Byggeprocesvejledning 2011

Center for Energibesparelser

Byggeprocesvejledning Til bygherrer, arkitekter og ingeniører, der vil bygge energieffektivt

Læs blandt andet om:

• Bygherrens muligheder og udfordringer • Har vi råd til energieffektivitet?

• Otte skridt til en effektiv bygning • Opstil realistiske mål • Vil I prøve noget nyt?

2011

Center for Energibesparelsers vejledninger Center for Energibesparelser

Indkøbsvejledning Til dig, som er ansvarlig for indkøb af energiforbrugende

2011

Indkøb: • Ledere

produkter og udstyr

• Indkøbsansvarlige • Energiansvarlige • Indkøbere, teknikere og driftsansvarlige

og private virksomheder bruger indkøbsvejledningen, når I køber energieffektivt udstyr. I sparer både penge og CO2

Indretningsvejledning For virksomheder og offentlige institutioner, der ønsker en

4_ Bygherrens muligheder og udfordringer 6_ Har vi råd til energieffektivitet?

7_ Hvornår går det galt i processen?

8_ Tag ansvar

Center for Energibesparelser anbefaler, at alle offentlige institutioner

Center for Energibesparelser

Indhold

2011

energirigtig bygning og et godt indeklima

Indretning:

9_ Otte skridt i retning af en effektiv bygning

• Bygherrer

10_ Energibevidst projektering

• Bygnings- og driftsansvarlige

ENERGIRIGTIGT DESIGN

ENERGIEFFEKTIV INDRETNING

• KLIMASKÆRM

• KONTORARBEJDSPLADS

• VARME OG VAND

• FÆLLESRUM

• VINDUER OG SOLAFSKÆRMNING

• STORKØKKENER

• BELYSNING

• PRINTERRUM

• VENTILATION

• SERVERRUM

• Energiansvarlige

11_ Kend jeres behov

• Arkitekter, ingeniører og entreprenører

12_ Fokusér på det væsentlige 14_ Vær tidligt ude

• KØLING

Center for Energibesparelser

Byggeprocesvejledning Til bygherrer, aktitekter og ingeniører, der vil bygge energieffektivt

2011

Byggeproces: • Bygherrer • Arkitekter og ingeniører

16_ Opstil realistiske mål 17_ Vil I prøve noget nyt?

18_ Vær konkret 19_ Løgdiagrammet – vejen til et lavt driftsforbrug

LÆS BLANDT ANDET OM:

• Bygherrens MULIGHEDER og udfordringer • Har vi råd til ENERGIEFFEKTIVITET? • OTTE SKRIDT til en effektiv bygning • Opstil REALISTISKE mål • Vil I prøve noget NYT?

Center for Energibesparelser

2011

Storkøkkenvejledning Energieffektive indkøb og energieffektiv indretning

Storkøkken: • Storkøkkenrådgivere og -designere

og adfærd i storkøkkener

OPSKRIFTEN PÅ: • Indretning • Køl/frys • Opvask

• Køkkenledere, energi- og bygningsansvarlige eller andre, der deltager i køkkenindretningsprojekter

• Madlavning • Ventilation • Belysning

• Indkøbere • Køkkenpersonale

Facader med begrænset vinduesareal er ofte langt mere energi­effektive end glasfacader. Glasfacader er dyre i længden, fordi de kræver sol­afskærmning, automatik, specialglas, vedligeholdelse­og rengøring. Effektiv solaf­ skærmning forhindrer­samtidig­udsynet, da den aktiveres,

Center for Energibesparelser

2011

Serverrumsvejledning For virksomheder, der ønsker en god projektering, sikker drift og sund økonomi

Serverrum:

når der er risiko for høje temperaturer inde, dvs. i velisole­

• It-ansvarlige og systemadministratorer

rede bygninger på alle dage med let skyet eller skyfrit vejr.

• Energiansvarlige

Mange solafskærmningstyper tåler ikke blæst. Automatik­

• Bygnings- og driftsansvarlige

ken trækker dem op, når det blæser­, og på solrige dage

Bliv klogere på: » Elforbrug i serverrum » Energistyring » Robusthed og redundans » Serverhoteller » Cloud computing » Konsolidering og virtualisering » Storage » UPS » Overvågning » Ombygning » Indretning » Temperatur » Luftfugtighed » Varmegenvinding » Køling » Kølesystemer

giver det høje temperaturer­eller højt energiforbrug, hvis der er behovsstyret ventilation og køling. Man kan sagtens

Bestil de vejledninger, I skal bruge hos kundecentret på 70 26 90 09 eller goenergi@goenergi.dk

opnå velbelyste lokaler, lavt energiforbrug og en god økonomi med et begrænset vinduesareal.

4_Bygherrens muligheder og udfordringer Målgruppen for vejledningen er bygherrer, som skal i gang med at opføre en energieffektiv bygning.

Bygherrer er ofte en eller flere personer, hvad enten det er en kommunal forvaltning eller en privat virksomhed.

5 I skal gøre jer klart

Kommentarer

I nogle tilfælde opføres bygninger af investorer, som efterfølgende vil leje bygningen ud. Derudover giver vejled­ ningen også input til byggeriets professionelle parter: Bygherrerådgivere, arkitekter, ingeniører og entreprenører.

Energieffektivitet fremtidssikrer byggeriet

Hvilket resultat ønsker I jer?

For at nå til et målbart lavt forbrug er det væsentligt, at I gør jer klart, hvilke behov bygningen skal opfylde. Det faktiske forbrug vil være

Det er først og fremmest den bygningsbruger, som skal anvende bygningen og betale for energiforbruget under den

højere i en skole med mange aftenaktiviteter end i en til­svarende skole,

efterfølgende drift, der har interesse i, at den færdige bygning bliver energieffektiv. Den investor, som overvejer at udleje

som er lukket om aftenen. Men samtidig vil energi­effektivt udstyr have

en færdig bygning, har også ofte fordel af et lavt energiforbrug – især i perioder med vigende efterspørgsel. Bygningers

kortere tilbagebetalingstid netop i en skole med lang åbningstid og

levetid er lang, og bygninger med lavt energiforbrug vil, pga. generelt stigende energipriser, sandsynligvis bedre kunne

større forbrug.

bevare deres værdi end bygninger med højt forbrug. For en lejer/bygningsbruger er det de samlede udgifter ved bygning­ en inklusive energiudgiften, der har betydning. Energieffektivitet er derfor en sund økonomisk fremtidssikring af byggeriet.

Fokus på energien i byggeprocessen

Hvem har ansvaret for, at energiforbruget er

Undervejs i byggeprocessen træffes en lang række beslutninger,

på dagsordenen?

som får konsekvenser for energiforbruget i den færdige bygning. I skal tage stilling til, hvordan I sikrer, at energiforbruget er på dagsordenen

En bygnings energimæssige egenskaber fastlægges i store træk, når de tidligste skitser foreligger fra arkitekten, men på­

i processen.

virkes også af de beslutninger, som træffes undervejs i byggeprocessen. Det kræver mere omhyggelighed, større detalje­ ring og måske flere materialer at optimere en bygnings energieffektivitet. Byggeriets parter vil derfor normalt kun projektere og opføre bygningen, så den lige netop opfylder bygningsreglementets energikrav. Men ved en tidlig indsats, gode

Hvor meget tid kan I selv bruge undervejs

I kan basere jeres proces på færdige koncepter og totalentrepriser. Her

komponent­valg, effektiv opfølgning og fejlretning samt en god målstyring kan bygherren sikre en energirigtig bygning

i bygge­processen?

vil jeres indsats være begrænset til de indledende faser. Har I mere tid, og ønsker I større indflydelse, kan I vælge mindre entrepriser og derved

på en omkostningseffektiv måde.

opnå større frihed. Til gengæld må I være indstillet på, at I selv skal bidrage med mere for at sikre det færdige resultat.

Det kan være for sent at afhjælpe en mangel, når bygningen først er færdig, hvis det er forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter for entreprenøren. Bygherren vil da være berettiget til et afslag i prisen. Afslaget vil dog næppe modsvare den merudgift til energi, som følger af et højere energiforbrug i hele bygningens levetid, selv om denne mulighed teoretisk

Vil I bruge en energigransker til at bistå med

Der er god fornuft i at anvende en energigransker i projektet. En

set foreligger. Bygherren kan derfor etablere et uafhængigt tilsyn. Det bør dog fortsat gøres klart for entreprenøren, at byg­

at formulere jeres krav og følge op på dem?

energigransker har samme rolle som en bygherrerådgiver. Det kræver

herrens eget tilsyn ikke fritager ham for ansvar. Reglerne fremgår af AB92, ”Almindelige betingelser for arbejder i byggeog anlægsvirksomhed”, som byggearbejde normalt er underlagt.

store faglige kompetencer at være en dygtig energigransker. Energi­ granskeren skal arbejde tæt sammen med bygherrerådgiveren på tværs af projektorganisationen. Overvej, om energigranskeren bør være uafhængig af de øvrige projekterende parter. Sørg for, at rammerne for energigranskeren er præcist fastlagt, f.eks. for hvordan økonomien skal betragtes, når alternative løsninger vurderes. Husk, at energioptimering er en iterativ proces, hvor man gang på gang må vende tilbage og gennemgå projektet på ny i takt med, at forudsætningerne forandrer sig og fastlægges.

6_Har vi råd til energieffektivitet?

Hvornår går det galt i processen?_7

Et af de første spørgsmål, som melder sig, når man starter en byggeproces, er økonomien. De fleste offentlige­

Rigtig mange projekter starter med gode intentioner hos bygherren, som ønsker en bygning med lavt energiforbrug.

bygnings­ejere og mange private har vedtaget en politik for gennemførelse af energibesparelser, som kan

Alligevel bliver forbruget i den færdige bygning ofte overraskende højt. Her er nogle af de mest almindelige årsager.

anvendes­, når de konkrete valg træffes. F.eks. er det almindeligt at stille krav om, at alt nybyggeri skal opfylde lavenergikrav, eller at alle forbedringer med tilbagebetalingstid på mindre end f.eks. fem år skal gennemføres.

Center for Energibesparelses anbefalinger: •

Aftal tidligt i processen, hvordan økonomien skal vægtes, når alternative muligheder for energieffektivisering skal vurderes.

•

Bygherren og rådgiverne formulerer ikke energikravene

Rådgiverne fokuserer alene på de ting, der indregnes i

tilstrækkeligt klart i starten – derfor er de enkelte parter

energirammen. Andre aktiviteter indgår ikke. Elevatorer,

ikke opmærksomme på de forventninger, der er til

rulletrapper, serverrum, it-udstyr, telefonanlæg mv. er

netop deres leverance.

eksempler på udstyr, som ikke medtages i energirammen.

Prioritér energibesparelser ud fra hensynet til totaløkonomi. Brug f.eks. den rentabilitet, som er defineret i bygnings­ reglementet i stedet for simpel tilbagebetalingstid. Rentabiliteten tager her udgangspunkt i, at den samlede besparelse i forbedringens levetid skal være større end investeringen. Ensidig fokus på tilbagebetalingstid fremmer ikke lang­ sigtede energieffektive løsninger.

•

Parterne foretager ikke syste­

hvordan bygningen rent faktisk vil blive anvendt. De anvendte

matisk økonomivurdering af

Overvej, om de nuværende energipriser er relevante at anvende som grundlag for beregningerne. Nogle dele af

energi- og indeklimasimuleringsprogrammer er ikke tilstrækkeligt

alternative løsninger. Derved

bygningen udskiftes med 10-20 års mellemrum. Det gælder typisk energiforsyning, elektronisk styring (automatik),

egnede til en projekteringssituation. Tegningsmaterialet er ikke

kan høj energieffektivitet blive

tilstrækkeligt detaljeret.

unødvendigt dyr.

nogle installationer og vinduer. Andre dele, f.eks. konstruktioner og klimaskærm, lever som regel betydeligt længere.

Er det relevant at bruge de nuværende priser som styring for beslutninger, der rækker mange år frem?

•

Parterne tager under projekteringen ikke tilstrækkeligt hensyn til,

Overvej alternative finansieringsmåder. Måske er de energiffektive løsninger billigst – både på kort og lang sigt – hvis finansieringen er optimal.

Byggeriets parter ændrer projektet under projekteringen, men foretager ikke nogen energivurdering af konsekven­

Årlig låneydelse samt varmeudgift 1.100.000

1.000.000

Uden energiforbedringer, energistigning 3 % pr. år

t varmeudgift Årlig låneydelse sam

totalt set selv om låneudgifterne bliver større som følge af forbedringerne.

Eksemplet viser et projekt til en samlet pris af 60 millioner kroner. Ved at bruge 15 % ekstra på energiforbedringer kan man, som vist i eksemplet, spare 25 % i energiud­ gifterne, samtidig med at de samlede udgifter til lån og varme allerede første år bliver lavere, end hvis der ikke gennemføres energiforbedringer. Besparelsen på varmen er nemlig større end omkostningerne ved det ekstra store lån. Ved forventelige prisstigninger på energi vil økono­ mien gradvist blive endnu bedre.

1.000.000 800.000

900.000 700.000

800.000 600.000

700.000 500.000 2011

2011

ved overdragelsen til bygherren. Den skriftlige instruktion er mangelfuld og indeholder ingen oplysninger om energieffek­ tiv drift på forskellige årstider. Bygningsbrugerne får ikke at vide, hvordan de bruger installationerne energieffektivt.

De samlede udgifter til varme og boliglån kan er, Med energiforbedring år 3 % pr. hvis tigning energis være mindre, bygningen energiforbedres,

900.000

500.000

foregår ikke konsekvent.

Med energiforbedringer, ringer, energistigning 3 % pr. år Uden energiforbed % pr. år 3 ing tign rgis ene

1.100.000

600.000

serne forud for beslutningerne. Opfølgning på aftaler

Entreprenører og rådgivere giver utilstrækkelig information

2021

2021

2031

2031

Forudsætninger: Udgifterne er målt i faste priser. 3.000 m2 bygning, byggesum uden hhv. med energiforbedring­ er er 60 hhv. 69 millioner kroner. Fastforrentet 4 % realkreditlån. Energiudgifter reduceret med 25 % fra 300.000 til 225.000 kr. årligt. Energi­prisstigningen er forudsat at være 3 % inklusive inflation.

De udførende er ikke omhyggelige med detaljerne, eller projektet

De udførende indregulerer

udføres ikke som projekteret, men vælger en ”lettere” løsning på

ikke installationer korrekt, og

byggepladsen. Herved opstår der risiko for, at I vælger løsninger,

styringen er ikke program­

som ikke er tilstrækkeligt gennemtænkte i et helhedsperspektiv.

meret/indstillet korrekt.

Byggeriets parter sikrer ikke, at installationerne opbygges, så det er muligt at måle relevante delforbrug. Derved bliver det umuligt at konstatere, hvorfor forbruget er højt.

Figur 1: Energiforbedringer kan være billigst i længden Bygherre og rådgivere glemmer Bygningsreglementet definerer, at en indsats er rentabel, hvis: x levetid årlig besparelse > 1,33 investering

Metoden sikrer, at besparelsen ses i lyset af kom­

energikrav i forbindelse med udbud

po­nentens levetid. Forbedringer, som i deres levetid

af totalentrepriser, eller der bliver ikke

sparer mere, end de koster, bliver på denne måde

i tilstrækkelig grad fulgt op på dem

tilgodeset, mens forbedringer, som har kort levetid,

undervejs og efterfølgende.

vurderes herefter.

8_Tag ansvar

Otte skridt i retning af en effektiv bygning_9

Som bygherre er I mere end en simpel køber. Bygherren indgår i en del af en proces, som bygherren bestiller, og

Hvis I ønsker, at bygningen bliver energieffektiv, vil I nå langt med disse otte vigtige skridt.

som fører frem til et resultat. Processen har mange deltagere. Det er op til jer at beslutte, hvordan ansvarsfordeling­

1_ Tag ansvar – det er i jeres interesse. Vær opmærksomme på, at det først og fremmest er jer, som skal betale energi­

en skal være imellem de enkelte parter. Uanset hvordan projektet gennemføres, er det væsentligt, at ansvaret for energibevidst projektering er entydigt placeret.

regningen, der har interesse i et lavt forbrug i bygningen. Et lavt forbrug kommer ikke af sig selv, og derfor må I op­ stille rammerne for projektering og udførelse. I kan opnå et lavt energiforbrug på mange måder. Husk at synliggøre, hvordan økonomien ved alternative energiforbedringer skal vurderes, så den mest hensigtsmæssige løsning vælges.

Sæt rammerne, og stil krav Et lavt forbrug kommer ikke af sig selv. I må opstille rammerne for projektering og udførelse og opstille krav til de leveran­ dører, I indgår aftale med.

2_ Brug en energigransker. En energigransker vil ofte være en stor hjælp i arbejdet med at opnå et lavt energiforbrug.

Energigranskeren er specialist i energibehov og skal have blik for helheden. Energigranskerens opgave er at have tværgående indsigt i drift af bygningen og i de aktiviteter og processer, som foregår i bygningen. Nogle gange

Mange byggeprojekter bliver gennemført på baggrund af et udbud. En række byggeprojekter gennemføres dog af private investorer i samarbejde med totalentreprenører. Når I benytter totalentreprenør, er det nødvendigt at gennemtænke

kan I med fordel vælge en energigransker fra jeres egen organisation. Overvej dog, om energigranskeren skal være uafhængig af de øvrige parter.

hele processen frem til den endelige idriftsættelse, og det er nødvendigt at overveje, hvordan I holder entreprenøren fast

3_ Definer jeres behov. Jo mere præcise I er, jo mere energieffektiv bliver bygningen. Brug tilstrækkelig tid til at afdække

på kravene om høj energieffektivitet. Det kræver et meget stort overblik, og energieffektivitet bliver nemt sorteper i dette

jeres fremtidige behov grundigt, men overvej også, om I kan reducere nogle behov. Optimer bygning og energi­

spil, hvor priskonkurrencen forhindrer optimale løsninger.

forsyning efter de særlige forhold, som konkret er gældende – undgå så vidt muligt ”standardforhold”.

4_ Fokuser på det væsentlige. Kortlægning af energiforbrug fører ofte til aha-oplevelser hos de involverede. Apparater

Brug en energigransker

med lange driftstider eller apparater, som findes i stort antal, kan pludselig vende op og ned på de forestillinger,

En energigransker med tværfaglige kompetencer kan fastholde fokus på energieffektivitet i hele byggeprocessen. I har

parterne på forhånd havde gjort sig om, hvad der betød noget for forbruget. Husk de særlige funktioner: udstillings­

dog ansvaret for, at energigranskeren inddrages undervejs i processen, så de energimæssige konsekvenser af beslutninger

lokaler, møderum, kantinekøkken, serverrum osv.

bliver synlige, før det er for sent. Beslutninger på delområder kan have utilsigtede konsekvenser for helheden. Der bør der­ for være faste procedurer i forbindelse med projektændringer – både under projektering og under udførelse af projektet – så I umiddelbart kan se konsekvenserne af projektvalg. Endvidere bør beregningsgrundlag mv. granskes for eventuelle fejl og misforståelser.

5_ Tænk energieffektivt fra starten og ved faseskift. Energieffektivitet skal integreres i designet lige fra starten. Det er vigtigt at synliggøre jeres målsætninger, både før processen starter og i alle senere faser.

6_ Definer målet klart. Husk de klassiske krav til målsætninger: specifikt, målbart, accepteret, realistisk og tidsfastlagt.

7_ Prøv nye løsninger. Måske er det tid til at prøve noget nyt? Bygningers energieffektivitet bliver stadig bedre, fordi

I skal gøre jer klart

Kommentarer

der hele tiden udvikles nye løsninger. Måske er det netop jer, der afprøver en ny løsning?

8_ Vær synlige, konkrete og forpligtende i jeres krav. Alle parter skal være orienteret om de særlige krav, I stiller til jeres bygning. De skal være så konkrete, at det er muligt at opfylde dem, og parterne skal indgå i de aftaler, I indgår. Opfølgning og kontrolforanstaltninger er en vigtig del af dette. Husk krav om at få stillet materiale til rådig­

Har I sikret en veldefineret plan for energi­granskning i

Det er en god idé at beskrive en klar energigranskningsplan tidligt

forbindelse med projektet?

i projektet og revidere den løbende. Planen skal kort beskrive,

hed for energigranskning, og at det skal indgå i tidsplanen. Tag gerne udgangspunkt i de konkrete værktøjer, som Center for Energibesparelser stiller til rådighed, når I opstiller krav til den nye bygning.

hvordan I sikrer energieffektivitet i alle faser – også i udførelsen.

Hvem gør hvad hvornår?

Har I sikret tilstrækkeligt med tid og ressourcer til uvil­ dig energigranskning undervejs i byggeprocessen?

Forvent ikke, at de energimæssige krav automatisk opfyldes. Energi­ granskning indtænkes i tidsplanen. Det er en ledelsesopgave at sikre, at energigranskningen får gennemslagskraft i forhold til andre beslutninger.

Har I gjort energikrav synlige for alle dele

Projektering er delt ud på mange personer med individuelle specialer,

af organisationen?

som ikke har det fulde overblik over den samlede bygning. Nogle gange kan den enkelte tro, at andre dele af projektet end deres eget opfylder de energimæssige krav. Sørg for, at alle kender de rammer,

Bygherrerådgiver Arkitekt og rådgiver Bygherre

Entreprenør og håndværker

der gælder for projekteringen af netop deres område.

Har sikret, at de energimæssige egenskaber vurderes

Vær særligt omhyggelige, når I udbyder projektet som totalentreprise

i forbindelse med projektændringer og i forbindelse

– her skal krav til udførelse, kontrol og dokumentation stilles meget tidligt

med afslutning af de enkelte faser?

i forløbet. Vurder de energimæssige konsekvenser af projektændringer,

Energigransker

Finansieringsinstitut

før I træffer en endelig beslutning, og før projektet skifter fase. Sørg for, at alle beregningsgrundlag granskes i forbindelse med projektet.

Leverandør

Figur 2: Energigranskeren skal placeres centralt i organisationen

10_Energibevidst projektering Tjekliste

Kend jeres behov_11 Udgangspunktet for god projektering er et godt grundlag, der beskriver jeres behov. Behovene opgøres ved udarbejdelse af byggeprogrammet. Vær opmærksom på, at behov kan være modstridende, og prioritering kan være nødvendig. Behov, som først bliver synlige sent i processen, er ofte dyre at opfylde. Brug derfor tid nok i opstartsfasen.

I idéoplæg og byggeprogramfasen skal I fokusere på: At finde frem til de reelle data for fremtidigt energibehov.

Tænk behovene igennem En bygnings levetid er lang, og i den tid vil behovene ændre sig. Det gælder i boliger, hvor husstandens størrelse varierer,

At placere ansvar for energiforbrug.

men også i erhvervsbyggeri, hvor perioder med udvidelser afløses af perioder med indskrænkninger. Det er hensigtsmæs­

At finde de væsentligste designparametre.

sigt at gennemtænke bygninger, så dele af bygningen kan lejes ud eller frasælges, når der ikke er behov for det store areal.

At minimere energibehovet i driftsfasen.

At identificere den bedste teknologi. totaløkonomien for disse.

At opstille alternative energibesparende løsninger og vurdere

Undgå spildplads Nogle bygninger har et meget ”uøkonomisk” design med meget spildplads, f.eks. hvis store arealer er uanvendelige i praksis. Det kan være, fordi de ikke har tilstrækkeligt lys, er støjramte eller ligger under støvende trappeforløb, eller fordi de ikke er tilstrækkeligt afskærmede og dermed ikke kan anvendes uforstyrret til fortroligt arbejde, som f.eks. i en offent­

I projekteringsfasen skal I fokusere på: At projektere energief fektive konstruktioner og anlæg.

lig administration eller i en privat udviklingsafdeling. Bygningsreglementet opgør energibehov efter m2. Opgør eventuelt behovet efter andre målestokke, som f.eks. behovet pr. medarbejder, pr. værelse eller lignende afhængigt af, hvad der er relevant i den aktuelle sammenhæng.

At integrere energief fektivitet i løsningerne på tværs.

At vurdere behovet for måling, styring og regulering.

At vælge energief fektive komponenter og anlæg.

At sikre plads til tilstrækkelig isolering af tekniske installationer.

Vær opmærksom på temperaturen Temperaturforhold er et andet vigtigt emne. Gør jer klart, hvilke opvarmningsbehov der er i forskellige dele af bygningen.

Dette er især aktuelt for de ”sekundære” rum som indgangspartier, gange osv. Det er uheldigt, hvis disse rum placeres uden for klimaskærmen og efterfølgende opvarmes, ligesom det er uheldigt, hvis de placeres indenfor og alligevel ikke opvarmes. Begge dele fører til unødvendigt varmeforbrug.

I udbuds - og tilbudsfasen skal I fokusere på:

I Center for Energibesparelsers Indretningsvejledning findes gode råd til energieffektiv indretning af bygninger.

At stille krav i udbudsmaterialet om energief fektive løsninger.

I skal gøre jer klart

ing på byggepladsen.

At stille krav i udbudsmaterialet om kvalitetssikring og opfølgn

Kommentarer

ystem.

At stille krav til tilbudsgiverens kompetencer og kvalitetsstyringss At stille krav om garanti for driftseffektivitet.

Hvad forventer I af fremtiden? Mange erhvervsbygninger indrettes, så

For lidt plads resulterer i dårligt indeklima, mens for meget plads fører

de ikke kan tilpasses de udvidelser og indskrænkninger, som næsten

til et uhensigtsmæssigt højt forbrug. Sørg for, at bygningen indrettes,

lse med udførelsen.

At sikre mulighed for, at I kan gennemføre uvildig kontrol i forbinde

altid opstår. Det betyder, at medarbejderne i perioder er klemt sam­

så dele af den kan skilles naturligt fra. Indret installationerne, så de

ve løsninger for både energi og indeklima, at der At I inddrages i at fastlægge grundlaget for vurdering af alternati s kurser i energioptimal drift af bygningen. udarbejdes en brugervejledning, og at der om nødvendigt afholde

men på små arealer, mens de i andre måske har rigeligt med plads

kan tilpasses fremtidige forbrugsændringer.

til rådighed.

er.

At sikre, at energikravene er juridisk bindende, når I indgår kontrakt

på de færdige anlæg. Herunder at anlæggene opbygges At sikre, at det er muligt at gennemføre en fornuftig energist yring på en måde, så det er muligt at måle relevante delforbrug.

I hvilken grad bliver det nødvendigt, at systemerne yder det

Installationerne vil ofte blive mere effektive, hvis de optimeres efter

maksimale? Det har betydning, når systemerne dimensioneres.

den normale ydelse, som kan være væsentlig lavere end ved maksi­ mumbehov. F.eks. er det uhensigtsmæssigt at dimensionere ventila­

r den mest energief fektive metode, når I neddrosler.

At installationer så vidt muligt styres efter behov, og at I overveje især hvis spidsbelastningssituationen kun optræder i korte At installationer især har en effektiv drift ved normale ydelser, igvis kun det halve energiforbrug. perioder. Et anlæg, som kører på halv ydelse, har ikke nødvend

tionen efter den situation, at alle arbejdspladser er bemandet hele dagen, hvis den situation stort set aldrig forekommer i praksis.

Hvilke krav har I til indeklimaet?

Brug eksisterende standarder, når I opstiller krav til indeklimaet. Tag udgangspunkt i DS 474, Norm for specifikation af termisk indeklima.

det beskrevne.

At I modtager bygninger og anlæg i overensstemmelse med

Forlang, at rådgiverne udfører indeklimaberegninger med et aner­

de, og at energief fektiv drift er beskrevet.

At driftsmanualer og driftsinstruktioner er tilstrækkeligt godt formidle

kendt simuleringsprogram med tilstrækkelig detaljering, f.eks. BSim. Be06 er sjældent tilstrækkeligt til erhvervsbyggeri.

At I er i stand til at gennemføre energist yring af anlæggene.

Er der særlige behov og alternativer til stede i bygningen?

Nogle bygninger indeholder særlige funktioner, som giver særlige muligheder. Det kan f.eks. være muligheder for at udnytte overskuds­ varme fra processer, serverrum eller kølerum.

12_Forkusér på det væsentlige

13

Det er vigtigt allerede tidligt at skabe sig et overblik over de processer, der foregår i bygningen. Det er ærgerligt at optimere vinduerne helt ned i detaljen for derefter at konstatere, at hovedparten af bygningens forbrug ligger et helt andet sted.

Skab overblik over energiforbruget Det er vigtigt at være opmærksom på ”særligt” energiforbrug. Måske er der en sal, der året og døgnet rundt anvendes til forskellige formål. Måske er der en usædvanlig stor serverkapacitet, eller måske er der medicoudstyr med helt særlige formål og energimæssige behov. Eller måske er der usædvanligt mange apparater – som tilsammen får stor betydning for det samlede forbrug.

Det kan være en stor udfordring, som kræver et godt benarbejde, at skabe overblik over energiforbrug – og I kan ikke regne med, at dataene kommer af sig selv. Det vil ofte være nødvendigt at foretage kvalificerede skøn over delforbrug.

Husk at få input fra bygningsbrugerne, så vidt det er muligt.

Kig på driftstiden Det er vigtigt ikke kun at se på de enkelte apparaters og funktioners energiforbrug, men også på driftstiden. Det har betydning, om et apparat er tændt tre timer om ugen eller i alle ugens timer. Ofte kommer det bag på de ansvarlige, hvor stort forbruget er som konsekvens af de lange driftstider. Det er vigtigt at fokusere både på energieffektive indkøb og på korte driftstider.

Sammenlign totaløkonomien Når I vurderer økonomien i alternative muligheder, bør I sammenligne totaløkonomien, dvs. investeringen inklusive 20-30 års drift og vedligeholdelse (afhænger af produktets levetid) og ikke kun investeringsomkostningerne. Husk, at der ofte er mange alternative muligheder for at opnå energibesparelser. F.eks. kan det være billigere at reducere vinduesarealet imod syd end at opsætte og vedligeholde udvendig solafskærmning, selvom energibesparelsen i det konkrete tilfælde vurderes at være den samme.

Energiforbrug MWh årligt 327

Energiudgift 1.000 kr./årligt

206

211

It-/kontorudstyr

161 206 224

412

Serverrum Belysning

322

846

Ventilation Køling

129 1.310

192

412

Øvrig el Varme

384

Varmt vand

259

447

Figur 3: Samme hus forskellig opgørelse: Lavt energiforbrug eller lave energiudgifter En visualisering af det forventede forbrug som ovenstående vil ofte gøre det nemmere at vurdere, hvordan I bedst når jeres mål for energieffektivitet. Har I f.eks. besluttet, at I ønsker lave energiudgifter, er det denne opgørelse, I skal fokusere på. I kan også vælge helt andre målestokke – f.eks. lavt forbrug pr. medarbejder/sengeplads/skoleelev eller lav CO2-belastning. I det tilfælde kan I med fordel visualisere ud fra disse målsætninger. Valg af målsætning kan have væsentlig indflydelse på valg af løsninger.

14_Vær tidligt ude

15

Det har allerede været nævnt, at det er vigtigt at være tidligt ude med energikrav. Energibevidst projektering sker ikke af sig selv, og omprojektering er dyrt og giver ikke bedre resultater. Husk også, at energioptimering er en

I skal gøre jer klart

Kommentarer

iterativ proces, hvor I igen og igen må holde de enkelte beslutninger op imod det samlede energiforbrug. Del­ beslutninger, som isoleret set kan være fordelagtige, kan vise sig at få nogle uheldige konsekvenser for helheden.

Konsekvenserne skal identificeres, før det er for sent.

Byggeprogram:

Få en god byggeproces

• Indeholder byggeprogrammet en klar

I et klassisk projekteringsforløb færdiggør arkitekten tegningerne, før de energimæssige egenskaber vurderes af ingeniøren.

Det er ikke hensigtsmæssigt. I stedet bør der foretages beregning af de energimæssige egenskaber tidligt i processen.

beskrivelse af, hvilket resultat I ønsker?

Det er vigtigt, at I som bygherre gør jer klart, at processen langt hen ad vejen lægges ud i byggeprogrammet. I denne fase må I beslutte jer for, hvor ambitiøst et projekt I ønsker – også set i relation til økonomi. I bør så vidt muligt gennemtænke processen helt frem til en kortlægning af

• Hvilke midler skal der bruges?

drifts- og vedligeholdelsesbehovet i den færdige bygning.

Byggeprocessen indeholder en række faser, som hver især har indflydelse på det færdige resultat. Det er vigtigt at opstille

• Hvilke krav stiller I til processen og udførelsen?

I kan evt. lade en energigransker opstille de beregningsinput, som skal

og synliggøre de krav og forventninger, I har til de enkelte faser og det færdige produkt. I kan vælge at sende en eller

• Hvordan vil I gerne inddrages i beslutningerne?

I sikrer, at behovet beregnes på et realistisk grundlag.

• Hvor i organisationen placerer I ansvaret

For erhvervsbyggeri er det sjældent tilstrækkeligt kun at benytte det

flere af faserne i udbud. Derved fastlåses processen og de opgaver, der løses i de pågældende faser.

for energi­effektivitet?

Program

Arkitektforslag

Projektering

Udførelse

Aflevering

• Hvilken dokumentation og opfølgning skal der være på projektet?

anvendes i forbindelse med beregning af bygningens energibehov, så

lovpligtige beregningsprogram Be06. Normalt er det nødvendigt at supplere med mere detaljerede beregninger med beregnings­ programmet BSim eller programmer af tilsvarende kvalitet. Det kan opdele bygningen i zoner og tage hensyn til, at bygningens energi­ behov kan være forskelligt på forskellige steder.

I skal derfor gøre jer klart fra begyndelsen, hvilke interesser I har, så I sikrer jer, at de bliver tilgodeset undervejs i de Arkitektforslag:

pågældende faser.

• Hvem skal vurdere projektets energimæssige egenskaber undervejs i processen?

• Hvilke kompetencer er nødvendige for dette?

• Hvem skal behandle den viden, som tilveje­bringes?

Er der afsat tilstrækkelig tid i tidsplanen til energigranskning?

Der kan være stor forskel på en bygnings tempera­

• Er de drifts- og vedligeholdelsesmæssige

turer mod nord og syd. Rum mod syd og øst kan

konsekvenser af de valgte løsninger belyst,

have behov for køling, samtidig med at rum mod

så vidt det er muligt på dette stadium?

nord og vest kan have behov for at få tilført varme.

Det er ærgerligt, hvis arkitekten går for langt med tegningerne, før projektet udsættes for energifaglige input. Input på et tidligt tidspunkt kan redde projektet fra fordyrende omprojektering.

Undersøg, om det er sandsynligt, at de energimæssige målsætninger kan nås, og om der er oplagte forbedringsmuligheder. Stil krav om, at det sandsynliggøres, at resultatet nås.

Det er også en god idé at lade egne driftsfolk gennemgå og kommen­ tere materialet. De har ofte en god fornemmelse af driftsforholdene. Stil krav om dokumentation af indeklimaforholdene og af beregningsdata i anerkendte beregningsprogrammer.

Projektering og udbud:

Det er vigtigt, at alle involverede får en forståelse af:

• Hvilken detaljeringsgrad er nødvendig?

• At energieffektivitet ikke kommer af sig selv.

energi til både varme og køling. Det almindelige

• Hvordan skal installationerne opbygges?

• At rigtig mange forhold påvirker det samlede resultat, og at alle skal

beregningsprogram Be06 tager ikke hensyn til

• Hvilke behov er der for f.eks. ventilationsgrad?

Selvom bygningen generelt ikke har behov for varme, kan det vise sig, at der i praksis bliver brugt

kende de målsætninger, der gælder for netop deres produkt.

dette. Stil derfor krav om anvendelse af mere avan­

Sørg for, at de projekterende får kendskab til de beregninger, som ind­

cerede indeklimaprogrammer som BSim, og vær

ledningsvis er udført på bygninger, så de bliver anvendt som grundlag for projekteringen.

med, når beregningsforudsætningerne fastlægges.

Fastlæg funktionskrav til de enkelte rum, og vær

Figur 4: Solen medfører ofte væsentlige

opmærksom på, at kravene kan være forskellige

temperaturforskelle i bygninger

i f.eks. mødelokaler med forskellig orientering.

Udførelse, aflevering og idriftsættelse: • Er kontrol og opfølgning på byggepladsen tilstrækkeligt organiseret?

• Er der stillet krav til aflevering, idriftsættelse og opfølgning?

Rigtig mange anlæg afleveres, uden at nogen instruerer bygningsbrug­ erne. Det er vigtigt at stille krav om, at tekniske anlæg afleveres indre­ gulerede, og at automatik og styring er indstillet korrekt. Anlæg bør altid gennemgås sammen med driftsfolkene ved afleveringen, og der bør altid foreligge en skriftlig vejledning i energieffektiv drift. Vejledingen skal vise, hvordan anlægget drives energieffektivt i al slags vejr.

16_Opstil realistiske mål

Vil I prøve noget nyt?_17

Bygningsreglementet indeholder en lavenergiklasse, som I i de fleste tilfælde kan bruge som grundlag, når I

Energieffektivitet er oppe i tiden, og mange vil gerne være med helt fremme, når det gælder nye energieffektive

specificerer det færdige resultat. I kan med fordel supplere med krav om, at bygningen også skal vurderes på

løsninger. Men det er ikke nødvendigt at gennemføre hverken forsøg eller demonstrationsprojekter for at opfylde

de faktiske driftsvilkår.

kravene i BR10. Både de grundlæggende krav og lavenergiklasserne kan opfyldes med ”almindelige” løsninger.

Nye løsninger betegner derfor løsninger, som ligger herudover, og som måske peger frem mod kravene i 2020.

Sørg for, at I foretager mere detaljerede indeklimaberegninger end den, der fremgår af det lovpligtige Be06. Det gælder ikke mindst for erhvervsbyggeri, hvor I f.eks. kan anvende beregningsprogrammet BSim som dokumentation for projektet.

En lang række nye teknologier er blevet afprøvet i forbindelse med bygninger. Nogle af dem løser andre miljøproblemer som f.eks. lavere vandforbrug eller mindre regnvandsafledning, f.eks. grønne tage. Hvis I gerne vil være med til at afprøve

Husk de klassiske krav til målsætninger:

nye teknologier, vil der i nogle tilfælde være mulighed for at søge støtte til projektet. Det er ofte et omfattende arbejde at

S M A R T

Specifikke

Målbare

Accepterede

Realistiske

Tidsfastlagte

ansøge om midler, og kun et mindre antal ansøgninger opnår tilskud. Det er derfor en fordel at inddrage personer med erfaring i at søge tilskud. Dem finder I på forskningsinstitutionerne og i private virksomheder. Ofte er det en fordel at lade flere parter deltage samt at etablere en følgegruppe med eksperter, som kan bidrage til at kvalificere de valg, I træffer.

Parterne vil vurdere, om der er potentiale i ideen og dermed mulighed for at opnå tilskud. I får kun støtte til de ekstraom­ kostninger, som opstår i forbindelse med projektet, og generelt må I regne med, at der på kort sigt er omkostninger for bygherren ved at gå nye veje. De fleste støtteordninger får langt flere ansøgninger, end de kan tilgodese.

I skal gøre jer klart I skal gøre jer klart

Kommentarer Forsøgs- eller demonstrationsprojekt: Er I parate til at bære risikoen, hvis et forsøgs-

Hvordan vil I opstille mål?

Mål kan opstilles: • Efter energiforbrug, energiudgift eller CO2-udslip.

I et demonstrationsprojekt må I gå ud fra, at der er tale om veldokumenteret teknologi, som bare mangler udbredelse.

Det er ofte bygherren, som må bære risikoen, hvis et forsøgs- eller demonstrationsprojekt ikke giver de forventede besparelser. I må derfor vurdere, om I er parate til dette. Sørg for at få vedligeholdelsesbehovet dokumenteret, før I sætter projektet i gang.

Det er vigtigt, at alternative løsninger sammenlignes på et totaløkono­ så energieffektive løsninger ikke fravælges alene på baggrund af høje investeringsomkostninger.

Forsøgsprojekt: Kan I inddrage uafhængige forskere eller andre fagfolk i processen?

Hvordan optimeres bygningen i forhold til

I bør overveje at stille krav til det faktiske forbrug under

faktisk anvendelse?

realistiske driftsforhold.

– et forsøg kan fejle.

besparelser?

pr. medarbejder.

misk grundlag, dvs., at der i vurderingen tages højde for driftsudgifterne,

I et forsøgsprojekt kender I i sagens natur ikke udfaldet af forsøget

eller demonstrationsprojekt ikke giver de forventede

• I forhold til bygningens areal, levetid eller måske

Hvordan vil I vurdere totaløkonomien?

Kommentarer

Et forsøgsprojekt indeholder noget helt nyt. Derfor er det en god idé at inddrage uafhængige forskere eller andre fagfolk i processen.

Udfør en vurdering af sandsynligheden for succes.

Sørg for en nødplan, hvis teknologien viser sig ikke at være så god som forventet.

Vurder det fremtidige vedligeholdelsesbehov og økonomien i dette.

At økonomien som regel har afgørende betydning

Rigtig mange projekter er ikke kommet videre, fordi der ikke har været

for den endelige bygnings udformning.

opbakning eller penge til at finansiere de ambitiøse og/eller eksperi­

Vurder også de kompetencer, løsningen stiller til den fremtidige drifts­ organisation, samt evt. nødvendigt udstyr.

menterende løsninger.

At driftsomkostningerne afhænger af de

Driftsomkostninger kan være større end forventet.

valgte løsninger.

Vil I tilknytte en formidlingsstrategi

At I skal stille krav til de projekterende om at formidle

Som afslutning på denne fase gennemregner rådgiveren bygningens

beregningsgrundlag mv. til bygherre og bygnings­

energibehov. Beregninger med Be06 er sjældent tilstrækkelige. For er­

brugere, så det er muligt for lægfolk at vurdere,

hvervsbyggeri anbefales det derfor at supplere med en BSim-beregning,

om grundlaget er tilstrækkeligt. Beregningerne skal

som også kan vurdere indeklimaet i bygningen.

dokumentere, at målsætningerne er opfyldt.

Demonstrationsprojekt:

til et demonstrationsprojekt?

Usikkerheden ved demonstrationsprojekter er mindre end ved forsøgs­ projekter. Det kan være en god idé at tilknytte en formidlingsstrategi til demonstrationsprojektet, så det synliggøres.

Fremtidigt vedligeholdelsesbehov skal være velbeskrevet, og omkostning­erne hertil skal indgå i en samlet økonomivurdering.

Få også en vurdering af de kompetencekrav, anlægget stiller til den fremtidige driftsorganisation.

18_Vær konkret

Løgdiagrammet – vejen til et lavt driftsforbrug_19

I bør som bygherre stille krav til projektet, før I indgår aftaler. Det er vigtigt at stille krav skriftligt. Vær opmærksom på, at krav, som I først stiller, efter at der er indgået kontrakt, kan få økonomiske konsekvenser. I bør derfor så vidt muligt opstille krav på forhånd.

I skal gøre jer klart

Målsætninger for byggeriet: Vil I vælge blandt eksisterende koncepter eller finde på et helt nyt?

Kommentarer

ode vaner Indøv g

r vedligeholde anisé lse g r O

Det er et stort arbejde at gennemtænke helt nye koncepter, og det kan derfor være en fordel at tage udgangspunkt i et af de eksisterende.

driften kan kon trol , at r o f ler g r es ø S truktioner o gi kons e ns tiv ta k e ér indretning tim en p O

Lavenergirammen i bygningsreglementet samt Svanemærkning er veldefi­ nerede ud fra bygningsreglementets metoder. Vælger I andre koncepter, skal I sikre, at grundlaget er helt fast.

og dokumentationen?

prioritere lavt varmeforbrug højere end elproducerende solceller.

I kan stille krav til de beregningsprogrammer, der skal anvendes for at sikre et optimalt beslutningsgrundlag.

ner tio lla

Hvilke krav vil I stille til projekteringen

I kan tage stilling til, hvordan besparelserne prioriteres, f.eks. ved at

Væ lg ef f

Projekteringsmetoder:

timér design Op

I kan stille krav om, at der placeres målere på relevante delforbrug i større bygninger, hvilket stiller særlige krav til installationernes opbygning­.

klar behov Af

I kan stille krav til indeklimaet i den færdige bygning (brug f.eks.

DS 474, norm for specifikation af termisk indeklima).

Tidsplan: Er tidsplanen realistisk for de involverede parter

Sørg for, at der er tilstrækkelig tid til energigranskerens arbejde. Sørg desuden for, at der er afsat tid til evt. omprojektering.

Løgdiagrammetoden er en god metode til at nå et lavt forbrug:

i forhold til opgavens omfang?

Dokumentation af lavt forbrug: Har I sikret jer dokumentation for, at I opnår et lavt forbrug i den færdige bygning?

Energiomkostninger på byggepladsen: Har I sikret jer, at de udførende har tilstrækkelig motivation til at holde energiforbruget på bygge­

Her er dialogen omkring input til beregningsprogrammerne vigtig for, at I opnår beregninger af virkelige brugsforhold. Sørg for, at I som bygherre er med til at fastlægge disse.

Her skal I sikre jer, at entreprenøren har et incitament til at spare i byg­ geprocessen. Læs mere om energirigtige byggepladser i publikationen ”Gør byggepladsen energirigtig”.

pladsen nede?

Dokumentation af den færdige bygning: Hvordan kan I stille krav til den måde, den færdige bygning skal dokumentere det lave forbrug på, og evt. sanktionsmuligheder i den anledning?

Få dokumenteret den færdige bygning med målinger af tæthed, tegning­ernes detaljering, overophedning samt delmålerplacering.

•

Indled med at afdække behov. Hvad skal bygningen kunne? Vær kritisk. Måske kan nogle behov reduceres?

•

Afdæk derefter de bedste metoder til at opfylde behovene. Find frem til de bedste tekniske installationer.

Gør det muligt at kontrollere processer og forbrug i den efterfølgende driftsfase.

•

Opbyg til sidst et system for effektiv vedligeholdelse, og indøv gode brugervaner.

Læs mere •

Center for Energibesparelser, www.goenergi.dk

•

Videncenter for energibesparelser i bygninger, www.byggeriogenergi.dk

•

Energistyrelsen, www.energistyrelsen.dk

•

Energitjenesten, www.energitjenesten.dk

•

Erhvervs- og Byggestyrelsen, www.bygningsreglementet.dk

•

Statens Byggeforskningsinstitut, www.sbi.dk

•

Byggetekniske erfaringer, www.byg-erfa.dk

Om Center for Energibesparelser Center for Energibesparelser bygger videre på Elsparefondens arbejde og skal fremme energibesparelser i både husholdninger, det offentlige og i erhvervslivet inden for alle energiformer, bortset fra transport. Centeret er en uafhængig, offentlig instans med egen bestyrelse under Klima- og Energiministeriet. Center for Energibesparelser blev etableret den 1. marts 2010 og finansieres af provenuet fra det særlige energisparebidrag på 0,6 øre/kWh, der opkræves hos husholdningerne og det offentlige. Provenuet udgør i alt cirka 90 millioner kroner om året.

Et af Center for Energibesparelsers mål er, at det skal være nemt at spare på energien. Som en del af det mål vil Center for Energibesparelser løbende forbedre vejledninger og udvikle nye værktøjer, så det bliver endnu nemmere at vælge energieffektive løsninger.

Center for Energibesparelsers Byggeprocesvejledning 2011 Til bygherrer, arkitekter og ingeniører, der vil bygge energieffektivt.

Udgivet af Center for Energibesparelser. Januar 2011.

ISBN: 978-87-92080-86-8

Kontakt Center for Energibesparelsers kundecenter Telefon: 70 26 90 09 E-mail: goenergi@goenergi.dk www.goenergi.dk