Stilhed er guld

AF

STILHED ER GULD

– I EN VERDEN AF STØJ

J U S T I N Z O R N OG

L E I G H M A R Z

Oversat af Hanne Godtfeldt

Gads Forlag

Stilhed er guld – i en verden af støj

© Copyright 2022 by Justin Zorn and Leigh Marz. All rights reserved. Printed in the United States of America. No part of this book may be used or reproduced in any manner whatsoever without written permission except in the case of brief quotations embodied in critical articles and reviews. For information, address HarperCollins Publishers, 195 Broadway, New York, NY 10007.

Dansk udgave © Gads Forlag 2023

Oversættelse: Hanne Godtfeldt

Projektledelse: An-Magritt Erdal

Tekstredaktion: Maja Refberg og Hanne Godtfeldt

Omslag: Rasmus Funder

Sats: LYMI DTP-Service

Tryk: Scandbook AB

1. udgave, 1. oplag

ISBN: 978-87-12-06779-5

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

Læs om Gads Forlags klimakompensering af vores bogproduktion på gad.dk

Nye bøger fra Gads Forlag

Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.gad.dk og f å infor mation om nye bøger og følg Gad

Sundhedsfag på Facebook og LinkedIn.

INDHOLDSFORTEGNELSE

FØRSTE DEL EN FÆLLES LÆNGSEL

EN INVITATION

Hvad er den dybeste stilhed, du nogensinde har oplevet?

Du kan bare tage det første minde, der dukker op. Der er ingen grund til at overtænke det.

Mens du genkalder dig oplevelsen, så prøv, om du kan finde helt ind i mindet. Læg mærke til, hvor du er, hvad der sker omkring dig, og hvem der er til stede, hvis der er nogen. Se, om du kan fremkalde atmosfæren – lyset, stemningen, fornemmelsen i din krop.

Er det en stilhed i ørerne?

Eller er det snarere den slags stilhed, der kommer, når ingen andre mennesker eller ting gør krav på din opmærksomhed?

Er det en stilhed i nervesystemet?

Eller er det en endnu dybere stilhed – som når de turbulente strømme af indre monolog pludselig trækker sig tilbage, og en klar vej frem viser sig?

Brug et øjeblik på at overveje det næste spørgsmål, selvom det måske kan lyde mærkeligt:

Er stilheden blot et fravær af støj – eller er den også et nærvær i sig selv?

I løbet af de sidste mange år har vi stillet spørgsmål som disse til en række mennesker, herunder neuroforskere, aktivister, digtere, virksomhedsledere, politikere, læger, miljøforkæmpere, en dansende dervish, en medarbejder i Det Hvide Hus, buddhistiske læremestre, kristne præster, en Grammy-vindende operasanger, en indsat på dødsgangen, en Hollywood-lydtekniker, en forsanger i et heavy metal-band, en skovhugger og en oberstløjtnant i luftvåbnet. Vi har

også selv udforsket disse spørgsmål, og det har alt sammen ført os vidt omkring. Blandt andet har nogen fortalt os om:

Den lune brise ved en solopgang over havet.

Stilheden i de høje bjerges ubetrådte sne.

Men undersøgelserne har også bragt os steder hen, der ikke er stille i gængs forstand: Fødsler. Dødsfald. Øjeblikke af ærefrygt. Øjeblikke fulde af drama og uventede forandringer, hvor man forsøger at gribe efter velkendte forklaringer, men til sidst må overgive sig til, at der ikke er noget at sige.

Både for os selv og for andre er der undertiden opstået overraskende øjeblikke af dyb stilhed i støjende omgivelser:

Mens man styrer sin kano i en perfekt linje gennem brølende vandmasser.

Ved skumringstid i dybe skove omgivet af et gigantisk kor af cikader.

Når man slipper alle selvbevidste tanker og overgiver sig til et overfyldt, pulserende dansegulv.

Hvis der er én fællesnævner for alle disse usandsynligt forskellige varianter af dyb stilhed, mener vi, den ligger i svaret på det sidste af de spørgsmål, vi stillede ovenfor. Den dybeste stilhed er ikke bare et fravær; den er også et nærvær. Et nærvær, der kan centrere os, virke helende og gøre os klogere.

I sin roman Sartor Resartus fra 1836 skriver den skotske filosof og matematiker Thomas Carlyle om en schweizisk inskription, der lyder: “Sprechen ist silbern, Schweigen ist golden (Speech is silvern, Silence is golden).” “Eller,” skriver Carlyle, “som jeg måske hellere ville udtrykke det: ‘Tale hører tiden til, stilhed hører evigheden til’.”

Det er det første kendte engelsksprogede eksempel på dette ordsprog, der har givet inspiration til titlen på denne bog. Det har været kendt i forskellige varianter gennem årtusinder på sprog som latin, arabisk, hebraisk og aramæisk. En tidlig islamisk isnad (en slægt af formidlere af en hellig lære gennem genera-

tioner) hævder, at det stammer fra Salomon, visdommens store konge. Ordene er den dag i dag en kortfattet formulering af den visdom, der ligger i at vide, hvornår man skal tale, og hvornår man bør tie. På dansk hedder det: “Tale er sølv, tavshed er guld”.

I vores udforskning af ordsprogets gyldne stilhed vender vi igen og igen tilbage til den tanke, at ægte stilhed, dyb stilhed er andet og mere end fraværet af støj. Det er også dette nærvær.

Hinsides den polariserede debatkultur

I begyndelsen af 2017 var vi ret fortvivlede over verdens tilstand. Du kender sikkert følelsen. Det var længe før corona-pandemien og de seneste dystre rapporter om klimaets tilstand. Det var før den sidste tids økonomiske omvæltninger og protesterne i kølvandet på mordene på Breonna Taylor og George Floyd. Men selv dengang kunne vi ikke se nogen vej ud af dødvandet.Vi kunne ganske enkelt ikke forestille os en realistisk vision, der skulle kunne genskabe et sundt politisk miljø, opbygge en human økonomi eller genoprette forholdet til naturen. Det føltes, som om der var noget, der blokerede muligheden for at føre dybe samtaler om svære emner og i sidste ende blokerede vores evne til at finde kreative løsninger. På et rent personligt plan var vi både som aktivister og talspersoner og forældre til små børn i vildrede over, hvad vi skulle gøre.

Omkring den tid begyndte en intuitiv fornemmelse at dukke op i os begge. Uafhængigt af hinanden fornemmede vi, hvor vi skulle søge svar: i stilheden.

På det tidspunkt var vi begge kommet ud af vanen med at dyrke regelmæssig meditation. Men det, vi uafhængigt af hinanden følte, var ikke helt det samme som trangen til at komme tilbage på meditationspuden eller til at trække stikket på et længerevarende retræteophold. Det var ikke en impuls til at stikke af. Det var snarere en enkel fornemmelse af, at de vanskeligste problemer ikke ville kunne løses med endnu mere tankevirksomhed eller snak. Selvom vi nærer stor respekt for talen og intellektet og hele det summende maskineri bag alle de materielle fremskridt, begyndte vi at føle, at løsningerne på de mest alvorlige personlige, samfundsmæssige og endda globale udfordringer ville kunne findes et helt andet sted: I de åbne rum mellem alle de mentale aktiviteter

Efterhånden som vi gik nærmere ind i vores intuition, indså vi, at det, vi mærkede, handlede om karakteren af den nødvendige forandring i verden. Er vi i menneskelivets dialektiske dans mellem modsætninger – bekræftelse/benæg-

telse, fremskridt/modstand, opsving/afmatning – alle blot dømt til at udholde “den ene forbandede ting efter den anden”, som Winston Churchill angiveligt har udtrykt det? Eller er noget mere rummeligt muligt – en åbning, måske endda forsoningens nådegave? Vi var ikke sikre. Men vi havde en fornemmelse af det første skridt i at udforske det fantastiske potentiale, der ligger i at komme ud over trætte gamle modsætninger. At komme ud over al støjen.

Vi tænkte, at vores intuitive ide måske kunne virke lidt new age-agtig, så vi besluttede at prøve at skrive om den i det mindst alternative tidsskrift, vi kunne komme i tanker om: Harvard Business Review. Vi blev overraskede, da de takkede ja til vores oplæg, og endnu mere overraskede, da den endelige artikel viste sig at blive en af de mest delte og læste på deres hjemmeside i de seneste år. Artiklen, “The Busier You Are, the More You Need Quiet Time,” handlede om stilhed som en vej til større kreativitet, klarhed og forbundethed.Vi var opmærksomme på, at vi ikke bare ville skrive endnu en artikel om, “hvordan man kan blive mere produktiv gennem mindfulness”. Så vi skrev om stilhed som oplevelsen af at “slappe af i de mentale reflekser, der sædvanligvis bruges til at beskytte et omdømme eller fremme et synspunkt.”Vi opfordrede læserne til at tage “en midlertidig pause fra et af livets mest grundlæggende krav: at finde på noget at sige.” Vi bestræbte os på at præsentere læseren for en enkel antagelse, som man sjældent ser i publikationer inden for erhvervsliv og politik. At stilhed ikke blot er et fravær af noget. Den er et nærvær. Den kan føre til ægte indsigt, heling, endda social forandring.

Få dage efter at artiklen udkom, deltog Justin i en konference om økonomisk politik i Pittsburgh og delte en taxa tilbage til lufthavnen med en ny bekendt ved navn Jeff – en produktionschef, praktiserende katolik og nær ven af en række konservative politikere. Med sit mørke jakkesæt, sin businessagtige opførsel og sin rødt kød-spisende livsstil, var Jeff måske den sidste, man kunne forestille sig gå ind i et yogastudie eller kontemplere over en buddhistisk filosofisk tekst. Da de sad i fast i myldretidstrafikken, nævnte Justin artiklen, og Jeff gik i gang med at læse den. Senere kontaktede han Justin for at fortælle, at artiklen havde mindet ham om, hvorfor han holdt af at gå på jagt i de tidlige, tågede morgentimer, og hvorfor han som barn havde elsket at tage med på jesuitternes ungdomslejre. Artiklen havde mindet ham om, at han havde brug for at opsøge stilhed i sit liv.

Justins samtale med Jeff havde været helt enkel og afslappet. Men den rum-

mede i vores øjne noget vigtigt. Jeff repræsenterede modparten i mange af de konflikter, som vi var fortvivlede over. Han og Justin var inviteret med til konferencen for at præsentere modstridende synspunkter. Og her sad Jeff og gav udtryk for den samme dybe længsel, som den vi var optaget af. Selvom vi ikke nærede nogen illusion om, at oplevelsen af stilhed ville være nogen form for vidundermiddel, der automatisk ville f å verdens modsætninger til at mødes, bragte mødet med Jeff os tilbage til den intuitive fornemmelse, vi oprindeligt havde haft. I stilhedens rum kan der findes forudsætning for en dybere forståelse og måske endda for at komme ud over debatkulturens kedsommelige diskuteren frem og tilbage.

Det er svært at finde frirum i en verden af støj. Mægtige kræfter er i dag indrettet til at kapre vores opmærksomhed og holde aktivitetsniveauet højt. De mest magtfulde institutioner inden for erhvervsliv, stat og uddannelse fortæller os, at vores ansvar er at blive mere produktive og effektive mentalt set. Omverdenens krav om travlhed er ligesom reklamernes støj subtile instrumenter til social kontrol.

Men det særlige ved stilhed er: Den er altid tilgængelig

Den findes i åndedrættet. Den findes i pauserne mellem hvert åndedrag, mellem hver tanke, mellem hvert ord, der udveksles i en samtale mellem venner. Den findes i den lille stund under dynen, lige før vækkeuret ringer. Den findes i den pause væk fra skrivebordet, hvor man sætter sig et par minutter på en bænk udenfor og overgiver sig til solens stråler. Den findes i de enkle øjeblikke, hvor man stopper op og husker at lytte – til fuglene, til regnen eller ikke til noget bestemt – hvor man bare tuner ind på essensen af det, der er.Vi kan begynde at møde dette åbne rum ved at lægge mærke til, hvor der er støj, og dag for dag skrue lidt mere ned for styrken.

Når vi søger den dybeste stilhed, vil vi opdage, at den faktisk ikke er afhængig af de lydrelaterede eller informationsrelaterede forhold i vores liv. Den dybe stilhed er et uforanderligt nærvær, der altid findes her og nu, dybt indeni. Den er livets puls.

Dette er en bog om, hvorfor og hvordan man tuner ind på den.

At navigere i støjen

I løbet af de sidste halvtreds år har mindfulness-meditation foretaget en bemærkelsesværdig rejse fra fjerntliggende klostre i Burma og Thailand til main-

streamkulturens absolutte magtcentre – steder som Apple, Google, General Electric og Pentagon. Selvom en del af denne udbredelse kan tilskrives den stigende åbenhed over for nye tankegange og anderledes verdenssyn, der har været fremherskende i Vesten siden 1960’ernes revolutionære tanker, mener vi, at den vigtigste årsag til dens nyvundne popularitet er helt ligetil: I en verden med mere og mere støj findes en dyb længsel efter stilhed. Uanset om vi er bevidste om det eller ej, fornemmer vi, at ren opmærksomhed bliver en mere og mere knap ressource.Vi har brug for metoder til at håndtere det.

Det er godt nyt, at mindfulness er blevet mainstream. Selvom vi ikke altid selv har været gode til at følge en regelmæssig praksis, har meditation og mindfulness hjulpet os begge med at håndtere støj på vigtige tidspunkter i vores liv, og vi ved, at det har hjulpet millioner af andre. I ganske lille målestok har vi faktisk selv bidraget til udbredelsen af kendskabet til disse redskaber. Leigh har gjort meditation til en integreret del af sit ledelses– og organisationsudviklingsarbejde for NGO’er, statslige myndigheder og større universiteter i USA, mens Justin i løbet af sine år som politisk rådgiver og strateg i den amerikanske kongres var med til at starte et mindfulness-program og underviste beslutningstagere fra begge politiske lejre i meditation.

Men det at blive et mainstreamfænomen er dog snarere udtryk for en vellykket tilpasning end målbare resultater. I 1992 udgav den jungianske psykolog James Hillman og kulturkritikeren Michael Ventura en bog ved navn We’ve Had a Hundred Years of Psychotherapy – And the World’s Getting Worse. Man kunne sige noget lignende i dag. Vi har haft fyrre år med mindfulness, og verden er mere end nogensinde præget af distraktion. Selvom vi er fortalere for meditation og selv mediterer, ser vi det ikke som en universalløsning. Det er ekstremt værdifuldt. Men det er ikke nødvendigvis noget for alle.

Joshua Smyth er professor ved Pennsylvania State University og en førende forsker i adfærdsbiologi inden for sundhed og lægevidenskab. Han forklarer det sådan: “Mange af de påståede fordele ved mindfulness vedrører kun personer, der praktiserer det på et seriøst niveau.” Smyth anser undersøgelserne for meget værdifulde, men advarer mod at generalisere alt for bredt ud fra resultaterne. “Når man i forskningen randomiserer – altså tilfældigt udvælger – folk [til deltagelse i studier i mindfulness], overholder 70 procent af deltagerne ikke anbefalingerne,” siger han. “Helt op til mellem en tredjedel og halvdelen stopper helt med deres praksis, selv inden for forsøgets tidsramme – og fortsætter slet ikke, når de ikke længere bliver betalt for at deltage i studiet.” Disse tal er

lige så dårlige som, eller værre end dem, man finder i vægttabsundersøgelser. Som Smyth opsummerer udfordringen: “Hvis du ikke tager medicinen, virker behandlingen ikke.”

Dette skal hverken ses som en dom over mindfulness eller over de mennesker, der ikke holder deres praksis ved lige. Det er blot et bevis på, at der ikke findes én enkelt tilgang, der kan løse de komplekse udfordringer, der ligger i at forblive centreret midt i alle de destabiliserende vinde, der blæser om os i form af moderne mental hyperstimulation.

Som mennesker har vi alle forskellige præferencer, forskellige måder at lære på og forskellige måder at skabe mening på. Vi har forskellige grader af kontrol og selvbestemmelse over, hvordan vi organiserer vores dage, uger, måneder og år, og disse omstændigheder ændrer sig løbende. Derudover kan der også være kulturelle, religiøse, psykologiske eller fysiske barrierer imod at indlade sig på det, der typisk kaldes mindfulness-meditation, det vil sige en hovedsageligt buddhistisk inspireret praksis, hvor man i et vist tidsrum enten siddende eller gående med fuld opmærksomhed iagttager åndedrættet og tankerne.

Men hvordan skal vi så forholde os til den overvældende mængde af støj? Hvis meditation ikke er noget for alle, hvordan skal vi så finde løsninger i den skala, der er nødvendig i verden i dag?

I denne bog foreslår vi følgende svar:

Læg mærke til støjen. Tun ind på stilheden.

Der er tre grundlæggende trin i processen:

1. Vær opmærksom på de forskellige former for lydrelaterede, informationsrelaterede og indre forstyrrelser, der opstår i dit liv. Undersøg, hvordan du kan navigere i dem.

2. Læg mærke til de små lommer af fred, der findes midt imellem alle disse lyde og stimuli. Opsøg disse rum. Nyd dem. Gå så dybt ind i stilheden, du overhovedet kan, selv når den kun er der i et par sekunder.

3. Skab fra tid til anden plads til at dyrke dyb, måske endda ekstatisk stilhed.

Når det drejer sig om at finde ligevægt og klarhed midt i støjen, kan man godt se ud over alle de formelle regler og anbefalinger inden for det, der kaldes meditation. Man kan glemme spørgsmål som: “Gør jeg det rigtigt?”.Vi ved alle på vores egen måde, hvordan stilhed føles. Det er noget, der ligger i det at være menneske. Det er en gave med løfte om fornyelse, der altid er tilgængelig for os, selvom den nogle gange er skjult.

I de kommende kapitler vil vi undersøge, hvordan vi bedst kan forstå og håndtere støjen, så vi mere bevidst kan tune ind på naturen, på hinanden og på den lydmæssige essens af selve livet.

I denne første del af bogen, “En fælles længsel”, vil vi udforske betydningen af støj som en uønsket afledning, hvad enten den er lydrelateret, informationsrelateret eller indefrakommende. Dernæst vil vi se på, betydningen af stilhed, både som et fravær af støj og som et nærvær i sig selv. Derefter vil vi overveje, hvorfor stilhed er vigtig, ikke kun for den enkeltes personlige ro og klarhed, men også for det fælles arbejde med at hele verden ved at opbygge en bedre social, økonomisk, politisk og økologisk fremtid. I bogens anden del, “Videnskaben om stilhed”, vil vi se på, hvor vigtigt det er for vores fysiske sundhed, kognitive evner og følelsesmæssige velvære at håndtere både den lydrelaterede, den informationsrelaterede og den indre støj. Vi vil undersøge, hvad det betyder at have “stilhed i sindet” og opsøge den nyeste neurovidenskab. I bogens tredje del, “Stilhedens ånd”, vil vi udforske stilhedens potentiale som en vej til højere niveauer af bevidsthed, empati, kreativitet og etik. Vi vil derefter se på, hvorfor stort set alle verdens store religiøse og filosofiske traditioner lægger vægt på stilhed som en vej til sandhed. I bogens fjerde del, “Indre stilhed”, vil vi tage fat på det praktiske arbejde med at finde frem til stilhed i en verden af støj og udforske strategier og ideer til, hvordan vi som enkeltpersoner kan finde stilhed i dagligdagens øjeblikke såvel som i de mere sjældne oplevelser, der forandrer os dybt. I bogens femte del, “Sammen i stilhed”, vil vi beskæftige os med den sociale form for stilhed og udforske, hvordan man kan komme ud over støjen og finde fornyelse i fælles omgivelser, herunder på arbejdspladsen, i hjemmet med familien og sammen med venner. Til sidst vil vi i bogens sjette del, “Et samfund, der anerkender stilhed”, zoome ud til spørgsmål om politisk og kulturel forandring og forestille os, hvad det ville betyde for vores byer, nationer og endda hele vores verden at genvinde en ærbødighed for den visdom, der ligger i stilheden.

Vi vil undersøge ideer og metoder, der kan hjælpe dig med at blive mere tålmodig, mere bevidst og endda mere effektiv i håndteringen af store og små

udfordringer både på arbejdet og i privatlivet. Vi vil dog pointere, at stilhed ikke er en “ressource”, der på en sirlig eller standardiseret måde kan kontrolleres. Dens værdi kan ikke fastsættes ud fra, “hvad den kan gøre for os”. Som det fremgår i ordsproget om den gyldne stilhed, har stilheden en egen iboende værdi. Og som Thomas Carlyles ord, “stilheden hører evigheden til,” antyder, kan den ikke måles kvantitativt. I løbet af de seneste par år tier har vi ofte set mindfulness blive tilbudt som et produktivitetsværktøj, noget der kan fremme præstationer inden for hvad som helst – endda forbedre skarpskytters sigteevne eller hjælpe direktører med at erobre verden. Efter vores mening er stilhed langt større end selvforbedringsstrategier. Den skal ikke indføres som et “life-hack” for at fremme vores personlige ambitioner. Stilheden har per definition ingen dagsorden.

Mens vi har skrevet denne bog, er den intuitive fornemmelse, vi begge oprindeligt havde, efterhånden blevet en fastere og fastere overbevisning. Vi tror stadig stærkt på vigtigheden af at udtrykke sin mening og forsvare og kæmpe for det, man tror på. Vi anerkender stadig, at internettet og verdens allestedsnærværende kommunikationsværktøjer og larmende industrielle teknologier også kan have store fordele. Men stillet over for vores følelse af modløshed over verdens tilstand vender vi hele tiden tilbage til det samme svar: Gå hinsides støjen. Lyt til stilheden.