Kapitel 1 Velkommen i familien Rolner

VELKOMMEN I FAMILIEN ROLNER

Historien begynder ved vandet. Lars Rolner kan næsten se havet fra huset, hvor han bor. Han er ikke så gammel. Måske fire-fem år, men bølgerne, duften og det maritime liv, der udspiller sig lige derude på vandet i Aarhus Bugt, gør tidligt et stort indtryk på ham. Det er for ham, som om havet har noget mystik over sig. Et eventyr, der bare venter på at blive udforsket.

Der er dage, hvor det blå element fylder det hele. Så får han lov til at rende med sine to brødre ned til det gamle sommerhusområde ved vandet. Her er der en lille lund, hvor der er udsigt over bugten. Ude i horisonten kan han se de store skibe, men tæt på land er det mest småjoller og sejlskibe. Han dagdrømmer. En dag vil han selv stævne ud og lære havet bedre at kende.

Han småløber tilbage til huset på Lønstrupvej. Det ligger cirka 150 meter fra vandet, og huset er et af de første, der er opført i nybyggerkvarteret. Efter planen skal der bygges et par hundrede huse i området, der ligger i Skæring lidt nordøst for Aarhus, men endnu er der lang vej igen. Kvarteret er bare en byggeplads.

Der er gravkøer, store lastbiler, masser af mudder og mænd i arbejdstøj. Et leben uden lige, og Lars Rolner suger det hele til sig. Tænk at vokse op midt på en byggeplads med alle de store maskiner lige uden for døren!

Nogle gange får han en madpakke smidt i rygsækken og får lov til at gå over i skurvognen. Han kender nogle af arbejdsmændene på byggepladsen. Det er Store Karl og Lille Karl. De er begge murere og tager sig lidt af ham i deres pauser. Viser ham rundt på pladsen og giver ham orange sodavand. De kalder det namnam.

Om natten drømmer han om de store maskiner. Han kører i dem iført gul sikkerhedshjelm. Sådan en som byggelederen Robert har på, når han trasker hen over pladsen og råber ordrer til de mange håndværkere. Måske vil han selv være håndværker engang. Eller byggeleder. Eller sømand. Der er så mange muligheder.

Familierødder

Lars Rolner bliver født i 1961 og er kun seks måneder gammel, da forældrene Birte Paula Rolner og Erik Boserup Rolner flytter fra Randers til Lønstrupvej i Skæring.

Ægteparret har i forvejen sønnen Torry, der er født i 1959, og i 1963 kommer Søren til. De tre drenge vokser op i et hjem, hvor moderen er hjemmegående, mens faderen som salgschef ofte er på farten.

Lars Rolner husker sine forældre som to meget forskellige mennesker, men de lever i harmoni med hinanden og med respekt for hinandens forskelligheder.

“Min mor Paula kommer ud af en meget troende familie og vokser op i Skive i Jylland. Senere rejser hun til København, hvor hun kommer i lære på et kontor. Det er også her, hun via fælles bekendte møder min far,” fortæller Lars Rolner, der har arvet sin mørke teint og sine brune øjne fra sin mor.

“Jeg er den eneste i familien, der er mørk i huden. Min far og begge mine brødre har blå øjne, og som børn er både Torry og Søren helt blonde, så jeg skiller mig en lille smule ud,” fortæller Lars Rolner.

Faderen er født ind i en familie i Ringsted på Sjælland, hvor der er tradition for, at drengene bliver beslagsmede. De fleste kommer ud at arbejde i den gamle familiesmedje fra 1700-tallet, som ligger i Roskilde.

“Min far Erik kommer også i lære i smedjen, men han kan ikke holde til det. Han har simpelthen ikke fysikken, og han døjer med noget gigt og kommer senere også på gigtsanatorium.”

I stedet søger Erik Boserup Rolner mod udlandet og næsten så langt væk fra smedefaget, som han overhovedet kan komme.

Han bliver i 1952 assistent i herreafdelingen i stormagasinet Selfridges på Oxford Street i det centrale London, og endnu i dag kan Lars Rolner fremvise tykke fotoalbum, gamle lønkort og slidte scrapbøger fra faderens tid i den engelske metropol.

“Det er virkelig en tid, der præger ham, og som følger ham resten af livet. Han finder ud af, at han er god til at snakke med folk, og han er en dygtig sælger. Men han tager mere end bare salgserfaring med sig hjem, for han bliver også inspireret af den klassiske engelske livsstil,” siger Lars Rolner og beskriver sin far som lidt af en engelsk gentleman.

“I virkeligheden er han rundet af noget helt andet. Han er ud af en håndværkerfamilie i Ringsted, men ved at flytte til England som 25-årig får han et mere internationalt og måske også mere moderne livssyn end de fleste andre i familien.”

Skolestart i Egå

Erik Boserup Rolner bor og arbejder i London et års tid, før han i 1953 vender hjem og får arbejde hos undertøjsproducenten Triumph med hovedkontor i København.

To år senere bliver han gennem en fælles ven præsenteret for Paula Maltesen, og parret bliver gift i 1958. Allerede året efter får parret deres første barn, og familien Rolner rykker til Jylland, hvor Lars Rolner og hans lillebror kommer til.

Efter seks år på Lønstrupvej i Skæring får familien i 1967 opført et parcelhus på Søtoften i Egå, cirka otte kilometer nordøst for Aarhus, og den seksårige Lars Rolner begynder i Sølystskolen, der er en stor og forholdsvis ny skole.

“Skolen ligger helt fantastisk og tæt på stranden i Egå. Når jeg keder mig, kan jeg blot vende ansigtet ud mod vinduerne og se ned over vandet,” fortæller Lars Rolner.

De første skoleår forløber fint, og han fordriver gerne fritiden nede ved vandet, hvor han nogle gange får lov til at sejle med sine brødre i en lille robåd.

I ferierne tager familien ofte til Sjælland for at besøge familie – eller de kører hele vejen ned til Tyskland, hvor de også har slægtninge. En gang imellem går turen til Lüneburger Heide, hvor de låner et sommerhus af faderens tyske grandfætter. Lars Rolner husker det som en ubekymret tid.

En dag tager han sin cykel og kører lidt rundt i kvarteret ved Søtoften. Han når kun fem-seks huse væk fra familiens hus, da han støder på nogle drenge, der står i en indkørsel og snakker sammen. Han cykler derhen.

En af drengene hedder Jens Dynesen, og han er lige flyttet fra Aarhus ud til Egå. Han kommer inde fra Læssøesgades Skole i centrum af byen, og her er han vant til, at man skal sætte sig i respekt hos de andre elever. Det gælder om at være den, der er stærkest. Survival of the fittest, simpelthen.

“Jeg er omkring de 11 år, da jeg flytter med min familie ud til Søtoften,” fortæller Jens Dynesen.

“Her møder jeg Lars for første gang. Jeg står sammen med nogle andre drenge i indkørslen til mine forældres hus, da han pludselig kommer hen til os. Jeg erindrer ikke helt, hvad han siger, men der går ikke mange minutter, før jeg er over ham. Jeg lægger ham ned på jorden og råber:

“Var der noget med dig?”

Det er sådan, jeg har lært det: At man lige fra starten skal vise, hvor stærk man er. Det er egentlig ikke fair, for jeg er to år ældre end Lars, og jeg er mindst et hoved højere end ham. Alligevel udvikler mødet sig til, at vi i løbet af nogle uger går hen og bliver de

Kulturchok

Som ung får Jens Dynesen lidt af et kulturchok, da han i 1970 flytter fra Aarhus ud til Egå og begynder i Sølystskolen et par klasser over Lars Rolner. Han erindrer skolen som “meget hård.”

“Jeg starter i en klasse med 24 børn, og af dem er der 18, hvis forældre har en akademisk uddannelse. Der er en stor overvægt af børn med lægeforældre, og jeg kommer virkelig til kort, for nu er det ikke længere et spørgsmål om, hvem der er stærkest, men hvem der er klogest,” siger han.

“Heldigvis har jeg ofte Lars ved min side, og vi hygger os og kommer hos hinandens familier. Min far er gravør inde i Aarhus, og han er på mange måder en utrolig kærlig og rar far, men han er også lidt simpel i sin tankegang. Han er gået ud af syvende klasse og har ikke taget nogen yderligere uddannelse, så jeg plejer gerne at kalde ham lidt af en Kartoffel-Hans, hvorimod Lars’ far er som taget direkte ud af en engelsk film. Han er en fin mand og går altid klædt i lækre Pringle-trøjer, grå bukser og blankpudsede sko. Han ryger også pibe, men det er ikke Mac Baren, men tobak fra engelske Dunhill. Jo, der er skam stil over ham. Jeg vil nærmest kalde Erik Rolner en smule royal, for han er meget flot, og det er Lars’ mor, Paula, også,” siger Jens Dynesen.

“Lars’ mor er både sød, rar og åbenhjertig, og hun kan snakke med os drenge. Hun er interesseret i, hvad vi render rundt og laver, mens Lars’ far mere er den klassiske patriark. Ikke på nogen negativ måde, men rollerne er klart fordelt mellem dem. Hun tager sig af hjemmet, mens Lars’ far er ude at rejse med sit arbejde.”

En alternativ mor

I 1970 vælger Lars Rolners far, Erik Boserup Rolner, at forlade sit arbejde i Triumph til fordel for en ny stilling som salgschef i Triumphs søsterselskab Amourette. Og nu, hvor børnene er blevet lidt større, er der også tid og rum til, at Paula Rolner kan forfølge nogle af sine interesser. Hun begynder bl.a. at gå til yoga og bliver senere uddannet yogalærer.

“Selvom min mor er religiøst opdraget, så har hun også et eller andet alternativt i sig, som hun bruger tid på. Da hun begynder at gå til yoga i 1970’erne, er det stadig noget nyt og anderledes herhjemme, men hun bliver grebet af det. Hun er ikke på nogen måde

en hippie eller sådan, men hun lader sig rive med og bliver så fascineret af det, at hun ender med at undervise i yoga, helt frem til hun fylder 78 år,” siger Lars Rolner.

Også Lars Rolners to år yngre lillebror, Søren Rolner, husker moderen som en omsorgsfuld kvinde, der altid sikrer sig, at børnene har det godt.

“Jamen, man kan simpelthen ikke forestille sig at have en bedre mor. Hun er der altid for os, da vores far som rejsende sælger – helt naturligt – er meget væk. Han kører ofte af sted tidligt mandag morgen og er ikke hjemme igen før torsdag eller fredag. Så i løbet af ugen er det altid vores mor, der tager sig af os tre drenge,” fortæller Søren Rolner, der beskriver Paula Rolner som rolig og afbalanceret, mens faderen er mere udadvendt.

“Ja, for han er jo sælger af natur, og han er god til at snakke med alle folk. Men samtidig kan han også være lidt barsk, og som forælder har han altid sine klare meninger.”

Store forventninger

Da Lars Rolner bliver ældre, begynder der at blive stillet større krav til ham i skolen, og det er ikke altid lige let. Han har ikke noget imod at gå i skole, men som 12-årig vil han hellere ned til stranden og sejle eller cykle med kammeraterne ind til Aarhus Havn for at fiske eller se på skibe.

I skolen er det især fag som dansk og matematik, der volder ham problemer, og desuden har lærerne på Sølystskolen meget høje forventninger til eleverne. Det er, som om lærerne har en del at bevise, eftersom skolen er en af de nyere i kommunen. Eleverne skal simpelthen være blandt de bedste i hele Aarhus og omegn.

Lars Rolners skolekammerat Jens Dynesen husker skolegangen på Sølystskolen som en udfordrende tid, og der er meget høje ambitioner, siger han.

“Vi er ikke særlig gamle, før der bliver stillet store krav til os børn, og lærerne er meget fagligt bevidste. Nogle af dem er bare nogle sataner, for nu at sige det ligeud, mens andre er mere dygtige til at motivere os. Jeg dyrker selv meget sport ved siden af skolen, så jeg er vant til at kæmpe for resultaterne, men alligevel er jeg megaudfordret i skolen, og det taler Lars og jeg meget om, når vi ses i fritiden,” siger Jens Dynesen.

Lars Rolner har heldigvis en dygtig klasselærer, Helge Frederiksen, og ham bliver han tæt knyttet til.

“Helge er et fantastisk rart menneske, og med sin dybe, rolige stemme får han os elever i skolen til at høre efter i timen. Han underviser i dansk og formning og er yderst kreativ. Han gør virkelig en kæmpe forskel for alle i min klasse. Jeg begynder også at komme hjemme hos ham efter skoletid, da han med sin kone har en datter og to sønner, som jeg er venner med. Den ene søn, Kim Frederiksen, begynder jeg at sejle lidt med i min fritid.”

Rent fagligt er skolen dog ikke let for Lars Rolner, der har svært ved at læse, og han begynder tidligt at spekulere på, om han måske er ordblind.

“Jeg tænker faktisk, at det vil være en hjælp at blive erklæret ordblind, for så har jeg da en forklaring på, hvorfor det er så svært for mig. Men jeg er ikke ordblind og får i stedet en masse ekstraundervisning i dansk og matematik. Men lige meget hjælper det. Jeg har det svært i syvende klasse og vælger at gå hele årgangen om.”