Page 1

UNGE DRØMME STEMMER FRA EN PRODUKTIONSHØJSKOLE

1


Redaktion: Frank Nørregaard Layout: Peter Storm Hansen Foto: Rasmus Høgh Andersen Sebastian Nedergaard Staal Tobias Hoffskov Oplag: 2.000 stk. Glostrup Bibliotek, 2017

2


Forord ved Torben Graff

s

4

Hvorfor nu det? – en indledning ved Frank Nørregaard

s

6

Casper

s

8

Emil

s

12

Ali

s

16

Michelle

s

20

Cecilie

s

24

Kian

s

28

Jacob

s

32

3


FORORD

Langt de fleste unge i Danmark gennemfører en ungdomsuddannelse i forlængelse af folkeskolen. For størstedelen er det gymnasiet der trækker, og ellers er det en mere erhvervsrettet uddannelse. Alt for mange er dog et helt andet sted. Barndommen og ungdommen har langt fra været problemfri, om det så gælder familie, skole eller forholdet til jævnaldrende, eller det hele på én gang. Det er fortrinsvis den gruppe, vi møder på Produktionsskolerne rundt omkring i Danmark. Realiteten er, at mere end 20% af en ungdomsårgang ikke umiddelbart har kompetencerne til at gennemføre en ungdomsuddannelse efter folkeskolen; det svarer til mere end 12.000 unge hvert eneste år. Erhvervsskolereform, gymnasiereform og ikke mindst fremdriftsreform og karakterkrav har desværre bidraget til, at flere unge kommer i klemme i eller udenfor uddannelsessystemet, med stor risiko for varig marginalisering. Mange af dem opnår fællesbetegnelsen ”udfordrede unge”, selv om det i virkeligheden er samfundet, der er mest udfordret. Der er en åbenlys mangel på erkendelse af, at samfundsudviklingen tromler hen over den del af befolkningen, der ikke har en jordisk chance for at leve op til stadigt stigende effektiviserings- og kompetencekrav, men det er jo en helt anden historie … På GAP samles en skøn blanding af disse udfordrede unge. Mange har svære indlæringsproblemer, enten generelle eller specifikke som f.eks. ordblindhed, andre har diverse psykiatriske diagnoser eller tumler med sociale og personlige problemer. Endelig er der en stor gruppe, som bare har svært ved at vælge, hvilken vej de skal gå, fordi de ikke har den fjerneste idé om hvilke veje, der er blindgyder og hvilke, der kan føre til et ikke nærmere præciseret mål. Skolens ambition er at skabe et udviklende læringsrum og arbejdsfællesskab for unge som ikke trives i et bogligt indlæringsmiljø - at anerkende de unges individualitet og kompetencer - at møde dem, hvor de er, og medvirke til at de opnår mulighed for at skabe sig en værdig og indholdsrig voksentilværelse med uddannelse og job. Det er en rigtig stor ambition, og ikke nogen let opgave at vende op til ti års negative skoleoplevelser til tro på, at man faktisk kan noget, og ikke mindst at man godt kan lære meget mere. Som interviewene viser, så har de unge faktisk et godt mod på at tage fat på de udfordringer, de står overfor, og ikke mindst har de drømmene i behold, på trods af de vanskeligheder de har haft gennem deres opvækst og 4


skoletid, og for de flestes vedkommende også vil skulle kæmpe med fremover. Det er unge, hvis stemme normalt ikke høres i den offentlige debat, men som hver især kan bidrage til at nuancere indtrykket af de unge, som politikerne ofte diskuterer, men i virkeligheden har meget begrænset kendskab til. Tak til Frank for at lægge et indlevende og opmærksomt øre til deres fortællinger.

Torben Graff forstander, Glostrup Albertslund Produktionshøjskole

5


Som den gode vært byder søen regnen velkommen. Ikke alene er der en skydeskive til hver regndråbe; Den sørger også for, at alle rammer plet.

HVORFOR NU DET? – EN INDLEDNING

I hånden har du ’Unge drømme – stemmer fra en Produktionshøjskole’, nemlig Glostrup Albertslund Produktionshøjskole, med en fysisk placering præcis i skellet mellem de to kommuner. Afhængigt af temperament en holdeplads, en venteplads eller et laboratorium for udforskning og afklaring af den videre færd i livet for en gruppe af unge mennesker, som ikke har haft et lineært og strømlinet skoleforløb. Glostrup Albertslund Produktionshøjskole og Glostrup Bibliotek har tidligere haft et projektsamarbejde for at få de unge til at opdage og bruge folkebiblioteket. Det er en gruppe, vi sjældent eller snarere aldrig ser på biblioteket. I anden omgang har vi haft et egentlig samskabelsesprojekt, hvor det at tage personligt stilling til væsentlige problemstillinger i samfundslivet var omdrejningspunktet. Det blev til ’demokratiugen’, hvor sædvanlige læreprocesser blev sat ud af spil i forhold til vanlig praksis og mere usædvanlige læreprocesser med tidlig inddragelse blev bragt i spil. Glostrup Bibliotek har bidraget aktivt og gør det fortsat i arbejdet under Tænketanken – Fremtidens biblioteker og specielt arbejdet med målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. En af Tænketankens nøgleprojekter er en stor segmenteringsanalyse af ti specifikke målgrupper med en særlig udpegning af fire forskellige ungesegmenter. Foranlediget af bibliotekschefen på Glostrup Bibliotek, har det ikke været muligt for ledelsen på Glostrup Albertslund Produktionshøjskole, at finde deres ungegruppe repræsenteret i segmenteringsanalysen. Det kunne foranledige en sådan bibliotekschef til at sige: så er der ikke basis for biblioteksudvikling. I og med at gruppen ikke er repræsenteret, er den så at sige ikke eksisterende. Den samme bibliotekschef kan ved selvsyn konstatere, at gruppen faktisk findes. Den grundlæggende idé har været, at der findes en subjektiv oplevelseskvalitet hos alle mennesker. Den unge 6


gruppes subjektive stemme er som allerede nævnt til en vis grad usynlig og overset. De er gestandsfelt for megen forskning og mange meninger, men hvad siger de om sig selv. Hvad er deres personlige narrativ. Det har jeg ledt efter og jeg har ikke gjort noget som helst forsøg på at betvivle deres narrativ, kun bevidne det. Det foreliggende arbejde er et forsøg på at sætte spot på det femte ungesegment. Først og fremmest fortalt gennem deres egne stemmer. Det er min observation, at en Produktionshøjskole har et miljø og nogle muligheder, som indfanges meget fint i ovenstående digt af Eske K. Mathiesen. Det er samtidig evident, at uanset hvor velmenende folkebiblioteket som institution er, så bliver vi systematisk ’bypasset’ af denne gruppe unge. Derfor ser jeg ingen anden udvej for at nå denne gruppe end gennem samskabelsesprojekter med Produktionshøjskolen, så vi i fællesskab og flerinstitutionelt løfter en vigtig samfundsopgave, nemlig at give de unge nogle mestringsstrategier i kulturel og demokratisk deltagelse. På de indre bibliotekslinjer tænker jeg det som en integreret og naturlig del af fremtidig biblioteksudvikling. Et dybere kendskab til det femte ungesegment viser for mig at se, at biblioteket sagtens kan spille en rolle i deres bestræbelser på at nå deres drømme og planer, om vi tør og vil møde dem på deres banehalvdel.

Løft hver en stemme

Frank Nørregaard bibliotekschef, Glostrup Bibliotek

7


CASPER ”JEG ER GOD TIL BØRN. DE KRAVLER OP PÅ MIG SOM ABER, MEN DET ER IKKE NOGET FOR MIG. DER ER FOR MEGET STØJ, MEN FAKTISK MERE STILLE END PÅ EN SKOLE.”

8


Casper, 19 år (Grafik og design-linien på GAP) – bor i Glostrup Skoleforløb: Folkeskole i Glostrup 0.-9. klasse samme skole, (specialklasse 4.-9. klasse), Glostrup Albertslund Produktionshøjskole tre år. Familie: Forældre skilt, begge bor tæt på hinanden, skiftes til sammen med lillebror på 14 år, at bo hos far hhv. mor hver anden uge. Far er VVS, mor passer børn i vuggestue. Hvad er dine interesser Jeg tegner meget for det meste Star Wars og Transformers. Jeg arbejder selvstændigt på tegnesier à la Escape New York og Walking Dead. Mine venner og jeg spiller for det meste zombie-spil, når vi holder LAN-party, men ser også film som Sharknado. Inden for tegneserier interesserer jeg mig lige nu for Hellboy, Walking Dead og Star Wars. Hvem er din helt? R2D2 – det er ham, der kan det hele. Det er også ham, der redder dagen. Har du fritidsarbejde Jeg har ikke fritidsarbejde. Jeg har ikke forsøgt. Jeg skal ikke have et job ved kassen. Jeg kan ikke sådan nogle jobs. Skolen – det bedste Det var meget mere behageligt, at være i specialklassen. Der var småt. Der var ikke så mange. Der var nogenlunde ro og orden. Jeg kunne bedre høre. Jeg kan ikke rumme mange mennesker og støj. Jeg har svært ved at høre efter og lytte og svært ved at høre, hvad der bliver sagt Det var i specialklassen, at jeg lærte at læse. Jeg kunne ikke læse før et godt stykke inde i 4. klasse. Det var også her, jeg lærte basis-engelsk. Jeg så en masse engelske serier uden undertekster. Så i virkeligheden var det godt for dig at komme i specialklasse? Ja, jeg savner den også, men der er mange ting ved den, jeg ikke savner. Skolen – det værste Der var mange i klassen, der havde ADHD. Jeg har det modsatte af ADHD, det hed ADD. Nu hedder det noget andet. Der var 3-4 hyperaktive, især i pauserne, så de tog fodboldkampen inden døre i klassen. Det var et helvede. Jeg havde brug for stilhed, så jeg kunne læse Ringenes herre. 9


Var der en lærer, der gjorde indtryk på dig? Jeg kan dårligt huske lærerne! Glostrup Albertslund Produktionshøjskole (GAP) Jeg er på mit sidste år, så har jeg været her i tre år. Jeg ville gerne være her tre år mere. Jeg havde brug for STU, men den eksisterer ikke mere. Jeg er den sidste STU. Jeg får løn af kommunen, så skolen kan ikke trække det fra mig, hvis jeg er syg. Det er ikke noget jeg udnytter. Jeg kommer hver dag. Jeg har et fremmøde på 95%. Jeg har kun været syg pga. en virus i to uger. Jeg kan ikke sidde og arbejde derhjemme. Jeg kan kun sidde og arbejde i skolen. Her arbejder jeg …agtigt. Jeg kan ikke arbejde i fritiden, så det er bedre at komme hver dag. Sådan kan jeg bedst lide det. Hvad er dine stærke og mindre stærke sider Jeg er kreativ, jeg er god til at tegne, jeg laver plakater. Mange roser mig for min stil. Jeg har fået lov til at gøre, som jeg selv ville. Jeg er god til at vaske op. Så går jeg med hunden, lige når jeg kommer hjem. Det gør jeg to gange om dagen. Jeg slipper det ikke, før det er perfekt. Det skal være på en særlig måde. Det er lidt OCD-agtigt. Jeg er mindre god til sport. Jeg er heller ikke god til matematik. Hvad er din drøm Jeg vil gerne være tegneserieforfatter. Helst en Star Wars. Det kan jeg selvfølgelig ikke, fordi der er andre der har rettighederne. Måske freelancer, forfatter-agtigt. Hvorfor kalder du det forfatter? Det er jo stadig en fortælling og senere overfører man billeder. Det bliver til en motion-book. Der sker mere fysisk, så det er mere end en tegneserie. Jeg vil udgive den på Deviantart, som er det største sociale sted på internettet, hvor man udgiver og deler den slags. Jeg er bagud med deadline. Der er fem deadlines, som jeg ikke har nået endnu. Hvad er din plan for at nå den Min lærer Lise arrangerede et møde med en tegneserieforfatter, så fik han læst manuskriptet. Han kunne godt lide temaet. Han kunne godt lide, hvad jeg prøvede at lave. Hvad kom der ud af det? Jeg blev klogere. Han ville gerne deltage i det. Tegneserieforfatter er ikke noget, man tjener mange penge på, det er også derfor jeg tænker på at få et arbejde på et pakhus. Pengene er ikke det, der betyder noget, det er bare for at holde mig kørende. Jeg er god til at tegne. Jeg er en god historiefortæller. Jeg bliver derovre, hvor jeg er god.

10


Hvad med et grafisk akademi? Jeg er holdt op med at lede. Det er for langt væk fra Glostrup. Hvem er dine helte R2D2 filmmæssigt, men det er ikke en virkelig helt, det ved jeg godt. Måske nogle af lærerne. Jeg kan godt lide Maria (Grafik og design), hun har lært mig meget og Jan (pensioneret lærer på Grafisk designlinje). De har lært mig noget. Jeg kan godt lide at lære noget. Så kommer du videre? - JA! Hvem er dine beskyttere ’Vuffi’ (hunden) – Den elsker dig bare? JA – og far, lillebror og mor.

11


EMIL ”DET ER VIGTIGT, AT VÆRE VEDHOLDENDE, HVIS DU SKAL OVERLEVE. JEG TAGER TINGENE SOM DE KOMMER. JEG TAGER TINGENE I STIV ARM. JEG KONCENTRERER MIG OM NUET. DET ER EN ERFARING, JEG HAR FÅET – DET ER NOGLE RYGMÆRKER, DER BLIVER HÆNGENDE”

12


Emil, 19 år (IT-support-linien på GAP) – bor i Herlev Skoleforløb: 0.-8. klasse Frederiksberg (specialklasse fra 1. klasse), 9. klasse i Herlev, 2 år på efterskole i Fakse Ladeplads, Glostrup Albertslund Produktionshøjskole (GAP). Familie: Bor sammen med forældre og to lillesøstre. Sammenbragt familie, mor og far har tilsammen seks børn. Forældre omdeler reklamer/aviser. Hvad er dine interesser Videospil online eller kortspil fysisk sammen med venner. Det er også derfor, at jeg er med i det valgfag, der hedder Game Community, for at danne nogle flere venskaber og for at få en større fysisk vennekreds. Vennerne og jeg hører også musik sammen. Ser ind imellem film, med forældrene og nogle gange spiller de musik fra deres ungdom. Det kan jeg godt lide, især The Beatles. Har du fritidsarbejde Jeg omdeler aviser og reklamer. Det er faktisk meget afstressende. Jeg føler det meget beroligende. Jeg får frisk luft og mulighed for at tænke over tingene. Ruterne kender jeg så godt, så det er en vane. Mit job er en form for sport for mig. Jeg arbejder rimeligt hårdt. Jeg bider rigtig hårdt til det. Jeg tager gerne et par ekstra ruter og bider til. Jeg kommer hjem og slapper af 5-10 minutter, så er det ud af døren igen. Skolen – det bedste Det var især dansk, matematik og fysik. Måden mine lærere sørgede for, at jeg fik bidt fast i, hvordan tingene skulle gøres. De sikrede sig, at jeg faktisk fik lært det, selvom jeg gik i specialklasse. De holdt mig virkelig i skindet, fordi jeg var urolig og ligefrem lå på bordet og lavede mine ting. Jeg var fuld af energi. Hvad vil du selv kalde det? Jeg vil tro, at det var koncentrationsforstyrrelser. Jeg ville i hvert fald ikke bede om, at have andre lærere end dem. Skolen - værste Det jeg synes har virket elendigt eller negativt for mig i folkeskolen, det er faktisk i 8. klasse, der kunne jeg sidde og spille computerspil hele tiden. Det irriterede mig en del. Der var ikke nogen, der tog dig i kraven? Nej, ikke rigtigt som jeg kan huske. Jeg kan godt lide, at de siger: ”Nu skal vi læse, nu skal vi regne.” I 8. klasse kommunikerede lærerne ikke godt og nogle gange var der vikarer på. Det 13


var pænt irriterende. Der var ingen emner, de holdt fast ved. Der var ikke noget reb på. Efterskole Det var enten 10. klasse eller efterskole. Jeg fik i hvert fald knyttet godt venskab med andre folk. Jeg følger med i deres liv på Facebook efter at have forladt skolen. Glostrup Albertslund Produktionshøjskole (GAP) Jeg ville gerne på en produktionsskole for at blive afklaret. Glostrup havde mere IT end i Herlev. Så ok, jeg tog chancen og valgte Glostrup. Jeg har nydt det lige siden. Der er den samme tilknytning mellem lærere og elever som på efterskolen. Du har en bestemt lærer, du er knyttet til, som prøver at holde fokus ikke bare på dig, men også dine holdkammerater. De fokuserer på samspil og det sociale i samværet. Hvad er dine stærke og dine mindre stærke sider Jeg har mest styrke i at danne venskab med andre og have styr på det. Selvom jeg er et rodehoved, så har jeg styr på mit rod. Elektronik er min force. Jeg er faktisk en, der kan bide i tingene. Jeg opgiver først, når det bliver unødvendigt. Hvornår er det? Når jeg har prøvet for mange gange og det ikke løser noget. Måske løsningen dukker op om nogle måneder, så tager jeg det op igen. Så det er ikke bare nogle opgaver, der bliver smidt og glemt, nogle gange vender de tilbage igen. Jeg bruger mine svagheder til styrker (om videospil). Det nytter jo ikke noget at bruge de samme våben og de samme teknikker. Dine modstandere lærer jo, hvad du foretager dig, så derfor bliver jeg ved med at skifte teknik. Så er det ikke til at vide, hvad næste træk bliver, så længe jeg bliver ved med at tænke uforudsigeligt. Hvad er din drøm Min drømmeuddannelse er at blive IT-supporter. Hvad er din plan for at nå den Mine planer ved jeg ikke helt ret meget andet om, end at jeg så vidt muligt vil nå dem. Jeg kan gå hen og blive pædagog. Jeg har rimeligt store erfaringer inden for børn. Jeg har været i praktik i vuggestue og børnehave. Jeg følte, at jeg var god til det. Jeg kan også blive til noget med hænderne. Så jeg kunne også gå ind i ejendomsservice. Ja – jeg har en plan A, B og C, men også ingen plan overhovedet. Det er afklaring generelt, jeg hovedsagligt har fokus på. Måske jeg tager noget arbejde, mens jeg finder en afklaring, fordi jeg har ansøgt om en bolig, så jeg skal have, så jeg kan klare mig. Jeg er den hårdtarbejdende type, jeg har sjældent sygedage. På en måde føler jeg, at den fysisk er til at række ud efter, bl.a. ved at jeg nærstuderer elektronik. Jeg bruger ikke kun min tid på 14


at spille, jeg prøver også, at uddanne mig i fritiden. Den er måske utydelig, men den er der. Hvem er dine helte Jeg har ikke helte som sådan, på samme måde som andre har. Det er mest spilkarakterer. Hvem er dine beskyttere Familie og venner støtter mig med, at nå de mål jeg gerne vil og de skoler, der har hjulpet mig til at blive mere erfaren.

15


ALI ”MAN SKAL OGSÅ PRESSE DE UNGE LIDT. HVIS DU GIVER DEM FOR MEGET FRIHED, SÅ TROR DE BARE, AT ALT HVAD DE GØR ER RIGTIGT. MAN SKAL HELLER IKKE PRESSE FOR MEGET, SÅ FØLER DE, AT ALT HVAD DE GØR ER FORKERT.”

16


Ali, 17 år (Pædagog-linien på GAP) – bor på Amager Skoleforløb: 0.-8. klasse på Amager (normalklasse hele forløbet), specialklasse fra 9. til 10. klasse efter eget valg, Glostrup Albertslund Produktionshøjskole. Familie: Bor sammen med forældre plus lillebror. Begge forældre arbejder. Hvad er dine interesser Min lillebror og jeg kommer hjem ved fem-seks tiden, så snakker vi lige om, hvordan dagen gik. Der bliver så snakket en halv time, så går vi gang med at spise aftensmad, så ser vi måske nyheder. Hvis der er sket noget interessant i Danmark, så ser vi danske nyheder, er der sket noget specielt i Tyrkiet, så ser vi tyrkiske nyheder. Mine forældre stammer fra Tyrkiet. Jeg er født og opvokset på Amager. Drømmer dine forældre om Tyrkiet? Det er ikke så meget Tyrkiet de drømmer om, men fællesskabet. De ved godt, at mulighederne de har i Danmark aldrig kommer til at ske i Tyrkiet. Nu har du stærke familietraditioner, laver du aldrig ballade? Som ung på Amager har de fleste unge lavet ballade. Det er svært ikke at blive involveret, men jeg er ikke dømt for noget. Jeg har masser af venner i nærheden, så mødes vi nok på et hjørne på Amager. Hvis det er venner, der bor langt væk, så mødes vi på Fisketorvet eller på Strøget. Aldrig hjemme? Jo mine forældre er meget åbne. Nogle gange er der måske hyggedruk, måske ser vi en film eller tager i biografen. Nogle gange finder vi på at spille fodbold. Det har jeg gjort i rigtig mange år og gør stadig, ikke i klub. Der er masser af baner, at spille på. Hvis jeg læser en bog, så er det fordi, jeg har hørt noget om bogen, der interesserer mig. Det kan være historie, politik eller kultur. Det kan være et eventyr. Det skal være en bog, jeg bliver fanget af. Jeg går ikke bare på biblioteket og låner en bog. Du er nysgerrig? Når jeg skal til Tyrkiet næste gang, skal jeg købe eller låne en bog om Kemal Atatürk. Jeg ser ham som en helt og den største politiske leder nogensinde. Så du går ind for det moderne Tyrkiet? Jeg går ind for det moderne Tyrkiet. Min far er vokset op i den moderne del af Tyrkiet. Lad mig sige: religion spiller en rolle i mit liv, men ikke nogen stor rolle. Når du er tyrker, spiller den altid en rolle. 17


Det er ikke en opskrift du følger? Nej, mine forældre er ikke sådan nogle der siger: du skal holde op med at drikke. Når de siger noget jeg ikke skal gøre, så tager de det fra det store billede. Hvis mine forældre siger, at det ikke er smart, så er det ikke pga. religion. Har du fritidsarbejde Ja – fritidsarbejde på Fisketorvet siden januar. Skolen – det bedste I 9.-10. klasse valgte jeg selv, at komme i specialklasse, fordi lærerne var tættere på en. Jeg har klaret mig rimeligt fra 0.-8. klasse. Jeg lå i midten karaktermæssigt. Jeg var rigtig god til dansk, historie og engelsk. Skolen – det værste Det eneste, der manglede i en normalklasse, var en ekstra lærer. Der var kun en lærer til 24 elever. Matematik har jeg altid haft svært ved. Matematik er bare for kompliceret. Blev du hægtet af, fordi du ikke fik lektiehjælp? Ja, det gjorde det faktisk værre, ellers var jeg god til de fleste fag. Glostrup Albertslund Produktionshøjskole (GAP) Jeg har ikke rigtigt mistet lysten til at gå i skole, men jeg ville gerne starte på en skole, hvor der var lektier, men ikke kun fokus på lektier. Et sted, hvor der også var fokus på det sociale, hvor man prøvede forskellige ting uden, at det kun handlede om lektier, så derfor startede jeg her. Jeg ved, at jeg skal lave noget pædagogisk i fremtiden. Jeg ved bare ikke præcis hvad. Det kan være kontaktperson, psykolog, rådgiver for unge. Jeg ved i hvert fald, at det skal være noget pædagogisk. Hvad er dine stærke og mindre stærke sider Jeg er meget motiveret. Når jeg siger noget jeg vil, så gør jeg det. Når jeg går efter noget, så er der ikke nogen der kan ændre det. Jeg er glad for at få andre til at grine. Jeg vil også gerne hjælpe andre. Hvis der er noget jeg ikke vil, så er der ingen, der kan få mig til det, så det kan være en styrke og en svaghed. Hvad er din drøm Jeg drømmer om et lang og sundt liv. Ægteskab er ikke noget jeg tænker på nu. Det er ikke noget jeg har i hovedet. Hvis det sker, så sker det. Sker det ikke, så er der ikke noget at gøre ved det. Jeg vil nyde livet og opleve verden.

18


Hvad er din plan for at nå den Det er stadig for usikkert, måske om 2-3 år. Måske næste år, måske næste måned. Pædagogik, men ikke noget konkret. Hvem er dine helte Min helt er Atatürk, fordi i Atatürks tid var der ingen muligheder, ingen penge, intet, men han formåede alligevel at vinde så meget og få så meget succes ud af intet. Det er rigtig sjældent. Jeg tror, det er svært at finde en anden politisk leder med så få muligheder med så meget succes – og så gav han mig ret til at drikke, så det vil jeg sige ham tak for! Hvem er dine beskyttere Det er mine forældre. Familien er de eneste, der vil hjælpe dig fremfor dem selv. Det er en hård sandhed, men sådan er det.

19


MICHELLE ”JEG HAR DET LIDT SÅDAN: ALLE SKAL HAVE EN CHANCE. DET KAN GODT VÆRE, AT DE SKAL HAVE HJÆLP, MEN DET KAN IKKE VÆRE RIGTIGT, AT MAN SKAL HAVE ØDELAGT SIN DRØM, BARE FORDI MAN HAR DET LIDT SVÆRT VED SKOLEN”

20


Michelle, 18 år (Pædagog-linien på GAP) – bor i Rødovre Skoleforløb: 0.-8. klasse i Rødovre (specialundervisning fra 1. til 2. klasse & 4.-6. klasse), 9. klasse på efterskole, 10. klasse i Rødovre, SOSU C i Brøndby, Glostrup Albertslund Produktionshøjskole. Familie: Bor sammen med far og mor plus storesøster. Mor er kantineassistent, far er gårdmand. Hvad er dine interesser Hygger og spiser sammen med familien. Ser film, mest gys og spænding. Vennerne fylder meget. De fleste bor i Rødovre. Vi spiller fodbold og går til isdisco i Rødovre Skøjte Arena og nogle gange ser vi ishockey og hvad vi kan finde på. Jeg har dyrket rigtig meget sport: springgymnastik, taekwondo, karate og spejder. Jeg er faldet lidt fra det, fordi vennerne mest dyrker fitness. Så vi er for det meste bare sammen. Skolen – det bedste Idræt, samfundsfag og kristendom. Hvorfor lige kristendom? Vi er sådan i familien: vi bliver døbt og konfirmeret, vi går ind for traditioner. Det er ikke sådan, at vi står og beder og alt muligt, men jeg har altid troet, at der var mere mellem himmel og jord og interesseret mig for det og traditioner. I vores familie gør det, at vi holder mere sammen og jeg synes, det ville være kedeligt uden traditioner. Det er også sådan, når juleaften kommer, så er vi meget fine på den. Vi holder meget af det. Skolen det værste Lorteskole – undskyld mit sprog. Jeg har rigtig svært ved faglighed og læse. De har aldrig taget hånd om sådan nogle elever, der har svært ved tingene. Man har bare siddet med en bog og kigget derudaf. Man har ikke fremvist noget, selvom man gerne ville. Lærerne har ikke været der, når du havde brug for det. De var meget ligeglade med os elever. Hvordan oplevede du ligegladhed? Det var den måde de snakkede til os på, som om vi var slaver og man fik faktisk nogle ligeglade svar, som gør hvad du vil …agtigt. Vi er her faktisk for at lære noget og vi skal have en uddannelse og det er der rigtig mange, der ikke har fået. De har ikke fået den hjælp, de skulle have. Har I haft mange vikarer? Ja, den eneste faste lærer, jeg har haft, har været der i 1½ år. Når man hele tiden får en 21


ny lærer, hvorfor skulle de så lære mig at kende. Hvordan opleves det? Ad h... til. Vi kan alle have dårlige dage, men når en voksen mand, en lærer kaster en stol efter en elev, der har ADHD, så synes jeg, det er over grænsen. Jeg har haft tre vikarer, der har sagt sådan her og jeg kan tydeligt huske det: ”Gør hvad, der passer jer. Jeg er røv-lige-glad, hvad I laver.” Det tænder mit temperament. Det endte med, at han til sidst gav mig en flad. Hvad tænkte du, når vækkeuret ringede om morgenen? Jeg tænkte - pis! - jeg vil hellere blive hjemme. Jeg lærer jo alligevel ikke noget derovre, men jeg gik i skole. Jeg har altid passet min skole. Efterskole Hvad kunne efterskolen? Du bor der 24/7 og du får et helt andet bånd til lærerne og vennerne. Du får lyst til at åbne dig og du får lyst til at lære dem at kende og de får også lyst til at lære dig at kende. På efterskolen tager de mere hånd om en. Alle lærerne kommer til at kende dig. Hvad gør det? De har en forståelse af, hvordan du er, også med undervisningen. De forstår, hvis du fortæller, hvad du har svært ved. Så forstår de bedre, hvordan du er i undervisningen. Hvad du har brug for, hvad du skal have hjælp til. De sagde også til skole-hjem-samtalerne: ”I betragtning af, hvad vi har hørt, går det bare fremad.” 10. klasse Det var frivilligt. Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle være. Jeg fik noget hjælp der og noget supergod vejledning. Hver elev har næsten en vejleder hver, der hvor jeg gik, så de tog meget hånd om en. Sosu C i Brøndby Nu var du godt i gang, hvorfor gjorde du det ikke færdig? Der skete flere ting på samme tid. Jeg har altid været der for andre, men jeg synes mine venner svigtede. På samme tid blev min far overfaldet og slået ned og der bryder min verden sammen. Jeg skulle rigtig være pædagogassistent, men min mor og jeg blev enige om at holde en pause. Vi blev enige om, at hvis jeg ikke kan tage vare på mig selv, så kan jeg heller ikke tage vare på andre. Vi blev enige om at finde en skole, hvor jeg kan finde ud af, hvad jeg vil. Glostrup Albertslund Produktionshøjskole (GAP) I starten var det svært, fordi jeg startede midt i et forløb, men jeg kom hurtigt i en pigegruppe og de tog rigtig godt imod mig. Hvad med lærerne? Min lærer tager meget hånd om mig og giver mig plads og luft. Jeg har været i praktik i køk22


ken og det interesserer mig rigtig meget. Hvad er dine stærke og dine mindre stærke sider Jeg er god til at være social, at være der for andre, at være ærlig og sige min ærlige mening. Jeg er ansvarlig og jeg er et ordensmenneske med stort O. Jeg er god til at være fantasifuld og eventyragtig. Hvis vi får fristile, så er jeg god til at skrive mine fantasier ned. Jeg er ikke god til at lyve over for andre mennesker og ikke god til ikke at rydde op. Hvad er din drøm Jeg ved godt det er urealistisk. Jeg har altid drømt om at være Hollywood-stjerne, komme til USA, få et kæmpehus og en dejlig familie. Det har altid været min drøm. Jeg ved jo godt, at det ikke kommer til at ske, men jeg vil altid have min drøm. Jeg har det sådan, at på et eller andet tidspunkt kommer jeg til at være i Hollywood. Den har gjort, at jeg er optaget af TV og kendte mennesker. Hvad er din plan for at nå den Jeg vil opbygge en kernefamilie, hvor vi har et hus, et godt job. På et tidspunkt har du tjent alle de penge. Så har du sparet op. Så kan du rejse til Hollywood. Så kan du opleve noget, for de penge du har optjent. I mellemtiden? Så skal jeg have et arbejde. Hjælpe nogle mennesker. Tjene nogle penge. Gøre en forskel. Hvem er dine helte Det må nok være min mor eller morfar. Jeg har været igennem meget i mit liv og gennem hårde perioder. Min morfar har opdraget mig rigtig godt. Han er et godt menneske og tænker fornuftigt. Min mor, hun er min klippe. Hun har været der så meget for andre. Hun står med oprejst pande og hun giver ikke op. Det gør en forskel, det er sådan jeg selv vil være. Hvem er dine beskyttere Min mor og morfar. De har gjort alt for mig.

23


CECILIE ”DET ER SÅDAN LIDT EN BÅS, HVIS DU IKKE LIGE ER BLANDT DEM I FOLKESKOLEN DER GÅR VIDERE OG FÅR EN FED UDDANNELSE, SÅ BLIVER MAN PUTTET LIDT OVER I EN ANDEN KASSE, DER HEDDER PROBLEMBØRN – PROBLEMMENNESKER.”

24


Cecilie, 18 år (Værkstedsbutikken på GAP) – bor i Glostrup Skoleforløb: Folkeskole i Glostrup 0.-8. klasse samme skole, 9. klasse på efterskole, 10. klasse i Glostrup, Glostrup Albertslund Produktionshøjskole. Familie: Forældre skilt. Bor alene sammen med faren. Har storebror og tre stedsøskende, der alle er udeboende. Far arbejder i Post Danmark. Moren er i fleksjob i Glostrup Kommune. Hvad er dine interesser Jeg er en drengepige, jeg er til fodbold, biler og fart, noget med maskiner, men også en hestepige. Så er jeg glad for tatoveringer. Vennerne – de betyder alt. Mine venner er min anden familie. Hvis ikke ligefrem min foretrukne familie. Nogle gange spiller vi fodfold sammen, andre gange ryger vi vandpibe ved kanalerne i Albertslund. Mest når solen skinner. Bare at være sammen og være social. Jeg har venner i Glostrup, Albertslund, Brøndby og Rødovre og Nordsjælland. Ja selv i Jylland. Jeg er et socialt menneske. Jeg kan godt lide at være sammen med andre mennesker. Har du fritidsarbejde Ikke lige p.t. Jeg har haft et arbejde i et par år med at bringe pizzaer ud på knallert, men det har jeg valgt at sige op. Lige nu er jeg ved at tage kørekort – ja! Skolen – det bedste Da jeg havde mine daværende tætte venner dér! Hvad med det faglige? Jeg har altid klaret mig godt i skolen. Jeg har aldrig rigtig fået noget, der var lavere end 7. Jeg var god til matematik og fysik. Det har altid været mine gode fag. Skolen – det værste Jeg har et problem med at sidde stille. Jeg er ikke god til at sidde stille for lang tid ad gangen. Jeg har altid haft mine kampe derhjemme, der har påvirket skolen. Jeg har lidt for mange problemer med min familie. I en periode fra jeg var omkring 9-10 år blev mine forældre skilt. Der havde jeg ikke kontakt til min mor. Der faldt jeg meget ud. Jeg gad ikke. Der var så meget andet, jeg hellere ville. Jeg ville hellere være udenfor og lave alt muligt andet. Dansk – jeg kunne ikke med min lærer. Forstod du det ikke første gang, så kunne du selv gøre det du skulle. Hun 25


var af den gammeldags skole: du gør bare sådan her eller sådan her og hvis ikke du har forstået det første gang, så er det fordi du ikke har hørt efter. Hun var bare flabet overfor sine elever. Hun var den gamle skole: hold kæft og lyt efter, hvad vi siger! Hvordan var hun flabet – det er normalt noget man siger om de unge? Jeg kunne stille hende et spørgsmål: ”Det forstår jeg ikke helt lige? – nå, hvad har du så siddet og lavet i mellemtiden, at jeg har forklaret det? – jamen, jeg har siddet og lyttet efter, men jeg har ikke forstået, hvad du har forklaret. Så kan du bare lære at lytte efter!” Hun svarede bare igen på en sådan måde, så man bare følte sig dummere og dummere. Jeg havde ret mange problemer – det vidste skolen. De var også indblandet i det, jeg sov ikke så godt om natten siden jeg var 12 år. Mange gange kunne jeg godt være rigtig træt i skolen, så kunne hun komme [voldsomt klap med hænderne]: ”Hallo – vågn så op!” Jeg gik til skolepsykolog og så sagde jeg: ”Jeg går lige, jeg skal ned og snakke med skolepsykologen”. Så sagde hun: ”Hør, du bliver nødt til at lægge det i frikvartererne eller uden for skolen.” Så sagde jeg: ”Jamen, hun har ikke så mange tider, jeg er nødt til at tage dem hun har. ”Jamen, din skole er da også vigtig!” – kunne hun sige. Så du følte, at hun stillede dig i en umulig situation? Ja, så siger man, så kan det også være lige meget, så gider jeg egentlig ikke at diskutere med dig. Efterskole Det var min far. Han troede, det var det bedste for mig, at sende mig ud og opleve noget. Jeg fik nogle gode venner, men jeg blev også knækket på en måde, bare at blive sendt væk. Han havde en illusion om, at det er godt for børn at komme væk og blive modnet. Det var det, han havde hørt. Selvfølgelig er jeg blevet mere moden. Jeg er blevet et år ældre. Jeg har skullet klare mig i et helt år uden forældre. Du bliver en anden, når du lærer at klare dig selv, men du er egentlig under tvang. 10’eren Det var ikke noget, der skulle snakkes højt om derhjemme. Det ville min far ikke have. Han ville have, at jeg skulle gå i gymnasiet allerede dér. Jeg vidste ikke, hvad jeg ville. Jeg ved det stadig ikke. Hvad nu hvis man ikke er klar? Det er der ikke noget, der hedder. Så må man tage sig sammen! Min far har aldrig selv været i gymnasiet. Det eneste, han har taget, er noget der engang hed EGU. Siden dengang har han arbejdet i Post Danmark. Han vil bare gerne have, at jeg gør det bedre end ham. Glostrup Albertslund Produktionshøjskole (GAP) Hvorfor ikke bare gøre det lige så godt som ham? Han har ikke den form for humor. Sådan ser han det ikke. Når jeg er færdig her, så ser han, at jeg starter i gymnasiet. 26


Så gymnasiet er ikke dig? Egentlig ikke. Det er kun for at glæde min familie. Sådan er det derhjemme. Jeg kan godt, men jeg er ikke specielt boglig. Jeg vil gerne lave noget med mine hænder. Jeg vil gerne alt andet end at sidde stille. Hvad er dine stærke og mindre stærke sider Jeg er rigtig god til at bruge mine hænder. Jeg er rigtig kreativ til alt det håndværksmæssige. Villum nede på vores smedeværksted kiggede på mine svejsninger og sagde: ”Det er ikke umuligt, at du kan blive smed, når jeg ser på dine svejsninger, kunne du sagtens blive smed. Selvfølgelig er det noget, der skal øves, men der er da håb”, siger han. Det er ikke fedt, at blive kaldt et problembarn. Jeg er blevet kaldt et problembarn af de kloge mennesker. Hvis ikke du kan gå i gymnasiet, hvis ikke du kan tage en uddannelse, så bliver du bare puttet over i en anden kasse, der ikke er den finere afdeling. Hvad er din drøm Det er at finde ud af, hvad jeg skal lave resten af mit liv. Det jeg virkelig godt kan lide at lave inden for det, jeg er rigtig god til. Hvad er din plan for at nå den Jeg går her til det er slut om tre måneder. Jeg arbejder meget på, hvad det er jeg skal. Mine lærere Tilde og Annette er meget gode til det. Ser de den du er og det du kan, synes du? Ja, meget – Tilde og Annette roser mig også rigtig meget: ”Hør Cecilie, du skal ikke i gymnasiet. Du er så god med dine hænder, du skal lave noget andet.” Du mangler stadig en plan? Det er stadig uvist, men det kommer tættere på. Jeg vil gerne kunne tjene mine egne penge og forsørge mig selv. Hvem er dine helte Min onkels ekskone. Hun var den første til at bryde ud og spørge mig: ”Hvad er det der gør dig glad?” Hun kan godt se, hvordan familien fungerer. Hvem er dine beskyttere I praksis er det en af mine kammerater, der passer rigtig godt på mig. Min mor vil gerne prøve, men hun har et nyt liv, hun mere er optaget af. Min far viser ikke sine følelser, så det taler vi ikke om. Selvfølgelig passer han på sine børn. Han er nok mere den, der har lært os at klare os selv. 27


KIAN ”JEG TROR, AT DER GÅR SÅDAN NOGLE HER, DER HAR DET VIRKELIG SVÆRT. DET ER SVÆRT AT TRO, AT DET ER PERFEKTE MENNESKER MED GOD SKOLEGANG, INGEN SKILTE FORÆLDRE, INGEN SORG I LIVET OG INGEN BUMP PÅ VEJEN.”

28


Kian, 19 år (Idræts-linien på GAP) – bor i Albertslund Skoleforløb: Folkeskole 0.-7. klasse i Albertslund, 8.-9. klasse i Albertslund sammenlægning af to skoler (normalklasse i hele forløbet), 10. klasse med særlig idrætslinje, Sosu C i Brøndby, Glostrup Albertslund Produktionshøjskole. Familie: Bor sammen med mor, har en halvbror på farens side fra et tidligere forhold inden forældrene blev gift. Forældre skilt, far døde for fire år siden 52 år gammel af hjertestop. Hvad er dine interesser Venner - ja, mest online, fordi vi går på forskellige skoler. Hvis vejret er til det, så spiller vi noget fodbold. Vi bor alle i Albertslund, det er bare lige det med at få fat i hinanden og sige: ”Skal vi lave et eller andet.” Computer er nummer et, men når vejret tillader, så skal vi ud, så kan vi ikke tillade os at sidde inde. Hvis vi sidder seks venner sammen, så siger vi: ”Skal vi ikke gå ud og spille? Jo det gør vi!” Så I er ikke rigtige nørder? Nej, vi bor forskellige steder i Albertslund, så det er et godt sted at være sammen. Er der gode baner? Ja, ned på ’Bjerget’, der er nogle baner, hvor der bliver sat mål op. Så er det bare at tage fat i et mål og sige: ”Vi spiller!” Hvorfor? Sundhed generelt. Jeg er vild med sundhed taget i betragtning af, at jeg spiller computer tre timer om dagen. Jeg kan godt lide at være sund. Hvis ikke ville jeg sidde og spille computer i for mange timer. Fritidsarbejde Jeg har haft noget som arkivar og noget i et pakkefirma. Jeg har aldrig rigtig taget fat om det. Jeg har aldrig haft brug for at hive ned fra hylderne. Jeg kan leve af det jeg har – så! Skolen – det bedste Jeg havde en fantastisk matematiklærer i 9. klasse. Han havde god kontrol over tingene, han var virkelig god, så viste han, hvad man skulle skrive. Jeg fik noget ud af det, selvom det var virkelig svært. Jeg bestod både mundtlig og skriftlig eksamen. Skolen - det værste Skolen har ikke været sjov. Matematik var eddermame dårligt, kan jeg hilse dig at sige. Jeg var bange for at spørge om hjælp, fordi hvis man sagde ét ord, så fik man det hele i kæften. Man skulle sidde og tie stille. Man 29


skulle først sige noget, når man havde rakt fingeren op. Til sidst spurgte man sig selv: ”Har jeg lyst til det?” Jeg kan huske, at jeg ikke kunne sidde stille på min stol, så tog han og kylede mig op mod en væg og slog mig ind mod væggen. Hvornår var det? Vi snakker 3. klasse. Jeg husker, at han tog fat i mig, men jeg husker ikke, hvad der skete bagefter. Man skulle ikke gøre ham sur. Jeg skal sige, at han kun gjorde det én gang. Jeg havde også problemer fagligt dengang. Jeg skulle have rigtig meget hjælp og det turde jeg ikke spørge ham om. Hvad gjorde størst indtryk på dig? Det var svært at passe ind! 10. klasse med idrætslinje Der havde vi mange ting til fælles, så det var mere sjovt. Det var der jeg begyndte at falde for fodbold. Det var der jeg tænkte, det er skide godt, gid jeg kunne gå der noget mere. Sosu C i Brøndby Så gik jeg på Sosu C. Det var lidt om pædagogik og psykologi. Grunden til at jeg startede derude var for at slippe for matematik. Jeg fuldførte begge grundforløb derude og valgte dernæst pædagogassistent. Fuldførte du den? Nej. Man skal søge en praktikplads og den fik jeg ikke. Så startede jeg herude. Glostrup Albertslund Produktionshøjskole (GAP) Så hvad så? Jeg skal ind på HF og håber virkelig, at jeg kan klare det. Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skulle lave. Igen, det har noget med pædagogik og psykologi at gøre. Hvor? I Albertslund. Jeg bor lige ved siden af. Hvordan er det at være på GAP? Jeg har fået et lærer, som går meget op i at komme til tiden. Det er rigtig sundt for mig, også selvom vi kan være lidt irriteret på hinanden, men jeg tager mig sammen og kommer. Hvad tror du han tænker, når han gør det? Han vil bare det bedste for mig og sine elever. Det tror jeg. Han virker ikke, som om han er ude efter mig. Der er én, der skal banke det i mig. Så må det være ham. Han ved, hvad der er bedst for mig. Hvorfor? Så kan man komme på sin uddannelse og klare den og komme i arbejde. Hvordan skal man bestige et bjerg? Man kommer i skole, selvom det er svært! Hvad er dine stærke og dine mindre stærke sider Jeg er nok god til at kende mennesker. Jeg er er interesseret i, hvad andre laver. Alle der går her har haft mindst 30


en ting, der har været svært i livet. Jeg kan læse på personligheden, hvordan de er. ’Menneskekundskab’ - jeg elsker det fag, hvis ellers det fandtes. Mindre god? I betragtning af, at jeg er menneskekender, så er jeg mindre god på de sociale kompetencer. Når jeg er byen tænker jeg ofte: ”Hvad skal jeg sige?” Jeg kan gå hel i baglås, jeg er rigtig dårlig til smalltalk. Hvad er din drøm I 1. klasse var det jægerpilot. Den tror jeg, vi alle har haft, på en eller anden facon. Så blev det brandmand. Så blev det musiker, selvom jeg aldrig har spillet på et instrument - hrmm! Så hvad drømmer du nu om? Psykologi - jeg vil elske at dreje rundt på dit hoved og se, hvad der er nede i! Hvad er din plan for at nå den HF. Komme i skole og lave lektier, så burde der ikke være noget ellers. Det er da en enkel plan? Den er superenkel. Hvordan skal vi få den til at holde? Det er jo det. Det er jo derfor, jeg går her, for at få nogle tips og tricks og se hvordan man kan gøre det. Hvad er det der driver os? Interesser, interesser… Hvem er dine helte Den går nok til en fra min klub af (pædagog). Han hedder Jan. Han hjalp med matematikken også. Han hjalp mig, hvis min cykel var gået i stykker eller et eller andet. Lektier fik han også mig i gang med. Han passer lidt på mig. Han er helt klart min helt. Hvem er dine beskyttere Det er helt klart min mor. Hvis ikke jeg havde min mor, så havde jeg ikke været her nu, i dag. Hun har været ung og ved, hvad der er en god idé og hvad der ikke er en god idé. Hun er sgu klog, det er der ikke nogen, der kan tage fra hende. Morten (lærer på GAP) vil gerne gøre mig uddannelsesklar. Min mor vil gerne gøre mig udflytningsklar. Så de er lidt mine beskyttere, selvom de begge to kan være røvirriterende en gang imellem.

31


JACOB ”HVIS DU IKKE KAN FUNGERE I EN KLASSE MED 30 ELEVER, SÅ HAR DU SVÆRT VED AT TAGE EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE. JEG HAVDE MEGET SVÆRT VED DET.”

32


Jacob, 22 år (Smede-linien på GAP) – bor i Albertslund Skoleforløb: Folkeskole 0.-3. klasse på Østerbro, så i ADHD-klasse 4.-9. på Vesterbro, specialklasse, så normalklasse i 10. klasse på Østerbro på samme skole, arbejdet på hotel i Norge 2 måneder, Sosu C i Brøndby, Tek. Ballerup, så VUC + Tek. Ishøj + Glostrup Albertslund Produktionshøjskole på samme tid. Familie: Efternøler, bor sammen med forældre. Ubrudt 48 års ægteskab, (medlemmer af ’Smiths venner’ trossamfund med rødder i Norge), har 7 udeboende søskende, en søster i Norge også medlem af ’Smiths venner’. De øvrige seks søskende er ikke-troende. Der 25 års aldersspænd mellem Jacob og den ældste søskende. Far er pensioneret mekaniker, mor ca. 67 og hjemmehjælper. Hvad er dine interesser Jeg ser film, ryger vandpibe og spiller fodbold med mine venner. Vi plejer at spille om sommeren i Galgebakken og ellers spiller vi computerspil. Har man det godt med vennerne, har man det godt-agtigt. Fritidsarbejde Jeg har aldrig haft arbejde i Danmark. Jeg har arbejdet på hotel i Norge i 2012 som altmuligmand. Jeg har en søster, der bor i Norge, som hjalp mig med at finde arbejdet. Skolen – det bedste Jeg ville gerne sammen med en kammerat på fodboldlinje i 10. klasse på Østerbro. Det lykkedes. Det var svært i starten, men efter en uge var det okay, at være i en klasse på 7-10 elever. Hvorfor? Det var nok fordi, jeg var så vild med at spille fodbold. Det var det, der hjalp mig. Den træner, der var der, var også talentspejder for Udinese (Italien). Så du spiller godt fodbold? Det har jeg fået at vide. Så 10. klasse var godt for dig? Ja, det fik mig til at køre funktionelt i en normal klasse. Min bedste lærer var min matematiklærer. Han var altid motiveret til at hjælpe mig lige meget hvad. Det var motiverende, at han ville en så meget. Selv i 10., når jeg skulle lave noget matematik, så sagde han: ”Kom hjem til mig, så laver jeg noget mad, så sidder vi og laver det sammen.” Det har jeg altid været ham taknemmelig for. Jeg ser ham stadigvæk. Han har sin egen skole nu, det er en specialskole for elever, der har det vanskeligt i en normalklasse. Skolen det værste Man blev set meget underligt på, fordi man gik i specialklasse. Der var ikke nogen, der gad snakke med en og vi var i forskellige aldre, i den klasse jeg gik i. Man kunne gå i 4. eller 10. klasse i samme specialklasse. Man havde ikke noget bånd til nogen. Jeg havde to venner som forsvandt i 7. klasse. Så sad jeg med de små rollinger. Det 33


fik mig ned. Jeg havde ikke nogen at snakke med. Jeg kunne ikke komme i kontakt med nogen. Sosu C i Brøndby Jeg tog hjem fra Norge for at starte på Sosu C og der gik jeg i 1½ år, men tænkte: ”Det her gider jeg godt nok ikke.” Så spurgte de: ”Hvad vil du?” Jeg havde prøvet noget praktisk som smed. Det synes jeg faktisk var meget sjovt. Jeg fik lavet en lampe. Det synes jeg bare var noget af det sjoveste. Så tænkte jeg: ”Det skal jeg prøve.” Glostrup Albertslund Produktionshøjskole (GAP) plus Jeg tog grundforløbet som smed på Tek. Ballerup, men kunne ikke bestå grundforløbet pga. fysik. Så startede jeg på VUC for at bestå fysik samtidig med, at jeg går her på GAP og samtidig med, at jeg også går på Ishøj Tekniske Skole, hvor jeg lærer et tegneprogram. Hvor længe skal du gå her? Hvis alt går vel, så er det fire år fremad. Hvordan kan du det? Fordi jeg tager en uddannelse som hedder PBE (Produktionsskole Baseret Erhvervsuddannelse). Jeg går og er lærling her og ude på Ishøj, hvor jeg får de ting, jeg mangler. Når jeg kommer på hovedforløbet, skal jeg ud på nogle virksomheder og arbejde i tre måneders tid ad gangen. Villum (lærer på smedelinjen) har ikke alle de maskiner, jeg skal bruge. Så kan du få adgang til de nødvendige praktikforløb? Ja, fordi Villum ikke har alle de maskiner, som jeg skal bruge. Derfor har jeg fået godkendt disse praktikpladser, som vi har været ude og snakke med. Så praktikpladserne skal ikke betale dig noget, din løn kommer fra et andet sted? Ja! Så de skal bare sætte nogle ressourcer og et praktikforløb sammen for dig? Ja! Hvad er dine stærke og dine mindre stærke sider Jeg er god til, når Villum forklarer noget, så lærer jeg okay hurtigt. Svagheder: at jeg skal lære at komme til tiden og tid er penge. Jeg er lidt langsom med mine opgaver. Det er mig, der er lidt langsom i hovedet, jeg skal være hurtigere. Det indstiller jeg mig til. Hvad er din drøm Det var drømmen, at blive professionel fodboldspiller. Den er der ikke længere. Jeg er blevet for gammel til at få chancen. Jeg tog det ikke seriøst som mindre, det skulle jeg have gjort. Det jeg går efter lige nu er at have stabilitet, et hjem, faste rammer og en fast indkomst. Det er en god drøm, hvordan skal det lykkedes? Arbejde for det, kæmpe for det! Hvad er din plan for at nå den Jeg kæmper for det her. Jeg har haft mine problemer med at komme til tiden. Jeg kæmper for det, også fordi jeg gerne vil være smed. Jeg har også bagtanken, at hvis jeg klarer det her godt, så får Villum lov til at få lærlinge. Så du er? Jeg er billedet til, om Villum nogensinde får lov til, at få lærlinge her på skolen. 34


Så? Jeg har lidt på skuldrene. Det ligger altid i bagtanken. Hvad gør det ved dig? Jeg er meget glad på den måde, at Villum faktisk har prøvet, at få mig som lærling i to år og endelig lykkedes det og det tager jeg som en kæmpe succes. Det skal bare gennemgås det her. Der er ikke noget der, jeg skal ikke give op på nogen måde. Jeg skal igennem og klare det med at komme til tiden og det er jeg også begyndt at blive bedre til. Når man har noget at se frem til, er det så lettere, at stå op? Jo - jeg har fået at vide, at jeg skal have flere timer end en normal elev her. Jeg har selv fået lov til at vælge, hvad tid jeg skulle møde her på skolen og jeg har sagt til dem, at jeg gerne vil møde kvart i syv hver morgen. Det er for at lære, hvordan en smed står op. Så du har sat dig for at indstille din livsrytme, som om du er smed, lang tid før du er smed? Ja! Det er for at få min krop, hallo, til at komme ud og afsted. Jeg vil ikke sige, det er noget jeg kan, men det er noget, jeg kæmper med. Gør det en forskel, at have sådan en voksenperson omkring dig? Ja, jeg ser faktisk meget op til ham. Han har lært mig alt inden for smedefaget. Han er meget god til at motivere. Han er god til at forklare det enkelt og hurtigt og lære fra sig. Og skælder ikke ud? Hvis du laver fejlene mere end en gang, så jo, så er der noget i vejen. Første gang er vel i orden? Første gang er altid i orden: ”Den der laver noget, laver også mange fejl!” - det er hans motto. Da jeg startede her, var jeg meget bange. Jeg kan huske, da jeg lavede min første fejl, der var jeg rimelig nervøs for at gå over til Villum og sige, at jeg havde lavet en fejl. Så siger han: ”Ja, så laver vi det bare om!” Der var jeg rimelig sådan, okay, han tager det meget stille og roligt. Hvad gør det ved en? Du føler som om, han giver tid til en. Hvad sker der så med dig? Jeg bliver motiveret og får lyst til at tage fat i det igen. I er kommet for at lære noget? Og det er det, vi gør.

Hvem er dine helte I fodbold, Ronaldinho. Af lærere: min matematiklærer fra folkeskolen og så har jeg også lidt Villum, ham ser jeg op til. Jeg kan godt lide den måde han er på, hans humor. Han kan gøre dig forvirret på to sekunder. Han kan finde på at sige: ”Du kan ikke stole på 80% af det, jeg siger” og det ved man heller ikke om er rigtigt. Hvad kan man bruge helte til? Til at se op til og hvordan man skal være for at blive som dem.

Hvem er dine beskyttere Det er mine venner og min kæreste. Jeg vil ikke sige mine forældre på den måde. De har deres syn. Du skal ind i menigheden. Jeg har et fint forhold til dem, men de er ikke beskyttere på den måde.

35


36

Unge Drømme - Stemmer fra en Produktionshøjskole  
Unge Drømme - Stemmer fra en Produktionshøjskole  

Interviews med syv elever fra Glostrup Albertslund Produktionshøjskole. Udgivet af Glostrup Bibliotek

Advertisement