Fra københavnsk kontorassistent til amerikansk krigshelt

(1879-1948)

Den spinkle dreng Signius Wilhelm Poul Knudsen fra Kartoffelrækkerne i København bliver en af de mest indflydelsesrige personer i USA, og hans indsats kommer til at gå over i verdenshistorien.

Signius Wilhelm Poul Knudsen kommer til verden en forårsdag i slutningen af marts 1879 på Voldmestergade 26 på Østerbro i København og vokser op under beskedne kår sammen med sine ni søskende. Han viser sig tidligt at have teknisk snilde og en god forståelse for mekanik. Han bliver uddannet kontorassistent, men efter endt læretid er han blandt andet også med til at bygge og bruge den første tandemcykel i København. Som alle andre unge mænd bliver Signius Knudsen indkaldt til session, men kommer aldrig til at aftjene sin værnepligt, fordi han – helt bogstaveligt – bliver vejet og fundet for let. Signius Knudsen er næsten 1,90 meter høj og vejer blot 69 kilo, og det danske forsvar kasserer ham på stedet.

I stedet for mange måneders værnepligt er Signius Knudsen nu fri til at udleve sine drømme, og han beslutter sig for at rejse til Amerika. En råkold februar morgen i 1900 stiger den 20-årige Signius ombord på dampskibet Norge med kurs mod New York. Han når frem den 10. marts 1900, to uger før sin 21-års fødselsdag. I lommen har han 30 dollars, to anbefalinger og masser af mod på et nyt liv i mulighedernes land.

Den Amerikanske Dr M

Knudsen får hurtigt arbejde, først som nitter på et skibsværft, der bygger torpedobåde, senere på et lokomotivværksted. Undervejs bliver Signius Wilhelm Poul til det mere mundrette William og siden til “Bill” – forvandlingen fra dansker til amerikaner er dermed i gang.

To år efter sin ankomst bliver han ansat på en cykelfabrik og knokler sig hurtigt op i graderne. Han skriver hjem: “Kære mor,jeg fik i sidste uge en lønforhøjelse. 15 dollars om ugen i stedet for 13,50, som jeg fik før. Jeg er i grunden ligeglad med pengene, men det er jo altid en lille opmuntring.”

Knudsen bruger sin sparsomme fritid på at lære engelsk, han går i gang med en uddannelse som ingeniør, og i 1906 møder han Clara, som han senere gifter sig med. Samme år bliver han leder af cykelfabrikken. Men tiderne skifter, det ser Knudsen tydeligt, og cyklerne må vige for de nye automobiler. Han får cykelfabrikkens produktion omlagt og begynder at producere dele til biler. På det tidspunkt er masseproduktionen begyndt at tage fart, og Knudsen har sat sig grundigt ind i, hvad til ære for danskeren. det kræver at producere store mængder i højt tempo. Han har talent for at organisere arbejdskraften, og fabrikken begynder at sælge dele til Fords bilfabrikker – som derpå opkøber fabrikken. Nu har Knudsen fået en ny chef og er havnet i bilindustrien. Detroit udvikler sig til Amerikas centrum for produktion af biler, tiltrækker titusindvis af nye indbyggere og vokser med rekordfart til Amerikas fjerdestørste by. Knudsen får dyb indsigt i Fords produktionsprincipper og er i de følgende år ansvarlig for opbygningen af 15 Ford-samlefabrikker over hele landet og anerkendes bredt for sin ledelsesstil og viden. I 1916 samler Ford Motor Company flere end 1.000 biler om dagen, og Knudsen er manden, der får det til at ske. Han er i mellemtiden blevet amerikansk statsborger og udlever den amerikanske drøm med kæmpe villa, swimmingpool i baghaven, kone og fire børn.

Den Rige Onkel Fra Amerika

Fra 1911-1921 arbejder Knudsen for Ford, i lang tid som Henry Fords højre hånd. Organisation, ledelse og samlebåndsproduktion bliver hans spidskompetencer, og han er produktionschef for Fords fabrikker i både Amerika og Europa. Men Knudsen og Ford er uenige om koncernens strategi, og Knudsen ender med at sige op i april 1921, 42 år gammel. Hos Fords største konkurrent General Motors bliver han ansat som direktør for Chevrolet-afdelingen, hvor produktionen hurtigt overhaler Fords, og Chevrolet bliver markedsførende i stort set alle mellemkrigsårene. I 1937 sætter Knudsen sig for bordenden som administrerende direktør for hele General Motors-koncernen og dens 230.000 medarbejdere. Han er nu manden med den næsthøjeste løncheck i hele Amerika og en årsløn, der i dag svarer til svimlende 43 millioner kroner. Knudsen har imidlertid ikke glemt familien hjemme i Danmark. Hans søstre modtager store pengebeløb, ligesom Knudsen troligt sender blomster til sin mors fødselsdag og jævnligt sender smalfilmsoptagelser over Atlanten, så de derhjemme kan følge med i hans amerikanske liv.

Men i Europa begynder bekymringen over Hitlers magtovertagelse at ulme og finder vej over Atlanten gennem foruroligende breve fra familien til Knudsen. Hitler besætter Danmark d. 9. april 1940, og

Hamburgeren

Louis Lassen (1865-1935) generation af familien Lassen. Burgerne laves på den originale grill fra 1898 og ser ud, som de gjorde dengang: med kød, ost, tomat og løg. Intet andet. Og det er klogt at undlade at bede om for eksempel ketchup. Som et skilt på Louis’ Lunch siger: “This is not Burger King. You can’t “have it your way.” You get it my way, or you don’t get the damn thing.”

Er der noget mere ærkeamerikansk end en hamburger? Nej, vel. Men glem alt om burgeren som et amerikansk påfund og tænk i stedet på en smed fra Sønderjylland. Det er nemlig danske Louis Lassen, som står bag verdens første hamburger. Han hedder oprindelig Ludvig til fornavn, er uddannet smed og udvandrer fra Danmark til USA i 1886, 21 år gammel, og uden at vide, at han kommer til at skabe en ikonisk, amerikansk frokost. Han lægger ud med at sælge æg, smør og mælk fra en lille vogn trukket af en hest. I 1895 laver han vognen om til et kørende frokoststed og får i 1900 en travl kunde, som beder om en frokost til at tage med på farten. Louis Lassen kører noget oksekød gennem en kødhakker, former kødet til en bolle, steger det og lægger det ind mellem to stykker toastbrød. Lidt tomat og løg ved. Verdens første hamburger er kommet til verden. Siden etablerer Louis Lassen sit lille burgersted Louis’ Lunch i New Haven, Connecticut, som stadig findes og i dag drives af 4.

Louis’ Lunch er et af de ældste familieforetagender i USA, og familien har flere gange afvist at sælge til McDonald’s.

Knudsens søster Line skriver i et brev til sin bror om mørklægning, angst og bekymring for fremtiden: “Vi ved hverken ud eller ind.” Knudsen er dybt påvirket af situationen i sit gamle fædreland, hvor både hans mor og tre ud af hans fire søstre lever i krigens skygge.

Oprustningsgeneralen

USA er endnu ikke gået ind i 2. verdenskrig, da Knudsen den 28. maj 1940 får en opringning fra Det Hvide Hus: Præsident Roosevelt er i røret og beder om Knudsens hjælp. Det amerikanske forsvar er i en jammerlig forfatning og mangler alle former for udstyr. Der er brug for Knudsen til at lede hele oprustningen, og det skal gå stærkt. De amerikanske fabrikker skal omlægges til at producere krigsmateriel og udstyre to millioner amerikanske og allierede styrker med alt fra fly til våben og kampvogne. Knudsen forlader sin direktørpost, kaster sig uden tøven ind i den kolossale opgave og arbejder utrætteligt dag og nat. I flere tv-transmitterede taler til nationen beder han amerikanerne om det samme: “In the past you’ve worked hard. Now you must work even harder,” siger han i en direkte appel til det amerikanske folk. Selv har Knudsen sagt farvel til sin høje direktørløn

Adskillige amerikanske fabrikker bliver under Knudsens ledelse omlagt fra civil produktion til krigsproduktion. Her ses Willow Run Factory, som blev bygget af Ford Motor Company til masseproduktion af militærfly.

Mount Rushmore

Gutzon Borglum (1867-1941)

Stolt og mægtig knejser den enorme granitskulptur Mount Rushmore National Memorial med sine 18 meter høje portrætter af de fire præsidenter George Washington, Thomas Jefferson, Theodore Roosevelt og Abraham Lincoln. Det er svært at komme i tanker om noget mere amerikansk end dette nationale monument, men granitskulpturens skaber har faktisk danske rødder. Mount Rushmore National Memorial er skabt af den danske billedhugger Gutzon Borglum, søn af Jens Møller Haugaard Børglum fra Hjørring, som i sin ungdom emigrerede til USA. Gutzon Borglum bliver født ind i en mormonfamilie i delstaten Idaho: Faderen, Jens, havde giftet sig med de to danske søstre Ida og Christiane Mikkelsen. Sidstnævnte er Gutzons mor. Gutzon Borglum bliver uddannet billedhugger i Paris, hvor han arbejder, indtil han bliver udvalgt til opgaven med at skabe det gigantiske monument. Den enorme udgravning i selve bjergvæggen indebærer blandt andet bortsprængning og fjernelse af 450.000 tons granit. Gutzon Borglum allierer sig med dynamit, trykluftshammere og 400 arbejdere, som skal udholde brændende sol, isnende kulde og stærk blæst på bjerget. Efter 14 års hårdt arbejde står monumentet færdigt i oktober 1941, dog uden Borglums deltagelse i indvielsen. Han er død et halvt år forinden og når aldrig at se sit værk blive fuldendt. Men æren for monumentet bliver i familien; Borglums søn, Lincoln, fungerer som sin fars højre hånd undervejs i projektet, og han sørger for den endelige færdiggørelse af de kolossale granitportrætter. og modtager nu en symbolsk årlig betaling på én dollar for sin indsats. Og Knudsen får sat turbo under produktionen i en grad, så den amerikanske krigsproduktion overhaler både Japans og Tysklands produktion, og leverer 2/3 af de allieredes krigsmateriel. USA’s militær er nu det største i verden.

Monumentet har årligt omkring to millioner besøgende og har to gange, i 1952 og 1974, været motiv på amerikanske frimærker. Granitskulpturen er en hyldest til det amerikanske demokrati og De Forenede Stater som en samlet nation, men det er siden kommet frem, at Gutzon Borglum havde stærke bånd til den ekstreme amerikanske højrefløj og Ku Klux Klan.

I 1942 bliver Knudsen udnævnt til trestjernet generalløjtnant og er den højest rangerende civilist nogensinde i USA. I en tale til de amerikanske tropper siger han “Der er kun en ting, der betyder noget, og det er, at vi vinder denne krig.” Det lykkes som bekendt, og da 2. verdenskrig er slut og sejren over Hitlers Tyskland er en realitet, fortæller tallene entydigt om Knudsens bedrift: 250.000 bombefly, 2 millioner lastbiler og 77.000 kampvogne er under hans ledelse produceret i årene 1940-1945. Knudsen hyldes over hele USA og i Danmark for sin indsats, han modtager den højeste militære orden, man kan få uden at have været i aktiv tjeneste ved fronten, og han hyldes i hjembyen Detroit med optog, musik og bannere. Danmark hædrer ham med storkorset; den højeste orden, en borger kan modtage i Dannebrogordenen. I et radiointerview fortæller Knudsen beskedent, at han bare har været glad for at kunne betale tilbage til både sit gamle fædreland og til USA. Han er den dansker, der har været flest gange i Det Hvide Hus, og bliver efter krigens afslutning tilbudt en ambassadørpost hjemme i Danmark, men takker nej.

De udmattende krigsår har taget hårdt på Knudsen. Blot tre år efter krigens afslutning dør han, 69 år gammel. Gravstenen på kirkegården i Detroit vidner ikke om hans enestående bedrifter, men bærer blot hans navn: William S. Knudsen.

Stars And Stripes

Abraham Markøe (1727-1806)

Manden bag de 13 striber i det amerikanske flag og en nær ven af USA’s første præsident, George Washington, er danske Abraham Markøe. Han bliver født i Dansk Vestindien på øen Sankt Croix, hvor han vokser op omgivet af slaver og sukkerrør. Familien har gennem generationer ejet frodige sukkerplantager på øen, og Abraham Markøe går samme vej som både plantageejer og handelsmand. Omkring 1760 ankommer han til Philadelphia på forretningsrejse og bliver så begejstret for byen, at han med sin familie flytter dertil. Abraham

Markøe skaber sig en enorm formue og er en vellidt og respekteret mand, som er kendt for sin store selskabelighed. Han engagerer sig fuldt ud i den amerikanske uafhængighedskamp og stifter sit eget regiment, som stadig findes den dag i dag under navnet The First Troops of Philadelphia City Cavalry og er den længst eksisterende militære enhed i USA.

Markøe designer i 1775 et helt særligt flag til sine tropper; et flag, som med sine 13 røde og hvide striber symboliserer de 13 stater, der er i færd med at løsrive sig fra England og erklære sig uafhængige. Flaget bliver efterfølgende anerkendt af Kongressen som Staternes nye nationalflag, og de 13 rød-hvide striber går igen i den endelige version af Stars and Stripes, som USA’s første præsident, George Washington, personligt udformer. Det originale Markøe-flag opbevares i et brandsikret skab hos regimentet i Philadelphia, hvor det er forseglet mellem to glasplader.

Abraham Markøe er også manden bag The Scandinavian Club for skandinaver i USA. Et af de første medlemmer er præsident George Washington, som stolt hævdede, at hans familie oprindeligt kom fra Nordjylland og hed Hvass.