__MAIN_TEXT__

Page 1

Nr. 5 23. maj 2017 20   LEDERNE

OG FSL STRIDES OM LØN

26   GENTLEMEN 46   LÆRING

SPILLER RUGBY

HANDLER OM FORVENTNING

NABOSKAB

folkeskoler vidt forskellige frie skoler lære af hinanden? RostieHvad eroskan nosto commyogniate erci Tema om både vanskelige og velfungerende naboer i skoleverdenen. euismol uptat. Dolor sit adio cortie magna ad minissi euguerat, quat iure dolor

8


NATUR/TEKNOLOGI 1.-3. KLASSE

Se allerede nu forløb om Årstider!

Udkommer til skolestart!

Simpel navigation, korte tekster, spændende forløb og gode opgaver.

Ny fagportal til indskolingen Fagportalen natur-teknologi1-3.gyldendal.dk er Gyldendals nye indskolingsportal til faget. Otte forløb til 1.-2. klasse, 9 forløb til 3. klasse. Fagportalen indeholder letlæselige tekster, praktiske opgaver, understøttende fotos og tegninger, gennemgående evalueringsformer ved brug af Tegn og skriv, Lær nye fagord og Fortæl det til andre. A043

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk


Indhold

TEMA NABOSKOLER SIDE 8-16 Foto Henning Hjorth

Jean Kristiansen og Tanja Haupt Rasmussen er søstre og lærere og arbejder på henholdsvis en folkeskole og efterskole. Læs, hvad de mener, skoleformerne kan lære af hinanden i temaet om naboskoler.

DET STORE SPØRGSMÅL

FAIR LÆRERLØN

6 Hvilket makkerpar er det bedste nogensinde?

38 Thise Friskole løftede lønnen.

Tre eksperter om de bedste makkerpar i sport, filosofi og business.

Det er ikke altid let for lærerne på de frie skoler at stille lønkrav. Men de gjorde det på Thise Friskole. Og det nyttede.

KOLD LUFT

20 FSL og lederne slås om løn og en ubetalt regning. På ledernes konference i slutningen af april kom det frem, hvorfor lederne har valgt at afbryde samarbejdet med FSL. ARBEJDSTID

Foto Martin Dam Kristensen

24 Dialogmøderne - godt men lidt for småt. De dialogmøder om arbejdstidsreglerne, som blev aftalt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2015, er nu afholdt. FSL-formand Uffe Rostrup tænker tilbage og evaluerer.

NY VIDEN

46 Musikken åbner din hjerne for indlæring. Bassist og hjerneforsker Peter Vuust har i mange år forsket i hjernens evne til at åbne for indlæring. PÅ SPORET AF LÆREREN

48 Cykling er hans ventil. Når Rasmus Wagner kommer hjem fra en træningstur med så frosne fingre, at han ikke kan sit tage tøj af og går i bad i cykeltøj, så ser hans kone og to døtre på ham, som om han er vanvittig.

VILDE VALGFAG

26

26 Rugby er for brutale gentlemen. På Billeshave Efterskole spiller en flok drenge flere gange om ugen den hårde fysiske sport rugby, der til tider minder mere om kampsport end et boldspil.

4 REDAKTØREN MENER 4 VIDT OMKRING 18 NOTER

UDBLIK

Foto Lars Holm

32 Her skal børn tale om selvmord, tab og sorg

38

Som teenager var Emilio Parga fra det stærkt selvmordsplagede Nevada klar til selv at trykke på aftrækkeren med pistolen i munden. Nu tager den tidligere lærer rundt på skoler for at få børn til at tale om deres sorg.

36 KURSUSKALENDER 42 STILLINGER 44 KONSULENTENS BORD / AJOUR 47 KOLOFON 48 PÅ SPORET AF LÆREREN 50 VIDSTE DU... 51 FORENINGEN MENER FORSIDE: GITTE THRANE

F R I E S KO L E R N R . 5 · 23. M A J 2017 

3


REDAKTØREN MENER

Fornyet usikkerhed om PISA

G

runden til at diskussioner mellem akademikere er så forbitrede, er, at betydningen af det, der diskuteres, er så lille, bemærkede professoren Wallace Sayre engang i 1950’erne. Variationer af bemærkningen er blevet citeret så ofte, at man nu taler om Sayre’s Lov: At jo mere følelsesladet en diskussion er, jo mindre er der reelt på spil. Jeg kom til at tænke på citatet i forbindelse med udgivelsen af en ny bog, Pisa – matematik, skrevet af professor Peter Allerup og lektor Inge Henningsen. Bogen revser PISA-undersøgelserne, som erklæres et sted mellem ubrugelige og latterlige. En anden professor, Niels

Egelund, finder kritikken så tåbelig, at han efter eget udsagn ikke kan tage den alvorligt. Der er ikke noget nyt i kritikken, ej heller i forsvaret. Diskussionen har kørt i årevis, argumenternes intensitet synes kun at vokse. For de lærere, der hver dag møder på arbejde for at hjælpe elever med svære forudsætninger til at komme godt i gennem deres skolegang, må det være en noget hverdagsfjern diskussion. For de forældre der håber på det bedste for deres eget barn må procenttallene være ligegyldige. Og eleven, der slider sig igennem, ænser næppe diskussionen. De der har deres gang i skolen har for travlt med at virkeligheden til for alvor at

Hold fast i dine interesser

Illustration Istock

K

niber det med at nå til bowling, bogklub eller at øve med dit band midt mellem alle arbejds- og familieforpligtelserne? Se, om du ikke alligevel kan planlægge din tid på en måde, så du har mulighed for at dyrke dine interesser og passioner. For dit eget mentale helbreds skyld. Et nyt studie fra Statens Institut for Folkesundhed viser nemlig, at for folk over

4

F R I E S KO L E R N R . 5 · 23 . M A J 2 01 7

50 år er der en direkte sammenhæng mellem mental sundhed og fritidsinteresser. Jo mere man engagerer sig i fritidsinteresser, man godt kan lide, desto mindre er risikoen for at udvikle depression, angst og andre mentale funktionsnedsættelser. Tilsvarende nedsætter tætte sociale relationer risikoen for mentale problemer. Så find telefonen frem, ring til en ven, og se så at få arrangeret den tur på stadion eller i biografen, som I har haft på tegnebrættet de seneste par måneder. UAN

deltage i diskussionen af den. Men det er dem, der bliver mest påvirket af den. For selvom en så ophedet diskussion af statistisk metode i sig selv virker absurd for udenforstående, så har udgangspunktet for diskussionen – PISA – jo haft enorm betydning for udformningen af uddannelsespolitik i mere end et årti. På den baggrund er det foruroligende, at diskussionen af, hvorvidt Pisa overhovedet kan bruges til noget, endnu ikke er afklaret. Det faktum alene bør fungere som en alarmklokke for enhver politiker, der lægger de internationale sammenligninger til grund for at udforme dansk skolepolitik. Ulrik Andersen, redaktør

0,85 karakterpoint er pigerne i gennemsnit bedre end drengene ved afgangsprøverne i 9.klasse, ifølge en analyse fra Den Sociale Kapitalfond. I 2008 var tallet kun 0,5. UAN


Vidt omkring

»Den danske ulighedsdebat har udviklet sig i en skinger retning, hvor der står nogen i hver sit hjørne og råber. Den ene side mener, at uligheden buldrer derudad, og at jorden går under i morgen, og den anden side mener, at det overhovedet ikke giver mening at tale om ulighed i Danmark. Dybest set er der ingen af dem, der har ret. NIELS PLOUG, AFDELINGSDIREKTØR I DANMARKS STATISTIK, AKTUEL MED BOGEN ØKONOMISK ULIGHED I DANMARK. FRA INFORMATION.

»På nogle skoler i København lærer de gudhjælpemig børn helt ned til 5. klasse at kode. Og om fem år vil alle grine deres røv i laser over de ubrugelige koder, ungerne har lært«. Berlingskes politiske redaktør, Bent Winther, har svært ved at se ideen med at undervise i kodning i skolen. .

»En af grundene til, at forældre vælger privatskolerne til, er jo nok, at de tilvælger en skole, som står klart på sine stolper – hvor der er en ansvarlig skoleleder, hvor lærerne er myndighedspersoner, og hvor der er en respekt for det faglige«.

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER 27. maj: I dag er det 80 år siden, at et af verdens mest ikoniske bygningsværker, Golden Gate Bridge i San Francisco, åbnede. 112.000 biler krydser hver dag broen, hvor mere end 1600 mennesker også har begået selvmord. 1. juni: Fra i dag og 11 dage frem er der fotofestival i København. Der er udstillinger og arrangementer flere steder i byen, men udstillingens centrum er i Understationen på Østerbro. Se mere på copenhagenphotofestival.com 3. juni: I et EM- og VM-frit år er det årets største fodboldkamp, som spilles i dag, når der er Champions League-finale i Cardiff. 8. juni: Søren Malling er det danske islæt i den stærkt roste islandske film Heartstone, som har premiere i dag. Du kan også vente med at se filmen til en af de kommende dage, hvis du i stedet vil fokusere på det britiske valg, som afholdes i dag. 14. juni: Har du tænkt på at blive bloddonor men ikke fået gjort noget ved det? Så kan i dag være anledningen, da det er den Internationale Bloddonordag. Se mere om både dagen, og hvordan du melder dig på givblod.dk 23. juni: Eleverne tager på sommerferie. Og skoleårets sidste Frie Skoler dumper ned i din postkasse.

Undervisningsminister Merete Riisager. I Berlingske.

F R I E S KO L E R N R . 5 · 23. M A J 2017 

5


Det store spørgsmål

Af Daniel Grønne Jensen · dgj@frieskoler.dk

Illustration Scanpix

Hvilket makkerpar er det bedste nogensinde? OLE THYSSEN, PROFESSOR VED INSTITUT FOR LEDELSE, POLITIK OG FILOSOFI PÅ COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL

»P

laton og Aristoteles. De to er et grotesk godt makkerpar, der ikke alene supplerede hinanden perfekt, de revolutionerede også filosofien med deres ideer. Deres makkerpar startede som et lærer/ elev forhold, hvor Aristoteles var Platons elev. Sammen grundlagde de europæisk filosofi. De to mænd havde forskellige indgangsvinkler til deres arbejde, for mens Platon var intuitiv og søgte efter enhed, så var Aristoteles mere empirisk orienteret og søgte efter forskel. Og på den måde supplerede de hinanden godt. Nu mere end 2000 år senere gør makkerparret sig stadig gældende, da meget nutidigt filosofisk arbejde og studier er inspireret af deres arbejde«.

OLE KROHN, ERHVERVSKOMMENTATOR FOR TV2:

»K

jeld Kirk Kristiansen og Jørgen Vig Knudstrop er i mine øjne det bedste makkerpar. I 12 år supplerede de hinanden fantastisk, og deres mission med at vende Lego fra en død klods til kreativ læring lykkedes over al forventning. Det indbyrdes forhold mellem en bestyrelsesformand og en direktør har historisk vist sig ofte at give vanskeligheder – for hvem bestemmer egentlig? Men sådan forholdt det sig ikke her. For der, hvor Kjeld Kirk Kristiansen havde mangler, supplerede Jørgen Vig Knustrup. Og omvendt. Da Jørgen Vig Knudstrup meldte sin afsked, havde han

6

F R I E S KO L E R N R . 5 · 23 . M A J 2 01 7

bygget Lego op til at være verdens bedste brand. En bedrift, som taler for sig selv. Kjeld Kirk Kristiansen tilbød derfor Jørgen Vig Knudstrup en plads i familiefonden, og det takkede Jørgen ja til, på trods af at han var en yderst ombejlet mand i hele erhvervslivet. Derfor kom afskeden aldrig, og de kører i stedet et livslangt makkerskab«.

ANDREAS KRAUL, SPORTSJOURNALIST VED DR OG FORMAND FOR DANSKE SPORTSJOURNALISTER:

»M

ads Rasmussen og Rasmus Qvist. For mange er de to roere forholdsvis ukendte, men det ændrer ikke på, at deres makkerpar er helt unikt. Og deres merriter taler for sig selv med verdensmesterskaber og ikke mindst olympisk guld ved OL i London i 2012. Når man skal ro letvægtsdobbeltsculler, er koordineringen indbyrdes alfa og omega. Det er næsten som synkronsvømning, da hver en bevægelse og hvert åretag skal times til perfektion. Deres præstationer er derfor kun blevet til noget i kraft af deres makkerskab, og hver for sig er de langt fra de bedste nogensinde. Duoen satte første gang årerne i vandet sammen i starten af 00’erne, og det fortsatte de med helt indtil OL i Rio. Et imponerende samarbejde på 16 år, hvor der også er sket meget udenfor båden med familieliv, uddannelse og arbejde. Og i en sport med kun ganske få støttekroner er det meget beundringsværdigt at se nogen fortsætte i så lang tid og med så stor succes. De er i sandhed forbilleder og rollemodeller, og det er helt naturligt, at man næsten ikke kan sige Rasmus Qvist uden også at sige Mads Rasmussen. Og omvendt«.


8:35 PM

Komplette digitale læringsportaler til 17 fag Danskfaget

Engelskfaget Tyskfaget

FysikKemifaget

NaturTeknologifaget

Danskfaget

Engelskfaget Tyskfaget

FysikKemifaget

Danskfaget Danskfaget Danskfaget Danskfaget Danskfaget Engelskfaget Engelskfaget Engelskfaget Engelskfaget Engelskfaget Tyskfaget Tyskfaget Tyskfaget Tyskfaget Tyskfaget

Historiefaget Historiefaget Historiefaget Historiefaget Historiefaget Samfundsfaget Samfundsfaget Samfundsfaget Samfundsfaget Samfundsfaget Religionsfaget Religionsfaget Religionsfaget Religionsfaget Religionsfaget

BlivBiologifaget klar til skoleåret 2017/2018 med NaturTeknologifaget Danskfaget Danskfaget Danskfaget Danskfaget Biologifaget efter Fælles Mål årsplaner Geografifaget opbygget Engelskfaget Danskfaget Engelskfaget Engelskfaget Engelskfaget

Geografifaget Tyskfaget Engelskfaget Tyskfaget Tyskfaget Tyskfaget Historiefaget Tyskfaget Samfundsfaget Historiefaget Historiefaget Historiefaget Historiefaget Samfundsfaget Religionsfaget Samfundsfaget Historiefaget Samfundsfaget Samfundsfaget Samfundsfaget Religionsfaget Klik på din favoritportal Idrætsfaget Danskfaget Religionsfaget Samfundsfaget Religionsfaget Danskfaget Religionsfaget Religionsfaget Danskfaget Idrætsfaget Musikfaget Danskfaget Engelskfaget Religionsfaget Engelskfaget FysikKemifaget FysikKemifaget Engelskfaget FysikKemifaget Musikfaget FysikKemifaget Engelskfaget Tyskfaget Billedkunstfaget Tyskfaget NaturTeknologifaget FysikKemifaget NaturTeknologifaget Tyskfaget NaturTeknologifaget NaturTeknologifaget Tyskfaget Billedkunstfaget Madkundskabsfaget Historiefaget Biologifaget NaturTeknologifaget Biologifaget Historiefaget Biologifaget Biologifaget Madkundskabsfaget Børnehaveklassen Historiefaget Samfundsfaget Geografifaget Historiefaget Biologifaget Geografifaget Samfundsfaget Geografifaget Geografifaget Digitalfaget Samfundsfaget Børnehaveklassen Samfundsfaget Religionsfaget Geografifaget Religionsfaget Idrætsfaget Idrætsfaget Idrætsfaget Religionsfaget Idrætsfaget Religionsfaget Digitalfaget Musikfaget FysikKemifaget Idrætsfaget Musikfaget FysikKemifaget Musikfaget Musikfaget FysikKemifaget FysikKemifaget NaturTeknologifaget Billedkunstfaget Musikfaget Billedkunstfaget NaturTeknologifaget Billedkunstfaget Billedkunstfaget NaturTeknologifaget NaturTeknologifaget Madkundskabsfaget Biologifaget Billedkunstfaget Madkundskabsfaget Biologifaget Madkundskabsfaget Madkundskabsfaget Biologifaget ... ellerGeografifaget prøv den gratisHåndværkDesignfaget i 30 dage Biologifaget HåndværkDesignfaget Madkundskabsfaget HåndværkDesignfaget Geografifaget HåndværkDesignfaget Geografifaget Geografifaget på clioonline.dk HåndværkDesignfaget Idrætsfaget Idrætsfaget Idrætsfaget Idrætsfaget Musikfaget Musikfaget Historiefaget

Musikfaget Musikfaget Billedkunstfaget Billedkunstfaget Billedkunstfaget Billedkunstfaget Madkundskabsfaget Madkundskabsfaget Madkundskabsfaget HåndværkDesignfaget Madkundskabsfaget HåndværkDesignfaget HåndværkDesignfaget HåndværkDesignfaget

FysikKemifaget FysikKemifaget FysikKemifaget FysikKemifaget FysikKemifaget NaturTeknologifaget NaturTeknologifaget NaturTeknologifaget NaturTeknologifaget NaturTeknologifaget Biologifaget Biologifaget Biologifaget Biologifaget Biologifaget Geografifaget Geografifaget Geografifaget Geografifaget Geografifaget

Idrætsfaget Idrætsfaget Idrætsfaget Idrætsfaget Idrætsfaget Musikfaget Musikfaget Musikfaget Musikfaget Musikfaget Billedkunstfaget Billedkunstfaget Billedkunstfaget Billedkunstfaget Billedkunstfaget Madkundskabsfaget Madkundskabsfaget Madkundskabsfaget Madkundskabsfaget Madkundskabsfaget HåndværkDesignfaget HåndværkDesignfaget HåndværkDesignfaget HåndværkDesignfaget HåndværkDesignfaget


Gode naboer har fokus på børnene

NABOSKOLER

Af Ulrik Andersen • uan@frieskoler.dk

I Kolding Kommune er det børnene, og ikke skoletypen, der er i fokus. I andre kommuner er fronterne trukket anderledes hårdt op.

E

r det uetisk at sætte sit barn i en fri skole? Det var spørgsmålet, som blev stillet i et længere debatindlæg i netavisen Altinget i april, og konklusionen fra læserbrevsskribent Stine Lægård Jensen var klar: Ja, og det er ikke bare uetisk. Fravalget af folkeskolen er også ”at gå imod den fundamentale medmenneskelighed, som vores vestlige samfund bygger på”, skriver Stine Lægård Jensen, som er fra foreningen Brug Folkeskolen. Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler, opfatter indlægget som et foreløbigt lavpunkt i den ofte ophedede debat om det gensidige forhold mellem frie grundskoler og folkeskolen. »Vi har et problem, når forældre begynder at skælde hinanden ud i så hårde vendinger over at tage et frit valg, som de er i deres gode ret til«, mener Karsten Suhr. Lavpunkt eller ej, så var indlægget i Altinget nok et eksempel på den ofte ophedede debat om relationen mellem folkeskoler og frie skoler. Argumenterne er efterhånden velkendte: Frie skoler får skudt i skoene, at de frasorterer de svageste elever, har de mest privilegerede elever, og lader folkeskolen om det hårde arbejde. På sin side frabeder de frie skoler sig som regel at blive at blive gjort til syndebuk for problemer i folkeskolen.

DÅRLIG RELATION ER IKKE EN SELVFØLGE Og skærmydslerne foregår ikke kun på debatsiderene. Københavnske folkeskoleledere fortalte tidligere på foråret om en anstrengt relation til frie grundskoler i kommunen, og tilsvarende har bladet i researchen til denne artikel hørt om frie skoler i flere kommuner, som finder det svært at få møder med den kommunale skoleforvaltning og andre, som føler sig chikanerede af kommuner, som de mener tager kunstigt oppustede priser for at udleje kommunale faciliteter til skolerne. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være. For i nog-

8

F R I E S KO L E R N R . 5 · 23 . M A J 2 01 7


le kommuner kan det rent faktisk lade sig gøre at få kommunale forvaltninger, folkeskoler og frie skoler på den anden side til at indgå i et respektfuldt og i nogle tilfælde lige frem hjælpsomt naboskab. Et af de steder, hvor kommune og frie skoler gør en dyd ud af at tale sammen, er i Kolding. Skoleleder på den frie grundskole Lykkegårdsskolen, Niels Albinus, forklarer: »Vi har en tradition for et godt samarbejde. Kommunen holder et lederseminar ved skoleårets opstart, hvor de også plejer at invitere lederne fra de frie skoler med. Og så holder vi et par gange om året et fællesmøde for at tage temperaturen på de problemstillinger, vi på hver vores side er optagede af. Jeg tror, indstillingen er, at vi ikke skal tale hinanden ned«, siger Niels Albinus. Skoledirektør Helle Thiele fra Kolding Kommune er enig. Hun siger: »Det er børnene, det handler om, uanset hvilken skole de går på. Folkeskolen fylder naturligvis mest for os, men i og med at der er en betragtelig portion børn, som går på frie skoler, så har vi en fælles interesse i også at tale skole, pædagogik og didaktik med de frie skoler. Det er baggrunden for, at vi eksempelvis inviterer dem med til seminarer«, siger hun.

FÆLLESMØDE MED ALLE SKOLER I KOMMUNEN Cirka 16 procent af eleverne i Kolding går på en fri grundskole, men det er ikke en ambition i sig selv at ændre på det tal, ligesom der heller ikke er planer om kampagner for at få forældrene til ta vælge folkeskolen, sådan som man har set det i København, ifølge Helle Thiele. »Vi har en ambition om, at folkeskolen skal være den bedste, og det gør vi vores ypperste for. Jeg vil tro friskolerne har en tilsvarende ambition. Styrken ved systemet er, at det giver forældrene en valgmulighed«, siger Helle Thiele. Karsten Suhr nævner Frederikssund som et andet godt ek

sempel på en kommune, hvor frie skoler og kommunale skoler har et fornuftigt naboskab, hvor udgangspunktet er dialog og samarbejde. »Men det er meget forskelligt fra kommune til kommune, om man opfatter de frie skoler som konkurrenter eller modstandere. Der er flere kommuner, hvor man holder fællesmøder, men der er også steder, hvor al kommunikation er afbrudt, og kommunen modarbejder i en grad, så jeg ikke mener, at de forældre, der har valgt en privatskole bliver tilstrækkeligt imødekommet «, siger Karsten Suhr.

PLADS TIL FORBEDRING I et forsøg på at lette konflikten i København inviterede Karsten Suhr i foråret et par folkeskoleledere til møde efter de havde langet hårdt ud efter en række privatskoler i Politiken. »Jeg opfordrede dem til at tage fat i naboskolernes skoleledere for at få fremmet dialogen. For vi kan gøre nok så meget som foreninger og i debatspalterne, men det vigtigste samarbejde er det der foregår mellem de enkelte skoler, både internt og på tværs af sektorerne«, siger Karsten Suhr. I Kolding har skoleleder Niels Albinus efter eget udsagn et fint samarbejde med de omkringliggende folkeskoler, når der eksempelvis skal udsluses en specialelev til hans skole. Men på de store linjer ser han lidt ekstra frem til det kommende dialogmøde med forvaltningen, efter at der i de seneste år har været meldinger i de lokale medier fra både borgmester, skoledirektør og medierne selv, som har talt om at de frie skoler er en økonomisk udgift for kommunen: »Historisk set har vi et godt samarbejde. Men jeg har noteret mig, at både borgmester og skoledirektør i medierne har fremført argumentet om, at de frie skoler belaster kommunens økonomi. Det bekymrer. Så på det næste møde har vi da tænkt os at spørge: Kan I stadig lide os?« F R I E S KO L E R N R . 5 · 23. M A J 2017 

9


Foto Gitte Sofie Hansen

NABOSKOLER Af Berit Jarmin • redaktionen@frieskoler.dk

ÉN VEJ

- flere retninger På Gartnerivej på Østerbro i København deler fire friskoler matrikelnummer i en nedlagt trikotagefabrik. På trods af samme matrikelnummer er de vidt forskellige og brænder for hver deres, men de er enige om, at naboskabet er en styrke, og at de kan lære noget af hinanden.

10

F R I E S KO L E R N R . 5 · 23 . M A J 2 01 7

D

er er meget stille på den lille vej, selvom den ligger en spytklat fra den befærdede Lyngbyvej. Et lejlighedsbyggeri ligger på højre side, og skolerne fylder hele den anden side af vejen. Det første, der springer i øjnene, er en stor politibil, som holder uden for noget, der ligner en mellemting mellem en fæstning og et fængsel. De to betjente i bilen kigger årvågent på alle, der kommer forbi. De passer på Carolineskolen, den eneste jødiske skole i Danmark. Cirka 2,3 meter derfra ligger en villa, der leder tankerne hen på Pippis Villa Villakulla. Der er knald på farverne – både på blomsterne i forhaven og dørpartiet, der er malet i stærke blå og turkise farver. Ryparkens Lilleskole, står der over døren. Indgangspartiet deler lilleskolen med Bjørns Internationale Skole, som har ligget på adressen de seneste 36 år. Ved siden


RYPARKENS LILLESKOLE

Ryparkens Lilleskole udspringer af Friskolen 1970 og har været selvstændig siden 1980. Skolen har to spor fra 0. til 8. klasse og har i alt 621 elever. Der bliver ikke givet karakterer på skolen, men en udvidet skriftlig feedback. Der bliver afholdt morgensamling hver dag og skolemøder, hvor hele skolen deltager, hver onsdag. Eleverne laver hver dag på skift - og på tværs af klasserne - et varmt måltid mad til frokost for hele skolen. Tre måneder om året bliver den almindelige undervisning erstattet med ’Mantel of the expert’ efter italiensk inspiration, hvor eleverne fordyber sig i forskellige emner. På billedet er lærer Mads Borgwardt.

af flagrer façadebannere i vinden; ¨High Performance is everything” står der. Her flyttede Københavns Skole og Idrætsakademi ind sidste år. Vi skal besøge dem alle sammen – undtagen Carolineskolen. De fejrer Israels fødselsdag, så de har ikke tid til at vise rundt. Desuden skal de flytte lige om lidt. De har fundet en bygning i nærheden, hvor kravene til sikkerheden kan inkorporeres bedre og mindre synligt.

DEN NYE DRENG I KLASSEN Græsset i forhaven til Københavns Skole og Idrætsakademi er usædvanlig grønt. Ved nærmere eftersyn viser det sig at være en kunstgræsbane, der er blevet anlagt, så eleverne kan spille fodbold uden at pløje jorden op. I indgangen møder vi skoleleder Johnny Wetterstein, der undskylder roderiet. Kasser med træningstøj står langs væggene og nogle af de gummisko, som ellers skulle stå på de lange hylder, er landet på gulvet. »Vi har prøver i dag for de store elever, så vi har lige måttet rydde et lokale«, forklarer han. På vej gennem skolen hilser vi på fysioterapeuten Preben, som kommer to dage om ugen for at behandle de småskader og skavanker, som er uundgåelige for eleverne, når de dyrker sport på højt niveau fire timer om dagen. Det er tennistræning og fodboldtræning, som skolen tilbyder – udover den almindelige undervisning selvfølgelig. Ca. 80 procent af eleverne kommer for

at udvikle deres fodboldtalent, og 20 procent er her for at spille tennis. Skolen er den eneste i Danmark med den profil, men det er ikke skole for ‘sportsidioter’ understreger Johnny, som selv spillede divisionsfodbold, da han var yngre. »Det boglige kommer i første række, og vi har den regel, at hvis man ikke passer det, kan man ikke dyrke sin sport. Vi har flere matematik- og dansktimer end andre skoler, fordi vi udover gode sportspræstationer også gerne vil have et højt fagligt niveau«. Han underviser selv i dansk i udskolingen. Skolen er kun tre år gammel og flyttede til Gartnerivej sidste august for at få mere plads. Han er glad for at være landet blandt andre friskoler. »Vi var for nylig inviteret ind på Ryparkens Lille Skole for at se teater. Det er imponerende og inspirerende at se, hvad de kan. Udover at dele vej med dem, deler vi også bank med dem - og på det punkt kan man nok også trække på hinandens erfaringer. I det hele taget giver det rigtig god mening, hvis vi her på vejen kan udveksle det, vi er rigtig gode til – måske endda bytte lærere i nogle af timerne. Vi har på et tidspunkt talt om at låne lokaler af hinanden, og lige nu er vi i gang med at arrangere, at en gymnastiktrup skal komme og give opvisning, og hvis det lykkes, vil vi selvfølgelig invitere de andre skoler på vejen til at komme at se med«, siger Johnny. »Forskellighed er en styrke, og jeg synes, at det er dejligt,

BJØRNS INTERNATIONALE SKOLE

Bjørns Internationale skole blev oprettet i 1967 i Charlottenlund af Karen Bjørnsby, som var inspireret af Montessori-pædagogikken og kvækernes måde at drive skole på. Siden udviklede den sig til at have både en dansk og en international afdeling. Elever i den internationale afdeling lærer også dansk. Hvis de stadigvæk går på skolen efter fire år, bliver de flyttet over i den danske afdeling, så de kan fortsætte i det danske uddannelsessystem, hvis de bliver i Danmark. Skolen har slået to klassetrin sammen i både den danske og den internationale afdeling. På billedet (på næste side) er lærer Pia Drabowicz.

Foto Martin Dam

Kristensen

F R I E S KO L E R N R . 5 · 23. M A J 2017 

11


Foto Gitte Sofie Hansen Foto Gitte Sofie Hansen

12

F R I E S KO L E R N R . 5 ¡ 23 . M A J 2 01 7


KØBENHAVNS SKOLE OG IDRÆTSAKADEMI

Skolen er den eneste grundskole i Danmark med en tennis- og fodboldprofil. Det var Johnny Wetterstein, der i 2014 tog initiativ til skolen sammen med nogle kollegaer. Fra 0-4 er skolen en ’almindelig’ idrætsskole, men derefter specialiserer eleverne sig i enten tennis eller fodbold. Drenge fylder mest på skolen – ca. 65 %. For at komme i betragtning til en plads på skolen, skal eleven til en ’træningsprøve’ og dem, der udviser et stort potentiale, kan få friplads. Skolen arbejder sammen med fodbold- og tennisklubber i København og benytter deres idrætsanlæg. Skolen har udover lærere også certificerede sportstrænere på lønningslisten. På billedet lærer Johnny Wetterstein.

at vi på vores lille vej, kan tilbyde forældre og børn noget for enhver smag og interesse«.

ÉN STOR FAMILIE To skoler længere nede ad vejen sidder viceleder og konstitueret leder Mads Borgwardt og skriver mails, da vi kommer forbi. Kontoret er en Alladins hule af dingenoter, farver og kunstværker og flotte blomster. Hele skolen er indrettet med farver og kreative løsninger, der får de bedste muligheder frem i de små, gamle fabrikslokaler og nyere tilbygninger. Skolen har ligget på Gartnerivej, siden den i 1980 løsrev sig fra en lilleskole, der var blevet for stor. »Vi er som en stor familie her«, siger Mads Borgwardt. »Det er vel egentlig det, som karakteriserer hele lilleskoleånden. Vi går ind for det forpligtende fælleskab, hvor de store hjælper de små, og hvor vi mener, at vi er stærkere I fælleskabet end alene«. Kunst og teater er omdrejningspunktet på Ryparken Lilleskole, som også sætter demokrati i børnehøjde højt, og at forældrene involverer sig i skolens drift. Og fælleskabet rækker udover deres egen skole. »Vi er altid på udkig efter at blive inspireret udefra og indgå nye samarbejder. Vi har et godt samarbejde med Karolineskolen inde ved siden af. Vi har en fast aftale om at låne deres fysiklokale, og da vi havde vandskade for nogle år siden, blev hele vores SFO rykket derind i en periode. De kommer til gengæld herover for at blive inspireret af vores madordning. Vi har meget glæde af hinanden«, siger han. »Og så har vi den årlige fodboldturnering for alle friskolerne på vejen, men det er muligt, at vi i år får noget unfair konkurrence fra den nye idrætsskole«, siger han med et glimt i øjet. Han kunne godt tænke sig, at samarbejdet blev endnu tættere med for eksempel fælles foredragsaftener. »Vi er meget forskellige, men vi har det tilfælles, at vi ved, hvad vi vil med vores elever. Det kunne være rigtig godt, hvis et samarbejde blev båret af eleverne. Det giver bare noget mere, når børn og unge lærer af hinanden«.

HER ER DET NORMALT AT VÆRE ANDERLEDES Skiltene står på både dansk og engelsk. Vi følger pilene på skiltene, men kan ikke finde en dør, der er åben og ender i stedet i en gyde, hvor nogle virksomheder holder til. ”Bjørns Internationale Skole er derovre", guider en venlig mand os.

En flok teenagere vælter pludselig ud ad en dør, og vi skynder os ind. De har været derinde for at tage en eksamen i arabisk, forklarer skolelederen, Pia Drabowicz, da vi ankommer på kontoret. Skolen tilbyder ikke selv undervisning i arabisk, men den er Københavns center for IGSCE, der er det internationalt anerkendte Cambridge eksamenscurriculum, så den står til rådighed for den slags. Skolen, der både har en dansk og en international afdeling, har lige nu 54 forskellige nationaliteter fordelt på 160 børn. »Her er vi meget forskellige og kan godt lide at være det. På et tidspunkt kom der mange børn her, som var blevet mobbet på de skoler, de kom fra. Her kan de være sig selv og bliver ikke konstant konfronteret med spørgsmål om, hvor de kommer fra, deres religion eller hudfarve«, fortæller Pia Drabowicz. Hun er begejstret for den kulturudveksling, der sker på skolen, men er også bevidst om, at især de internationale elever skal opleve Danmark. »Mange af vores børn har været i alverdens lande, men de har aldrig set en ko i levende live før. Så når vi tager på lejrskoler, vil vi gerne vise dem noget om Danmark, som de ellers ikke ville se. Og det er de meget åbne for«, siger hun. Bjørns elever er også åbne overfor eleverne fra de andre skoler på vejen og deltager ivrigt i den årlige fodboldturnering. »Men skolerne her er også meget forskellige, og det gør det nok lidt svært at finde en masse ting at samarbejde om. Jeg har nok ikke så meget at tilbyde i forhold til fodbold og tennis«, siger hun grinende og peger på sin lidt trinde figur. Thomas Dahl, som har undervist på skolen i 17 år, kommer ind og snakker med. Han kommer fra Sønderborg og underviser i udskoling og er med sine egne ord, så dansk som man overhovedet kan være. Udover at være lærer er han også tillidsrepræsentant, og han har en del at gøre med tillidsrepræsentanterne på de andre frie skoler på Gartnerivej. »Vi har en god kontakt, og samarbejdede godt under lockouten for nogle år siden«, fortæller han. De er begge enige om, at det giver noget at have tre andre frie skoler som naboer. »Det er jo faktisk ret fantastisk, at et lille land som Danmark kan byde på så mange forskellige slags skoler«, siger Pia Drabowicz. F R I E S KO L E R N R . 5 · 23. M A J 2017 

13


Jean Kristiansen (t.h.) er 41 år, lærer på Brønshøj Skole, hvor hun leder skolens ressourcecenter. Ved siden af lærerjobbet har hun en psykoterapeutisk praksis på Vesterbro i København. Hendes seks år yngre lillesøster, Tanja Haupt Rasmussen, er lærer på Københavns Idrætsefterskole (KIES), hvor hun også er tillidsrepræsentant.


NABOSKOLER Af Ulrik Andersen • uan@fsl.dk Foto Henning Hjorth

Søstre af hver sin skole Jean Kristiansen og Tanja Haupt Rasmussen er søstre og arbejder på henholdsvis en folkeskole og en efterskole. De deler mange af de samme glæder i deres lærerjob, men ingen af dem kunne forestille sig at bytte med den anden.

H

vis der er folkeskolelærere, der deler flere meningsdanneres opfattelse af, at de frie skoler snylter på folkeskolens lange seje træk med de mest udfordrede elever, så er Jean Kristiansen ikke en af dem. Hun er lærer på Brønshøj Skole, en folkeskole i Storkøbenhavn med elever fra alle sociale klasser og ikke langt fra flere frie skoler. Men Jean Kristiansen oplever ikke, at hendes skole bløder de stærkeste elever til de frie skoler. »Jeg vil snarere sige, at vi mærker en bevægelse den anden vej«, siger hun. Ordene falder med overbevisning en torsdag eftermiddag i slutningen af april på en cafe på Vesterbro. Ved siden af hende sidder hendes søster, Tanja Haupt Rasmussen, som er lærer på Københavns Idrætsefterskole. Frie Skoler har sat de to søstre stævne for at blive klogere på, hvordan de ser på hinandens lærerliv og skoleformer, og hvad de kan lære af hinanden. Tanken er, at de som søstre, der deler meget af deres tid og liv med hinanden, har indblik og kvalificerede syn på hinandens lærerliv, men samtidig heller ikke er begrænsede af for megen høflighed. Og helt i den ånd tøver Tanja Haupt Rasmussen da heller ikke, da hun bliver spurgt, om hun nogensinde kunne forestille sig at skifte jobbet på efterskolen ud med et ditto på en folkeskole. Foto Martin Dam

Kristensen

»Nej, det kan jeg sige ret klart. Jeg kan godt lide ideen om folkeskolen, men som arbejdsplads kan jeg godt lide det lidt mere familiære forhold til både kolleger og lærere, som kommer ud af de gode rammer for relationsarbejdet. Det betyder meget for mig at kunne være så tæt på alle aktører på skolen,« siger Tanja Haupt Rasmussen. Hvis hun bliver spurgt, hvad hun laver, siger hun også ”efterskolelærer” og ikke blot ”lærer”. Det hænger også sammen med, at hun er ud af en lærerfamilie, men aldrig selv tænkte, at hun skulle være det. Tanken med at tage læreruddannelsen var at læse videre, men da hun på Københavns Idrætsefterskole (KIES) fik muligheden for at kombinere et lærerjob med sin fortid som fodboldspiller på højeste niveau, så kunne hun ikke sige nej. I første omgang bare til et ét år, men så blev hun hængende. »Jeg blev forelsket i efterskolelivet og den måde, man er sammen med eleverne på og skal bruge ikke bare sin faglighed men også sin personlighed i arbejdet«, siger Tanja Haupt Rasmussen.

DEN PROFESSIONELLE SKOLE På Københavns Idrætsefterskole bliver der dyrket idræt på eliteniveau, og elevgruppen er generelt stærk. Men det betyder ikke, at der ikke også er elever med problemer, og i nogle tilfælde er

det netop det nære samvær, som efterskolelivet muliggør, der åbenbarer, at nogle elever har det svært. »Vi opsnuser problemer, som ofte er gået ubemærket hen, mens de har gået i folkeskolen«, siger Tanja Haupt Rasmussen. Men et er at opdage problemerne, noget andet er selvfølgelig at finde ud af, hvad man skal gøre ved dem. Hvis Tanja Haupt Rasmussen er i tvivl, trækker hun ikke bare på sine kollegers men også på sin storesøsters erfaringer. Foruden at være lærer på Brønshøj Skole er Jean Kristensen nemlig også koordinator på skolens ressourcecenter, som Jean Kristiansen betegner som sit arbejdsmæssige hjertebarn. Centret består af lærere med særlige kompetencer i arbejdet med elever med særlige behov, og hver indsats, der bliver lavet for en elev på skolen, har rod i ressourcecentret, som også har fokus på lærerne. Der bliver lavet indsatser for forbedret teamsamarbejde med henblik på både øget faglighed og trivsel, og lærerne kan få sparring. Ressourcecentret med sine faste strukturer et eksempel på en af styrkerne ved en stor veldrevet folkeskole, ifølge Jean Kristiansen. Skulle hendes søster eller en anden lærer fra en fri skole komme forbi, så vil de kunne hente inspiration, mener hun. F R I E S KO L E R N R . 5 · 23. M A J 2017 

15


»De vil kunne se, hvor professionelt folkeskolelærere arbejder sammen, og hvor meget overskud man henter ved at have en stærk organisation. «, siger Jean Kristiansen.

MANGLENDE PARATHED Ressourcecentret på Brønshøj Skole har vakt opmærksomhed på andre skoler, og Jean Kristiansen har blandt andet undervist på Frie Skolers Lærerforenings uddannelse for arbejdsmiljørepræsentanter, hvor hun har fortalt om erfaringerne. Derved har hun også fået kontakt med lærere og ledere fra frie skoler og har kunnet danne sig sit eget indtryk af de frie skolers arbejde med elever med særlige behov. Hendes oplevelse er, at der er stor vilje til at modtage også de svære elever, men det bliver ikke altid forberedt tilstrækkeligt. »Det er, som om det kommer lidt bag på skolerne, når de får eleverne, og at der ikke er en tilstrækkelig parathed. Jeg hørte flere skoler sige, at de var for

små til at klare opgaven, men den køber jeg ikke. Det er et spørgsmål om at gøre det samme som de store skoler, men i mindre skala. Og at være klar. Så kan mindre skoler også være gearet til at tage sig godt af de svage elever«, siger Jean Kristiansen. Hun er ikke helt så afvisende over for tanken om at skifte skolesektor som sin søster, men den ofte lidt familiære stemning, man finder på friskoler, vil få hende til at tænke sig om en ekstra gang. »Det spændende ved at være på en stor skole er, at der er mange lærere, mange sager og et hurtigt flow. Det er et professionelt felt. Der er ikke noget i vejen med nære relationer til sine kolleger, men det kan også blive for familiært og komme i vejen for at træffe de rigtige beslutninger. Det må ikke blive en hyggeklub«, siger Jean Kristiansen.

FRA TANKE TIL HANDLING Ved siden af hende er Tanja Haupt Ras-

mussen for så vidt enig og er heller ikke nødvendigvis modstander af hverken bureuakrati eller fuldt formaliseret samarbejde. Men smidigheden i de blødere strukturer på eksempelvis en efterskole har også sine fordele, mener hun. »Folkeskolen er en stor færge, og den bliver styret af beslutninger langt oppe i systemet. Hos os er der kortere fra tanke til handling. Hver tirsdag holder vi elevkonference og snakker om alle de elever, der er behov for, vi taler om, og så kan vi omgående igangsætte den nødvendige indsats«, siger Tanja Haupt Rasmussen. Da kaffekopperne er tomme, og en times snak om lærerliv og forskellige skoleformer lakker mod enden, ringer Jean Kristiansens telefon. Det er Tanjas mand, der ringer, for han er vant til, at det oftest er nemmest at få fat på Tanja via Jean, som er noget mere opmærksom på sin telefon. Det er noget med hentning af børn. De to søstres døtre går i samme klasse. Den lokale folkeskole på Vesterbro. Foto Henning Hjorth

Tanja Haupt Rasmussen (t.h.) har spillet fodbold på topplan og har en træneruddannelse på højt niveau. Fodbolden fylder dog ikke længere så meget i hendes arbejde på Københavns Idrætsefterskole, hvor hun nu blandt andet underviser i street art. Hendes søster, Jean Kristiansen, har en psykoterapeutisk praksis i København ved siden af sit lærerarbejde.

16

F R I E S KO L E R N R . 5 · 23 . M A J 2 01 7


Et forsikringsfællesskab for dig, der ved, at det store frikvarter først begynder sidst i juni.

Lærerstandens Brandforsikring er et forsikringsfællesskab for udvalgte faggrupper, blandt andre lærere. Vi er ejet af vores medlemmer med alle de fordele, der følger med. Som medlem får du del i overskuddet, når det ikke lige bruges til at sænke priserne eller forbedre dine forsikringer. Og er uheldet ude, er det selvfølgelig os, du ringer til. Men det er i virkelig­ heden dine kolleger, som kommer dig til undsætning. Meningen er nemlig, at vi dækker ind for hinanden og ikke bare deles om overskuddet, men også om risikoen og regningen. Hvis du kan se meningen, så se, hvordan du bliver medlem. Gå ind på lb.dk/blivmedlem eller ring til os på 33 95 76 80.

Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR­nr. 16 50 08 36, Farvergade 17, 1463 København K


Noter Foto Polfoto

FSL-formand mødte

ministeren Uffe Rostrup har i længere tid forsøgt at få et møde med de frie læreres øverste arbejdsgiver. Endelig lykkedes det.

M

andag den 8. maj fik Frie Skolers Lærerforenings (FSL) formand, Uffe Rostrup, det længe ønskede møde med ministeren for offentlig innovation, Sophie Løhde (V). Og det blev et rigtig fint møde og en god oplevelse, fortæller Uffe Rostrup. Han fik svar på en række spørgsmål, som han har tumlet med siden regeringsrokaden. For det første gjorde Sophie Løhde det meget klart, at det er hende, som sidder for bordenden, når overenskomstforhandlingerne går i gang på statens område. Innovationsministeriet er en del af Finansministeriet, og det har ikke sit eget udvalg i Folketinget. Derfor har FSL været i tvivl om, hvor Moderniseringsstyrelsen (MOS) henter sit politiske mandat. Det er der ikke længere tvivl om: Det er Sophie Løhde, som trækker i trådene. Svaret glæder Uffe Rostrup:

»Det er rart at få en afklaring. Det giver os et mere klart billede af vores forhandlingsmodpart. Og vi ved nu, hvor vi skal henvende os, hvis vi har brug for en politisk afklaring«. Derudover vendte ministeren og Uffe Rostrup to emner, som giver ham panderynker: Ny løn, som fungerer dårligt på de frie skoler. Og det dårlige forhold mellem Moderniseringsstyrelsen og FSL på statens område. Ministeren lyttede, spurgte ind og tog noter, og hun virkede oprigtigt interesseret og optaget af at forstå problemerne. Uffe Rostrup siger: »Jeg ser det som et meget positivt tegn, at hun lytter aktivt og åbent«. Løfter og løsninger kom der ikke noget af. Men det var heller ikke tanken, siger Uffe Rostrup: »Hun holdt døren åben, og hun signalerede samarbejde – og begge dele er meget positivt i vores situation«, fortalte Uffe Rostrup efter mødet. MHV

FSL: Nej til forbud mod bederum

F

rie Skolers Læreforening (FSL) mener ikke, at der skal lovgives om, hvorvidt der må være bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner. Det fremgår af et høringssvar, som FSL har sendt til Folketinget. Dansk Folkeparti ønsker at forbyde bederum, og Socialdemokratiet har også forholdt sig positivt over for ideen. Men ligesom blandt andre undervis-

18

F R I E S KO L E R N R . 5 · 23 . M A J 2 01 7

Illustration Fotolia

ningsminister Merete Riisager mener FSL altså ikke, at der skal lovgives på området. I høringssvaret fra FSL, der er underskrevet af næstformand Monica Lendal Jørgensen, står der blandt andet, at lovgivere ikke bør ”blande sig i, hvorvidt en skole eller uddannelsesinstitution vil stille faciliteter af den art til rådighed for eleverne/ de studerende, ligesom vi ikke mener,

at lovgiver skal beslutte, om man må fejre jul ved at gå i kirke med klassen”. På den baggrund konkluderes det, at ”FSL er uenig i forslagsstillernes ekskludering af religion fra det offentlige rum og den danske tradition (…)hvor mennesker med fælles idéer – også religiøse – kan forsamles i åndsfrihed”. Læs hele høringssvaret på fsl.dk. UAN


Alle børn får en frisbee! AKTIV ÅRET RUNDT

Få en masse sjove & sunde oplevelser med temaet Bliv Flyvende! Det er gratis at være med!

Tilmeldingen er åben på aktivåretrundt.dk Sidste år deltog 375.000 elever i sundhedsugerne!

97%

af lærerne mener, at eleverne syntes, det var sjovt og motiverende at deltage i Sundhedsugerne

(Sidste frist er den 12. september)

Musik med nem og sjov dans med Sebastian Klein og Jacob Riising

Skolernes Sundhedsuger 25. september til 13. oktober 2017 Få ny inspiration til daglig bevægelse Nyt, nemt pointsystem – mindre tidskrævende Foto Martin Dam Kristensen Sjove konkurrencer og flotte præmier

Arrangør:

Projektet støttes af:


KOLD LUFT Af Ulrik Andersen • uan@frieskoler.dk

FSL og lederne slås om løn og en ubetalt regning På ledernes konference i slutningen af april kom det frem, hvorfor lederne har valgt at afbryde samarbejdet med FSL.

20

F R I E S KO L E R N R . 5 · 23 . M A J 2 01 7


F

år 90 ledere på de frie grundskoler en løn, som strider mod overenskomsten? Det spørgsmål står centralt i den verserende strid mellem Frie Skolers Lærerforening (FSL) og Frie Skolers Ledere. Samarbejdet mellem de to foreninger blev afbrudt, da lederne i marts meddelte, at de afbrød alt samarbejde med FSL på grund af det, lederne betegnede som ”… handlinger/initiativer (fra FSL, red.), der decideret vanskeliggør vores arbejde i det fagpolitiske system”. Lederforeningen ønskede på det tidspunkt ikke at uddybe sagen yderligere. FSL-formand Uffe Rostrup stillede sig uforstående over for udmeldingen men ønskede derudover ikke at spekulere i lederens motiver. Kortene blev imidlertid lagt frem, da Frie Skolers Ledere i starten af maj holdt lederkonference og i et efterfølgende nyhedsbrev og artikler på foreningens hjemmeside gjorde det klart, at utilfredsheden med FSL skyldes det, lederne opfatter som utidig indblanding i deres lønforhold. Ledernes formand, Rud Nielsen, er citeret for i sin beretning blandt andet at sige, at lederløn ikke er et ”… lærerforenings-anliggende længere”. Men Rud Nielsen medgav i beretningen, at de indberetninger, som Fordelingssekretariatet i foråret modtog fra skolerne, viser ”… markante fejl omkring ledernes lønninger”. Og det er da også sagens kerne, hvis man spørger Uffe Rostrup, formand i FSL. »I tre år har vi set på indberetningerne til Fordelingssekretariatet, at cirka 90 ledere på frie skoler får en løn, som ligger uden for det interval, som er aftalt ved overenskomsten. I langt de fleste tilfælde ser det ud, som om de får en for høj løn. Reelt set ved vi ikke, om det er en fejl i indberetningen, eller om det er, fordi de får for meget i løn. Og det har vi ønsket at få undersøgt«.

LÆRERNES CENTRALORGANISATION INDDRAGES Ifølge Uffe Rostrup blev der, cirka en uge før lederne afbrød samarbejdet med FSL, indgået en aftale i Lærernes Centralorganisation (LC) om, at ledernes lønninger skulle undersøges. For endelig at finde ud af, om det er indberetningerne eller lederens lønninger, den er gal med. Men noget kunne altså tyde på, at lederne mener, at FSL har været lige rigeligt aktive i bestræbelserne på at få LC til at gå sagen efter i sømmene. Men det synspunkt har Uffe Rostrup ikke meget til overs for: »Overenskomsten skal overholdes, og hvis vi får nys om, at den ikke bliver det, så vil vi have det undersøgt. Men det har været mildt sagt vanskeligt at få lederne til selv at tage affære. Det undrer mig. Som organisation har de et ansvar for, at overenskomsten overholdes«, siger Uffe Rostrup. I deres nyhedsbrev skriver lederne, at de har ”manglende tiltro” til, at FSL vil lade dem arbejde med lederlønningerne i LC-lederforum. Men det er der en god grund til, ifølge Uffe Rostrup.

»Lederne prøver at få det til at se ud, som om vi blander os i deres forhold. Men det er ikke tilfældet. Hverken de eller vi har vores egen overenskomst. Det er Lærernes Centralorganisation, som forhandler og bærer overenskomsten. Lederne har åbenbart et behov for at markere, at de ikke længere er en del af FSL. Det er helt fint. Men problemet er, at de også prøver at lade som om, at de ikke er en del af LC. Det kan de bare ikke løbe fra, at de er«. Men hvorfor behøver FSL være dem, som insisterer på at få LC til tage sagen op? Ifølge Uffe Rostrup er tålmodigheden sluppet op. »Vi har snakket med lederne om det i lang tid, men de stikker hovedet i sandet. De har tilsyneladende ikke haft lyst til at prikke til de ledere, som muligvis får for meget i løn. Men det er ikke anderledes, end når vi opdager lærere, som får for meget i løn. Så siger vi til dem, at de bør henvende sig til skolen. Overenskomsten skal overholdes, uanset om man er lærer eller leder«, siger Uffe Rostrup.

LEDERNE MANGLER STADIG AT BETALE EN REGNING I Uffe Rostrups optik er spørgsmålet om lederlønningerne det centrale i konflikten mellem de to foreninger, men lederne fremhæver også et andet problem: 10.000 kroner, som FSL mener, at foreningen har til gode hos lederforeningen. Regningen stammer fra skilsmissen mellem de to foreninger og omhandler prisen for at flytte ledernes medlemssystem og -oplysninger væk fra FSL og over til lederne. Lederne mener ikke, de skal betale den del af regningen, som indebærer, at oplysningerne blive slettet hos FSL, og de har derfor ikke betalt. Det fik tidligere på foråret FSL til at bringe sagen til foreningens advokat. Men er det god skik at pudse en advokat på en nær samarbejdspartner på grund af en strid om forholdsvis få penge? »Det vil jeg lade andre afgøre. For os at se prøver de at løbe fra en regning, og så trækker vi en streg i sandet«. I Uffe Rostrups optik er det ikke nødvendigvis en eskalering af diskussionen om regningen, snarere en måde at få løst et spørgsmål på, som parterne er uenige om. »Hvis der skulle komme en afgørelse, der siger, at lederne ikke skal betale, så er det sådan, det er. Det tvivler jeg bare på ville ske, og det er derfor, at vi holder fast i vores. Jeg har overvejet, om vi bare skulle give efter, men det mener jeg ganske enkelt ikke vi kan forsvare over for vores medlemmer. Det skal deres penge ikke bruges til«, siger Uffe Rostrup. Tilbage står en konflikt mellem ledere og lærere, hvor grøfterne bliver stadig dybere. Uffe Rostrup ønsker at genoptage samarbejdet mellem de to foreninger, men samtidig mener han, at initiativet bør komme fra lederne. »De afbrød samarbejdet med os. Så jeg regner med, at de kontakter mig, hvis de gerne vil genoptage det«. Frie Skolers Lederes formand, Rud Nielsen, har ikke ønsket at kommentere sagen over for Frie Skoler.

F R I E S KO L E R N R . 5 · 23. M A J 2017 

21


Noter

N

ye tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbjedsmiljø viser, at undervisere er blandt de mest psykisk belastede på arbejdspladsen. Ifølge undersøgelsen oplever godt 21 procent af beskæftigede inden for undervisningsområdet en høj psykisk belastning på deres arbejde. Dermed er undervisningsområdet kun overgået af døgninstitutioner/hjemmepleje og hotel- og restaurationsbranchen, når det handler om hårdt psykisk arbejdsmiljø. Den høje placering skyldes ikke mindst, at lærere er blandt de faggrupper, hvor arbejdet tager mest energi fra privatlivet, ligesom lærere

er blandt de der rapporterer at være mest følelsesmæssigt berørt af deres arbejde. I den samlede vurdering af psykisk belastning indgår en længere række faktorer, blandt andet også støtte fra ens leder, graden af anerkendelse m.m. Over hele arbejdsmarkedet er andelen af ansatte, der føler stor psykisk belastning steget ganske betragteligt i forhold til tidligere undersøgelser. Det har fået beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen til starte arbejdet med at nedsætte et ekspertudvalg, der skal gentænke den indsatsen på arbejdsmiljøområdet. UAN

Ny legeplads på en weekend med monteringshjælp Stil med en gruppe frivillige i en weekend eller to og opnå store besparelser på montering. Sammentapning for mindre revnedannelse

Kun én leverandør til projektet

Fleksibel produktion i høj kvalitet

Legeplads, multihus, borde, montering, afgravning, faldunderlag, ansøgning og legepladsinspektion. Vi hjælper jer med det hele.

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10 22

F R I E S KO L E R N R . 5 · 23 . M A J 2 01 7

Illustration Fotolia

Lærere tager arbejdsstress med hjem


DANSKKURSER I KØBENHAVN

VI GENTAGER SUCCESSEN OG UDBYDER FOR FJERDE ÅR I TRÆK NYE, INSPIRERENDE DANSKKURSER I HJERTET AF KØBENHAVN

13/11–2017 Indskoling

En fanfare for den moderne børnelitteratur

––

20/11–2017 Mellemtrin

Læs! Læs! Læs!

––

27/11–2017 Udskoling

Danskfaget på nye spor

INSTRUKTION

Trine May

MØD OGSÅ

Anders Matthesen, Kim Fupz Aakeson og Kenneth Bøgh Andersen

Få inspiration, ny viden og indsigt / Bliv fagligt opdateret, præsenteret for den bedste og nyeste børne- og ungdomslitteratur, alternative genrer som lydfortællinger og stand up, nyere teorier om litteratur og læsning / Mød nogle af vores største og helt aktuelle forfattere. LÆ S M E R E OM K U RS E RNE OG TILMELD DIG PÅ

Tr i n e m ay. d k


ARBEJDSTID Af Mikkel Hvid • mhv@fsl.dk & Daniel G. Jensen • dgj@fsl.dk

DIALOGMØDERNE godt men lidt for småt

De dialogmøder om arbejdstidsreglerne, som blev aftalt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2015, er nu afholdt. FSL-formand Uffe Rostrup tænker tilbage og evaluerer

N

u er de meget omtalte dialogmøder om arbejdstiden afholdt. Hvordan gik det så? Uffe Rostrup: »Det var nogle rigtig gode møder med en fordomsfri debat. Desværre kom der for få – især fra grundskolerne. Efterskoleforeningen og FSL opfordrede i fællesskab skolerne til at deltage, og det gjorde, at der kom flere fra efterskolerne. Desværre ville skoleforeningerne på grundskoleområdet ikke lave en tilsvarende opfordring. Det undrer mig, for møderne blev aftalt som en del af OK 15-resultatet. Men de skoler, der kom, fik noget ud af det, og det er det vigtigste«. Hvad er dit hovedindtryk fra møderne? Uffe Rostrup: »For det første bemærkede jeg, i hvilken grad skolerne har taget de nye arbejdstidsregler til sig. Jeg hørte kun få, som var optaget af at få de gamle professionsaftaler tilbage. De var optaget af at få Lov 409 til at fungere lokalt og finde lokale løsninger. Og for det andet bed jeg mærke i, at det lokale samarbejde mellem lærere og ledelse er altafgørende. Man kan få alle mulige lokale ordninger til at fungere, hvis samarbejdet er godt, og der er tillid. Og samarbejdet fungerede på de fleste af de skoler, som var med. Når man lyttede ved bordene, var det tydeligt, at deltagerne havde taget opfordringen om at lægge deres kasket derhjemme til sig - for de talte om skolen, og de kom som et makkerpar«.

24

F R I E S KO L E R N R . 5 · 23 . M A J 2 01 7

Er der noget af det, du kan tage med til de kommende overenskomstforhandlinger? Uffe Rostrup: »Vi skal ikke bruge det her som forberedelse til overenskomstforhandlingerne. Det her var dialogmøder, hvor parterne midtvejs i perioden skulle evaluere arbejdstidsreglerne. Det var ideen med møderne, og sådan vil jeg bruge dem: til at evaluere og blive klogere. Men det ville da være løgn, hvis jeg ikke også sætter det, som jeg har hørt ind i en overenskomstmæssig ramme«. Og hvis du skal opsummere erfaringerne i en Maggi-terning, hvordan vil det så lyde? Uffe Rostrup: »Så længe lærerne og ledelsen har et fælles skoleprojekt, som de arbejder sammen om, så går det godt, og så finder de løsninger, som fungerer«.

Foto Frie Skoler / Mikkel Hvid

Lærte du noget om arbejdstidsreglerne og Lov 409? Uffe Rostrup: »Ja, da. Jeg lærte, at skolerne har fundet mange gode og meget forskellige løsninger på at indrette arbejdstiden. Rigtig mange af dem, som dukkede op, havde lavet løsningerne i fællesskab mellem leder og tillidsrepræsentanten. Der var også en del, som havde fleksarbejdstid, så lærerne selv afgør, hvor og hvornår de lægger en del af arbejdstiden, men uden at der var indgået lokale aftaler om det. Det er noget rod. Skolerne skal overholde Lov 409, og det betyder, at der er tre muligheder: 1) fuld tilstedeværelse, 2) lokale – og underskrevne – aftaler eller

3) lederudmeldte timerammer, hvor skolen sikrer, at den præsterede arbejdstids registreres. Og tidsregistreringen mangler mange steder«


T PÅ LEVRING LIDSREPRÆSENTAN TIL , EN IKS sNR HE LENE d god struktur og tid r godt tilrettelagt me va t de es Mø : ml sa LE e KO els EFTERS repræsentant og led

JET TE WINTHER HOUGAARD, TILLIDSREPRÆSENTANT PÅ BRÅSKOVGÅRD EFTERSKOLE:

e skoDet kom bag på mig, hvordan nogl det skal optik ler tæller deres timer. I min det så om, t åben være noget, man taler mer ikke fremstår hemmeligt eller kom gode dét det er os Hos n. noge på bag ntant samarbejde mellem tillidsrepræse leprob n inge vi at og ledelse, som gør, å. herp t syne og l anta time mer har med ve udga pet tillem en er m syste s Vore meste af fuld tilstedeværelse, hvor det r lære fra rer varie er skemalagt, men i nt inter vi at r, sikre t eme Syst til lærer. sam at til tid god har n ppe rgru lære r arbejde og mødes. Derudover sikre e havd som re, lære vores model, at de et, meg for jde arbe at til en tendens så får mere struktur på deres arbejde, det ikke kammer over. Udover debatten om timeantal, fik jeg også nye inputs til, hvordan man med nye og anderledes indgangs an. vinkler kan gribe møder

positivt, når tillids eressant ramme. Det er altid er var det også int fællesskab. Derudov i ne op for. de ne åb og drøfter tinge en r, hvilket bordsnakk gø ler sko dre fint, an at høre, hvad r fungerer det rigtig tilstedeværelse. He d ful vi r ng ha kri le om sko en På vores d dialog med ledels marbejde og en go sa mt sa tæ til et r tid ha os vi er da d, da det giv er denne løsning go jeg derfor det. Som lærerflok e. Til mødet gjorde ern tim re ine ord ko og e de red men at forbe n anbefale vores må e til andre, at jeg ka sig at af ud og t en ge els også me t samarbejde led , da det giver et tæ at gå til opgaven på lærerne imellem.

PREBEN BRUNSG AARD, FORSTAND ER BRÅSKOVGÅRD EF TERSKOLE: Den go de

snak på kryds og tværs, som der var til mø det, gjorde, at man blev udfordre t til at tænke ud af boksen, når det handler om, hv ordan man skruer timerne og dagene bedst samm en hjemme på skole n. Derfor savnede jeg også mere tid til at snak ke om netop det, da det altid er meget interessant at høre, hvordan andre skoler bæ rer sig ad. Ti mødet blev jeg klar over, at der er stor forskel på, hvordan skoler gør med tjenestetid og timetal. For mig at se er de t vigtigste, at man som ledelse kender den kultur, man navigerer i. Er man bevidst om kulturen, træffe r man også de rig tige beslutninger. Og de beslutni nger skal være ge nnemsigtige, så alle er med på, hvad man gør, samt hvordan og hvorfor man gør de t, så det ikke ansp orer til mistillid blandt de ansa tte.

LEVRING EFTERSKOLE: SVEND HAGELSKJÆR, FORSTANDER PÅ ørende. Når der

og ledelsen er det altafg Samarbejdet mellem tillidsrepræsentanten er selve aftalen underordnet, da tingene så r, parte er godt samarbejde mellem de to vælger at gøre det. nok skal lykkes, uanset hvad og hvordan man og skepsis blandt andre skoler over, rhed usikke hvis en jeg e mmed På mødet forne . Hos os laver vi hvert år et aftaleringer hvordan man skal bære sig ad med forand vægter tingene, og hvordan de vi an hvord for, kt grundlag, som er en slags kontra epræsentanten hører lærerne, inden skal prioriteres. Det sikrer tilfredshed, da tillidsr des et godt samarbejde mellem lærervi endeligt udformer aftalen. Det sikrer ligele står sammen om det. vi flokken, tillidsrepræsentant og ledelsen, da vi endeligt udformer aftalen. inden ne, lærer Det sikrer tilfredshed, da TR hører

F R I E S KO L E R N R . 5 · 23. M A J 2017 

25


Det skal gå stærkt når man modtager bolden, for drengene fra Billeshave Efterskole er ikke blege for at kaste sig ind i tacklinger med risiko for knubs og skader.

Det spiller ikke den afgørende rolle for intensiteten, om det er træning eller kamp. Her er det Michael Sørensen, der tackler sin holdkammerat og efterskoleven Emil Lejsgaard.


Frie Skoler er på turné for at blive klogere på den stadig bredere vifte af valgfag, man finder på efterskoler. Har I et valgfag, vi bør besøge, så skriv endelig til redaktionen@ frieskoler.dk.

v iLd E RUGBY

Af Daniel Grønne Jensen · dgj@frieskoler.dk Foto Martin Dam Kristensen

vAL G FAg

Rugby spilles af brutale gentlemen Historisk var rugby og fodbold én sport. Og mens fodbold i dag er kendt af de fleste, forholder det sig i Danmark anderledes med lillebroren, rugby. Bare ikke på Billeshave Efterskole. Her spiller en flok drenge flere gange om ugen det hårde fysiske spil, der til tider minder mere om kampsport end et boldspil.

N

æseblodspapir i skraldespanden, ar og rifter i ansigtet, store blå mærker på blege ben og mudderrester på tøjet. Det er synet, der møder en ved Erritsø Rugbys baner en solrig tirsdag aften i maj. Men bag mudderet og de blå mærker står en flok drenge, der trods skavankerne alle fremtvinger et smil gennem tandbeskytteren. Drengene er fra Billeshave Efterskole, og sammen udgør de skolens rugbylinje. Rugby er en traditionsrig engelsk gentlemansport. Men tag ikke fejl af ordet ”gentleman”, begrebet kommer først i spil, når kampen er slut. Mens den står på, viger spillerne hverken for tacklinger, slag eller andre knubs.

FODBOLD ER FOR DRENGE – RUGBY ER FOR MÆND »Vil I hellere ned på de andre mål?«, spørger træner Thomas Meier sarkastisk og peger på en flok fodboldspillere længere væk. Han savner intensitet i træningsøvelsen og

prøver derfor at banke drengenes kampgejst i vejret. Og det virker prompte. For er der noget, som er vattet i en rugbyspillers øjne, så er det foldbold. På overfladen virker rugby som en sport, hvor kun de største, tungeste og mest fandenivoldske spillere har en chance. Men sådan forholder det sig slet ikke. »I vores sport har alle en fordel´, uanset hvilken kropsbygning de har. Og netop det element gør, at rugby er en perfekt holdsport. Alle kan føle sig unikke og få succesoplevelser, uanset om man er stor eller lille, tyk eller tynd. Det eneste, der virkelig kræves, er en høj grad af gåpåmod,« siger Thomas Meier, der udover at være træner også er forstander på Billeshave Efterskole. Gåpåmodet mangler dagens træning langt fra. Drengene, som et par timer forinden alle sad til skriftlige eksaminer, smider sig ind i tackleøvelserne. Her er det lyden af to mennesker, som løber sammen, der overdøver, og her er ingen, som taler om eksaminer eller forberedelse af næste F R I E S KO L E R N R . 5 · 23. M A J 2017 

27


skriftlige test. Rugbyens sprog er tværtimod ord som ”kæft, det gjorde nas” og ”ja - jeg er klar igen!”.

men med resten af U18-landsholdet deltog i ungdoms-EM.

TRÆNING MED KNUBS OG KLAP PÅ SKULDEREN LANDSHOLDSPILLER PÅ LYNTID »Ja altså, egentlig kom jeg for at skate, men hurtigt fandt jeg ud af, at rugby var mere mig,« fortæller Michael Sørensen, der ikke kendte til rugby, inden han begyndte i 10. klasse. Det ændrede en pludselig og meget overraskende holdudtagelse dog hurtigt på. »I min første kamp kendte jeg ikke reglerne 100 procent, men det lærer man hen af vejen. Selv i dag er der stadig nye regler i spillet, som går op for mig. Eksempelvis at man spiller med forskellige støvler afhængig af, hvilken position man spiller på banen,« siger Michael Sørensen. Ved hans side står kammeraten Itai Moyo, der også skiftede skateboardet ud til fordel for den ovale rugbybold. »Jeg havde åbenbart gjort mig nok bemærket til noget hygge-rugby på skolen til at blive udtaget til holdet. Og da jeg scorede efter to minutter i min første kamp, så vidste jeg, at rugby skulle være min sport, selvom jeg heller ikke kendte alle reglerne,« siger Itai Moyo. Siden de to drenge mere eller mindre tilfældigt kom ind i sporten, er de på rekordtid begge blevet landsholdsspillere, og trods deres manglede kendskab til alle spillets facetter, så er Itai Moyo netop hjemvendt fra Frankrig, hvor han sam-

»Jeg har ikke fået hjernerystelse – endnu! Men jeg har forstuvet lidt af hvert og fået trykket to ribben,« lyder det fra Michael Sørensen, når snakken falder på skader. Kroppen taler også sit eget sprog, da et stort blåt mærke fylder halvdelen af låret. I rugby giver man, og man tager imod. »I sidste kamp fik jeg en skalle af en modstander, og det skulle selvfølgelig ”betales” tilbage i det efterfølgende angreb. Han fik en albue i hovedet, og så var vi kvit,« siger Itai Moyo. For begge drenge er det hårde fysiske spil mere motiverende end afskrækkende. De har derfor ikke meget til overs for amerikansk fodbold, som de mener, er en tøsesport, da man gemmer sig bag alverdens beskyttelse. I rugby spiller man kun med tandbeskytter. Men sporten handler også om mere end hårde tacklinger, albuer i siden, skaller og stemplinger. Fællesskabet er i højsædet, forklarer Thomas Meier: »Vi mødes på tværs af holdene som venner, og ingen bærer nag over, hvad der skete i kampens hede. Tværtimod er folk altid gode til takke for kampen, sige ”godt spillet” til modstanderen og ”den tackling fortjente jeg vist også”. Det element synes jeg er vigtigt at give videre til eleverne, for det kan bruges i mange sammenhænge,« siger Thomas Meier.

Foto Martin Dam Kristensen

Thomas Meier er både forstander på Billeshave Efterskole og rugbytræner, Han begyndte at spille rugby, før drengene blev født, så når han taler, lyttes der grundigt efter.

28

F R I E S KO L E R N R . 5 · 23 . M A J 2 01 7


TIL SKOLER

Tilbuddene gælder til og med den 30. juni

Kontorartikler

Elektronik

Møbler

Lager

Køkken & catering

Rengøring

Mobilfri skole

- Øget trivsel og bedre læringsmiljø Flere undersøgelser peger på, at mobilfri skoler oplever en øget trivsel samt et bedre læringsmiljø. Det er baggrunden for, at Lomax har udviklet en nem og sikker måde til at opbevare mobiltelefonerne i klasselokalet. Lige nu er der tilbud på serien MobileSafe.

1

2

• • • • •

15 rum / 1 dør 4-cifret kodelås inkl. master nøgle Totalmål HxBxD: 652x652x140 mm Rumstørrelse HxLxD: 100x210x95 mm Leveres inkl. bolte til ophæng

Varenr. 1 356060 2 356051

Beskrivelse MobileSafe - 1 dør MobileSafe - 15 døre

Førpris 1999,2999,-

Fra kun

1199,TILBUD 1199,1799,-

SPAR 40%

• • • • •

15 rum / 15 døre 4-cifret kodelås inkl. master nøgle Totalmål HxBxD: 652x652x120 cm Rumstørrelse HxLxD: 100x210x95 mm Leveres inkl. bolte til ophæng

Læs mere eller bestil på lomax.dk/mobilesafe Online Online

www.lomax.dk www.lomax.dk

Ring Ring

Sjælland: Sjælland: 4747 3636 80 80 00 00 Fyn/Jylland: Fyn/Jylland: 6363 1515 25 25 25 25

E-mail E-mail

salg@lomax.dk salg@lomax.dk

Alle priser er ekskl. moms. Der tages forbehold for trykfejl i såvel tekst som priser, mål, farver mv.

Lomax Lomax

Elsenbakken 37 Elsenbakken 37 3600 Frederikssund Frederikssund 3600

Gratis Gratis levering levering ved vedkøb køb for for min. kr. kr.800,800,-ekskl. ekskl. moms moms (kr. 1000,- inkl. moms)

(kr. 1000,- inkl. moms)


Noter

Illustration Fotolia

LB-FONDEN

ELEVUNDERSØGELSE

Elever vil have flere temadage og mere tværfaglighed

D

H

ar din skole mod på et projekt, der skal styrke skolens fællesskab, men mangler midlerne? Så kan der være hjælp at hente fra LB-fonden, som hvert år uddeler penge til pædagogiske udviklingsprojekter. Der bliver givet op til en million kroner i fondsuddeling, og i år er temaet ”Fællesskabets betydning for faglighed, dannelse og kreativitet”. Projekter, der undersøger vilkår for og effekter af læring i fællesskaber, vil blive foretrukket. Der er ansøgningsfrist 25. august. Læs mere og send en ansøgning på lbforeningen.dk. UAN

Illustration Fotolia

er er mange eksperter, politikere og meningsdannere, som har et bud på, i hvilken retning skolen skal gå, men hvad mener eleverne selv? Det er udgangspunktet for en ny undersøgelse foretaget af Statens Institut for Folkesundhed, der har spurgt elever fra sjette til ottende klasse om, hvad der skal til, for at de trives og har det godt i skolen. Et af svarene er fællesskaber på tværs af køn og klasser, både fagligt og socialt, og så efterspørger eleverne også flere valgfag og aktiviteter, som rækker ud over de klassiske skolefag, fortæller Mette Marie Kristensen, forsker på Syddansk Universitet. »For eksempel vil de gerne spille teater, fordi de så lærer at stå frem og sige noget foran klassen. Det er noget, der kan give selvtillid og dermed også styrke trivslen. Det kan samtidig give de elever, der ikke er bogligt stærke, en følelse af at være god til noget«, siger Mette Marie Kristensen. Forskerne har også bedt eleverne om selv at give svar på, hvordan de definerer trivsel. Svaret er ”en blanding af at være aktiv fysisk og at være sammen med nogle andre mennesker”, og ”at man har humor og ikke er bange for at være sig selv i klassen”. UAN

Søg om penge til at styrke fællesskabet

RAPOLITICS

Nyt undervisningstilbud kombinerer rap og dansk kulturarv

F

oreningen Rapolitics forsøger med hiphop og rap at engagere unge i samfundsdebatten og har udarbejdet et nyt undervisningsmateriale henvendt til danske 10. klasser. Som en del af undervisningsforløbet får man fire timers gratis workshop, hvor to erfarne rapcoaches skal hjælpe eleverne med at sætte ord på deres kulturelle

30

F R I E S KO L E R N R . 5 · 23 . M A J 2 01 7

identitet og pege på kulturelle værker, der har formet dem som mennesker. Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i den danske kulturkanon fra 2006. Udover workshoppen består forløbet af et forberedelses- og efterbearbejdningsmateriale til læreren. Book en workshop på www.hiphophub.dk/workshop. UAN


Nyt Byg en digital lågekalender med fakta og fotos

Guld, gribbe og gudemasker i Burkina Faso 1.-4. KLASSE - NATUR/TEKNOLOGI, DANSK OG TVÆRFAGLIGT: Kom tæt på et helt anderledes børneliv med skole, vild natur og ånder. Mød børnene i guldminen og lær om de smarte gribbe, de hellige krokodiller og hverdagen i storbyen, på landet og ved floden. • Nyt i år: Byg Børnenes Egen U-landskalender – et

• 4 skalérbare forløb, der er lige til at gå til.

engagerende forløb med et nemt og skræddersyet

• Mange film, bl.a. med Sebastian Klein fra DR.

web-værktøj. Eleverne disponerer og formidler

• Website og iPad-app med fakta + elevproduktion.

deres viden i en flot, digital lågekalender, som

• Lærer-web med alle materialer og opgaveark med

sendes til en målgruppe - f.eks. forældrene. • Trykt elevbog: ”Guldets forbandelse” af Lise

målpar, læringsmål og tegn på læring. • 50 foredrag med Oxfam Ibis - ved lodtrækning.

Bidstrup - også med fakta og lokale fabler. • Spændende fortællinger, høj faglighed og masser af sjove opgaver: Eleverne researcher og formidler. De læser og reflekterer. De eksperimenterer

Burkina Faso

LÆRERVEJLEDNING TIL “GULDETS FORBANDELSE”

og bevæger sig.

Bestil nu - lav pris inden 1. juli

Komplet klassesæt

249,-

30 elevbøger, 2 lærerbøger, omfattende web-materiale

u-landskalender.dk Lærerne sagde i 2016: ”Fremragende og vedkommende materiale” • ”Nemt at gå til” • ”Perfekt til et tema på tværs af årgange” • ” Superflot, indbydende og fængende” • ”Eleverne er helt optaget af både film, billeder og at lave fotohistorier” • ”Det er bare et SUPERB materiale, som jeg anbefaler til ALLE!”

LISE BIDSTRUP

GULDETS FORBANDELSE


UDBLIK Tekst / foto Peter Krogh Andersen · redaktionen@frieskoler.dk Illustration IstockPhoto

Her skal børn tale om selvmord, tab og sorg

32

F R I E S KO L E R N R . 5 · 23 . M A J 2 01 7


Foto Peter Krogh Andersen

Som teenager var Emilio Parga fra det stærkt selvmordsplagede Nevada klar til selv at trykke på aftrækkeren med pistolen i munden. Nu tager den tidligere lærer rundt på skoler for at få børn til at tale om deres sorg, så de aldrig kommer så langt ud, som han selv gjorde. Og der er nok at tage fat på i et område, hvor hjælpen fra det offentlige er minimal, og hvor selvmord, skilsmisser, misbrug og forældre i fængsel splitter familier.

K

lokken er 9.30 mandag formiddag på Jerry Whitehead Elementary School i en forstad til den amerikanske by Reno i Nevada. Mens de fleste elever på skolen er til undervisning, sidder 15 børn i rundkreds hos studievejlederen og fortæller om deres forældres død, skilsmisse, misbrug eller forsvinden. »Hvor mange børn her bor det meste af tiden hos deres bedsteforældre?«, spørger en voksen mand i en hvid t-shirt, der har sat sig i udkanten af rundkredsen. Mere end en håndfuld hænder ryger hurtigt i vejret. Børnene er en del af en sorggruppe, og manden i den hvide T-shirt, Emilio Parga, er leder af den private non-profitorganisation The Solace Tree, som tager rundt på skoler, når lærere og studievejledere ikke ved, hvordan de skal håndtere sørgende børn. Nevada er en af de stater i USA med flest børn i fattigdom, og færrest penge til sociale programmer for familier og små samfund, og i det nordlige Nevada findes der ingen andre tilbud til børn i sorg end The Solace Tree. En ekstra hård kendsgerning i et område, som er plaget af selvmord, mange der skifter skole, teenage-graviditeter, forældre i fængsel eller på afvænning, og en af landets højeste skilsmisserater. En stor andel af børnene på Jerry Whitehead Elementary School lever hos deres bedsteforældre, fortæller studievejlederen. Den her gruppe har kun været samlet nogle få gange, så Emilio Parga kender ikke alles personlige historie, men et selvmord i et barns familie er som regel det, der får skolerne til at ringe efter ham. »Selvmord er nærmest en folkesport i det her område, og der er især mange, der hænger sig. Vi får flere børn, der snakker om folk, der har hængt sig, end om folk, der har skudt sig selv eller er døde af en overdosis«, siger Emilio Parga. Forklaringen på de mange selvmord i Nevada og Washoe County er ikke entydig, men skal ifølge flere forskningsstudier findes i flere forhold foruden dem, der gør sig gældende alle andre steder. Nevada er en af de stater, der bruger færrest

EMILIO PARGA Grundlægger og leder af den private nonprofit-organisation The Solace Tree i Reno, Nevada, der hjælper børn, unge og voksne med at sørge. Medgrundlægger af forskellige centre for sorg, underviser i sorg på University of Nevada og forfatter til bogen 'Intet barn skal sørge alene'. Tidligere lærer og studievejleder.

penge på mental sundhed, samtidig med at problemer med afhængighed er relativt store, ikke mindst på grund af gambling. Dertil lever mange isoleret i den sparsomt befolkede stat, der er mange håndvåben i private hjem, og et råb om hjælp er ildeset i den gamle guldgraverstat.

SKIDT FORTID SIKRER BØRNS FREMTID For tre årtier siden var Emilio Parga selv klar til at trykke på aftrækkeren med pistolen i munden. Hans voldelige far var død, og hans lige så voldelige mor havde netop efterladt ham uden varsel. På vej ind i puberteten boede han hos sin mors ekskæreste, som han på det tidspunkt havde kendt i mindre end to år. »Da jeg var 12 år, røg jeg fede og drak. Det var den måde, jeg regulerede mig selv på, fordi jeg havde så meget lyst til at slå nogen ihjel«, siger han sammenbidt. I de efterfølgende år begik to af Emilio Pargas venner selvmord, og han besluttede sig for at gøre det samme. Kun da en psykolog gav ham dårlig samvittighed over at ville ødelægge sit eget liv, trængte alvoren ind. »Den mand reddede fandme mit liv,« siger Emilio Parga. I dag vil Emilio Parga gerne nå ind til børnene, før de kommer så langt ud, som han selv gjorde, og med en baggrund F R I E S KO L E R N R . 5 · 23. M A J 2017 

33


som lærer og studievejleder startede han for 14 år siden organisationen The Solace Tree. I begyndelsen blev han mødt med skepsis fra skoleinspektører, der frabad sig, at han “bragte døden ind på vores skoler”, men i dag er organisationen på 15 skoler i distriktet, og Emilio Parga underviser i børns sorg på det lokale universitet, holder foredrag og tager rundt på hospitaler og virksomheder. Der er stadig barrierer, der skal nedbrydes. »Nogle lærere er trætte af, at børnene kommer grædende tilbage til timerne efter mine sorggrupper. Men er det ikke bedre, at de får det ud nu, end at de som tidlige teenagere bruger næverne, skyder folk eller tager hårde stoffer«” spørger Emilio Parga. Da han for første gang kom ud på Jerry Whitehead Elementary School, sad børnene i sorggruppen i stilhed i 30 minutter. Til andet møde begyndte én af drengene at snakke, og i dag til det femte møde sidder helt nye børn i gruppen og lytter stille, mens de erfarne børn på skift taler om deres savn og sorg.

BRYDER BARRIERER Emilio Parga mener, at voksne skal hjælpe børn med at skabe minder, og i dag spørger han allerførst, om nogen af dem har taget en ting med. En dreng med hagen hvilende på knæene, tunge briller og hår lige fra hovedpuden rækker hånden op. Han viser et billede af en ældre mand i soldateruniform og sender det rundt. Den ældre mand er hans bedstefar. »Det er svært at vænne sig til, at han er død,« siger drengen. Emilio Parga spørger højt, om nogle af de andre børn har spørgsmål til drengen, og en pige vil gerne vide, om drengen fik mange postkort fra bedstefaren, da han var soldat. De finder med hjælp fra Emilio Parga ud af, at bedstefaren deltog i en krig for mange år siden og faktisk slet ikke var drengens rigtige bedstefar. Den rigtige bedstefar kender han ikke, for hans far sidder i fængsel. »Men er det ikke rigtigt, at du går og venter på at blive adopteret?« spørger Emilio Parga. Spørgsmålet får drengen til at smile. »Jo, jeg håber på, at jeg snart bliver adopteret«. Emilio Parga lader børnene stille hinanden spørgsmål, men hjælper dem også på vej og forsøger at give dem en følelse af, at de ikke er alene ved at spørge ud i lokalet: Hvor mange er adopteret? Hvor mange bor hos deres bedsteforældre? Hvem har mistet en forælder?

34

F R I E S KO L E R N R . 5 · 23 . M A J 2 01 7

Over den næste halve time fortæller børnene historier om en onkel, der lige er blevet skudt, en far på afvænning, en mor på uafbrudt arbejde, en larmende skilsmisse, den lange ventetid på brevet fra en far langt væk og forældre i fængsel. Emilio Parga spørger børnene, hvad de godt kan lide ved at komme i gruppen. «Der er ikke nogen, der griner af mig, når jeg fortæller, hvad der gør mig ked af det. Jeg er ikke bange herinde«, siger en dreng i sportstøj. Studievejlederen sidder i baggrunden af sorggruppen, og det er Emilio Pargas mål at få både hende og børnene til at føle sig “tilpas i det ubehagelige”, uanset om emnet er selvmord, incest eller følelsen af blive forladt.

PROBLEMERNE PIBLER STILLE FREM I dag mod slutningen af den halve times sorggruppe på Jerry Whitehead Elementary School spørger Emilio Parga, om der er nogen, der mangler at sige noget. Efter en lang snak er de fleste begyndt at sidde lidt uroligt, men en rolig pige med buttede kinder og grønne striber i det blonde hår rækker hånden op. Hun sikrer sig først, at det er okay at tale om andet, end dem, der er døde. » Min mor slog mig i aftes. Det er ikke første gang«, siger pigen og kigger ned i gulvet. De urolige børn sidder igen helt stille, og Emilio Parga spørger pigen, hvor og hvordan moren slår. Studievejlederen blander sig, fordi hun og pigen allerede inden sorggruppen aftalte, at de to skal snakke sammen, når de andre børn går tilbage til deres klasser. Pigen nikker. » Men hun fortæller historien til mig og de andre børn, fordi hun vil have, at vi skal vide det«, siger Emilio Parga efter mødet. »Hun har ikke lyst til at blive slået længere. Hendes mor slår hende i ansigtet, og hun kan ikke sige noget, fordi moren giver hende mad og et sted at bo, mens hendes far bor på en afvænningsklinik«. For noget tid siden sad han i en lignende sorggruppe, hvor en pige fra tredje klasse mod slutningen spurgte, hvorfor voksne vil have sex med børn. De fandt ud af, at faren og broren pillede ved pigen derhjemme, og så blev de sociale myndigheder inddraget. »Vi hjælper ikke bare børn med deres sorg. Vi redder liv. Det tror jeg virkelig på, vi gør. Vi redder liv«, siger Emilio Parga.


BLIV KLOG PÅ SKOLEREJSER

Fordele med Lufthansa...

Vi flyver med Lufthansa! Rejs med os på skolerejse!

• Afgange fra både Jylland og Sjælland • Højt serviceniveau og punktlighed • Moderne flyflåde med høj komfort DEN OLYMPISKE BY • Gratis mad/drikke på alle flyvninger • Stort rutenet (fx 24 destinationer i USA) • Gratis bagage på rejser udenfor Europa • Omfattende underholdningssystem på rejser udenfor Europa

Overlad planlægningen af jeres skolerejse til os sammen når vi frem til, hvilket rejsemål og indhold der passer netop din gruppe bedst! Vi flyver blandt andet med Lufthansa i Europa og garanterer derfor høj komfort og service på skolerejsen t/r!

Skal vi hjælpe jer? Kontakt Juliane på juliane@alfatravel.dk eller ring på 8020 8870 TLF 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK


Kursuskalender

Faglige noter

Foto Frie Skoler / Mikkel Hvid

Uffe Rostrup taler i BUPL-huset i Aarhus den 1. maj.

FSLLÆRER K UR S U S FRIE SKOLERS LÆRERFORENING FSÅ S L ER @ F SDE L . DHER K • +45 87469110

– det nye skoleårs lærerkurser! Frie Skolers Lærerforening byder på syv nye kurser. Det er internatkurser, med overnatning og fuld forplejning, på Danmarks bedste kursuscentrer, så der er noget at glæde sig til. Kurserne koster 3950 kr. for medlemmer af FSL og 4750 for ikkemedlemmer. Du kan melde dig til via fsl.dk/ kursus/ (kursusnummer): COOPERATIVE LEARNING I (176) 9. - 10. okt. / Hornstrup Kursuscenter

1. MAJ-TALE:

Uffe Rostrup bekymret for unge lærere

F

SL-formand Uffe Rostrup var den første taler, da der blev holdt 1. maj-arrangement i BUPL-huset i Aarhus. Blandt mere toneangivende budskaber i talen var de lærerstuderendes syns på fremtidens lærerliv. Mange føler, ifølge Uffe Rostrup, at presset er blevet så stort, at de ikke vil arbejde på fuld tid, når de en gang er færdige. Og det bekymrer formanden. Når man er nyuddannet, så skal man sprudle af virkelyst, tro på livet og egen fortræffelighed. Man skal føle, at verden står åben og glæde sig til at skulle hjælpe masser af nye generationer på vej. Og sådan tror jeg helt sikkert også, at de studerende, som jeg mødte, havde det – men arbejdet skal altså ikke være på fuld tid, for det er nok for meget. Der er ikke noget galt med de unge, men der er noget alvorligt galt med systemet, når unge mennesker har det sådan«, sagde Uffe Rostrup. Udover at råbe vagt i gevær overfor det nuværende system talte Uffe Rostrup også om de forestående overenskomstforhandlinger, hvor fastfrysninger blandt parterne skaber udfordringer. Der er så mange udfordringer på blandt andet de frie skoler, at det er helt afgørende, at både vi og arbejdsgiverne tager ansvar for at lave holdbare løsninger som sikrer, at lærerne kan se frem til et langt og trygt arbejdsliv. Og det kræver, at vi tager fælles ansvar. Med de ord takkede FSL-formanden af og tog videre til Fælledparken, hvor talerstolen om eftermiddagen var hans. DGJ

36

F R I E S KO L E R N R . 5 · 23 . M A J 2 01 7

COOPERATIVE LEARNING II (177) 22. - 23. jan. / Hornstrup Kursuscenter UGESKEMA-REVOLUTIONEN (178) 20. - 21. nov. / Vilvorde Kursuscenter FLIPPED LEARNING (179) 5. - 6. feb. / Vilvorde Kursuscenter SPECIALPÆDAGOGISKE STRATEGIER I NORMALUNDERVISNINGEN (180) 5. - 6. marts / Vilvorde Kursuscenter KONFLIKTHÅNDTERING (181) 19. - 20. marts / Hornstrup Kursuscenter TEAM- OG PROCESFACILITERING I PRAKSIS (182) 9. - 10. april / Hornstrup Kursuscenter ÅBENT MEDLEMSKURSUS (183) Dette års åbne medlemskursus bærer overskriften: ”fremtidens undervisning” og ligger på Hornstrup Kursuscenter 23.- 24. nov. Sæt kryds i kalenderen allerede nu. Læs om FSL-kurser, medlemskurser og meget mere på:

fsl.dk/kursus Indrykning af kursusomtaler: Konsulent i FSL, Josua Christensen T: 51940428 • E: jch@fsl.dk


Udgivet i et samarbejde mellem Røde Kors og Pilot Film Udarbejdet af Marie Rønn og Kirsten Christensen-Dalsgaard

nyt materiale der forener skole og hjem omkring barnets skolestart Zak i Skole tager udgangspunkt i historier og opgaver om rumvæsnet Zak, der dumper ned i en skole for at lære noget og for at få gode venner.

NAVN

KLASSE

SKOLE

1

hjemmeside med film af Jeppe og Marie fra DR’s Lille Nørd

Bogen berører tematikker som:

Gratis

materiale til børnehaveklassen

-

barnet selv og skolens nye verden søvn, mad og motion sociale kompetencer fællesskab og inklusion hvordan man lærer at være selvhjulpen hygiejne

-

førstehjælp i børnehøjde

Bestil Zak i skole på: rødekors.dk/skole/zak

Materialet er gratis, men der skal betales for porto og ekspedition.

Zak i Skole er støttet af Forsknings- og Velfærdsfonden for Pædagoger og Undervisningsministeriets Udlodningsmidler.


FAIR LÆRERLØN Tekst Mikkel Hvid · mhv@fsl.dk

Thise Friskole løftede lønnen Det er ikke altid let for lærerne på de frie skoler at stille lønkrav. Men de gjorde det på Thise Friskole. Og det nyttede.

Foto Lars Holm

Længe frygtede Karin Kokholm den dag, hvor hun skulle lægge arme med skolens leder om lønnen. Men lærernes krav blev taget godt imod, og skolen indgik en fin aftale.


Foto Lars Holm

Der blev slet ikke så meget tovtrækkeri om lønnen. Skoleleder Dan Otkjær mente også, at lærerne skulle have fair lærerløn

S

ommerfuglene slog kolbøtter i Karin Kokholms mave, da hun med papirerne i hånden kontaktede skolens leder på lærerværelset. »Har du lige to minutter til mig?«, spurgte hun. Papirerne indeholdt den lønsammenligning, som Karin Kokholm havde lavet. Den viste, at lærere på Thise Friskole hver måned tjente cirka 800 kroner mindre end kollegerne i folkeskolen.

DET GIK PERFEKT Karin Kokholm blev tillidsrepræsentant i august 2014, men hun

havde aldrig før bedt om en lokal lønforhandling. Hun vidste godt, at hun burde have forhandle den decentrale løn før. Og hun havde en idé om, at lærerne var lidt bagefter folkeskolen. Men hun havde ikke kunnet tage sig sammen til det før nu. »Den første gang er altid svær«, siger hun. »Men nu, hvor jeg kigger tilbage, tænker jeg: Hvorfor gjorde jeg ikke det noget før?«. Forhandlingerne gik godt. Skolens leder, Dan Otkjær, kiggede på papirerne, han lyttede til argumenterne, og parterne enedes om at lukke løngabet over to år. »Der var jeg jo også heldig, at jeg havde en god leder. Vi fik noget ud af vores lønforhandlingerne, og så er det hele jo meget bedre«, siger Karin Kokholm.

FRYGTEN FYLDER MERE Forhandlingerne og resultatet kom ikke ud af det blå. Karin Kokholm havde arbejdet for det. Hun havde brugt den lønsammenligner, som ligger på Frie Skolers Lærerforenings (FSL) hjemmeside, så hun vidste, hvor meget lærerne var bagud i forhold til folkeskolen. Og hun havde drøftet efterslæbet og kravene med sine kolleger: »Det er vigtigt, at man diskuterer situationen med sine

FRISKOLELEDER:

Mine lærere må ikke opleve, at de er mindre værd end andre lærere

L

ærerne på Thise Skole må ikke opleve, at de er mindre værd end andre lærere. Og skolen vil ikke opleve, at lærerne søger andre steder hen, fordi de får for lidt i løn. To tanker, som lå i baghovedet på skoleleder Dan Otkjær, da han forhandlede decentral løn med lærernes tillidsrepræsentant, Karin Kokholm. Sammen indgik de en aftale, så lærerne i løbet af to år indhenter det lønforspring, som folkeskolelærerne har. En aftale, som tillidsrepræsentanten er glad for. Og en aftale, som Dan

Otkjær og bestyrelsen fuldkommen står bag. »Det er vigtigt for os, at medarbejderne ikke er utilfredse med deres vilkår. Men samtidig kan vi heller ikke pludselig hæve lønningerne. Så vi lavede en økonomisk ansvarlig aftale, hvor vi deler merudgiften ud over to år. Det er en god aftale«, siger han. Dan Otkjær var selv lærer på skolen, inden han for 12 år siden blev skoleleder. Men det er ikke det, der er afgørende, siger han. Nej, det handler snarere om, at han som leder lægger vægt på at sikre

det gode samarbejde om og fællesskab på skolen: »Jeg har nogle lærere, som er meget fleksible, og de er åbne over for idéer og initiativer. Det har jeg brug for, og det sætter jeg pris på. Men når jeg møder fleksibilitet og åbenhed, må jeg også bøje mig mod dem, når de kommer og viser, at de tjener mindre end kollegerne i folkeskolen«. Dan Otkjær understreger dog, at han ikke gør det for lærernes blå øjnes skyld: »Min forretning bliver også bedre af, at jeg har tilfredse og glade lærere«. MHV F R I E S KO L E R N R . 5 · 23. M A J 2017 

39


kolleger, og at man har opbakning til sine krav«. Men frem for alt havde hun brugt tid på at være nervøs. For nervøs, det var hun: »Jeg var virkelig usikker. Jeg var nervøs for, at beregningerne ikke holdt – at der var et eller andet, jeg havde misforstået. Og nervøs for, at jeg ville blive udfordret på tallene og sammenligning«, siger hun. En snak med sekretariatets lønkonsulenter skar toppen af den nervøsitet. Men så er der alt det andet, husker Karin Kokholm: »Jeg var også bekymret for, om vi overhovedet kunne stille det lønkrav. Virkede det grisk? Og hvad med skolens situation? Var der penge til det? Jeg ved godt, at vi som lærere skal have en ordentlig løn, men jeg ved også godt, at skolen ikke svømmer i penge, og at et lønkrav har konsekvenser«.

EN BILTUR GAV SPARKET Det var en køretur med tillidsrepræsentanten fra en nærliggende skole, som gav Karin Kokholm sparket og modet til at tage forhandlingen. De havde været til et kredsarrangement, og på vejen hjem fortalte tillidsrepræsentanten fra den anden skole om deres forhandlinger. De var på folkeskoleniveau. De forhandlede hvert år. Og hun mente ikke, at man skulle frygte lønforhandlingerne. Det inspirerede Karin Kokholm: »Snakken i bilen fik mig til at gå hjem og sammenligne lønnen og siden gå ind til vores leder. Og det er jeg glad for, at jeg gjorde. Det var slet ikke så slemt, som jeg forestillede mig det. Og når man først har forhandlet en gang, er det værste overstået«, siger hun.

Foto Lars Holm

KARIN KOKHOLMS RÅD TIL BEKYMREDE TILLIDSREPRÆSENTANTER • Brug netværket. Snak med andre tillidsrepræsentanter, især dem fra skoler, som ligner din egen. Her får du inspiration, hjælp og støtte. • Spørg konsulenterne. Få hjælp til at sikre, at dine argumenter holder, og at tallene er rigtige. • Lås det i kalenderen. Aftal med din leder, at I hvert år forhandler på et bestemt tidspunkt. Så skal du ikke spørge. Så er det hele mere sikkert.

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 40

F R I E S KO L E R N R . 5 · 23 . M A J 2 01 7


meld din klasse til

gocook smagekassen G

undeRATIS matervisnings smagrialer og ekas se

99%

0 161.r0d0 lt e og

eleve 16 i 20

af lærerne anbefaler GoCook Skoledagen er lang og kræver sund mad. Lad dine elever lave 100 % deres egne madpakker og mellemmåltider. Du modtager GRATIS undervisningsmaterialer og opskriftshæfter til hele klassen til 4-8 undervisningsgange fra uge 39. I uge 43, 44 ELLER 45 henter du en GRATIS smagekasse med råvarer til 24 elever i den lokale Coop-butik. DER ER ÅBENT FOR TILMELDING PÅ SKOLEKONTAKTEN.DK FRA 1. MAJ TIL 5. SEPTEMBER.

Forløbet er målrettet 4.-7. klasse i madkundskab, natur/teknologi, idræt, understøttende undervisning og tværfaglige forløb. Du må regne med ca. 150 kr. til ekstra råvarer pr. smagekasse.


Stillinger

Viceleder til Grejs Friskole

Vi søger pr. 1. august 2017 en viceleder til skolens ledelsesteam (skoleleder, viceleder og SFO-leder).

Stillingen kombinerer ledelses- og administrative opgaver med undervisning. Vi forestiller os fordelingen kan være f.eks. 30/70 eller 50/50 - afhængigt af dine kvalifikationer og fag. De administrative opgaver vil bl.a. være skemalægning, vikardækning mv. Vi forventer, at: • Du har en engageret og samarbejdsorienteret tilgang • Du er god til tænke i og etablere strukturer og processer • Du har lyst til og er i stand til at lave både praktiske og pædagogiske projekter og kan følge dem til dørs. Det vigtigste for os er at finde den rigtige person, og Grejs Friskole er indstillet på at imødekomme dine fagønsker; det kunne være f.eks. tysk, idræt og musik. Grejs Friskole er en velfungerende friskole inspireret af Grundtvig og Kolds tanker om skole og menneskeliv. Vi er lige nu omkring 180 elever i skolen og 75 børn i SFO’en.

Skolen har til huse i lyse og åbne lokaler og er beliggende i naturskønne omgivelser ved Vejle. Vi er en god og stabil medarbejderflok, glade og forventningsfulde børn, en engageret og lægger vægt på et tæt samarbejde mellem ledelse, lærere, pædagoger, elever, forældre og skolens øvrige interessenter. Ansøgningsfrist: Skriftlig ansøgning med relevante udtalelser og referencer senest d. 29. maj på mail til gimle@grejsfriskole.dk Samtaler forventes gennemført d. 9. juni samt d. 14. juni. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem LC og finansministeriet og løn i intervallet fra kr. 383.729 til kr. 456.751. Interesserede ansøgere kan se mere om skolen på vores hjemmeside www.grejsfriskole.dk og er velkomne til at kontakte skoleleder Ernst Kr. Larsen på tlf. 7585 3797 eller mobil 4017 3556

Amager Lille Skole søger viceskoleleder Har du lyst til at være en del af et dynamisk ledelsesteam på en lilleskole, hvor du får mulighed for at indgå i strategiske, pædagogiske og driftsmæssige beslutninger og opgaver? Så er stillingen som viceskoleleder på Amager Lille Skole måske noget for dig!

– Du skal sammen med skolelederen stå for kontakten til elever og forældre, fx i forbindelse med spørgsmål, klager, forældremøder, modtagelse af nye elever m.v. – Du vil være stedfortræder for skolelederen i dennes fravær.

Om skolen: – Amager Lille Skole er en lilleskole med stort L, hvor kreativitet, fællesskab, projektarbejde og faglighed går hånd i hånd. Vi mener, at elevernes trivsel og plads til forskellighed i fællesskabet er centralt for at sikre et godt skoleforløb. – Vi ønsker at skabe initiativrige og engagerede elever, der tager ansvar for det samfund, de er en del af, både lokalt og globalt. – Amager Lille Skole er en et-sporet skole, der huser ca. 230 elever fra 0.-9. klasse, et fritidstilbud for eleverne i 0.-3. klasse samt en velfungerende musikskole. – Skolen vægter samarbejdet med hele familien højt og forventer, at forældrene engagerer sig i skolen og tager medansvar for hele børnegruppens trivsel.

Om dig: – Du er læreruddannet og har evt. en lederuddannelse. – Du har undervisnings- og gerne ledererfaring, fortrinsvis fra de frie skoler. – Du har lyst til at undervise i matematik og andre fag ca. 8 timer om ugen. – Du brænder for at være en del af et lilleskolemiljø. – Du har sans for både kreativitet og systematik. – Du er alsidig og god til at varetage mange forskellige opgaver. – Du er god til at samarbejde med mange forskellige mennesker.

Om jobbet: – Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du sammen med skoleleder og administrativ leder udgør skolens ledelsesteam. – Du skal i samarbejde med skolelederen stå for pædagogisk udvikling og kvalitetssikring af undervisningen på skolen. – Du skal være afdelingsleder for Udhuset (6.-9. klasse). – Du vil være ansvarlig for skemalægning, vikardækning, registrering af arbejdstid m.v. – Du har ansvar for skolens fysiske rammer, herunder pedel, rengøring, vedligehold m.v. – Du står for skolens IT, fx hjemmeside, intra og anvendelse af IT i undervisningen.

42

F R I E S KO L E R N R . 5 · 23 . M A J 2 01 7

Om ansættelsen: Hvis du har spørgsmål til stillingen eller gerne vil besøge skolen, er du velkommen til at kontakte Skoleleder Maja Løvskov Jørgensen på tlf. 3259 1390 eller skoleleder@amagerlilleskole.dk Ansøgning og bilag sendes til skoleleder@amagerlilleskole.dk senest torsdag d. 8. juni 2017. Der afholdes ansættelsessamtaler mandag d. 12. og tirsdag d. 13. juni. Anden samtalerunde afholdes onsdag d. 21. juni. Der vil i forbindelse med ansættelsesforløbet indgå en mindre test. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC med aflønning i intervallet 383.456456.752 kr. Tiltrædelse 1. august 2017. Du kan læse mere om skolen på www.amagerlilleskole.dk


Stillinger / annoncer

Frederiksberg Friskole søger en lærer Frederiksberg Friskole er en Grundtvig/Koldsk friskole, som driver skole med fokus på det enkelte barn som noget unikt, men som samtidig lærer børnene at tage ansvar for fællesskabet. Vi lægger stor vægt på høj faglighed i såvel de teoretiske fag – som i de musisk/kreative fag. Skolen er en børneskole med et spor fra børnehaveklasse til 7. klasse og er beliggende på Dronningensvej 3 midt på Frederiksberg. Vi søger en fuldtidslærer, som er uddannet i engelsk og specialundervisning, eller som har erfaring med specialundervisning. Derudover skal vores nye lærer kunne fortælle i mindst et af områderne i vores fortællekanon, som kan ses på skolens hjemmeside Frederiksbergfriskole.dk under punktet ”Undervisningsplaner”. Historieundervisningen på skolen foregår gennem fortælling. Herudover vil vi gerne have at du skriver hvilke fag du i øvrigt kan undervise i. Ansøgning sendes til frederiksbergfri@gmail.com senest mandag den 29. maj kl. 13.00. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens leder Per Slyngborg på tlf. 5172 3089 eller på ovenstående mailadresse. Løn og ansættelsesvilkår sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Frederiksberg Friskole Dronningensvej 3 • 2000 Frederiksberg

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

- teser, tro og tvivl Nyt undervisningsprojekt om reformationen efterår 2017 • Lær om reformationen på en ny måde • Til 5. og 6. klassetrin • 5 korte tegnefilm • Ny rap af Per Vers • Gratis deltagelse! • Tilmelding og mere information hos de lokale folkekirkelige skoletjenester

www.folkekirkensskoletjeneste.dk

F R I E S KO L E R N R . 5 · 23. M A J 2017 

43


Konsulentens bord

Ajour / annonce

ð FOR TILMELDING OG INFO: Se kredsenes hjemmesider

Konsulentens

bord

Af Kristina Dalgaard-Juul, konsulent i FSL

Ü

KREDS 2

24. april: 18. maj Medlemsarrangement m. Arne Nielsson og Uffe Rostrup på N. Kochs Skole. Klokken 16-22. 7. juni Løntjekmøde kl. 17-20 på Scandic Aarhus Vest. 7. juni TR/AMR-møde Voldumegnens Friskole kl. 16-20. 13. juni Løntjekmøde på Hotel Ebeltoft Strand kl. 17-20. 19. juni Kredsbestyrelsesmøde kl. 13-17.

KREDS 3 Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 15.

- 16. september, hvor der er medlemstræf på Hornstrup Kursuscenter. Det bliver dage med både faglige oplæg og sociale aktiviteter, samt selvfølgelig god mad og mulighed for BESTYRELSESARBEJDE at møde medlemmer fra andre skoler i kredsen. Hold derfor øje med mailboksen, hvor der inden sommerferien vil komme Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annonce til tiljanuar-nr.: januar-nr.: Frie grundskoler har mulighed for at skrive i deres vedet udførligt program med link til tilmelding. tægter, at medarbejdere ansat ved skolen kan vælges som medarbejdervalgt repræsentant i bestyrelsen Regionale netværk for TR, AMR og TR-supmed fuld stemmeret. Noget tilsvarende er ikke muligt pleanter på følgende datoer: ved efterskolerne. På efterskolerne kan der imidlers. 12 s.s.12 12 15. maj kl. 16.30-18.30 på Holbæk Private Realskole. tid i vedtægterne medtages en bestemmelse om, at 17. maj kl. 16.30-18.30 på Helsinge Private Realskole. medarbejderne kan være repræsenteret i bestyrelsen 29. maj kl. 16-18 på Kvikmarken Privatskole. uden stemmeret. Det betyder, at vedkommende alene 185 frie 185 skoler 185 frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl Tilmelding til frie ast@fsl.dk. deltager som observatør. Denne mulighed gælder også for frie grundskoler. Et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem uden stemmeret har ikke et medansvar for de beslutninger bestyrelsen træffer, idet vedkommende ikke deltager i beslutningen. Som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem med stemmeret deltager man på lige fod med andre bestyrelsesmedlemmer i bestyrelsesarbejdet. Det medfører, at det medarbejdervalgte bestyrelsesmedAnnonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten: lem har samme rettigheder, pligter og ansvar som de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem med stemmeret er ansvarlig for de beslutninger, bestyrelsen træffer, såvel økonomisk som moralsk. Hvis man som medarbejder vælger at gå ind i en bestyrelse med stemmeret, så anbefaler FSL, at man sikrer sig, at der er tegnet tilstrækkelig forsikring for Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler bestyrelsens arbejde, og at man har sat sig grundigt ind i grundlaget for bestyrelsesarbejdet. Men som udgangsVi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler punkt fraråder FSL deltagelse i bestyrelsesarbejde med stemmeret. Går man ind i bestyrelsesarbejde skal man yderligere være opmærksom på, at der kan der være situationer, hvor man nødvendigvis må indtage standpunkter, der ikke er populære hos skolens ledelse. Man er imidlertid kun beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af ansættelsesvilkårene på samme måde som tillidsrepræsentanter, såfremt dette specifikt er anført januar 2010 januar januar2010 2010 i skolens vedtægt. Den valgte bør sikre sig, at der er optaget en sådan bestemmelse i skolens vedtægt.

KREDS 8

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

44

F R I E S KO L E R N R . 5 · 23 . M A J 2 01 7


ð Få mere ud af dine penge Som medlem af FSL kan du få Danmarks højeste rente på din lønkonto. Med LSBprivat®Løn får du nemlig hele 5 % i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0 % på resten. Du betaler ikke nogen gebyrer for en lønkonto i Lån & Spar.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Det betyder, at du får mere ud af din månedsløn – hver eneste dag. Og hvem vil ikke gerne have mest muligt ud af sine penge?

Så enkelt er det at få Danmarks højeste rente Du skal være medlem af FSL – og have afsluttet din uddannelse. Du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Og vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke. Du behøver ikke flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye lån og låneændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2017.

SÅDAN FÅR DU 5% PÅ DIN LØNKONTO Ring:

Direkte til os på 3378 1948

Online: Gå ind på lsb.dk/fsl og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig.


Ny viden

Tekst Mikkel Hvid · mhv@fsl.dk

Arkivfoto petervuust.dk

Musik og læring handler om forventninger Bogaktuelle Peter Vuust holdt oplæg om hjernen, musikken og læring ved forskningens døgn

M

usik handler om forventning og forudsigelse. Og, siger Peter Vuust, det gør læring også. Peter Vuust er jazzmusiker, forfatter og professor, og han talte en time om musikalsk læring ved forskningens døgn på VIA i Aarhus. Når vi hører en rytme eller et melodisk forløb, arbejder hjernen på at forudsige, hvordan det udvikler sig videre. »I dag mener vi ikke, at hjernen modtager sanseindtryk, og på den baggrund skaber et billede af omgivelserne og verden. Hjernen har i forvejen en model af virkeligheden, og ud fra modellen forudsiger hjernen, hvad der vil ske«. Men, fortsætter Peter Vuust, så længe der bare sker det, som vi forventer, er der kun lidt aktivitet i hjernen. Men når der pludselig sker noget uventet – en ændring i rytmen, en falsk tone – vågner hjernen og arbejder på at forstå afvigelsen. Og det er det, som er læring, siger Peter Vuust: »Forudsigelsesfejlen lærer os noget. Vi lærer kun, når der er fejl i vores forudsigelser«. Vi skal altså have en model, som kan forudsige, hvad der sker omkring os. Men modellen bliver kun udviklet og opdateret, når der sker noget uventet. Peter Vuust henviser til et forsøg, hvor forskerne gav en række forsøgspersoner nogle ordpar. I halvdelen af ordparrene var der indbygget fejl. Der stod for eksempel ”Bread and b tter”. Når forskerne bagefter bad forsøgspersonerne gengive ordene, huskede de langt flere af de fejlbehæftede. »Vi skal altså sørge for at indlægge forventningsbrud, når vi tilrettelægger læring. For så arbejder hjernen. Hvis alt går, som vores model forventer, lærer vi intet«, siger Peter Vuust. Men hvordan lærer man så noget nyt? Et nyt stykke musik, for eksempel. Det er ganske enkelt, mener Peter Vuust, for princippet bag al læring hedder bevidstgørelse – automatisering – afslapning.

46

F R I E S KO L E R N R . 5 · 23 . M A J 2 01 7

»Hvis du lærer dette princip, kan du blive sindsygt god til næsten alle ting«, argumenterer Peter Vuust, som straks giver sig i kast med at demonstrere princippet. Prøv at sige trom me so lo – altså trommesolo delt op i fire adskilte stavelser. Samtidig skal du klappe på alle stavelserne og alle mellemrum – alle undtagen so. Det er praktisk talt umuligt at gøre det korrekt første gang, men vi kan lære at klappe takten, siger Peter Vuust, som tager deltagerne igennem processen: »Første skridt er bevidstgørelse. Det handler om at bemærke, at vi skal sige so uden at klappe. Og derefter skal vi klappe uden at sige noget. Vi bevidstgør os selv om de to afvigelser: først sige, så klappe«. Derefter kommer princippets andet punkt: automatisering. »Ved automatisering bryder vi opgaven ned i mindre bidder. Vi starter med den sværeste del – afslutningen. Vi øver den langsomt, indtil vi kan sætte tempoet op – indtil den er automatiseret. Når vi kan en del, tager vi den næste bid, indtil vi har automatiseret det hele«, forklarer Peter Vuust. Når vi har automatiseret, handler det om afslapning. Træk vejret. Slap af. Og så gennemfører du opgaven – afslappet og let. Men, understreger Peter Vuust, hvis du vil være dygtig, handler det om altid at træne alle tre faser: »Vi er tilbøjelige til at træne automatisering og glemme bevidstgørelsen og afslapningen. Men for at blive dygtige, bør vi hver gang gå tilbage til bevidstgørelsen. Og lære at slappe af imens«. Peter Vuust er professor ved Det Jyske Musikkonservatorium og professor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, hvor han leder Danmarks Grundforsningsfonds ”Center for Music in the Brain”. Han har lige udgivet bogen ”Musik på hjernen”.


Info / annoncer

REDAKTION

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · Ansvarshavende redaktør uan@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · Kommunikationschef/journalist mhv@frieskoler.dk Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) · Journalist jfc@frieskoler.dk Daniel G. Jensen (DGJ) · Journalistpraktikant dgj@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · Art director csy@frieskoler.dk

ANNONCER

AC-AMS Media ApS, Allan Christensen 21725939 eller 61142530 · ac@ac-annoncer.dk

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK

DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 6 - 23. juni / nr. 7 – 25. august 2017 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG 9.799 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

W W W. L Æ R E R L O G . D K

Formand

Uffe Rostrup • T: 51556061

Sekretariatschef

Henrik Wisbech • T: 20915382

Næstformand

Sekretariatet

Monica Lendal Jørgensen • T: 27581384

T: 87469110

fsl@fsl.dk • www.fsl.dk

Fredag kl. 12.00 - 14.30

Kredsformænd

Mandag - torsdag kl. 9.30 - 15.30

Hovedbestyrelse

Kreds 1

Lars Holm • T: 60942395

Kreds 3

Rikke Josiasen • T: 26672111

Kreds 2 Kreds 4 Kreds 5 Kreds 6

Kreds 7 Kreds 8

Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

Rikke Friis • T: 27208737

Hans Erik Hansen • T: 21776252 Ricky Bennetzen • T: 28925511

Hanne Lindbjerg Kristensen • T: 60765597 Minna Ranta Riis • T: 50904714 Annie Storm • T: 29910478

h o r n s t r u p k u r s u s c e n t e r. d k KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 7585 2111

Attraktiv annoncepakke

Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER F R I E S KO L E R N R . 5 · 23. M A J 2017 

47


På sporet af læreren Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Foto Martin Dam Kristensen

48

F R I E S KO L E R N R . 5 · 23 . M A J 2 01 7


Som led i en populær selskabsleg fik en ung Marcel Proust en dag i 1890 en række spørgsmål af sin veninde Antoinette, datter af den senere franske præsident Félix Faure. Proust svarede så oprigtigt på dem, at spørgsmålene senere blev opkaldt efter ham.

Cykling er hans ventil

N

år Rasmus Wagner kommer hjem fra en træningstur med så frosne fingre, at han ikke kan sit tage tøj af og går i bad i cykeltøj, så ser hans kone og to døtre på ham, som om han er vanvittig. Men derudover skorter det nu ikke på hjemlig forståelse til den 38-årige efterskolelærer, som spenderer 15-20 timer ugen, året rundt, på sin racercykel. Og seks af timerne er da også i embeds medfør. For Rasmus Wagner er initiativtager til, og nu ansvarlig for, cykellinjen på Klank Efterskole i Galten mellem Silkeborg og Aarhus. Her, i det godt bakkede midtjyske terræn, er Rasmus Wagner vokset op, og efter et intermezzo i København er det her, han bor, underviser og tager afsted på sine cykelture. Hans interesse for cykling begyndte allerede i 12-års-alderen, men da han ikke havde jævnaldrende at køre med, skiftede han til atletik og var blandt landets bedste på sprintdistancerne og i længde- og højdespring. Men han glemte aldrig helt

Hvad er din yndlingsbog? »Tyler Hamiltons selvbiografi. Den giver et indblik i, hvad der foregik på doping-fronten, men alt det til trods er målrettetheden og passionen for sporten inspirerende«. Hvad vil du gerne ændre ved dig selv? »Være lidt mere spinkel. Belgierne har en skala, der siger, at man skal veje 10 kilo mindre end det antal

de tohjulede, så i 30-års-fødselsdagsgave gav han sig selv en racercykel. Og i løbet af de næste år begyndte hobbyen at tage fart og form af en temmelig dedikeret fritidsinteresse. Rasmus Wagner træner året rundt, holder øje med sin vægt, og langt de fleste weekender fra forår til efterår, kører han løb. Indimellem spørger han sig selv hvorfor. »Konkurrenceelementet er en del af det. Der er ikke noget så motiverende som at blive 'kørt midt over' i et løb, det fungerer som brændstof til træningen i ugerne efter. Og så er der også en form for meditation i det. Jeg får sat mange ting på plads både i arbejde og privatliv, når jeg træner«. Og så er cykling en ærlig sport. Forstået på den måde, at ingen bader sig igennem på talent eller gode forbindelser. »Der er et direkte afkast. Jo mere energi man lægger i det, jo bedre klarer man sig. Så enkelt er det«.

centimeter, man er over en meter. Det er 73 kilo for mig. Jeg tvivler på, om jeg kan komme derned, men jeg ville gerne«. Hvad sætter du mest pris på ved en kvinde? »Hengivenhed og trofasthed«. Hvad frygter du mest? »Ud over at der skulle ske min

familie noget, så er det værste, der kunne ske, at jeg mistede min førlighed«. Hvad er din livret? »Pizza. En margarita. Simpel men lækker«. Hvad er din yndlingsting? »Min løbscykel. Det er en Simplon, et østrigsk mærke«.

F R I E S KO L E R N R . 5 · 23. M A J 2017 

49


Vidste du...

Foto IStock Photo

LYNLÆSEREN

En bog kogt ned til 20 linjer FØRSTE SÆTNING: "Vores verden forandrer sig hurtigere end nogensinde".

TAKEAWAYS: • Børn har brug for voksnes lederskab. Det ved vi, fordi børn, som lever uden dette lederskab, vantrives. Sagt med andre ord børn har brug for forældre som førerulve, sådan at de kan finde sig til rette i livets skov. Forældre, som tør sende klare signaler. • Jesper Juul bygger videre på sin forståelse af det kompetente barn; for børn vil samarbejde og handler pr. definition meningsfuldt, hvilket betyder, at udgangspunktet for relationen mellem voksne og børn må være tillid og interesse for barnet som menneske.

QUIZ Danmark er blandt de lande i verden, som

drikker mest kaffe. Men klimaforandringerne truer vores elskede kaffe. Og det siges, at hvis temperaturen stiger med 1,5 til 2 grader, så risikerer 50 procent af verdens kaffetræer at dø. Men hvad ved du egentlig om den drik, som du højest sandsynlig drikker et par kopper af om dagen?

• At være førerulv vil først og fremmest sige at være sig selv i relation til barnet. Uanset om relationsfeltet er forældre-barn eller lærer-elev, så er rollespillet dræbende for relationen. Det, der er brug for, er anerkendelse, integritet og vilje til autencitet, ligeværdighed, ansvarlighed samt et emotionelt og anstændigt lederskab.

Vi er rigtig gode til at drikke kaffe i Danmark, målt pr. indbygger er vi syvende bedst i verden. Hvor drikker man mest kaffe? A. Finland B. Italien C. Brasilien

• Der er en mængde faldgruber for den moderne familie. Velkendte udtryk for fejlslagne metoder som fx curlingforældre, samt nye fænomener som fx helicopter-moms, beskrives i tragikomisk stil, men læseren trøstes med ordene: ”Det er aldrig for sent at skifte stil”.

Filterkaffe er stadig den mest populære i Danmark. Hvor stor en del af den kaffe, vi drikker, er filterkaffe? A. 92 % B. 72 % C. 52 %

BONUSINFO

Til en enkelt kop espresso anvendes ca. 9 gram kaffe. Hvor mange kaffebønner går der ca. til en kop espresso? A. 25 B. 58 C. 72.

Bogen bærer undertitlen ”Det livsvigtige lederskab i familien” og opsummerer forfatterens livslange og omfangsrige (19 titler) forfatterskab, som kredser om familien og relationerne. JCH Førerulve af Jesper Juul (224 sider). Akademisk Forlag.

Svar: A, C, C

50

F R I E S KO L E R N R . 5 · 23 . M A J 2 01 7


Foreningen mener

Af Rikke Friis, formand i kreds 2, Frie Skolers Lærerforening

BAK OP om din tillidsrepræsentant H

ar du talt med din tillidsrepræsentant i dag? Hvis du ikke kan svare ”Ja, selvfølgelig” til dette spørgsmål, så er der måske god grund til lige at stoppe op og overveje hvorfor. Måske er svaret, at du er ansat på én af de 165 frie skoler, hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant. Så bør I overveje at vælge en til at varetage jeres og foreningens interesser på skolen. Måske har du ikke tænkt over, hvad det er, tillidsrepræsentanten gør for at få det hele til at fungere på skolen? Under alle omstændigheder så skal du vide, at der er hjælp at hente hos din tillidsrepræsentant. Frie Skolers Lærerforening (FSL) uddanner hvert år knap 100 tillidsrepræsentanter. TR-grunduddannelsen er spækket med brugbar viden, som din tillidsrepræsentant tager med hjem til gavn for dig og de øvrige medlemmer af FSL. Tillidsrepræsentanten er 'your guy', hvis du har spørgsmål til · arbejdstidsreglerne, opgaveoversigten, opgørelsen af arbejdstiden · din lønseddel, de lokale lønmidler,

skolens økonomi · sygefravær, de særlige feriedage, personalepolitikken · FSL-klubben, organisering af nye medlemmer · kontakten til sekretariatet eller har brug for en bisidder. Så der er meget, du kan spørge din tillidsrepræsentant om. Knap 50 % af foreningens tillidsrepræsentanter holder skansen i to år. Kun to år. Det er hårdt at være medlemmernes og foreningens repræsentant på skolen. Man skal overbevise skolens ledelse om, at man har noget at byde på og skal med ind i forhandlingsrummet, når det gælder arbejdstiden. Man skal knokle for at overbevise ledelsen og bestyrelsen om, at lærerne fortjener en løn, der er sammenlignelig med folkeskolen. Og man står sådan lidt alene med tingene derude på skolen, hvis man ikke har en tillidsrepræsentant-suppleant. Mange har forventninger til tillidsrepræsentanten. Forventninger om, at han/hun varetager medlemmernes interesser, svarer på spørgsmål og hjælper med mangt og meget. Forventninger til, at samarbejdet mellem ledelse og tillidsrepræsentant fungerer godt, at man som tillidsrepræsentant er næstformand i Samarbejdsudvalget/MIO. Forventninger til, at han/hun deltager i kurser og møder i kredsen, på repræsentantskabsmødet og i TR-uddannelsesmodulerne.

Forventninger til, at de nyansatte (og de gamle tvivlere) bliver budt velkomne til skolen og opfordret til at være medlemmer af FSL. Men hvad kan tillidsrepræsentanten forvente af dig? Bakker du tillidsrepræsentanten op, når han/hun indkalder til FSL-klubmøder? Giver du din mening til kende og sikrer tillidsrepræsentant et stærkt mandat til lønforhandlingerne? Taler du med tillidsrepræsentanten om, hvilke tanker du gør dig om fagfordelingen og planlægningen af næste skoleårs arbejdstid? Og ikke mindst: Husker du at takke din tillidsrepræsentant for det gode arbejde, han/hun hver dag udfører til gavn for dig, dine kolleger, ledelsen og resten af FSL ved at være foreningens repræsentant på skolen? Der skal så lidt til, men det betyder så meget, når man får en tak, et venligt ord og et skulderklap. Så se din tillidsrepræsentant i øjnene og sig tak, næste gang I mødes ved kopimaskinen, kaffeautomaten eller på FSL-klubmødet.

F R I E S KO L E R N R . 5 · 23. M A J 2017 

51


Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Dansk for alle

Lær at læse med Afrikas dyr. Dansk for alle er et nyt system til læseundervisningen. Læs mere på:

www.meloni.dk

www.meloni.dk

Profile for Frie Skolers Lærerforening

Frie Skoler 5, 2017  

Frie Skoler, nummer 5, 2017. Udgivet 23.maj, 2017

Frie Skoler 5, 2017  

Frie Skoler, nummer 5, 2017. Udgivet 23.maj, 2017