Fyens Stifts Årbog 2022: ORD OG HANDLING

Page 1

ORD & HANDLING FOLKEKIRKEN

FYN

2022

10 RÅD TIL GRØN OMSTILLING

Sådan kommer menighedsråd i gang med at tænke grønt

FOLKEKIRKEN PÅ FESTIVAL

Forrygende dage med andagt, aktiviteter og fællessang

KIRKEBLAD MED MUSLIMSKE BEDETIDER

Indsatte i fængsler og arresthuse har fået deres eget kirkeblad



INDHOLD

4 SPIL BOLDEN FYN

26

Indledning ved biskop Tine Lindhardt

DE UNGE SKAL SELV PÅ BANEN

For mange unge mennesker betyder korsangen noget helt særligt

6 NÅR VI VIRKER SAMMEN, VIRKER DET!

Stiftsrådsformand Mikael Krarup om Fyens Stiftsråds fokuspunkter 8 10 GODE RÅD TIL GRØN OMSTILLING

29

32

Hvordan man som menighedsråd får sat gang i at tænke grønt 11

MERE GRØNT – MINDRE PERLEGRUS

VI TOG SAMMEN PÅ UDFLUGT I DET GRØNNE

34

36

42 VI LAVER ALTERBUKETTER AF VORES EGNE BLOMSTER 44

23

HVAD KAN FOLKEKIRKEN GØRE FOR DE UKRAINSKE FLYGTNINGE?

Fire pointer fra migrantpræst Jens Lind Andersen

I Allested er der plantet træer, sat løg og sået blomster

ET BESKYTTET RUM I EN SÅRBAR TID

Nybagte mødre fra mange lande mødes for at støtte hinanden

VI HAR LAVET EN KIRKESKOV

En kirkeskov med sheltere, bålhytte, sø, blomstereng og træer

UKRAINSK FLYGTNING PÅ FYN

Portræt af en flygtning og hendes situation.

VI STUDERER DET LYSEGRØNNE HÅB

Studiegruppe læser om klimaforandringer og håb

20

KIRKEBLAD MED MADOPSKRIFTER OG BEDETIDER

Indsatte i fængsler og arresthuse har fået deres eget kirkeblad 40

18

KIRKE, KRANSEKAGE OG KENDTE SALMER

Erindringsgudstjeneste for plejehjemsbeboere

To gravere og tre menighedsrådsmedlemmer tog på inspirationstur 16

TAL KIRKENS OPGAVE PÅ PLEJEHJEMMENE OP!

Gudstjeneste og omsorg for plejehjemsbeboere er en del af præsters kernearbejde

Nænsom udvikling af kirkegården er vejen frem 14

GUDSTJENESTE MED DET HELE

På Bolbro Plejehjem er der gudstjeneste hver anden uge

48

AF- OG TILGANG AF PRÆSTER

Hvem fratrådte, og hvem kom til Fyens Stift

FOLKEKIRKEN PÅ LANGELANDSFESTIVAL

Forrygende dage med andagt, aktiviteter og fællessang i teltet

50

FAKTA OM FYENS STIFT

Tal og fakta som beskriver stiftet


FORORD

SPIL BOLDEN FYN

T

il februar 2023 stopper jeg som biskop efter ti år på posten. Ti gode og spændende år, som jeg har været utroligt glad for. Det sætter nogle tanker i gang – om Fyn og Fyens Stift, og os der bor her. Fyn er en ø, og Fyens Stift er en række øer med havnebyer og lange, smukke kyststrækninger, omkranset af glitrende og indimellem brølende bølger. Men ét er at være en ø fysisk og geografisk; noget andet er, om man ’opfører’ sig som en ø. Understreger man sin egenhed og trækker sig lidt tilbage? Eller læner man sig ud – ud over kystlinjerne, tager fat i andre og spiller ind med alt det, man er og kan og gør? Jeg stemmer klart for det sidste! – Og det er også sådan, jeg opfatter Fyn.

4

ORD OG HANDLING

D

erfor er det heller ikke billedet af en ø, der dukker op, når jeg tænker på Fyn. Det er billedet af en bold. Ja, en bold. En stor rund bold, der ligger dér, godt placeret i midten af riget mellem Jylland og Sjælland. En bold, der sætter spillet i gang, som sætter sig selv i spil og spiller ind med alt det, den fynske muld både bogstaveligt og i overført forstand bugner af. Der er på Fyn en grundlæggende kombination af tradition og frihed. En forståelse af, at vi er rundet af noget. Vi er ikke de første mennesker i verden. Vi står på skuldrene af dem før os, og nyder godt af alt det, de har gjort og givet. Det giver os en pligt til at give noget videre til de kommende generationer. Noget af det, vi selv har fået. Ikke sådan at vi bare skal kopiere fortiden. Vi skal give den videre ind i tiden og til tiden. Som enhver frugtavler og gartner ved: Frø skal sås, spire, vokse og gro, så noget nyt kan blive til. Noget som er rodfæstet, og som samtidigt rækker sig ud og frem mod den verden og tid, som er og som skal komme.

D

et betyder også, at på Fyn forandrer man ikke bare for at forandre, og samtidigt har man sans for, at det ’bare at stå’ risikerer at blive det samme som ’at gå i stå’. F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2


Forandringer sker derfor ikke over en nat på Fyn. Det skal man vide, og det har jeg sat pris på. Noget andet, der præger Fyn og fynboer, er den lokale forankring. Projekter, ideer og forandringer sker bedst, når de gror nedefra og er lokalt forankrede. Det er set herfra en sund modvægt til centralisering og styring. Selvfølgelig kan det kamme over og blive til egenrådig selvtilstrækkelighed, men sådan bliver det ikke på Fyn, siger vi fynboer til hinanden.

J

a, og så er der alt det meget andet, som tegner Fyn: Frugtplantager, gartnerier, robotteknologi, velrenommerede virksomheder, forskning og videbegær, foredragskredse og højskoler og efterskoler, kunst, sangglæde, ord og fortællelyst. Der er nemlig på Fyn en god lang tradition for det frie ord og den frie tanke baseret på de grundtvigsk-koldske tanker om livsoplysning, historie, sprog og kultur og altså det, som danner os som mennesker. Hånd og ånd. Fyn har meget at spille ind med. Det gælder også kirkeligt. Man ved, at kirken er der, og hvor den er. Man kommer, når man har brug for den – til livets og årets højtider og indimellem. Og det er godt. Menighedsrådsmedlemmer, præster og ansatte i de fynske sogne spiller meget konkret sig selv ind, for eksempel når ORD OG HANDLING

det gælder den grønne omstilling, socialt arbejde for de mest sårbare i vores samfund, børn og unges dannelse – og i forhold til at tage godt imod flygtninge og migranter.

V

i skal gribe hinandens bolde og spille dem videre, kaste nye bolde op, sætte ting i gang. Nogle gange falder boldene til jorden, andre gange bliver man smidt ud af banen eller gjort til kastebold mellem nogle andre. Men vi skal blive ved. I sikker forvisning om, at det kaster noget af sig, noget godt. For den øvrige del af landet og for Fyn. Så spil bolden! TINE LINDHARDT

Biskop F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2

5


NÅR VI VIRKER SAMMEN, VIRKER DET! AF MIKAEL KRARUP, FORMAND FOR FYENS STIFTSRÅD

Og vi er på vej – sammen!”. Sådan slutter Jane Bruhn, menighedsrådsformand i Marslev-Birkende sit indlæg her i Stiftsbogen 2022 om et af sit sogns første spadestik med den grønne omstilling. Det kan næsten ikke udtrykkes bedre. Folkekirken er nemlig ikke udelukkende en statisk størrelse. Jo, der er megen tradition, megen ”plejer”, megen genkendelighed i menighedens møde med kirken, f.eks. i gudstjenestens liturgi, ritualer og sprog. Men det giver både en tryghed, et fællesskab og en samhørighed, som man ikke sådan lige skal kimse ad. Så statisk, javel, men i disse år også med stor vilje til og ønske om fornyelse. Sådan bevares traditioner som bekendt bedst, ved ændringer og nye tiltag. Så dynamikken i folkekirken skal måske snarere findes i det arbejde, der finder sted overalt i landet – i sognene, i provstierne og i stifterne. Det gælder naturligvis også i de talrige kirkelige organisationer, der hver især varetager væsentlige områder og skaber liv og vækst. Når vi virker sammen, så virker det! Det vil enhver medarbejder eller ethvert menighedsrådsmedlem i sognene og provstierne formodentligt kunne skrive under på. Men det gælder ikke kun lokalt. Samarbejdet bør øges betragteligt på alle tre organisatoriske niveauer - menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd. Jeg tror, der er politisk vilje til at fremme det samarbejde, netop nu. 6

ORD OG HANDLING

F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2


Fyens Stiftsråd har tradition for at arbejde med særligt fokus på et antal vigtige områder i det kirkelige landskab, at lade sådanne udvalgte pejlemærker inspirere til initiativer, nytænkning og samvirke i hele stiftet. Stiftsrådet har valgt fire pejlemærker for perioden 2021 til 2025, og rådet lægger vægt på, at kirkens samarbejde med civilsamfundet altid tænkes ind i arbejdet. Pejlemærkerne beskrives i artiklerne i dette års Stiftsbog.

GRØN OMSTILLING er et af fokusområderne. På Fyn har der i en længere periode været arbejdet med omstillingen, bl.a. i Nordfyns Provsti. Den økumeniske organisation ”Grøn Kirke” har ligeledes banet vejen for ideer og initiativer, og med oprettelsen af ”Folkekirkens Grønne Omstilling”, som er et landsdækkende projekt, er der nu blevet sat fuld turbo på arbejdet. Den fynske folkekirke er naturligvis med, og Stiftsrådet glæder sig til at være en del af denne udvikling.

OG UNGE er et emne, som ligger rådet meget på sinde. Der foregår en masse spændende og inspirerende arbejde i det lokale og på organisationsniveau, og rådet håber med dette fokusområde at få mulighed for at styrke de mange initiativer. BØRN

DIAKONI er et område, som er uhyre bredt i sin fortolkning, og som folkekirken har rig tradition for at varetage, og gør det med både glæde, engagement og dyb alvor. Stiftsrådet har nedsat et diakoni-udvalg til at inspirere og lade sig inspirere og sætte i gang, naturligvis med stiftets diakonipræst som fast medlem.

MØDET MED MIGRANTER

er stiftsrådets fjerde fokusområde, et område, som kræver en stadigt voksende opmærksomhed. Der har i en årrække været gjort et stort og uvurderligt stykke arbejde på området, bl.a. af Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense og i Svendborg, og rådet håber på, ved nedsættelsen af et migrantudvalg/ mellemkirkeligt udvalg, at øge interessen i de enkelte provstier og sogne for dette store område. Stiftets migrantpræst har selvsagt en plads i udvalgsarbejdet. Jo, vi er på vej – sammen.

ORD OG HANDLING

F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2

7


10

GODE RÅD TIL GRØN OMSTILLING

AF KELD BALMER HANSEN, PROVST I BOGENSE PROVSTI

I Bogense Provsti har provstiudvalget og menighedsrådene i flere år arbejdet målrettet på at fremme biodiversiteten, og man har sat sig klare mål for nedbringelse af kirkernes CO2 udledning. I det arbejde har man beskæftiget sig med kirkernes jorde, opvarmning, affald, indkøb og transport. Provst Keld Balmer Hansen giver her 10 gode råd til, hvordan man som menighedsråd får sat gang i den grønne omstilling.

8

GRØN OMSTILLING

F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2


4

1

Hvis du indeni hører en stemme, der fortæller dig, at du hverken gider eller orker eller har lyst til at gøre noget for den grønne omstilling i din kirke, så begynd med stille og roligt at give den stemme modstand. Præparer dit indre jeg og væn dig til at se det positive i, at den grønne omstilling er en spændende vej at gå.

2

Lad den grønne omstilling begynde med glæden over naturens skønhed og mangfoldighed. Klimakrisen og biodiversitetskrisen findes, men det må være sommerfuglenes skønhed, fuglesangen og den danske bøgeskov, der for alvor kan inspirere os til at gå i gang med den grønne omstilling.

3

Den grønne omstilling er bedst, når vi arbejder med den i fællesskab. Find derfor sammen med andre i dit menighedsråd og tal med hinanden om, hvordan I i fællesskab kan gøre jeres kirke lidt grønnere. I vil temmelig sikkert finde ud af, at I hver især har ideer, som I straks kan gå i gang med, og som I snart kan se resultaterne af. Det kan også være en god ide at tage på inspirationstur til andre kirker.

GRØN OMSTILLING

Hent inspiration i Grøn Kirkes 48 punkts liste over handlemuligheder og inddrag jeres ansatte i arbejdet med den grønne omstilling. Inviter dem til at tænke med. Kirkegårdsgraveren og den person, der betjener kirkens varmeanlæg, har som regel en nøglerolle i forhold til den grønne omstilling, og det er de færreste, der bryder sig om, at beslutninger tages hen over hovedet på dem. De fleste vil gerne inddrages.

5

Overvej om jeres kirkejord skal lægges om til økologisk drift eller om den skal plantes til med skov. Især det sidste kommer til at tælle meget positivt i forhold til folkekirkens mål om at nedbringe kirkernes CO2-udledning med 70% inden 2030, og skoven kan måske blive til stor glæde for lokalsamfundet. En sådan omlægning kræver dog provstiudvalgets godkendelse. Diskuter også hvordan jeres kirkegård bedst kan understøtte natur og biodiversitet og læg planer for udvikling af kirkegården. Der er mange ting, man kan gøre, så hent fx inspiration i Grøn Kirkes 50 punkts liste for kirkegårde.

6

Se på jeres bygningers energiforbrug og få evt. foretaget en energigennemgang af jeres kirke og præstegård. Med de nuværende energipriser kan der være mange penge at spare ved fx øget

isolering af præstegården eller ved at udfase olie- og gasfyr til fordel for fx jordvarme. Hvis I overvejer et nyt varmeanlæg i kirken, så begynd med at indhente råd og vejledning hos varme-, energi- og klimakonsulent Poul Klenz Larsen.

7

Jeres affaldshåndtering betyder også noget. Arbejd for at jeres affald i højere grad kildesorteres og genanvendes.

8

Indkøb skal også helst være så miljørigtigt som muligt. Det samme gælder for vare- og persontransporten. I mit menighedsråd gav vi vores graver en elcykel, så han kan cykle mellem de tre kirkegårde, som han har ansvaret for.

9

Skriv i kirkebladet og på jeres hjemmeside og inviter medierne til at fortælle om alle jeres grønne tiltag, sådan at mennesker i sognet og i det øvrige samfund kan blive inspireret af jeres arbejde.

10

Tro ikke, at den grønne omstilling nogensinde hører op. I vil opdage, at der bliver ved med at dukke nye ideer op. Men det gør ikke spor, for det er spændende at arbejde med den grønne omstilling, og det tjener et godt formål. F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2

9


Provsterne i Fyens Stift

DERFOR SKAL FOLKEKIRKEN DELTAGE I DEN GRØNNE OMSTILLING Det kunne slet ikke falde mig ind, at folkekirken ikke skulle deltage. Vore huse og arealer er nogle, vi bruger i fællesskab og passer godt på for de kommende generationer. LONE WELLNER JENSEN, KERTEMINDE-NYBORG PROVSTI

Vi har et ansvar for den skabte verden, for at være ansvarlige for jorden og dens ve og vel. HANS HENRIK MERRILD, LANGELAND-ÆRØ PROVSTI

Vi mennesker har på forunderlig vis fået magt til at herske over jorden; ikke som griske tyranner, der tror, at de er højt hævet over jorden og tror, at de kan misbruge den, som de vil, men som hensynsfulde herskere, der langt om længe har indset, at vi alle er en del af et vidunderligt skaberværk. PETER LIND, MIDDELFART PROVSTI

Folkekirken er en del af samfundet. Den grønne omstilling er sat på samfundets dagsorden. Derfor – og kun derfor – skal folkekirken deltage i den grønne omstilling. Lad os ædrueligt holde op med at gøre det til en særlig kristelig opgave. PAW KINGO ANDERSEN, HJALLESE PROVSTI

I forbindelse med regeringens plan om en grøn samfundsomstilling må folkekirken naturligvis bære med og bære de samme byrder og udfordringer som resten af samfundet. ULRIKA REGINA LJUNG, ODENSE SANKT KNUDS PROVSTI

10

GRØN OMSTILLING

F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2


MERE GRØNT – MINDRE PERLEGRUS Grøn omstilling og nænsom udvikling af kirkegården er ifølge kirkegårdskonsulent Fanny Møller vejen frem

AF MARIANNE HYRLOV, FYENS STIFT

Kig lige på et billede af jeres kirkegård set fra oven, før jeg kommer.” Sådan lyder en indledende bemærkning fra Fyens Stifts kirkegårdskonsulent Fanny Møller, når et menighedsråd ringer for at bede om hendes hjælp til forandringer på kirkegården. Grunden til, at hun gerne vil have menighedsrådsmedlemmer og gravere til at gå ind på ”Google Earth” for at studere kirkegården fra oven, er, at billedet ofte vil afsløre, at en stor del af kirkegården består af brede gange med perlegrus. Grus gør ikke noget godt hverken for klimaet eller biodiversiteten, for der gror ingen planter, og der bor heller ikke ret mange dyr i perlegrus. ”Desuden skal der køres nyt grus på stierne hvert år, og gruset skal udgraves og fragtes til kirkegårdene med maskiner, der udleder CO2,” forklarer Fanny Møller. GRØN OMSTILLING

Hun fortæller, at mange kirkegårde allerede er på vej med alternativer til perlegruset. Det gælder for eksempel Ringe Kirkegård, hvor man har sået græs på en del af det areal, hvor der før var grus, og hvor man samtidig har sløjfet en del af hækkene. ”Så kan man nøjes med at slå græsset, og man skal hverken rive, skuffe eller klippe hæk,” siger kirkegårdskonsulenten. LÆG EN PLAN

På en del af de kirkegårde, som Fanny Møller rykker ud til, har menighedsrådet et ønske om at lave grøn omstilling og samtidig omlægge driften af kirkegården. Det er ikke altid let, men det hjælper at lave en plan, hvor man prioriterer i hvilken rækkefølge, omlægningen skal foregå. I sådan en plan skal CO2 udledning, biodiversitet og kirkegårdskultur altid tænkes ind, og her er Fanny Møller en faglig sparringspartner for menighedsrådet. Hun foreslår ofte løsF O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2

11

›››


Træer skaber en kirkegård, og et kæmpestort træ giver et indtryk af evigheden, siger kirkegårdskonsulent Fanny Møller

ninger, hvor kirkegården indrettes med planter, som skal passes mindst muligt, til gavn for både kirkens økonomi og miljøet. ”Jo mere vi forsimpler arbejdsgangene og får valgt planter, som ikke hele tiden skal klippes og beskæres, jo mindre CO2 udleder vi,” som hun siger.

TRÆER SKABER EN KIRKEGÅRD

Kirkegårdskonsulenten er glad for forvildede græsser, staudebede, buske, insekthoteller og kvashegn, men intet kan hamle op med store gamle træer. Træer er en kæphest. De er gode for biodiversiteten, men det handler for Fanny Møller også om, at træer skaber en kirkegård.

Fanny Møller er fortaler for en nænsom udvikling af kirkegårdskulturen, hvor man tilbyder alternativer til et almindeligt gravsted. Man kan for eksempel tilbyde urnenedsættelse i et staudebed eller et surbundsbed.

”Jeg synes, at det er svært at forestille sig, at man bliver stedt til hvile et sted, hvor der ikke gror noget, der er mere end 20 år gammelt, og der ikke er noget, som er højere end to meter. Hvis der er et kæmpestort træ, så giver det et indtryk af evigheden” siger hun og slutter:

”Jeg møder ofte mennesker, der tror, at de lave hække rundt om gravstederne er en del af en meget gammel kirkegårdskultur, men i virkeligheden har hækkene kun eksisteret i de sidste 200 år. I kirkesammenhæng er det ikke længe. Kirkegårdskultur er meget andet end små hække og perlegrus,” siger hun.

”Træer vokser langsomt, og det er vigtigt, at vi ikke udelukkende fælder træer, men også tager stilling til, hvilke træer, der skal plantes til vores efterkommere. Jeg går ind for, at vi ser 20, 30 og 50 år frem i tiden, når vi omlægger en kirkegård. Med træer skal vi planlægge meget længere – måske 100 eller 300 år.” n

12

GRØN OMSTILLING

F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2


Et kig på kirkegården set fra oven afslører ofte, at en stor del af arealet består af brede gange med perlegrus GRØN OMSTILLING

F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2

13


MENIGHEDSRÅDSFORMAND JANE BRUHN

SÅDAN GØR VI I MIT SOGN

VI TOG SAMMEN PÅ UDFLUGT I DET GRØNNE

”Folkekirkens grønne omstilling” holdt i foråret 2022 inspirationskonference for omkring 700 ansatte og frivillige i folkekirken. På de

AF JANE BRUHN, FORMAND FOR MARSLEV-BIRKENDE MENIGHEDSRÅD

følgende sider fortæller fire af konferencens fynske deltagere – en menighedsrådsformand, en præst, en graver og et provstiudvalgsmedlem – hvordan de har taget fat på den grønne omstilling i deres sogn.

T

At turde sætte hinanden i spil i en fælles sag! Forventningens glæde. Allerede der banes vejen ind i nytænkning i de daglige gøremål som ansat eller menighedsrådsmedlem.

Arbejdsfællesskabet, der giver grobund for al samarbejde i vores dagligdag, ville på den måde få en saltvandsindsprøjtning. Grænser mellem de meget forskelligartede tilgange i vore daglige funktioner ville måske bøjes eller måske nedbrydes.

Vi befinder os i en ny sammenhæng. Indtryk, vi først kan se, når vi sætter farten ned. Vi fik et boost sammen, og dette boost er for mig at se væsentligt for overhovedet at blive grebet og tænke nyt. Måske ikke udelukkende nyt, for vi skal også tænke på småjusteringer i en anderledes og bedre retning. Til dette har vi nu fælles referencer.

o gravere og tre menighedsrådsmedlemmer tog afsted sammen for at lade sig inspirere af dagens mangfoldige program, da Folkekirkens Grønne Omstilling holdt konference i Fredericia. Jo, vi skulle rigtig nok på udflugt.

Netop udflugten er det centrale. At sætte hinanden stævne i en fælles oplevelse. En lille tidslomme. 14

GRØN OMSTILLING

Humoren var til stede på konferencen i et foredrag om, hvordan vi ikke kan lide at F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2


Menighedsrådsformand Jane Bruhn (tv) og graver Christina Johansen og flere andre fra sognet tog sammen på konference for at få inspiration til grøn omstilling

Begrebet biodiversitet skal absolut på dagsordenen. I første omgang begrebsforståelse og dernæst handling.”

GRØN OMSTILLING

ændre vores vaner – heller ikke når det gælder grøn omstilling. Humoren får os til at le af os selv og hinanden. Den gør, at vi kan se alvoren i øjnene og forstå skriften på væggen med al tydelighed. Det starter i hjernen hos den enkelte. Kendskab til kundskab. Mon ikke vi hver især fremover vil have lidt mere fokus på vores indre vanevogter – som udgangspunkt? Det blev i sandhed den store grønne dag! Vi drog hjem med stof til eftertanke. Her skal gryden så holdes i kog, og første skridt er så at få delt indtrykkene med de øvrige kollegaer. Prioritering af indsatsområder. Logistik i forhold til tovholdere.

Vild med vilje – i modsætning til græsslåning. Begrebet biodiversitet skal absolut på dagsordenen. I første omgang begrebsforståelse og dernæst handling. Fra kompost til bier, eventuel skovplanting på et stykke jord. Eventuel halvering af grusarealer, reducering i brug af stearinlys, hvilken kaffe drikker vi? I enhver henseende må vi ønske at lykkes og glædes over mange små skridt i den rigtige retning. Og vi er på vej – sammen! n

F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2

15


Kirkens opgave har altid været at forkynde håb, et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse. Det lysegrønne håb skal tilføjes.”

16

GRØN OMSTILLING

F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2


SOGNEPRÆST ANNA JENSEN

VI STUDERER DET LYSEGRØNNE HÅB AF ANNA JENSEN, SOGNEPRÆST I THOMAS KINGOS SOGN I ODENSE

I

kirkebønnen, som jeg beder i Thomas Kingos Kirke, er der indføjet en fast passus: ”Mind os dagligt om, at jorden med alt, hvad den rummer er skabt og villet af Dig, og at vi derfor skal bruge jordens ressourcer med omtanke og ansvar for vores medmennesker”. Bønnen er i tråd med Studiegruppen ”Det lysegrønne håb,” i Thomas Kingos Sogn.

Sognepræst Anna Jensen har oprettet studiegruppen ”Det Lysegrønne håb” GRØN OMSTILLING

Sammen læser vi to bøger: Den danske udgave af Pave Frans’ Laudato Si, Lovet være du, som er et hyrdebrev om omsorg for jorden, som vores fælles hjem. Bogen gennemgår, hvad klimaforandringerne vil betyde for klodens livsnødvendige vand og hvilke konsekvenser, der følger af tabet af biodiversitet, global ulighed og fattigdom. I bogen fastslås, at jorden er skabt og villet af Gud, givet til mennesker at forvalte. Vores overforbrug er skyld i klimaforandringer, men Pave Frans’ pointe er: Overforbruget går ud over uskyldige mennesker. Når de rige lande forbruger løs, forringes levevilkårene for vores næste. Som kristne kan vi ikke vende det blinde øje til. Det er bekvemt at vende ryggen til fænomener som klimasorg, den yngre generations anklage mod rødvinsgenerationen: ”I har stjålet fremtiden fra os”, og klimatossernes opråb og limen sig selv fast til offentlige veje. Men tavsheden kommer os ikke til hjælp.

Den anden bog er Mickey Gjerris’ Upraktisk håndbog i lysegrønt håb. Igennem tre kapitler lærer vi om den særstatus og det særlige ANSVAR mennesket har. Om HÅBLØSHEDEN, der kan ramme os og få os til lukke øjnene. For hvad nytter det, at jeg tager kolde bade, imens den tyske stålindustri bruger mere gas end det halve Danmark? Endelig lærer Mickey Gjerris os om HÅB. Det, du kan gøre, skal du gøre, for det hele kan begynde i dag. I stedet for at fokusere på slutresultaterne, skal vi finde den vej, som fører hen mod fælles idealer om at tage vare på mennesker, det levende og på kloden. I den autoriserede oversættelse af Første Mosebog siger Gud: ”Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os. De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr...” I Biblen 2020 lyder oversættelsen: ”Lad os nu forme mennesket. Det skal ligne os, så det kan tage ansvar for fiskene i vandet, fuglene i luften og dyrene på jorden.” Kirkens opgave har altid været at forkynde håb, et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse. Det lysegrønne håb skal tilføjes. Vi må som Guds børn tage opgaven på os og forvalte jordens ressourcer til gavn og glæde for vores næste – også i den næste generation. n F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2

17


GRAVER METTE STIEF

VI LAVER ALTERBUKETTER AF VORES EGNE BLOMSTER FORTALT TIL MARIANNE HYRLOV, FYENS STIFT

P

å kirkegården i Vejle har vi her i foråret pløjet den store græsplæne op, og i stedet har vi sået forskellige ”vild med vilje” græssorter og blomster. Når græsset og blomsterne er vokset op, er det meningen, at der skal slås nogle stier gennem området, så man kan gå en tur og nyde alt det grønne. Vi har også plantet kirsebærtræer, og vi har plantet masser af buske og småtræer i forskellige farver. Det er alt sammen rigtig godt for dyr og planter, men det bliver altså også ret flot at se på for de mange mennesker, der færdes i området. For mange år siden var der frugtplantage, hvor der nu er kirkegård, og vi kan godt lide tanken om, at der nu igen står frugttræer i området. Menighedsrådet har en plan om, at det på længere sigt skal være muligt at blive begravet under kirsebærtræerne, så vi kan imødekomme de mennesker, som ønsker noget andet end de traditionelle gravsteder. Grenene fra de træer i plænen, som måtte fældes, ligger nu i et hjørne af kirkegården og er ved at udvikle sig til et insekthotel. 18

GRØN OMSTILLING

Når man går i gang med at omlægge en kirkegård, så den bliver mere grøn, er det vigtigt at have en langsigtet plan. Menighedsrådet og jeg har fået hjælp til planen af kirkegårdskonsulent Fanny Møller, og den går vi frem efter. Den store plæne er kun første skridt på vejen. Da rapsmarkerne blomstrede i foråret, var jeg ude på en bondemands mark og plukke raps til smukke gule alterbuketter. Vi har også plantet stauder, sat løg og sået blomster for at blive selvforsynende med alterbuketter, så vi ikke skal belaste klimaet med at købe afskårne blomster, som skal transporteres fra andre lande. Det er måske en lille ting, men vi forsøger hele tiden at gribe det lavpraktisk an. Jeg har også lavet vores eget affaldssorteringssystem, for det kunne jeg gøre her og nu. Det tager lang tid at ændre vaner, men vi forsøger at gøre en ekstra indsats. Nogen sætter lighedstegn mellem at lave grøn omstilling og ”bare lade stå til”. Men sådan er det jo slet ikke. Man skal ikke tro, at det hele bliver billigere eller nemmere eller tager mindre tid, fordi man gør tingene mere miljørigtigt. Men der er ingen vej uden om. Det er noget, vi skal. n

Mette Stief er graver ved Allested og Vejle Kirker F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2


Vi har plantet stauder, sat løg og sået blomster for at blive selvforsynende med alterbuketter, så vi ikke skal belaste klimaet med at købe afskårne blomster, som skal transporteres fra andre lande. Det er måske en lille ting, men vi forsøger hele tiden at gribe det lavpraktisk an.”

GRØN OMSTILLING

F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2

19


Sammen med lokale borgere og Nordfyns Kommune har vi nu etableret kirkeskoven med sheltere, bålhytte, sø, blomstereng og træer.”

20

GRØN OMSTILLING

F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2


MENIGHEDSRÅDSFORMAND DORIS KRARUP MOGENSEN

VI HAR LAVET EN KIRKESKOV

FORTALT TIL MARIANNE HYRLOV, FYENS STIFT

I

Veflinge Sogn har vi knap fem hektar jord, som i mange år var forpagtet ud til en lokal landmand. Da forpagtningsperioden var ved at udløbe, spurgte vi ham, om han kunne tænke sig at dyrke jorden økologisk, men det kunne han ikke få til at hænge sammen, og så besluttede vi stedet at give byen en kirkeskov.

Doris Krarup Mogensen er formand for menighedsrådet i Veflinge Sogn, og desuden er hun medlem af provstiudvalget i Bogense Provsti samt medlem af Fyens Stifts Stiftsråd GRØN OMSTILLING

Sammen med lokale borgere og Nordfyns Kommune har vi nu etableret kirkeskoven med sheltere, bålhytte, sø, blomstereng og træer. Det er en gevinst både for miljøet og for livet i området. De penge, som vi før fik for forpagtning af jorden, har vi selvfølgelig ikke længere til rådighed, men til gengæld har vi kirkeskoven, som lokalbefolkningen bruger rigtig meget, og hvor vi for eksempel holder Sankthansbål for byen. Jorden tilhører stadig kirken, men drift og

vedligeholdelse står den selvejende institution ”Veflinge Kirkeskov” for. Bestyrelsen for Veflinge Kirkeskov består af medlemmer af menighedsrådet og lokalrådet, så det hele er et fint samarbejde mellem kirke og lokalsamfund. Der leveres rigtig mange frivillige arbejdstimer i kirkeskoven, og vi har fået økonomisk støtte fra kommunen og diverse fonde. I Veflinge Sogn er vi optaget af den grønne omstilling, men vi tager ét skridt ad gangen. Vores kirke er gasfyret, og det er megadyrt, så vi vil gerne opvarme med jordvarme, ligesom vi gør i præstegården. Men det er en lang proces, hvor der skal både penge og tilladelser til. Jeg arbejder også for den grønne omstilling i provstiudvalget, hvor vi har afsat en pulje til dette formål, og i Fyens Stiftsråd, hvor vi har besluttet, at den grønne omstilling er et fokusområde i de næste fire år. n F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2

21


Provsterne i Fyens Stift

KIRKENS VIGTIGSTE BUDSKAB TIL UNGE At Gud er med dig, også når du ikke tror det, og døren er altid åben INGE DALSGAARD JENSEN, MIDTFYN PROVSTI

Kirken skal være en vigtig modstemme til den perfekthedskultur, som mange unge søger at leve op til og lider under – for ingen er perfekt – og det er OK ikke at være perfekt. LARS OLE JONSSEN, FAABORG PROVSTI

Vi skal tale mod præstationskulturen omkring de unge og sige: ”Du er Guds elskede barn. Du er dig og det er rigeligt”. BENTE HOLDGAARD, SVENDBORG PROVSTI

Måske lyder det lidt smart, men jeg tror, at vi skal forkynde for dem på luthersk vis, at vi ikke kan frelse vores liv med egne præstationer. De har utroligt mange muligheder, de bliver stærke, når de vælger fra og tager imod livet fra Gud. LONE WELLNER JENSEN, KERTEMINDE-NYBORG PROVSTI

22

BØRN OG UNGE

F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2


FOLKEKIRKEN PÅ LANGELANDSFESTIVAL Mange gode samtaler med børn, unge og forældre i folkekirkens telt AF LISA PIHL JENSEN, KOORDINATOR FOR FOLKEKIRKEN PÅ LANGELANDSFESTIVALEN 2022, KORDEGN OG KIRKETJENER I RUDKØBING OG SIMMERBØLLE PASTORAT SAMT MENIGHEDSRÅDSFORMAND I HUMBLE OG LINDELSE SOGNE

F

olkekirken var igen på Langelandsfestival efter to års coronapause. Det var nogle forrygende dage med andagt hver dag, aktiviteter for børn og fællessang i folkekirkens telt. Herudover kunne folk bare falde ind for at få en snak, og det var der mange, der benyttede sig af. Efter min mening skal folkekirken være til stede på festivalen, fordi vi er en FOLKEkirke. I kirken kommer folket til os, men når vi er til stede på en festival, er det os, der kommer til folket. Det er vigtigt, at vi viser os andre steder, så vi ikke kun er i vores ”lukkede” rum, vores kirker.

Lisa Pihl Jensen, koordinator for folkekirken på Langelandsfestivalen

BØRN OG UNGE

UNGE HAVDE BRUG FOR EN SNAK

Rigtig mange unge – jeg tænker, de har været mellem 16 og 21 år, gjorde brug af os til samtaler. Det var især vigtigt i år, fordi der var en gruppe nyreligiøse til stede på festivalen, som greb fat i de unge og ville velsigne og helbrede dem. De nyreligiøse sagde blandt andet, at to personer af samme køn ikke måtte gifte sig. Det var virkeligt grænseoverskridende for mange af de unge, og jeg er enormt glad for, at de så opsøgte os i kirketeltet og spurgte vores præster om deres holdning. Det kom der mange gode samtaler ud af. Vi oplevede også, at de unge kom tilbage til fællessang og havde ønsker til, hvad vi skulle synge. Fællessang efter F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2

23

›››


Når præsterne havde præstekjole på, blev de opsøgt af festivalgæsterne med spørgsmål eller ønske om en samtale. Her er det sognepræst Birthe Vogn Henriksen fra Marslev-Birkende

højskolesangbogen var til tider ganske populært, og det var et hit, at vi altid fortalte lidt om den sang, vi skulle synge, så vi alle blev klogere.

præster for at spørge om noget eller bare tale med dem. Der har været så mange gode og fine oplevelser. Det var også en fantastisk oplevelse at se, hvordan alle de frivillige gik til opgaven hver eneste dag i kirketeltet.

MALE PÅ STEN

Børnene kom ind i kirketeltet, når de havde brug for en pause, og det helt store hit i år var at male på sten. Bagefter skulle stenene jo have lak, som skulle tørre, så børnene kom tilbage til os efter deres sten dagen efter. De fleste gange kom børnene sammen med deres forældre, og når de så var kommet godt i gang med det, de ville lave, sivede forældre lige over til en præst og fik en snak, mens børnene var beskæftigede. Det betød, at vi også havde stor kontakt til familier med børn.

SLIDDET VÆRD

PRÆSTEKJOLEN VIRKER

Og så har vi jo også lært hinanden at kende, og det er ikke at kimse ad, for vi har alle fået udvidet vores netværk inden for folkekirken. Det var en forrygende uge på Langelandsfestivalen, og vi gør det gerne igen næste år! n

Vi kunne konstatere, at når præsterne havde præstekjole på, var deres tiltrækningskraft stor. Man kunne måske tro noget andet, men deltagerne på festivalen opsøgte gerne vores 24

BØRN OG UNGE

Det var selvfølgelig en stor opgave at koordinere folkekirkens deltagelse på festivalen, men det har været det hele værd. Alle mødte til deres vagter og gik til opgaven med stor entusiasme. Det var fantastisk at opleve, hvordan præsterne tog opgaven på sig, og hjælperne løste deres opgaver. Jeg kan jo godt planlægge tingene, men jeg ville ikke kunne have fået kirketeltet til at fungere uden alle de dejlige mennesker, der havde meldt sig til at få opgaven løst.

F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2


Seks præster, to kirkesangere, tre organister og syv frivillige stod sammen med Lisa Pihl Jensen for aktiviteterne i folkekirkens telt på Langelandsfestivalen

For børnene var det store hit i år at male på sten. Her er det 10-årige Marie Lyder, der udfolder sine kreative evner

BØRN OG UNGE

F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2

25


DE UNGE SKAL SELV PÅ BANEN Tekster og bønner kommer helt tæt på, når de unge selv synger og læser dem AF POVL CHRISTIAN BALSLEV, ORGANIST VED VOR FRUE KIRKE I SVENDBORG SAMT KOMPONIST OG KORLEDER

Sangen forener, idet den fortoner mislyd og tvivl på sin strålende gang”. Sådan står der i Bjørnstjerne Bjørnsons fine tekst fra ”Sangen har lysning”, skrevet i 1872, og teksten giver stadig mening og betydning, selvom den er skrevet for præcis 150 år siden i år. For mange unge mennesker i dag betyder sangen og særligt korsangen noget helt særligt, og den har betydning for dem midt i alle de valg, de skal tage, og al den tvivl, de oplever. Korsang er fællesskab og samtidig også en måde at udtrykke sig på, når tekster tilsat toner bliver sunget i samklang med andre. Nogle gange er det tekster, der beskriver noget af det, som man ikke selv kan sætte ord på – det kan være både nemmere og bedre at synge end at tale. Koret ”SNUK” blev skabt med inspiration i musikefterskolen i Ollerups koncept med en rytmisk og en klassisk dirigent og et repertoire, der blander stil og genrer, men 26

BØRN OG UNGE

med fokus på gode melodier og på sange med tekster, der har indhold og betydning. DRENGENE ER MED

En stor del af dem, der søger optagelse i koret, kommer fra et efterskoleophold. På musikefterskolen i Ollerup synger alle eleverne i fælleskor, og her oplever skolen, at mange af drengene fra starten af året er usikre og måske endda rynker på næsen ad det at synge i kor. Men stort set alle ender med at være vildt begejstrede for det, og de står med tårevædede øjne til den sidste koncert i skoleåret. Mange af drengene har således fået appetit på korsangen, ja, de har ligefrem fundet ud af, at de ikke kan undvære den. Her er ”SNUK” en af mulighederne for at videreføre lysten til sang. Blandede ungdomskor er der ellers desværre ikke så mange af. I Svendborg er vi dog så privilegerede, at der udover SNUK er mulighed for at synge i Sct. Nicolai Cantori, som også er for unge sangere – både piger og drenge. Flere unge i Svendborg synger i begge kor. F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2


SNUK (Svendborg Nye Ungdoms Kor) blev startet for 10 år siden af korets dirigenter, organist Ulrich Klostergaard og organist Povl Chr. Balslev. Koret består af ca. 40 piger og drenge i alderen 16-25 år. Koret synger både rytmiske og klassiske korsatser, og øver hver tirsdag aften

MUSIKGUDSTJENESTER

”SNUK” har gennem årene sunget til mange forskellige typer af arrangementer og afholder hvert år en nytårskoncert i Guldsalen i Borgerforeningen i Svendborg, ligesom sæsonen afsluttes i koncertsalen på efterskolen i Ollerup. De sidste år har koret i samarbejde med sognepræst Gitte Meyer Jørgensen to-tre gange om året medvirket ved særlige musikgudstjenester i Vor Frue kirke i Svendborg. Hver gudstjeneste har haft et ord, der har sat temaet for tjenesten. Det har været vidt forskellige ord som f.eks. ”støj”, ”sprækker”, ”tvivl” – alle ord, som ved hjælp af korsangene, de tekster, der bliver læst, bønner og de fællessalmer, der synBØRN OG UNGE

ges, bliver bragt tæt ind på de unges eget liv. Ved flere af disse gudstjenester har vi ladet de unge mennesker læse både tekster og bønner, så det på den vis kommer helt tæt på. I folkekirken er vi til tider meget fokuserede på at få de unge til at komme til kirkens arrangementer, og vi undres over, at det, vi mener burde tale til netop dem, slet ikke rammer. Vi rammer ofte skævt, fordi de unge er et helt andet sted og faktisk spænder bredere, end vi går og tror. Med musikgudstjenesterne med ”SNUK” har vi oplevet, at de unges egen involvering har haft betydning for sangerne i SNUK, og formen har også fået andre unge til at møde op til gudstjenesterne. Vi skal med andre ord have de unge selv på banen. Jeg startede med at prise sangen ved hjælp af Bjørnsons digt, og jeg vil slutte, som jeg begyndte, med et par linjer fra sangen. De beskriver, hvad sangen ydermere kan: ”Sangen har varme, og derfor den bryder stivhed og frost, så det tør i dit sind”. n F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2

27


Provsterne i Fyens Stift

DET SKAL DER FOKUS PÅ I FREMTIDENS DIAKONI Folkekirken skal have fokus på samvirke med andre institutioner, så kirken bliver medspiller i det omgivende samfund INGE DALSGAARD JENSEN, MIDTFYN PROVSTI

Vi skal have rummelige fællesskaber, så ingen behøver at opleve ensomhed. HANS HENRIK MERRILD, LANGELAND-ÆRØ PROVSTI

Diakoni handler om kærlighed til næsten. Det bør vi udøve over for alle. En overset gruppe, der har det svært, er de unge. Ensomhedsproblemer, utilstrækkelighedsfølelse, præstationsangst mv. ULRIKA REGINA LJUNG, ODENSE SANKT KNUDS PROVSTI

I folkekirken gives mange steder rum for voksne mennesker i sorg. Børn i sorg har ofte ikke noget sted at gå hen, og det er en oplagt opgave for folkekirken også at stå til rådighed for børn i sorg. KELD BALMER HANSEN, BOGENSE PROVSTI

Kirken skal yde sit for at imødegå den demografiske opsplitning i samfundet i forskellige sociale lag for fortsat at være hele folkets kirke og ikke blot bedsteborgerskabets. OLE HYLDEGAARD HANSEN, ASSENS PROVSTI

28

D I A KO N I

F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2


GUDSTJENESTE MED DET HELE På Bolbro Plejehjem har præsten fordoblet antallet af plejehjemsgudstjenester Menighedsrådet i Bolbro har bevilget penge til både kirkesanger og et sæt nye salmebøger med stor skrift til gudstjenesterne på Bolbro Plejehjem

AF MARIANNE HYRLOV, FYENS STIFT

P

å Bolbro Plejehjem har sognepræst Anita Bjertrup Hennild fordoblet antallet af gudstjenester, så der nu er gudstjeneste hver anden uge. ”Mange af plejehjemmets beboere er ikke raske nok til at komme hen i sognekirken,

D I A KO N I

men de vil gerne til gudstjeneste, og derfor holder vi nu flere gudstjenester på plejehjemmet,” forklarer sognepræsten. Når præst, kirkesanger og organist ankommer til plejehjemmet et kvarters tid før gudstjenesten, er der allerede dækket op og F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2

29

›››


gjort klar til gudstjeneste i dagligstuen. Det sørger medarbejderne i det kommunale omsorgs- og aktivitetstilbud ”OK-Aktiv” for. Mens præsten trækker i præstekjole, flytter organisten og kirkesangeren klaveret på plads, og så sænker roen sig over plejehjemsbeboerne en halvtimes tid, mens der er gudstjeneste.

hvor borgere med nedsatte kognitive funktioner, kan blive i deres kendte miljø og opleve glæden og fællesskabet om gudstjenesten. Mange borgere reagerer rigtig positivt på salmesang og musik, selvom de har svært ved at huske andre ting,” fortæller hun. VIGTIGT MED KIRKEKAFFE

NYE SALMEBØGER

Der har ikke altid været kirkesanger med til plejehjemsgudstjenesterne, men nu har menighedsrådet bevilget penge til både kirkesanger og et sæt nye salmebøger med stor skrift. ”Det betyder meget, at menighedsrådet prioriterer plejehjemmet, og det løfter gudstjenesten, at der er en kirkesanger med. Tidligere var det mig, der skulle synge for, så derfor var jeg nødt til at vælge salmer ud fra, hvad jeg kunne klare – og der er jo grænser for hvor mange gange, vi kan synge I østen stiger solen op,” smiler præsten. DET KENDTE MILJØ

Plejehjemsleder Berit Kuhlmann er glad for, at beboerne får tilbud om at deltage i gudstjeneste. ”Beboerne har rigtig meget glæde af, at præsten kommer her på plejehjemmet, 30

D I A KO N I

Efter gudstjenesten er der jordbærtærte og kaffe for plejehjemsbeboerne. Præsten trækker af præstekjolen og tager en kop kaffe med. ”Kaffen er næsten det bedste, for det er her, jeg kan tale med beboerne og lære dem at kende. Det er også ved kaffebordet, beboerne tager fat i mig og siger, at de gerne vil have, at jeg kommer forbi en dag og taler med dem, og så aftaler vi det,” fortæller sognepræst Anita Bjertrup Hennild. Hun sammenligner kaffebordet på plejehjemmet med den kirkekaffe, der er i kirken om søndagen. ”Det er ikke der, man tager de dybe samtaler, men man får en relation til hinanden, og det er første skridt til, at man griber telefonen den dag, hvor man har brug for at tale med en præst,” siger hun. n F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2


Sognepræst Anita Bjertrup Hennild har fordoblet antallet af gudstjenester på Bolbro Plejehjem

D I A KO N I

F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2

31


TAL KIRKENS OPGAVE PÅ PLEJEHJEMMENE OP! Gudstjeneste og omsorg for plejehjemsbeboere er en vigtig del af præsters kernearbejde AF CAMILLA BALSLEV FAGE-PEDERSEN, SOGNEPRÆST I VOR FRUE KIRKE I ODENSE SAMT DIAKONAL KOORDINATOR I SANKT KNUDS PROVSTI

I

langt de fleste sogne er der et plejehjem, og kirken tilbyder gudstjeneste for beboerne. Man er en del af hinandens lokalområde. Den del af præstens arbejde er ikke så synligt som søndagens højmesse, dåben, undervisningen og alle de øvrige handlinger og steder, hvor præster deltager, men bestemt en lige så vigtig del af kernearbejdet. Flere steder tilbyder præsten andet end gudstjenesten på plejehjemmet. Besøg, åndelig omsorg, nærvær. Det er godt og glædeligt. Alligevel er tiden måske inde til at sætte fokus ikke bare på præsten, men også på kirken på plejehjemmet. ANDRE RAMMER

Rammerne for at holde gudstjeneste på plejehjemmet er anderledes end i kirken, hvor kirketjener og kordegn sørger for det forberedende. Hvem sørger for det på plejehjemmet? Personalet, frivillige, præsten, betalte medarbejdere fra kirken? Det er meget forskelligt fra sted til sted, og det er en af de udfordringer, præsten og menighedsrådet må forholde sig til. Her er det helt afgørende, at dialogen mellem plejehjem og præst er god, for når den er det, kan næsten alle problemer løses. 32

D I A KO N I

En anden problemstilling er, at de fleste plejehjemsbeboere har en demensdiagnose. Hvordan holder man en meningsfuld gudstjeneste med demensramte eller med mennesker med hjerneskade? Hvis man ikke har viden om de udfordringer, som sygdom giver beboerne, er det vanskeligt at imødekomme deres behov. Her er der anledning til at søge viden hos det ansatte personale, og det er også en mulighed at læse om gerontoteologi eller deltage i kurser og sparring om demensgudstjenester. Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er det mest tilfredsstillende at holde en gudstjeneste ”der virker” – hvad enten det er for ældre, børn, unge eller for alle dem, der kommer til højmessen. Nogle gange skal man gå uvante veje – men ikke omveje – for at opleve den glæde. DE FRIVILLIGE

Behovet for frivillige på plejehjemmet er vokset støt de senere år. En del frivillige er tidligere pårørende, og de kender plejehjemmets verden. Men frivillige uden en egentlig anledning til at komme på plejehjemmet er F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2


sjældne. Her kan præsten være den nøgleperson, der skaber kontakt mellem frivillige og plejehjem, for i kirken kommer mennesker, som gerne vil gøre noget godt for andre. De skal bare spørges. Anledningen skal skabes. At være tilknyttet gudstjenesten på plejehjemmet som frivillig er en afgrænset opgave, hvor den frivillige kan læne sig op ad præsten og ikke står alene med ansvaret. Ekstra hænder til f.eks. at hente beboere, ordne blomster, synge med, tale med beboerne og være til stede, hvis der er kaffe efterfølgende, gør noget godt – ikke alene for gudstjenesten men også for beboerne.

Sognepræst Camilla Balslev Fage-Pedersen, diakonal koordinator i Sankt Knuds Provsti

Det giver en anden værdighed til deres sted, at der kommer nogle ind, som ikke er lønnet for at være der. Det kan også gøre noget godt for den frivillige at mærke, at der er brug for én. Og hvem ved, måske udvikler det sig, så den frivillige får lyst og mod på mere efter aftale med plejehjemmet. KIRKENS FORPLIGTELSE

Jeg vil gerne opfordre til, at menighedsrådene tænker plejehjemmet ind som en selvfølgelig del af sognet og kirkens forpligtelse. Plejehjem er en ”skal-opgave” for præster i modsætning til ”kan-opgaver,” som der selvfølgelig også er mange af, og derfor skal opgaven have både fokus og ressourcer. Sognepræst Camilla Balslev Fage-Pedersen har i halvandet år været frikøbt af Odense Kommune til at indgå i et projekt om frivillighed på plejehjem, fordi kirke og kommune har en fælles opgave i at understøtte livskvaliteten for de mennesker, der er på plejehjem. I kirkeligt regi videreføres projektet nu ved at arbejde med plejehjemsgudstjenesterne og styrke relationen mellem kirke og plejehjem.

D I A KO N I

Hvis der sættes penge af på budgettet til kirkens arbejde på plejehjemmene, ligesom der for eksempel er penge til foredrag og undervisning, så kan der måske gøres lidt ekstra til højtiderne, eller der kan gives mulighed for at anvende kirkebil, og at plejehjemsbeboere, der ønsker at komme i kirke, kan ledsages af en frivillig. n F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2

33


De flest plejehjemsbeboere kommer i kørestol, så der er godt fyldt op i kirkens midtergang ved erindringsgudstjenesterne. (privatfoto)

34

D I A KO N I

F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2


KIRKE, KRANSEKAGE OG KENDTE SALMER Nørre Aaby Kirke danner to gange årligt ramme om erindringsgudstjeneste for plejehjemsbeboere AF MARIANNE HYRLOV, FYENS STIFT

B

eboere og personale fra Kongshøjcentret i Nørre Aaby får hvert år til påske og til høst en helt særlig invitation fra kirken. Sognepræst Anne Marie Krogh Kristensen holder erindringsgudstjeneste for plejehjemsbeboerne med kendte salmer, musik, en kort prædiken, fadervor og velsignelsen. ”Jeg kalder det ikke demensgudstjenester, for jeg synes, at erindringsgudstjenester klinger mere åbent,” fortæller præsten. Plejehjemmet takker altid ja til invitationen, og plejehjemsledelsen sørger for, at beboerne og personale transporteres til kirken i busser. ”Vi kunne slet ikke gøre det, hvis ikke ledelse og personale fra plejehjemmet bakkede op og tog med. Det gør de heldigvis, og man kan mærke, at de også har en hyggelig formiddag. Vi har i det hele taget et meget fint samarbejde med plejehjemmet, og det er jeg taknemmelig for,” siger Anne Marie Krogh. KIRKERUMMET KALDER MINDER FREM

I forlængelse af erindringsgudstjenesten går D I A KO N I

frivillige rundt i kirken og uddeler kransekage, Baileys og kirsebærvin. Plejehjemsbeboerne kan låne et hæklet tæppe til at have over sig i kirken, og sidste gang fik de tæppet foræret. Det bragte glæde. Tæpperne er hæklet af de kvinder, som hver 14. dag mødes for at strikke blandt andet dåbsklude. Anne Marie Krogh og de to øvrige præster i præsteteamet holder også traditionelle plejehjemsgudstjenester på Kongshøjcentret hver tredje uge, men at invitere plejehjemsbeboerne ind i kirkerummet er ifølge præsten noget helt andet. ”Salmerne taler stærkere i kirkerummet. Rummet kalder minder frem og giver ro, og plejehjemsbeboerne flyder helt hen i orgelmusikken og de smukke klavertoner. Det er simpelthen en kæmpegave at give dem. Denne enkle form for gudstjeneste med megen musik skaber en øget livsglæde og en positiv stemning i nuet for de gamle. Der er glæde, kontakt og nærvær. Kirken må være der for alle aldre. De takker meget, når vi siger farvel til dem, slutter sognepræst Anne Marie Krogh. n F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2

35


KIRKEBLAD MED MADOPSKRIFTER OG BEDETIDER Landets ca. 4000 indsatte i fængsler og arresthuse har fået deres eget kirkeblad AF MARIANNE HYRLOV, FYENS STIFT

E

t kirkeblad, hvor man kan finde muslimske bedetider, madopskrifter og gode råd til motion, er ikke hverdagskost i den danske folkekirke. Men sådan et kirkeblad har nu set dagens lys. Bladet ”Åndehullet” uddeles til de indsatte i danske fængsler og arresthuse. Initiativtageren til kirkebladet er Povl Götke, som indtil for nyligt var fængselspræst på Søbysøgård og i Ringe. ”Ideen er ikke, at vi præster laver et blad for de indsatte. Vi hjælper derimod de indsatte med at lave et blad for hinanden. Mange indsatte skriver for eksempel digte, som andre kan finde inspiration i at læse,” fortæller han. MOTION NÅR CELLEN ER LÅST

Med kirkebladet ”Åndehullet” forsøger vi at lave et blad, der kan inspirere de indsatte til at få mening og indhold i deres afsoning, siger fængselspræst Povl Götke 36

D I A KO N I

I det første nummer af ”Åndehullet” giver Rached, som er indsat på Søbysøgård, gode råd til, hvordan man kan motionere i cellen efter at dørene er låst om aftenen. Rached har selv en imponerende muskelstyrke, og har været dygtig til kampsport. Nu giver han andre indsatte gode råd til at spise ordentligt, holde op med at ryge og dyrke motion. I et fængsel har man virkelig god tid til at lave mad, og derfor mener ”Åndehullets” redaktion, at det er oplagt at F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2


Ideen med ”Åndehullet” er, at de indsatte skal lave et blad for hinanden – blandt andet med motionsråd

fokusere på madlavning i bladet. Daniel, der ligesom Rached er indsat på Søbysøgård, deler i kirkebladet en opskrift på sunde boller og på wraps med hjemmelavet mayonnaise. En tidligere indsat, som ønsker at være anonym, har skrevet en artikel om, hvordan han fik et lyspunkt i sin triste hverdag i arresten, da arresthuspræsten bad om hans hjælp. Præsten havde set, at den indsatte var kreativ med farver, og hun bad ham derfor om at skrive og farvelægge alle konfirmationsordene til sine konfirmander. Præsten sørgede for gode farveblyanter til den indsatte, og han fik noget meningsfyldt at stå op til om morgenen, samtidig med at han skabte glæde for andre. INGEN COMPUTERE

Mennesker, der sidder i fængsel, har ikke adgang til computere, så rent praktisk skriver de deres bidrag til kirkebladet i hånden og giver det til præsten. Præsten tager papiret med hjem, renskriver det og sender det til Ruben Fønsbo, som ud over at være fængselspræst i Enner Mark i Jylland, har en fortid i reklamebranchen. Han sætter bladet op i et stort format, der er inspireret af hjemløsebladet ”Hus forD I A KO N I

bi,” og så sendes det til tryk i Vestre Fængsel, som har eget trykkeri. Herfra distribueres det til fængsels- og arresthuspræsterne. Præsterne deler ”Åndehullet” ud til alle dem, der vil have et eksemplar, og når hun eller han kommer rundt i fængsler og arresthuse med bladet, er det en god anledning til at komme i samtale med de indsatte. Magasinet lægges også ud på personalets vagtstuer, ligesom kriminalforsorgens hovedkontor får en stak blade. For fængselspræsterne vil gerne formidle til de mennesker, der sidder bag skrivebordene, at de frihedsberøvede mennesker er mænd og kvinder, som kan bage, skrive digte og noveller, dyrke motion og i det hele taget har mange forskellige kompetencer, som fængselspræst Povl Götke siger. Han ser det på ingen måde som et problem, at folkekirken finansierer et blad til indsatte, hvor der også formidles oplysninger om muslimske bedetider. ”Folkekirken er privilegeret, og har derfor pligt til at være generøs. Den skal ikke bare være en ressource for sine egne medlemmer, men for hele befolkningen. Vi forsøger at lave et kirkeblad, der kan inspirere de indsatte til at få mening og indhold i deres afsoning,” slutter han. n F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2

37

›››


Madopskrifter er en vigtig del af indholdet i kirkebladet ”Åndehullet”, for i fængslet er der god tid til at lave mad.

Kirkebladet ”Åndehullet” udkom for første gang i begyndelsen af 2022. Udover de to nævnte fængselspræster redigeres det af Eva-Maria Schulz, som er arresthuspræst, og Sasha Gabrielle de Oliveira Carvalho, som er ansat i Café Exit. Det udkommer fire gange årligt og er finansieret af Folkekirkens 10 stiftsråd, som hver bidrager med 10.000 kroner. På Fyn er der indsatte i Assens Arrest, Nyborg Fængsel, Odense Arrest, Ringe Fængsel, Svendborg Arrest, Søbysøgård Fængsel og Pension Kværndrup.

38

D I A KO N I

F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2


SÅDAN KAN KIRKERNE RÆKKE UD TIL FLYGTNINGE OG INDVANDRERE

Provsterne i Fyens Stift

Der er behov for, at vi inviterer flygtninge og indvandrere ind i et fællesskab, hvor vi mødes og lærer hinanden at kende. Det kan skabe varige og meget frugtbare relationer mellem os gammeldanskere og de nye danskere. KELD BALMER HANSEN, BOGENSE PROVSTI

Jeg tror, at vi gør det bedst ved at være synlige i lokalområderne og byde os til, når de møder op eller spørger efter os. I det hele taget må vi i folkekirken blive bedre til at turde tale om vores tro. LONE WELLNER JENSEN, KERTEMINDE-NYBORG PROVSTI

Møde dem med respekt og forståelse for deres kultur og baggrund og vise dem, at den måde, vi er kirke på, også kan rumme dem, idet vi viser dem, at vi forventer, at de viser os den samme respekt og forståelse for vores tradition og historie. PETER LIND, MIDDELFART PROVSTI

Vi kan blive bedre til at tænke flygtninge og indvandrere med, når der planlægges aktiviteter - og meget lavpraktisk derudover fortælle, at de er velkomne i kirken til gudstjenester, koncerter og arrangementer LARS OLE JONSSEN, FAABORG PROVSTI

MØDET MED MIGRANTER

F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2

39


UKRAINSK FLYGTNING PÅ FYN I præsteboligen i Vollsmose bor den unge kvinde Alona Medved, som er flygtet fra Ukraine sammen med sin søn. Her tegner sognepræst Jens Lind Andersen, som er gift med hendes mor, et portræt af flygtningen og hendes situation. AF JENS LIND ANDERSEN, SOGNEPRÆST I VOLLSMOSE OG MIGRANTPRÆST I FYENS STIFT

A

lona er 27 år gammel og mor til en dreng på et år. Indtil for nylig levede hun et moderne storbyliv i Kiev. Hun havde et internetfirma, der solgte babytøj og babyudstyr. Hun boede i en fin treværelses lejlighed på 18. sal. Alona arbejdede i et rejsebureau, da jeg mødte hende første gang. Senere blev hun chefsekretær for et firma, der solgte modetøj og sko. Hun var også fotomodel for firmaet. Og så har hun en eksamen fra politiakademiet, som kaldes ”politijurist”. Alona er en af de meget få ukrainere, der taler et hæderligt engelsk. Det kan hun takke sin mor for, der betalte for privatundervisning i engelsk og med hård hånd tvang sin datter til at passe undervisningen. Nu bor hun i Vollsmose Præstegård. Jeg er gift med hendes mor. Jeg var med til hendes søns barnedåb i Kiev sidste sommer. Jeg var med til hendes bryllup. Det er fuldstændig surrealistisk at tænke på. Hendes mand var 40

MØDET MED MIGRANTER

Til sidst kom sorgen og fortvivlelsen over at se husene blive bombet, at se familie og venner lide under jorden, at høre om sårede og dræbte venner og bekendte, at sidde i Odense langt væk fra manden og byen og livet, hun kendte.” professionel fodboldspiller; men så gik han ind i sin fars firma, da han skulle være far; og efterhånden overtager han mere og mere leF O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2


delsen af det. Firmaet reparerer og servicerer lastbiler; og de holder tappert åbent på trods af krigen. Alexander sidder helt alene i lejligheden på 18. etage og savner sin kone og sin søn, som han ser gennem mobiltelefonen. Alona er mor på fuldtid, mens hun langsomt forsøger at finde sig til rette som flygtning i det danske samfund. Hvis jeg skal forsøge at beskrive Alonas sindstilstand, så vil jeg sige: Først var det vantro og chok. Alona kunne simpelthen ikke tro på, at Rusland virkelig angreb dem: Det er jo vores venner, det er jo vores familie. Kiev er jo Ruslands moder! (Rusland er opstået som en del af Kiev-riget i middelalderen) Kan en søn virkelig finde på at angribe sin mor! Dernæst var det vrede, en hel vild, indædt og ustyrlig vrede: Det her finder vi os bare ikke i! Til sidst kom sorgen og fortvivlelsen over at se husene blive bombet, at se familie og venner lide under jorden, at høre om sårede og dræbte venner og bekendte, at sidde i Odense langt væk fra manden og byen og livet, hun kendte, uden at vide, hvad fremtiden bringer. Og de tre følelser lever ved siden af hinanden. Det er hårdt at være vidne til. Det kunne røre et hjerte af sten. Jeg kan ikke få Alona til at sige ét ondt ord om Danmark: ”Danmark åbnede døren for mig og mit barn og sagde velkommen. Her føler jeg mig rolig og tryg. I øjeblikket forsøger mit barn og jeg at falde til ro fra den stress, vi fik i Ukraine, da vi sad i kælderen og gemte os for bomberne”. Alona Medved med sønnen Matvej, som blev døbt i Kiev sidste sommer MØDET MED MIGRANTER

Der er dog ingen tvivl om, at Danmark er et fremmed land med en fremmed kultur, som Alona ikke forstår; men det er hun for høflig til at komme nærmere ind på. n F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2

41


Jens Lind Andersen er ved siden af sit præsteembede også migrantpræst i Fyens Stift og gift med Irina Andersen, som kommer fra Ukraine. Syv af hans ukrainske familiemedlemmer er flygtet til Danmark, blandt andet hans kones datter og mor, og han har derfor indgående kendskab til ukrainske flygtninges situation.

Sogne- og migrantpræst Jens Lind Andersen

42

MØDET MED MIGRANTER

F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2


HVAD KAN FOLKEKIRKEN GØRE FOR DE UKRAINSKE FLYGTNINGE?

AF JENS LIND ANDERSEN, SOGNEPRÆST I VOLLSMOSE OG MIGRANTPRÆST I FYENS STIFT

1.

2.

3.

4.

SPROG

GEJSTLIG

SYNERGIEFFEKT

SAMVÆR, KULTUR

Den sproglige barriere er det første problem, der skal overvindes, hvis en menighed vil gøre noget for de ukrainske flygtninge i sognet. Der skal hele tiden være mindst én person til stede, der kan oversætte fra ukrainsk til dansk og omvendt; og fra russisk til dansk og omvendt. De fleste ukrainere forstår både russisk og ukrainsk; men der er nogle fra øst, som ikke forstår ukrainsk; og der er nogle fra vest, som ikke forstår russisk. Fælles for næsten alle ukrainere er, at de ikke kan tale engelsk.

BETJENING

Det er vigtigt at sætte ukrainere i forbindelse med andre ukrainere. Det er vigtigt at sætte sogne i forbindelse med andre sogne. Vi kan udrette meget mere, hvis vi arbejder sammen og hjælper hinanden på kryds og tværs.

OG PRAKTISK HJÆLP

MØDET MED MIGRANTER

Det er min erfaring, at gudstjenester med forbøn, velsignelse og prædiken kun er efterspurgt i mindre grad. Vi er protestanter, de er ortodokse; og det sætter sine begrænsninger for, hvor meget folkekirkens præster kan hjælpe dem. En præst skal selvfølgelig tilbyde forbøn, velsignelse, prædiken og sjælesorg; men han eller hun skal være forberedt på, at der bliver sagt nej tak. Derfor skal vi hjælpe ukrainerne med at komme i forbindelse med den nærmeste ortodokse menighed, vi kan finde.

Folkekirken kan tilbyde socialt samvær til ukrainere, for de keder sig og har ikke noget at tage sig til. Vi kan arrangere udflugter, hvor vi viser dem vores land og vores kulturarv. Vi kan hjælpe dem med lavpraktiske ting som tøj, møbler, service, legetøj og så videre.

F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2

43


En hyggelig og kreativ aktivitet i mødregruppen. Mødrene tager aftryk af børnenes fødder

44

MØDET MED MIGRANTER

F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2


ET BESKYTTET RUM I EN SÅRBAR TID I mødregruppen ”Mamma Mia” mødes nybagte mødre fra mange lande for at støtte hinanden AF DANIELA JENSEN, KIRKE- OG KULTURMEDARBEJDER I FOLKEKIRKENS TVÆRKULTURELLE SAMARBEJDE

Ja, det er hårdt i starten, men det bliver bedre med årene. Tro mig.” Det er en sætning, der ofte falder i den internationale mødregruppe ”Mamma Mia” i Odense. Kvinderne og deres babyer mødes en gang om ugen for at tale om det, der fylder i deres hverdag – også de tunge ting. Og netop det at man kæmper med mange udfordringer i den første periode som tilflytter i Danmark, kendetegner mange af samtalerne. Daniela Jensen, kirke- og kulturmedarbejder i Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde og ansvarlig for den internationale mødregruppe

Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde (FTS) i Odense har oprettet mødregruppen, og ligesom ved alle andre FTS-aktiviteter er der folk fra hele verden, der mødes om det, der binder dem sammen. For mødrene i ”Mamma Mia” er det den situation at være nybagt mor i et fremmed land. BARSEL MED UTRYGHED OG ENSOMHED

At blive mor er en omvæltning i sig selv. Befinder man sig i et fremmed land, hvor MØDET MED MIGRANTER

der er andre traditioner og normer omkring børn og moderskab, og hvor man ikke har en hjælpende hånd fra sin egen familie, bliver barslen tit en periode med utryghed, ensomhed og store spørgsmål omkring familiens fremtid. Hvordan holder jeg balancen med at falde til i Danmark, samtidig med at jeg bevarer noget af min egen baggrund som en del af et binationalt familieliv? Hvordan finder jeg mig til rette i det danske sundhedssystem, som fylder så meget i denne livsperiode? Hvordan kommer jeg i gang med et eget arbejdsliv? Hvad vil jeg egentlig prioritere i mit liv? Der er mange store spørgsmål for de internationale mødre, som tit står i en situation med flere omvæltninger end den at blive mor. Der er mange forskellige grunde til at kvinder fra Japan, Portugal, USA eller Libanon kommer til Odense. Tit har partneren fået et job i Danmark, eller partneren F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2

45

›››


”Gennem mødregruppen har jeg fået venner, og jeg har fået mit eget netværk i Danmark. Da jeg kom til Fyn, kendte jeg kun min mands familie og venner,” fortæller Margaux Vanhoutte fra Frankrig (i sort bluse i midten af billedet). Hun er gift med en dansk mand og var var med i mødregruppen både mens hun var gravid og efter lille Freya er kommet til verden

er dansker, og det giver mest mening at bosætte sig i Danmark. Nogle er kommet for at studere eller arbejde, og så blev det til mere end forventet. Ofte er det usikkert, hvor længe familien kan og vil bo i Danmark. Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejdes internationale mødregruppe giver kvinderne et beskyttet rum i denne sårbare tid. En rasteplads i et omskifteligt internationalt liv. I ”Mamma Mia” er der tid og plads til alt det, der fylder i mødrenes liv – om det handler om hjemve og ensomhed, eller om hvordan man håndterer familiens forskellige sprog i børneopdragelsen. GODE RÅD OG PRAKTISK HJÆLP

I gruppen bliver der mest talt engelsk, som kvinderne tit kan udtrykke sig bedst på. ”Mamma Mia” bliver afholdt i 46

MØDET MED MIGRANTER

Oksana Deineka fra Ukraine deltager i mødregruppen med sin søn Konstantin. I gruppen kan hun tage en pause fra spekulationerne om, hvad der sker i hendes hjemland. ”Hvis jeg kommer og er i dårligt humør, så bliver det bedre, mens jeg er her. Her kan man være glad,” siger hun

to forløb om året med ti møder til hvert forløb, men mødrene er gode til at opretholde kontakten, og der opstår mangeårige venskaber. Gruppen får regelmæssigt besøg af gæster, der formidler nyttig og konkret viden om f.eks. dagpleje. Ellers bliver der sunget danske og internationale børnesange eller lavet noget kreativt, som f.eks. billeder af babyernes fodaftryk. Og så er der en tradition for at besøge Den Fynske Landsby i Odense – en afslappet måde at se og høre lidt om dansk kultur og historie. Men det afgørende i gruppen er den indbyrdes udveksling, den gode kontakt, og at man lytter til hinanden. Mødrene støtter hinanden med forståelse, gode råd og praktisk hjælp, og så handler det i høj grad også om at opleve et fællesskab. Der bliver grinet meget, og den fortrolige stemning føles varm og indbydende. n F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2


SÅDAN ARBEJDER FTS Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde har som formål at fremme en folkelig og kirkelig integration af flygtninge og indvandrere. Man mødes i ”Mamma Mia”, i den tværkulturelle kvindegruppe, i sprogcaféen, ved højskoledage, udflugter, gudstjenester og meget mere. Man mødes i et fællesskab, og samtidig er det vores håb, at dette fællesskab, dette åndehul, kan give mod til livet, så vores menighed og brugere kan fortsætte deres liv i Danmark i nye møder, også med andre mennesker. At tilbyde et åndehul og et fællesskab for mennesker i udfordrende livssituationer er en basal folkekirkelig opgave. Siden 1999 har FTS arbejdet for folkelig og kirkelig integration på tværs af etniske og religiøse forskelle. I de fælles folkelige aktiviteter i Folkekirkens Hus er der

plads og rum til religiøs, kulturel og etnisk mangfoldighed. I mødet ansigt til ansigt uden skjulte dagsordener kan man komme som den, man er, og man kan gå igen, som den, man er. Men vi er overbeviste om, at der sker en gensidig forandring gennem mødet. Vi forsøger således gennem vores folkelige og kirkelige aktiviteter at have fokus på at give rum for diversitet og respekt for det enkelte menneske og dets baggrund og historie.

Det er ikke vores ønske, at menigheden og brugerne skal integreres for bestandigt i FTS. Forhåbentlig kan vi være en form for overgangs-menighed og et overgangs-fællesskab og pege hen på de lokale sogne og deres aktiviteter. Det er en stor glæde, når vi oplever, at et barn fra vores internationale menighed bliver konfirmeret i den lokale sognekirke, eller at et forældrepar beslutter, at nu skal deres barn døbes der, hvor de bor og ikke hos os.

Det er 24 medlemssogne i Odense, der har taget initiativ til oprettelsen af FTS. I vores arbejde er der et håb om, at vi med gudstjenesterne og samværet efter gudstjenesten, børnekirken og de øvrige folkelige og kirkelige aktiviteter i løbet af året kan være med til at formidle en tradition for mennesker med vidt forskellig konfessionel, etnisk og kulturel baggrund.

Som et folkekirkeligt tilbud med diakoni og fællesskab som overskrift kan vi være med til at byde velkommen til nye mennesker i Odense og give dem et rum og en plads i deres liv. Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde findes i Odense og i Svendborg


AF- OG TILGANG AF PRÆSTER OKTOBER 2021 - OKTOBER 2022 GELSTED-TANDERUP Sognepræst Charlotte Karlsen Juul Thomsen fratræder sin stilling som sognepræst d. 31/10 2021 FRAUGDE-ALLERUP-DAVINDE Sognepræst Signe Riis Paludan fratræder sin stilling som sognepræst d. 31/10 2021 SØNDERSØ-SKAMBY Sognepræst Lene Kjemtrup Christensen fratræder sin stilling som sognepræst den d. 31/10 2021 SØNDERSØ-SKAMBY Sognepræst Ulrik Andersen fratræder sin stilling som sognepræst d. 31/10 2021 KORUP Sognepræst Lene Kjemtrup Christensen tiltræder sin stilling som sognepræst d. 1/11 2021 OLLERUP-KIRKEBY Sognepræst Jendre Andreas Nørby Fyhn tiltræder sin stilling som sognepræst d. 1/11 2021 SANKT KNUDS Sognepræst Ulrik Andersen tiltræder sin stilling som sognepræst d. 1/11 2021 TOMMERUP-BROHOLM Sognepræst Tonny Aagaard tiltræder sin stilling som sognepræst d. 1/11 2021 GRINDLØSE-KLINTE Sognepræst Jakob Agerskov fratræder sin stilling som sognepræst d. 31/12 2021 FÅBORG-DIERNÆS-LYØ-AVERNAKØ Sognepræst Lene Matthies fratræder sin stilling som sognepræst d. 31/12 2021

48

ORD OG HANDLING

F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2


THOMAS KINGOS Sognepræst Kristian Mejrup tiltræder sin stilling som sognepræst d. 1/1 2022

FRAUGDE-ALLERUP-DAVINDE Sognepræst Sara Jensen tiltræder sin stilling som sognepræst d. 1/4 2022

BREGNINGE Sognepræst Bjarke Lynning Nielsen tiltræder sin stilling som sognepræst d. 1/8 2022

ÆRØ Sognepræst Brian Dan Christensen tiltræder sin stilling som sognepræst d. 1/2 2022

KERTEMINDE-DRIGSTRUP Sognepræst Anna Elisabeth Gabriella Dahm er afgået ved døden d. 26/4 2022

FÅBORG-DIERNÆS-LYØ-AVERNAKØ Sognepræst Signe Bøje Sahner tiltræder sin stilling som sognepræst d. 1/8 2022

LONGELSE-FUGLSBØLLE-SKRØBELEV Sognepræst Ann Kirstine Højstrup tiltræder sin stilling som sognepræst d. 1/2 2022

SØNDERSØ-SKAMBY Sognepræst Lotte Zarlang tiltræder sin stilling som sognepræst d. 1/5 2022

ALLESØ-NÆSBYHOVED BROBY Sognepræst Tine Gramm Petersen tiltræder sin stilling som sognepræst d. 15/8 2022

KAUSLUNDE-GAMBORG Sognepræst Jeppe Bierregaard Mejrup tiltræder sin stilling som sognepræst d. 1/2 2022 ALLESØ-NÆSBYHOVED-BROBY Sognepræst Sanne Stanley Johansen fratræder sin stilling som sognepræst d. 28/2 2022 KORSLØKKE Sognepræst Erik Ransby fratræder sin stilling som sognepræst d. 31/3 2022 DALBY-STUBBERUP Sognepræst Søren-Herluf Mohr Sørensen fratræder sin stilling som sognepræst d. 31/3 2022 RYNKEBY-REVNINGE Sognepræst Maj Havemann tiltræder sin stilling som sognepræst d. 1/4 2022 FRAUGDE-ALLERUP-DAVINDE Sognepræst Søren-Herluf Mohr Sørensen tiltræder sin stilling som sognepræst d. 1/4 2022

ORD OG HANDLING

GELSTED-TANDERUP Sognepræst Kim Alex Jacobsen tiltræder sin stilling som sognepræst d. 1/5 2022 SØNDERSØ-SKAMBY Sognepræst Neel Praefke Christiansen tiltræder sin stilling som sognepræst d. 15/5 2022 ØSTRUP-SKEBY Sognepræst Neel Praefke Christiansen tiltræder sin stilling som sognepræst d. 15/5 2022 RYNKEBY-REVNINGE Sognepræst Andreas P Dornonville de la Cour fratræder sin stilling som sognepræst d. 31/5 2022 BOLBRO Sognepræst Anita Bjertrup hennild tiltræder sin stilling som sognepræst d. 1/6 2022 NØRRE SØBY-HEDEN Sognepræst Maria Elisabeth Engell Jessen fratræder sin stilling som sognepræst d. 30/6 2022

SØBYSØGAARD OG RINGE ARREST Sognepræst Povl Götke fratræder sin stilling som fængselspræst d. 31/8 2022 LANGELAND-ÆRØ PROVSTI Provst og sognepræst Trille Bakkiam Brink Westergaard fratræder sin stilling som provst og sognepræst d. 31/8 2022 RØNNINGE Sognepræst Arendse Wulff-Jørgensen fratræder sin stilling som sognepræst d. 31/8 2022 Sognepræst Tonny Aagaard Olesen fratræder sin stilling som sognepræst d. 31/8 2022 BOGENSE-GRINDLØSE-KLINTE-NØRRE SANDAGER Sognepræst Inger Marie Lysebjerg Nissen tiltræder sin stilling som sognepræst d. 1/9 2022 ALLESTED-VEJLE Sognepræst Pernille Larsen fratræder sin stilling som sognepræst d. 31/10 2022

SØNDER BROBY Sognepræst Anette Buchwald Agersnap fratræder sin stilling som sognepræst d. 30/6 2022 F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2

49


FAKTA OM FYENS STIFT

Fyens Stift består af Fyn med omliggende øer.

Stiftsøvrigheden består af biskoppen og stiftamtmanden.

I stiftet er der pr. 1. januar 2022 501.782 indbyggere

Stiftsøvrighedens opgaver omfatter:

fordelt på 234 sogne og 7 valgmenigheder. Der er

• Juridisk tilsyn med menighedsråd og provstiudvalg

391.923 folkekirkemedlemmer.

• Tilsyn med menighedsrådenes forvaltning af kirker og kirkegårde.

Fyens Stift omfatter 10 provstier, 251 kirker, 165

• Godkendelse af ændringer i kirkebygninger, som

menighedsråd og 190 præster, heraf 10 provster.

er mere end 100 år, samt udvidelser og anlæggelse af kirkegårde.

De 190 præstestillinger var fordelt med 184 præster betalt af Fællesfonden og 6 lokallønnede

Stiftsrådet for Fyens Stift består af 16 medlemmer.

præster oprettet af de lokale menighedsråd.

Biskop Tine Lindhardt og domprovsten er fødte medlemmer. Fra hvert provsti vælges en menighedsrepræ-

Biskop Tine Lindhardt er stiftets øverste myndighed

sentant til rådet. Derudover vælges en provst og tre

i gejstlige anliggender. Biskoppen har tilsyn både

sognepræster blandt stiftets provster og præster.

med præster og menigheder i stiftet og har således ansvar for at sikre, at samtlige områder i stiftet får den

Stiftsrådet har til opgave at bestyre stiftsmidlernes

nødvendige kirkelige betjening (biskoppen fordeler

forvaltning. Stiftsrådet bestyrer midlerne på

præstestillingerne i stiftet). Biskoppen har desuden et

menighedsrådenes vegne og fastsætter herunder

ansvar for at løfte større kirkelige opgaver i stiftet og

en politik for udlån af stiftsmidlerne til de lokale

en væsentlig formidlingsopgave i stiftet og mellem

kasser. Stiftsmidlerne, som består af kirkernes og

folkekirken og det øvrige samfund. Det kan bl.a.

præsteembedernes kapitaler udgør i Fyens Stift 397

omfatte afholdelse af stiftsdage, udgivelse af stiftsbog

mio. kr. (ultimo 2021). På landsplan udgør stiftsmidlerne

og udvikling af f.eks. skole-kirkesamarbejde og andet

ca. 5 milliarder kr. hvor af ca. 2 mia er udlånt til

religionspædagogisk arbejde.

menighedsråd.

Derudover varetager biskoppen opgaver som

Stiftsrådet kan udskrive et bindende stiftsbidrag fra

klageinstans ved uenighed om forretningsgangen i

kirkekasserne til aktiviteter i de enkelte stifter. Det

menighedsråd og provstiudvalg, opgaver i forbindelse

bidrag, som udskrives, kan ikke overstige 1 procent af

med de ansatte ved kirker og kirkegårde og opgaver på

den lokale ligning i de enkelte ligningsområder i stiftet.

præsteområdet.

Bidraget udgør i Fyens Stift 0,36 procent.

50

ORD OG HANDLING

F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 2


ORD OG HANDLING FOLKEKIRKEN PÅ FYN 2022 er udgivet af Fyens Stift September 2022 FYENS STIFT

Klingenberg 2, 5000 Odense C Tlf. 66 12 30 24 Mail: kmfyn@km.dk ANSVARSHAVENDE REDAKTØR:

Tine Lindhardt REDAKTØR:

Marianne Holst Hyrlov REDAKTION:

Fyens Stiftsråds kommunikationsudvalg FOTO:

Ard Jongsma Lasse Skov, side 29, 31, 33, 44, 45, og 46 Privatfoto, side 34 og 41 GRAFISK DESIGN:

Lisbeth Fink TRYK:

Step ISBN: 978-87-90345-26-6 De mennesker, der citeres, fortælles om og vises billeder af i Stiftsbogen, har givet deres samtykke til at medvirke.


ORD OG HANDLING Fyens Stiftsråd har fire fokusområder: • Grøn omstilling • Børn og unge • Diakoni • Mødet med migranter I Stiftsbogen 2022 kan præster, menighedsmedlemmer, ansatte og frivillige hente inspiration til arbejdet med de fire områder. Få gode råd til at komme i gang med kirkens grønne omstilling; kom med ind i folkekirkens telt på Langelandsfestivalen; læs om gudstjenester for plejehjemsbeboere; få inspiration til, hvordan man kan hjælpe de ukrainske flygtninge, der kommer til landet – og meget mere.

WWW.FYENSSTIFT.DK