Forsøg med no-till dyrkning af majs

Hos Kvindlund I/S, der dyrker deres jord pløjefrit, har man som noget nyt i år, sået 28 hektar majs efter no-till princippet. Det har de valgt at gøre for at spare arbejdstid og for bedre at kunne holde på fugten i jorden, når der etableres majs efter 1. slæt græs.

På Kvindlund ved Løgumkloster i Sønderjylland, er man som noget nyt begyndt at eksperimentere med et nyt og mere utraditionelt dyrkningsprincip, for både at spare tid men også for at holde på fugten i jorden. De har nemlig sået majs efter første slæt, direkte ned igennem græslaget. Princippet hedder no-till og er en dyrkningsmetode, få i Danmark har taget til sig.

”Der opstår en del udfordringer, hvis man vil have majs efter 1. slæt græs, som normalvis kræver en del jordbearbejdning. Derfor har vi tænkt over, hvordan vi kunne gøre det på en ny måde, for at slippe for alt det bøvl” siger Carsten Nielsen, der er markansvarlig på Kvindlund.

fakta

Kvindlund I/S:

• Lokation: Løgumkloster • Dyrehold: 215 årskøer • De driver 250 hektar agerjord med 95- 100 hektar majs. • 28 ha majs dyrkes som no-till • Majssorter: Conclusion

Det er første år, de gør brug af dyrkningsmetoden, hvor de sår direkte ned i foregående afgrøde. Dog har de taget deres forbehold for ikke at gamble for meget med de 28 hektar majs, der dyrkes efter no-till princippet. ”Vi har valgt at grubbe marken, i forbindelse med såning af majsen, da vi har taget slæt på marken de seneste år, og derfor mente vi at jorden burde løsnes en smule. Vi tager lidt af et forsigtighedsprincip med det i år, da det er svært finde danske erfaringer med no-till. Vi har kun hørt om det fra udlandet og tager derfor vores forbehold,” siger Carsten Nielsen.

Fra dybde harvning til direkte såning

På det sønderjyske landbrug dyrkes resten af deres afgrøder pløjefrit og de har oftest majs efter korn, og forsøger helst at undgå majs efter majs. De har hvert år mellem 95-100 hektar majs, i deres sædskifte. ”Vi nedfælder gyllen, og så plejer vi at køre en tur med stubharven, inden vi sår. I år er vi dog begyndt at bearbejde jorden, samtidig med at vi sår. Vi har tilføjet en grubber til vores såmaskine, da den roder mindre i jorden end stubharven, og der spares en arbejdsgang og noget diesel. Men de 25 hektar, hvor vi har kørt dybstrøelse på, har vi dog stadig valgt at stubharve, for at få muldet dybstrøelsen ned” siger Carsten Nielsen, og fortæller videre om deres dykning: ”Vi kører en Round-Up sprøjtning umiddelbart før fremspiring, og derefter venter vi til, der er to-tre blade på majsen, så sprøjter vi to gange med et interval på 14 dage, for til sidst at slutte af med en radrensning, og etablering af efterafgrøder.”

To sorter, to høsttidspunkter

Når der skal vælges sorter, er der ingen tvivl om, at det handler om at opnå en høj foderværdi. Carsten Nielsen har 3 sorter i sin markplan i år, hvor de to af dem bruges til foder og den sidste bliver brugt til biogas. ”Vi har genvalgt de samme tre sorter fra sidste år. Vi ligger typisk på 13-14.000 FE. og vores køer giver ca. 11.000 kg EKM. For os handler det i høj grad om en god fordøjelighed og et højt stivelsesudbytte på de to sorter vi bruger til køerne. Kvaliteten af foderet er det vigtigste, og så kommer det samlede udbytte bagefter,” siger Carsten Nielsen. Den ene af de to sorter der bruges i stalden, er Limagrains Conclusion, som er en middel-tidlig sort. ”For ikke at blive for pressede i høsten har vi en tidlig sort og så Conclusion, der er middeltidlig.

Det gør, at vi kan høste sorterne på forskellige tidspunkter. På den måde har vi tid til at fylde en silo med den ene sort først, uden at stresse over, at den anden står og bliver overmoden på marken.”

hvad er no-till?

No-till kommer af det engelske ord ”tillage” der betyder: jordbearbejdning. No-till er derfor en dyrkningsmetode, hvor man undgår jordbearbejdning inden såning og sår direkte gennem resterne fra de tidligere afgrøder. Dyrkningsmetoden anvendes ofte for at reducere mængden af maskintimer og for at undgå den erosion der opstår når man vender jorden, hvilket er fordelagtigt på tørre jorde. Dog mistes muligheden for mekanisk ukrudts- og sygdomsbekæmpelse.