at grundlægge. I det hele taget er Grams indsats kendetegnet af en kvalificeret vekselvirkning mellem matematisk teori og anvendt praksis. Det ser vi i hans arbejde i forsikringsvæsenet, men man kan også se det i en række afhandlinger på det forstbotaniske område, hvor han udviklede en matematisk model for, hvordan man kan maksimere vedproduktionen på et givet areal. Gram nød og nyder international anerkendelse. Gram fik et tragisk endeligt, idet han døde efter at være blev påkørt af en cyklist på vej til møde i Videnskabernes Selskab. PS – eller historie på den lille klinge ”Hejmdal” blev stiftet i oktober 1865. Da var Warming, Wimmer og VindfeldHansen i gang med videre studier. Men vi kan se på de underskrifter, der er under ”Love for Discipelforeningen Hejmdal”, at Jørgen Pedersen Gram var med fra starten. Til venstre næst nederst står der J. P. Gram. Men før Hejmdal blev en realitet, etableredes små klubber eller foreninger, som oftest havde en kortvarig levetid. ”Ribe Discipelforening” var et ret eksklusivt og hemmelighedsfuldt foretagende for udvalgte elever. Denne forening har rødder tilbage til før 1855. I 1857-59 holdtes foreningens møder hver lørdag aften på skift mellem medlemmerne. Således også på Eugen Warmings og kontubernalens hybel i Sønderportsgade. Foreningen udgav
et lille blad med titlen ”Skolens Satyr”; her kunne man finde vittige og elegante tekster. Denne forening lukkede ned, da arvtagerne ikke magtede at holde niveauet. I 1862-63 så et nyt foretagende dagens lys. Nu kom Ib Windfeld-Hansen sammen med andre på banen med et par tryksager. Student Ib har skrevet nogle gemytlige soldeviser, men det, foreningen blev båret oppe af, var det kammeratlige samvær i festligt lag. Her får WindfeldHansen det bedste skudsmål, ifølge kilden. Møller Hans Hansen og hustru Karen Windfeld Nr. Farup fik otte børn, en pige først og sidst med seks drenge imellem. Børnene fik imidlertid en stor part af deres barndom på Ribe Midtmølle, idet faderen købte denne. Sønnen Hans (1847 – 1931) overtog møllen i 1876, og han drev stedet frem til 1924. Hans Windfeld-Hansen var en driftig herre: han var bankdirektør i Ribe i 41 år, han sad i Ribe Byråd i to perioder i alt i 22 år, han var brandinspektør i 30 år og han sad i Landstinget fra 1910-18 først for Højre siden for Det konservative Folkeparti. I sin tid i byrådet kæmpede Hans WindfeldHansen en drabelig
kamp for at få etableret et elektricitetsværk i Ribe. Men et flertal i byrådet mente ikke, at kommunen havde midler til en sådan investering. Resultatet blev, at Hans Windfeld-Hansen fik en 20-årig koncession til at drive et elværk. Kværnene i Midtmøllen, der lå i Ribes gågaden mellem Nederdammen og Mellemdammen, blev taget ud af drift og en generator koblet på. I vandfattige perioder trak en dieselmotor generatoren. Den 23. september 1906 lyste den første elektriske pære uden for værket. Man kan fint forestille sig, at storebror Ib, belysningsdirektøren i København, har assisteret med sin ekspertviden. I 1924 overtog kommunen værket. To år senere havde kommunen bygget et nyt elektricitetsværk i de smukke bygninger, der i dag rummer Museet for vikingetid og middelalder. Marius Windfeld-Hansen (1850 – 1937) havde Ib og Hans som ældre brødre. De har alle gået på Ribe Katedralskole, men Hans og Marius dimitteredes på et lavere eksamenstrin. Marius kom i handelslære i Varde og Fredericia. I 1875 åbnede han en manufakturhandel i Vejle. Fem år senere knyttede han et væveri til forretningen for
73