__MAIN_TEXT__

Page 1

Nr. 10  20. november 2015 18   INDTAG 24   FYNSK

DIT KLASSEVÆRELSE

TYVSTART PÅ TVÆRFAGLIGHED

32   DERFOR

TOPPER DE FRIE SKOLER

8

FSL'S REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2015

365 lærere satte kurs mod en højere løn


RELIGION1-3.GYLDENDAL.DK

Tæt på religionerne Gratis plakat på

religion1-3. gyldendal.dk

Moderne undervisning i kristendomskundskab – helt i øjenhøjde med eleverne i 1.-3. klasse. Med Gyldendals nye fagportal til kristendomskundskab får du: ■

Veltilrettelagte undervisningsforløb med læringsmål og

9809

evaluering ■

Fagligt indhold der dækker alle kompetenceområder

Videoer og tegnefilm produceret specielt til fagportalen

Opgaver og aktiviteter der tager højde for elevernes læsefærdigheder og evner til selvstændig opgaveløsning

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk


Indhold

SIDE 8-16 TEMA REPMØDE 2015

Illustration Gitte Thrane

Foto Martin Dam Kristensen

Udfordringerne tårner sig op, men Frie Skolers Lærerforening er parat til at møde dem, sagde formand Uffe Rostrup på årets repræsentantskabsmøde

DET STORE SPØRGSMÅL

RANGLISTER

6 Hvordan burde et nyt EU se ud?

32 Frie skoler på toppen

Tre EU-eksperter giver deres bud.

24

18 30

42

KLASSELEDELSE

18 Indtag klasselokalet med rank ryg og smil på læben Alle kan med simple redskaber blive bedre til at lede en klasse, lover ekspert i kropssprog.

24 Tyvstart på tværfaglighed virker på Fyn

Mikkel Skotte Sølvkjær

Fra næste skoleår skal biologi, geografi og fysik/kemi have fælles afgangsprøve, men fire lærere på Frøbjerg Orte Friskole bestemte sig for at starte i god tid.

Foto Alex Tran

Det handler om relationer

SKOLELIV

42

PÅ SPORET AF LÆREREN Foto Martin Dam Kristensen

INTERVIEW

36 Farvel efter 30 år Efter mere end 30 år i den frie skolesags tjeneste takkede Kurt Ernst i slutningen af oktober af som formand for Danmarks Privatskoleforening

NATURFAG

PÅ SPORET AF LÆREREN

28 Efterskole inviterede byen til morgensang Efterskolen for Scenekunst sang liv i morgentrætte naboer i Malling.

4 REDAKTØREN MENER 4 VIDT OMKRING 22 NOTER 39 NOTER / KURSUSKALENDER 40 KONSULENTENS BORD 40 STILLINGER

LÆRERLØN

30 Lærerne og ledelsen står sammen om løn Lønnen er ikke det vigtigste. Men tallene på lønsedlen betyder noget. Det mener de på Broby Fri- og Sportsefterskole, og de har taget konsekvensen af overbevisningen.

Da tænketanken Cepos for nylig kom med sin opgørelse over alle danske skolers undervisningseffekt, fyldte frie grundskoler godt i toppen af listen. En ny rapport giver svar på hvorfor.

41 AJOUR 42 PÆDAGOGISKE TÆNKERE 43 KOLOFON 44 PÅ SPORET AF LÆREREN 46 VIDSTE DU... 47 FORENINGEN MENER FORSIDE MARTIN DAM KRISTENSEN FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015 

3


REDAKTØREN MENER

Efter Paris I

sin formandstale på repræsentantskabsmødet filosoferede FSL-formand Uffe Rostrup over meningen med at være fagforeningsformand i en tid, hvor syriske flygtninge vandrer på danske motorveje. Og om hvordan han i sidste ende finder meningen (s.9). En uge senere efter uhyrlighederne i Paris er vi nok mange, som går med varianter af de samme tanker. Hvad gør vi? Som journalister? Som lærere? Hvad er meningen, hvor finder vi den? Jeg er næppe den eneste forælder, som har måttet kæmpe for at finde de rigtige ord i snakken med mit barn. Jeg beundrer men misunder ikke de lærere, som har skullet tage snakken med deres klasser. Når man har fortalt det grundlæggende, og spørgsmålene melder sig, hvad pokker

Log af

D

siger man så? Hvorfor gjorde de det? Det er svært at give svar. Men i forhold til børn består det vigtige arbejde måske heller ikke i at søge efter gode svar, der ikke findes. Det handler om at ruste dem før tragedierne. I sidste nummer af Frie Skoler bragte vi et interview med filosoffen Angie Hobbs, der betonede vigtigheden af at lære børn at tænke selvstændigt og analytisk allerede fra syvårsalderen. I dette nummer taler vi med Danmarks Privatskoleforenings netop afgåede formand, Kurt Ernst (s.36). Han ønsker skoler, der giver børn gode basale færdigheder, ikke fordi det giver dem gode karakterer, men fordi færdighederne åbner verdener af visdom fra såvel videnskab som litteratur. Og han vil have

FotoFotolia

et man har lyst til, er ikke altid det, der er bedst for en. Heller ikke online. Således er der en del, der tyder på, at det er godt for mentalhygiejnen at mindske sit forbrug af sociale medier, nærmere betegnet Facebook. Det danske Happiness Research Institute har lavet et forsøg med 1095 danskere, hvor de bad halvdelen af deltagerne droppe Facebook i en uge. Efter forsøgsperioden viste det sig, at de der var i Facebook-cølibat oplevede en markant stigning i livstilfredshed, følte sig gladere og var mindre stressede. Og det er ikke bare Facebook. En ny undersøgelse af email-vaner har vist, at fem dage ude af indboksen fører til sundere hjerterytme. UAN

4

FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015

skoler med holdninger og værdier, som vil børnene noget. Igen, ikke fordi hverken videnskab, bøger og dannelse giver tilfredsstillende eller endegyldige svar på al livets ulykke. Men de kan hjælpe den enkelte med at finde mening, og de kan lære os at tænke. Ikke mindst over, hvordan vi på en og samme tid fastholder et samfund, hvor vi er åbne for tvivl, (selv)kritik og alle tænkelige synspunkter, hvor vi forkaster totalitære sandheder, men hvor vi samtidig fastholder en række ufravigelige og ubøjelige (demokratiske) principper og er villige til at kæmpe for dem. At få uddannet børn, der kan gøre sig tanker om de spørgsmål, er ikke meningsløst. Det er livsvigtigt. Ulrik Andersen, redaktør

26.272 så mange Facebookbrugere havde ved bladets deadline set det åbne brev til bestyrelsesmedlemmer og forældre med børn på frie skoler, som blev vedtaget på FSL’s repræsentantskabsmøde. I brevet opfordres forældrene til at undersøge, om lærerne på deres børns skole får en fair lærerløn. Du kan selvfølgelig stadig like og/eller dele brevet via foreningens Facebook-side.


Vidt omkring

»Det er mystisk, at ministeren kører derudaf med de gode nyheder i rapporterne, og at hun bruger så lidt tid og plads på at fortælle offentligheden om de ganske store problemer med inklusionen, som vi helt tydeligt peger på i rapporterne. Det er et helt skævt billede, som hun tegner«. Professor Niels Egelund er ikke tilfreds med undervisningsministerens udlægning af to rapporter om inklusion, som Egelund er medforfatter på. ( Fra Jyllands-Posten )

»En af de mest tiltalende ting ved fri- og privatskolerne er (…), at bestyrelserne og lederne ikke behøver rette sig efter det standardiserede forvaltningsidioti, der udgår fra ministerium og kommunerne, men er frie til at forvalte ud fra faglighed, erfaring og almindelig sund fornuft«. Henrik Dahl, folketingsmedlem for Liberal Alliance. (Fra hans Facebook-profil.)

»Den pessimistiske debat har ikke nogen fremtid. Forudsætningen for en egentligt frisindet debat er, at man kan tage nogle direkte diskussioner med sin modpart og ikke bare sige, hvad man vil forhindre, men hvad man gerne vil have«. Forfatter og journalist Jakob Levinsen i Information. Levinsen har netop udgivet bogen 'Gå bare selv'.

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER 26. NOVEMBER Der er højtflyvende underholdning i Odense Congress Center, når der fra i dag og tre dage frem afholdes verdensmesterskaber i trampolin og tumbling. 3. DECEMBER Husk at stemme om retsforbeholdet. 5. DECEMBER 60-årsdagen for starten på boykotterne af busser i Montgomery, Alabama. De startede, da Rosa Parks blev arresteret, fordi hun nægtede at give sit sæde til en hvid mand. Boykotten varede lidt mere end et år, indtil USA’s højesteret ulovliggjorde den raceinddelte offentlige transport. 10. DECEMBER Det er FN’s internationale menneskerettighedsdag. Årets slogan er Human Rights 365 for at markere, at ikke bare denne dag men hver dag burde være menneskerettighedsdag. 16. DECEMBER En ny Star Wars trilogi tager sin start med Star Wars: The Force Awakens. Det er første gang i 10 år, at der kommer en ny film i Star Wars-serien. Filmen foregår 30 år efter begivenhederne i Return of the Jedi. 18. DECEMBER Den største spænding i december bliver udløst, når årets sidste nummer af Frie Skoler udkommer.

FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015 

5


Det store spørgsmål

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk og Jesper Fjeldsted · jfc@frieskoler.dk

Illustration Fotolia

Hvis vi i dag skulle opfinde EU helt fra grunden, hvordan ville det så være anderledes end det, vi kender? THORSTEN BORRING OLESEN, PROFESSOR I DANSK OG EUROPÆISK HISTORIE

»N

år unionen i dag ser ud, som den gør, er det, fordi den er skabt i og af en særlig historisk tid og erfaring. I de første årtier af sin levetid, faktisk fra 1957 og frem mod år 2000, fungerede EF relativt godt. I de sidste 15-20 år har udviklingen været mere problematisk, fordi udfordringerne, EU skulle tage sig af, grundlæggende har været større end viljen og redskaberne til disposition. Problemet vil blive stadigt større for EU og de europæiske stater i det 21. århundrede. Det ideelle EU i dag vil derfor være en demokratisk, føderal union, som de europæiske borgere og stater bakker op om. En union, som har flere muskler og beslutningskompetence på fælleseuropæiske kerneområder som marked, valuta, økonomisk politik, udenrigspolitik, grænsekontrol og kriminalitetsbekæmpelse, men som på andre områder, fx sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle, lader medlemsstaterne selv opretholde og udvikle egne nationale standarder. I en stadig mere globaliseret verden har vi brug for et Europa med en stærk, fælles og demokratisk stemme«.

RINA RONJA KARI, MEDLEM AF EUROPAPARLAMENTET FOR FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU

»D

et er en spændende tilgang, for jeg mener ikke, det er muligt at reformere EU indefra. Institutionerne er enormt langt væk fra borgerne, og mit ønske til et nyt EU vil være, at man sætter borgerne i centrum. Meget af den frustration og kritik, jeg hører fra vælgere, handler om, at det er svært at få indflydelse på politik. Og reelt set er vi som parlamentsmedlemmer heller ikke borgernes talerør, for når nogen henvender sig er mit svar som regel, at jeg gerne vil rejse en sag, men at jeg reelt ikke kan gøre noget. Udgangspunktet skulle være anderledes end et overstatsligt

6

FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015

samarbejde, som handler om at ensrette mere og mere af lovgivningen. Det er det indre marked, som er kernen i det hele. I stedet skulle det være menneskerettigheder, fred og beskyttelse af borgerne. Og så skulle vi lave nye institutioner, som er tættere på borgerne. Et nyt EU skulle være et mellemstatsligt samarbejde, hvor politikerne skulle stå til ansvar over for befolkningerne og inddrage dem i beslutningerne, i stedet for at fraskrive sig ansvar og sige, at »det er noget, EU har bestemt«. Demokrati er krævende, og prisen for demokrati er, at der skal være plads til debatten«.

BJARKE MØLLER, DIREKTØR FOR TÆNKETANKEN EUROPA

»E

t nyt EU skulle bruge kræfterne på at løse de grænseoverskridende problemer, vi har i dag, og som nationalstaterne er for små til at løse. Det er en illusion at tro, at nationalstater kan løse store fælles udfordringer som miljø, sikkerhed, og terrorisme. Samtidig skulle man hæve det politiske ambitionsniveau, og gøre mere for at løse den økonomiske krise, men holde fast i grundlæggende europæiske værdier om respekt for menneskerettighederne, de politiske frihedsrettigheder og demokratiet som styreform. De fælles beslutninger skal være legitime, respekterede i befolkningerne og bygge på et klart folkeligt mandat. Man kunne lave direkte valg af en europæisk præsident og måske danne regeringer på grundlag af det politiske flertal i Parlamentet. Det er vigtigt at sikre en stærk demokratisk legitimitet for det europæiske fællesskab. Der skal være en åben proces med en folkelig dialog, men hvis man gør sig illusioner om, at man kan lave den perfekte model, har man misforstået noget. Det er vigtigt at have en åben tilgang til det europæiske samarbejde, så det løbende reformeres i forhold til de nye udfordringer«.


Annoncer

Skolegrej.dk udvider varesortimentet! 

Det skal fejres med de bedste priser på matematik i Danmark !

Få 15% rabat på alle vores varer! Det gælder også Danmarks billigste skumterninger og unitcubes! Tilbuddet gælder fra 1. november og frem til 20. december 2015. Alle ordrer afsendes midt i januar.

Besøg vores webshop NU! www.skolegrej.dk - læring gennem leg 

Henvendelse til Anders Sjøberg Kroman Tlf.: 28 57 70 69 E-mail: anders@skolegrej.dk

FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015 

7


SAGT PÅ REPMØDET: »Hvorfor klapper vi ikke noget mere, det er sådan vi giver udtryk for anerkendelse«, PAUL HYE, KREDS 2

REPMØDE 2015 Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Ikke et ord om Danmarks Lærerforening Udfordringerne tårner sig op, men Frie Skolers Lærerforening er parat til at møde dem, mener formand Uffe Rostrup

S

kyerne, som er på vej ind over de frie skoler, virker mørke og truende, men Frie Skolers Lærerforening (FSL) står godt rustet til at møde de udfordringer, som følger med dem. Det sagde FSL’s formand Uffe Rostrup i sin mundtlige beretning til foreningens repræsentantskab, der var samlet fredag den 6. november: »Med den arbejdsdeling, som i dag findes mellem Frie Skolers Lærerforening og alle vores samarbejdspartnere, er vi godt dækket ind i forhold til at løse foreningens kerneopgaver«, sagde han. Blandt samarbejdsparterne nævnte Uffe Rostrup både Lærernes Centralorganisation, Danmarks Underviserorganisationers Samråd (DUS) og FTF. Han sagde ikke et ord om Danmarks Lærerforening eller om Anders Bondo Christensens kongresønske om en stærk og samlet organisation for alle Danmarks lærere.

FOKUS ER AFGØRENDE Ifølge Uffe Rostrup er der mere end nogensinde brug for en selvstændig fagforening for lærere og børnehave-

8

FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015

klasseledere på de frie skoler. Fordi kulturen, vilkårene og frihedstraditionen på skolerne adskiller sig så meget fra andre grundskolers, så det kræver den specialviden og det særlige fokus, som en FSL har.

OPGAVERNE VENTER Uffe Rostrup sluttede sin mundtlige beretning med at opremse en række af de opgaver, som foreningen bruger kræfterne på i det kommende repræsentantskabsår. Foreningen indleder en demokrati-diskussion – en diskussion som handler om, hvordan man vil sikre, at FSL er medlemmernes og lærerværelsernes stemme: »Det er sundt at diskutere vores demokrati indimellem, så vi ikke pludselig har en struktur, som ikke står mål med de krav, som vi har til vores egen fagforening«, sagde Uffe Rostrup. Dernæst begynder FSL næste år at udbyde lærerkurser – de første bliver præsenteret lige omkring årsskiftet. Foreningen intensiverer i 2016 lønkampagnen, både med forhandlinger på skolerne og med en større annoncekampagne. Målet er fortsat, at lønnen

»I Frie Skolers Lærerforening mener vi, at såvel kommunale politikere som landspolitikere har et ansvar for, at vi i Danmark har en god skattefinansieret folkeskole. En folkeskole, som vi alle sammen kan være stolte af«. UFFE ROSTRUP, FORMAND FOR FSL.

for lærerne på de frie skoler skal tættere på folkeskolens. Arbejdet på at hæve organisationsprocenten fortsætter, lige som FSL vil lægge kræfter i at udvikle de faglige fællesskaber, som foreningen tilbyder medlemmerne. Fagpolitisk skal der ekstra fokus på arbejdstidspapiret og dermed den lokale dialog, opgaveoversigten og tidsregistreringen på skolerne – især dem med lederudmeldte timerammer. Og endelig vil foreningen styrke samarbejdet med andre faglige organisationer.


»Lønkampagnen er ikke gået ubemærket hen hos skoleforeningerne, men forældrene er nøglen, for mange tror, at lærerne på de frie skoler tjener mere end i folkeskolen«, UFFE ROSTRUP

Foto Martin Dam Kristensen

»Vi skal fortsat sørge for, at vi har et fantastisk sekretariat, og samtidig skal vi udvikle vores politiske arbejde. Frie Skolers Lærerforening har en helt legitim adkomst til at mene noget om hele det frie skoleområde«, sagde Uffe Rostrup i sin tale, da han var genvalgt som formand for FSL

To år mere til formanden

F

SL’s knap 10.000 medlemmer har også de næste to år Uffe Rostrup som formand. Det stod klart, da den tidligere lærer på Osted Fri- og Efterskole blev genvalgt på repræsentantskabsmødet uden modkandidater. I sin tale, efter at være blevet valgt, lagde Uffe Rostrup ud med at sige, at det indimellem kan føles lidt mærkeligt at kæmpe for bedre vilkår for lærere på frie skoler, alt imens syriske flygtninge går på danske motorveje i flugt fra krig og destruktion. Men, sagde Uffe Rostrup, samtidig fungerer det som en reminder om, hvorfor arbejdet er vigtigt. »For det er netop fagbevægelsens flere hundredårige historie, som har været med til at danne det velfærdssamfund, som vi alle sammen holder meget af, og som de fleste af os kæmper for at bevare og udbygge – en kamp, som på ingen måde er ligegyldig eller uvæsentlig. Men der er masser af ting, der truer vores velfærdssystem, og derfor er kampen for lige ret til sundhed, ud-

dannelse, ældrepleje og så videre ikke noget, nogen må tage for givet – det er hårdt arbejde hver eneste dag«. Uffe Rostrup blev første gang valgt som formand for FSL i 2011 og har haft nogle turbulente år med lockout, økonomiske vanskeligheder som følge heraf og implementering af Lov 409. De næste to år bliver næppe heller rolige. Et af fokuspunkterne bliver at skabe, hvad han kaldte ”nye kutymer” på skolerne. »Vi skal præge dem og stille krav til udformningen af den nye måde at lave skole på. For jeg tror dybt og inderligt på, at grunden til, vi har bedre forhold på de frie skoler end i folkeskolen, er, at kutymer er blevet til i samarbejde mellem lærere og ledere«. Uffe Rostrup blev genvalgt med stående klapsalver fra salen. Og det var en lettere rørt formand, som i talens afslutning sagde: »Jeg er stadigt stolt og beæret over, at I gider have mig«. UAN

FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015 

9


»Jeg møder aldrig mennesker, som forestiller sig, at jeg får mindre i løn på private skoler, end lærerne gør i folkeskole«, JOAN AARUP, KREDS 1

Fotos Martin Dam Kristensen

Historisk regnskab og budget

FSL's repræsentantskabsmøde blev i år holdt den 6. november i Middelfart for 365 FSLmedlemmer. Repræsentantskabsmødet er FSL's øverste politiske organ, som vælger formand og næstformand, og det er her, FSL's politiske kurs bliver udstukket

10

FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015

F

SL’s økonomi har haft nogle stormombruste år oven på lockouten i 2013. Det blev også afspejlet, da regnskabet for 2014 og budgettet for 2016 blev fremlagt på repræsentantskabsmødet. Således præsenterede sekretariatschef Henrik Wisbech et regnskab med et overskud på cirka 9,5 millioner kroner – det største overskud i foreningens historie. Og snart efter fremlagde Uffe Rostrup et budget for næste år med et underskud på en million kroner. Det er første gang nogensinde, at der budgetteres med et underskud. Overskuddet skyldes først og fremmest lave renter, og at foreningen har tjent gode penge på at realisere næsten alle sine værdipapirer. Det budgetterede underskud næste år skyldes ikke, at driftsomkostningerne stiger. De ligger stadig under niveauet før lockouten. Forklaringen er, at medlemstallet faldt, da kontingentet efter lockouten blev forøget væsentligt for at betale foreningens lån. Samtidig har hovedbestyrelsen valgt at investere en del af sidste års overskud i medlemsaktiviteter: først og fremmest en lønkampagne og flere kursusaktiviteter. Hvad angår foreningens gæld til Danmarks Lærerforening efter lockouten, så er den for nedadgående. Cirka 78 millioner er blevet betalt tilbage, 33,4 millioner resterer. Hvis medlemstal og rente udvikler sig gunstigt, er der mulighed for, at gælden kan være ude af verden i slutningen af 2016, sagde formand Uffe Rostrup: »Det er en tanke, jeg har det rigtig godt med. Gæld gør ufri, og vi har behov for at være herre i eget hus«, sagde Uffe Rostrup. UAN Se regnskab og budget på fsl.dk/rep15


»Det er en katastrofe, at lederne ikke vil sætte tider på vores opgaver, og jeg kan se to forklaringer. Den ene er, at de ikke være ved, hvor elendig tid der er til vores opgaver. Den anden er, at de ganske enkelt ikke har overblik over det. Begge begrundelser er pinlige«, NIELS CHR. RAVN CHRISTENSEN, KREDS 1

Nej til besparelser, ja til højere koblingsprocent

Lederne har forladt foreningen Som de første får lederne på de frie skoler deres helt egen forening

F

ra nytår er lærere og ledere på det frie skoleområde ikke længere en del af den samme organisation. For to år efter, at processen blev indledt, vedtog FSL’s repræsentantskab i Middelfart, at lederne skal have lov til at bryde helt ud af FSL og have deres egen selvstændige organisation: Frie Skolers Ledere. Ledernes formand, Rud Nielsen, mente, at der var tale om en historisk dag i fagbevægelsen, fordi adskillelsen mellem ledere og lærere er sket med fuld opbakning fra alle implicerede parter. »Jeg har før hørt om faglige organisationer, hvor lederne er blevet smidt ud efter afstemning, men aldrig om, at man bare har ladet en gruppe gå, og ovenikøbet har bakket op om det hele vejen igennem«, sagde Rud Nielsen. I praksis er der allerede taget hul på løsrivelsen på flere områder, og de erfaringer har bekræftet lederne i, at det er den rigtige kurs, de er blevet lagt, sagde Rud Nielsen. Blandt andet ved at udsigten til selvstændighed tidligere på året førte til opløsning af en alternativ lederforening, som nu har meldt sig under Frie Skolers Lederes faner. »Vi fik på den vis 94 nye medlemmer og står nu langt stærkere ved, at der kun er en lederforening på vores område. Jeres ja til arbejdet med løsrivelsen har banet vejen for dette«, sagde Rud Nielsen. FSL-formand Uffe Rostrup mente, at der var tale om en tung men rigtig beslutning. Lockouten og Lov 409 har gjort det mere vanskeligt at være samlet i samme forening, mente han. Og derfor så han også nogle fordele for FSL ved at sige farvel til lederne. »Det bliver lettere for os at stille krav til lederne, og vi kan i endnu højere grad profilere FSL som en forening for lærere og børnehaveklasseledere«, sagde Uffe Rostrup. UAN

F

oruden det åbne brev (se side 4) til forældre og bestyrelser på frie skoler vedtog FSL’s repræsentantskab to andre resolutioner på mødet i Middelfart. I den ene resolution opfordrer repræsentantskabet til at droppe de besparelser på uddannelsesområdet, der er lagt op til i regeringens finanslovsforslag. I den anden resolution opfordrer repræsentantskabet til, at de andre partier i Folketinget følger Liberal Alliances forslag om at sætte koblingsprocenten (tilskuddet per elev i forhold til gennemsnittet i folkeskolen) op til minimim 75 procent. Det er det niveau, tilskuddet var på i 2010, men siden da er koblingsprocenten faldet til 71 procent. UAN Læs resolutionerne i deres fulde længde på fsl.dk/rep15

FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015 

11


»At tælle handler ikke om mistillid, men hvis lederne vælger det, har man valgt et system, hvor der hører tælning med til. Hvis skolerne vælger den model, så skal vi holde dem op på det«. UFFE ROSTRUP

Fotos Martin Dam Kristensen

Lønkampagnen testet i plenum Kreds 3

12

FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015

B

liver I gjort ansvarlige for skolens økonomi, hvis I stiller lønkrav? Er der enighed blandt kollegerne om lønkravene? Kan man blive tvunget til at skulle vælge mellem at få gode rammer til sit arbejde og en ordentlig løn? Det var nogle af de spørgsmål og dilemmaer, som repræsentantskabet baksede med, da der med tre animerede film blev lagt op til diskussion af nogle af de problemstillinger, der kan opstå på en skole, når man skal forhandle løn. Og der blev i den grad diskuteret og udvekslet erfaringer ved bordene i Lillebæltshallerne. Ikke mindst ved det ene af bordene hos Kreds 3, der ovenikøbet havde en af Moderniseringsstyrelsens repræsentanter med

Repræsentantskabet blev udsat for en række løndilemmaer. Det satte debatten i gang i blandt andet kreds 3 og kreds 6

på en lytter. Og dilemmaerne, der blev stillet op i de animerede film, var ikke fremmede for diskussionens deltagere. Lederargumenter om, at højere lærerløn kan gøre skolen dårligere var hørt før og kan få tillidsrepræsentanter til at ryste på hånden. Risikerer man at ødelægge noget med lønkravene, blev der spurgt retorisk. Jette Vistesen fra Balle Friskole leverede svaret: »Så er det jo udtryk for dårlig drift. Men det er godt at være ansat på en fri skole, og jeg tror, at tidligere har folk tænkt det som prisen for et godt arbejdsliv, at de tjente 5-700 kroner mindre om måneden, end de kunne i folkeskolen. Men nu er den pris steget, og folk spørger sig selv, hvor længe de har råd til at være på en fri skole. 1500 kroner om måneden er for høj en pris«. Synspunktet om, at den lave løn er prisen for et godt arbejdsliv, var ikke fremmed for Vivian Witt fra Sct. Ibs Skole, men hun forkastede det også. »Man hører folk sige: ”I har det jo også godt”. Men skal man betale for,


»Skal lærerne have løn efter, hvad skolen ellers synes, den skal bruge penge på?«, PAUL HYE, KREDS 2

at man har det godt på sit arbejde? Det giver jo ingen mening. Det er jo også os lærere, der i vidt omfang sørger for, at det går godt på skolen«.

HVEM ER BEDST? Rundt om bordet var der enighed om, at lønsystemet, hvor en del af lønnen forhandles decentralt, ikke fungerer. Men, spurgte Moderniseringsstyrelsens gæst ved repræsentantskabet, er det ikke fair nok, at de gode lærere kan forhandle sig til mere i løn? Er nogle lærere ikke bedre end andre? Muligvis, lød svaret, men lederen er ikke tæt nok på den daglige undervisning til at kunne vurdere det. Og hvordan tager man forbehold for, at der er flere dygtige elever i en klasse end i en anden?

NEJ TIL LØNTRYKKERE

Kreds 6

S

nakken udviklede sig livligt ved Kreds 6’s bord, da ordet blev givet frit til temadiskussion om løndilemmaer. Lise-Lotte Lund fra Hindsholm Privatskole genkendte situationen, hvor en skoleleder gør det til lærernes problem at finde de besvarelse, som skaber plads for højere decentral løn. Og det er svært, sagde hun: »Vi aner jo ikke, hvor skolen kan spare. Vi kender ikke budgetterne til bunds«. Lotte Bruun Søndergaard fra Sct. Joseph Søstrenes Skole har en plads i bestyrelsen, og det gav hende et bedre grundlag for økonomidiskussionerne. Heidi Lundgård Kronblad fra Tybjerg Privatskole mener, at man som lærer godt kan sætte sig ind i skolens regnskaber og

Selv repræsentantskabets partisoldater kviede sig dog lidt, da de kom til spørgsmålet om, hvorvidt det skal være foreningens holdning, at hvis man ikke har råd til at drive skole, så skal man lade være. Eller lidt hårdere skåret: Hvis en skole ikke har penge til en fair løn, så skal den lukke. I forhold til nystartede skoler var Vivian Witt dog klar i mælet: »Hvis en ny skole fra dag et starter ud med at have en alt for lav løn, så er det bedre, at den ikke starter. Ellers udvikler den sig som løntrykker«. UAN

FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015 

13


»Hvis ikke vi kan svaret her, er I velkomne til at komme ud i vores kreds og forklare det«. ANNE KROGH RYE, KREDS 1 til bl.a. Moderniseringsstyrelsen om, hvorfor lærere på frie skoler skal have mindre i løn end lærere i folkeskolen

Fotos Martin Dam Kristensen

budgetter, som kan finansiere decentral løn: »Skolernes regnskaber er jo offentligt tilgængelige, så vi kan bare sammenligne dem«, sagde hun. Lea Enggård fra Vor Frue Skole var skeptisk: »Er det vores opgave som lærere at pege på besparelsesmuligheder?«, spurgte hun. Nej, svarede de fleste. »Men«, fortsatte Lise-Lotte Lund, »vi skal kende og forstå budgetterne for at kunne skabe en god og kvalificeret dialog om lønniveauet«. Heidi Lundgård Kronblad mente, at lærerne godt kan komme med fremtidige besparelsesforslag: »Vi må møde op med konstruktive løsninger«, sagde hun. Samtidig mente hun, at lærerne skal være bedre til at stille krav: »Ofte lægges lærerlønnen ind til sidst, og så er det den post, som ledelsen nedjusterer, når der ikke er luft i budgettet. Vi skal kræve, at der lægges en ordentlig lærerløn ind som det første, så det er den, der prioriteres højest«, pointerede hun. Et andet dilemma handlede om, hvor meget lønkravene vejer i forhold til andre forhold som for eksempel lave klassekvotienter, lejrskoler, god vikardækning, egentid og lignende, og det dilemma gjorde ondt. Lea Enggård var overbevist om, at lærerne på hendes skole mener, at de skal have en ordenlig lærerløn. Men Vor Fruelæreren var usikker på, om opbakningen holdt, hvis konsekvenserne bliver trukket helt derud, hvor det virkelig koster andre steder: »Og hvis vi fyrer lærere for at finansiere højere decentral løn, betyder det jo også bare, at arbejdsbyrden vokser«, sagde hun.

14

FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015

»Som lærere er vi ansvarlige over for skolen og eleverne, og vi arbejder ofte mere, end vi får løn for. Det er underligt. Hvis jeg var maler, ville jeg jo aldrig arbejde til 16, hvis jeg kun fik løn fra 8 til 12«.

Joanna Christensen fra Nykøbing Falster Realskole havde det på samme måde: LISE-LOTTE LUND, »Der er jo lidt HINDHOLM PRIVATSKOLE Strikke-Sofie i mange af os«, sagde hun. Strikke-Sofie – en af karaktererne i de tre dilemma-videoer, som da udgangspunkt for diskussionen – mente ikke, at FSL-klubben skulle gå ensidigt efter lønforhøjelser, for – sagde hun – de får så mange andre goder på skolen. Den indstilling forstod Lise-Lotte Lund ikke. Og hendes nye leder forstod det heller ikke. Han kommer fra folkeskolen og kan simpelthen ikke begribe, hvorfor lærerne på de frie skoler ikke skal have mindst den samme løn som andre grundskoler, fortalte hun. »Kan I ikke leje ham ud til os andre?«, blev der spurgt ved bordet, mens der blev grinet. Gitte Stuhr Carlsson genkendte situationen, hvor løn vejes op mod andre fordele. På hendes skole, Sct. Joseph Søstrenes Skole, rejser de på lejrskole hvert år. Det kan de kun, fordi de har indgået en lokalaftale, som er billigere for skolen end tjenestetidsreglerne. Andre skoler ved bordet har tilsvarende aftaler. Lise-Lotte Lund syntes ikke, det er i orden: »Det jo nogle som jer, der gør det så svært at forhandle ordentlige vilkår igennem på skolerne«, siger hun, og således bølger diskussionen frem og tilbage ved kreds 6’s bord. MHV


»Vi sagde ikke ja til Lov 409 ved OK15, men vi havde ikke opbakning til at strejke, og vi har fået et arbejdstidspapir, der præciserer lov 409 på en række væsentlig områder. Vi må tage det step for step at få nogle anstændige arbejdsvilkår«, UFFE ROSTRUP, FORMAND I FSL

Kredse sendte klart signal til hovedbestyrelsen

D

en længste og mest intense debat på repræsentantskabsmødet blev udløst af et forslag, som blev forkastet. Anne Mette Mungsfeldt fra Helsinge Realskole havde rettidigt fremsat et forslag om at hæve frikøbet for kredsformændene fra 60 til 80 procent. I praksis ville forslaget betyde, at kredsformændene ville få fire dage om ugen til deres arbejde for Frie Skolers Lærerforening (FSL) og ikke – som i dag – tre. Repræsentantskabet forkastede forslaget, som alligevel fik betydning for mødets forløb. Det fremkaldte nemlig to nye forslag, som begge gik på, at FSL bør øge frikøbet til de menige kredsbestyrelsesmedlemmer. Lars Ankersen fra Kornmod Realskole foreslog på kreds 3’s vegne, at man øgede frikøbet til kredsbestyrelserne med 10 procent fra skoleåret 2016/17. Han argumenterede med, at kredsbestyrelserne har fået flere opgaver: »De mange nye opgaver risikerer at slide på bestyrelses

medlemmerne«, sagde han. Lykke Svarre fra Holbæk Lille Skole fremlagde et kreds 8-forslag, som pegede i helt samme retning. Hun slog på, at et højere frikøb sender et vigtigt signal: »Hvis man får flere arbejdsopgaver, så skal man også have mere tid til at udføre dem«, sagde hun. Lene Ackermann fra Th. Langs Skole sidder i bestyrelsen for kreds 3, og lige som hun tæller sin tid på skolen, tæller hun den tid, hun bruger på kredsbestyrelsen. Regnskabet viser, at hun løb tør for FSL-timer i februar. »Så jeg arbejder gratis for min fagforening, og det er naturligvis et spørgsmål, hvor længe man kan blive ved med det«, sagde hun. De to forslag kom ikke til afstemning, da de ikke var afleveret rettidigt. Men det betød heller ikke så meget, for hovedbestyrelsen forstod et vink med en vognstang: »Vi hører, hvad I siger«, sagde Uffe Rostrup. Han lovede, at hovedbestyrelsen vil behandle og diskutere de to forslag. MHV FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015 

15


»Vi skal have en hovedbestyrelse, som har en stemme i og fra lærerværelset«, HANS ERIK HANSEN

Fotos Martin Dam Kristensen

ELSEBETH STEPHANSEN GUDENÅSKOLEN Hvad var det vigtigste politiske signal, der blev sendt på mødet? »Lønkampagnen, som jeg synes, er rigtig interessant. Det er vigtigt, at den kommer ud til så mange som muligt, for vi i kan ikke løfte opgaven alene på skolerne. Vi havde også nogle gode snakke om det ved bordene, og jeg kunne høre, at mange bliver mødt med en melding om, at fordi tilskuddet er beskåret, så er pengene der ikke til lønstigninger«. Hvad burde have været anderledes ved mødet? »Der måtte gerne have været lidt flere power breaks. Og så er luften i Lillebæltshallerne forfærdelig tør«. Hvis du skulle have været på talerstolen, hvad ville du så have sagt? »Så ville jeg have støttet Paul Hye i, at der burde klappes noget mere, være lidt mere begejstring«.

RIKKE DANDANELL HOLBÆK LILLE SKOLE Hvad var det vigtigste politiske signal, der blev sendt på mødet? »Helt klart lønkampagnen, og det fokus foreningen har på løn i det hele taget. Det er sindssygt vigtigt. Den almene befolkning aner slet ikke, hvordan tingenes tilstand er, de tror lønnen er højere, fordi vi er på privatejede skoler«. Hvad burde have været anderledes ved mødet? »Formen er ved at være lidt old school. Alt det formelle bliver så tungt, og jeg tror også, det er derfor, at mange bliver væk«. Hvis du skulle have været på talerstolen, hvad ville du så have sagt? »Umiddelbart ikke noget, der var ikke nogen synspunkter, jeg savnede. Der var i det hele taget ikke så mange omdiskuterede punkter som de seneste par år. Det var ret snorlige i år«.

THOMAS DAHL BJØRNS INTERNATIONALE SKOLE Hvad var det vigtigste politiske signal, der blev sendt på mødet? »Ønsket og kravet om at gøre vore løn sammenlignelig med folkeskolen. Resolutionen til bestyrelser og forældre om vores lønforhold er vigtig for at få gjort opmærksom på, at vi ikke automatisk er ligestillede med andre lærere. Det vil forhåbentlig være en hjælp til forhandlingerne på de enkelte skoler«. Hvad burde have været anderledes ved mødet? »Dilemmaerne, som blev diskuteret, var rigtig gode og relevante, men jeg ville gerne have haft muligheden for at diskutere med andre end min egen kreds. Møderne er meget formelle, så det kunne være en god mulighed for at danne og pleje sine netværk og få debatteret. Hvis du skulle have været på talerstolen, hvad ville du så have sagt? »Noget om ledernes farvel til en fælles forening. Jeg har altid opfattet det, at vi har været i den samme forening, som et udtryk for, at vi er sammen om at lave den bedste skole for elever og lærere. Deres farvel markerer, at vi ikke altid er enige om, hvilken vej vi skal«. UAN

16

FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015


nyhed!

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed

Vi har fundet perlen i de italienske alper til jer! Kigger I efter et nyt skiområde til skituren i 2016 eller 2017? Så kast blikket mod Monte Maniva • Varieret skiløb med brede pister, off-piste og snowpark Ligger i 1.750 meters højde med stor snesikkerhed • Ski in/out af hotellet (plads til ca. 160 pers. i lejligheder) • Få halv- eller helpension. Eller lav selv frokost/aftensmad i lejlighederne eller i storkøkken (morgenmad er inkl.) Pakkepris inkl. transport i langtursbus Danmark - Maniva t/r, 3 overnatninger i flersengsværelser, 4 x morgenmad, 4 dage alpin skileje, 4 dage liftkort, sengelinnned, håndklæder og slutrengøring samt bidrag til rejsegarantifonden

Fra kr. 2.775,- pr. person (v. 50 personer) Læs mere om Monte Maniva på www.unitasrejser.dk

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

#Håndbogen for skolerejser Gratis guide til dig, der står for skolerejsen Ring 8723 1245 eller læs guiden på www.unitasrejser.dk


Illustrationer Gitte Thrane

PÆDAGOGIK Af Signe Westergaard-Jensen · redaktionen@frieskoler.dk

INDTAG KLASSELOKALET MED RANK RYG OG SMIL PÅ LÆBEN 18

FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015


E

leverne larmer og Alle kan med er mere simple redskaber interesserede blive bedre til at i sidemandens lede en klasse. hvisken end i din Ekspert i kropssprog, hævede stemme. Birthe HougaardHvad gør du? Andersen, giver her Gode råd er dyre, en række gode råd når lydniveauet stiger i takt med at koncentrationen daler. Heldigvis er der masser af metoder til at fange og fastholde elevers opmærksomhed. De mest effektive redskaber har du lige ved hånden – nemlig din krop og din stemme. Det mener i hvert fald Birthe Hougaard-Andersen, der er på vej med bogen Stemme og kropssprog i lærerrollen. »Alle kan forholdsvis let lære at bruge deres stemme og kropssprog til at blive en dygtigere klasseleder«, siger Birthe Hougaard-Andersen, der ud over at være forfatter er lektor i drama og musik på VUC Lyngby. Ifølge Birthe Hougaard-Andersen er gevinsterne ved at

mestre sit kropssprog og sin stemmeføring ro, elever der lytter aktivt og bedre relationer til eleverne. Tricket er at bære sig selv med det, hun kalder en venlig højstatus-kropsholdning. »Når du med kroppen signalerer, at her står en venlig leder, så får du automatisk større opmærksomhed og nemmere ved at indtage lokalet«, siger Birthe Hougaard-Andersen, der i mange år har arbejdet med stemme og kropssprog som undervisningsværktøjer.

REDNING, NÅR DU ER UFORBEREDT Bevidst brug af krop og stemme kan også redde timen, når det er læreren, der er uoplagt, oplever Birthe HougaardAndersen. En træt underviser smitter nemlig hurtigt hele klassen, ligesom det nemt påvirker stemningen i klassen negativt, når læreren føler sig uforberedt. »Hvis jeg har sovet dårligt, eller føler mig uforberedt, retter jeg mig op og tager et smil på, inden jeg går ind til klassen. Når jeg er bevidst om det, opdager mine elever ikke et sekund, at jeg er træt. Det er simpelt, men det virker«, siger Birthe Hougaard-Andersen, og tilføjer: »Du risikerer også at smitte dig selv med mere energi og glæde. Når du smiler og er rank, tror hjernen, at alt er godt. Det er en ikke helt dårlig bivirkning«.

UDSTRÅL KLASSELEDERATTITUDE At udstråle klasselederattitude kan have afgørende betydning for, hvordan ens gennemslagskraft er som lærer. Klasselederattitude får du med en venlig og rank højstatuskropsholdning. Fokuser på at hæve brystkassen og sænk samtidig skuldrene. Lidt som når du går tur på stranden og gerne vil se godt ud. Pas på ikke at blive stiv i kroppen - det virker ikke venligt. Smil! Et lille smil er nok, men husk det. Især når man har travlt eller er koncentreret, glemmer man nemt at smile, og kommer til at se sur eller trist ud. Eleverne kan tro, det er dem, du er sur på. Tal højt, tydeligt og med venlighed. Også når du har brug for at sige tingene bestemt. Lyder du sur, skaber du modstand. Smiler du, lyder du automatisk venlig. Søg ofte øjenkontakt med hver elev, det skaber en god kontakt. Dét er opskriften på at mestre den optimale klasselederattitude.

FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015 

19


KOM GODT FRA TIMESTART Bruger du krop og stemme bevidst, kan det hjælpe dig hurtigt i gang med undervisningen. Gør gerne det samme hver gang, du starter en time. Et genkendeligt startritual skaber tryghed og genkendelse hos eleverne. Det forbedrer muligheden for, at de fanger, at nu starter timen. Stil dig for eksempel altid det samme sted – måske foran katederet – og hold tydeligt øje med klokken. Uret på mobilen virker ikke, se på et ur på væggen eller på din arm. Ret dig op, sænk skuldrene og smil, inden du tager ordet. Sig gerne det samme ved hver timestart. For eksempel: »Godt, så starter vi!« Tal lidt højere end normalt og følg eventuelt ordene op med et klap eller en anden høj lyd. Sørg derefter for at fange alles blik bare ét sekund. Så er du i gang.

Illustrationer Gitte Thrane

BRUG DIN KROP TIL AT NEDTRAPPE KONFLIKTER Når elever er vrede, og stemningen er ophedet, er det effektivt at nedkøle konflikten ved at lave et modspejl med dit kropssprog. Hvis en elev spænder i kæben, taler højt og har knyttede hænder, gør du det modsatte: Vær afspændt i kroppen, hav åbne hænder og tal ret lavt i et roligt tempo. Ligesom smil smitter, gør ro det også. Det er vigtigt at lyde venlig, så eleven ved, at du vil noget positivt. En hånd på skulderen kan have en stor beroligende effekt, men vær meget opmærksom på, at det ikke kommer til at virke aggressivt, når du lægger an til at berøre en elev, der er oprevet. Sørg for at få øjenkontakt, det skaber en god åbning for kommunikation. Det er vigtigt, at du ikke selv lyder vred. Det optrapper konflikten.

LÆS MERE

Bogen Stemme og kropssprog i lærerrollen af Birthe Hougaard-Andersen udkommer i starten af 2016 på forlaget Frydenlund.

20

FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015


Illustrationer Gitte Thrane

BLIV HØRT – UDEN AT RÅBE Før du kan blive hørt, må du både have stilhed og elevernes opmærksomhed. Det er der flere nemme teknikker, der kan hjælpe dig med at få. Du kan eksempelvis råbe: »Hep!« efterfulgt af et klap. Eller du kan klappe starten på en rytme, som du lærer eleverne, at de skal fortsætte for eksempel den kendte tramp-tramp-klap rytme fra Queens We will rock you. Fordelene ved at bruge en rytme er, at det skaber en legende og positiv stemning omkring læringssituationen – og

at det er svært at klappe en rytme og tale på samme tid. Når du har fået taleretten, tager du hurtigt ordet højt og tydeligt. For at fastholde taleretten hos dig, er det vigtigt, at eleverne føler, du ser dem. Lad derfor blikket glide hen over klassen, så du jævnligt fanger alles blikke. Har du svært ved at tale højt, så forestil dig, at du sender en bølge af lyd ned i bunden af lokalet. Se hen over hovederne på eleverne og fokuser på et punkt bagerst i lokalet. Send din bølge af lyd derned.

GØR DIN UNDERVISNING LEVENDE De fleste husker det sagte og har nemmere ved at holde koncentration, når den, der leverer budskabet, taler levende. Men hvordan gør man det? Du kan for eksempel variere dit tempo og toneleje. Når du taler hurtigt, skaber det energi og entusiasme om emnet. Når du sætter tempoet ned, kan eleverne nå at tænke lidt. Er emnet svært, skaber du ro og tryghed om læringen ved at tale langsomt. Du signalerer, at her vil du give dig tid til, at den nye viden kan bundfælde sig. Brug også kroppen til at gøre undervisningen levende. Når du med fagter og kropssprog viser det, du siger, giver du eleverne en ekstra hukommelseskrog at hægte ordene op på. Skal I for eksempel på lejrtur, hvor de SKAL huske pas og mødetidspunkt, kan du med fingrene vise, at de skal huske to ting. Klap dig på lommen, når du nævner passet og peg på uret, når du siger mødetidspunktet. Planlæg på forhånd de fagter, du vil bruge.

FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015 

21


Faglige noter Noter

Foto Fotolia

Nye regler for karens Hvis FSL holder et hvervemøde på en skole, så kan foreningen fremover tilbyde karensfrit medlemskab til mødedeltagerne i en begrænset periode. Det er resultatet af en ændring af FSL’s vedtæger, som blev vedtaget på repræsentantskabsmødet. Karensfritagelse for en afgrænset gruppe i en tidsbegrænset periode udspringer af et ønske om at kunne gøre det ekstra attraktivt for potentielle medlemmer at melde sig ind. På talerstolen udtrykte Alice Glinvad Hansen fra Lyngbjerggårdskolen bekymring for, at man åbner for, at alle potentielt kan fritages for karens, og at det kan føre til, at folk først melder sig ind, når de har et konkret problem, de skal have hjælp til. FSL-formand Uffe Rostrup var enig i bekymringen, men fremhævede samtidig, at selvom man er fritaget for karens, så kan man ikke få hjælp til sager, som er opstået før den dag, man melder sig ind. UAN

Lærere var på arbejde på bustur

T

re efterskolelærere skal have flere arbejdstimer godskrevet for den skitur, som de i 2015 deltog i med deres skole. Skoleledelsen mente, at den lange bustur med eleverne til Østrig for nogle af lærerne kunne betragtes som transporttid, og derfor fik de ikke medtalt den fulde tid på rejsen frem og tilbage. Frie Skolers Lærerforening (FSL) rejste sagen på lærernes vegne. Foreningen mener ikke, at man som ansvarlig lærer kan sidde i en bus fyldt med elever og bare lade sig transportere. Man er på arbejde og kan ikke holde fri. Efter et møde mellem FSL og Moderniseringsstyrelsen accepterede skolen, at de tre lærere var på arbejde på rejsen. Forhandlingschef Henrik Lykø Hansen glæder sig over forhandlingernes udfald: »Resultatet bekræfter vores synspunkt, at når du er sammen med eleverne, så er du som udgangspunkt på arbejde. Også i en bus«. MHV

22

FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015

ARBEJDSRETTEN

Efterskole misbrugte ledelsesretten

E

n fynsk efterskole misbrugte ledelsesretten, da den truede med at opsige medarbejdere fra deres tjenesteog lejeboliger. Det afgjorde Arbejdsretten i midten af november. Retten gav dermed Frie Skolers Lærerforening (FSL) ret i den sag, som foreningen indledte sidste sommer. Efter lockouten i 2013 ændrede Lov 409 reglerne om tilsyn på skolerne, og de nye regler gjorde nattilsynet dyrere. Efterskolen forsøgte at få lærerne til at acceptere de gamle afregningsregler, og i den forbindelse brugte skolens ledelse en opsigelse af tjeneste- og lejeboligerne som et pressionsmiddel. Det var ulovligt og misbrug af ledelsesretten, mente FSL, som rejste sagen. Og Arbejdsretten giver fuldt og helt foreningen medhold. I afgørelsen hedder det således: ”Arbejdsretten finder (…), at det reelle formål med truslen om opsigelse og den senere opsigelse var at formå de tre lærere til at indgå en aftale om ikke-overenskomstmæssig vilkår for opgørelse af arbejdstiden. En sådan fremgangsmåde kan – uanset om de ændrede vilkår for rådighedsvagt medførte øgede økonomiske omkostninger – ikke anses for sagligt begrundet”. Forhandlingschef Henrik Lykø Hansen er glad for afgørelsen, især fordi retten i sin afgørelse sætter nogle meget tydelige grænser for ledelsesretten: »Arbejdsretten understreger, at man ikke bare kan lede. Man skal lede på en måde, som er ”… saglig, driftsmæssigt velbegrundet og proportional …”, og det var skolens ledelse ikke i den sag«, siger Henrik Lykø Hansen. Skolen skal – ud over en en bod på 25.000 kr. – betale sagens omkostninger. MHV


EFTERÅRSNYHEDER FRA DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

KØBES I SHOPPEN PÅ DANSKLF.DK

MAX MOFO Af T.B. Rottbøll Erobringen 4. bind i serien om Max MoFo. Expedition Whiteout 3. bind i serien om Max MoFo. Til 5.-8. klasse

LÆS LYDLET 0 Af Dorte Sofie Mørk Emus Fru Spå kan spå, Jons blå tå, Alis is. Ny serie af små læsebøger til den allerførste læsning.

OTTO OG LEA PÅ HYTTETUR Af Charlotte Karrebæk Otto og Lea på hyttetur er fjerde bog om Otto og Lea. Lydlette læsebøger. Kan anvendes som fælles læsebog eller som selvstændig læsetræning.

Til 0.-1. klasse

FAGTEKSTER FANGER Læs og skriv fagtekster i 5.-6. klasse Af Joy Lieberkind Fagtekster fanger er et fokuseret materiale der støtter eleverne både i at forstå fagtekster, og i at opbygge og formulere egne fagtekster. Til 5.-6. klasse

Til 1.-2. klasse

SJÆLEFRED af Mette Klint Ditte har en særlig evne. Hun kan se ting flytte rundt, høre fodtrin og en pigestemme synge fraet aflåst værelse. SÆT SPOR VILD MED REALITY Af Stine Kuntz & Jeppe Zabel Sæt spor. Vild med reality er et lettilgængeligt materiale til 7.- 9. klasse om genren reality-tv. Til 7.-9. klasse

Til 6.-10. klasse

UNDERVÆRK af Malene Bendix Ida og Martha er på en usædvanlig sommerferie på Livø. Underværk er den femte bog i EKKO-serien, der kobler fiktion og fakta. Med serien kan litteraturarbejdet gå nye veje

FIRE NYE BØGER MED LÆSEFIDUSEN Da læsefidusen var lille Her bor Læsefidusen Læsefidusen har fødselsdag Læsefidusen hjælper til Til hver læsebog hører en lille skrivebog.

Til 6.-10. klasse

Til Børnehave, 0. klasse

Dansklærerforeningens Forlag ejes af Dansklærerforeningen. Vi udgiver skønlitteratur og undervisningsmaterialer til dansk i hele uddannelsesforløbet.

forlag@dansklf.dk – 33 79 00 10

FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015 

23


Mie Filskov (tv), 9. klasse: »Det kan godt være svært til at starte med, når vi skal skrive vores egen rapport, men når man er forvirret, tænker man måske lidt mere over tingene, og så husker man det bedre, når man forstår det«.

Fotos Alex Tran

24

FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015


NATURFAG Af Jesper Fjeldsted · jfc@frieskoler.dk

Fynsk friskole tyvstarter på tværfaglighed Fra næste skoleår skal biologi, geografi og fysik/kemi have fælles afgangsprøve i 9. klasse, men fire lærere på Frøbjerg Orte Friskole bestemte sig for at starte i god tid. Siden sommerferien har undervisningen i naturfag derfor været tværfaglig for alle elever i udskolingen – til glæde for både lærere og elever

»E

j hvor er det sejt det der«, udbryder Mathilde Borkfelt ved synet af en griselunge, der pustes kådt op på den anden side af et blodindsmurt stålbord. Selv prøver hun at lokalisere aorta i indmaden fra en anden gris sammen med veninderne Mie Filskov og Mathilde Nielsen. Niende klasse på Frøbjerg Orte Friskole har biologi, temaet er Mad, sundhed og motion, og der står dissektionsøvelser på skemaet. I alt skal eleverne beskæftige sig med emnet over syv tirsdage, hvor de i de første fire har fire lektioner med emnespecifik undervisning i fagene biologi, fysik/kemi, geografi og matematik. De sidste tre uger skal eleverne skrive en rapport om et selvvalgt emne. Alt sammen er det en del af friskolens omlægning af udskolingens naturfagsundervisning, der peger frem mod den fælles afgangsprøve, der bliver obligatorisk fra 2017. Den tværfaglige tilgang giver faglærerne bedre mulighed for at lave ekskursioner, forsøg og altså dissektion af svinehjerter og svinelunger. Eleverne er tilfredse med initiativet, der startede efter sommerferien:»Man lærer meget mere om kroppen, når man kan se tingene ligge der, og man har mulighed for at røre ved det«, siger Mathilde Nielsen, og en

dreng på den anden side af bordet supplerer på syngende fynsk: »Altså, det er sjovere end at sidde og læse i en bog«.

TEST ER OLDNORDISK Bag initiativet står de fire lærere i udskolingen, der har naturfagene samt matematik. Fornemmelsen i lærergruppen er, at eleverne alt i alt tager godt imod den tværfaglige tilgang. En del har dog stadig svært ved at se sammenhængen over de syv uger, som et tværfagligt forløb varer. »Det skal vi gøre mere tydeligt, men der er langt

Frederik Mosegaard Skytte, 8. klasse: »Den største forskel er, at vi kan nå mere, når vi har fagene. Vi kan lave vores egne undersøgelser i stedet for at læse om andres. Jeg tror, man lærer mere af at gøre sine egne erfaringer«.

FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015 

25


flere, som taber på den gamle måde. Elever, som ikke er så fagligt stærke, får gode idéer, som de har tid og hjælp til at prøve af, og elever, der har det svært med multiple choice-testen, får det lettere. Jeg er ikke i tvivl om, at det kan være med til at hæve bundniveauet«, siger Asger Hansen, der underviser i geografi. De fire lærere i teamet startede processen i foråret for at forberede både eleverne og dem selv på den fælles afgangsprøve i naturfagene, som de samstemmende foretrækker. »Det er jo oldnordisk at give en opgave, som eleverne ikke har tid til at forberede sig på og tale med en lærer om. Ingen får den slags opgaver på arbejdsmarkedet, og det vi foretager

Hvad siger skoleleder Tina Blaabjerg… … om, at lærerne selv har taget initiativet? »Hvis jeg havde bestemt, var det ikke sket i den rækkefølge, det er sket i, men det handler om tillid. At turde give slip, lade vidensmedarbejderne tage bolden og give dem rammerne og tiden til at se, hvordan pensum passer ind i en tværfaglig sammenhæng. Hvis man også lige skal gennemgå fysikbogen for en sikkerheds skyld, så falder det hele. Hvis vi bliver bange som skoleledere, lærere, forældre og politikere, så kommer tværfagligheden til at lande mellem to stole«. … om lærernes tidsforbrug? »Der bliver ikke mere af noget, fordi det bliver tværfagligt. Enderne skal stadig hænge sammen, så jeg skal sørge for, at lærerne kan overskue hverdagen med de opgaver, de står overfor, og hvis det ikke er tilfældet, så må jeg gøre noget ved det. Ingen lærere skal arbejde mere, end de skal«. … om skolereformer? »Jeg tror, de frie skoler dels kan vise styrken ved at udrulle reformer individuelt og dels begrænsningen ved at udrulle i store klumper. At udrulle inden for skolens kultur handler om at se mulighederne i det, der kommer udefra. Vi skal se på, hvad politikerne gerne vil have ud af det, og vi skal være tro overfor det, men vi skal insistere på at gøre det inden vores egen ramme og kultur«.

26

FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015

Fotos Alex Tran

os i skolen, skal afspejle den virkelige verden«, siger biologilærer Anneline Haaber Christensen

STILLER KRAV TIL FAGLIGHEDEN Lærerteamet har mulighed for at reservere timer i skemaet, så de kan følge op på de tværfaglige forløb, men det er ikke helt nok, for samarbejdet trækker større veksler på lærerne både fagligt og tidsmæssigt. Frida Andreasen, 8. klasse: »Det første år bruger »Jeg kan godt lide, at man skal man meget tid, til gengæld formulere sig i en rapport, og at man får en god karakter, hvis man er det enormt tilfredsstilhar forstået et emne. Det passer lende, at man kan lave bedre til mig, end at man bare nogle helt andre ting med skal besvare nogle spørgsmål«. eleverne i sit fag, end når man har dem til fysik en time om ugen. Man skal virkelig kunne sit fag bredt og have overblik for at kunne hjælpe eleverne, når de selv kommer med spørgsmål og idéer til deres rapporter«, siger fysiklærer Anders Juul Digens . Eleverne i udskolingen kommer i løbet af skoleåret gennem fire tværfaglige emner, inden de i foråret skal op til en tværfaglig prøve, der minder om de rapporter, som eleverne skriver om hvert emne. Præcis hvordan prøveformen bliver, ved lærere dog ikke, da prøvebekendtgørelsen lader vente på sig. »Vi ved f.eks. ikke, hvor mange censorer, der kommer, og hvis der kun kommer én, kan vi også kun være én lærer til den mundtlige eksamen, fordi der ikke må være flere lærere end censorer. Det er virkelig frustrerende, at rammerne ikke er på plads, når vi skal have elever op til sommer«, siger matematiklærer Anne-Mette Bøgelund med slet skjult irritation over, at UndervisningsmiLærerteamet startede arbejdet nisteriet ikke har fulgt op på med tværfaglighed i naturfagene i forårets udmelding om, at den maj, og de brugte bl.a. tiden frem til august på at finde tværfaglige nye fælles naturfagsprøve kan emner, som passer til de Fælles udrulles frivilligt i skoleåret Mål for alle fagene. Matematik er inddraget af praktiske hensyn. 2015/16.


NATURFAG 7.- 9. NYHED

Xplore På tværs

Nyt læremiddel til de fællesfaglige fokusområder i naturfagene Xplore På tværs er er et nyt læremiddel til de fællesfaglige fokusområder i geografi, biologi og fysik/kemi i 7.-9. klasse. Læremidlet består af websitet iXplore På tværs og en elevbog, elevhæfte og lærerhåndbog (udkommer primo 2016). PRØV WEBSITET iXPLORE PÅ TVÆRS OG BESTIL TRYKT PRØVEKAPITEL

FÆLLESFAGLIGE FOKUSOMRÅDER

Du kan allerede nu prøve websitet iXplore På tværs,

og indeholder otte undervisningsforløb, herunder til

som er under opbygning. Her kan du og dine elever

de seks fællesfaglige fokusområder, som defineret

arbejde med fokusområderne “Bæredygtig energi-

i Forenklede Fælles Mål:

forsyning”, “Fremtidens bæredygtige produktion” og

• Produktion med bæredygtig udnyttelse

“Drikkevand – nu og i morgen”.

• Bæredygtig energiforsyning

Du skal blot bestille et prøveabonnement på

• Drikkevandsforsyning

www.goforlag.dk/prøveabonnement.

• Udledning af stoffer til atmosfæren

Læremidlet har fokus på de nye kompetencemål

• Strålings indvirkning på levende organismer Bestil også et klassesæt af det trykte prøvekapitel

• Teknologiens betydning for sundhed og levevilkår

”Bæredygtig energiforsyning” på go@goforlag.dk

• Store katastrofers globale aftryk

– så længe lager haves.

• Udforskning af Universet Xplore På tværs lægger op til den nye praktisk-mundtlige fælles naturfagsprøve i 9. klasse. Læremidlet kan både bruges i sammenhæng med naturfagssystemerne Xplore/iXplore og andre naturfagssystemer.

www.goforlag.dk


Solen sov stadig bag horisonten, da køkkencrewet på Efterskolen for Scenekunst kom trillende med morgenmad til gæsterne fra byen.

SKOLELIV Tekst og foto Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Efterskole inviterede byen til morgensang Efterskolen for Scenekunst sang liv i morgentrætte naboer i Malling, lidt uden for Aarhus

De morgentrætte elever fik tid til at slappe af, mens Kirstine Birk og Klaus Lorenzen gav et nummer sammen.

28

FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015

K

lokken 6.30, da de første gæster dukker op, ligger Malling stadig hen i mørket. Kun de store vinduer i Efterskolen for Scenekunst lyser gaden op. Indenfor i musik- og teatersalen sætter musiklærer Dan Søndergaard strøm til keyboardet og tjekker, at det og mikrofonerne er forbundet rigtigt til mixeren. Imens anretter en håndfuld elever fra køkkencrewet buffeten med kaffe og te, nybagte boller, marmelade og pålæg. Klokken syv står alt klar, og Dan Søndergaard byder velkommen til skolens søvnige elever og en god snes morgenfriske gæster, som har trodset mørket, tågen og finregnen for at deltage i Go’ morgen, Malling-arrangementet. Det er Syng Dansk-dag, og derfor byder efterskolen naboerne på morgenkaffe og morgensang. Ud over fællessang (blandt andet God morgen, lille land) og optræden af skolens elever, spiller countrysangeren Kirstine Birk to numre.

Hun underviser skolens elever i sang, hun har en del weekendvagter på efterskolen, og så er hun indfødt mallingenser og nabo til skolen. Og hun er glad for, at skolen på den måde byder byen indenfor: »Der er kommet mange flere tilbud til os i Malling, siden skolen åbnede«, siger hun. Ud over tilbud som Go’ morgen, Malling-arrangementet inviterer skolen til en række teater- og musikforestillinger, både med elever og professionelle udøvere. Det er dejligt, siger Kirstine Birk, som også glæder sig over, at skolens elever giver mere liv i gaden: »Det var jo næsten, som om vi fik bygget en hel lille landsby til, da efterskolen åbnede. Der bliver helt stille i byen i ferierne, når eleverne ikke er her«, siger hun. Efter en lille time med sang og kaffe er det hele slut. Gæsterne kører hver til sit, eleverne rydder op i salen. Det var fint nok, synes de. Men – tilføjede en fra køkkencrewet – det var nu, ligesom om dagen begyndte lidt for tidligt.


8:35 PM

Clio Online PRØV GRATIS

WEBINAR

KURSER

LOG IND

Komplette digitale læringsportaler til dine fag Med årsplaner opbygget efter forenklede Fælles Mål Klik på din favoritportal §

... eller prøv den gratis i 30 dage på clioonline.dk


Foto Alex Tran

Skoleleder Anders Sørensen (tv.) ved, at kvalitet koster, og han er parat til at betale den løn, det kræver at sikre, at Broby-skolen får dygtige lærere.

LØNPROJEKT Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Lærerne og ledelsen står sammen om skole- og lønudviklingen Lønnen er ikke det vigtigste. Men tallene på lønsedlen betyder noget. Det mener de på Broby Fri- og Sportsefterskole, og de har taget konsekvensen af overbevisningen 30

FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015

L

edelsen og lærerne på Broby Fri- og Sportsefterskole har en fælles vision: De vil være en af landets allerbedste skoler. Det kræver, ved de, at de har nogle af landets allerbedste lærere. Hvilket igen forudsætter, at skolen betaler lærerne en løn, som ligger helt i top. Nogenlunde sådan lyder den ligning, som skolens leder, Anders Sørensen, og lærernes tillidsrepræsentant, Morten Lykke Nielsen, har stillet op. Og selv om lønnen ikke er den vigtigste motivationsfaktor


Annoncer

»Lønnen virker som en anerkendelse, og derfor sender lønniveauet også et vigtigt signal«.

RØNNE REVISION

SKOLELEDER ANDERS SØRENSEN, BROBY FRI- OG SPORTSEFTERSKOLE

på jobbet – spændende opgaver, et godt arbejdsmiljø, faglig og personlig udvikling er mindst lige så vigtigt for lærerne – så ved skolens ledelse godt, at lønnen betyder noget, siger Anders Sørensen: »Lønnen virker som en anerkendelse, og derfor sender lønniveauet også et signal«, siger skolelederen, som sagtens kan forestille sig, at skolen på et tidspunkt bliver lønførende: »Hvis man vil have de bedste lærere, må man også tilbyde dem gode vilkår«, siger han.

BROBY STEPPER OP I dag topper skolen end ikke den fynske løn-rangliste. Faktisk viser en lønberegning, som Morten Lykke Nielsen lavede, at lærerne på Broby Fri- og Sportsefterskole halter lidt efter kollegerne i lokalområdet. Da han fandt frem til det, rejste han problemet over for Anders Sørensen og skolens ledelse, som viste sig parat til at adressere problemet. Sammen indgik lærerne og ledelsen derefter en lønaftale, som betyder, at den fynske skole over de næste par år lukker løngabet til de andre. Anders Sørensen siger: »Vi kunne ikke indhente lønforspringet i ét hop. Derfor indgik vi en aftale, så vi i ledelsen får tid til at justere budgetterne, og så lærerne får sikkerhed for, at vi når i mål«, siger han. Morten Lykke Nielsen er godt tilfreds med aftalen. Og han peger på, at det var en god hjælp, at lærernes krav blev bakket op af skolens lønpolitik. I den står der, at Broby Fri- og Sportsefterskole skal matche lønnen på de omkringliggende skoler. Med dén fælles forståelse var det let for Morten Lykke Nielsen at lande en aftale om at indhente det forsømte på lønområdet: »Skolens lønpolitik gav os en klar fordel. Når man er enige om målet, handler det jo bare om, hvordan og hvor hurtigt man kommer derhen«, siger Morten Lykke Nielsen.

»Skolens lønpolitik gjorde forhandlingerne meget lettere for os«. MORTEN LYKKE NIELSEN, TILLIDSREPRÆSENTANT, BROBY FRI- OG SPORTSTSEFTERSKOLE.

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler. Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet. Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail iq@ronnerevision.dk

www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 3700 Rønne

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015 

31


123 TOPPEN

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk & Jesper Fjeldsted · jfc@frieskoler.dk

Frie skoler på toppen

En ny rapport ser nærmere på, hvorfor frie skoler klarer sig så godt i undersøgelserne om undervisningseffekt. Institutionel stabilitet, læring og trivsel er de tre nøgleord

D

e frie skoler dominerede, da tænketanken Cepos for nylig offentliggjorde sin seneste opgørelse over danske skolers undervisningseffekt. Sådan var det også forrige gang, og det ansporede i 2014 Danmarks Privatskoleforening til i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol at undersøge, hvorfor så mange frie skoler klarer sig så godt. Og nu er svaret kommet i form af en rapport, hvor man gennem undersøgelser på fem af de højst præsterende skoler har fundet frem til tre nøglefaktorer bag gode skoler: institutionel stabilitet, læring og trivsel. Og det gode skolemiljø kan ikke udspringe af bare en af delene – det kommer af blandingen, forklarer en af rapportens forfattere, Klaus Mygind, uddannelseskonsulent på Professionshøjskolen Metropol »Der er en klar samklang mellem de tre, og det er en af de vigtigste pointer: Læring duer ikke uden trivsel, og skolerne fungerer ikke uden stabilitet«, siger Klaus Mygind.

32

FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015

Før sin ansættelse som konsulent og forsker på Professionshøjskolen Metropol var Klaus Mygind i en årrække skoleleder på Blågård Skole i København. Baseret på de erfaringer havde han forud for arbejdet med rapporten en antagelse om, at trivslen kom nemmere på privatskolerne på grund af elevernes stærkere socioøkonomiske baggrund. Den opfattelse har han revideret efter undersøgelsen på de fem skoler. »Der bliver arbejdet rigtig meget og struktureret med trivsel på skolerne. Trivsel er ikke noget, man bare har – det er noget der skabes. Det indtryk står meget stærkt og var en klar overraskelse i forløbet«.

VÆRDIERNE BLIVER EFTERLEVET En anden overraskelse undervejs handlede om lærernes frihed. En af privatskoleforeningens antagelser på forhånd var, at lærerne på de højtpræsterende skoler er lærere, som ikke bare er fagligt dygtige, men som også har en høj grad af selvstændighed og autonomi. Den

tese blev i hvert fald delvist aflivet, fortæller Klaus Mygind: »Både retning og rammer for lærernes arbejde er forholdsvis snævre på de skoler, vi undersøgte. Men de tydelige rammer gjorde samtidig frirummet tydeligere. Og sådan er det med frihed – den eksisterer op imod noget. Vi ved også fra andre sammenhænge, at innovation trives bedst inden for rammer, og hvis ikke alt svæver«, siger Klaus Mygind. Fælles for skolerne var også, at de ikke bare har nedskrevne værdier, men at de i deres daglige arbejde er gode til at efterleve dem og gøre dem retningsgivende for både personale, forældre og elever. Lærerne var generelt meget tilfredse med deres arbejdsliv på de undersøgte skoler og følte i langt højere grad end lærere i folkeskolen, at de er i stand til at indfri de krav, som stilles til dem. »Forklaringen har igen at gøre med opfattelsen af lærerens frihed. Det er noget man har, men der er også klare


456 CURT GRAUGAARD, SKOLELEDER, BRENDERUP OG OMEGNS REALSKOLE (NUMMER 5 PÅ LISTEN)

rammer for den«, siger Klaus Mygind. I forhold til tilsvarende undersøgelser i folkeskolen viste det sig også, at eleverne svarer bekræftende på, at undervisningen giver dem lyst til at lære mere. »Der er ikke noget entydigt svar på hvorfor, men ud over at lærerene er velforberedte og engagerede, så observerede vi, at man har opbygget en grundighedskultur og en læringsambition, som er meget tydelig. Det er cool at være dygtig«, siger Klaus Mygind. Undersøgelsen er ikke tænkt som nogen endelig videnskabelig opskrift på skolesucces, men den kan bruges til inspiration. »Det er et bud på, hvad de her skoler har gjort, men det betyder ikke, at det virker alle steder. Men jeg kan ikke se, hvorfor man ikke skulle kunne afprøve meget af det i andre kontekster«, siger Klaus Mygind. Rapporten om undervisningseffekt kan læses på Danmarks Privatskoleforenings hjemmeside.

Cepos måler undervisningseffekt ved at finde ud af, hvor meget hver enkelt skole løfter eleverne ved at sætte elevernes karakterer i forhold til deres sociale baggrund. Med andre ord, om skolerne gør eleverne fagligt dygtigere eller dårligere, end man kunne forvente.

Hvad er forklaringen på, at I ligger så højt på listen? »Først og fremmest er det, fordi der er overensstemmelse mellem vores værdigrundlag og vores praksis. Vi gør et stort nummer ud af forventningsafklaring med alle forældre og elever. De ved, hvad vi står for. At vi lægger vægt på ordentlighed og ro, og at vi forventer, at eleverne er interesserede, motiverede, hjælpsomme, flittige og høflige. Det gør skolen til et rart sted at være, og det giver lærerne mulighed for at have et højt forventningsniveau til eleverne. Vi tror på, at de kan. Det hjælper også, at skolen næsten siden sin start har holdt samme pædagogiske retning. Da det i 70’erne var kutyme at stille spørgsmål ved alt, holdt skolen sig ude af det. Den skole, som forældre afleverer deres barn i i 0. klasse, skal være genkendelig for dem 10 år senere. Vi er ikke first movers, men al praksis og pædagogik er baseret på, at når vi opdager ting, der virker, så gør vi mere af det. Hvis det ikke virker, stopper vi. Og så har vi naturligvis nogle dygtige lærere, som er ambitiøse, og jeg bestræber mig på at lade dem gøre det, de er bedst til, på hver deres måde. Lærernes medejerskab både i klasselokalerne og for skolens kultur og virke i FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015 

33


678 det hele taget er afgørende for, at der er en god læringskultur.

Hvad kan I bruge placeringen til? »Vi er godt tilfredse med det, for det er en bestyrkelse af, at den kultur, vi har fastlagt, er god. Lokalt vil vi gerne bruge det til at inspirere andre skoler i området. Og så er vi en del af den undersøgelse, som Professionshøjskolen Metropol foretager blandt skoler med høj undervisningseffekt, og det er og har været en rigtig spændende proces at være med i.

det samme ser vi på lærerværelset, hvor vi har lærere fra USA, Rusland, Ægypten, Tyrkiet og Libanon. Vi er forskellige, men samtidig prøver vi på at fange en harmoni i det, vi laver. En af vores nyere elever sagde en dag til mig, at forskellen på os og en anden privatskole, han havde gået på, var, at her tager vi alle seriøst. Og det, tror jeg, er rigtigt. Hvis nogen har et problem, så gør vi alt, hvad vi kan for at løse det. Hvad kan I bruge placeringen til? »Vi har ikke sigtet efter en førsteplads eller tiendeplads, det er ikke noget vi konkurrerer på. Vi arbejder bare. Men selvfølgelig bliver man glad. Men det vil jeg også være, hvis vi får en anden placering næste gang, så længe vi har arbejdet godt«.

POUL SØRENSEN, SKOLELEDER PÅ FREDERICIA REALSKOLE (NUMMER 2 PÅ LISTEN)

det også om dygtige lærere. Lærerne er det vigtigste, det må vi læne os op ad, og det er også, hvad eleverne har svaret, når de er blevet spurgt. At de har haft nogle engagerede lærere. Men det handler også meget om skolens kultur. Hvilke forventninger der er til, hvad der skal ske i skolen, og hvad vi skal have ud af en skoledag. Og der har vi en god disciplin. Det ser ud til, at der er meget støj i folkeskolen, og hvis det er korrekt, så adskiller vi os. Vi har et stille miljø uden kaos. Der er almindelig arbejdsstøj, men der skal være et fagligt fokus, og vi bruger ikke tid på bollebagning og lysstøberi. En skoledag bliver uendelig lang, hvis der ikke er nok på tapetet. Forældrene forventer meget af os, men de også villige til at betale, selv om pengene måske går fra feriebudgettet. De kunne få skole gratis på den anden side af vejen, men de får ikke den samme vare. Man køber skolens værdier og hele pakken, også det man ikke er enig i, så der sker en forventningsafstemning fra start«.

Hvad er forklaringen på, at I ligger så højt på listen? »For det første havde vi en super god årgang, som var usædvanligt dygtig. Eleverne havde helt almindelig socioøkonomisk baggrund, men det var to harmoniske klasser, som man kunne sætte til alt, og de scorede lige højt, målt på karakterer. Når det så er sagt, handler

Hvad kan I bruge placeringen til? »Hvis man er heldig at få succes, kan det blive en drivkraft. Vi spurgte eleverne, hvem der afgør, om det kan ske igen, og de ved godt, at det er dem selv. Hvis børnene tager ejerskab, er det der, man får det til at lykkes. Så skal lærere, skolen og forældrene selvfølgelig også gøre hver deres«.

ERHAN YILDIZ, SKOLELEDER PÅ AHI INTERNATIONAL SCHOOL (NUMMER 4 PÅ LISTEN) Hvad er forklaringen på, at I ligger så højt på listen? »Vi lægger meget stor vægt på, at børnene føler sig trygge og godt tilpas. Ellers kan de ikke lære noget. En af vejene til et trygt miljø med børnene er et godt samarbejde med forældrene, så de respekterer os og sørger for, at børnene også gør. Når lærerne ikke behøver bruge så meget energi på at sætte sig i respekt, kan de fokusere på det faglige. Til forældremøderne fører vi protokol, og hvis nogen ikke er der, så følger vi op og sørger for at få talt med dem. Jeg synes, at vores lærere er gode til at samarbejde med både elever og ledelse. Vi har mange tosprogede børn, og

34

FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015


Annoncer

FÆLLESSKAB OG STORE OPLEVELSER PÅ KANALERNE I HOLLAND...

FLOdBÅd

Hvis I ønsker en anderledes og meget social oplevelse på skolerejsen, så er en tur med flodbåd ad Hollands kanaler en rigtig god mulighed. Det tætte fællesskab og de fælles opgaver giver skolerejsen en helt ny dimension!

pRiSeR FRa kUn kR. 1.898,-

5 dage/4 nætter på selvforplejning fra kr. 1.898,5 dage/4 nætter inkl. helpension fra kr. 2.398,Prisen inkluderer endvidere busrejse t/r samt ophold på flodbåden. Gruppen hjælper med praktiske gøremål ombord.

Spændende SeJLRUTeR Ruten aftales mellem skipperen og hver enkelt gruppe. Ruten kunne fx være: AmsterdAm - HAArlem - Cruquius - leiden - AmsterdAm. Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres skolerejse. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Tommy Iversen

Lise S. Pedersen

Christian Skadkjær

FÆLLES OPGAVER OMBORD SKIPPEREN FØRER JER SIKKERT RUNDT VÆR MEDBESTEMMENDE PÅ SEJLRUTEN

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870

SKOLEREJSE TIL

BERLIN 3 dg./2 nt. RUTEBUS fra kr.

750,-

GØR S TUDIEREJSEN EN KLASSE BEDRE..... Spar tid & penge

Styrk Fagligheden

Tryghed & Sikkerhed

Erfarne rådgivere

KILROY er specialister i at arrangere studieture for skolegrupper til hele verden. Med KILROYs faglige studieturskoncept oplever I mindre praktisk arbejde, mindre faglig forberedelse og mere tid til undvisning og samvær med klassen. Forslag til studiebesøg i Berlin: • Besøg på Rittersport • Foredrag med dansk journalist • Berlin Unterwelten Andre rejsemål: Istanbul, fly, 6 dage/5 nætter ....... Wien, fly, 5 dage/4 nætter ........ Madrid, fly, 5 dage/4 nætter ...... Edinburgh, fly, 5 dage/4 nætter ........ London, fly, 5 dage/4 nætter ............

fra kr. 2.160,fra kr. 2.330,fra kr. 1.895,fra kr. 1.995,fra kr. 1.675,-

Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt: Tlf.: 70 22 05 35 hol@kilroy.dk

www.kilroy.dk

FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015 

35


Før Kurst Ernst blev skoleleder på Elise Smiths Skole og siden formand for Danmarks Privatskoleforening var han tillidsrepræsentant og kredsformand for den lokale kreds i Frie Grundskolers Lærerforening.

INTERVIEW Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

FARVEL efter 24 år, otte ministre & 35.000 flere elever

36

FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015

Foto Martin Dam Kristensen

De frie skoler må ikke blive mainstream - de skal presse deres frihedsrettigheder og have klare værdier, lyder opfordringen fra Kurt Ernst, der i slutningen af oktober stoppede som formand i Danmarks Privatskoleforening.


S

elvom det er det rigtige, er det ikke nødvendigvis let. Det er det indtryk, man efterlades med efter et par timer i selskab med Kurt Ernst, efter at han frivilligt afgav tøjlerne som Danmarks Privatskoleforenings formand. Dermed blev en cirkel sluttet, 55 år efter den startede, da dengang 10-årige Kurt trådte ind i de gamle og noget slidte lokaler på Kolding Realskole. Efter lærerseminariet fik han job på den dengang lige så slidte Elise Smiths Skole i Aarhus for snart at blive tillidsrepræsentant, så leder af skolen og så formand for Danmarks Privatskoleforening. Men nu er det altså slut, og halvanden uge efter sin afskedstale er den nu tidligere formand i det eftertænksomme hjørne: »Jeg stopper ikke, fordi jeg har tabt pusten. Men i erkendelse af at der kunne komme et tidspunkt, hvor jeg gjorde. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke er lidt mærkeligt, at telefonen pludselig ikke ringer så meget, og mailboksen ikke er fyldt. Jeg skal lige finde mig selv og lære at tackle den tavshed. Det er en omvæltning, men giv mig lige lidt tid, det er trods alt kun 10 dage siden«, siger Kurt Ernst. Helt stille er der heller ikke. Indtil næste sommer skal Kurt Ernst løse enkelte opgaver for privatskoleforeningen i en rolle som seniorkonsulent, men det politiske liv i foreningen er slut. I 24 år nåede Kurt Ernst at være formand, og dermed har han stået i spidsen for foreningen i en periode med otte undervisningsministre, og han har set antallet af elever i privatskolerne stige fra 25.000 til knap 60.000. Han har med andre ord stået i spidsen for foreningen i en periode med bragende fremgang. Ikke at Kurt Ernst tager æren for det – den giver han til ledere, lærere og forældregrupper. I hans øjne har hans opgave været at skabe nogle gunstige rammer for skolernes ildsjæle at operere indenfor, og det er den samme hovedopgave, han overlader til sin efterfølger: »Vi har tit sagt i sjov, at vi kunne lave verdens korteste beretning til årsmødet. Den skulle lyde: ”Færre regler, flere penge”. For det er kerneopgaven, men det er selvfølgelig mere nuanceret end som så. Vi skal ikke have penge for en hver pris. De skal bevilges, så vi stadig har frihed. Hvis pengene og fordelingsnøglen kommer med forventninger til en bestemt pædagogisk adfærd, så er friheden reduceret«.

FRIE SKOLER MÅ IKKE VÆRE MAINSTREAM Friheden vender Kurt Ernst tilbage til mange gange i løbet af samtalen. Den må ikke reduceres ovenfra, men for at det ikke skal ske, er det afgørende, at skolerne også udnytter den frihed, de har, mener Kurt Ernst. Folkeskolens problemer har i hans optik medført, at de frie skoler har kunnet plukke lavthængende frugter i form af en naturlig tilstrømning af børn af utilfredse folkeskoleforældre. Men de frie skoler mister deres betydning, hvis de bare bliver en slags privatiserede folkeskoler, mener han. »De frie skoler må ikke blive mainstream – så bliver hele skolesystemet bare en stor kedelig grød. For at bevare

frihedsrettighederne skal skolerne have vilje og lyst til at udfordre dem og bruge deres frihed til at række højere. De frie skoler giver kun mening, hvis man kan mærke værdierne, hvis man tør gøre noget anderledes, hvis man ikke bare giver eleverne færdigheder men også har en holdning til, hvordan færdighederne kan flytte dem til at blive livsduelige robuste mennesker«. I kraft af privatskolernes voksende elevandel har Kurt Ernst ofte fundet sig selv i den lidt ejendommelige situation nærmest at skulle forsvare skolernes succes. Historier om, at privatskoler skummer elevfløden og efterlader de vanskelige børn til folkeskolerne, dukker jævnligt op, og Kurt Ernst har måttet stå på mål for skolernes fremgang. Det gør han stadig, og han bliver lettere indigneret blot ved tale om en påstand om, at der skulle være noget asocialt i at have sit barn i en privatskole. »At vi skulle ødelægge fællesskab, er noget ævl. Tværtimod bygger vi fællesskaber op. Og det er ikke bare til glæde for skolekredsen, det er til glæde for hele samfundet. Privatskoleforeningen publicerer snart en undersøgelse, der dokumenterer, at privatskolerne producerer forholdsvist dobbelt så mange mønsterbrydere som folkeskolen. Det er i den grad at bidrage til fællesskabet, og det skal vi være stolte af«.

LÆRER I LIDT FOR KORT TID Kurt Ernst fremhæver flere gange, at han i sit formandsvirke ikke har set noget modsætningsforhold mellem Danmarks Privatskoleforening og FSL. Måske har man indimellem været uenige om vejen, men der har været et fælles mål om at skabe de bedst tænkelige rammer for undervisning, og en vigtig del af det er gode vilkår for lærerarbejde. Og selvom han ikke vil gøre noget om, så kunne han indimellem godt have tænkt sig at have nået et være lærer i lidt flere år, før han tog springet til lederjob og foreningsformand. »Jeg var måske lærer i for kort tid. For hele mit virke udspringer af en enorm kærlighed til at være sammen med børn, flytte dem, udvikle dem, opdrage dem, gøre dem livsduelige og give dem mod. Et lærerjob er et fantastisk job«. Kurt Ernst nåede at være skoleleder på Elise Smiths skole i 24 år fra 1982 til 2006, da det ikke længere var muligt at finde tiden til både at lede skolen og privatskoleforeningen. Men Aarhus-skolen har betydet meget i hans liv, og de gamle kolleger spiller stadig en centrale rolle i hans sociale liv. Det liv kan få lov at fylde mere nu, og Kurt Ernst ser frem til både mere tid til familie og realisering af en drøm om en cykeltur til Rom. På et tidspunkt i hvert fald. Arbejdslivet er ikke nødvendigvis slut. Hvis nogen kan bruge hans kompetencer, er han åben for tilbud, efter han nu frivilligt har sagt farvel til det job, han allerhelst ville have: »Hvis ikke det var for dåbsattesten, ville det være spændende at have taget 20 år mere som formand. Men det klager jeg ikke over, tværtimod, for det er jo beviset på, at jeg har holdt af det, jeg har lavet, og det har været meningsfuldt«. FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015 

37


Debat

Strålingsniveauet i skolerne gør elever syge Læserbrev af Pernille Schriver, lærer og cand.scient. i biologi, medlem af EHS Foreningen.

I

den seneste tid har der været debat i medierne om trætte, stressede og syge elever. Læger og psykologer har udtalt sig i forhold til deres faglige viden og erfaring på området. En faktor i debatten, som ikke er nævnt endnu, er den mængde stråler, eleverne udsættes for fra Wi-Fi, routere, tablets, computere og smartphones. Alle disse apparater modtager og sender informationer vha. mikrobølger. I de danske skoler er strålingsniveauet skruet helt op. Eleverne har smartphones, de benytter bærbare computere og iPads i undervisningen og i frikvartererne. For at alle disse apparater kan gå på nettet samtidigt, skal der være tilstrækkeligt skruet op for det trådløse netværk. Meget få tænker på, at når der i en klasse sidder 24 elever med tændte trådløse computere eller iPads samt 24 online smartphones i lommen, så er det et meget højt niveau af mikrobølger, som drøner igennem lokalet, kroppene og ikke mindst elevernes hjerner. Når levende celler bombarderes af mikrobølger i mængder, der er op til 100.000 gange højere

end den naturlige baggrundsstråling, så skal man ikke være uddannet biolog for at regne ud, at det har en indflydelse på cellernes funktion. Men de danske myndigheder og Sundhedsstyrelsen mener desværre, at det ikke er vigtigt for os danskere at blive oplyst om forskning, der viser, at celler stresses under de store mængder stråling, som vi udsætter vore elever for. Symptomerne kan være træthed, hovedpine, koncentrationsbesvær, dårlig fordøjelse, hjertebanken, uro i kroppen, dårlig søvn, lavt stofskifte, tristhed og meget andet. Nogle påvirkes umiddelbart ikke af mikrobølgerne, andre kan mærke selv små strålingsmængder. Jeg er en af dem, som heldigvis kan mærke strålingen. Jeg får hovedpine og en trykkende og brændende fornemmelse i ansigtet. Som om det koger i ansigtet og inde bag kraniet. Nogle kalder denne tilstand for EHS (Elektro Hyper Sensitivitet). Jeg kalder det for ganske naturligt. Tænk, jeg har en krop, som fortæller mig, at det ikke er godt at blive gennemboret af en strålingsmængde fra mikrobølger, der er op til 100.000 gange højere, end det kroppen er bygget til at kunne håndtere. Det er da fantastisk. Mange elever reagerer givetvis også på strålingen i skolerne uden at vide det. Strålingsfaktoren skal også medregnes i årsagerne til stressede og syge elever i de danske skoler.

Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne til at gøre det sjovt at være aktiv.

Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10 38

FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015


Faglige noter Kursuskalender

Faglige noter

FSLminiKURSER FAGLIG TVIST

I 2016 udbyder Frie Skolers Lærerforening igen en række minikurser for medlemmerne. Alle kurserne finder sted i tidsrummet: kl. 16:30-19.00. Tilmeldingsfristen er 15 dage inden kurserne, og du kan tilmelde dig på fsl.dk/kurser.

Voldgiften nyfortolker regler om rådighed

P

å tjenesterejser skal rådighedstjeneste afregnes med en tredjedel time per time, hvis du frit kan bevæge dig rundt, mens du står til rådighed, men med tre fjerdedele time per time, hvis ledelsen siger, at du skal være et bestemt sted, mens du står til rådighed. Det afgjorde den faglige voldgift i begyndelsen af november. Afgørelsen betyder, at FSL tabte den konkrete sag. Men foreningen vandt samtidig et principielt spørgsmål. Det fortæller foreningens forhandlingschef Henrik Lykø Hansen. FSL indledte sagen, fordi foreningen mente, at en fynsk efterskole tolkede reglerne om rådighedstjeneste forkert. FSL mente, at når man under en tjenesterejse opholder sig på et hotel, i en hytte eller i et telt, så er man på sin arbejdsplads, og derfor skal rådighedstjenesten afregnes med tre fjerdedele. Omvendt mente skolen, at hotellet, hytten og teltet skal opfattes som hjemmet, og rådighed her udløser kun en tredjedel time per time. Den faglige voldgift gav ikke FSL ret. Voldgiften ser nemlig helt bort fra den traditionelle skelnen mellem hjem og arbejdsplads, som efter domsmandens opfattelse ikke giver mening på tjenesterejser. I stedet mener voldgiften, at det afgørende er, om du får anvist et bestemt sted, hvor du skal være til rådighed, eller om du frit kan bevæge dig rundt. Den faglige voldgift gav altså skolen og Moderniseringsstyrelsen ret i den konkrete sag. Omvendt underkendte voldgiften skolens oprindelige påstand om, at det sted, hvor man bor på rejsen, altid kan opfattes som hjemmet. Henrik Lykø Hansen siger: »Nogle gange, når du er på rejse med skolen, skal rådighedstjenesten afregnes med tre fjerdedele, andre gange med en tredjedel. Og det afgørende er altså ikke, hvor du opholder dig, men graden af frivillighed«. MHV

LØNTJEK VENDER TILBAGE

D

Den Digitale Tarzanbane • 26/1 Randers Lille Skole • 1/12 Haderslev Realskole • 9/13 Skt. Joselfs Skole, Roskilde Den Digitale Tarzanbane er en ny og anderledes tilgang til at introducere faglige og pædagogiske emner i kombination med it på en aktiv og legende måde. Kurset giver dig helt nye muligheder for at pakke fagligt materiale ind i en aktiv leg og undervisning med it. Forberedelsestiden er minimeret, og eleverne bliver co-designer på deres egen læring.

Lommefilm • 27/1 LukasSkolen, Vejle • 3/2 Vor Frue Skole, Næstved • 8/3 Sct. Mariæ Skole, Aalborg Du kan med fordel bruge elevernes egne små filmproduktioner i undervisningen, og på kurset lærer du hvordan. På kurset arbejder du med små, overskuelige filmkoncepter, som efterfølgende kan integreres direkte i din undervisning. Undervisningsformen er Hands-on, og deltagerne kommer igennem en hel filmproces fra idé til færdig film – inkl. fælles premiere. Der er fokus på praksis og didaktik frem for teknik.

Stemmen – dit vigtigste redskab

Det lønner sig!

fsl.dk

e andre FTF-organisationer tjekkede medlemmernes løn i uge 45. Frie Skolers Lærerforening (FSL) stod over, idet FTF’s løntjekuge ligger dårligt for FSL, fordi den falder sammen med repræsentantskabsmødet. Men et løntjek, det skal der til. Derfor gentager FSL løntjekket i det nye år – nærmere bestemt i uge 4. MHV

• 2/2 Christianshavns Døttreskole, Kbh. • 22/2 Højby Friskole, Odense • 7/3 N. Kochs Skole, Aarhus C. Stemmen er dit vigtigste redskab i undervisningen. På kurset lærer du, hvordan du bruger din stemme på en sund måde, og hvordan du opbygger en stærk stemme og forebygger hæshed. Du får helt konkrete redskaber til, hvordan du bedst muligt bruger din stemme, og hvordan du træner den. Se mange flere kurser: fsl.dk/kurser, kursusmarkedspladsen.dk og efterskoleforeningen.dk/da/Kurser. Indrykning af kursusomtaler: Josua Christensen • T: 51940428 • E: jch@fsl.dk


Konsulentens bord

Job

TILTRÆDELSE

1. JANUAR 2016

Konsulentens bord Af Michael D. F. Sørensen, konsulent i FSL

Ü AFVIKLING AF SÆRLIGE FERIEDAGE Du skal huske senest 1. januar at meddele din skole, hvornår du ønsker de fem særlige feriedage afviklet, for elles får skolen retten til at placere dine resterende særlige feriedage til afholdelse senest 30. april 2016.

SØGES

– ELLER SNAREST MUL

IGT!

MUSIKLÆRER

... – DER KAN REGNE DEN UD

Efterskole handler om at lære eleverne om det bedste i deres liv. Om at få dem til at skabe en forståelse for, at de er drivkraften i deres eget liv. Og give dem troen på, at denne kraft vil føre dem stærkere ud i livet. Det handler om at stimulere nysgerrigheden for morgendagen og gøre hver enkelt elev klar til fremtiden. Eleverne skal finde deres potentialer og vide, at de kan gøre en positiv forskel i en omskiftelig verden, hvis de investerer sig selv i det, de gør. Med andre ord - vi lærer eleverne at: DET ER UMAGEN VÆRD AT GØRE SIG UMAGE MED SIT LIV.

Tidspunktet for afvikling sker efter aftale mellem skolens ledelse og den ansatte. Skolen skal så vidt muligt efterkomme den ansattes ønske om placering. Bemærk, at de særlige feriedages placering nu følger ferieåret, som starter 1. maj og løber frem til 30. april, og ikke længere skoleåret.

Vi ønsker os en ny kollega, der kan sige ja til følgende: • Brænder igennem for musikken og har lyst til at skabe en stærk bandkultur • Vil videreudvikle musikken og de musiske faciliteter på Brejninggaard Efterskole • Har overblik og kan planlægge • Har ambitioner på elevernes vegne og har øje for den enkelte elevs nærmeste udviklingszone • Gerne har erfaringer med at undervise i matematik

Har du været ansat i hele 2014, har du ret til 5 særlige feriedage med fuld løn. Du optjener nemlig 0,42 særlig feriedag med løn pr. måneds ansættelse i løbet af kalenderåret, svarende til 5 særlige feriedage pr. år.

På Brejninggaard Efterskole arbejder vi i selvstyrende teams med høj fokus på kerneopgaven. Vi er en veludbygget grundtvigsk efterskole, som har til huse i en gammel herregård beliggende i naturskønne omgivelser i Vestjylland. Vi har 146 elever på 9. og 10. klassetrin. Vi forventer, at du positivt og aktivt vil være med til at berige en hverdag, hvor der er fuld fart over feltet. Vi kan tilbyde en mindre tjenestelejlighed. Vi hjælper gerne med anden type bolig, hvis dette ønskes. Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Er du forholdsvis nyansat på skolen, har du endnu ikke optjent retten til særlige feriedage. Er du blevet ansat i 2015, har du nemlig ikke ret til nogen, og er du blevet ansat i løbet af 2014, har du kun ret til en forholdsmæssig andel, nemlig 0,42 pr. måneds ansættelse. Men du kan dog så vælge at bede skolen om tjenestefri mod lønafkortning. Kommer du fx fra ansættelse på en anden fri skole, vil du nemlig derfra have fået udbetalt de særlige feriedage, du ikke har kunnet nå at afvikle, og de penge kan du så vælge, om du vil stikke i lommen, eller fx anvende til at aftale at købe dig fri på din nye skole. Køber du dig fri, skal du have reduceret din årsnorm med 7,4 timer pr. dag, og du trækkes i løn med 7,4/1924 x årsløn pr. dag. Er der planlagt tjeneste på den særlige feriedag, medregnes fraværet med de planlagte timer. Hvis der ikke er fastsat noget timetal for dagen, medregnes den med 7,4 timer.

40

FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015

Yderligere oplysninger – og gerne aftale om besøg på skolen – kan fås ved henvendelse til skolens forstander, Alan Larsen, på tlf. 9738 1644. Besøg også vores hjemmeside: www.brejninggaard.dk Ansøgningen skal være os i hænde senest mandag den 23. november og sendes til: Brejninggaard Efterskole, Brejninggårdsvej 12, 6971 Spjald, att.: Forstander Alan Larsen Vi vil se positivt på, at ansøgere vil besøge os til en rundvisning.


Job / ajour

En friskoleleder og en efterskolelærer søges til Vesthimmerlands Naturfriskole og Farsø Efterskole Friskoleleder, der vil lave en naturfriskole søges pr. 1/8 2016

Efterskolelærer med lyst til innovation og engineering

Er du en ildsjæl, som brænder for at lave friskole, hvor omdrejningspunktet er natur, bevægelse, kreativitet og musik er dette stillingen for dig. Værdigrundlaget udspringer af det Grundtvig-Koldske skolesyn. Vi ønsker, at skolen udvikler vores elever til hele mennesker med et sundt selvværd.

Vi søger fra 1. februar alternativt fra 1. august 2016 en efterskolelærer, der er ”vild” med værkstedsfag (træ, metal, el, motorlære mv.), og som har lyst til at bidrage til udvikling af vores praktisk/innovative linje. Hvis også du er en dygtig fodboldtræner, og/eller kan undervise i et eller flere af fagene matematik, engelsk eller tysk er det en ekstra bonus.

Vi vil gerne udover ovenstående profilere os på at være en friskole, der favner både den stærke læser og barnet som er i læse- og skrive vanskeligheder. It bliver et vigtigt redskab i elevernes faglige udvikling. Du må gerne være igangsætter, da vores naturfriskole er under etablering med skolestart august 2016. Vi tilbyder unikke muligheder for i tæt samarbejde med mange interessenter, at skabe den skole du og vi drømmer om.

Vores 94 elever på Farsø Efterskole er i læse- og skrivevanskeligheder så brug af it-teknologi og ikke mindst troen på den enkelte elevs muligheder er udgangspunktet for den læring, der finder sted. Værdigrundlaget på Farsø Efterskole tager sit udgangspunkt i et kristent livssyn. Vi vægter samværet med eleverne, høj faglighed, spændende linjer/valgfag og rejser - kort sagt hele efterskolelivet!

Elevgrundlaget er tilstede, vi regner med 60 til 80 elever i opstartsåret 16-17. Det bliver vildt spændende A. Vi er 40 engagerede mennesker i arbejdsgrupperne og allerede godt i gang støttet af et stærkt og aktivt lokalsamfund.

Såvel læreruddannede som personer med en anden uddannelsesmæssig baggrund er velkommen til at søge. Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Til stillingen hører tjenestebolig med bopælspligt. Skolen og boligen ligger naturskønt ved Limfjorden.

Ansættelsen sker efter aftale mellem finansministeriet og LC. Aflønning inden for intervallet 376.304 kr. - 447.682 kr. (april 2015) + eventuelle tillæg.

Yderligere oplysninger på vores hjemmeside www.f-e.dk og hos forstanderpar Lone Primdahl og Søren Dolmer tlf. 98 63 62 22. Du er meget velkommen til at komme og se skolen, huset og få en snak med os, inden du evt. søger. Ansøgningsfrist: 5/12-2015. Ansøgning sendes til an@f-e.dk. Ansættelsessamtaler i uge 50/51.

Ring og høre mere om stillingen hos formand Lina Hartmann 51 50 41 11. Ansøgningsfristen er 5/12-2015, samtaler gennemføres den 12/12-2015. Ansøgning med bilag sendes til vhnaturfriskole@gmail.com.

TILMELDING VIA KREDSENS HJEMMESIDE

VESTHIMMERLANDS NATURFRISKOLE

KREDS 2/ 7. december: Kredsbestyrelsesmøde på N. Kochs Skole. 14. december: TR-efteruddannelsesmodul om løn på Rudolf Steiner Skolen i Aarhus. Invitation er udsendt til kredsens tillidsrepræsentanter. KREDS 6/ 24. november: Pensionsmøde for alle medlemmer. Mødet afholdes på Vor Frue Skole, Præstøvej 29-31, 4700 Næstved kl. 17 - 20. KREDS 7/ 30.november: møde for arbejdsmiljørepræsentanter i kreds 7 og 8 kl. 16-19 i Vanløse Kulturhus. 3. december: Møde for TR og Leder om MUS på Rygaards skole kl 15-19. 3.december: Kursus om MUS-samtaler for leder og TR i kredsen. Fra kl 15-19. På Rygaards Skole i Hellerup KREDS 8/ 25. november: Efteruddannelsesmodul for TR om løn. Kl. 13-16 på Stenløse Privatskole. TR-suppleanter og AMR er velkomne. 16. december: Arbejdstid og lønkampagne for TR. Fra kl. 13.30-16.30 på Frederikssunds Private Realskole. TR-suppleanter og AMR er velkomne.

SANGSKRIVER KONKURRENCE I foråret 2016 fylder Frie Skolers Lærerforening (FSL) 10 år. Det fejrer vi med en sang. En foreningssang. Og du skal skrive den. Det skal være en sang, som det er nemt for os at synge. En rigtig syng sammen-sang. Og det skal være en sang, som fortæller noget væsentligt om foreningen og lærerne på de frie skoler. Vindersangen præmieres med 15.000 kr. Bidrag skal indsendes til foreningen senest 1. maj 2016. Tjek konkurrencebetingelser på fsl.dk/jubilæum.

”Når e t r ø dd u s e r s m æ ldt f la g e...”

red, were ”We are e, we a are whhitdynamite” is n Da

FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015 

41


Videnskab Af Geske Maria Hvid · redaktionen@frieskoler.dk

PÆDAGOGISKE TÆNKERE

JOHN DEWEY Vi lærer af det, vi gør sammen

U

anset, hvem du møder, er der noget, den person er bedre til, end du er. Alle mennesker har levet forskellige liv, hvorfra de har fået erfaringer og evner, som adskiller sig fra dine. Derfor lærer vi af at være sammen. Den pointe er vigtig for filosoffen og psykologen John Dewey (1859 -1952). Men det er en tanke, som på mange måder ligger langt fra, hvordan vi tænker læring og viden i dag. Vi fokuserer på individet, som skal præstere godt for at klare sig i videnssamfundet. Vi har fokus på 12-tals-pigerne. Talenterne. Mønsterbryderne. Men John Dewey mener, at hele idéen om, at den enkelte elev skal fyldes med viden, er forkert. Dewey mener ikke, at det vi underviser børnene i, faktisk repræsenterer en objektiv viden. Derimod er viden social. Den er en fortolkning. Og i fællesskab kommer vi hele tiden nærmere en dybere forståelse. Men det skal ske gennem diskussion og ikke formidles som teori fra en tavle. Børn er slet ikke gearede til at lære det, læreren skriver på tavlen, ifølge Dewey. Børn lærer først og fremmest gennem det fællesskab, de har med hinanden. Lærer fra sidemanden, som altid ved noget, de ikke selv ved. Men de skal også lære ved eksempler. De skal mærke og handle i stedet for at sidde og lytte. De skal ikke høre om ild, vand, dyr eller tyngdekraft, men selv tænde ild, soppe, klappe og hoppe for at forstå disse begreber. Deweys pædagogik blev afprøvet på en forsøgsskole. Men det var et stort problem for Dewey at finde møbler til sin skole. Han ville nemlig ikke have møbler, der kun tillod børnene at sidde passivt. Og det var det eneste, der fandtes på hans tid. Derimod skulle forsøgsskolens møbler invitere til interaktion fra børnene. De skulle opmuntre børnene til at være aktive. For kun gennem aktiv deltagelse kan børn ifølge

42

FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015

Foto Scanpix

»Uddannelse er ikke forberedelse til livet; uddannelse er selve livet«. (John Dewey) Dewey lære noget om vores foranderlige verden. Det skal ikke forstås på den måde, at Dewey blindt tilslutter sig den progressive pædagogik. Børnene skal ikke bare være helt frie og gøre sig egne erfaringer uden nogen form for rammer. Læreren har også et arbejde og et projekt. En lærer skal kunne tilrettelægge undervisningen, som barnet kan tage til sig, forstå og danne erfaringer ud fra. Dewey kaldes faderen til håndens pædagogik, og hans idé om learning by doing er blevet en del af de fleste skolers og menneskers hverdagssprog samt vores måde at tænke pædagogik på.


Info

REDAKTION

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · Ansvarshavende redaktør uan@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · Kommunikationschef/journalist mhv@frieskoler.dk Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) · Journalist jfc@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · Grafisk Designer csy@frieskoler.dk

ANNONCER

Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 11 – 18. december / Nr. 1 – 29. januar 2016 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG 10.292 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11 Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

www.hornstrupkursuscenter.dk

Pålidelig rådgivning som leder • Effektfuld viden når du forhandler din løn • Skræddersyede lederkurser • Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer • Læs mere på frieskolersledere.dk

NY KONGENSGADE 10 · 1472 KØBENHAVN K · TLF. 3032 6389 · i n f o @ f s l e d e r. d k · w w w . f r i e s k o l e r s l e d e r e . d k ·

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK Formand

Næstformand

Sekretariatschef Sekretariatet

Uffe Rostrup

Monica Lendal Jørgensen Henrik Wisbech

T: 87469110

fsl@fsl.dk • www.fsl.dk

Fredag kl. 12.00 - 14.30

Kredsformænd

Mandag-torsdag kl. 9.30 - 15.30

Hovedbestyrelse

Kreds 1

Lars Holm • T: 60942395

Kreds 3

Rikke Josiasen • T: 26672111

Kreds 2 Kreds 4 Kreds 5 Kreds 6

Kreds 7 Kreds 8

Hans Erik Hansen • T: 74532886 Ricky Bennetzen • T: 28925511

Hanne Lindbjerg Kristensen • T: 60765597 Minna Ranta Riis • T: 50904714 Annie Storm • T: 29910478

Frie Skolers Ledere Rud Nielsen • T: 40187951

W W W. L Æ RE RL OG. DK

Rikke Friis Sørensen • T: 27208737

Attraktiv annoncepakke

Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015 

43


P氓 sporet af l忙reren Af Ulrik Andersen 路 uan@frieskoler.dk Foto Martin Dam Kristensen

44

FRIE SKOLER NR. 10 路 20. NOVEMBER 2015


Paul Hye fik styr på benene D

e første gange Paul Hye gik på talerstolen på FSL’s repræsentantskabsmøde, var han rystende nervøs. Sådan bogstaveligt talt. Mødets dirigent kunne ikke lade være med at grine af de bævrende ben bag talerstolen. Det er sekssyv år siden, og for de mange FSL-medlemmer, som siden har stiftet bekendtskab med Paul Hye, er det nok svært at forestille sig, at det østjyske kredsbestyrelsesmedlem nogensinde har haft lampefeber. Nu er han talerstolens hyppigste gæst. Han opfordrer til begejstring. Dengang repræsentantskabsmødet varede to dage, stod han for den musikalske underholdning, og vurderet ud fra øjenstørrelsen om morgenen gik han ikke direkte i seng efter musikken. I sit daglige job på N. Kochs Skole er han involveret i snart sagt samtlige udvalg og initiativer på skolen, han har været model, og lige nu er han ved at indspille et album med sit band, Kingsfield, hvor han er forsanger. Så hvad i alverden gjorde ham nervøs, da han skulle holde sin jomfrutale? »Jeg var bange for at lyde dum. Det skulle lyde klogt. Men siden har jeg lært, at det ikke er så vigtigt. At det nogle gange handler om blot at ytre sig, give opbakning og stille spørgsmål«. Den lære forsøger han også at give videre til sine elever i 10. klasse. Han er blevet opfordret til både at overveje en ledervej eller fagforeningsarbejde, men er han ikke klar til at skifte spor. Han er for glad for at undervise. Og for at påvirke eleverne til at prøve ting af og tage færre selfies. På sigt håber han, at musikken kommer til at fylde endnu mere i hans liv, men for Paul Hye er der også en god del performancekunst i at være lærer. Eller som han siger: »De fleste lærere er vel wannabe-skuespillere«.

Hvad sætter du mest pris på ved en kvinde? »Tålmod. Og så er kvinder, der kan lide sig selv, lækre at være sammen med. Kvinder der er oprigtige«. Hvis du skulle være en anden, hvem ville du så være? »FN’s generalsekretær. Så kunne jeg gøre en forskel. Så kunne der blive ryddet op«. Hvordan vil du gerne dø? »Hurtigt. Jeg så begge mine forældre dø langsomt, det skal ikke overgå mig, det vil jeg ikke byde mine efterladte«. Hvor vil du gerne bo? »I Aarhus igen. Vi flyttede på landet for at få mere plads, men jeg kommer aldrig til rigtig at elske det. Når den mindste er blevet større, så håber jeg, vi kan flytte til byen«. Hvem er dine forbilleder? »Jeg ser op til folk omkring mig. Min kollega Thomas, som er en fantastisk familiefar, og jeg spørger ham tit til råds. En anden kollega, Sandra, har en ro og ærlighed over for sig selv, som jeg ser op til og kan lære en del af«. Hvad er dit motto? »Jeg prædiker til alle omkring mig hele tiden, så jeg har mange. Men hvis jeg skal skære det ind til et enkelt, så må det være, at man aldrig må hænge fast«. Som led i en populær selskabsleg fik en ung Marcel Proust en dag i 1890 en række spørgsmål af sin veninde Antoinette, datter af den senere franske præsident Félix Faure. Proust svarede så oprigtigt på dem, at spørgsmålene senere blev opkaldt efter ham.

FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015 

45


Vidste du...

Foto ArteBooking

LYNLÆSEREN En bog kogt ned til 30 linjer

FØRSTE SÆTNING: ”Føler du dig usikker på, hvilken rolle du kan komme til at spille på fremtidens arbejdsmarked? Så er du ikke alene”.

TAKE AWAYS: •Vil du forandre dit arbejdsliv, skal du være indstillet på, det kan tage tid. Og det kan ligefrem være en dårlig ide at lave skiftet for hurtigt. Det tager tid at forme en ny arbejdsidentitet og finde ud af, hvad du kan og vil. • Lær dig selv at kende ved at analysere dine styrker. Hvilke aktiviteter, får du energi af? Hvornår føler du dig mest i live? Find en ven eller veninde og øv jer i at fremhæve jeres egne og hinandens stærke sider. • Skriv dit netværk ned. Det er større, end du tror. Og vær åben for at gøre det større. I fodboldklubben, skakforeningen, meld dig ind i en bogklub. • Træn din handlekraft og dit mod. Tænk over en succes på dit arbejde. Hvorfor lykkedes det? Kan det bruges som et afsæt? Hvad er det næste du kan gøre? Små succeser, mål og skridt er vejen frem til stor forandring.

BONUS: Op mod 80 procent af folk, der får nyt job, får hjælp af deres netværk. Og ofte er det blot svage bekendtskabsbånd, der gør en forskel.

OM FORFATTERNE: Ulla Schade er journalist og kommunikationsrådgiver, Birgitte Bartholdy er journalist og forfatter.

QUIZ Den 1. december kan du se første afsnit af TV 's2 nye julekalender Juleønsket, der har såvel Sonja Oppenhagen som engle og dæmoner på rollelisten. Hvad kan du huske om tidligere julekalendere?

Julekalenderne Vinterby Øster (1973) og Jullerup Færgeby (1974) hører til den såkaldte dukketrilogi, men hvilken julekalender fuldender trilogien? A) Ingrid og Lillebror B) Kikkebakke Boligby C) Magnus Tagmus Julekalenderen fra 1980, hvor seerne kunne vinde dagens jordfund, er blevet kaldt den dårligste julekalender nogensinde. Hvilken julekalender er der tale om? A) Poul og Nulle i hullet B) Jul og grønne skove C) Fru Pigalopp og juleposten Uffe Rørbæk spillede Benny, der ikke var sælger fra firmaet Kock-sokker og Sko, men hvem spillede good old Gammel Nok i The Julekalender fra 1991?

UAN

Kunsten at skifte spor – Genopfind dit arbejdsliv (199 sider), People’s Press.

A) Fritz Helmuth B) Poul Bundgaard C) Jens Okking Svar: B, B og B

46

FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015


Foreningen mener

Af Monica Lendal Jørgensen, næstformand i Frie Skolers Lærerforening

Måske er vi faktisk lidt I

old school

Frie Skolers Lærerforening (FSL) kæmper vi for, at der fortsat vil være rum og økonomi til at drive fri skole. Vi kæmper for, at lønnen igen kommer på niveau med folkeskolens, så skolerne også i fremtiden kan tiltrække dygtige lærere. Og for at efter- og videreuddannelse af ledere og lærere bliver prioriteret. Vi kæmper for, at det fortsat er muligt for forældre at vælge et reelt alternativ til folkeskolen. Men vi kæmper også for, at folkeskolen får bedre vilkår, og at de bebudede besparelser på det samlede uddannelsesområde ikke bliver til virkelighed, for vi har simpelt hen ikke råd til at spare på uddannelse af fremtidens borgere. Vi lever i en verden, hvor finanslovsforhandlinger går ud på at finansiere politibetjente ved at spare på lærere. I en verden, hvor omprioriteringsbidrag risikerer at blive til skattelettelser. Hvor en større og større andel af folkeskolens elever går i klasser med mere end 28 elever, selv om der skal en dispensation til, og hvor man gennemtrumfer en

folkeskolereform uden at afsætte de nødvendige midler og uden at kunne forklare forældrene præcis, hvad det hele går ud på. Vi lever i en virkelighed, hvor kommunalpolitikere lukker små folkeskoler i klar modstrid med borgernes ønske, og hvor kommunerne helt åbenlyst opgiver at drive skoler på småøerne og overlader dem til de frie skoler. I den verden er vi måske lidt gammeldags, når vi insisterer på, at der også skal være plads og økonomi til de anderledes og de små skoler. At det skal være muligt at undervise i klasser af en størrelse, så den enkelte elev bliver set og kommer til orde hver dag. At forældrene skal have indflydelse på deres barns skolegang, og at der skal være valgmuligheder. At skolen bør opfattes som den kulturbærende institution, den altid har været. At der skal være plads til at tage 10. klasse på en efterskole, fordi det giver så meget mening. At vi ikke udelukkende holder skole for at producere arbejdskraft til fremtidens samfund – men at vi også gør det, for at eleverne kan blive rigtige levende mennesker, som kan vælge forkert og vælge rigtigt i forhold til kærester og ungdomsuddannelser. Mennesker, som kan blive iværksættere og dygtige med-

arbejdere, som kan bruge tid på kunst, som kan lave frivilligt arbejde, som kan spille badminton og skak, og som kan blive forældre og bedsteforældre for nye generationer af ansvarlige borgere i fremtidens velfærdssamfund. I en verden, hvor produktivitet, effektivitet og vækst præsenteres som alle tings løsen, risikerer vi at glemme, at det er mennesker, der skal leve og lære i skolen. Meget tyder på, at flere og flere unge oplever et næsten ubærligt pres for at gennemføre deres uddannelse hurtigt og med høje karakterer, for simpelt hen ikke at ligge staten til byrde alt for længe, inden de kan komme ud på arbejdsmarkedet. Så måske er jeg lidt gammeldags, men jeg mener faktisk, at det er et godt princip, at staten er til for mennesket og ikke omvendt – præcis på samme måde som skolen er til for eleverne og ikke omvendt.

FRIE SKOLER NR. 10 · 20. NOVEMBER 2015 

47


Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

God og faglig historieundervisning

Indblik og udsyn er et historiesystem fra 3. til 9. klasse

Elevbog . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 120,Lærerens håndbog. . . . . . . kr. 500,Klassesæt . . . . . . . . . . . . kr. 2.500,Et klassesæt består af 30 elevbøger samt Lærerens håndbog.

med vægt på kronologi og sammenhængsforståelse. Igennem levende bøger guides eleverne gennem historien ved hjælp af billeder, faktabokse og kildetekster.

Indblik og udsyn består på hvert klassetrin af:

Bestil bøgerne til gennemsyn på post@meloni.dk eller gennemse bøgerne på meloni.dk

Elevbog

Lærerens håndbog

Elevbogen er opbygget opslagsmæssigt og med vægt på en kronologisk gennemgang af emnerne. Opslagene kan læses hver for sig, men opbygningen af bogen sikrer, at eleverne får en forståelse for historiens udvikling og sam-

I Lærerens håndbog gives den faglige baggrundsviden for emnerne i elevbogen. Lærerens håndbog sikrer læreren en solide baggrundsviden i arbejdet med historie. Der er desuden en række aktivitetsark til hvert enkelt emne.

menhængsforståelse.

Meloni • meloni.dk • post@meloni.dk • Alle priser er ex moms

Profile for Frie Skolers Lærerforening

Frie Skoler 10, 2015  

Frie Skoler nummer 10. udgivet den 20.november 2015.

Frie Skoler 10, 2015  

Frie Skoler nummer 10. udgivet den 20.november 2015.