Årsberetning 2021

Page 34

Greve Kommunearkiv

Lokalhistorisk fotoalbum På Greve Kommunearkiv har vi arbejdet videre med at ordne og registrere de tidligere samlinger i databasen Arkibas. Vi har blandt andet opbygget en emnesamling, som nu indeholder over 1.000 registreringer. Her ligger informationer om borgere, steder, foreninger og virksomheder. Emnesamlingerne er ofte en rigtig god smutvej til viden om et konkret emne. På arkivet arbejder vi også fortsat på at ordne tidligere indkomster, og vores samlinger vokser hele tiden. Ved udgangen af året var der over 28.000 billeder på arkiv.dk, og folk benytter flittigt arkivet som Greves lokalhistoriske fotoalbum. Samlingerne blev vist 177.221 gange på arkiv.dk, hvilket er ca. 100.000 flere end året før. Borgerne i Greve kommune er også gode til at hjælpe med at sikre kvaliteten af samlingerne. Vi oplever i stigende grad, at folk skriver til arkivet med rettelser eller

34

informationer til billederne. Det gode samarbejde mellem ansatte, frivillige, foreninger og borgere er en hjørnesten i arbejdet med at sikre en høj kvalitet i arkivet. I kælderen under rådhuset fortsætter vi oprydningen i de sidste papirafleveringer og sikrer, at vi er bedre rustet til at svare på de forespørgsler, vi især modtager fra den kommunale forvaltning. Samtidig modtog Greve Kommunearkiv i samarbejde med NEA (Netværket Elektronisk Arkivering) arkivets hidtil største arkiveringsversion. En totalarkivering af KMD-sag, der indeholdt 1,5 mio. dokumenter og fyldte ca. 9 terrabyte. Arkivet har gjort en ekstra indsats i løbet af 2021, for at netop denne arkiveringsversion er blevet genrejst, og oplysninger kan fremsøges. Vi forventer, at arkiveringsversionen af KMD-sag bliver essentiel for at kunne understøtte forvaltningens arbejde i årene, der kommer.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Årsberetning 2021 by GreveMuseum - Issuu