
3 minute read
Indledning
from Et ekstra gear
by Gads Forlag
Det er et sært syn. Og et, der vækker opsigt. For helt ude på kanten af kajen på Esbjerg Havn står Lars Rolner ved siden af sin bordeauxfarvede Ferrari Roma iklædt neonorange jakke, sikkerhedshjelm og ditto sko.
Lars Rolner kender udmærket havnen, men Ferrarien er en sjælden gæst, som får flere af medarbejderne på området til at stimle sammen og tage fotos af bilen, som har mudder op langs siden og er parkeret i en vandpyt.
Advertisement
Men Lars Rolner smiler bare. Bilen er hans hverdagsbil, siger han, og i dag er han på arbejde. Han skal om bord på skibet “MV Bravewind”, der ligger og fylder hele langsiden af kajen.
En majestætisk Liebherr LHM 400-kran svæver med sin krog hen over skibet, mens en helikopter flyver lavt på himlen. Der er hektisk aktivitet på havnen, der er verdens førende inden for håndtering og udskibning af vindmøller.
Overalt på havnen ligger der vindmøllevinger, vindmølletårne og enorme naceller med gearkasse og generator. Langt de fleste af møllerne skal stilles op ude på havet i nogle af de gigantiske vindmølleparker, der skyder op i disse år. Mere end 80 pct. af den havkapacitet, der allerede findes i Europa, er netop udskibet fra Esbjerg Havn.
Det er derfor, Lars Rolner er på pletten.
“Jeg så tidligt muligheder i vindmøllebranchen, og da det stod klart, at vindmøllerne ude offshore kun ville blive større, tænkte jeg, at så måtte skibene til at fragte dem også følge med. Kom, lad os gå om bord.”
Loyalitet betaler sig
“MV Bravewind” er et unikt skib, der er skabt til transport af kolossale komponenter som netop vindmøller. Skibet er 149 meter langt og 28 meter bredt. Besætningen består af 14 søfolk, som Lars Rolner går rundt og hilser på én efter én.
De fleste er filippinere og tyskere, som arbejder i turnus om bord på det blå-røde skib, der mest sejler i Nordeuropa. I morgen går turen til Portsmouth i England, hvor det lastes med vindmøllevinger, før sejladsen slutter i Teesport i det nordøstlige England.
“Her bliver vingerne læsset over på et installationsskib, som
sejler dem det sidste stykke ud til havvindmølleparken Seagreen i Nordsøen, godt 27 km ud for den skotske kyst,” fortæller Lars Rolner på vej op på broen, hvor han småsnakker lidt med skibets 35-årige kaptajn, tyske Alexander Böhm.
Lars Rolner kender kaptajnen i forvejen, for Alexander Böhm har arbejdet for ham siden 2011. Først som styrmand i Lars Rolners daværende rederi, SAL, og siden 2020 som kaptajn i United Shipping Group.
“Jeg kender de fleste af vores medarbejdere. Mange af dem har jeg selv ansat, eller de har været med i mange år. Loyalitet betaler sig,” siger Lars Rolner, der selv har mere end 40 års erfaring inden for shipping og især den del af branchen, der kaldes sværgodstransport.
“Det er transport til søs af alt, hvad der er stort, tungt eller bare omfangsrigt. Det kan være vindmøllevinger, store skibsmotorer, kraner eller gigantiske komponenter til fabriksanlæg.”
Søens folk
Lars Rolner følger med kaptajnen ned under dæk via kontrolrummet og ned i maskinrummet, hvor larmen er infernalsk. Monotone motorlyde og høje hyletoner. Alle bærer høreværn, og kommunikation foregår med kropssprog.
“Nu står vi direkte over skibets to propeller. De måler hver 4,5 meter i diameter,” råber Lars Rolner og viser vej gennem lange gange, til vi når frem til skibets kantine, messen.
“Jeg er virkelig stolt af dette skib,” siger han. “Det er teknik i særklasse. “Bravewind” er et af de mest miljøvenlige skibe i sin kategori og har Adblue-indsprøjtning og katalysatorer, der brænder giftige dieselpartikler. Skibet er desuden forberedt til moderne hybridteknik, så det er der fremtid i.”
Tre besætningsmedlemmer sætter sig ned ved bordet bag ham for at spise deres frokost. Lars Rolner smiler til dem.
“Det vigtigste om bord er en god kok. Hvis maden er god, smitter det af på mandskabet. Det betyder enormt meget for arbejdsglæden, hvis man dagligt får tre gode måltider.”
Han rejser sig op, takker kokken for mad og går ud på det åbne dæk. Dagens arbejde er slut.
“Jeg elsker livet om bord. Søens folk er gjort af et særligt stof, og det præger hele den maritime branche. Men det vidste jeg egentlig ikke, da jeg som helt ung blev shippingelev. Jeg ville bare gerne ud på eventyr.”