“Skal vi?“ Faren så på Karina. “Det synes jeg da.” “Godt, så. Jeg har faktisk fundet nogle polakker, der hedder Zygbaz til efternavn der, hvor vi skal hen. De har inviteret os på besøg.” “What? Er det rigtig?” Mynthe rettede sig brat op og glemte alt om at virke cool. Hun bøjede sig ind over bordet mod sin far. Pulsen var kommet op, og hun glemte helt, at hun havde haft lidt hovedpine lige før. “Jep. De bor i en by, der hedder Zakopane, og det er faktisk et skisportssted.” “Ski? Jamen …” “Det er højsommer og rigtig varmt dernede nu,” forklarede Karina, “men om vinteren er det koldt, og der falder meget sne.” Mynthe trykkede sig så hårdt ind mod bordkanten, at den skar hende i maven. Stoffet i hendes gule top var meget tyndt. “Men er de i familie med oldemor Anna? Og hvordan har du fundet dem?” spurgte hun. “Gennem Facebook, faktisk,” svarede faren, som ellers ikke var på Facebook. Han arbejdede som efterskolelærer, og de fleste af lærerne på efterskolen havde ingen Facebookprofil. Det blev for omfattende med alle de elever, der sendte venneanmodninger til dem. Karina havde en profil, men ikke under sit rigtige navn.
7
Kun for Mynthe_ins.indd 7
10/01/2020 09.41