Pulsen vinter/forår 2022

E T

M A G A S I N

A F

E L E V E R

F O R

E L E V E R

VINTER / FORÅR

2022

GHG's nye skoleblad

Mangfoldighed eller mangel fuldhed på GHG? UGENS

HOROSKOP

INTERVIEW

MED DE NYE ELEVRÅDSFORMÆND

2

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

Redaktionen Anna Borrisholt 2.e Frederik Kjærgaard Petersen 2.x Johannes Sebastian Lundgaard 2.x Leonora Batoosingh Mortensen 3.y Lucca Leonora Schytz 3.y Magnus Erich Steffensen Kuhberg 3.y Sara Flindt Grønning 3.d

Grafisk design og layout: Rydendahl Mediegrafisk, Præstø

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

Indhold 5

7

10

LEDER

MANGFOLDIGHED ELLER MANGEL­ FULDHED PÅ GHG

13

14

SÅDAN STEMTE GHG

ER GRUNDFORLØBET GULD VÆRD ELLER SPILD AF TID?

INTERVIEW MED DE NYE ELEVRÅDS­ FORMÆND

19

NY KANTINE MED AMBITIONER

20

22

24

26

MUSICAL

TEST: KLASSE­ STEREOTYPER

SRP DO’S & DON’TS

HOROSKOPER

3

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

Leder KÆRE ALLE – VELKOMMEN TIL GHG’S NYE SKOLEBLAD PULSEN. Den nye redaktion glæder sig til at komme i gang efter et helt år uden skolebladet.

Pulsen repræsenterer en ny måde at tænke skoleblad på. Skolebladet skal have en ny rolle i skolens liv. Pulsen vil forsøge at skabe en debat ved at bringe artikler inden for forskellige emner, hvor vi ikke er blege for at udforske det tabubelagte.

Målet er at skabe et blad, hvor der er plads til det underholdende og rum til det dybe. Skolebladet vil udkomme to gange årligt efter sædvane, og have fokus på alt fra sjove indslag til det mere kontroversielle.

Skolebladet er ikke mindst ment som en generel indsigt i livet som elev på GHG, men også som elevernes talerør, og et forum hvor alle har ret til at ytre deres mening. Har du derfor lyst til at ytre din mening og bidrage til debatten, så skriv endelig. Pulsen er bladet skrevet og bestyret af elever her på GHG, og vi vil derfor elske at have jeres inputs og bidrag. Vi er et blad af elever og for elever.

Vi mener, at GHG ud fra vores værdier – mangfoldighed, faglighed og fællesskab per definition er et sted, hvor den frie debat kan og bør finde sted. Vi vil af den grund ikke være for tavse til at bringe artikler, som udfordrer skolens linje. Af netop den årsag kan du i dette eksemplar af Pulsen læse vores første udkast til netop sådan en artikel. ”Mangfoldighed eller mangelfuldhed på GHG?” er en artikel, hvor vi tager GHG’s første værdi og ser på, om og vi overhovedet kan tillade os at have mangfoldighed som kerneværdi.

Vi håber, at dette er et projekt, I vil støtte op om på GHG, og glæder os til at høre fra jer!

God læselyst!

Pulsen

5

TOLERANCE Hun er alt for fed til at blive inviteret!

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

Mangfoldighed eller mangel fuldhed på ER GAMMEL HELLERUP ET GYMNASIE MED PLADS TIL ALLE ELLER BARE ET SAMLINGSSTED FOR DE SAMME TYPER HELLERUP-BØRN?

Af Johannes 2.x & Magnus 3.y

GHG?

Med sine godt 1000 elever er det ikke nogen overdrivelse at kalde GHG en stor skole. Her finder man alle mulige forskellige typer, etniciteter og seksualiteter, som ikke er mange andre steder.

G

å en tur på gangene, og du vil med høj sandsynlighed møde en person, du aldrig har set før eller, for den sags skyld, vil se igen. På GHG kan man hver dag møde et helt nyt og anderledes menneske – det er et privilegie, der er få andre gymnasier forundt.

Men spørgsmålet er, om det er et privilegie, vi gør brug af. Med andre ord: om GHG faktisk er mangfoldigt? Umiddelbart er svaret: ja, sgu da – her går jo 1000 elever, der alle er unikke og forskellige og alt det der, I lige har sagt! Og det er rigtig nok. Men er det nu så lige til?

7

Hvad betyder mangfoldighed? Det er en samtale, vi ikke har ofte nok. For selvom det er en af skolens tre kerneværdier, og et ord, der hænger rundt omkring på skolen, er det ikke tydeligt, hvad det egentlig betyder. Mærker du måske mangfoldigheden, når du står i køen til kantinen?

Måske ruller nogen med øjnene, når de hører ordet med dets bismag af påtaget åbenhed. Men netop derfor er det værd at tale om. For mangfoldighed er ikke bare et ord – det er, hvordan vi er overfor hinanden, og hvilke fordomme, vi har om hinanden. Hvordan det er at være elev på GHG. Så lad os undersøge det nærmere.

8

Vær nu ikke sådan en fucking bøsse!

Vi ser bl.a. mangfoldighed i måden, vi taler om hinanden på. Og den kan nok ikke kaldes pæn.

Det viser en undersøgelse fra to år siden, som undersøgte vores sprog på skolen. Citaterne i denne artikel stammer fra den, og viser ting, der er blevet sagt om elever på GHG af elever på GHG. Undersøgelsen er gammel nu, vi har brug for en ny, hvis vi skal sige noget relevant om resultaterne, men den viser trods alt stadig, at der har været en voldsom kultur og tone på skolen – en tone som, måske, udelukker mangfoldighed. For er det plads til alle et sted, hvor der tales så nedladende om visse personer, selv hvis det bare er “for sjov”?

Men hvis vi kigger på ordbogens definition af ordet mangfoldighed, Det at indeholde mange forskellige sider og aspekter; det at variere i sit indhold, er Aurehøj så virkelig mangfoldigt?

Okay, step back, er det nu ikke at gå lidt langt?

Oftest er tonen jo netop bare en tone – det er en joke, for sjov, vi mener ikke noget ondt med det.

Skal det betyde, at vi ikke må være lidt grove, hvis vi vil have mangfoldighed som en kerneværdi?

Hvad er det så med Aurehøj som får folk til at tænke, at de er mangfoldige? Er det deres holdning til kønsnormer og tøjstil? Er det deres LGBT+ udvalg? Eller deres fokus på ikke unødigt at fornærme?

Lad os prøve at svare på det ved at forestille os et sted, hvor det fungerer sådan. Hvis du nu lukker øjnene og tænker på et mangfoldigt gymnasium, hvad springer så først frem? De fleste vil nok svare Aurehøj. Og det må man give dem: de har en lang historie af selverklæret åbenhed derovre.

Et gymnasium, hvor drengene går i kjoler og pigerne i jakkesæt, fordi tøj jo bare er endnu et tegn på opbyggede kønsnormer, ik’?

Ikke rigtig, vil vi mene. Ser man på elevsammensætningen på baggrund af etnisk herkomst, vil man finde, at Aurehøj er halvt så mangfoldigt som GHG, og på tilsvarende vis er forældres indkomst mere varieret her, med en større andel af elever fra lav- og mellemindkomst hjem. Og man kan i øvrigt spørge sig selv, om Aurehøj også ville være accepterende overfor en standard elev fra GHG eller ØG og deres behov og holdninger.

Disse viser i hvert fald, at de gør, hvad de kan, for at få folk til at føle sig accepteret. Og det må man rose dem for. Men betyder det, at vi skal gøre nøjagtig det samme, hvis vi vil skabe en mangfoldig skole med plads til alle? Det vil vi ikke mene.

Eksemplet med Aurehøj viser kun, at mangfoldighed kan være mange ting, ligesom der er mere end én måde at være ens på. Det handler ikke om at kopiere andre skoler men at overveje, hvad vi selv kan gøre her – vi skal ikke have Aurehøjan-

Hun er bare typen, alle kan score

ske tilstande. Vi må i stedet finde vores egen GHG-metode.

Spørgsmålet er, hvordan den skal se ud? Og hvem er bedre at spørge om det end vores alle sammen rektor Bjarne Edelskov Nielsen? I et interview med os siger han “Mangfoldighed på GHG er tolerance og gensidig respekt”. Her støtter rektor op om, at vi skal være en skole, hvor der er plads til alle, og hvor alle kan have det godt. Men mangfoldighed er for ham også mere end bare åbenhed og politisk korrekthed: “På GHG har vi … bredden. Jeg kan godt lide, at samfundsfaglige elever kan tale med naturfaglige og sproglige”.

Lever vi selv op til ordbogens definition af mangfoldighed? Nok ikke. Men det kan vi komme til.

GHG’s styrke er skolens størrelse – der er ingen tvivl om det. At være så mange giver muligheder, som man ikke har andre steder. Hvor finder man elever fra så mange forskellige områder, hvor finder man så mange udbudte linjer, hvor finder man de faciliteter og tilbud, der er på GHG, udover på GHG? Bredden er nøglen, og den må vi værne om.

Betyder det, at vi alle skal tale på en bestemt måde og vælge hver vores studieretning? Det

behøver det ikke. Men det betyder, at vi skal gøre mere for ikke at blive for ens. Vi er i den fornemme situation, at vi selv kan vælge, hvad mangfoldighed på GHG skal være. Nogen vil mene, at den er helt perfekt mainstream, andre at det virkelig halter på det og det og det punkt.

At vi stadig taler for grimt og har for mange fordomme om hinanden. Men det er måske også den kvalitet, vi søger – på GHG har vi plads til at mene, hvad vi vil.

Måske er du pisse utilfreds med det, du lige har læst – så håber vi, at du vil skrive det til os. Det gør vi også, hvis du har haft en oplevelse, der viser, hvor meget mangfoldighed her er, eller hvor lidt. Det er en debat, der er afgørende, at vi tager. Det må nemlig aldrig blive sådan, at nogen ikke tør gå klædt, som de vil, eller springe ud af skabet, af frygt for hvad folk vil sige til det. For ja: nogen er bøsser. Nogen er ikke etnisk danske.

Nogen er fra den lille minoritet, og andre er fra den store majoritet, og vi vil alle have vidt forskellige holdninger til, hvad det skal sige at gå på GHG. Men der skal være plads til os alle. Det opnår vi ved at være og tale åbent. Så tilbage er der kun at spørge: Hvad er mangfoldighed for dig?

9

10

INTERVIEW med de nye elevrådsformænd Den 28. oktober blev formandsparret Ida Godsk Wolgast og Villum Gaius Graglia fra henholdsvis 2.u og 2.f, valgt ind i GHGs nye elevråd. I følgende interview introducerer vi de nye elevrådsformænd, og stiller spørgsmål omkring deres nye dagsorden og plan for GHG fremadrettet.

Af Leonora og Lucca 3.y

1. Hvorfor valgte I at stille op sammen?

Villum: “Jamen, vi snakkede egentlig om det, da der først kom valg... Ida og jeg har gået på efterskole sammen og kendte derfor hinanden i forvejen, og så blev vi enige om, at det kunne vi godt klare sammen.”

Ida: “Jeg tror, jeg valgte det, fordi jeg følte, jeg ville være god til det. Fordi Villum og jeg kender hinanden i forvejen og er super gode venner, vidste jeg, at vi ville fungere godt sammen. Vi er både meget uenige men har også mange lig­heds­

punkter, og det tror jeg er rigtig godt i et fællesformandsskab, og derfor valgte vi også at stille op sammen.”

2. Hvordan er rollefordelingen imellem jer? Er der nogen, der er lidt under tøflen, eller er det meget ligeværdigt?

Ida: “Jeg ville ikke sige, at Villum er under tøflen - jeg ville snarere sige, at vi begge har hver vores rolle i fællesformandsskabet. Jeg synes generelt, vi er meget ligeværdige i alle situationer og samtaler.”

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

Villum: “Ida er uden tvivl den, der har mest styr på tingene i forhold til det administrative, men det hele er selvfølgelig også meget nyt for os.

Jeg havde ikke stillet op, hvis ikke det var sammen med Ida, og det tror jeg heller ikke, Ida havde gjort.

Samme mål, supplerer hinanden på hver vores område. Vi kommer begge to med gode inputs.”

3. (til Villum) Nu fik du fortalt, at Ida bl.a. står for den administrative del af jeres formandskab, hvad ville du sige, at du selv særligt bidrager med?

Villum: “Mine styrker ligger i, at jeg er åben, udadvendt og har mange holdninger – det er selvfølgelig ikke for at sige, at Ida ikke er det – men egentlig bare for at pointere, at ingen af os er bange for at dele vores mening.”

Ida: “Jeg synes, Villum bidrager med en hel del, og at vi begge fungerer som en god støtte for hinanden. Han (Villum) er en god lytter, hvor jeg ofte bare snakker – vi supplerer derfor hinanden godt.”

4. Hvad skal en god elevrådsformand ifølge jer kunne (Hvis i skulle pin­pointe tre ting)?

Villum: “Som det første tror jeg, det er mega vigtigt at have i mente, at man repræsenterer alle elever på GHG dvs. Både dem, der går i fyma såvel som dem, der har samf-engelsk.”

Ida: “På trods af at vi begge har samfundsfaglige linjer, kender vi begge enormt mange på kryds af tværs af linjer og årgange, og er derfor i stand til at få indsigt i de forskellige elevers forventninger og ønsker.”

Villum: “En anden ting er, at man som elevrådsformand fungerer som et talerør mellem elever og lærere frem for en fortaler for elevernes opposition til ledelsen. Det sidste, punkt nummer 3 er, at man, som elevrådsformand, skal være glad og åben.”

Ida: “At man er integreret socialt, tror jeg også er rigtig vigtigt - for at opfange alle perspektiver og alle skolens interesser. At være et godt forbillede er også enormt vigtigt.”

Villum: “Jeg føler i hvert fald selv, at jeg har engageret mig enormt meget i skolens aktiviteter og på den måde har lært enormt mange forskellige mennesker på gymnasiet at kende.”

5. En af jeres mærke­sager har været løftet om at styrke kommunikatio­ nen imellem ledelsen og elever. Hvordan har I tænkt jer at føre det ud i livet?

Ida: “For os at se, handler det om at skabe en mere ligeværdig kultur på GHG. Dialogbaseret, mellem lærer og elev, hvor både elev og lærer har mulighed for at stille krav til hinanden på lige fod. Det er enormt vigtigt at få etableret et miljø, hvor eleven

11

12

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

også har lov til at være uenig med læreren, så længe det foregår på en acceptabel måde.”

Villum: “I kontrast til det som Ida siger, kan vi udpege det som skete på lectio-tråden for et par måneder siden i forbindelse med skolens introfest. Den form for dialog vil vi gerne væk fra.”

Ida: “Lige så vel som man vælger at være lærer på skolen, lige så vel vælger man at være elev og derfor er det enormt vigtigt, at der er plads til både elever og lærere på skolen – vores mål er derfor, at vi alle kan leve i en eller anden form for symbiose med hinanden på GHG. I sidste ende er det vigtigt at forstå, at vi alle sammen har samme ønske om at skabe en god skole og et behageligt, lærerigt skolemiljø.”

6. Udover sidstnævnte mærkesag, hvad har I så ellers af konkrete planer for GHG på nuværende tidspunkt?

Villum: “Vi kunne godt tænke os nogle flere sociale arrangementer, hvor alkohol ikke nødvendigvis sætter rammerne.”

Ida: “Jeg har eksempelvis kæmpet for idéen om en overnatning på skolen. Jeg var tutor sidste år, og der snakkede vi bl.a. om, at 1’gerne kunne få en overnatning på skolen, med en masse fede aktiviteter for at ryste dem sammen, når de er kommet ud i deres nye studieretningsklasser. Ift. Elevtimer, vil vi gerne bekæmpe perfekthedskulturen på gymnasierne ved at sænke antallet af elevtimer, så der også er plads til, at eleverne kan være unge.”

7. Hvor meget indflydelse føler I, at elevrådet egentlig har på skolens beslut­ ninger?

Ida: “Jeg føler, vi har ret meget. Vi har indtil videre snakket med dem 2-3 gange, og jeg er ikke i tvivl om, at vores forslag bliver hørt. Jeg føler, at ledelsen behandler os som ligeværdige, når vi taler med dem.”

Villum: “Jeg synes ikke, vi som sådan har magt, fordi vi jo stadig “bare” er elever. Jo mere i dialog vi går med Bjarne og Janni, desto mere indflydelse får vi. Det handler alt sammen om, hvordan man griber det an, og hvilken tilgang man har til det.”

8. Mange har undertiden bemærket, at tonen på gymnasier er blevet hårdere – hvordan tænker I, at gymnasier kan for­ søge at takle det her generelle problem?

Villum: “Det er faktisk noget, jeg tænker rigtig meget over. Ord såsom “bøsse” og “svans” bliver desværre brugt som skældsord i vores kultur i dag. Jeg må også nogle gange tage mig selv i det, fordi det er så integreret i vores daglig tale, og når jeg så tænker mig om, så mener jeg selvfølgelig ikke noget med det. Jeg synes virkelig man skal passe på, og jeg synes det er enormt ærgerligt, at der stadig er et snært af homofobi og hyggeracisme i krogene på gymnasierne i dag.”

Ida: “Det handler også enormt meget om, hvordan der bliver talt i hjemmet. Derfor kan det være svært at takle som skole. Dog synes jeg, at det er noget, der skal tales om. Vi kan jo ikke hævde at en af vores kerneværdier er mangfoldighed, når tonen på ingen måde er acceptabel.”

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

Sådan stemte eleverne på GHG...

Nu er kommunalvalget overstået, og selvom ikke alle elever på GHG stemte, er der ingen tvivl om, at valget fyldte meget. Men hvordan stemte eleverne på GHG egentligt?

Og hvordan ville de resterende elever have stemt, hvis de kunne?

Alt dette har vi svarene på. Flere end to hundrede elever svarede på vores spørgeskema, og på baggrund af det har vi kunnet fremstille en grafik over, hvordan stemmerne på GHG fordelte sig.

Af Frederik 2.x

Parti Stemte % Stemte ikke % Alle % K 42,1 41,1 41,7 R 17,4 8,4 13,2 LA 11,6 12,1 11,8 V 8,3 8,4 8,3 SF 6,6 4,7 5,7 Enh. 4,1 7,5 5,7 Blank 0,8 8,4 4,4 S 1,7 4,7 3,1 Alt. 3,3 1,9 2,6 DF 1,7 0,9 1,3 Øvrige 1,7 0,9 1,3 NB 0,8 0,9 0,9

% 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0

K

R

La

V

SF

Enh Blank

S

Alt

DF Øvrige NB

13

14

Er grundforløbet guld værd eller spild af tid?

Af Anna 2.e

Grundforløbet blev indført i år 2017, og har siden hen delt vandene. Det har skabt stor debat, om grundforløbet er for elevernes bedste, og bidrager positivt til deres valg af studieretning samt socialliv og faglighed, eller modsat har en negativ påvirkning på en eller flere af faktorerne. Det er netop denne problemstilling der vil blive taget op i denne artikel.

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

I

de sidste fem år har grundforløbet forsøgt at bidrage til elevernes korrekte valg af studieretning og fagpakke. Når man søger ind på en hhx, htx eller stx, vælger man hvilken studieretning, man forventer man gerne vil beskæftige sig med de næste tre år. Spørgsmålet er, om flertallet føler, at muligheden for at prøve studieretningen af først, påvirker deres valg, og får dem til at indse, at noget helt andet er det rigtige for dem. Ville det ændre deres gymnasieoplevelse at fortsætte med deres første bud, og skifte klasse hvis det var helt ved siden af? Det handler for de fleste om at sætte fordele og ulemper op imod hinanden.

Bidrager grundforløbet positivt til deres valg af studieretning, i så høj grad at det lavere faglige niveau i grundforløbet, og den sociale forvirring og manglende evne til at slå sig fast på sin klasse bliver irrelevant? Og kunne der være andre løsninger på det problem, der gjorde at man oprettede grundforløbssystemet til at starte med?

I slutningen af grundforløbet bliver alle 1.g elever bedt om at svare på et evaluerende spørgeskema. Overordnet er 92,6% meget tilfredse eller tilfredse med grundforløbet på GHG, og 87,9% mener, at deres overordnede vurdering af de tre studieretningspræsentationsdage er god/middel. Dette giver et udtryk af en generel tilfredshed.

Dog blev kun cirka halvdelen mere afklaret med deres studieretningsvalg efter studieretningsbesøgsdagene, hvilket enten betyder at resten stadig var i tvivl efter, eller at resten allerede var afklarede. Dertil er det svært at sige hvad ”mere afklaret” betyder, afhængig af om eleverne var fuldkommen i tvivl, og nu har valgt, eller næsten var afklaret, og nu har valgt. Til studieretningssamtalerne var 46,1% afklaret på forhånd og 28,3% syntes ikke, at samtalen hjalp. Dette hentyder til, at en stor del af eleverne var afklaret på forhånd, men at en andel stadig har et behov for hjælp til valg af studieretning.

Grundforløbet hjalp, ud fra spørgeskemaet, halvdelen til at blive

Ville det ændre deres gymnasie­ oplevelse at fortsætte med deres første bud, og skifte klasse hvis det var helt ved siden af?

mere afklarede. Det samme gælder, at cirka halvdelen valgte deres forventede studieretning. Dermed viser spørgeskemaet, at grundforløbets formål, som var at hjælpe eleverne med at vælge den rette studieretning, ikke opfyldes i alles tilfælde. I forhold til den sociale påvirkning oplevede 58,6% at overgangen mellem gymnasie og folkeskole var middel, hvor 28,8% oplevede det som let. Det sociale er dermed ikke det centrale problem for flertallet, men derimod valget af studieretning.

I artiklen fra Politiken: Gymnasielærere: Nu bliver det hårdt for mange elever af Christina Lynggaard Blond, Margrit Skou Jørgensen og Maria Schmidt fra oktober 2021, tager disse tre lærere fra Gammel Hellerup Gymnasium debatten om relevansen og brugbarheden af grundforløbet op. I artiklen udtaler de at: Det bliver hårdt for mange elever. Hårdt, fordi de skal starte forfra i gymnasiet. Med dette mener de, at det kan være hårdt at skulle finde sig til rette i en ny klasse, med nye venner og lærere, efter man akkurat har været igennem samme proces. Man skal tage stilling til nye mennesker, hvor det fylder meget for unge mennesker som mig selv, at man har gjort sit for at passe ind og få et socialliv. Dette kræver en del ressourcer, som prioriteres i

15

16

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

Grundforløbet er en elendig konstruktion, en endog særdeles dårligt stillet opgave.

starten, og fjerner fokus fra undervisningen. Derudover går det op for mange, at grundforløbet er et midlertidigt ophold. I artiklen udtaler de tre lærere hvordan det først er senere det gælder, da man der møder sine klassekammerater og lærere.

Denne oplevelse er jeg enig i.

Grundforløbet giver en følelse af noget midlertidigt, som gælder om at have det sjovt, og skynde sig at passe ind. Om dette er negativt, kan diskuteres.

Det var ikke med det formål grundforløbet blev dannet. Det skulle hjælpe eleverne med at vælge deres studieretning. Den faglige seriøsitet falder dermed, og fokusset sættes på det sociale. Dette passer til elevernes oplevelse, som ifølge spørgeskemaet om grundforløbet, var at det sociale skift mellem folkeskolen og gymnasiet ikke var svært.

I artiklen tages der også op: ”ingen eller få ønsker om klasseskift”. Jeg startede i gymnasiet efter reformen, og ved derfor ikke om der er en forskel, men i artiklen udtrykker de at antallet af skift er eksploderet de sidste år. For mit vedkommende er det i dag, selvom grundforløbet eksisterer, ikke unormalt at skifte klasse, og mange elever gør det. Dog sjældent grundet en forkert studieretning, men grundet det sociale. Man bliver i grundforløbet gjort opmærksom på at det sociale fylder en del, så når man senere hen får muligheden for at vælge sin egen klasse, efter man har lært eleverne at kende, påvirker det i manges tilfælde deres beslutning.

Dette har ifølge Christina Lynggaard Blond, Margrit Skou Jørgensen og Maria Schmidt en stor effekt på mængden af

sproglige klasser. De mener at: ”frygten for ’det svære’ eller ’det anderledes’” overtager. Dette kan helt klart være en faktor, men det er også muligt, at det igen er det sociale der gælder.

Da de sproglige linjer er mindre populære, er der mindre sandsynlighed for at komme i klasse med nogen du kender. Derudover bliver det grundet antallet af elever ofte en papegøje klasse, dvs. en klasse med flere linjer i en klasse.

Men der er ingen tvivl om at Blond, Jørgensen og Schmidt har ret i at den nye start er hård for de elever der er lidt længere om at falde på plads i de sociale relationer. Man starter helt forfra, akkurat som man havde lært sin første klasse at kende.

Man skal forholde sig til de nye fag, lærere og venner, og kan først efter man er faldet til for anden gang, reelt være med fagligt.

Christina Lynggaard Blond, Margrit Skou Jørgensen og Maria Schmidt er altså klart imod grundforløbet, som de skriver: ”Grundforløbet er en elendig konstruktion, en endog sær­ deles dårligt stillet opgave.”

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

Dette mener de generelt er grundet den manglende faglige seriøsitet, den hårde gentagelse af nye indtryk, de manglende sociale relationer mellem lærere og elever, og at man har kort tid til efter grundforløbet at skabe en relation til c-fags lærerne og komme igennem pensum.

Konklusionen bliver fra deres side af derfor: ”Fordelen ved at lade eleverne begynde direkte i studie­ret­ nings­klasserne overstiger ulemp­erne ved grundforløbets midlertidige og ustabile struktur.”

Men hvad er løsningen så? Burde man fjerne grundforløbet, og gå tilbage til den gamle model?

Grundforløbet blev skabt af en grund, og på grund af et oplevet problem. Derfor mener jeg, at man til at starte med burde undersøge grundigt, om det oplevede problem er et prob­ lem, og om der er et bredt oplevet problem omkring forvirringen om valg af studieretning.

Dertil om grundforløbet reelt hjælper på korrekt valg af studieretning. Man kunne også med stor relevans sætte den gamle model op med den nye.

Før i tiden havde man mulighed for at skifte indtil 1. januar, hvor

17

man indtil den 1. januar alle havde de samme undervisningsforløb. Dermed var det ikke modellen, at man skulle vælge om, eller nødvendigvis skifte, da man valgte linje inden man startede. Man kunne undersøge, om flere valgte forkert dengang end nu, og om det reelt er så essentielt hvilken linje man vælger. Er en linje ikke bare en fagpakke man kan vælge at ændre? Ville det gøre en enorm forskel, hvis eleverne gik med deres mavefornemmelse, fulgte den gamle model, og ellers fik hjælp gennem samtaler og studieretningspræsentationsdage?

GRUNDFORLØB

18

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

NY KANTINE

med ambitioner Af Frederik 2.x

Gammel Hellerup Gymnasium har fået en ny kantine, og med køer der strækker sig længere end nogensinde før, lader det umiddelbart til at være en succes. Men hvad er det helt præcist, der taler til de mange elever, som strømmer til, så snart spisepausen starter?

M

ed et bredt udvalg, der dækker over alt fra varme retter og salater til friskbagte godter og lidt til den søde tand, er der i hvert fald noget for enhver smag.

Lasagne, flødekartofler, kaffe og kage slynges over disken, og eleverne virker godt tilfredse med kvaliteten af maden.

Men det er heller ikke et rent tilfælde, at den nye kantine har ramt plet. Med mange års erfaring fra nogle af Europas bedste køkkener, Michelin-restauranter og hans egen kæde ”Dagens Måltid” er Manu Sehgal på ingen måde uprøvet i køkkenet.

19

Med omtanke og kulinarisk erfaring sammensætter han de forskellige retter. De skal være nemme for eleverne at forholde sig til, men de skal samtidigt også indeholde en god smagsoplevelse og den energi, det kræver for eleverne at klare sig igennem skoledagen. ”Jeg er altid klar på nye input fra eleverne” fortæller Manu i vores interview med ham. Hvad end det er i forhold til maden eller indretningen af kantinen.

Det er med det mindset, at Manu planlægger, hvad kantinen skal have af indhold. Klart størstedelen af det, kantinen serverer, er hjemmelavet på dagen. Det gælder såvel deres varme retter som deres brød og kager, der er bagt af en af Dan-

marks bedste bagere. Alt dette kan både smages på maden og mærkes på kantinens personale, der kredser om deres håndværk og kunder med entusiasme og god stemning.

Kantinen på Gammel Hellerup Gymnasium byder næsten ugentligt på nye retter, snacks og andet. Det er dog ikke kun maden i kantinen, Manu har planer om at forbedre og udvikle på. Også interiøret ønsker han at forny. Han drømmer om totalt at renovere og nyindrette kantineområdet, så det bliver mere end blot et sted, man kommer i spisepauserne. Manu håber på at kunne omforme kantinen på GHG til et hyggeligt og moderne loungeområde, og så ville en udvidelse af selve kantinen

selvfølgelig også være dejlig, så der kunne blive plads til et større køkken og mere personale.

Måske går der ikke alt for længe, inden ønskerne bliver til virkelighed. Udover Manus egne investeringer i ombygningen af kantinen, så har Gammel Hellerup Gymnasium lige afsat et en kvart million kroner til netop dette formål. Skolens ledelse ser altså også formålet med at investere i en ordentlig kantine, der kan fungere som mere end en spisesal.

Det er i øvrigt Manus plan at blive på GHG og være med til at forme skolen i en positiv retning.

Du kan følge med i kantinens udvikling og dagligdag på deres instagram @ghg_kantinen.

SPISEPAUSE

20

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

Siden Pulsens skrivedage er det desværre blevet udmeldtt, at musicalen i dens tiltænkte form IKKE vil blive afholdt.

Begrundelsen for dette er, at den aktuelle corona-situation gør, at øve-processen mv. bliver for skrøbelig med den store risiko for smitteudbrud på kryds og tværs af årgange og klasser. Dog forsøger flere deltagende lærere i øjeblikket at udtænke et format, som gør, at skolens elever fortsat kan mødes og have et fællesskab centreret om musik, teater, dans og sang. Som tidligere nævnt blev artiklen dog skrevet inden denne udmelding, men vi har på redaktionen valgt at beholde artiklen, som en form for ’homage’ til musicalen både i dens oprindelige og tiltænkte form, men også overordnet set det fællesskab, som processen under musicalen kan skabe. Derudover er det selvfølgelig også en opfordring til 1. og 2.g’ere, som forhåbentlig får mulighed for at deltage i en normal skole-musical.

MUSICAL Af Sara 3.d

D

e lyse timer er få og dagene korte, og med hastige skridt bevæger vi os gennem vintermånederne.

For mange elever på GHG betyder dette, udover terminsprøver, også en længere periode med sene eftermiddage og aftener på skolen med musik, skuespil og dans mm. frem mod årets musical i starten af februar.

Men hvordan kan det være, at så mange elever fortsat er villige til at bruge så meget af deres fritid på at deltage i skolens musical, og hvad kommer den mere konkret til at omhandle i år? Dette har vi på redaktionen forhørt os omkring blandt elever, som tager del i musicalen både i år, og som også tidligere har deltaget, samt dramalærer og musicalens instruktør René Christoffersen.

Befinder man sig på skolen efter 4. modul en gang mellem tirsdag og torsdag, vil man højst sandsynligt blive mødt af enten skuespillere, sangere/musikere eller dansere i gang med forberedelser til musicalen. Dette års musical vil blive baseret på Stanley Kubbricks kult-klassiker ’A Clockwork Orange’ fra 1971, baseret på bogen af samme navn. Stykket kommer dog ikke til at bære samme navn som filmen, men skal i stedet hedde ”Appelsin”. Hvad den præcise årsag til dette er, ønsker René dog ikke at løfte sløret for.

Hvis man har blot en smule kendskab til filmen, vil mange dog måske undre sig over, hvordan en film af så voldsom karakter, som både indeholder voldtægter, mord og en masse vold, kan passe til en skole-musical.

Denne problematik er musica-

lens instruktør dog klar over og beskriver også over for Pulsen, hvordan filmen vil blive nyfortolket, og at ”stykket skal ytre en samfundskritik, hvor kritikken også vil komme tæt på skolen”, som René beskriver det.

Dermed bliver det navnlig temaet fra filmen, som i år kommer til at være centralt. Som René beskriver, er hovedpersonen i filmen ”et produkt af samfundet, som senere hen i sin rehabilitering svigtes af samfundet.” Dog skal det sættes ind i en kontekst, som er tættere på elevernes hverdag. Derfor vil René forsøge at gøre rammerne for samfundet ”genkendeligt for skolen og eleverne. Således kan forældre genkende selve handlingen samtidig med, at eleverne kan relatere til tematikken.”

Til spørgsmålet om graden af vold i filmen og hvordan det skal inkorporeres i stykket, for-

21

MUSICALHOLDET 2020

tæller René, at han ikke har noget problem med, at der er vold i stykket, men at alle overgreb og voldtægter mod kvinder dog vil være skåret fra pga. deres voldsomhed.

Men selvom selve stykket og fortællingen i musicalen selvfølgelig er centralt og vigtigt, er der mange andre faktorer, som (under normale omstændigheder) hvert år får en stor gruppe af skolens elever til at deltage i musicalen. Selv beskriver flere af de elever, som tidligere har været med i musicalen, at noget af det helt centrale, som er med til at gøre musicalen fed og til et særligt skolearrangement, navnlig er det store fællesskab, som skabes blandt de mange medvirkende. Dette resulterer bl.a. i, at ”Pludselig kender man mange flere på kryds og tværs af årgangene når man går på gangen.” som Hannah fra 3.w beskriver. Derudover bruger man også overordnet set en stor mængde tid sammen, både med ens ’gruppe’ hvad enten det er skuespillere eller dansere,

men også samlet alle medvirkende. Udover tiden hvor musicalen øves, blandes øvetiden også som oftest med andre sociale arrangementer. Dette kunne f.eks. være aftener med øvning og pizza, den store gennemspilning og overnatningen på skolen, traditionen om at mødes og tage på bar sammen efter forestillingerne eller den efterfølgende fest, når musicalen er veloverstået. Dette er alt sammen med til at skabe en følelse af fællesskab, som Hannah fra 3.d fortæller, hvor man

”står sammen om at lave et stort fælles projekt”, hvor man undervejs også lægger mærke til, hvor vigtige alle aspekter af musicalen er, for at den samlet set kan lade sig gøre. Dette er også noget, som René beskriver som en af musicalens store kvaliteter nemlig at lære at være ”en lille del af noget kæmpestort. Selvom alles rolle ikke er lige stor, bidrager alle med en del. Man lærer, at man ikke altid skal fylde selv. Stykket handler ikke om én person, men om alle.”

22

Test

HVILKEN GHG

klassestereotyp er du?

FORETRÆKKER DU ... de humanistiske fag over de naturvidenskabelige fag?

Nej

Du er ikke heeelt den hardcore type (aka: nørd). MatA skræmmer dig trods alt, men du ved, at der ligger penge i det naturfaglige. Biologi lyder nemt nok, men kemi er dødens pølse. På klub, til GHG-fester og klassefest er du en samf-type, selvom du er naturfaglig nok til at kalde alkohol for ethanol ;-)

Du er pragmatisk, tænker langsigtet, kan være lidt af et konkurrencemenneske og har det fint nok med at blive betegnet som nørd, fordi du ved, du er bedre end alle andre (samf-engelsk-typerne). Du har ikke noget imod at hive et kortspil eller skakbræt frem til fester (skud ud til fyma:)), men kan også fyre den af, hvis det skal være.

Du er den mest undervurderede spiller i hele GHGgamet (objektivt set). Selvom biotek benægter det, åbner din linje for mest, efter fyma.

At være usynlig på skolen har sine for­dele, alligevel får du lort fra ærkefjenderne: fyma, som bare har ondt i røven, fordi de valgte fysik A. Selvom køns­fordelingen halter lidt, opfylder din klasse en af GHGs tre kerneværdier: mangfoldighed.

Selvom du ligger på en solid sidsteplads i skolens sociale ræs, føler du dig overlegem på alle andre parametre.

Du står enten ved din status som nørd, eller også har du (forgæves) travlt med at modbevise den. Arianas sang: ”God is a woman” siger dig intet, fordi du forguder Szymanski.

Science-flex

Fyma

Du har travlt med at blive skolens sejeste naturfaglige klasse og det halter derfor lidt på biotek- og mat-fronten. Skruer du ned for festerne og fokuserer på snittet i stedet, kan du måske stadig nå at snuppe et job inden for farmaindustrien senere hen.

Biotek

Statistisk set må du være en pige, og er det ikke tilfældet, så ”tillykke”, du er en af de tre udvalgte! Du går i skolens mest klikeopdelte klasse og må derfor søge tilflugt hos andre ... klasser.

Biokemi

Du har idræt B, men det er ikke ensbetydende med, at du er god nok til at være team Danmark.

Tværtimod har du valgt det, fordi det virkede mere overskueligt end almindelig Biokemi.

Biokemi-idræt

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

Til familiearrangementer (jul, farfars 70-års, påskefrokost m.v.) bliver du ikke ligefrem mødt med forståelse for din studieretning: ”Skal du så være præst/retoriker?”, ”Vil du da gerne være musiker?”, ”Så skal du helt sikkert til Sydamerika i sabbatåret ...”, lyder det altid. På trods af dette, står du ved at være anderledes, selvom både mat- og samf-typerne skuler til dig.

Ja Du er overbevist om, at samfundsfag A på gym, er lig med statskundskab på uni;-). Du er enten politisk engageret eller også synes du det er hyggeligt at deltage i en lille klassedebat. Du betragter dig selv som populær og kender mange på skolen fordi du deltager i de fleste af skolens sociale arrangementer. Du skal med til Val D og er på til at fyre den af til GHG-festerne såvel som på pisten til afterski.

Når dit crush vender ryggen til dig til fester, er det okay fordi, du er vant til at blive afvist ... af Aurehøj. Du må derfor nøjes med rampelyset til GHG-samling, om det så er med en mikrofon i hånden eller bag trommerne. Når ikke du synger eller spiller, er du i hvert fald heller ikke i skole, for fraværet er helt i top.

Du er musikalsk, men spørgsmålet er, om du kan synge andet end Lukas Graham og Billie Eilish ...

Musik

”K” for klasse... og ”M” for ”Matematik er mit hadefag”. Om du er berømt eller berygtet, må du selv afgøre. Du lægger ikke skjul på, at du prioriterer dit sociale liv over din skolegang. Du bliver set som skolens slacker-linje, men alle der har haft samf på C og B ved, at samfundsfag på A-niveau er langt fra slack, så held og lykke med det!

Lad os være ærlige: Du er i bund og grund en samf-engelskklasse med en ekstra dyr studietur. Ønsker du at vide mere om din linje, bede du derfor læse under ”samfengelsk”-afsnittet.

Du kæmpede med sprog i folkeskolen og har derfor valgt denne her studieretning for at undgå fransk og tysk – og fordi du nødigt skulle ende med mere end fire A-fag. Du er en slacker, men benægter det ikke – til forskel for græsk-latin.

Samf-engelsk

Unesco

Spansk

Du og dine klassekammerater ser jer selv som skolens klogeste samf-klasse – til gengæld er I langt fra den klogeste matA-klasse. Dit valg af linje er mainstream, men sikkert. Du bruger alle dine samfteorier til at begrunde dit valg af mat på A-niveau.

Du er lige så anonym og outdated som de sprog, du studerer. Du har formentlig ikke klaustrofobi, fordi mødelokalet (pedelhuset) er dit andet hjem. I skolen går du og dine kammerater systematisk til værks, når I sidder og grubler over hvad i alverden I skal bruge jeres studieretning til – udover selvfølgelig at blive arbejdsløs eller græsk skraldemand. Alligevel må vi give dig, at du er udspekuleret nok til at genneskue GHGs skjulte slacker-linje, som endda får en ekstra studietur.

Samf-mat

Græsk-latin

23

24

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

SRP e id u g s e s l e v e l r ve

O

Redaktionen har søgt inspiration i fortiden og er derfor gået i skolearkiverne, hvor vi har fundet de bedste artikler fra skolens tidligere blad, Indblik! Denne er skrevet af eleven Therese i 2015 men passede så godt, at vi ikke kunne andet end at gentrykke den, nu hvor vi er på vej i den mørke SRP-vintertid…

God læselyst med denne sande klassiker!

Så er det ved at være den tid på året: den store SRP-opgave for alle landets 3.g’ere. For de velforberedte kan dette være to uger med spændende faglig fordybelse og fornøjelsen af ikke at skulle tidligt op og ud i kulden hver morgen – for resten af os kan det være to uger i helvede!

For at undgå dette helvede har vi fået en række af skolens 4.g’ere til at give deres bedste råd til, hvordan man overlever de 14 intense dage, og hvad man skal – og ikke skal – gøre:

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

sæt nde dage – e m m o k e mere d 1 Planlægdu vil nå, så er det langnt er ad år du våg mål for hv at gå til, n t g li e u k rs ove derværker rgi gør un e n e g o ft sk lu motion. Fri ktiv, og 2 Få noget været effe r a h u d is , bag en selv, hv nit Friends fs a t e e 3 Beløn dig s : stedet rne pause åbn Asos i g o d giv din hje e n luk Word re, hvis kage eller ie og lære il m fa r, e n smål s ven elsesspørg til råds ho tå g li rs e d fo n r e e 4 Spørg tvivl om opsætning ell eget end for lidt m du er i n gang for man – hellere e her bliver r: e d in v r ke i køkkenet et er en sik 5 Bibliotekhurtigt fristet til at være lig synes, ikke så lige pludse y n a m i rd , fo n Ramse hele dagen lege Gordo man skulle t læse andre til a e d n e b lø 6 Få opgave igennem din

1 Lav ikke døg nere!

Om natten s y n e s d u , det er en skidego d ide, men opdager d dagen efte u, at det, d r u ha mening, m en du er fo r skrevet, ikke giver r træt til a t ændre de 2 Drik dig ikke t for fuld i lø uge: det ka bet af den n ramme d første ig i røven til sidst 3 Gå ikke i stre ss over en bliver ikke skriveblok bedre af a ade! Opgav t sidde og en dokumente stirre frus t – i stedet treret på skal du luk ned, gå en ke compute tur eller s ren e nogle ve højst sand nner, så gå synligt bed r det re, når du vender tilb age 4 Facebook ha r (stadig) ik ke svaret din anden på problemsti lling

25

GHG HOROSKOPER

26

21/3

20/4

21/4

21/5

VAEDDER

TYR

Hvor du end kigger hen, vil du se tegn på, at noget nyt er på vej. Det er ikke til at sige hvad endnu, men hvis du holder øjnene åbne, vil du nok finde ud af noget.

Særligt i trafikken og i undervisning bør du være opmærksom - her vil meget blive tydeligt for dig.

Ikke alle er dine venner denne uge. Nogen vil prøve at nakke din danskaflevering, andre vil sælge dig tyggegummi til overpris. Så vær varsom og selektiv blandt dine venner - vær ikke bange for at vælge nogen fra.

Ugens råd: Du skal passe på med at have for mange bolde i luften.

23/7

23/8

Ugens råd: Husk på at andre gerne vil se dig gøre det godt, men aldrig bedre end dem selv.

24/8

23/9

LO/VE

JOMFRU

I denne uge kan du ik vente til, at det bliver weekend og du endelig kan få lov til at vise dine fede moves på floor igen. Du er fuld af god energi, som du elsker at dele med mennesker. Men husk at mærke efter om du får samme mængde god energi tilbage fra de mennesker du bruger din tid med, som du giver til dem. Brug derfor mere tid med de mennesker som lader dig op frem for dem, som dræner dig for energi.

Du har en lidt uheldig uge og skal derfor passe på dig selv. Lad dig ikke ramme af FOMO, men tag i stedet en aften hjemme enten fredag eller lørdag, hvor du ser en god film og spiser dit yndlingsslik. Kun ved at være alene med dig selv, kan du finde roden til dine problemer og blive frigjort.

Ugens råd: Hold dig væk fra vodka, det skulle jo nødig ende som i sidste uge;)

Ugens råd: Ikke alle har gode intentioner.

23/11

21/12

22/12

20/1

SKYTTE

STENBUK

Ugen byder på masser af kærlighed. Er du i et forhold, vil du opleve fornyede gnister, og er du single, vil vi råde dig til at deltage i så mange sociale ting som muligt, da der er stor sandsynlighed for, at du her vil møde den person, som du går og tænker lidt ekstra på. Forsøg dig evt. i et udvalg (vi anbefaler kantineudvalget).

Det går ikke så godt for dig i kærlighedsrelationer for tiden, og dit kærlighedsliv står en smule stille. MEN dette vil heldigvis snart vende, og når først dette sker, vil du opleve en enorm fornyet energi og livsglæde, så hold ud. Vi ved, du har en smule tendens til vinterdepression, men vinteren er heldigvis kort(ish).

Ugens råd: Du vil blive tilbudt frugtsalat, tag imod det.

Ugens råd: Gå en tur og drik noget varmt.

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

22/5

20/6

21/6

22/7

TVILLING

KREBS

Noget er i luften: er det ikke, som om den flotte fra tysk kigger lidt mere i din retning for tiden? Jo, det gør vedkommende da, men måske lidt for meget … Hold dig til dine venner, de skal nok hjælpe dig gennem det her.

I denne uge skal du være særligt opmærksom på de mennesker, du omgås med og deres auraer/energier.

Nogle af dine tætte mennesker, vil du i denne uge komme en smule på tværs med, men det er ikke med alle, du skal tage dette lige alvorligt. Og dog… Universet prøver at fortælle dig noget.

Ugens råd: Venner er som stjerner - du kan ikke altid se dem, men du ved de er der.

24/9

23/10

Ugens tip: HUSK - det du sender ud i verden, får du også igen.

24/10

22/11

VAEGT

SKORPION

Du er on fire i timerne og lad ikke nogen ændre på det.

Hvil i dig selv og dine evner, og gør som du kan lide. I denne uge har du god kommunikation med andre og har let ved at udtrykke dine tanker. Benyt dig af dette.

Det vil også bringe dig held i dit kærlighedsliv.

Du har haft en længere lidt mere isoleret periode, men er nu klar til igen at komme frem fra dit skjul og være sammen med mennesker, du holder af. Du vil i den kommende uge genskabe kontakt til en person, du ellers i længere tid ikke har været så tæt med.

Ugens råd: Vær åben overfor nye mulige partnere.

Måske din fremtidige partner kunne være en person tættere på dig end du tror, så hold dine øjne åbne.

Ugens råd: Forsøg at skubbe dig selv ud af din ‘comfort zone’.

21/1

19/2

18/2

20/3

VANDMAND

FISK

Du er vild, du er voldsom, du føler dig rastløs. Du føler dig udenfor for tiden, og alene i mængden.

Følelsesmæssigt er du lidt over det hele, men forsøger at samle dig selv. Du vil i denne uge være ret udkørt og kan derfor godt komme til at skippe et par moduler.

Men bare rolig, du vil kun få 50% fravær, da læreren klikker forkert. I næste uge vil du igen være klar til at møde forberedt op i skole.

Du vil gerne finde et sted at passe ind. Start dit eget udvalg! Det skal være noget nytænkende og vildt.

Ugens råd: Dans derhjemme. Find ud af om du kan lide det. Dan evt. et ‘dans i idræt-udvalget.’

Ugens råd: Få dig noget søvn.

27

PULSEN er skrevet både af elever og for elever.

Går du med en tanke eller et budskab, du gerne vil have ud til resten af GHG, så er du mere end velkommen til at skrive til redaktionen, som du kan finde på Lectio under navnet skoleblad 2021-22.