Starcover forbedrer forårsudviklingen på Fiskbæk

fakta

Fiskbæk - Gråsten Landbrugsskole:

• Lokation: Gråsten • Dyrehold: 200 årskøer og 350 søer • De driver 225 hektar agerjord med 50- 60 hektar majs • Majssorter: Wizard + Starcover, Ambition + Starcover, Prospect + Starcover

På Gråsten Landbrugsskole, sår man majs lidt senere end mange andre, da majsen dyrkes på kold lerjord. Derfor benytter man Starcover, for at sikre at majsene kommer hurtigt fra start. Landbrugsskolen har ligeledes etableret en sortsdemo for at kunne vise eleverne forskellighederne i de mange majssorter.

På Fiskbæk, der er navnet på den gård, som er tilknyttet Gråsten Landbrugsskole i Sønderjylland, holder man til på kold lerjord, der skaber sine særegne udfordringer, når man dyrker majs. For markansvarlig Niels Schmidt, gør jordtypen, at de nøje skal overveje, hvornår de sår majs. ”Jorden er lidt koldere herude end tilfældet er på sandjord. Det gør, at vi oftest først kan etablere majsen sent på foråret. I år var det dog

varmt tidligt i april, og vi såede derfor majsen allerede midt i april,” fortæller Niels Schmidt og fortsætter: ”Jorden er heller ikke så medgørlig, og derfor har vi typisk lidt mere jordbearbejdning. Vi pløjer altid og kører efterfølgende med rotorharven for at slå jordknoldene i stykker, nogle gange skal det endda have to gange med rotorharven. Vi har ikke mulighed for at vande, så vi kører ofte med tromlen, for at sikre at vi har fugt nok i jorden. ” De 50-60 hektar majs, der dyrkes på ejendommen, bliver ikke dyrket i et fast sædskifte. Niels Schmidt fortæller dog, at de gerne vil undgå majs efter majs, og helst gerne vil så majs efter græs for at optimere udbyttet. Efter majsen skal der gerne sås hvede, som så følges op af enten vårbyg eller havre. Men som sagt er der ikke en helt fast rutine. ”Vi har ikke et sædskifte, hvor vi kan sige, at sådan er det hvert år, men vi prøver at rotere rundt, så vi kan holde ukrudtstrykket nede og samtidig optimere udbyttet.”

Vi bejdser med STARCOVER

Den lidt kolde lerjord sætter også krav til de majssorter, som de kigger efter på skolens landbrug. På Fiskbæk er det derfor særligt de tidlige sorter, man vælger at tilså markene med. ”Majs er jo en eksotisk plante, som traditionelt set trives godt på varme lokationer, og derfor skal vi have tidlige sorter, hvis vi skal nå at få en helt veludviklet plante inden høst,” siger Niels Schmidt.

Lerjord fordrer ikke kun en sen såning, men også en tidlig høst, da jorden hurtigt bliver våd i løbet af efteråret. Det er derfor nemt at lave store strukturskader i marken, hvis man høster for sent. Derfor tyer de på Fiskbæk til bejdsemidlet Starcover. ”Vi vil gerne bruge Starcover på grund af den

FAKTA om starcover

Innovativt produkt Løsning på reelt problem Stor effekt på plantehøjde i landsforsøg (10-15%) Markant højere fosfor optag - i landsforsøg (22%) Størrer rødder både i praksis og forsøg

Kilde: SEGES kolde jord, så vi kan få planten så godt i gang som muligt. Vi er tilmed begrænset på vores fosfortilførsel, så vi bruger også bejdsningen for, at det fosfor der allerede er i jorden gøres mere tilgængeligt for planten.”

Plads til læring

På landbrugsskolen bliver markbruget inddraget som en del af undervisningen, og bruges blandt andet til at illustrere, hvordan forskellige tiltag i marken udmønter sig i praksis. I år har de etableret en sortsdemo med forskellige majssorter fra Limagrain i parceller af 6-12 rækker, med tidlige og sene sorter. Dette gøres for at vise eleverne forskellene på de forskellige majssorter. ”Vi har valgt Starcover på nogle af rækkerne for at illustrere, hvad det gør. Det er landbrugsskolemæssigt spændende at vise eleverne, at der er forskel på tingene. Det at man ser, at nogle sorter har bedre udviklede kolber, men fordøjeligheden måske er bedre andre steder, er en god måde at vise, hvordan man konkret kan arbejde med sorter for at optimere,” siger Niels Schmidt, der ikke lægger skjul på, at han også selv får noget ud af forsøgene:

”PERSONLIGT SYNES JEG, DET ER SPÆNDENDE AT SE, AT EN MAJS IKKE BARE ER EN MAJS, MEN AT DER ER MANGE SORTER, OG HVER SORT ER FORSKELLIG OG HAR SINE SÆREGNE STYRKER .”

– fortæller Niels Schmidt