JOSEPHINE SCHNOHR
ThinkInuk (screendump fra thinkinuk.com).
Stilheden er også en del af inuitisk kultur og skik. Fangerens stilhed var afgørende for fangst og overlevelse, og tidligere var det forbudt at nævne afdødes navne af frygt for at forhindre deres fred i døden. Så den ældre befolkning møder generelt deres sorg med stilhed og vil ikke tale om den døde eller vise følelser. Det er heldigvis ved at bløde op, og blandt de unge i Grønland er det blevet mere legitimt og udbredt at tale om de svære ting. De unge bruger sociale medier som Facebook til at fortælle om det, der er hårdt og gør ondt, om tab og sorg. Det står i kontrast til, hvordan unge i andre vestlige lande bruger Facebook. Men det giver håb og en positiv åbning til at adressere de udbredte problemer med tab og sorg i Grønland. Samtidigt er selvmord og det at tale om selvmord heller ikke længere så tabubelagt, som det kan være i andre lande. Men i Grønland er selvmordsraten desværre så høj, at mange betragter det som et livsvilkår.
238 Tidsskriftet Grønland 4/2019
En gammel skik, som synes mere udbredt i det moderne Grønland, er at give afdødes navne videre til familiens nyfødte, som det er blevet mere udbredt iblandt de yngre generationer af grønlandske forældre. Nogle ser det som en smuk tradition og en konkret måde at mindes og have den afdøde med videre i livet. Andre giver udtryk for, at det også kan udgøre et pres, da tabet måske ikke helt bliver bearbejdet, fordi fokus og følelser flytter over til den nyfødte med samme navn.
Aktører på sorgområdet Rapporten zoomer også ind på de forskellige aktører på sorgområdet i Grønland for at afdække eventuelle nuværende tilbud til efterladte og komme med mulige, fremtidige løsninger. Departementet for Sundhed har det overordnede ansvar for sundhedsvæsenet i Grønland og er dermed en vigtig aktør. Her har man i de senere år haft fokus på selvmord, men også på de efterladte og deres