KLIMA TRANSITION
REDUKTIONER, TILPASNING OG INCITAMENTER I KLIMAFORANDRINGERNES TID
REDIGERET AF
SEBASTIAN MERNILD OG HENRIK WENZEL
GADS FORLAG
Bogens forfattere
Forord
1: Et samfund i forandring – tiden er imod os
2: Hvad driver klimaforandringerne – og hvad venter os?
3: Isen smelter – og hvad så?
4: Tipping Points og konsekvenserne
5: Klimaløsninger skal ses i en systemisk kontekst
6: Klimaforandringerne truer vores sundhed
7: Timeglasset mod 1,5 og 2,0 grader løber ud
8: Landbrug og fødevarer i en verden med klimaændringer
9: Skoven og skovbruget i et klimahandlingsperspektiv
10: Vandet i landskabet – i et klimatilpasningsperspektiv
11: Naturbaserede løsninger i land-hav-zonen
12: Fremtidens energi- og materialesystemer
13: Den grønne brint
14: Pyrolyse og biokul
15: Klimaløsninger i vejtransporten
16: Klimaomstilling i shippingsektoren
17: CO2-lagring i undergrunden – et nødvendigt greb i klimaskuffen
18: CCUS er en vigtig brik
19: Fremtidige perspektiver for plast
20: Atomkraft, det er løsningen på fremtiden
21: Adfærdsændringer, forbrug og klima
22: Den samfundsøkonomiske omkostning er forholdsvis beskeden
23: Erhvervslivets rolle i dansk klimapolitik
24: Kampen om arealerne – hvordan får vi plads til den grønne energi?
25: Grønt gennembrud før kloden koger over?
26: Klimakrisen, planeten og Danmark
27: Danmarks grønne omstilling - muligheder og udfordringer
28: Hvordan kommer vi videre, og hvad vil vi huskes for?
BOGENS FORFATTERE
Andreas P. Ahlstrøm er chefkonsulent ved Afdeling for Glaciologi og Klima hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).
Peter Ditlevsen er professor i klimafysik ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.
Sara Egemose er lektor i ferskvandsøkologi hos SDU Climate Cluster, Syddansk Universitet.
Philip Loldrup Fosbøl er professor på Center for Energy Resources Engineering (CERE), Institut for Kemiteknik, Danmarks Tekniske Universitet.
Bente Halkier er professor i adfærd og forbrugsforskning ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet og næstforperson i Klimarådet.
Kristian Jensen er direktør for Green Power Denmark og forhenværende skatte-, udenrigs- og finansminister.
Søren Kristiansen er maskiningeniør, har siden 1988 været beskæftiget inden for materialeudvikling, fremstilling af plastprodukter samt bæredygtighed, teknologiudvikling og forskningssamarbejde.
Niels Buus Kristensen er seniorforsker, Transportøkonomisk Institutt, Oslo.
Peter L. Langen er professor i klimamodellering og leder af Sektion for Atmosfæriske Emissioner og Modellering på Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet.
J. Bo Larsen er professor emeritus, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Skov og bioressourcer, Københavns Universitet.
Bent Lauritzen er seniorforsker, Centre for Nuclear Energy Technology, Danmarks Tekniske Universitet.
Mogens Lykketoft er bestyrelsesformand i Energinet og forhenværende skatte-, finans- og udenrigsminister samt formand for Socialdemokratiet, Folketinget og FN’s Generalforsamling.
Sebastian Mernild er professor i klimaforandringer og leder af SDU Climate Cluster på Syddansk Universitet.
Peter Møllgaard er forperson for Klimarådet og rektor for Copenhagen Business School.
Randi Neerup er forsker på Center for Energy Resources Engineering (CERE), Institut for Kemiteknik, Danmarks Tekniske Universitet.
Jørgen E. Olesen er professor i landbrug og klimaændringer, institutleder på Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.
Cintia O. Quintana er lektor, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, og SDU Climate Cluster, Syddansk Universitet.
Katherine Richardson er professor i biologisk oceanografi, Globe Institute, Københavns Universitet.
Anne Højer Simonsen er vicedirektør hos Dansk Industri og leder af DI’s klimapolitiske enhed.
Nina Skaarup er statsgeolog i Afdeling for Geofysik og Sedimentære Bassiner ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).
Henrik Stiesdal er grundlægger, teknisk chef og bestyrelsesmedlem hos Stiesdal A/S.
Maria Strandesen er selvstændig rådgiver, tidligere Head of Future Fuels, Energy Transition hos A.P. Møller – Mærsk A/S.
Lasse S. Vestergaard er overlæge på Statens Serum Institut.
Henrik Wenzel er professor på Center for SDU Life Cycle Engineering, Syddansk Universitet.
FORORD
Klimaforandringerne er synlige og ikke en fjern problemstilling. De er menneskeskabte, og de har og får konsekvenser for os alle. Vi står i dag med rekordhøje drivhusgaskoncentrationer i atmosfæren. Niveauerne af metan (CH4) og lattergas er højere end på noget tidspunkt i de sidste 800.000 år. CO2-koncentrationen er formentlig højere end på noget tidspunkt i mindst to millioner år. Klimaudfordringen er ikke til at tage fejl af.
En fordobling af CO2-koncentrationen vil øge den globale temperatur med ca. 3 °C. Vi ved med sikkerhed, at vores civilisation kan trives under holocænlignende forhold (som set over de seneste 12.000 år, siden sidste istid), hvor klodens middeltemperatur kun har varieret med ±0,5 °C. Vi ved dog ikke med sikkerhed, hvordan civilisationen vil trives under de væsentligt ændrede forhold, der venter os. De højere temperaturer, ekstremerne og ændringer i nedbør får ikke ubetydelige konsekvenser for mennesker, økosystemer, infrastruktur og vores økonomi.
Vi har kort sagt brug for klimahandling. Vi har brug for incitamenter, handling og forandringer. Vi skal sammen forandre verden, og tiden er en afgørende faktor!
Denne bog belyser de vigtigste mekanismer og sammenhænge bag klimaforandringerne; de konsekvenser, vi allerede ser, og de forandringer, vi med stor sandsynlighed kommer til at opleve i fremtiden. Den giver et bud på, hvordan vi som samfund, i fællesskab, skal løse den klimaudfordring, vi står overfor, når det kommer til tilpasning og omstilling – både teknologisk, adfærdsmæssigt, tværfagligt, økonomisk, arealmæssigt og politisk.
Forskning og innovation gør det ikke alene. Adfærdsændringer gør det ikke alene. Politiske klimamål gør det ikke alene. Klimaudfordringen kan ikke løses med én faglighed eller i én sektor, men
kræver, at de komplekse problemstillinger belyses fra flere fagligheder på én og samme tid og på tværs af sektorer. Der skal tænkes på tværs, konkret og holistisk.
Det er vigtigt, at der er konkrete planer for at reducere, opsamle, fange og lagre udledningen af drivhusgasser. Derudover kræves der incitamenter og risikovillighed: planer, der kan implementeres og opskaleres for at blive virkningsfulde. Og her er tid (igen) essentiel. For jo længere tid implementeringen og opskaleringen tager, jo flere emissioner af drivhusgasser til atmosfæren vil der ske, og jo varmere og mere ekstremt bliver klimaet. Jo mere skal vi tilpasse os ud i fremtiden.
Bogen vil gennem sine 27 kapitler give inspirerende, men ikke nødvendigvis fyldestgørende bud på de mange muligheder og komplekse udfordringer, vi i dag ser som mennesker og samfund. Den er inddelt i tre sektioner: 1) Konsekvenser af klimaforandringerne, 2) løsninger inden for tilpasning og afbødning, dog med fokus på afbødning og 3) barrierer, drivkræfter og implikationer. Herunder afsluttes bogen med fire kapitler – to fra meningsdannere (tidligere politikere der i dag sidder på magtpositioner i dansk erhvervsliv), ét fra Dansk Industri og ét fra Klimarådet.
Bogens kapitler vil fokusere på emneområder som vejr og klimaforandringer, tipping points, planetære grænser, landbrug og fødevarer, skove, naturbaserede løsninger, hydrologi og stigende havvand, sundhedsrisici, energiomstilling og -systemer (fx solog vindenergi, kernekraft, brint), transportsektoren, opsamling, fangst og lagring af CO2, adfærds- og forbrugsændringer, omstillinger af brancher og industrier (shipping- og plastindustrien) samt erhvervslivets rolle og muligheder. Vi forsøger at komme bredt omkring den hverdags- og samfundsmæssige transition.
Hver kapitelforfatter er ekspert inden for sit felt og har fokus på tematikker og emneområder, der er essentielle og vigtige for at synliggøre, forstå og fremme forandringerne, sammenhængene og mulighederne for, at en videre fremdrift og forandring af samfun-
det finder sted. Da bogens kapitler bygger på vurderinger fra forfatterne (landets førende forskere, eksperter og meningsdannere), kan der være afvigende vurderinger, konklusioner og tilgange til den igangværende og kommende transition af samfundet. Men det er netop denne bogs formål at belyse disse forskelligheder. Hvis klimatransitionen var let, havde vi løst den for længst!
Bogen skal ses som et vidensgrundlag for den igangværende og videre samtale og transition, vi som borgere skal have med hinanden og med vores politikere. Målgruppen er os alle, uanset om vi er under uddannelse, en del af arbejdsstyrken eller ude af arbejdsmarkedet!
Den udspringer af og bygger videre på en online webinarrække Climate Thursdays , som siden 2021 er blevet gennemført hver sensommer og efterår i regi af SDU Climate Cluster ved Syddansk Universitet. Webinarrækken har fokus på at opdatere os om klimaforandringer, sammenhænge og deres konsekvenser, samt om de muligheder, der ligger i omstillingen af samfundet. I bogen har vi bedt hver forfatter sætte ord på de største forandringer, udfordringer, muligheder og barrierer, de ser for sig inden for deres fag- og ekspertiseområder.
Vi skal løbende huske hinanden på, at vi dels ingen tid har at spilde, dels at hver gang, der har været en større ændring i klimaet eller i biosfæren (alle levende organismer) gennem Jordens historie, har det medført drastiske ændringer i Jordens overordnede forhold og miljøtilstand. Den gode nyhed er, at så snart vi når ned på netto-nul-emissioner af drivhusgasser, gennem reduktion af udledninger og opsamling, fangst og lagring af drivhusgasser, viser de videnskabelige klimavurderinger, at opvarmningen stort set stopper med det samme. Temperaturerne flader ud kort tid efter.
Vores handlinger kan få betydning og vise sig at være effektive – hvis vi handler i tide.
God læselyst!
Sebastian Mernild og Henrik Wenzel
ET SAMFUND I FORANDRING – TIDEN ER IMOD OS
Af Sebastian Mernild og Henrik Wenzel
Klimaforandringerne er blevet en konkret realitet, der skaber nye sociale, økonomiske og politiske brudflader. Danmark og Europa har særlige forudsætninger for at drive omstillingen, men tempo og skala skal øges markant. Klimaomstilling er en kompleks proces, hvor teknologi, investeringer, adfærd og politiske beslutninger må spille sammen. Passivitet vil føre til store tab i velstand, sundhed og livskvalitet, mens handlekraft åbner for innovation og nye samarbejdsformer. Klimapolitik er ikke kun klimapolitik, men også energi-, økonomi-, sikkerheds- og velfærdspolitik. Klimaomstilling skal ses som en investering i fremtiden, som kræver borgeropbakning og et stærkt internationalt udsyn.
Klimaudfordringerne skaber nye brudflader
Vi lever i en brydningstid. Ikke blot en tid præget af klimaforandringer, men af usikkerheder og gennemgribende transformationer, der påvirker den måde, vi forstår vores samfund, vores økonomi og vores fremtid på. Den globale opvarmning, der for få årtier siden blev betragtet som et fjernt og abstrakt fremtidsscenarie, er i dag en håndgribelig og konkret virkelighed. Stigende temperaturer og vejrrekorder bliver slået år for år, konsekvenserne heraf intensiveres i hyppighed og effekt. Om få
år, allerede i 2028/2029, passeres forventeligt den gennemsnitlige globale middeltemperaturstigning på 1,5 grader. Vi har dog allerede i 2024 set det første år med en middeltemperaturstigning på den anden side af 1,5 grader. Vi befinder os i en ny epoke, hvor klodens tilstand ikke længere kan ses som en separat naturvidenskabelig problemstilling, men må forstås som et fælles samfundsanliggende.
Midt i denne klimaomstilling står Danmark og Europa i en særlig position. I Europa har vi både evnerne, ressourcerne og det demokratiske fundament til at vise vejen – hvis Europa vil! Klimapolitik er ikke længere kun et spørgsmål om reduktion af drivhusgasser; det er en integreret del af den økonomiske strategi, geopolitiske sikkerhed og sociale retfærdighed – en integreret del af den måde, vi samtænker samfundet på. I en verden præget af stigende usikkerheder og spændinger mellem stormagter, energikriser og økologiske udfordringer må vi tænke og handle anderledes og mere effektivt end førhen. Vi skal ikke kun tænke motion, vi skal tænke action.
Klimaomstilling er ikke kun en forpligtelse over for os i dag og for fremtidige generationer – det er en nødvendighed for vores egen udvikling og velfærd. I takt med, at klimaudfordringen skaber nye sociale og økonomiske brudflader, bliver det mere og mere klart, at fremtiden tilhører dem, der omstiller: dem der evner at kombinere grøn-klima-teknologisk innovation og ændringer i adfærd med politisk handlekraft, borgerinvolvering og opbakning.
Klimaomstillingen er kompleks og flerlaget
Det betyder ikke, at løsningen inden for teknologi og adfærdsændringer ligger lige for – som bogen her også indikerer – men der er sat en ramme og en retning af muligheder for så vidt angår den igangværende og kommende klimatransition. Klimaomstillingen er en kompleks og flerlaget udfordring, hvor teknologiske gennembrud, økonomiske investeringer, incitamenter, adfærdsændringer, risici og strukturelle forandringer skal spille sammen på tværs af sektorer og fagligheder. Det kræver mod at ændre kurs og
ændre verden – at turde gå ud på “den tynde is”, tage risici. Især i en tid, hvor hverdagen er præget af udfordringer og klimaforandringer. Men alternativet – passivitet og status quo – er langt mere bekymrende. Klimakrisen vil, hvis vi ikke handler, føre til markante tab i velstand, livskvalitet og menneskeliv. Beregninger viser, at en temperaturstigning på 2 grader kan koste verden 16 % af det samlede BNP pr. person, mens 4 graders opvarmning forventes at gøre den gennemsnitlige verdensborger hele 40 % fattigere. Det er en fremtid, vi hverken har råd eller lyst til.
Bogen skal ses som en opfordring til samarbejde, handling og forandring, men også som en systematisk udfoldelse af, hvordan vi rent faktisk kan skabe forandring og inden for hvilke fagområder, brancher og discipliner. Den danske regering har sat et klimamål: 70 % reduktion i 2030 sammenlignet med 1990-niveauet, klimaneutralitet i 2045 og et nyt mål om 110 % reduktion i 2050. Vejen dertil er uvis og usikker. For at komme nærmere en omstilling af samfundet kræver det implementering og opskalering inden for forskellige sektorer af samfundet – inden for fx energiproduktion, energisystemer, en effektiv elektrificering af fx transport (på land og på havet), bygninger og industri samt en strategisk investering i lagring, infrastruktur og digitalisering. Det er ikke længere tilstrækkeligt at lave politiske aftaler på papiret; vi skal sikre, at de bliver til virkelighed. Her er tiden imod os.
Omstillingen skal være robust
Heldigvis står vi ikke alene. Erhvervslivet, forskningsverdenen og civilsamfundet er allerede i bevægelse og i gang med samarbejder. Vi ser nye teknologier udvikle sig med forbløffende hastighed, fx inden for pyrolyse og biokul til storskala CO2-lagring samt grøn brint og små modulære reaktorer. Men tempoet skal op. Vi har brug for mere målrettet innovation og bedre sammenhæng mellem viden, investeringer, incitamenter, risici og politiske prioriterin-
ger. Den grønne omstilling skal ikke alene være teknologisk mulig, den skal også være samfundsmæssigt bæredygtig og økonomisk robust for at lykkes. Det betyder, at vi må tænke nyt om incitamenter, markedskonstruktioner og ejerskab. For uden erhvervslivets engagement og forpligtelse lykkes vi ikke. Og uden forskning og langsigtede investeringer mister vi ramme og retning.
Men teknologi løser ikke alt. Vi må også forholde os til de grundlæggende spørgsmål om ressourcer, arealanvendelse og adfærdsændringer. Hvor meget plads har vi egentlig – og til hvad?
I Danmark kæmper natur, landbrug og energiproduktion allerede om de samme arealer. Hvis vi ikke formår at balancere interesserne intelligent, risikerer vi at skabe nye konflikter, der bremser den nødvendige omstilling eller i værste fald ikke lykkes. Fremtidens landskaber må være multifunktionelle: De skal fx producere energi, sikre biodiversitet, beskytte grundvandet og fremme rekreative værdier. Vi må planlægge på nye måder og med nye mål – også fsva. klimatransitionen.
Samtidig bliver det stadig tydeligere, at klimaforandringerne også har alvorlige konsekvenser for vores sundhed og trivsel. Et varmere klima betyder flere hedebølger, nye sygdomsmønstre, nye smitsomme sygdomme, øget pres på fx sundhedssystemet og et stigende behov for beredskab. Det er ikke bare fjerne katastrofer i andre verdensdele – det er og bliver en del af vores hverdag herhjemme og i Europa. Klimapolitik er derfor også fx sundhedspolitik. Det handler om livskvalitet, forebyggelse og robusthed.
Ikke alene Danmark
Endelig må vi ikke glemme det globale perspektiv. Danmark er en lille nation med en global klimapåvirkning – gennem vores adfærd og forbrug, vores investeringer og vores teknologiske eksport. Derfor kan vi ikke nøjes med at se på, hvad vi udleder inden for vores egne landegrænser. Vi må tage ansvar for hele vores klimaaftryk. Også det, som opstår i andre lande gennem vores livsstil
og handelsmønstre. Det kræver en mere ærlig og helhedsorienteret tilgang til klimaudfordringen og de løsninger, der skal i spil. Og det kræver, at vi tør tale åbent om adfærd og det individuelle menneskelige ansvar, og som en tematik samfundet strukturelt skal muliggøre.
Denne bog er skrevet og blevet til i en erkendelse af, at tiden er ved at løbe fra os i forhold til at forblive inden for Parisaftalen (og dermed en global temperaturstigning på maksimalt 2,0 grader). Men også i troen på, at vi stadig kan omstille og minimere klimakonsekvenserne fremover. Vi har teknologierne, vi har idéerne, og vi har folkelig opbakning. Det, vi har brug for nu, er konsekvent politisk handling, ambitiøs implementering og en ny fortælling om, hvad et moderne, bæredygtigt samfund egentlig er. Ikke kun herhjemme, men også inden for EU og globalt. Danmark kan og skal være foregangsland – ikke for moralens skyld, men fordi det er rationelt, strategisk og nødvendigt. Klimaomstilling er ikke og skal ikke ses som en omkostning, men som en investering i fremtiden. Det er denne fortælling, bogen søger at folde ud gennem sine forskellige kapitler og tematikker. Med et blik for kompleksiteten, men også for mulighederne. For hvis vi vælger rigtigt nu, kan klimakrisen blive det, der forener os – ikke det, der splitter os.