GKF Nyt 2. September 2020

02 SEPTEMBER 2020

PERSONLIGE MÅL ER VEJEN TIL STØRRE ARBEJDSGLÆDE

SIDE 6

TILLIDSREPRÆSENTANT, DU HAR EN HEMMELIG TRUMF PÅ HÅNDEN SIDE 10

SAMMEN SKAL DER ARBEJDES MED, AT VI IKKE LUKKER DENNE KULTUR IND PÅ VORES FÆLLES ARBEJDSPLADS. FRA LEDEREN

SIDE 3

GKF Nyt Fagblad for Gentofte Kommunalforening

COVID 19

BETRA GTNIN GER FRA FO RE NING ENS MEDLE MMER

INDHOLD Leder 3 Velkommen til Kim Christian Møller Jensen 5 Personlige mål er vejen til større arbejdsglæde 6 Få styr på de store linjer i den nye ferielov 8 En Corona-tid set med en leders øjne 9 Tillidsrepræsentant, du har en hemmelig trumf på hånden 10 Betragtninger og oplevelser fra tredje sal på rådhuset 12 En skolesekretærs hverdag i en COVID-19 tid 14 Kontingent, nye medlemmer og opfordring 15

Gentofte Kommunalforening Forhandlingsberettiget fagforening Værelse 341, Gentofte Rådhus 2920 Charlottenlund

Formand: Vibeke Bredsdorff Sørensen Tlf. 39 98 39 61 E-mail: vib@gentofte.dk

Tlf. 39 98 39 60 / 39 98 39 62 E-mail: gkf@gentofte.dk

Næstformand: Peter Kromann Værelse 1226 Tlf. 39 98 60 99

Kontortid: Mandag-fredag kl. 9:00-11:30 og 12:30-14:00 www.g-kf.dk

DEAD

Kasserer: Cliff Beckmann Tlf. 26 89 71 41 Øvrige medlemmer i bestyrelsen: Søren Juul Gitte Klinch Andersen Martin N. Andersen Jane Christensen Lisbet Elkjær Bent Seidelin

L

INE til næs te GKFNy t e r de n 6 . novem b e r 2 02 0 Fagblad for Gentofte Kommunalforening Redaktion: Vibeke Bredsdorff Sørensen (ansvarsh.)

Søren Juul Martin N. Andersen Lisbet Elkjær (red. sekretær) Bent Seidelin Jane Christensen

Redaktionssekretær: Lisbet Elkjær Mail le@gentofte.dk tlf. 39 98 54 17 Artikler og indlæg til bladet skal afleveres til GKF´s kontor

Rådhuset er tilsluttet Dansk Fagpresseforening.

Henvendelser vedrørende bladets levering, adresseændring osv. bedes rettet til foreningens kontor.

Issn 0900-9574

Vibeke Bredsdorff Sørensen Formand

LEDER

SIKKE ET ÅR OG SIKKKEN EN SOMMER , Sikke et år og sikken en sommer.

Jeg håber, at du og din familie har haft en god sommerferie, selvom alting har været vendt på hovedet af COVID-19.

På kontoret er vi alle tilbage efter en meget lang periode, hvor vi har arbejdet hjemmefra. Både Pia, Kim og jeg er enige om, at det er godt med kolleger og meget bedre end at sidde hjemme for sig selv i en længere periode.

Inde i bladet finder du en præsentation af Kim, vores nye faglige sekretær. Det har ikke været muligt at præsentere Kim før nu, da vi ikke har kunnet afholde generalforsamling, hvor denne præsentation ville have været naturlig.

Generalforsamling - hvornår?

Det er således, at vi stadig ikke på nuværende tidspunkt kan oplyse om, hvornår vi kan afholde den ordinære generalforsamling for 2020 i Gentofte Kommunalforening. Vores generalforsamling er udskudt og ikke aflyst, og bestyrelsen arbejder videre på deres nuværende poster, indtil generalforsamlingen kan afholdes.

Arrangementer – hvornår?

Ud over generalforsamlingen, ser det på nuværende tidspunkt heller ikke ud til, at det bliver muligt at afholde hverken bankospillet eller julearrangementet for vores pensionister i dette efterår.

Bliver det muligt på et tidspunkt at afholde et større arrangement, er det generalforsamlingen, vi kommer til at afholde først. Men vi håber, at det snart bliver muligt at se alle vores medlemmer igen på en sikker måde.

Ændrede arbejdsvilkår En stor tak til alle vores medlemmer, som gennem COVID-19 har været anvist et andet job, har arbejdet hjemme, været leder på distancen og dem, der har været på arbejdspladsen i hele perioden. I har alle udvist en stor fleksibilitet, som har gjort det muligt, at Gentofte Kommunes drift kunne lykkes på trods af alle udfordringerne.

» 3

Tak fra borgmester og kommunaldirektør Jeg håber, at I har fået tid til at se den takkeskrivelse, som vores borgmester Hans Toft og vores kommunaldirektør Torben Frølich har skrevet til alle medarbejderne. Det var en fin anerkendelse af det, som vi alle har været igennem.

OK-21 Nu nærmer tiden sig til indlevering af krav til overenskomstforhandlingerne 2021 eller OK21. Det er altid en spændende periode, både før, under og efter.

Alle vil gerne have et godt resultat med hjem – og det vil vi også gerne i GKF. Noget, der kommer vores medlemmer til gode.

En ting kan vi love jer, vi gør vores allerbedste.

Forråelse Det hele går ikke op i OK-21, selvom det fylder meget i hverdagen i GKF. Et andet tema, som også fylder i den offentlige sektor, er den forråelse, som måske altid har været der, eller som er ved at vinde indpas - i hvert fald er det blevet synligt nu. Og det er ganske uacceptabelt. Ingen skal udsættes for det, hverken personale eller borgere.

4

Derfor kommer det op som tema for TRIOERNE – det vil sige lederne, tillidsrepræsentanterne og arbejdsmiljørepræsentanterne. Sammen skal der arbejdes med, at vi ikke lukker denne kultur ind på vores fælles arbejdsplads.

Jeg håber, at mange får glæde af det arrangement, som løber af stablen den 22/9 2020, og at der arbejdes videre med et nej til forråelse på de enkelte arbejdspladser efterfølgende.

Pas godt på jer selv og hinanden Jeg håber, at vi får et godt efterår, hvor tingene måske bliver normaliseret en smule. Indtil da, så pas godt på jer selv og hinanden.

Vibeke Bredsdorff Sørensen formand

Velkommen til Kim Christian Møller Jensen Ny faglig sekretær

Jeg begyndte på GKF kontoret i marts måned, og få dage efter blev vi alle sendt hjem af Statsministeren pga. Corona. Det var en hel særlig begyndelse på et nyt arbejde med mails, telefonsamtaler og videomøder.

Under hjemsendelsen benyttede jeg bl.a. muligheden for at sætte mig ind i overenskomsten og fik udarbejdet en benchmarkingen af GKF’s lønniveauer med de omkringliggende kommuner.

Her efter sommerferien er der heldigvis ved at indfinde sig en normal arbejdsdag, og det glæder mig at være tæt på medlemmerne, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter og bestyrelsesmedlemmerne, der ofte kommer forbi kontoret.

Jeg kommer fra en stilling som faglig sekretær hos Socialpædagogernes Landsforbund, hvor jeg arbejdede i 15 ½ år. Gennem årene har jeg arbejdet med alle type af faglige sager, forhandlet løn- og arbejdsvilkår og rådgivet om MED og arbejdsmiljø. Jeg har arbejdet med fortolkning af overenskomsterne og overenskomstfornyelserne. Derfor er jeg med i arbejdet med overenskomstfornyelsen OK 21.

I min fritid cykler jeg på min mountainbike i skovene i det Nordsjællandske og nyder at være i naturen – dog ikke når det regner :-) Jeg glæder mig til samarbejdet med vores medlemmer!

Fagblad for Gentofte Kommunalforening

5

Af Lene Søemod, FTF-A

PERSONLIGE MÅL ER VEJEN TIL STØRRE ARBEJDSGLÆDE Hvis du vil holde din arbejdsglæde oppe igennem et langt arbejdsliv, bør du tage ansvar for din faglige udvikling. På den måde bliver du den bedste udgave af dig selv arbejdsmæssigt. Hvordan du rykker dig bedst muligt, får du her karrierecoachens råd til.

Hvor mange år har du at se frem til på arbejdsmarkedet? 10 år?

Mere end 20? Forestil dig så, at du resten af dit arbejdsliv skal lave præcis det samme, som du laver i dag - på den helt samme måde. Det vækker for de fleste ikke særligt meget arbejdsglæde, men det er det, der ville være din udsigt, hvis du overhovedet ikke udviklede dig fagligt.

Det er lidt skarpt sat op, men ifølge karrierecoach i FTFa, Martin Nielsen, er personlig udvikling noget af det, der er med til at holde vores arbejdsglæde oppe. Så hvis du er glad for dit job, er det en god idé at sætte små mål op for dig selv, så du løbende kan udvikle dig:

”Det er meget ofte op til dig selv at styrke dig fagligt eller personligt. Det kan især være en udfordring, hvis du mangler kolleger, som du kan sparre med i det daglige, men ofte behøver du ikke at skulle have godkendt en dyr uddannelse for at udvikle dig ,” forklarer Martin. Han er gennem mange års erfaring som

6

karrierecoach stødt på en fælles udfordring, som medlemmer har, næsten uanset hvor i deres arbejdsliv de er:

”Det, jeg ofte oplever, når jeg coacher et medlem er, at det er svært at sætte handling bag ens ønsker eller drømme.

Især når det er et medlem, der i grunden er rigtig glad for at gå på arbejde, og som trives i sin hverdag. Men vi sidder alle med et potentiale, der kan gøre os lidt bedre, hvis bare vi gør en bevidst indsats.”

Hvor vil du udvikle dig?

Som mennesker indretter vi vores dage efter nogle rutiner.

Det kan fx være en morgenrutine, inden vi tager på arbejde, eller forskellige rutiner mens vi er på arbejde. Selvom rutiner hjælper os i hverdagen, kan det også være en hæmsko, når vi prøver at kigge indad for at se, hvor vi kan styrke os selv: ”Vi er generelt ikke opdragede til at tænke på os selv og vores kompetencer på en bevidst

måde: De fleste af os udfører vores arbejde uden at tænke på, hvorfor vi gør det, eller hvad der gør os gode til det,” påpeger Martin.

Derfor er det ofte en svær udfordring at finde ud af, hvad man gerne vil blive bedre til. Afhængigt af, hvor du arbejder i kommunen, kan du veksle mellem mange kompetencer og opgaver, men det kan hjælpe dig på vej, hvis du stiller dig selv spørgsmålene: - Hvad er det for nogle ting, der særligt lykkes for mig?

- Hvilke opgaver udskyder jeg og har svært ved at få taget hul på?

Når du har svaret på de to spørgsmål, har du udgangspunktet for at finde ud af, hvad du gerne vil blive bedre til. Martin Nielsen anbefaler, at du altid skriver dine tanker og ønsker ned på papir eller digitalt.

Skriv kontrakt med dig selv Når du har skrevet dit ønske

ned, kan du begynde at planlægge at sætte handling bag dit ønske. Har du mange ting, du gerne vil blive bedre til, skal du skære din liste ned til kun én ting. Den bedste måde, du kan gøre det på, er ifølge Martin Nielsen, at du starter med at halvere din liste. Når du har gjort det, halverer du igen, indtil der kun er en ting tilbage, du vil blive bedre til.

Det næste spørgsmål, du skal stille dig selv er: Hvad skal der til for, at jeg kan blive bedre til det her? Svaret kan være vidt forskelligt. Noget kan du måske selv løse, mens du andre gange vil skulle lede efter noget efteruddannelse. Martin Nielsen forklarer:

”Hvis du fx gerne vil styrke din kernefaglighed, så vil det mest oplagte være at undersøge mulighederne for efteruddannelse.

På mange arbejdspladser er der interne udviklingsmuligheder, så der er det bare om at gå i dialog med din arbejdsgiver. Er det ikke muligt, kan det være, du kan få ny viden på egen hånd eller hos andre, der arbejder med det område, du vil lære mere om.”

Når du har fundet ud af, hvordan du kan blive bedre, anbefaler Martin Nielsen, at du skriver en kontrakt med dig selv: ”Det kan lyde mærkeligt at skrive kontrakt med sig selv, men det er en måde at dedikere dig selv på forandring på. Ellers Fagblad for Gentofte Kommunalforening

bliver det alt for nemt at springe over og gøre tingene, som du plejer. Af samme grund er det også en god idé at gøre dit mål synligt, så du på den måde kan holde dig selv op på det.”

Find din motivation En måde du kan øge dine chancer for at udvikle dig er ved at bruge lidt tid på at finde frem til din motivation. Altså hvorfor du godt vil arbejde med netop det område, du har valgt, og hvad du vil få ud af det.

”Hvis dit udviklingsområde er at holde mere orden, kan det fx være, at din motivation er, at du sender et mere professionelt signal om dig selv og din afdeling. Eller vil du gerne optimere din tilrettelægning af ugens opgaver, kan det være, at du bliver motiveret af, at du så kan

hente dine børn lidt tidligere.

Det er kort sagt, drivkraften eller den gevinst, du får ud af din udvikling,” minder Martin Nielsen om.

Det at arbejde med sig selv, kan være et svært område. Og derfor springer mange af os let over det. Det er især tilfældet, når du i øvrigt er glad for dit arbejde.

Netop derfor opfordrer Martin Nielsen til, at du gør lidt ekstra ud af at finde din motivation: ”Hvis ikke der er motivation, vil udviklingen af dig selv typisk strande. Prøv at lade din hjerne zoome ind på din motivation ved at tænke på, hvordan din arbejdsdag kunne blive endnu sjovere, eller på hvordan forandringen vil gavne dig selv eller kommunen.”

7

Af Lene Søemod, FTF-A

Få styr på de store linjer i den nye ferielov Samtidighedsferie. Det er et nyt ord, vi skal vænne os til. Ordet opsummerer i grove træk, den største forandring i de nye ferieregler. Har du været på arbejdsmarkedet i flere år, har du nemlig været vant til, at optjeningsår og ferieår forløber i to vidt forskellige perioder. Det er derfor, at du tidligst har kunnet bruge dine feriedage året efter, du rent faktisk har opsparet dem hos din arbejdsgiver. Sådan vil det ikke længere være fra den 1. september 2020.

Samtidighedsferie: Løbende afholdelse af feriedage Samtidighedsferie betyder, at optjeningsår og ferieår smelter sammen. For dig og din ferie betyder det, at du kommer til at optjene og afholde feriedage i løbet af næsten to ens perioder: • Optjeningsåret, perioden hvor du optjener feriedage, kommer til at løbe fra 1. september og 12 måneder frem. I den periode vil du optjene 2,08 feriedage hver måned, du arbejder, præcis som du har været vant til.

• Ferieåret, perioden hvor du afholder dine optjente feriedage, kommer til at løbe fra den 1. september og 16 måneder frem.

De nye regler er en mærkbar forandring for dem, der er nye på arbejdsmarkedet, og som tidligere har skullet holde ferie for egen regning det første års tid. Og så vil det generelt være nemmere for alle at afkode optjenings- og afholdelsesperioderne, som hhv. har fulgt kalenderåret og ligget forskudt af kalenderår.

8

Har du ikke he lt fat i de nye ferie fået Så får du et ov regler? erbl så du er klar til ik her, den 1. september, hv or de nye regler gælder fra.

Overgangsperioden frem til 1. september 2020 Frem til den 1. september er der en overgangsperiode, som sikrer, at overgangen bliver smidig, og at du fortsat vil komme til at afholde de normale 25 dages ferie på et år.

I din sommerferie i år, kan du holde 16,64 arbejdsgiverbetalte feriedage mellem 1. maj og 30 september. De 16,64 feriedage er dem, som du har optjent tilbage fra januar til august 2019.

Fra den 1. september, når feriereglerne træder i kraft, begynder du løbende at optjene og kunne afholde feriedage efter de nye regler. Hvis du har sparet mere end 20 feriedage sammen, fx fordi du tidligere har fået haft ubrugte feriedage til overs, kan du få overført nogle af feriedagene til det nye ferieår, som starter den 1. september. Det kan være en god idé, hvis du planlægger at holde fx en uges efterårsferie i oktober, for du kan ikke nå at optjene 5 feriedage i september alene efter de nye regler.

De feriepenge, som du optjener mellem den 1. september 2019 og den 31. august 2020 bliver sat ind på en fond, som forvaltes af Lønmodtagernes Dyrtidsfond og ATP. Du får pengene udbetalt, når du går på pension, så det svarer til, at din arbejdsgiver udbetaler dig dit sidste års optjente ferie, når du forlader arbejdsmarkedet.

En Corona-tid set med en leders øjne Af Martin Nicolas Andersen

I marts ramte corona Danmark, og hverdagen i kommunen blev vendt på hovedet. Nogle afdelinger blev lukket helt ned, mens andre fra dag ét måtte tilrettelægge driften ud fra helt særlige vilkår. De, der blev sendt hjem, indrettede sig ved køkkenborde, skriveborde og måske endda på terrassen i det gode vejr.

Fra min stol, som leder af Tværgående Drift, bestod arbejdet først i at orientere sig i den strøm af retningslinjer, der kom fra regeringen og internt i kommunen. Der var mange spørgsmål og ikke altid et klart svar, da det hele i begyndelsen var ukendt land, der skulle betrædes.

Vi fik hurtigt etableret et digitalt mødeforum i ledelsen, hvor vi kunne rådføre os med hinanden.

Samtidig forsøgte jeg at holde mine medarbejdere opdateret via mail og telefon.

Akutte opgaver i forbindelse med coronaberedskabet havde stor prioritet. Opsætning af skilte rettet mod borgerne med forholdsregler i forhold til at undgå smitte fyldte rigtig meget den første uges tid af nedlukningen. Vi fik hurtigt produceret de gule skilte med henstillinger om at holde afstand og sat dem op på alle offentlige anlæg, kirkegårde, parker og legepladser mm.

Dette gjorde vi i tæt samarbejde med Gentofte Ejendomme og Teknisk Service. Så holdt statsministeren endnu et pressemøde med påbud mod at samles mere end ti personer i det offentlige rum, og så tog vores folk turen igen - denne gang med de blå skilte.

Mens driften den første halvanden uges tid af nedlukningen kørte på lavt blus, var fokus at opretholde det fornødne beredskab.

Affaldsspandene i byrummet skulle stadigvæk tømmes, ellers kan det jo hurtigt komme til at ligne en losseplads. Genbrugsstationen kørte med et begrænset nødberedskab, således at erhvervsdrivende i et vist omfang kunne komme af med affaldet. I midten af marts blev det igen muligt for borgere at komme på Fagblad for Gentofte Kommunalforening

Genbrugsstationen, hvilket mange var glade for, da meget tydede på, at tiden derhjemme var blevet brugt på at rydde op, hvilket besøgstal og mængder af affald afspejlede i stor grad. Da der kun måtte være 15 biler på genbrugsstationen ad gangen, blev der etableret en vagtordning, hvor Park og Vej regulerede besøgstallet. Der var perioder, hvor køen strakte sig forbi vandtårnet og ned mod stadion.

Samtidigt etablerede vi, med godkendelse fra Natur og Miljø, en midlertidig haveaffaldsplads, som tog toppen af besøgstallet. Heldigvis havde hovedparten af de besøgende allieret sig med tålmodighed og godt humør. Transport af værnemidler til institutioner, skoler og plejehjem blev i starten udført af Genbrugsstationens personale, da de, som nogle af de eneste i kommunen, var i besiddelse af de farligt gods certifikater, der kræves ved transport af store mængder sprit.

Virksomhedscenteret, som normalt er praktiksted for borgere i kommunen, og i den forbindelse har et tøjlager med arbejdstøj, fik lige pludseligt travlt med at servicere kollegaer fra andre afdelinger, der havde behov for arbejdsbeklædning, da de var blevet anvist andet arbejde og skulle give en hånd med på nogle af de områder, der havde hårdt brug for ekstra hænder.

Corona har bekræftet mig i, at vi mennesker reagerer meget forskelligt på nye udforinger, og her er det vigtigt at have en god og åben dialog i afdelingerne, hvor man kan få sat ord på sine oplevelser.

Det har været rart at opleve den hjælpsomhed, der hersker hos ens kollegaer. Alle har udvist stor velvilje og ansvarlighed, og rigtig mange vil gerne give en ekstra hjælpende hånd med. Det er meget opløftende, når alle trækker i samme retning. Der er heldigvis massere af velvilje og samfundssind derude :-)

9

Af Lene Søemod, FTF-A

TILLIDSREPRÆSENTANT, DU HAR EN HEMMELIG TRUMF PÅ HÅNDEN En overset styrke som tillidsrepræsentant er at opbygge et stærkt netværk til dine medlemmer. Karrierecoach Martin Nielsen opridser, hvorfor det er en god idé at vende dig fra personalehåndbogen og ud mod dine medlemmer.

Ved du præcis, hvor du skal slå op i personalehåndbogen for at finde de helt rigtige paragraffer? Svarer du ja, så er du dækket fagligt ind til dit arbejde som tillidsrepræsentant. Men hvad med din relation til medlemmerne? Ved de, hvem du er, og hvad du kan hjælpe dem med?

Hvis du svarer lidt mere tøvende på det spørgsmål, er du langt fra alene. Flere tillidsrepræsentanter brænder så meget for at kunne være der for deres medlemmer, at de nærlæser personalehåndbogen for at stå klar, når der er brug for dem.

Desværre glemmer flere at vise deres medlemmer, at de er der for dem. ”Det at være tillidsrepræsentant handler ikke kun om at kunne lovgivningen, men i lige så høj grad om at vise sin interesse.

For du kan være fuldt ud kvalificeret, men hvis ikke det er noget, du kommunikerer, så ved

10

dine medlemmer ikke, hvilket stærkt kort de faktisk sidder med på hånden,” forklarer Martin Nielsen, der er karrierecoach i FTFa og gennem mange år har beskæftiget sig med netværk og fordelene ved et stærkt netværk i arbejdslivet.

Han pointerer, at netværk ikke behøver at være en gruppe af mennesker, du regelmæssigt mødes med til kaffe eller taler med på Linkedin. Et netværk er i bund og grund bare en række relationer til andre mennesker, som du kan opbygge og gøre stærkere ved at tage kontakt fra tid til anden.

Tillid åbner op for samarbejde At opbygge relationer til dine medlemmer er ikke noget, du alene bør gøre for medlemmernes skyld. Der er også en stor gevinst at hente for dig selv.

Martin Nielsen fortæller:

”Du har en stor interesse i at være synlig. Den første gang, du møder et medlem, bør ikke være, når de allerede står med opsigelsen i hånden. Det er et langt bedre udgangspunkt for jeres samarbejde med medlemmet, hvis du har opbygget en troværdighed og tillid på forhånd.”

Når du begynder at blive et mere kendt ansigt hos medlemmerne, kan det også medføre, at du vil få en mere proaktiv rolle som tillidsrepræsentant. Det hænger, ifølge Martin Nielsen, sammen med vores natur som mennesker:

”Mennesker bliver tiltrukkket af åbenhed, forstået på den måde, at folk, der ikke signalerer, at de er åbne, heller ikke vil blive kontaktede lige så ofte, som folk, der viser, at man kan snakke med dem. Så ved at vise din interesse for folk, vil du automatisk høre om ting tidligere, hvilket gør det

nemmere for dig at handle på det, hvis de går hen og bliver til personalesager.”

Start dit netværk i dag Har du ikke altid prioriteret at lære dine medlemmer at kende, er det ikke for sent at starte på det nu. Du kan fx begynde en daglig eller ugentlig rutine, hvor du går rundt og taler med medlemmerne og viser din interesse for dem. Jo længere tid siden det er, at du sidst har gjort det, des vigtigere er det, at du skaber forandringen:

”Din rolle som tillidsrepræsentant er isoleret, medmindre du gør noget aktivt. Det var på tide, jeg kom og sagde hej til dig kan række langt i forhold til at skabe en forbindelse til folk. Det kan være op ad bakke at ændre på sine rutiner, men holder du dig selv op på forandringen, vil det blive naturligt for dig at gå rundt og præsentere det, du kan,” minder Martin Nielsen om.

Har Kommunalforeningen fået nye medlemmer, som du ikke kender? Så er sandsynligheden for, at de heller ikke kender til dig ret stor. Gør lidt ekstra ud af at præsentere dig selv for nye medlemmener, og fortæl om de situationer, hvor du kan støtte Fagblad for Gentofte Kommunalforening

op om dem. Det vil både gøde jorden, hvis medlemmet på et tidspunkt får brug for dig, og så er du med til, at medlemmet føler sig taget godt i mod og tryg på sit nye arbejde.

Plej dine relationer bredt omkring Som tillidsrepræsentant er der mange samarbejdspartnere og interesser at holde styr på.

Derfor anbefaler Martin Nielsen, at du udvider dit netværk til også at omfatte andre, du samarbejder med:

”På en måde minder du lidt om en key account manager, fordi du skal have samarbejdet til at spille med mange parter.

Hvis du sætter dig for at pleje relationen til arbejdsgiveren og til forbundet, ud over din medlemspleje, så stiller du dig selv rigtigt godt til din næste forhandling eller personalesag”.

Ved at gøre lidt ekstra ud af at pleje dine relationer til medlemmer og andre samarbejdspartnere, stiller du dig selv bedre i dit job som tillidsrepræsentant.

Selv små forandringer kan gå hen og blive din trumf næste gang, du sidder med et medlem eller ved forhandlingsbordet.

11

Betragtninger og oplevelser fra tredje sal på rådhuset Af Metty Secher

Jeg sidder i en stabsfunktion – Fællessekretariatet i Teknik og Miljø. Vi har fysisk til huse på 3. sal i Rådhusets flotte hovedbygning - i sydvendte lokaler, der ofte runder de 30 grader om sommeren, og hvor de mere eller mindre tætte vinduer, sikrer et okay indeklima om vinteren. Vi er 10 medarbejdere og en leder, og vi har alle pc’en som det primære arbejdsredskab.

Så da statsministeren onsdag den 11. marts meddelte, at alle offentligt ansatte, der ikke varetog kritiske funktioner, skulle sendes hjem fra fredag, var det for os bare at pakke sammen.

Torsdag startede vi med at holde afdelingsmøde, hvorefter alle gik i gang med at samle deres ting. Nogle fik endda arrangeret at få en kontorstol med hjem.

Og så så vi ellers ikke hinanden fysisk i mange, mange måneder.

Og hvordan gik det så? Det gik i det store hele overraskende godt!

Men vi skulle igennem en proces – vi skulle lære undervejs – og vi skulle finde nye arbejds- og samarbejdsformer igennem forløbet.

12

Nogle surrealistiske første uger Personligt oplevede jeg, at meget udviklingsarbejde – som er det, jeg laver mest af - i starten blev sat på hold, bremset eller flyttet frem i tiden. Jeg fik en enorm ydmyghed over for udviklingsarbejde, for fokus var nu 100% på driften. At få driften til at køre som normalt. Jeg brugte meget tid på at få flyttet aftaler og planlagte udviklingsforløb.

Jeg brugte også en del tid på mit tillidsmandsarbejde, hvor jeg havde kontakt til kolleger, som havde spørgsmål til hjemsendelsen, arbejdet, børnepasning mm.

Jeg syntes, at der blev stille.

Som om alle holdt vejret og ventede på at kunne puste ud.

Kontakten til kolleger snævrede sig ind til ganske få, og der var dage, hvor jeg ikke talte med nogen fra arbejdet. Vi skrev kun mails til hinanden. Den tidligere brug af hjemmearbejde hos os i Fællessekretariatet havde hovedsageligt haft til formål at afhjælpe to behov: Enten at man havde en personlig aftale midt på dagen, som at der kom en håndværker, eller fordi man havde behov for ro til at løse en

opgave. Og derfor havde vi ikke tradition for at kontakte en kollega, der arbejdede hjemmefra.

En ny almindelighed Det gik dog hurtigt op for os, at vi ikke kunne blive ved med ”at holde vejret”. Så vi fik trods alt ganske hurtigt grebet telefonen og ringet til hinanden – også bare for at hyggesnakke lidt ind imellem. Eller sendt en sms eller et billede som erstatning for noget af det sociale, vi havde mistet. Vi fik også etableret gode rutiner for virtuelle møder og oparbejdet kompetencer i at bruge de digitale løsninger, som vi havde til rådighed. Vi arrangerede flere afdelingsmøder.

Normalt har vi et afdelingsmøde torsdag morgen, men det blev nu ændret til, at vi mødtes på Skype eller Teams både tirsdag og torsdag, og vi indførte også et virtuelt kaffemøde på ½ time hver uge, hvor formålet udelukkende var at bevare og styrke det kollegiale sammenhold. Ingen faglig snak, men i stedet tale om noget at alt det, vi plejede at tale om over frokost.

Da vi først havde vænnet os til den nye situation, så trivedes langt de fleste af os så godt med

at arbejde hjemmefra, at vi næsten begyndte at frygte, at vi en dag kom tilbage til, hvordan det var før corona. Èn ting er al den kloge snak, der har været om, at introverte og B-mennesker fik en hverdag, der i langt højere grad tilgodeså deres behov, end før corona, hvor ekstroverte og A-mennesker satte dagsordenen og normen for vores arbejdsliv.

Det kan der måske godt være noget om, men jeg tror, at alle pludselig kom til at opleve en ro og en mindre stresset hverdag, som bare er sundt for os mennesker at opleve. Den ekstra tid man fik, når transporttiden pludselig ikke var en faktor. Den fleksibilitet man havde, den mindre larm og uro, de mere effektive møder, den mindre spildtid osv, osv.

Ingen hjemsendelse uden udfordringer Når det så er sagt, så var der selvfølgelig også udfordringer.

For eksempel de ergonomiske forhold og konsekvenserne af mindre fysisk aktivitet eller dårlige arbejdsstillinger. Eller mine 2-3 kolleger, der har mindre børn, som skulle passes

Fagblad for Gentofte Kommunalforening

samtidig med, at de selv skulle arbejde. En anden kollega, som boede alene i en mindre lejlighed, og som mere eller mindre var ved at gå ud af sit gode skind af kedsomhed og manglende social kontakt (det hjalp, da han – som den eneste af os begyndte at pakke håndsprit til kommunens institutioner).

Og så især min gode leder, som pludselig skulle navigere i ukendt farvand – nemlig udøve fjernledelse. En helt ny disciplin, som de færreste af vores ledere mestrer eller har kompetencer i. Af os i afdelingen tror jeg, at han var den, som havde det sværest og havde dårligst trivsel under hjemsendelsen. Fra at have været vant til at kunne svinge forbi medarbejdernes skriveborde og uddele opgaver, så blev selve det at tage kontakt til medarbejderne pludselig en hel opgave i sig selv. Nye rutiner skulle indarbejdes som f.eks. virtuelle 1:1-møder, og samtidig blev behovet for – og graden af – selvledelse hos medarbejderne også større. Det kalder på nogle andre relationer mellem ledere og medarbejdere. Og det kalder på nogle helt nye måder at lede

på, som f.eks. at lede på opgaver frem for at lede på tid.

Hvad så nu og fremover?

Nu er vi så kommet ud på den anden side af hjemsendelsen.

Tingene er ikke, som de var før corona, og det tror (og håber) jeg heller ikke, at de kommer til at blive. Jeg synes, at det er en gave at have fået lov til at vende arbejdslivet lidt på hovedet. Og det er nu, at vi skal finde ”den nye normal” og finde veje til at bevare alt det bedste fra coronahjemsendelsen.

Problemet er bare, at vi overhovedet ikke er enige om, hvad det bedste er? Det afhænger af ens jobfunktion, plads i hierarkiet, personlige egenskaber, hvorvidt man får størstedelen af sit sociale behov dækket gennem arbejdet – og meget, meget andet. Men måske vi ikke skal blive enige? Måske vi skal blive dygtigere til at arbejde med forskellighed, fleksibilitet og differentierede vilkår på arbejdspladserne? Både som arbejdsgiver, som arbejdstager og i fagforeningerne.

13

En skolesekretærs hverdag i en COVID-19 tid Af Lone Nielsen, Ungdomsskolen

Den 12. marts blev alle medarbejdere på Ungdomsskolen sendt hjem, og vi blev bedt om at arbejde hjemmefra.

Det var en meget anderledes situation pludselig at skulle sidde hjemme ved spisebordet og arbejde - sammen med sin mand.

Vores fælles tirsdags-personalemøde for hele skolen blev afholdt via Zoom, men ellers så jeg ikke mine kollegaer i den lange hjemsendelsesperiode. Jeg havde selvfølgelig telefonkontakt med min leder og mailkorrespondance med mine kollegaer.

Jeg var personligt meget påvirket af forløbet.

Det er rigtig godt at have muligheden for at arbejde hjemmefra - men ikke i så lang en periode. Jeg savnede mine skønne kollegaer.

Både den faglige inspiration, men bestemt også det sociale samvær.

14

Det var dog med lidt usikkerhed, at jeg skulle tilbage til skolen. Hvordan skulle vi overholde alle de udstukne retningslinjer, og hvordan var det pludselig at være tilbage sammen med alle kollegaer og elever?

Jeg syntes, at alle var meget bevidste om, at der skulle holdes afstand og sprittes af, og vi fik meget hurtigt etableret en - dog noget anderledes - hverdag.

Vi har nu påbegyndt et nyt skoleår, og der er bestemt stadig noget, der er anderledes. Jeg føler mig dog tryg ved igen at være på arbejde, og så må vi se, hvordan fremtiden bliver. Der er ingen tvivl om, at Covid-19 har sat sine spor i hele verden, og mange ting forbliver med garanti anderledes et stykke tid endnu.

Kontingent Orlov Hvis du har fået barn og skal på barselsorlov, eller holder orlov uden løn, har du mulighed for at få nedsat kontingent til 175 kr. pr. måned.

Kravet til dig er, at du giver GKF-kontoret besked om længden af din orlovsperiode, så vi kan ændre dit kontingent.

I PERIODEN SIDEN SIDSTE BLAD HAR GKF FÅET 12 NYE MEDLEMMER. VELKOMMEN I FORENINGEN

I den del af orlovsperioden, hvor du har fuld løn fra Gentofte Kommune, bliver kontingentet trukket over din løn. Men den del af orlovsperioden, hvor du er på dagpenge, skal du selv indbetale kontingent til GKF. Kontingentet indbetales til GKF’s bankkonto i Lån & Spar bank, reg.nr. 0400 kontonummer 4014172721.

OPFORDR

ING

Kære medlem . Hv is du ænd rer nav n, adresse, tlf. n r., mailadress e eller stopp Gentofte Kom er i mune, så v il det være en hjælp for vore stor s søde sek re tærer på kon toret, at du se nder en mail e ll e r k o m m forbi med din er e ændringer.

Fagblad for Gentofte Kommunalforening

15

GLÆD DIG TIL NÆSTE NUMMER AF GKF NYT SOM UDKOMMER I DECEMBER 2020

GKF Nyt Fagblad for Gentofte Kommunalforening