__MAIN_TEXT__

Page 1

205 mm

30 mm

SYGEPLEJEPROCEDURER OG -TEKNIKKER

Pudiaero rehent re quias et enis et iumque nobitio sapit, sa id maio vidi simendaeped quaero voles veniste nitati andipsum harumet ommo molorio erios alis que quae rerum vidunt lam aditaque eossunt la iur? Uptatur sinctem porehen diorio ex eum utasita susandio. Um etus acestiu santin nonseris as excerum et ullit pe doluptur?Epti dolo quatempore dolut hilique sanda consequo vent volupta plit fugiam re nonem quatus. Im dolo vid el et eos as vit, sero volupta int mincto te nonecte sectemp oressinctum arum vid que pe conesequi aspicim agnatem eum et iur audit, ut ressunt et hic to corepeliti acernam quam volores aut as et is es porum quidebit vercium et faccus et autempo recturia verion

MENNESKEKROPPEN

KAREN MARGRETHE MAGLEKÆR & PIA LYSDAL VEJE (RED.)

core voloresedi dolorib eraepro ipsandel expernam qui verferf ersperfero molutatur re, ut voluptas soluptatem que voloreperio dolendi tatiorem es ex eratem eost liquis asperum aut optae porepra conse vellia nestescia voluptati sae pe nonsenis natempore, voloreprat dem voluptatenis rero vendit ut et laceatiberum el intis aut lautenderum serum hiliqui aspiend untibus, none mi, et vent molor aut quiaerchit omnis coreic tes ratemqu asitiosa vendio blam int.

K A R E N M A RG R E TH E M AG L E KÆ R & P I A LYS DA L V E J E

( R E D. )

Sygeplejeprocedurer og -teknikker

205 mm

Um dolent officto comnit volupta pratusapel et est, sitat voluptatiunt velignis dolut quaerfe rferunti omnihiciis mo int, optur aribea sinum eribus aut harchicid quia peruntorio. Ut endae con re esequiam non eos di dollaborent, nihillorit vernam quae. Ullabor apidisquatem quias et rescien ihillaut fugit fugiameture et utatesequo od quidebis eariori bustionest, si ratur ra que labor magnissus es ut quametur? Dessi alignis resti ommodit prae vent doleni volo ium nobitat ionseri ssimporem la quasin et estrum quatur adit quianis modiam vel es sus non el inctest pratesc illupidis adipsus ratinimet es magnihil molupti buscips anducim aximus, ommoditi nimilla est in pedio. Itae vit dolupta venient otatusam, ut rerumquos estia qui resti cum quaspiditam, quiatur, ut in nonet int aut ma abores et harum facepudandis quaessit, quatibea sunt fuga. Itaspiciet, aliae. Optae sintiusam lacera simet autempe rionse es dolupta

205 mm

MENNES K EK ROPPE N

3 . U D G AV E TIDLIGERE SYGEPLEJEBOGEN 5

gad.dk

9 788712 054061

GAD S

F O R L AG


Indhold Forfatterpræsentation Forord

10

Indledning

12

8

 1 Organisering og aktører  15 Af Pia Lysdal Veje

 2 Planlægning 23 Af Pia Lysdal Veje

 3 Håndhygiejne 31 Af Pia Lysdal Veje

 4 Sengeredning 43 Af Dorte Buxbom Villadsen

 5 Personlig hygiejne – kropsvask  51 Af Pia Lysdal Veje

 6 Nedre toilette  63 Af Pia Lysdal Veje

 7 Specielle procedurer i forbindelse med personlig hygiejne  71 Af Pia Lysdal Veje

 8 Mund- og tandpleje  83 Af Dorte Buxbom Villadsen

 9 Respiration 93 Af Karen Margrethe Maglekær

10 Puls 107 Af Karen Margrethe Maglekær

11 Blodtryk 115 Af Karen Margrethe Maglekær


12 Temperatur 125 Af Karen Margrethe Maglekær

13 Vandladning 135 Af Gundula Bergstrøm

14 Udskillelse af fæces  149 Af Gundula Bergstrøm

15 Sondeernæring 161 Af Dorte Buxbom Villadsen

16 Væske og ernæring  171 Af Dorte Buxbom Villadsen

17 Injektionsgivning 177 Af Gundula Bergstrøm

18 Anlæggelse af perifert ­venekateter og subkutan kanyle  191 Af Karen Margrethe Maglekær

19 Præ-, per- og postoperativ sygepleje  201 Af Karen Margrethe Maglekær

20 Forbindingsskift 225 Af Gundula Bergstrøm

21 Hørelse 233 Af Gundula Bergstrøm

22 Syn 239 Af Gundula Bergstrøm

23 Medicingivning 245 Af Karen Margrethe Maglekær

24 Lejring 263 Af Dorte Buxbom Villadsen

Register  272


8

Forfatterpræsentation Karen Margrethe Maglekær er ud­dan­net anæstesisygeplejerske og cand. cur. Hun har lang national og international erfaring inden for klinisk sygepleje, og er tidligere lektor på sygeplejerskeuddannelsen i Region Sjælland. Hun har undervist i såvel grund- som efteruddannelse samt deltaget i flere forsknings- og udviklingsarbejder. Karen Margrethe har bl.a. undervist i sygepleje kombineret med naturvidenskabelige fag og har medvirket i udvikling og gennemførelse af simulationsundervisning. Hun har været medforfatter på flere sygeplejefaglige bøger. Karen Margrethe er optaget af patient-pårørende-perspektivet og deltager aktuelt i en arbejdsgruppe vedr. planlægningen af Fælles Akut Modtagelse på Nyt OUH (Odense). Pia Lysdal Veje er uddannet sygeplejerske, cand.cur og ph.d.-studerende. Hun er lektor ved University College Syddanmark, Sygeplejerskeuddannel­sen Aabenraa. Hun er underviser og vejleder samt har haft egne forskningsprojekter og innovationsprojekter. Pia har udviklet valgfag i infek­tionshygiejne og har været med til at belyse undervisningen i infektions­hygiejne på alle sygeplejeinstitutionerne i samarbejde med SSI. Hun har medvirket i udviklingen af instruk­tionsvideoer af kliniske færdigheder og er bedømmer ved Center for Kliniske Retningslinjer. Pia har skre­vet kandidatspeciale om nedre toilette og forsker i personlig pleje med fokus på sengebad og nedre toilette. Gundula Bergstrøm er uddannet lærer, sygeplejerske og master i sundhedspædagogik. Hun er ansat som lektor, kvalitets- og semesterkoordinator ved Professionshøjskolen Absalon, Sygeplejerskeuddannelsen i Næstved. Bergstrøm har arbejdet inden for det kirurgiske og medicinske speciale samt intensiv sygepleje og har et tæt samarbejde med kliniske specialister. Hun har mange års erfaring med undervisning og vejledning på grunduddannelsen. Bergstrøms særlige interesseområder er patientologi, sygeplejeteori og udvikling af sygeplejepraksis både nationalt og internationalt. Hun har medvirket i udvikling af kompetencekort, som er et klinisk lærings- og refleksionsredskab i Region Sjælland og er medforfatter af forskellige kapitler i Sygeplejebogen 2.


FORFATTERPRÆSENTATION

Dorte Buxbom Villadsen er sygeplejerske, cand.cur. og master i ikt og læring. Hun har klinisk erfaring fra psykiatrien og har således arbejdet med patienter med psykiske lidelser og de problemstillinger, der kan knytte sig hertil. Hun har sammen med en kollega, Marie Toftdahl Sørensen, udviklet et dialogredskab om mundhygiejne. Dialogredskabet er beregnet til at facilitere dialogen om mundhygiejne mellem voksne med skizofreni og deres sundhedsprofessionelle kontaktpersoner. Hun er ansat som lektor på sygeplejerskeuddannelsen, UC SYD, Campus Esbjerg, hvor hun bl.a. underviser i sygepleje og forsker inden for området mundhygiejne hos voksne med alvorlige sindslidelser.

9


10

Forord Sygeplejeprocedurer og -teknikker foreligger her i en revideret og opdateret 3. udgave. Den tidligere udgave er også kendt som Sygeplejebogen 5. Bogen er primært en lærebog for sygeplejestuderende samt for andre faggrupper, der udfører sygepleje. Bogen kan desuden bruges som opslagsværk for uddannede sygeplejersker. Sygeplejeprocedurer og -teknikker skal ses som et handlingsanvisende supplement til Sygeplejebogen 1-3, hvori den teoretiske baggrund for den sygepleje, der udføres i forhold til patienternes behov, er beskrevet. Sygeplejeprocedurer og -teknikker er en del af Gads Forlags sundheds- og naturvidenskabelige serie, Menneskekroppen, og som supplerende og uddybende litteratur kan anbefales Sygeplejebogen 1, 2 og 3 samt Sygdomslære, Anatomi og fysiologi samt Mikrobiologi for sundhedsprofessionelle – alle fra Gads Forlag. Denne bog udgør således sammen med Sygeplejebogen 1, 2 og 3 de teoretiske forudsætninger, der er nødvendige for at kunne beherske den konkrete prak­tiske del af sygeplejefaget. Derved sættes den studerende i stand til at kunne udøve en professionel, teknisk og omsorgsfuld sygepleje. Det varierer meget, hvordan den enkelte studerende har mulighed for at øve og forberede sig på udførelse af sygeplejeprocedurer og -teknikker, inden hun møder patienten. Det er hensigten med denne bog, at den studerende kan orientere sig, repetere, øve og forberede sig, inden hun første gang skal udføre disse procedurer hos patienter på sygehuse, i hjemmeplejen eller andre sektorer, hvor der udføres sygepleje. Sygeplejeprocedurer og -teknikker indeholder kapitler, der beskriver udvalgte procedurer og teknikker med vægt på den generelle kliniske sygepleje. De første to kapitler, der beskriver generelle aspekter, retningslinjer og planlægning, udgør værkets referenceramme og har betydning for alle de beskrevne procedurer. I denne nye udgave er teksten revideret efter de gældende kliniske retningslinjer, ligesom samtlige referencer er opdateret. Rækkefølgen på kapitlerne er justeret, og der er tilføjet et nyt kapitel om procedurer i forbindelse med præ-, per- og postoperativ sygepleje. I bogens kapitler er der, så vidt det har været muligt, refereret til gældende og tilgængelig evidens. Derudover har kapitlerne faktabokse og er rigt illustreret. Der er desuden udarbejdet studiespørgsmål, som både findes i herværende bog og online på www.menneskekroppen.dk I bogen er der indsat Gad Ekstra-logoer, som giver adgang til relevante videoklip, der kan afspilles direkte på tablets eller smartphones. Det er tilstræbt at gøre videoklippene så korte som muligt, så den studerende hurtigt kan se selve den tekniske procedure – også under klinisk uddannelse. Det medfører, at den håndhygiejne, der skal udføres før, under og efter enhver


FORORD

procedure ikke vises, ligesom den nødvendige kommunikation med og information af patienten i stor udstrækning er udeladt. Sygeplejeprocedurer og -teknikker er skrevet af fire danske forfattere, der har indgående kendskab til de generelle sygeplejeprocedurer og -teknikker, som en sygeplejerske må beherske, i forhold til virksomhedsområdet, ved uddannelsens afslutning. God fornøjelse med bogen. Vi håber, at den vil bidrage til, at sygeplejersker kan udføre grundlæggende færdigheder kompetent og evidensbaseret. København, marts 2019 Karen Margrethe Maglekær og Pia Lysdal Veje

11


12

Indledning Af Karen Margrethe Maglekær og Pia Lysdal Veje De enkelte procedurer er primært beskrevet ud fra tilgængelig evidensbaseret litteratur og de retningslinjer, der er offentligt tilgængelige på sygehusenes intranet og hjemmesider. Hvis der er fundet kliniske retningslinjer for den enkelte procedure eller retningslinjer, der beskriver relaterede områder, har disse dannet baggrund for beskrivelsen af proceduren, herunder udstyr, fremgangsmåde, oprydning og dokumentation. Der henvises bredt til litteratur, der har været relevant i forhold til emnet, men der er en del elementer af procedurer og teknikker, som kun er fundet sparsomt beskrevet i både national og international litteratur. Hvor det ikke har været muligt at finde evidensbaseret litteratur eller anden litteratur i forhold til procedurerne, er beskrivelserne og begrundelserne forankret i erfaringer og ekspertviden. Sygeplejeprocedurer og -teknikker kan udføres meget forskelligt. Udførelsen vil altid være præget af den enkeltes erfaringer, kompetencer og viden samt af patientens individuelle tilstand og diagnose. Der skal øvelse over tid, kombineret med refleksion, til for at bevæge sig fra novice til ekspert i udførelse af praktiske færdigheder i den kliniske sygepleje (Brykczynski 2002). I praksis vil den studerende opleve, at den samme procedure kan udføres på flere måder. Dette kan for mange opleves som frustrerende og gøre det svært at vurdere, hvad der er den rigtige måde at udføre proceduren på. Det vil altid være et fagligt skøn i forhold til den enkelte patient i den konkrete situation der afgør, i hvilken rækkefølge og hvordan man vælger at gennemføre en procedure. Der er dog nogle generelle principper, der skal følges ved alle procedurer, fx udførelse af håndhygiejne. Nogle procedurer kan tilpasses den enkelte patient, situationen og sygeplejerskens kompetencer, mens andre skal udføres på en bestemt måde. Sygeplejeprocedurer og -teknikker defineres i de situationer ud fra den kontekst, man befinder sig i. Det er generelt kun det typiske og forudsigelige ved procedurer, der kan øves. Hvor mange vaskeklude, der skal bruges til et sengebad, samt hvordan og i hvilken rækkefølge patienten ønsker at blive vasket, kan variere, og der kan tages stort hensyn til patientens ønsker, uden at det har betydning for fx hygiejne og sikkerhed. Her er proceduren præget af, hvad der er muligt og hensigtsmæssigt i den konkrete situation, og disse valg vil normalt ikke være livstruende. Andre procedurer skal som nævnt gøres på en helt bestemt måde eller på et bestemt tidspunkt, og der kan ikke vælges alternative fremgangsmåder, da afvigelser kan være livstruende for patienten. At få udført nedre toilette før vask i ansigtet vil fx sjældent være livstruende, men hvis duodenalsonden ligger i trachea (luftrøret) i stedet


INDLEDNING

for øsofagus (spiserøret), vil sondemad i lungerne blive livstruende. Kreativitet i forhold til påtagning af sterile handsker er heller ikke ønskeligt. Alle bogens kapitler er ens opbygget med det formål, at bogen skal være nem at bruge som opslagsbog. Hvert kapitel indledes med en kort beskrivelse af formål og baggrund for proceduren samt belæg for fremgangsmåde eller teknik. En mere uddybende beskrivelse af baggrunden til en del af procedurerne er beskrevet i Sygeplejebøgerne 1 og 2 og 3 (Hjortsø og Malling 2017). Den enkelte procedure er derefter beskrevet under følgende overskrifter: • • • • • •

Udstyr Fremgangsmåde Oprydning Dokumentation Studiespørgsmål Referencer.

Den første del af bogen handler om de mere generelle procedurer, der er brug for at kunne udføre i både primær og sekundær sektor samt andre steder, hvor der udføres sygepleje. Den sidste del handler om de mere specielle procedurer, der ofte er specialiserede opgaver, som ikke kan udføres alle steder, og derfor kræver speciel oplæring. De indledende kapitler kan med fordel læses før de efterfølgende. Håndhygiejne er nævnt alle de steder, hvor det bør udføres. Den, der udfører proceduren, må i hvert tilfælde vurdere, om det er nødvendigt både at udføre håndvask og hånddesinfektion som beskrevet i kapitlet om håndhygiejne. Den generelle dokumentation er nævnt under hver enkelt procedure som Oprydning og dokumentation, og de områder, der bør dokumenteres, er beskrevet i afsnittet om planlægning. Hvis der er noget helt specielt, der bør dokumenteres under den enkelte procedure, er dette nævnt. Sygeplejeprocedurer og -teknikker er primært beskrevet i forhold til voksne patienter. Der kan være særlige forhold, metoder og teknikker, der er gældende ved børn under 18 år, hvilket ikke er medtaget i denne bog.

Referencer Brykczynski KA 2002. From Novice to Expert: Exellence and Power in ­Clinical Nursing Practice I: Marriner AT, Alligood MR (eds.) Nursing Theorists and their Work. 5th ed. St. Louis: Mosby, s. 165-79. Hjortsø M, Malling C 2017. Sygeplejebøgerne 1, 2 og 3. København: Gads Forlag.

13


1

Organisering og aktører Af Pia Lysdal Veje


16

SYGEPLEJEPROCEDURER OG -TEKNIKKER

Der er mange aktører, regler og retningslinjer, der har indflydelse på den konkrete udførelse af en procedure hos patienterne. Det er de vejledninger, instrukser og procedurer, der gælder for det enkelte arbejdssted, der skal følges. Denne bog tilstræber at beskrive de enkelte procedurer på et mere generelt niveau ud fra litteratur, anbefalinger, lovgivning, standarder og gældende retningslinjer på områderne. Bogen kan derfor ses som et didaktisk supplement til overordnet vejledning, instrukser m.v. Procedure En procedure er en patientrelateret arbejdsgang og -proces i forbindelse med undersøgelse, behandling og pleje (Sundhedsstyrelsen 2000).

Der er henvist til gældende retningslinjer, anbefalinger og vejledninger fra Statens Seruminstitut (www.ssi.dk), Sundhedsstyrelsen(www.sst.dk), Center for Kliniske Retningslinjer (www.cfkr.dk) og hvor det ellers har været muligt at finde belæg i litteraturen for de enkelte procedurer, er der henvist hertil. Evidensniveauet varierer derfor fra randomiserede undersøgelser til klinisk ekspertise og ekspertudtalelser velvidende, at de to sidstnævnte befinder sig i bunden af evidenshierarkiet (Center for Kliniske Retningslinjer 2014).

Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) Infektionshygiejnen, der er en væsentlig del af de fleste procedurer, har et netværk af love, regler, vejledninger og anvisninger, som tilsammen regulerer området. Alle patienter bør betragtes som potentielt smittefarlige, og derfor er fokus i de infektionshygiejniske procedurerelaterede retningslinjer rettet mod de procedurer, hvor der er risiko for smitte og ikke selve mikroorganismen. Disse retningslinjer forebygger således smitte mellem patient og personale (Central Enhed for Infektionshygiejne 2017a; Holt 2017). Procedurerelaterede infektionshygiejniske retningslinjer findes på www. ssi.dk under Generelle infektionshygiejniske retningslinjer, Supplerende infek­ tionshygiejniske retningslinjer og Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) (Central Enhed for Infektionshygiejne 2016; 2017c; 2018b).


1 ORGANISERING OG AKTØRER

Center for Kliniske Retningslinjer (CFKR) Center for Kliniske Retningslinjer har ansvar for at formidle og godkende kliniske retningslinjer og forskningsresultater. En klinisk retningslinje beskriver, hvorfor og hvordan en given procedure bør udføres. Kliniske retningslinjer udarbejdes på baggrund af evidens, der findes gennem systematiske litteratursøgninger. Retningslinjerne revideres løbende. Klinisk retningslinje En klinisk retningslinje kan defineres som systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutninger om passende og korrekt ydelse (Krøll 2013).

De kliniske retningslinjer har som formål at samle og formidle den videnskabelige litteratur, der findes om et givent emne. Forskningen gøres tilgængelig for fagpersoner i klinisk praksis, dvs., at forskningsresultaterne “oversættes” til konkrete anbefalinger for en given procedure i praksis. Formålet er, at patienten får tilbudt en sundhedsydelse, der er baseret på den bedst tilgængelige viden (Pedersen 2013). Kliniske retningslinjer er ikke en “kogebog” med opskrifter på, hvordan man udfører en konkret procedure. Anbefalingerne skal støtte fagpersoner i deres daglige beslutninger i plejen af patienten. En klinisk retningslinje skal derfor omsættes til instrukser, der tilpasses lokale forhold og den konkrete patient (Krøll 2013). Nogle kliniske retningslinjer har tilføjet instrukser/vejledninger i deres bilag (Skiveren og Bermark 2014). Samtlige godkendte kliniske retningslinjer fra Center for Klinisk Retningslinjer (CFKR), infektionshygiejniske retningslinjer (NIR) fra Statens Serum Institut (SSI) (Central Enhed for Infektionshygiejne 2018b) og natio­nale kliniske retningslinjer (NKR) fra Sundhedsstyrelsen (SST) (Sundhedstyrelsen 2018a) kan fra 2017 findes samlet på www.cfkr.dk.

Primær sektor Sygeplejeprocedurer og -teknikker udføres også i primær sektor eller det nære sundhedsvæsen, som det også bliver betegnet. Det er dog meget forskelligt, hvordan kommunerne har organiseret og standardiseret sygeplejen. Sygehusenes retningslinjer, der er offentligt tilgængelige, bruges nogle gange som grundlag for en del af plejen. Men der kan være forhold i primær

17


18

SYGEPLEJEPROCEDURER OG -TEKNIKKER

sektor, der gør det nødvendigt at tilpasse de enkelte procedurer og udarbejde lokale instrukser. For nogle procedurer findes der nationale vejledninger, der også omfatter plejen i primærsektor, eller vejledninger, der er udarbejdet specifikt til denne sektor (Sundhedsstyrelsen 2011a; 2011b; Central Enhed for Infek­ tionshygiejne 2015; 2016; 2017b; 2017c; 2018a; 2018b). I primær sektor har der ikke været samme tradition som i sekundær sektor for organisering af infektionshygiejnen. Hygiejniske arbejdsrutiner er dog ligeså nødvendige her i forhold til at afbryde smitteveje og sikre kvaliteten i plejen. Det er kommunernes ansvar, at de infektionshygiejniske retningslinjer følges i primær sektor. Retningslinjer for primær sektor findes på www.ssi.dk under e-læringsprogrammet Værd at vide om hygiejne i primær sektor (Central Enhed for Infektionshygiejne 2017b). Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om hygiejne har yderligere sat fokus på dette område, og nogle kommuner vælger at indgå sundhedsaftaler med regionens hygiejneorganisation og fx ansætte hygiejnesygeplejersker (Sundhedsstyrelsen 2018b; Central Enhed for Infektionshygiejne 2017b).

Retningslinjer Den Danske Kvalitets Model (DDKM) er et nationalt, tværgående kvalitetsudviklingssystem for det danske sundhedsvæsen, hvor de centrale aktører er Sundhedsstyrelsen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Danske Regioner. Som en del af dette kvalitetsudviklingssystem skal der udarbejdes retningsgivende dokumenter, der beskriver, hvordan de enkelte kvalitetsmål nås. Retningslinjernes detaljeringsgrad kan variere. Ledelsen har ansvaret for kvalitetsniveauet og udarbejder retningslinjer, der imødekommer dette fx på hygiejneområdet (IKAS 2014). Akkreditering af de offentlige sygehuse udfases i DDKM efter 2015 (IKAS 2016), men den enkelte sygehusledelse har ansvaret for sygehusets kvalitetsniveau og udarbejder en hygiejnepolitik og etablerer en hygiejneorganisation (Central Enhed for Infektionshygiejne 2017a), der bl.a. beskriver hygiejniske retningslinjer for sygehuset. Institutledelsen har ansvaret Det er hermed til enhver tid ledelsen af institutionen, der er ansvarlig for at fastlægge kvaliteten af det forebyggende infektionshygiejniske arbejde ud fra de gældende love, regler, vejledninger og anvisninger, at formulere denne kvalitet i lokale retningslinjer og at implementere og evaluere dette (Central Enhed for Infektionshygiejne 2017d).


1 ORGANISERING OG AKTØRER

En retningslinje er en anvisning på, hvordan man skal handle i praksis, og er ikke nødvendigvis altid udarbejdet på baggrund af evidens (Krøll 2013). Der kan dog være specifikke krav om en klinisk retningslinje inden for de hyppigst forekommende patientgrupper både i forhold til pleje, behandling og rehabilitering (Horsbøl 2009). Retningslinjerne afspejler gældende nationale retningslinjer, lovgivning og standarder. Retningslinje En retningslinje er en systematisk udarbejdet anvisning, der skal anvendes af ledere og medarbejdere, når de skal træffe beslutning om den rette fremgangsmåde (IKAS 2014).

Det kan være meget forskelligt, hvor mange og hvilke procedurer de enkelte kommuner og sygehuse har beskrevet ud over anbefalingerne i DDKM. Sygehusenes retningslinjer er de fleste steder offentligt tilgængelige på sygehusets og regionens hjemmesider. Retningslinjerne revideres løbende. Der er i denne bog refereret til de retningslinjer, der har været offentligt tilgængelige på det tidspunkt, hvor bogen er udarbejdet.

Instruks Begreberne procedurer og teknikker bruges om de sygeplejefaglige kliniske handlinger, der udføres i relation til plejen af patienter. Procedure og instruks anvendes ofte synonymt. Instrukser er en mere konkret uddybende beskrivelser af en arbejdsproces, der er relateret til enten en klinisk retningslinje eller en retningslinje, og de kan omfatte alle fremgangsmåder i en organisation. Der kan være flere instrukser knyttet til samme retningslinje (Krøll 2013). Instruks En instruks er en konkret anvisning på, hvorledes personalet skal udføre specifikke opgaver (IKAS 2012).

De enkelte afdelinger udarbejder entydige og relevante instrukser for både patientrelaterede kompetence og -ansvarsforhold samt for relevante kliniske procedurer. Instrukser er derfor afdelingens forskrifter for sundhedspersoner ansat i afdelingen om, hvordan de skal forholde sig under de givne omstændigheder. Instrukser skal forefindes i skriftlig form og skal opfylde de angivne krav til udformning. Det er afdelingens ansvar, at de for afde-

19


20

SYGEPLEJEPROCEDURER OG -TEKNIKKER

lingen nødvendige instrukser findes og løbende ajourføres (Sundheds- og Ældreministeriet 2000; Krøll 2013).

Referencer Center for Kliniske Retningslinjer 2014. Konsensusmetoder – sammenfatning af formelle konsensusmetoder. Aalborg: Center for Kliniske Retningslinjer. www.cfkr.dk Central Enhed for Infektionshygiejne 2015. For rengøring i hospitals – og primærsektoren, herunder dagtilbud og skoler. Lokaliseret den 08.02.18 på https://hygiejne.ssi.dk/-/media/arkiv/subsites/infektionshygiejne/ret­ningslinjer/nir/nir-rengoering.pdf?la=da Central Enhed for Infektionshygiejne 2016. Om supplerende forholdsregler ved infektioner og bærertilstand i sundhedsektoren. Lokaliseret 08.02.19 på https://hygiejne.ssi.dk/-/media/arkiv/subsites/infektionshygiejne/retningslinjer/nir/nir-supplerende.pdf?la=da Central Enhed for Infektionshygiejne 2017a. Organisering. København: Statens Serum Institut. www.hygiejne.ssi.dk Central Enhed for Infektionshygiejne 2017b. Primærsektoren. København: Statens Serum Institut. www.hygiejne.ssi.dk Central Enhed for Infektionshygiejne 2017c. Om generelle forholdsregler i sundhedssektoren. Lokaliseret 08.02.19 på https://hygiejne.ssi.dk/-/media/arkiv/subsites/infektionshygiejne/retningslinjer/nir/nir-generelle. pdf?la=da Central Enhed for Infektionshygiejne 2017d. Retningslinjer. Lokaliseret 08.02.19. på https://hygiejne.ssi.dk/retningslinjer Central Enhed for Infektionshygiejne 2018a. For desinfektion i sundhedssektoren. Lokaliseret den 08.02.19. på https://hygiejne.ssi.dk/-/media/ arkiv/subsites/infektionshygiejne/retningslinjer/nir/nir-desinfektion. pdf?la=da Central Enhed for Infektionshygiejne 2018b. Nationale Infektionshygiejniske retningslinjer (NIR). Lokaliseret den 01.12.2018 på https://hygiejne. ssi.dk/retningslinjer/nir Central Enhed for Infektionshygiejne 2018c. Nationale Infektionshygiejniske retningslinjer (NIR) - om håndhygiejne, 2. udgave 2018. Lokaliseret 08.02.19 på https://hygiejne.ssi.dk/-/media/arkiv/subsites/infektionshygiejne/retningslinjer/nir/nir-haandhygiejne.pdf?la=da s Horsbøl TA 2009. Den Danske kvalitetsmodel og Kliniske retningslinjer – hvordan hænger det sammen. Nyhedsbrev 2(3). Aalborg: Center for Kliniske Retningslinjer. www.cfkr.dk IKAS, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 2014. Den Danske Kvalitetsmodel for det kommunale område. Standardpakke for sygepleje. 2. version, 1. udgave.


1 ORGANISERING OG AKTØRER

IKAS, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 2016. den Danske Kvalitets model. Lokaliseret den 08.02.19 på https://www.ikas. dk/den-danske-kvalitetsmodel/ Krøll V 2013. Centrale begreber i arbejdet med kliniske retningslinjer. I: Krøll V (red.). Kliniske retningslinjer – hvordan og hvorfor. København: Munksgaard. Pedersen PU 2013. Hvorfor arbejde med kliniske retningslinjer. I: Krøll V (red.). Kliniske retningslinjer – hvordan og hvorfor. København: Munksgaard. Skiveren J, Bermark S 2014. Klinisk retningslinje for rensning af akutte og kroniske sår: Sæbe, skyllevæske og skylletryk. Bilag 4, s. 37-39. Aalborg: Center for Kliniske Retningslinjer. www.cfkr.dk Sundheds- og Ældreminsteriet 2000. Vejledning om udfærdigelse af instrukser (Til Landets sygehuse mv.). VEJ nr. 9001 af 20/11/2000. Sundheds- og Ældreminsteriet 2011. Vejledning om arbejdsdragt indenfor sundheds- og plejesektor. VEJ nr. 9204 af 07/06/2011. Sundhedsstyrelsen 2011. Korrekt håndtering af medicin. Et værktøj for plejehjem, hjemmepleje og bosteder – ansvar, sikkerhed og opgaver. København: Styrelsen for Patientsikkerhed. www.stps.dk Sundhedstyrelsen 2018a. Nationale kliniske retningslinjer – udgivelser. www.sst.dk Sundhedsstyrelsen 2018b. Forebyggelsespakke Hygiejne. www.sst.dk

21


2

PlanlĂŚgning Af Pia Lysdal Veje


24

SYGEPLEJEPROCEDURER OG -TEKNIKKER

At beherske praktiske færdigheder er afgørende for at kunne udøve professionel og omsorgsfuld sygepleje. Det er essentielt at kunne udføre den praktiske og kropsligt orienterede pleje, som patienterne har behov for. Praktiske færdigheder er en kompleks opgave, hvor man skal beherske de motoriske aspekter knyttet til selve udførelsen, imens der tales med patienten og samtidig inddrages teoretisk viden bl.a. om etik, hygiejne, ergonomi osv. (Sommer et al. 2011; Nielsen et al. 2007). Professionel kompetence viser sig ved evnen til at integrere fagkompetence, metodekompetence og social kompetence i udførelsen af praktiske færdigheder. Fagkompetencen er baseret på teoretisk forståelse, faglig forståelse og faktuel kundskab. Metodekompetence er evne og dygtighed til at udføre handlingen samt at være målrettet og systematisk. Social kompetence handler om relationen, som bl.a. kræver kommunikative evner, situationsforståelse, etisk viden, fagligt skøn og omsorg (Pettersen 1997). Aristoteles’ tredeling af viden Episteme – teoretisk kundskab – at vide hvad og hvorfor Techne – procedurekundskab – at vide hvordan Phronesis – moralsk kundskab – at kunne skønne (Petterson 1997).

De fleste praktiske færdigheder rummer både generelle og specifikke aspekter. De generelle aspekter har længerevarende gyldighed, fx hygiejniske- og ergonomiske principper. De specifikke aspekter er derimod knyttet til fx utensilier og andet, der bruges i den konkrete situation, hvilket kan ændre sig i forhold til den aktuelle forskning, teknologiske udvikling og tilgængelige velfærdsteknologiske løsninger. Det er nødvendigt for sundhedsprofesionelle at forholde sig til fx anvendelse af en spiserobot både i forhold til patientens behov, egen faglighed, lokale retningslinjer og tilgængelighed (Fredskild 2017). At udføre en procedure fordrer både omsorgsfuldhed, og at patienten bliver medinddraget, hørt og respekteret. Hver enkelt plejesituation er unik, og udførelsen af procedurer tager udgangspunkt i et kvalificeret fagligt skøn i den konkrete situation i forhold til den enkelte patient (Mathar og Odgaard 2017; Lydiksen 2017).


2 PLANLÆGNING

Model for praktisk færdighedsudøvelse Model for praktisk færdighedsudøvelse beskriver karakteristika ved udøvelse af praktiske færdigheder. Modellen består af otte elementer og har fokus på den praktiske sygepleje og sygeplejeprocedurer. Den indfanger både de generelle og situationsbundne aspekter ved den konkrete procedure og kan ses som et læringsredskab til undervisning, vejledning, refleksion og formativ evaluering (Nielsen et al. 2007; Sommer et al. 2011).

Modellens elementer 1. Proceduren omfatter handlingens indhold, rækkefølge og fremgangsmåde og er mere eller mindre videnskabeligt forankret. Der er en hensigtsmæssig rækkefølge i proceduren, som kan afviges, hvis den sygeplejefaglige argumentation tilskriver dette. 2. Guidning afklarer, hvad patienten undervejs selv kan, og inkluderer informationer, så patienten forstår, hvad der skal foregå. 3. Hygiejne handler om at følge de gældende generelle infektionshygiejniske retningslinjer for at undgå infektioner. 4. Sikkerhed drejer sig om en patientsikker pleje og behandling, hvor gældende retningslinjer følges for at undgå skader og andre utilsigtede hændelser. 5. Ergonomi omhandler sygeplejerskens sikkerhed i forbindelse med pleje og behandling i forhold til skader på bevægeapparatet, brug af hjælpemidler og transport af utensilier m.v. 6. Lethed står for et passende tempo og flow i handlingen, og at fremgangsmåden følges med rutine og overblik uden unødvendig afbrydelse eller usikkerhed. 7. Integration omfatter opmærksomhed på patientens muligheder for og evner til at deltage hensigtsmæssigt i plejen samt revurdering af disse undervejs. Punktet omfatter evnen til at vurdere plejesituationen ud fra faglige, teoretiske og etiske aspekter. 8. Omsorgsaspektet handler om engagement i den enkelte situation og procedure, dvs. en respektfuld, værdig og omsorgsfuld kommunikation og relation.

25


26

SYGEPLEJEPROCEDURER OG -TEKNIKKER

Model for praktisk færdighedsudøvelse Modellen for praktisk færdighedsudøvelse er oprindeligt udviklet af Ida Torunn Bjørk (Bjørk 1999). En instrumentel version blev udviklet af forskningsgruppen Research In Nursing Skills (RINS) (Sommer et al. 2011). Videosekvenser samt pædagogisk materiale i anvendelse af modellen findes på www.rins.dk

Udførelse af proceduren Før proceduren Før udførelse af en procedure er det vigtigt, at den er grundigt planlagt for at skabe et overblik, få kontrol over situationen og være forberedt på forløbets uforudsigelighed. Der skal findes udstyr og utensilier samt gøres overvejelser i forhold til den konkrete patients egenomsorg, fysiske tilstand, diagnose og aktuelle situation. Der skal desuden tages stilling til, hvordan proceduren konkret kan udføres i den aktuelle kontekst, og om den udføres bedst af en eller to personer, samt hvad hjælperen helt konkret skal gøre. De enkelte trin i arbejdsprocessen overvejes, og evt. gældende retningslinjer repeteres før proceduren. Det afklares, hvor meget patienten kan og vil inddrages, samt hvem der udfører hvad under selve forløbet. Der indsamles de nødvendige data i forhold til patienten, og det sikres, at procedurer, der skal være ordineret eller seponeret, er noteret i journalen. Patienten informeres om, hvad der skal foregå, hvorfor og hvornår. Det aftales, hvornår patienten kan hjælpe til, og hvordan forløbet vil være, samt om der er ubehag forbundet med proceduren. Det gennemtænkes, hvordan der kan værnes om blufærdigheden. Når der skal træffes en klinisk beslutning om, hvilken type af procedure der skal udføres, hvordan den skal udføres, hvornår på døgnet og i forhold til andre opgaver der skal udføres, kan man anvende en model for klinisk beslutningstagen, fx POMI (Patientens prædispositioner, Observationer, Metoder og Intervention) (Hørdam, Overgaard og Pedersen 2008; Lydiksen 2017) (figur 2.1). En klinisk beslutning er en kontekstuel proces, hvor man indsamler data, der fortolkes og evalueres med det formål at kunne vælge en evidensbaseret handling (Pedersen et al. 2017). En kvalificeret klinisk beslutning kan også forstås som en evidensbaseret praksis (figur 2.2), og


2 PLANLÆGNING

27

sygeplejeprocessen (figur 2.3) kan som klinisk metode udgøre en struktur for den kliniske beslutning (Mathar og Odgaard 2017). KAPITEL 1 • SYGEPLEJE SOM PROFESSION

ationer med en dyspnøygeplejersken foreslår sk luft på stuen, døren , at hun er lige i nærheerfaring ikke noget, der bliver den somme tider vigtigt at bemærke, at ogen garanti for kvalificeer, og at erfaringsbaseret henføres til tavs viden ndigvis er udtryk for s (Wackerhausen 2002). for klinisk erfaring er det ske erfaring både har SYGEPLEJEBOGEN 2 utningen og kvaliteten af

Patientens

Organisatorisk ramme Forståelse

Patientens perspektiv (Pårørende) Viden på Konkret niveau

Viden: Oplevelser af at være syg. Forskning, Begreber, Modeller, Metoder

Klinisk beslutning Klinisk erfaring

Observationer Undersøgelser

Figur 2.1 Pædagogisk refleksionsmodel (Lydiksen 2017).

Viden på Generelt niveau

Viden: Om sygdom Forekomst, Risiko, Interventioner Kliniske metoder Forklaring

Figur 1.2 Jane Færch og Camilla Bernild: Pædagogisk refleksionsmodel. Modellen er inspireret af Upshur (2001) discipliner som anatomi/fysiologi, mikrobiologi o og Hørdam, Overgaard og Pedersen (2009). patofysiologi; dertil kommer samfundsvidenskaForskningsbaseret Figur 2.2discipliner Grund- som sociologi, epidemiologi og viden belige

komponenterne i folkesundhedsvidenskab. Men også humanviden

eller borgerens ation fra klinisk praksis, evidensbaseret praksis i sygeplejerskers teoretiske Sygepleje som og sikre effektiv koordinering præferencer skabelige fag indgår sammenhænge ndt dine kliniske erfaringer. evidensbaseret (Mathar og Odgaard viden. Eksempler er psykologi, kommunikation og og samarbejde omkring sundhedsindsatsen i ionen? praksis 2017). uation, hvor sygeplejerpædagogik. relation til den enkelte borgers/patients/brugers faglige skøn? undersøgelses-, pleje- og behandlingsforløb. De Erfaringsbaseret geplejersker arbejde med Sygeplejersker har ansvar for, at patienten tilbyvæsentligste viden generiske kompetencer omfatter nisk praksis? Hvordan des den pleje, der teoretisk og praktisk er den (New Insight 2014, Consulting K A P I T EImplement L 1 • KLINISK B E S L U T N I NGroup GSTAGEN I SYGEPLEJE rfaringer i afdelingen? bedste, dvs. en pleje, der er baseret på gyldig og 2014): geplejersker inddrage den Figur 1.1 Grundkomponenterne i evidensbaseret praksis viden. Sygeplejersker må derfor orestillinger og(frit værdier, efter Egerod 2007). • At have viden om sundhedsvæsnetsgennemprøvet samlede så udføre kliniske arbejdsen har? være i stand til systematisk at søge forskningsvivirkemåde og centrale udviklingstendenser. hosdig mange patienter nke at fastholde dine for at 1. Dataindden, faglig • At kunne situationsbestemt til- viden og kunne vurdere og anvende 5. kommunikere Evaluering kerhed, der udgør erfaring. raksis til andre kliniske samling Figur 2.3 Faserne i i en proces, resultaterne af sygeplejeforskning passet den enkelte borgers eller patients behov, r? sygeplejeprocessen

der også inddrager dialog med patienten, med patientens ønsker og præferencer har også beforudsætninger og ressourcer. (Mathar og Odgaard henblik tydning for den evidensbaserede praksis, hvilket • At kunne agere professionelt på tværs af or-på at træffe beslutninger om plejen ns et al. 2007; 2017). Egerod 2007). Dette uddybes i illustreres i figur 1.1ganisatoriske, (Sackett, Rosenberg et al. og faglige(Stoltz strukturelle 2.rammer Problem4. Intervencer identifikation afsnittet 1996; Egerod 2007).i Sundhedsstyrelsen sundhedssystemet ikræver, både specialiserede ogom–interventioner. tioner PES. Analyse at ydelser fra sundhedsvæsnet skal være evidenstværprofessionelle teams. i centrum river, at: ”Kliniske vejledninog dermed af • At bliver kunneanvendelsen opnå en professionel helhedsforståelcerfølge, hvisbaserede, at patienter var Erfaringsbaseret viden evidens målestok for gode sygeplejepraksis seden af den enkelte borgers/patients/brugers syg3. Målformuleenter og borgere så ikke, (Egerod 2007; Bang og Martinsen 2013).ring. SMART ygeplejerskeuddannelsen stemmelser om patientens Ifølge Den Danske Ordbog betyder erfaring en vir-perspektivet, de lvbestemmelsehvor medfører den eller færdighed, der er opnået gennem praki fokus. Kompetencer terpatientens viden om sig Figur 1.2AFaserne i sygeplejeprocessen. FA KT tisk øvelse, undersøgelse eller oplevelse gennem VIDENSFORMER anvender færdigheGeneriske kompetencer er de generelle eller mere encer ogsåde har betydning længere tid, fx inden for et fagligt område (Den d og holdninger, som basale kompetencer, som skal anvendes for at kunne tagen. Selve formålet med


28

SYGEPLEJEPROCEDURER OG -TEKNIKKER

Der tages hensyn til patientens personlige forhold, diagnose og kræfter, hvad han selv kan, og om han er hjemme eller indlagt. Desuden tages der hensyn til, hvilke ressourcer der er til rådighed, og hvilken viden og klinisk erfaring personalet har om den enkelte procedure og de tilhørende utensilier, samt hvilken viden og evidens der i øvrigt findes i forhold til proceduren. Herefter kan der træffes beslutning om den konkrete procedure. Er det fx traditionelt sengebad med vand og sæbe eller sengebad med vaskeservietter?

Under proceduren Under udførelsen af proceduren er det vigtigt at værne om patientens blufærdighed. Dette kan gøres ved afskærmning og ved at opfordre de andre patienter, de der kan, om at forlade stuen imens samt minimere adgang til stuen under proceduren. Der vil være mange situationer, hvor de andre patienter ikke kan forlade stuen, og her må der tages særligt hensyn, så patienten føler sig afskærmet og privat. Det må tilstræbes, at patienten tildækkes mest muligt under hele forløbet og at trække eventuelle gardiner for sengen (Downey og Lloyd 2008). Der skal være ryddeligt og sørg for god plads omkring patienten og sengen, så det medbragte udstyr kan placeres i den rigtige rækkefølge og der, hvor det skal bruges. Man skal følge det på forhånd planlagte forløb og sørge for, at der hele tiden er ryddeligt omkring patienten. Ved alle procedurer følges gældende retningslinjer og instrukser i forhold til fx hygiejne, ergonomi og forebyggelse af tryksår. Udførelse af procedurer er en god anledning til at indsamle subjektive og objektive data om patientens krop, tilstand og vitale funktioner. Man kan spørge, hvordan patienten oplever sin tilstand og observere patientens reaktioner, adfærd og nonverbale udtryk under forløbet. Det kan godt være, at patienten har accepteret proceduren, men ansigtsudtrykket er lidende. Viden og forskning om patientens oplevelse af situationen bør derfor inddrages i plejen, da patienten kan opleve en plejesituation meget anderledes end den, der hjælper (Graubæk 2013; Martinsen og Dreyer 2014; Veje 2007). Manglende medinddragelse kan objektgøre og krænke patienten, så han oplever plejelidelse (Eriksson 2010). Det er både etisk og juridisk nødvendigt, at patienten forstår og accepterer det, der skal foregå (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2014).

Efter proceduren Efter proceduren er udført, skal det sikres, at patienten ligger eller sidder godt samt har mulighed for at nå sit sengebord og tilkalde personale. Der skal ryddes op omkring patienten, sengen og generelt på stuen, patienten


2 PLANLÆGNING

skal tilbydes mad og drikkevarer efter situation og behov. Der kan eventuelt luftes ud på stuen. Udstyr, utensilier og andet, der er anvendt under proceduren, rengøres, desinficeres og opbevares efter gældende retningslinjer på arbejdsstedet. Det er vigtigt at håndtere kontaminerede utensilier og linned korrekt, så krydskontaminering til medpatienter, personale og omgivelser undgås (Wyller 2014; Central Enhed for Infektionshygiejne 2018). Der dokumenteres efter afdelingens procedurer både mundtligt og skriftligt, i sygeplejejournaler eller elektroniske patientjournaler. Det anbefales generelt at dokumentere inden for de 12 sygeplejefaglige problemområder: Funk­tionsniveau, Bevægeapparat, Ernæring, Hud og slimhinder, Kommunikation, Psykosociale forhold, Respiration og cirkulation, Seksualitet, Smerter og sanseindtryk, Søvn og hvile, Viden og udvikling samt Udskillelse af affaldsstoffer (Finderup 2017). Der dokumenteres specifikt i forhold til de enkelte procedurer herunder fx tidspunkt og andre procedurespecifikke observationer. Det kan være nødvendigt at udføre opfølgende handlinger på de enkelte områder/observationer, hvis fx de målte værdier afviger fra normalområdet. Det er ikke altid, der skal handles på dokumenterede værdier, der ligger udenfor normalområdet fx ved puls, blodtryk, temperatur og respirationsfrekvens, da disse værdier kan ligge inden for et acceptabelt område som angivet i et risikoscore skema (Dahl 2017).

Referencer Bjørk IT 1999. Hands-on nursing: new graduates practical skill development in the clinical setting. Ph.d.-afhandling. Institute of Nursing Science, University of Oslo. Dahl L 2017. Kredsløb. I: Hjortsø M, Malling C (red.). Sygeplejebogen 2 – Grundlæggende behov. 5. udg. København: Gads Forlag, s. 47-64. Downey L, Lloyd H 2008. Bed bathing patients in hospital. Nursing Standard; 22(34): 35-40. Central Enhed for Infektionshygiejne 2018. Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer – for desinfektion i sundhedssektoren. København: Statens Serum Institut. www.hygiejne.ssi.dk Eriksson K 2010. Det lidende menneske. København: Munksgaard. Graubæk AM 2013. Indledning. I: Graubæk AM (red.). Patientologi. København: Gads Forlag. Martinsen B, Dreyer P 2014. Patientens verden. I: Danbjørg D, Tvistholm N (red.). Patient Grundbog i sygepleje. København: Munksgaard, s. 99-120. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2014. Sundhedsloven. LBK nr. 1202 af 14/11/2014. Nielsen C, Larsen K, Skovsgaard A, Stenholt B 2007. Model for at lære praktisk sygepleje. Sygeplejersken; (17): 60-64.

29


30

SYGEPLEJEPROCEDURER OG -TEKNIKKER

Lydiksen A 2017. Sygepleje som profession. I: Hjortsø M, Malling C (red.). Sygeplejebogen 1 – Profession og patient. 5. udg. København: Gads Forlag, s. 11-24. Finderup J 2017. Dokumentation, evidensbaseret sygepleje og kliniske retningslinjer. I: Hjortsø M, Malling C (red.). Sygeplejebogen 1 – Profes­ sion og patient. 5. udg. København: Gads Forlag, s. 235-250. Fredskild TU 2017. Velfærdsteknologi og innovation i sundhedsvæsenet I: Hjortsø M, Malling C (red.). Sygeplejebogen 1 – Profession og patient. 5. udg. København: Gads Forlag, s. 271-288. Hørdam B, Overgaard D, Pedersen PU 2008. Klinisk Sygeplejeforskning. København: Gads forlag. Mathar H, Odgaard E. 2017. Klinisk beslutningstagen. I: Hjortsø M, Malling C (red.). Sygeplejebogen 2 – Grundlæggende behov. 5. udg. København: Gads Forlag, s. 11-28. Pedersen PU, Larsen P, Håkonsen SJ, Bjerrum MB 2017. Fra forskning til praksis. København: Munksgaard. Pettersen RC 1997. Problemet først: Problembasert læring som pædagogisk idé og strategi. Oslo: Aschehoug, s. 184-213. Sommer I et al. 2011. Model for praktisk færdighedsudøvelse som læringsog vejledningsredskab. Research in Nursing Skills (RiNS). www.rins.dk Veje PL 2007. Nedre toilette i et livsfilosofisk perspektiv – en kvalitativ undersøgelse af indlagte patienters oplevelser ved at få udført nedre toilette. Afdeling for sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitetet, nr. 147. Wyller VB 2014. Mikrobiologi – for sundhedsprofessionelle. København: Gads Forlag, s. 90-104.

Profile for Gads Forlag

Sygeplejeprocedurer og -teknikker, 3. udgave  

Læs mere om bogen her: https://gad.dk/sygeplejeprocedurer-og-teknikker

Sygeplejeprocedurer og -teknikker, 3. udgave  

Læs mere om bogen her: https://gad.dk/sygeplejeprocedurer-og-teknikker

Advertisement