Indblik GHG november 2014

– ET MAGASIN AF ELEVER FOR ELEVER

INDBLIK NOVEMBER 2014

EN DRØM AF BETON? Læs om skolens unikke arkitektur

INDBLIK

GÆT EN ELEV...

interviewer en KENDT dansker

PUTTEMIDDAG! Kom med til den

LUKKEDE FEST og læs debatten om den...

2

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

3

INDHOLD 28

MØD TRE TALENTER PÅ GHG Interviews med tre af skolens største talenter inden for kunst, musik og sport.

Indbliks to talentspejdere undersøger stjerneskuddenes personlige drømme.

06

14

DET INDRE DYR

EN DRØM AF BETON?

I dette års musical skal eleverne slippe deres indre dyr løs. Reportagen fra de forskellige auditions fortæller os, hvorfor dette års musical er endnu skørere end sidste år.

GHG2 har modtaget ros såvel som kritik fra eleverne. GHGs rektor Jørgen Rasmussen giver sin forklaring på, hvorfor vi overhovedet har fået en ny bygning.

34

KAN ALLE SE MIG? Et interview med den kendte ejendomsmægler og tidligere elev på GHG, Jan Fog, som afslører, hvad han var mest interesseret i, da han gik i gymnasiet.

REDAKTIONEN

KOLOFON Chefredaktører: Adam Møller Kretz og Jonathan Langer.

Debatredaktør:

38

Kiri Jo Ginnerup

Journalister:

Talentspejderne:

Fotografer:

Mads Lodsgaard, Christian Larsen, Sigrid Marie Sand, Josephine Franck Winther, Sophie Lindhardt og Marie Deigaard.

Christoffer Bay Stjernholm og Johannes Bruun Andersen

Niki Emilia Stefadouros, Marie Deigaard og Adam Møller Kretz

Brevkasseansvarlige: Lars-Peter Rosendahl og Hans-Christian Rosendahl.

Grafisk design og layout: Jim Dandy

18

PUTTEMIDDAG – DEN LUKKEDE FEST Igen i år et omdiskuteret emne blandt GHGs elever.

Her kan du læse beretninger fra en vært såvel som en gæst, samt elevernes egne argumenter for og imod puttemiddage.

TVILLINGERNES BREVKASSE Ligger du vågen om natten af fortvivlelse over livets spørgsmål? Så kan Indbliks to brevkasseredaktører helt sikkert hjælpe dig.

4

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

HVORFOR SKAL VI HAVE ET SKOLEMAGASIN? Af Adam Møller Kretz og Jonathan Langer

Ærligt. Hvorfor gider nogle skrive side op og side ned om sin skole, og hvorfor gider du læse det? Nogle af eleverne på GHG læser jo allerede mange siders lektier hver dag efter skole, og derudover handler artiklerne sikkert ikke engang om dig, der sidder og læser det her. Mest af alt er det mærkeligt, at vi i redaktionen gider sidde og skrive artikler i fritiden. Vi har faktisk selv stillet os det samme spørgsmål: Hvorfor gider vi overhovedet lave et skolemagasin, som eleverne måske eller måske ikke har tænkt sig at læse? Og når vi nu har arbejdet hårdt på at lave et ordenligt magasin, hvorfor sidder vi så ikke i kantinen og sælger det for en 20’er, når det er færdigt?

På elevredaktionen har vi en idé om, hvad der skal med i et skolemagasin. Først og fremmest handler det om, at alle eleverne på Gammel Hellerup Gymnasium skal have en mulighed for at give deres mening til kende. Eleverne skal have en stemme, som alle kan benytte sig af, og denne stemme skal kunne belyse alle vores glæder, samt vores dilemmaer som gymnasieelever.

INDBLIK er skabt til eleverne, af eleverne og for eleverne. De ting, som er relevante for os, bliver beskrevet i det nye magasin. Vi har nu en fælles stemme, som vi alle kan benytte os af, og en kilde til information om de ting, vi og vores venner er en del af. Derfor er det vigtigt, at alle

de store og små emner, der bliver beskrevet i INDBLIK, er interessant for størstedelen af eleverne. For at gøre indholdet relevant for vores liv på GHG, bliver det nødt til at handle om os selv.

5

Alt det du ikke vidste, du havde brug for at vide

været involveret i magasinets produktion, heriblandt er der i INDBLIK inkluderet et interview med ejendomsmægler og tidligere elev på GHG, Jan Fog, samt et indslag med vores yndlingsrektor, Jørgen Rasmussen, som giver os noget tiltrængt baggrundsviden om skolens nye darling, GHG2.

INDBLIK indeholder en lang række af underholdende og informative indslag, skrevet af elever fra alle tre årgange. Nogle af redaktionens medlemmer har fået tildelt særlige roller, så de bedst muligt kan give læseren en håndfuld særprægede og alternative indspark.

På redaktionen findes bl.a. en debatredaktør, som i den første udgave af magasinet beskæftiger sig med den heftige debat omkring puttemiddage. INDBLIK har også sin egen brevkasse, hvor alt mellem himmel og jord bliver vendt op og ned. Bag brevkassen sidder en duo bestående af to karismatiske livsnydere, der med sikkerhed har et svar på alle livets store spørgsmål. Desuden er de tvillinger. Andre livsnydere og storprofiler har også

Redaktionen bag INDBLIK har forsøgt at skabe et samlepunkt for alt det ekstraordinære i vores skolegang, som gør GHG til et særligt sted at være. Målet med projektet har været at skabe et skolemagasin, som alle elever på GHG har mulighed for at være en del af. Alt det, som er mere eller mindre relevant for vores skolegang, har potentiale for at blive belyst. Vi, elever på Gentoftes største gymnasium, skal have vores eget skolemagasin, som vi kan læse helt gratis, når vi end føler for det. Både fordi der måske står noget i magasinet, der omhandler os selv, men der står også noget om alle dem, vi går forbi på gangen hver dag, som vi ikke vidste på forhånd.

6

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

DET INDRE DYR Af Marie Deigaard og Sophie Lindhardt

Den 28-30. januar 2015 kan GHGs elever, gamle som nye, se frem til at opleve årets store musical, ”ZOO”.

Men allerede nu er forberedelserne i fuld gang, og en stor del af skolens elever er involverede, hvad enten det er med skuespil, musik, sang, dans eller noget helt andet. De sidste par uger har der været band-, sang- og skuespilauditions, og vi har på redaktionen været så heldige at få lov til at overvære disse.

Hvis man bevæger sig om bag scenetæppet i Festsalen, bliver man overvældet af de bemalede vægge.

På disse vægge ses en uendelig mængde navne, årstal og små hilsner til minde om elever bag Gammel Hellerups tidligere musicals.

Navnene er et klart bevis på den årlige musicals betydning for GHGs elever. For mange af eleverne er musicalen årets højdepunkt, hvilket er årsagen til, at de har foreviget mindet på skolens vægge. Dermed kan man altså klart sige, at musicalen eller skolekomedien, som den tidligere var kendt som, er en af skolens stolteste traditioner. Den har

eksisteret siden 1903, og i løbet af årene er blandt andet Rocky Horror Show, Mamma Mia og We Will Rock You blevet opført i den gamle Festsal.

Vi har været med ude og opleve, hvordan det hele foregår til auditions, når musicalens frontfigurer, skuespillere, solister og bandmedlemmer skal udvælges. Musicalen består – i modsætning af hvad flere måske tror – ikke blot af en diktatorisk instruktør og hans ydmyge undersåtter, men rent faktisk af flere specialiserede styregrupper, der indenfor hvert deres felt har indflydelse på, hvad der skal foregå, og hvem der skal være med.

Styregrupperne består af særligt udvalgte elever, hvis hjerter banker for musicalen, og som har erfaring med musicalen fra tidligere år, altså er der tale om 2.- og 3.g-elever. De sidder selvfølgelig med til auditions og er med til at træffe de afgørende valg, men deres rolle stopper ikke her. Eleverne i styregrupperne spiller vigtige roller gennem hele forløbet, da de er med til at skrive

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

manuskriptet, udvælge årets sange og desuden deltager i resten af musicalforløbet. Inden for styregruppen har eleverne forskellige talenter, hvilket gør, at eleverne kan kompli-

Til årets bandaudition blev James Blunts ”You’re Beautiful” fremført af musikerne. Alle de seks, som stillede op, gik også videre til at udfylde pladserne i årets musicalband.

mentere hinanden. ”Lige nu synes jeg, vi er en rigtig god styregruppe, der supplerer hinanden rigtig godt på de punkter, hvor vi måske ikke ved de samme ting. Jeg synes, det er nogle rigtig dygtige mennesker alle sammen, og det at vi ikke er så mange og kender hinanden så godt fra sidste års musical skal nok gøre, at vi får en god arbejdsproces.” siger Laura 3.c, der for første gang i år er med i musikstyregruppen efter, at hun har medvirket i musicalen de sidste to år.

Men hvad kræves der egentlig for være med i musicalen? I alt stillede over 50 elever op til auditions i år.

Oveni dette er der en masse elever, der frivilligt har meldt sig til at arbejde hårdt med at få blandt andet kostumer, scenografi og teknik til at fungere, så alt kommer til være perfekt de tre forestillingsaftener i januar. Styregruppeeleverne har klare forventninger om, hvad de ønsker at se i årets musicalstjerner. ”Vi leder efter nogen, der virkelig har noget kraft,” siger Sallie 3.k fra musikstyregruppen. ”Nogle, der kan performe, og ikke bare står som en lille mus ovre i hjørnet. De skal kunne synge godt, men også være udadvendte og kunne gå op på scenen og præstere.” Solisterne forsøger da også at leve op til disse høje krav, hvilket også kan ses på mængden af nervøsitet. På gangen foran de nye musiklokaler står to drenge og øver sig med noget

Musikstyregruppen for årets musical var dommerpanel, da en stor række solister stillede op til sangaudition.

7

8

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

Inde i venteværelset blev der jammet på instrumenterne og øvet på sangstemmerne med højt humør for at dulme nervøsiteten.

acapellasang. En anden deltager vandrer hvileløst op og stilen fortsatte inde hos dommerpanelet, hvor deltaned ad gangen, dybt koncentreret om musikken i sine gerne på tur skulle bevise foran musikstyregruppen hørebøffer. I lokalet hvor auditions foregår oplever flere og Nick, at de fortjente en solosang til årets musical. af deltagerne problemer med nerverne og skal derfor Deltagernes udtalelser efter deres auditions kunne da have hjælp fra Nick og eleverne i dommerpanelet til at også sagtens være taget direkte ud af et talentshow på følge sangens rytme. Det er altså tydeligt, at deltagerne tv. Fx siger Andreas fra 3.z: ”Der er underligt, for man brænder for musicalen, og alle ønsker sig en af de efter- sidder her og er ikke specielt nervøs, men så kommer tragtede pladser på man ind og kigger scenen. Som Cecilie dem i øjnene, og så fra 3.k siger om gå bliver det lidt noget til audition til GHGs andet.” musical: ”De andre år har jeg været Musicalen er altså ”meeega nervous tydeligvis et projekt, kid.” Spørger man der bliver taget årets medinstruktøalvorligt af alle de – Cecilie 3.k rer, Katja og Kasper involverede. Der er fra 3.k, stilles der i stor motivation hos hvert fald også krav både band, solister til skuespillerne: ”Vi leder efter det indre dyr,” udtaler og skuespillere, der alle forventer meget af dem selv og Katja, hvorefter Kasper supplerer: ”Altså jeg går jo lidt den samlede produktion. Som lærer Otto Boserup, der efter nogen “skæve” personligheder i år.” i mange år har stået for musicalen, også siger: ”Arbejdet med musicalen har betydet og betyder stadig Når man træder ind i dramalokalet, hvor der afholuendelig meget for de medvirkende - et fællesskab des skuespillerauditions, er det også tydeligt at se, at på tværs af årgange opstår. Og samtidig er det et der stilles krav til deltagerne. Lokalet er helt mørklagt hårdt arbejde, der kræver arbejdsdisciplin, respekt bortset fra to projektører, der oplyser gulvet, hvor skuefor projektet og respekt for de andre medvirkende. spillerne skal vise, hvad de kan. Dermed efterlignes opAlle er afhængige af hinanden, både foran, på og bag levelsen af at stå på musical-scenen, da man, blændet scenen. Og så er det pudsigt, at det ofte er musicalen, af projektørernes lys, kan forestille sig, at det er en fyldt gamle elever refererer til og ikke så meget underfestsal og ikke blot René og hans dommerpanel, man visningen.” Forhåbentlig vil vi derfor i dette skoleår se optræder foran. ”Man kan slet ikke se, at folk kigger på endnu en succesfuld musical, der vil blive afsluttet med, en pga. lyset,” udtaler Simone 3.d efter at have været til at endnu flere talentfulde elever vil kunne tilføje deres skuespilleraudition. Der var et noget mindre dramatisk navne til væggen bag scenetæppet. setup til sang- og bandauditions. Dette foregik i fuld dagslys i de nye musiklokaler, og sangaudition kan lettest beskrives med en X-factor-lignende stemning.

I ”green-room” sad deltagerne og jammede, snakkede sammen og ventede på, at det blev deres tur. X-factor-

”DE ANDRE ÅR HAR JEG VÆRET MEEEGA NERVOUS KID.”

TING DU IKKE VIDSTE OM GHGS MUSICAL: Gammel Hellerup har opført en skolekomedie siden 1903, men forestillingen tog først form som en musical i 1984, da Sven Engelbrecht stod for at opføre ”Cabaret”.

Otto Boserup og Sven Engelbrecht har stået for musicalen siden da og frem til 2011.

Gennem årene er der både blevet produceret egenproduktioner, hvor eleverne har stået for både tekst og musik, og opsat store musicals fra Broadway og West End.

Blandt opsætningerne har der været flere europa- og danmarkspremierer.

I 1996 blev ”Atlantis” opført for første gang som amatørforestilling og blev en kæmpe succes, hvilket resulterede i, at der blev afholdt en ekstra forestilling pga. den store efterspørgsel.

En af stjernerne i ”Atlantis” hed Christian Berg. Han fik senere i livet stor succes i musicalverdenen, hvor han bl.a. har medvirket i ”Peter Pan” og ”Love Never Dies” på Det Ny Teater, samt spillet hovedrollen dette efterår i ”Chess” i Silkeborg.

Flere år har GHG opført gennemkomponerede musicals, altså stykker, hvor der var musik hele vejen igennem. Der kunne være op til to timers musik i en forestilling.

Frem til 1996 var det kun 2.g’ere, som deltog i musicalen, men opsætningerne krævede efterhånden flere og flere elever, og derfor var der også brug for 1.- og 3.g’ere.

Otto og Nick mødes stadig jævnligt med de elever, der medvirkede i orkesteret, da ”Carrie” blev opført i 2001.

9

10

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

RENÉ CHRISTOFFERSEN

11

MAKE MUSICALS

- INSTRUKTØR AF DETTE ÅRS MUSICAL OG MANDEN BAG IDÉ OG MANUSKRIPT.

Hvad leder du efter i årets skuespillere? Hvad skal der til for at få en rolle i årets musical? ”Det er sådan hvert år, at alle får en eller anden rolle. Så jeg leder ikke efter noget konkret, jeg leder bare efter en masse elever, som har lyst til at komme og være med til en audition. Og så er det først senere hen, vi finder ud af hvem, der skal have hvilke roller.”

Hvordan er det at sidde og se auditions? ”Det er rasende sjovt! Det er meget sjovere i år, end det har været de andre år, fordi jeg har opfordret eleverne til at komme som dyr. Så vi har set piratfisk, bjørne, giraffer og en væggelus, der har været og optræde for os.”

Ud fra hvad du har set i dag til auditions, hvad kan man så forvente af årets skuespillere? ”Jeg tror, at det bliver rigtig skægt, for det er meningen, de skal være kreative og være med til at skabe stykket selv. Der kommer til at være frihed i manuskriptet til det, og de har været bindegale. Og hvis de folk, der kan gøre sådan noget, kan få lov til at få indflydelse på manus, så tror jeg, at det kan blive super sjovt. Men stykket bliver også meget alvorligt. Det bliver væmmeligt!”

Hvad er din tanke bag årets musical? Hvad er idéen med projektet? ”Der er absolut ikke nogen stor idé bag projektet. Min kollega, Anne Krabbe, der plejer at stå for kostumerne, hende og jeg var sammen med alle de andre kollegaer på en tur, hvor vi sejlede forbi et kæmpe teater. De satte

“The Lion King” op som musical, og så spurgte hun, om vi ikke kunne lave den, for så kunne hun få lov til at lave nogle dyrekostumer. Så svarede jeg: “Det synes jeg er det mest åndssvage, jeg nogensinde har hørt,” for dén er der ikke noget “bid i” så at sige. Det er bare en sød historie, ik’? Men så gik jeg jo og tænkte på, hvad hun havde sagt, og det kunne jo være sjovt med dyr. Jeg prøver altid at lave noget, der kan udfordre eleverne og skubbe dem et eller andet sted hen. Et eller andet nyt. Sidste år, der tog vi jo drengene og lod dem spille pigeroller og omvendt. Så gik jeg bare og tænkte over: “Hvilke dyr kunne man bruge? Hvad kunne man gøre?”, og så kom jeg til at tænke på Animal Farm. Og den historie, dén er der bid i, det er en grum historie. Så det var egentlig Anne Krabbe, der satte mig i gang - bare med en helt anden historie.”

Hvordan skulle den færdige musical gerne se ud, hvis det skulle være 100% op til dig? ”Hvis det skulle være 100% op til mig, så ville jeg jo aldrig nogensinde give ansvaret fra mig, som jeg har gjort. Så den største succes bliver næsten, hvis det bliver på en måde, som jeg ikke kan forestille mig nu, tror jeg egentlig. Det nye er jo, at eleverne har så meget indflydelse. Der er 4-5 elever, der er med til at skrive manuskript, og i år er det dansere, der også er elever, som står for koreografien. Der er elever, som også skriver nogle af sangene, så jeg håber, at det hele flytter sig et sted hen, hvor jeg ikke kan forudsige det.”

“En musical med dyr. Det er det mest åndsvage, jeg nogensinde har hørt.”

12

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

13

NICHOLAS MANIS - ANSVARLIG FOR MUSIK, HERUNDER SOLISTER OG BAND.

Hvad leder I efter i årets bandmedlemmer? ”De skal kunne lytte musikken af på Youtube præcist, for de skal kunne koordinere det med danserne. Derfor kan det ikke nytte noget, at bandet spiller tre forskellige udgaver over tre forskellige aftener. Det skal være lige præcist den samme hver eneste gang. Samtidig skal man have en fantasi, så vi kan få det til at lyde bedre, og så de kan komme med deres eget bud på, hvordan det skal lyde. ”

BE CREATIVE

Hvordan er det at skulle sidde og vælge folk fra og til? ”Både til band- og sangaudition er det forfærdeligt. Det er simpelthen det værste, jeg ved, det at man skal sige “nej” til folk. Nogle gange er det de virkeligt små nuancer, der gør forskellen. Der kommer 21 mennesker, og vi skal kun bruge 14, og hvis de alle sammen kan noget, så må man bare sige: “Okay, så var det lige hos dig det glippede i dag,” og det er derfor, at det ikke er fair.”

Ud fra hvad du har set til auditions, hvad kan man så forvente af årets band? ”Det bliver et rigtig, rigtig, rigtig godt band, som bliver endnu bedre end bandet sidste år. De kender hinanden, de går i 3.g, mange af dem har musik på B-niveau og ja, det er bare et helt andet udgangspunkt end tidligere.

Det lød rigtig godt sidste år, og det bliver endnu bedre i år.”

Hvad leder I efter i årets sangere? ”Vi kalder dem for solister, for de skal simpelthen kunne underholde en hel sal. Bandet lyder godt, men det, der

gør det helt særligt, er, at der kommer den ene efter den anden solist ind, der kun har tre minutter til at fylde salen ud. Det er en umulig opgave; de sidder i salen og venter i måske halvanden time, og så skal de bare rejse sig op og fyre den af. De har kun tre minutter, og de skal fylde hele salen ud, både akustisk, men også personlighedsmæssigt.”

Ud fra hvad du har set til auditions, hvad kan man så forvente af årets solister? ”Jeg tror, at kvaliteten i år bliver mindst lige så god som sidste år. Det, der kom bag på mig, var, at de alle sammen har deres egen personlighed. Jeg synes ikke, at vi havde to, som var ens. Det er helt forskellige mennesker, og det kan man godt høre, når de synger. De kommer virkeligt igennem med deres personlighed.”

14

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

EN

DRØM AF BETON? Af Jonathan Langer og Adam Møller Kretz

Efter tre år med larm, støv og støj er dagligdagen på GHG nu endelig ved at blive normal igen. Vi ser tilbage på skolens byggerier, og sammen med rektor Jørgen Rasmussen har vi fokus rettet mod det nyeste skud på stammen, nemlig GHG2.

15

De flimrende trævægge står i stor kontrast til betonmassen, der med sin særligt buede form udgør noget af en alternativ skaterrampe.

16

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

”What! Det ligner jo en dårlig Star-Wars kulisse!?” lyder det kækt fra en elev, der for første gang træder ind i den nye bygnings betonbeklædte entré. Og dette indtryk falder da heller ikke langt fra den vision, som arkitekten bag projektet og tidligere elev på skolen, Bjarke Ingels, sigtede efter, da han i sin tid tegnede de første streger til, hvad der siden skulle blive den prisbelønnede Miljøhals efterfølger. Den nye bygning bærer navnet GHG2 og er et forsøg på at kombinere Miljøhallens udseende med nye, kreative muligheder. Yderligere er det et forsøg på at tiltrække flere elever til de kreative studieretninger, som har oplevet et fald i ansøgere de seneste år. Kort sagt falder det nye byggeri på et tørt sted.

Højt til loftet og feng-shui til folket I dag står GHG2 klar til fri afbenyttelse og danner rammerne om undervisningen i musik, drama og billedkunst. Undervisningen foregår i lokaler, der er specielt indrettet og tilpasset til de enkelte fags behov: ”Arkitekterne har ikke haft nogen indflydelse på indretningen af lokalerne - jeg har i stedet bedt faglærerne, dvs. musik-, drama- og billedkunstlærerne om at komme med deres ønsker, og det er disse ønsker, som vi har fulgt” indskyder Jørgen, da vi møder ham til en snak om det seneste byggeri. Smilet hviler på sin vante plads, og Janni har brygget kaffe, da han inviterer os indenfor på sit kontor og henviser os til vinduespladser, hvorfra man lige nøjagtigt kan skue Miljøhallens top.

Den afpassede indretning kan tydeligt fornemmes; eksempelvis er musiklokalerne delt op i et akustisk og rytmisk afsnit, som hver er tilpasset sin egen musikgenre. Yderligere kan to øvelokaler tages i brug, når alt andet er optaget.

Også dramalokalerne er indrettet , så at eleverne kan få mest ud af undervisningen – de nøgne lokalers mangel på møbelment opfordrer til kreative udfoldelser og kan tilpasses til opsætninger lige fra – Jørgen Rasmussen, Shakespeare til selvrektor på GHG. skrevet skuespil.

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

– vejen har været lang, og kampen for at få hallen færdig til tiden har krævet sine økonomiske ofre. Ved spørgsmålet om de økonomiske udfordringer, som byggerierne har mødt, tøver Jørgen, og smilet falmer en smule: ”Det har kostet mange penge. Det kostede 57 mio. kr. at bygge Miljøhallen, og det vil koste ca. 32 mio. at bygge det nye her.” Han peger ud mod Miljøhallen: ”Miljøhallen blev dyrere end først antaget, fordi det stødte på nogle problemer; det viste sig, at der lå en masse store sten nedenunder, som forhindrede os i at bygge videre. Det kostede 14 mio. kr. mere end ventet, så det var en kæmpe ekstra udgift. Det nuværende byggeri har holdt sig nogenlunde – vi har haft 30 mio. kr. som budget, og det kommer til at koste ca. 31 - 32 mio. kr. Så det er meget tæt på at holde.” Sat i perspektiv kan Miljøhallens budgetoverskridelser sammenlignes med den meget omtalte opførelse af DR-byen fra 1999-2006, som blev 34% dyrere end ventet. Til sammenligning blev Miljøhallen samlet set 32,5% dyrere end først antaget.

Hos hvem ligger ansvaret?

Selv mener Jørgen dog ikke, at hverken han eller bestyrelsen kunne have forhindret det store underskud, men peger i stedet på manglende undersøgelser: ”Set i bakspejlet kan man jo altid tænke: ”Kunne vi nu have gjort noget anderledes?”, og det kunne vi givetvis.

Altså, vi har i hvert fald ikke sparet på noget. Vi hyrede de rådgivere, der var nødvendige, fordi ingen af os i bestyrelsen sad inde med den nødvendige ekspertise, så det har vi ikke sparet på. Men altså, især miljøhallen, hvor det viste sig, at der lå mange store sten nedenunder, der ærgrer det os, at der ikke blev lavet mere grundige undersøgelser.”

Den rytmiske trommen, som blyanten i Jørgens hånd har frembragt, siden vi første gang nævnte Miljøhallens budgetoverskridelser, intensiveres. Han uddyber: ”Det synes vi ikke var hverken min eller bestyrelsens opgave at finde ud af – det aner vi jo ikke noget om – men at det var rådgiverne, der skulle have hjulpet os med det. Der synes, vi at de har svigtet. Og så kan man vælge, om man skal føre en retssag eller ej – det har vi valgt ikke at gøre.”

”DER SYNES VI, AT DE HAR SVIGTET. OG SÅ KAN MAN VÆLGE, OM MAN SKAL FØRE EN RETSSAG ELLER EJ – DET HAR VI VALGT IKKE AT GØRE.”

GHGs egen DR-by Men under den polerede overflade gemmer sig en anden historie. Det er ingen hemmelighed, at den 4-årige byggeproces ikke kun har været en dans på roser

17

Fremtiden Hvad fremtiden vil bringe ved selv ikke Jørgen med sikkerhed, som jo nok er det nærmeste, man kommer et orakel her på GHG. Én ting er dog sikkert – der skal ikke bygges mere: ”Nej! Der er ikke planer om flere byggerier, vi har bygget tilstrækkeligt. Der bliver jo løbende renoveret, og ligesom at vi har udskiftet gulvet i kantinen, så har vi forskellige planer om, at alle vinduerne skal udskiftes på et tidspunkt. Men det er en kæmpe udgift, så vi tager det i etaper.”

Ifølge Jørgen vil omgivelserne blive forbedret i fremtiden: ”Vi vil gerne arbejde på, at forholdene bliver gode – fx håber jeg på, at vi kan lave noget nede i det tidligere hyggerum.

Brandvæsenet siger, at vi ikke må have bløde møbler dér, hvor vi har lavet midlertidig omklædning. Jeg håber, at vi kan indrette et elevrum med nogle møbler, der sidder fast på væggen, det må vi gerne. Yderligere vil vi gøre lidt mere ud af festsalen.

Vi prøver at se, om vi kan indrette den med nogle sofaer og arrangementer ude i siden, så at I får nogle områder, hvor I kan sidde og slappe af.”

Den nye bygning er blevet taget godt i mod af eleverne fra musik- drama og billedkunstholdene, som nyder godt af lokalerne både i og uden for skoletiden. Bygningen symboliserer et ønske om at bevare de traditionelle, kunstneriske linjer og forhåbentligt tiltrække flere kreative elever i fremtiden. Men gør den bygning det overhovedet muligt for skolen at tiltrække en bredere vifte af denne type elever? Det er endnu for tidligt at bedømme, hvor stor en indflydelse, GHG2 kommer til at have på vores dagligdag - kun Jørgen kan se ind i fremtiden og vide, om GHG2 i sandhed er en drøm af beton.

”ALTSÅ, VI HAR I HVERT FALD IKKE SPARET PÅ NOGET.” – Jørgen Rasmussen, rektor på GHG.

Glasfacaden skjuler de mørke hjørner og giver bygningen en god portion sollys om morgenen.

18

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

19

PUTTEMIDDAGE

DEN LUKKEDE FEST Af Kiri Jo Ginnerup “Min første puttemiddag var sidste år. Jeg gik i 2.g og havde aldrig deltaget i en puttemiddag.”

Puttemiddagene er et omstridt og kontroversielt emne, som der hersker mange meninger om. Skolen tager afstand fra arrangementerne, og år efter år appellerer Jørgen i lectiobeskeder og til morgensamling til eleverne om, at festerne ikke harmonerer med skolens værdier. Alligevel er festerne blevet til en uofficiel tradition på GHG, som finder sted i starten af efteråret, få måneder efter skolestart.

Min første puttemiddag var sidste år. Jeg gik i 2.g og havde aldrig før deltaget i en puttemiddag, men valgte alligevel at takke ja til tilbuddet om at være vært. Jeg kommer fra indre København, og da jeg i sin tid startede på GHG, kendte jeg ingen fra de ældre årgange og havde heller aldrig før hørt om puttemiddagskonceptet. Jeg blev derfor overrasket, da det allerede i introdagene blev et samtaleemne blandt

mine nye klassekammerater. Nogen fik allerede i løbet af de første dage lovet en invitation, mens andre hævdede ikke at ville deltage, hvis det skulle blive aktuelt.

Selv regnede jeg ikke med en invitation og blev heller ikke skuffet, da jeg ikke var i blandt de få piger i klassen, som blev hevet ud fra dansktimen af et par drenge fra 3.g. Min mavefornemmelse sagde mig, at jeg var imod konceptet, men jeg vil ikke afvise, at jeg nok havde mødt op, hvis jeg var blevet bedt om det. Skoleåret gik, og puttemiddagssladderen blev overskygget af andre fester og afleveringerne.

”JEG HAVDE EN GOD AFTEN MED MANGE SJOVE STUNDER OG MINDER, SOM VI PIGER BAGEFTER SAMMEN KUNNE GRINE AF.”

Sidste år, da jeg ikke længere selv var en del af en nystartet årgang, forventede jeg, at puttemiddagene ville forløbe uden for min bevidsthed og opmærksomhed.

Men da muligheden for at blive vært pludselig bød sig, greb jeg den. Det var

20

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

21

PUTTEMIDDAGE

“Jeg var blevet en del af et nyt fællesskab...”

efter mange, lange overvejelser, at jeg til sidst hoppede med på puttemiddagsvognen. Jeg havde været næsten overbevist om, at puttemiddagskonceptet var imod mine holdninger - men måske var det kun indtil, at jeg selv fik muligheden for at blive en del af det. Jeg opstillede fordele og ulemper og forsøgte at se sagen fra flere vinkler. På den ene side var det imod min personlige overbevisning. Et koncept, som mange af mine venner og til dels jeg selv foragtede. På den anden side var det en oplagt mulighed for endelig at lære nogle piger fra de andre klasser at kende. Da jeg ikke havde kendt nogen i de andre klasser ved skolestart, havde jeg haft svært ved at lære mine medstuderende at kende.

Selvfølgelig kendte jeg en del fra idræt, tysk og drama samt nogle af mine venners folkeskolevenner, men det var ikke som sådan nogen, jeg hang ud med. Jeg overbeviste i sidste ende mig selv om, at det jo bare var som en normal privatfest – en fest, hvor vi værter selv valgte vores gæster – og lod min mulighed for at lære nye mennesker at kende vinde over min mavefornemmelse.

Vi piger planlagde festen sammen. Vi kommunikerede i vores interne facebookgruppe og holdte pizzaaftener og planlægningsmøder. Jeg kendte ikke rigtigt nogle af putterne og lod derfor de andre piger om at vælge, hvem vi skulle invitere – også som en del af min accept af festen og min involvering. Jeg skulle i princippet bare møde op og have en sjov aften med mine nye veninder.

Da drengene ankom, forløb resten af aftenen som enhver anden privatfest. Der var musik og dans, alkohol i lange baner, drukspil, snak og kys i krogene. Jeg havde en god aften med mange sjove stunder og minder, som vi piger bagefter sammen kunne grine af. Samtidig var det blevet nemmere at snakke med putterne på gangene og til fremtidige fester. Jeg var blevet en del af et nyt fællesskab.

Da den store dag endelig kom, mødtes vi tidligt på aftenen og gjorde klar til, at putterne skulle komme.

Hvad mener du om puttemiddage? Læs artiklen, tag selv stilling og tag debatten op med dine venner og veninder.

Da jeg igen i år blev spurgt, om jeg ville deltage som vært for endnu en puttefest, takkede jeg nej. Puttefesten var for mig en førstegangs- og engangsoplevelse. Jeg ville ikke kunne se mig selv i øjnene, hvis jeg igen gik imod min personlige overbevisning og mavefornemmelse - heller ikke selvom endnu et års værtsskab ville føre til flere relationer på skolen.

Jeg kender mit eget forhold til puttefesterne, og nu gør I også. Jeg har flere gange undret mig over, hvad andre mener om konceptet og hvordan de forholder sig til arrangementerne. Jeg har derfor snakket med Johannes fra 2.b, der sidste år selv var gæst til tre puttearrangementer og forhørt mig om, hvad man som inviteret putte mener om festerne. Jeg har også allieret mig med fem 3.g’ere: tre anonyme piger, der er for puttemiddagene og selv er værter i år, og to 3.g-piger, som begge er imod puttefestkonceptet.

JOHANNES’ PUTTEMIDDAG INTERVIEW MED JOHANNES BRUUN ANDERSEN 2.B, SOM SIDSTE ÅR DELTOG I TRE PUTTEMIDDAGE.

22

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

- Hvad laver man til en puttemiddag/puttefest og hvordan er stemningen?

Stemningen til puttemiddagene var rigtig fed. Vi var en masse drenge, der var spændte på, hvad der skulle ske, og der var nogle piger, der havde gjort rigtig meget ud af at planlægge aftenen og gøre den så sjov som muligt. Egentlig laver man bare det samme til en puttemiddag, som man gør til en almindelig fest.

Danser, hygger og snakker.

- Har du fået mange nye venner via. puttearrangementerne?

Jeg lærte en masse nye personer at kende til puttemiddagene. Både de andre drenge, som var med, men også de piger, som var værter. Det var super rart at stifte nye bekendtskaber så hurtigt efter, at man er startet på en helt ny skole. Jeg har fået nogle gode venskaber, som jeg har bygget videre på sidenhen og også forventer at have i fremtiden.

- Har det skabt splid i klassen, at der var nogle der blev inviteret, og andre som ikke gjorde?

I min klasse var vi to ud af ti drenge, der blev inviteret til festerne. Det har dog på ingen måde skabt splid i vores drengegruppe. Jeg har hørt, at der måske har været noget blandt pigerne, men det er ikke noget, som har haft stor betydning for klassen.

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

- Tror du, at det skabt nogle grupperinger på årgangen og i klasserne – en slags ”puttegruppe”?

Efter puttemiddagene blev der oprettet en facebookgruppe, hvor en del af os, der havde været med til festerne, blev medlemmer. Vi snakkede lidt om at holde en middag senere på skoleåret, hvor vi ville invitere 3.g-pigerne og ligesom sige tak og betale tilbage for en god fest.

Men det blev aldrig til noget…

- Har du følt dig stemplet som putte, og tror du, at det har afholdt nogen fra at snakke med dig i troen om, at du er arrogant eller lignende?

Nej, det har jeg på ingen måde!

Men ærligt talt er det jo heller ikke noget, man går rundt og råber højt om. Det var bare nogle vilde aftener, som skabte minder, der i sjældne stunder bliver snakket om.

- Hvordan har du det med at være blevet inviteret på baggrund af dit udseende fremfor din personlighed?

Det er jo et overfladisk koncept, som går ud på at vælge dem, man synes er flottest, og længere er den vel ikke. Det kan godt virke forkert i manges øjne, men nogle gange er man også nødt til lige at stoppe op og tænke: ”Hey, hva’ fanden om jeg så ikke blev inviteret!” Der vil altid blive valgt nogen fremfor andre her

23

i livet, og så kan det være næste gang, at der opstår et nyt festkoncept, at man bliver valgt fremfor nogle andre til det. Men selvfølgelig bliver man da lidt smigret, når man finder ud af som ny 1.g’er, at 3.gpigerne har lagt mærke til en. Hvem ville ikke gøre det?

- Hvordan ville du have haft det, hvis ikke du var inviteret?

Jeg ville have været fuldstændig og aldeles ligeglad. Der er jo over 300 andre nye elever, der heller ikke har fået en invitation og står i samme situation.

“Det var bare nogle vilde aftener, som skabte minder, der i sjældne stunder bliver snakket om...”

24

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

25

PUTTEMIDDAGE INDBLIK interviewer her elever, der har valgt at være anonyme.

Redaktionen er bekendt med elevernes identiteter.

FOR Interview med 3 3G elever

- Hvorfor holder I puttemiddage, når det er imod skolens politik?

A: Det er en god tradition, som vi gerne vil videreføre og et slags velkomstritual, hvor de nye elever kan blive inkluderet. Vi føler ikke, at det har så meget med skolen at gøre, da det er et privat arrangement.

B: Vi tænker ikke på, om det er noget, der går ud over skolens ry. Det er jo bare en fest for nogle elever, som går på skolen. Men når man hører, at der er nogle, som blærer sig overfor de andre med, at de er blevet inviteret, kan man da godt blive lidt irriteret over, at have været med til det.

- Hvad regner I med at få ud af at holde en puttemiddag?

A: Vi håber på at få en sjov aften med mange akavede momenter, som vi kan grine sammen af bagefter. Det skaber et fællesskab.

C: Mit indtryk er, at det for drengene handler meget om at score, mens at over halvdelen af pigerne har kærester. De piger, der ikke har kærester, har – så vidt jeg ved – ingen intentioner om at score.

mere om, hvem der har givet et godt førstehåndsindtryk, hvem der har været sjove, skilt sig ud og været meget udadvendte. Der kan sagtens være en masse, som måske er dobbelt så pæne og ikke er blevet inviteret, fordi vi ikke har haft chancen for at snakke med dem.

A: Det var oprindeligt de pæneste putter, man inviterede, så derfor opfatter folk det som om, at vi vælger efter udseende. Det er næsten helt tilfældigt, hvem der bliver inviteret.

Tit er det også nogen, vi kender, eller måske vores venindes lillebror.

C: Men jeg forstår også godt, at man kan blive ked af det, hvis ikke man bliver inviteret. Sådan ville jeg også føle det, hvis jeg ikke blev inviteret.

B: Vi er så lille en mængde ud af så mange elever. Det er jo ikke som sådan noget man mærker, hvis ikke man bliver inviteret.

- Er det ikke en lidt overfladisk måde at vælge sine kommende venner på?

A: Jo, det er da super overfladisk!

Vi kender jo ikke ret mange af dem, vi inviterer særligt godt. Vi kender jo kun til førstehåndsindtrykket og overfladen.

B: Jeg synes, at det ville være værre, hvis vi kendte alle og valgte på baggrund af personlighed fremfor førstehåndindtrykket.

- Hvordan har I udvalgt jeres gæster?

puttearrangementerne, men der kommer sidenhen nye folk til, fordi alle har forskellige venner, som de hiver med ind i ”klubben”, og derfor vil jeg ikke kalde det en lukket klub.

A: Det skaber et stort og stærkt fællesskab på årgangene, og hvis ikke dette fællesskab var her, ville en af GHGs kerneværdier ”fællesskab” ikke være stede på skolen i lige så høj grad. Man kan umuligt have et fællesskab, hvor alle på skolen kender hinanden. Det er et spørgsmål om, hvorvidt man vil omfavne en lille del, og så kan alle gøre det i forskellige grupper, eller om man vil lade helt være. Vi er imødekommende overfor 1.g’erne i stedet for at skabe et hierarki, hvor årgangene ikke snakker sammen.

- Skolen har jo bogstavsmiddagene som et godt alternativ, hvor alle elever er velkomne. Er det ikke et godt eksempel på, at fællesskabet godt kan inkludere alle?

A: Bogstavsmiddagene ligger ret sent på året, det er slet ikke ligeså intimt og varer kun til klokken 22, hvor folk så splitter op hver for sig.

De sjoveste øjeblikke opstår oftest midt om natten, når der er en eller anden, der har lavet et eller andet bøvet, som alle kan grine af.

- Er det kun folk, der selv har været gæster, som bør holde de her arrangementer?

- Danner I ikke en lidt lukket klub?

C: Vi er en gruppe af piger fra forskellige klasser, og alle har haft mulighed for at byde ind og fortælle, hvem de har snakket godt med i løbet af introdagene. De, som har været tutorer, kender måske nogle af de nye ekstra godt og kan lægge et godt ord ind for dem.

B: Udseendet betyder ikke så meget for os. Det handler

B: Festen er et privat arrangement og fungerer som en lukket klub ligesom enhver anden privatfest. Putterne lærer hinanden at kende på kryds og tværs af klasserne gennem

B: Hvis folk vil holde en privatfest, skal de da holde en privatfest. Og hvis de vil holde den for de nye 1.g’ere, skal de da gøre det. Der er nogen, der går højt op i, at det er en tradition, at dem som selv var

gæster senere bliver værter, men det er ikke noget, vi går op i.

C: Det er da fint, hvis der er flere, som holder det - på den måde er der også flere 1.g’ere, som bliver inviteret og kan lære hinanden at kende.

- Kan man godt fortryde at have inviteret nogen eller fortryde ikke at have inviteret nogen?

A: Det er sjældent, at man fortryder at have inviteret nogen - folk har jo altid et eller andet at bidrage med.

Men man kan godt fortryde ikke at have haft nogen med, fordi de senere viser sig at være super nice.

C: Selvfølgelig kan man altid blive lidt skuffet, lige såvel som man kan blive skuffet på en date, hvis ikke der er god kemi.

- Kan det ikke bidrage til nogle grupperinger på årgangene?

B: Der vil altid opstå grupper. Vi skaber ikke grupperinger, men en oplagt mulighed for at få nye venner. Man kan let føle sig lidt alene i dette kæmpe fællesskab og her er en mulighed for, at begge parter, værter og putter kan lære hinanden at kende på tværs af både klasser og årgange.

C: En del af os piger, som holder det sammen i år, var selv inviterede dengang, vi var putter, men der er kommet en del piger til i vores gruppe, som ikke var inviterede. Vi er ikke en puttemiddaggruppe, men en pigegruppe, som mødtes over en pigemiddag.

26

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

27

PUTTEMIDDAGE INDBLIK interviewer her elever, der har valgt at være anonyme.

Redaktionen er bekendt med elevernes identiteter.

IMOD Interview med 2 3G elever

- Hvorfor synes I, at puttemiddage er en dårlig idé?

Y: Puttemiddagene finder sted kort tid efter skolestart, og du bliver fra første dag bedømt på dit udseende.

Når man starter i gymnasiet, er man i forvejen usikker og ved ikke, hvad gymnasiet er, men oplever så, at der er en lille gruppe, som bliver udvalgt til at komme til fest med 2.- og 3.g’erne.

X: Hvis ikke du er en del af den lille gruppe, kan du føle dig udenfor og ekskluderet. Værterne udelukker en helt masse mennesker, som de åbenbart ikke synes er gode nok til

blive inviteret til middag.

Y: Jeg tror også, at det kan påvirke din selvforståelse, og du kan komme i tvivl om, hvorvidt du har mere at byde på end dit udseende. Det kan skabe hierarki i klassen, som er baseret på, hvem der er de ”seje”, og hvem der ikke er.

- Det er efterhånden en uofficiel tradition på GHG, at de ældre årgange holder de her arrangementer. Kan I ikke se, hvorfor folk har lyst til at videreføre traditionen?

Y: Man kan godt lave om på traditioner, og det vildeste ved den her

tradition er, at det kun eksisterer i vores kommune. Når jeg snakker med andre unge fra andre dele af landet og fortæller, at jeg går på GHG, ved de med det samme, at vores gymnasium er et af de steder, hvor der bliver holdt puttemiddage.

Jeg synes, at det er ærgerligt, at det er det, som vores gymnasium er kendt for.

- Er det ikke i orden for en vært selv at vælge, hvem man vil have med som gæster til sin fest?

X: Selvfølgelig må man da det, vi holder jo alle sammen fester og

middage med vores venner. Men det her jo ikke bare en privatfest for nogle venner og bekendte. Det er en fest for en flok udvalgte helt nye 1.g’ere, som værterne ikke kender på forhånd. Problemet er også, at det er en privatfest, som bliver offentliggjort. Man ved, hvem der er inviterede, og hvem der ikke er.

Y: Ja, italesættelsen af konceptet og hele hypen omkring det gør, at det bliver kørt så meget op, at alle hører om det og ser det som noget stort og eksklusivt. Jeg tror også at dem, som gør sig bemærkede i introdagene og bliver inviteret oftest er dem, som udviser meget selvtillid og dem, som i værternes øjne ser godt ud. Hvis du derimod er en af de lidt mere usikre typer, bliver du ikke bemærket, og du får ikke den anerkendelse, som de andre får, og kan måske blive endnu mere usikker.

X: Det skaber også et billede på gymnasiet af, at hvis ikke du har selvtilliden i top, så har du ikke noget at skulle have sagt. Det første man tænker, når man starter på GHG er, at gymnasiet står for fællesskab og mangfoldighed, men så oplever du lynhurtigt efter skolestart, at virkeligheden er en anden.

- Fællesskabet kan jo ikke altid inkludere alle – må man ikke have mindre fællesskaber?

X: Der er en masse små fællesskaber på skolen både i form af vennegrupper og udvalg, men de bygger på nogle ordentlige værdigrundlag, og dem, som er en del af de fællesskaber, har nogle fælles værdier og interesser.

Y: Det er lidt sexistisk koncept, fordi du som gæst får betalt mad og alkohol, og det ligger lidt i kortene, at du skal give noget til gengæld. Det lægger et kæmpe pres på gæsterne

og måske især 1.g-pigerne, der møder op til sådan en puttemiddag og får betalt sushi og champagne af en eller anden 3.g-dreng og tænker, at hun skal give ham noget igen.

Du kan komme ud i en situation, du måske ikke har lyst til at være i.

- Gæsterne kommer jo fra de forskellige klasser – er det ikke en let måde at få nye venner på tværs af klasserne?

Y: Jo, men igen kan du føle dig presset til at tage med i håbet om at få nye venner. Det er et mærkeligt grundlag at blive venner på: ”Hey, du er ligeså pæn som mig. Skal vi være venner?”

X: Andre gymnasier har jo nogle traditioner og arrangementer, hvor alle er velkomne, og hvor du møder folk på tværs af klasser og årgange.

Vi har jo også fået bogstavsmiddagene nu, hvor du får muligheden for at lære nogle nye mennesker fra skolen at kende.

- Tror I, at man kan risikere at få påsat sig et stempel, når man bliver inviteret, som gør, at andre opfatter dig som en speciel type?

X: Der bliver lagt et pres på dig, og det forventes, at du møder op og deltager, hvis du bliver inviteret. Jeg tror, at du kan risikere, at andre danner sig nogle fordomme om dig, som ikke stemmer overens med, hvem du i virkeligheden er. De kan f.eks. opfatte dig som snobbet eller arrogant uden, at det har noget på sig.

Y: Til det seneste elevrådsmøde var der en 1.g-dreng, som fortalte, at der allerede var nogle drenge fra hans klasse, som var blevet uvenner over det. Det er bare så ærgerligt, at det så tidligt skaber nogle grupperinger og et hierarki.

- Var I selv inviteret til en puttemiddag?

Y: Nej, og det kan måske godt udadtil virke som om, at vi har ondt i røven over, at vi ikke var med, da vi gik i 1.g. Jo, jeg har ondt i røven – jeg har ondt i røven over, at der så tidligt bliver skabt det hierarki. Jeg synes, at jeg kunne mærke det i min egen klasse, hvor de piger, der blev inviteret ret hurtigt blev venner, og vi andre stod tilbage og var udelukkede fra det fællesskab. Jeg var ikke skuffet over ikke at blive inviteret, men jeg husker det som en stor del af det første halve år i gymnasiet, fordi folk gik så højt op i det.

- Hvad synes I, at der bør gøres for at forhindre puttemiddagene?

X: Skolen kan jo ikke gøre noget, fordi det netop er et privat arrangement. Den eneste måde, man kan forhindre det på, er ved at gøre det upopulært blandt eleverne.

Y: Man skal passe på, at man ikke marginaliserer dem, som tager med, for det er jo fair nok at tage med til en fest, hvor du er inviteret. Det er jo værterne, som er den tarvelige part her. Men jeg synes, at man bør opfordre putterne til ikke at tage med – I er så meget mere værd end jeres udseende! Det fedeste, man kan gøre, er, at boykotte det.

Jeg havde en veninde, som blev inviteret, men skrev til drengene, at hun var smigret over at være blevet inviteret, men ikke havde tænkt sig at dukke op. Hun fik ikke noget svar, og det viser også lidt, at de slet ikke var så interesserede i hende, men bare syntes, at hun så godt ud og havde lyst til at have hende med til festen af den grund.

28

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

29

Af Christoffer Bay Stjernholm og Johannes Bruun Andersen

TRE TALENTER PÅ GHG Ude i verden springer det ene store talent frem efter det andet. Det kan enten være på den sportslige scene, kunstneriske scene eller en helt tredje. Måske har du hørt om overfladen på nogle af skolens talenter, men endnu vigtigere er historien bag personerne. Derfor har vi sat os selv på den opgave at finde talentmassen her på skolen. Talentet kan enten bestå af en hobby, hvor man kan noget ekstraordinært, eller en målrettet spurt, hvori man sigter mod stjernerne.

Uafhængigt af om det er det ene eller det andet, så har vi fundet tre personer på GHG med meget mere i bagagen, end hvad man måske lige havde forventet.

”Jeg har altid malet, men det er først inden for det sidste år, at jeg er begyndt at male modeillustrationer.”

30

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

Benedikte Klüver 2.d Benedikte Klüver repræsenterer i denne udgave af Talentspejderne den kunstneriske del. Hun er en ung kunstner, som finder sine ideer og inspiration i hverdagen, hvor hun tegner på sin iPad og er model for Scoop Models.

I 2013 startede hun på GHG i yklassen, men fandt senere ud af, at den kunstneriske d-klasse passede bedre til hendes personlighed. I et interview med Benedikte har vi hørt om, hvordan det er at være en moderne kunstner, hvordan skolen tilpasser sig hendes talent og omkring eventuelle fremtidsplaner.

Hvor lang tid har du malet? ”Jeg har altid malet, men det er først inden for det sidste år, at jeg er begyndt at male modeillustrationer.”

Maler du udelukkende på iPad? Hvorfor? ”Jeg maler næsten kun på min iPad. Det går langt hurtigere, og jeg kan gøre lige så meget, som hvis jeg gjorde det i hånden. Det er lige før jeg vil sige, at jeg har et behov for at male hver dag, men fordi skolen jo også fylder en del, måtte jeg finde en løsning, så jeg stadig kan male ligeså meget som jeg gerne vil.”

Modellerne på dine malerier. Er det abstrakte portrætter af dig selv? ”Nej, det er ikke meningen, at de skal forestille mig, men fordi jeg får meget inspiration af, hvad jeg selv oplever fra min hverdag – så kan de godt komme til at ligne mig selv, men det er absolut ikke meningen.”

”Billedkunst-linjen er helt perfekt til mig, fordi det er det, jeg skal arbejde med i fremtiden. Jeg startede dog – overraskende nok – i y-klassen på FyMa-linjen, men interessen for fysik og kemi falmede lige så stille. Og så jeg fandt ud af, at jeg hører til i kunstens verden.”

Kunst kontra elitesport. Der er blevet gjort tid til sportstalenterne på GHG i form af en elite-ordning, men er der tid til kunstneriske talenter? ”Jeg maler lige så snart, jeg kan komme til det, men det er lidt svært nogle gange at få det hele til at hænge sammen. Men det gør ikke noget at have travlt med mine illustrationer – det betyder kun, at det går fremad. Jeg tror dog ikke, at så mange har vidst, hvor meget tid jeg egentlig bruger på det. Jeg er glad for, at jeg har fået lov til at udstille i kantinen, og når vi tager på studietur til London, så har jeg fået lov til at besøge et agentur, som kunne være interesseret i at repræsentere mig og mine illustrationer.

Men nu må vi se, om der bliver tid til det.”

”JEG ER RET OVERBEVIST OM, AT JEG SKAL VIDERE MED DET HER – MEN LIGE NU TAGER JEG DET EN DAG AD GANGEN OG SER, HVORDAN DET GÅR”

Har malingen og modellivet indflydelse på hinanden?

– Benedikte Klüver, 2.d ”Jeg får min inspiration fra min hverdag, de steder jeg færdes, blade, internettet, men også en hel del fra arbejdet som model. Jeg bliver Om livet på GHG meget inspireret af mine jobs. Der Kunst på skolen. Hvad gør skolen for er aldrig to jobs, der er ens, så på at få noget kunst ind i hverdagen? den måde får jeg et meget bredere ”Jeg synes især vores vægmalerier perspektiv til moden og dets muer meget flotte. De passer godt ind ligheder. Jeg har mødt en masse til skolens miljø og det er tydeligt, kreative og spændende mennesker, at der ligger mange overvejelser og som har hjulpet mine ting godt på tanker bag dem.” vej – jeg tror ikke det ville have gået så hurtigt med at få mine billeder Hvordan passer din linje til dig? spredt ud, hvis ikke det havde været Hvorfor endte du med at vælge den for mit job som model.” fremfor FyMa-linjen?

FREMTIDEN Hvor langt sigter du med din kunst? Ser du det bare som en fritidshobby, eller er det noget, du gerne vil opnå større ting med? ”Inden for det sidste år er det gået meget hurtigt. Jeg sælger fint på min kunst. Jeg laver projekter og magasiner og folk begynder nu også langsomt at spørge ind til det, og der har faktisk allerede været et par udgivelser. Jeg er ret overbevist om, at jeg skal videre med det her – men lige nu tager jeg det en dag ad gangen og ser, hvordan det går.”

Frida 2.b Frida Bertelsen fra 2.b er en ung og talentfuld pige, som allerede har ramt de flestes hjerter med sin stemme.

Vi så hende alle sammen til GHGs MGP-show, hvor hun med sin far på guitar gav en vidunderlig koncert.

Frida er utrolig dygtig til at ramme de høje toner, noget som de fleste bliver helt forbavsede over. Vi har hørt hende omkring livet på skolen og hendes fremtidsplaner.

Hvor lang tid har du sunget, og hvordan startede det? Har du fået inspiration fra nogle andre sangere, måske forbilleder eller nogen fra familien? ’’Jeg har sunget så længe, jeg kan huske. Jeg husker ikke, hvordan det startede, da det blot er noget, jeg altid har gjort. Jeg tror hovedsageligt, at min interesse inden for sang kommer af, at min far også har stor interesse for det. Så man kan godt sige, at han er mit forbillede.’’

Har du gået til sangundervisning, eller er det noget, som du øver og har lært dig selv? ’’Jeg har gået til sang i to perioder af mit liv. I 3. klasse og i 9. klasse.

Udover det har jeg lært mange teknikker fra min far.’’

Vi ved, at du har stillet op til MGP på skolen. Har du spillet koncerter andre steder? Nogle steder du gerne vil spille koncerter? ’’Ja, jeg har sunget til musicals, fødselsdage og i en kirke i forbindelse med et sangforløb i 9. klasse. Jeg ved ikke, om der er nogle specifikke steder, som jeg drømmer om at synge, men i et stort forum med mange mennesker kunne være en stor oplevelse for mig.’’

Hvis du havde frit valg på alle hylder, hvor henne i verden ville du helst spille? Hvad er drømmekoncerten? ’’Uha, den synes jeg er svær.

Jeg drømmer nemlig ikke nødvendigvis om, at blive en stor sangerinde. Men jeg synes det kunne være sjovt, bare det at have sunget i et andet land så som USA eller England. En drømmekoncert kunne for mig nok være at synge til en stor offentlig begivenhed.’’

Hvilken genre føler du dig mest tilpas i? ’’Jeg har en meget alsidig smag og synger derfor meget forskelligt.

Men der, hvor jeg har mit bedste fodfæste er nok akustisk, pop og R’n’B.’’ Syntes du der er nok sang og musik her på skolen? Evt. noget, der kunne forbedres?

Skolen har f.eks. valgfag for 1.G, valgte du så at få musik på skemaet? ’’Jeg synes at der er rigtig mange og gode muligheder for sang på GHG. Både Bib’s Corner, MGP, kor og band samt musikundervisning.

Vi har gode faciliteter så som de nye musiklokaler med instrumenter og mikrofoner.

Jeg valgte ikke at få musikundervisning i 1.g men derimod drama. Det var for at få noget viden og læring et andet område en musik.’’

Bib’s Corner: Er det en god måde at vise dine sangtalenter? Hvor mange gange har du sunget der? ’’Jeg synes, at Bib’s Corner er en rigtig sjov aktivitet på GHG. Man har mulighed for at stille op og synge for et lille publikum i en intim sfære.

Personligt er min grund for at stille op, at jeg synes det er sjovt at synge og har lyst til at bruge min tid på øvning op til dagen.

31

Jeg har været medvirkende to gange, og begge gange har jeg stillet op med nogle af mine venner.

“JEG HAR SUNGET SÅ LÆNGE, JEG KAN HUSKE” – Frida Bertelsen, 2.b

Det er også godt, at vi har mulighed for at dele vores interesser med hinanden og dermed fremføre det.’’

FREMTIDEN Ser du sang som en hobby, eller vil du prøve at gå hele vejen med det? ’’Lige nu ser jeg sang som en hobby, men hvis jeg fik muligheden for at lave noget specielt, ville jeg uden tvivl gøre det. Eksempelvis synes jeg, at det kunne være sjovt at være noget i store musicals, hvor det er en blanding af drama og musik.’’

Frida optrådt en del gange på skolen med nogle forskellige sange.

Her er en lille liste med numrene: Det første Bibs Corner: People help the people Af Birdy We Don’t Eat af James McMorrow og Say Something af A Great Big World & Christina Aguilera, som blev sunget sammen med Mathias Rishøj fra 2.H. MGP: Før dette øjeblik – skrevet af Frida selv.

Det andet Bibs Corner: Salvation af Gabrielle Aplin og Droplets af Lewis Watson og Gabrielle Aplin, der også blev sunget med Mathias Rishøj.

32

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

August Haas 2.z Sporten er generelt et tema, som ledelsen på GHG har valgt at tage kærligt fat om. Muligheden for fri idræt i hallen samt de mange stævner og hold i de forskellige sportsgrene giver elever både med og uden yderligere erfaring mange forskellige aktiviteter at tage sig til. Et af de eksempler på idrætshold er basketball-holdet, som har været et rigtigt populært initiativ, med en masse interesse fra GHGs basketballkerne. Netop på dette hold finder vi en af de mere tekniske inden for basket-området, nemlig August Haas fra 2.z, som foruden at spille med på skolens hold, også er på landsholdet og bruger meget af sin tid i Basketballklubben SISU. Hvad er din yndlingsklub, og hvem er din yndlingsspiller? ”Mit Yndlingshold er Golden State Warriors, og yndlingspiller er Stephen Curry fra Golden State”

33

i weekender og ferie, så det er meget op til en selv, om det betaler sig.”

OM LIVET PÅ GHG Er det med tanke på din sport, at du har valgt netop Bio-Idræt-linjen? ”Jeg tror ikke, det er med tanke på min sport, at jeg har valgt Bio-Idræt. I stedet har det været med tanke på at studere kroppen og komme ud og bevæge sig mere i skoletiden, som har fanget min opmærksomhed.”

Hvad gør skolen for at sætte fokus på basketballtalenterne? Har I nogle hold? Bliver I tilmeldt stævner? ”Skolen tilmelder et basketballhold til et stævne én gang om året, hvor man kan konkurrere om at komme videre til DM i skolebasket. ” Er der tid til både basket, fornøjelse og skole, eller har du været nødt til at udelukke en af disse muligheder her i 2.g? Hvor mange gange om ugen træner du?

“Min tid er meget presset, da jeg både skal passe min skolegang og træne seks gange om ugen med SISU samtidigt med, at jeg skal til styrketræning. Det kræver, at jeg bliver nødt til at planlægge min tid, og det betyder så, at man til tider desværre må prioritere noget fremfor noget andet.”

”MIT YNDLINGSHOLD ER GOLDEN STATE WARRIORS, OG YNDLINGSSPILLER ER STEPHEN CURRY FRA GOLDEN STATE” – August Haas, 2.z

Hvorfor valgte du basket? Har der været nogen indflydelse fra familien? ”Jeg valgte uden tvivl at gå til basket, fordi min bror gik til det. I starten kunne jeg ikke lide det, men med tiden opstod kærligheden for sporten.”

FREMTIDEN Er der nogen, du ser op til inden for basketball verden? ”Jeg ser op til mange forskellige basketballspillere, da de alle sammen har kvaliteter, man selv vil arbejde sig til. Hvis jeg skulle vælge nogen, ville det være Stephen Curry eller Steve Nash.”

Der har været meget spekulation omkring ungdomslandsholdet i basket. Kan det overhovedet betale sig at spille kampe på ungdomslandsholdet? ”Der er mange fordele og ulemper ved at være på ungdomslandsholdet i basket. Det er en rigtig god måde at få sit navn ud i Europa på via EM og NM (Nordiske Mesterskab). Man udvikler sig som spiller, da det internationale niveau er langt højere end det danske. Ulemperne er, at det koster mange penge og tager rigtig meget tid

Nu når basketball i Danmark ikke er så udbredt, og taget i betragtning, at der ikke er mange professionelle basketballspillere i Danmark, hvad er dine fremtidsplaner så? Vil du gerne til udlandet og spille, eller tager du det bare, som det kommer? ”Lige nu fokuserer jeg på at blive færdig med gymnasiet, og så må tiden vise, hvad det næste bliver. Lige nu er drømmen at komme til USA og spille College basket.”

Er en titel som professionel basketballspiller noget, som du har tænkt dig at arbejde hårdt for at opnå? ”Jeg drømmer om at blive spiller i NCAA division 1, som er den bedste collegeliga i USA. Jeg vil arbejde rigtig hårdt for at opnå det, både pga. af basket, men for også oplevelsens skyld.”

34

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

35

anderledes, end det er i dag. Den bestod kun af de to hovedbygninger og trods den fremadgående udvikling af elevantal på skolen, var elevsammensætningen dengang nogenlunde sammenlignelig med i dag.

Det var en broget skare, og der kom både lokale elever fra Gentofteområdet såvel som elever fra Københavnsområdet.

Der blev i Jan Fogs gymnasietid stadig praktiseret eftersidninger, og begrebet gruppearbejde var et begreb, der ikke syntes at have fundet vej til undervisningen. Eleverne mødte ikke den samme frihed, som eleverne gør i dag, og manglen på dette gjorde eleverne mindre ansvarsbevidste: ”Hvis læreren ikke var til stede, blev der ikke lavet noget arbejde.” Variationen af studieretninger var ikke så alsidig. De to muligheder bød på enten en sproglig eller en matematisk-fysisk studieretning. Her valgte han den sidste, da han allerede inden sin gymnasietid var klar over, at han ville studere jura på Københavns Universitet. Dengang var der ikke adgangskvotienter til jurastudiet og de fleste andre uddannelser, så for den studerende Jan Fog gjaldt det bare om at bestå: ”Jeg gad simpelthen ikke læse”. Undervisningen interesserede ham ikke synderligt meget, dog var der andre elementer, der fangede hans opmærksomhed: ”Jeg sad og kiggede på piger i timen og i frikvarterene, men jeg kunne lige så godt have nøjes med at kigge på dem i pauserne og have lært noget i timerne”.

Jan Fog nyder sin rundtur på skolen sammen med vores elskede rektor, Jørgen Rasmussen.

Af Christian Pliess Larsen og Mads Lodsgaard

KAN ALLE SE MIG? Jan Fog har i årenes løb slået sig fast som en af Danmarks bedst kendte ejendomsmæglere. Han havde sin gymnasietid i slutningen af 60’erne på Gammel Hellerup Gymnasium. Dengang havde skolen både et anderledes udseende og en mere disciplineret undervisningsform, og det var især det sidstnævnte, der gav udfordringer til energiske elever som Jan Fog. Siden 60’erne er der dog sket mange forandringer.

Gammel Hellerup Gymnasium og Jan Fog har siden da gennemgået en markant mentalitetsforandring.

Skal skolen sælges?

Da Jan Fog ankom til skolen var stemningen sat på forhånd med forventning og spænding. Det lod til at gensynet med skolen bragte gamle minder op. Trods turen ned ad fortidens ellers glemte gader, fandt Jan Fog alligevel vej til en humoristisk kommentar:

”Nu går alle og tror, at skolen skal sælges”.

Det var heller ikke ubemærket, at vi gik rundt på skolen, og elever så vel som lærere kiggede interesserede med under rundvisningen. De nyopførte bygninger som Bjarke Ingels og hans tegnestue BIG har tegnet, imponerede Jan Fog. Det var især Miljøhallen, der

bragte begejstring hos den garvede ejendomsmægler.

Det gik hurtigt op for os, at Jan Fog er en meget åben person, og han var parat til at svare på alle spørgsmål, idét han, som han selv siger, har en fortid, som han kan stå inde for”.

Tilbagelænet gymnasietid Jan Fog startede på GHG i 1965 i tredje real, hvilket i dag kunne sammenlignes med en tiende klasse.

Gymnasiet var dengang meget

9

BL

Å

G BO

6 19 G AN RG

Å

?”

: IG jog M F E – og ES F L n AL Ja N A ”K

36

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

2.g-klassebillede af Jan Fog, som står på anden række, 4. fra højre. Ikke meget har ændret sig siden da.

Fog fejler fysikeksamen

i lang tid, var man kun på efternavn Da tiden kom til studentereksamen med, hvorimod Jan Fog havde et i fysik, var Jan Fog godt klar over, at mere afslappet forhold til den lidt han ville bestå uanset denne eksamens udfald. Dette lagde han ikke skjul på for nogen, og heller ikke sin fysiklærer. Han trak relativitetsteori, og han havde ikke lige fået læst lærerens eksamenshæfte om emnet: ”Relatihva for noget?” lød det fra Fog til fysik– Jan Fog, ejendomsmægler, om sin gymnasietid. lærer og censor. ”Skal vi ikke bare få det overstået, så jeg kan få min hue på?”

Forholdet til lærerne dengang yngre fysiklærer, Sten Hansen. Men var meget forskelligt. De gamle generelt var der ikke tale om at lærere, som havde været på skolen være på lige fod med lærerne.

Fra FyMa til Ferrari Efter gymnasiet blev han optaget på jurastudiet på Københavns Universitet. Det krævede lidt tilvænning for ham, da han ikke var vant til de store læsemængder fra sin gymnasietid. På universitetet oplevede han pludseligt en spirende faglig interesse for studiet. Efter seks år på KU kunne han kalde sig for Cand.jur.

Ugen efter færdiggørelsen af det hårde studie startede han på et advokatkontor, hvor han begyndte på sin advokatfuldmægtiguddannelse. Smag på den. Under tiden hos advokatkontoret lavede Jan

Fog en del ved siden af, og det var også her, han besluttede sig for at starte sit eget op: ”Jeg har altid haft en interesse for ejendomme, og for 36 år siden startede jeg ejendomsmæglerfirmaet under navnet Cand. jur. Jan Fog”. Det viste sig hurtigt, at han havde fundet det rigtige spor, og på grund af sin opvækst og sine kontakter i Gentofte og omegn, var

ser han tilbage på gymnasietiden med stor glæde.

Udtalelsen i blå bog fra Jan Fogs klassekammerater, ”Kan alle se mig?”, illustrerer, at Jan Fog aldrig har været bange for at gøre sig bemærket. Selvom han ikke fik så meget fagligt ud af sin gymnasietid, vendte han det til noget konstruktivt. ”Jeg lærte meget af det, jeg

han altid på forkant med boligmarkedet. Hans juridiske baggrund var også en stor force, som han kunne anvende i sit erhverv.

ikke lærte”.

Glædeligt gensyn med fortiden Set i bakspejlet fortryder Jan Fog dog, at han ikke lærte mere i gymnasiet end han gjorde: ”Jeg kunne lige så godt have brugt tiden på at lære noget, samtidig med at have det sjovt”. Trods disse erkendelser

”SKAL VI IKKE BARE FÅ DET OVERSTÅET, SÅ JEG KAN FÅ MIN HUE PÅ?”

Studenterbillede. Jan Fog står på øverste række, 2. fra højre.

GENSYN MED FORTIDEN

37

38

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

”DE TO VERDENSMÆND BESVARER” Af Hans-Christian Rosendahl og Lars-Peter Rosendahl

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

”Hej, i to verdensmænd. Jeg er en lærer på GHG og er indbegrebet af de tre f’er: fyrre, fed og fattig. Jeg føler ikke, at jeg har fået det ud af livet, som min familie og jeg havde håbet på. Derfor spørger jeg jer to: Hvad skal jeg gøre for at få den manglende livsglæde igen?”

”Kære verdensmænd. Jeg har et kæmpe crush på min lærer, og jeg føler det er gensidigt, men jeg ved ikke, om jeg skal tage det første skridt. Jeg vil gerne vide, om jeg skal gøre det nu, eller om jeg skal vente, og om det overhovedet er lovligt?”

”Kære brevkasse. Jeg er på udkig efter en sugarmommy, da jeg ikke satser på at tage nogen uddannelse, men jeg har aldrig hørt noget om dette slags forhold, og hvordan synes I, at jeg skal gribe sagen an?”

Svar:

Svar:

Svar:

Nu ved vi jo ikke hvor gammel den pågældende er, men for at besvare dette er alder jo bare et tal. Vi vil helt klart foreslå at prøve nu, kærlighed kan ikke måles og må ikke sættes en stopper for. Og nej, vi tror ikke, det er helt lovligt at være sammen med sin lærer, men så længe ingen finder ud af det, er der jo ikke noget galt. Vi vil dog sige, at du skal være forsigtig med at tage det første skridt, da det jo kan ende galt. Tænk, hvis du tog det første skridt, og du var med rogn, og hvis det er i starten af skoleåret, har du jo lidt af et forklaringsproblem. Du dropper så nok ud og bliver castet til ”De unge mødre”, som du kommer til at passe perfekt ind i, eftersom du ikke går i skole mere, din familie har forladt dig og læreren ikke vil kendes ved dig, efter du har været gradvid, og han vil beholde sit job som lærer. Men vi mener, at det er chancen værd at prøve.

Held og lykke!!!!

Det her er enhvers drengs drøm: at finde en sugarmommy, som forguder en. Det er dog ikke helt let at finde en sugarmommy, men det plejer dog at være lettere at finde en sugardaddy, hvis man er høj, slank, har nogle store forlygter og er lyshåret. Vi vil til at starte med foreslå siden sugardaters.dk, hvor man altid kan prøve at finde lykken. Hvis man går ind og søger på sugardaters.dk, vil der komme overskrifter op som ”sugardating udfordrer grænsen mellem prostitution og parforhold” og ”sugardating, parforhold og prostitution”, men det er vel hele meningen

Hej lærer. Det lyder som om, at tiden er løbet lidt for hurtig fra dig.

Du har simpelthen glemt at leve livet. Vores råd til dig er, at du skal starte med at tabe dig, tjene nogle penge og skifte din tøjstil, så du ikke ligner en på fyrre. Derefter skal du lave ting, der får dig til at føle, at du er i live. Det kan være alt lige fra at stjæle til at springe i faldskærm. Det med din familie skal du ikke tænke på, de er nok bare skuffet over dem selv; at de har formået at videregive de tre f’er, som du omtaler. Efter du har gjort disse ting, skal du finde en mening med livet. Dette kunne være at blive en af de der sindssyge træningsnarkomaner, der ikke laver andet end at træne. Du kunne også begynde at bage for så bagefter at melde dig ind i den store bagedyst. Derved kan du score nogle af de modne kvinder, der ser sådan noget.

Held og lykke!!!!

39

med at have en sugarmommy; at man giver noget for at få noget andet. Det andet, man kan prøve, er, at tage ned til noget, der så tæt på skolen som WaterFront. Man stiller sig ud foran Well-come fitness og leder efter modne kvinder med en Louis Vuitton eller en Chanel taske, og det er endnu bedre, hvis man finder en, som har en Louis Vuitton taske med en lille hvid hund i. Når du så har fundet en, som hører under kravene, skal du bare gå lige i flæsket på hende og spille meget på, hvor ung hun ser ud, og hvor ung hun virker. Sugarmoms har ikke forladt ungdommen og vil gerne have bekræftet det. Held og lykke!!!!

!

EN S S A

K

V

S

I R K

S

V L E

L

TI

V BRE

Har du selv et spørgsmål, som du brænder for at få svar på?

Det kan både være livets store og små spørgsmål. Så skriv trygt til tvillingerne, som vil gøre deres allerbedste for at give dig det bedste svar.

indblik@ghg.dk

Skal din historie stå her?

Eller har du en idé til en artikel eller et emne, som du gerne vil have at redaktionen skal undersøge?

Så skriv til indblik@ghg.dk Måske kommer din historie med i næste nummer.