Affaldsgourmeter p책 den anden side af mainstream -en fotoreportage fra Kolding
Tekst og foto: Gorm Branderup
R
øgen stiger mod himlen og spreder en skarp lugt i den ellers klare luft. Bålet er skærmet mod vinden af store fliser, flammerne slikker op af den lille blikkande med kogekaffe. Det furede landskab omkring Kolding, blev skabt under den sidste istid, for mere end 12.000 år siden. Dengang levede jægerstenalderfolket af jagt og indsamling af bær og rødder. I dag udspiller der sig stadig en
jagt og indsamling af føde, men den foregår i blå thermo-kedeldragt og rød Christiania cykelvogn. Inde bag den høje havelåge af træ er der hektisk aktivitet på den lange smalle matrikel. Adrian Buzcko og Inchka de Muiter knokler med at forberede jorden til sommerens mange afgrøder.
Der er ingen strøm eller vand indlagt i det lille hus, når de har penge til petroleum varmer de huset op med den lille Zibro kamin. Her bliver maden også tilberedt på.
Når man kommer ind, er der langs med det lille røde hus anlagt bede med kanter af natursten, og udplantningsblomster spreder deres flor langs med hækken. Det er alt sammen fra potter, som de har fundet på jagt. Bagerst i haven har de allerede sat rækker med hvidløg, og kartoflerne står til forspiring i det interimistiske, men snart velfungerende drivhus.
Simremad på petroleumsovn
På bordet bugner flettede fade af økologiske citroner, avocadoer og gulerødder. Inchka samler lidt rodfrugter og rødløg på et buet IKEA skærebræt, det har vredet sig på grund af fugt. Hun balancerer det inden for og begynder at snitte og hakke de mange grøntsager. Tårerne pibler frem til duften af de friske løg.
Aftalen er, at Inchka vasker og ordner de fundne varer i mens Adrian kører videre på nattens skraldertur.
Blomsterhandleren på gågaden er deres nyeste sted at skralde, Inchka vil gerne med derned, for at se efter nye blomster til deres have.
Når klokken har paseret 22:30 og personalet har forladt butikkerne tager Adrian alene på skralderjagt.
Adrian stikker hovedet frem fra flere lag af s oveposer, tæpper og fåreskind, han får øje på de våde kinder “skal jeg ikke overtage,” spørger han retorisk, i nden han fortsætter med de mange løg. Inchka går ud i den frostklare nat for at få frisk luft i øjnene. Hun kigger i retning mod stjernebilledet Orion, i nden hun fra plastikdunken fylder vand i den sorte tilsodede gryde med ris. Hun løfter på tæppet ind til stuen, tæppet, som skærmer mod kulden og holder lidt på varmen i det lille træhus. Hun sætter gryden over den lille Zibro petroleumsovn, som varmer huset op, “det må man ellers ikke, men jeg gider ikke tænde bålet op,” siger hun. De mange stearinlys flimrer og kaster lange flagrende skygger i det lille rum. Huset er ikke stort, men det er fyldt med finurligheder og sjove ting, alt sammen noget, som de har fundet på de natlige jagter.
Ud på moderne jagtmarker i blå skralderhabit
Klokken har passeret 22.30, og Adrian går ud i drivhuset for at hente arbejdstøjet. Han trækker i den beskidte blå thermo-kedeldragt, som har haft godt af den friske luft. Cykeltraileren bliver spændt på den sorte robuste damecykel, og han svinger ned af den stejle bakke. Kolding åbner sig, og breder sig smukt ud over det bakkede landskab som et funklende kludetæppe i natten. Han drejer til venstre, forbi skolen, her har de fået lov til at tappe og hente vand i de mange dunke og plastikflasker. Han tramper hårdt i pedalerne for at komme op af bakken. Han fortsætter over lyskrydset og ind på parkeringspladsen bag Netto, rundt om hjørnet og ned af tilkørselsrampen, som er beregnet for de tonstunge lastbiler.
Inchka de Muiter og Adrian Buzcko mødte hinanden for otte måneder siden, i efteråret flyttede de ind i det lille træhus i Kolding.
Der er ingen varme i det røde hus, så derfor står døren ofte åben ud til det fri, men om aftenen har de et tæppe for der deler huset op i en kold og varm afdeling.
Han parkerer den spinkle trailer og går op ad ståltrappen, hen til den næsten 2,5 meter høje stålcontainer. Han åbner de sorte plastiklåger og kigger ned i det mørke dyb. Pandelampen tændes og han orienterer sig, inden han hopper ned, en sødlig duft af fordærv hvirvler op. Han lander blandt plastikposer og grønne pakker med kylling. Rutineret gennemroder han bunden i en cirklende bevægelse, alt bliver stakket op i det hjørne, hvor han startede,
små kasser bliver fyldt med hvidløg og utallige poser med julens krydrede slikmix. Han får lavet stakken i hjørnet så høj, at han kan løfte kasserne op og ud på stablen af paller, inden han selv hiver fat i, og møver sig over kanten på den rustne blå container. Der er stadig plads i cykeltraileren, han cykler videre gennem det mørklagte villakvarter hen til Rema 1000, som ligger et par hundrede meter derfra.
De laver deres kogekaffe over åben ild og derfor samler de altid kviste, grene og affaldstræ op, og gemmer det for at fyre med det. Adrian prøver forskellige ting af, det sidste nye er kakaopulver i kaffen i stedet for sukker.
For at lade computere og telefoner op, tager de ned på bibliotektet og låner strøm, Her bliver mail tjekket og der downloades dokumentarer til de lange aftener under tæpper, fåreskind og soveposer.
De lave blå containere står side om side. drian løfter låget og balancerer det op imod det A trykimprægnerede plankeværk, han tøver et øjeblik da en rød bil stopper, kvinden stiger ud for at lufte hunden. Manden kører videre langs med bygningen, kvinden forsvinder ud i natten uden at ænse Adrian. Han fortsætter jagten, og fisker seks opstammede azalier, i forskellige sarte farver, op af dybet. En varm duft af pottemuld spreder sig, “nu er der flere planter til de små bede langs med huset,” siger han.
Computeren mangler altid strøm
Der er tusmørke udenfor, klokken har passeret midnat og Inchka sidder hjemme og venter på nattens fangst. Hun har lavet maden færdig, nærlæser et Harald-Nyborg katalog og drømmer om en hængesofa til kun 348,-. Det kolde blå diodelys fra batterilampen i loftet lyser rummet uden elektricitet op, der er ingen vand indlagt, men de mangler ikke noget. ”I virkeligheden kan vi leve som konge og dronning i Danmark, hvis vi lige lukker øjnene op og tager det, som andre har smidt ud,” siger hun.
Når uret skal stilles en time frem, bliver der åbnet for vandet og deres hverdage bliver nemmere.
De er begge jobsøgende og modtager ingen ydelser fra staten. De lever af de varer, som de kan finde om natten og bytter sig til det, de mangler. Hun går ud for at tage imod Adrian. Han er lige kommet tilbage med en overlæsset cykeltrailer. Han vil gerne fortsætte til Aldi og en anden Netto, men hun overtaler ham til at blive og spise. Adrian sætter sig på gulvet, der er dækket af flere lag tæpper, og støtter sig op af sengen, den er lavet af paller og en skraldet madras. De spiser, mens snakken går muntert om et større hus bygget af paller bagerst i haven. Adrian har tidligere på dagem været på biblioteket
for at oplade strømforsyningen til computeren og downloade en dokumentarfilm om kristendom og evolutionsteorier. De putter sig, med tøjet på, under de mange lag af soveposer og fåreskind, den lille notebook uden tastatur afspiller nattens dokumentar, inden de falder i søvn. Anslag.: 5.839
De er kompromisløse og vil hellere undvære de økologiske vare end at tage de konventionelle. Til morgenmad bliver en stor skål fyldt op med økologisk yogurt, nødder, kerner og musli, herefter bliver den blandet og delt imellem dem.
Når de finder megen brød går de ned til slotssøen i Kolding, for at fodre ænder og andre fugle. De økologiske pakker rugbrød blev gemt til dem selv, men de resterende otte pakker blev smuldret ud til fuglene.
Inchka og Adrian vil gerne hjælpe andre og har slået annoncer op på Den Blå Avis, her tilbyder de at skralde for folk og eventuelt bytte med andre ting som de mangler.