
1 minute read
Sammenfatning
by Gads Forlag
som et bidrag til en mere fuldstændig beskrivelse, men hvor der stadig mangler yderligere undersøgelser af det pågældende emne.
Sammenfatning
Advertisement
Valget af metode afhænger af ens formål og konkrete problemformulering. Når retshistorien kan have flere formål, er der følgelig flere mulige retshistoriske metoder, og deres værdi afhænger af det konkrete projekt. Der er udfordringer og usikkerhedsmomenter knyttet til samtlige valg og fravalg af metoder, og vi vil derfor komme med nogle forsigtige bud på, hvordan en metode kan vælges, begrundes og diskuteres.
De mange mulige metoder stiller krav om transparens, og at man argumenterer for den valgte metode. Bruges en retshistorisk metode i et konkret projekt, skal man beskrive den og huske at fremhæve, hvordan den kan bidrage til at løse den konkrete problemformulering, samt hvilke udfordringer der knytter sig til metoden. Hvis det fastlægges, hvad der var gældende ret, skal man karakterisere de analyserede retskilder. Hvilke retskilder analyseres, hvilken status havde de i datiden, i hvilket omfang er de blevet bevaret, hvordan er de fundet, og hvilke udgaver af retskilderne benyttes i undersøgelsen?
Ved beskrivelsen af metode og retskilder er det nødvendigt at forholde sig til den mulige usikkerhed. Her må retshistorikeren reflektere over sin egen rolle, der både kan stille vedkommende bedre og dårligere end datiden. Usikkerheden skal ikke afskrække nogen fra at skrive retshistorie. Allerede Kofod Ancher fremhævede, at hvis der ikke måtte være usikkerhed, var der ikke meget, vi kunne sige om fortiden.45 Her er det trods alt bedre at sige noget usikkert, så længe det gøres forsigtigt og med åbenhed om usikkerheden. Retshistorikere har derfor kunnet analysere landskabslovene med fokus på procesrettens udvikling og tilknytning til den katolske kirkes retssystem, kanonisk ret, eller på slægtens funktion.46 Hvor den manglende praksis har gjort det svært at sige noget om anvendelsen af lovene, kan lovene fortolkes med særlig vægt på lovgivningsideologien. Hvad var lovenes formål, hvordan skulle de præge samfundet, og hvordan var deres forhold til kanonisk ret? Usikkerheden ved gældende ret kan også skyldes, at problemstillingen måske slet ikke var afklaret, og det kan i sig selv være en vigtig pointe.
45 Ancher 1769, Fortale s. XIX-XX. 46 Andersen 2006 og Vogt 2005.