muligt, drengene er afhængige af mig, som han siger. Jørgen har lige hentet drengene på skolen. Han går målrettet ind, han kigger ikke rundt, ser kun lige frem, han undgår øjenkontakt, det er stadig hårdt at snakke med andre forældre. “Det er sådan et tunnelsyn,” siger han. Der er mange, som ikke kan sætte sig i hans sted, og forholde sig til s orgen, og han
magter dem ikke. Det er som at gå igennem tunnelen her under vejen ind til Gistrup, hvor de små stier gør det let at komme rundt, på samme måde har han det, når han skal hente drengene.