Page 1

ochsle Deutsches Weininstituts lĂŚsebog om tysk vin

At rejse er at nyde Alle tyske vinomrĂĽder i overblik

Aktive vinoplevelser

Tips til sporty vinferie

Viden om vin Alt der er vĂŚrd at vide fra dyrkning til serveringstemperatur


I virkeligheden føler jeg dyb ydmyghed i betragtning af Rieslings storhed og det arbejde utallige generationer af vinbønder har gjort for at åbenbare dette for os. David Schildknecht, The Wine Advocate, USA

I dag er tysk vin populært i mit land, som overalt i verden. Især Riesling, som selv i Italien betragtes som den fineste og mest langlivede hvidvin i verden. Gian Luca Mazella, Vinjournalist, Rom

Vin er nattergalen blandt drikke. Voltaire

Vin er poesi i flasker. Robert Louis Stevenson


Tyske vine er præcis de modsatte af de vine der produceres i Amerika…Tak Gud for tyske vine ! Paul Grieco, Restaurant Hearth, New York

Med sin forfriskende syre og sin intensive, stringente stil passer tyske vine – især den enestående Riesling og den delikate Spätburgunder – ganske vindunderligt og lækkert til de mest forskelligartede spiser. Jeannie Cho Lee, MW, Hongkong

Kurt Tucholsky

De tyske vine og vinbønderne bag dem, har chancen for at excellere med en forbløffende variation af stilarter som kun de er i stand til at frembringe. Jancis Robinson, Oxford Vinlexikon.

kan kærtegne vin.

Ærgeligt at man ikke

II Tyskland er der sket et mirakel. For en generation siden var der gode tyske vine, men man måtte lede grundigt for at finde et par stykker. I dag findes de i dybden og bredden i ethvert prisleje. Stuart Pigott, engelsk forfatter og vinkritiker.


Impressum UDGIVEr Deutsches Weininstitut GmbH Gutenbergplatz 3-5 55116 Mainz www.deutscheweine.de TEKSTREDAKTION www.genuesslich.com TILRETTELÆGGELSE www.conceptfrankfurt.de OVERSÆTTELSE Tysk Vinkontor, www.tyskvinkontor.dk TRYK www.kunze-und-partner.de FØRSTE OPLAG på dansk 2012 Om Titlen: Hvad der gemmer sig bag begrebet Öchsle, kan du læse om på side 58.


INDHOLD

Indhold Velkommen i Vinlandet Tyskland

6

12

Tysklands vinhistorie i tidsbilleder

17

Alle vindruesorter i overblik

22 Vinens biografi

50 Etiketten

Tyske vinområder

betyder 52 Vinarbejde

56 60 Tyskland bobler

Aktive vinoplevelser

62

66

For at nyde må man yde

vin og 70 Tysk internationalt køkken

36 5


35 6

V e lko m m e n i V inland e t T y s kland

Velkommen i Tids책nd dengang og nu: Weingut Lubentiushof i Niederfell, Mosel


V e lko m m e n i V inland e t T y s kland

Vinlandet Tyskland

36 7


V e lko m m e n i V inland e t T y s kland

1_

2_

3_

5_

6_

4_

6_

1_ Weingut Schloss Wackerbarth, Radebeul, Sachsen 2_ Winzerkeller Sommerach, Sommerach, Franken 3_ Vinothek Divino, Nordheim, Franken 4_ Weingut am Stein, Würzburg, Franken 5_ Weingut Horcher, Kallstadt, Pfalz 6_ Weingut Carl Koch Erben, Oppenheim, Rheinhessen 7_ Weingut Julius, Gundheim, Rheinhessen 8_ Weingut Meintzinger, Frickenhausen, Franken 9_ Weingut Rebhof, Nonnenhorn, Württemberg 8_

7_

Foto 2, 3, 4, 8 und 9: Dieter Leistner, © LWG, Veitshöchheim Foto 6: Dieter Leistner Foto 7: © Raum + Architektur Christiane Jeromin

35 8

9_


V e lko m m e n i V inland e t T y s kland

For 200 år siden havde vinbønderne i Tyskland det ikke let. Under en tur på Rhinen skrev den verdensrejsende Georg Forster – han havde sejlet rundt om jorden med Kaptajn Cook – om de tyske vinbønder: ”Seks år klarer han sig kummerligt eller anticiperer salgsprisen på den længe ventede lykkelige vinhøst, der en gang hvert syvende eller ottende år indtræffer. Og er vinen nu endelig drikbar og til stede i mængde, så lever han en tid højt på udbyttet, og er året efter en tigger som førhen.“ Ansichten vom Niederrhein, 1790, Kap. I

Det er heldigvis længe siden. I dag ser virkeligheden anderledes ud.

Moderne Dynamik

Ny nydelseskultur, nye vine

I de sidste 30 år har den tyske vinscene været præget af en tiltagende dynamik. Indtil 1980’erne var fodbold og biler ”Made in Germany” to væsentlige ting, som selv de mest kritiske tyskere var overbeviste om. Siden da har den tyske vin erobret sig et ligeværdigt image. Man må nemlig vide at i Tyskland, nød kun vin af ikke-tysk oprindelse, som Frankrig og Italien, liebhavernes respekt. At Rheingau Riesling engang var dyrere end mange Bordeauxvine var gået i glemmebogen.

Hvad er der sket? I Tyskland udviklede der sig i 1980’erne en voksende interesse for det finere køkken – især efter fransk og italiensk forbillede, mens gourmettidsskrifter forkyndte læren med tørre vine til maden. I de italienske og franske restauranter i Tyskland fantes et stort udbud af vine fra disse lande. Tyske vine havde på den tid ofte restsødme. ”For sød” mente de fleste kendere. Ikke mærkeligt at de indfødte vine ikke kunne erobre en plads ved de fine spiseborde. Dertil kom: I de klassiske vinbarer (Weinstuben), var maden for det meste en biting, da man ifølge tysk sædvane gerne åbnede en flaske vin i selskab med gode venner – uden nødvendigvis at servere en menu til. Derfor har der ikke etableret sig klassiske madkombinationer til de tyske vine.

I dag er vine fra de tyske vinregioner igen en selvfølge på vinkortene i topgastronomien. Succes ved nationale og internationale konkurrencer sørger for stor opmærksomhed, og enhver boghandel har bøger og guider til tyske vine. I TV’s madprogrammer anbefaler kyndige sommeliers tyske vine. Samtidig er ferie hos vinbonden blevet populært i en tid, hvor tyskerne under alle omstændigheder gerne ferierer i deres eget land. Vinområderne har derfor også erkendt det turistmæssige potentiale i deres landskaber og produkter.

Siden da har meget ændret sig: På ferierejser har Tyskerne lært hvor tæt vin hører til mediterran livsstil og madkultur, og som i Frankrig og i Italien, vil tyskerne også nyde vin til måltidet. Vinbønderne gærer derfor oftere deres vine helt ud, uden restsødme.

Mange vinbønder grinede af pionererne i starten. Med en yngre genration af kokke, dannedes et forfinet regionalt køkken med tilhørende tørre vine. Siden 90’erne boomer madprogrammer i TV: Cocooning - livet i et hyggeligt indrettet hjem, hvortil hører et designerkøkken, hvor man kan lave mad sammen med vennerne – har været moderne i årevis. Tysk vin er en del af denne nye livsstil. Vækket af tornerosesøvnen

Via det gentagne genrationsskifte har vinene, men også deres fremtræden ændret sig. Unge, veluddannede tyske vinmagere af begge køn, har set sig om i verden og samlet erfaringer i Frankrig, Californien, Australien og andre steder. Mange kom hjem og startede med at rydde ud i kælderen. Moderne rustfri ståltanke og barriques blev anskaffet. Igennem grøn høst (udtynding af umodne druer, for at koncentrere vinstokkens kraft i de færre tilbageværende druer), bliver udbyttet sænket. Ikke sjældent ser far og bedstefar med skepsis på, hvordan de unge fjerner sunde druer i vinmarken! Men vinene viste sig i nyere og bedre kvalitet.

36 9


35 10

V e lko m m e n i V inland e t T y s kland

Mange unge vinbønder af begge køn, omstillede fuldstændigt sortimentet, plantede nye sorter, fik designet nye etiketter og præsenterede deres vine i smarte nye præsentationslokaler kaldet vinoteker. Enighed gør stærk

Også de tyske kooperativer har udviklet sig særdeles dynamisk i de senere år. Der er blevet investeret stort i kvalitetsstyring, som i dag betaler sig tilbage og kan smages i vinen. Det kan man i særlig grad overbevise sig om der hvor kooperativerne har den største udbredelse og betydning, i Baden og Württemberg. I hele Tyskland tegner kooperativerne sig i øvrigt for en tredjedel af det tyske vinmarksareal. Nye vinbønder har overtaget

Det nye fingeraftryk kan man aflæse i mange vine. Den gamle Weissherbst har forvandlet sig til Blanc de Noirs, som fremstilles af blå druer der presses og vinificeres som hvidvin, og straks vandt forbrugernes hjerter. Barriquevine der engang blev dumpet af de officielle prøvemyndigheder på grund af manglende typicitet, har nu fundet deres faste plads i sortimentet hos næsten alle producenter. Dynamikken lader sig også aflæse i det voksende segment af vine fra økologiske avlere. Hvor vinentusiasterne for 20-30 år siden grinede af pionererne blandt økovinbønder, er det i dag mange gange topproducenterne, der har økologisk certificering.

u? d e st Vid

I monarkier går tronen i arv. Anderledes er det for den tyske Vindronning, der hvert år vælges af en stor fagjury. Kandidaterne er de 13 vindronninger der har vundet titlen i hvert vindistrikt, de såkaldte ”Anbaugebiete”. Kåret bliver den, der med kompetence, stil og humor bedst kan præsentere og formidle tysk vin, også på andre sprog end tysk. Den tyske Vindronning repræsenterer nemlig i sin et årige tjenesteperiode den hjemlige vin ved arrangementer i mange lande fra Canada til Japan. Siden 1949 organiserer Det Tyske Vininstitut valget af Vindronningen. Ved officielle funktioner bærer Vindronningen stadig en krone, men det gamle folkedragt-look tilhører fortiden. Tyske vindronninger er præget af tiden, veluddanede, unge fagfolk med talent for at begejstre andre for tysk vin.

Hvordan bliver man vinav ler ? Det skønneste erhverv i verden ? - Vinbonde naturligvis ! Det beviser talrige prominente og kendte personer, der på et tidspunkt fuldfører en livsdrøm og køber en vingård. Det er dog ikke nok til at fremstille gode vine, for det mangfoldige vinavlerhåndværk må man først lære. For øvrigt er antallet af kvindelige vinbønder vokset igennem mange år. Faget er ikke længere et mandedomæne! Tyske vinavlerskoler, forskningscentre og læreanstalter har et særdeles godt ry internationalt. På mange vingårde, verden rundt, findes dimittender fra Geisenheim i Rheingau. Et andet kendt uddannelsessted er Heilbronn, begge er højere læreanstalter. Fagskolerne i Bingen, Kaiserslautern og Ludwigshafen og Landbrugsskolen i Neustadt an der Weinstrasse udbyder studier i vnavl og ønologi.

Gode vine bliver til i hovedet En vinbonde i Tyskland er i dag et multitalent. Landmand og druavler, geolog, biolog og mekaniker, meteorolog, ønolog, vinmager, marketingekspert, kvalitetsmanager, jurist, entertainer og i dag også specialist i miljø – alt i en person. Sådan en vinbonde ved præcis hvilken vin han vil lave. Meget bestemmer naturen, men intet er overladt til tilfældigheder. Sin viden har vinbonden ofte udbygget via praktikophold i andre lande. Allerede i studietiden plejer de kommende vinavlere deres netværk og udveksler erfaringer, og sammenligner de hjemlige vine med vine fra andre vinområder. Vinsmagning er en naturlig del af samværet. Dette blik ud i verden udvider horisonten og skærper konkurrencen og kvalitetsbevidstheden i forhold til andre vinområder.

Gode forbindelser Efter uddannelsen forbliver man i forbindelse. Det viser de talrige grupperinger, hvori især unge vinavlere udvikler og markedsfører deres vine i samarbejde. En af de første sammenslutninger var ”die Leiwener Jungwinzer”, der ikke mere er så unge. Også ”die Fünf Freunde” i Sydpfalz fik meget opmærksomhed i medierne; deres vine blev og bliver fortsat værdsat af kendere. Andre grupperinger er f.eks. ”Message in a Bottle”, ”Junge Schwaben”, ”Next Gene-


V e lko m m e n i V inland e t T y s kland

ration” eller Südpfalz Connexion”. Mange af grupperingerne skaber en vin sammen, eller en vintype, som ”Rheingauer Leichtsinn”, en sommerfrisk perlende vin, eller de fokuserer på en speciel druesort, som f.eks. ”Frank & Frei”, der har givet Müller Thurgau et nyt image i Franken. Under mottoet ”Generation Riesling” sørger unge vinavlere af begge køn fra alle vinområder

for furore. De præsenterer de nye årgange sammen på messer, og giver vinene fra de tyske vindistrikter et moderne, ungt ansigt. www.generation-riesling.de

Vinårets højdepunkt; vinhøsten

Måling af modenhed med refraktometer

Under gæringen omrøres masken

Smagning af den nye årgang

Facebook, T wit ter & Co. For længst er de tyske vinbønder også aktive i de sociale netværk, som Facebook, Twitter & Co. Der findes desuden en lang række vinblogs og fora, hvor ligesindede kan udveksle meninger om tyske vine. De elektroniske medier bliver stadigt vigtigere for kommunikationen og anbefalingerne omkring tysk vin.

36 11


T y s kland s V inhi s to r i e

Tysklands Vinhistorie i tidsbilleder

Før Romerne

Romerne Med erobringen af Germanien, kom vinplanten til Mosel og senere til Rhinen. Mosel er Tysklands ældste vindistrikt (Anbaugebiet på tysk), Trier var under navnet Augusta Treverorum hovedstad i det Vestromerske Rige. Talrige udgravninger af vinkælderanlæg (F.eks. Piesport, Brauneberg, Erden) dokumenterer den udbredte vinkultur i Moseldalen.

du ? ste Vid

Den ældste vinkælder i Tyskland er den i ”Vereinigten Hospizien“ i Trier, den er bygget i år 330.

Ca. år 371 efter vor tidsregning.

De gamle germanere drak mjød, en vin baseret på honning. Langt fra vinens smag, men dog med alkohol! Den berusede effekt kendte og udnyttede germanerne selvom de nok ikke forstod fænomenet helt.

Fra år 50 f.v.t.

Før år 50 før vores tidsregning

35 12

”Vær hilset Mosella“

Den romerske konsul og digter Decimius Magnus Ausonius beskriver Mosel og de stejle vinmarker i 483 heksametre (romerske vers). Romerne transporterede vin per skib. Det berømte ”Neumagener Weinschiff“, gravmæle for en vinhandler fra det 3. århundrede, kan ses i ”Rheinische Landesmuseum“ i Trier – og turister kan i Neumagen-Dhron booke en seljtur på en 18 meter lang kopi!


T y s kland s V inhi s to r i e

u? te d iV ds Verdens ældste vin, der stadig er flydende, findes i det Historiske Museum i Pfalz, i Speyer. Glasflasken med sit gullige indhold blev i 1867 fundet i en grav fra det tidlige 4. århundrede.

Herskeren over Frankerriget fremmede vinavlen, som især blev drevet i klostrene. Han skal fra sit vinterkvarter, ”der Pfalz“ i Ingelheim have bemærket egnetheden af den overforliggende Rhinside til vinavl, fordi han kunne se at sneen smeltede der før andre steder. Ydermere står han som grundlægger af fænomenet ”Strausswirtshaft“ en særlig udskænkningstradition, hvor vinbønderne må drive værtshuse/ krovirksomhed i begrænset omfang. Alene rigs- og kongeklosteret Lorsch ved Hessische Bergstrasse skal have haft omkring 900 vinmarker omkring år 850.

Klostergrundlæggelser som Kloster Eberbach i Rheingau af cistersienserne, og Benediktinerabbediet St. Hildegard ved Bingen, eller Augustinerklosteret Marienthal ved Ahr (1137) var og er, af stor betydning for vinavlen. Munkene anlagde talrige vinmarker. Mange vinmarksnavne erindrer den dag i dag om, at kirken ejede disse vinmarker: Prälat, Kirchenstück, Domdechaney, Abtsberg, Domprobst,

17. – 18. århundrede

Karl den Store

Fra 1100

Omkring år 800

Munke, nonner, kirkefyrster

*

* Konge

Et tegn på storhed

Aldrig var arealet med vin i Tyskland større end før trediveårskrigen (1618-1648). Men efter krigen lå mange marker ødelagte og udyrkede hen. Trods dette må herskerne have haft en svaghed for at vise sig frem. Hvordan skal man ellers forklare det berømte ”Heidelberger Riesenfass“? Fadet fra 1751 kan rumme omkring 220.000 liter vin, men har kun været fyldt op tre gange. Turister kan stadig beundre fadet ved et besøg.

36 13


T y s kland s V inhi s to r i e

Spätleseridderen

Opdagelsen af Spätlesen var et tilfælde: Da ridder-sendebuddet med tilladelse fra Fyrstehoffet i Fulda, til at påbegynde høsten, var 14 dage forsinket i sin ankomst til munkene på Johannisberg i Rheingau, kunne høsten først begynde efter at druerne var angrebet af (ædel) –råd. ”Sådan en vin har jeg dog aldrig før haft i min mund“, sagde kældermesteren med forundring. Hvorfor budet var forsinket er stadig uafklaret. Men det står klart at Spätlese frem til i dag er en af de vigtigste tyske vintyper. For øvrigt går også betegnelsen Kabinett tilbage til munkene. De lagrede deres bedste vine i en del af kælderen som de kaldte ”Cabinet“.

År 1787

Stedet hvor Eiswein blev opfundet er Dromersheim, en bydel i Bingen am Rhein. Formodentlig blev Tysklands første Eiswein høstet den 11. Februar 1830 af druer fra årgang 1829. Vinbønderne havde ikke høstet druerne på grund af deres dårlige modning, og ville så plukke dem i løbet af vinteren for at bruge dem til kvægfoder. Derved opdagede vinbønderne, at de frosne druer gav en særdeles sødmefuld, aromatisk saft med høj koncentration af sukker og smagsstoffer fra sig. De pressede druerne og lavede vin, og Eiswein var født.

Kurfyrst Clemens Wenzelaus Von Sachsen

Som Kurfyrste og Ærkebiskop af Trier, har han præget vinområdet Mosel afgørende. Han formåede nemlig at iværksætte at man på syv år erstattede alle ”dårligere“ vinsorter med Rieslingdruer, for at forbedre kvaliteten. Sådan opstod et af de største Riesling-vinområder i verden.

*

* Nå, det går nok!

År 1868

År 1830

Eisweins fødsel

År 1775

14

Enighed gør stærk

Under navnet ”Winzer Verein zu Mayschoss“ grundlagde 18 vinbønder fra Ahr, det første tyske vinkooperativ. Kooperativer findes der i dag i alle tyske vinområder. De driver omkring 1/3 af det tyske areal med druer. Størst betydning har de i Württemberg og Baden, hvor der er mange deltidsvinbønder.


T y s kland s V inhi s to r i e

Vinrodlusen angriber

Skadedyret, der er indslæbt fra Nordamerika, har sørget for krise i vinavlen overalt i Europa. I Frankrig blev store dele af vinarealet ødelagt allerede i 1865, så dukkede vinrodlusen op ved Bonn, i Sachsen, Baden og ved Mosel. De fortvivlede vinbønder forsøgte at bekæmpe vindræberen med petroleum og andre midler. Først i 1872 fastslog man at de amerikanske vinstokke var resistente. Siden da har man dyrket vin på amerikanske grundstammer i Europa. Kun ganske få vinmarker i Tyskland har ”rodægte“ vinstokke. Fuldstændig besejret er vinrodlusen dog ikke.

I n stit u t for vi n e n

År 1903

Fra år 1872

Elisabeth Gies, født Kuhn, fra Deidesfeld i Pfalz, blev i 1849 kronet til Tysk Vindronning. Dette embede er dermed præcist så gammel som Forbundsrepublikken Tyskland. I dag er den tyske Vindronning en kompetent og efterspurgt ambassadør for tysk vin igennem sin etårige tjenestetid i ind- og udland. Hun er meget undervejs: Flere hundrede aftaler står år efter år i hendes kalender.

*

* Vores vin er den bedste

Kontrol er bedre

Allerede i middelalderen blev vinsvindel straffet med dramatiske tiltag. 1471 blev en vinbonde indmuret, fordi han havde gjort sig skyldig i at blande vand i vinen. Den første kongelige forordning mod vinforfalskning stammer fra 1448. 1903 igangsatte det daværende regeringsområde Pfalz det første kontor for en ”Sagkyndig i Vinkontrol“. I dag er der vinkontrollører overalt. De overvåger produktionsbetingelserne, overholdelsen af lovgivningen, og de sensoriske kvaliteter af fad- og flaskevine. Det sker igennem stikprøver i virksomhederne, såvel som ved eftersyn af vinens mærkning, dvs. etiketterne.

År 1949

Dronning af Tyskland

Også i 1949 sker grundlæggelsen af det Tyske Vininstitut, dengang kendt under navnet ”Deutsche Weinwerbung GmbH“. DWI med hovedsæde i Mainz, som også driver hjemmesiden ”www. deutscheweine.de“. DWI forsyner forbrugerne med mange nyttige informationer om druesorter, vindistrikter, såvel som at DWI organiserer aktuelle events, og udgiver publikationer. DWI arbejder også i udlandet i en række lande, således står DWI også bag ”www.winesofgermany.com“ og ”www.tyskvinkontor.dk“.

15


D ya ss kland Etik e sttV inhi s to r i e T

Vin slår øl

Tyskerne bruger flere penge på vin end på øl, men kun slået med et mulehår. Forspringet var da for første gang 32,3 % af husholdningsbudgettet for vin mod 32,2% for øl. Men i et land hvor der drikkes meget mere øl end vin, er det dog et historisk vendepunkt. Forspringet er vokset siden da.

Med Tysklands genforening, vokser antallet af vindistrikter til 13. Nytilkomne er Sachsen og Saale-Unstrut.

År 2010

Andelen af Rødvinssorter i de tyske vinmarker er steget fra 1981 til 2006. I 2006 nåede det 36,9 %. Årsag: Ved nytilplantning foretrækker mange vinavlere Spätburgunder (Pinot Noir) og andre rødvinssorter, fordi de tyske forbrugere drikker mere og mere rødvin. Siden da er andelen af rødvinsareal dog faldet lidt.

Riesling Renæssance

Vinkulturens højdepunkter

At Riesling igen regnes som kongen af de tyske vine er ikke så længe siden. (Tyskland råder med mere end 60 % af verdensarealet, over det største areal af Riesling i verden.) Overalt i verden vokser efterspørgslen efter Tysk Riesling, en udvikling der går hånd i hånd med et skifte mod kvalitetsbevidsthed og nye forbrugervaner. Flere og flere tyske vinbønder satser på Riesling.

Siden 2010 har Deutsches Weininstitut udnævnt ”Vinkulturens Højdepunkter“. Lokaliteter som på betydningsfuld måde dokumenterer vinavlens historie og traditioner. Dertil hører gamle vinmarksanlæg, vindyrkningsmuseer, såvel som historiske vinerianlæg, eller traditionsrige vinavlssamfund.

janssen-illustration.de

N u e r vi opp e p å 1 3

År 1995

År 1990

År 2001

Vinloven fra 1971 fastlagde grundlaget for tysk vinavl, som den præsenterer sig den dag i dag. Vindistrikterne, Lagen (mark) og Grosslagen (områder) er stort set gældende den dag i dag. Siden da er der tilstødt klart definerede kvalitetsbetegnelser som ”Qualitätswein“ og ”Prädikatswein“. Grundlaget for loven var den fælles markedsorganisation for vinområdet i EU.

R ø dvi n sboo m

År 2006

En lov træder i kraft

År 1971

16


Rød druesort

Hvid druesort

Scheurebe

Gutedel

Dornfelder

Lemberger

Grauburgunder

Regent

SPÄTburgunder

Kerner

Müller-Thurgau

Trollinger

BACCHUS

Silvaner

RIESLING

Schwarzriesling

Weißburgunder

Gewürztraminer

Druesorter

17


Druesorter

RIESLING Den uanfægtede konge

18

Bare det at snuse til Riesling er en stor fornøjelse. Æble-, citrus-, fersken- eller abrikosaromaer stiger op i næsen. Disse klare frugtige aromaer i forbindelse med en enestående frugtsyrebalance gør Riesling til en af de helt store vinsorter i verden. I de senere år har Riesling gennemlevet en veritabel renæssance. Frem til begyndelsen af det 19. århundrede var tyske Riesling vine blandt de dyreste vine i verden, og man kan med med roligt tale om Tyskland som Rieslings hjemland: Immer vel står over 22.000 Hektar, omkring 60 % af alle Riesling planter i hele verden på tyske vinmarker. De to største Riesling-vindistrikter i verden er Pfalz og Mosel i Tyskland. Et af de første bevarede dokumenter, hvor Riesling-dyrkning omtales i Tyskland, er en regning fra Russelsheim, fra 13. marts 1435 til ”Grafen von Katzenelnbogen” på ”seczreben riesslingen in die wingarten”. Igennem den klosterdrevne vinavl, har sorten sat videre vinkulturelle fodspor. Efter Johannisberg i Rheingau, den ældste eksisterende Rieslingvinmark i verden, er det gængse sortsnavn ”Johannisberg Riesling” kendt. Riesling bredte sig hurtigt i de tyske vindistrikter, især i floddalene, der passer Riesling særligt godt, på grund af det særlige mikro-

klima der. Også i andre lande, verden rundt, blev Riesling plantet, ikke mindst takket være tyske indvandrere, f.eks. i Australien, New Zealand og USA. En Rieslings karakter hænger som ved få andre druesorter sammen med jordbunden som den vokser på. Kraftig muldet jord (Lehm), fremmer et citrusagtigt præg. Sandsten (Bundtsandstein) bringer abrikosaromaerne frem, og skifferjord, sørger for en prægnant mineralsk note, som minder om flintesten. Riesling udvikler sig og aldres vidunderligt. Som modne vine får de ofte en ædel såkaldt petroleumsnote, der giver kendere en stor nydelsesoplevelse. En stor vinsort som Riesling kan spille sine styrker ud på mange måder; Som Winzersekt, dvs. klassisk mousserende vin, som let Kabinettvin, som ædel Spätlese eller kostbar Eiswein. Uanset om vinen er tørt, halvtørt eller ædelsødt vinificeret. Riesling er i sin mangfoldighed vidunderligt forfriskende og passer som måltidsledsager særligt godt til fisk og fjerkræretter med lyse saucer eller grøntbaserede retter. I den halvtørre variant er den ideel som ledsager til det asiatiske køkken. De søde kostligheder, Beerenauslesen og Trockenbeerenauslesen er usammenligneligt overordentligt holdbare, delikate vine, der har

et til fælles: Gennem ædelt råd (Botrytis) tilføres Rieslingaromaerne en yderligere fuldkommenhed. Riesling egner sig ganske særligt til disse fyldige specialiteter, da den modner langsomt og sent, og den ædle råd kan derfor angribe druerne med stor elegance. Når efterårsvejret så spiller med, og det hverken bliver for koldt eller for tørt, så står intet mere i vejen for den ædelsøde fornøjelse. Den vineliksir der kommer ud af disse håndhøstede og selekterede druer, byder på koncentrerede aromaer, med strålende rieslingsyre. Aromaer af tørrede frugter, honning, moden annanas og gule ferskner stiger op i næsen. Disse vine er vidunderlige til aperitif eller en herlig partner til frugtdessert eller kraftig ost. Eiswein giver også løfter om Riesling-nydelse. Eiswein er koncentrerede, fornemme dråber, med fantastisk elegant syre, strålende frugtaromaer og en druesødme, som giver mostvægte indtil 250 Öchsle. Ikke mærkeligt at Riesling Eiswein regnes som vinverdenens kostbareste klenodier.


Druesorter

Den hippe røde

Spätburgunder/PINOT NOIR Spätburgunder eller Pinot Noir (Tyske vinbønder må selv bestemme om de bruger det tyske eller det internationale navn) er uden tvivl den bedste rødvinssort i Tyskland. Den føler sig kun godt tilpas på de bedste vinmarker (Lagen). Her udvikles den karakteristiske komplekse kirsebæraroma, sarte noter af røg og mandler, og yderligere fine nuancerede aromaer af røde frugter.

Tyskland har med et areal på mere end 11.000 Hektar det tredjestørste areal af Pinot Noir blandt vindyrkende lande, efter Frankrig og USA. Imens Riesling, Tysklands vigtigste hvidvinssort, går fra succes til succes i hele verden, er den vigtigste rødvinssort endnu kun kendt af insidere udenfor Tyskland. Da efterspørgslen efter tysk Spätburgunder fortsat er høj og stabil på hjemmemarkedet, bliver vinene kun eksporteret i lille omfang. I udlandet er selv vinkendere ofte overraskede når de hører at der i Tyskland dyrkes mere Pinot Noir end i Australien, New Zealand og Østrig tilsammen. Pinot Noir tilhører de vinsorter, der har været dyrket i meget lang tid. Man siger at det var Kong Karl den 3., med tilnavnet ”Den Tykke” fra Karolinger-slægten, som bragte den til

Bodensee-området i Sydtyskland omkring år 884. Herfra bredte den sig i de følgende århundreder nordpå. Pinot Noir stiller store krav til klima og jordbund. For denne, en af de bedste rødvinsrepræsentater overhovedet, er kun de bedste vinmarker (Lagen) gode nok. Som en såkaldet ”Cool Climate” druesort er Pinot Noir, ligesom Riesling nærmest prædestineret til at blive dyrket i Tyskland. Den i forhold til sydligere dyrkningsområder tydeligt længere vegetationsperiode, sørger på Tysklands nordlige breddegrader for, at denne sort kan udtrykke sine individuelle terroirpræg (den jordbund og det klima den har vokset i). Det er det der gør den så spændende for vinliebhavere. Spätburgunder fra tyske vindistrikter, kan ikke forveksles med Pinot Noir fra andre lande, og vinkenderen kan smage hvor den kommer fra. Af den fyldige, for det meste tørt udgærede, ædle rødvin, findes der to hovedvarianter: Vin lavet af supermodne druer, blød, mild garvesyre, rubinrød og filligran, og den moderne type med flere tanniner, mindre frugtsyre og kraftigere farve. En veldoseret fadlagring passer begge typer formidabelt. Hurtigt presset fra skallerne giver en ”Blanc de Noirs” Pinot Noir most, der afhængig af kontakttiden med skallerne kan falde lysrosa eller klar ud,

og som med sin pikante, men dog lette stil passer vidunderligt til en række spiser og er en herlig aperitif. Sekt af Pinot Noir bliver enten en udsøgt rød mousserende vin eller en perlende Blanc de Noirs. Baden producerer mest Pinot Noir med 5.800 Hektar. I næsten alle distrikter spiller denne ædle sort dog en rolle. Hovedrollen helt sikkert ved Ahr, hvis Pinot Noir vine også vækker international furore.

19


20

Druesorter

De vigtigste druesorter R i e s l ing 2 2 , 1 % M ü l ler T h u rg au 1 3 , 3 %

Bu r S pätg u n de r 1 1 , 1 % Dor

n f el de r 7 , 8 %

S i lva ne 5 , 1 % r

Kilde: Statistisches Bundesamt, Stand 31. 07. 2010 • © Deutsches Weininstitut GmbH

Gra % u BU RGUND E R 4 , 6 WEI S S BU RG UND E R 4 , 0 % P o rt u giese r 4 , 0 % % Kerne r 3 , 4

% T ro llin g e r 2 , 4 Schw a r zr iesling 2 ,2 % REGENT 2 ,0 % BAC CH US 1,9 % 1,7% LEMberg e r Sc heureb e 1 , 6 % GUTEDEL 1, 1% e r 0 , 8 % Gewürzt ra m in

Elbling 0,5%

Andele af det totale beplantede vinareal på 102,197 Ha samlet areal i 2010.

Weissburgunder (Pinot Blanc) er formentlig en naturlig mutation af Pinot Noir, og trives udmærket overalt hvor det er for varmt til Riesling. Let til bens, frisk og med sin harmoniske syre er den ideel til mad. Dufter og smager i retning af citrusfrugter, pærer, meloner, grønne nødder. Egner sig lige så godt som sektgrundvin, såvel som i en kraftigere version til barriquelagring og får, i top-marker, en kvalitet der gør indtryk. Graubrugunder (Pinot Gris) er formentlig også en naturlig mutation af Pinot Noir. Den søde vinvariant kaldes for Ruländer, men i dag ser man den oftest i den tørre version. En udpræget menuvin, hvis aromaer blandt andet minder om pærer, mandler, nødder og annanas. De mange stilmæssige varianter gør indtryk: Foruden den tørre, friske Grauburgunder, som giver megen fornøjelse på terrassen eller som picnicvin, og den klassiske sødmefulde Ruländer stil, findes der også fyldige barriquelagrede og ædelsøde varianter. Som Weissburgunder er Grauburgunder også velegnet til produktion af mousserende vin (sekt). Müller Thurgau, med synonymet Rivaner. I begyndelsen af det 20. århundrede frambragte professor Hermann Müller fra Thurgau i Schweiz denne druesort i Geisenheim. Længe mente man at det var en krydsning af Riesling og Silvaner (deraf navnet Rivaner). Dette er dog for nogle år siden blevet ændret efter genanalyser. De rigtige forældre er Riesling og Madeleine Royale. Vintypen er ukompliceret, let tilgængelig, mild syre, fin frugt med typisk muscat-aroma. Den næst mest udbredte druesort i Tyskland, er tidligt moden og frembringer friske sommervine, der passer til enhver lejlighed og som også begejstrer som duftende, charmerende, perlende vine. Silvaner Stammer fra en naturlig krydsning af Traminer og Østerreichisch Weiss, og er en af de ældste vinsorter. 1659 blev den for første gang dokumenteret dyrket, og det i Castell, Franken. Franken har i dag den højeste Silvanerandel af de tyske vindistrikter, men det absolut største areal med Silvaner i hele verden, findes i Rheinhessen. Den udtrykker sit terroir næsten lige så godt som Riesling. Aromaerne minder ofte om blomster og planter, eller meloner, mirabeller og æbler. Med sin sarte jordprægede og frugtige aromaer og sin milde syre, er Silvaner en formidabel Menuvin, klassisk til asparges. Men prøv den også engang til fisk. Dornfelder Druesorten fremkom i 1950’erne. Skaberen var August Herold, en forsker fra Weinsberg. Dornfelder frembringer i dag en af de mest populære rødvine i Tyskland. Den let tilgængelige vin er præget af kirsebær og andre bæraromaer, f.eks. solbær. Med sine bløde tanniner og den dybrøde farve, der kendetegner den, er den såvel i vinmarken som i munden; ukompliceret og tidligt moden.


Druesorter

Lemberger I Østrig hedder den Blaufränkisch, og det er formentlig også Østrig den stammer fra. I det 19. århundrede fandt den udbredelse i Württemberg. Forbundspræsident Theodor Heuss, der stammede fra Württemberg, var en stor fan af Lemberger. Den bløde, mørke og bærprægede Lemberger nyder en stigende popularitet. Fra ukompliceret hverdagsvin til ædel barriquelagret vin til særlige lejligheder. Aromaerne minder om modne sorte bær, blommer og kirsebær, og afhængigt af vinifikationen kan den have mere eller mindre tanninstruktur. Trollinger Württembergs populære rødvin, er lys, let, frugtig og saftig. Druesortens oprindelse skal findes syd for alperne, der hedder den Vernatsch. Den kom sandsynligvis til Tyskland med romerne. De parfumerede aromaer minder om blomster og sure kirsebær. Smager bedst til Württembergske specialiteter, men også til kold eller lun buffet eller et glas uden mad. Portugieser Den ukomplicerede, friske vin bliver også gerne vinificeret som Weissherbst (rosé). Den er mild i tanninindhold. Det er den tredje mest almindeligt dyrkede rødvinssort i Tyskland. For øvrigt er sorten totalt ukendt i Portugal! Formentlig stammer den fra Østrig eller Ungarn. Typiske aromaer: Ribs, hindbær, jordbær. Ved stærkt reduceret udbytte, er Portugieser-rødvine forbavsende tætte og fyldige, og kan uden problem klare en barriquemodning. Gutedel Druesorten har været dyrket i mere end 5.000 år, og er derfor den ældste kultiverede druesort. I Tyskland findes den næsten kun i Markgräferland i det sydlige Baden. På den anden side af grænsen, i Schweiz, kalder man den også Chasselas som i Frankrig. Med sin milde frugtsyre passer Gutedel fortrinligt til lette retter, og er en herlig sommervin. Også sekt kan den bruges til, med godt resultat. Elbling i mere end 2.000 år har den været dyrket, og Romerne kaldte den formentlig for ”Vitis alba”, den hvide drue. Dyrkes i Tyskland i dag næsten kun i Mosel. Lette syrefriske vine til ukompliceret nydelse. Kan også frembringe dejlige mousserende vine. På en varm sommerdag findes der næsten ikke en bedre vin end en tør Elbling. Bacchus Druesorten blev fremavlet som en krydsning af Silvaner, Riesling og Müller Thurgau i 1930’erne. 2010 fandtes der knap 2.000 Ha med Bacchus, primært i Rheinhessen og Franken. Bacchusvine finder man ofte som prädikatsvine med restsødme. Vinene er ekstraktrige, frugtprægede, med et aromabillede der nogle gange kan minde om Scheurebe. Vine med høj mostvægt og syren i behold, kan minde om Riesling. De er blomsterprægede med en elegant muscat-aroma. Bacchus egner sig med sin fine aromatiske smag fremragende til det asiatiske køkken og frugtprægede desserter som f.eks. frugtsalat.

Schwarzriesling (Synonym: Müllerrebe eller Pinot Meunier på fransk) Den gamle druesort, har trods sit navn intet med Riesling at gøre, men stammer fra Burgunderfamilien, dvs., den er en mutation af Pinot Noir. Navnet ”møllerens drue” kommer af de fine hvide hår der findes på bladene, der ser ud som var de strøet med mel. En fornøjelig bordvin, og kan hvis den er ambitiøst dyrket og vinificeret minde om Pinot Noir. I Frankrig benyttes den ved fremstilling af Champagne. I Tyskland finder man specielt den sortsrene vin i Württemberg, hvor det største areal dyrkes. Scheurebe Fremkrydset i Alzey i Rheinhessen af Georg Scheu i 1916 af Silvaner og Riesling. En af de kendteste såkaldte buketsorter, med kraftig aromatik. Dufter karakteristisk og intensivt af solbær og eksotiske frugter. Høstes ofte til ædelsød vin, i stigende grad dog til tør vin. Til asiatiske retter og ost er den perfekt. Også som en forfriskende aperitif og terrassevin er den ikke til at komme uden om. Gewürztraminer Traditionsrig buketsort med karakteristisk duft af rosenblomster, såvel som akacieblomster, bitteroranger, eksotiske frugter og honning. I den lille by Rhodt i Pfalz, står der en 400 år gammel Gewürztraminermark, der stadig høstes på. Vinder igen lidt frem i de tyske vinmarker, og vinificeres i mange stilarter. Særlig yppige og dessertlækre er de ædelsøde varianter, som er blandt de fineste dessert- og ostevine. Kerner Syrefrisk og frugtig er denne hvide krydsning af Trollinger og Riesling, som August Herold lavede i 1929. Kerner, opkaldt efter digteren Justinus Kerner fra Weinsberg, er en lækker vin. Hvis den er velfremstillet er den også god i forbindelse med måltider. Som sød Spätlse er den en ideel sommervin til terrassen. Også som grundvin for fremstilling af mousserende vin (sekt) og i blends er den ideel. Aromaerne minder ofte om grønne æbler, pære og hvide ribs. Regent I mange år har man fremkrydset nye vinsorter i Tyskland. På den ene side for at forbedre vinsorterne, på den anden side for at reducere vinsorternes behov for sprøjtning med plantebeskyttelsesmidler. Naturligvis er det vigtigste dog, at den vin man fremstiller af de nye sorter, smager godt. Regent er en rødvinssort, frembragt på basis af Silvaner x Müller Thurgau, igen krydset med Chambourcin. Denne sort tjener ovenstående formål formidabelt. Sorten, der har været tilladt at dyrke siden 1996, frembringer mørke, frugtprægede og bløde rødvine, med aromaer af sorte kirsebær, og solbær, og en god tanninstruktur. Da Regent tilmed er meget resistent imod svampesygdomme, finder man den ofte hos økologiske vinavlere. Arealet er på kun et årti vokset fra 70 til 2.000 Hektar.

21


V ino m r å d e r

Göttingen Kassel

Köln

Bonn

Mittelrhein S. 32

Ahr S. 24

Koblenz

Bad NeuenahrAhrweiler

r

Rheingau S. 40

ein

el

Rh

Mosel S. 34

Mos

Bacharach

Wiesbaden

Rüdesheim

Frankfurt Ma in

Mainz Trier

Nahe S. 36 Na

he

Bad Kreuznach

Alzey

Hessische Bergstrasse S. 30

Rheinhessen S. 42 Ludwigshafen

Würzburg

Franken S. 28

Pfalz S. 38 Neustadt a.d. Weinstraße

Heidelberg

Landau

Heilbronn Karlsruhe Stuttgart

n

Saarbrücken

Aschaffenburg

Heppenheim Mannheim

ei

Ah

Rh

22

Ne c k

Do

ar

na

Ulm

Baden S. 26 Württemberg S. 48 Freiburg

Meersburg

Kempten

u


V ino m r 책 d e r

Cottbus

Saale-Unstrut S. 44

Elb

e

Halle Freyburg Saa

Leipzig

Sachsen S. 46

le

Dresden

Erfurt

Hof

Tyske Vinomr책der M체nchen

23


Ahr

24 35

V ino m r å d e r

R ødv i nene s

R ige


V ino m r å d e r

Rh

Bonn •

e in

Bad Bodendorf • Marienthal• • Bad NeuenahrAhrweiler Altenahr • Ah

• Mayschoß

r

Vinareal: ca. 560 Ha, rødvinsandel 85% Vigtigste druesorter: Pinot Noir (Spätburgunder) Portugieser, Riesling Ahr er med omkring 560 hektar vinareal et af de mindste vinområder (Anbaugebiete) i Tyskland. Det særlige ved Ahr er: Med hele 85 % rødvinsdruer ligger andelen af rødvinssorter meget højere end i alle andre Tyske vindistrikter. Frem for alt dyrkes der Spätburgunder (Pinot Noir), Portugieser og Frühburgunder. Den vigtigste hvidvinssort er Riesling.

V

Navnet har vinområdet efter floden af samme navn, der cirka 40 kilometer syd for den gamle Forbundshovedstad Bonn, flyder ind i Rhinen. De stejle marker i den maleriske Ahr-dal, er ofte sydvendte. Det regner sjældent, og den årlige gennemsnitstemperatur er ret lav. At den krævende Pinot Noir drue alligevel finder sig så godt tilpas ved Ahr, hænger i væsentlig grad sammen med jordbunden. Ahrdalen indeholder en stor del skifferbjergarter, og skiffer er en fremragende

du ? e t ids

En af de første vinkooperativer i verden, og det første i Tyskland, blev grundlagt i 1868 i Mayschoss. Det gik til som følger: Misvækst og højt skattetryk førte til at mange vinavlerfamilier ved Ahr, ikke mere kunne leve af deres arbejde. Nogle udvandrede, andre slog sig sammen, for i fællesskab at drive vinproduktionen. En ide, der fungere indtil i dag, ikke bare i Ahr !

Venstre side: Vinmarker i Ahr Lille foto ovenfor: Kloster Marienthal, Vinkooperativet i Mayschoss.

Yderligere info: www.ahrwein.de

Mayschoss: Vinkooperativernes fødested Kloster Marienthal: Vinsmagning i hvælvingskælder.

jordbund for vinplanter: Dagen igennem lagres solens lys som varme i skifferen, og afgives igen om natten. En naturlig gulvvarme! Også floden hjælper med til at udjævne klimaekstremer. Ahrfloden har igennem to millioner år gravet sig igennem skifferbjergene. Snæver og stejl er dalen og dens bjergsider, især i Mittelahr, den mellemste del. Den naturromantiske dal er den botanisk artsrigeste del af Rhinens Skifferbjerge, og hjem for sjældne dyrearter. Her siger vildkatte og ugler godnat til hinanden. Stjernen blandt druesorterne i Ahr: Pinot Noir. Pinot Noir (Spätburgunder) kom først efter 30-årskrigen til området. Men der havde været vinavl siden 1. århundrede efter Kristi fødsel, dog med ganske andre sorter. Måske på grund af disse traditioner, blev Pinot Noir før i tiden vinificeret som hvidvin. Ganske lys var den, og blev kaldt for ”Ahrbleget“. I dag ser Pinot Noir vinen helt anderledes ud! Ahr-rødvine er elegante og versatile, og besidder et godt lagringspotentiale.

25


V ino m r å d e r

Højre side for oven: Udsigt til Meersburg og Bodensøen

Vinareal: ca. 16.000 Ha Hvidvinsandel 56 % Vigtigste druesorter: Pinot Noir (Spätburgunder), Müller-Thurgau, Pinot Gris (Grauburgunder), Pinot Blanc (Weissburgunder), Riesling Yderligere informationer: www.badischerwein.de

Heilig-Geist Torkel (Vinpresse) i Meersburg Reichenau, en vindyrknings-ø i Bodensee Det store vinfad i slottet i Heidelberg Vinmark i vulkansk klippe i Winklerberg i Ihringen

Højre side nederst: Vinmarker ved Durbach i Baden.

Den der mener at vejret i Tyskland ofte er koldt og kedeligt, skal tage til Baden! I det sydvestlige Tyskland, hvor Baden ligger udstrakt fra Tauberfranken i nord, over Heidelberg langs Rhinen til Bodensøen. Med knap 16.000 Hektar dyrkningsareal, er Baden det tredjestørste vinområde (Anbaugebiet) i Tyskland. Baden er karakteriseret ved et særligt mildt klima. Det skyldes først og fremmest den ”burgundiske port“, et hul imellem klippeformationerne i Sydvogeserne og Jura. Igennem dette hul strømmer mediterran varmluft ind i Rhindalen. Af denne grund tilhører Baden også som det eneste tyske vinområde, EU-vinzone B. Denne omfatter alle de middelvarme områder i Europa. Den burgundiske port gør Baden til burgunderland. Her trives burgundersorterne; Pinot noir (Spätburgunder), Pinot Gris (Graubg) og Pinot Blanc (Weissbg.) særligt godt. En lokal specialitet er den rosefarvede vin ”Badisch Rotgold“,

Lille foto nederst: Havn i Reichenau

du ste d i V

?

Iblandt de fremragende hvidvine fra Baden, finder man også den såkaldte ”Klingelberger“. Bag denne almindelige betegnelse fra Ortenau-området, gemmer sig ingen anden end Riesling. Navnet stammer fra Klingelberg, en del af Slotsbjerget ved Durbach, hvor Markgraf Carl Friedrich von Baden, ejer af vinslottet ”Schloss Stauffenberg“, lod Riesling plante i 1782. At denne vinmark blev tilplantet med kun en druesort, var dengang en fornyelse.

• Heidelberg • Karlsruhe

e in

• Stuttgart

Rh

26 35

• Ihringen • Freiburg Meersburg Reichenau • •

ikke en druesort, men en blanding af Pinot Gris og Pinot Noir, også kendt som en ”Rotling“. Det varierede vinområde Baden har de mest forskellige jordbundsprofiler: Fra (Muschelkalk) og (Keuper) i Kraichgau og ved Tauber; kalk, ler og mergelaflejringer til frodig löss og muldjord, der ved Kaiserstuhl, Tuniberg og i Markgräferland indeholder vulkanske isprænginger. Baden inddeles i 9 delområder (Bereiche), fra syd mod nord: Bodensee, Markgräferland, Tuniberg, Kaiserstuhl, Breisgau, Ortenau, Kraichgau, Badische Bergstrasse og Tauberfranken.

I Tyskland skinner solen mest på Kaiserstuhl Vulkankeglen imellem Schwarzwald og Vogeserne, er med over 11 grader Celcius gennemsnitlig middelårstemperatur, ubestridt et af de varmeste steder i Tyskland. Derfor er der også en usædvanlig flora og fauna: 36 orkidearter har deres hjem ved Kaiserstuhl, såvel som 729 sommerfuglearter, den farverige fugl biæderen, det indvandrede og op til 40 cm lange grønne vestlige smaragdfirben og europæisk knæler. Navnet Kaiserstuhl stammer i øvrigt fra Kaiser Otto den 3. (980-1002), der havde sit rettersted i Gestühl ved Leiselheim. Navnet lever i dag i et vinmarksnavn. Baden har ry langt ud over sine grænser for sin store tæthed af gourmetrestauranter. I få andre regioner af Tyskland, lokker så mange Stjernekokke i deres restauranter, hvilket sågar er rygtedes i det nærliggende Alsace. Den kulinariske turisme over grænsen tager til.


V ino m r 책 d e r

Under

s yd l ig

sol

27


28

V ino m r å d e r

en picnic i de smukke floddale i Franken. Franken er det eneste tyske vinområde (Anbaugebiet), der befinder sig 100 % i Bayern. På omkring 6.100 Hektar dyrkes der vin, det meste dog omkring barokbyen Würzburg. ”Mainfranken ist Weinfranken“, hedder det på tysk, og rettelig så. Langs Mainfloden og dens bifloder, dyrkes frankenvinen. Dens kendetegn var og er den særlige flaske; ”Bocksbeutel“ en flad men rund flaske. Hvorfor denne flaske kun har fundet sin udbredelse i Franken ved vi ikke. Men under udgravninger i Wenigumstadt i Franken, fandt man den ældste såkaldte ”flachkugelflasche“ overhovedet. Den kan dateres til omkring År 1400 f.vt. og er af keltisk herkomst. Om den var en inspirationskilde? – I hvert fald er bocksbeutelflasken praktisk: Den ruller ikke ned fra en klippeafsats, og er derfor praktisk til

Idylliske byer som Iphofen eller Castell er med til at gøre Franken til et ferieparadis. I Franken dominerer hvidvinsdruer med 81 %. Silvaner er den klassiske Franken vinsort. I intet andet vinområde er andelen af denne sort i druepaletten højere. Den blev første gang plantet ved slottet i Castell i april 1659. Sortens karakter sammenlignes ofte med indbyggerne i Franken. Rolig og tilbageholdende, men med bundsolid styrke. Silvaner modner to uger før Riesling, og giver godt udbytte. Den kan dog ikke modstå de

Venstre side for oven: Landskab ved Castell Højre side for oven: Vinmarker i Escherndorf Lille fotos for neden: Den berømte Bocksbeutel, Hofkeller i Würzburg

hårde vintre overalt. Derfor er den heller ikke den mest udbredte druesort i Franken. For at have en vis sikkerhed for udbytte, er mange vinmarker blevet tilplantet med den klimaresistente Müller-Thurgau. Den hvide Bacchus, der kan yde alt fra forfriskende terrassevine til Auslese er også kommet til at stå de frankiske vinavleres hjerter nær. En rød specialitet fra Franken er drusorten Domina.

Franken B oc k sbeutel la nd


V ino m r å d e r

u te d s d Vi

Klimaet i Weinfranken er mere kontinentalt udpræget, dog virker Mainfloden mildnende. Somrene er varme og vintrene er kolde. Rhön i nord og Spessart i vest beskytter Mainfranken mod for stærk kulde og fugtighed. Også selvom der i Würzburg-området falder meget lidt regn: Luftfugtigheden er relativt høj. På grund af den ringe nedbør, koncentrerer mineralindholdet sig i jordbunden. Ikke noget under at mineralsk, jordbundsprægede aromaer gælder som hovedegenskaben for den typiske frankenvin.

?

En af de berømteste vinmarker i Franken og den ældste dokumenterede navngivne vinmark i Tyskland er ”Würzburger Stein“. ”Steinwein“ var i lang tid synonym for Frankenvin. En 1540’er Steinwein lagres den dag i dag i Vinkælderen under ”Bürgerspital“ i Würzburg. Johan Wolfgang von Goethe var en erklæret fan af Steinwein. Han skrev den 17. Juni 1806 til sin kone Christiane: ”Send mig dog nogle vine fra Würzburg, for ingen anden vin smager mig, og jeg ærgrer mig når jeg løber tør for min sædvanlige yndlingsvin.”

Vinareal: 6.100 Ha Hvidvinsandel 81 % Vigtigste druesorter: Müller-Thurgau, Silvaner Yderligere info: www.frankenwein-aktuell.de

Staatlicher Hofkeller, Würzburg Burgerspital zum Heiligen Geist Juliusspital i Würzburg Castell og Silvanerdruen

• Aschaffenburg

Main

• Würzburg • Kitzingen

29


30

V ino m r å d e r

Hessische

Bergstraße

For å r sopvå g n i ng


V ino m r å d e r

31

Main

• Darmstadt

• Zwingenberg

R hein

Kloster Lorsch • • Heppenheim • Mannheim • Heidelberg

De 436 Hektar vinmarker i det mindste tyske vinområde (Anbaugebiet) strækker sig for størstedelen langs Rhinen ved de små udløbere af Odenwald. ”Her begynder Tyskland at være Italien“, Jublede Joseph den 2., da han i april 1766 som nykronet kejser for det Hellige TyskRomerske Rige, rejste foråret i møde ad bergstrassen fra Frankfurt. Faktum er: Dette er et af de tidligste områder i Tyskland, hvor foråret gør sig gældende. I vindistriktet langs bjergene og Rhinen, vokser store mængder figentræer, mandler, forsythia og magnolier, og naturligvis vinstokke. I klart vejr kan man overskue hele Rhindalen, helt til Pfälzer Wald. Det er sikkert en af grundene til man har bygget de mange Borge, der ligger som perler på en snor ned gennem Hessische Bergstrasse.

Byerne i Hessische Bergstrasse har for det meste bevaret deres gamle maleriske bykerner. Dertil kommer de delvis terrasserede vinmarker – her er kønt på alle årstider! Den typiske jordbund i Hessische Bergstrasse er tør, næringsfattig, men let opvarmelig sandjord, og den mere finkornede, dybmuldede og vandholdende löss. ”Kongen af Bergstrasse“, er Riesling. Den udgør knap halvdelen af de dyrkede druer, og den klarer sig, på grund af den lange vækstsæson, særligt godt ved Bergstrassen. De resterende 53 % af vinarealet udgøres af en række forskellige sorter, fra Müller-Thurgau over Gewürztraminer til den sjældne Gelber Orleans. I de seneste år plantes i stigende grad rødvinssorter som Pinot Noir (Spätburgunder), Pinot Precose (Frühburgunder) og Sankt Laurent. Muligvis var romerne de første vinavlere i regionen, som udnyttede det milde klima. For dem hed bergstrassen ”Via strata montana“, og var en betydende handelsvej. Geo-naturparken Bergstrasse-Odenwald, er en af verdens 77 geoparker der er optaget i UNESCOS ”Global Network of Geoparks“. På 2.230 kvadratkilometer imellem Rhinen, Main og Neckar floderne, kan man observere 500 millioner år af jordens historie i form af geologiske formationer. Hessische Bergstrasse, der ligger imellem den øvre Rhingrav og den krystalline Odenwald er en vigtig del af geoparken.

Venstre side: Vinmarker ved Heppenheim Små fotos for oven: Markedsplads i Lorsch Oplevelses vandreruten, ”Wein und Stein“ (Vin og Sten)

Vinareal: ca. 440 Ha Hvidvinsandel 79 % Vigtigste druesorter: Riesling, Pinot Noir (Spätburgunder), Pinot Gris (Grauburgunder) Yderligere info: www.bergstraesser-wein.de

Oplevelsesvandrestien “Vin og Sten” ved Heppenheim Lorsch kloster og vinavlens historie

? e du t s Vid

Odenwald har en ø, nemlig Odenwald vinø. Det er selvfølgelig ikke en rigtig ø, men en lille vinavlsregion, lidt fjernt fra resten af Hessische Bergstrasse, Omkring byen Gross-Umstadt, vest for Darmstadt. På knap 62 hektar, dyrkes her vin. Ikke langt derfra ligger Hessens metropol; Frankfurt am Main. Den indbefatter også et vinbjerg; Lohrberg, som dog hører ind under Rheingau vinregionen, og befolkningen i Frankfurt har desuden stor hang til en anden yndlingsvin, æblevin, kaldet ”Ebbelwoi“.


32

V ino m r å d e r

Højre side for oven: Udsigt over Rhinen og Bacharach

Vinareal: ca 460 Ha Hvidvinsandel 85 % Vigtigste druesorter: Riesling, Pinot Noir (Spätburgunder), Müller Thurgau Yderligere info: www.mittelrhein-wein.com

Bopparder Hamm: En vinsløjfe på Rhinen (Rhinen slår en sløjfe i det smukke vinlandskab) Bacharach: Centrum for rhinromantikken

Den romantiske Rhin har alle turister vel hørt om. Sågar mange japanske eller koreanske turister kan i modsætning til de fleste tyskere, gengive Heines melodi om Loreley fejlfrit: ”Ich weiss nicht, was soll es bedeuten…“. For vinentusiaster betyder Mittelrhein Riesling. Dyrkningsarealet i Mittelrhein er 456 Hektar, og det strækker sig imellem Bingen og Sibengebirge, omring 110 kilometer langs Rhinen, lige til bygrænsen til den tidligere forbundshovedstad Bonn. Således kan også delstaten Nordrhein-Wespthalen kalde 20 hektar sine egne.

Høre side for neden: Vinmarker ved Boppard Små billeder for neden: Vinmarker i Mittelrhein, St. Goarshausen

Den der tilbagelægger denne stækning med tog eller bil vil, foruden de stejle vinmarker, bemærke de mange middelalderborge og maleriske småbyer. En romantisk strækning, der siden 2002 har været udnævnt til UNESCO-verdenskulturarv. ”Romantisk vin“ ville dog ikke være en passende betegnelse for vinene. De fleste vinmarker befinder sig på stejle lokaliteter, der aftvinger vinbønderne hårdt arbejde. Vinene fra Mittelrhein belønner dog også besværet: De fremherskende skifferjorde, frembringer mineralske, intense vine med en livgivende syre.

Floden holder luften mild, Hunsrück-bjergene holder de kolde luftstømninger på afstand, men for gode vine er sydskråninger nødvendige. De findes fra Rhinknækket ved Boppard til St. Goarshausen, først og fremmest på højre Rhinbred. Nord for er de på begge sider af floden, og syd for indtil Trechtinghausen er de på venstre bred og i sidedalene. Af det samlede vinareal i vinregionen, vokser der Riesling på de 300 Hektar. Pinot Noir, Müller-Thurgau, Portugieser og Kerner fra Mittelrhein drikkes for det meste på stedet, og finder sjældent vej til vinhandlere.

Rh e in

• Königswinter

• Neuwied Koblenz • Boppard • Bacharach • Bingen•

e du t s Vid

?

Den lille by Bacharach omgives af flere markante, stejle vinmarker. ”Zu Bacharach am Rhein, wächst der beste wein“, siger et gammelt ordsprog. Pave Pius den 2. lod hvert år et fad Bacharachvin sende til Rom. Men der findes dog også en flad vinmark. Den ligger på en 680 meter lang og 150 meter bred ø i Rhinen, og bærer navnet ”Heyles’en Werth“, efter den tiligere ejer Hans Heylesen. I dag passes vinøen af en vinavlerfamilie fra Bacharach. De stejle vinmarker gør at vinavlerne udvikler kraftig benmuskulatur, men for at passe marken på vinøen har man brug for armmuskler, fordi man kun kan nå frem til den med robåd.

De imponerende borge blev oprindeligt bygget som forsvarsværker eller toldstationer, og mistede deres betydning fra det 15. århundrede, hvor skydevåben blev almindelige. Mange borge blev forladt. I trediveårskrigen (1618-1648) og i den Pfalziske arvefølgekrig (1688-1692) blev meget ødelagt, og Mittelrheins tid præget af herlige borge blev til historie. Men mange af de tykke mure har overlevet århundrederne, og er blevet restaureret med offentlige eller private midler, og er i dag sindsbilleder på Rhinromantikken – sammen med vinmarkerne naturligvis.


V ino m r 책 d e r

Mittelrhein R ie sl i ng

og

Rom a nt i k

33


34

V ino m r å d e r

Mosel Æ del

ele g a nc e

Efter Rhinen er Mosel helt sikkert en af de kendteste tyske vinfloder. Den smukt svungne flod hedder i Frankrig ”La Moselle“, og i Luxemburg ”Musel“, intil den ved Perl bliver til Mosel, hvorefter den flyder ud i Rhinen ved Koblenz. Den ældste tyske vinregion, allerede besunget af den romerske digter Ausonius, har en udstrækning på mere end 9.000 Hektar vinareal, også langs sidefloderne Saar og Ruwer.

I Mosel kommer vinden hovedsageligt fra sydvest. Flod og Jordbund oplagrer dagen igennem solens stråler som varme, for at afgive den igen om natten. De stejle klipper langs Mosel, lader næsten solen skinne i en ret vinkel ind i vinmar-

i

ba la nc e

kerne. Især på Bremmer Calmont, den stejleste vinmark i Europa. Ved Mosel findes der dyr og planter, der kræver et særdeles mildt klima, og hvis tilstedeværelse bare et par kilometer længere inde i Eifel eller Hunsrück ville være fuldstændig utænkelig. Imellem vinstokkene og på tørmurene, der afgrænser dem, boltrer der sig f.eks. Apollosommerfugl, Isfugl og Smaragdfirben. I murene vokser Stenurt og Miltbregne. Allerede kelterne slog sig ned ved Mosel. Særlig stor indflydelse på regionen, ikke mindst indenfor vinavl, havde romerne. Omkring 50 før Kristi fødsel drog Cæsar i krig mod Gallien, og kom på vejen igennem Moseldalen. Omkring år 50 f.v.t., grundlagde romerne Augusta Treverorum, i dag Trier, som i det 4. århundrede

endda blev til Regeringssæde for det Vestromerske Rige, og voksede til den største by nord for Alperne.

Ved Obermosel, hvor Tyskland, Frankrig og Luxemburg mødes, dyrkes vin på Kalksten med skaldyrsaflejringer og jord fra Keuper (En geologisk tidsperiode). Denne undergrund er perfekt til burgunder druefamilien og til Elbling. Fra Schweich til Koblenz hersker skifferen: Her har Moselfloden langsomt og insisterende skåret sig vej igennem de Rhinske skifferbjerge. Mange marknavne (Lagenamen) ved Mosel ender på – lay, og viser dermed at vinstokken står på skiffer. Den oldgamle keltiske betegnelse ”ley“ for skiffer, har således overlevet tidens tand. Karakteristisk er, udover de ofte terrasserede skråninger,


V ino m r å d e r

Mosel

Cochem • Bremm •

Piesport •

• Zell

• Traben-Trarbach • Bernkastel-Kues

• Trier

på venstre og højre bred, de talrige bugtninger og sving på floden. På skifferjordene i Mittelmosel og Untermosel trives Riesling formidabelt. Den må her sende sine rødder dybt ned, og henter således masser af mineralitet og finesse ud af den fattige jord. Moselvinens karakteristika er derfor mineralitet, elegance, og stor finesse. Stilmæssigt vælger moselbønderne ofte at lade vinen beholde et anstrøg eller mere restsødme.

Venstre side for neden: Morgentåge i Bremm ved Mosel Højre side for neden: Stejle marker i Kröv Små fotos for oven: Stejl vandring på Bremmer Calmont

Vinareal: 8.900 Ha Hvidvinsandel: 91% Vigtigste druesorter: Riesling, Müller Thurgau, Elbling Yderligere info: www.weinland-mosel.de Det hidtil dyreste salg af en vinmark skete i år 1900, da borgmesteren i Bernkastel, solgte 4.300 kvadratmeter af ”Doctor“-marken til en vis Carl Wegeler – for 100 Guldmark per vinstok. Det svarer til 6-700 Euro per stok. Investeringen kunne dog betale sig, marken hører i dag til de mest berømte og bedste i regionen. Markens navn stammer fra året 1630, hvor den sygdomsramte Ærkebiskop Bohemund fra Trier, efter et par slurke af vinen, overraskende kvikkede op, og i taknemmelighed gav marken navnet ”Doctor“.

De romerske vinpresser i Piesport Vingården ”Vereinigte Hospitien“ i Trier Solurene i vinmarkerne i Mosel Byen Traben-Trarbach Vinmarken Bremmer Calmont

35


36

V ino m r 책 d e r

Nahe

En diamant med mange facetter


V ino m r å d e r

Venstre side: Udsigt over Nahe og Rotenfels Små fotos nedenfor: Frilandsmuseet Bad Sobernheim Klosterruinen Disibodenberg

Rh e in

• Bingen Schloß Böckelheim • • Bad Kreuznach • he Kloster Disibodenberg Na

Glan

Bad Sobernheim •

Blandt rødvinssorterne hersker Dornfelder og Portugieser, dog er der også en del Pinot Noir. Distriktet er i sandhed et helt sortiment til en vinbar med tyske vine. Ædelsten er små, men fulde af glans. Denne beskrivelse passer også på det knap 4.200 Hektar store vindistrikt (Anbaugebiet) Nahe, der også er kendt som ”Schatzkästlein“. Men diminutiver behøver Nahe ikke. Man finder her talrige fremragende vine, og netop ingen ”små“ vine. Sorterne er Riesling, Pinot Gris (Grauburgunder), Pinot Blanc (Weissburgunder), Kerner, Müller Thurgau og andre. Ikke så få producenter hører til iblandt de bedste i Tyskland. Floden Nahe udspringer i Saarland ved Nohfelden-Selbach, og flyder ved Bingen ud i Rhinen. De tres kilometer flodløb før udmundingen udgør vindistriktet, dertil kommer sidedalene ved floderne Alsenz og Glan.

På Disibodenberg ved Nahefloden, boede og arbejdede Hildegard af Bingen (1098 – 1179). I hendes stadig aktuelle sundhedsfilosofi, gav hun vinen en vigtig rolle, og Disibodenberg blev i 2010 udråbt til ”Vinkulturens Højdepunkt“ (Höhepunkt der Weinkultur) af Deutsches Weininstitut. Her står de ældste vinplanter i Tyskland; vinavlen på Disibodenberg, kan mindst dateres tilbage til det 11. århundrede. Vinene fra Nahe, blev tidligere betegnet som Rhinskvin. Stil og karakter minder bestemt også om vine fra Rhinen og Mosel, de har dog et karatkteristisk Nahe-touch. Nahe blev defineret som selvstændigt distrikt i vinloven fra 1971.

Vinareal: ca. 4.200 Ha Hvidvinsandel 75 % Vigtigste druesorter: Riesling, Müller Thurgau, Dornfelder Yderligere informationer: www.weinland-nahe.de

Klosterruinen Disibodenberg Kobberminen i Schlossböckelheim Frilandsmuseet i Bad Sobernheim

Hunsrück-bjergrækken yder distriktet regnbeskyttelse. Solen skinner her omkring 1.750 timer om året. Temperaturen i de stejle klipper kan om sommeren nå op til 60 grader Celcius, godt for vinstokkene, der gerne vil have varme fødder i vækstsæsonen. Intet andet vindistrikt har så mange forskellige jordbundstyper på så lille et areal. Vinområdet ligger i skæringspunktet imellem de Rhinske Skifferbjerge, Mainz Bassinet, og Saars bakkelandskab, og består derfor af vulkansk klippe, skiffer, rotliegend (en sandsten), kvartsit, ler, løss, buntsandstein og basalt, for bare at nævne nogle af jordtyperne. Et varieret forsøgsområde for vinbønderne – og et bredt nydelsesfelt for vinentusiaster. Riesling dyrkes her på omkring 27 % af vinarealet.

Nahe har også en ”Weinstrasse“, en vinrute – som næsten alle tyske vindistrikter. Men nahevinbønderne samarbejder også med ”der Deutschen Edelsteinstrasse“ – en turistrute der skyldes at Idar-Oberstein ikke langt derfra er det tyske ædelstenscentrum. Hvert år præsenteres en særlig udsøgt vin i en dertil specielt designet smykkeflaske, kaldet ”Edelschliff“. Hver flaske er forsynet med en ædelsten (2010 var det en epidot), og i flasken er der en flydende juvel; en udsøgt vin fra Nahe!

37


38

V ino m r å d e r

Vinareal: ca. 23.500 Hektar Hvidvinsandel: 62 % Vigtigste druesorter: Riesling, Dornfelder, Müller-Thurgau, Portugieser, Pinot Noir (Spätburgunder) Yderligere info: www.pfalz.de/wein-und-genuss

Den romerske vingård i Ungstein Rhodt unter Rietburg Deidesheim: Lille vinby – stor politik Vinmuseet i Speyer

Højre side for oven: Vinmarker under Hambacher Schloss. Højre side for neden: Blomstrende mandeltræer

Det skønne Pfalz, med det behagelige klima ligger imellem ”Pfälzerwald“ i vest (Tyskland største sammenhængende skovareal), Rheinhessen i nord, Baden på den anden side af Rhinen mod øst, og Alsace i syd. I den sydøstlige del af dette område, står vinplanterne på udløberne af ”Pfälzerwald“. Mange vinplanter! Pfalz er med et areal på 23.500 Hektar det andet største vindistrikt (Weinanbaugebiet) i Tyskland. De 144 vinbyer i Pfalz, er for en stor dels vedkommende i berøring med ”Deutsche Weinstrasse“. Denne, den ældste tyske vin-turist-rute (åbnet 1935), strækker sig over en tur på omkring 85 kilometer fra Bockenheim i nord, til Schweigen ved den franske grænse, hvor den slutter ved Deutsches Weintor.

Små fotos for neden: Rhodt unter Rietburg

Ludwigshafen •

Speyer •

Rh

e in

Deidesheim • Neustadt an der Weinstrasse • • Rhodt unter Rietburg

Fra høje udsigtspunkter, kan man i det ofte smukke vejr, se hele den brede Rhindal, til Kaiserdom i Speyer og – på den anden side af Rhinen – Heidelberg. Det næsten mediterrane klima omkring vinruten i Pfalz, betyder at mandler, figner, citrus og oliven blomstrer. Mandelblomstringen, der dækker Deutsche Weinstrasse i rosa om foråret, igangsætter den første af mange fester i denne region, der ellers ikke mangler vinfester. Vinbøndernes yndlingsbarn er Riesling, som her ofte er kraftig og saftigt i stilen.

Den tyske vinrute (Deutsche Weinstrasse) går igennem mange typiske vinlandsbyer med bindingsværkshuse, fra hvilke vinranker snor sig over vejen. For den gennemgående trafik og indbyggerne er det ikke altid rart, så derfor eksisterer der efterhånden en række smutveje, omfartsveje og motortrafikveje. Men en gang om året tilhører hele den tyske vinrute fodgængerne og cyklisterne: På ”Erlebnistag Deutsche Weinstrasse“, den sidste søndag i August. En 80 kilometer lang vinfest, med over 300.000 cyklister, vandrere og skatere.

I Pfalz findes det største rieslingareal, ikke bare i Tyskland, men i hele verden. Ca. 5.500 Hektar. På andenpladsen kommer Dornfelder, der er kendt som en dejlig blød rødvin. Derudover findes mange andre sorter. Særligt typiske sorter, som burgundersorterne, Pinot Noir, -Blanc

og -Gris, samt naturligvis Riesling får, når den resulterende vin kan leve op til det betegnelsen: ”DC Pfalz“, der står for Districtus Controllatus. I sådan en flaske befinder der sig med andre ord, en vin der er underlagt kvalitetskontrol samt oprindelseskontrol, og er typisk for Pfalz. Ganske groft kan man inddele vindistriktet Pfalz i to underområder: Den nordlige del, går fra omkring Neustadt an der Weinstrasse til Zellertal på Højde med Worms, den kaldes for Mittelhaardt. Her er jordene lette og tillader vandet at dræne væk hurtigt. Vinstokken må derfor sende rødderne dybt ned. Riesling er her den sort der sætter standarden. I det sydlige område ”Südliche Weinstrasse“, fra Neustadt til Schweigen ved grænsen til Frankrig, vokser druerne på kraftigere, mere muldet jord. Udover Riesling, produceres her gode vine af burgundersorterne og de forskellige rødvinssorter. Statistisk set, er der over 600 vinstokke per indbygger i Pfalz. Den største vinfest i verden afholdes i øvrigt i Pfalz, under navnet: ”Dürkheimer Wurstmarkt”. Siden det 15. århundrede har folk valfartet til festen. Efter Pfalzisk sædvane serveres her rigeligt med pølser, sammen med brød og vin. I 1832 kaldtes festen for første gang ”Wurstmarkt“.


V ino m r ĂĽ d e r

Pfalz Hvor

m a ndelt r ĂŚ er

blom st rer

39


Rheingau

40

V ino m r å d e r

Roy a l

R ie sl i ng

Rheingau strækker sig vestligt for Frankfurt, langs med Rhinen, der her følger en af naturens luner. Floden, der ellers flyder fra syd mod nord, slår nemlig ved Mainz, næsten præcis ved den 50. breddegrad, et knæk, og løber fra øst mod vest, forbi kendte byer som Eltville, Oestrich-Winkel og Rüdesheim ved Assmannshausen. De skrå vinmarker i Rheingau, er altså rettet præcist mod syd, og udnytter de 1.600 solskinstimer om året optimalt. Bjergene i Taunus, giver en naturlig beskyttelse mod kolde vinde og for megen regn fra nord.

Til Rheingau hører også byen Hochheim am Main. Denne vinby, med sine mange berømte vine, har givet navn til betegnelsen ”Hock“, der stadig bruges for Rhinske vine i England. Begrebet blev formodentlig udbredt efter at Dronning Victoria i 1845 var på besøg i Hochheim. På grund af den gode smag af vinene fra Hochheim, og de gode sundhedsmæssige egenskaber som den tilskrives, vandt ordsproget ”A good Hock, keeps off the doc.“ hurtig udbredelse. Indtil for et århundrede siden hørte vinene fra Rheingau til de dyreste dråber på vinkortene rundt omkring i verden –dette især i England.

Blandt de bedste vindruesorter er Riesling den ubestridte konge. Denne krævende, sent modnende sort, finder sig her særligt godt tilpas, og udvikler karakteristiske, mineralske noter, og præges af en frisk frugtsyre. Pinot Noir (Spätburgunder) hører ligesom Riesling til de ædle sorter, og trives først og fremmest ved Assmanshausen. Rheingau er en meget populær ferieregion. Gamle klostre og slotte ligger stemningsfuldt indlejret i vinlandskabet. På en strækning af 120 kilometer, fører vinvejen ”Rheingauer Riesling


V ino m r å d e r

Rh e in

Kloster Eberbach •

Route” igennem de maleriske vinbyer. Undervejs indbyder vinbøndernes udskænkningssteder og restauranter til små pauser, og kulturhistoriske seværdigheder venter i vejkanten. F.eks. den gamle vinkran fra 1744 i Oestrich. Det er den sidste lastekran ved Rhinen af sin art. Med kranens hjælp, nåede Rheingaus vine ud på flodbådene, og derfra ud i verden. Den der besøger de markante udsigstpunkter i Rheingau, som f.eks Niederwald Denkmal eller Schloss Johannisberg, befinder sig midt i vinavlens historiske centrum. Dertil hører det tidligere cistercienserkloster, Kloster Eberbach, et af de bedst bevarede middelalderlige klosteranlæg i Tyskland. Johannisberg er ikke kun kendt for slottet af samme navn, der står på ruinerne af et kloster. Vinhistorisk er det også stedet hvor vintypen ”Spätlese” har sin oprindelse. Restauratører og

vinproducenter i Rheingau, byder hele året på vinkulinariske oplevelser på højt niveau som f.eks. Gourmet- og Vinfestival i marts, Gourmet arrangementet ”Schlemmerwochen“ i slutningen af april, Rheingau Musik Festival over sommermånederne, eller de glorværdige Rheingau dage i november. Enestående oplevelser er også de traditionelle vinauktioner på Kloster Eberbach.

Venstre side for neden: Eltviller Steinberg Højre side for neden: Vinmarker nedenfor Schloss Johannisberg Små fotos for oven: Kloster Eberbach

• Wiesbaden • Mainz

Main Rhein

Eltville Rüdesheim • • • Oestrich-Winkel

Vinareal: ca. 3.100 Ha Hvidvinsandel: 85 % Vigtigste druesorter: Riesling, Pinot Noir (Spätburgunder) Yderligere info: www.kulturland-rheingau.de

Kloster Eberbach Schloss Johannisberg Oestrich-Winkel

41


42

V ino m r å d e r

Det bløde landskab i Rheinhessen er kendt som ”Landet med de tusinde bakker“.

Delstatshovedstaden Mainz i Rheinlandpfalz er også Rheinhessens hovedstad. Siden 2008 er byen det stolte medlem af den eksklusive kreds af ”Great Wine Capitals Global Network“. 9 Byer i verdens vigtigste vinregioner tilhører denne kreds. Udover Mainz, er det Bordeaux, Firenze, San Francisco, Christchurch, Bilbao, Mendoza, Porto og Kapstaden. Målet for denne kreds er at fremme turisme og vinkultur. Jorden er en Højdedragene i Hunsrück, Taunus, Odenwald vinplanet – Tyskland og Rheingau er en del og Nordpfälzer Bergland, beskytter Rheinhesaf dette. sen mod kolde vinde og kraftig nedbør. Derfor tilhører området et af de tørreste og varmeste i hele Tyskland, hvilket er godt for vinavlen, såvel som for frugtavl.

Imellem Mainz, Worms, Alzey og Bingen strækker det grønne, bølgende druehav sig. Heri smyger sig maleriske småbyer. Rheinhessen er på grund af den intensive landbrugsudnyttelse, det mindst skovdækkede område i hele Tyskland.

I Rheinhessen finder man kvartsit, porfyr, skiffer og vulkansk jord. Desuden finder man karakteristiske aflejringer fra Tertiær. Denne mangfoldighed i undergrunden afgrænses af ”rotliegend“, et interessant geologisk lag, der er langt ældre end aflejringerne fra Tertiær.

Ingen andre steder er de seneste to årtiers opsving i tysk vin mere sporbar end i det største tyske vinområde, Rheinhessen – såvel hvad angår kvalitet som image af vinene. Den omkring 25.500 Ha store vinregion, har i dag ry for at være en af de mest dynamiske, idet vinbønderne, mange af dem fra en yngre, veluddannet generation, har erkendt deres vinmarkers potentiale, og har investeret med stor kunnen i vinproduktionen og markerne.

Venstre side for oven: Rote Hang ved Nierstein Højre side for oven: Trullo ved Flonheim Små fotos for neden: Idyllisk vingård i Rheinhessische Schweiz

Rheinhessen D y na m i sk

for va nd l i ng


V ino m r å d e r

Rotliegend finder man i den østlige del, på ”Roten Hang“ omkring Nierstein, og vestpå i ”Rheinhessische Schweiz“. Rheinhessens druesortiment er mangfoldigt, takket være de forskelligartede jordbundstyper og mikroklimaer. Derfor kan det forekomme at nogle vinbønder høster og vinificerer 30 eller flere forskellige vine per årgang. Forholdet imellem hvid- og rødvin, ligger på 69 til 31 procent. Den traditionelle vinsort i regionen er Silvaner, som Rheinhessen har verdens største areal af. Også Riesling, Müller Thurgau og burgunderfamilien dyrkes. Blandt de røde er Dornfelder, Pinot Noir (Spätburgunder) og Portugieser af betydning. Winzersekt bliver fremstillet efter den traditionelle metode, under strenge kvalitets- og oprindelseskriterier. Winzersekt -kriterierne blev udfærdiget for 30 år siden i Rheinhessen.

I de Rheinhessiske vinmarker finder man små huse,Trulli (ental trullo), der får en til at tro at man befinder sig ved middelhavet i stedet for i Tyskland. Ofte er de små runde vinmarkshuse strålende hvidtet og med kuppeltag. 30 til 40 styks findes der i Rheinhessen. Formodentlig er husene altid blevet brugt af vinbønder og vinmarksarbejdere til at søge ly i under arbejdet. At de har overlevet tidens tand i det træfattige Rheinhessen, skyldes nok at de er opført helt af sten.

Vinareal: Ca. 26.500 Ha Hvidvinsandel: 69 % Vigtigste druesorter: Müller Thurgau, Riesling, Dornfelder, Silvaner, Portugieser, Pinot Noir (Spätburgunder). Yderligere info: www.rheinhessen.de

Liebfrauenstift-Kirchenstück i Worms Niersteiner Glöck Besøgscentret Kupferberg i Mainz

• Mainz

• Bingen

Main

Nierstein • Rh

Nahe

e in

Alzey •

Worms •

43


44

V ino m r 책 d e r

SaaleUnstrut En

bid

Nahe

a f

h i m len


V ino m r å d e r

• Halle Sa ale

Freyburg • r ut

• Naumburg • Weimar

Venstre side: Vinmarker ved Unstrut Små fotos for oven: Vinbar i Freyburg Sektproducenten Rotkäppchen

I det sydligste Sachsen-Anhalt omkring Freyburg og Naumburg, i det nordlige Thüringen omkring Bad Kösen og i et område af Brandenburg, sydvest for Berlin, ligger de 735 Hektar af vindistriktet Saale-Unstrut. Det omkring 6 Hektar store Werderaner Wachtelberg, otte kilometer vest for Potsdam, er den nordligste vinmark i Europa, der må producerer vin med den tyske betegnelse ”Qualitätswein“ under tilladelse fra EU. Marken befinder sig i nærheden af den 51. nordlige breddegrad ! Floderne Saale og Unstrut, løber gennem et gammelt kulturlandskab, der er præget af Tørsatte stenmure, frugthaver og grønne flodbredder. I mere end 1.000 år har man dyrket vin her. Landskabets skønhed har til alle tider tiltrukket mennesker. Hvor gammelt dette kulturlandskab er, viser for eksempel den himmelskive af bronze, der blev fundet i 1999 i Nebra. Det er verdens ældste afbildning af himelen.

Vinavlen er dokumenteret siden 998, langs Saale og Unstrut. Der findes et gavebrev fra Kaiser Otto den 3. hvori vinavlen nævnes. Gennemsnitstemperaturen i regionen er relativt lav. Den stedlige vinavl har derfor brug for at vælge de gunstigste lokaliteter. Frem for alt bygger varmen sig op i floddalene, og lader dermed druerne trives. De klimatiske betingelser medfører derfor en slags naturlig begrænsning i høstudbyttet, og der høstes gennemsnitligt kun 50 hektoliter pr. hektar ved Saale og Unstrut. Müller Thurgau er hovedrepræsentanten for druesorterne i Saale - Unstrut. De lave udbytter giver vinene en særlig finesse, der også findes i Pinot Blanc (Weissburgunder) og Riesling som henholdsvis er den anden og tredje mest dyrkede sort. Delikat, frisk og levende – disse ord beskriver bedst de gode vine fra Saale, Unstrut og Wachtelberg. De nydes bedst på stedet; Især de sjældne rødvine ser man næsten ikke hos vinhandlere udenfor lokalområdet.

Saale

Unst

Vinareal: 740 Ha Hvidvinsandel: 73% Vigtigste druesorter: Müller-Thurgau, Pinot Blanc (Weissburgunder) Yderligere info: www.weinbauverband-saale-unstrut.de

Sektproducenten Rotkäppchen i Freyburg De små vinmarkshuse Stenrelieffet ”Steinerne Bilderbuch” ved Naumburg

Langs SaaleUnstruts vinrute, løber også ”Romantikkens Rute“ (Strasse der Romantik) såvel som Himmelveje (Himmelswege). Borge og slotte, som Neuenburg og Rudelsburg, og betydende bygningsværker som Naumburgs domkirke, såvel som mystiske lokaliteter som fundstedet for Himmelskiven fra Nebra, fortæller landskabets kulturhistorie. Som den hemmelige vinhovedstad betegnes Freyburg ved Unstrut-floden. Netop der bliver der hvert år afholt den største vinfest i regionen, altid 2. weekend i september. På det veludbyggede net af cykel- vandre- og vandveje, kan man med stor fornøjelse studere områdets vine, vingårde, beværtninger og udskænkningssteder. Den største del af vinarealet befinder sig i Naturparken Saale-Unstrut Triasland.

45


46

V ino m r å d e r

Nord og syd for Dresden, nogenlunde imellem Meissen og Pirna, stækker vindistriktet Sachsen sig. Med omkring 500 Hektar, hører det til de tre mindste vindistrikter (Weinanbaugebiete) i Tyskland. Det er det nordøstligste vinområde overhovedet i Tyskland, ikke langt fra grænsen til Polen. I Sachsen dominerer det kontinentale klima. Det betyder varme somre, og kolde vintre. Skiftet imellem varme dagstemperaturer og kølige nætter passer druerne særdeles godt. Vinene fra Sachsen, først og fremmest Müller-Thurgau, Riesling og Pinot Blanc (Weissburgunder), viser det tydeligt, med deres elegance og finhed.

Muligvis var det en biskop med navnet Benno, der plantede de første vinstokke i 1161 nær Meissen. Derfor kunne man fejre 850-års jubilæum for vinavlen i 2011. Sådan helt præcis på dato kender man ikke fødselen, men vinene fra Sachsen er under alle omstændigheder værd at holde flere fester for. Elbens blå bånd, slynger sig igennem et idyllisk landskab, præget af vinterrasser og historiske byer. Dresden udgør centrum i vinområdet, og sætter med sin bymæssige skønhed prikken over i-et. Et karakteristisk træk for regionen er de tørsatte stenmure (uden mørtel), der danner en malerisk afgrænsning af vinmarker og terrasser. Murene

Sachsen I

østen

st iger


V ino m r å d e r

er ikke kun smukke, de er også et godt sted at slå sig ned, for sjældne dyr og planter. I Sachsen dyrkes først og fremmest hvidvinsdruer.

Venstre side for oven: Panorama over den gamle bydel i Dresden

Forholdet er 81 til 19 procent, hvid til rød. Mindre end 1 procent af den samlede tyske vinproduktion kommer herfra. Ikke noget under at vinene fra Sachsen sjældent er at finde i handelen. Her gælder reglen: Rejs derned og nyd dem på stedet, og langt er der jo ikke fra Danmark. Særlig anbefalelsesværdig er en lokal specialitet: Druesorten Goldriesling, der dyrkes på 21 Hektar. Goldriesling drikkes ung, er let og frisk med en sart, krydret note. Sågar Pastor Kneipp, en berømt tysk helseguru anbefalede vinen som et led i sundhedskure – endnu en grund til at sige skål….

Små fotos nederst: Schloss Wackerbarth

Højre side for oven: Vinterrasser i Radebeul

Vinareal: 480 Hektar Hvidvinsandel 81 % Vigtigste druesorter: Müller Thurgau, Riesling, Pinot Blanc (Weissburgunder) Yderligere info: www.weinbauverband-sachsen.de

Hvad Bocksbeutelflasken er for Franken, er ”Keule“ –flasken for Sachsen. Den ejendommelige flaske, der minder om en bowling-kegle, blev designet i 1931 på den tidligere Vinavlsskole i Hoflössnitz ved Dresden. Med et museum, et udskænkningssted og en vingård, er Hoflössnitz stadig et besøgsværdigt centrum for Sachsens vinkultur.

Schloss Wackerbarth Hoflössnitz og Sachsenkeule flasken

El be

• Meißen • Radebeul Dresden • • Pirna

47


V ino m r å d e r

e in

• Neckarzimmern Rh

48

Heilbronn • • Pfedelbach • Stuttgart • Esslingen r ka

Ne c

Meersburg •

• Lindau

også drukket lokalt, på stedet. Især i de mange udskænkningssteder som drives af vinbønder om sommeren.

Vinareal: 11.500 Ha Rødvinsandel: 71 % Vigtigste druesorter: Trollinger, Riesling, Schwarzriesling, Lemberger Yderligere info: www.wwg.de Forbundsstaten Baden-Württemberg, omfatter de to vindistrikter Baden og Württemberg, der dog har hver sin karakter. Sektmanufaktur Kessler i Esslingen Burg Hornberg i Neckarzimmern Pfedelbach og fyrstefadet

Med omkring 11.500 Hektar vin, er Württemberg det fjerde største tyske vinområde (Anbaugebiet). Rødvinssorterne fylder mest, 71 % mod 29 % til hvidvin. Og det er ikke kun den lette Trollinger. Også Schwarzriesling, Lemberger og Pinot Noir (Spätburgunder) hører til vinbøndernes favoritter. Riesling må dog ikke glemmes, med 2.000 Hektar er det den førende hvidvinssort i Württemberg.

Vinkooperativer er en fast forankret del af vinavlen. Mange vinbønder eller ”wengerter” som de kaldes her, dyrker vin som et bierhverv, og sælger dem til kooperativet. Men der findes selvfølgelig også mange vinbønder som både dyrker, vinificerer og sælger vinen selv. En særlig specialitet er schillerwein. I modsætning til weissherbst og andre rosévine, fremstilles schillerwein af en blanding af røde og grønne druer, der dog skal stamme fra den samme vinmark, og allerede blandes inden vinen gæres. Betegnelsen schillerwein har i øvrigt intet at gøre med den kendte württemberger Friedrich Schiller. Betegnelsen Schiller har sin oprindelse i middelalderen.

Vinområdet Württemberg ligger ved Neckarfloden, og bifloderne, Rems, Enz, Tauber, Kocher og Jagst, mellem byerne Reutlingen og Bad Megentheim. Dertil kommer vinenklaven ved bredden af Bodensøen, omkring Lindau som også hører til Württemberg distriktet. At til enhver vin hører der et traditionelt eller særligt glas, det ved sommeliers, vinelskere og befolkningen i vinområder. I Württemberg findes der et specielt glas; Henkel glasset. Det eneste vinglas uden stilk og med en hank på siden. Det benyttes mest i de folkelige beværtninger. Af dette glas drikker man Trollinger. Glasset indeholder 0,25 l.

Det bakkede landskab omkring floderne, fremviser Württembergs geologiske historie. Den vulkanske oprindelse af mange af bakkerne, kan ses af deres kegleform. Fem kilometer øst for Heilbronn ligger Weinsberg. Der ligger den velrenomerede skole og forsøgscenter for Vin- og Frugtavl. Vigtige vinsorter som Kerner, Dornfelder og Acolon er blevet frembragt her. Vin er den traditionelle drik her, fremfor øl, der dominerer i mange andre egne af Tyskland. Helt frem til 1. Verdenskrig, var det mindste mål man kunne købe et glas vin i, en ”schoppen” – en halv liter. Størstedelen af den lokale vin bliver

Højre side: Udsigt fra Burg Hornberg på Neckarfloden Små fotos for oven: Flaskelager i Sekthaus Kessler Bindingsværksromantik i Niedernhall


Würt Württem Württemberg V ino m r å d e r

Rødvins landet

49


50

V in e n s biog r afi

Vinens biografi Vin og mennesker har en ting til fælles: Deres biografi ( levnedsbeskrivelse) hvilket gør dem til individualister. Ikke kun druesorten og den geografiske herkomst (jordbund, klima og sted), men også forarbejdningen i kælderen er afgørende faktorer, der præger enhver vin. For nu at blive i biografien som billede på vin (der i øvrigt er levende, påstår vinkendere!) tegner der sig følgende billede: Efter barndommen i marken, følger ungdommen i vinkælderen. Når den er voksen, kommer vinen på flaske og lander på bordene hos forbrugerne, og kan måske endda udvikle sig til en senior, i dennes vinkælder. Hvordan ser livsforløbet så ud for en vin?

I starten var vinmarken Enhver haveentusiast ved det: En del planter har brug for sol, andre foretrækker en position i skyggen. Sådan er det også med vinsorter, som stiller forskellige krav til dyrkningsstedet. I Tyskland, et af de nordligste vinlande i verden, egner de mange floddale sig særligt godt. Hvorfor? på de for det meste stejle, syd-, eller sydøstvendte skråninger langs floderne, rammer solen med den optimale vinkel. Vandet reflekterer strålerne og sørger for at udjævne temperaturerne. Hvor der findes en mineralsk jordbund, som f.eks. skiffer i Mosel, oplagres dagens sollys som varme. Så kan nætterne uden problemer være kolde, de køligere nætter er endda ansvarlige for at de frugtige aromaer i druerne og den senere vin får lov til at udvikle sig særligt gunstigt. Vinen klatrer op ad karrierestigen Vinplanternes urform, var en skovplante, der klatrede højt i træerne. Derfor har vinplanten brug for noget at støtte sig til. For det meste er det et espalier af ståltråde, eller en enkelt pæl. Hvert år springer vinstokken ud på ny. Bare en eller to ranker efterlader vinbonden efter vinterbeskæringen, for at begrænse udbyttet. Det er afgørende for vinens kvalitet, hvor mange drueklaser hver vinstok producerer og ”må fodre på“. Tom-

melfingerregelen er, at jo færre klaser des bedre kvalitet – fordi plantens energi koncentrerer sig i færre klaser. En vinstok leverer, afhængigt af espalieringssystemet, fra en til to kilo druer. Vinbonden kalder det udbytte, der for øvrigt angives i hektoliter per Hektar. Det er et vigtigt tal i vinens levnedsbeskrivelse, fordi udbyttet er afgørende for kvaliteten. For at begrænse udbyttet, skærer kvalitetsbevidste vinbønder overtallige drueklaser af planterne, eller halverer de enkelte klaser. En vinmark kræver vedligeholdelse For at druerne kan udvikle sig sundt i marken, kræves meget arbejde. Mange vinbønder lader græs eller urter vokse imellem rækkerne som erosionsbeskyttelse og som jordforbedring. Da enhver vinmark er en monokultur, og dermed udsat for angreb af skadevoldende svampe og skadedyr, er sygdomsforebyggelse nødvendig. For eksempel forhindrer man visse insekter i at gøre skade, ved at forvirrer dem med naturidentiske feromoner. Hvis bonden snitter blade af vinplanterne, kan luften lettere cirkulere imellem rækkerne. Druerne tørrer hurtigere efter en regnbyge, og får mere sol. Derfor er der noget at gøre i en vinmark hele året, sågar om vinteren efter høst. Da skal man beskære rankerne, så vinstokkene kan sætte nye ranker til foråret.


V in e n s biog r afi

Og endelig bliver det høst! Fra blomstringen i mai eller juni, til høsten i september eller oktober, tager det ca. 100 dage for druer at modne. I gunstigste fald var vejret igennem denne periode hverken for varmt eller koldt, ikke for vådt og ikke for tørt. I de modnende druer dannes sukker, syre og mange andre indholdsstoffer. Det vigtigste øjeblik er så det, i hvilket sukker og syre har den optimale balance. Erfarne vinbønder smager derfor dag for dag på et par druer, eller måler sukkerindholdet i en mostprøve med et såkaldt refraktometer, for at finde det optimale høsttidspunkt. Afhængigt af vejret, kan det være ganske spændende. Tør vinbonden satse et par dage mere? sukkerindholdet i druerne er afgørende for den kvalitetskategori, som vinen kommer til at have, det såkaldte ”Prädikat” Selve vinhøsten er en del af de romantiske billeder, som enhver vinelsker har i hovedet. I stejle marker klipper glade høstarbejdere klaserne af, lægger dem i spande eller et kar, der bæres på ryggen, hvorefter de bæres ud af vinmarken. I fladere marker indsætter man oftest høstmaskiner, der skånsomt ryster de modne druer af klaserne. Derpå går det hurtigt til vinkælderen, hvor druerne bliver afstilket, knust og så presset i en vinpresse. Ved at fjerne stilkene før presning, undgår man de bitterstoffer, der sidder i stilkene.

tid med de farvede skaller i. Gerne også mens vinen gærer, da alkohol er med til at ekstrahere farve og smag. Det kan vare op til flere uger, derefter presses den unge rødvin, og vinen lægges på fade til modning. Hvis man adskiller mosten fra skallerne allerede efter få timer, får man en rosevin. Hvidvinsdruer derimod, presses straks, og bliver dermed adskilt fra skallerne. Behandler man rødvinsdruer på samme måde, får man en lys vin, en Blanc de Noirs. Gæringen Nu starter gæringen. Gær omsætter det naturlige sukker i druemosten til alkohol, og danner biprodukterne varme og kuldioxid. Det er derfor at det ”bobler“ under gæringen. Hvis gæringen gennemføres ved lav temperatur, sker det langsommere og mere skånsomt, og de frugtige aromaer bevares bedre. Derfor har mange gæringsbeholdere i dag et køleaggregat tilsluttet for at kunne temperaturstyre gæringsprocessen. Blandt de naturligt forekommende gærstammer findes der mange, som kan danne uønskede smagsstoffer. For bedre at kontrollere gæringsforløbet, tilsætter vinbonden ofte specielt udvalgte gærstammer. Men mange producenter forlader sig i dag igen på de naturligt forekommende gærstammer, og lader dem gære vinen. En sådan spontangæring er risikabel, fordi den er svær at styre - men den kan give karakterfulde vine

Hvem får lov til at have skindkontakt?

Ungdommen tilbringes i kælderen

Laver man altid hvidvin ud af grønne druer, og rødvin ud af røde eller blå druer? Nej, egentlig er næsten alle druer grønne indeni, og har farveløs saft. Man kan altså lave hvidvin af både grønne og farvede druer. Men for at skabe en god rødvin, skal man bruge druer med rødt pigment i skallen, og det har enten røde eller blå druer. For at få farven ud i vinen, skal vinen stå et stykke

Med gæringen begynder vinens ungdom. Nogle hvidvine efterlades i længere tid på gæren, for at udvikle en forfinet smag. Siden omstikkes vinen fra gæren. Nu har vinen kun brug for tid til at udvikle sig. En del vine, især rødvine, lagres på egetræsfade for at vinde yderligere struktur og udvikle særlige smagsnuancer. Nogle vine kan tappes og sælges bare få måneder efter høst,

Hvad er egentligt et barriquefad? Det traditionelle barriquefad, med en volumen på 225 liter stammer fra Frankrig. Det er et lille fad, for det meste af egetræ, hvori især rødvine udvikler rigere aromaer og struktur. Igennem modningen i barrique, får vinene for det meste også riste-aromaer og krydrede aromaer. De sidste årtier har tyske vinavlere også taget barriqueteknikken til sig, og opnår fremragende resultater. Andre vine lagres i rustfri ståltanke, eller i de klassiske store træfade. De store fade giver næsten ingen træsmag, men fremmer alligevel vinens udvikling.

mens andre må tilbringe flere måneder i vinproducentens kælder. Den ene vin kan være ung, frisk og frugtpræget, en anden kompleks, moden og nuanceret. I flasken Tapningen er det øjeblik, hvor vinbonden sender sin unge voksne af sted ud i verden. Nu kan han ikke gøre mere! Men vinen har sit eget liv, og også i flaske gennemgår den processer, der sørger for en forandring af smagen. Frem for alt iltning, fremmer denne proces (oxidation). Derfor skal flasken forsegles så lufttæt som muligt. Men på den anden side: en smule ilt er ønsket, især ved komplekse rødvine. Naturkork har været den foretrukne lukkemetode siden flaskens opfindelse, fordi den har begge egenskaber: tæthed og en vis gennemtrænging af ilt. I dag findes der en række alternativer til korkproppen, som skruelåg eller glasproppen, der er helt tæt. Vinens udvikling og modning er spændende at følge. En årtier gammel vin med ædle modne aromaer, kan være en stor oplevelse. Men også de unge vine, med deres friske frugtaromaer, har deres tilhængere.

Vidste du?

I nogle lande sælges færdiggæret ung vin allerede i høståret (primeur, nouveau), men i Tyskland er der mange, der gladelig drikker vinen så ung at den endnu ikke er færdiggæret. Afhængig af vinregion hedder

denne specialitet ”Federweisser“, ”Roter Rauscher“, ”Sauser“, ”Brauser“ eller ”Bitzler“. Og den bider sandelig, denne stadigt uklare, gærende most, der har omkring 5 % alkohol, og indeholder masser af

naturlig sukker fra druerne. Flasken må ikke lukkes tæt til, så kuldioxiden kan undslippe. Skønt smager sådan et prikkende sødt glas federweisser til varm løgtærte! Man kan købe den hos vinbønderne, men

også i mange supermarkeder i Tyskland. Den udskænkes ofte af vinbønderne ved vinfester. I den vinrigeste delstat Rheinlandpfalz alene, drikkes der hvert år over to millioner liter federweisser!

51


52

Vin betyder arbejde V in b e tyd e r a r b e jd e

Der er kun én chance, én vinårgang. En chance mere får vinbonden ikke af naturen. For at vinen bliver vellykket, må der udføres meget arbejde igennem året. ”Kvaliteten skabes i vinmarken“ – disse visdomsord lyder som en kliché for vinbønder, men siger faktisk alt. I produktionen kan man ødelægge en god vin, men man kan ikke forbedre en dårlig vin.


11-2

Mens den nye årgang gærer og modner i kælderen, hersker der ro i vinmarken. Et par druer hænger måske stadig og venter på den første frost, for at blive høstet som eiswein. Vinstokkene har afsluttet deres vækstcyklus. Frost gør for det meste ikke vinstokken noget. I januar

3-6

Rankerne, hvorfra de nye grene skal vokse, bøjes ned og bindes fast til espalierets ståltråd. Det må ikke være for koldt når dette skal gøres. I april sker udspringet: Vinstokkene får de første blade. Vinbonden bearbejder jorden, og sår for eksempel de jorddækkende planter, der vokser imellem rækkerne. I maj skyder rankerne i vejret. På dette tidspunkt er frost farlig. Skud og blomsteranlæg kan ødelægges. Blomsteranlæggene kommer frem. Blomsterstanden forgrener sig og har mange små blomster. De første tiltag til at be-

V in b e tyd e r a r b e jd e

begynder vinbønderne, afhængigt af vejret, at beskære vinstokkene. En korrekt beskæring er bestemmende for hvordan vinstokken senere vokser og hvor højt udbyttet bliver. Dette arbejde i vinmarken kan tage flere uger.

skytte planterne mod sygdomme sker på dette tidspunkt. Overflødige skud fjernes. For det meste blomstrer vinstokkene midt i juni, men i disse tider med global opvarmning, af og til lidt tidligere. Ved køligt og fugtigt vejr under blomstringen, sker der en ufuldstændig befrugtning, og dermed en mangelfuld frugtsætning. Ikke alle blomster bliver til en drue. Blomstringen i sig selv er ikke særlig spektakulær. Fra blomstring til høst går der, afhængig af årgang, fra 100 til 120 dage.

53


54

V in b e tyd e r a r b e jd e

Nu må man, via arbejde med løvvæggen, sørge for at løvet arbejder optimalt for vinstokkens vækst. For meget løv er ikke godt for gennemluftningen af rækkerne. De modnende druer har også brug for sol. Unødvendige sidegrene fjernes. Ved fugtigt-varmt vejr er faren for svampesygdomme stor. Vinplanter er frodige. Et skud kan vokse op til tre meter per år. De blå druers modning bekendtgøres af deres farveskifte. Overtallige druer snittes af (grøn høst), for at forbedre kvaliteten. De tilbageværende druer profiterer af vinstokkens fulde forsyning med næ-

I oktober modner specielt Riesling og Spätburgunder! Bladene er nu gule eller rødfarvede. På dette tidspunkt er der en intens travlhed i kælder og mark. Vejrforhold der karakteriseres som ”Goldene Oktober“, dvs. tørt og solrigt, giver den bedste kvalitet. I mange år må man høste hurtigere på grund af vejret. Ganske vigtigt er det at druerne er

ring. Tidligtmodnende sorter, høstes allerede i slutningen af august, ofte med henblik på fremstilling af ”federweisser“. I september modner druerne. Det er vigtigt at de høstes ved den rette balance mellem sukker og syre, når de er fysiologisk modne. Vinbonden kontrollerer dagligt udviklingen i modenhed. Fra midten af september begynder den mest intensive høstperiode, som regel med Müller-Thurgau. Men fuglene har også appetit på modne druer, så de må skræmmes væk.

7-9

10-11

perfekt fuldmodne, sunde og tørre. Syge eller rådne bær må frasorteres per håndkraft, ofte i marken. Flere høstgennemgange af marken kan være nødvendigt. På flade marker kan man høste med maskine. I stejle marker er det som regel kun muligt at høste per håndkraft.


Økologisk vinavl Præcist defineret, er en økologisk eller biodynamisk vin, en vin fremstillet af økologisk dyrkede druer. Under arbejdet i vinmarken, må den økologiske vinbonde følge strenge regler. Således må man ikke benytte kunstgødning eller en række planteværnsmidler. Tilladt er kun de gødningsstoffer og værnemidler der er godkendt til økologisk vinavl. De grønne dækafgrøder imellem vinrækkerne, engang kendetegnende for en økologisk vinmark, findes nu også hos de konventionelle avlere og integrerede avlere, der dyrker efter strenge regler om miljøbelastning. Omstillingen fra konventionel til økologisk tager 3 år. For tiden dyrkes omkring 5.000 Hektar, ca 5% af vinarealet økologisk, men med stigende tendens ! Det største forbund af økologiske avlere hedder Ecovin. Ecovin grundlagdes i 1985, og har i dag over 200 medlemsvirksomheder, der besidder omkring 1.200 Hektar. Derudover findes der også forbund som Demeter, Naturland og Bioland. Den biodynamiske dyrkningsmetode er en særlig form for økologisk vinavl, der retter sig efter de tanker antroposoffen Rudolf Steiner udfærdigede. Jorden forsynes med forskellige natur-præparater, og vinbonden forsøger at tage hensyn til månens og planternes indflydelse.

V in b e tyd e r a r b e jd e

Også konventionelt arbejdende vinbønder forsøger at undgå eller begrænse brugen af syntetiske midler. Generelt er der nemlig enighed om at et mangfoldigt liv i jorden gør vinplanterne mere modstandsdygtige og vinene mere komplekse. I stedet for at bruge bekæmpelsesmidler mod druemøl (Traubenwickler), benytter de fleste vinbønder i stedet feromoner – duftstoffer, der forvirrer insekterne, og forhindrer dem i at parre sig. Hvis koncentrationen af hunnens seksuelle lokkedufte er for stor i vinmarken, kan hannerne ikke finde deres hunner mere, og dermed kan denne, den betydeligste skadevolder i tyske vinmarker ikke formere sig mere. Helt nye veje går vinbønderne med de såkaldte PiWi-sorter, (pilzwiderstandsfähigen). Det er nye fremkrydsede sorter, der har stor modstandskraft mod svampesygdomme, og derfor gør plantebeskyttelse mere eller mindre overflødig. Især for økologiske vinavlere er disse resistente sorter interessante. Den mest udbredte af disse sorter er rødvinssorten Regent, der allerede står på mere end 2.000 Hektar. Et vigtigt spørgsmål for vinelskere: Smager økovine bedre end andre? Dertil svarer Ecovin-forbundet: ”Som regel smager økovine ikke anderledes end andre ligeværdige vine fra konventionel avl.“ Økovinene opfylder derimod et behov for et produkt, der så vidt det er muligt er produceret i samklang med naturen.

Vidste du ? Den globale opvarmning er ikke uden indflydelse på vinen. Gennemsnitstemperaturen i vegetationsperioden, er f.eks. i Rheingau, igennem de sidste 20 år steget med omkring 1 grad Celcius. Indtil videre må man betragte de tyske vinbønder som vindere i klimaforvandlingens spil. De år hvor de måtte frygte om druerne ville modne (som i 1980’erne), er forbi. Vinbønderne kan nu blot afvente det optimale høsttidspunkt. Især rødvinene

har profiteret af de varmere temperaturer. Faren for at hvidvinene bliver for alkoholrige, og mister deres typiske elegante frugtpræg, kan ved behov imødegås af en ændret espalieringsmetode. Der er dog også negative følger af opvarmningen, som for eksempel en øget indvandring af skadevoldere fra varmere regioner (f.eks. cikader), såvel som en øget frekvens af ekstreme vejrfenomener som skybrud, hagl, og udprægede våde eller tørre perioder.

55


56

Etik e ttE N


Etik e ttE N

Etiketten Vi nen s

v i sit kor t

Etiketten afslører, hvad der er i flasken. Ofte findes der yderligere oplysninger på bagetiketten. I begge tilfælde er formålet at informere dig som forbruger. Informationerne må derfor ikke være vildledende. Hvad og i hvilken form det står på etiketten, er reguleret igennem vinmærkningsordningen. (Weinbezeichnungsrecht).

Disse oplysninger skal stå på en tysk vinetiket. Til disse hører benævnelsen af kvalitetsklassen (Deutscher Wein, Landwein, Qualitätswein eller Prädikatswein). Og hvis vinen er til det også en anden kvalitetsklasse, kaldet ”Prädikat“ (Kabinett, Spätlese osv.), alkoholniveau i volumenprocent, såvel som flaskens indholdsvolumen. For Qualitätswein og Prädikatswein må ligeledes det såkaldte ”Amtliche Prüfnummer“ anføres, et nummer der identificerer vinbatchet og dokumenterer at det har været indsendt til prøvning. For Qualitätswein, Prädikatswein og Sekt fra en bestemt vinregion (Anbauregion/b.A.), skal man skrive regionens navn – for Landwein det relevante Landweingebiet. Desuden skal vinens aftapningssted anføres. Siden 2005 har det også været pligt at anføre om vinen indeholder sulfitter. Pligtangivelser

Den mest udbredte kateQualitätswein gori kaldes gerne kort for fra bestemte ”QbA“. Alle ”Qualitätswein“vinområder vine skal bestå en analytisk og sensorisk prøve, hvilket dokumenteres af et ”Amtliche Prüfnummer“ på etiketten. Druerne til en Qualitätswein skal stamme 100 % fra det angivne vinom-

råde (Anbaugebiet). Andre forudsætninger drejer sig om druernes modenhed udtrykt i mostvægt (se side 58), eller det naturlige minimumalkoholindhold. Opfylder en vin endnu strengere krav end dem for PrädikatsVin Qualitätswein, kan den sælges som Prädikatswein, på dansk prædikatsvin. Prædikatet anføres på etiketten, og giver et indtryk af vintypen. Det nævnes ofte i forbindelse med en druesort, f.eks. i formen: ”Riesling Spätlese“ eller Müller Thurgau Kabinett“. I stigende rækkefølge efter den krævede mindstemostvægt heder prädikaterne: K a b ine t t: Let, elegant vin med lavt al-

koholindhold.

S pät l ese : Elegant, kraftig vintype med udprægede frugtaromaer, fremstillet af sent høstede druer. Aus l ese : Som regel søde, særligt fine,

frugtprægede vine af fuldmodne druer.

Bee r en aus l ese: Fremstilles af overmodne

druer, der har opnået en højere sukkerkon-

centration i mosten. Det er en sød vintype, der kan holde i mange år. Beerenausleser kan ikke høstes i alle årgange. T ro c ken b ee r en aus l ese : Højest

elegant sød vin med ekstrem lagringspotentiale, fremstillet af rosinagtige indskrumpede bær, med meget højt naturligt sukkerindhold; aromaerne giver mindelser om honning og eksotiske frugter. Konsistensen er ofte som nektar.

E is w ein : Fremstilles af druer der er høstet

i frossen tilstand (temperatur under minus 7 grader Celcius). Druerne skal helst være helt sunde, og have et meget højt naturligt sukkerindhold. Kun i særlige årgange lykkes en Eisweinhøst. Eiswein har et usædvanligt langt lagringspotentiale, og kan modne igennem årtier.

Prøvningen af Qualitätswein udføres i alle vindistrikterne af en offentligt udnævnt, uafhængig prøvningskommission. Vinene smages og vurderes blindt. Vinen må for at bestå være fejlfri, samt sorts- og distriktstypisk. Med fastsatte pointtal og på basis af en laboratorieanalyse, tildeles et ”Amtliche Prüfnummer“ Man taler derfor om at ”kvaliteten i glasset er afgørende”, ikke om vinen kommer fra en bestemt mark eller på basis af producentens navn.

57


58

Etik e ttE N

Hvad er egentlig mostvægten? Jo modnere drue, desto mere sukker indeholder saften. Målingen af mostvægten (sukkerindholdet) giver mulighed for at indikere druernes modenhed. I Tyskland bruger man måleskalaen ”Öchsle eller Oechsle“, der på dansk skrives som ”oechsle“. En grad oechsle

betyder at en liter most er 1 gram tungere end en liter vand. I mange årgange har Trockenbeerenauslese mere end 200 grader oechsle! Den største del af det naturlige sukker bliver omsat til alkohol under gæringen. Jo modnere druerne er, desto mere alkohol

kan der dannes. Sukker, der efter gæringen stadig er i vinen, kaldes for restsukker. Navnet oechsle stammer fra en guldsmed og opfinder fra Pforzheim , Christian Ferdinand Oechsle (1774 – 1852), der udviklede mostvægten til bestemmelsen af mostvægt.

som tørre vine. Disse vine skal derudover bestå en sensorisk test. Udenfor Rheingau fremstilles sådanne vine af de druesorter der er klassiske for distriktet (ligesom det sker med andre druesorter som er typiske for netop deres distrikter) på basis af klassifikationsmodellen fra Verein Deutsche Prädikatweingüter (VDP). Vinene kaldes Grosses Gewächs. På etiketten kan man se dette udfra forkortelsen GG for Grosses Gewächs. I fremtidige årgange bliver begreberne samlet i en betegnelse, nemlig GG for Grosses Gewächs. ”Deutscher Landwein“ hører til vinene med geoLandwein grafisk angivelse. Det er en ukompliceret vin, der er typisk for sin region. Landwein er tør eller halvtør. Siden den 1. august 2009, er der 26 Landwein-områder fastlagt ved lov. Dertil tæller som det seneste også en Slesvig-Holstensk Landwein, for i det nordlige Tyskland, bla. på Sylt er der blevet plantet omkring 10 hektar vin. Denne betegnelse blev indført med årgang 2000. Classic Ved Classic- vine, handler det om Qualitätswein fremstillet af typiske og klassiske druesorter, der altid smager harmonisk, tørt. Der er derfor ikke angivet andre smagskarakteristika på etiketten.

I vinområdet Rheingau, finder man i topsegmentet betegnelsen ”Erstes Gewächs“ på etiketten. For disse vine gælder strenge kvalitetsretningslinier som lavt udbytte, høst ved håndkraft, og for beskæring. Desuden er de vinmarker, hvorfra Erstes Gewächs vin må høstes, meget klart defineret. Man må kun fremstille Erstes Gewächs af druesorterne Riesling og Spätburgunder (Pinot Noir). Med maksimalt 13 g/L. restsukker må de regnes Erstes und GroSSes Gewächs

”Deutscher Wein“ uden nærmere oprindelsesbetegnelse, må udelukkende bruges i forbindelse med vine lavet af druer dyrket i Tyskland, på de tilladte marker og af tilladte druesorter. I Tyskland, fremstilles der i modsætning til hvad der gør sig gældende i andre lande kun små mængder af vin i denne kategori. Sammen med Landwein står kategorien for 5 % af den tyske vinproduktion. Deutscher Wein

Vidste du ? Der findes omkring 2.600 einzellagen, eller unikke navngivne vinmarker i de tyske vindyrkningsområder. Hver af dem er optaget i et offentligt register, kaldet ”Weinbergsrolle“. De er af meget forskellig størrelse. Det

mindste einzellage i Tyskland er ”Walporzheime Gärkammer“ ved Ahr-floden, der er på under en Hektar. Med 85 Hektar er det velrennomerede ”Würzburger Stein“ det største tyske einzellage. Udfra marknavnene kan

vindkenderen drage de første slutninger om vinens forventede stil, idet han ved hvilken jordbund den enkelte mark har. (Vulkansk, sandsten, kalk). I øvrigt; betegnelsen ”Lay“, der ofte benyttes ved marknavne i Mosel


Etik e ttE N

Abfüller er tappestedet.

Et lage er den unikke, navngivne mark hvor druerne dyrkes. Det er På alle vinflasker skal der tilladt at skrive på etiketten, angives hvor vinen er tapmen ikke en pligt. I dag pet. Denne er ikke altid identisk med avleren angiver vinbonden som oftest kun marken, af druerne. Store såkaldte kellereien køber hvis han mener at vinen i særlig grad har fået druer eller vine, som de videreforarbejder og sit præg fra marken. Marknavne kan består f.eks. sælger under et mærkevarenavn. Vin- af både stednavne og selve markens navn, producenten er da tappested. Kooperativer idet Einzellagen altid hører til en by som for Et stykke hugget og vinproducenter dyrker som regel druerne eksempel: ”Forster Ungeheuer“ der hører til sukker (sukkerselv, men der findes også vinavlere som køber byen Forst, og ”Bernkasteler Doctor“, der knald) vejer omkring druer fra andre. hører til Bernkastel. 3 gram. Vores tunge kan registrere en koncentration på ca. 5 gram sukker i en liter vand. (prøv det!) Cola indeholder omkring 106 gram sukker Hvad kigger køberen af Smagsretningen angives så per liter. Ædelsøde specialiteter som eiswein Øvrige en vin først efter? Formentgodt som altid, når det eller trockenbeerenauslese, kan have naturSmagsretning angivelser lig efter årgangen og gælder tørre (trocken) og lige restsukkerindhold på over 200 gram druesorten. Begge står halvtørre (halbtrocken) per liter. næsten altid på en tysk vine. Hvis der ikke er vinetiket, hvilket dog ikke er pligtangivelser. angivet en smagsretning, er vinen som regel Klart er det at druerne for 85 % vedkom- sød i en eller anden grad. Vinproducenten mende skal være høstet i den angivne årgang, kan med styring af gæringen bestemme om og være af den angivne druesort. I øvrigt, ved vinen skal opnå en bestemt smagsprofil, når Eiswein, kan det forekomme, at druerne ikke det gælder sødmen. Hvis gæringen f.eks. høstes før i januar. Alligevel angives den afbrydes med køling, før alt sukkeret er omdannet til alkohol, beholder vinen en del af årgang som druerne er modnet i. den naturlige restsødme. De forskellige Trocken for vine med et restsukkerindhold smagsretninger er fastsat ved lov: på 4-9 gram per liter, afhængig af syren. Maks. 9 gram sukker pr. liter, hvis syren højest er 2 gram lavere. Aftapning og Erzeuger er den der har drueproducent dyrket druerne.

Lage –betegnelse

Halbtrocken for vine med et restsuk-

kerindhold på op til 12 gram per liter, eller maksimalt 18 gram per liter, hvis syren ikke ligger mere end 10 gram derunder.

Lieblich er vine med et restsukkerindhold

over det som gør sig gældende for halbtrocken, op til maksimalt 45 g per liter.

SüSS er betegnelsen for vine med over 45

gram restsukker per liter.

Hvordan vinen smager, kommer meget an på frugtsyreindholdet i vinen, da syren dæmper indtrykket af sødme. Derfor kan en vin der er lieblich, afhængigt af restsukkerindhold og syre, alligevel smage ”halbtrocken“. For sådanne vine har udtrykket ”feinherb“ sat sig igennem. Der er ingen lovmæssig hjemmel for at bruge betegnelsen feinherb, men i praksis bruges det også for halbtrocken –vine. (Rosenlay, Sonnenlay, Laurentiuslay) stammer fra keltisk sprog, og betyder skiffer eller skiffersten. Mange gange giver marknavnet også viden om tidligere ejendomsforhold (Klostergarten, Grafenberg, Kirchenstück). En

fuldstændig geografisk oversigt, med luftfotos af alle ”Weinlagen“ findes der i ”Das Deutsche Weinatlas”, der kan købes igennem www.deutscheweine.de

Da mousserende vine indeholder kuldioxid, der dæmper indtrykket af sødme, ligger smagsklasserne anderledes for mousserende vin.

59


60

T y s kland bobl e r

Winzersekt og Secco: Tyske vinbønder er specialister i at lave skummende vin. Og tyskerne er verdensmestre i at drikke mousserende vin! Et glas sekt lader os nyde og fastholde øjeblikket. Ikke kun når der er noget at fejre! Ingen andre steder i verden drikkes der mere mousserende vin end i Tyskland. I 2009 var det omkring 3,9 liter eller 5,2 flasker per indbygger. Ikke noget under, at der findes et stort udvalg af mousserende vin i Tyskland.

Hvordan opstår boblerne i sekt? Ved fremstillingen af sekt, gæres vinen to gange. Derved opstår kuldioxid, der bliver i vinen og er karaktergivende for mousserende vin. De fleste sektmærker (brands) fremstilles af grundvine der sammenstikkes og gæres under tryk i store beholdere, hvilket giver store ens partier. Aftapningen i flaske sker først når gæringsprocessen er afsluttet.

Tyskland Kvaliteten af sekt bestemmes først og fremmest af grundvinen og i anden række af fremstillingsprocessen. Vinbonden arbejder oftest med små individuelle partier og benytter oftest den klassiske flaskegæringsmetode. Ved den metode sker den anden gæring i selve flasken. Når den er overstået, bliver de enkelte flasker drejet og rystet i en særlig champagnereol eller stativ, indtil gæren lander i flaskehalsen, hvor den sætter sig lige under kapslen. Derefter fjernes gæren, uden at for meget af vinen forlader flasken. Winzersekt er en betegnelse, for en sekt der er fremstillet efter denne traditionelle metode, af en grundvin, dyrket og gæret i egen vingård. Den bærer betegnelsen b.A. hvis druerne stammer fra et bestemt vinområde (Anbaugebiet). Betegnelsen blev opfundet for 30 år siden i Rheinhessen. Betegnelsen ”Crémant” er også tilladt i Tyskland, men kun under følgende forudsætninger: Presning af hele druer, traditionel flaskegæring, angivelse af et vinområde, kun druer af bestemte tilladte druesorter. Winzersekt fra vingårde eller kooperative, er en niche, som en række ”sektmanufakturer“ har specialiseret sig i.

Sjovt skal det være Secco og Perlwein hedder vine med lidt mildere kuldioxidtryk. Betegnelsen Secco har, inspireret af den italienske Prosecco, sat sig igennem som en slags kælenavn. Den officielle betegnelse hedder: ”Deutscher Perlwein“. Perlwein eller Secco, er sommerligt frugtprægede forfriskninger, der giver stor fornøjelse. De er som regel lavere prissats end sekt, og de nyder stor popularitet i Tyskland.


T y s kland bobl e r

bobler

Ordet sekt kommer fra Shakespeare! En kendt skuespiller, Ludvig Devrient, bestilte omkring 1825 i Berlinervinstuen ”Lutter und Wegner“ (den findes stadig) sin yndlingsdrik Champagne, med et citat fra Shakespeare, Henry IV: ”Bring mir Sect, Schurke – ist keine Tugend mehr auf Erden ?“ (Akt II,4: ”Give me a cup of sack, rouge. Is there no virtue extant“). Shakespeare lod således oprindeligt Falstaff bestille en tør Sherry. Men da skuespilleren Devrient mente mousserende vin med udtrykket, satte ordet sekt sig igennem som slang for en mousserende vin. 1925 blev det til en officiel betegnelse, fordi navnet Champagne ikke mere måtte benyttes i forbindelse med tysk mousserende vin. I øvrigt: 1779 oversatte Johann Gottfried Herder det franske begreb ”mousse” til ”schaum“. Dette blev oprindelsen til det tyske udtryk ”schaumwein“, der på dansk kendes som ”Skum“. Pi ccolo’en Typisk for Tyskland er ”der pikkolo“, en lille sektflaske på 0,2 liter. Egentlig er ”Pikkolo“ et registreret varemærke, tilhørende firmaet Henkell, opfundet i 1930’erne til sektmærket ”Henkell trocken“. Dengang kaldte man også unge hotel- og tjenerlærlinge for ”Pikkolo“, og en tegnet Piccolo (dansk/italiensk stavemåde - ung mand i uniform) var reklamefigur for mærket. I dag har begrebet bredt sig til minisektflasker fra alle producenter. ”En piccolo“ kan man bestille overalt i Tyskland.

61


62

A ktiv vinf e r i e


Aktiv vinferie A ktiv vinf e r i e

De 13 tyske vindistrikter byder ud over fremragende vine, også på afvekslende muligheder for at opleve landskab og kultur. Den turist, der bor hos vinbonden har de bedste forudsætninger for en livsnyderferie fuld af oplevelser i autentisk atmosfære. Mange producenter udbyder fremragende overnatningsmuligheder.

iblandt vinvandreruter er Ahr-rødvinsvandrevejen, fra Altenahr til Bad Bodendorff. Kilometerlange vandreveje gennemkrydser også Kaiserstuhl og Tuniberg i Baden. For den der vil have endnu større udfordringer, findes den stejleste vinmark i Europa, det 378 meter høje Bremmer Calmont ved Mosel, eller Rotenfels ved Nahe. Begge byder på store udfordringer, hvor den sidste dog kun er for øvede klatrere.

Skinner og ruller

Vandsport

Roligt, men også med en vis kropslig indsats, lader vinområderne sig indtage med dræsiner, som man kan leje – en ægte Gaudi, hvilke er til rådighed i vinområderne Nahe og Pfalz. Inlineskatere får lov at udfolde sig i Rheingau og Mittelrheindalen ved event’en ”Rhine-on-Skates“. I august afspærres 135 kilometer af vejene igennem det smukke UNESCO-verdenskulturarv-landskab, og er reserveret for skatere. Banen går fra Rüdesheim til Koblenz og tilbage.

For den der hellere sejler end cykler findes den 217 kilometer lange ”Vandvandrerute Mosel“, med mange bådudlejningssteder og over 60 landgangssteder på ruten. Sågar vandski, kan man leje på Mosel ved Bullay, inklusive Neoprendragt. Også ved Saale og Unstrut findes der skønne ”vandvandreveje“. Glan, en sideflod til Nahe, og Lahnfloden er velegnede til kano- og kajaksejlads.

Cykelferie

For den der ynder at ride, findes der i det sydlige Pfalz; rideferie imellem vin og skov. Eller man lejer en motorcykel og indtager vinmarkerne med den. Biker-ture med guide udbydes ved Mosel, og vinregionen Baden byder på skønne MC-strækninger, parret med kulinariske oplevelser.

Flodbredderne i alle vinområder egner sig godt til opdagelsesture på cykel. Langs Mainfloden kan man cykle på over 600 kilometer cykelvej, fra udspringet til udmundingen, mens man lærer de romantiske vinlandskaber at kende. Ved Mosel kan man cykle på over 1.000 kilometer cykelvejnet med velunderbyggede turforslag, fra rundrejser til etapecykling. Oppakningen kan man få transporteret separat hvis man ønsker det, inkluderet i pakken. Også de forskellige ”Weinstrassen“, f.eks. igennem de idylliske floddale Tauber, Jagst, Kocher og Rems i Württemberg byder året rundt på stor afveksling for både øje og ben.

Vandre og klatre Der er vidunderlige vandreruter næsten overalt, hvor vinstokke vokser. I Rheingau og Mittelrhein er der f.eks. den 320 km lange ”Rheinstieg“. Især stykket fra St. Goar til Bacharach fører igennem imponerende stejle vinmarker, med åndeløse udsigter til Rhindalen. En klassiker

Hove eller motorcykel

I luftige højder For den der gerne hæver sig over hverdagen har Mittelrhein et tilbud. I Bad Ems ved Lahn kan man købe sig til øvelssesture med hangglider. Over de bølgende vinmarker i Rheinhessen svæver der i smukt vejr mange varmluftballoner, en sport der også udbydes fra Sydpfalz til Baden og ved Hessische Bergstrasse.

Golf For dem der gerne slår et slag, er f.eks. Pfalz et ideelt rejsemål. Midt i vinmarkerne ligger ”Golfanlage Deutsche Weinstrasse“ ved Dackenheim, og banerne er endda opkaldt efter vinsorter.

63


A ktiv vinf e r i e

Weinkauf beim Winzer At købe vin direkte fra vinbonden er altid en oplevelse! Ikke noget under at mange vinbønder, kooperativer og storproducenter har udbygget og renoveret deres salgsrum. Her modtager de deres kunder. Det er blevet til moderne vinoteker, ofte arkitektonisk spændende, lækre lounges, hvor man kan nyde vinene i en afslappet atmosfære, mens øjet bliver ved med at opdage nye spændende bygningsdetaljer. Rustikke, kitchede, bondske vinstuer med ubekvemme stole og plasticvinranker har udtjent deres pligt. Ikke så få af de nye chikke faciliteter har vundet arkitekturpriser. Ud over vin kan man også ofte købe vingelé, delikatesser, chokolade, druekerneolie, eddike, frugtbrændevin, likør, glas og andre vinaccessories. Mange vinbønder tilbyder deres gæster en rundgang i vinkælderen. Spændende for enhver vinenelsker. Selv i moderne vinerier, findes der ofte romantiske, gamle kældre med store udskårne træfade, ved siden af kælderanlæg med moderne high tech udstyr: Trykluftvinpresser, som presser særligt skånsomt, skinnende rustfrie

Foto: Dieter Leistner, @ LWG, Veitshöchheim

64

ståltanke med computerstyret køling, klimatiseret barrique-kældre og fuldautomatiske tappeanlæg. Ofte udnyttes tyngdekraften til, på snedig vis, at undgå unødig pumpning, hvormed en mekanisk belastning af druerne undgås. De anselige finansielle investeringer har alle ét mål: Endnu bedre kvalitet og tilfredse kunder.

Gæstebud i vingården Ikke sjældent stiller vinbønderne borde og bænke op i gården i sommer- og høstmånederne. Vingården bliver til en ”strauss-, hecken, eller besenwirtschaft“ – et traktørsted for vin og lette madretter. Denne kultur er udbredt i Tyskland og Østrig, og går tilbage til Karl den Store, der tillod vinbønderne at udskænke egne vine og småretter et par måneder om året. Som tegn på at traktørstedet er åbent, hængte man et neg af strå, en fyrregren eller en kost op på porten. ”Ausgesteckt“ kalder man det. Et besøg på et Strausswirtschaft er en hyggelig og fin oplevelse på varme sommeraftner og en god lejlighed til at smage vinbondens fulde udbud af vintyper. Dertil findes der ofte typiske lokale specialiteter, friskproduceret af egnens råvarer. Hvad kan man forlange mere?


A ktiv vinf e r i e

Vidste du ?

Ferietid er dyrebar. Hvorfor så spilde tid med at lede. I vinområderne findes der over 500 guider med vinkompetence, der tilbyder den ferierende en mangfoldighed af oplevelsestilbud rundt om vinen. Fra vinmarksvandringer til kulinariske vinsmagninger. De fleste guider arbejder frivilligt som en æressag, alle har de en speciel uddannelse og nyder med stor fornøjelse at repræsentere og præsentere deres region. Information: www.tourismus.deutscheweine.de

Ferie ved vinbonden Hvis vingårdsbesøget er blevet til en omfattende vinsmagning – vinbønder er gæstfrie! - så ligger tanken nær: Kunne man dog ikke blive natten over? Værelser eller ferielejligheder findes der på mange vingårde, for ferie hos vinbonden er blevet populært. Værten har ofte overraskelsestilbud til gæsterne: Hestevognsture, guidede vandreture i vinmarkerne, cykelture med baggagetransport, vinsmagninger med sæsonens kulinariske temaer, madlavningskurser, teaterforestillinger og koncerter. Det er aldrig kedeligt, at holde ferie hos vinbønderne.

Hvad er egentlig en Riesling lounge? Man kunne kalde det Probierstube, version 2.0! I en Riesling-Lounge kan fans af top-vine (ikke kun Riesling) fra alle tyske vindistrikter smages og nydes i en let atmosfære. I forskellige tyske storbyer, er sådanne lounges blevet indrettet, med hjælp fra det Tyske Vininstitut. I Berlin (i mesa restaurant Grand Hyatt), Mainz (Hofgut Laubenheimer Höhe), München (RETTERS Feinschmecker), Frankfurt (Restaurant Zarges) og Köln (Excelsior Hotel Ernst). En Riesling Lounge er en selvstændig bar med uddannet personale.

65


66

F o r at nyd e m 책 m an yd e

For at nyde m책 man yde Tips til g an o m ge d m e t y s ke vin


F o r at nyd e m å m an yd e

Man skal ikke græde over spildt mælk, men nu er det jo ikke mælk vi taler om, så her kommer et par små nyttige tommelfingerregler, når det gælder at få det optimale ud af vinen.

Alt hvad du behøver at vide... ... den rigtige temperatur

kraftige og fyldige rødvine 16° til 18° Celcius unge frugtprægede rødvine 14° til 16° Celcius modne, kraftige hvidvine 11° til 13° Celcius søde vine 9° til 11° Celcius unge lette hvidvin og rosé 9° til 11° Celcius Mousserende vin 8° til 10° Celcius

... det rigtige glas Da der ikke er mange der gør sig den ulejlighed at måle vinens temperatur, gælder følgende tommelfingerregel: sekt, hvidvin og rosévin skal stå mindst to timer i køleskabet, før de serveres. Server dem hellere lidt for køligt, for når de skænkes i glasset i stuetemperatur, varmes de hurtigt op. Ved sommervarme udendørstemperaturer bør man altid benytte en flaskekøler. De moderne kølemanchetter, som altid kan ligge klar i fryseren er praktiske. Med denne kan man også lynafkøle en vin der er for varm. For rødvins vedkommende taler man om ”stuetemperatur“, men her gælder også; hellere lidt for kold end lidt for varm.

Det skal have en stilk, og en tulipanformet skål. Til rødvin skal glasset være større og mere voluminøst. Det gælder: Jo tyndere glasset er, desto elegantere og mere intensiv er smagsoplevelsen. Fyld kun glasset dertil hvor det er bredest. Så kan duftene udfolde sig i glasset, og du kan udløse flere dufte ved at svinge glasset rundt. Vinens farve ses bedst hvis glasset er helt gennemsigtigt og uden farve.

... den rigtige proptrækker

... en passende ledsager

Har du prøvet at glemme proptrækkeren under en picknicktur ? At få proppen ud af flasken kan få sveden til at springe, hvis man ikke har den rigtige model. Også den schweiziske lommekniv er kun betinget anvendelig, nærmest en nødløsning når den rigtige proptrækker ligger derhjemme. De enkelste men stadig velfungerende proptrækkere er de såkaldte ”tjenerproptrækkere“, der arbejder med løftestangsprincippet. Men også modeller, der sættes ovenpå flasken, og drejer proppen ud,er gode. Godt at flere og flere vine har skruelåg, eller glasprop – dertil behøves ikke værktøj.

Her tænker vi ikke på dine venner selvom de også kan være vigtige faktorer for nydelsen. Sammen med vin hører et godt glas vand, også noget brød er fornuftigt. Og naturlivis den rette mad. Men det hører under sit eget kapitel.

... lidt tilbehør afhængig af situationen For eksempel en karaffel til dekantering. Dermed menes at man omhælder en flaske vin til en karaffel. Vil man adskille en moden rødvin fra det depot af bundfald der har dannet sig, gøres dette meget forsigtigt så bundfaldet ikke hvirvles op. Hvis en vin skal ”have luft“, fordi luftkontakt udvikler dens aromaer, kan man også hurtigt omhælde den til en karaffel. Ikke alle vine skal dekanteres, men det skader sjældent. I øvrigt: I hvidvine findes der ofte et lille bundfald af små krystaller, der også kan komme med ud i glasset. Dette er vinsten. De er ikke et tegn på dårlig kvalitet og har ingen indflydelse på smagen. De opstår fordi vinsyre forbinder sig med naturlige mineraler i vinen, snarere et tegn på kvalitet.

67


68

F o r at nyd e m å m an yd e

Lær at smage Vinsmagning er ”Learning by doing“. Hver slurk vin er en erfaring mere og højner din erfaringsbase. Ved vinsmagning handler det om hvorvidt og hvordan vinen smager dig, eller hvilke smagsnuancer, der adskiller to vine. I anden række er et vigtigt aspekt ved professionel vinsmagning, at beskrive en vin objektivt, altså på en måde som andre vil kunne nikke genkendende til. Dertil findes der en særlig vinsmagningsterminologi, et fagsprog. (næse for duft, krop for mundfornemmelsen osv.). Selvom man ikke er bekendt med disse fagudtryk, kan man stadig beskrive en vins smag, hvis man benytter sig af tricket med at fremhæve hvilke andre aromaer vinens aromaer minder om: ”Denne vin minder mig om friske æbler“. Med lidt øvelse bliver det hurtigt sjovt, og det er en dejlig social aktivitet, fordi vin formentlig er det eneste nydelsesmiddel, der har sit eget ”nydelsessprog“. Helt basalt kan man tage udgangspunkt i en kvalitativ udtalelse, f.eks.: ”Denne vin smager godt“, men man vil hurtigt erfare, at andre vinentusiaster også gerne vil vide, hvad det er du kan lide ved den konkrete vin.

Tip: Organiser en lille vinsmagning for dine venner. Til det har du brug for fire eller fem forskellige vine. Hvilke? Det er en fordel at vælge et tema, for eksempel Riesling – så kan man sammenligne forskellige rieslingvine, måske fra forskellige vinregioner. Man kan også sammenligne forskellige vinsorter, f.eks. rødvine på Pinot Noir/Spätburgunder, Portugieser og Dornfelder – alle fra den samme vinregion. Særligt spændende og instruktiv er en sådan smagning, når ingen af deltagerne ved hvilke vine der smages. Server vinen i karaffel, i glas, eller dæk flasken med alufolie eller lign. En sådan blindsmagning gør, at man koncentrerer sig mere om vinens smag, uden at forhåndsviden om oprindelse, druesort eller producent spiller ind. Et andet spændende tema er at sammenligne årgange. To eller tre årgange af den samme vin fra samme producent, viser hvad vinens modning og udvikling betyder for smagen. Ofte viser de modne vine sig som de mest komplekse og interessante. Og ofte møder selv den største vinkender sine egne grænser for formåen, når han skal kommentere vin uden at vide hvad der står på etiketten.

Skal det være korkpropper ? Naturkork er den traditionelle lukkemekanisme for vinflasker, også ved mousserende vin. Men i de senere år, benytter flere og flere producenter også andre lukkemetoder, bl.a. for at undgå risiko for at vinen udvikler ”prop“ (en fejl hvor proppen reagerer med vinen og udvikler en grim smag). For kunststofproppens vedkommende bevarer man proptrækkereffekten. Skruelåget, som efterhånden benyttes af hver tredje tyske producent, er et praktisk alternativ. Også glasproppen, i øvrigt en tysk opfindelse, fungerer optisk og teknisk godt, og kan endda bruges til at lukke flasken med igen.


F o r at nyd e m å m an yd e

69

Crash-kursus i vinsmagning Før det at drikke, har Gud placeret det at smage. – i hvert fald blandt vinentusiaster er det ofte sådan. At smage vin, betyder at man prøvesmager en vin, men ikke ubetinget drikker den. Professionelle smagere spytter nemlig smagemundfulden ud igen, efter at have roteret den rundt i munden. Ikke bare tungen, men næsten alle vores sanser er med. Det foregår på følgende måde: 1. Øjnene Kig på vinen i glasset, helst i dagslys og foran en lys baggrund. Er farven lysende og klar? – et godt tegn. En vin må ikke være grumset. I kanten, hvor vinen møder glasset, når man holder det på skrå, kan man nogen gange se om en vin er moden. Modne rødvine har brunlige rande, unge har mere violette.

2. Næsen Duft til vinen i glasset, imens du svinger glasset let rundt. Aromaerne frigives dermed lettere i den luft du indånder. Er duften behagelig frisk, ren og stringent? Genkender du frugtaromaer eller blomsterdufte? Unge hvidvine giver ofte mindelser om citrusfrugter, æbler eller ferskner. Modne hvidvine kan smage af gule frugter eller honning. Rødvin dufter mere af røde frugter, som kirsebær, jordbær, brombær og blommer.

3. Munden Tag en slurk og bevæg den rundt i munden. Hvis du suger lidt luft ind samtidig, markerer du for det første med en slubrende lyd, for dine omgivelser at du er en seriøs vinsmager. Derudover har det også den effekt, at vinens aromaer bedre transporteres op til dine duftreceptorer i næsesvælget. Mundfølelsen skal være intensiv, frisk, saftig og levende. Hvor længe bliver smagen hængende efter at du har slugt eller spyttet vinen ud? – jo længere eftersmag, des bedre.

Ned i kælderen ! Tyske vine har et godt lagringspotentiale, der naturligvis afhænger af druesort og vinens fremstillingsmetode, såvel som årgangen. For rødvin er det tanninerne, for hvidvin er det syre og sødme, der giver vinen det som fagfolk kalder lagringspotentiale: Evnen til at udvikle sig positivt i flasken over en længere årrække.

Hvad sker der under modningen? Modne vine er ofte mere harmoniske og dertil mere komplekse. En del aromaer dannes først efter nogen tid. Under modningen forbinderbestemte molekyler sig også under påvirkning af ilt i flasken. At en vin ændrer sig kemisk, kan man også se af farven. Ved hvidvine bliver den tættere, ved rødvine oftest lysere; den kan gå fra sortrød til det lysebrune eller teglfarvede. Sådan lagrer du rigtigt Ideelt bør flaskerne ligge ned, i et rum der er beskyttet mod lys, rystelser, og stærke dufte, helst med en stabil temperatur omkring 12°C. Dem der ingen kælder har, kan lagre vinen i soveværelset, der er det sjældent for varmt. Vine med andre lukkemekanismer end naturkork, kan også lagres stående, da den liggende lagrings formål er at forhindre proppen i at udtørre, så der slipper luft igennem.

Hvor længe kan tysk vin lagres ? De fleste vine der sælges i supermarkederne er allerede drikkemodne, og er ikke lavet til at skulle lagres. Jo dyrere vinen er, des mere er der grund til at lagre den. Spätlese og Auslese af Riesling og burgundersorterne, fra gode vinmarker og årgange, kan uden videre lagres i fem til otte år. Det samme kan gode rødvine. Ædelsøde vine har et særligt højt modningspotentiale, der strækker sig flere årtier frem i tiden. Tommelfingerregelen er: Jo mere alkohol, syre, restsukker, eller tannin en vin indeholder, desto større er dens modningspotentiale, idet de fire bestanddele virker konserverende. Tip: Hvis du vil give en vingave, f.eks. en persons fødselsdagsårgang, så egner Trockenbeerenauslesen og Eiswein sig bedst. Mousserende vine bliver ikke bedre ved lagring. Sekt og Perlwein nydes bedst kort efter at du har købt dem.

At genkende og sætte ord på aromaer – er en fornøjelig udfordring for alle vinentusiaster, der dog har brug for nogen øvelse. Et godt hjælpemiddel er ”aromahjulet“. På dette er de typiske aromaer for henholdsvis hvidvin og rødvin listet og udsorteret i grupper i en nem oversigt. Jordbær, hindbær eller snarere en anden frugtaroma i næsen? Læder, kaffe eller måske lakrids i munden? Med aromahjulet får man hurtigt drejet sig ind på de rigtige ord! Bestil den fra onlineshoppen på www.deutscheweine.de.


70

T y s k e vin e og d e t int e r national e køkk e n

Tyske vine og det internationale køkken

et kærlighedsægteskab Tyske vine er vidunderlige på egen hånd, hvad enten det er et glas terassevin om sommeren eller et godt glas rødvin til den vinterlige hyggestund. Tysk Tysk vin passer fremragende til asiatisk mad. Det ved alle snart. Asiatisk mad er imidlertid et vidt begreb. Fra det kokosmælk-prægede Thai-køkken, til de superhotte chilliretter fra den kinesiske provins Sechuan. Fra de stringente aromaer i japansk mad til de milde eller skarpe karryprægede retter fra det indiske køkken. Men for hvert køkken findes der en god ledsagervin fra et af de 13 tyske vinområder.

vin kan dog så meget andet. Riesling,

Lille ulejlighed, stor nydelse

Pinot Noir/Spätburgunder og de andre

Vil man ikke vil gøre det store ud af madlavningen, kan man alligevel hurtigt stable et lækkert måltid på benene: Tre slags ost og to – tre forskellige vine. Det er seks til ni forskellige kombinationsmuligheder, der giver masser af lejlighed til samtale. En mild blød ost, en pikant fast ost, en blåskimmelost, dertil f.eks. en Riesling og en Spätburgunder måske også en trockenbeerenauslese, samt rigeligt med godt brød.

druesorter er fornemme madledsagere, når der serveres retter fra de moderne verdenskøkkener.

Stærk og med mange aromaer Noget sødt til slut Prøv en gang en tør Muskateller til retter med frisk ingefær. Eller en aromatisk Scheurebe til karryretter med kokosmælk. Dertil passer i øvrigt også modne vine fremragende. Men pas på: Alt for stærk må maden ikke være når man sætter den sammen med modne vine, for alkohol virker som en forstærker af de stærke aromaer, så det hurtigt bliver for meget. Til meget stærke retter anbefales en vin med lav alkohol og lidt restsødme. Sukker virker mildnende på stærke aromaer. Saltprægede retter (dertil hører f.eks. sushi dyppet i soja), passer godt sammen med vine, der har en frisk balance imellem syre og sødme, f.eks. en Riesling. Tør Kabinett, halbtør Spätlese, Trockenbeerenauslese, Eiswein, Winzersekt, alt sammen på basis af en og samme druesort, men

meget forskellige vine – det finder man ofte i sortiementet på en typisk tysk vingård. Derfor er det heller ikke noget problem, at lade en eneste druesort ledsage retterne i en længere menu, hvormed vinen får mulighed for at vise sin mangfoldighed. Mange gæster kan næsten ikke tro det – så forskelligt kan vinene falde ud.

En lækker dessert, bedre end kaffe og kage, lader sig arrangere i form af en vin- og chokoladesmagning. Tommelfingerregelen er: Syrerige vine passer godt til chokolade med lavt indhold, eller helt uden kakao. (F.eks. Riesling til hvid chokolade). Jo højere kakaoindhold i chokoladen, des mere tannin kan rødvinen dertil indeholde. Chokolade der er aromatiseret med frugt eller blomster passer godt til aromatiske vine (Gewürztraminer, Muskateller, Scheurebe). Det er nydelseseksperimenter på højt plan. Nogle gange passer det formidabelt, andre gange overhovedet ikke. Hvis du opdager en superkombination, så husk den! En bedre afslutning på en menu findes næsten ikke.


Tyske vine og mad Gehalt / Aroma

Tommelfingerregel: Lette og fedtfattige retter til lette vine med lav alkohol. Sarte aromaer i maden kræver elegante aromaer i vinen. Til fedtrige, kraftige retter med intens krydring vælges fyldige,

Muslinger, Hummer Asparges med sauce hollandaise Gryderetter med flødesauce kraftige vine med udprægede frugtaromaer, evt. barriquelagret vin, eller i nogen tilfælde også sød vin. Udpræget søde vine (beerenauslesen, trockenbeerenauslesen, eiswein) er fantastiske

Müller-Thurgau Bacchus Scheurebe Gewürztraminer Spätburgunder

Grauburgunder

Fede ferskvandsfisk

Tørre spätleser på

Riesling Elbling Weißburgunder Silvaner

Tørre spätleser på

KRAFTIG

Kalvekød

Lemberger

Elbling

Salat med vinaigrette

Dornfelder

Silvaner

Fugl

Tørre til halvtørre kabinett vine på

Riesling

Pocheret fisk

Weißburgunder

Tørre kabinettvine af

LET

KRYDRET

FIN

Asiatisk mad Fuglevildt Gryderetter Pastaretter med aromatiske saucer

Gås , And Vildt Steg af okse eller lam Fyldige oste

specialvine. Prøv dem til dessert eller kraftig ost, evt. blåskimmel. Det er i hvert fald teorien, men det er din og dine gæsters smag, der har det sidste ord !


Udgivelse: DWI, Deutsches Weininstitut GutenbergPlatz 3-5 55116 Mainz www.deutscheweine.de info@deutscheweine.de Oversættelse og repræsentation i Danmark: DWI Dänemark, Tysk Vinkontor Borrisvej 35 DK-2650 Hvidovre www.tyskvinkontor.dk info@tyskvinkontor.dk

ÖCHSLE, dansk  

Deutsches Weininstitut Laesebog Tysk Vin