Årsberetning 2020
Greve Museum 1
2
Indhold
4
Forord
6
Årsresultat 2020
6
Økonomi - tilskud 2020
8
Besøgstal
10
Formidling, udstillinger og aktiviteter
10
Faste udstillinger
12
Særudstillinger
13
Vejen til Genforeningen
14
Jul i Nøddebo Præstegård
16
CoviDesign
20
Arrangementer
21
Undervisning
21
Undervisning under corona
23
Ny museumsoplevelse på Mosede Fort
24
Forskning
26
Samling og arkiv
28
Kommunikation og presse
30
Personale 2020
30
Bestyrelse
30
Personale
31
Frivillige
31
Kurser, efteruddannelse og konferencer
32
Faglige netværk og medlemskaber
33
Publikationer
33
Tak
33
Fonde og sponsorer
33
Samarbejdspartnere
3
Kære læser 2020 blev skudt i gang med stil. Den 10. januar var tre ansatte fra Greve Museum og næstformanden for museets bestyrelse af staten inviteret i Det Kongelige Teater. Vi var gæster til en gallaforestilling, der markerede optakten til 100-året for Genforeningen. Museets bidrag er udendørsudstillingen Vejen til Genforeningen på Mosede Fort. Et nytænkende formidlingsgreb gavmildt støttet af Augustinus Fonden. Desværre måtte åbningen d. 12. marts aflyses, og i stedet lukkede museets to afdelinger ned, og de fleste medarbejdere blev sendt hjem. Resten af 2020 var påvirket af den globale pandemi og kendetegnet ved at være helt uforudsigeligt. Vi genåbnede i maj, havde en kanon sommer med rekordmange besøgende i juli, der som del af en kultursommerpakke fik halv pris på entrébilletten. Men i det tidlige efterår begyndte smitten at stige, forsamlingsforbuddet blev skærpet, og museet blev nødt til at aflyse mange gode arrangementer. I november åbnede vi to nye særudstillinger på Grevegård; CoviDesign og Jul i Nøddebo Præstegård. Begge fik stor opmærksomhed fra begejstrede gæster, men d. 9. december sluttede året brat med en ny nedlukning. Normalt er der 52 åbningsuger for museerne i Greve, men i 2020 var der kun 37. Den reducerede åbningstid, de mange restriktioner og generelle forbehold omkring sociale aktiviteter kan selvfølgelig ses i besøgstallet. 40 pct. færre besøgte en af museets afdelinger set i forhold til året før. Det resultat flugter med det generelle billede af museumsbesøg i Danmark i 2020. At lave museum i pandemiens år var uden tvivl mærkeligt, udfordrede og indimellem rigtigt frustrerende. I perioderne med nedlukning har museets ansatte savnet at være sammen om det, der er målet med vores arbejdsliv; nemlig at give mennesker meningsfyldte møder med historien. Vi har savnet mødet med publikum, samværet med de frivillige, der har deres gang på museet, og vi har savnet rammerne for den kreative tænkning og løbende udvikling, der er fundamentet for en kulturinstitution. At opleve verden blive forandret fra en dag til den næste har givet meget stof til eftertanke. Vi har lært en masse undervejs både arbejdsmæssigt og personligt. Noget kan vi allerede sætte ord på og tage med videre, mens andet stadig venter på at blive bearbejdet. Hvis man filtrerer ordene pandemi, covid og corona væk fra denne årsberetning, vil man se, at året på mange måder også var normalt. Vi formåede at lave en masse museum (næsten), som vi plejer. Vi tilførte nye formidlingslag bl.a. på Mosede Fort, vi hjemtog store fondsbevillinger, og vi eksperimenterede med, hvordan det digitale univers skaber nye muligheder for møder mellem kultur og publikum. Nedlukningen og uvisheden fortsætter ind i 2021. Alligevel er jeg optimist på museets vegne. Når vi engang får lov at åbne, har vi alt, hvad der skal til for at komme godt videre. Fantastiske rammer, et enormt stærkt team af dedikerede medarbejdere, et fundament af viden og erfaring, masser af gode ideer og mod på eksperimenter samt kommunal opbakning. Vi samler i øvrigt også genstande og historier om livet med corona ind, så vi engang kan gå på museum og mindes den mærkelige tid, der var i begyndelsen af 2020’erne. Alt bliver (heldigvis) historie!
Venlig hilsen Mette Tapdrup Mortensen Museumsleder, Greve Museum
4
5
Årsresultat 2020 Anmeldelser Grevegård
4,6 ud af 5
4,5 ud af 5
4,2 ud af 5
Tripadvisor
4,7 ud af 5
4,5 ud af 5
4,2 ud af 5
Tripadvisor
Anmeldelser Mosede Fort
Den nationale brugerundersøgelse 2020 – 9,1 ud af 10
Økonomi - tilskud 2020 Kommunalt tilskud til Grevegård
1.820.343 kr.
Kommunalt tilskud til Mosede Fort
2.097.274 kr.
Kommunalt udviklingstilskud til Mosede Fort
507.802 kr.
Kommunalt tilskud til Greve Kommunearkiv
349.373 kr.
Kommunalt tilskud til kompensation for Covid-19
206.000 kr.
Børnekulturmidler fra Greve Kommune
72.385 kr.
Overført Projekt & Puljemidler fra 2019
1.032.962 kr.
Ordinær Statstilskud
1.962.135 kr.
I alt
8.048.273 kr.
Hertil kommer beløb, museet har modtaget som tilskud på baggrund af projektansøgninger og fonds-bevillinger. På tilskud og projekter med fondsmidler er der en periodisering af indtægter og udgifter over flere år. Projekttilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen
480.518 kr.
VELUX-FONDEN
501.000 kr.
Beckett-Fonden
75.000 kr.
I alt
6
1.056.518 kr.
7
Besøgstal 2020
Grevegård Grevegård – udstillinger og events Grevegård - undervisning Grevegård – i alt
Voksne
Børn
I alt
3.784
654
4.438
126
1.365
1.491
3.910
2.019
5.929
3.536
1.208
4.744
240
2.200
2.440
3.776
3.408
7.184
Mosede Fort Mosede Fort- udstillinger og events Mosede Fort - undervisning Mosede Fort – i alt
Lokalarkiv Greve Lokalarkiv
196
196
Samlet Samlet besøgstal
7.882
45%
54%
Grevegård
Mosede Fort
1%
Greve Lokalarkiv 8
5.427
13.309
9
Faste udstillinger
Formidling, udstillinger og aktiviteter Grevegård
Mosede Fort
Mod nye tider Gennem museets enestående samling af malerier, hedebosyninger og dragter vises udviklingen i landbosamfundet på Hedeboegnen.
På kanten af krig På Mosede Fort bliver du ført tilbage til brydningstiden 1914-1918, hvor 1. Verdenskrig raser rundt om Danmark. Gå på opdagelse i de mange overraskende historier i udstillingen ”På kanten af krig” og bliv suget ind i en tid, hvor Danmark må kæmpe for sin neutralitet og for ikke at blive revet med i krigen.
Stuehuset I det gamle stuehus kan du gå i bondefamiliens fodspor. Stuehuset er indrettet med en typisk hedebostue fra første halvdel af 1800-tallet og en bondestue fra begyndelsen af 1900-tallet. Udstillingen viser den store forandring, der er sket på egnen i denne periode. Velfærdsdrømme Forstadsliv, velfærd og kampen for det gode liv er nogle af de temaer, du støder på i udstillingen om Greve i det 20. århundrede. Her kan du blive klogere på, hvordan Greve udviklede sig til den forstad, vi kender i dag.
Super fin oplevelse. Familie på 5, børn 11-17 år. Vil helt klart anbefale at deltage i en af rundvisningerne. Fantastisk gode fortællere. Bente H. på Tripadvisor i nov. 2020
Lydbænke (NY) På museets nye lydbænke kan du fordøje historierne i ro og mag, mens du hviler benene og nyder udsigten over Køge Bugt. Her får du serveret en bid historie via spændende lydfortællinger. Vejen til Genforeningen – udendørs plancheudstilling (NY) Forholdet til Tyskland og vejen til en genforening med sønderjyderne var de store spørgsmål i dansk politik fra 1864 til 1920. Vejen var lang og dramatisk, den udenrigspolitiske kurs slingrede, og danskerne var langt fra enige.
Et lille museum, der ikke blot handlede om krudt og kugler, men også om hvad der rørte sig i befolkningen dengang. Der er masser af ting at røre ved, du kan bruge telefonen og høre Politikens nyhedsavis, sammensætte kosten for en familie og stifte bekendtskab med politiske overvejelser både om krigen og andre ting, der rører sig i historien. Signe Ringmann Clausen på Facebook i okt. 2020
10
På fortets udearealer blev der i 2020 opsat nye bænke med lydfortællinger. Lydbænkene er en del af projektet ”Kampen om maden, 2017-2020”, som er støttet af VELUX FONDEN. 11
Særudstillinger
7 nye udstillinger i årets løb Grevegård
Mosede Fort
En ulden affære 9. april 2019 - 7. juni 2020 I udstillingen ser vi nærmere på fårets kulturhistoriske betydning og på de mange produkter, der kommer fra fåret.
War Remains Fra november 2020 Mosede Fort har indgået en aftale med det amerikanske filmselskab MWM, så museet gratis kan vise filmen ”War Remains”. Ved hjælp af VR-teknologi oplever du krigshistorie fortalt på en helt ny måde. ”War Remains” er en tankevækkende og sanselig dokumentar, hvor du bliver vidne til krigen på Vestfronten, som er en af historiens mest blodige slagmarker.
De 4 årstider i hedebo 21. februar - 15. marts 2020 Greve Museums sykreds har arbejdet med gamle teknikker fra hedebosyningen i nye broderidesigns. I dette særophæng kan du se resultaterne af sykredsens arbejde. Edderbroderemig 15. juni 2019 - 13. september 2020 Hvad sker der, når ”old school” broderi møder aktivisme i form af broderi? For en gruppe af broderende kvinder og mænd kan broderiet være med til at inspirere, aktivere, opmuntre, diskutere, skubbe grænser, og engagere. Hedebosyning - en verden af variationer 20. juni - 13. september 2020 Et gensyn med det bedste fra museets store samling af smukke hvide syninger. Guldbryllup - Greve Kommune i 50 år Fra 7. juli 2020 Udstillingen fokuserer på, hvad en kommune er, hvad der er særligt for Greve Kommune og kommunens 50 år lange historie. Jul i Nøddebo Præstegård 7. november 2020 - 10. januar 2021 Kom til jul i Nøddebo Præstegård, hvor vi ligesom teaterstykket skruer op for stemningen, musikken og nostalgi og bliver lidt klogere på et af de hyggeligste danske teaterstykker. CoviDesign – tekstile fortolkninger af en pandemi 28. november 2020 – 24. oktober 2021 Da coronapandemien buldrede ind over os og på mange måder satte både Danmark og resten af verden i stå, satte den samtidig strikkepinde, broderinåle, hæklenåle og symaskiner i sving. 12
Udtalelser fra Facebook
Spændende at museet tager broderi op som emne for særudstilling. Den store europæiske kultursammenhæng over hundredvis af år og en gruppe danske broderikunstneres værker med aktuelle politiske overtoner. Værd at se! Per Munch-Andersen i aug. 2020
Ny udstilling
Vejen til genforening En af de store kulturelle begivenheder i 2020 skulle have været 100-års jubilæet for Genforeningen i 1920. Over hele landet var der planlagt folkelige arrangementer, som inviterede danskerne til at engagere sig i historien. Med rette for Genforeningen er en af de største forandringer i dansk historie. Godt 163.000 slesvigere fik dansk statsborgerskab, Danmark fik sine nuværende grænser, og næsten hele den dansktalende befolkning blev samlet i ét land. Som jubilæum er Genforeningen imidlertid en vanskelig størrelse, fordi forløbet var så konfliktfyldt. De danske politikere havde aldrig før været så uenige, som de blev i grænsespørgsmålet. Vores bidrag til jubilæet var den udendørs udstilling Vejen til Genforeningen om grænsespørgsmålet i dansk udenrigs- og forsvarspolitik fra tabet af hertugdømmerne i 1864 til 1918-20, hvor sejrherrerne i 1. Verdenskrig tvang Tyskland under kraftige protester til at afstå den nordlige del af Slesvig. Jubilæet i 2020 blev langt fra fejret som planlagt. COVID-19 kom i vejen, og alle de store arran-
gementer måtte henover foråret og sommeren aflyses. Selv måtte vi lade champagnen blive i køleskabet og tage canapéerne med hjem, da vores egen udstillingsåbning d. 12. marts blev erstattet af en nedlukning. Udstillingen har været tilgængelig døgnet rundt og har været en stor succes. Ankomstområdet ved Mosede Fort er blevet meget flottere; vi har fået et udendørs ”særudstillingslokale”; og ikke mindst har vi kunnet glæde de tusindvis af mennesker, som har set udstillingen. Nogle står koncentrerede og læser og bruger de 30 minutter, det tager at få det hele med. Andre ser udstillingen som en billedbog. Flere lokale stopper op i et par minutter, når de dagligt går tur med hunden. En udendørs udstilling har mange begrænsninger i forhold til de almindelige indendørs udstillinger, men kan tydeligvis noget andet. Udstillingen er lavet i samarbejde med Haastrup Arkitekter og er blevet til takket være en bevilling fra Augustinus Fonden.
13
Særudstilling
Jul i Nøddebo Præstegård Mens museet var i fuld gang med at forberede årets juleudstilling Jul i Nøddebo Præstegård, lagde vi også på andre planer. Hvad nu om man kunne bringe julestemning og Nøddebo Præstegård til kommunens ældre borgere på plejecentrene? En livestreaming af en rundvisning ville give et tiltrængt afbræk i hverdagen rundt omkring på centrene, og hvad kunne være hyggeligere ved juletid? Museet kontaktede kommunens fem plejecentre og søgte Slots- og Kulturstyrelsens ”Pulje til kultur-, idræts- og foreningsaktiviteter til sårbare, udsatte og ældre under corona-krisen”. Det kom der omkring 65.000 kr. ud af, som museet har brugt til teknisk udstyr og løn til de ansatte, der skulle løfte opgaven. Det blev dog ikke til mange rundvisninger i decem-
14
ber. Tekniske problemer, længere leveringstid og nedlukningen af museet gav nogle udfordringer. Ikke desto mindre lykkedes det at lave en enkelt livestreamet rundvisning til Rehabiliteringscentret Hedebo d. 22. december, og museet valgte desuden at producere en DVD med en rundvisning fra udstillingen, der blev fordelt til plejecentrene. I det nye år kom vaccinerne, og da det atter blev sikkert at samle de ældre, lavede museet en række rundvisninger til Nældebjerg Plejecenter. Selvom julen varer lige til påske, blev livstreamingerne alligevel fra museets faste udstilling Velfærdsdrømme. Der har været positiv feedback fra plejecentrene, og det gør os meget glade, at vi ikke bare kan sikre lidt afveksling i hverdagen, men kan være samtaleemne i dagene efter rundvisningerne.
Præstegården i Greve, 1877 Malet af Vilhelm Kyhn (1819-1903) 15 Olie på lærred. (94 x 75 cm) Ambassadør John L. Loeb Jr.’s samling / Collection of Ambassador John L. Loeb Jr.
Særudstilling
CoviDesign Da coronapandemien ramte os i begyndelsen af 2020 og fik verden til nærmest at gå i stå, satte epidemien samtidig kreative hjerner, flittige hænder, strikkepinde, broderinåle, hæklenåle og symaskiner i sving. I Danmark gik medierne i selvsving, da spørgsmålet om sex blev diskuteret på et pressemøde. Det inspirerede Nanna Elkjær til et broderi, hvor et avisfoto af Søren Brostrøm er omkranset af en broderet tekst: ”Keep Your Hands Clean and Your Mind Dirty”.
Tekstilkunst af Sasha Zaitseva fra Ukraine
16
På sociale medier blev billeder af folk med mere eller mindre brugbare masker og mundbind delt flittigt. Det inspirerede den århusianske kunstner Inge Dahl til et billedtæppe, som bl.a. inkluderer en mand, der bærer en appelsinskal som mundbind. Den amerikanske BJ Olsen bosat i Nordirland genskabte samme billede i nål og tråd i en serie af broderede billeder af folk med alternative værnemidler. Folk fandt desuden sammen i online fællesskaber, hvor de strikkede, hæklede og broderede sammen – hver for sig.
Tekstilkunst af BJ Olsen fra Nordirland
Sådanne tekstile værker inspirerede i april måned Greve Museum til at udsende en åben invitation, der indbød alle med interesse for tekstilkunst som udtryksform til at deltage i en udstilling, som skulle samle og udstille tekstile værker fra hele verden. De kreative hænder bag har på forskellig vis bearbejdet og fortolket COVID-19, og værkerne viser den kollektive oplevelse af en verden, hvor alt pludselig var forandret. Sammen - men hver for sig - fandt folk sammen om håndens arbejde. Praktisk, taktilt, maske for maske, sting for sting blev COVID-19 fanget ind af strikketøj, broderier og quiltede tæpper i et kreativt og vildt voksende univers af udtryk og aftryk. På museet var vi både overraskede over og begejstrede for den store interesse for at deltage. Invitationen nåede verden rundt gennem sociale medier og andre digitale netværk, og derfor kunne museet den 27. november holde sin første online fernisering på udstillingen CoviDesign. Udstillingen viser
værker af mere end 200 håndarbejdsentusiaster og tekstilkunstnere fra 17 forskellige lande. Deltagerne har meget forskellige forudsætninger. Nogle har lavet håndarbejde for første gang i deres liv, andre har lavet tekstilt håndarbejde i mange år som hobby, mens andre deltagere er professionelle tekstilkunstnere. Det har derfor været interessant for os at udforske, hvordan vi kunne skabe en udstilling med et visuelt udtryk, som både kunne rumme amatørens famlende første korssting og den professionelle kunstners sikre udtryk og budskab. Nye vægge med kradse farver var med til at samle det æstetiske udtryk, så værkerne både kunne opleves enkeltvis og i en helhed. Vi glæder os over at kunne vise udstillingen indtil 24. oktober 2021. Udstillingen blev kurateret af museumsinspektør Kamilla Hjortkjær og tekstilformidlerstuderende Katia Pakeezah Syed. 17
Arrangementer Grevegård
Rund julen af med Helligtrekonger Søndag 5/1
Kartoffelferie Tirsdag 13/10 – fredag 16/10
Færøsk strik og strikkecafé Onsdag 18/1
Foredrag: Minder fra Barfredshøj Onsdag 21/10
Sy din mening Lørdag 11/1
Gys på gården Søndag 25/10
Uldent redesign – sæt liv i gamle klude Onsdag 12/2
Foredrag: Greves sidste møller Onsdag 4/11
Fastelavn i vinterferien Tirsdag 18/2 – fredag 21/2
Foredrag: Landbetjenten i Mosede Onsdag 25/11
Fastelavnssøndag Søndag 23/2
Digital fernisering: Rundvisning i CoviDesign Fredag 27/11
Brodericafé - kaffe, kage og korssting Onsdag 11/3
Byvandring: Vejen går til Greve Præstegård Lørdag 28/11
Pilefletsværksted - flet dig ind i historien Tirsdag 30/6 - torsdag 2/7
Nu’ det jul - juletræssalg og nisseteater Lørdag 5/12
Hørværksted for hele familien Onsdag 1/7
100 års julehistorie - virtuel julerundvisning Mandag 21/12
Havevandring i museumshaven Onsdag 8/7 Store vaskedag Onsdag 29/7 Sommerstrik, broderi og andre sysler i det fri Onsdag 12/8 Byvandring: Sol og sommer langs strandvejen Lørdag 15/8 Sensommerkoncert med Greve Harmoniorkester Søndag 30/8 Plantebyttemarked Søndag 6/9
18
Arrangementer Mosede Fort
Stop madspild – nu og dengang Torsdag 16/1
Foredrag: Vejen til Genforeningen i 1920 Onsdag 16/9
Når fortiden banker på Torsdag 6/2
Foredrag: Europas grænser i 100 år Onsdag 23/9
Prøv escape room i vinterferien Tirsdag 11/2 – søndag 23/2
Teaterforestilling: ”1917 – vi værner og gemmer” Søndag 27/9
Søndagsrundvisninger under åben himmel Søndag 14/6
Foredrag: Psykiske krigsinvalider i Sønderjylland efter 1. Verdenskrig Onsdag 30/9
Historisk pilates Søndag 21/6 Teaterforestilling: ”1917 – vi værner og gemmer” Søndag 28/6 Teaterforestilling: ”1917 – vi værner og gemmer” Søndag 5/7
Foredrag: Konflikt - sameksistens - venskab? Onsdag 7/10 Efterårsferie for heldige kartofler Tirsdag 13/10 – fredag 16/10 Besøg museet den 11/11 for 11 kr. Onsdag 11/11
Søndagsrundvisninger under åben himmel Søndag 12/7 Historisk pilates Søndag 19/7 Søndagsrundvisninger under åben himmel Søndag 26/7 Søndagsrundvisninger under åben himmel Søndag 2/8 Fangerne på fortet for børn Tirsdag 4/8 - torsdag 6/8 Søndagsrundvisninger under åben himmel Søndag 9/8 Teaterforestilling: ”1917 – vi værner og gemmer” Søndag 16/8 Historisk pilates Søndag 23/8 Fyraftensforedrag om Genforeningen Fredag 28/8 Krig er hård kost – smagsprøver, teaterforestilling og foredrag Søndag 13/9 19
Arrangementer
Museet rykker udendørs For fjerde år i træk afholdt Grevegård sammen med Haveselskabet plantebyttemarked på gårdspladsen i starten af september. Her kunne haveinteresserede få ny inspiration til egen have og få nogle gode planter afsat eller med hjem. Det viste sig, at der var plantemarked-abstinenser blandt folk med grønne fingre. Som konsekvens af corona-krisen var flere af de store plantemarkeder aflyst. Derfor stod de grønfingrede havefolk i kø for at komme ind og kigge på planter til Grevegårds hyggelige marked.
Fortet som teaterkulisse I forbindelse med forskningsprojektet ”Kampen om maden” har dygtige skuespillere fra Skuespillerakademiet udviklet sommerens udendørs teaterforestilling sammen med Mosede Fort. I forestillingen ”1917 – vi værner og gemmer” blev historiske figurer og dokumenter vakt til live. Publikum blev ført 100 år tilbage til et Danmark under en ganske anden global krise, end den vi står i nu – og så alligevel en fortid, vi netop nu kan spejle os i. Historisk kildemateriale med alt fra politiske brandtaler over kogebøger og avisannoncer til Helge Rodes lyrik udgjorde forestillingens tekst, fortolket på et væld af fantasifulde måder. Forestillingen kredsede om det nære og det simple; om mad, om at måtte spare, om at dyrke jorden, om skatter og
20
datidens hjælpepakker, om livet i undtagelsestilstand. Publikum kom med på spareudstilling, ud at dyrke kartofler i de militære arealer og helt ud til krigshaverne ved fronten. Med teaterforestillingerne på Mosede Fort har vi fået erfaring med, hvordan teater som kunstform kan bringe publikum tættere på historien. Når vi bruger fortet som kulisse for teaterforestillingerne, så forbindes det rekreative område med nogle af de blodigste år i verdenshistorien. Publikum går sammen med skuespillerne gennem Mosede Forts unikke landskab og mærker historiens vingesus, når stemningen fra 1914-1918 kryber ind under huden.
Fortællinger under åben himmel Som følge af corona-krisen rykkede mange af museets formidlingstilbud udendørs. Havevandringer og byvandringer har været i høj kurs. Billetterne til byvandringen til Greve Præstegård blev hurtigt udsolgt, men på grund af corona-restriktionerne blev vi nødt til at have små hold igennem. Vi håber, at vi kan gentage succesen til næste år. På Mosede Fort bød programmet på udendørs pilates og udendørs rundvisninger henover sommeren. Museets frivillige rundviserkorps har varetaget de populære rundvisninger på fortet med fokus på stedets militære historie. De ofte fuldt bookede rundvisninger viste, at der var stor efterspørgsel på udendørs kulturelle oplevelser med den gode historie i fokus.
Skoletjenesten
Undervisning under corona Antal besøgende
Greve Museum
Mosede Fort
I alt
Antal elever
1.365
2.200
3.565
Antal lærere
126
240
366
D. 18. maj åbnede skoletjenesten op igen som det første på museet efter forårets nedlukningsperiode. Udvalgte undervisningsforløb blev omstillet til coronasikker udeundervisning på de grønne arealer ved Mosede Fort og Grevegård, og museets arkivar udviklede historiske byvandringer for mellemtrinseleverne på Strandskolen og Krogårdskolen. Med disse tilbud ramte vi et massivt behov fra skolerne, som bookede forløb hos os med det samme, og over 1.000 lokale skoleelever deltog således i et corona-venligt udendørs undervisningsforløb i perioden 18. maj til 25. juni.
skoletjenesten lærte noget vigtigt om, hvordan man omstiller til gode digitale løsninger i en høj kvalitet.
”Når jeg i mit virke som historielærer i gymnasiet gentagne gange har besøgt Mosede Fort skyldes det ikke mindst museets evne til fremragende formidling af en fantastisk spændende epoke i danmarkshistorien.” Jesper Skov - lærer på Rysensteen Gymnasium
I efteråret, hvor smittetrykket atter steg, lavede Greve Museum i forbindelse med årets Fortællefestival tre små film med nogle af de uhyggelige fortællinger som børnene møder ved et fysisk undervisningsforløb til Allehelgen og Halloween på Grevegård. Filmene blev pædagogisk bearbejdet af firmaet Leg med IT som lavede et digitalt undervisningsmateriale til www.skoletube.dk, der blev benyttet af 122 skoleklasser. Både proces og produkt var vellykket, og
Med projektansættelsen af mad- og kulturformidler Jesper Ravn Hansen på Mosede Fort i efteråret, fik skoletjenesten en gylden mulighed for at kigge endnu nærmere på det potentiale, der ligger i madformidling. Hvad kan vi i dag lære af danskernes håndtering af og forhold til mad under 1. verdenskrig, og hvordan kan det overføres til nutidens klima- og sundhedsproblematikker? –
21
”Jeg synes personligt, at det er nogle gode, spændende og inddragende forløb I laver, og jeres undervisere er både søde, skønne, aktive og gode til at undervise og fange en flok sprælske elever, hvor fokus hurtigt kan flyve væk. Rollespil, kostumer og jeres store interesse smitter af. Tak for at blive inviteret indenfor og være med i historien” Anja Averhoff – lærer på Mosedeskolen
”Jeg kan kun sige, at vi altid har været glade for at besøge Greve Museum. Vi er helt trygge, når vi bestiller et forløb hos jer. Det overstiger faktisk altid vores forventninger. Også børnenes for den sags skyld. For ordet Museum, kan godt i sig selv virke lidt støvet. Men det er bestemt ikke tilfældet hos dig/jer. Et besøg på Greve Museum er en dejlig adspredelse fra undervisningen på skolen.” Charlotte Oldenburg – lærer på Mosedeskolen
22
Undersøgelsen af dette felt udmøntede sig bl.a. i et nyt undervisningsforløb At holde hus i krisetider som fokuserer på, hvordan vi i en krisetid kan strække eller erstatte de madressourcer, vi har. Forløbet er lavet i samarbejde med madkundskabslærere fra grundskoler i Greve, på Frederiksberg og fra læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole. I efteråret påbegyndte skoletjenestens praktikant Susanne Værnskjold Dzougov et projekt om dagtilbud til fortet sideløbende med, at museets undervisningsansvarlige deltog i et 4-dags kursus ved ODM om dagtilbud på museer. Vi er således godt på vej til at blive klogere på denne målgruppe, og på hvordan vi i skoletjenesten kan blive bedre til at planlægge og gennemføre besøg på museet, så de matcher de mindstes behov og forudsætninger. Erfaringerne fra 2020 viser således, at skoletjenesten står på et stærkt fundament, og at vi med succes kunne omstille til både udendørs og digitale tilbud, samtidig med at vi fik gjort os nye erfaringer med madformidlingens potentiale og dagtilbudsområdet.
Prospekt
Ny museumsoplevelse på Mosede Fort I foråret 2020 færdiggjorde museet et prospekt, der har til hensigt at vise, hvordan Mosede Fort kan videreudvikles til en attraktiv, oplevelsesrig og helhedsorienteret besøgsattraktion. En rekreativ og kulturel attraktion, der engagerer og begejstrer lokalsamfundet og sikrer, at endnu flere lokale, regionale, nationale og internationale gæster møder den væsentlige historie om Danmark og verden i perioden 1914-1918. Den bærende vision for videreudviklingen af Mosede Fort tænkes i fire dele/etaper:
Prospektet blev godt modtaget af politikere og borgere i Greve Kommune, der var begejstrede over udsigten til en styrkelse af kommunens måske vigtigste vartegn. Derfor bevilligede byrådet i juni 2020 yderligere 3 mio. kr. til projektet. Pengene er øremærket en restaurant i den nye bygning. Sammen med 5 mio. kr. på finansloven, som museet modtog i 2018, samt allerede bevilligede kommunale midler er den samlede medfinansiering oppe på ca. 10 mio. kr. Det samlede projekt forventes at koste ca. 30 mio. kr., hvorfor det er nødvendigt med midler fra bl.a. private fonde.
1. Opførelse af nyt besøgs- og læringscenter v. Mosede Fort inkl. gentænkning og mindre omorganisering af de eksisterende udstillinger i kasematterne
I sensommeren 2020 indledte museet derfor en dialog med foreningen Realdania omkring at støtte en forundersøgelse af projektet. Lige efter nytår fik museet den glædelige nyhed, at Realdania havde valgt at støtte undersøgelsen med 300.000 kr. Det videre arbejde med at lave en udvidet forretningsplan for projektet på Mosede Fort vil foregå i hele 2021.
2. Aktivering af kulturarven på fortområdet gennem restaurering af to tidligere kasernebygninger til formidlingsformål 3. Aktivering af kulturarven på fortområdet gennem restaurering af udvalgte militære installationer i området 4. Gennembearbejdning af wayfinding og samlet (digital) formidling af området
23
Forskning
Et solidt fundament af forskning Greve Museum har en tradition for at stå på et meget solidt fundament af forskning. Dette er vigtigt, da de statslige krav til museernes forskningsvirksomhed er blevet skærpet igennem det seneste årti. Museet har pt. to ansatte med en ph.d. grad samt en fastansat museumsinspektør, der er i gang med en ph.d. på RUC. Det er stærk, at et mindre kulturhistorisk museum gør sig så godt på forskningsfronten, og det er noget, vi kan være meget stolte af. Kampen om maden – 2017-2020 I 2020 afsluttede museet et stort 3-årigt forsknings- og formidlingsprojekt støttet af VELUX FONDENs museumssatsning. Museumssatsningens kerne at er skabe nye forbindelser mellem forskning og formidling på museer og universiteter. Projektet har været et samarbejde mellem Greve Museum/ Mosede Fort - Danmark 1914-18, Institut for Uddannelse og Pædagogik v. Århus Universitet, School of Computer Science and Statistics v. Trinity College, Dublin, suppleret med en sparrings-/følgegruppe fra Aalborg Universitet, reCreativ og Performancedesign Roskilde Universitetscenter samt Nationalmuseets Formidlingsenhed. Resultatet er blevet en mangfoldighed af forskningsresultater indenfor flg. tre emner: 1. Kampen for neutralitet, der tager udgangspunkt i handel med fødevarer som et centralt element i kampen for neutraliteten udadtil med konsekvenser indadtil. 2. Kampen om mad og velfærd, der tager udgangspunkt i de krigsførende og neutrale staters måder at sikre befolkningen mad på med særlig fokus på statsintervention i befolkningens økonomiske, sociale, kulturelle liv og kropslige/fysiske (vel)befindende. 3. Kampen mod madspild, der spejler de vanskeligheder Danmarks som neutralt landbrugsland 1914-1918 stod over for – og de strategier, som man satte i værk for at imødegå dem – med de aktuelle udfordringer Danmark og de vestlige lande står over for med madspild i dag. Derudover har projektet resulteret i en række nye formidlingstiltag på og omkring Mosede Fort:
24
Kampen om maden – et app-drevet spil baseret på augmentet reality teknologi, der kan spilles på fortområdet og give en ganske anderledes oplevelse af at møde historiske skikkelser i landskabet. Lydbænke. Træbænke med indbygget lydelement, hvor besøgende kan høre historier om kampen om maden under 1. verdenskrig. Valmuer, solsikker og krydderurter. Beplantning på fortområdet med nogle af de havesager, der kunne erstatte krydderier, som der var mangel på under krigen. Efterretningsvirksomhed i Danmark under 1. Verdenskrig Museumsinspektør Kristian Bruhn modtog i 2020 en stor bevilling fra Kulturministeriet til at gennemføre et forskningsprojekt om efterretningsvirksomhed i Danmark under 1. Verdenskrig. Under 1. Verdenskrig var Holland og Danmark de primære slagmarker for stormagternes efterretningstjenester, som foretrak at operere fra neutralt territorium. Fra ambassaderne i København flød en lind strøm af krypterede meddelelser hjem til de russiske, tyske, britiske og franske regeringskontorer. Svenske medier kaldte København for ”Spionernes Eldorado”, og dansk politi efterforskede omkring 1.000 personer mistænkt for spionage. Den livlige aktivitet på dansk grund medførte omfattende danske modtræk og en eksplosion i omfanget af hemmelig overvågning. Der blev tilbageholdt og afskrevet breve og telegrammer samt aflyttet telefonsamtaler som aldrig før. Danmark blev som bekendt ikke besat og inddraget i krigen, men for den militære efterretningstjeneste og dansk politi var det hektiske krigsår, som er centrale, hvis man vil forstå, hvordan de danske efterretningstjenester opbyggede den nødvendige knowhow.
Forskning
Forskning i lyd som kulturarv Har Greve en særlig lyd? Kan du kende lyden af dit kvarter? Og hvordan kan vi vide, hvordan det lød at bevæge sig rundt i Greve for 50 år siden? Dette undersøger museumsinspektør Kamilla Hjortkjær i sin ph.d.-afhandling, som hun skriver i et samarbejde mellem RUC og Greve Museum. Mange museer bruger i dag masser af lydinstallationer i deres udstillinger, men hvis disse lyde ikke bare skal blive til kunstige teaterkulisser, er det nødvendigt at vide lige så meget om de historiske lyde, som vi ved om de historiske genstande og andre kilder. I afhandlingen undersøger Kamilla, hvordan museet kan arbejde med lyd som en del af det materiale, der kan indsamles og gemmes i museets samling
på lige fod med eksempelvis genstande og fotografisk og skriftlig dokumentation. Kamilla fokuserer først og fremmest på hverdagslydene, som omgiver os – altså alt det, som ikke nødvendigvis er musik eller tale, og derfor ikke bliver indspillet eller nedskrevet. Kamilla påbegyndte sin afhandling i 2019 og er nu halvvejs. I 2021 fokuserer hun på, hvordan museer i samarbejde med lokale borgere kan tilrettelægge en indsamling af lyd
25
Samling og arkiv
Indsamling i et år med COVID-19
90% 70.000
af museets samling er registreret i museernes fælles system SARA.
7 Antal genstande optaget i samling i 2020
26
52 Antal genstande udskilt fra samling i 2020
visninger på arkiv.dk
10.449 Antal inventarnumre i samlingen
I løbet af 2020 har museet indskrevet 20 indkomster i museets indkomstprotokol, indkomster som både indeholder arkivalier, fotos og genstande. Når vi tager imod en indkomst, tager det faglige personale efterfølgende stilling til, hvorvidt de enkelte genstande indtages i museets samling, eller om noget gives retur eller videreformidles til andre museer og arkiver. Årets indkomster indeholdt både genstande, som indtages i museets permanente samling og også effekter, som vi har valgt at tage imod til brug i museets såkaldte U-samling (udstilling-, undervisnings- og undersøgelsessamling). Ting fra U-samlingen bliver ofte benyttet eller udstillet således, at publikum kan få lov at komme helt tæt på genstandene – eller endda få lov at prøve eller røre ved dem. Genstande i museets permanente samling forpligter museet sig til at bevare til ”evig tid”, og derfor må disse ikke berøres eller bruges. I 2020 blev 7 genstande registreret i museets database, SARA, og disse genstande blev dermed til en del af museets permanente samling. Dette er betydeligt færre end tidligere år, hvilket til dels skyldes, at museet har modtaget færre genstande på grund af den midlertidige nedlukning. Museet vælger at være restriktive med, hvad der bør indtages i museets permanente samling. På Kommunearkivet har man også mærket konsekvensen af færre gæster og dermed færre fysiske møder mellem medarbejderne og arkivets gæster.
Det har betydet færre indkomster, men der har dog stadig været fuld fart på registreringerne af museets fotos og arkivalier. I efteråret 2019 påbegyndtes importen af materialer fra SARA til Arkibas. Meget af dette arbejde udstod stadig ved indgangen til 2020. Arkivets medarbejdere har arbejdet på at importere de sidste dele af samlingen, således at al data nu er overført fra SARA. Arkivet har nu over 25.000 billeder og 650 arkivfonde på arkiv.dk. I løbet af 2020 har rigtig mange brugere opdaget arkivet på nettet, og Greve Kommunearkiv har således i 2020 haft ca. 70.000 visninger på arkiv.dk. Brugerne er også gode til at hjælpe os, og vi har således modtaget og implementeret over 250 individuelle rettelser til vores registreringer. Adgangen til arkivets materiale har også betydet, at greveborgerne i langt højere grad deler og diskuterer lokalhistorien på Facebook. En af de store milepæle for arkivet er, at den gamle bibliotekssamling, som henstod fra arkivets tid ved biblioteket, er blevet sorteret og registreret, så den nu indgår i arkivets ordinære samling og er søgbar via Arkiv.dk Vores frivillige har desværre været hjemsendt i store dele af året, og det har kunnet mærkes. Både på vores arbejdsstyrke, men også på stemningen på arkivet. Et lokalarkiv drives bedst, når det også er forankret hos lokalkendte ildsjæle – dem glæder vi os til at få tilbage i året, der kommer.
Genstande fra en pandemitid Coronapandemien gav museet ny inspiration til fokus på indsamling og samtidsdokumentation. I 2020 har vi derfor på både museum og arkiv efterlyst genstande og fotos om denne særlige tid. Det betyder, at vi har modtaget fotos, beretninger og genstande, som på forskelligvis dokumenterer livet i Greve under en global pandemi, og der kommer stadig flere til. Disse indkomster er vi nu i gang med at sortere i og udvælge fra, hvorefter et udvalg af disse vil blive registreret i vores databaser. Arkivet har modtaget mange fotos fra borgere, som har dokumenteret corona-hverdagen. Her er både fotos af tomme indkøbscentre, af de tomme hylder i supermarkedet efter den første hamstring den 11. marts 2020 og af alternative måder at fejre årets højtider på, når man ikke kan samles i flok. Ligeledes har museet fået doneret et visir, som blev produceret af Rune Gråbæk, som til daglig er
projektleder på digitalisering i Greves skoler, men da skoler og arbejdspladser måtte lukke helt eller delvist ned i marts måned, blev han i stedet producent af værnemidler til personalet på kommunens plejecentre, som var i underskud af visirer. Visirerne blev printet på Krogårdsskolens 3D-printere og blev herefter testet og godkendt af Sundhedsstyrelsen som værnemiddel, så her er jo tale om et ægte lokalt produkt, som har haft betydning for de lokale borgere og ansatte i kommunen – et godt eksempel på en genstand, som vi vil indtage i museets permanente samling, så den sammen med andre genstande og fotos kan bruges i eftertiden til at fortælle om året 2020. Foran os ligger stadig et arbejde med at indsamle og dokumentere eksempelvis historier fra de forretningsdrivende under pandemien, foreningerne og fra kommunens egne medarbejdere, som på forskellig vis har haft en meget anderledes hverdag under pandemien. 27
Kommunikation og presse
5.896
følgere på sociale medier
Greve Museum
Mosede Fort
Omtale i landsdækkende aviser, fagblade, ugeblade og magasiner
7
2
Omtale i landsdækkende radio og TV
4 indslag
3 indslag
Omtale i lokale og regionale aviser i Greve og omegn
32 artikler
30 artikler
Omtale i lokale og regionale aviser udenfor Greve og omegn
3
3
Omtale på webmedier
25 artikler
23 artikler
Følgere på Facebook
2.113
Følgere på Instagram
825
853
Besøg på hjemmeside
18.152
18.456
Besøg på vidensportalen Danmark1914-1918.dk
Nye digitale tiltag Da Danmark lukkede ned, og fysiske møder blev umulige, så rykkede de sociale fællesskaber over på de digitale platforme. På Greve Museum har vi under corona-krisen også fået gode erfaringer med, hvordan vi kan supplere det fysiske museumsbesøg med digital formidling. Læringskurven har været stejl, og der er blevet eksperimenteret med forskellige formater, men da modtagelsen har været yderst positiv, så vil vi på museet arbejde videre i det digitale spor. Med deltagere fra hele verden var det klart, at der skulle være en digital fernisering i forbindelse med åbningen af udstillingen CoviDesign i november 2020. Det var med en vis nervøsitet, at vi debuterede med en livestreaming på Facebook, hvor kuratorerne Kamilla Hjortkjær og Katia Pakeezah Syed viste udstillingen frem. 130 personer så med live, og rund28
481 flere end i 2019
2.105
371 flere end i 2019
34.505
visningen er siden nået ud til i alt 12.800 personer i hele verden. Det gav os blod på tanden, og inden jul lavede museumsinspektør Birgitte Rosenhegn derfor endnu en livestreaming – denne gang om julens historie. Også den blev vel modtaget, og julerundvisningen nåede ud til ca. 2.000 personer. Udover livestreaming har vi også arbejdet med at lave velproducerede videoopslag på Facebook. Ved hjælp af finansiering fra Greve Kommune lavede vi tre små Halloween-fortællinger om Mosede Hans, Dødedøren og Stingy Jack i forbindelse med kommunens fortællefestival. På Mosede Fort lavede vi ligeledes tre videofilm op til jul om Julefreden 1914, Jul i en dyrtid og Jul på fortet. Alle videofilm er blevet vel modtaget, og det understøtter, at godt indhold på egne platforme bliver vigtigere end nogensinde i en digital verden.
Døde døren
Mosede Hans
Stingy Jack
29
Personale 2020 Bestyrelse Museet har en professionel bestyrelse, som består af: Peter Kjær (formand) Peter Kjær er prorektor på Roskilde Universitet Asbjørn Hellum (næstformand) Asbjørn Hellum er cand. mag. i historie og samfundsfag og tidligere Rigsarkivar og dermed leder af Statens Arkiver. Han har tidligere været formand for Sammenslutningen af Lokalarkiver og var i 2006 medstifter af Organisationen Danske Arkiver og var foreningens første formand. Per Lund Sørensen Per Lund Sørensen er medlem af byrådet for Venstre, hvor han er formand for Børn- og ungeudvalget og medlem af Kultur- og Fritidsudvalget. Han arbejder som vurderingschef i BRFkredit. Niclas Bekker Poulsen Niclas Bekker Poulsen er medlem af byrådet for Socialdemokraterne, hvor han er medlem af Kultur- og Fritidsudvalget samt Økonomiudvalget. Han arbejder som selvstændig med egen café i Tune.
• Arkivkonsulent Ruth Hedegaard 6 timer/uge • Museumsinspektør Louise Kofod Ahmt 37 timer/uge • Museumsinspektør Kamilla Hjortkjær 37 timer/uge • Registrator og bevaringsmedhjælp Camilla Mølskov Larsen 30 timer/uge (barsel) • Museumsinspektør Kristian Bruhn med ansvar for Mosede Fort 37 timer/uge • Museumsinspektør Kira Funder Kristensen, Skoletjenesten 30 timer/uge (fra september) • Museumsvært Birgit Rasmussen 30 timer/uge (fratrådt juli) • Museumsvært Nanna Madsen 37 timer/uge (fra oktober) • Seniormedarbejder Hanne Hyldeqvist 37 timer/uge (fratrådt september) • Seniormedarbejder Klaus Homøe 37 timer/uge • Seniormedarbejder Susanne Koch 37 timer/uge
Jakob Bigum Lundberg Jakob Bigum Lundberg bor i Greve og er direktør i Næstved Kommune.
Personale Fastansat personale 2020 • Museumsleder Mette Tapdrup Mortensen 37 timer/uge • Administrativt personale Lone Holst 30 timer/uge (fratrådt august) • Økonomimedarbejder John Alexandersen 37 timer/uge • Forvalter Peter Wolfenberg Olsen 37 timer/uge • Gartner Elsebeth Larsen 15 timer/uge • Museumsmedarbejder Mariia Lucia Munkholm Johansen 14 timer/uge • Arkivleder Mikkel Hansen Stage 37 timer/uge
30
Greve Museum har indgået et spændende samarbejde med FGU-skolen i Greve om varetagelse af museumscaféen. Det er museets nyansatte cafévært, Nanna Madsen, der sørger for, at FGU-eleverne bliver inddraget i servicering af museets gæster.
Projektansat personale • Museumsmedarbejder Kira Funder Kristensen, Skoletjenesten 30 timer/uge (februar – august) • Museumsinspektør Birgitte Louise Peiter Rosenhegn 30 timer/uge (fra august) • Museumsmedarbejder Jesper Ravn Hansen 30 timer/uge (fra oktober) Eksternt finansieret forskningsprojekt 2017-2020 • Forskningsleder på projekt Henriette Buus 18,5 timer/uge (fratrådt maj) • Forskningsmedarbejder Pernille Henriette Wiil 30 timer/uge (fratrådt maj) • Museumsmedarbejder Frederikke Heick 30 timer (marts måned) • Museumsmedarbejder Lise Anna Breuning 37 timer (maj måned) • Museumsmedarbejder Marie Hørup Nielsen 20 timer (tiltrådt 17. august) Museumsværter (timeansatte) Birthe Marie Larsen, Eva Hoffmann, Jetty Hanne Hvenegaard Kristensen, Solvejg Jørgensen, samt Wendy Woollhead & Tina Brigo-Hansen (tiltrådt 1. juli). Studentermedhjælp (timeansatte) Christina Østergaard, Maria Greibe Christensen, Marie Hørup Nielsen, Nicolai Nielsen, Viktor Rønn, Bjarke Trebbien Nielsen, Andreas Tams Sørensen & Benedicte Schlichtkrull (tiltrådt 1. november).
Frivillige Frivillige arkivet 1. Annie Andersen 2. Jørn Rindum 3. Lajla Rindum 4. Niels Jørgen Jensen (også tilknyttet Mosede Fort) 5. Inge Poulsen 6. Peer Ravn 7. Svend Aage Brun Hansen 8. Randi Scharling (også tilknyttet Mosede Fort) 9. Kim Scharling 10. Alfred M. Jensen 11. Birgit Jensen 12. Bjarne Hansen 13. Ejgil Molin 14. Esther Jensen
15. Kirsten Roslev 16. Lars Balster Pedersen 17. Birthe Jørgensen 18. Tove Palm - modelbygger 19. Gerd Have Frivillige – levendegørelse på Mosede Fort 1. Alexander Amargos Petersen 2. Gerd Have 3. Olav Jensen 4. Palle Brink Kristiansen 5. Steen Rasmussen 6. Julius Syersker: 1. Anni Christoffersen 2. Hanne Bisgård Jensen 3. Heidi Hinze 4. Randi Scharling Praktikanter: Virksomhedspraktikanter: Lise Anna Breuning, Pil Maria Gunnarsson. Specialiseringspraktikaftale: Katia Pakeezah Syed (tiltrådt 3. august). Praktik ifm. jobafklaringsforløb: Susanne Værnskjold Dzougov (fra d. 1. september) tilknyttet skoletjenesten. Praktikant på Mosede Fort: ph.d. Steffen Lind Christensen (4 uger i nov.-dec.)
Kurser, efteruddannelse og konferencer Mette Tapdrup Mortensen: • Chefnetværksmøde • CULIN-seminar, Nationalmuseet • Kursus: Dit personlige lederskab Kira Funder Kristensen: • Organisationen Danske Museer: MuseumsUnderviserUddannelsen – om dagtilbud Peter Wolfenberg Olsen: • Organisationen Danske Museer: Forvalternetværk Louise Ahmt: • Organisationen Danske Museer: Digital indhold på tværs af platforme • Organisationen Danske Museer: Kend museets brugere og ikke-brugere - få indsigt gennem data
31
Faglige netværk og medlemskaber Mikkel Hansen Stage: • Styregruppen for Netværk for nyere tids fysiske kulturarv • KLs Journaliseringsnetværk • Organisationen Danske Arkiver - ODA • Bestyrelsen for Arkibas Aps Mette Tapdrup Mortensen: • Bestyrelsesmedlem, Industrimuseet Louise Ahmt: • Museumformidlere i Danmark Kira Funder Kristensen: • Studiegruppe: Kvalificering af undervisning i eksterne læringsmiljøer Kristian Bruhn: • Dansk Militærhistorisk Kommission Peter Wolfenberg Olsen: • Københavns Befæstningsforening
32
Publikationer Bruhn, Kristian: The road to the Reunification of 1920. Engelsk udgave af udstillingsteksterne til ”Vejen til Genforeningen 1920”. Ikke udgivet men kan købes i museumsbutikken på Mosede Fort (2020). Mortensen, Mette Tapdrup: Boligdrømme i 1:1. Typehusudstillinger 1960-1975, Tings Tale 02(2020), s. 77 96. Aarhus Universitetsforlag. ISBN 978 8772192475. ISSN 2596 7924 Bruhn, Kristian: Vejen til den permanente spionage. Politiken Historie nr. 12 (2020) s. 34-41. Bruhn, Kristian: Søkrigen og handelskrigen. I: Danmark1914-18.dk (publiceret 2020) Bruhn, Kristian og Matilde Bierbaum: Dansk Røde Kors. I: Danmark1914-18.dk (publiceret 2020) Bruhn, Kristian og Steffen Lind Christensen: Vestfronten 1914 - 1915. I: Danmark1914-18.dk (publiceret 2020) Bruhn, Kristian og Steffen Lind Christensen: Vestfronten 1916 - 1918. I: Danmark1914-18.dk (publiceret 2020) Bruhn, Kristian og Steffen Lind Christensen: Østfronten 1914 - 1915. I: Danmark1914-18.dk (publiceret 2020)
Bruhn, Kristian og Steffen Lind Christensen: Østfronten 1916 - 1918. I: Danmark1914-18.dk (publiceret 2020) Buus, Henriette: Folkekøkkener og dyrtid. I: Danmark1914-18.dk (publiceret 2020) Buus, Henriette: Kartoffeloprør. I: Danmark1914-18.dk (publiceret 2020) Buus, Henriette: ”At hyppe sine egne kartofler”. I: Danmark1914-18.dk (publiceret 2020) Christensen, Steffen Lind: Julefreden 1914. I: Danmark1914-18.dk (publiceret 2020) Nielsen, Marie Hørup: Magdalene Lauridsen. I: Danmark1914-18.dk (publiceret 2020) Nielsen, Marie Hørup: Mikkel Hindhede. I: Danmark1914-18.dk (publiceret 2020) Nielsen, Marie Hørup: Mikkel Hindhedes kostpyramide. I: Danmark1914-18.dk (publiceret 2020) Wiil, Pernille Henriette: Kampen mod Kong Alkohol. I: Danmark1914-18.dk (publiceret 2020) Wiil, Pernille Henriette: Køderstatningsprodukter. I: Danmark1914-18.dk (publiceret 2020)
Tak Fonde og sponsorer
Samarbejdspartnere
Slots- og Kulturstyrelsen VELUX FONDEN Augustinus Fonden Beckett-Fonden Fuglsang Bryggeri
Skuespillerakademiet FDF Karlslunde FDF Mosede FGU-skolen Øst Det rullende Hørværksted Greve Bibliotek Greve Kultur-Base Greve Kirke Greve Harmoniorkester Haveselskabet MWM Interactive Stop Spild - Greve 33
Greve Museums vision er at give Greve Kommunes historie perspektiv og skabe livsværdi gennem møder med historien.
Mosede Fort
Greve Museum
Mosede Strandvej 87A, 2670 Greve Tlf. 43404036 mosedefort.dk
Bækgårdsvej 9, 2670 Greve Tlf. 43404036 grevemuseum.dk