Kirkens Veje

Kirkens veje

Cæcilie Ning Hage finder både ro og tidens aftryk i kirken Side 8-11

Fyens Stiftstidende & Fyns Amts Avis Lørdag 2. december 2017

Tro handler også om ro og rum til refleksion. Derfor tager sognepræst Lars Højland sit konfirmandhold fra 7. klasse på Brenderup Realskole med over i Brenderup Kirke, hvor konfirmanderne ligger på bænkene, mens ”Ave Maria” spiller kirkerummet op. Foto: Henrik Anderson

Fyens Stift i tal Henrik Anderson heran@fyens.dk

Folkekirken er opdelt i 10 stifter i Danmark og ét i Grønland, mens folkekirken på Færøerne var et stift, indtil det i 2008 blev selvstændigt.

Geografisk består Fyens Stift af Fyn med de omkringliggende øer, og det tæller knap 500.000 indbyggere hvoraf knap 400.000 er medlemmer af folkekirken.

Fyens Stift dækker over 234 sogne med 251 kirker, 171 menighedsråd og omkring 192

præster, hvoraf 11 er provster.

I hvert stift er biskoppen den øverste myndighed i kirkelige sager.

I Fyens Stift er Tine Lindhardt biskop, og hun blev valgt i 2012, da hun slog valgets anden kandidat, Peter Lind. Biskop-

pens opgaver består blandt andet af at føre tilsyn med forretningsgangen i menighedsråd og provstiudvalg. Biskoppen er også klageinstans i sager om medlemskab af folkekirken og om kirkers brug.

Indhold: Side 4: Allehelgens ritualer fylder et tomrum Side 6: Til jul pakker provsten teologien væk ...

Side 8-11: Døren ind til hendes inderste Cæcilie Ning Hage fortæller om tid og sit forhold til kirken

Side 12: Salmer skabes på sofaen Rikke Vibeke Birkeholm er en moderne salmedigter

02

KirKens veje

Side 14: Kunstværker får liv på kirkegården Side 16-17: Præsten på landet lever med - i sorg og glæde Side 18-19: Biskoppens sorg

Selv om man er stærk i troen, kan meningsløsheden sagtens ramme

Side 20-21: Vollsmose-præsten i det politiske minefelt Side 22: Jul i fængslet skal styrke de kriminelle

Side 23: Fristift-ordning løsner kirken Side 24: Gud er ikke en gammel mand i himlen Konfirmanderne fortæller

Side 26: Sparelys i Guds hus Side 28 Kirken skal da googles Side 30-31: Et lys i mørket Side 30-34 Kirken i biografen

KirKens veje Kommercielt indstik til Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis,

lørdag 2. december 2017

Oplag:

53.200

Ansvarshavende chefredaktør: Peter Orry Redaktion: Hanne D. Frette Annoncesalg:

Anne Karlskov

Tryk:

Jysk Fynske Medier Avistryk Layout: Martin Buch & Tino Rueskov Pedersen

Forsidefoto:

Andreas Bastiansen

Annonce

RENOVERING AF KIRKER

Med respekt, erfaring og en høj grad af spe ialisering Respekt for ældre bygninger og traditionelt håndværk. Kendskab til traditionelle materialer og teknikker. Målrettet efteruddannelse. Et blik for bevaring af det bevaringsværdige – og en evne til at styrke det med nyt… Hos GULDFELDT TØMRER-SNEDKER er arbejdet med renovering af kirker baseret på stor erfaring og en høj grad af specialisering. Hertil kommer en tæt dialog med både bygherre og bygherrers rådgivere, når projekter for renovering af kirker omsættes i flotte, holdbare løsninger.

SAMARBEJDE Dialog og skarpe priser: - Med Jesper Lillelund Andersen har vi en entrepriseleder på opgaverne, der er god til at regne de skarpe priser, der også er en forudsætning for at komme i betragtning til de her udbud. De laves ofte som en indbudt licitation, hvor vi giver vores bud ud fra det, kirkens rådgivere har bedt os om. Det er Jesper rigtigt god til, og det er ikke bare som at regne priser på et nyt parcelhus. Vi har samtidig kontakten til bygherres rådgivere i hele processen. For selvom bygherren naturligvis er meget vigtig i et projekt, så er dialogen med bygherres rådgiver og arkitekt næsten endnu vigtigere. Samtidig opfører vi os ordentligt og professionelt hele vejen igennem et projekt fra udbud til færdigt resultat, hvor alle skal kommunikere godt med hinanden.

- Vi gør en indsats for at være de foretrukne på det her område, som interesserer os og er spændende at arbejde med. Det kræver tømrere og snedkere, der kan deres kram, og vi har fået uddannet nogle medarbejdere i en særlig restaureringsuddannelse inden for tømrerfaget, en overbygning til den normale håndværksuddannelse. Vi har altså nogle mennesker på vores hold, der har gjort en ekstra indsats for at lære mere om renoveringen af ældre bygninger, og så har vi eget værksted, hvor vi kan renovere og arbejde med tingene, fortæller Kim Birkerød, der er administrerende direktør i GULDFELDT TØMRER-SNEDKER. Omfattende renovering af Ansgar Kirkes facade Et stort og synligt eksempel på arbejdet med renoveringer af kirker er det nylagte tag på Ansgar Kirke i Odense. Hertil kommer en igangværende renovering af Vor Frelser Kirke – og tidligere projekter, der blandt andet omfatter restaureringen af Lumby Mølle, Det adelige Jomfrukloster i Odense og Brahetrolleborg Vandmølle: - På Ansgar Kirke har vi renoveret og lagt nyt tag på næsten 1000 kvadratmeter. De steder, hvor der var råd, har vi luset ud og renoveret træværket. Vi har herefter lagt et meget solidt undertag, lagt lægter og tagpap på, og så er der ellers lagt mørke teglsten, siger Jesper Lillelund Andersen, der har været entrepriseleder på opgaven i det centrale Odense og aktuelt arbejder med renoveringen af Vor Frelser Kirke: - Samtidig er stort set alle fuger på kirken skiftet.

Der var enkelte fuger, der var gode nok, men ellers er alle andre skiftet med en kalkmørtel, hvor der ikke er cement i. Den er anderledes og noget blødere at arbejde med.

Den vigtige efteruddannelse Claus Larsen, der er koncerndirektør i Larsen og Ibsen Holding som S. GULDFELDT NIELSEN er en del af, de vigtigste forudsætninger for at arbejde med renovering af kirker og ældre bygninger: - Vi gør meget for at efteruddanne vores svende, så vi har et hold, der er opdateret på teknikkerne – også på de gamle teknikker. Vi har samtidig over 30 lærlinge i hele koncernen. Det synes vi er en vigtig social og samfundsmæssig opgave, og vi sørger for at have lærlinge med på renoveringsopgaver, fordi de her kan lære ting, de ikke sådan lige lærer på skolebænken, siger han og fortsætter: - Kvalitet, faglighed og den håndværksmæssige stolthed går vi meget op i, så løsningerne er 100% i orden, og selvfølgelig skal der mere tålmodighed til, når man arbejder på den her type opgaver. Det skal gøres med respekt og med et blik for, hvornår vi skal hidkalde bygherrers rådgivere, arkitekt osv. for at rådføre os med dem.

- Det er noget af alt det, der giver vores kunder noget mere værdi gennem samarbejdet med os. For vi er til for kundernes skyld og har professionelle folk, der er gode til de her komplicerede sager. Specialisering er en af de værdier, vi tilfører, og vi har samtidig nogle folk, der har interessen for området og synes, det er spændende at arbejde med den respektfulde renovering af ældre bygninger.

guldfeldt.dk

KirKens veje

03

Allehelgens ritualer fylder et tomrum

Folkekirken har ladet sig inspirere af katolske og latinamerikanske ritualer, når de døde mindes allehelgenssøndag. Det, der i befolkningen delvist er aktiveret af den amerikanske populærkultur omkring halloween, er blevet til en af kirkeårets største højtider.

Henrik Anderson heran@fyens.dk

Hanne Wieland læser de 27 navne op på årets døde. Imens svajer de levende lys roligt på døbefonten. Et lys for hvert navn.

Udenfor svinder lyset over Sørup Kirke ved Svendborg. Hele ugen har børn i udklædning stemt dørklokker i håbet om, at beboerne har husket, at det er halloween. I Sørup Kirke fejrer man ikke det populære amerikanske fænomen, men man har for længst ladet sig inspirere af danskernes trang til en dag, hvor man mindes de døde ved en rituel handling ved at tænde et lys.

Hanne Wieland var med til at indføre allehelgensgudstjenesten i Sørup Kirke for omkring 15 år siden. Inspirationen kom fra kredsen af præster omkring hende, hvor man ærgrede sig over, at der ikke blev gjort noget særligt ud af allehelgensgudstjenesten, så den adskilte sig fra den sædvanlige søndagsgudstjeneste. I dag markeres allehelgenssøndag i Sørup Kirke med en eftermiddagsgudstjeneste, hvor navnene på sognets døde læses op, mens solen går ned. Når gudstjenesten er slut, placerer kirkegængerne levende lys på de dødes grave.

Forsøget viste sig at være en stor succes, og i dag er allehelgensgudstjenesten en af

04

KirKens veje

For mig er det at tænde et lys på graven et minde om, at der er tændt et lys hos Gud for den, der er død. Jeg ved ikke, om den almindelige kirkegænger tænker på den måde, men det er da en smuk tanke at sætte et lys for dem, der har været et lys i ens liv.

HANNe WIelANd, præSt I Sørup

årets største højtider. I Sørup Kirke kommer der nu lige så mange allehelgenssøndag som påskedag.

- Allerede første år kunne vi se, at kirken var næsten fuld, og det er bare vokset gennem årene, fordi mange kommer hvert år,

også selv om deres pårørende er døde for mange år siden, siger Hanne Wieland.

- Sorg og savn er enormt tabuiseret i vores samfund. Man har svært ved at finde et sted, hvor man kan gå hen og være med det. Mange, der har mistet, har den erfaring, at deres omgangskreds har en forventning om, at de hurtigt kommer over det.

Så har man i kirken det rum, hvor du bare får lov til at være, og det er helt i orden at savne og at være ked af det.

Behov for ritualer

Præsten tror, at der har været et behov for et ritual. Hun henviser til sørgebindet fra en svunden tid, og måske allehelgens rituelle handlinger kan opfylde noget af sorgens og savnets tomrum.

- Jeg synes ikke, det gør noget, at de gamle traditioner, også selv om de har været katolske, får en ny funktion, hvis det giver mening, og det synes jeg, det gør. Men for 15 år siden var der en anden skepsis.

- For mig er det at tænde et lys på graven et minde om, at der er tændt et lys hos Gud for den, der er død. Jeg ved ikke, om den almindelige kirkegænger tænker på den måde, men det er da en smuk tanke at sætte et lys for dem, der har været et lys i ens liv.

Det er en måde at vise omsorg og savn på.

Hvert lys på døbefonten markerer enden på et liv i året, der gik. I Sørup Kirke mindes de døde ved en allehelgensgudstjeneste sent på eftermiddagen, mens solen langsomt forsvinder i horisonten. Når gudstjenesten er slut, går menigheden ud på kirkegården, hvor den placerer levende lys. Foto: Henrik Anderson

Det er helt konkret, siger Hanne Wieland.

Hanne Wieland mener, at hver generation er forpligtet til at se sig omkring i samfundet og sætte sit præg på kirkens praksis, som tidligere generationer har gjort det.

Ellers risikerer gabet mellem kirken og befolkningen at vokse.

Lysene er en smuk gestus

To af dem, der har fundet vej til allehelgensgudstjeneste i Sørup Kirke, er søstrene Kirsten og Solvej Augustinus. Deres mor døde for seks år siden, men de bruger stadig allehelgen til at mindes hende.

- Der er en speciel stemning i kirken, når mørket falder på. Kirken er et rum til fordybelse, og det er fantastisk, at man kan snakke sammen, uden at Iphonen hele tiden er fremme. Der er mange ting, du kan google dig til, men livets store spørgsmål kan man få hjælp til her, siger Kirsten Augustinus.

Hun mener ikke, at man skal være bange for at låne gode traditioner. De to søskende har da også tændt lys for deres afdøde mor.

- At tænde et lys og mindes en person er en smuk gestus. Der opstår en anden stemning, når mørket er faldet på. Der er en tæthed og nærhed over det, siger Kirsten Augustinus.

Annonce

Knud Kirketerp-Møller, kirkeværge, Korup Kirke: ”Vi er ikke længere så sårbare og udsatte ved sygdom og tjenester – hos Skov Larsen er der altid en medarbejder, som træder til. Kirkegården bliver passet flot og menighedsrådet får megen ros for den standard, som vi opretholder.”

Ib Rasmussen, kirkeværge, Ravnebjerg Kirke ”Der er stor tilfredshed med det arbejde, som I har udført her på kirkegården ved Ravnebjerg Kirke. Bent og hans hjælpere er altid meget omgængelige og søde, når de er på vort område. Tingene bliver gjort, når vi har talt om det, og vi skal aldrig rykke for arbejdets udførelse, lige som I også er gode til at komme med ideer til ændringer.”

Niels Würtz, formand for kirke- og kirkegårdsudvalget, Ubberud Kirke ”Vi er meget tilfredse med det udførte arbejde igennem den tid, vi har samarbejdet med Skov Larsen. Vi har også kun tilfredse udsagn fra gravstedsejerne. Vi havde et fortræffeligt samarbejde, da vi for nylig fik afd. Øst på kirkegården renoveret.

Resultatet er vi stolte af, og det kan I også være.”

Hvad vi kan tilbyde jeres kirke Vi tager os af: • Vedligeholdelse, pasning og pleje af kirkegårde, klipning af hække, græs slåning, beskæring, plantning af sommerblomster, grandækning, pasning af gravsteder osv.

• Renovering på kirkegården • De praktiske opgaver ved begravelser og bisættelser • Dialog og snak med besøgende på kirkegården med respekt og i det omfang, de ønsker det • Pasning og pleje af sognegård og præstebolig/-er kan også varetages, som en del af en fast aftale eller efter behov

Professionel samarbejdspartner: Oplev glæden ved en anlægsgartner som kirkens graver

Anlægsgartner Th. Skov Larsen varetager i dag graverfunktionen for flere fynske kirker. Her handler det for de lokale menighedsråd om fleksibilitet, administrative lettelser og økonomi, når der ikke er timer nok til egen fuldtidsansat graver.

- Vi ved, at det kan være en udfordring for menighedsrådene at holde en graver beskæftiget på en fuldtidsstilling hele året rundt, og at det samtidig kan give nogle udfordringer for dem at være arbejdsgivere. Derfor opstod ideen om, at vi med vores ekspertise kunne hjælpe dem med en løsning, der både omfatter den grønne opgave og graverens funktion. Det er altså alt lige fra pasning og pleje af kirkegården til de praktiske opgaver ved begravelser og bisættelser, fortæller Marianne Larsen, der tilføjer, at mange menighedsråd samtidig ønsker faste økonomiske rammer om en aftale: - De har en økonomi, der skal holde, og hvor de får mest ud af deres kroner. Derfor betyder det meget for dem, at vi tilbyder en løsning, som de kan lægge et budget ud fra – uden uforudsete udgifter.

desuden folk, der er fagligt uddannede til at klare den grønne del af opgaven året rundt.

Fast f l på pga - Noget af det, kirkerne fremhæver som positivt ved vores samarbejde, er vores gode ambassadører derude ved kirkerne. For vi bestræber os på at have faste folk på opgaven, der kender miljøet, personalet omkring kirken og opgaverne. De er gode til at skabe tillid gennem stor ansvarlighed og imødekommenhed, siger Marianne Larsen: - Vores folk møder samtidig kirkegårdsgængere på lige fod med den faste graver, og de kommer også med urnen ved nedsættelser præcis som en fast graver gør det. Det er

Tid til dial g Marianne Larsen er helt klar over, at det for mange menighedsråd vil være en beslutning, der kræver moden og grundig overvejelse, når de vælger at lade en professionel samarbejdspartner stå for graverfunktionen: - Vi kan heldigvis sige, at andre kirker er meget glade for løsningen, men at vi naturligvis har fuld respekt for, at der er brug for overvejelser, informationer, møder, sparring osv., inden beslutningen kan tages. Alt det stiller vi gerne op til, slutter Marianne Larsen.

A lægsga t St gst d

TH. Skov LArSen ApS

j 35 A, 5200 od

s v, Tlf. 66 16 75 66 · www.ths

la s

.d KirKens veje

05

Gudstjenesterne ”Levende julekalender” finder sted i Østrup Kirke 11. og 12. december fra klokken 17 til 17.30, og fortællingerne forestås af provst Keld Balmer Hansen. Arkivfoto: Jens Wognsen

Til jul pakker provsten teologien væk - og fortæller en god historie ...

Julen er kirkens helt store højtid, og for at komme de yngste sognebørn i møde pakker provst Keld Balmer Hansen de teologiske tekster væk to gange i december, hvor hans populære "Levende julekalender" handler om hygge og fortællinger, der både er spændende og giver gode værdier videre.

Henrik Anderson heran@fyens.dk

I Østrup Kirke på Nordfyn indleder provsten julen for de mindste med julefortællinger i kirken.

Over en halv time to gange i december serverer han mundrette gudstjenester med fokus på fortælling for at gøre julen forståelig for sognets mindste.

Det er provst Keld Balmer Hansen, som for niende år trækker fulde huse i kirken med det, han kalder ”Levende julekalender”.

Julekalenderen er helt fysisk, når dagens låge åbnes i en toenhalv meter høj julekalender lavet af træ.

Bag lågen ligger altid en ting, som en gæst, der er inviteret til lejligheden, fortæller en historie eller en erindring om.

Dagens gæst kan være skolelederen, som fortæller en historie om, hvordan det var at gå i skole, da han var barn, eller hvordan det var, dengang der var snevinter på

06

KirKens veje

Bornholm. Efter gæsten har fortalt om sin medbragte ting, synges der tre julesalmer.

- Derefter kommer jeg med dagens store fortælling. Det kan være alt muligt, der har relation til julen. Det kan være noget om, hvem julemanden er, eller det kan være, jeg genfortæller et eventyr af H.C. Andersen. Fortællingen skal give børnene noget at tænke over.

Genstanden i lågen relaterer altid til den store fortælling. Det kan f.eks. være KlodsHans’ træsko med halm i. Til sidst sluttes gudstjenesten af med et kor, der kommer og synger sange.

Fokus på hygge

Målet med julekalendergudstjenesten er ikke at skrue op for forkyndelsen. Salmerne handler om jul, men ellers forkynder Keld Balmer Hansen ikke. Målet er at give børnene en oplevelse af den gode stemning i kirken, som de husker i mange år. Det skal være en rar og tryg oplevelse for familierne, og det er helt bevidst.

- Jeg vil gerne have, at alle oplever, at der er højt til himlen i julen, og at der sker et mirakel. At der sker noget, der er større end mennesket selv. Noget, der er mirakuløst.

Noget, der også er trygt. At Gud er større end os, og at han passer på os, elsker os og sender sin søn. Det er dét, jeg forkynder i julen, siger han.

- Når du er barn, så tæller stemningen, og at det er et rart sted at være. Det er lidt som modvægt til vores kultur, som er blufærdig over for det religiøse, og vi i julen nemt griber til, at det handler om nisser og gaver.

Hvis julen er begrænset til nisser, så bliver man også sat på smalkost rent åndeligt set, og jeg vil gerne bidrage med en større dybde og noget, der giver stof til eftertanke.

skal fungere i travl hverdag

Keld Balmer Hansen oplever positiv respons fra både børn og forældre. Han holder julekalendergudstjenesten på 30 minutter for at gøre den spiselig i en travl hverdag.

- Det er dejligt, at folk kommer. Barrie-

ren er ikke så stor, og jeg arbejder altid på at give folk lyst til at komme her hele året, men jeg ser på ingen måde skævt til dem, der kun bruger kirken i julen.

- Den 24. december er jo et af de mest ubelejlige tidspunkter at gå i kirke på. Man står og skal have anden i ovnen, men folk finder alligevel tid og lyst til at komme i kirken. Det er dejligt - I søndagsgudstjenesten tager man udgangspunkt i de religiøse tekster, men i den levende julekalender er det mere folkeligt. Jeg tager udgangspunkt i nogle spændende fortællinger for børnene.

- Det kører rimeligt stramt på 30 minutter, fordi det skal være sådan, at folk kan komme hjem til aftensmaden igen, forklarer han.

Den ene af de to dage kommer skolens 0. klasse til at gå i kirken i et optog med noget, de selv har lavet. Måske stjerner på pinde eller lanterner. Det vigtigste er, at børnene selv laver tingene og på den måde er med i ritualet.

annonce

D

hjælp du ø sk r til

Holm Begravelser kan påtage sig alle opgaver, der hører med, når et menneske dør, hvis de pårørende har behov for det. Både de praktiske omkring afdøde, men også omkring alt det, der kan være ved siden af som f.eks. mindesammenkomster og bestille blomster, og det tilbydes, hvis man ønsker det. Holm Begravelser har - og udviser stor respekt i forhold til afdøde, men også for situationen, så man som pårørende kan have tillid til et personligt engagement og en stilfuld og værdig afsked. Ved et dødsfald kontakter de pårørende typisk en bedemand som noget af det første, og ved et møde med Holm Begravelser aftales det, om der skal arrangeres en begravelse eller en bisættelse, og om det skal foregå i kirke eller andet sted.

Skaber tryghed Holm Begravelser er bedemændene Mette Andersen, Poul Rossander, Erik Skree og ind i mellem Nils Peter Holm, der alle bestræber sig på at opfylde de efterladtes ønsker, både store som små - så længe det er tilladt og muligt.

- Vi kan hjælpe mennesker i en situation, som de selv har svært ved at håndtere. Vi tager dem ved hånden og kan være med hele vejen igennem, forklarer bedemand Poul Rossander. Det er meget tilfredsstillende at kunne yde hjælp i en situation, der er svær for alle.

- Vi møder ofte bemærkningen:” Vi ved ikke, hvordan man gør”, og det er her, vi på en professionel måde kan fjerne de forhindringer, man kan snuble over i en svær situation, så man kan føle sig hundrede procent tryg og blot kan være i sorgen og få den ned i en håndterbar størrelse, siger bedemand Mette Andersen. Vi er det element, der

værdig fsk d

kan skabe tryghed og ro om situationen og give nogle guidelines for, hvordan man gør.

- Den normale måde, at gøre tingene på, har vide rammer, og i den situation er vi vejledere, der kan hjælpe med et personligt forløb og en smuk ceremoni, hvor der ikke bliver gået på kompromis med afdødes og pårørendes ønsker, siger bedemand Erik Skree. Vi lægger alle tre vægt på det tætte og personlige forløb med de pårørende. den SidSte vilje Ikke alle afdøde har tænkt på eller nået at få nedskrevet egne ønsker til de pårørende, så mange står i en situation, hvor de skal forsøge at finde frem til dem i en i forvejen svær situation.

- Vi møder ofte pårørende, der siger ” Vi aner ikke, hvad mor ville”. Og det er en svær samtale at have med sin mor eller far. Men de, der har givet udtryk for, hvad de gerne ville, gør det lidt lettere for de pårørende, som på den måde har en idé om, hvad afdøde gerne ville på sin sidste rejse, siger Mette Andersen. Det kan give megen uro i familien, hvis alle husker noget forskelligt. I virkeligheden skal man tage den snak, mens man overvejer det, har det godt og er rask. Så udfylder man enten en pjece, man kan få hos os eller få tilsendt, der hedder: ”Min sidste vilje”, hvor man kan tage stilling til alle spørgsmål omkring den sidste rejse og til slut underskrive med datering. Ofte vælger man at lade os opbevare en kopi, så vi også ved, hvad afdøde har bestemt. Det er også muligt at skifte mening og ændre oplysningerne.

opfordre til debat og få skabt en holdningsbearbejdelse om f.eks. hvad vi skal bruge kirkegården til. Den skal ikke bruges til at give de pårørende dårlig samvittighed over, at man har glemt at køre forbi tante Anna og lægge blomster, forklarer Mette Andersen og Erik Skree. På en kirkegård kommer man, når man har brug for det. Vi har også mange samtaler, hvor fokus er på, om man skal vælge de anonymes fælles plæne eller? Hvis alle pludselig ligger i de anonymes fælles plæne, så mister vi en stor bid af vores historie og kultur.

Det er også spørgsmål, man skal overveje. I virkeligheden er der kun prisen på gravsten til forskel på et gravsted med navn og sten, eller de anonymes fællesplæne.

INFO: Holm Begravelser dækker hele Danmark og udlandet.

Holm Begravelser, Møllevej 26 A, 5300 Kerteminde, tlf.: 6532 1881 Holm Begravelser, Rugårdsvej 158, 5210 Odense NV, tlf.: 6617 2881 Fjordager Begravelser, Bullerup Butikstorv, 5320 Agedrup (benyt ovenstående numre) På hjemmesiden www.holmbegravelser. dk kan man også finde svar på mange spørgsmål.

På Facebook - Vi har en Facebook profil, hvor vi forsøger at

KirKens veje

07

08

KirKens veje

Døren ind til hendes inderste Gennem en udfarende og søgende ungdom har Vor Frue Kirke i Odense været et anker i Cæcilie Ning Hages liv. Hendes tro kom for alvor på prøve, da hendes mor døde efter kort tids sygdom, og selv om hun aldrig kommer over det, har hun lært at leve med det. I dag lever hun et travlt liv med mand, to børn og bestyrelsesarbejde foruden sit arbejde som leder og indehaver af museet Tidens Samling, men kirken og troen spiller fortsat en vigtig rolle i hendes liv, og det er en gave, hun giver videre til sine børn.

Henrik Anderson heran@fyens.dk

Hun kan se sig selv i sine børn, når de leger omkring kirken. Vor Frue Kirke har altid været til stede i Cæcilie Ning Hages liv. Det var her, hun blev døbt, det var her, hun blev gift, og det er her, hendes to børn på 10 og 12 er døbt. I dag bor hun få skridt fra kir­ ken i sit barndomshjem i Nedergade i Oden­ se. Et hjem fyldt med symboler og minder drysset fra tidens tandhjul i en blanding, der skriger Ning.

En væg fyldt med udskårne afrikaner­ hoveder fortæller historien om hendes mors udlængsel og store passion for histo­ rie, mens den voksende samling af kruci­ fikser, som breder sig på væggen i spise­ stuen, fortæller historien om Cæcilie Ning Hages trang til det samme. Hvor moderens gips­ og træhoveder fra en svunden tid er en kunstnerisk dokumentation af historien, er der ud over fascinationen af religionens æstetik også en dybt personlig forankring i Cæcilie Ning Hages krucifikser, som hun har samlet på og købt med hjem fra rejser, siden hun var ung.

Mor og datter blev revet fra hinanden re­ lativt tidligt, da Annette Hage døde i 2004 efter kort tids sygdom. ­ Der er helt sikkert sket noget, efter min mor døde, hvor jeg havde brug for at finde en mening og brug for at komme tættere på hende på en eller anden måde. Jeg har lært at leve med min mors død, men jeg kom­ mer aldrig over det. Jeg havde også et meget nært forhold til min mor, har altid hængt i hendes skørter, set verden med hende og jeg flyttede sådan set aldrig hjemmefra, si­ ger Cæcilie Ning Hage.

Cæcilie Ning Hage var 30 år gammel, da hendes mor døde. ­ Det gør noget ved en, når man mister én, der er så tæt på. Man prøver at finde en me­ ning med det, fordi det er så meningsløst.

Jeg har nogle gange tænkt, at Gud skulle ha­ ve en rigtig god grund til at tage min mor fra mig. Men jeg har tilgivet ham, fordi jeg tænker, at han nok har haft noget vigtigt at bruge hende til. Døden er svær at acceptere.

Kirken skal være forståelig

Cæcilie Ning Hage bor med sin mand og to

Je Reviens. Jeg vender tilbage. Siden hun var ung, har Cæcilie Ning Hage samlet på krucifikser, der forener hendes interesse for historie og kirkens æstetik i ét. Foto: Andreas Bastiansen børn i barndommens gade i det hus, hvor hun voksede op med sin mor. Hun overtog huset og efterhånden også Tidens Samling i 2004. Hun kommer stadig i Vor Frue Kirke, men som i de fleste andre børnefamilier, er hverdagen travl, og søndagen er den dag på ugen, hvor man har tid til hinanden. Derfor er især spaghettigudstjenesterne et hit. De ligger drysset over kirkeåret, og den sene eftermiddagsgudstjeneste på en hverdags­ aften efterfulgt af fællesspisning passer fa­ milien godt. ­ Vi er en travl familie, og derfor passe­ de det os rigtig fint, da kirken begyndte at lave arrangementer, hvor børn også kun­

ne være med. Så kunne vi gå i kirke alle sammen, uden at det blev kedelig for bør­ nene, fordi de ikke kunne forstå det, der blev sagt. Kirken skal også forny sig og følge med. Det bliver den nødt til. Gudstjenesten bliver nødt til at være i et sprog, alle forstår.

De skal være gode til at tale et hverdags­ sprog, så alle kan forstå det, hvis man gerne vil have, at flere kommer i kirken.

At kirken åbner sine arme på en ny måde er nødvendigt, hvis den skal bruges, og Cæ­ cilie Ning Hage mener, at kirken skal bru­ ges. Det er vigtigt for hende, at kirken ik­ ke bliver et fremmed rum for hendes børn.

De skal have del i det tankegods, som kirken

har prædiket i århundreder. Kirken er både for dem, der føler sig tæt på Gud, men og­ så for dem, der føler sig langt fra Gud. Hun mener, at kirken især er for dem, hvor livet gør ondt, og hvor tvivlen sætter ind. ­ Kirken repræsenterer nogle gode værdi­ er. Du skal elske din næste, der er noget hø­ jere end dig, og vi er elsket på et højere plan.

Det er værdier, vi skal værdsætte og give vi­ dere til vores børn, siger hun.

I en tid hvor verden banker på døren, og

Læs mere næste side

KirKens veje

09

Cæcilie Ning Hage overtog huset i Nedergade, da hendes mor Annette Hage døde, men moderen har stadig en fysisk tilstedeværelse i hjemmet, som blandt andet udtrykker sig i en stor samling af gips- og træhoveder. Foto: Andreas Bastiansen

Kirken giver Cæcilie Ning Hage en forbindelse til savnet. Det gjorde den også, da hun som ung rejste verden rundt og ofte fandt ind i de lokale kirker for at få et pusterum og sende en tanke til dem derhjemme. Foto: Andreas Bastiansen

fortsat fra siDe 9

Det gør noget veD en, når man mister én, Der er så tæt på. man prøver at finDe en mening meD Det, forDi Det er så meningsløst.

Jeg har nogle gange tænkt, at guD skulle have en rigtig goD grunD til at tage min mor fra mig CæCilie NiNg HAge

10

KirKens veje

andre religioner tager plads i samfundet, er det vigtigt for hende, at børnene kender det fundament, der er uløseligt bundet sammen af politik, kultur og religion, og som samlet udgør danskernes fælles historie.

- Som forælder har jeg et ansvar for at give kristendommen videre. Det tror jeg, at man har været for dårlig til i flere generationer. Det har været vildt moderne at plukke fra andre trosretninger. Der kommer mange trosretninger ind udefra, som rokker ved mange af vores værdier. Det styrker min tro, fordi jeg er bange for, at vores egne værdier bliver udvandede. At vi går for meget på kompromis. Så glemmer vi vores egne rødder og værdier.

religiøst søgende

Som barn var Cæcilie Ning Hage religiøst søgende, og spørgsmålet om tro pressede sig på, hvilket hun også genkender i sine børn, nu de er blevet store nok til selv at stille dem.

- Jeg var et meget vildt barn og var enormt

frit opdraget. From er ikke det rigtige ord, men da jeg var yngre, var jeg meget religiøs.

På min helt egen måde. Jeg var meget eksperimenterende.

Resultatet er ikke et endeligt facit med to streger under, men det er et ståsted blandt mange på livets vej. På den måde er Cæcilie Ning Hages tro hendes egen, og selv om hun godt kan finde på at spørge, hvorfor en ven har meldt sig ud af folkekirken, så er hun ikke missionerende.

- Tro for mig er meget privat. Det er ikke noget, jeg prøver at pådutte andre eller normalt taler åbent med andre om. Det er ikke noget, jeg sætter ord på normalt, men vi taler meget om tro med vores børn. Især når vi tager til gudstjeneste i højtiderne. Så taler vi om, hvad tingene betyder, hvor vi kommer fra, hvorfor vi fejrer højtiderne, at påske ikke kun handler om gækkebreve og påskeæg, ligesom jul ikke kun handler om andesteg og gaver. Når vi er på vej hjem fra kirke, kan mine børn eksempelvis spørge mig, hvorfor præsten ikke talte om liv efter døden. Så fortæller jeg dem, at de må tænke og tro, hvad de vil. Vi kan tale sammen om alt, men de behøver ikke bekende sig til nogen. Troen er deres helt egen.

Cæcilie Ning Hage er ikke opdraget til sin tro. Hun og hendes mor kom nogle gange i kirken til gudstjenester, men hun har

oftest brugt kirken alene som et rum, hvor hun kunne få ro og puste ud. Når hun har boet i udlandet, har kirken også været et tilflugtssted for en rolig stund, hvor hun kunne føle sig tættere på dem derhjemme, som hun savnede.

Kirkens neutrale rum

I dag er kirken et helle. Et rum uden mobiltelefoner hvor enhver fuge, sprække og farve er mættet af historie og fortællinger, som overleveres til nye generationer. Kirken er et socialt knudepunkt, ligesom da hun legede omkring den gamle bygning som barn.

Her møder hun de andre familier i kvarteret, også dem hun ikke ses med i hverdagene. De samles på kryds og tværs i kirken over en tallerken efter gudstjenesten. Her er der ingen forpligtigelser eller krav, da kirken er for høj som lav.

- I stedet for at man er hjemme hos én familie og belaster dem, så mødes man i kirken og spiser sammen, taler sammen og får den ro, som rummet giver. Det guddommelige rum. Man falder helt ned. Der er ikke noget rod omkring en. Det hele er rent på en eller anden måde. Og det er heller ikke værst lige at få en velsignelse engang imellem, siger Cæcilie Ning Hage.

Projektering af varmeanlæg i kirker og sognegårde m.v. restaurering og sikring af bærende konstruktioner i tag- og spirkonstruktioner m.m.

Projektering af elinstallationer og belysning i kirker

• Bærende konstruktioner • Vvs-installationer • Ventilation • El-installationer • Byggeledelse • Projektledelse • Bygherrerådgivning

Blå Bog CæCilie ning Hage Cæcilie Ning Hage (f. 1971) er leder af museet Tidens Samling i Odense.

kendt fodboldspiller for OB. Sammen har de to børn.

Datter af Annette Hage, som døde i 2004, og kunstneren Erik Gram-Hanssen. Forældrene skiltes tidligt, og Cæcilie Ning Hage boede hos sin mor i Nedergade, hvor hun også bor i dag.

Oprindeligt navngivet Ning Cæcilie Hage, hvilket præsten ikke ville døbe hende. Derfor blev hun først døbt kort før sin konfirmation, da hun tog navneforandring til Cæcilie Ning Hage.

Har rejst meget og boet i blandt andet London, Paris og Israel.

Gift med Jonas Dyrhauge Schmidt, tidligere

Er kommet i Vor Frue Kirke i Odense siden hun var barn.

KirKens veje

11

Ofte skal jeg bare lægge mig et kvarter på sofaen med melodien i hovedet og slumre, og så vågner jeg med et par gode linjer i hovedet, fortæller Rikke Vibeke Birkeholm. Foto: Ard Jongsma

- Salmen skal tale til det bløde, bævrende sted indeni Rikke Vibeke Birkeholm har været salmedigter i 15 år, og hun skriver salmer til alle lejligheder. Selv om hun beundrer de gamle mestrer, mener hun, at genren også skal være levende for at tale til nutiden. heden kalder frem, om det så er gudstjeneste, dåb, begravelse eller bryllup.

Henrik Anderson heran@fyens.dk

Hvilken funktion har salmen?

- Salmen er en lejlighedssang, en festsang. Den skal tale til det bløde, bævrende sted indeni. Helt grundlæggende er den en lovprisning af det allerhøjeste, det hellige, som englenes jubelsang ved Jesu fødsel.

Med henblik på tilegnelse i det laveste, som præst Jørgen Kjærgaard vist udtrykker det i sin ”Salmehåndbog”. Derfor kan man også godt sige, at den skal kunne det samme som en lejlighedssang. For gudstjenesten er jo en fest og en fejring af Gud. Når vi synger sammen, åbner vi os og lytter til hinanden.

At være til gudstjeneste og synge i kirken bliver en aktiv handling. Man skal ikke bare modtage, men bidrage med bøn og sang.

Salmen skal bevæge. Og så skal salmen fortolke på det eksistentielle grundstof, lejlig-

12

KirKens veje

Hvad kendetegner en god salme?

- En salme skal kunne åbne for fortolkninger i den enkelte. Ordene kan både række fremad med håb og trøst, bagud med tradition og tryghed, indad via spejling og opad i form af spiritualitet og tro. En god salme skal ikke være bange for at sige tingene højt. Når jeg overvejer, om jeg er for barsk i mit billedsprog, tænker jeg altid på Kingo, og så plejer det ikke at være noget problem.

Hvorfor skrive nye salmer? Hvorfor ikke

bare holde sig til de velkendte fra Grundtvig og Kingo?

- Af samme grund som vi skriver nye sange og ny musik i alle andre genrer. Vi kan ikke lade være med at fortolke vores virkelighed, som hele tiden flytter sig. Det skal vi heller ikke.

Hvad er forskellen på dine nye salmer og de

gamle?

- Det vil jeg egentlig helst lade dem, der synger dem, afgøre. Men når jeg får tilbagemeldinger, handler det typisk om, at folk føler, at mine ord taler direkte ind i deres nutidsliv. Mine salmer er simpelthen lettere at forstå og identificere sig med end de gamle.

Hvordan kom du i gang med at skrive salmer?

- Jeg fulgte et kursus i Bibelen som tekst, der tændte min nysgerrighed, og så begyndte jeg selv at skrive salmer, da Povl Balslev ansatte mig som kirkesanger i 2002 ved Vor Frue kirke i Svendborg.

Povl Balslev er din faste skrivemakker.

Hvordan arbejder I sammen?

- Ja, det kan man roligt sige. Vi har skrevet og udgivet salmer, børnesange, musicals, børneopera, teaterkoncert og meget mere gennem 15 år nu. Som regel er det musik-

ken, der kommer først, og så sætter jeg tekst på. Men vi kan også gøre det omvendt. Vi brainstormer sammen på en idé. Det kan være en præst, der efterlyser en ny bryllupssalme, som dur til bøsser og lesbiske også, og så kommer der altid noget. Povl kan skrive melodier, der næsten har de ord indbygget, der skal til. Jeg hører i hvert fald tit ord i hans musik intuitivt. Ofte skal jeg bare lægge mig et kvarter på sofaen med melodien i hovedet og slumre, og så vågner jeg med et par gode linjer i hovedet.

Hvad arbejder I på lige nu?

- Lige nu arbejder Povl og jeg på et projekt med Skoletjenesten her på Fyn med overskriften “Efterlignelser” – 10 sange til udskolingen, der fortolker 10 af Jesu lignelser i et moderne formsprog.

Når jeg hører noget kalde Skrevet til Luther-messer på Sydfyn i anledning af reformationsjubilæet i 2017.

Melodi: Povl Chr. Balslev Tekst: Rikke Vibeke Birkeholm Jeg har ingen anden retning end min tillid og min tro, ingen fortids skilte gi’r et fingerpeg.

Og kompassets hjertenål peger frem mod ukendt mål, men når jeg hører noget kalde, svarer jeg.

Og jeg håber på det bedste, gi’r mig selv og Gud i vold, ta’r imod, hvad der må komme denne vej.

Hilser på og si’r farvel, holder andagt i mig selv, og når jeg hører verden kalde, svarer jeg.

Lad mig krænge ornamenter, spir og tårne, alterbord, ind i kroppens tempel i usynlig leg.

Der er plads ad libitum i mit indre kirkerum, og når jeg hører nogen kalde, svarer jeg.

Som en himmelfalden tjener vil jeg modtage dit ord i en gudstjeneste uden stor ståhej.

Lad mig bygge daglig bro mellem menneske og tro og når jeg hører, at du kalder, svare dig!

Foto: Ard Jongsma

BLÅ BOG RIKKE VIBEKE BIRKEHOLM Rikke Vibeke Birkeholm er 50 år gammel og bor i Svendborg.

Præstesekretær i Ørbæk Kirke.

Tekstforfatter og kirkesanger i Vor Frue Kirke i Svendborg.

Kandidat i litteraturvidenskab ved Syddansk Universitet i 1995.

Bedemand Hasse Dixen

Vi ordner alt vedr. begravelser og bisættelser.

Vi kommer over alt og aftaler træffes gerne i hjemmet, også søn- og helligdage.

Salg af gravsten fra egen udstilling.

Glamsbjerg - Haarby og Ebberup Begravelsesforretning Nørregade 16, 5620 Glamsbjerg Tlf. 64 72 13 19 - 64 74 10 47 Bedemand Hasse Dixen 5610 Assens Tlf. 64 71 13 59 - 64 74 10 47 Svarer altid også søn- og helligdage. www.bedemandhassedixen.dk KIRKENS VEJE

13

De tre værker kan ses på Clay Keramikmuseum Danmark frem til april. Magne Fureholmens værk ”Rook Takes Bishop” udgøres af de to søjler i forgrunden, mens Gunhild Rudjords ”Krukke” viser hendes evner med glasur bagest i midten. Foto: Peter Leth-Larsen

Kunstværker får liv på kirkegård Lige nu står tre kunstværker skabt til udstillingen ”Store formater - kloge hænder” på keramikmuseet Clay, men når udstillingen pakkes sammen, får to af værkerne plads på Vestre Kirkegård, mens det tredje skal stå ved Middelfart Kirke.

Henrik Anderson heran@fyens.dk

Udstillingen ”Store formater - kloge hænder”, der løber frem til april på Clay, er en hyldest til Tommerup Keramiske Værksted, der sammen med Clay har fremmet keramikken i tæt parløb i mange år I anledning af værkstedets 30 år har man inviteret 15 kunstnere til at lave 15 værker, der lige nu udgør udstillingen ”Store formater - kloge hænder”. Det er i den proces,

14

KirKenS Veje

at ideen om at give værkerne varigt liv i byen som en del af klimaby-projektet opstår.

De to værker, der får plads på Vestre Kirkegård i Middelfart, er ”Altings tøven” af Per Ahlmann og ”Krukke” af Gunhild Rudjord, mens det tredje værk, to søjler i henholdsvis sort og hvid kaldet ”Rook Takes Bishop” af billedkunstner og keyboardspiller i det norske popband A-ha Magne Furuholmen, bliver opstillet på en ny klinketrappe op mod Middelfart Kirke.

Gunhild Rudjord og Per Ahlmann er beg-

ge lokale kunstnere med en langvarig forbindelse til keramikværkstedet i Tommerup, hvor man har kapaciteten og ekspertisen til at lave værker i stor skala.

At lave et værk til kendte omgivelser er ikke noget helt nyt for keramiker Per Ahlmann, men kirkegården som ramme bragte ekstra dimensioner ind i keramikerens arbejdsproces.

- Da jeg bliver klar over rammen, som værket skal stå i, betyder det faktisk en hel del for min proces, siger Per Ahlmann.

Værk ankret i placeringen

I løbet af Per Ahlmanns proces med "Altings tøven" har han haft møder med menighedsrådet, som også besøgte keramikværkstedet i tilblivelsesprocessen.

- Konceptet for udstillingen var, at vi skulle vise forskellige håndværksmæssige teknikker med vores værker. Det vil sige, at jeg rent metodisk var i gang med at tænke på, hvordan jeg skulle lave en skulptur til udstillingen. Da placeringen kom på ba-

nen, kunne jeg begynde at forestille mig, hvordan det skulle se ud og rette på proportionerne.

Per Ahlmanns værk bruger teknikken ekstrudering, hvor leret kommer ned i noget, der minder om en enorm kødhakker, som presser leret gennem en profil, der giver leret sin form.

- Jeg arbejder abstrakt, men alligevel har jeg tænkt over, hvordan jeg kan tilføje noget, man kan tolke på i forhold til værkets placering. Der havde jeg en fin dialog med Peter Lind, der er præst ved Middelfart Kirke.

- Vi talte blandt andet om traditionen, hvor man i gamle dage havde en afskåret træstub som gravsten. Der var noget klar symbolik i det, og han kunne fortælle mig noget om det, som jeg ikke vidste i forvejen, siger han.

Symbolikken nedtonet

Symbolikken er bevidst nedtonet i værket, men Per Ahlmann tror, at værket vil bli-

Annonce

Per Ahlmann. Foto: Robert Wengler

Landskabsarkitekt Martina Rahkonen har idéer til, hvordan vi i fællesskab kan gøre kirkegården nærværende også i fremtiden.

Kirkegårde i fremtiden

Per Ahlmanns værk ”Altings tøven”, som det står på Clay. Foto: Per Ahlmann

Det er spændende rent kunstpolitisk. Kirkegården er et utroligt vigtigt sted i sig selv.

Det, synes jeg, er meget vigtigt at bevare. Om man kan lide skulpturen eller ej, er den med til at aktivere stedet.

Der er desværre den udvikling, at mange kirkegårde bliver mere og mere øde, fordi folk vælger alternative måder at blive begravet på.

PeR AhLMAnn

ve mødt af mange forskellige holdninger og danne forskellige associationer hos beskueren. Eksempelvis har han arbejdet bevidst med fraværet af "noget" i værket. Hvad det betyder, lader han den enkelte afgøre.

Det er ikke første gang, Per Ahlmann laver et værk til en ny kirkegård.

Hans skulptur ”Porten” kan ses på en kirkegård i Kerteminde, men når værkerne laves til en galleriudstilling med henblik på salg, laves Per Ahlmanns værker i et tomrum, hvor han kun har sig selv som referenceramme.

- Det er spændende rent kunstpolitisk.

Kirkegården er et utroligt vigtigt sted i sig selv. Det, synes jeg, er meget vigtigt at bevare. Om man kan lide skulpturen eller ej, er den med til at aktivere stedet. Der er desværre den udvikling, at mange kirkegårde bliver mere og mere øde, fordi folk vælger alternative måder at blive begravet på. Det er jo udviklingen, men jeg kan personligt godt lide det rum, kirkegården er. Det er en installation i sig selv, siger han.

Kirkegårdene udvikler sig i takt med vores overvejelser over og ønsker til den sidste hvile. I dag er mange kirkegårde rundt i Danmark blevet for store, da et voksende antal mennesker vælger bisættelse frem for kistebegravelse.

Det betyder flere og større arealer med tomme gravpladser på kirkegårdene.

Denne udvikling har skabt et behov for planer for kirkegårdenes udvikling.

Planer, der tager hensyn til den betyd­ ning kulturelle værdier på kirkegårdene har, både for samfundet og for det enkelte menneske. Sideløbende med skal der gives visioner om, hvordan kirkegården kan bruges i fremtiden, forklarer landskabsarkitekt, direktør Martina Rahkonen. Gennem en ud­ viklingsplan kan der sættes fokus på netop kirkegårdenes værdier, deres identitet og kulturhistorie samtidig med, at man opdaterer kirkegårdens rum, og gør den bæredygtig både æstetisk og økonomisk.

Udviklingsplan Udgangspunktet, for en forandring af kirkegården, er at turde tænke fremad.

I arbejdet med en udviklingsplan kan der formuleres visioner for, hvordan frem­ tidens kirkegård skal se ud om 30­50 år.

Med udgangspunkt i kirkegårdens værdier, både i forhold til relationer til landskabet, til historie og kulturarv, kan der tages stilling til, hvad der kan byg­ ges videre på, og hvad der bør udgås.

Gennem arbejdet sættes der fokus på, hvad kirkegården kan tilbyde fremtidige generationer. I dag har stadigt flere ønske om, at det sidste hvilested skal afspejle deres individuelle syn og livsstil.

Bl.a. kan der være ønsker om at blive stedt til hvile i mere park­ og natur­ prægede omgivelser i f.eks. en skov, på en eng eller i en frugthave, og der er behov for mindre gravsteder med fællesbeplantning eller græsplæne.

”

FO Wad LANDSKABSARKITEKTER A|S Peder Skrams Gade 39, 8200 Århus N Tlf. 8652 1777 wadlandskab.dk

”

TradiTion og fremTid Gennem tiden har kirkegården været brugt meget forskelligt; det har været sognets samlingssted og nyhedsbureau efter højmessen om søndagen. Den har været og er udflugtssted, og i byerne har kirkegården også været brugt som tørreplads osv. Pleje af gravstedet har længe været de pårørendes opgave.

Men i dag, hvor vi ikke længere kommer på kirkegården en gang om ugen og kan udføre pasningen, er det kirkegården, der står for vedligeholdelsen.

På Silkeborg kirkegård, hvor Wad Land­ skabsarkitekter har været behjælpelige ved ibrugtagning af en fredskov som begravelsesplads, bliver urnen i dag lagt ned i skovbunden uden markering.

For at graven ikke skal være helt anonym, er der samtidig udviklet en mindemur, hvor der kan indsættes inskriptioner og lægges blomster til minde om den afdøde. Derved bevares skovens vigtigste aktiv: Nemlig det naturpræg, som gør den til et attraktivt sted at ligge. Begravelsespladsen giver samtidig plads til rekreation og til at gå ture på skovkirkegården.

Afstemte udviklingsplaner giver således kirkegårdene mulighed for at give plad­ sen nyt liv og betydning for de besøgen­ de og pårørende på kirkegårdene.

KirKens veje

15

Præsten på landet lever med i sorg og glæde Efter otte år som hospitalspræst og 15 år som højskoleleder rykkede Vita Andreasen til Vestfyn for at blive landsbypræst. Her indtager hun en ny og alligevel velkendt rolle som præst med særlig fokus på udviklingen af landsbykirken, men hun slipper aldrig det, der altid har været den røde tråd i hendes arbejde: Samtalen.

Henrik Anderson heran@fyens.dk

Som mange andre danskere følger Vita Andreasen med i DR-dramaet ”Herrens veje”, og hun er ikke bleg for at sætte en krog i søndagsdramaet for at trække den populære tv-serie ind i sine prædikener.

Vita Andreasen er præst i de fire kirker i Føns, Ørslev, Udby og Husby, hvor hun blander 25 års erfaring som hospitalspræst og højskoleforstander med landsbylivet og en brændende lyst til at tænke nye tanker i folkekirken. Det flammende røde hår og de knaldrøde gummisko, som hendes konfirmander er helt vilde med, sætter den fysiske ramme for et menneske, der vil ud i lokalsamfundet og spille en rolle der, hvor mennesket er. Både konkret og i overført betydning, som når hun inddrager DR’s dramaserie ”Herrens veje” i sin prædiken.

- Jeg bruger fortællingen om Peter, som man måske kender som den rapkæftede discipel, der spørger Jesus, hvor mange gange, man skal tilgive sin bror. Men Jesus gør opgaven uendelig og svarer, at man skal blive ved med at tilgive sin bror. Jesus' lignelse bruger jeg til at tale om August fra "Herrens veje", siger Vita Andreasen.

August er den ene af to brødre i søndagsserien, som læner sig op ad fortællingen om Kain og Abel. Han er hjemvendt som feltpræst, og har sine dæmoner med hjem til faderen Johannes Krogh.

- Johannes Krogh vil holde på hemmeligheden, og dermed viser han en uforsonlighed og et familiemønster, som han lider under. Han sætter ikke sin søn i frihed.

Den prædiken handlede meget om, at kristendommen handler om at få fat i, at menneskelivet baserer sig på kommunikation.

At Gud går så langt for at komme i samtale med os, at han selv bliver et menneske, der er kommunikerende. Derfor skal kirken i dag selvfølgelig også være kommunikerende.

Patientmøde var afgørende

En uge på præstegården i Føns er meget varieret. Hendes stilling er delvist som præst for de fire lokale kirker og som nytænker

16

KirKeNs Veje

af landsbyens og kirkens rolle i projektet ”Kirken på landet”. Men det, der kæder Vita Andreasens arbejde sammen, er samtalen med det enkelte menneske. Samtalen blev en central del af hendes arbejde, da hun som nyuddannet præst fra Aarhus Universitet blev hospitalspræst i Fredericia, hvor især mødet med en ung kvindelig dialysepatient, der forhandlede med Gud om at få lov til at opleve datterens konfirmation, gjorde et stort indtryk på Vita Andreasen.

Samtalen slipper hun ikke, og derfor fylder samtaler med sognebørnene fortsat meget i Vita Andreasens arbejde både under hjemmebesøg, og når folk besøger hende i præstegården. Det er en funktion, hvor timerne i døgnet kommer til kort, men hun lægger så meget af det administrative arbejde over på kordegnen som muligt, så registrering af navneskift ikke tager tid fra mennesker i krise, som har brug for en, der lytter.

Nogle gange tager folk kontakt til Vita Andreasen, og andre gange går hun selv ud og banker på, hvis hun har på fornemmelsen, eller hvis det kommer hende for øre, at der er behov for hende.

- Præsten er måske den eneste, der er tilbage, som bare kan banke på døren, og så bliver man inviteret ind. Jeg sælger ikke noget, og folk indgår ikke i en rapport bagefter, siger hun.

Det bliver ikke altid ved en enkeltstående samtale. Vita Andreasen er skolet i samtaleforløb fra sin tid som hospitalspræst, og det bruger hun fortsat, når personer kommer til hende med kriser og sorg. Så kan hun tilbyde et forløb med en begyndelse, en midte og en ende for forhåbentlig at hjælpe folk igennem den åndelige ørkenvandring.

Nye salmer til nye tider

Planlægningen af ugens gudstjeneste begynder med alt det, der ligger udenom.

Torsdag vælges salmerne, og de skal uddeles til graveren, organisten og kirkesangerne, så de rette numre står på tavlen, og så organist og sangere kan nå at øve sig.

Vita Andreasen dykker ned i en stak bøger på skrivebordet og hiver en salmebog med nye salmer frem. "100 salmer". Det

Vita Andreasen deler sin arbejdsuge mellem hvervet som sognepræst for ”De 4 kirker” i Føns, Ørslev, Udby og Husby samt udviklingsprojektet ”Kirken på landet”, hvor lokalområdet og kirken skal tænkes sammen for at fremme fællesskab og engagement. Foto: Ard Jongsma

Foto: Henrik Andersson

Blå Bog Vita aNdreaseN Uddannet fra Aarhus Universitet i 1986.

Kom til Fyn for fem år siden og blev præst.

Præst ved Fredericia Hospital og Trinitatis Kirke i Fredericia i otte år.

Ansat i 2015 som præst i kirkerne Føns-ØrslevUdby-Husby foruden at hun skal arbejde for indsatsområdet "Kirken på landet".

Forstander for Løgumkloster Højskole i 15 år.

handler igen om kommunikation, og salmerne skal tale et sprog, der er til at forstå i alle dimensioner. Både bogstaveligt og i overført betydning. Derfor bruger Vita Andreasen altid mindst én eller to nye salmer i sine gudstjenester.

Er gift, har to børn og tre børnebørn.

- Godt nok er kirken tradition, og Grundtvigs salmer er så slidstærke, at vi ikke kan undvære dem, men jeg synes alligevel, at vi har brug for at finde nye ord, fordi vores multikomplekse samfund er noget helt andet i dag, end da Grundtvig levede. Man

Det stressramte menneske, synes jeg, kirken bliver nøDt til at forholDe sig til ... Det er ikke mennesket, Der er sygt, Det er vores præstationskultur, Der er blevet syg.

VitA AndreAsen, præst

Konfirmanderne er helt vilde med Vita Andresens røde gummisko, der da også står flot til hendes røde hår. Foto: Henrik Anderson sammenligner en globaliseret verden og en hastig teknologisk udvikling med en bondekultur.

Hun slår op på en novembersalme. Den vil måske overraske nogle i kirken, men hun mener også, der er et behov for at få fortolket efterårets tunge, mørke måned.

Kirken skal være kulturkritisk

I løbet af en uge skal præsten både undervise konfirmander og minikonfirmander og forestå alle de aktiviteter, hun sætter i søen, for at invitere folk indenfor. Eksempelvis til meditation i kirken.

- Det stressramte menneske, synes jeg, kirken bliver nødt til at forholde sig til. Vi taler om flere hundredetusinde. Det er ikke mennesket, der er sygt, det er vores præstationskultur, der er blevet syg. Jeg synes også, kirken skal turde være kulturkritisk.

Vita Andreasen ser stilheden som en forudsætning for, at mennesket kan være i kontakt med sin tro, og den evne forsvinder, når man fyldes med forstyrrelser fra sociale medier, arbejde og projekter.

- Man oplever aldrig at falde ind i sig selv, som man gjorde før. At stirre ud i luften.

At stene, som man kaldte det i gamle dage.

I stedet er man hele tiden på. Jeg kan godt forstå, at der kommer folk til præsten og siger, at Gud aldrig siger noget til dem. De har ikke tid til at lytte, og her kan meditation give plads til at lytte til det guddommelige nærvær, siger hun.

Udviklingsplaner for Kirkegårde

Af Anne Fischer Stausholm, landskabsarkitekt og indehaver Anne Stausholm Landskabsarkitekter.

Kirkegårdene undergår store ændringer i disse år. Ændrede begravelsesmønstre, og et ønske om alternative begravelsesformer skaber nye udtryk.

Menighedsrådene har mange udfordringer, men med udarbejdelsen af en udviklingsplan er vi er heldigvis i stand til at hjælpe dem.

Tegnestuen har i mange år samarbejdet med menighedsrådene, og for os er kirkegårdene et særligt interessant arbejdsområde, hvor kulturarv og udvikling går hånd i hånd.

Hver kirkegård har sin historie, udtaler landskabsarkitekt Anne Stausholm efter

en uge, der har budt på besøg på kirkegårde på Vestfyn, Sydsjælland og i Nordsjælland og fortsætter, det er vigtigt, at vi fremtidssikrer kirkegården ved også at fortælle den historie, der har formet stedet over tid. Det hele skal ikke gå op i gravpladser, arbejdsforhold og økonomi.

Hvorfor udviklingsplaner At få udarbejdet en udviklingsplan for kirkegården er et godt arbejdsredskab for menighedsrådet og de ansatte.

Kirkegårdene undergår i disse år store forandringer. Det er udfordrende, men jeg synes nu, at menighedsrådene skal gribe det som en mulighed til at få skabt spændende og mere nutidige rammer for kirkegårdene, siger Anne Stausholm.

Vi taler meget om at modernisere Folkekirken. Det arbejde kan fint afspejle sig i vores måde at tænke kirkegårdene på. Danmark har en spændende kirkegårdstradition, hvor vi prioriterer de efterladte højt, det vidner vores smukke, grønne og velholdte kirkegårde om. Men i disse år bliver vi også mødt med nye ønsker til bl.a. et mere naturpræget udtryk på kirkegården med skov- og staudeplantninger.

Kirkegården ses også af mange som et fælles rekreativt område for byen. Det bliver særligt vigtigt i disse år, hvor mange mindre byer er under pres og skole, købmand og bager lukker. Det gælder om fortsat at skabe et attraktivt lokalmiljø. Her kan kirken - og kirkegården - bidrage positivt.

r gerne at o e r en moderniseres og er tidssvarende. Det kan også afspejl kirkegårdens udtryk.

ig i

En kirkegård i respekt for de døde og med stor plads til de levende, det ønske møder jeg mange steder, siger Anne Stausholm.

Større variation og nemt vedligehold Vi bliver ofte bedt om et møde med menighedsråd og ansatte, fordi de er frustrerede over at se på store tomme felter fra tomme grave, der for nemheds skyld bliver udlagt i græs eller perlesten. Og i tomme funktionsforladte områder bryder ingen efterladte sig om, at deres afdøde skal være, så det bliver tit selvforstærkende.

De mange urnenedsættelser til fordel for kistegravpladser og flytning fra land til by giver store udfordringer for kirkegårdene. Hvis ønsket er skovkirkegårde, staudeplantninger for både kiste- og urnegrave, traditionelle gravafsnit med hække etc. så får vi heldigvis nemt brugt arealet på kirkegården på en god måde. Når vi er færdige med udviklingsplanen er hvert et område gennemtænkt og har sin funktion.

Vedligeholdelsen er et emne, der optager os meget på tegnestuen. Også det bliver tænkt ind i en udviklingsplan. Vi faktisk i stand til at honorere de ansatte og menighedsrådenes krav på dette område, udtaler Anne Stausholm.

Tilgængelighed og arbejdsforhold Kirkegårdene skal være

annonce tilgængelige, og der skal være ordentlige arbejdsforhold for medarbejderne. Maskinerne bliver større og flere arbejdsopgaver er baseret på maskinkraft. Det betyder, at mange stier på kirkegårdene er for smalle, samtidig bliver kisterne længere, og så er det ofte lidt af et puslespil, at få det hele til at gå op i en højere enhed. Når vi har tegnet den færdige plan, så lader den sig sjældent udføre i en omgang.

Det bliver en længerevarende proces.

Det er ikke kun stibredderne, der er i spil. Krav til overflader på stier, så gangbesværede og handicappede har lettere adgang til at færdes på kirkegården, skal implementeres.

Vi arbejder ud fra reglerne om ”Tilgængelighed i Folkekirken” og samtidig en god portion sund fornuft, udtaler Anne Stausholm og tilføjer, at Arbejdstilsynets krav til de ansatte om tunge løft også medfører arbejdsopgaver for tegnestuen. Mange gange behandler vi adgangsforhold for handicappede og arbejdsforhold under et, det giver god mening, udtaler Anne Stausholm.

Styringsredskab og økonomi Når udviklingsplanen er udarbejdet har menighedsråd og ansatte et unikt redskab i årene frem. De ansatte kan se, hvad

Faktaboks Anne Stausholm Landskabsarkitekter har tegnestue ved Lejre i Sjællands første Nationalpark.

Tegnestuen arbejder bl.a. med udviklingsplaner for kirkegårde. Tegnestuen er landsdækkende. der arbejdes hen imod. Det giver en stor medarbejdertilfredshed at få nogle definerede rammer. Dialogen mellem ansatte og menighedsråd bliver også bedre, når der er et fælles afsæt. Menighedsrådene er jo arbejdsgiver, men jeg kan da godt forstå, at det er svært at optræde som sådan, hvis man ikke selv kender planen for det, der arbejdes med og hen imod.

Jeg oplever også tit, at det er svært for menighedsrådet at budgetsætte og italesætte behovene på kirkegården, og her hjælper udviklingsplanen.

Det er også nemmere hvert 4. år, når der er valg til menighedsrådene, at der ligger en plan for kirkegården at arbejde efter.

I sidste ende handler det jo om at få skabt nogle gode og varige rammer for kirkegårdens udvikling, det er dejligt at være en del af den historiefortælling, slutter Anne Stausholm.

www.annestausholm.dk - afs@annestausholm.dk - Tlf. 46402771

KirKens veje

17

Selv om man er biskop, er man ikke immun over for følelsen af meningsløshed. Det oplevede biskop Tine Lindhardt, da hendes mand Jan Lindhardt døde for tre år siden.

Hendes egne ord rakte ikke, men de fandt bo i kirkens og salmernes store ord og ritualer. Avisen mødte biskoppen på tærsklen til det nye kirkeår for at se tilbage på 500-året for Luthers teser og for at høre, hvor den moderne folkekirke står i dag.

Henrik Anderson

heran@fyens.dk

Fejringen af 500-året for reformationen går på hæld. Hvorfor har den været vigtig at markere?

- Luther har haft indflydelse på flere områder. Han oversætter Bibelen fra grundsprogene til modersmålene. Han oversætter den til det sprog, manden på marken og konen i køkkenet taler. Der er flere ting i det, hvor jeg finder inspiration.

Dels i opgøret med hemmelige og lukkede sprog, hvor han tager magt fra præsterne og kirken ved at oversætte Bibelen, fordi der er enormt stor magt i at sidde inde med sproget, og dels ligger der en stor inspiration i, at vi hele tiden skal tale evangeliet ind i tiden. Vi skal ikke lave evangeliet om, så det bliver tidens evangelium, men evangeliet skal tales ind i tiden, som det er. Råt for usødet.

- Vi er nødt til at bruge tidens billeder, tidens sprog, nye salmer, nye bønner og nye oversættelser. Man kan også pege på det indholdsmæssige. Det vigtige for Luther er, at vi kan stole på, at Gud vil os det godt. Tro er for Luther tilliden til, at Gud vil os det godt. Der henter jeg også stor inspiration. Ikke bare i det kirkelige, men også samfundsmæssigt tror jeg, at grundtanken om tillid har været med til at præge os som samfund. Det skaber en sammenhængskraft i vores samfund. Nogle taler om tilliden som et råstof.

Blå Bog

Lærte du noget nyt om Luther i år?

Tine lindhardT Biskop for Fyens Stift siden 2012.

Født 16. november 1957 i Nørresundby.

Student fra Viborg Katedralskole.

Cand.theol. fra Aarhus Universitet 1984.

2003-2010 sognepræst ved Fredens Sogn i Odense.

Har været programmedarbejder på DR-programmet ”Mennesker og tro”.

Enke efter biskop emeritus Jan Lindhardt.

Hun har sønnerne Lars Gustav Lindhardt (født 1987), som er sognepræst, og Fredrik Lindhardt (født 1989), som er kandidat i retorik og konsulent inden for ledelse og kommunikation.

18

KirKens veje

- Jeg var ikke så bevidst om Luthers arbejde med skolen. Han skrev til fyrster og borgmestre, hvor han advokerede for skolegang, der ikke kun skulle uddanne præster, men også fremme almen dannelse og uddannelse. Også for piger. Det betyder ikke, at Luther var kvindesagsforkæmper.

Det er vigtigt at sige, at man ikke kan læse ham én til én på 500 års afstand, men der bliver sået nogle frø, som med mange andre bidrag lander i nutiden.

Blev Luther-året en succes?

- Hvis reformationsfejringen bare bliver et tilbageblik på 1517, så synes jeg ikke, reformationsfejringen har været en succes. Om vi lykkedes med det, vil vise sig i tiden, der kommer. Reformationsfejringen skal sætte sig spor. Nogle af de ting, Luther arbejdede med, skal vi tage med videre. Han gik tilbage til kilden og fandt de dybe rødder. Hvad handler evangeliet

virkelig om? Hvordan udtrykker vi det i dag? Hvordan får vi det til at give mening i menneskers liv i dag? Det skal reformationsfejringen være med til at sætte fokus på. Reformationen er ikke slut.

Undersøgelser viser, at færre danskere bekender sig som troende på Gud. Hvordan har folkekirken det i 2017?

- Vi danskere er et blufærdigt folkefærd.

Vi råber ikke op. Vi bærer ikke vores følelser uden på tøjet, og det, der er rigtigt vigtigt for os, taler vi ikke om i større sammenhænge. Det betyder ikke, at det ikke er vigtigt. Jeg tror, at tro betyder mere for mange flere, end vi går rundt og tror. Hvis vi bliver spurgt om vores tro, så bliver vi lidt betuttede, så vi hellere siger nej end ja, fordi vi er i tvivl. Men danskerne bruger kirken ganske meget til årets og livets tider. Nogen kalder det den lille tro, fordi den ikke står frem og bekender sig, og jeg tror, det i høj grad er danskernes tro. Vi bærer ikke tro udvendigt. Vi er blufærdige omkring det, men det ligger som en del af vores fundament.

Mange beskriver sig som kulturkristne eller

vanekristne. Hvad tænker du om det?

- Vanekristendom er et forkætret ord, men for mig er vaner gode. Det er den rytme, den rygrad, der får vores liv til at hænge godt sammen. Det er den røde tråd og sammenhængskraften i vores tilværelse. Jeg vil gerne slå et slag for vanekristendommen. Der ligger en negativ klang i spørgsmålet, om man er rigtig kristen eller bare kulturkristen. For mig er det at være rigtig kristen, at man er døbt, og så kan troen vise sig på forskellige måder.

Eksempelvis gennem gode vaner. At man kommer i kirken i det omfang, som det nu falder for. Nogle gange vil det være mere, nogle gange vil det være mindre. Hele vores livsrytme, vores helligdage og vores kalender, er bygget over den kristne kalender. Den ligger bogstaveligt som en rytme under os hele tiden.

Der er altså ikke mindre værdi i kun

at komme i kirken til højtider, bryllupper og til konfirmationer?

- Slet ikke. I nogle perioder vil man komme mere i kirken, fordi der er flere anledninger som konfirmationer eller babysalmesang, og så vil der være perioder, hvor man kommer sjældnere i kirken.

De danske kirker fyldes i højere grad med

andre aktiviteter såsom foredrag og koncerter.

Hvilken type rum er den moderne kirke?

- Som menneske har vi brug for, at der er et sted, vi kan komme til livets og til årets højtider. Det er de høje tider i vores tilværelse. Det er jul, påske, pinse, allehelgen og andre højtider, og så er der livets tider. Fødsel, dåb, konfirmation, vielse, begravelse. Der har vi brug for et sted, hvor der er højere til loftet og videre rum i enhver forstand. Et rum med plads til de store ord, Guds ord, som vores små ord kan læne sig op ad, tage bo i og hente styrke fra. Det skal kirkerummet bevare. Man kan ikke lave en præcis definition af, hvad kirkerummet kan bruges til og ikke bruges til, men for mig er det et vigtigt balancepunkt, at det aldrig må tippe derhen, at man ikke kan bruge kirkerummet til livets høje tider. Det vil være forskelligt fra sted til sted, og der er menighedsrådene dem, der kender det lokale og ved, hvad man kan og ikke kan i den enkelte kirke. Jeg synes, det er fint, at man kan bruge kirkerummet til eksempelvis foredrag, kirkekaffe og andre arrangementer, så længe kirken bevarer den anden funktion.

Kirken ændrer sig for at tilpasse sig en anden livsrytme, og præster holder spaghettigudstjenester for at få børnefamilierne ind i kirken.

Hvad er din holdning til det?

- Det er en helt naturlig tilpasning af kirken, og så mener nogen, at Gud kommer til at handle om spaghetti. Nej. En spaghettigudstjeneste betyder ikke, at gudstjenesten handler om spaghetti, men at man laver en gudstjeneste for børn, der selvfølgelig skal have evangeliet fortalt, så de kan forstå det, og så spiser man sammen bagefter. Det er helt naturligt, at kirken finder nye måder at være kirke på.

- I dag har søndagen en anden karakter end tidligere. For mange mennesker er søndagen blevet familiens dag, og derfor vil det for mange ikke være naturligt at gå til gudstjeneste søndag formiddag, og det har kirken opdaget. Det er ikke ensbetydende med, at folk ikke vil kirken, men at rytmen har ændret sig.

Hvor stammer din egen tro fra?

- Jeg er vokset op i et ganske almindeligt kulturkristent hjem, hvor man blev døbt, men ikke sled kirkebænken. Kristendommen lå helt klart som en rytme under tilværelsen, selv om vi ikke gik i kirke. Heller ikke til højtiderne. Mine forældre hav-

En biskop kan også føle meningsløshed Det er tilliden til, at hun hviler i Guds hånd, der er kernen i Tine Lindhardts tro. Hun har været biskop over Fyens Stift siden 2012, da hun vandt valget over Peter Lind. Foto: Ard Jongsma

CC

JEG ER VOKSET OP I ET GANSKE ALMINDELIGT KULTURKRISTENT HJEM, HVOR MAN BLEV DØBT, MEN IKKE SLED KIRKEBÆNKEN. DET LÅ HELT KLART SOM EN RYTME UNDER TILVÆRELSEN, SELV OM VI IKKE GIK I KIRKE. TINE LINDHARDT, BISKOP I FYENS STIFT

de den bekymring, om man kunne tillade sig at komme i kirken juleaften, når man ikke kom resten af året. Selvfølgelig kan man det. Hos de fleste børn dukker de store spørgsmål op. Det gjorde det hos mig, da jeg var syv-otte år. Jeg spurgte min farmor, som ikke vidste, hvad hun skulle svare mig. Hun gav mig i stedet en bøn, der blev en remse, hvor jeg ikke forstod ret mange af ordene, men jeg forstod, at der var en styrke og tryghed i det. Bønnen kom til at følge mig et langt stykke ind i mit voksenliv.

Hvad er kernen i troen for dig?

- Det er tilliden til, at uanset hvad hviler jeg i Guds hånd, og han vil mig det godt.

Det er væsentligt for mig. Det er ikke en feel good-følelse, han ved godt, at jeg ikke er perfekt, men han kommer mig i møde.

Bliver du rystet i din tro?

- Ja, jeg kan blive rystet i min tro, når der sker ting, som man synes er meningsløse eller ikke forstår. Døden. Enhver, der har mistet et menneske, man holder af, ved, at det er et kaos. Min mand døde for

tre år siden, og det er et voldsomt tab og savn, uanset om man er præst eller ej. Jeg bruger ofte Grundtvigs billede ”der står en stol til mig”. Det er et fantastisk stærkt udtryk, som udtrykker tillid til, at der hvor min mand er, står der en stol, og at det er et godt sted, han og vores kære er.

Hvad gjorde du, da du oplevede den smerte?

- Der findes et skrift i Det Gamle Testamente, som hedder ”Jobs bog”. Job råber sorgen over sin smerte ud. Jesus gør det også på korset. Den meningsløshed rummer kristendommen også. Gud er stor nok til at kunne rumme tvivlen. I den periode viste vanen sin styrke for mig. Jeg havde ikke svarene i mig selv. Når man kastes ud på dybt vand, har man ikke redningsplanken selv, men når man kommer i kirken, hører man det, man ikke kan sige sig selv.

At der er mere at sige end døden, og at døden ikke får det sidste ord. Både vi og de kære, vi har mistet, er i Guds hånd.

- Det kan man ikke sige sig selv, slet ikke når man kastes ud på dybt vand. Det var vigtigt for mig at få det at vide igen og igen. Det var godt, at der var ord og salmer, hvor det, jeg ikke kunne sige mig selv, blev sagt til mig. I Guds store ord

kunne mine små ord tage bolig og hente styrke. Når man beder Fadervor, siger man nogle ord, der er større end ens egne ord. Troen kommer af det, man hører, og man hører, at døden nok er en adskillelse, man ikke kan forstå og rumme. Jeg kunne ikke forstå det. Men der er mere at sige end det. De ord fandt mig, og dem stoler jeg på.

“NU LUKKER SIG MIT ØJE“ Bønnen, som Tine Lindhardts farmor videregav hende, da hun var barn, er salmen "Nu lukker sig mit øje": Nu lukker sig mit øje, Gud Fader i det høje, i varetægt mig tag!

Fra synd og sorg og fare din engel mig bevare, som ledet har min fod i dag

KIRKENS VEJE

19

Præst i et politisk minefelt

Povl Götke har taget hul på sin nye stilling, udviklingspræst, hvor han skal gøre Vollsmose Kirke til en konkret ressource i lokalsamfundet, hvor det er ambitionen, at alle religioner og kulturer mødes om det, de har til fælles. Noget, han har erfaring med fra sin anden stilling som fængselspræst i Søbysøgård Fængsel.

20

KIRKENS VEJE

heran@fyens.dk

Henrik Anderson

Povl Götke er ny fængselspræst i Statsfængslet på Søbysøgård syd for Odense og ansat som udviklingspræst i Odense-bydelen Vollsmose. Foto: Nils Svalebøg

Kirken i Vollsmose er under pres. For 20 år siden var der 7000 medlemmer af folkekirken i Vollsmose. I år er tallet under 3000, og fortsætter den udvikling uhindret, vil der om få år være få hundrede brugere af kirken tilbage. Udviklingen er ikke bare et spørgsmål om områdets etniske borgersammensætning. Også blandt etniske danskere er tilknytningen til folkekirken meget lav.

- Den demografiske udvikling viser, at den lukker og slukker i løbet af 10 år, fordi så er der ikke flere kristne derude. De dør, og der kommer ingen nye til.

Så kort kan scenariet udlægges, hvis man spørger Povl Götke, der i sensommeren blev ansat i en nyoprettet stilling som såkaldt udviklingspræst i Vollsmose Kirke. Hans opgave er at vende afviklingen af Vollsmose Kirke til en udvikling, og det gør man ifølge præsten kun, hvis kirken åbner sine arme og omfavner Vollsmose som det urbane byrum, det er.

- Alle i Vollsmose skal opleve, at deres lokale kirke er en ressource. Hvad enten de er kristne, muslimer, ateister eller agno-

stikere, så skal de tænke om deres lokale kirke, at den er en ressource, når det handler om åndelig trivsel og livsmestring.

Det betyder i Povl Götkes bog, at folkekirken ikke kun skal være der for den luthersk-protestantiske menighed. ”Menneske først, kristen så”. Sådan er udlægningen hos Grundtvig.

Povl Götke fortsætter tanken: - Eller menneske først, jøde så. Eller menneske først, muslim så. Jeg har det synspunkt, at vi først og fremmest er mennesker. Nede under alle de forskelle, der er mellem os, om vi er jøder, kristne, muslimer, ateister eller satanister, så er vi mennesker. Det vil sige, at vi har fælles udfordringer, vi har livskriser, sorgoplevelser.

Præsten slider endnu sålerne på vej til møder med lokale aktører, og tiltagene i kirken befinder sig endnu mest på papiret, men idéer er der nok af. En sorggruppe er på tegnebrættet, mens en gruppe inspireret af Baba-netværket, der skal give fædre værktøjer til opdragelsen af deres børn, så de ikke tyer til at slå, også er noget, Povl Götke ønsker

sig. Forholdet mellem mænd og kvinder står også højt på præstens dagsorden.

- Kvinders ligestilling og frigørelse er en mærkesag, og det går på tværs af religioner. Lige nu taler vi meget om #metoo-kampagnen, der viser, at problemet findes alle steder i samfundet. Der er plads til forbedring i alle religioner. Der findes også kristne, der har et meget markant hierarki mellem mænd og kvinder. Grundlæggende har det egentlig ikke noget med religion at gøre.

Forklaringen skal snarere findes i de sociale og kulturelle forhold, siger han.

Det er ikke tomme ord

Siden reformationen har folkekirken været præget af en adskillelse mellem kirken som forkynder og staten som den instans, der overtog alle de sociale opgaver som uddannelse, forsorg og omsorg, men for Povl Götke handler det om menneskesyn.

Hans kristendom involverer den menneskelige empati og det sociale engagement, som han mener er en uadskillelig del af troen.

BLÅ BOG POVL GÖTKE 55 år.

Udviklingspræst i Vollsmose Kirke i en fireårig stilling, der skal skabe en positiv udvikling omkring kirken i Vollsmose.

Derudover er han fængselspræst i Søbysøgård Fængsel på Midtfyn.

Hans kone er præst i Thomas Kingos Kirke. Parret har tre voksne børn, som er flyttet hjemmefra.

Bor i Odense.

Kirken i Vollsmose. Foto: Kim Rune

- Gennem hele kirkens historie har det ikke bare været ord. Det har været fuld af handling. Hvis ikke det kvalificerer en relation til andre mennesker, så er det tomme ord, og så bliver det ligegyldigt. Der ligger en praksistilskyndelse i forkyndelsen, selv om vi luthersk også har sagt, at det sociale arbejde må være statens rolle i princippet.

Kongstanken er, at kirken i Vollsmose skal være en konkret, fysisk resurse for hele lokalsamfundet, og den skal ikke holde sig til sociale aktiviteter, støttegrupper og mødeaktiviteter.

- Jeg kunne godt tænke mig, at kirkelivet og gudstjenestelivet i Vollsmose i højere grad afspejlede den lokale mangfoldighed og kolorit. At der bogstaveligt talt var flere farver på paletten. I kirkens arrangementer nu er der stort set kun etniske danskere.

Det ville være pragtfuldt, hvis der var lidt flere farver på paletten, og at det afspejlede den demografiske sammensætning derude.

- Kirken er et offentligt refleksionsrum, hvor vi sammen tænker på, hvad vi kommer af, og hvor vi skal hen. Der kommer he-

le tiden noget nyt til, og nu er der kommet en muslimsk stemme ind. Bibelen, salmebogen, Kierkegaard, Luther og Grundtvig er blandt de stemmer, der har inspireret os undervejs, og nu har vi fået en ny stemme, muslimsk-islamisk stemme, og lad os lytte til den. Det er jo en del af os, de er ikke "dem". De er danske statsborgere og født i Danmark. Det er en ny stemme, som kan inspirere os til at finde ud af, hvor vi skal hen med det danske samfund.

Povl Götke ser ikke kun en mulighed for at inddrage andre religioner i kirkens aktiviteter, som har en mere social karakter. Han mener også, at det ville være positivt, hvis muslimer kunne have dele af deres fromhedsliv i en Vollsmose Kirke-sammenhæng, i stedet for at religionen adskiller beboerne i området.

Han er dog også klar over, at det ikke nødvendigvis er et synspunkt, der falder i god jord hos alle.

- Nogle ville måske sige om Vollsmose Kirke, at den er den sidste bastion for etnisk danskhed, og nu kommer Povl og undergraver det. Den holdning kan man sagtens have, men det betyder bare, at kirken forsvinder derude. Kirkens budget kunne bruges bedre andre steder, hvis den ikke bliver brugt. Hvis Vollsmose Kirke skal overleve som folkekirke, skal vi arbejde på, hvordan vi kan udvikle en lokal kirke, som er inkluderende på nogle andre præmisser. Jeg tænker kirken som et offentligt rum, hvor vi sammen kan reflektere over, hvad vi kommer af, og hvor vi skal hen. Det er supervigtigt. Ikke mindst i Vollsmose, som hurtigt kan blive et parallelsamfund. Parallelsamfund er den store trussel. Det skal vi modarbejde ved blandt andet at lave kirken til en platform, hvor vi kan mødes med hinanden på tværs af religiøsitet og kulturel baggrund, siger Povl Götke.

I foråret blev Povl Götke også præst i fængslet Søbysøgård på Midtfyn, og han deler sin arbejdstid lige mellem Vollsmose

Kirke og fængslet. Her oplever han, hvordan religionerne mødes, når både muslimer og kristne deltager i hans gudstjenester i fængslet.

- I mit andet præstehverv på Søbysøgård har jeg rigtig mange gode, frugtbare teologiske samtaler med unge muslimske fyre af anden etnisk herkomst end dansk. De kommer også til gudstjenesterne. Vi har en rigtig god kontakt med hinanden, og jeg vil også gerne hjælpe dem med deres religiøse behov, hvis de for eksempel vil have besøg af en imam.

Mere der samler end deler

Ifølge præsten er der mere, der samler end deler de to kulturer. I fængslet oplever han, hvordan erkendelsen af, at kærlighed og tilgivelse er en mulighed, er lige så meget en udfordring for kristne såvel som muslimer.

Fængselsverdenen er et helt særligt mikrokosmos, når det angår religion, hvor de fortrinsvis unge mænds religiøse behov synes at opstå og fordufte, når fængslets mure passeres.

- Der er nogle ting ved præsten og kirken, som giver mening, når du er indsat.

Du har måske ikke haft et behov for at gå i kirke eller tale med en præst tidligere i dit liv, men derinde giver det lige pludselig mening. Når du kommer ud, går du ikke nødvendigvis til kirke igen. Måske giver det kun mening for mange af os, når vi er i en undtagelsestilstand. Enten fordi vi sættes i fængsel, eller fordi vi eller vores kære bliver syge.

Det, tror jeg, gælder langt de fleste af os.

Povl Götke tilbyder i sin funktion som fængselspræst et fællesskab og tid til eftertanke, og det kan de indsatte få hos ham uanset religion, når de synger salmer og beder sammen i fængslet.

LÆS OM FÆNGSELSPROJEKTET PÅ NÆSTE SIDE

annonce

Spar tid og penge med de rigtige hækplanter Af Carsten Sølund Kristensens Sælger og rådgiver på Nygaards Planteskole Tlf.: 75 36 60 88 csk@nygaardsplanteskole.dk Mange af landets kirkegårde er delt ind ved hjælp af hække, de lige linjer giver ro og harmoni og bidrager til den fredfyldte atmosfære på kirkegården. Hækkene skaber en sammenhæng på de kirkegårde, hvor beplantningen på de enkelte gravsteder er meget forskellig.

En flot og ensartet hæk har derfor stor betydning for helhedsindtrykket af en kirkegård.

Samtidig er der rigtig meget tid, og dermed penge, at spare på klipning hvis der plantes en ensartet opret hæk.

Det er ikke ligegyldigt hvad der plantes Vi begynder i det tekniske hjørne, der er nemlig stor forskel på hækplanter, og der er derfor

flere ting man skal tage højde for, inden man beslutter hvad der skal plantes. Hækplanter fås både i potter og som barrodsplanter og som frøformeret og vegetativt formeret/ stiklingeformeret.

Hækplanter i potter er ofte lidt dyrere en barrodsplanter, men de er også mere vækstsikre, fordi de har hele det etablerede rodnet med i potten. Samtidig giver produktionen i potter ofte en tættere plante helt nedefra, hvilket giver et godt fundament til en tæt hæk.

Det er ofte en god idé at vælge kloner til hække. Kloner er vegetativ formerede, hvilket vil sige, at planterne er formeret med stiklinger. Det gør dem meget ensartede, fordi planterne er genetisk ens. De frøformerede planter har meget større variation i udseende, farve og væksthastighed, fordi de, som søskende, minder om hinanden, men de er ikke tro kopier. Vil man gerne have en hæk, der etablerer sig hurtigt med et ensartet udseende, bør man vælge klonerne.

Taxus bacc. ”Brande Select” ’TANY0109’ på Brande Skovkirkegård lige inden den årlige klipning, bemærk den slanke og oprette vækst og ensartede farve.

Taxus baccata ”Brande Select” En af de helt nye spændende kloner er Taxus bacc. ”Brande Select” ’TANY0109” PBR, der er udviklet gennem mange års samarbejde imellem Zachariassens Planteskole, Nygaards Planteskole og Brande Skovkirkegård. Den blev lanceret i 2013 og er hurtigt blevet meget populær på de danske kirkegårde. Den første kirkegård der plantede ”Brande Select” og som planten har sit navn fra, er Brande Skovkirkegård, herfra siger Rikke Nørulf.

-Det er en nøjsom og robust plante, der er flot grøn hele året, selv i vores dårlige jord.

Der er også arbejdsmæssige fordele ved den oprette vækst, fordi man slipper for at klippe helt nede i jorden.

Kirsten Sørensen fra Vebbestrup Kirkegård nord for Hobro roser også plantens vækst og forgrening.

-Den er super god til at forgrene sig tæt fra bunden, og den er nem at klippe fordi grenen ikke flosser og trevler.

Peter Folmer Nielsen fra Vrå Kirkegård har også gode erfaringer med den nye taks og roser specielt den flotte mørkegrønne farve og plantens hårdførhed og vindtolerance selv helt oppe i Nordjylland. ”Brande Select” er moderatvoksende, hvilket, ifølge Slotsgartner og Landskabsarkitekt Palle Kristoffersen fra Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, er en fordel i grønne anlæg.

-Planteprisen er tæt på at være den mindst betydende faktor i etableringen af grønne anlæg, og specielt i forhold til den efterfølgende langsigtede drift og udvikling. Set i det lys er det fint at have en taks, der er moderatvoksende, da det vil betyde mindre plejeind-

sats. Så må man kompenserer den lidt langsommere etablering med plantetæthed, gode vækstforhold og passende pleje.

Andre gode hækplanter På Nygaards Planteskole har vi god erfaring med vegetativt formerede hækplanter i potter, og producerer, foruden Taxus ”Brande Select”, også Taxus m. ’Farmen’ og ’Hilli’, Thuja occ. ’Brabant’, ’Fastigiata’, ’Holmstrup’ og ’Smaragd’. Vi er også påbegyndt afprøvning af en ny opret og grøn Euonymus fortunei Norðîc® ’Green Choiz’. Da der nogle steder er opstået et behov for et bladbærende alternativ til Buksbom.

Nygaards Planteskole står gerne til rådighed for spørgsmål vedrørende hækplanter eller generel beplantning på kirkegården på tlf.: 75 36 60 88.

Taxus bacc. ”Brande Select” ’TANY0109’ på Vebbestrup Kirkegård. ØVERST: De helt nyplantede hække, der er plantet 8 stk./m. fra 10 cm. potter. NEDERST: Første del af renoveringen 7 år efter plantning.

KIRKENS VEJE

21

Juleprojektet er for unge indsatte mellem 18 og 30 år, og det skal foreløbigt køre i to år. Akivfoto: Andreas Bastiansen

Jul i fængslet skal holde kriminelle på måtten Julearrangementer skabt af Café Exit i samarbejde med fængselspræsterne i Søbysøgård Fængsel og i Ringe Statsfængsel skal give unge indsatte positive fællesskaber, som skal styrke dem, når de kommer uden for fængslets mure.

Henrik Anderson

heran@fyens.dk

Tremmer for vinduerne og låste celler er næppe noget, mange forbinder med julehygge.

Men et nyt projekt støttet af Bikubefonden og arrangeret af Café Exit i Odense i selskab med fængselspræsterne ved Søbysøgård Fængsel og Ringe Statsfængsel skal skabe et positivt fællesskab for unge indsatte i de to fængsler gennem danske juletraditioner som juleklip, julebag og julefrokost.

Det toårige projekt, der er for unge indsatte mellem 18 og 30 år, skal skabe aktiviteter, som er med til at resocialisere de unge kriminelle gennem positive fællesskaber, så de har noget andet at støtte sig til end dårlige, gamle vaner, når de bliver løsladt.

Det er en gruppe frivillige fra Café Exit, som kommer i fængslet flere gange i løbet af julen.

På Søbysøgård er det adventssøndage, mens det i Nyborg Statsfængsel er på vilkårlige dage i julemåneden.

- Der er nogle forventninger til de traditionsrige

22

KirKens veJe

tider på året, og hvis man kommer fra ressourcesvage hjem, er der også meget svigt forbundet med højtiderne, fordi der er forventninger, man ikke formår at leve op til. Det knytter sig til oplevelser af at være skuffet over sig selv og sine relationer.

Der står et miljø og trækker, når man bliver løsladt, og så skal vi vise, at der er alternative fællesskaber, siger Louise Warning, der er socialkoordinator for Café Exit i Odense.

Jul med positive fællesskaber

Café Exit er en organisation med afdelinger i København, Odense og Aarhus, der primært drives af frivillige kræfter, hvor fængslede og tidligere fængslede kan få hjælp til de fleste aspekter i livet.

Café Exit laver sociale aktiviteter, arrangerer mentorforløb, yder gældsrådgivning og praktisk hjælp med netbank, e-boks og møder med kommunen.

Indsatsen handler om at knytte både etniske danske indsatte og indsatte med anden etnisk baggrund til den danske kultur, som er fremmed for mange af dem, der kommer fra ustabile hjem og hjem med indvandrerforældre. Ambitionen er, at de indsatte skal bære traditionerne videre, når de kommer ud.

- Hver gang kommer præsten og fortæller en lille historie om, hvorfor aktiviteten er vigtig. Hvad de danske juletraditioner betyder både historisk og teologisk. Mange af de unge i fængslerne har ikke særligt positive oplevelser af julen. Vi kan være med til at skabe positive fællesskaber omkring

nogle traditioner, der er vigtige for vores samfund og vores kultur, siger hun.

Fængselspræster er centrale

Café Exit bruger de danske fængselspræster hyppigt som en indgang til de indsatte. Fængselspræsterne møder de indsatte og lærer dem at kende, og derfor er de et oplagt udgangspunkt, når Café Exit laver aktiviteter inden for murene.

Ifølge Louise Warning hjælper det på kontakten med de indsatte, at præsten er uafhængig af systemet og kan være der for de indsatte som en neutral person.

- Mange af de indsatte er systemtrætte, fordi de ofte er i kontakt med et system, der på mange måder er rigidt. Præsten arbejder inde i systemet, men han er også en selvstændig autoritet, siger Louise Warning.

I Søbysøgård Fængsel er det fængselspræst Povl Götke, der skal være med til at give julen i fængslet ballast. Alle adventssøndage vil have juleaktiviteter, og første søndag begynder med juleklip og julebagning, inden de kommende følger med blandt andet julefrokost og konfektbagning.

- Det handler om at fastholde klassiske, danske juletraditioner i et miljø, hvor de hurtigt kan gå fløjten i den mandeverden, der findes i et fængsel. Jeg har den rolle hele tiden at binde tingene sammen, når jeg fortæller om vores juletraditioner og i den forbindelse forkynder budskabet, siger Povl Götke.

Fristift-ordning skal frigøre ressourcer og give selvbestemmelse i kirken 30 forslag blev for nylig sendt til Kirkeministeriet, efter at Fyens Stift blev godkendt som et såkaldt fristift. Forslagene er store og små, men de drejer sig især om, hvordan man kan lette administrativt arbejde for menighedsrådene, og hvordan man kan give mere selvbestemmelse ude i sognene.

Henrik Anderson

heran@fyens.dk

Fyens Stift bliver et såkaldt fristift. Aftalen, der sidste år blev forhandlet på plads med Kirkeministeriet, betyder, at der i 2017 har været nedsat en arbejdsgruppe, som har samlet et katalog med omkring 30 forslag, der lige nu behandles i ministeriet.

Fristift-ordningen er især sat i verden for at gøre det nemmere at være menighedsråd. Menighedsrådene består af frivillige, men medlemmerne sidder med mange tunge opgaver. De er blandt andet ansættende myndighed for den enkelte kirkes personale, og derfor skal medlemmerne af menighedsrådene følge komplicerede regler om blandt andet offentlige ansættelser. Forhåbningen er, at en lettelse af de administrative byrder vil frigive ressourcer til at skabe liv og vækst i kirken.

Den anden store del af fristift-ordningen er muligheden for at give kirkerne mere selvstyre.

- Fristiftet kan give bredere muligheder for at være kirke, som det nu passer den enkelte kirke. Måske man kan give lidt videre rammer for den måde, man holder gudstjenester på ved at give mulighed for såkaldt liturgiske frisogne. Der findes to steder

i Danmark, der har status af at være liturgiske frisogne, og det betyder, at de nedsætter et udvalg i sognene, der arbejder med, hvordan gudstjenesterne skal bygges op, så de bedst passer det enkelte sogn, siger Tine Lindhardt, biskop for Fyens Stift.

Der vil dog være grænser for, hvor meget man kan ændre, fortsætter biskoppen: - Det betyder ikke, at man skal til at skrive sin egen trosbekendelse, og Fadervor vil også være i den udgave, vi kender, men i øjeblikket skal man spørge mange steder, hvis man ønsker også små ændringer. Ved at blive et liturgisk frisogn kan man få lidt nemmere ved det, og det kan give et større ejerskab.

Fristift-forsøget skal også gøre det muligt at arbejde med andre typer af gudstjenester.

I nogle af stiftets mindste sogne kommer der ikke mange mennesker til de almindelige søndagsgudstjenester.

- Nogle steder er der bygget meget store kirker i sogne, der i dag er meget små, hvor der kommer måske syv eller ti til en gudstjeneste, og her ved jeg, at nogen gerne vil have mulighed for at holde gudstjeneste i en lidt kortere form i stedet for det store ritual hver gang. Det ville man så kunne prøve i en forsøgsperiode og høre, hvad folk i sognet siger til det, siger Tine Lindhardt.

Fristiftet kan give bredere muligheder for at være kirke, som det nu passer den enkelte kirke. Der findes to steder i Danmark, der har status af at være liturgiske frisogne, og det betyder, at de nedsætter et udvalg, der arbejder med, hvordan gudstjenesterne skal bygges op, så de bedst passer det enkelte sogn. tine lindHArdt, Biskop i Fyens stiFt

Til glæde for både kirkegængere og personale har Garnisonskirken, med en forsatsløsning fra Alu Design, fået et væsentligt forbedret indeklima og et reduceret støjniveau fra gaden. Energiforbruget og varmeregningen er faldet markant og problemer med træk og kuldenedfald er forsvundet.

En forsatsløsning der kan mærkes – ikke ses

Tlf. 36 41 14 66

www.aludesign.dk

KirKens veje

23

- Gud er ikke en gammel mand i himlen

Det nye hold af konfirmander fylder godt i den lille præstegård i Brenderup. Men selv om pladsen er trang, er der åndeligt højt til loftet, når livets store emner diskuteres.

Der er travlt i den trange præstegård, når 37 elever fra 7. klasse på Brenderup Realskole strømmer til tirsdag morgen. De begyndte til konfirmationsundervisning i efteråret med en konfirmandlejr, men nu er der gået hverdag i besøget hos sognepræst Lars Højland. Indenfor er stole og borde skubbet til side for at gøre plads til et bordtennisbord, og der er te på kanden.

I 18 år har Lars Højland været præst i Brenderup og Indslev Sogne, og meget af konfirmationsundervisningen ligner sig selv helt ned til overheadprojektoren.

- Hvis man skal huske noget, skal man huske det med hjertet. Det er i hjertekontakten, der er liv, og derfor skal vi have sat tankerne i gang. Vi diskuterer livets store spørgsmål, og jeg håber, konfirmanderne bevarer deres spørgelyst, nysgerrighed og åbenhed. Livslysten, siger Lars Højland.

Fortalt til Henrik Anderson, heran@fyens.dk

Noa-Lucia Sigård Eskesen 13 år, 7. klasse, Brenderup Realskole: Er Bibelen til at forstå?

- Det hjælper, at præsten taler ud fra, hvad Bibelen handler om, men det er også meget sjovt at prøve at læse den selv. Det er ikke noget, man lige gør. Jeg ville nok ikke sætte mig ned og læse i Bibelen, hvis jeg ikke gik til præsteundervisning. Jeg lærer også meget mere af at gå til konfirmationsforberedelse. Det interesserede også før, men det var ikke sådan, at jeg var stor fan af det. Nu sidder man ikke bare i kirken, men vi går i dybden med det.

Hvordan var din interesse for religion før?

- Når mine forældre sagde, vi skulle i kirke, gad jeg ikke. Præsten snakker om alt muligt, man ikke kender noget til, men nu går han ind og fortæller, hvad det handler om. Når vi læser op fra Bibelen nu, ved vi også, hvad det handler om.

Hvad kan præsten gøre, for at det er sjovere?

- Salmerne er for lange nogle gange. Små børn ville nok ikke synes, det er sjovt med

10 strofer. Med kortere salmer kunne man synge mere med.

Kan du bruge undervisningen til noget?

- Jeg tror, der er mange, der bruger det om tilgivelse. Der er nok mange, som oplever noget, der er svært, eller kommer op at skændes med nogen, hvor man er bange for, man ikke kan komme tilbage til det rigtige. Så tror jeg, man bruger tilgivelsen og tænker tilbage på, hvad præsten sagde.

Hvad er dit forhold til tro?

- Jeg tror, der er en Gud, men jeg tror ikke, der er en mand, der sidder oppe i himlen og kigger ned. Jeg tror på, at der er en, der er der for mig, og jeg kan komme til ham. Han er der for os alle. Jeg tror ikke på, at han har skabt verden som sådan.

Kevin Sjøberg 14 år, 7. klasse, Brenderup Realskole: Stiller du andre spørgsmål nu, end du gjorde, før du begyndte til konfirmationsforberedelse?

- Nu tror jeg lidt mere på Gud, end jeg har gjort. Før troede jeg bare på alt muligt. At han havde skabt Jorden på syv dage, men nu tror jeg ikke helt så meget på det, fordi vi har fået en masse historier på Bibelen.

Mit forhold til troen har ændret sig.

Er det til at forstå, hvad præsten siger i kirken om søndagen?

- Jeg tror, han mest taler til mine forældres generation.

Hvad synes du om at gå til konfirmations­

forberedelse?

- Det er fint. Man bliver ikke stresset.

Lars taler til os stille og roligt, og vi får ikke lektier for. Det er en god start på dagen, og så kan man lige vågne med en dejlig kop te. Vi mangler bare et stykke kage.

Det er os der sætter kulør på Kamp Malerfirma er din lokale maler med fokus på kvalitet og service.

• Alt i malerarbejde • Bygningsmaling • Tapetsering • Facadebehandling • Industrilakering af fx. døre og låger

• Maling og renovering af bevaringsværdige bygninger med linolie • Farveplanlægning og dekoration • Forgyldning med fx. bladguld • Marmorering og åring

Alle former for indblæsningsisolering

V. Åby A/S • www.mpjbyg.dk ● ● ● ● ●

Malerfirma

Tlf. 6473 2096 www.malerkamp.dk

24

KirKens veje

Renoveringsarbejde Fredede bygninger Kirkerestaurering Energirigtige løsninger Alle former for gamle teknikker i pudsearbejde

● Totalentrepriser ● Tømrer- og murerarbejde ● Malerafdeling ● Aut. indblæsningsisolatør

Find os på Facebook

Rolighedsvænget 11 . 5600 FaaboRg

Tlf. 62 61 68 98 • 20 21 75 98

Sacha Thorslund

Aia Viola Hass Mosgaard

13 år, 7. klasse, Brenderup Realskole:

13 år, 7. klasse, Brenderup Realskole:

Hvad får du ud af konfirmations­

Hvad har konfirmationsundervisningen betydet for dig?

- Det har betydet en del, fordi man kommer i dybden med den kristne tro, og man får mere viden. Det er både om testamentet og historierne bag. Jeg troede også på Gud, da jeg startede, men jeg tror nok ikke på, han har skabt Jorden på syv dage.

- Jeg føler, jeg lærer noget af det, når vi læser om eksempelvis tilgivelse, hvor nogen har gjort noget dårlig, og nogen har gjort noget godt. Jeg føler, jeg lærer noget af det. Så får jeg også en større viden om religionen, fordi der hele tiden opstår nye spørgsmål. Gud tilgiver alle, men ville han også tilgive Hitler? Ville Gud tilgive Hitler, hvis han ikke kunne se sine egne fejl?

Det er der, jeg begynder at sætte spørgsmålstegn og blive nysgerrig.

- Jeg tror, at Gud tilgiver dem, der indser deres egne fejl.

Hvad kan præsten gøre, for at det er sjovere for jer at gå i kirke om søndagen?

- Gudstjenesten er ofte lang, og der er mange lange salmer. Fire eller fem salmer, og så skal de også stå og snakke. Nogle gange føler jeg, at man hører lidt af det samme, men det kan også være fint, hvis man kommer og har brug for tilgivelse.

Det kan dog også blive lidt trættende.

- Det er hyggeligt at gå til præst. Når vi kommer derop, kan man spille bordtennis, og vi kan få en kop te eller et glas vand. Man laver lidt forskelligt, og så kommer Lars stille og roligt ind. Så sætter vi os bare og går i gang. Det er meget rart.

Kan I bruge det, I lærer om kristendommen, til noget?

- Lidt. Eksempelvis når man snakker om tilgivelse. Lige nu har jeg nogen, der har såret mig rigtig dybt, og som jeg på et tidspunkt skal tilgive. Så har jeg tænkt, at

undervisningen?

- Jeg får mere viden om kristendommen.

Hvis jeg sidder i kirken, synes jeg ikke, det er lige så interessant at lytte til, som når præsten snakker til os unge, når vi er til konfirmationsundervisning. Han prøver at få os til at diskutere emnerne, så vi får dem ind på en anden måde.

Vi lærer mere her, synes jeg.

Hvad kan præsten gøre, for at det er sjovere for jer at gå i kirke om søndagen?

- Han kunne godt prøve at bruge et mere moderne sprog. Nu siger vores præst ikke ordet vorde, når vi siger Fadervor, men der er mange andre ord, vi ikke forstår, og så lukker vi lidt mere af. Man kunne måske også inddrage folk mere i gudstjenesten og stille dem spørgsmål, så man får folk til at tænke. Det er en god ting at gøre.

- Vi er også i den alder, hvor vi har mange interesser. Vores weekender er hurtigt bookede, og så har vi ikke tid til at gå i kirke.

- Når vi går til præst har vi en meget rolig start på dagen. Vi lærer noget, men det er slet ikke som at gå i skole. Man lærer på en anden måde.

Kan I bruge det, I lærer om kristendommen, til noget?

- Jeg synes ikke, Lars virker så præsteagtig. Han virker mere som alle andre.

Der kan være nogle præster, hvor religionen fylder hele deres liv, men det er meget fedt, at Lars også snakker om alle de andre ting i livet, så det er nede på jorden.

- Jeg føler ikke, at vi behøver være helt vildt troende, før vi kan være med. Vi kan stille spørgsmål, og så siger han, at der også er ting, han ikke kan forstå helt. Det er ret fedt, at vi kan diskutere det.

- Jeg har brugt tilgivelsen. Man bliver

mere sur og indelukket, når man kun tænker på, at man skal være sur på en anden person. Hvis man tilgiver, er det også en lettelse fra ens egne skuldre. Det bruger jeg nogle gange fra kristendomsundervisningen. Man føler, man bliver lettet. Det tager så meget tid og energi at være sur på en anden.

Hvad er dit forhold til tro?

- Jeg tror ikke specifikt på, at der sidder en mand deroppe, som har skabt Jorden og kender til alle vores svagheder og hemmeligheder. Jeg tror på, at der er mere mellem himmel og jord, og hvis vi virkelig har brug for hjælp og beder en bøn, kan der muligvis komme hjælp. Også selv om vi ikke bemærker den, så er den der.

Jeg tror på, at der er mere mellem himmel og jord, og hvis vi virkelig har brug for hjælp og beder en bøn, kan der muligvis komme hjælp. sAcHA THorslund

jeg bare kunne tilgive dem, men ville jeg mene det? Nej. Jeg vil vente, til jeg mener det, så jeg kan føle den lettelse, at det ryger ud af verden. Det, vi lærer, åbner noget og giver os et større overblik over tingene.

Hvad er dit forhold til tro?

- Efter jeg er begyndt til konfirmationsforberedelse, kan jeg snakke mere med mine forældre om troen. Før vidste jeg ikke meget om det, så hvis de snakkede om noget, der var blevet sagt i kirken, kunne jeg ikke rigtig følge med, fordi jeg ikke helt havde forstået det. Nu ved jeg mere om, hvad vores tro bygger på.

Gud tilgiver alle, men ville han også tilgive Hitler? Ville Gud tilgive Hitler, hvis han ikke kunne se sine egne fejl? Det er der, jeg begynder at sætte spørgsmålstegn og bliver nysgerrig.

AIA VIolA HAss MosgAArd

Renovering af Hou Kirke

Esbensen Nielsen A/S Murer- & Aut. Kloakmester

Bjerrebyvej 94, Tåsinge . 5700 Svendborg Tlf:. 62 54 13 90 . Mobiltlf: 40 25 20 91 Web. www.esben.dk . E-mail: info@esben.dk

Vi har 30 års erfaring med kirkeopgaver, der omfatter kirkerestaureringer, belysning, inventar, orgeler, varmeanlæg, graverhuse, sognehuse og præsteboliger Vi tilbyder gerne et uforpligtende møde til en drøftelse af jeres ideer og tanker.

Allegade 45 8700 Horsens tlf. 75 62 64 55 www.linjen.dk Mia Rahbek Andersen mra@linjen.dk

KirKens veje

25

I Kværndrup er de levende lys elektriske Det skal både skåne miljøet, pengekassen og lungepatienter, når elektriske stearinlys i morgen for første gang lyser Kværndrup Kirke op.

Henrik Anderson heran@fyens.dk

Når kirkegængerne fylder bænkerækkerne i Kværndrup Kirke første søndag i advent, er forventningen, at de færreste vil bemærke, at lyset ikke er, som det plejer.

Samtlige levende lys undtagen de to lys på alteret, er erstattet af LED-lys. Samtidig får lysekronerne 100 nye LED-pærer.

Formålet med den nye belysning er at spare på strømmen og skåne miljøet. Skiftet til den nye belysning var dog ikke en beslutning, menighedsrådet hoppede let hen over.

- Vi var lidt tilbageholdende med beslutningen, da vi syntes, de pærer, vi kiggede på, ikke var gode nok. Lyset var koldt og havde ikke den samme varme som det gamle. Men nu er der lavet nye lys, som vores leverandør fik hjem, og da vi fik dem demonstreret i kirken, kunne vi ikke se forskel, fortæller Lis Petersen, der er menighedsrådsformand i Kværndrup Kirke.

Den største udfordring var at skifte de levende lys ud med LED-lys. Alle fyrfadslys, der står på bænkerækkerne, og de syv høje lys i den syvarmede lysestage, erstattes også af den elektriske lyskilde.

- Der er et stykke plastic, som ligner en

Helt ægte er de selvfølgelig ikke - men næsten ...

Fakta Led-Lys Betegnelsen LED er en forkortelse for ”Light Emitting Diode”, hvilket betyder, at lyset genereres ved strøm gennem en elektronisk komponent.

Efterhånden kan man også få pærer, der kan bruges i sarte kirkerum. Her er det Holte Kirke, der har fået LED-belysning. Foto: Sunflux flamme, når det lyses op, og det står og svajer som en rigtig flamme. Det virker naturtro, siger Lis Petersen.

Kirkens nye belysning tjener ikke kun et miljømæssigt formål. Rent praktisk giver stearinen også nogle udfordringer, som

varme til omgivelserne i modsætning til en glødepære, hvor 90 pct. af energien udmøntes som varme.

Et af de forhold, der for alvor har gjort LEDlys populært, er det lave strømforbrug.

En 60-watts glødepære kan f.eks. typisk ertattes af en LED på kun 8-10 watt.

Det smarte er, at lyset kun indeholder de synlige dele af spektret. Det betyder blandt andet, at LED-lys ikke udsender særlig meget

LED-lysene afhjælper.

- Når vi har mange mennesker under julegudstjenester, koncerter i kirken og konfirmationer, er folk tæt på fyrfadslysene på kirkebænken.

- Konfirmationspigerne med det lange lyse hår kommer tæt på. Der bliver vi helt nervøse. Det er vi ude over nu. Derudover

afgiver stearinlys sodpartikler, og det er usundt. Nu slipper vi for sodpartikler, og folk med vejrtrækningsproblemer har også nemmere ved at komme i kirken, siger hun.

Den mindre sod er også godt nyt for kirkens kalkmalerier, som for få år siden blev blotlagt, hvor rengøringsbehovet bliver mindre.

Orglet i Agedrup Kirke · 2016

Ginkgo.as Anlægsgartner firma

Renovering af stendiger

MARCUSSEN & SØN · STOREGADE 24 · DK-6200 AABENRAA Telefon (+45) 74 62 23 50 · www.marcussen-son.dk

Assensvej 297 · 5771 Stenstrup · Tlf. 62 26 31 26 · www.ginkgo.as

BullerupBegravelsesforretning.dk

Bedemanden nær dig

Thomo Klokkeservice og kirkeklokker V t byd y t b

• • • •

Vinther´s Eftf.

Korsløkke-Munkebjerg Begravelse Munkebo Begravelse Kerteminde Begravelse

tv dø d fk m

KloKKespil KirKeKloKKer ringeanlæg TårnUr

K kk v r m t f

tt

vc , t

t

t

, f :

v

• UrsKiVer • Beslag og ophæng • DØrlås

f p tt&F t h p hö z Ty k d

d

6610 85 90 Træffes efter aftale

26

kirkens veje

Lene Yde Exam. Bedemand og sygeplejeske

John Yde Exam. Bedemand - tidl. politimand

Ø t d 101 . 5672 B by . T f. 6269 2741 k k k kk @m .dk . www.k k k kk .dk

Begravelsesforretning Odense Tlf. 63 131 132

For en personlig afsked med respekt og forståelse

BRUG BYENS BILLIGSTE BEDEMAND - til priser uden overraskelser

Hos os følger pris og kvalitet hinanden, når vi tilbyder høj kvalitet til lave og gennemskuelige priser. Vi sørger for, at det bliver en personlig afsked med respekt og forståelse – og til priser uden overraskelser.

I en svær tid, hvor der skal træffes beslutninger, kan det i sorgen være svært at overskue alle ting. Vi gennemgår sammen forløbet under en personlig samtale og finder den løsning, som passer til dine/jeres ønsker.

Ring til bedemand Claus Markvardsen på telefon 63 131 132 for en personlig samtale, enten hos os eller i hjemmet, hvor vi kommer og hjælper med at arrangere den ønskede begravelses-handling.

Claus Markvardsen, bedemand Begravelsesforretning Odense Begravelsesforretning Odense dækker hele Fyn. Vi yder 24-timers døgnservice og kan være fremme på en given adresse inden for 3 timer.

Ring for en uforpligtende samtale på telefon 63 131 132.

”Tillid og tryghed er det vigtigste…”

For bedemand Claus Markvardsen er der ingen tvivl om, hvad der er en af hans vigtigste opgaver. Det er gennem ro og overblik at give de pårørende den tryghed og ro ved at afskeden er i gode hænder.

- Det er alfa og omega, at jeg som bedemand bevarer roen hele vejen igennem. Jeg skal som bedemand bevare overblikket på de pårørendes vegne. Alt er faldet til jorden i forbindelse med et dødsfald. Derfor er det vigtigt for mig, at vi med den gode samtale skaber dette overblik, hvor de pårørende kan være sikre på, at jeg har styr på det forløb, der følger, fortæller Claus Markvardsen.

Den gode samtale

- I den gode samtale er det samtidig vigtigt, at jeg formår at læse de efterladte, fornemmer den enkelte familie og sørger for, at vi også får berørt alle de praktiske ting, der skal på plads i forbindelse med afskeden. Vi taler om selve bisættelsen, men også om skifteretten, begravelseshjælp og andre muligheder for at søge hjælp, siger bedemand Claus Markvardsen: - Jeg gør samtidig meget ud af at holde de pårørende orienteret undervejs, så de ved besked om kirke, tidspunkter, præst osv. I den forbindelse er det vigtigt, at vi har en god dialog med de samarbejdspartnere, der også er omkring en afsked. Det gælder både OUH, kapellet, præster og kirkernes personale med kirketjener, kordegn, organist og graver. Jeg er repræsentant for de pårørende og betragter mig som en gæst i den enkelte kirke, hvor jeg selvfølgelig følger reglerne.

”Mange søde og kærlige ting…”

Claus Markvardsen ser det som sin opgave at få de mange praktiske opgaver til at passe med både afdødes og efterladtes ønsker: - Vi forsøger at finde en form, der er i både afdødes og efterladtes ånd.

Mange har nogle særlige ønsker til afsked, der skal gøre tingene mere personlige. Det kan være billeder, tegninger eller blomster, der skal med den afdøde, eller et musikstykke der skal spilles ved højtideligheden, Jeg synes, at efterladte gør mange søde og kærlige ting, der også er med til at afmystificere det hele lidt, fortæller den fynske bedemand.

PRISER

Begravelsesforretning Odense Middelfartvej 88 - 5200 Odense V Døgnservice Middelfartvej 88 - 5200 Odense V Bogensevej 56 - 5270 Odense N Døgnservice tlf: 63 131 132 Email: service@bgfo.dk Bedemand Claus Markvardsen Tlf: 63 131 132

Priseksempel: Ved dødsfald i hjemmet og bisættelse i hjemsogn (Fyn).

Kiste...............................................................................................4.500 kr.

Urne .................................................................................................. 745 kr.

Ilægning ........................................................................................... 850 kr.

Kørsel til kapel................................................................................. 995 kr. *) Kørsel til ceremoni.......................................................................... 995 kr. *) Kørsel efter ceremoni ..................................................................... 995 kr. *) Honorar......................................................................................... 2.900 kr.

I alt, hverdag .............................................................................. 11.980 kr.

Weekend-tillæg: 500 kr. pr. kørsel *) Fri kilometer på Fyn Hertil skal lægges blomster, kremeringsafgift, gravsted og gravsten samt evt. mindesammenkomst

KirKens veje

27

Eva Kristina Mikkelsen stillede op til menighedsrådet for fem år siden for at hjælpe kirken og præsten i Tved med at komme ud på de sociale medier. Foto: Sven Storm

- Det finder ikke sted, hvis det ikke kan googles Eva Kristina Mikkelsen gik helhjertet ind i Tved Sogns Menighedsråd for at vise sin opbakning til sognepræsten. I dag bruger hun sin baggrund som journalist og kommunikatør til at få Tved Kirke ud over stepperne og ind i sognebørnenes bevidsthed.

Henrik Anderson heran@fyens.dk

I Tved Sogn bruger menighedsrådet de sociale medier til at nå gamle som unge, og det er et krav fra menighedsrådsmedlemmer til de ansatte i kirken, at de giver den en skalle, når det kommer til kirkens tilstedeværelse online.

I spidsen for indsatsen står Eva Kristina Mikkelsen, der er uddannet journalist og indehaver af kommunikationsfirmaet 1:30 Kommunikation med base i Svendborg.

Hun valgte for fem år siden at sætte sin faglighed i spil og at gå ind i kirkens frivillige arbejde. Forholdet til kirken begyndte koldt, men blomstrede hurtigt, da hun begyndte at gå til babysalmesang med sit barn.

- Jeg er 38 år. Da jeg gik til konfirmationsforberedelse, talte den gamle pastor om alt det, man ikke måtte i kirken. Derfor var jeg meget skeptisk over for babysalmesang, men jeg mødte en kirke og en præst, der sagde, at der ikke var nogle begrænsninger for, hvad man måtte i kirken. Jeg har både ammet og skiftet ble i kirken. Nogle vil synes, at det ikke er respektfuldt over for kirkerummet, men jeg mener på den anden side ikke, at det er respektfuldt at løbe ind og ud af kirken, fordi man har børn.

Hendes forventning om kirken som et konservativt sted blev manet til jorden, og det var med den tanke, at hun så ikke kunne være den eneste, som levede i den vildfarelse.

- Kirken har masser af humor og spræl, men den er rigtig dårlig til at fortælle om det. Kirken er også god til at blive lidt for-

28

kirkens veje

nærmet, når folk spørger, om den ikke er lidt kedelig og grå. Så møder man folk med tal på, hvor mange danskere der er medlemmer af folkekirken.

Eva Kristina Mikkelsen stillede op til menighedsrådsvalget for fem år siden og blev valgt. Hun ville bruge sin faglighed til at støtte kirken og præsten i Tved.

- Facebook bruger vi som opslagstavle.

Her skriver vi om alle begivenhederne, før de sker, når de sker, og når de er overstået. Vores Instagram-profil er nyere. Et opslag skal passe til mediet, og på Instagram skal man bruge flottere billeder. Opslagene skal være uhøjtidelige, men de skal indeholde en historie. Jeg har blandt andet lavet opdateringer efter stormen set gennem kirkens ruder og af min datters fødder på kirkebænken. Den gode opdatering er øjebliksbilleder fra kirken og inspiration andre steder fra, siger hun.

Kirken i Tved og de mennesker, der bruger den, er rige på historier, og for en kommunikatør som Eva Kristina Mikkelsen er der mange lavthængende frugter at plukke af.

Fakta instagraM

Menighedsråd med mediestrategi

Menighedsrådet i Tved har lavet en drejebog med strategi for både Facebook og Instagram. Ambitionen er, at Facebook skal opdateres omkring en gang om ugen, mens Instagram helst skal have nyt fra kirken dagligt.

- Jeg har den holdning, at ting ikke finder sted, hvis de ikke kan googles. Noget af det første, vi gjorde, var at afsætte midlerne til at lave en ny hjemmeside, fordi den gamle

Instagram er et socialt medie, hvor du har mulighed for at dele billeder og videoer med andre personer i netværket. Man har mulighed for at skrive beskrivende tekster til sine videoer eller billeder, ligesom man har mulighed for at kommentere andres indlæg.

var for gammeldags og ikke særligt indbydende, siger hun.

Pligtstof på hjemmeside

Kirkens hjemmeside bruges blandt andet til alt pligtstoffet. Det frivillige arbejde i kirken ledsages af lovkrav med tunge tekstformuleringer. Det dur ikke på de sociale medier, hvor tonen skal være let, talen klar og gerne rig på humor.

- Vi er nødt til at fortælle om, hvem vi er, og hvad vi laver. Derfor lavede vi også portrætter af alle menighedsrådsmedlemmer ved seneste valg. På hjemmesiden havde vi de formelle tekster om hver person, men på Facebook skrev vi nogle uhøjtidelige tekster. Det genererede rigtig meget trafik til vores hjemmeside, hvor folk klikkede sig videre for at læse mere.

Synligheden betyder, at Eva Kristina Mikkelsen flere gange er blevet genkendt som ”dig fra menighedsrådet” nede i byen, og folk, hun ikke kender, spørger, hvordan det går i kirken.

- Det er dejligt at blive genkendt for det kirkelige arbejde, og vi får folk ind, der ellers ikke ville komme i kirken. Med vores arbejde på de sociale medier skal undskyldningen for ikke at komme i kirken ikke være, at de ikke ved, at noget finder sted.

Indsatsen handler ikke kun om at komme tættere på sognebørnene. De sociale medier bruges også til at promovere kirken, når der laves stillingsopslag, og da Tved Kirke i sommer søgte en ny præst, fremhævede flere ansøgere kirkens udadvendte og aktive tilgang.

Annonce

H r får kirk r Man dansk k rk rs sø v får ny v, når d b v r r s aur r r n v r h s fynsk Car Hans n Sø v R para n. Skad r, bu r s a b v r r par r udb dr på særka k , a r­ ka k , d sk , b a æsk r, ys s a r, dåbskand r dåbsfad – d h m d r sp k , håndværk s r k ndskab ma r a .

- Vi reparerer ofte emner fra kirker på grund af slitage eller de har fået buler, fordi de er blevet tabt. For eksempel i forbindelse med rengøring.

Her er sølvet et ”blødt materiale” i forhold til det hårde gulv i kirkerne. Det giver buler, fortæller Poul Larsen, der er indehaver af Carl Hansen Sølv Reparation – og Larsens Forsølvning: - Der er ikke tale om en produktionsvirksomhed, men om en nichevirksomhed, hvor der er en sjæl bagved og en passion for at bringe vores kunders emner tilbage i god stand igen med respekt for kirkesølvets alder. Det giver desuden en større tilfredsstillelse for os selv, at vi har valgt at kræse for færre emner end for en stor produktion hver uge, og det giver tilfredse kunder ude i de

INFO: Kun fan as n sæ

s sølv yt liv

menighedsråd, der beder os løse opgaver for dem.

De tRe t’eR For Poul Larsen passer niche-holdningen til det smukke sølvmateriale, de arbejder med: - Du kan simpelthen ikke forcere de her ting igennem en produktion, hvis du skal have et flot resultat, der holder. Vi arbejder udfra de tre T’er, fordi vi ved, at Ting Tager Tid i en produktion som vores. Til gengæld er det en fornøjelse at levere et godt resultat til kunden og få en hilsen, hvor der står ”…hvor er det bare blevet flot”. Man kan blive helt høj af den slags kommentarer, siger han og tilføjer: - Vi arbejder altid med stor respekt for materialet og for kundens emner. Hvis der er noget der er sværere at løse end først antaget, så prøver vi at finde en løsning – og det er selvfølgelig altid efter aftale med kunden.

over 40 års erfaring i faget. Den anden er hans hustru Birgit, der er 3. års lærling med Erik som læremester. Hun har ét år tilbage af sin uddannelse som sølvsmed.

Poul tilføjer: - Det er samtidig vigtigt for os at have fokus på vores kunders ønsker og behov, samt at give dem en pris, der holder. Desuden er et tilbud fra os fast i den periode, vi angiver på tilbuddet, så der ikke er uforudsete udgifter. Det ved vi har betydning for de mange menighedsråd, der skal have kirkens sølv repareret eller renoveret. De skal kunne lægge et budget og træffe en beslutning, hvorfor de har brug for en god pris, der holder, og for tid til at træffe beslutningen. Det får de også hos os.

Værkstedet er åbent efter aftale.

larsens-forsølvning.dk lf.:

tilliD og PRiSeR DeR HolDeR Poul Larsen har to ansatte i sine virksomheder.

Den ene er sølvsmed Erik Hyldebrandt, der har

r ræns r: P rs n

av r sø v

Poul Larsens anden ”virksomhed i virksomheden”, nemlig Larsens Forsølvning blev etableret i 2011 – lidt ved en tilfældighed, fordi Poul selv gerne ville overraske Birgit med en forsølvet rose, han havde set hos en guldsmed, som han arbejdede for. Efter en snak over aftensmaden bestemte Birgit og Poul sig for at realisere ideen. Det blev til en idé om at arbejde med forsølvning af meget forskellige emner, der på en personlig måde kan gemmes for tid og evighed.

Det har de ikke fortrudt siden, og Birgit har skiftet sit faste job ud med en spændende læreplads, hvor der bliver arbejdet med mange forskellige emner: - Det er egentlig kun fantasien, der sætter grænser for, hvad vi kan forsølve.

Det kan være alt fra børnesko og babysutter til tennisbolde, golfhandsker, gipsafstøbninger, rangler der stadig kan rasle, juleklokker, pensler, tændrør eller andet, der har noget med modtagerens fag at gøre, fortæller Birgit og Poul Larsen om arbejdet med forsølvning: - Vores kunder vil gerne give personlige gaver til barnedåb, fødselsdage, konfirmationer, bryllupper, aftrædelsesreceptioner og en masse andre an­ ledninger. Her udfører vi emner i både kobber-, sølv- og guldbelægning til dem.

- Vi arbejder samtidig med at polere, renovere og restaurere gamle sølvemner f.eks. opsatser, lysestager, sølvbestik mm. for private kunder, antikvitetshandlere og guldsmede, – også i pletsølv – så emnerne bliver flotte igen. Det er ofte emner med stor affektionsværdi for folk, og vi ser flere og flere ældre kunder, der får deres sølvemner gjort pæne, så de er klar til næste generation.

KirKens veje

29

Odense Domkirke mættes af stemning i skæret af de levende lys. Mange af kirkegængerne bruger lejligheden til at tænde et lys og mindes. Foto: Henrik Anderson

Natkirkens lys i mørket Kirstine Hansen er natkirkens nye præst. Hun kom til Odense fra en stilling som sognepræst i Vejle. Nu er hun både præst for natkirken i Odense Domkirke og studenterpræst ved University College Lillebælt, der for først gang har en præst gående på gangene. Fælles for de to forskellige præstegerninger er, at de er en del af folkekirkens forsøg på at nå nogle af dem, der kunne være nysgerrige, men for hvem det ligger fjernt at tage til gudstjeneste søndag formiddag eller at tage kontakt til den lokale sognepræst for sjælesorg.

Henrik Anderson heran@fyens.dk

Hver fredag aften åbner Natkirken døre­ ne til en anderledes gudstjeneste i domkir­ ken i Odense.

Med travl trafik til og fra byens kultur­ institutioner, barer og restauranter, lyser kirkens åbne dør op i vintermørket som en invitation til høj som lav om at komme ind.

Natkirken stiller ingen krav men står til rå­ dighed, hvis man har brug for et åndeligt frirum eller for at have en uformel samtale med et lyttende menneske. ­ Så snart stearinlysene tændes, og mør­ ket falder på, kalder det på noget andet i os mennesker. Natkirken taler i høj grad til sanserne. Det er et samtalerum med og uden ord. Her kan den søgende gå ind og lytte, sidde i stilhed eller sætte sig ude i vå­ benhuset og tale, siger Kirstine Hansen.

Våbenhuset indrettes som en lille café, hvor frivillige serverer te og kaffe. Her summer snakken, mens kirkegængere i alle aldre passerer den store glasdør ind til kir­ kerummet. Natkirken er åben hver fredag, men den første fredag i måneden byder på taizé­sang.

Taizé­sangen stammer fra Taizé­klostret

30

KirKEns vEjE

i Frankrig, og sangene er meditative og enk­ le. Gentagelsen er nøglen til det indre. Den fordybende stilhed brydes kun af sang og korte bønner, som gentages igen og igen.

Atmosfæren er tæt, når menigheden, præ­ sten og sangere samles i kirkens centrum, der næsten udelukkende oplyses af levende lys. Taizé­andagten er netop gået i gang, da fire teenageres hvin og latter bryder stil­ heden.

Kirstine Hansen, der holder et vågent øje med både caféen og kirkerummet, er hur­ tigt henne for at tage imod de unge men­ nesker, der forlegent begynder at hviske.

De to, et kærestepar, holder om hinanden, mens en tredje kortvarigt ser på telefonen, og den sidste går ud i caféen og foretager et opkald, inden hele flokken sætter sig på bagerste række. 20 minutter senere går de igen. Måske skulle de bare have varmen, måske trængte de til at opleve det åndeli­ ge frirum, eller måske synes de slet og ret, at natkirken har noget højere at byde dem.

En kirke i øjenhøjde

Kirstine Hansens funktion som præst i nat­ kirken er ikke, som man kender den fra de fleste kirker. Hun stiller sig ikke op på præ­ dikestolen og holder en prædiken. I løbet af

aftenens fire timer lange åbningstid, tager hun ordet i kortere passager, men natkir­ kepræstens primære funktion er dialogen. ­ Natkirkens funktion er at være kirke på dialogbasis. Hvor det er implicit i den klas­ siske præsterolle, at præsten taler som den vidende, så kan vi i natkirken tale sammen om, hvad tro er for en størrelse. Det gør man også som almindelig sognepræst, men her har vi et rum, hvor præsten er i øjen­ højde som samtalepartner.

I løbet af de fire timer, natkirken er åben, møder Kirstine Hansen både den anonyme, den søgende, den fortvivlede og den glade. ­ Måske er det lettere som præst at sige, at jeg også bliver indigneret, eller at noget er uforståeligt, når man ikke står på prædike­ stolen. Man kan dykke ned i en samtale. Jeg oplever en længsel og søgen både i natkir­ ken og blandt de studerende som studenter­ præst. Der er en åbenhed og efterspørgsel efter en dialog om det eksistentielle og det åndelige. Vi er ikke vant til, at nogen for­ tæller os, hvad sandheden er. Der vil vi ger­ ne selv have et besyv med.

Natkirkepræsten mener, at det er vigtigt, at der er en anden stemme i nattelivet. Nat­ kirken skal være tilbud til dem, der mang­

FaKta natKirKEn Kirstine Hansen er natkirkepræst i Odense Domkirke.

Natkirken er åben fra 19-23 hver fredag.

Første fredag i måneden byder blandt andet på taizé-andagt.

Blev i maj ansat i en kombineret stilling som præst i natkirken og studenterpræst på University College Lillebælt, der for første gang kan tilbyde de studerende at tale med en præst på adressen.

Kirstine Hansen kom fra en stilling som præst i Sct. Nicolai Kirke i Vejle.

ler et sted, hvor der er tid og stilhed til, at de kan prøve at få en fornemmelse af no­ get andet end det, de selv præsterer og gør. ­ Jeg er meget optaget af fællesskabet, for­ di kristendommen helt konkret er en fælles­

Så Snart StearinlySene tændeS, og mørket falder på, kalder det på noget andet. natkirken taler i høj grad til SanSerne.

KirstiNe HANseN, NAtKirKepræst

Kirstine Hansen er ikke i fuldt ornat i Natkirken. Hun mener, at det kan være en barriere i mødet med nogle af dem, der bruger kirken om natten. Derfor nøjes hun med en mere diskret krave, så hun stadig er letgenkendelig. Foto: Henrik Anderson skabsreligion. Den peger altid ud mod andre og inviterer ind.

- Vi bærer med på hinandens liv, og derfor giver det så god mening, at vi taler om teksterne, tro, tvivl og sorg. Jeg er meget optaget af de tunge, dogmatiske ord og af at folde dem ud en gang til. Vi kan kun gøre os bekendt med dem ved at tage dem ind og tage dem alvorligt.

Natkirken lader sig inspirere af gammel praksis, som for ikke mange årtier siden var ildeset i folkekirken. De levende lys og meditationstimen i krypten er traditioner, som blev gemt væk med reformationen, men Kirstine Hansen er glad for, at kirkerne er begyndt genopdage nogle af de gamle traditioner.

- Meditationen er noget oldgammelt, vi har fra ørkenfædrene og munkene. Jeg tror, at kristen praksis er vågnet op af en dvale.

Den måde, vi forvaltede den lutherske arv på, gjorde, at sanseligheden og meget af det kvindelige forsvandt ud af kirken. Det er godt, at vi igen åbner op for, at der er be-

hov for forskellige måder at praktisere troen på. For nogle er ordet det, der taler til deres tro, mens det for andre er det sanselige med færre ord og mere stilhed. Jeg tror på, at folkekirken fint kan rumme de forskellige behov, og jeg tror også, det er nødvendigt, at vi giver plads til forskellighed for at tale ind i vores samtid, siger hun.

natkirken blev vejen ind for Dina

Dina Vejling er en af dem, for hvem natkirken blev en vej ind i kirken. I dag er hun menighedsrådsmedlem i Sankt Knuds Sogns Menighedsråd og formand for natkirkeudvalget, men for godt tre år siden var kirken et fremmed land for hende, da en personlig krise førte hende til kirken.

- Kirken har ikke fyldt meget i mit liv, og jeg blev ikke konfirmeret som ung. I folkeskolen indledte vi timerne med salmer, og jeg kom først i natkirken for at synge salmer. Jeg troede, at jeg ville kunne finde det hele i naturen, men kirken giver noget andet, jeg ikke kan sætte ord på. Jeg begyndte

at holde af at komme i kirken, og dengang passede det bare bedst at komme her fredag aften. Nu kommer jeg her mest søndag eftermiddag, fordi det er der, jeg har bedst tid, men jeg kommer stadig i natkirken, hvor jeg er her måske en time for lige at få lidt ro, siger Dina Vejling.

Natkirkens styrke er, ifølge Dina Vejling, at alle er velkomne, og at man kan komme uden at skulle præstere noget. Man behøver ikke deltage i aktivt, og man skal ikke rejse og sætte sig som i en almindelig gudstjeneste. På den måde kunne Dina Vejling skabe en gudstjeneste på egne vilkår, og hvis præsten sagde noget, kunne hun stille spørgsmål, fordi præsten var i øjenhøjde.

- Natkirken er et stort, åbent rum, der er større end mig. Det hjælper en til at huske på, at man ikke kan være herre over alt i livet. Man kan sætte sig og tale med helt fremmede, som åbner op. Det gør kirken meget rummelig, siger hun.

FaKta MeDitationen er gaMMel praKsis tekster er overleveret fra ørkenfædrene, og derfra kender man en kristen praksis, der minder om meditation. Derudover kender vi munkenes og nonners praksis med stilhed, tidebønner samt deres søgen og stræben efter stilhed og fred. reformationen gav mange nye muligheder og lukkede samtidig af for den mere spirituelle del af kirkelivet. Den østligt inspirerede praksis fra blandt andet buddhismen har været med til, at kristne i den lutherske reformerte kirke har efterspurgt, om der ikke var tråde tilbage i vores egne traditioner. Det er det, man ser spire frem igen. Reformationen var helt nødvendig, men noget af det sanselige forsvandt i den oprydning, Luther og de andre reformatorer gjorde for 500 år siden.

KiLDe: KiRstine Hansen, pRæst i ODense natKiRKe.

KirKens veje

31

Mads Mikkelsen spiller præsten, der får besøg af nynazisten Adam, som skal afsone 12 ugers samfundstjeneste.

Den anmelderroste ”Adams Æbler” blev primært optaget over tre uger i og omkring Horne Kirke på Midtfyn.

Arkivfoto: Finn Konow

Sofie Gråbøl spiller præsten Helen i Søren Kragh-Jacobsens film ”I lossens time”, der blandt andet er optaget i Egense Kirke. Stillfoto

Kirken er en populær filmkulisse

Der er masser af følelsesmæssig pondus og dramatik at hente, når filmproduktionerne rykker ind i de fynske kirker, der er populære blandt filmproducenterne. Det skyldes både et godt samarbejde, og at grænserne for, hvad man må i en kirke, har rykket sig, fortæller Filmfyn-direktør Bo Damgaard og sognepræst i Horne Kirke Jesper Hartvig Svärd.

Henrik Anderson heran@fyens.dk

Tusindvis af danskere har de forgangne to måneder samlet sig om skærmen for at følge med i DR’s store dramaserie ”Herrens veje”, om præstefamilien Krogh, og kirken er ifølge direktør for Filmfyn Bo Damgaard en populær kulisse i danske film og tv-serier.

Filmfyn er den fynske støtteordning, ejet af otte kommuner, som hvert år trækker en god håndfuld store film- og tv-produktioner til de fynske kommuner, og dermed fungerer organisationen som et bindeled mellem de lokale aktører og produktionsselskaberne, når filmoptagelserne skal placeres geografisk.

Og ægteskabet mellem kirkerne og filmproduktionerne er lykkeligt, fortæller Bo Damgaard.

- Der er højt til loftet på Fyn. Også når det kommer til brug af kirker. Når et filmselskab kommer med et forslag om at filme

32

i en kirke, går det i dialog med præsten og menighedsrådet, og jeg synes, det har været enestående, hvor velvillige kirkerne er til at stille sig til rådighed. Der er en stor forståelse og opbakning til, at optagelserne kan lade sig gøre, siger Bo Damgaard.

Bo Damgaard kan ikke bekræfte, om filmselskaberne også møder afslag fra de danske kirker, men forventningen er, at de hører til sjældenhederne, og at præster og menighedsråd generelt er meget imødekommende. Det vidner en lang liste over fynske filmkirker om.

Kirkerne findes og præsenteres til instruktører af lokale location scouts, som arbejder med at forene filmskabernes æstetiske ønsker med lavpraktiske krav som parkeringsforhold, muligheder for elektricitet og alt det andet, en stor filmproduktion kræver for at kunne holde mange mennesker, tunge kraner og teknisk udstyr kørende.

- Fiktion er et koncentrat af livets store

dramaer. Hertil hører både fødsel og død, og derfor er det naturligt, at kirkerne er repræsenteret i dramaet på den store skærm, fordi det er i kirken, en historie kan tage sit udgangspunkt og have sin ende. Derfor er det fuldstændig oplagt, at kirken er en populær location for filmoptagelser, forklarer Bo Damgaard.

Grænsen rykker sig hele tiden

Den måske mest berømte kirke i filmsammenhæng er Horne Kirke på Midtfyn, hvor komedien ”Adams Æbler” fra 2005 med blandt andre Mads Mikkelsen, Ulrich Thomsen og Nicolas Bro på rollelisten blev filmet. Filmen var et stort hit, da den udkom i 2005, og folk husker Horne Kirke fra filmen, både fordi filmen foregik i og omkring kirken, men også fordi kirken som bygning spillede en central rolle i handlingen.

Præsten i Horne Kirke Jesper Hartvig Svärd husker tilbage på, hvor overrasket

Læs mere næste side

KirKens veje

KIRKENS VEJE

33 33

12 år efter filmens udgivelse kommer der stadig mange turister til Horne Kirke, som kender den fra ”Adams Æbler”. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Fortsat Fra side 32 han blev over mængden af udstyr og mennesker, der belejrede Horne Kirke i tre varme sommeruger i 2003.

Dengang havde han været præst i Horne Kirke i tre år, og han husker den store diskussion, som filmholdets tilstedeværelse skabte.

Fiktion er et koncentrat aF livets store dramaer. Hertil Hører både Fødsel og død, og derFor er det naturligt, at kirkerne er repræsenteret i dramaet på den store skærm, Fordi det er i kirken, en Historie kan tage sit udgangspunkt og Have sin ende.

Bo DAMgAArD, DirEKTør, filMfyN

34

KirKens veje

- Man så helt anderledes på tingene dengang. Der er stadig præster, som ikke vil have, at man fotograferer i kirken. Dengang stødte man ind i billedforbuddet. Det var den virkelighed, vi stod i. Det var før, at alle begyndte at rende rundt med mobilkameraer i lommen. I dag er virkeligheden jo, at alting filmes, siger Jesper Svärd.

Jesper Svärd husker tilbage på en tid, hvor man i de danske kirker var mere forsigtige med, hvad man var villige til at gøre i kirken ud over de faste kirkelige handlinger som dåb, begravelse og konfirmationer.

- Diskussionen var virkelig oppe at ringe hos os. Især den ældre generation havde en anden grænse for, hvad man måtte bruge kirken til. Det hjalp heller ikke, at der var kirkegård rundt om kirken. Filmholdet havde opbevaret æbler i mausoleet, som jo var den værste helligbrøde. Der er dejlig køligt, så det var jo egentlig meget fornuftigt, men for nogle er kirken så helligt et rum, at de næsten ikke føler sig værdige til at komme der, siger han.

Jesper Svärd vurderer, at man er mindre forsigtig i dag, selv om der stadig findes steder, hvor filmoptagelserne ikke går. Han mener dog, at kirken er forpligtet til også at spille en rolle i fiktionen.

- Kirken er ikke kun en filmkulisse.

Kirken er også en kulisse om dit og mit liv.

Derfor, synes jeg, det er en glimrende ramme for de film, der handler om vores liv, så selvfølgelig kan man ikke skille de to ad.

Hvis vi var en lille sekt med få medlemmer, så kunne man godt sige, at det ikke rager de andre, men folkekirken rager i særdeleshed os alle sammen. Den er fælleseje. Derfor skal kirken selvfølgelig også være med i fiktionen, siger Jesper Svärd.

Da der ikke groede noget æbletræ ved kirken i Horne, blev græsset møjsommeligt skrællet af, mens en stor kranbil hentede et træ inklusive rodnet i en nærliggende frugtplantage. Arkivfoto

FaKta FilmKirKer i det FynsKe Her er et udsnit af fynske filmkirker siden 2003. Se om din lokale kirke har lagt vægge til en dansk film.

Assistens Kirkegård i Svendborg: ”Springet”

Mesinge Kirke: ”Kapgang” Nyborg Kirke, klosterkælderen ved siden af kirken: ”Håbet”

Diernæs Kirke: ”Når solen skinner”

Sct. Jørgens Kirke i Svendborg, kirkegården: ”Happy Ending”

Egense Kirke: ”En mand kommer hjem”

Thurø Kirkegård: ”Sprængfarlig bombe”

Egense Kirke: ”I lossens time”

Vester Skerninge Kirke: ”Far til fire til søs”

Horne Kirke: ”Adams Æbler”

Søby Kirke, Ærø: ”Drømmen”

Annonce

NYHED

Isoler loft eller hulmur med ISOVER InsulSafe

®

› Minimale støvgener › Optager ikke fugt › Ubrændbar brandklasse A1

Kan dit hus holde varmen?

Isolerings-Gruppen A/S har over 40 års erfaring i at isolere.

Vi kan spare både dig og miljøet for et dyrt varmetab og Co2 spild Og husk, du kan stadig nå at udnytte håndværkerfradraget i 2017.

- For hvert eneste hus, vi isolerer, sparer vi miljøet for CO2 og nedsætter varmetabet fra bygningen på op til 70-80 %, siger Kurt Adamsen, der er direktør i Isolerings-Gruppen og uddannet bygningsingeniør. Firmaet, som isolerer både for private, virksomheder, boligforeninger og kommuner, har eksisteret i mere end 37 år. Kurt Adamsen har ikke bare sparet boligejere for mange udgifter og miljøet for meget CO2. Han har også sparet kunderne for mange dyre fejl. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvordan du isolerer. Du skal også sørge for, at bygningen har det godt.

- Det er vigtigt at få lavet en ordentligt undersøgelse af konstruktioner, ventilationsforhold, vandindtrængning, fugt og eventuel eksisterende isolering, før du isolerer. Ellers kan du komme grueligt galt af sted. Et loft er ikke bare et loft, og en hulmur er ikke bare en hulmur. Der findes så mange forskellige typer af vægge og konstruktioner, at alle huse bør efterses af en ekspert, inden arbejdet påbegyndes. Ellers kan du skabe grobund for fugtskader, råd og svamp, forklarer Kurt Adamsen. Sammen med sin hustru, Grethe Adamsen Dahl, ejer han Isolerings-Gruppen A/S. Gratis tilbud fra specialisterne Det er gratis at få Isolerings-Gruppen ud og lave et isoleringstjek og et tilbud. De går hele huset igennem, så de ved, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind. De kan også give dig en beregning på, hvor meget du sparer ved at (efter)isolere. Det er enten Kurt Adamsen eller tømrermester og BedreBolig-rådgiver Torben Poulsen, der rykker ud og foretager undersøgelser og udregner tilbud. Typisk er isolering af en tom hulmur tjent ind på fire år i et almindeligt parcelhus.

Hvor kan du isolere?

Lad Isolerings-Gruppens specialister undersøge, hvor i dit hus det bedst betaler sig at isolere. Her er nogle af mulighederne.

Hulmur Isolering af hulmuren kan nedsætte varmetabet fra dit hus med 70-80 % og samtidig løse problemer med kuldestråling og ”træk” fra kolde vægge. Har du en gammel hulmursisolering kan den også med fordel efterfyldes.

Loft/tag Du kan miste meget varme fra et uisoleret eller dårligt isoleret loft. Lofter og loftrum kan dækkes overalt med et løsuldsprodukt, som lægger sig fuldstændigt jævnt i alle revner og sprækker. Det kan blæses ind på de mest utilgængelige steder.

Etageadskillelse I etageadskillelser mellem en opvarmet og en uopvarmet etage kan der indblæses et løsuldsprodukt i hulrummet.

Har du en etage, der grænser op mod et koldt loft eller en kold (krybe)kælder, kan du derved bremse varmetabet mellem etagerne.

Varmerør Der er store besparelser at hente ved at få isoleret varmerør i kolde rum. Du stopper både varmetabet og får en bedre varmeforsyning til din bolig. Det er derimod en rigtig dårlig ide at lade varmerør varme kolde rum op.

Bæredygtige materialer fra Isover Isolerings-Gruppen bruger kun miljøvenlige og bæredygtige materialer fra Isover. Det nyeste produkt Isover Insulsafe® er et løsuldsprodukt, der består af op til 80 % genbrugsglas og er uden sundhedsskadelige kemikalier. Det er et af de få isoleringsprodukter, der rent faktisk sparer mere energi, end der bruges på at fremstille det. Det leveres i stærkt komprimeret tilstand, så det kræver færre lastbilture. Isover InsulSafe® kan blæses ind på lofter og i hulmur og har en meget høj isoleringsevne.

God økonomi i at isolere nu Går du med tanker om at få isoleret boligen, så er det en god ide at gøre noget ved det nu. Private boligejere kan opnå et kontant skattefrit energitilskud til energirigtige tiltag, der sparer kW i boligen.

Samtidig kan du trække op til 12.000 kroner til arbejdslønnen fra i skat via håndværkerfradraget i 2017. Du opnår samtidig en bedre energimærkning på din bolig, når den bliver billigere i drift.

Luft ud og skab et godt miljø - Isolering eller ej, så skal du huske at lufte ud i din bolig med gennemtræk 2-3 gange dagligt i 5-10 minutter. En familie på fire personer producerer op til 15 liter vand i døgnet fra madlavning, bad, fysisk aktivitet og respiration. Vanddampene sætter sig i husets konstruktioner, hvis du ikke får luftet ud. Det er også dyrere at varme fugtig luft op, forklarer BedreBoligrådgiver og tømrermester Torben Poulsen.

6 fordele ved at isolere • Du får en sundere bolig • et lavere energiforbrug • et bedre indeklima • en større boligkomfort • en forøgelse af husets værdi • et renere miljø

Energitilskud Du kan få et skattefrit energitilskud pr. godkendt kWh, du sparer ved at energiforbedre din bolig.

Den realiserede besparelse udregnes af Isolerings-Gruppen og fratrækkes din regning.

Derfor skal du vælge IsoleringsGruppen • Over 40 års erfaring med isolering • Kun specialister og faguddannede håndværkere • Autoriseret ISOVER-isolatør • Du får en ISOVER-attest • Sikre og miljøvenlige materialer • 5 års BYG GARANTI • Gratis tilbud af deres specialister

Det er vigtigt at få specialister til at lave en grundig undersøgelse af dit hus, før du isolerer.

Hos Isolerings-Gruppen er det enten bygningsingeniør og ejer Kurt Adamsen eller tømrermester og BedreBolig-rådgiver Torben Poulsen, der rykker ud.

Bestil et gratis besøg på 66 18 60 11. Se mere på www.isolerings-gruppen.dk KirKens veje

35

annonce

"Tidligere kunne jeg kun betjene klokkerne fra PC'en på kirkegårdskontoret, men nu kan jeg også gøre det hjemmefra, og det er en stor fordel."

Graver Bjarne Grønbæk

”Ud over ringning med de to kirkeklokker kan vi også styre døre, tårnure, luger og kimemotor ved hjælp af Bellmatic klokkeautomatik”, siger Bjarne Grønbæk (t.v.) Steen Spaten.

”Kl kk r ” fr Søb rg får kirk kl kk r til t ri g i H r Det giver frihed og fungerer upåklageligt. Sådan opsummerer Bjarne Grønbæk, graver ved Fyens Rundkirke, Horne, effekten af Bellmatic klokkeautomatik, som siden 2009 har styret ringningen med kirkeklokkerne i det sydfynske og lige har fået tilføjet en ny og væsentlig feature.

- Ud over ringning med de to kirkeklokker kan vi også styre døre, tårnure, luger og kimemotor ved hjælp af Bellmatic klokkeautomatik. På et tidspunkt er det tanken at koble lyset i kirken på, så vi kan tænde og slukke det på samme måde. Den nye internetløsning gør mig mere fri i hverdagen.

En ethernet-adapter, som gør det muligt at kontrollere automatikken over internettet.

TrådløsT sysTem Bellmatic er et modulopbygget menusystem, der er udviklet af Diaprint Automatik i Søborg hen over en årrække. Fjerde generationsudgaven med et trådløst system, som gør det muligt at undgå det dyre kabel og kabeltræk til klokketårnet (giver en besparelse, der dækker en stor del af omkostningen til installation af klokkeautomatikken), blev lanceret i 2008 og som et af de første steder installeret i Horne Kirke.

- Tidligere kunne jeg kun betjene klokkerne fra PC’en på kirkegårdskontoret, men nu kan jeg også gøre det hjemmefra, og det er en stor fordel. Jeg bor 30 kilometer fra kirken og har hidtil skullet køre frem og tilbage, når der ekstraordinært ved uforudsete hændelser skal ringes med klokkerne.

Og det samme for at låse op, hver gang der har været arrangementer i kirken om aftenen - f.eks. når koret skal øve - og endnu en gang senere for at låse, siger Bjarne Grønbæk og tilføjer:

- Vi var de første, der inkluderede en helligdagskalender i systemet, så ringningerne også kan følge de ”skæve” helligdage, og vi er de første på markedet med kontrol via netværket enten det lokale net (LAN’et) eller internettet.

Kendetegnende for Bellmatic er, at vi kan blive ved med at forbedre og udbygge systemet, siger ”klokkeren” fra Søborg, Steen Spaten, der er indehaver af Diaprint Automatik.

BellmaTic i 24 svenske kirker Den svenske kirke i Malmø får installeret Bellmatic med ethernetforbindelse i 24 kirker i løbet af det næste par år, så klokkeringninger i hele Malmø kan administreres fra centralt hold.

Noget, der har været med til at fremme udviklingen af klokkeautomatik, er risikoen for høreskader i forbindelse med ringning på den gammeldags måde, hvilket der kom fokus på i midten af 1990’erne med Arbejdstilsynets besøg i flere kirker.

Diaprint Automatik servicerer anlæggene over internettet fra værkstedet i Søborg.

36

Også klOkkespil Nu har klokkeautomatik vundet indpas næsten overalt, og Bellmatic-løsningen fra Diaprint

Automatik kan ud over klokkeautomatik og trådløst udstyr i form af fjernbetjeninger, PCforbindelser og radiomodems også inkludere klokkespil.

- Op til 70 klokker kan styres med Bellmatic, hvilket gør det muligt at spille de fleste melodier, fortæller Steen Spaten og fortsætter: - I Lund Domkirke i Sverige blev klokkespillet indviet med en koncert, hvor organisten spillede trådløst på Bellmatic via et keyboard nede i kirken. I Dessau i Tyskland afholdt organisten indvielseskoncert stående på torvet. gOdkendT af kirkeminisTerieT Diaprint Automatik, som servicerer anlæggene over internettet fra værkstedet i Søborg, fik tidligere på året Bellmatic godkendt af Kirkeministeriet, hvorfor systemet nu kan ligge på ministeriets PC’ere.

bellmatic.eu diaprint.dk INFO: Diaprint Automatik er stiftet i 1986 med printudlægning og automatik som speciale. I dag leverer virksomheden Bellmatic klokkeautomatik til styring af ringning og klokkespil i kirker.

Virksomheden indgår i et netværk af udviklere og producenter - og løser kundespecifikke opgaver. I Danmark og Sverige sælges produkterne via forhandlere og i Tyskland via en agent.