Refleksion
De samfundssociale senfølger af Corona 2021 var året, hvor jeg mistede min far, og mine børn mistede deres skole og deres mod på læring. Min far var gammel og hans død var ikke uventet, men måden, hvorpå hans sidste tid forløb, var alt andet end forventet. Mine børns reaktion på en verden i isolation var også forventelig, men omfanget og følgerne heraf overraskede alligevel. 2021 var år 2 under Corona og året, hvor effekterne af de samfunds sociale senfølger uundgåeligt blev tydeligere og tydeligere. AF SIK CAMBON JENSEN, KMD
Når katastrofer rammer os, er vi som samfund rigtig gode til at mobilisere de kræfter, der skal til for at løse udfordringen. Styr på smitten, styr på økonomien og styr på befolkningen. Danmark er verdensmester i offentlig digitalisering, og vi er dermed også utroligt effektive, når det kommer til at behandle de udfordringer, som vi rammes af. Midlerne er der, viljen er der og teknologien er der.
situationen med Coronavirus været med til at forstærke markant. Dette, kan man sige, er dog kun en påstand, fordi der endnu ikke er nogen, som har vist udbredelsen og den rumlige udstrækning af disse følgevirkninger. Der er ingen kort eller udbredte GIS-analyser, som viser omfanget af disse samfundsproblemer. For hvordan ser ensomhed og angst egentlig ud på et kort?
Tænk, hvis vi var lige så gode til at løse og afværge alle de øvrige problemer, vi har hver eneste dag? Også når der ikke raser en pandemi.
Årsagen til, at disse kort ikke findes, er den evige frygt for personhenførbare data.
At de gamle dør og de unge lider, er ikke over raskende, når det sker under en pandemi. Men det, som altid har været svært – også uden en pandemi – bliver bare utroligt meget sværere. Var man ensom før pandemien, blev ensomheden ikke mindre under pandemien. Havde man det svært i skolen før pandemien, så var det slet ikke nemmere under pandemien. Bredere folkelig forståelse for det spatiale Udbrud, smitteopsporing og visuel kommunikation er i den grad kommet på dagsordenen, og Corona-kort, Corona-GIS og Corona-visualisering er i dag hverdags kost. For første gang er der bredere og større folkelig forståelse af vores spatiale samfund. Der er områder med høj smitte og der er områder med lav smitte. Der er smittekæder, der er smitteveje, og der er smitte hotspots og supersprederbegivenheder.
De immune personfølsomme data Selv Corona har ikke haft en chance overfor de personfølsomme data. Lige så smitsom, som Coronamåtte være, lige så immune er de data, som den måtte generere. Viden om hvor, hvem og hvorfor, folk bliver smittet, er klassificeret viden. Det er synd, for det ville være den viden, der understøttet af vores teknologi kunne mindske omfanget af nedlukning og dermed mindske de økonomiske og personlige tab, som følger med. De tiltag, som er taget i brug for at sikre vores data, er samtidig de tiltag, som gør det svært at sikre vores sundhed og vores generelle livskvalitet. Udbredelsen af kort og GIS i sundhedssektoren er begrænset og langt fra en del af den daglige drift.
Nedlukning af dele af samfundet mindsker smitte og sikrer, at sygehusvæsenet kan følge med, men samtidig lider store dele af økonomien og i værste fald ofres den (minkbranchen) for hele verdens skyld.
At forholde sig til det, som vil ske Sundhedsvæsenet forholder sig til hvad, den enkelte fejler, og ikke hvad, det har af betydning for resten af befolkningen – herunder mere specifikt familie og andre nære relationer. Sundhedsvæsenet forholder sig til det, som er sket, mere end det, der vil ske.
Kort over samfundsproblemerne? Nu er ensomhed og skolevægring ikke alene opstået som følge af Corona, men effekterne af disse har
Corona har i den grad vist, hvor vigtigt det er at forholde sig til det, som vil ske. Min far har fået fred, og mine børn er kommet i skole igen.
18
G EOFOR U M • FEBR U A R 2 0 2 2