Page 1

11. FEBRUAR 1912 TIL DEN 31. MARTS 1919 TIDEN OP TIL OG UNDER I. VERDENSKRIG

Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk


2

TIDEN OP TIL OG UNDER I. VERDENSKRIG Kun faa maaneder efter Gardehusarregimentets Jubilæum afgik Kong Frederik VIII ved Døden den 14. Maj 1912, og Regimentet deltog paa forskellig Vis i Sørgehøjtideligheder, dels ved Afgivelse af Eskorte ved Overføringen af den afdøde Konges Baare fra Toldboden til Slotskirken, dels ved at Regimentets Officerer paraderede ved castrum doloris i Slotskirken og forrettede Drabanttjeneste sammesteds. I Slutningen af juli viste Kong Christian X Regimentet den Ære at skænke det den Sabeltaske, som Kong Frederik VIII vilde have baaret ved Regimentets Festlighed den 6. Juli. Endelig fejrede Regimentet sit Jubilæum den 24. August ved en Parade for Kong Christian X paa Vognmandsmarken. Indadtil fejredes Jubilæet ved en stor Middag samme Aften i Koncertpalæets 2 Sale, under Deltagelse af ca. 1200 gamle Gardehusarer. Efter Middagen var der Underholdning i Riddersalen, hvor der blandt andet spilledes en pragtfuld March, som Komponisten Hakon Schmedes havde komponeret over Regimentets forskellige Trompetsignaler. Festen fortsattes den næste Dag med Besøg forskellige Steder, hvor Festemblemet gav fri Adgang. Navnlig var Tilstrømningen til de store Bryggerier stærk. Om Eftermiddagen og om Aftenen blev der vist Vaabenbrug i Tivoli, hvor Festdeltagerne efterhaanden samledes, og Festen fandt sin Afslutning. Samme Aften samledes Regimentets Officerer til en smuk Festmiddag i Officersforeningen, hvori bl.a. deltog samtlige tjenstgørende og de fleste tidligere Officerer og Ligestillede ved Regimentet. Det store Arrangement for denne 2-Dages Fest paahvilede foruden Regimentet den nydannede kjøbenhavnske Gardehusarforenings Bestyrelse, hvis Formand var daværende Premierløjtnant Hans Excellence Knud Greve Danneskiold-Samsøe, hvem Æren for Festens smukke Forløb i Hovedsagen maa tilskrives. Utvivlsomt har den udmærkede Stemning og den gode Aand, der prægede Jubilæumsfestlighederne, bidraget til at knytte de Baand fastere, der nylig var bundet mellem Regimentet og Gardehusarforeningerne, og i det hele udviklet Samhørigheden mellem Regimentet og de gamle Gardehusarer. Efterhaanden som Kjøbenhavn blev større, og Bebyggelsen i Byens Udkanter blev tættere, steg Vanskelighederne for Gardehusarregimentets Uddannelse i Felttjeneste, Terrainridning og øvrige Dicipliner. Medens man indtil for faa Aar siden havde kunnet begynde Felttjenesten ved Emdrup, Lundehus Kro og lignende Steder, maatte man nu helt ud Nord for Gentofte og til Gladsaxe. Trods alt blev Øvelsesterrainet ogsaa her efterhaanden stærkt begrænset.

Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk


3

Gardehusarofficerernes Fest i Officersforeningen 1912

For i nogen Grad at bøde herpaa blev det i 1912 bestemt, at Regimentet skulde udlægges ca. 1 Maaned om Aaret i Lejr ved Jægerspris, hvor Terrainet i og omkring Nordskoven frembød udmærkede Betingelser for Afholdelse af Øvelser af enhver Art. I 1912 og 1913 stod Hestene opstaldede paa Hovedgaarden og i Neder Draaby, senere i Barakkestalde i Lejren. Regimentet blev udlagt fra 9.-29. Juli, i og for sig lovligt tidligt, idet Høsten da endnu ikke var tilendebragt og Markerne derfor ikke tilgængelige. Svømning med Heste foregik over Roskilde Fjord fra Nordsjællands Kyst til Nordskoven ved Dyrnæs Hage.

I Sommeren 1912 afholdtes forskellige værdifulde Øvelser i Kystbevogtning mellem Flaaden og Regimentet. 3. Eskadron under Ritmester Willemoës deltog i 1912 i Øvelserne paa Bornholm det var vistnok første og eneste Gang, Husarerne viste sig paa denne Ø. I 1913 indførtes Magasingevær i Rytteriet, nemlig Rytterkarabin 89, i Stedet for den gamle enkeltladende Karabin 67/96. Endvidere indførtes i Hæren, og dermed ogsaa ved Regimentet, Pistol 1910 en 9 mm Selvladepistol (belgisk Model) med et Magasin til 6 Patroner. Pistolen var i og for sig et fortrinligt Vaaben - men ikke helt feltmæssig. Den var for tung, for vanskelig at haandtere, for fintmærkende, ikke ufarlig for Bruger og Hest. Det varede da heller ikke saa mange Aar, før den blev afskaffet for de Menige, hvilket for Rytteriet var højst uheldigt, idet en Pistol for mange af Specialisterne er et mere egnet Vaaben end Karabinen, bl.a. af Hensyn til Føringen og til Vægten. I 1913 afgav Regimentet forskellige Eskorter og Æreskommandoer, den 1, og 2. Juni saaledes i Anledning af Kongen af Sveriges Besøg ved det danske Hof med en halv Eskadron under Ritmester Garde-Jørgensen, 2 Eskadroner med Estandarter og Musikkorps, henholdsvis under Ritmester Willemoës' og Ritmester Jøhnkes Kommando samt en mindre Eskorte under Premierløjtnant Ekman. Den 11. Juni afgaves Eskorte i Anledning af Kongen af Norges Besøg og en Eskadron til at paradere paa Amalienborg Slotsplads, og den 18. Juni i Anledning af Deres Kongelige Højheder Storhertugen og Storhertuginden af Mecklenborg-Schwerin's Besøg ligeledes en Eskorte og en Eskadron paa Amalienborg Plads. Samtlige Eskorter var paa Heste med ens Lød, henholdsvis sorte (1. Eskadron), brune (2. Eskadron) og røde (3. Eskadron). I dette Aar deltog Regimentets Chef samt 3. og 4. Eskadron i Efteraarsøvelserne paa Falster under 2. Division, hvis Chef paa dette Tidspunkt var den senere Ryttergeneral, Generalmajor H. F. Castenschiold. Øvelserne, der var præget af Divisionens kavaleristiske Chef, var interessante, der var Fart i dem, og for

Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk


4

Gardehusarregimentet havde de den særlige Interesse, at Regimentet stiftede Bekendtskab med det meget vanskelige falsterske Terrain, der dengang var opfyldt af en Mængde flettede Hegn, oftest med Grøfter ved Siderne.

3 Eskadron på Bornholm i 1912

Gardehusarregimentets Estandart med Kong Christian X´s initialer, hvortil Estandartbåndet blev skænket i 1938

I September 1913 afholdtes for første Gang en saakaldt Alarmeringsøvelse i Hæren, en Slags Prøvemobilisering for at faa konstateret, hvorledes hele Apparatet med Udsendelse af Mobiliseringsordre, med Mødebefalinger samt Indkaldelse af Mandskab og Heste vilde virke. Alt virkede ved Regimentet, som det skulde, Mandskabet mødte til Tiden, lidt for mange i en noget for løftet Stemning - Øvelsen skulde jo kun vare to Dage. Kasernen var overfyldt, alle Foderlofter belagt og Faren for Ildebrand stor, men der skete dog intet. Samtlige Befalingsmænd opholdt sig paa Kasernen under hele Øvelsen. Om Eftermiddagen rykkede de krigsstærke Eskadroner til Øvelse paa Vognmandsmarken, og beredne Vagtstyrker blev udsendt til forskellige Punkter i Kjøbenhavns Omegn. Om Aftenen spillede Regimentsmusikken og sluttede af med Retraiten Kl. 22. Den næste Eftermiddag hjemsendtes de Aargange, der ikke skulde ligge til Tjeneste under Efteraarsøvelserne. Den første Del af Aaret 1914 forløb fredeligt og roligt for Regimentet uden større Begivenheder. I Slutningen af juli skulde Regimentet afgive Eskorte m. m. i Anledning af Besøg af den franske Republiks Præsident. Denne, der havde aflagt Czar Nicolai af Rusland et Besøg i Sct. Petersborg, vilde paa Tilbagevejen gæste Kjøbenhavn. Men Forholdene mellem Østrig og Serbien var paa Grund af Mordet paa den østrigske Tronfølger Erkehertug Frantz Ferdinand i Serajevo blevet saa truende, at Præsidenten maatte aflyse Besøget i Kjøbenhavn og rejse direkte tilbage til Frankrig. Faa Dage efter var Verdenskrigen 1914-18 i fuld Gang. Regimentet var den 29. Juli redet afsted til det aarlige Lejrophold i Jægerspris. Men allerede den 1. August kom der Ordre til samme Dag at vende tilbage til Kjøbenhavn i Anledning af Sikringsstyrkens Formering.

Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk


5

Ordren indløb fra Generalkommandoen om Formiddagen, og faa Minutter efter holdt Regimentet marchklart og afmarcherede ad Landevejen til Kjøbenhavn. Det var en alvorlig March for Regimentet, thi Krigen var i Gang uden for Danmarks Dør, og ingen vidste, hvad Dag man selv skulde afsted. Sikringsstyrken - Aargangene 1907-12 - mødte den 2. August, medens Aargangene 1913-14 laa inde til Tjeneste. Natten mellem 1. og 2. August mødte de første Befalingsmænd og Menige, 2. August mødte Resten. Virvaret paa Kasernen var ubeskriveligt. De Eskadroner, der skulde paa Kystvagt skulde snarest gøres marchklare, og Iklædningen gik ikke lige hurtigt for alle. Nogle af de ældre Aargange var blevet saa tykke, at der ikke fandtes saa store Nummerstørrelser i Frakker og Benklæder, hvorfor flere gik rundt i civil Paaklædning med Militærhue og Livrem. Desuden var Karabinens Brug og Eksercitsen med Rytterkarabin 89 ukendt for de ældre Aargange. Et Kommando, som skulde afmarchere til Bevogtningen af Præstebro, holdt klar paa Ridebanen, da Premierløjtnant Baron Reedtz-Thott spurgte, om Karabinerne var ladte? - Nej, vi ved ikke, hvordan vi skal gøre det, lød Svaret! 3. August rykkede 2 ½ Eskadron ud til Nord-, Syd- og Vestfronten til Sikring af Fronterne og til Kystbevogtning henholdsvis ved Skodsborg-Vedbæk, paa Amager samt ved Kjøge Bugt saaledes : 1. Eskadron til Vest-, 3. Eskadron til Nord- og Halvdelen af 2. Eskadron til Sydfronten, medens Regimentsstaben og 1½ Eskadron - Halvdelen af 2. og 4. Eskadron - forblev paa Kasernen, hvor der endvidere oprettedes et Depot. Kystbevogtningen var navnlig i Begyndelsen fuldt krigsmæssig og meget anstrengende. Der var udstillet Feltvagter samt Dobbeltposter paa alle Dampskibs- og Anlægsbroer, endelig oprettedes Patrouillering langs Kysterne. De første 4-5 Nætter var der forhøjet Beredskab. Der var skarpt i Karabiner og Pistoler, men der maatte ikke løsnes noget Skud, før Tilladelse var indhentet fra Krigsministeriet- en absurd Bestemmelse, udstedt af Forsvarsminister P. Munch og et Udslag af enkelte Politikeres ofte anvendte Fremgangsmaade: selv at være paa den sikre Side og lade Soldaten være ene om at løbe Risikoen. Langs Kysterne blev Havehegnene sløjfet, Tjørnehækkene ryddet og Pigtraad klippet over. Kystbevogtningen strakte sig for Nordfrontens Vedkommende fra Vedbæk til Strandmøllen. Eskadronen laa i Nærum. Paa Vestfronten strakte den sig fra Brøndbyøster Strandhotel til Mosede Fortet, og Eskadronen laa her i Vallensbæk eller Ishøj. Efterhaanden udstraktes Bevogtningen helt til Kjøge, og Eskadronen laa da i LI. Skensved og Ølby. Paa Sydfronten gik Bevogtningen fra Kastrup Fortet til Kongelundsbatteriet, og Rytterstyrken - ca. 50 Heste - laa indkvarteret i Dragør - St. Magleby. I Begyndelsen skiftede Bevogtningen ca. hver Maaned, senere var der længere Tid mellem Ombytningerne af Eskadronerne. Der var i Begyndelsen nok at tage Vare paa, thi tyske Torpedobaade patrouillerede stadig ud for Kysterne. At Kystbevogtningen fungerede hurtigt og sikkert, viser følgende lille Episode. Sekondløjtnant H. Friis havde

Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk


6

Kommandoen i Skodsborg, da Posten paa Dampskibsbroen meldte ind til Feltvagten, at et Krigsfartøj med slukkede Lanterner nærmede sig Brohovedet. Fra Udkigsposten paa Skodsborg Søbad blev der signaleret til Fartøjet, hvorpaa det forsvandt for fuld Fart udefter. Dette blev straks meldt til Nordfrontkommandoen, og 20 Minutter efter var der en dansk Torpedobaad ud for Broen.

Sablens brug paa Ridebanen

Allerede den 25. August skete der en Omfordeling af Eskadronerne med Placering af Styrker i Holte, Nærum, DragørSt. Magleby og Ishøj. Dermed indledtes den Turnus, som skulde vare i fire Aar, gennem hvilke Eskadronerne i skiftende Kantonnementer afløste hinanden til Tjeneste under 1. og 2. Division, til Sikring af de tre Fæstningsfronter og til Tjeneste i Fæstningsbyen København. Senere udstraktes Kantonnementsomraadet i øvrigt helt til Hørsholm og Hillerød, Herfølge, Vallø. Efterhaanden som Tune-Stillingen blev udbygget, blev der lagt Rytterdetachementer her, ligesom Karlslunde, Ll. Skensved og Egnen omkring Kjøge blev benyttet til Indkvartering.

I Hillerød var der paa Frederiksborg Slot og Hillerødsholm saa store Stalde, at Størsteparten af Hestene kunne holdes samlet her. Ogsaa i Hørsholm kunde Hestene holdes samlet i de gamle Stalde fra Hirschholms Tid. Begge Steder fandtes Ridebaner og Ridehuse, selv om de ikke var videre gode. I Hørsholm benyttedes de gamle Ridebaner i Parken Syd for Kirken ved den lille idylliske Slotspark. I disse to Byer samt i Vedbæk, Skodsborg og Kjøge var det ogsaa muligt at holde Mandskabet nogenlunde samlet i Lokaliteter, lejede af Overkommandoen, ligesom Mandskabet blev bespist ved Fuldkostforplejning. I de øvrige Kantonnementer skete Indkvarteringen hos Beboere, der ogsaa leverede Kosten. Dette blev som Regel ordnet uden nogen Vanskelighed til begge Parters Tilfredshed. At Rytteriets Indkvartering ikke er saa trykkende som Fodfolkets har vel bidraget hertil. Mandskabet havde det naturligvis godt under saadanne Forhold, hvor de ofte laa 1 à 2 eller nogle faa Mand paa en Gaard. Saa godt havde de det, at Fristelsen til at blive hjemme i Stedet for at gaa til Øvelse blot til Eks. ved at søge at blive erklæret kvarterryg - ikke altid var let at holde i Tømme. Saaledes hændte det ved 1. Eskadron i Herfølge, at der kom en ung Reservelæge, som ikke havde ret megen Erfaring vedrørende Soldater, og hvem det ikke var saa svært for en durkdreven gammel Gardehusar at dreje en Knap. Kort Tid efter hans Ansættelse steg Antallet af »Folk til Lægen«, temmelig stærkt, samtidig med at de fleste af disse blev erklæret kvartersyge. Medens det normale Tal ellers havde været ca. 6-7 Mand, var der nu daglig over 20 Mand til Lægen. Paa Eskadronschefens Henstilling til Lægen om at være noget strengere i sin Behandling af Patienterne, svarede denne, at han handlede efter sin bedste Overbevisning og ikke kunde gøre anderledes. Den næste Dag stillede igen godt en Snes »Syge« hos Stabssergenten for at blive ført til Lægen, men i Stedet for blev de ført til Eskadronschefen, der personlig foretog Lægeundersøgelsen, sendte 6-7 virkelig syge til Lægen og selv fortog Behandlingen af Resten. Dagen efter - og senere - var Antallet af »Folk til Lægen« igen normalt.

Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk


7

I Omraadet om Tunestillingen var dog en Del Forplejningsvanskeligheder, fordi Beboerne af en politisk, forsvarsfjendtlig indstillet Stræber var blevet forledt til at danne en Forening, som skulde nægte at forpleje Mandskabet og at levere Strøhalm til Hestene. De fleste Steder gik dog alt i Orden, idet Landboernes naturlige Gæstfrihed gjorde sig gældende, men enkelte Steder kunde Bespisning hos Kvarterværterne ikke gennemføres, hvorfor der blev oprettet mindre Husholdninger med samlet Underbringelse af Mandskab og Heste i lejede Lokaliteter. Patrouille af 4. Eskadron paa Kystvagt i Skodsborg 1914

Uddannelsesforholdene var saa nogenlunde for Eskadronerne i Hillerød og Hørsholm med den samlede Indkvartering, med egnede Lokaler til Undervisning og med - omend kun nødtørftige - Ridehuse og Ridebaner. For Eskadronerne i de øvrige spredte Kantonnementer var Forholdene -navnlig om Vinteren mindre gode. Om Sommeren var der en Mark til Raadighed som Eksercerplads, hvor man kunde ride, øve Skyttetjeneste og Eksercits, men om Vinteren var Forholdene temmelig haabløse, idet Eskadronerne da til al Ridning, ogsaa Remonteridning, var henvist til Vejene. Det kunde naturligvis kun blive til Hesterøring, hvorfor Uddannelsen saavel for Mandskab som for Heste i Ridning led meget under disse Forhold. Til den teoretiske Undervisning manglede man egnede Lokaliteter. Gymnastiksal var som Regel ikke forhaanden, og en uforholdsmæssig Tid gik til March til og fra Øvelsespladserne. For Uddannelsen i Felttjeneste var Forholdene overalt gode og væsentlig bedre end i Fredstid, idet man allevegne havde vel egnet Terrain i selve Kantonnementet eller dets umiddelbare Nærhed til Afholdelse af Øvelser, ligesom det i saa Henseende ogsaa var en Fordel stadig at skifte Kantonnement og derved Øvelsesterrain.

For de Halveskadroner, der laa under Nord-, Syd, og Vestfronten, bestod Tjenesten udelukkende i Vagt- og Patrouilletjeneste, saaledes at enhver anden Uddannelse var udelukket.Som Eksempel paa hvorledes Forholdene var, hidsættes en Indberetning fra 2 Eskadron af December 1915: »I. Fra den 1. August 1914 til den 24. September s. A.: 56 Heste til Sydfronten, Resten paa Kasernen.

Til Ridestævne paa Gardehusarkasernen Oberst Juel, Oberst Moltke, Hs. Kgl. Højhed Prins Harald. Oberst Willemoës, General Nyholm.

Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk


8

Kommandoet under Sydfronten blev ført af Eskadronens Premierløjtnant, og Tjenesten bestod saa godt som udelukkende af Vagttjeneste. Resten af Eskadronen maatte kun holde Øvelser paa Kasernen eller nærmeste Øvelsesplads (Vognmandsmarken). II. Fra den 25. September 1914 til den 14. Oktober s. A.: Samlet Kantonnement i Vallensbæk, undtagen Aargang 1914, der var ved Depotet. Disse tre Uger var uddannende for Eskadronen, idet der jævnligt blev afholdt Divisionsøvelser, i hvilke Eskadronen deltog. III. Fra den 15. Oktober 1914 til den 21. Maj 1915: 84 Heste til Vestfronten, Resten i Kantonnement i Sengeløse Sogn. Kommandoet under Vestfronten blev ført af Eskadronens Premierløjtnant, og Tjenesten bestod saa godt som udelukkende af Vagttjeneste. Resten af Eskadronen laa i meget spredt Kantonnement og paa Grund heraf medgik der ca. 3½ Time daglig til March til og fra Eskadronens Stillingsplads. Eskadronen havde hverken Lokaler eller overdækkede Rum, hvor den kunde ty hen i daarligt Vejr eller afholde Teorier og Rideundervisning. Eskadronen var i denne Periode næsten udelukkende henvist til Landevejene. De første 3 Maaneder havde Eskadronen en Græsmark til Øvelsesplads, men maatte meget ofte afholde sig fra at holde Øvelser her paa Grund af Vejrforholdene. Efter Midten af Januar var Eskadronen henvist til en Pløjemark (15 m bred og 100 m lang), som var stillet til Raadighed af en Kvartervært. Eskadronen forsøgte ved Indstilling at erhverve sig en bedre Øvelsesplads, men Indstillingen blev afslaaet. Eskadronen havde tillige i denne Periode ventet at blive ombyttet og indlagt samlet paa Kasernen og havde ogsaa flere Gange Grund til at antage dette, men forskellige Forhold, navnlig Mund og Klovsyge i Eskadronens Kantonnement, forhindrede en saadan Ordning; de samme Forhold gjorde sig gældende ved en Ombytning af de forskellige Styrker indenfor Eskadronen. IV. Fra den 21. Maj til den 14. August s. A.: 74 Heste til Vestfronten, Resten paa Kasernen. Forholdene under Vestfronten de samme. Tjenesten ved Styrken paa Kasernen var nærmest Videreuddannelse af de lige tilgaaede Rekrutter. V. Fra den 15. August 1915 til den 1. December samme Aar: 60 Heste til Sydfronten, 10 Heste til Kjøgefronten, Resten underlagt Vestfronten - dog ca. 40 Heste ved Depotet. Tjenesten ved Fronten var næsten udelukkende Vagttjeneste, idet Mandskabet var paa Vagt hver 3. Døgn. Styrkerne laa tillige i meget spredt Kantonnement«.

Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk


9

Terrainridning

Øvelse i Folehaven 1916

Vedrørende Eskadronernes Kampdygtighed anføres nedenstaaende Uddrag af en Regiments-Indberetning for December 1915: »Følgende Forhold har haft væsentlig Betydning for Kampdygtigheden: Befalingsmændene har faaet stadig Øvelse i Føring af krigsstærke Enheder (Eskadroner og Delinger), har faaet et indgaaende Kendskab til Mandskab og Heste, har gennem de mange vekslende Kantonnements- og Øvelsesforhold faaet en god Forberedelse til at kunne klare sig under feltmæssige Forhold. Deres Selvstændighed og Komrnandoføring er blevet stærkt udviklet, og deres Selvfølelse er blevet hævet ved den Betydning, deres Stilling har faaet under de nuværende Forhold. Yderligere er Antallet af værnepligtige Befalingsmænd nu blevet forøget i tilfredsstillende Grad. Mandskabet er blevet nogenlunde legemlig trænet til at taale et Felttog. Alle de ældre Aargange har lært Brugen af det nye Ryttergevær og er blevet uddannet efter de nye Reglementer. De daarlige Elementer er efterhaanden ret skarpt udskilte fra de brugbare Kavalerister og kan hurtig udskilles, naar Krigsstyrken ved Mobilisering skal formeres. Hestene er kommet i god Kraft, er blevet vant til at færdes under de forskellige Forhold, baade under Øvelser og i Kvarter, og de ved Krigsberedskabets Indtrædelse indkøbte Heste har faaet en nogenlunde Dressur, saaledes at en væsentlig Del af dem nu er ret brugelige Krigsheste. Samarbejdet mellem Førerne og Underførerne (Førerne for Delinger, Rekylgeværdelinger, Telefonpatrouiller, Train og Patrouilleførere samt Kommandounderofficerer, Vaabenmestre, Fourerer, Beslagsmede og Sadelmagere) er blevet udviklet til at kunne fungere under vanskelige Forhold. Den formelle Uddannelse er blevet fæstnet, og Samarbejdet med andre Vaabenarter er blevet en Vanesag. Gennem Øvelser med Divisionernes øvrige Afdelinger og Øvelser under de respektive Divisioners Ledelse har Eskadronernes Personel faaet Kendskab til Førerne for de taktiske Led, hvortil Eskadronerne eller Dele af dem under Krigsforhold vil være knyttede. Ordonnans- og Meldingstjenesten er derved blevet væsentlig sikret. Det maa saaledes siges, at det forløbne Aar har ydet mange Betingelser for at fremme Kampdygtigheden. Rytteren bør have en Bajonet, da han ellers ikke i Kamp til Fods kan fremtvinge nogen Afgørelse.

Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk


10

Rytteren maa snart have en Hovedbeklædning, der kan dække mod Sabelhug, lansestød og Skud. Et almindeligt Spiritusforbud under Sikringsstyrkens Formering vilde sikkert have været til stor Gavn.« Eskadronernes Styrke var i Vinteren 1914/15 ca. 30 Befalingsmænd o. l., ca. 130 Underkorporaler og Menige og ca. 240 Heste. I de første Dage af August 1914 var Bestemmelserne for Udgangstilladelse og andre Friheder meget strenge, idet Mandskabet overhovedet ikke maatte forlade Kasernen eller Kantonnementet. Sabel skulde bæres af alle udenfor Kasernen eller Kvarteret. Allerede den 7. August kunde der dog gives Tilladelse til at forlade Kasernerne eller Kvarter 2-3 Timer om Dagen, og fra den 22. August indtraadte normale Tilstande, saaledes at der ogsaa kunde gives Udgangstilladelse om Aftenen. Den 7. August fratraadte Ritmester Hs. Kgl. Højhed Prins Harald Stillingen som Chef for 1. Eskadron og ansattes i Overkommandoen, hvor Prinsen under en stor Del af Sikringsperioden forrettede Tjeneste i Adjudanturafdelingen. Den 14. August hjemsendtes Aargang 1907 og delvis 1908. løvrigt henvises til nedenstående Skema over Indkaldelse og Hjemsendelse under Sikringsstyrken.

Som det fremgaar af dette Skema, skete der under Sikringsperioden en stadig Regulering af de Aargange, der laa til Tjeneste, saaledes at Tjenesten fordeltes nogenlunde ligelig paa de værnepligtige Aargange, af hvilke Aargang 1900 var den ældste, der var indkaldt. Efterhaanden skete Reguleringen efter 2½ Maaneds Tjeneste, hvorefter Aargangen blev hjemsendt og igen indkaldt efter ca. 5 Maaneders Forløb. Dette Forhold gjorde naturligvis et stort Afbræk i de Værnepligtiges civile Forhold og Stillinger. Det var en stor Byrde, der blev lagt paa dem, saaledes at Værnepligten, ogsaa paa Grund af den aarelange Indkvartering, særlig i Kjøbenhavns Omegn, hvilede tungt paa hele Befolkningen under Verdenskrigen.

Der blev fra Hærledelsens Side gjort, hvad man mente forsvarligt for at lette denne Byrde. Fra den 4. September 1914 blev det bestemt, at 10% af den indkaldte Styrke kunde faa Orlov i indtil 4 Døgn for at tilse

Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk


11

deres civile Virksomheder, hvilken Orlov i januar 1915 blev forlænget til 6 Døgn og for 15 % af Styrken. Der blev givet fri Rejse paa Statsbanerne og de fleste Privatbaner for Rejser til og fra Hjemmene. Senere - fra Foraaret 1915 - blev der tilstaaet »Saaorlov« i indtil 3 Uger fra den 8. April til den 15. Maj, »Høstorlov« i Tiden 1. August til 21. September i indtil 14 Dage, forøget Pinse- og juleorlov til Værnepligtige, der drev Butikshandel. De samme Friheder blev givet for at hjælpe de Værnepligtige til at holde deres civile Virksomheder i Gang. Ogsaa indenfor Eskadronerne blev de gamle Folk med Butikker og Forretninger hjulpne; de fik Lov at købe Orlov o. lign. Fra den 13. September 1914 udleveredes der hver Lønningsdag et aabent Soldater-Brevkort og Soldater-Korrespondancekort til samtlige Korporaler, Underkorporaler og Menige. Den 14. November indførtes »Militærbilletter«, hvorved enhver Militær i Uniform, der ikke havde Fripas, fik Rejse for halv Pris. Endvidere blev der af Krigsministeriet oprettet et Foredragsudvalg, der tilrettelagde Foredrag af oplysende og underholdende Art for Mandskabet. Der blev afholdt Koncerter, Oplæsninger og mange andre Arrangementer. Visse Teatre - i Kjøbenhavn f. Eks. Folketeatret - stillede i flere Aar gratis et vist Antal Billetter om Ugen til Disposition for de Værnepligtige, endvidere gaves der disse Lejlighed til at besøge Landbohøjskolen, Museer, Flyvepladsen m. m., ligesom Husflidskursus oprettedes. I det hele blev der fra den civile Befolknings Side gjort meget for Soldaterne. »Den lille Komite« blev dannet og fordelte Strømper, Undertøj, Haandklæder, Fodtøj samt andre Fornødenheder til Mandskabet. Oliekapper, Islandske Trøjer, Halstørklæder og Muffediser blev af Overkommandoen udleveret til Vagtposterne, ligesom disse i Vintermaanederne fik ½ 1 varmt Øl pr. Mand Morgen og Aften. De Beboere, paa hvem Indkvarteringsbyrden hvilede tungt, lod aldrig Mandskabet mærke dette, men viste dem en enestaaende Gæstfrihed. Kvarterværterne paa Landet fik en lille Lettelse, idet det fra Juli 1915 blev tilladt Værnepligtige at hjælpe til hos Kvarterværterne 2 halve Dage om Ugen, en Tilladelse, der blev udstrakt yderligere i Saa- og Høstperioder og ogsaa gjaldt ved Roeoptagning og Tørvefabrikation. De Værnepligtige selv viste en god Optræden og mødte Gang paa Gang med godt Humør, uanset de store Vanskeligheder, der for de flestes Vedkommende opstod ved at forlade Hus, Hjem og Forretning. Disciplinen var god, trods de vanskelige Forhold - maaske næsten vanskeligere end i Krig - under hvilken den maatte opretholdes. I Hillerød maatte der f. Eks. daglig visiteres paa ca. 20 Beværtninger, et besværligt og ofte ubehageligt Hverv for de inspicerende. Der var selvfølgelig Straffesager og haarde Straffe, hovedsagelig for Absentation og Rømning, men det var for det meste de samme Straffegaster, der gik igen. Nogle Folk havde saaledes op til 20 Straffe - selv om dette Tal kun naaedes af nogle af de værste Syndere. Fristelserne var store i de spredte Kantonnementer og med den megen Orlov. Forsyndelserne stod i Forhold dertil, men Humøret var godt, Interessen for Tjenesten upaaklagelig, og Forholdet i Tjenesten under Kommando var mønsterværdigt - ligegyldigt, hvilke Anstrengelser der blev budt paa. Et Eksempel blandt de mange - kan nævnes: 1. Eskadron laa i en 3 Dages Bivuak i Gjorslev Bøgeskov ved Kjøge Bugt med Felttjenesteøvelser, Svømning af Heste, Bivuakeringsarbejder og meget andet. Eskadronens Næstkommanderende var Premierløjtnant C. Lembke, der som Spejderchef var Specialist i denne Form for Tjeneste. Det var et herligt Soldaterliv, og den sidste Aften var Befolkningen paa Stevns - særlig Pigerne - gennem Aviserne inviteret til Lejrbaal og Dans i Bivuaken. Da Festen her var paa sit højeste Kl. ca. 10-11 om Aftenen, ankom Divisionsgeneralen, General Ibsen, med Øvelsesgrundlag: Fjenden er gaaet i Land ved Faxe, Eskadronen skal snarest afbryde Bivuaken, rykke af Sted og besætte Broen over Køge Aa ved Lellinge, ca. 30 km fra Bivuaken. Dette var unægtelig en uvelkommen Ordre, men 20 Minutter efter at Ordren var udgivet, holdt Eskadronen marchklar, den 3-

Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk


12

Dages Bivuak var ryddet og ikke en Mand manglede. Ved Daggry naaede Eskadronen Lellinge, men fik at vide, at Broen var afbrudt og besat af Fjenden. Et Stykke Øst for Broen sad Eskadronen af, løb i spredt Orden ned mod Køge Aa, sprang i Vandet, der gik Folkene til Brystet, gik over og tog den supponerede Fjende i Nakken. Den menige, der først sprang bagefter Eskadronschefen, var en Mand, der ialt i sin Tjenestetid bleg idømt 19 Straffe - en rask Soldat, men en Drukkenbolt og Vagabondnatur. De udpegede og udstationerede Heste skulde ogsaa komme til at volde et vist Hovedbrud. Allerede hen mod Midten af August 1914 indsaa man det urimelige i at holde de Heste inde i længere Tid, som var udpegede eller stillet til Raadighed af patriotiske Mennesker. Krigsministeriet erkendte, at der burde ydes Ejerne et Vederlag, og Ministeriet, der ligesom de fleste andre mente, at Krigen hurtigt ville være forbi, greb til den Udvej at leje Heste til Hæren mod en Betaling af 6 Kr. pr. Hest pr. Dag. Gardehusarregimentet lejede i den nærmeste Tid efter ca. 190 Heste, men det forslog ikke til den indkaldte Styrke, og Afdelingerne blev derfor bemyndiget til at komplettere Hestebestanden ved Køb. Regimentets Mønstringskommission købte derpaa ca. 130 Heste, saaledes at Bestanden kom op paa ca. 990 Heste - en Styrke, der i Hovedsagen blev opretholdt under det meste af Krigen.

GHR 4. Eskadron i Hørsholm 1915. Den gamle Rytterstald Allerede i Slutningen af Oktober var man imidlertid blevet klar over, at Krigen ville trække i Langdrag, og at Lejemaalet af de mange Heste kunde blive dyrt. Regimenterne blev herefter bemyndiget til at overtage de lejede Heste for den ved Lejemaalets Indgaaelse fastsatte Vurderingspris med Fradrag af den udbetalte Lejegodtgørelse. Da Hestepriserne siden da var steget ikke saa lidt, var dette fra Statens Side ikke nogen videre fin Handel. Det vakte da ogsaa megen Misfornøjelse. 1 1914 laa Hestepriserne paa 800-1000 Kr., men var f. Eks. i 1916 steget til 1500-1600 Kr.

Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk


13

Mulighederne for at skaffe egnede Heste blev forringet ved, at tyske Opkøbere straks ved Krigens Begyndelse her i Landet foretog store Indkøb af Heste til den tyske Hær. Det bevirkede en Prisstigning og gjorde det vanskeligt for den danske Hær at leje og købe egnede Heste. Tilmed var Tyskerne saa paagaaende, at de endog mødte op paa Gardehusarkasernen, naar Mønstringskommissionens Formand havde averteret køb af Heste; til sidst maatte de forbydes Adgang til Kasernen. Der burde straks ved Krigens Begyndelse være udstedt Forbud mod Udførsel af Heste til Tyskland; Forbudet kom ogsaa, men da var det for sent. Som Følge af de nævnte Forhold blev Kvaliteten af de Heste, der var indkøbt til Rytteriet, kun jævn, og de mange grove og uædle Dyr gjorde Eskadronerne tunge og uhaandterlige. Senere overtog Remontekommissionen alle Indkøb af Heste og opretholdt nogenlunde Standarden ved Eskadronerne bl. a. gennem Tilførsel af gode svenske Heste, om end disse dog var af mindre ædelt og tørt Præg end de tidligere indkøbte irske og tyske Remonter. Midt under de af Verdenskrigen prægede Forhold skete der dog ogsaa andet, som optog Sindene. Det gjaldt bl.a. Loven af 23. December 1914 om vaabenvise Forfremmelser af faste Underofficerer i Hæren. Hidtil var Forfremmelserne sket inden for Regimenterne, saaledes at en Mand, der blev udnævnt til Sergent ved Gardehusarregimentet, kunde gøre Regning paa at blive staaende ved Regimentet for Resten af sin Tjenestetid. Formaalet med Nyordningen var at skabe bedre Forfremmelsesforhold, men det medførte, at Underofficererne maatte være forberedt paa pludselig at blive forflyttet til et Dragonregiment med Tjeneste i Provinsen. Paa mange Maader var det et Fremskridt, men det medførte ogsaa Ulemper. Det gjaldt f. Eks. Beridere eller Gymnastiklærere, der i deres Specialer havde skabt sig indbringende civile Bibeskæftigelser, og som ved Forfremmelser med deraf følgende Garnisonsskifter kunde komme ud for at se deres økonomiske Grundlag reduceret i væsentlig Grad. Som allerede tidligere nævnt bevirkede Sikringsstyrken ikke saa faa Vanskeligheder for det gifte Mandskab, der var blevet genindkaldt. Der blev, som det ogsaa er fremhævet, bødet paa det paa forskellig Vis, og i januar 1915 blev de gifte af Aargangene 1909 til 1913 hjemsendt. Ved senere Reguleringer blev der dog ikke gjort Forskel paa gifte og ugifte. Krigen ude i Verden blev ret snart mærkbar ogsaa i Danmark og kom derfor ogsaa til at sætte sine Spor i Regimentets daglige Tilværelse, som den forløb ude i Kantonnementerne. Der begyndte allerede i 1915 at blive Knaphed paa visse Levnedsmidler, og Rationeringerne skulde i første Omgang komme til at gaa ud over Hestene. Overkommandoen blev tvunget til at bestemme, at indtil Halvdelen af Havrerationen skulde erstattes med Majs -foreløbig dog ikke for Rytteriets Heste - og at den daglige Ration paa 2 kg Strøhalm pr. Hest skulde erstattes med 2,5 kg Tørvestrøelse i samtlige Kasernestalde. I Februar 1916 vendte Prins Harald tilbage til Gardehusarregimentet. Prinsen udnævntes til Oberstløjtnant uden for Nummer og stilledes til Raadighed for Regimentet. Og kun et par Maaneder senere skulde endnu et Medlem af Kongehuset træde ind i Gardehusarernes Rækker. Det var Prins Viggo, som i April mødte sammen med Rekrutholdet og i Oktober samme Aar blev optaget som Elev i Rytteriets Kornetskole. Den første Verdenskrig førte meget Nyt med sig, og den 17. Maj 1916 fik Regimentet det første synlige Bevis paa, at noget Nyt var føjet til det gammelkendte. Der tilgik Regimentet 16(!) »Masker til Beskyttelse mod giftige Luftarter«. De var meget primitive, og der kom til at gaa flere Aar, før hele Regimentet var fuldt udstyret med effektive Gasmasker.

Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk


14

I 1917 begyndte man i Danmark føleligt at mærke de unormale Tilstande ude i Verden. Mangel paa mange vigtige Fornødenheder gjorde sig gældende, og i Februar indskrænkedes saaledes Belysningen paa Kasernen meget stærkt. I Ridehuse, Gymnastiksale og Fægtesale maatte der overhovedet ikke tændes Lys, og i Staldene skulde der være slukket mellem Kl. 22 og Morgenstaldtjenestens Begyndelse. Da Petroleum slap op, maatte de militære Afdelinger anvende Carbid og Tran til Belysningen, og man maatte anskaffe særlige Lamper til disse Brændstoffer. Tran blev anvendt i Stalde, Belægningsstuer og lignende af Hensyn til Brandfaren, Carbid i de øvrige Lokaler i Kantonnementerne.

Hesteparade 1916 Bojesen-Trepka, Castenskiold, Giersing og Oberst Juel

Der blev Mangel paa Havre, Brød, Sukker, Flæsk og Smør, og Befolkningen maatte rationeres paa disse Omraader. Det blev føleligt for Regimentet paa den Maade, at Administrationsarbejdet blev meget stærkt forøget og ved, at Eksercerpladserne blev lavet om til Kartoffelmarker. Afdelingerne maatte gøres selvforsynende, hvor det var muligt, og Gardehusarerne maatte sidde af for at gaa i Kartoffelmarkerne og drage Omsorg for, at der frem i Tiden blev Føde til Aftensbordet; det skal forstaas helt bogstaveligt. Efterhaanden, som det kom til at knibe med at skaffe Franskbrød nok, maatte der leveres en Kartoffelportion som Tillæg til Aftensmaden.

Set med militære Øjne blev Knapheden paa Havre særlig følelig. Det betød i Virkeligheden en Katastrofe for Rytteriet i 1917 og Aarene derefter, idet der for Hestene intet Fodermiddel findes, som kan erstatte Havren. Rationen kom helt ned paa 1 kg, og Resten erstattedes med 2 kg Majs og 1 kg Foderkager eller Melassehakkelse. Følgen blev, at Hestene fik mange Fordøjelsessygdomme, og at de blev tunge, kraftesløse og ukrigsbrugbare. Ridning og Felttjeneste blev indskrænket til et Minimum, og de militære Kapridninger blev saavel for Befalingsmænd som Menige ændrede til Konkurrencer i Vaabenbrug og Skydning. Endnu saa sent som i Sommeren 1919 var Rationerne saa knappe, at Regimentet paa et Tidspunkt kun havde Beholdninger til en Uge og maatte indberette, at Krigsdueligheden vilde være kompromitteret, hvis Havrerationen blev yderligere nedsat og erstattet med Majs. Hs. Kgl. Højhed Prins Viggo udnævntes til Kornet ved Gardehusarregimentet den 1. Februar 1917 og til Sekondløjtnant den 19. Oktober samme Aar. Den 10. Maj oprettedes Rekrutskole for Aargang 1917 med Oberstløjtnant Willemoës som Chef, medens en Skole for 200 Trainrekrutter med Ritmester af Reserven Bülow som Skoleforstander oprettedes den 10. Oktober. De skulde anvendes til Hestevartning og Hesterøring, og endelig oprettedes en Rekrutskole for Aargang 1917 med Oberstløjtnant Willemoës som Chef den 16. November.

Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk


15

I 1918 indførtes Bajonetten i Rytteriet, hvilket var et betydeligt Plus for Kampdygtigheden, idet det satte Rytteriet i Stand til at udkæmpe en Nærkamp til Fods, hvilket tidligere havde været udelukket. Det voldte Vanskelighed at finde en passende Anbringelse af Bajonetten, men efter nogen Tids Forsøg naaede man til at anbringe den paa Spaden, en Anbringelse der er praktisk og ogsaa senere er bibeholdt. I øvrigt var Aaret mærkbart for Regimentet derigennem, at Følgen af den russiske Revolution begyndte at vise sig i det øvrige Europa og ogsaa i Danmark, specielt i København. Tilhængerne af de kommunistiske, samfundsomvæltende Ideer, der i Danmark gik under Navnet Syndikalister, begyndte i Vinteren 1917/18 at gøre Propaganda for disse Ideer ved Demonstrationer og Optøjer. For at være rede til at støtte Politiet, hvis dette ikke skulde kunne magte de demonstrerende, blev 1. Eskadron, der laa paa Kasernen, holdt i Beredskab her, første Gang den 11.-12. Februar 1918, og derefter meget hyppigt i Vinterens Løb, undertiden flere Gange ugentlig. Dette var til stor Gene saavel for Befalingsmænd som Menige. De første maatte tilbringe Dag og Nat paa Kasernen, hvilket i særlig Grad var ubehageligt for dem, der boede i Byen, og for de sidste bortfaldt Nattegn og enhver Art af Udgangstilladelse saavel om Dagen som om Aftenen. Stemningen mod Syndikalisterne var derfor ikke videre velvillig, og der er næppe nogen Tvivl om, at hvis det Tilfælde var indtruffet, at Eskadronen var blevet beordret til at hugge ind paa Demonstranterne, da vilde dette være blevet gjort af et godt Hjerte. Det Tilfælde indtraf imidlertid - heldigvis - ikke.

Hærens første Panservogn 1918 Endnu i juli og August 1918 vedvarede disse Optøjer og antog den 13. Juli en saadan Karakter, at samtlige Eskadroner blev beordret ind til Kjøbenhavn- 1. og 3. Eskadron til Hest fra Hørsholm og Hillerød, 2. Eskadron ubereden pr. Tog fra Kjøge Egnen, men derefter ebbede de ud, og selv om Regimentet i de følgende Aar nu og da var konsigneret paa Kasernen, naar der var Spektakler i Vente, hørte det dog ikke mere til Dagens Orden. Den 28. Maj 1918 stillede Gardehusarregimentet en Eskorte - en Eskadron paa 75 sorte Heste - under Ritmester Giersing, for at ledsage Hs. Maj. Kong Christian fra Amalienborg til Christiansborg og tilbage igen. Anledningen var Rigsdagens højtidelige Aabning første Gang paa Christiansborg og første Gang efter Grundlovsændringen. Den 20. Juni. Rekrutskole - Aargang 1918 - oprettes med Oberstløjtnant Willemoës som Chef.

Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk


16

I Sommeren 1918 viste den saakaldt »Spanske Syge« sig ved Regimentet. Det var en alvorlig Influenza, der var meget smitsom og krævede i Massevis af Dødsfald Landet over. Den optraadte med stor Heftighed og Pludselighed. Ved Eskadronen i Hørsholm var saaledes hele Eskadronen: Befalingsmænd, Læge og samtlige Menige sengeliggende paa een Gang, undtagen Eskadronschefen, Sergent Liljeroth og nogle faa Mand, der blev anvendt som Staldvagter. Det var Sergentens Opgave hver Morgen og Aften at gaa med Thermometret fra den ene Ende af »Vejlehus« til den anden -et ingenlunde behageligt Hverv. Eskadronschefen imødesaa med nogen Ængstelse, at Sergenten skulde blive syg - men dette skete dog ikke.

Hs. Maj. Kongen gaar Fronten af ved Rigsdagens Aabning den 28. Maj 1918, ledsaget af Deres Kgl. Højheder Kronprins Frederik, Prins Gustav og Prins Knud.

En Rekylgeværsektion inspiceres

Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk

Henimod Efteraaret blev det klart, at Tyskland ikke kunne klare sig i Krigen. Det havde til Følge, at den indkaldte Styrke ved Regimentet saa smaat blev mindsket, og at indtil 45 Heste pr. Eskadron blev udstationeret. Efter Tysklands Sammenbrud og Krigens Ophør fortsattes hermed, idet man dog af Hensyn til de urolige Forhold Syd for Grænsen stadig beholdt en vis Sikringsstyrke inde. Endelig kunne Regimentet December - efter Aars Forløb - atter rykke ind paa Kasernen i København.


17

I Begyndelsen af 1919 blev det af Hensyn til Spartakisturolighederne i det revolutionære Tyskland og Faren for hermed forbundne Grænseoverskridelser nødvendigt at etablere en Bevogtning af Sydgrænsen. Endvidere maatte det set med danske Øjne være ønskeligt at forhindre de tyske Revolutionære i at trænge op i Jylland og udbrede deres samfundsfarlige Ideer. Der blev sammensat en Grænsebevogtning under 2. Generalkommando, som bestod af Fodfolk og en Eskadron Ryttere fra hvert af de fire Rytterregimenter. 9. Regiment havde Afsnittet fra Lillebælt til Foldingbro, og Gardehusareskadronen blev tildelt den vestlige Del af dette Afsnit og kom til at ligge i Vejen-Malt. Grænseeskadronen blev formeret med Befalingsmænd, Mandskab og Heste fra alle fire Eskadroner under Kommando af Ritmester H. V. J. Lunn og var til at begynde med paa 15 Befalingsmænd, 50 Menige og ca. 80 Heste. Den blev dog snart forstærket med yderligere 16 Befalingsmænd og Menige samt 24 Heste. Forholdene var for Eskadronen i mangt og meget utilfredsstillende. Saaledes var der organisatorisk megen Forvirring, idet Eskadronen i administrativ Henseende var underlagt 9. Regiment, mens den vedrørende Forplejning og jurisdiktion sorterede under 3. Dragonregiment. Endelig stod den med Henblik paa den aktuelle Opgave - at bevogte Grænsen - direkte under Grænsegendarmeriet. Strækningen, den skulle spænde over, var for stor, hvorved en effektiv Afspærring blev umuliggjort. Smugleriet florerede i udstrakt Grad. Det var særligt store Pakker med Kaffe, Chokolade og Krydderier, der blev udsmuglet til det sultende Tyskland, hvor Priserne paa Forbrugsgoder var taarnhøje. Paa mange andre Maader var Opgaven temmelig haabløs. Der blev opsnappet en del Smuglergods. Men det gik igen som bedre Spøgelser. De beslaglagte Varer blev solgt paa Auktion i Vamdrup, og Opkøberne var saamænd ingen andre end Smuglerne. Auktionsholderen mærkede Pakkerne og var derved i Stand til at kende dem igen. Han fortalte, at han kom ud for at sælge den samme Pakke fire Gange. Tjenesten bestod i at holde Vagt ved Overgangene over den gamle Kongeaa-Grænse og i at afpatrouillere de mellemliggende Afsnit. Men desuden blev der givet Uddannelse i Felttjeneste, Vaabenbrug og hvad der ellers var muligt for dermed at danne Modvægt til den ensformige Vagttjeneste, der altid er demoraliserende. Desuden forsøgte man ved Opvisninger, Sport af enhver Art og natlige Razziaer efter Smuglere at skabe saa megen Afveksling, som det nu engang var muligt under de givne Forhold. I Slutningen af December ophørte Grænsebevogtningen, og Eskadronen kunne vende tilbage til Kjøbenhavn, idet dog et mindre Detachement blev efterladt i Sønderjylland. Det Aar kom Regimentet ud for en lige saa usædvanlig som ærefuld Eskorte. Finlands tapre Frihedshelt General, Friherre v. Mannerheim kom i sin Egenskab af Rigsforstander paa officielt Besøg hos Hs. Maj. Kongen. Generalen, der havde ført den finske Frihedskrig mod de røde Russere, var ikke velanskrevet blandt de danske Kommunister. Det var ventet, at det ville komme til Optøjer og Demonstrationer i Forbindelse med hans Besøg, og de udeblev da heller ikke.

Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk

Officerskorpset foran Trappen til Chefens Bolig 1901


18

Ved Ankomsten skulle Generalen køre fra Østbanegaarden til Amalienborg sammen med Kongen og skulle eskorteres af to Delinger, ca. 50 Heste, under Ritmester Suhr-Hansens Kommando. Den øvrige Del af Regimentet var rangeret op paa Kasernen ved Østerbrogade, klar til hurtig Udrykning, hvis det skulle blive nødvendigt. Efter at Kongen og Generalen havde passeret Fronten, steg de op i den aabne Vogn, der var forspændt med seks Heste. Eskorten svingede straks ud og formeredes med fire Trompetere og en trediedel af Styrken under Næstkommanderendes Kommando foran Kortegen. Chefen med Hovedstyrken fulgte umiddelbart efter den kongelige Vogn. Udfor den svenske Kirke lod Kommunisterne høre fra sig. Et sandt Bombardement af Snebolde og Isklumper væltede ned over Vognen, og under Raabene »Blodhund« og »Morder« strømmede en Flok Bøller gennem Politiafspærringen og frem mod Kortegen. Eskadronchefen gik imidlertid med sin Styrke frem i Galop op paa Siderne af Vognen og afskar dermed Sværmen. Under hele Turen gennem Grønningen fortsatte Bombardementerne og Tilraabene, uden at det tilsyneladende gjorde mindste Indtryk paa Kongen eller Generalen. Men ved Hjørnet af Toldbodvejen huggede Politiet ind paa Mængden og splittede den. Da Eskorten svingede ind i Amaliegade, skiftede Billedet helt Karakter, idet der nu fra Vinduer og Altaner regnede med Blomster og Buketter ned over Vognen, mens Folk klappede og jublede, da Kongen og hans Gæst viste sig. I 1919 begyndte Regimentet helt at falde tilbage i sine daglige Folder, og Krigstidens ekstraordinære Foranstaltninger afvikledes saa smaat. Den 31. Marts ophævedes Sikringsstyrken, og det eneste, som herefter kunne afbryde en normal Fredstids-Tilværelse, var de lejlighedsvise Alarmeringer, naar der var Optræk til Kommunistoptøjer i Byen.

Vagthytte ved Grænsen

Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk

11. februar 1912 - 31. marts 1919  

Tiden op til og under 1. verdenskig

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you