Indblik - Gammel Hellerup Gymnasium - Maj 2016

– ET MAGASIN AF ELEVER FOR ELEVER

INDBLIK MAJ 2016

HVILKEN SOMMERFERIETYPE ER DU? INDBLIK giver dig svaret!

DE FRYGTEDE EKSAMENER KOMMER Vi sætter fokus på eksamensræs- og stress

KOM MED INDBLIK PÅ

ELEVRÅDSHYTTETUR!

2

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

REDAKTIONEN

KOLOFON Chefredaktører: Therese Bostrup, Amalie Arvesen Journalister: Cecilie Bøcher Carlsen, Josephine Varberg Clausen, Frida Marie Bertelsen, Oskar Jørgensen, Christian Ballegaard

4.gere: Kari Okholm Just, Matilde Dons, Ava Azar, Adam Møller Kretz

Fotograf: Josefine Uht Stritich

Grafisk design og layout: Jim Dandy

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

3

INDHOLD 16

KARAKTERER ELLER KYS Er karakterer det vigtigste for elever på gymnasiet? Eller er det rent faktisk kys og kærlighed, der betyder mest?

06

10

DA SHITSTORMEN RAMTE GHG

ELEVRÅDSHYTTE - ELLER HYGGETUR?

”GHG’s elever er snobbede og forkælede”. Hvad mener Jørgen og Mosquito om denne diskurs om eleverne på GHG?

Kom med Indblik på elevrådstur.

22

ENDELIG FÆRDIG... ...men hvad så nu? Huen ligger flot på hylden og nu er voksenlivet for alvor begyndt.

27

HVILKEN SOMMERFERIETYPE?

11

ELITEIDRÆT – ET SPØRGSMÅL OM PRIORITERING Eliteidræt på GHG er en realitet.

Vi har interviewet to eliteelever om at få yndlingssporten til at hænge sammen med skolelivet.

12

Er du stadig i tvivl om, hvad du skal lave i din sommerferie?

Tag testen her og find ud af det!

12-TALSKULTUR Elever på GHG er stressede.

Studievejledere oplever årgange mere ramt af stress end tidligere.

30

HVERDAG I TERRORREDEN Danske gymnasieelever fortæller om livet i Bruxelles efter terrorangreb.

4

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

VI ER MERE END

SLADDER OG

SEX-

SKANDALER

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

5

Af Therese Bostrup og Amalie Arvesen

Vi er det blad, som medierne ikke har haft fokus på.

Vi skriver ikke sladder, vi dømmer ikke, vi udstiller ikke folk – derimod undersøger vi, og vi interesserer os for andre, og vores intention er at få GHG’ere ud af deres egen lille sladderboble. GHG er meget mere end sladder og gode historier, og det er det, Indblik vil påvise.

Medierne fremstiller os som sexfikserede, snobbede og forkælede – men efter at have snakket med mange elever ved vi, at det ikke er det, som skildrer eleverne på GHG allerbedst: vi har nemlig meget mere at byde på.

Vi håber, at I vil nyde Indblik lige så meget, som vi nyder at producere det.

Skoleåret er ved at nå sin ende, men først skal vi igennem eksaminerne, hvilket for mange betyder stort eksamenspres. Det store tema for dette blad er derfor det kommende eksamensræs for alle tre årgange: Hvorfor er der opstået den såkaldte ’12-tals kultur’?

Hvordan håndterer man stress i en skriveproces?

Er det vigtigste fra ens gymnasietid egentlig karaktererne? Vi zoomer også ind på de søde fra musik B og har fokus på elitesportsudøvere fra skolen.

Hvis I vender bladet får INDBLIK et UDBLIK – så med denne udgave får I både et overblik over dagligdagen på GHG og verden udenfor.

6

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

DA SHITSTORMEN R Af Therese Bostrup og Amalie Arvesen

Vi elever er blevet fremstillet som rige, forkælede møgunger med overflod af penge og mangel på morale og etik i medierne i et stykke tid. ”Selvfølgelig er det nederen at hele gymnasiet bliver omtalt som forkælede møgunger, men hvis man sammenligner med alt muligt andet, kan det jo godt være, vi er det”. Sådan siger et medlem af den gamle Mosquito-redaktion, omkring de historier, der har været om vores dejlige gymnasium i medierne.

I slutningen af marts sendte Radio 24/7 en udsendelse om sexhistorier og sladderblade på de nordsjællandske gymnasier. Siden har en voldsom ’shitstorm’ ramt GHG. Vi har før haft nogle uheldige historier om en sexvideo til morgensamlingen, og nu har medierne haft fokus på os – igen.

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

RAMTE GHG (IGEN...)

7

8

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

INTERVIEW MED JØRGEN RASMUSSEN, REKTOR Hvilke tanker havde du omkring håndteringen af situationen ift. at udtale dig til medierne?

I denne her situation begyndte det på et helt fejlagtigt grundlag fra Radio 24/7. Det handlede om en Mosquito historie fra 3 år tilbage, som vi jo efterfølgende havde fået at vide var opspind. Men det synes medierne at ignorere. Grunden til jeg udtalte mig alligevel var fordi Berlingske bragte artiklen ”Slappe rektorer svigter”, som sagde, vi ikke gjorde noget ved bladet, og at vi bare tænkte på popularitet. Det var som en sag i det gamle Østeuropa, hvor dommen er afsagt på forhånd. Jeg har nok en pessimistisk holdning til det, da jeg udelukkende oplevede, at det var svært at komme igennem med budskaber om dialog til journalisterne, der på forhånd havde besluttet, hvor artiklen skulle ende.

Hvordan oplever lærere og ledelsen mediernes fremstilling ift. den virkelighed, I har oplevet?

Vi synes jo, at det ikke har noget med virkeligheden på GHG at gøre, hvor der er god trivsel og glade elever.

Men dermed ikke sagt, at vi ikke siger, der kan være et problem. Det er ikke, fordi vi mener, at man skal have lov til at sladre om hinanden, og vi mener heller ikke, at nogle skal føle sig kede af det eller krænket. Men vi synes, at fremstillingen er helt vildt overdrevet og helt ude af proportioner. Og det var jo ud fra det, vi valgte at tage den beslutning – som jeg ikke er specielt glad for – om at lukke bladet, eftersom det var kørt så meget op.

Har du nogen fornemmelser for om tonen er blevet grovere i bladet de seneste år?

Jeg mener, at der nærmest altid har eksisteret gymnasieblade, som har koncentreret sig om sladderhistorier.

Jeg tror måske nok, at historierne er blevet lidt mere pågående og grove, men på samme måde som man også ser det i andre medier. Det er en generel sprogudvikling, ikke specifikt på GHG. Derfor kan jeg ikke holde ud, når man siger, at ungdommen er værre end nogensinde. I min gymnasietid interesserede vi os også for fester og drikkerier, så på den måde er der ikke noget nyt under solen.

”DET VAR SOM EN SAG I DET GAMLE ØSTEUROPA, HVOR DOMMEN ER AFSAGT PÅ FORHÅND” Jørgen Rasmussen

Udover at tale med Jørgen Rasmussen, har vi også fået fat på en fra Mosquito for at høre, hvordan de forholder sig til lukningen af sladderbladet.

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

9

HVORDAN OPLEVER ELEVER PÅ GHG AT BLIVE RAMT AF EN SHITSTORM?

”DET ER UTROLIGT MED DEN STIGMATISERING SOM VI OPLEVER BARE FORDI VI BOR I – OG GÅR PÅ GYMNASIUM I NORDSJÆLLAND. DET ER UNØDVENDIG MUDDERKAST” Bollette 3.D

”VI VED GODT, HVOR GRÆNSEN GÅR MELLEM RIGTIGT OG FORKERT, NÅR DET KOMMER TIL SEX” Philip 3.U

INTERVIEW MED ET MEDLEM AF MOSQUITO Har I tænkt over om bladet har udviklet en grovere tone de sidste år?

De historier, der var der for 3 år siden var værre end dem, vi har skrevet nu, da der ikke var så meget censur på dengang. De sidste år har Janni og Jørgen læst bladet igennem og har muligheden for at sige til os: ”Det her – det skal ikke med”.

Hvorfor tror I først bladet er stoppet nu?

Fordi Janni og Jørgen godt ved, at mange elever synes, det er sjovt. Den eneste grund til det kan leve er fordi det er meget sjovt.

Tror I elever vil fortsætte med bladet?

Det kommer 100 procent uden for skolen, eller i form af en facebookgruppe. Så ville én person være ansvarlig – og det ville jo heller ikke være sjovt. Vi har snakket om

at sælge det uden for skolens grund, for så kan vi få lov til at skrive, hvad end vi har lyst til, men vi tænker alligevel, at det ikke er en god ide. Det er nok meget godt, det går gennem ledelsen, for så har vi belæg for at gøre det, og så ved ledelsen godt, hvad der står.

Hvad synes I om at ledelsen har stoppet bladet?

Jeg synes, det er fint nok, da det skaber mange problemer. Der er kommet en diskussion omkring bladet, og når folk bliver kede af det over, hvad der er skrevet, synes jeg ikke, det er sjovt. Det skal kun være et blad, der er for eleverne.

[Redaktionen har valgt at anonymisere eleven fra Mosquito]

10

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

ELEVRÅDSHYTTE - ELLER HYGGETUR? Af Christian Ballegaard

Der pakkes ud på sovesalene og sættes vand over til kaffe. Elevrådsformændene, Sofie og Morten, lægger an til møde og kalder folk sammen i spisesalen. Her bliver dagens program fremlagt, hvilket inkluderer debat og sociale aktiviteter for at ryste de mange elevrådsrepræsentanter og suppleanter sammen.

I køkkenet finder man de to tidligere elevrådsmedlemmer, Asta og Rebecca, der klargør frokosten. For at få vores tunger på gled står menuen på spansk skinke, lokalt franskbrød og dansk Kærgården.

en gennemgående Hellerupisering på skolen, og en generel mangel på mangfoldighed. Folk stræber efter at ligne hinanden og er blevet mere homogene. Årsagen til dette ligger delvist hos afstandskriteriet, der har stor indflydelse på, hvilke elever der bliver optaget på GHG.

”FOR AT FÅ VORES TUNGER PÅ GLED STÅR MENUEN PÅ SPANSK SKINKE”

Et af dagens fokuspunkter var, hvorvidt skolens værdier - faglighed fælleskab og mangfoldighed -stadig er gældende for skolen.

Elevrådet var enige om, at især mangfoldigheden på skolen er hårdt udfordret. På mødet var der tale om

Afstandskriteriet har længe eksisteret, men en kommende ændring sørger for, at elevernes optagelse er baseret på kilometerafstand i stedet for rejsetid. Konsekvensen af dette vil sandsynligvis være en endnu mindre mangfoldig skole med mange stereotype og homogene

elever. Det er denne negative effekt ændringen vil have på mangfoldigheden mener elevrådet, der også er store modstandere af afstandskriteriets nye metode. Elevrådets forslag er at indføre afstandskvoter, der skal hjælpe med at sørge for at skabe mangfoldighed på skolen ved at tillade flere fra andre kommuner blive optaget på GHG. Hvis det ikke er muligt, vil de gerne have at skolens motto blev ændret, så skolens motto stemmer overens med realiteten.

Ud over debat, blev der også holdt oplæg om den nye gymnasiereform, så elevrådsrepræsentanterne blev up-to-date med de politiske vinde. Til sidst blev der plads til en lunken reparationsbajer, så hovederne også kunne bruges næste dag.

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

11

ELITEIDRÆT – ET SPØRGSMÅL OM PRIORITERING

Af Oskar Jørgensen At få sport og skole til at spille sammen kan være svært, hvis man har flere trænings- end elevtimer om ugen. De forhøjede krav til dag-tildag lektier og skriftlige afleveringer kan hurtigt blive uoverskuelige, hvis man samtidig skal have overblik på fodbold- eller håndboldbanen.

Leonora Colmor Jepsen 2.z dyrker kunstskøjteløb og træner, når sæsonen er i gang, 16 timer om ugen.

Hun er en del af Team Danmarkordningen og fik i slutningen af 1.g derfor tilbuddet om at forlænge sin gymnasietid med et år. Hun er en af de heldige, der får lov til at gå på GHG i hele 4 år, og om sit valg siger hun: ”Jeg syntes det var meget hårdt i 1.g – at få det hele til at hænge sammen, så jeg tænkte det var den bedste løsning” Team Danmarks 4-års-ordning indebærer, at alle de C-fag, som Leonoras klasse har i 2- og 3.g for

hendes vedkommende er udskudt til hendes 4. år på skolen. Hendes 3.g-år består udelukkende af A-fag samt musik, som hun har hævet til B-niveau. En typisk skoledag for Leonora kan starte med morgentræning klokken 6:45 og slutte med træning fra 16 til 20. Hun er i gang alle ugens dage undtagen tirsdag, og på grund af så store mængder træning kan det være svært at være skarp i alle sine afleveringer, selvom klingerne under skøjterne er det.

Støvler i stedet for skøjter, knopper i stedet for klinger, men samme idrætsprægede skema. Sådan ser hverdagen ud for Anton Scharling Krebs fra 2.i, som bruger ca. 20 timer om ugen på og omkring HIK’s fodboldbaner. Han træner hver fredag klokken 18, og går derfor oftest glip af opvarmning til b.la. GHGfester og spiller typisk kamp om lørdagen, hvilket betyder tidligt i seng, når man spiller på højt niveau. Til festerne er det ikke ham, du spotter i baren, da alkohol i Antons tilfælde er et no-go, når sæsonen er i gang.

Man kunne forestille sig, at mange GHG-elever har svært ved at sætte sig ind hvordan hans weekender forløber – da de ofte IKKE indeholder alkohol. Spørger man Anton, om hvordan han har det med at gå glip af sociale arrangementer, som fester og klasseopvarmninger, siger han smilende: ”Det er et spørgsmål om prioritering”

Eliteordningen er i bund og grund en prioriteringssag. Både skolen og sporten skal nås, men når det kommer til stykket, skal alle til eksamen, fortæller eliteidrætskoordinatoren på GHG Mads Bønnelycke: ”Det jeg siger til dem, de skal huske er, at når de kommer til eksamen, så kommer de til eksamen på samme vilkår som alle andre. Dvs. hvis de misser en masse undervisning, så er det bare ærgerligt” Mads fortæller samtidig, at ordningen er en god mulighed, fordi elever der dyrker sport på elite – eller næsten elite – niveau, kan fastholde deres aktivitetsniveau samtidig med, at de går i skole.

I 2014 blev GHG godkendt som Idrætsgymnasium under Gentoftes Eliteidrætsordning.

En eliteordning, der hjælper eliteidrætseleverne med at tackle de øgede krav gennem et mere afslappet forhold til afleveringsfrister samt en accept af større fravær, hvis det skyldes træning eller turneringer.

12

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

STUDIEVEJLEDERE: ELEVER PÅ GHG ER BLEVET MERE

STRE E S D E S S S E E R DE T S Af Cecilie Bøcher Carlsen for de videregående uddannelse er steget. Et gennemsnit på 10 for at komme ind på drømmestudiet er blevet mere og mere almindeligt, og mange uddannelser hæver hvert år snittet. Dorthe mener, at stressen specielt kommer op til eksaminerne: ”Der er en gruppe som er meget belastede, og det ser vi [studievejledningen] som et problem”.

Vi føler, at vi skal det hele: Vi skal i byen torsdag, fredag og lørdag, se godt ud (også med tømmermænd OG på Instagram), have et fritidsjob, hvor vi tjener mange penge til at finansiere hele baduljen – ooog få 12 i alle afleveringer. Samtidig.

Alle de forventninger kan få mange til at føle sig pressede i hverdagen.

Faktisk føler hver anden gymnasieelev på landsplan sig ofte stresset, viser en undersøgelse fra Danske Gymnasieelevers Sam-

menslutning. Og det gælder også på GHG, fortæller Dorthe Mondrup, der har været studievejleder på skolen i 15 år: ”Inden for de senere år er eleverne klart blevet mere stressede.

Det er både de høje karakterkrav fra de videregående uddannelser som presser på, men også presset om at skulle være en succeshistorie”.

Ifølge studievejlederen handler det helt klart om et forhøjet forventningspres. Vi har generelt høje forventninger til succes, og karakterpresset

Dorthe fortæller videre om de specielle teknikker, som studievejledningen giver meget nervøse elever op til eksaminerne og om metoder, som elever kan bruge til at overskue afleveringer bedre. Studievejlederne kommer også på besøg i klasserne for at give teknikker og tricks til alle eleverne. Hun tilføjer, at mange elever håndterer det uden problemer: ”De har en ”naturlig” stress og nervøsitet, og kan sagtens magte at håndtere stressen.”

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

FAKTA

FAKTA

FAKTA

- I Gentofteområdet er det 94%, der tager en studentereksamen.

På landsplan er det omkring 70%.

- Hver anden gymnasieelev føler sig stresset ofte eller dagligt, mens over 70% af eleverne føler, at den stressede hverdag går ud over deres koncentration.

- 52,1% af eleverne mener at årsageren er for mange lektier og afleveringer, imens 39,1 % mener det er for lange skoledage. (Undersøgelse af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning).

3

hurtige til eksamenslæsning fra studievejleder Anne Krabbe: • Læg en realistisk plan for din eksamenslæsning • Skab en fornuftig døgnrytme – få søvn nok, del din arbejdsdag op i effektiv læsning og små pauser og husk at slappe af efter en koncentreret arbejdsdag med eksamenslæsning • Tænk positivt om din kommende eksamen – forestil dig, at det bliver en succes

13

14

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

Tre dage i SRO-land Af Christian Ballegaard

Stress. Sved. Pres. Skriveri. Overspringshandlinger.

Alt dette og mere til oplever samtlige elever under opgaveskrivning.

Passer denne stress-dagbog også til dig?

Følg med i en 2.G’ers hverdag under SRO-skrivning.

Dag 1

Klokken 9.00 Prøver at få nogle af de søvndrukne hjernetandhjul i omdrejninger, mens computeren brummende kaster sit kolde blå lys ud i rummet.

Klokken 9.02 Det rituelle Facebookbesøg ruller hen over skærmen.

Klokken 10.00 Maven fuld og hovedet tomt, opgaveskrivningen begynder.

Klokken 11.00 Nettet er gået, og jeg ligeså. En forfriskende forårstur til biblioteket, hvor arbejdet fortsætter.

Klokken 12.00 Hvis jeg nu læser den samme linje i lang nok tid så skal siderne nok fylde sig selv.

Klokken 13.00 Frokosten springes over, mens eftermiddagens effektivitet efterlyses.

Klokken 13.42 Sulten kommer luskende og stjæler min dyrebare koncentration. Det kan aldrig betale sig med overspringshandlinger, især ikke når det gælder frokost.

Klokken 15.00 Jeg trækker mig tilbage til vante omgivelser, og spiser hvad køleskabet gemmer.

Klokken 16.00 De sidste dråber af hjernens formåen bliver sat på arbejde, og lader et par sjaskede sætninger samle sig på tastaturet.

Klokken 16.59 Fyraften

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

Dag 2

Klokken 8.17 Ankommer på skolen til SRO-vejledning. Kunne godt have brugt en eller to horisontale timer mere.

Klokken 9.00 Prøver at finde min indre SRO-ro på skolen, hvilket lykkes, lige indtil bordfodboldbordenes buldren får mig til at vende snuden hjemad.

Klokken 11.00 Nu er der fart over feltet, ¼ færdig, det kalder for en velfortjent pause.

Klokken 13.00 I dag er der ikke plads til svinkeærinder, frokosten skal overholdes til punkt og prikke.

Klokken 15.00 Går en tur i forårssolen, inden jeg går fra forstanden.

Klokken 17.11 Vågner efter en dejlig lang morfar, og lader igen fingrene køre over tastaturet.

Klokken 18.00 Halvvejs med opgaven, og forlader selvsikkert det lange arbejde.

Afleveringsdagen

Klokken 10.00 Lider nederlag til fjernsynets uimodståelige tiltrækningskræft, og lader tiden glide væk under mine fødder.

Klokken 11.00 Har forskanset mig i stuen med blikket suget fast til computerskærmen.

Klokken 13.00 Holder en times frokostpause for at undgå at få firkantede øjne.

Klokken 14.00 Presset begynder så småt at invadere mine fintfølende skrivenerver.

Klokken 15.00 Kigger skiftevis fra ur, til opgave, ur, opgave….

Klokken 16.00 Sætning efter sætning går jeg i kødet på opgaven, mens tanken om de tomme sider løber mig koldt ned ad ryggen.

Klokken 17.00 Et hoved så kogt at det kunne serveres al dente på den lokale italienske.

Klokken 20.00 Krydser mine fingre, og sætter hjemmeautoriteterne til at rette de værste skavanker.

Klokken 21.00 De gamle rammer dynerne, mens stuens ensomme lampe oplyser mit anspændte ansigt.

Klokken 22.00 Sveddråberne pibler frem fra min pande, mens hovedet dunker og hænderne ryster.

Klokken 23.52 SÅDAN.....Lectio siger afleveret, og jeg siger godnat.

15

16

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

KARAKTERER ELLER KYS? – hvad kommer du til at huske?

Af Cecilie Bøcher Carlsen

Nu hvor eksaminerne nærmer sig, er det kun karakterer og gennemsnit der fylder vores hoveder. Men hvad kommer til at stå som dit tydeligste og stolteste minde når du kigger tilbage på din gymnasietid? 12-tallet til tyskeksamen eller til ravefesten hvor du endelig fik et kys af ham den allersødeste fra parallel klassen? Vi har spurgt Jer:

” DET VIGTIGSTE MINDE FRA MIN TID PÅ GHG ER HELT KLART MIN KLASSES STUDIETUR TIL TANZANIA!” ” DA JEG FIK MINE GODE VENINDER DA VI STARTEDE I 1.G, OG DA JEG SKIFTEDE LINJE OG BLEV “OPTAGET” MED DET SAMME”

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

17

” MANGE TING, DE DEJLIGE FESTER, GODE VENSKABER, BLÅBOGSTUR! DER ER UTALLIGE, MEN IKKE SÅ MEGET KARAKTERERNE... :)”

” DA JEG FOR FØRSTE GANG KLICKEDE MED MIN KLASSE OG FIK GODE VENNER” ” DET FAGLIGE UDBYTTE OG PROGRESSION.”

”MUSICALLEN I 3.G. JEG HAR VÆRET EN DEL AF MUSICALLEN ALLE TRE ÅR, HVOR JEG HAR GÅET PÅ GHG. I ÅR VAR JEG DOG SKUESPILLER FOR FØRSTE GANG OG DET VAR SÅ FEDT! MAN KOMMER TÆT PÅ FOLK FRA ANDRE KLASSER OG PÅ TVÆRS AF ÅRGANGE, HVILKET ER SUPER FEDT. DET AT VÆRE MED TIL AT SKABE NOGET HELT FRA BUNDEN SAMMEN MED ANDRE MENNESKER ER HELT FANTASTISK. OG DET HAR VÆRET FANTASTISK ALLE TRE ÅR, OM DET SÅ HAR VÆRET SOM STATIST, KOSTUME DESIGNER ELLER SKUESPILLER. DET ER HELT KLART DET BEDSTE MINDE FRA MIN GYMNASIETID INDTIL VIDERE”

”MIT BEDSTE MINDE PÅ GHG ER MIN FØRSTE SKOLEDAG I 1.G, HVOR JEG MØDER MIT FØRSTE RIGTIGE CRUSH, SOM SÅ OGSÅ VARER HELE 1.G. HAN GIK I 2.G PÅ DET TIDSPUNKT, OG VAR TOTUR FOR OS PUTTER, SÅ DET HELE VAR MEGET SPÆNDENDE. PÅ BELLEVUE ENDER VI SÅ MED AT KYSSE OG TAGE HJEM SAMMEN EFTER. ‘VI SES STADIG EN GANG I MELLEM.”

”MIT MINDE ER VEL RET KLICHE IFT. JERES SPØRGSMÅL. MIT VIGTIGSTE ØJEBLIK ER NEMLIG KYSSET TIL RAVEFESTEN SIDSTE ÅR MED MIT CRUSH. DET ENDTE MED AT VENDE OP OG NED PÅ MIN HVERDAG FOR NU ER VI KÆRESTER!”

18

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

STREET ChristiaN GIESE: FYSIK, KEMI T-shirt: Esprit Bukser: Lee Jeans Sko: Nike Briller: Anglo American Kasket: San Antonio Spurs

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

STYLE

LÆ ED RE IT RIO n

Jonas christensen: idræt, samfundsfag T-shirt: Weekday Trøje: Han Kjøbenhavn Bukser: Weekday Sko: Nike

19

20

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

SØD MUSIK PÅ B-NIVEAU Af Frida Marie Bertelsen

Eksamenstiden er ved at nærme sig for musik-B-eleverne på Gammel Hellerup Gymnasium. Der spilles og synges, redigeres og indspilles, og med de forbedrede faciliteter og lokaler i GHGs nye krea-bygning, har musikB-eleverne stor mulighed for at slå sig løs på instrumenterne og dermed opnå det bedst mulige eksamensprodukt.

Jacob Sommer & Mathias Rishøj

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

Astrid Sjö: Klaver

Indblik har talt med tre musik-B-elever fra GHG om det særlig ved faget – Mathias Rishøj 3.h, Jacob Sommer 3.u og Astrid Sjö 3.w. Alle tre elever har et unikt talent inden for musikken. De brænder for musik og finder glæde i musiktimerne på GHG. Ifølge de tre elever har de nye faciliteter forbedret undervisningen i stor stil. ”Faciliteterne er meget bedre end før. Lokalerne giver en bedre lyd samtidig med, at de er meget lydisoleret. Derudover er der et bredt udvalg af instrumenter, hvilket er super fedt”, siger Mathias Rishøj. Det er til stor glæde for de tre elever, at der endelig er plads til at udfolde sig musikalsk. Mellem de to store musiklokaler er der bygget ekstra små øvelokaler, der giver anledning til koncentration og fordybelse for musikeleverne.

Jacob Sommer: Guitar og keyboard

B en god mulighed. Eksempelvis er der én på vores hold, der gerne vil være lydtekniker. Undervisningen giver ham dermed et billede af, hvad det egentlig kræver af én at være lydtekniker”. Jacob Sommer påpeger, at niveauet på musik-B er højere end på musik-C. ”Der er mere teori og teorien er tungere, men det er noget teori, som man kan bruge til noget, hvis man ønsker det. Dem der har valgt musik-B interesserer sig generelt mere for musik, og det er virkelig motiverende” Så hvis du er til god musik, elsker pause fra bøgerne og er helt vild med Nicks accent, så anbefaler de tre elever fra GHG at hæve musik fra C- til B-niveau.

Musik-B er lige nu ved at indspille og kreere deres eksamensprojekt. ”Det er en lydproduktion, som er et nummer, vi alle sammen har skrevet og komponeret”, siger Astrid Sjö. ”Vi har lavet vores eget nummer. Vi indspiller dette nummer på et musikprogram på computeren. Det er vi alle sammen med til at redigere i” fortsætter Jacob Sommer. Eleverne giver udtryk for, at projekter som disse er med til at udvikle deres færdigheder inden for redigering og musikproduktion som helhed. Dog siger de samtidig, at på trods af deres store engagement i musiktimerne, er musikken ikke noget de vil studere eller leve af i fremtiden. Mathias Rishøj siger: ”Jeg synes, det er hyggeligt. Det er ikke nødvendigvis fordi man ønsker en videre karriere med musikken, men det er god erfaring.

Musik fungerer som et frirum, og det er dejligt at kunne lægge bøgerne fra sig”.

Indblik har spurgt eleverne hvorfor man skal hæve musik fra c-niveau til b-niveau. Til det svarer de i enighed ”Hvis man gerne vil lave noget med musik fremover, er musik-

21

Mathias Rishøj: Guitar og sanger

22

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

Endelig færdig – men hvad så nu?

Af Frida Marie Bertelsen

Studenterhuen venter enten lige om hjørnet, ellers om ét eller om to år.

Du er spændt på at være færdig med de tre hårde år og blive en fri fugl, der er klar til at sprede vingerne. Men hvad skal du så lave? Skal du starte direkte på universitet eller have et sabbatår? For at hjælpe dig lidt på vej har Indblik talt med gamle elever fra GHG om deres valg.

Rejse i sabbatåret Kari Okholm Just og Matilde Dons har valgt at rejse i sabbatåret. Sammen er de draget mod surfernes paradis Australien og Asiens varme lande Vietnam og Burma.

Hvorfor har I valgt at tage på en rejse i sabbatåret?

Efter at have siddet 13 år på en skolebænk, havde vi behov for at komme ud og opleve verden. Det er nærmest det eneste tidspunkt i ens liv, hvor man har mulighed for bare at tage af sted og efterlade alt derhjemme. Man lærer en masse om sig selv og om at stå på egne ben – og så får man en masse oplevelser. Vi tror, at det er en meget god idé lige at mærke efter, hvad man egentlig vil, i stedet for at tage en forhastet beslutning.

Hvordan fik I råd til at rejse?

Vi har begge arbejdet fuldtid i den første halvdel af vores sabbatår. Matilde arbejdede som piccoline på Herlev hospital og jeg (Kari) arbejdede som piccoline og receptionist i et advokatfirma. Og så var en stor del af vores julegaver tilskud til rejsen. Vores tur har indtil videre været en blanding af roadtrip, camping, storbyferie og en

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

23

- Vi havde et behov for at komme ud og opleve verden. masse udendørsaktiviteter i flotte omgivelser. Vi har stået for planlægningen af det hele selv. Vi er bare sprunget ud i det uden rigtig at have så meget andet på plads end flybilletterne. Resten finder vi ud af undervejs. Efter et stykke tid begyn-

der rejsen at føles som hverdag, hvor man bare laver hvad man lige føler for den dag - og det er virkelig fedt!

Hvad er jeres fremtidsplaner?

Vi vil begge gerne have to sabbatår i alt. I starten var vi lidt i tvivl, men vi har fundet ud af at vi gerne vil rejse endnu mere. Vi har planer om at flytte hjemmefra sammen her til sommer, og derefter vil vi i gang med at læse i 2017.

24

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

Arbejde i sabbatåret Adam Kretz har fravalgt den store rejse og har i stedet arbejdet og spillet musik i sit sabbatår. For ham har året været en god mulighed for at træffe den rigtige beslutning i forhold til videre studie.

Hvorfor har du valgt at have et sabbatår og hvad har det hjulpet dig med?

Mange elever ved ikke, hvad de vil efter gymnasiet, og de har brug for noget afslapning – og det var sådan, jeg også havde det. Jeg havde ikke lyst til at starte på et studie, før jeg følte mig helt klar.

Sabbatåret har klargjort mig til min videre færden i livet og har hjulpet mig til at finde frem til, hvad jeg

vil. Jeg er nu sikker på, at jeg skal studere statskundskab. Det studie starter jeg på til sommer. For mig har det været en fordel at blive hjemme.

På den vis har jeg haft meget tid til at planlægge mit liv efter sabbatåret.

Hvis jeg derimod havde valgt at tage ud og rejse, tror jeg, at de mange indtryk ville gøre det svært for mig træffe den rigtige beslutning for hvad jeg ville efterfølgende.

Nu hvor du har sabbatår, hvorfor har du så ikke valgt at rejse?

Jeg havde ikke taget en konkret beslutning for min tid efter gymnasiet. Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg ville. Jeg holdte en lang sommerferie og tog det som det kom. Det var ikke et behov for mig at komme afsted. I stedet har jeg brugt tiden på at spare penge sammen. Derudover arbejder

- Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg ville. jeg i Waterfront Shopping i en butik kaldet Tinderbox. Jeg havde ikke lyst til at sige op for at tage ud og rejse. I stedet for at tage ud og rejse har jeg brugt mellemtiden til at planlægge, hvad jeg ville. Derudover er en stor rejse dyr. Nu hvor jeg har fravalgt den store rejse, har jeg også et større økonomisk overskud til at flytte hjemmefra.

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

25

Hvad laver du udover at arbejde?

Jeg spiller trommer. Musikken som helhed betyder meget for mig og fylder meget i mit liv, og den er nok én af de største årsager til, at jeg er blevet hjemme. Jeg bruger enormt meget tid på musik. Jeg øver 2-3 gange om ugen. Derudover er jeg begyndt til violinundervisning og erhvervet mig en violin, hvilket jeg også har brugt penge på. På trods af at jeg har fravalgt den store rejse, har jeg alligevel haft plads til små weekendture til bl.a. Bruxelles, Berlin, London og Madrid. For mig passer det langt bedre, da jeg samtidig kan beholde mit fuldtidsjob og dyrke min musik.

Direkte på universitetet Ava Azar har valgt at starte direkte på universitet efter hun blev student i sommer. Lige nu læser hun til tandlæge på Panuminstituttet på Københavns Universitet.

Hvorfor har du valgt at tage direkte på universitet?

Jeg havde ikke et behov for at holde en pause efter skole. Derudover holder jeg af at “leve” som studerende, så jeg følte, at den direkte vej passede perfekt. Man starter et helt nyt kapitel i sit liv i nye omgivelser og med nye fællesskaber.

- Jeg havde ikke et behov for at holde en pause efter skole.

Overvejede du et sabbatår? Hvis ja, hvorfor gjorde tog du det så ikke?

Ja, jeg overvejede faktisk sabbatår meget kraftigt, da jeg rigtig gerne ville ud at rejse, være frivillig og opleve andre kulturer. Men jeg brød mig ærlig talt ikke om tanken om at skulle arbejde fuldtid i et halvt år for at spare op, og derefter bruge pengene det næste halve år. Det krævede overvejelse at blive sikker på mit valg, men jeg har egentlig hele tiden været sikker på valget om at tage direkte videre.

Føler du, at en lang pause er trængende efter tre års afleveringer på stribe, så tag et sabbatår og lav noget, du finder meningsfyldt. Hvis du gerne vil ud at rejse og opleve verden, så gør det. Eller hvis du egentlig slet ikke er skoletræt og synes, at universitetet lyder super spændende, så drop sabbatår og tag springet. Det bedste er bare at gøre det, man føler giver mest mening for sig selv.

Hvad er dine fremtidsplaner?

Jeg fokuserer ikke særlig meget på fremtiden lige nu, som da jeg gjorde på gymnasiet. Lige nu nyder jeg egentlig bare at studere på mit drømmestudie - men jeg planlægger da eksempelvis at rejse sammen med Tandlæger Uden Grænser og være frivillig og opleve andre kulturer.

Og hvis alt ellers går som det skal, kan jeg forhåbentlig kalde mig selv færdiguddannet tandlæge i 2020.

27

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

Hvilken sommer START HER Hvad er din yndlings sommerbeskæftigelse?

Nyde solen

Møde nye mennesker

Sommerdrikken?

Til yacht-fest

Iskold rosé Lunken DP (altså øllen)

Livsnyder i Cannes

Rozz

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

rferietype er du?

Sove længe

På en hostelsovesal

Ved just-eatudbringelser til Netflix-marathon

Tjekkisk nationalØL

Over et spil ølbowling

Interrail

Slackeren

26

– ET MAGASIN AF ELEVER FOR ELEVER

UDBLIK MAJ 2016

Dansk teenager i Bruxelles:

”JEG MÅTTE IKKE GÅ I BYEN”

31

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

INDBLIK HAR FÅET

UDBLIK I dette blad har INDBLIK fået UDBLIK. Vi er stolte af at vi på GHG kan kigge ud over skolens grund og ikke bare være opmærksomme på, hvad der sker på skolen, men også hvad der sker udenfor, som vedkommer os elever på en anden måde.

Bruxelles blev i slutningen af april ramt af terror – Indblik har talt med danske unge, der går i gymnasiet i Bruxelles, om hvordan en hverdag i et terrorramt område ser ud.

Efter gymnasietiden skal vi alle erstatte de hårde morgenmoduler med noget andet. Men hvad der skal ske efter huen er på? Vi har taget et udblik til tiden, hvor huen er lagt på hylden. Skal du læse videre? Rejse jorden rundt? Tjene en masse penge? – eller måske noget helt fjerde? En række 4.g’ere giver os et indblik i deres liv efter tiden på GHG.

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

30

HVERDAG I TERRORREDEN Af Josephine Varberg Clausen

Belgien har det sidste halve år stået til regnskab for talrige terrortrusler, forøget beredskab, mindsket turisme og reelle angreb. Selvom Bruxelles og København umiddelbart ikke er langt fra hinanden som storbyer, kan det være svært at relatere til at være omringet af det umiddelbare kaos, der finder sted i Europas hovedstad netop nu.

Maalbeek – Stationen, der var under angreb i Marts 2016.

29

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

Indblik har snakket med flere danske gymnasieelever fra Europaskolen i Uccle, en forstad til Bruxelles, ikke langt fra det berygtede Molenbeek.

Efter terrorangrebene har den i forvejen strikse skole strammet sikkerheden for eleverne endnu mere, og kun de ældste årgange må forlade skolens område, som er beskyttet af høje mure og 4-5 vagter ved alle indgange.

Lærere og voksne skal hele tiden bære deres skoleidentitetskort synligt og må absolut ikke komme ind på skolen, hvis ikke de har det, selvom vagterne kender dem.

Europaskolen har valgt at øge sikkerheden, fordi de som skole er et åbenlyst terrormål, da det er EU medarbejdernes børn, der typisk går der. Man kan dog spørge sig selv, om de seneste terrorangreb i Paris og Bruxelles ikke har været et bevis på, at man netop ikke altid kan regne med de oplagte mål, men derimod i princippet kan for-

Zaventem lufthavn – Lufthavnen, der blev bombet, og nu ikke kommer til at fungere optimalt igen før om flere måneder. 1,5% af Belgiens samlede økonomi stammer fra flytraffikken, og det kommer derfor til at have store koneskvenser for landet.

vente det, hver gang man vælger at tage metroen, gå til koncert eller bare leve livet. Burde man derfor også gøre lignende på Gammel Hellerup - bare for sikkerhedens skyld? Eller skal man leve videre uden frygt?

Vores allesammens rektor Jørgen Rasmussen har udtalt: “Gammel Hellerup har siden 2009 haft en kriseplan, som krævet af Undervisningsministeriet. Planen indeholder et kriseberedskab, der skal træde i kraft, hvis der sker en ulykke eller anden krise på skolen. Jeg skal dog understrege, at der forhåbentlig er minimal risiko for, at vi nogensinde får brug for at aktivere dette kriseberedskab.”

Her bliver Gammel Hellerups grundholdning omkring truslen om terror understreget ved at vi skal kunne gå i skolen upåvirket og ikke lade vores liv dirigere af hændelserne, mens vi stadig indirekte er beskyttede.

2 hurtige til 2 udlandsdanskere Amanda Sejersen 2g Har bylivet ændret sig?

Ja, de første to måneder af det øgede beredskab ville mine forældre ikke have, jeg tog i byen. De ville hellere

have vi blev hjemme hos hinanden. Når man nu er inde i byen, går der flere militærfolk og politi rundt på gaden, når man laver almindelige hverdagsting.

Er der ting, du ikke tør længere, som du plejede at turde?

Efter angrebet tænker jeg mig om en ekstra gang før jeg skal ind i byen, og søger ikke steder, hvor der er flest folk.

Jeg synes ikke, vi skal lade os påvirke eller lade det ændre vores liv og hverdag, men det gør det - uheldigvis - alligevel lidt.

MOLENBEEK – EN RADIKALISERET BYDEL I BRUXELLES, DER OFTE KNYTTES TIL TERRORORGANISIATION IS SÆRLIGT EFTER DE VOLDSOMME TERRORANGREB I PARIS. BYDELEN ER DYBT TYNGET AF ET HØJT NIVEAU AF FATTIGDOM, NARKOTIKA OG GADEKRIMINALITET.

GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

28

“MAN SKAL HUSKE AT DET STADIG ER 400 GANGE SÅ SANDSYNLIGT, AT MAN I EUROPA DØR I EN BILULYKKE END I ET TERRORANGREB - OG JEG SÆTTER MIG STADIG MED GLÆDE IND I EN BIL.” Nikolaj TranholmMikkelsen 3g Har din hverdag ændret sig det sidste halve år?

For det meste har hverdagen ikke ændret sig så meget, dog kan man helt sikkert mærke at ens attitude i forhold til at tage til steder med en høj koncentration af mennesker er marginalt ændret. Det, at se soldater foran shopping centre, i byen og i metrostationer er lidt chokerende, men det

hjælper en til at føle sig mere sikker. Når terror-niveauet har været højest, har der været meget få mennesker inde i byen, hvilket har tvunget værtshuse, natklubber og restauranter til midlertidigt at lukke, som derfor har mistet en masse penge.

Er der ting, du ikke tør længere, som du plejede at turde?

Man skal huske at det stadig er 400 gange så sandsynligt, at man i Europa dør i en bilulykke end i et terrorangreb og jeg sætter mig stadig med glæde ind i en bil. På trods af det, er det dog sandt at tanken om, at noget som et terrorangreb kunne ske, er mere til stede i baghovedet, når man er et sted med mange mennesker.

Uccle – ‘Hellerup’ området i Bruxelles.

Her ligger Europaskolen, hvor størstedelenen af danskere, der bor i Bruxelles går.