Vejledning
Fra energimærke til energibesparelse Energimærket til bygninger kan være en stor hjælp til at identificere, prioritere og gennemføre energibesparelser. For at få udbytte af energimærket er det imidlertid vigtigt, at I som modtager af energimærket stiller krav, så I får et mærke, der kan bruges. Selvom der er retningslinjer for energimærkets indhold, sker det alt for ofte, at energimærket ikke lever op til minimumskravene. Første skridt til energibesparelser er altså at få det rigtig gode energimærke.
Lavt forbrug A B C D E F G Højt forbrug
D
Vejledning: Fra energimærke til energibesparelse
Hvad kan I gøre? • Vurder, før I indhenter tilbud på at få energimærket jeres bygninger eller sender energimærkningen i udbud, hvor detaljeret I ønsker, at mærket skal være. Det er vigtigt, for at I som kunde ender med et produkt, som reelt kan bruges til efterfølgende at opnå energibesparelser. • Brug eventuelt en bygherrerådgiver, der assisterer og ud arbejder et eksempel på et energimærke. • Sørg for at afsætte tid hos driftspersonalet, når energikonsu lenten gennemgår bygningen til energimærkningen. Så får I de rigtige oplysninger om f.eks. driftstider med i beregning erne – fra starten. Det er også en god idé at få oplysninger hos hushåndværkerne, så I alt i alt undgår gætterier. Stil krav til energimærket Det gode energimærke... • indeholder entydige beskrivelser af eksisterende forhold, hvor konstruktioner og installationer skal være til at identificere. • beskriver nuværende systemer, f.eks. hvordan et belysningsanlæg fungerer i dag.
Baggrund Hvad er et energimærke? Energimærket kan betragtes som en bygnings energicertifikat. Offentlige bygninger på 60 m2 eller derover og private bygningerpå 1.000 m2 eller derover skal energimærkes hvert femte år. Private bygninger, der er mindre end 1.000 m2, skal energi mærkes ved salg eller udlejning. Nogle bygningstyper er fritaget for energimærkning. Det gæl der eksempelvis fredede bygninger, kirker og bygninger uden opvarmning.
• oplyser det beregnede varmeforbrug. • beskriver driftstider og styringsmæssige forudsætninger. • oplyser forudsætningerne for de beregnede besparelser, f.eks. nuværende brugstid og ny brugstid eller uændret brugstid. • underbygger energiplanens forslag til energibesparende tiltag. Det vil sige, at forslag og besparelsespotentialer bliver begrundet og så vidt muligt dokumenteret. • antager den dårligst tænkelige isolering ved vurdering af en konstruktion, som der ikke er oplysninger om. • indeholder forslag, som er entydige og veldefinerede, så modtageren ikke er i tvivl om, hvilket område forslaget omfatter. • begrunder, hvorfor der er bygningsdele, som der ikke stilles forslag til, hvis det er tilfældet. • er skrevet, så modtageren forstår det.
Formålet med energimærkningsrapporten er: At bygningens ejere og brugere bliver opmærksomme på de mulige energibesparelser og bliver i stand til at vurdere, prio ritere og beslutte energibesparende tiltag i bygningen. Det er i sidste ende med til at sikre, at energibesparelserne bliver ført ud i livet. Mange får imidlertid udført energimærkning, udeluk kende fordi det er lovpligtigt, og får dermed ikke det tilsigtede udbytte og den tilsigtede effekt af energimærkningen. For at opnå det tilsigtede udbytte af energimærkningen er det vigtigt at sikre sig et brugbart energimærke, der entydigt identificerer mulige energibesparelser.
Hvad kan I spare? I energimærker til bygninger, der ikke er boliger, er den typiske
Energimærkning består af et energimærke
rentable* varmebesparelse 20 % af det samlede varmeforbrug.
og en energiplan: • Energimærket er en standardiseret beregning af bygningens varme- og elforbrug, der placerer bygningens energiforbrug på en skala fra A til G, som det blandt andet kendes fra hårde hvidevarer. • Energiplanen anviser relevante energibesparelsestiltag for ejendommen med et skøn over omkostninger og besparel ser samt en brugerøkonomisk prioritering.
De rentable besparelser på elforbruget er ca. 10-15 % af det samlede elforbrug alt efter bygningstype. Elbesparelsen kom mer for en stor dels vedkommende fra ventilation og belysning, hvor man typisk kan spare ca. 25 % af elforbruget på hver del. *Rentable besparelser er, når investeringen er tjent hjem, inden der er gået tre fjerdedele af den beregnede levetid på den renoverede eller udskiftede bygningsdel.
2 af 4
Vejledning: Fra energimærke til energibesparelse
Indholdet af det gode energimærke Status, forslag og besparelser: Energimærket indeholder dels en klar beskrivelse af status, det vil sige de eksisterende bygningsdele og installationer, dels en udførlig beskrivelse af forslag til besparelsestiltag. Forslagene skal være underbygget med det beregnede besparelsespotentiale og forudsætningerne for beregningen. Det kunne f.eks. se sådan ud: Belysning Status:
Belysningsanlæggene i mødelokaler består af armaturer med lysstofrør og højfrekvente
spoler. Der er manuel tænding.
Forslag 2: Etabler bevægelsesfølere og dagslysstyring af belysningen i mødelokaler. Det vurderes,
at driftstiden kan nedsættes fra 6 timer til 2 timer pr. dag.
Forslaget vil i energiplanen fremstå således: Forslag til forbedring
Årlig besparelse
Årlig besparelse i
Skønnet investering
i energienheder
kr. inkl. moms
inkl. moms
Etabler bevægelsesfølere
1.276 kWh el
2.200 kr.
10.000 kr.
og dagslysstyring af
0,64 MWh fjernvarme
Tilbagebetalingstid 4,7 år
belysningen i mødelokaler. Beregnet og faktisk forbrug: Energimærket angiver bygningens nuværende energiforbrug. Det vil som udgangspunkt være et beregnet forbrug. Dette tal bør sammenlignes med bygningens klimakorrigerede faktiske forbrug, altså det målte forbrug. Oplysninger om forbruget bør fremgå af punktet ”Energikonsulentens konklusion og kommentarer” og kan f.eks. se sådan ud: Der er anvendt 18.512 m3 naturgas til opvarmning i bygningen. Det giver et graddagekorrigeret varmeforbrug på 222 MWh svarende til 186 kWh/m2. Det beregnede energiforbrug er 190 kWh/m2, hvilket stemmer overens med det faktiske forbrug.
3 af 4
Vejledning: Fra energimærke til energibesparelse
Beregnet og faktisk forbrug – to ord om rentabilitet Vær opmærksom på, om det beregnede forbrug svarer
Varmeberegning:
nogenlunde til det faktiske forbrug. Det er vigtigt for at få et
Beregningen af varmebesparelser tager udgangspunkt i
retvisende billede af rentabiliteten af energiplanens forslag til
bygningens beregnede forbrug og ikke det faktiske forbrug i
energibesparende tiltag. Rentabiliteten udgør jo ofte grundla
bygningen. Hvis bygningens faktiske klimakorrigerede varme
get for at prioritere og beslutte tiltag. Det beregnede forbrug
forbrug er 20 % under det beregnede, vil besparelsen altså
bliver brugt i beregningen af besparelsespotentialet. Afviger
også være ca. 20 % mindre end angivet i energiplanen.
det faktiske forbrug meget fra det beregnede forbrug, vil det altså give et forkert indtryk af besparelsespotentialet.
Belysning: Besparelsen på belysning er beregnet på grundlag af anven
Kan det betale sig?
delsestiden, altså hvor længe lyset er tændt. Hvis lyset rent
Energimærket beskriver, hvor rentable de enkelte forslag er.
faktisk ikke er tændt så meget som forudsat i beregningen, vil
Rentabiliteten er beregnet som:
besparelsen være tilsvarende mindre, og dermed er forslaget
Værdi af årlig besparelse (kr.) * skønnet levetid (år) Investering (kr.)
mindre rentabelt. Derfor er det vigtigt at få de rigtige driftstider fra f.eks. driftspersonalet i energimærket.
Det vil sige: Jo højere besparelse, des bedre rentabilitet. Når resultatet er over 1,33, regnes tiltaget for rentabelt.
Sådan gør I: Fra energimærke til energibesparelse Gennemfør selv: Nogle forslag i energimærket er driftsbe
Få flere tilbud på større projekter: Ved større projekter bør I få
sparelser, som driftspersonalet står for at gennemføre. Det kan
tilbud fra flere entreprenører. Ved offentlige eller offentligt støt
f.eks. være at indstille temperaturer mere korrekt eller ændre
tede projekter skal I indhente tilbud i henhold til tilbudsloven.
urstyringen på ventilationsanlæg. Finansiering (ESCO-modellen) Andre besparelsesforslag kræver en investering og en entrepre
Et veludført og veldokumenteret energimærke kan danne
nør eller håndværker til at udføre arbejdet.
grundlag for at indgå aftale med en energitjenestevirksomhed
Vurder selv: I kan ikke bruge energimærket direkte som opga vebeskrivelse eller udbud til en entreprenør. I skal selv vurdere
(ESCO) om at gennemføre og eventuelt finansiere og garan tere energibesparelserne.
og prioritere tiltagene med jeres viden om bygningens forbrug.
Energimærke er betingelse for lån
Forslagene skal holdes op mod de faktiske forhold. Også her
Vær opmærksom på, at kommunernes låntagning til energi
kan det være en fordel at lade driftspersonalet eller en anden
besparende foranstaltninger er betinget af, at der foreligger
bruger af bygningen vurdere, om drifttider er realistiske, og
energimærke på de bygninger, der skal lånes til.
altså om besparelsesforslagene er rentable. Undersøg nærmere: Når I har vurderet forslagenes rentabi litet, kompleksitet og tekniske omfang i forhold til jeres ønsker om energibesparelser og renovering i øvrigt, kan I iværksætte nærmere undersøgelser eller projektering af tiltagene, inden I indhenter priser.
Læs mere: • ESCO-modellen: www.elsparefonden.dk/esco • Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse om garanti, BEK nr. 1311 af 15.12.2009: www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=129457 • Energimærkning af bygninger: www.maerkdinbygning.dk http://statistik.byggeriogenergi.dk
4 af 4