Kolbemajs giver mere hjemmeavlet foder på Søndergård

På Søndergård ved Varde dyrkes 250 ha majs, ud af disse bliver 70 ha høstet som kolbemajs. Det gøres for at øge andelen af hjemmeavlet foder og fordi man tror på, at det er med til at opretholde en høj ydelse hos køerne.

Dan Søndergård Pedersen, medejer og markansvarlig på Søndergård, tror på, at fodring med kolbemajs kan være en medvirkende årsag til at opretholde en høj ydelse hos køerne. Kolbemajs, er som fodertype meget rig på by-pass stivelse, hvilket sikrer, at køerne ikke kommer i energiunderskud. ”Vi har en ydelse på 13.300 EKM. Vores foder skal derfor være af en god kvalitet og rimelig koncentreret og vi vil også gerne have en høj andel af hjemmeavlet foder. Det er derfor, vi bruger kolbemajs, da vi synes det fungerer bedre hos os end kun at køre med ren byg i blandingen,” fortæller Dan Søndergård Pedersen.

”SELVOM KOLBEMAJS ER EN VIGTIG DEL AF FODRINGEN PÅ SØNDERGÅRD, ER UDBYTTET OG KVALITETEN I HELSÆDS MAJSEN STADIG DET VIGTIGSTE.”

– fortæller Dan Søndergård Pedersen

fakta

Søndergård I/S:

• Lokation: Varde • Dyrehold: 730 årskøer • Ydelse: 13.300 EKM pr. årsko • De driver cirka 600 hektar agerjord med 250 hektar majs af disse er 70 ha kolbemajs • Majsudbytte i gennemsnit: 12.100 FE per hektar • Majssorter: Gatsby + Starcover, Emblem, Conclusion + Starcover, Prospect + Starcover

Derfor er det et krav at alle sorter i markplanen skal være velegnede både som højt fordøjelige helsædssorter og som kolbemajs. Disse sorter bliver ofte også omtalt som buffersorter. ”Det vigtigste er helsæden, da jeg altid kan købe byg, skulle jeg mangle kolbemajs. Derfor er det vigtigt, at hvis noget af det vi regnede med at bruge til helsæden eksempelvis bliver for vådt, så kan det blive stående og bruges til kolbemajs i stedet,” siger Dan Søndergård Pedersen.

Ikke for stor udskiftning

I år har man sået 250 hektar til med sorterne Gatsby, Emblem, Conclusion og Prospect. Dan Søndergård Pedersen er forsigtig, når det kommer til valg af sorter. Derfor vælger han altid nogle sikre velkendte sorter til en stor del af

markplanen samtidig med at han tester nogle nye af. ”Vi har fire-fem forskellige sorter, og skifter en til to af dem ud hvert år for at teste nye sorter. Det er et forsigtighedsprincip, for hvis man vælger at låse sig fast på kun to sorter, og så den ene fejler, kan det ramme hårdt,” siger Dan Søndergård Pedersen. På Søndergård har de et gennemsnitligt udbytte i majsen på 12.100 FE og en af de vigtigste faktorer i valget af majssorter, er for Dan Søndergård Pedersen, sorternes tidlighed. Han vælger de tidlige sorter for at sikre sig, at høsten kommer i hus hvert år uden de store udfordringer. ”Kvalitet og udbytte er selvfølgelig vigtige parametre, men vi vil også gerne få afgrøden sikkert hjem hvert år, lige meget om det er tørt eller vådt. Derfor har vi normalt ikke sorter med et FAO-tal på over 200 og i år har de faktisk alle et FAO-tal mellem 170-190,” forklarer Dan Søndergård Pedersen.

Såbeds tilberedning

På Søndergård har man en klassisk fremgangsmåde til tilberedning af såbedet, først køres der gylle ud, hvorefter der pløjes og til sidst tromles marken. Når Dan Søndergård Pedersen vælger at tromle, er det for at sikre, at majsfrøene kan sås i den rigtige dybde. ”Når vi tromler, bliver det også nemmere at rense majsen, og vi holder bedre på fugten. Vores erfaring er, at vi får et jævnt såbed, hvor vi ikke har jordknolde, ukrudtet kan stå i læ af,” fortæller Dan Søndergård Pedersen og fortsætter: ”Hvis man vælger at tromle jorden, kan der på nogle jorde skabes større risiko for sandfygning. Det er en afvejning, og vi kan godt opleve sandfygning hos os. Dog ser vi, at vi gennemsnitligt får mere ud af at tromle kontra ikke at gøre det.”