Frie Skoler 8, 2017 by Frie Skolers Lærerforening

Nr. 8 22. september 2017 24 VÆRDIKAMP 30 BEATS

I LUFTEN PÅ LANGELAND

36 NYSGERRIGE

Sådan føles det...

OM DE FRIE SKOLER

BØRN I NATUREN

Hvordan føles det at være din kollega i den modsat te ende af lærer værels et ? Eller i den anden ende af landet ? Denne måned har vi res er veret 14 sider til historier, der giver dig et lille vindue ind til livet og arbejdet hos et udsnit af dine kolleger p å frie skoler.

Side 8-21

TYSK 7.-10. KLASSE

Kender du Eselsohr?

NYE TITLER Eselsohr er læseværdig og lærerig frilæsning om elevnære og tyskfaglige emner – og serien er nu udvidet med to nye titler! Leckereien er en faktabog til lækkersultne elever, der har haft 2-3 års tyskunder visning. Her lærer de bl.a. om sukkerfremstilling, tysk slik, søde traditioner som die Schultüte og der Schoko-Osterhase og om Fanta, der til manges overraskelse faktisk er en tysk opfindelse. Der Überfall er en fiktionsbog målrettet elever, der har haft 3-4 års tyskundervisning. Hovedpersonen er den 15-årige Felix, der er begyndt at drikke alkohol med sine venner. Da vennegruppen, heriblandt Sophia med de magiske lyseblå øjne, en aften beslutter at overfalde en ældre dame, siger Felix fra over for gruppepresset. Frilæsningsserien Eselsohr: ■

er udviklet til danske elever

■

er inddelt i to sværhedsgrader

■

har oplæsning og opgaver på websitet eselsohr.gyldendal.dk

■

indeholder desuden titlerne Berlin, Der neue Bruder og Lena, die Spürnase.

A065

Se mere på eselsohr.gyldendal.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Indhold

TEMA SÅDAN FØLES DET... SIDE 8-16 Foto Martin Dam Kristensen

Lærerne på de frie skoler er en særdeles varieret flok. Mød et udvalg af dem – fra partilederen til landsholdsspilleren til børnehaveklasselederen – i temaet. På billedet Camilla Thybo, som kun fik et enkelt år på en konkursramt efterskole, men til gengæld fandt ud af, hvad hun skal bruge sit arbejdsliv på.

DET STORE SPØRGSMÅL

NATURENS DAG

6 Hvad er historiens største comeback?

36 »Kom, vi må udforske det«

Hvad har Anders Fogh Rasmussen til fælles med William Slim? De stod for to af historiens største comebacks.

Frie Skoler var med, da 2. og 3. klasse på Feldballe Friskole holdt Naturens Dag.

SKOLEPOLITIK

FAGLIGE NOTER

24 Politikerne fører værdikamp på de frie skoler

44 Repræsentantskabet er valgt

Skærpet tilsyn, voldsom medieopmærksomhed, tilbageholdt statstilskud bølgerne går højt om de frie skoler.

Den 15. august stod det klart, at der ikke bliver kampvalg om pladserne som kredsrepræsentanter. Kredsene kunne opstille godt 100 kandidater, men kun 17 kandidater meldte sig.

KOBLINGSPROCENTEN

Foto Søren Skarby

28 Efterskolerne skal spare. Grundskolerne får socialt tilskud Besparelserne på statens uddannelser fortsætter med finanslovsforslaget. Efterskolerne rammes, mens grundskolerne får social koblingsprocent.

4 REDAKTØREN MENER 4 VIDT OMKRING EFTERSKOLELIV

30 »Jeg tæsker dig med min flæskesteg« Der var tunge beats og sjove rim i luften, da Langelands Efterskole inviterede fire rappere til at stå for et undervisningsforløb om dansk kulturarv.

Foto Simon Jeppesen

I HVERT NUMMER

26 NOTER 40 STILLINGER 41 KURSUSKALENDER 42 KONSULENTENS BORD / AJOUR 45 KOLOFON 46 VIDSTE DU... 47 FORENINGEN MENER

F R I E S KO L E R N R . 8 · 22. S E PT E M B E R 2017

REDAKTØREN MENER

Kollektiv straf »D er går indenrigspolitik i alting, og på den måde bliver kampen om skolen nogle gange også bare en kode for en anden diskussion«. Ordene tilhører skolehistoriker Ning de Coninck-Smith, og de faldt i bladet her i 2014 i en artikel om, hvordan skolen alle dage har været kampplads for ideologiske og politiske diskussioner. Sådan er det stadig, i den grad illustreret over de seneste tre måneder, hvor muslimske friskoler er blevet fokalpunkt for al debat om integrationspolitik, radikalisering og forsvaret for alt, hvad der er godt og – underforstået – dansk. En af de mest flittige i debatten er udlændinge- og integrationsordfører

Dan Jørgensen (S), som kritiserer undervisningsministeren for at være for blødsøden, fordi hun ønsker at lade tilsynet gøre sit arbejde. Dan Jørgensen ønsker ganske enkelt, at alle muslimske friskoler lukkes. Vurderet ud fra hans aktivitet denne sommer ser han det som det mest presserede integrationsspørgsmål. Men på hvilken baggrund? Der er 29 muslimske friskoler i Danmark. Mange af dem løfter eleverne langt mere end forventeligt. Tre af dem er i skrivende stund under skærpet tilsyn. Tilsyneladende med god grund. I den forbindelse er det næsten trættende at gentage: Skoler, der ikke overholder loven, skal enten skynde sig at overholde den eller lukkes. Det

Det er fint bare at være weekendmotionist

anset hvor gerne man vil, kan det være svært at få presset sin badminton, dans eller løbetræning ind i en stram hverdag. Men så længe du kommer afsted i weekenden, gør det faktisk heller ikke noget. Et nyt stort studie af 60.000 voksne i England og Skotland viser således, at det er næsten lige så store helbredsfordele ved kun at bevæge sig en gang eller to i weekenden, som der er ved at sprede motionen ud over hele ugen, så længe

du så motionerer tilsvarende lang tid i weekenden. Således nedsætter weekendmotionister deres risiko for død ved hjerte-kar-sygdom med 40 procent i forhold til inaktive, mens tallet er 41 procent for dem, der spreder motionen ud over ugen. Altså næsten igen forskel. Så er det onsdag, så bare smid benene op og vent med at fyre den af til det bliver lørdag, og overskuddet er til det. UAN

er der ingen, der er uenige i. Men er det virkelig kontroversielt at mene, at andre skoler ikke skal udsættes for kollektiv straf? I 2015 fik Dan Jørgensen som fødevareminister gjort dyresex forbudt i Danmark. Med den tilgang han har til muslimske skoler, så undrer det i bakspejlet, at Dan Jørgensen ikke forsøgte at gøre al sex forbudt, punktum. Eller som minimum al dyrisk sex. Hvis nogen træder forbi, så skal alle jo bøde. Måske var det, fordi han vidste, at opbakningen ville være begrænset i vælgerskaren. Modsat diskrimination af mindretal. Det er der masser af opbakning til. Og så bliver politikken tilsyneladende derefter. Ulrik Andersen, redaktør

793

timer underviste lærerne på de frie grundskoler i gennemsnit i skoleåret 2015/16. Det svarer til 26,4 lektioner per uge. Dermed underviser lærerne på de frie skoler (igen) flere timer end folkeskolelærerne. De underviste 726 timer i gennemsnit. MHV (Kilde: Undervisningsmininsteriet)

F R I E S KO L E R N R . 8 · 22. S E PT E M B E R 2 01 7

Vidt omkring

»Religion har ikke patent på moral og etik og har ikke haft det længe. Børns sunde værdier om næstekærlighed og retfærdighed kommer ikke fra den evangelisklutherske kirke eller nogen anden religion, men fra dygtige pædagoger og lærere og kærlige forældre«.

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER 28. september: Landets største spillefilmfestival, CPH PIX, åbner i København. I år også med et skoleprogram. Se mere på cphpix.dk.

»Jeg tror ikke, at jeg kunne leve uden champagne. Når det går fremad, har jeg fortjent det. Når det går tilbage, har jeg brug for det«. Winston Churchill – gengivet i den ny biografi, Churchill Kriger, kunstner og statsmand, skrevet af Jan Hedegaard.

29. september: Fra i dag og adskillige gange over den kommende halvanden måned er der mulighed for at blive frygtelig forskrækket på Valdemars Slot, som holder Horror Nights. Ifølge slottet selv er det Europas største Halloween-event. Se mere på horrornights.dk. 4. oktober: I dag er det 60 år siden, at rumalderen begyndte, da Rusland sendte satellitten Sputnik i kredsløb om Jorden. I USA fik man sputnikchok over, at russerne var i stand til at gøre det, og rumkapløbet mellem de to supermagter intensiveredes yderligere. 5. oktober: Klap dig selv på skulderen. Det er Lærernes Dag. I Danmark og i hele verden.

Anne Valentina Berthelsen, kandidat til Københavns Borgerrepræsentation for SF. Fra Information.

13. oktober: Efterårsferien starter for en god del af landet. Har du mindre børn, der skal underholdes, kunne filmatiseringen af Jacob Martin Strids, Den utrolige historie om den kæmpestore pære, være en mulighed.

»De politiske intentioner har ikke virket. Der er altså

14. oktober: Kan du lide jazz, og kan du lide den jyske nordvestkyst, så kan de to ting kombineres, når der fra i dag og en uge frem er jazzfestival i Tversted. Efter sigende både landets mindste og sjoveste af slagsen. Tjek jazzydays.dk for programmet.

stadigvæk en del mennesker, som af forskellige grunde lige vælger at tænke sig om, selv om der hænger gulerødder for næsen af dem«. Professor Peter Allerup om, at karakterbonussen, der skulle få unge hurtigere i gang med en videregående uddannelse, ikke virker. Fra Politiken.

F R I E S KO L E R N R . 8 · 22. S E PT E M B E R 2017

Det store spørgsmål

Tekst Ulrik Andersen og Mikkel Hvid Foto Polfoto

Hvad er historiens største comeback? ANNE-MARIE MAI, PROFESSOR I LITTERATUR VED SYDDANSK UNIVERSITET

»M

an kan pege på flere. Shakespeare var tæt på at blive glemt i starten af 1700-tallet, men når jeg skal vælge det største comeback, vil jeg nævne kvindelitteraturen i 1960’erne og 1970’erne. Der findes mange virkelig gode kvindelige forfattere, og flere af dem var anerkendt i deres samtid, men de fik en perifer plads i litteraturhistorien. Men i 1960’erne og 1970’erne kom der pludselig et stærkt fokus på kvindelitteratur og et opgør med kvinders undertrykkelse. Blandt andet med Simon de Beauvoirs ”Det andet køn”, som viste, hvordan kvinder blev, og historisk set var blevet, betragtet som 'det andet', det sekundære, underlegne køn. En stærk generation af kvindelige forfattere gjorde oprør mod de gamle kønsroller, sikrede kvindelitteraturen en central position i perioden, og samtidig fik en række ældre forfatterskaber – Amalie Skram, Marie Bregendahl og Victoria Benedictsson – en revival, og de blev genlæst for deres litterære kvalitet. Kvindelitteraturens comeback betød, at kvinderne i dag er stærkt repræsenteret i litteraturforskningen og –historien. Men positionen er alligevel skrøbelig. Da litteratur- og kulturkanonerne kom i starten af det 21. århundrede, var der praktisk talt ingen kvinder med. I kanon-sammenhæng er litterær kvalitet ofte lig mandlig forfatter. Så comebacket var en sejr. Men man skal stadig kæmpe for at sikre, at kvindelitteraturen ikke bliver glemt. Det er anderledes med mændene. Vi glemmer ikke pludselig Shakespeare«.

MICHAEL H. CLEMMESEN ER CAND.MAG. I HISTORIE, PENSIONERET BRIGADEGENERAL OG ANSAT VED FORSVARSKOMMANDOENS CENTER FOR MILITÆRHISTORIE

»H

er må svaret være field mashal William Slim (1891-1970). Han fik i 1942 ansvaret for de britiske tropper i Burma, men de blev slået af de overlegne og meget mobile japanske styrker, og Slims tropper blev jaget over bjergene og ind i Indien. De britiske tropper var i opløsning, men det lykkedes William Slim at reorganisere hæ-

F R I E S KO L E R N R . 8 · 22. S E PT E M B E R 2 01 7

ren og genopbygge soldaternes moral, og med relativt få midler generobrede hans hær i 1944-45 senere hele Burma«.

DAVID TRADS, POLITISK KOMMENTATOR, JOURNALIST OG FORFATTER.

»I

dansk politik er det Anders Fogh Rasmussen. Han blev tvunget til at gå og ydmyget som skatteminister i 1992, men han endte som en af de mest succesfulde statsministre nogensinde og senere også som NATO’s generalsekretær. Med alt det, der er sket siden, kan man godt glemme, hvor stort et nederlag skattesagen var for ham. Men han vendte det til sin fordel, for da regeringen det følgende år faldt på grund af Tamilsagen, havde han allerede repositioneret sig i Venstres folketingsgruppe og var klar til at træde i karakter som politisk ordfører for fuld skrue i oppositionen. Og med den platform lykkedes det ham at lave om på fortællingen om skandalen i skatteministeriet, så historien blev, at årsagen til at han blev strittet ud, var hans ønske om en mindre stat, selvom sandheden var, at han ikke havde styret sit ministerium kompetent nok. Han skabte sig et nyt brand som en mand, der kunne skabe forandringer, ikke lod sig ryste af modgang, men som var i stand til at komme stærkere tilbage«.

TEKSTTYPER OG GENREKENDSKAB – til mellemtrinnet og overbygningen

tur og sprog gennem læsning, samtale, skrivning samt fysiske aktiviteter.

AKTIV gør det nemt at planlægge en engagerende læse og skriveundervisning. Det opfylder Folkeskolereformens krav om virkelighedsnær og målstyret undervisning med bevægelse og praktiske læringsformer – og letter samtidig lærerens forberedelsestid.

Af Birgitte Blomgren, Lene René Nielsen, Lisbeth Haahr Pedersen og Helle Vaabengaard

Med AKTIV lærer eleverne at arbejde med teksttyper i både fakta og fiktion. Eleverne undersøger teksternes formål, struk-

forskellige oplysninger,

du får ud af teksten,

alt efter hvad dit læseformål

Labrador

type

ormål: en brochure Én tekst – to læsef Det kan være vidt

Den evaluerende tekst

er.

Formål

Helligdomsklipperne

… et ’must have’ på lærerværelset såvel som seminarierne for alle nuværende og kommende lærere! – Sanne Kjerstein Madsen, Læsepædagogen

AKTIV til mellemtrinnet og overbygningen består hver af en Aktivitetsmappe med lærervejledning med teori og kopiforlæg, et stort antal aktivitetskort, plakater med læseteknikker og teksttypeoversigt, AKTIV-spørgsmål m.m. Til begge materialer hører en Elevbog til brug i hhv. 4.-6. klasse og 7.-9. klasse.

opholdssted i den har sit foretrukne grotteedderkoppen man både se dyrene af grotten. Her kan yderste tredjedel små kinesiske lygderes ægspind som selv i deres spind og loftet. ter hænge ned fra båden ned til nedenfor lægger En stejl trappe fører såkaldte Liberts klippe i højhvor man Ved den tilbage fra Rø til Gudhjem helligdomsklippen, til Thor sejler frem og der fører hele vejen til en hel- Thor til. kysten findes en sti, tidligere valfartede hele vejen langs en sæsonen. Langs ca. 1 1/2 time at vandre lig kilde – Helligdomskild tager Det mere er Gudhjem. – der på dette sted fra Gudhjem til Rø. en deci- kyststien et hul i en sten end af Helderet kilde. Ved foden kan man ligdomsklipperne ovne – såkaldte flere finde man kan små grotter, som Sorte gå ind i. Nogle som og Tørre Gryde, Våde Ovn ind i Ovn kan følges langt

består Helligdomsklipperne indtil af en række forrevne, 22 m høje kystklipper.

• Varierende struktur, men så kort og overskuelig

tå • At huske og fors vigtigste • At fastholde det i en tekst ste er • At sikre at det læ

som muligt

forstået

Sproglige træk ioner på • Mange informat en gang – komprimeret tekst • Stikord/nøgleord • Ufuldstændige sætninger

Adfærd

nøgleord Abemennesker

Labrador er en rigtig vandhund. Den kan være længe i vandet uden at blive kold. Labradoren kan for eksempel bruges som hund, narkohund, jagtførerhund, bombehund , lavinehund og meget mere. Samtidig er den en god familiehund . En labrador er en venlig, glad, klog og trofast for at arbejde, og så hund. Den er glad kan den lære meget. En labrador har det bedst, hvis den får opgaver. Den elsker bære ting i munden. at Når hunden hilser på familien, har den tit et eller andet i munden. altså

notater

Side nr.: 1 Dato: 21/3 2011 Fag: Biologi oner kommentarer/illustrati

• At give overblik • At uddybe teksten • At illustrere det, som teksten handler om Labradoren store næse har en bred næse bor. og

første i Europa næser Kraftigt bygget, brede Jægere Kost – meget kød siden Uddøde for 30.000 år

der er helt at opleve den natur, I er interesserede i din familie på Bornholm. skal holde ferie med 1. Forestil dig, at du andre steder i Danmark. stykke natur. og ikke kan opleves perne til et specielt særlig for Bornholm, der gør Helligdomsklip de oplysninger i teksten, og må gå med krykker. Hel• Sæt streg under på vejen til Bornholm for hende at opleve mor har forstuvet foden vil gøre det vanskeligt de oplysninger, der 2. Forestil dig, at din farve – streg under • Sæt – med en anden ligdomsklipperne.

opgaver

Til arbejdet med genrer, teksttyper og sprog i 3.-6. klasse. Systematisk opbygget med en tydelig arbejdsgang med større og mindre skriveopgaver, som leder frem mod en såvel mundtlig som skriftlig fremstilling.

Et stykke godt og solidt undervisningsmateriale, jeg ikke ville tøve med at anvende selv. – Mikkel Nordvig, Folkeskolen.dk

PSYKOLOGI PÆDAGOGIK

Genreeksempler • Faktabokse • Fotos • Figurer • Tegninger • Tabeller • Skemaer • Kort • Diagrammer • Grafer

Eksempler Hydrotermfigur

I Danmark er labradoren en populær familiehund.

Vejrprognose

notatteknikker

gier

Bearbejdet til dansk af Lone Hansen og IngerLise Heinze

teksttype Sproglige træk

• Billedtekst • Forklarende tekst på tegninger • Ord og tekst, fx på grafer og tabeller • Der kan bruges fagudtryk

Nedbør pr. time

Labradoren trives med opgaver. forskellige

LæseforståeLsesstrate 10

Kendetegn • En overskrift • Illustrationer i teksten • Kan ofte læses uafhængigt af teksten • Viser forskellige sammenhænge som fx mellem temperatur og nedbør

Livscyklus

En hunhund kommer i løbetid to gange om året. Så er den på udkig efter en hanhund. Hunhunden kommer i løbetid første gang, når den er 8-10 måneder. En hunhund kan kun den er i løbetid. Når blive gravid, når hunhunden er gravid, siger man, at den er drægtig. Hunhunden er drægtig i De små hvalpe er sammen ca. 2 måneder. Så føder den 6-8 hvalpe. med deres mor hele have mælk. tiden. De skal tit Når hvalpene er ca. 6 uger gamle, er de meget legesyge. Hvalpene må sælges, når de er 8 uger gamle. De fleste labradorer omkring 12-14 år. bliver

m. aber Mennesker i familie Chimpansen nærmeste ”fætter” – den klogeste af aberne

Neandertalere

Læseikke-f Den formåortløb l ende Formål

Udseende

En labrador er tit sort, men den kan også være gul eller brun. labrador har en kort En og ensfarvet pels. Pelsen er meget glat og tæt, og den er næsten vandtæt. En hanhund er ca. 56-57 cm høj og en hunhund ca. 54-56 Kroppen er stærk og cm. kompakt. Vægten er på 25-36 kg. En labrador har et bredt hoved, og den er bred over ryggen på brystet. Den har og også en bred næse med store næsebor. doren har en kraftig Labrahale.

• Referat • Resumé • Mindmap • Kolonnenotat • Årsag – følgenotat • Tidslinje • m.m.

kolonnenotat

emne: Evolution til menneskets udvikling Læseformål: At kende

Fagtek st

Labrador er en meget populær hund i Danmark. ferhunden, som er Det er kun schælige så populær som labradoren.

Genreeksempler

eksempler

fjeldet. yndet besorte gryde er et af øens søgsmål for mange 60 meter ind i klipmuligt at trænge godt I bunden af gæster, og det er for folk med klaustrofobi. pen. Men det er ikke der er ført herind afrundede strandsten, gryden ligger store og halvvejs inde skal højere vandstand, under den tidligere der er slidt glat af større klippestykke, man klatre over et er. vand og menneskefødd

kendetegn

Hvert kapitel har en modeltekst som udgangspunkt for tekstanalyse, som hjælper eleverne til at se den aktuelle genres særlige struktur og sproglige kendetegn. Eleverne ledes gennem et

50 TEKSTTYPER – FAKTA

TEKSTTYPER – FAKTA

struktureret skriveforløb, hvor de i løbet af processen forbedrer teksten gennem respons fra kammerater og lærer. Aktiviteterne varierer fra opgaver, der løses klassevis til individuelle opgaver. Lærervejledningen indeholder desuden evalueringsskemaer til fri kopiering. Elevbog, ill. i farver, 80 kr. Lærervejledning, 238,40 kr.

Læs mere og bestil på DPF.DK

KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K TLF.: 4546 0050 • INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK

Tekst Berit Jarmin Foto Gitte Sofie Hansen

Sådan føles det... SÅDAN FØLES DET… Hvordan føles det være din kollega i den modsatte ende af lærerværelset? Gemmer der sig, i det lidt tomme blik hen over madpakken, et væld af bekymringer om fremtiden eller begejstring over, hvad der skal ske, når arbejdsdagen er slut? Hvad med lærerne på lærerværelser på skoler, der minder meget lidt om din egen? Vi har alle travlt med vores eget, men nogle gange er det sundt at blive mindet om, at det har de andre også. Temaet i dette nummer af Frie Skoler har vi reserveret til fortællinger, der giver dig et lille vindue ind til livet og arbejdet hos et udsnit af dine kolleger på frie skoler. Vi har spurgt, ”hvordan føles det at …?”, og de har svaret.

... at være mand i et kvindefag

er står ‘massage’ efter det sidste frikvarter på dagsplanen, som hænger i klasseværelset, hvor 0.B på Taastrup Realskole holder til. Stefan Hostrup Mørck har taget en kasse puder frem og står parat til at tage imod eleverne. Han er én af de få – meget få – mandlige børnehaveklasseledere. Faktisk er kun cirka tre procent af over 250 børnehaveklasseledere på frie skoler mænd, men det er ikke noget, han tænker så meget over«. »Siden jeg blev uddannet pædagog, har jeg været på arbejdspladser, hvor der kun var kvinder, så det er jeg vant til«, siger han. »Jeg har ikke noget behov for at gå at slå på skulderen eller joke med andre mænd, mens jeg er på arbejde«. Børnene kommer stimlende ind, da klokken ringer og skal have noget at drikke. Én skal trøstes lidt og nogle skal

fortælle om, hvad de har lavet i frikvarteret, inden han sætter noget afslappende musik på og deler puder ud, så børnene har noget blødt at hvile hovederne på, mens de masserer hinanden. I fire år har Stefan været børnehaveklasseleder på Taastrup Realskole, der har tre spor på alle årgange. Tidligere arbejdede han inden for specialområdet, på behandlingssteder og på børnepsykiatrisk afdeling på Aalborg sygehus. Men det er arbejdet som børnehaveklasseleder, der indtil videre har givet ham mest på den personlige konto. »Når jeg giver 100 procent til eleverne, får jeg 150 procent igen i børnehaveklassen. Sådan har det ikke været de andre steder, jeg har arbejdet. Det er vildt og fascinerende at se den udvikling, der sker hos børnene det første år i skolen. Man kan allerede se det efter en måned, at de har forandret sig. Deres

ansigtsudtryk og mimik bliver mere moden. Jeg synes, det er et privilegium, at være med til at give dem en god og tryg start i skolen«, siger Stefan, der selv har tre børn. »Jeg arbejder med faste rammer, tryghed og respekt, og jeg kan se, at børnene trives med det«. Det generer ham ikke, at der kun er én mand foruden ham i indskolingen. »Men kvindesladder i krogene og for meget privatlivssnak er jeg ikke til. Det gider jeg simpelthen ikke og har aldrig gjort det. På den måde tror jeg, at det er meget godt, at der er en mand iblandt, ligesom at det også er godt, når der er kvinder på typiske mandearbejdspladser. Oppe på lærerværelset er der mange andre mænd, så det er ikke sådan, at jeg føler mig helt alene«, siger han. For Stefan og skolen er det meget

naturligt, at han er er børnehaveklasseleder. »Jeg tror ikke, vi tænker så meget i køn her på skolen. Det er ikke noget, der bliver bemærket, hverken som noget positivt eller negativt, eller noget, forældrene er særligt opmærksomme på«, siger Stefan, der heller ikke oplever, at folk spærrer øjnene op, når han fortæller, hvad han laver i private sammenhænge. »De fleste af min venner arbejder med ’penge’ og reklamer og den slags og kører i store biler. Og det er bare sådan, det er. Hos os er det min kone, som tjener pengene, og det er helt fint«, siger han med et glimt i øjet. »Men på et punkt spiller det en rolle, at jeg er mand i mit fag; Jeg tænker på, hvordan jeg er fysisk med eleverne. Lige fra jeg begyndte på seminariet, har jeg været opmærksom på ikke at bringe

mig selv i en situation, hvor der kunne komme mistanke om pædofili, fordi der jævnligt er blevet skrevet om det i medierne. Det er ikke noget, vi lærte om på seminariet, eller noget, som de forskellige arbejdspladser har instrueret mig i, men jeg har sat nogle regler op for mig selv, så jeg ikke skal gå at tænke over det. Jeg tager f.eks. ikke børnene på skødet, eller hjælper dem på toilettet, og så er jeg aldrig alene med dem i omklædningsrummet i idræt. Men børnene kan godt lide at kramme mig, og det får de lov til. Det er ikke, fordi jeg bange for det som sådan, men som mand i det her fag, må man tage sine forholdsregler for at beskytte sig selv«, siger han. »Det er måske dér, hvor det anderledes at være mand, men det ødelægger ikke arbejdsglæden – heldigvis«. F R I E S KO L E R N R . 8 · 22. S E PT E M B E R 2017

Tekst Ulrik Andersen Foto Lars Horn

Sådan føles det... ... at tage på improviseret lejrskole i Sierra Leone Tidligere i år var Birthe Jakobsen i Sierra Leone på lejrskole med sin 10. klasse. Turen blev planlagt på få uger, men har sat sig dybe spor hos såvel lærere som elever.

begyndelsen af 2017 rykkede Senegals militær ind i Gambia, da landets præsident nægtede at gå af. En alvorlig politisk situation i det afrikanske land, men en situation, som også påvirkede længe lagte planer i så fjerne egne som Hjørring. Her havde Hjørring Private Realskoles 10. klasse planlagt en lejrskole til landet, men på grund af den pludseligt opståede ustabile politiske situation måtte lejrskolen aflyses, og gode råd var dyre. Med få ugers varsel havde det måske været oplagt at se mod Bornholm, Bayern eller Barcelona, men Birthe Jakobsen, lærer i 10. klassen, ville det anderledes. Tanken var, eleverne skulle udfordres med en tur til Afrika, og det skulle en obsternasig præsident ikke lave om på. Derfor tog skolen kontakt til den tidligere fodboldspiller Erik Rasmussen, der i dag er træner i FC Vendsyssel.

F R I E S KO L E R N R . 8 · 22. S E PT E M B E R 2 01 7

Han har forbindelser til Sierra Leone, hvor han har startet NGO’en Fant (Footbal for a new tomorrow). Erik Rasmussen var med på ideen, og hurtigt blev der planlagt er forældremøde, hvor Erik Rasmussen fortalte om landet og tilbød skolen et sted at bo. Efter sit oplæg forlod både han og lærerne forældregruppen, der så diskuterede, om de turde sende deres børn til Sierra Leone med kort varsel. Kun to elever endte med at blive hjemme, og Birthe Jakobsen og en anden lærer tog så i februar afsted med 12 elever. »Vi lærere var lige så uforberedte som eleverne. Men nogle gange tror jeg, det er sundt, at vi er i samme båd som dem. Der sker ikke noget ved at blive rystet. Når bare man kan bearbejde og tale om det bagefter«. Og rystede blev både Birthe Jacbosen og eleverne adskillige gange. Sierra

Leone var fra 1991 til 2002 plaget af en ekstremt brutal borgerkrig. På turen mødte de mennesker, der havde stået på hver sin side af konflikten, men med lige ulykkelige skæbner. Som den nu voksne mand, der som 14-årig havde været på sin skole, da rebeller kom og linede drengene op. De, der havde erklæret deres støtte til regeringen, blev myrdet med det samme, og de, der havde kigget væk, mens der blev myrdet, gjorde også. Manden, som Birthe Jakobsen og eleverne mødte, havde ikke gjort nogen af delene, så han blev taget med, blev fyldt med stoffer og tvunget til i de følgende år at begå lignende forbrydelser. Rebellernes krigsførelse var blandt andet gået ud over en anden mand, der nu stod og tiggede ude foran en skole, som delegationen fra Hjørring besøgte. Han var blevet fanget i junglen under

Hvert år tager elever fra Hjørring Private Realskoles 10.klasse til Afrika. For oplevelsen, for at lave humanitært arbejde og for at få eleverne til at reflektere over deres eget liv. »Håbet og målet er, at de ved at opleve fundamentalt andre livsvilkår kommer i stand til at udvise medmenneskelig og nysgerrighed i alle livet situationer. Og at de bliver bevidste om, at de er heldige at være født i netop Danmark«, siger Birthe Jakobsen.

krigen med to andre, der havde fået hugget hovedet af. Han selv var sluppet med livet i behold, men uden sine hænder. »Det var barske fortællinger, både for os og eleverne, men det gør de ting, der sker i verden, virkelighedsnære på en måde, som man aldrig kan opnå gennem medierne«, siger Birthe Jakobsen. Historierne og dagens oplevelser blev behandlet i en refleksionstime hver aften. Men ikke fordi alle oplevelserne førte til mismod i den nordjyske delegation. For de fandt også et håb hos alle dem, der klarede sig på trods. Af skader fra borgerkrigen, ebolaepidemier og alle de andre konsekvenser af ekstrem armod. De var på fødeklinikker og skoler, og eleverne talte med prostituerede og polioramte. Her mødte de en livskraft, som også satte

deres egen dagligdag i relief, ifølge Birthe Jakobsen. Hun tøver ikke med at kalde turen for en dannelsesrejse både for hende selv og eleverne. »Det gør mig mere rummelig som menneske, og det er det samme med eleverne. Det sætter tingene i perspektiv, gør verden større end Hjørring. Flere af eleverne vil gerne tilbage dertil og arbejde og give en hånd. Og vi hører fra både dem og deres forældre, at det måske bliver lidt mindre vigtigt for dem at have de helt rigtige jeans«. Turen popper dagligt op i bevidstheden for Birthe Jakobsen på både godt og ondt. For en måneds tid siden fik hun en besked på Facebook. Der var et billede vedhæftet, og på det var tre af de unge mænd, hun havde mødt tidligere i år. På billedet var der ring om to af de unge mænd. De var døde, begravet i det mudderskred, som i august

kostede mere end 1000 mennesker livet i Sierra Leones hovedstad, Freetown. »Det påvirker mig dybt. Vi besøgte en skole der, hvor mudderskreddet ramte. Vi fik allerede en fornemmelse af risikoen, da de fortalte, at der drukner folk hvert år i mudderet, fordi man – helt katastrofalt i et land med regntid – rydder store områder for træer«, fortæller Birthe Jakobsen. Hun har, som hun selv beskriver det, fået ”Afrika i blodet”. Og giver det videre til flere elever igen i dette skoleår. Siden januar er situationen i Gambia blevet stabiliseret, så medmindre der sker noget uforudset, så drager hun til februar med et nyt hold 10. klasseselever til Gambia. Denne gang med alt planlagt i god tid.

F R I E S KO L E R N R . 8 · 22. S E PT E M B E R 2017

Tekst Ulrik Andersen Foto Lone Lambæk, ShareRepublic

Sådan føles det... ... at debutere på landsholdet

F R I E S KO L E R N R . 8 · 22. S E PT E M B E R 2 01 7

I dag er Thomas Røll lærer på Levring Efterskole. For 15 år siden debuterede han på fodboldlandsholdet.

an har vundet tre danske mesterskaber, i 2002 blev han kåret til årets spiller i Superligaen. Men ingen af delene kan helt hamle op med følelsen fra det 75. minut i en landskamp mod Luxembourg i Parken i 2002. Det var her, Thomas Røll, der i dag er lærer på Levring Efterskole, fik sin debut på fodboldlandsholdet, da han kom på banen i stedet for Martin Jørgensen. »Det var ikke en særlig stor kamp, og vi førte 2-0, da jeg kom ind. Men det var landsholdet, og for mig var det det største overhovedet. Da jeg rendte og spillede fodbold som dreng, drømte jeg hverken om DM-guld eller at vinde priser. Jeg drømte om landsholdet, og det var landsholdsspillerne, jeg så op til. Så at blive en af dem, én af de relativt få, der har repræsenteret Danmarks fodboldlandshold, det var en speciel følelse«, siger Thomas Røll. Tidligere havde han været med landsholdet til en udekamp mod Norge, men havde ikke fået spilletid. Den kom først, da Morten Olsen kaldte ham hen midt i anden halvleg mod Luxembourg. »Det gav et sug i maven, da jeg kom

på banen, men det er lige så meget følelsen bagefter, jeg husker det for. Tanken om være blevet en del af den lille klub, som har været på landsholdet, og bagefter at skulle stå og holde tale for de andre, Morten Olsen og Michael Laudrup, spillerne, kærester og DBU’s bestyrelse«. I alt blev det til otte landskampe for Thomas Røll. Luxembourg-kampen var den første og derved noget helt særligt, men fodboldmæssigt var den største hjemmekampen mod Norge i 2003. Der var fuldt hus, og Danmark førte 1-0, da Thomas Røll blev skiftet ind med knap en halv time tilbage. »De sendte alle deres store folk frem, og alle kæmperne fra bænken kom også ind, og så sparkede de ellers lange bolde afsted og satsede alt på deres dødbolde. Jeg kom ind for at skulle hjælpe med at dæmme op for det, og min puls steg, allerede før jeg var på banen. Jeg var nervøs. Men vi holdt den, og følelsen af at stå på banen i en fyldt Parken og have vundet med Danmark, det var virkelig stort«, siger Thomas Røll. Eleverne på Levring Efterskole kan

dårligt huske den kamp, men gennem deres forældre ved de som regel godt, hvad Thomas Røll har opnået, fra den første dag de er på skolen. Selv nyder han at videreføre sine erfaringer, om end det var lidt en tilfældighed, han endte op på skolen. I 2009 stoppede han karrieren, mæt af fodbold. Han tog et sabbatår, og da lysten til fodbold kom igen, startede han på det lokale 2. divisionshold i Kjellerup, hvor han i dag er spillende assistenttræner. Kontakten til efterskolen kom, fordi skolens tidligere forstander sidder i klubbens eliteudvalg. Nu er Thomas Røll på skolen på syvende år. Han har taget enkeltfag i engelsk, som han også underviser i på efterskolen, og det almindelige lærerarbejde fylder ligeså meget af hans tid som fodbolden. Men de sportslige ambitioner er ikke forbi, og i sin fritid er han ved at tage A-træner-uddannelsen. »Ligesom da jeg spillede, er jeg blevet bidt af det. Jeg har ambitioner og vil gerne se, hvor langt jeg kan tage det. Jeg vil gerne prøve at arbejde med et hold af spillere på fuld tid – men nåleøjet er om muligt endnu mindre end landsholdet«. F R I E S KO L E R N R . 8 · 22. S E PT E M B E R 2017

Tekster Ulrik Andersen Fotos Martin Dam Kristensen

Sådan føles det...

»Mange taler om vi kun har ét liv, men jeg tænker, at man også kun har én tid. Jeg har ikke lyst til at dele mit liv op i arbejdstid, fritid og kvalitetstid. Det skal smelte sammen, og jeg vil gerne bruge mest muligt af min tid på dét, jeg brænder for. Og det er efterskolelivet«, siger Camilla Thybo.

...når ens skole går konkurs Camilla Thybo fandt sit drømmejob på Vostrup Efterskole. Men desværre varede det kun et enkelt år.

idst på vinteren kunne Camilla Thybo og kollegerne på Vostrup Efterskole godt fornemme, hvor det bar henad. Der var ikke udsigt til flere elever det næste skoleår, kassen var ved at være tom, så det ville kræve et mindre mirakel, hvis skolen skulle overleve. »Vi prøvede ikke at lade os slå ud. Og holde fokus på opgaven og give de 60 unge mennesker, vi havde på skolen et år, de sent ville glemme. Det var vigtigt for os alle sammen. Så rykkede vi tæt sammen i personalegruppen. Vi var jo en lille flok, så vi var opmærksomme på hinanden. Når nogle var kede af det, var en anden klar til at lytte og snakke. Man mærker alvoren, når det er mennesker, som har familier at forsørge, som frygter

F R I E S KO L E R N R . 8 · 22. S E PT E M B E R 2 01 7

for deres job«, fortæller Camilla Thybo. Miraklet udeblev, og nogle dage efter at eleverne rejste hjem i juni, blev beslutningen taget på et bestyrelsesmøde, hvor lærerne også var med. Skolen blev erklæret konkurs. Camilla Thybo blev ked af det, men lidt på den måde, som når en 95-årig dør. Det var trist, det var vemodigt, men det var også forventeligt, og en anledning til at fejre det, der havde været. »Vi holdt en lille afskedsfest hos vores forstander. Det var hyggeligt og en rigtig god måde at runde af på, for vi var afklarede og klar til at se fremad«, siger Camilla Thybo, som kun har ros til overs for den åbne måde, som både ledelse og bestyrelse håndterede forløbet på.

I skrivende stund leder Camilla Thybo efter job på en ny efterskole, for selvom jobbet kun varede et år, var det skelsættende for hende. Hun har en universitetsuddannelse i dramaturgi, retorik og formidling, og jobbet på Vostrup Efterskole var hendes første som lærer. »Det var kærlighed ved første blik. Det er så givende at være sammen med de unge mennesker, ikke bare i timerne, men hele sammenholdet og nærværet på en efterskole, og at se eleverne vokse. Det er noget af det fedeste, jeg har prøvet. Det var trist, det kun varede et år, men jeg lærte sindssygt meget, som jeg kan tage med mig«, siger Camilla Thybo.

Sådan føles det...

»Jeg har forsøgt mig med gregoriansk musik, men Bruce Springsteen fungerer bare bedre for mig, når jeg maler«, siger Minna Riis.

...at fortabe sig i ikonmaleri Minna Riis, der sidder i FSL's hovedbestyrelse, maler religiøse ikoner. Det er mindfulness af den gamle skole.

interen 1987 på grænsen mellem Rusland og Finland. Der er mørkt og 30-40 graders frost uden for. Minna Riis, i dag lærer på Rygaards Skole, er i gang med sit andet sabbatår efter gymnasiet, og hun bruger en del af det på en ny højskole i et munkekloster. Højskoleeleverne lever sammen med munkene, der er tilknyttet den russiskortodokse kirke. De spiser sammen og beder sammen. Og med ild i pejsen i den ekstreme kulde bruger Minna Riis en god del af opholdet på ikonmaleri. Et flere tusinde år gammelt håndværk, som passer godt til den måde, Minna Riis kan lide at være kreativ på. Det er kunstnerisk udfoldelse men inden for faste rammer. Der er stramme regler, for hvilke farver et ikon må være, og man maler lag på lag. Laver man en fejl, tager man hele farvefladen ud, så det kræver en koncentration. »Det er virkelig noget, hvor man kommer i flow. Jeg bliver et med maleriet, og kan få den der mærkelige følelse af ikke

at have lagt mærke til, at der pludselig er gået syv timer«. Opholdet i kulden nær den russiske grænse grundlagde en hobby, som hun har holdt fast i. Og som hun er god til. Et af hendes malerier i klosteret vandt den finske ikonmalerforenings pris som årets maleri. Hun har siden solgt maleriet, men ingen kan se, at det er hende, der har malet det. »En ikonmaler signerer aldrig sit arbejde. Det er Guds hånd, der fører værket«. Religionen fylder en en del i Minna Riis’ liv, og det giver også et andet element til ikonmaleriet, end hvis hun blot malede landsskaber. »Det giver billedet en an dybde, en større mening. Og det bidrager til følelsen, mens man laver det.« Sådan var det i hvert fald i den helt særlige stemning i klosteret. I hverdagen kan hun ikke så let sætte syv timer fra til at male, så det er mere til og fra. Men

bare hun lige kan få en halve time ind hist og her, er hun glad. Det afstresser og giver ro at fortabe sig i maleriet. Men før man kommer dertil, foreligger et større arbejde. Bare at præparere træet tager en uge. Først skal der lim på af nogle gange, dernæst stof, så lim igen og så en kridtblanding. Og så er man endelig klar til at male. Modsat akvarelmaling starter man med de mørke farver, og så de lyse til sidst. »Det sidste man laver på et ikonmaleri er den hvide prik i øjet. Det er den, der giver ikonet sjæl«. Fra færddiggørelsen af et ikon til hun starter på det næste går der som regel noget tid. »Man får et rush, når man sætter den sidste hvide prik, men man kan også føle sig helt tom. Det er ligesom, hvis man har læst en rigtig god og lang bog, og man får en slags bog-hangover. Der går lige lidt tid, før man er klar til at kaste sig over den næste«. F R I E S KO L E R N R . 8 · 22. S E PT E M B E R 2017

Tekst Ulrik Andersen Foto Scanpix

Sådan føles det...

F R I E S KO L E R N R . 8 · 22. S E PT E M B E R 2 01 7

... at få et ildebefindende på direkte tv Stig Grenov er lærer på Marie Mørks Skole. Han er også formand for Kristendemokraterne. Under valgkampen i 2015 fik han et ildebefindende midt i partilederrunden på TV2.

tig Grenov var lidt irriteret på sig selv. Han syntes ikke, han var helt så skarp i replikken som vanligt, argumenterne blev ikke leveret præcist nok. Og så fik han det pludselig skidt. Rigtig skidt. Han blev svimmel, svajede, og da studieværten skiftede fokus til rød blok, så Stig Grenov sit snit til at komme ud. Men han kunne knap gå på sine ben. En snild kameramand havde imidlertid lagt mærke til, at Kristendemokraternes formand så unaturligt presset ud, så han hjalp ham med at komme væk fra de rullende kameraer og ind i et tilstødende lokale, hvor Stig Grenov blev lagt ned og fik noget vand og chokolade. Alt imens fortsatte debatten i partilederrunden inde ved siden af. Det var kulminationen på en lang valgkamp, og Stig Grenov havde ikke tænkt sig at gå glip af den sidste mulighed for at overbevise nogle vælgere. Så lettere omtumlet fik han stabiliseret både væskebalance og blodsukker, og så gik han tilbage på scenen, hvor over en million danskere så med. »Det var en lettere akavet situation, men det var sidste partilederrunde, og jeg måtte ind og kæmpe for hver en stemme. Jeg nåede det og fik afsluttet debatten godt«, siger Stig Grenov. Den større mission lykkedes dog ikke. Selvom det var tæt på, fik Kristendemokraterne hverken to procent af

stemmerne eller det vestjyske kredsmandat, som kunne have givet blandt andre Stig Grenov en plads i Folketinget. »Vi førte en god valgkamp, i det omfang vi kunne. Når man er et lille parti som os, der ikke sætter dagsordenen, så føler man sig indimellem som en badebold på det åbne hav«. På den måde synes Stig Grenov også, at det er både lidt tragikomisk men også ganske sigende, at historien om hans ildebefindende på direkte tv er en af de første historier, som dukker op, når man googler hans navn. »Jeg ville jo hellere være kendt for politik, men det er ganske symptomatisk for den valgkamp, vi havde i 2015. Hvis jeg havde kunnet bestemme, så var der andre og vigtigere ting at diskutere end flygtninge og indvandrere. For eksempel kunne vi have talt om, hvordan den daværende regering havde lockoutet civilsamfundet i tre uger gjort vold mod skolelærerne og derved signaleret til samtlige offentlige ansatte, at hvis ikke de makker ret, så får de vredet armen rundt«, siger Stig Grenov og får derved hurtigt rettet samtalen over på den politik, han brænder for. For så endnu engang at blive afbrudt af en journalist, der gerne lige vil vide, hvad det egentlig var der skete til partilederrunden dengang. »Det havde været en lang valgkamp. Og den dag havde jeg ikke fået drukket

og spist nok. Mere var der ikke i det«, siger Stig Grenov. I november er der kommunalvalg, så Stig Grenov har travlt for tiden med både at være formand for sit parti og samtidig at passe sit job som lærer på Marie Mørks Skole. Men lærerjobbet giver ham også et perspektiv, som fuldtidspolitikere måske ikke altid har, mener han. »Jeg kan se, at når der udføres politik fra toppen, så har det ofte en anden konsekvens end den tilsigtede. For eksempel ude på en fri skole. Nye eksamenskrav kan gøre det næsten umuligt at lave en alternativ form for undervisning. Men det er, hvad der sker, når man centraliserer beslutningerne, og så er det lige meget, om vi taler skole, sygehusvæsen, politi eller noget fjerde«, siger Stig Grenov. Han er et politisk menneske og også et optimistisk menneske. Valget i 2015 var hans debut på den store scene, og næste gang er han endnu mere klar, siger han. Han vil være mere varsom over for journalister, han vil trække på erfaringerne fra sidste valg og på den politik, hans parti har formet siden. Og så vil han spise og drikke, før han går på tv. Hvornår end næste valg kommer, så kan Stig Grenov kun se ét udfald. »Selvfølgelig kommer vi ind næste gang«.

F R I E S KO L E R N R . 8 · 22. S E PT E M B E R 2017

Drengene i de store klasser prøver hende af, men det er ikke det store problem for Sofie Kümpel, der kun lige er fyldt 20 år. Hun er den yngste lærer på Lille Egede Friskole og i FSL .

F R I E S KO L E R N R . 8 · 22. S E PT E M B E R 2 01 7

Tekst Ulrik Andersen Foto Martin Dam Kristensen

Sådan føles det... ... at være skolens (og FSL's) yngste lærer

»D

et er et fag alle skoler burde have«. Sådan siger Sofie Kümpel om TUDE-faget, der er det pædagogiske flagskib i udskolingen på Lille Egede Friskole. TUDE står for tænkning, undren, debat og etik, og er skolens bud på, hvordan man i moderne form stadig kan bruge fortælling som pædagogisk metode. For selv erfarne lærere kan det være lidt af en mundfuld, men som 19-årig stod Sofie Kümpel selv for planlægning og udførelse af sin egen TUDE-time foran elever, der kun var 3-4 år yngre hende selv. Temaet var amerikansk politik, og for Sofie Kümpel var det ikke bare en udfordring, men også en tillidserklæring at få lov. »Mine kolleger har ret meget tiltro til min faglighed, og virker ikke til at tænke så meget over min alder. Når man både er uuddannet også selv politisk aktiv

(i DSU, red.) er det en ret stor tillid at blive vist at få lov at stå og undervise i udenrigspolitik«, mener Sofie Kümpel, der fyldte 20 år i sommer. Hun er kun fire år ældre end de ældste elever, men generelt er det ikke noget problem. Om end eleverne indimellem tester grænserne. Drengene kan forsøge at flirte, og indimellem gå lidt længere end det. Som da en flok drenge havde været i Bilka og købt en plysset g-streng til hende. »Jeg tror, de håbede at gøre mig forlegen, men det lykkedes vist ret tydeligt at signalere, at det ikke rørte mig. Det endte i forlegenhed for dem selv, og samtidig tror jeg også, de forstod, at jeg har en forventning om, at de ikke gør det igen«. Den slags udfordringer har ældre kolleger færre af, men til gengæld føler Sofie Kümpel også, hun har nogle fordele i relationen med eleverne, fordi det ikke

er længe siden, hun var en af dem. »Jeg kan jo godt huske, at når man er 15 år, betyder det meget for en at blive anset som et voksent menneske. Så jeg tænker en del over ikke at tale til dem, som om de er små, og samtidig gøre det klart, at jeg har nogle forventninger til, at de er store nok til for eksempel at lægge telefonen væk i timen«. Sofie Kümpel regner med at skulle have timer på skolen resten af skoleåret, men derefter skal hun selv læse igen. Enten på seminariet, eller – mere sandsynligt – to gymnasierettede fag på universitetet. For hun vil undervise igen. »Det bedste er, når eleverne får et gennembrud. Når du har hjulpet dem til at bryde koden inde i hovedet. Og jeg kan jo selv tydeligt huske, at det betyder sindssygt meget at have en god lærer til at hjælpe med at gøre det«.

F R I E S KO L E R N R . 8 · 22. S E PT E M B E R 2017

Tekst Ulrik Andersen Fotos Maria Hedegaard

Sådan føles det...

... at løbe 126 kilometer på et døgn

Smerte er kun en midlertidig tilstand, ifølge Rie Moos Villumsen, som har en lang række ultraog adventureløb bag sig.

F R I E S KO L E R N R . 8 · 22. S E PT E M B E R 2 01 7

år nogen gør og præsterer noget ganske usædvanligt, er der to oplagte spørgsmål at stille dem; hvorfor gør du det? Og hvordan gør du det? Uanset hvilket af spørgsmålene, man stiller Rie Moos Villumsen, så er hendes svar en variation af det det samme; fordi det gør hende ”glad i låget”. Det er derfor, den 54-årige lærer løber ultraløb, trailløb og adventureløb på over 100 kilometer på skovbunde, bjerge og klipper. Glæden er forklaringen på, hvorfor hun gør det, og hvordan hun gør det. »Jeg er måske heldig at være født under en positiv stjerne, men når jeg er ude på de lange distancer, er jeg fuld af positive tanker. Jeg glæder mig over at være der, over at kunne hjælpe de andre ude på sporet og over den natur, jeg er i«, siger Rie Moos Villumsen, der er lærer på Jelling Friskole Sidste forår var hun til løbet Spor 24 i Marselisborgskoven i udkanten af Aarhus. Et trailløb i den kuperede skov, som i al sin enkelhed går ud på at løbe så langt man kan på et døgn. Rie Moos Villumsen løb og løb, og da hun havde løbet længe nok, var der gået et døgn, og hun havde løbet 126 kilometer. Det var langt nok til, at hun vandt. På den henkastede måde hun svarer på spørgsmål om løbet, så lyder hun næsten forundret over, hvor uforståeligt det er for andre, hvordan pokker hun kunne. Hun gør det bare. Det ene ben foran det andet, tilsat optimisme og stædighed. Og okay, også lidt konkurrencementalitet, indrømmer hun. »Jeg er også konkurrencemenneske, men det er indadtil ikke udadtil. Hvis

jeg løber alene, kan jeg have imaginære konkurrenter. Der kan godt ligge en foran mig, som ikke eksisterer, men som jeg vil indhente«. Men hvad med smerten? »Selvfølgelig kan det gøre ondt, men det er en ren fysisk smerte, ligesom at føde et barn. Når den først er væk, kan man ikke genkalde den. Det kan jeg til gengæld med den psykologiske glæde, som jeg får, når jeg løber i mål, og den overgår langt de fysiske smerter. Den glæde kan jeg mærke og genkalde indeni i lang tid efter«, siger Rie Moos Villumsen. Det eneste der rigtig kan få bugt med hende, er kramper i læggene. Kramper i lårene kan hun godt løbe med. »Smerten er jo altid midlertidig. En tilstand som, jeg ved, forlader kroppen igen, så det går jo nok«. Rie Moos Villumsen har løbet flere end 50 marathonløb og 17 ultraløb, men det var for otte år siden, hun fik smag for løb i terræn. Ved et blot otte kilometer langt løb i Norge, hvor man til gengæld løb fra 0-1800 meter. Det var halvt løb, halv klatren, og på toppen var der snestorm i august. »Så meget klima og terræn presset sammen på så få kilometer. Jeg var solgt til stanglakrids«, siger Rie Moos Villumsen. Og siden har hun været væk fra asfalten. Til trailløb på Bornholm og til et løb i Schweizske alper, hvor det var så koldt, at nogle løbere endte med at blive hentet med helikopter. Ikke længe efter de 126 kilometer i udkanten af Aarhus løb Rie Moos Villumsen

Zugspitze Super Trail, et mere end almindeligt barskt 63 kilometers løb op og omkring Tysklands højeste bjerg. »På det sidste stykke motiverede det mig at vide, at jeg havde lovet mig selv en pause på lange løb (over 10 km), når det var slut. Krop og sjæl havde brug for et hvil«, fortæller Rie Moos Villumsen. Pausen varede halvanden måneds tid, så var Rie Moos Villumsen på den igen. Hun kan ikke lade være med at løbe, for det hele starter og slutter med glæden, som hun især har fundet væk fra asfalten, hvor fokus ikke er på tider men på oplevelser. »Når man løber i terrænet, skal man hele tiden overveje, hvor man sætter fødderne. Det er måske også en af grundene til, at man ikke har tid til at tænke så meget på, om det er hårdt. Jeg glemmer fuldstændig tid og sted. Og det er også mere socialt, folk på forskellige niveauer kan bedre løbe sammen. De hurtige kan bare løbe en omvej«. Rie Moos Villumsen er erfaren nok til, at hun godt kan mærke, hvis en skade er på vej. Sådan var det med akillessenen tidligere i år, men Rie Moos Villumsen siger aldrig, hun er skadet. Så siger hun bare, at hun laver noget andet for tiden. Cykler, styrketræner eller vandrer med en tung rygsæk. Det går altid over, og det gjorde det også denne gang. Hun er tilbage på trailsporet, hvor hun også hjælper andre, der har brug for et løberåd. »Det er lige meget om man løber fem eller 50 kilometer, det eneste der betyder noget er, om man har en succesoplevelse. For så får man lyst til at gøre det igen. Og igen«. F R I E S KO L E R N R . 8 · 22. S E PT E M B E R 2017

Noter

ARBEJDSPLADSER

svigter uddannelsen af AMR

n ny undersøgele fra FTF, der er Frie Skolers Lærerforenings hovedorganisation, viser, at mange arbejdspladser ikke lever op til kravene om løbende uddannelse af arbejdsmiljørepræsentanter (AMR). Undersøgelsen er foretaget blandt 16 af FTF’s medlemsforbund og viser blandt andet, at på undervisningsområdet er det under halvdelen af arbejdspladserne, der lever op til lovkravene om uddannelse af AMR. FTF-formand Bente Sorgenfrey foreslår på den baggrund til Ugebrevet A4, at arbejdspladser skal have bødestraf, hvis ikke de lever op til reglerne om uddannelse, og at to dages

efteruddannelse inden for det første år efter valg af AMR skal være obligatoriske. Tallene fra FTF kommer, efter at en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø for nylig viste, at 17 procent flere lønmodtagere er blevet psykisk belastede inden for de seneste fem år. FSL holder løbende temadage og kurser om arbejdsmiljø. Næste gang allerede i november, hvor skoleledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter er inviteret til temadag om stressforebyggelse. Er din skole ikke allerede meldt til, så se mere på fsl.dk/kurser. UAN

E;6? A6?86 E:=

2* 67 7

<=2DD6?

' (1 *2'

( 6$*

DÌ]X 3Þc_VY[Ì]adURXV_d ;f]V]`eeVcZ #!"( `X e[V_ ) &! \c eZ] \]RddV_ W`c YgVce ]`U : dÌ]XVc eZ] V_ #!|Vc

klasse et et tilskud tilskud til til lejrskolen, lejrskolen, ekskursioner lejrskolen ekskursioner eller andre fælles Mangler din klasse >R_X]Vc Uf `X UZ_V \]RddV\R^^VcReVc Ve eZ]d\fU eZ] andre fælles fælles aktiviteter? Så kan nutjene tjene lette penge aktiviteter? Så kan I nu tjeneSå lette penge ved lette at sælge eller andre aktiviteter? kan I Inu penge ]V[cd\`]V_ V]]Vc R_UcV WÌ]]Vd R\eZgZeVeVc0 DË \R_ : _f e[V_V sælge Børnehjælpsdagens Børnehjælpsdagens Julelotteri. Børnehjælpsdagens Julelotteri. Julelotteri. ved at sælge ]VeeV aV_XV gVU Re dÌ]XV 3Þc_VY[Ì]adURXV_d ;f]V]`eeVcZ støtter II anbragte anbragte børn børn og og udsatte udsatteunge ungei iDanmark. Danmark. Samtidig støtter DR^eZUZX deÞeeVc : R_ScRXeV SÞc_ `X fUdReeV f_XV Z 5R_^Rc\

E:=>6=5 ;6C ?F ' 2 A« D¾?56CG2?8D<@=6? E;6?E6 : #!"'

#& &!! \c

HHH 395 5< =@EE6C:6C

D\`]V\]RddVc W`cV_Z_XVc `X \]fSSVc Z YV]V ]R_UVe \R_ dÌ]XV ;f]V]`eeVcZVe EZ]^V]UZ_X Vc XcReZd `X fd`]XeV ]`UUVc \R_ cVefc_VcVd

Læs mere og bestil lodderne online 9Zg WRe Z UZ_ ]ÌcVc V]]Vc UZ_V W`cÌ]UcV `X SVdeZ] ]`UUVc_V aË+ hhh SYU U\ ]`eeVcZVc på www.bhd.dk/lotterier

F R I E S KO L E R N R . 8 · 22. S E PT E M B E R 2 01 7

D2=8DA6C:@56+ $" @<E #% 564 #!"(

SÞc_ Y[Ì]aVc SÞc_

STAV OG REGN MED TO NYE DIGITALE LÆREMIDLER 1.-8. kl. Det populære stave- og grammatikmateriale Stav findes nu også i en digital udgave til 1.-8. klassetrin. Muligheden for at kombinere de fysiske hæfter med digital undervisning gør, at du kan vælge den løsning, som passer din skole og klasse bedst – uanset elevantal. giver læreren en række fordele; bl.a. er materialet 100 % selvrettende, giver løbende overblik over klassens samlede og hver enkelt elevs niveau samt mulighed for rapportgenerering til fx skole-hjem-samtaler og udarbejdelse af elevplaner. er systematisk opbygget med grammatik, stavetræning og tegnsætning samt diktater på tre niveauer. Til hvert klassetrin er der tilføjet ca. 600 supplerende opgaver i forhold til papirudgaven af STAV. Stav Online er motiverende for eleverne, da der er spilelementer indbygget i hver opgave ved hjælp af et pointsystem. Adgang via UNI login.

Gratis prøveperiode på Stav Online. Læs mere på DPF.DK

Kombinationstilbud på Stav Ved køb af klassesæt af de fysiske Stav elevhæfter får du Stav Online med for kun 300 kr. ekstra til din klasse (normalpris 1.260 kr.). Ønsker du kun Stav Online tilbyder vi 25% introduktionsrabat på en klasselicens til nye brugere.

Spil og træn på eget niveau Et digitalt, kreativt og adaptivt trænings- og undervisningsmateriale. Sværhedsgraden i øvelserne tilpasser sig automatisk den enkelte brugers niveau, og materialet kan anvendes af alle elever på alle klassetrin. Eleverne får deres planter i Matematikhaven til at vokse ved at spille og træne. Jo bedre og flittigere man er til at spille, jo smukkere og større vokser ens planter sig. Resultater og indsats belønnes med virtuelle præmier. Selvrettende og giver læreren overblik Systemet er selvrettende og beregnet til selvstudie. Det kan anvendes i sammenhæng med alle matematiksystemer og er oplagt at bruge til træning i fx faglig tid. Læreren kan identificere elevens styrker og problempunkter og kan løbende følge elevernes udvikling. Nem og hurtig adgang med UNI login eller med unikt login som forælder. Licens til Matematikhaven købes per elev og giver eleverne ubegrænset adgang i licensperioden på 6, 12, 24 eller 36 måneder.

PSYKOLOGI PÆDAGOGIK

GRATIS PRØVEPERIODE Prøv Matematikhaven gratis i 1 måned. Læs mere, og bestil på DPF.DK.

KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K TLF.: 4546 0050 • INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK

Noter

SKOLEPOLITIK Tekst Mikkel Hvid Foto Polfoto

Politikerne fører værdikamp på de frie skoler Skærpet tilsyn, voldsom medieopmærksomhed, tilbageholdt statstilskud bølgerne går højt om de frie skoler.

F R I E S KO L E R N R . 8 · 22. S E PT E M B E R 2 01 7

e frie skoler har været under heftig beskydning, siden Berlingske afslørede en række kritisable og betænkelige forhold på Nord-Vest Privatskole. Siden har tilsynet tilbageholdt statstilskuddet på to skoler – Nord-Vest Privat i København og Al Salam Skolen i Odense – mens Vejle Privatskole og Iqra Privatskole er under skærpet tilsyn. På Vejle Privatskole handler tilsynet primært om, hvorvidt skolen respekterer lærernes skærpede underretningspligt, mens tilsynet på de andre skoler holder øje med flere ting: om

»Flere politikere – blandt andre socialdemokraten Pernille Rosenkrantz-Theil – går åbenlyst efter at udrydde alle frie skoler«, siger Uffe Rostrup.

der er styr på skolernes økonomi, om skolerne bliver styret af udefrakommende kræfter og donorer, om skolerne står mål med folkeskolen og – frem for alt – om skolerne sikrer elevernes demokratiske dannelse.

VI SKUBBER VÆK Formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, understreger, at skolerne naturligvis skal overholde friskolelovens regler, overenskomsten og tilskudsbetingelserne. »Jeg hverken kan eller vil forsvare skoler, som ikke overholder loven. Hvis man træder ved siden af, skal det have konsekvenser. Punktum«. Og den del af sagen er helt reel. Men, fortsætter Uffe Rostrup, man kan heller ikke lukke øjnene for, at der også er et stærkt element af værdikamp i især den negative politiske opmærksomhed, som de frie skoler får i øjeblikket: »Det udvikler sig til et slagsmål om, hvilket demokrati vi skal have. Tidligere har vi haft et inkluderende demokrati, hvor vi sikrede rum til minoriteter og anderledes tænkende. Men i øjeblikket går Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i felten for et ekskluderende demokrati, og jeg synes ikke, det er rart at være vidne til den udvikling«, siger Uffe Rostrup.

MINDRETAL BETYDER MINDRE

mark var politisk forståelse for, at centralmagten ikke bare kan udskrive børnene til 10 år i statsskolen. Centralmagten kan kræve, at børnene bliver dannet og uddannet, men den bliver nødt til at acceptere, at der kan være forskellige måder at gøre det på. Datidens toneangivene politikere sikrede altså et spillerum for andre pædagogiske, religiøse og politiske holdninger på skoleområdet – blandt andet ud fra en tanke om, at staten ikke er ufejlbarlig. Men det er den balance, som politikerne i øjeblikket skubber til, siger Uffe Rostrup. »Politikerne strammer kravene til, hvordan de frie skoler skal være. Der bliver mindre og mindre spillerum til at være anderledes. Og alle skoler kommer til at ligne folkeskolen – det er en del af den ekskluderende tendens«, siger Uffe Rostrup.

DILEMMAET ER HVERKEN-ELLER Uffe Rostrup peger på, at den ekskluderende tendens også skaber et paradoks: »Alle er enige om, at de frie skoler skal være et alternativ til folkeskolen. Men nogle af de skoler, som faktisk er et reelt alternativ og gør noget andet, bliver lukket og forfulgt. Det er en catch 22«, siger Uffe Rostrup.

De frie skoler opstod i slutningen af 1800-tallet, hvor der i Dan

F R I E S KO L E R N R . 8 · 22. S E PT E M B E R 2017

Noter

De fleste forældre tænker ikke alternativt

år forældre til børnehavebørn overvejer, hvor deres børn skal gå i skole, så er det kun et mindretal, der overvejer alternativer til distriktsskolen. Det viser en undersøgelse foretaget af Epinion for Undervisningsministeriet og Skole og Forældre. Således viser undersøgelsen, at det kun er 40 procent af alle forældre, der har søgt information om andre skoler end distriktsskolen, før deres barn

Bornholm

begynder skoletilværelsen. De forældre, der også afsøger andre muligheder, får i vid udstrækning deres information via venner og bekendtes anbefalinger. Undersøgelsen ser også på, hvad der er de vigtigste faktorer for forældrenes skolevalg, og her angives "dygtige" lærere som den næst-vigtigste enkeltfaktor for forældrenes skolevalg. Generel trivsel er det allervigtigste. UAN

Giv dine elever en sjov og lærerig lejrskole. Glæd jer til: • Gratis rejse til Bornholm • Sjove læringsmuligheder i den ﬂotte natur med alt fra busture til rappelling • Samarbejdsøvelser, som styrker klassens sammenhold

Illustration Fotolia

• Skønne lejrskolesteder med swimmingpool og mange aktivitetsmuligheder

Uge 12 sætter fokus på medborgerskab

marts næste år lancerer Undervisningsministeriet en ny temauge for alle grundskoler, som skal sætte fokus på fællesskab, demokrati og medborgerskab. Temaugen foregår i uge 12, og målet er at øge elevernes kendskab til og erfaringer med borgerindflydelse, deltagelse i politiske processer og debatter. Ministeriet udvikler materialer, forløb og aktiviteter til temaugen. Materialerne vil være gratis tilgængeligt fra starten af 2018. UAN

F R I E S KO L E R N R . 8 · 22. S E PT E M B E R 2 01 7

Ring nu: 56 95 85 66

info@teambornholm.dk www.lejrskolebornholm.dk

Annoncer

Med NKI i spidsen for jeres nye mul sportsbane-projekt sikres en op mal projektstyring fra A- l-Z. Vi kan stå for den fulde entreprise og har et bredt netværk af pålidelige samarbejdspartnere l både bundopbygning, drænløsning, bander, lys, mål/net mv. Vi har mere end 17 års erfaring med anlæg af kunstgræsbaner og et utal af mul sportsanlæg landet over . Følgende skoler har vi bl.a. ha� fornøjelsen af at anlægge baner hos:

· · · · · ·

S ge Friskole Tornbjerg Gymnasium Spurvelundsskolen Kerteminde Byskole Nyborg Friskole Og mange andre

For NKI ophører et samarbejde ikke med at banen er anlagt.

Vi indgår gerne i en a�ale om e�erfølgende vedligehold, således at de spillemæssige egenskaber er op mal i hele anlæggets leve d.

Rig gt vedligehold forlænger din investerings leve d.

Vi indgår også gerne a�aler om vedligehold af baner der ikke er anlagt af os.

Vi vægter afpasningen af jeres behov, holdt op mod kvalitet, de miljømæssige aspekter og ikke mindst opfølgning, ekstremt højt, hvilket meget tydeligt fremgår af vores referencer. Besøg meget gerne vores hjemmeside www.kunstgræs.dk og læs udtalelser på referencesiden.

NY MULTIBANE FACILITETEN DER GØR EN FORSKEL

F R I E S KO L E R N R . 8 · 22. S E PT E M B E R 2017

KOBLINGSPROCENT Tekst Mikkel Hvid Illustration Istock

Finanslovsforslag:

Efterskolerne skal spare grundskolerne får socialt tilskud

Besparelserne på statens uddannelser fortsætter med finanslovsforslaget. Efterskolerne rammes, mens grundskolerne får social koblingsprocent.

inanslovsforslaget, som regeringen offentliggjorde den 31. august, rammer efterskolerne hårdt. Igen. Endnu engang rammes skolerne af det såkaldte omprioriteringsbidrag, som reducerer budgetterne med to procent hvert år. Besparelserne på 2018-finansloven var ventet, men som noget nyt fremgår det af finanslovsforslaget, at regeringen agter at fortsætte besparelserne frem til 2021. Efterskolerne har – lige som de andre statslige uddannelser – sparet to procent om året siden 2016. Hvis besparelsen fortsætter til 2021, vil efterskolernes takster være reduceret med 12 procent i forhold til 2015. Ifølge beregninger fra Efterskoleforeningen betyder det, at skolesektoren

F R I E S KO L E R N R . 8 · 22. S E PT E M B E R 2 01 7

vil have mistet cirka 240 mio. kr. per år fra 2016 til 2021.

SOCIAL KOBLINGSPROCENT For de frie grundskoler ser finanslovsforslaget lysere ud. Grundskolerne er friholdt fra omprioriteringsbidraget. Deres tilskud følger folkeskolens udgiftsudvikling, og da der også spares på kommunernes økonomi, ville de frie grundskoler blive dobbelt ramt, hvis omprioriteringsbidraget også skulle gælde dem. Samtidig foreslår regeringen, at koblingsprocenten øges fra 75 til 76. Det betyder i praksis, at de frie grundskoler i fremtiden får 76 procent af, hvad en elev i folkeskolen koster. I kroner og ører betyder det, at de

frie grundskoler får 70 millioner kroner ekstra i 2018. De mange millioner er øremærket til elever med særlige behov. Cirka 31 millioner kroner er afsat til at styrke inklusionen på de frie grundskoler, mens resten øremærkes til elever med behov for specialundervisningen. Regeringen omtaler derfor ændringen som en social koblingsprocent. Det er den tredje finanslov i træk, som hæver koblingsprocenten. I 2014 lå den på 71 procent. I 2015 blev den hævet til 73, i 2016 til 75, og hvis finanslovsforslaget vedtages, kommer den op på 76 procent. Fra 1995 til 2010 lå koblingsprocenten stabilt på 75 procent.

Har I huller i jeres trådløse netværk? ÅR 2013 1 bruger = 1 enhed

ÅR 2017

1 bruger = 3 enheder

Flere enheder stiller krav til skolens trådløse netværk Hos Solutio er vi eksperter i trådløse netværk. Med stort kendskab til skolernes behov og forbrugsmønstre skræddersyer vi controllerbaserede trådløse netværk, hvor der kan logges på med UNI-Login. Det får I: • Rådgivning om hastighed og bedre dækning • Det nyeste netværksudstyr • Et nemt skifte, da Solutio tager hånd om hele processen – også når der er brug for eksterne leverandører som f.eks. elektriker Bestil en gratis gennemgang af jeres nuværende netværksdækning allerede i dag.

Slå på tråden til Anders Maansen fra Solutio på 3132 5183 eller læs mere på bedredækning.nu

RAP PÅ LANGELAND Tekst Anders Bruhn Kristensen Foto Søren Skarby

» Jeg tæsker dig

med min flæskesteg« Der var tunge beats og sjove rim i luften, da Langelands Efterskole inviterede fire rappere til at stå for et undervisningsforløb om dansk kulturarv.

F R I E S KO L E R N R . 8 · 22. S E PT E M B E R 2 01 7

Hip Hop Hub og Rapolitics Hip Hop Hub er et projekt under Rapolitics, der har eksisteret siden 2009 som en organisation, der har til formål at engagere unge til at tage aktivt del i samfundet. Rapolitics har modtaget 5,7 millioner kroner fra Nordea-fonden til Hip Hop Hub, der forsøger at nyfortolke kulturkanonen fra 2006 gennem undervisningsforløb for over 8.000 elever mellem 16 og 24 år på landets højskoler, efterskoler, gymnasier, produktionsskoler og i folkeskolens 10. klasser. Projektet løber frem til udgangen af 2018 og består blandt andet af 150 gratis workshops, som kan bookes på hjemmesiden www.hiphophub.dk.

o piger med ringe i næserne står og vugger til et beat, der fylder spisesalen på Langelands Efterskole. De fremstammer nogle ord og prøver at få dem til at holde takten i beatet: »Kælling, jeg har en melding, Jeg er færdig med dig…«. Og så bryder de sammen af grin. I resten af spisesalen sidder klaser af elever rundt omkring ved spisebordene og på skolens flotte amfiscene, der afslutter lokalet. Eleverne prøver at nedfælde nogle rim, der kan blive til en rap. Gerne sjove, fjollede eller spidsfindige. Fælles for alle elevernes rim er dog, at de kredser om dansk kulturarv. Langelands Efterskole har inviteret fire rappere fra hiphopnetværket Hip Hop Hub til skolen en torsdag i juni for at undervise omkring 30 elever fra 10. klasse i danskhed og identitet på en alternativ måde. Hip Hop Hub er et projekt under foreningen Rapolitics, og frem til udgangen af 2018 gæster hiphopperne blandt andre interesserede efterskoler med undervisningsforløbet ”Claim din kulturarv”. Forløbet tager udgangspunkt i den danske kulturkanon fra 2006 og prøver at få eleverne til at sætte ord på deres kulturelle identitet og de kulturelle værker, der har formet dem som mennesker. I midten af spisesalen svæver en brainstorm på dagens tema i form af et whiteboard på hjul. Eleverne har forsøgt at koge dansk kultur helt ind, og tavlen viser ord som flæskesteg, rugbrød, Shu-bi-dua, sarkasme, bajere, demokrati, velfærdssamfund og efterskole.

Nu sidder de i større og mindre grupper og forsøger at skrue nogle rim sammen, som de skal rappe for kammeraterne senere på formiddagen. En dreng sidder og leder efter et ord, der rimer på bacon. Og en anden forsøger at rappe en sætning med et andet gastronomisk take på dansk kulturarv. »Flæskesteg og røde pølser, og stærke føl’ser...«, prøver han, men bryder ud i et stort grin. Ligesom de andre drenge rundt om bordet. Morten Humme sidder her også. Som han har gjort det så mange gange, siden Rapolitics begyndte at afholde rapworkshops for unge mennesker i 2009. Raptivisme kalder foreningen det blandt andet. Det at bruge rap som middel til at lade de unge selv bidrage til definitionen af dansk kultur, inspirerer ham. »Jeres interne humor er jo jeres kulturarv her på skolen. Det er jo det fede ved kultur«, siger Morten Humme til drengene. Eller bare Humme, som han går under i hiphop-kredse.

VÆRD AT LYTTE TIL DE UNGE Den rå musikgenre med rødder i det afroamerikanske USA er ikke levnet megen plads i den 11 år gamle, danske kulturkanon. Der er ellers mange rapgrupper, der havde fortjent en plads, mener Humme og nævner ordekvilibristerne fra Malk de Koijn som et godt eksempel. Megen kultur kunne i virkeligheden være mere betydningsfuld end de udvalgte værker i kulturkaF R I E S KO L E R N R . 8 · 22. S E PT E M B E R 2017

lers er der nogle andre, der gør det for dig«, siger Mads Ellebæk Harboe.

POLITISK KULTUR

nonen. Og det er én af pointerne med ”Claim din Kulturarv”: De unges bud på central, dansk kultur er lige så gode som dem, der udgør kanonen. Det gælder også de overvejelser, eleverne på Langelands Efterskole kommer med. »De er gode til at reflektere over kultur. Når vi spørger dem om kulturarv, nævner de blandt andre Halfdan Rasmussen, Dan Turèll og Rune T. Kidde. Det er værd at høre, hvad de unge tænker, for de er kvalificerede til at sige, hvad der har påvirket dem«, siger Humme, der synes, det giver god mening at blande rap og kulturarv. »Rap er godt, fordi det netop sætter ord på. Det er inkluderende, for enhver kan rappe – i hvert fald til husbehov. På den måde bliver de unge tvunget til at reflektere over, hvad kultur er, og alle har godt af at tænke lidt over, hvilke værker der påvirker én«, mener Humme.

ELEVERNE SKAL SELV ‘CLAIME’ DERES IDENTITET Det er dansklærer Mads Ellebæk Harboe, der har inviteret Humme og de andre fra Hip Hop Hub til Langeland. I en globaliseret verden er det helt afgørende, at de unge mennesker er med til at skabe deres egen identitet, mener han. »Det at forholde sig til, hvad danskhed er, giver eleverne mulighed for at reflektere over og tage ejerskab over deres egen nationalitet. Det kan give dem en fornemmelse af at høre til og ikke være fremmed over for dansk kultur«, forklarer dansklæreren i en trappeopgang, som runger af elever, der øver deres flow. Mads Ellebæk Harboe er selv poetryslammer og kender derfor til virkningen af en rytmisk fremførelse af en god tekst. At undervise eleverne i dansk kulturarv gennem rap er et spændende greb, som i undervisningssammenhæng er både danskfagligt, samfundsfagligt, historiefagligt og musikfagligt, forklarer han. Og så er eleverne meget interesserede i at debattere danskhed. »Når vi diskuterer det, får eleverne stærke associationer til noget politisk, noget negativt. For 20-30 år siden var det helt anderledes. Men det er vigtigt at ‘claime’ din egen kultur, for el-

F R I E S KO L E R N R . 8 · 22. S E PT E M B E R 2 01 7

Eleverne Anouk Oosterbaan og Esther Møllebro er helt enige. De synes, det er spændende at blande det nationale med noget internationalt som rap og har i løbet af dagen haft nogle interessante diskussioner med kammeraterne om de kanoniserede værker. »Det er rigtig yolo (you only live once, red.). Det er sjovt at blande danskhed ind i en anden kontekst, end vi plejer og diskutere, hvad der er dansk, og at bestemte ting har farvet én«, siger Anouk Oosterbaan, der bakkes op af sin rapmakker Esther Møllebro. »Der er mange af os, der tænker, at det er mærkeligt, at andre har defineret, hvad der er vigtig kultur. Det er fedt at diskutere, for det er jo forskelligt fra person til person. En durum er ligeså dansk som flæskesteg«, mener hun. De to piger bliver afbrudt, fordi det er blevet tid til at fremføre dagens rapnumre for hinanden på amfiscenen i spisesalen. De når lige en sidste, hektisk repetition, før det går løs.

KULTURARV I KØKKENET To beats dunker hårdt på skift i spisesalen. Flere elever er trukket i hættetrøjer, og der er en del kasketter med skyggen i nakken. Esther og Anouk har ikke gjort noget særligt ud af outfittet, men de mener det alligevel seriøst, da de fyrer den af på scenen. Deres rap er en kommentar til det, de mener, er en alt for hård behandling af flygtninge og indvandrere. »Her i Danmark er du foragtet, du bliver fucking halalslagtet. Der er fucking mange, der venter, tror du måske, at vi har plads i asylcenter? Fordi du kom i en fucking gummibåd, skal du ikke tro, at du kan komme her og spør’ om nog’t«, lyder det taktfast fra de to piger. En anden pigegruppe tager udgangspunkt i et stykke traditionel, dansk madkultur: »Jeg tæsker dig med min flæskesteg, tag det dog som en lærerstreg, når jeg lærer dig, du kan ikke være mig, for dig er det hele jo bare en leg«, gjalder det til stor jubel fra tilhørerne. Skolens øvrige elever kommer dryssende og sætter sig og lytter til rap, mens duften fra skolens køkken har spredt sig til hele spisesalen. Kort efter har duften overdøvet beatene. Sidste gruppe har fremført sit nummer, og scenen bliver overtaget af skolens køkkenleder. Han fortæller om indholdet af dagens menu, inden han selv serverer et stykke med dansk kulturarv i form af en sønderjysk rap fra sin egen efterskoletid.

Med MoMo er det nemmere at få jeres it-systemer til at hænge sammen!

”For os er der ingen tvivl om, a t MoMo er den læringspla tform at anvende , der er lettest , og som pa sse bedst til sk olens hverd r ag” Tine Kristian sen, Skolele der, Privatskolen Th. Langs i Silkeborg MoMo er den nyeste læringsplatform på markedet. MoMo er en løsning, der er tilpasset lærere og elevers hverdag, og som gør det let for forældrene at følge med i skolens dagligdag.

• • • • • • • •

Skema Hold Undervisningsforløb Årsplaner Elevplaner Digitale læremidler Google Tværfagligt samarbejde

MoMo giver tid til læring og trivsel. Har du lyst til at vide mere om mulighederne med MoMo? Send en mail til learning@systematic.com eller ring til Inger Surrow på tlf. 5081 3074. Du kan også læse mere på www.systematic.com/momo

Noter

Kvinder melder sig syge, når de bliver mobbet – mænd siger op

N Rekordmange

elever på efterskole

ldrig før er der startet så mange elever på efterskole som i dette skoleår. Det viser en opgørelse fra Efterskoleforeningen. Heraf fremgår det, at der i august startede 28.842 elever på efterskole. Det er rekord og omtrentligt 400 flere end sidste år. Fremgangen er størst i Region Sjælland, mens Fyn er den eneste region, hvor elevtallet er faldet en smule. Antallet af børn med flygtninge- og indvandrerbaggrund på efterskolerne er faldet med otte procent i forhold til sidste år. 67 procent af eleverne på efterskole går i 10. klasse. Over de seneste otte år er det tal gradvist steget. I 2009 var det således kun 57 procent af efterskoleeleverne, der gik i 10. klasse. UAN

år kvinder oplever at blive mobbet på arbejdspladsen, fører det til sygefravær og et større brug af antidepressiver. Det viser en undersøgelse med over 3300 deltagere foretaget i samarbejde mellem Aarhus Universtitet og Københavns Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Mænd, der bliver mobbet, har ikke mere sygefravær, men til gengæld øger mobingen sandsynligheden for, at mændene forlader arbejdsmarkedet for en periode. Undersøgelsen efterlader ikke tvivl om, at det er mobningen, der fører til det forhøjede sygefravær hos kvinderne. Tallene viser nemlig, at de mobbede ikke har mere sygefravær end ikke-mobbede, før mobningen starter. Til gengæld er sygefraværet dobbelt så højt i to år, efter de blev mobbet. Effekten forsvinder først helt efter fem år. Ifølge professor Åse Marie Hansen, Københavns Universitet, gør undersøgelsens resultater det klart, at de mobbede ikke var mere sårbare eller syge, før de bliver mobbet. »Det er først efter mobningen, at sygefraværet stiger for de kvinder, som er blevet mobbet. Der er ingen tegn på, at de skulle være mere sårbare, før de bliver udsat for mobning«. UAN

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 34

F R I E S KO L E R N R . 8 · 22. S E PT E M B E R 2 01 7

AlfA

AlfA Travel 20 år

Bruxelles fra 1.398,-

Valencia fra 1.998,Travel på Sicilien i 2013

TrollAktiv fra 1.898,AlfA Travel i Paris i 2

VI FEJRER 20 ÅRS FØDSELSDAG I 2017 AlfA Travel blev etableret i august 1997. Derfor fejrer vi her i 2017 20 års fødselsdag. I den forbindelse har vi lavet en række rigtig gode fødselsdagstilbud, som løbende bliver opdateret.

Skolerejser med store oplevelser til få penge

Fødselsdagstilbud fx: Bruxelles, 4 dage/3 nætter, fra kr. 1.398,-/pers. Valencia, 5 dage/4 nætter, fra kr. 1.998,-/pers. TrollAktiv, 4 dage/3 nætter, fra kr. 1.898,-/pers.

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter

Se mere på www.alfatravel.dk/hurra.

Fast kontaktperson fra start til slut

Tryghed uden uventede overraskelser

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

NATURENS DAG Tekst og foto Simon Jeppesen

»Kom, vi må udforske det«

FELDBALLE FRISKOLE Ligger på Djursland udenfor Aarhus ganske tæt på Friland. Oprettet i 2010 i ruinerne af den lukkede folkeskole. 147 børn i 0.-9 klasse. Skolen har ofte, som på Naturens Dag, samundervisning af to klasser.

F R I E S KO L E R N R . 8 · 22. S E PT E M B E R 2 01 7

Frie Skoler var med, da 2. og 3. klasse på Feldballe Friskole holdt Naturens Dag.

»V

i har fundet et fucking spor«, kalder en lys drengestemme inde fra skoven. En pige kommer ud af skoven med et dyrekranie til stor misundelse fra de øvrige børn. Det er Naturens Dag arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening. 2. og 3. klasse fra Feldballe Friskole er ude. De har brugt formiddagen i klasselokalet på at lære om svampe og nedbrydning, planter og fotosyntese med deres lærer, Erik Christensen, og nu ser de med egne øjne, hvad granplantagen bag skolen gemmer. På spørgsmålet om, hvorfor han gør det sammen med Danmarks Naturfredningsforening og ikke bare selv hiver dem ud, svarer Erik Christensen: »Det er godt med et kvalificeret oplæg udefra«.

Han har fået materiale nok til et halvt års arbejde, så han har plukket det, han kan bruge, og sat dagen af. Først teori og så praksis i granplantagen efter frokost. Et hoved af et rådyr, skudt af en anden af lærerne på en tur sammen med 4. og 5. klasse, lægges i skovbunden, under metalnet, så ræven ikke tager det. Nu er det op til myrer og andre insekter, "de små nedbrydere", at rense kødet af kraniet. Erik Christensen regner med, at det vil tage nogle måneder. Gulerødder og kartofler omdannes til insekthoteller, de placeres i skovbunden. Allerede dagen efter vil børnene komme tilbage og besøger de nye beboere. »Jeg har set en mand med en maske«, udbryder en dreng og fortsætter: »Kom, vi må udforske det«. En lille gruppe sniger sig af sted, løber pludseligt skrigende den anden vej. »En morder«, siger én. »En bil«, siger en anden.

F R I E S KO L E R N R . 8 · 22. S E PT E M B E R 2017

»Det var postbilen«, siger en tredje. Fundet natur bliver til tegninger. Små grupper af børn sider på stien, tegner, skærer grøntsager, viser deres fund frem til lærerne og til hinanden. Der samles ivrigt svampe: »En rød fluesvamp«, udbryder en pige begejstret. Erik Christensen giver hende ret, børnene behandler fundet med den respekt, det kræver. De ved godt, at sådan én er meget giftig. Når de kommer hjem, vil Erik Christensen skære svampene over, mens han forklarer. Han vil lægge dem på papir, så de i morgen kan se, at svampene har kastet sporer. Men lige nu er der stadig fuldt blus på jæger/samlerinstinktet, alt skal undersøges og intet gå til spilde. Der er uro i drengegruppen, én har fundet et kondom og en pakke med ubrugte. »Hvorfor samler I sådan noget op«, spørger en af pigerne. »Fordi det er spændende«, svarer en dreng tilbage og ser tænksomt ned på pakken med de ubrugte: »Der er tre tilbage. Måske kan min mor bruge dem«.

F R I E S KO L E R N R . 8 · 22. S E PT E M B E R 2 01 7

Naturens Dag Naturens Dag er blevet afholdt af Danmarks Naturfredningsforening hvert efterår siden 2004 med et tema, der understøttes af både skriftligt materiale og noget, der kan arbejdes praktisk med. I 2016 deltog ca. 90.000 børn. Man kan som institution tilmelde sig og få materialet – til at plukke i og arbejde videre med: Årets tema er "Mangfoldighed i naturen", og det tilhørende materiale, svampekasser og hæfter, er gratis for institutioner

Annoncer

Vidste d u, at privatog frisk oler skal ha ve en strateg i mod mobnin g?

Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler

Foto: Ulrik Jantzen

HVAD GØR DU, NÅR EN ELEV BLIVER MOBBET? Med en antimobbestrategi har din skole en plan for, hvordan du sikrer elevernes trivsel og stopper mobning. DropMob giver din skole værktøjerne til at lave en strategi mod mobning.Værktøjerne er gratis og indeholder også konkret undervisningsmateriale til forebyggelse af mobning på alle klassetrin.

redbarnet.dk/dropmob

DE STORE LÆSER 25.-26. januar 2018 Helnan Marselis Hotel, Aarhus

Hør bl.a. om læse-, fremstillings-, fortolkningsog kommunikationskompetencer samt om it-fagdidaktik, læringsmål og prøverne i dansk. Mød Thomas Illum Hansen, Morten Dürr, Merete Brudholm og Pernille Tjellesen m.fl. viacfu.dk/destorelaeser

F R I E S KO L E R N R . 8 · 22. S E PT E M B E R 2017

8136 - jyst - 08.17

Konference om fiktion og læsning på de ældste trin i grundskolen

Job / annonce

Annonce

Annonce 103x285.qxp_Layout 1 22/08/2017 08.19 Side 1

Smag med alle sanser

NY SKOLELEDER SØGES til Fjaltring Friskole Birthe går på efterløn, og derfor søger vi en ny skoleleder pr. 1/1 2018.

ER DET DIG?

med Vesterhavet som nærmeste nabo

Meld din klasse til Smagens Dag på

Vi er en lille friskole - med grundtvig-koldsk baggrund og 133 år på bagen. Vi har et godt kollegialt samarbejde, engagerede forældre og ditto bestyrelse, en sund økonomi og først og fremmest en flok søde elever. Skolen ligger i et dynamisk lokalsamfund med egen købmand, mange ildsjæle og et rigt kulturliv. Du kan læse mere om skolen og stillingen på vores hjemmeside:

www.smagensdag.dk og få gratis Smagekits. I Smagekittet er der materialer og øvelser til at lære om de 5 sanser.

FJALTRING-FRISKOLE.DK

nceudviKling en god begyndelse

Lån & Spar Bank A/S, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Ansøgningsfrist: 19/10-2017. Samtaler: 24. og 28/10-2017. Send din ansøgning til bestyrelsesfomanden på: lilolarsen@gmail.com

Danmarks absolut bedste Studiekonto HAR I LAGT EN PLAN?

Når du er medlem af FSL, kan du få en studiekonto hos Lån & Spar. Med 5 % på kontoen kan du faktisk få penge ud af at have penge i banken – og hvis du skal bruge en kassekredit Hent inspiration på op til 50.000 kr., er Lån & Spar blandt de billigste.

i FSL's folder om

KompetenceudviKling på frie skoler

en god begyndelse

Der er meget mere. Se alle dine fordele på studiekonto.dk kompetenceudvikling. Her kan du også søge online. Ellers send en mail Rekvirér dentili dag på fsl@lsb.dk eller ring på 3378 1948 og book et møde.

fsl@fsl.dk eller download den fra fsl.dk/udgivelser

Fotograf: Sarah Bender

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem LC og Finansministeriet. Løn forhandles i intervallet kr. 383.928 – kr. 456.752.

rt – ganske ko Studiekonto e på de første 20.000 kr. nt får 5 % i re

Du 10 % – derefter 0, til 50.000 kr. ekredit på op Vælg en kass e n 5 % i rente samme pinkod Du betaler ku terCard – med as M og rt ko Visa/Dan r 0,50 % ing – som give StudieOpspar ingen ar på HELE opsp kort fra alle med Visa/Dan byr Du kan hæve nmark uden ge automater i Da betale gebyr valuta uden at ie Du kan veksle efter endt stud år 3 rdele i op til fo ne di ld ho Be

Brug Smagekittet, når du skal smage med alle sanser.

For at få Danmarks bedste studiekonto, skal du samle hele din privatøkonomi hos os og være medlem af FSL. Du får studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Du kan have studiekontoen i op til 3 år efter endt uddannelse. Hvis du bruger hele din kassekredit på 50.000 kr., vil det koste dig 625 kr. i omkostninger efter tre måneder. Stiftelsesomkostninger 0 kr., debitorrente (variabel) 5,09 %, ÅOP 5,1 %. Efter tre måneder skylderKompetenceudviKling du 50.625 kr. Kreditten er gældende indtil på frie skoler en god begyndelse videre og uden faste afdrag. Alle rentesatser er variable og gældende 3. marts 2017.

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

www.smagensdag.dk

F R I E S KO L E R N R . 8 · 22. S E PT E M B E R 2 01 7

Kursuskalender

Noter

FSLLÆRER K UR S U S FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Seksualundervisningen skal have sin egen didaktik

starten af september modtog flere end 11.000 lærere et spørgeskema om seksualundervisning. For selvom der i medierne jævnligt er historier om seksualundervisningens mangler, så er der aldrig før lavet en samlet undersøgelse af seksualundervisningens pædagogik og didaktik. Det laver DPU Aarhus Universitet nu om på, og målet er netop at skabe en didaktik på området. For det er der god

brug for, ifølge Line Anne Roien, der leder forskningsprojektet. »Lærerne skal løfte en meget svær opgave, som de kun sjældent er blevet rustet til fra deres uddannelse. Det betyder, at lærerne, når det kommer til sundheds- og seksualundervisning, så at sige ofte er nødt til at bygge skibet, mens det sejler«. Man kan følge projektet på DPU’s hjemmeside. UAN

Regeringen og DF vil øge krav til nye skoler

ver de seneste år er der løbende blevet stillet stadig større krav til, hvordan de frie skoler skal undervise i frihed og folkestyre og gøre eleverne klar til at leve i et demokratisk samfund som det danske. Regeringen og Dansk Folkeparti vil nu stramme reglerne yderligere, og lægger ikke skjul på, at forslaget hænger sammen med de verserende sager om muslimske friskoler, der muligvis ikke har levet op til kravene. Konkret indebærer forslaget, at nyoprettede skoler skal igennem en ny form for godkendelsesprocedure, der har til formål at sikre, at den nye skole overholder folkestyre-kravet. Godkendelsen skal blandet andet indeholde en vurdering af personkredsen omkring den nye skole. UAN

OTTE F S L @NYE F S LFSL-LÆRERKURSER .DK • +45 87469110 Frie Skolers Lærerforening byder på otte nye kurser. Det er internatkurser, med overnatning og fuld forplejning, på Danmarks bedste kursuscentre, så der er noget at glæde sig til. Kurserne koster 3950 kr. for medlemmer af FSL og 4750 for ikke-medlemmer. MELD DIG TIL: • Cooperative Learning I (sidste chance) 9.-10. okt. / Hornstrup Kursuscenter / fsl.nemtilmeld.dk/176/ • Cooperative Learning II 22.- 23. jan. / Hornstrup Kursuscenter / fsl.nemtilmeld.dk/177/ • Ugeskema-revolution / Skab overskud i hverdagen / 20-21. nov. / Vilvorde Kursuscenter / fsl.nemtilmeld.dk/178/ • Flipped Learning / Vend undervisningen på hovedet / 5.-6. feb. / Vilvorde Kursuscenter / fsl.nemtilmeld.dk/179/ • Inklusion og specialpædagogik med friske øjne / 5.-6. marts / Vilvorde Kursuscenter / fsl.nemtilmeld.dk/180/ • Konflikthåndtering / Sådan tackler du udadreagerende elever / 19.-20. marts / Hornstrup Kursuscenter / fsl.nemtilmeld. dk/181/ • Styrk lærersamarbejdet med facilitering / 9.-10. april / Hornstrup Kursuscenter / fsl. nemtilmeld.dk/182/ • Børne- og ungdomslitteratur / på tryk og på film / 5.-6. feb. / Hornstrup Kursuscenter / fsl.nemtilmeld.dk/202/

FSL MINIKURSUS Kom på gratis inspirationskursus i animation, karismatisk undervisning eller i det timeløse fag ’Uddannelse og job’. Kurserne er fordelt rundt om i Danmark, og der afholdes 9 kurser i efteråret. Læs om FSL Kursus, Medlemskurser og meget mere på www.fsl.dk/kursus

Læs om FSL-kurser, medlemskurser og meget mere på:

fsl.dk/kursus Indrykning af kursusomtaler: Konsulent i FSL, Josua Christensen T: 51940428 • E: jch@fsl.dk

Konsulentens bord

Konsulentens

bord

Af Malene Stranddorf, konsulent i FSL

TIDSBEGRÆNSEDE ANSÆTTELSER Hvornår kan min ansættelse gøres tidsbegrænset? Ansættelse på frie skoler finder normalt sted uden tidsbegrænsning. Tidsbegrænset ansættelse kan dog finde sted, hvis der ved din ansættelse er konkrete årsager til det. Det kan f.eks. være vikariater for ansatte med hel eller delvis tjenestefrihed i et bestemt tidsrum (barselsorlov, uddannelsesorlov eller lignende), ved sygdom eller ved varetagelse af en bestemt opgave af begrænset varighed (f.eks. en projektopgave). Usikkerhed om, hvor mange elever der vil være tilmeldt undervisningen, eller hvor meget skolen modtager i specialundervisningstilskud, kan i sig selv ikke begrunde en tidsbegrænsning af din ansættelse. Vær opmærksom på, at årsagen til din tidsbegrænsede ansættelse altid skal fremgå af dit ansættelsesbrev. Du optjener anciennitet og pension under din tidsbegrænsede ansættelse. Hvor mange gange kan min tidsbegrænsede ansættelse forlænges? Det ses jævnligt, at en tidsbegrænset ansættelse bliver forlænget til en ny tidsbegrænset ansættelse. Og en ny. Og en ny. Men er der et loft for antallet af forlængelser? Svaret er, at der på vore skoler ikke er præcise regler som fastsætter grænser for antallet af forlængelser. Ifølge ”lov om tidsbegrænset ansættelse” er det dog afgørende for eventuelle fornyede tidsbegrænsninger, at der ved den enkelte forlængelse er tale om konkrete og objektive årsager, som det eksempelvis er nævnt ovenfor. I det tilfælde kan flere tidsbegrænsede ansættelser i træk være i orden. Kontakt altid foreningens konsulenter, hvis du er i tvivl om dine rettigheder i forbindelse med en tidsbegrænset ansættelse.

F R I E S KO L E R N R . 8 · 22. S E PT E M B E R 2 01 7

Ajour / annonce

ð FOR TILMELDING OG INFO: Se kredsenes hjemmesider

KREDS 2

3. oktober: Møde for nye lærere i kreds 2. Invitation sendes til tillidsrepræsentanter og kontaktpersoner snarest. Kl. 17-19 på N. Kochs Skole i Aarhus. 9. oktober: Kredsbestyrelsesmøde kl. 14-18. 1. november: Foredrag med Rasmus Willig og formøde til repræsentantskabsmødet på N. Kochs Skole i Aarhus. Alle medlemmer af kreds 2 er velkomne. Invitation er på vej. 6. november: Kredsbestyrelsesmøde kl. 14-18.

KREDS 3 26. september: AMR- ogTR-kursus om ”Konflikter og vold", på Gødvad Efterskole kl. 14-17. Der er ledige pladser. 2. oktober: Lønmøde for alle kl. 17-19. Nærmere info følger. 30. oktober: Formøde til repræsentantskabsmødet. I SNI cafeteria, Vildbjerg kl. 17-21. Tilmelding og dagsorden følger. 10-11. november: Husk repræsentantskabsmødet på Nyborg Strand, hvor alle TR'er skal deltage. I den forbindelse afholdes TR-E den 10. november ligeledes på Nyborg Strand. Invitation er udsendt via mail. 23. og 28. november: Medlemskursus i henholdsvis Holstebro og Horsens med emnet ”Sund præstation” ved Storm Steengaard. Begge dage kl. 16.30-19. Det er gratis, og kredsen er vært ved en sandwich. Info om tilmelding følger.

KREDS 5 4. oktober: TR/AMR kurset 'Forældrenes engagement påvirker jeres arbejdsmiljø' med Bolette Bom på Tommerup Efterskole kl. 17-19.30. Se mere her: https://fsl.nemtilmeld. dk/212/ 30. oktober: Medlemskursus m. Storm Steensgaard (Sund præstation) kl. 17-19 på Ollerup Efterskole. Se mere her: https://fsl.nemtilmeld.dk/200/.

KREDS 7 28. september: Netværksmøde for TR på Rygaards Skole. 10. oktober: Medlemsmøde, ”#Mig og min smartphone" i samarbejde m. kreds 8. 1. november: Formøde til repræsentantskabsmødet. På Vartov kl. 16-18 med spisning.

KREDS 8 27. september: Formøde til repræsentantskabsmøde med nyt fra FSL v. formand Uffe Rostrup. Derudover; forløbet omkring industriens overenskomst v. Peter Basse Jensen. Kl. 17-20.30 på Bagsværd Friskole. 10. oktober: Medlemsarrangement for Kreds 7 og 8 på Tåstrup Privatskole kl. 17-19.

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s.s.12 12

Annoncer 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

anuar 2010

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar januar2010 2010

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

København: 7. november 2017 Aarhus: 9. november 2017 Konferencen er målrettet fagpersoner, der arbejder med børn mellem 0-9 år. Pris: 900 kr. ekskl. moms inkl. forplejning. Konferencen er et heldagsarrangement. Læs mere og tilmeld dig på friformobberi.dk/konference

F R I E S KO L E R N R . 8 · 22. S E PT E M B E R 2017

Noter

Foto Maria Hedegaard

Du vælger selv, hvordan du underretter Repræsentantskabet

ER VALGT A

lle valgdatoer og opstillingsfrister er nu overskredet, og dermed ved vi, hvem der er med i det nye repræsentantskab – foreningens højeste myndighed. Men vi ved endnu ikke præcis, hvor mange der faktisk kommer til mødet i Nyborg. Den 15. august stod det klart, at der ikke bliver kampvalg om pladserne som kredsrepræsentanter. Kredsene kunne opstille godt 100 kandidater, men kun 17 kandidater meldte sig. De blev derfor alle valgt uden afstemning. Kreds 2 og kreds 6 sender flest kredsrepræsentanter – begge har fem delegerede. Mens hverken kreds 4 eller kreds 8 kunne finde nogle, der ville stille op. To uger senere – den 31. august – udløb fristen for valg af skolerepræsentanter. Navnene på de skolevalgte dumper i øjeblikket ind på Ravnsøvej, og først om et par uger ved vi præcis, hvem det er, skolerne har valgt, og hvor mange af dem, der kommer til repræsentantskabsmødet i Nyborg den 10. og 11. november. Husk i øvrigt, at hvis du har forslag, som repræsentantskabet skal behandle, skal du sende det, så det er på sekretariatet senest den 13. oktober 2017. Samme frist gælder, hvis du vil stille op som foreningens formand eller næstformand. Læs mere om repræsentantskabsmødet på fsl.dk/rep17. MHV

nderretninger spiller en vigtig rolle i tilsynets sager mod både Nord-Vest Privatskole og Vejle Privatskole. For eksempel kritiserer tilsynet Nord-Vest Privatskole for, at det er skolelederen og kun skolelederen, som underretter kommunen om elever, som mistrives. Den kritik undrede Frie Skolers Lærerforening (FSL), som derfor kontaktede tilsynet. Tilsynet præciserer, at lederen gerne må underrette, og som lærer må du gerne bede lederen underskrive og indsende din underretning. Men din leder må ikke kræve, at du kommer med underretningen til ham, så han kan sende den af sted. Det er dig som lærer, der har underretningspligten, og det er dig, der afgør, om du ønsker din leders hjælp eller ej, og det er dig og kun dig, som afgør, om du vil underrette de sociale myndigheder. Men når du har underrettet, kan din leder forvente, at du orienterer ham, skriver tilsynet. Frie Skolers Lærerforening udgiver snart en pjece om underretninger. MHV

Illustration Fotolia

F R I E S KO L E R N R . 8 · 22. S E PT E M B E R 2 01 7

Info / annoncer

REDAKTION

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · Ansvarshavende redaktør uan@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · Kommunikationschef/journalist mhv@fsl.dk Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) · Journalist jfc@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · Art director csy@frieskoler.dk

ANNONCER

AC-AMS Media ApS, Allan Christensen 21725939 eller 61142530 · ac@ac-annoncer.dk

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK

LÆSERBREVE max. 2500 anslag. Mindeord - max. 1200 anslag. UDGIVELSER Nr. 9 – 27. oktober / Nr. 10 – 24. november 2017 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG 9.799 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

W W W. L Æ R E R L O G . D K

Formand

Uffe Rostrup • T: 51556061

Sekretariatschef

Henrik Wisbech • T: 20915382

Næstformand

Sekretariatet

Monica Lendal Jørgensen • T: 27581384

T: 87469110

fsl@fsl.dk • www.fsl.dk

Fredag kl. 12.00 - 14.30

Kredsformænd

Mandag - torsdag kl. 9.30 - 15.30

Hovedbestyrelse

Kreds 1

Lars Holm • T: 60942395

Kreds 3

Rikke Josiasen • T: 26672111

Kreds 2 Kreds 4 Kreds 5 Kreds 6

Kreds 7 Kreds 8

Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

Rikke Friis • T: 27208737

Hans Erik Hansen • T: 21776252 Ricky Bennetzen • T: 28925511

Hanne Lindbjerg Kristensen • T: 60765597 Minna Ranta Riis • T: 50904714 Annie Storm • T: 29910478

h o r n s t r u p k u r s u s c e n t e r. d k KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 7585 2111

Attraktiv annoncepakke



Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER F R I E S KO L E R N R . 8 · 22. S E PT E M B E R 2017

Vidste du...

LYNLÆSEREN

Foto Istock

En bog kogt ned til 20 linjer

FØRSTE SÆTNING PÅ BAGSIDEN: "Du bør ikke læse denne ubrugelige bog. Du bliver hverken mere kompetent eller læringsparat, tværtimod".

• Bogen er en samling af essays af en række af landets førende pædagogiske tænkere, der skriver om hver deres område. • Bogen og seriens titel – uren pædagogik – er en kritik af teorier og politikker, som løsriver pædagogik fra den kulturelle og sociale praksis. Den urene pædagogik er kritisk over for blandt andet ideen om at lære at lære og rene læringskoncepter som classroom management og cooperative learning. Pædagogikken kan ikke skilles fra den sammenhæng og de mål, den indgår i, er en af tankerne med den urene pædagogik. • Tanken kommer blandt andet til udtryk i et kapitel af lektor Thomas Szulevicz, som mener, vi skal gentænke opfattelsen af uro i klassen, fordi det er et for komplekst begreb til at blive reduceret til et spørgsmål om sanktioner eller bedre klasseledelse. Uro hænger sammen med pædagogikken, og de senere års fokus på målstyring har ført til nye uro-relaterede problemstillinger, skriver han. • Midt mellem bogens mange universitetsfolk er også et kapitel af en lærer i form af Erik Schmidt. Han skriver, at den læringsorienterede tænkning ikke i tilstrækkelig grad tager højde for lærerjobbets kompleksitet. For læreren er ikke bare lærer, hun er underviser, didaktiker, samtalepartner, kulturperson og social integrator.

BONUSINFO Bogen er den tredje i sin serie. De to tidligere bind skabt en del furore i den pædagogiske verden, blandt andet kaldte Poul Aarøe Pedersen i Politiken den første for bog for ”årets dårligste fagbog” og redaktørerne for reaktionære. Den kritik tager de dog afslappet, lader de forstå i forordet. I den frie debats ånd er det sidste kapitel i bogen dog tildelt Per Fibæk Laursen, der problematiserer grundtankerne bag uren pædagogik. UAN ”Uren Pædagogik 3, redigeret af Thomas Aastrup Rømer, Lene Tanggaard og Svend Brinkmann”. Forlaget Klim, 198 sider

F R I E S KO L E R N R . 8 · 22. S E PT E M B E R 2 01 7

QUIZ PÅ FINANSER I oktober er det 30 år siden, at det var ”Black Monday” på Wall Street, hvor aktierne faldt med knap 23 procent på en enkelt dag, hvilket stadig er rekord. Op- og nedturene på Wall Street er adskillige gange blevet skildret på det store lærred. Har du styr på de største af dem? 1) Hvem vandt en Oscar for sin rolle som børshajen Gordon Gekko i filmen Wall Street fra 1987? A) Charlie Sheen B) Tom Cruise C) Michael Douglas 2) I The Big Short fra 2015 skildres en række outsidere, som tjente milliarder på finanskrisen i 2008. Hvem af følgende skuespillere er IKKE med i filmen? A) Ryan Gosling B) Christian Bale C) Matthew McConaughey 3) Hvem instruerede The Wolf of Wall Street fra 2013, der havde Leonardo DiCaprio i hovedrollen? A) Steven Spielberg B) Quentin Tarantino C) Martin Scorcese

Svar: C, C, C

TAKEAWAYS:

Foreningen mener

Af Monica Lendal Jørgensen, næstformand for Frie Skolers Lærerforening

Som lærere har vi også et ansvar E

n fri skoles tilskud er betinget af, at man lever op til friskoleloven, hvor der står, at man skal levere en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis forventes i folkeskolen. I år har man ændret loven, så skolerne nu også er forpligtet til at tilføre eleverne demokratisk dannelse, og man har samtidig strammet reglerne for tilsyn med skolerne, så den demokratiske dannelse også kontrolleres. Det har helt konkret ført til, at en række (hovedsageligt muslimske) skoler er kommet i ministeriets og ikke mindst i mediernes søgelys, og det har betydet, at bl.a. fremtrædende socialdemokratiske folketingsmedlemmer har været ude at proklamere, at man vil sørge for, at de muslimske skoler ikke længere kan få tilskud. Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at alle frie skoler selvfølgelig skal overholde loven, og hvis de ikke gør det, så må de lukke, men det er selvfølgelig helt uacceptabel symbolpolitik at indføre kollektiv afstraffelse for grupper af skoler i stedet for at tage tilskuddet fra de konkrete skoler, som ikke overholder loven.

Det er naturligvis en skoles bestyrelse og ledelse, der har ansvaret for, at skolen overholder lovgivningen, men lærerne har et medansvar. I sommerens ophedede debat var et af anklagepunkterne i forhold til de muslimske skoler, at der er steder, hvor man aldrig eller næsten aldrig foretager underretninger til de sociale myndigheder. Både Danmarks Radio og Frie Skolers Lærerforening har undersøgt omfanget af underretninger på de frie skoler, og begge undersøgelser viser, at det er på tværs af det frie skoleområde, at man underretter meget lidt, så det gælder ikke kun de muslimske skoler. Hvis en lærer er bekymret i forhold til en elev, så er det lærerens eget ansvar, at myndighederne underrettes, og man kan altså ikke på en skole aftale, at det er ledelsen, der træffer beslutning om det, eller at det er et team af lærere, der skal være enige om at underrette. Serviceloven præciserer, at når det gælder underretninger, har man en personlig og skærpet forpligtelse som den, der er ansat til at tage hånd om eleven. Både nye og erfarne lærere kan have et behov for at drøfte, hvornår man skal være bekymret for en elevs udvikling, og ligesom man drøfter pædagogik, didaktik og skoleudvikling på sin skole, så bør man også tage en diskussion om underretninger. På tilsvarende måde må læreren tage

et medansvar for, at der ikke foregår ting på skolen, som ikke tåler dagens lys. Man må som lærer ikke acceptere, at eleverne ikke kan udtrykke deres mening frit inden for de givne rammer, man må ikke acceptere forskelsbehandling, og man må selvfølgelig ikke acceptere, at elever straffes, mobbes eller på anden måde udsættes for uværdig behandling fra kammeraters eller andres side. Det bør være muligt på alle skoler at tage den drøftelse blandt lærere og ledelse, men hvis man er i tvivl om, hvordan man skal forholde sig, så kan man som medlem altid kontakte Frie Skolers Lærerforening og få råd og vejledning. Som lærer har man et medansvar for at overholde lovgivningen, og man skal selvfølgelig gøre sig umage, for ellers risikerer man faktisk, at skolen lukker, og man ikke længere har sit lærerjob – men allervigtigst, så er man som lærer altid på barnets side, og alle børn har ret til at lære i en skole og til at leve i et samfund med frihed for både Loke, Thor, Hassan og Vanilla.

F R I E S KO L E R N R . 8 · 22. S E PT E M B E R 2017

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Dansk for alle

Lær at læse med Afrikas dyr. Dansk for alle er et nyt system til læseundervisningen. Læs mere på: