1 minute read

Ædt til morgenmad

Next Article
På lur

På lur

Bedst som jeg sad med næsen i koppen, slog det mig.

Sagen var ikke slut.

Advertisement

Jeg skulle nå hjem, uden at min labre assistent så mig. Ellers blev jeg ædt til morgenmad.

Men det var for sent nu.

Solen truede bag horisonten.

”Kom,” sagde Gurli. ”Nu følger jeg dig hjem.”

Og tænk! Måske kan Gurli godt hekse. I hvert fald blev mor, øh, jeg mener Mona, ikke sur.

Ikke det mindste.

Hun blev så glad, at jeg blev helt våd af kys.

Da Gurli var gået, lagde Mona mig i seng. Hun sad lidt og strøg mig over håret.

”Tænk, at være vokset op i heksens hus,” sagde hun.

Og lagde dynen godt om mig.

”Så kan jeg bedre forstå, hun helst vil sove på en bænk.

Og ikke i en dejlig varm seng.”

Hvis hun sagde mere, hørte jeg det ikke. For jeg var på vej til drømmeland.

Helt uden hekseri.

Spændende og sprudlende detektivhistorier om Filip, den skråsikre og ka ehungrende jegfortæller og mesterdetektiv.”

”Et ot startskud på en ny serie, og læseren vil glæde sig til ere episoder. Gode at læse før bl.a. de populære bøger om Kwiatkowski eller Jack Stump.”

”Til læsetræning og almindelig overvejelse over livets store spørgsmål.”

Lektørudtalelser

Bogen minder mig om gamle detektivlm. Man kan næsten høre den ensomme saxofon spille i baggrunden.”

Palles Gavebod

Mysteriet om drenge og fodbold

Hvorfor er drenge så skøre med fodbold? Det fatter Filip ikke. Så han går på banen i FC Store Storby. Han kender godt nok ikke reglerne, men så må han jo op nde dem selv …

This article is from: