Forskning

De hemmelige ”Copenhagen-files”

På Greve Museum er forskningen et essentielt grundlag for den museale virksomhed. Vi tilstræber, at der sker en løbende vekselvirkning og gensidig påvirkning mellem vores indsamling og forskning, vores registreringsarbejde og forskning og ikke mindst mellem vores forskning og vores formidling i bredeste forstand. Forskning giver os viden, indsigt, forståelse af sammenhænge samt det overblik, som er nødvendigt for at kunne tilbyde museets brugere en spændende formidling, der står på et solidt grundlag.

Greve Museum har en stolt tradition for at prioritere forskning højt. Museet havde i 2021 to fastansatte medarbejdere med en ph.d.-grad samt en ph.d.-studerende, der efter planen indleverer sin afhandling om lyd på museer i efteråret 2022. Museet har også haft stor succes med at tiltrække eksterne bevillinger fra fonde og statslige puljer til forskningsarbejdet. At tiltrække eksterne midler og at skabe solide forskningsnetværker vil også fremover være et væsentligt strategisk perspektiv for museet.

Kulturministeriets forskningsudvalg bevilgede i 2020 penge til et stort forskningsprojekt om efterretningstjenester. I den forbindelse var museumsinspektør Kristian Bruhn i december 2021 på besøg på det franske forsvars historiske arkiv, Service historique de la Défense, som ligger i udkanten af Paris på slottet Chateau de Vincennes. Det er et af de få steder i Europa, hvor man kan finde skriftlige rapporter fra de spioner, der opererede i Danmark under 1. Verdenskrig. Den danske efterretningstjeneste brændte i de tidlige morgentimer den 9. april 1940 hele sit historiske arkiv, for at de fortrolige papirer ikke skulle falde i fjendens hænder. Derudover var det fast praksis, at strengt fortrolige papirer løbende blev destrueret efter endt læsning. Det er derfor meget begrænset, hvad der har overlevet af skriftlige rapporter fra den danske efterretningstjenes hemmelige agenter under 1. Verdenskrig.

Den britiske efterretningstjeneste bedst kendt som MI6 var under 1. Verdenskrig meget opmærksom på Danmarks fordelagtige placering i forhold til at kunne sende agenter ind og ud af Tyskland. Briterne hvervede over 100 agenter i Danmark, som indrapporterede til kontorerne i London under dæknavnene D1, D2 etc. Deres rapporter blev analyseret af efterretningstjenesten, som vurderede informationernes troværdighed og værdi. De pålidelige og mere betydningsfulde oplysninger blev fordelt til de forskellige regeringskontorer i London afhængig af, hvad informationerne drejede sig om.

Den britiske efterretningstjeneste destruerede efter 1. Verdenskrig de såkaldte ’Copenhagen files’, men udvalgte dele af rapporterne blev delt med den franske efterretningstjeneste, som valgte ikke at destruere dem. Derfor kan vi i dag på det franske forsvars historiske arkiv studere den britiske efterretningstjenestes gøren og laden i Danmark. Det er et bidrag til forståelsen af den britiske politik og krigsførelse, men det er også et bidrag til dansk historie – en kilde til hvad der foregik i Danmark, og hvad der florerede af rygter og sladder.