Sognebladet 1/2013

Page 1

Gudum

Gudumholm

Lillevorde

Sognebladet DECEMBER 2012, JANUAR, FEBRUAR & MARTS 2013


En uforglemmelig juleaften Hanne Maarup in memoriam – tidligere flittig skribent i kirkebladet I 1976 holdt vi juleaften på Tenerife sammen med børnene, der dengang var 17, 15 og 11 år. Havde tilmeldt os rejsebureauets julearrangement og skulle afhentes med bus kl. 17.30 ved vores ferielejlighed. Da vi havde ventet en time på bussen, fik vi at vide den var punkteret, så man prøvede at skaffe en ny bus!! Endelig efter halvanden time kom vi afsted og kørte ud til en restaurant, der var bygget ind i en klippehule. Her havde samtlige rejsebureauer åbenbart sat hinanden stævne, for alt var fyldt op, men det lykkedes dog at finde plads til os, der kom i den forsinkede bus. På det tidspunkt var de andre gæster færdige med forret og hovedret – og tilsyneladende var der ikke mere kød

tilbage, så man måtte til at slagte endnu en gris (forlød det)!! Efter en times venten, fik vi endelig hovedret – det skulle forestille flæskesteg, men kødet var kun halvstegt, kartoflerne kolde, og sovsen tyk og stiv. Det hele var så mislykket, at vi til sidst alle kom til at le noget så hjerteligt, for aldrig havde vi, der var kommet med den sidste bus, været ude for noget lignende. Da vi, efter ”dans omkring juletræet” og uddeling af gaver (plyskamel til børn under 12 år), fik at vide, at nu kørte de første busser hjem med forældre og de mindste børn, styrtede alle ud til bussen, og vi var så heldige, at vi kom med den første bus hjem. Og så kan det nok være, vi fejrede

2


juleaften i vores ferielejlighed. Nogle julegaver havde vi taget med hjemmefra og masser af stearinlys og røde hæklede hjerter på en grøn gren, gav en god julestemning. Og det var både mætte og glade børn og voksne, der lagde sig til at sove, efter en uforglemmelig og anderledes juleaften. Men det blev både første og sidste gang vi fejrede jul med børnene udenfor Danmarks grænser. ”Glædelig jul” lyder det overalt for tiden, hvor mennesker mødes. Årets sidste måned er vi gået ind i, måneden, hvor børnene glæder sig, ser på julegaveønsker, når de er med ude at handle og ikke kan få tiden til at gå, og hvor vi voksne haster af sted, for at nå det hele. Mange familier har traditioner i december måned, og når børn vokser op med traditioner, holder de ofte fast ved dem, når de selv bliver voksne og får familie. Som forældre og den ældste generation tager vi gladelig del i vore børns traditioner og prøver så på at tilpasse vore. Nu er det jo de unge børnefamilier, der skal skabe deres egen jul. Men traditioner må ikke få familierne til at blive stressede – for det er jo ikke så vigtigt, om der nu også er bagt fire slags småkager i stedet for én slags – eller om man har købt en pose småkager hos bageren. Det vigtigste er, at vi i hele december måned nyder den lidt mørke tid med stearinlys indendørs, pynter op med nisser og gran, skriver hyggelige julebreve, klipper julepynt med børnene og tænker over, hvad det er, vi fejrer. Juleaften er Danmarks kirker fyldt med folk, der vil høre juleevangeliet – høre beretningen om Guds søn, der blev født i en stald og englene, der viste sig for hyrderne på marken. En dejlig tradition – og efter kirkebesø-

get er vi rigtig kommet i julestemning. Men rundt om i Danmark sidder der mennesker, som ikke kan komme i julestemning, som føler sig triste og forladte netop den aften. Brug lidt af din julestemning til at besøge, skrive eller ringe til et menneske, som du ved er ensom eller trist til mode. Du kan gøre en forskel og måske få vendt en trist jul til en GOD JUL. Glædelig jul, Hanne Maarup

3


Kan bjerge flyttes? I efteråret 1981 begyndte jeg at ”gå til præst”. Min konfirmation fandt sted den 7. maj 1982. Det var en stor dag, som jeg stadig mindes med glæde. Sådan er det vist, forhåbentlig, for de fleste konfirmander. Jeg er opdraget i det, man kan kalde ”et troende, men ikke-udøvende-kirkegænger-hjem”. Mine forældre gik ikke kontinuerligt i kirke. Til jul kunne det ske, - men anden og sovsen skulle jo passes, så det var bestemt ikke hvert år den 24. december, at min familie og jeg troppede op i kirken. Jeg begyndte ”til præst”. Jeg har aldrig været ked af at lære noget nyt. Det vil nok være stort at påstå, at der ligefrem åbnede sig en ny verden for mig. Det mærkelige var dog, at jeg pludselig forstod. Jeg forstod nogle ting, som jeg ikke kunne, og stadig ikke kan, sætte præcise ord på. Det er mere en indvendig og dybtfølt forståelse, tilkendegivelse, accept, respekt eller ro……… i mig selv? For mig selv? På en eller anden måde gik det op for mig, - en 14-årig, - at verden var større, - end mig! Jeg søgte, som alle – specielt unge mennesker – noget at FORHOLDE mig til. NOGEN at FORHOLDE mig til – og nogen, der ville og kunne forholde sig til mig. Den lange røde strikketrøje fortalte eventyret ”Snedronningen”. Den ramte mig, - det onde, det gode, - men mest af alt muligheden for at kæmpe og være tro mod sit hjerte.

Den lange røde strikketrøje sagde, at hvis man er til gudstjeneste uden at deltage i nadveren, - så er det at sammenligne med at deltage i en fest, hvor man udebliver fra måltidet. Det gør man jo ikke! Derfor går jeg altid til altergang, når jeg er til gudstjeneste. Den lange røde strikketrøje, som i det virkelige liv, udenfor konfirmandstuen i Gudum Præstegård hed Jakob Grossbøll skrev i min salmebog: ”Du som har dig selv mig givet lad i dig mig elske livet, så for dig kun hjertet banker, så kun du i mine tanker er den dybe sammenhæng!”

4


Dermed ramte den røde strikketrøje den salmedigter, der mange år senere blev en af mine yndlingsdigtere: N.F.S. Grundtvig. Jeg gik glad i kirke det år, hvor jeg skulle konfirmeres. Det er man jo ligesom nødt til, - ikke nødvendigvis glad, men at gå – for ellers får man ikke x ved præsten. Dem skulle, og skal man vist stadig, have ti af. Jeg nød at gå i kirke. Det gav mig en udefinerbar ro. Det gav mig tid til eftertanke. Det fortalte jeg ikke til ret mange, - og slet ikke til mine jævnaldrende kammerater. For det var ligesom ikke ”in”. Det kunne man ikke ”synes godt om” – længe før det udtryk blev opfundet. At ”gå til præst” var næsten lige så håbløst åndssvagt som at have tysk. Gæt hvem der senere endte som tysklærer... Da jeg var kommet over konfirmationsalderen, - ja så holdt jeg op med at gå i kirke. I mit voksne liv tog det mig mange år at komme udover, hvad andre mente og syntes. Jeg er ikke helt færdig med det endnu. Dog er jeg de seneste år kommet dertil, at jeg ikke vil forsvare min tro og min glæde ved at gå i kirke. Det er bare en del af mig, min tro er

indiskutabel. Tro kan ikke diskuteres, den er. Min tro er en del af mig. Sådan er det. Jeg nyder at være en del af samværet en søndag formiddag i kirken. For sådan oplever jeg det er, - et samvær. Sært nok oplever jeg også samvær og tryghed, når jeg en sjælden gang går ind i kirken uden for ”åbningstid”, og er helt alene i kirkerummet – men jeg finder altså noget der. Jeg får noget der. Det gør jeg. Det er så indlysende tydeligt for mig. Jeg kommer ikke i kirke hver søndag, heller ikke hver anden eller tredje. Jeg kommer, når jeg kommer. Sådan er det. For mig. Jeg nyder det, men jeg føler ingen ”pligt”. Tro kan muligvis flytte bjerge, men bjerge kan ikke flytte tro. ”Hvor din skat er der vil også dit hjerte være” Mt. 6. 21 Sådan skrev min datters konfirmationspræst i hendes salmebog. ”Hvis ikke kirken tør gå ud fra at folket har hjertet på rette sted, så kirkens opgave netop er at være tiltalende for folket, så er ordet folkekirke dog et ganske tomt ord” (N.F.S. Grundtvig) Anne-Marie Kristiansen

Døde, bisatte og begravede i pastoratet

Vielser i pastoratet

Bent Egon Nielsen, Gudum kirke den 31. august 2012. Gunnar Vogelius Christensen, Gudumholm kirke, den 16. oktober. Emma Nielsen, Gudumholm kirke den 4. december 2012.

Angela Laverne Smith og Jakob Lund, Gudumholm kirke den 22. september 2012.

5


Venskab “Venskab er nødt til at sidde løst over skuldrene. Hvis det strammer, er det ikke et godt venskab” (Hella Joof) Venskaber er man selv med til at skabe. Venskaber ”fødes” man ikke ind i. En bekendt sagde engang til mig: ”Hvis vi selv havde valgt vores familie, er det ikke sikkert, det var de mennesker, vi havde valgt.” Det er der en sandhed i, synes jeg. Og det betyder ikke, at jeg ikke har en dejlig familie, for det har jeg. På rejsen gennem livet møder vi mange mennesker. Nogle gør indtryk. Nogle sætter aftryk. Nogle kommer. Nogle går. Nogle bliver – og vedbliver at være en del af ens liv. Jeg vil aldrig nedgøre familie-båndet, det bør ingen gøre. Til gengæld vil jeg gerne ”ophøje” venskabsbåndet, for det er der nemlig ikke nogen, der gør. Det er der ikke noget BLOD i. Til gengæld er det valgt og selvvalgt. Venskaber er underlige, for de kan skifte gennem livet, det kan familiebåndet ikke, ikke det blodsbundne i hvert fald. Deri er en stor forskel. Jeg vil nødigt leve mit liv uden mine venner. De er ikke min familie. ”Elsker” er det største ord, jeg kender. Ingen, - INGEN – har været til stede for mig som mine venner har. De er ikke ”blods-bundet” til det………… De gjorde det, og gør det bare alligevel. Det er der noget helt særligt og helt fantastisk i, at de gider, vil og kan. Venskaber er ikke aldersbestemte. En af mine bedste veninder er mange år ældre end jeg. Det tankevækkende er, at hun er den af os to, der har den største livs-gnist og det mest positive livssyn. Hun rummer næsten alt og alle. Hun er et menneske, der aldrig bliver

negativ og ”øv-træls”, - hun kan altid finde det positive og humoristiske i selv de mest håbløse sammenhænge. Og – nej, hun er ingenlunde ”lalle-glad”. Tværtimod. Hun er meget vidende og givende. Den viden hun ligger inde med, deler hun hjertens gerne ud af. Hun er dejlig at være sammen med, for hun gider, vil og kan forholde sig til alt mellem himmel og jord. Hun lytter, hun siger sin mening, men hun bliver aldrig bastant eller ubehagelig at diskutere med. Jeg har stor glæde af de stunder, som hun og jeg tilbringer i hinandens selskab. Jeg nyder at lytte til hendes fortællinger om, hvordan hendes liv har været – og er. Jeg lærer en masse af hende om den egn, jeg er opvokset i. Jeg lærer en masse om mig selv. Hun kan fortælle mig om mennesker, jeg kun kender af navn, fordi de var døde, før jeg blev født. Hun kan f.eks. huske min bedstefar. Han døde, da min egen far var 14 år, så ham har jeg aldrig kendt. Der er noget helt fantastisk og ubeskriveligt smukt i det venskab, hun og jeg har. Der er en stor tryghed og varme. Det er svært at beskrive med ord, men det var nogle tanker om, hvordan venskab kan have stor betydning. Tja – og så kommer en af mine yndlings-andersen’ske digtere: Benny Andersen ”Venskab” Jeg kommer og læsser af sparker døren op før du åbner traven hen over dig med mine byrder og sække 6


får dig sat op i en stol stiver dig af med puder for forsikringer hold dig nu fast første sæk hældes ud over dit hoved brugte bekymringer, askemistro afgnavede fornærmelser skræller og modgramsgrums du må hjælpe mig, den går ikke længer løft dit hoved og sig: hold ud! nu anden sæk, med sammenbrændte planer rester af rejser, flækket fremtid og gæret forventning du har stadig armene fri og rækker mig smilende hånden: fat mod lad dig ikke gå på! tak for de ord, nu går det lidt bedre klar til tredje og sidste sæk med lidt af hvert, bagvendte visirer

dåser der har været krig i nussede kort over ømme punkter døde der går igen for et firma lad os mindes Amanda i tørvene vort stiftpiskede pubertet alt for dig og kun for dig jeg vender mine lommer det sidste jeg har lidt sjælekrads lidt hilseuld en enkelt karamel forstår du mig nu derinde i bunken jeg slår toppen af, graver åndehul ned til dit ansigt, lægger øret til hører dig stønne overvældet: Stå fast og kæmp! lettet lister jeg bort sådan taler kun en virkelig ven. Anne-Marie Kristiansen

Gudstjenester på Storvorde Plejecenter kl. 14.00 – med kaffebord og samvær 9. januar: Jan Brogaard 23. januar: Niels Lassen 6. februar: Jan Brogaard 27. februar: Niels Lassen

6. marts: Niels Lassen 20. marts: Jan Brogaard 10. april: Niels Lassen 24. april: Jan Brogaard

7


DET SKER... Onsdag 16. januar kl. 19 i Sognegården, Storvorde:

Onsdag 6. februar kl. 19 i Sognegården, Storvorde:

HUMOR, LIVSMOD & KRISTENDOM

Første temaaften om forbudt kærlighed

Foredrag med forfatter og filosof John Engelbrecht. ENTRÉ: 50 KRONER, INKLUSIV KAFFEBORD.

- EN KÆRLIGHEDSHISTORIE FRA 2. VERDENSKRIG

Filmaften

Om humor som åndens solskin og kristendommen som redningsbæltet, der giver opdrift på livets hav. Om humor som en elastik af solidaritet og tilgivelse. Selv om livet ikke er lutter lagkage, så er livsglæden sorgløs klar. Sigtet med foredraget er at vise de rige muligheder, der med udgangspunkt i positiv tænkning og evangeliets glædes- budskab kan ændre mismod til livsmod. Poesiens og troens billedsprog kan være med til at skabe en ny fordybelseskultur, så vi opdager håbet og visdommen i hverdagen. Om livsglædens nødvendighed, om livsmod og langsomhed. Kom og få fornyet og forynget dit livssyn. Kom og få ideer til et mere kreativt og farverigt liv. Om fordybelsens nødvendighed og poetiske ord om sorg og smerte, om smil og lykke.

Vi skal se en dansk film om ulykkelig kærlighed mellem en dansk kvinde og en tysk soldat. Efter filmen er der mulighed for en forfriskning og en snak om filmen og emnet.

Onsdag 13. februar kl. 19 i Sognegården, Storvorde: Foredrag ved Inge Pedersen Anden temaaften om forbudt kærlighed Under tyskernes besættelse af Danmark 1940 – 45, indledte Inges mor en stormende forelskelse i en tysk soldat. Forældrene hjalp deres datter med at tage ansvar for egen handling, så hun ikke skulle ende med at få samme grufulde skæbne, som andre piger i hendes sted fik. Efterfølgende er der debat med udgangspunkt i fortællingen. Entré: 50 kroner – for både filmaften og foredrag!

8


Tirsdag 5. marts kl. 19 i Sognegården, Storvorde:

Torsdag 11. april kl. 19 i Sognegården, Storvorde:

KRISTENDOMMEN IFØLGE KHADER

havfruemorderens datter

Foredrag med fhv. MF Naser Khader. ENTRÉ: 50 KRONER, INKLUSIV KAFFEBORD.

Foredrag med skuespiller Cecilie Zwick Nash ENTRÉ: 50 KRONER, EFTER FOREDRAGET BYDER VI PÅ ET LET TRAKTEMENT

Naser Khader er muslim og ”kulturkristen”. Dette har gjort at han en gang blev opfordret af sognepræst Søren Krarup til at blive døbt af ham. Foredraget giver indsigt i den lange rejse ind i kristendommen, som har ført Naser Khader ind i afkrogene på danskernes egne forståelse og relation til den lutherske-evangeliske kristendoms indflydelse på hvor fantastisk et land Danmark er - set med en muslims øjne.

Engang var der et land som blev forarget og forbløffet, da landets og dens hovedstads yndigste attraktion mistede sit hoved. Der blev indledt en drabsefterforskning, men fra officielt hold har man ikke opklaret ”Havfruemordet”. Derimod tilstod kunstneren Jørgen Nash mordet. Jørgen Nash’ begrundelse var: ”Et lykkeligt mord”, og videre: ”...for hvor mange har held til at få et nyt hoved?”

Tag med på rejsen - som kan give en bredere forståelse på, hvor stolte vi egentlige kan være af os selv.

Men tilværelsen hos familien Nash var andet og mere end en kunstnerhappening. F. eks. et fantastisk, kreativt og varmt hjem i Sverige Drakabygget. Nu, mange år efter hendes far savede havfruens hoved af, kommer ”havfruemorderens datter” skuespiller Cecilie Zwick Nash (kendt bl. a. fra DR’s dramaserie ”Bryggeren”) til Sognegården og fortæller om en barndom med to produktive kunstneriske forældre. Det bliver en aften med erindringer fortalt gennem Poul Halbergs musik og lidt dans.

9


Døbte i pastoratets kirker

Alma Verwohlt Lorasch Seimann, datter af Camilla Verwohlt Justesen og Johan Lorasch Seiman, Gudumholm den 25. august 2012.

Emilie Arendrup, datter af Kristine og Henrik Arendrup, Gudumholm kirke den 2. september 2012.

Valdemar Grønhøj Christensen, søn af Camilla Lindholm Christensen og Jesper Grønhøj, Gudumholm den 25. august 2012 Robert Grey Lajgaard, søn af Trine Grey og Flemming Lajgaard Jensen, Gudum kirke den 30. september 2012. Josefine Bak Villadsen, datter af Hanne Bak Villadsen og Jesper Bak Villadsen, Lillevorde kirke den 18. november 2012.

Andreas Gunnar Lund, søn af Angela Laverne Smith og Jakob Lund, Gudumholm den 22. september, hvor der samtidig var bryllup.

Nia Skøtt Lauritsen, søn af Sanne og Dennis Skøtt Lauritsen, Gudumholm kirke den 3. november 2012.

Sara Høyer Kold, datter af Aninguak Malene Kold og Ulrik Kold, Gudumholm den 23. september 2012 10


Kirkelig vejledning Sognepræst Jan Brogaard:

Graver i Gudum og Lillevorde: Erik Bloch, Gudum Bygade 15, 9280 Storvorde. Tlf. 98 33 36 18. Mandag er fridag.

Gudum Bygade 6, Gudum, 9280 Storvorde. Tlf. 98 33 31 57. Mobil: 20 33 41 57. Træffes bedst på kontoret mandag til torsdag kl. 11-12. Lørdag efter aftale. Fredag er fridag. E-mail: jabr@km.dk

Graver i Gudumholm:

Kjeld Nielsen, Romdrupvej 101, 9270 Klarup. Tlf. 20 70 31 57. Mandag er fridag.

Dåb:

Sognepræsten kontaktes for at aftale dåbsdato og kirke og tid for en samtale ude hos jer. Ud over barnets navn skal præsten have navn på 2-5 faddere.

Organist:

Lorenz Marinescu, 26 91 47 23. Mandag er fridag.

Navngivning/dåb

Kirkesanger:

kal ske inden 6 måneder efter fødslen. Se om den nye navnelov på www.personregistrering. Her kan hentes alt om de nye regler samt blanketter til brug ved navngivelse eller navneændring.

Marlene Kramer Tlf. 51 60 01 41

Gudum kirke:

Fra 12. årh. 110 siddepladser. Kirkeværge Svend Bendsen Gudumholmvej 14. Tlf. 98 31 68 18

Vielse:

Aftal en dato med præsten. Inden vielsen skal der udstedes en prøvelsesattest på borgmesterkontoret. Denne attest kan tidligst udstedes 4 måneder før vielsen. Man medbringer fødsels- og dåbsattest m.m.

Lillevorde kirke:

Fra 12. årh. 80 siddepladser. Formand Rasmus Thomsen, Lillevorde Kær 11, 9280 Storvorde. Tlf. 98 31 65 32. Kirkeværge Jannie Jønsson Køltoften 6 Tlf. 98 31 64 15

Begravelse/bisættelse:

Dag og klokkeslet aftales først med den præst, der skal foretage handlingen.

Kirkebil:

Ring til sognepræsten, som vil være Dem behjælpelig.

Gudumholm kirke:

Fra 1909. 200 siddepladser. Formand Anne Steenberg, Aagade 6, 9280 Storvorde. Tlf. 98 31 60 20. Kirkeværge Birgit Bendsen Gudumholmvej 14. Tlf. 98 31 68 18

Ferie og fridage:

Oplyses på telefonsvarer, hvor der henvises til Sognepræst Niels Chr. Scheel Lassen, Storvorde, tlf. 98 31 84 70 Ansvarshavende redaktør: Sognepræsten.

Kasserer for

Kirkebil: tlf.

Gudum-Lillevorde-Gudumholm:

Ekstern kasserer Mogens Kaiser, Bouet Møllevej 16, 9400 Nørresundby. Tlf. 99 30 16 16.

98 10 10 10

PASTORATETS HJEMMESIDE: www.gglsogn.dk 11


Gudstjenesteliste for Gudum - Gudumholm - Lillevorde Søndag den 9. december, Anden søndag i advent Søndag den 16. december, Tredje søndag i advent Søndag den 23. december, Fjerde søndag i advent

10.30 9.00 10.30

Gudum Lillevorde* Gudumholm**

Juleaften: Lillevorde 14.00, Gudumholm 15.00 og Gudum 16.00 10.30 Gudumholm 10.30 Gudum 9.00 Lillevorde* 15.00 Gudum 10.30 Gudumholm 9.00 Lillevorde* 10.30 Gudum 10.30 Gudumholm 9.00 Lillevorde* 10.30 Gudumholm*** 10.30 Gudum 10.30 Lillevorde 10.30 Gudumholm 10.30 Gudum 10.30 Lillevorde* 10.30 Gudumholm 19.00 Gudum**** 9.00 Lillevorde* 10.30 Gudumholm 10.30 Gudum 10.30 Gudumholm Østhimmerlands Folkeblad • 98 33 10 24

Juledag Anden juledag Julesøndag Nytårsdag Søndag den 6. januar, Helligtrekongers søndag Søndag den 13. januar, 1. s. e. HTK Søndag den 20. januar, Sidste s. e. HTK Søndag den 27. januar, Septuagesima Søndag den 3. februar, Seksagesima Søndag den 10. februar – FASTELAVNSFEST Søndag den 17. februar, 1. s. i fasten Søndag den 24. februar, 2. s. i fasten Søndag den 3. marts, 3. s. i fasten Søndag den 10. marts, Midfaste Søndag den 17. marts, Mariæ bebudelsesdag Søndag den 24. marts, Palmesøndag Torsdag den 28. marts, Skærtorsdag Fredag den 29. marts, Langfredag Søndag den 31. marts, Påskedag Mandag den 1. april, 2. påskedag Søndag den 7. april, 1. s. e. påske * Niels Chr. Scheel Lassen **Børnegudstjeneste. ***Fastelavnsfest i kirken og på skolen ****Nadvergudstjeneste med spisning 12


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.