Frie Skoler 1, 2021 by Frie Skolers Lærerforening

NO. 01 • JANUAR 2021

TEMA

STYR PÅ SIKKERHEDEN

Ny undersøgelse viser, at næsten hver tredje skole ikke har en kriseplan ved ulykker. Side 06

DANNELSE Ellen diskuterer retfærdighed, lighed og ulighed med elever i 2. klasse. Side 26

NY NEDLUKNING Få gode råd til din onlineundervisning, og læs, hvorfor to lærere er skuffede over, at de ikke skal vaccineres tidligere. Side 30

The School Times Giv dine elever up-to-date engelsk undervisningsmateriale hver måned på The School Times undervisningsportal Siden 1994 er The School Times udgivet 9 gange årligt. Tidsskriftet kan enten printes fra PDF-filer i A4 format eller læses online fra PC, iPad eller mobile enheder. Artiklerne i The School Times er rettet mod elever fra 7-8 klasse og opefter. Et årsabonnement, som dækker én skole, koster Dkr 695,- (ekskl. moms)

Abonnementet løber fra jan-dec og inkluderer: 

Teacher og Student login til undervisningsportaler Artikler online som audiotekster i MP3 format Opgaver, øvelser, ordforklaringer og ‘Worksheets’ Adgang til School Times Archive, numre & audiotekster udgivet siden 2004 Aktuelle og kommende emner: ‘Biden-Harris: A Historic Inauguration’; ‘The Irish Question’; ‘Whistleblowers’; ‘Kamala Harris: a New Day Dawning?’; ‘The Silkwood Mystery’; ‘Get Back!’; ‘Socially Isolated on the Vendée Globe’ Derudover film news, environment, music news, sport, og mange andre emner

For at bestille online, hente mere information, eller finde prøveartikler & audio, besøg The School Times webside på:

schooltimes.com | schooltimes.eu The School Times, Vilhelmsro 102, 3480 Fredensborg  +45 4913 3394  email: st@schooltimes.com facebook.com/schooltimesonline

Formand Uffe Rostrup er positiv over for den nye arbejdstidsaftale.

Dansklærer har udviklet et værktøj til at få dannelse ind i undervisningen.

Så sidder vi her igen – to lærere fortæller om, hvordan det går med onlineundervisningen.

Lars Holm forsøgte sig med udklædning for at aktivere de skærmsky elever

ONLINE IGEN

TEMA

06 SIKKERHED

Silkeborg Højskole fik først en kriseplan for ulykker, da skolen havde været ude for en dødsulykke med en elev. Læs temaet om sikkerhed.

FSL.DK/KURSER

HVAD VIL DU BLIVE BEDRE TIL I 2021?

CORONAVACCINE

På foreningens hjemmeside finder du kurser i bl.a. klasseledelse, tegneteknik, ungdomslitteratur, digitale læremidler, specialpædagogik og den fælles prøve i naturfagene.

Hvorfor kæmper ingen for at få lærerne længere frem i vaccinekøen, spørger to lærere? Vi gør faktisk en masse, svarer formand Uffe Rostrup.

Øvrigt indhold 18 Stil op til Højskole- udvalget 20

Foreningens sider

29 Frie skoler holder matematik-niveau 33

Gode råd til undervisningen online

Flere elever pr. lærer på frie skoler

38 Epilog FORSIDEFOTO HENNING HJORTH

»Jeg er okay«

december gav den danske musiker Karl William en online intimkoncert kun for medlemmer af Frie Skolers Lærerforening. I små 40 minutter sang og spillede han for medlemmer, og han bragte også en særlig og meget personlig hilsen til lærerne på sin egen gamle skole – Århus Friskole. »Til dem fra Århus Friskole, som sidder og ser mig nu, og som måske var bekymrede for mig dengang, vil jeg bare sige: Vær ikke bekymrede. Jeg er okay«, sagde han og kiggede ind i kameraet og ud til publikum hjemme i stuerne.•

SAGT SIDEN SIDST Ballade om sangvalg »Perkersang i Højskolesangbogen – forræderi. Perker i Danmark – forræderi. Politikerne har i tidernes morgen solgt Danmark til perkerne. Forræderi. Du griner over hele din ADHD-femøre – stop med det. Det er forfærdelige tider, vi går i møde med islam som vores fjende«. Anonym læser, der kalder sig "Den meget vrede", i et brev til DR-vært Mathias Hammer, som er medlem af udvalget bag den nye højskolesangbog. Det skriver Information.

minutters bevægelse dagligt kan rykke elevernes faglige niveau markant og blandt andet gøre dem bedre til at genkende bogstaver. Det viser et forskningsprojekt fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet

DR har åbnet kanal til hjemmeskoling 11. januar lancerede DR sin nye, midlertidige kanal ’Ramasjang hjemmeskole’ på DRTV. Kanalen er for de 4-8-årige og er åbnet som et ønske fra DR om at hjælpe forældrene med hjemmeskolingen. Den sender alle hverdage fra klokken 8.00 til 14.00. I kanalens sendetid bliver børnene taget i hånden af forskellige kendte Ramasjang-værter, som laver korte præsentationer til undervisningsorienterede indhold.•

Sygefravær på skoler har sammenhæng med folkekirken Jo større andel af borgerne i en kommune, der er medlem af folkekirken, desto færre sygefraværsdage har folkeskolelærerne i kommunen i gennemsnit. Den sammenhæng fandt tænketanken Cepos, da den undersøgte sygefraværet blandt alle landets folkeskolelærere. Landets højeste sygefravær blev fundet på Samsø, hvor folkeskolelærerne i gennemsnit har 17,8 sygedage om året, mens Ærø har det laveste sygefravær med 3,7 sygedage i gennemsnit.•

»Det er okay, at man ikke kan det hele« »Ungerne skal nok klare det, selvom de ikke når det hele. Vi skal tage lektier og undervisningstabet alvorligt, men tænk, hvad de også lærer om sundhed, samfund, historie og mennesker ved at skulle forholde sig til en pandemi. Undervisning er meget andet end læringsmål! Og så er det altså politikernes ansvar at finde gode veje til at hjælpe børnene godt igennem, når det hele bliver mere normalt igen. Sammen med de ansatte skal vi sørge for, at der er tid og mulighed for at gøre noget ekstra ude på skolerne«.• Jacob Mark, SF's gruppeformand, på Facebook 3. januar kl. 19.36.

Over halvdelen af lærerne svarer i en ny undersøgelse, at de indenfor de seneste to år har været tæt på en alvorlig ulykke med en elev en eller flere gange. Og næsten en tredjedel af skolerne i undersøgelsen har ikke en kriseplan for, hvad man stiller op, hvis den alvorlige ulykke indtræffer. Læs om sikkerheden, når der står adventure, ekstremsport eller anden sport med høj risiko på skemaet. Frie Skoler har spurgt medlemmerne på efterskoler og højskoler:

Har du styr på sikkerheden? ARKIVFOTO ALEX TRAN

SIKKERHED

NY MEDLEMSUNDERSØGELSE

Skoler har styr på regler og sikkerhed – alligevel er ulykken tæt på Langt de fleste lærere oplever, at det er trygt at undervise, når der er farlig sport på skemaet. Alligevel har over halvdelen af lærerne været tæt på en alvorlig ulykke med eleverne. Det viser en ny undersøgelse, Frie Skoler har lavet.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK DIAGRAMMER THUMBSUP.DK

æsten 100 lærere har indenfor de seneste to år stået i en undervisningssituation med elever og haft fornemmelsen af, at her kunne være sket en alvorlig ulykke. Det viser en rundspørge, magasinet Frie Skoler har lavet blandt alle efterskole- og højskolelærere, der er medlem af Frie Skolers Lærerforening og arbejder med adventure eller anden farlig sport, hvor risikoen for en ulykke er større end ved almindelig klasseundervisning. 190 lærere har svaret på spørgeskemaet, og heraf bekræfter over halvdelen, at de inden for de seneste to år har stået i en undervisningssituation med eleverne og tænkt, at der kunne være sket en alvorlig ulykke.

41 procent af respondenterne har stået i en sådan situation en-to gange indenfor de seneste to år. Otte procent har prøvet det tre-fire gange, mens tre procent svarer, at de har prøvet det fem gange eller flere inden for de seneste to år. Og det er måske et udtryk for, at man ikke kan styre, hvad eleverne gør, selvom man har nedfældede sikkerhedsregler, som en lærer skriver som en kommentar til spørgeskemaet: »Det mest utrygge er, om eleverne forstår at overholde aftaler og gældende sikkerhedsregler. En ting er, at man siger det. Noget andet er, hvad de en gang imellem finder på...« Styr på regler og handleplaner Undersøgelsen giver overordnet et billede af, at

sikkerheden bliver prioriteret på skolerne, og at det er noget, man taler om. Lærerne, der har besvaret spørgeskemaet, underviser i forskellige former for farlig sport eller adventure. Her er det især skisport, klatring og mountainbike samt kano, kajak og roning, der er de store fag. Og langt de fleste lærere giver udtryk for, at der er styr på sikkerheden på skolerne og i de fag, de underviser i. De er trygge ved at have ansvaret for sikkerheden i faget. For eksempel svarer 91 procent af de adspurgte lærere ’ja’ til, at de ved, hvor det pågældende fags sikkerhedsreglement findes. 84 procent ved i høj grad eller i meget høj grad, hvad der står i reglementet. Blot fire procent ved ikke, hvad deres sikkerhedsreg-

I hvilken grad føler du, at sikkerheden bliver prioriteret på din skole?

Sådan har vi gjort 38 %

42 % 17 % 1%

I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad Ved ikke

Spørgeskemaet er blevet sendt til samtlige efterskolelærere og højskolelærere, der er medlem af Frie Skolers Lærerforening. Vi har kun bedt lærere, der underviser i adventure eller farlig sport, om at svare. I alt har vi modtaget 190 besvarelser.

Sådan fordeler besvarelserne sig:

lement indeholder - såfremt faget har et reglement, hvilket 69 procent af respondenternes fag har. Derudover svarer 94 procent af lærerne, at de ”altid” eller ”det meste af tiden” føler sig trygge ved at stå med ansvaret for sikkerheden i undervisningen. 80 procent vurderer, at skolen prioriterer sikkerheden i undervisningen i ”høj grad” eller i ”meget høj grad”, og 77 procent af lærerne taler med ledelsen om sikkerheden i planlægningen og udførelsen af de risikofyldte aktiviteter. Når det kommer til at drøfte samme emne med kollegerne, svarer 89 procent ja til, at det er noget, de gør. Af besvarelserne fremgår det også, at langt de fleste af lærerne er uddannede eller har kurser inden for det, de underviser i (78 procent), og at udstyret altid er i forsvarlig stand (96 procent). Sikkerhed er dog ikke kun et anliggende på den enkelte skole, men skal også ses som et fælles ansvar skoler imellem, er der en lærer, der skriver i en kommentar til spørgeskemaet: »Jo mere opmærksomhed på denne del af vores arbejde – jo bedre. Det nytter ingenting, at vi på vores skole har styr på det, hvis bare én anden skole ikke har det«.

roning mm.) at gøre, at der styr på reglerne – som også er ganske særlige og skærpede efter kæntringsulykken med 13 efterskoleelever og to lærere på Præstø Fjord i 2011. 99 procent af de lærere, der arbejder med aktiviteter på vandet ved, at der er helt særlige regler gældende. 82 procent svarer

Har skolen en klar plan for, hvem der gør hvad, i tilfælde af at en eller flere elever kommer alvorligt til skade?

57 % 30 % 13 %

92 % efterskolelærere 7 % højskolelærere 1 % andet

― 26 % kvinder 74 % mænd

Disse fag underviser lærerne i: Tallet dækker over antallet af lærere. Mange underviser i flere fag, og derfor er antallet langt over de 190 besvarelser. 107 skisport 97 kajak, kano, roning 89 mountainbike 77 klatring 44 rappelling 37 spring/trampolin 24 sejlads 22 dykning/snorkling 20 surfing 13 ridning 10 jagt 7 gokart eller anden motorsport 3 undervandsjagt 23 andet (herunder kitesurfing, kampsport, amerikansk fodbold, rafting, paintball, skating mm). ■

Ja Nej Ved ikke

Særlige regler for sejlads Særligt for de lærere, der har med elever og sejlads og andre aktiviteter på vandet (kajak,

SIKKERHED

Har du inden for de seneste to år stået i en situation med nogle elever og efterfølgende tænkt, at der kunne være sket en alvorlig ulykke?

49 %

41 %

Aldrig 1-2 gange 3-4 gange 5 gange eller mere

Alle har respekt for klatring og kajak, og ingen instruktører arbejder med det uden at have styr på det. Flere af de farligste ting – som for eksempel at arbejde med sprit i trangia, arbejde med økse og lignende – arbejder voksne med uden at have styr på det. Det er jeg mere bekymret for. ANONYM LÆRER I UNDERSØGELSEN

ja til, at de i ”meget høj” eller ”høj grad” ved, hvad reglerne indebærer. 14 procent kender reglerne i ”nogen grad”. Det er væsentlig flere end i 2013, hvor magasinet Frie Skoler lavede en rundspørge og spurgte til reglerne for sejlads. Dengang svarede 35 procent af de frie skoler, som sejlede med eleverne, at de ikke havde tilstrækkeligt klare og tydelige regler og aftaler om sejlads. I dag svarer blot fire procent af lærerne, at de kun kender reglerne i ”lav grad” eller ”slet ikke”. En tredjedel mangler plan ved ulykke Medlemsundersøgelsen af sikkerheden i adventure og farlig sport giver overordnet et billede af, at sikkerhed bliver prioriteret på skolerne. Men der er også en situation, som langt fra alle skoler har tænkt på. Omkring 1/3 af skolerne (30 procent) har ikke en klar plan for, hvem der gør hvad, i tilfælde af at en eller flere elever kommer al-

vorligt til skade. Dertil kommer, at 13 procent af respondenterne svarer, at de ikke ved, om der findes en sådan plan. 57 procent svarer dog ja til at have en klar plan i tilfælde af en ulykke. Det er en del færre end i 2013, hvor Frie Skoler lavede en lignende undersøgelse. Her svarede 77 procent af skolerne, at de havde klare retningslinjer og aftaler om, hvad man skal gøre i en ulykkessituation. 87 procent af lærerne i den nye undersøgelse indikerer at have ledelsens opbakning til at aflyse en aktivitet for eksempel i tilfælde af dårligt vejr, manglende sikkerhedsudstyr eller for få lærerressourcer. 22 personer (13 procent) forventer dog ikke nødvendigvis fuld opbakning fra ledelsen, hvis de er utrygge eller synes, at noget er for farligt at gennemføre. De svarer blot ”i nogen grad”, ”i lav grad”, ”i meget lav grad” eller ”ved ikke” på spørgsmålet om, hvorvidt de har ledelsens opbakning til at aflyse. ■

2013: En tredjedel af skolerne manglede klare regler om sejlads Efter kæntringsulykken på Præstø Fjord i 2011, hvor 13 efterskoleelever og to lærere fra Lundby Efterskole var ude for en alvorlig ulykke, udarbejdede Søfartsstyrelsen nye regler for sejlads på efterskoler og andre institutioner. Reglerne trådte i kraft 1. oktober 2012. I 2013 undersøgte magasinet Frie Skoler i en rundspørge blandt ledere og forstandere på de frie skoler, om skolerne havde fået styr på de nye regler. Undersøgelsen viste, at 35 procent af de frie skoler, som havde sejlads på skemaet, ikke selv mente, at de havde tilstrækkeligt klare og tydelige regler og aftaler om sejlads. 65 procent af de skoler, som havde sejlads på programmet, svarede, at de havde klare retningslinjer og aftaler for aktiviteten. Derudover viste undersøgelsen i 2013, at kun 43 procent af skolerne havde klare retningslinjer og aftaler om friluftsluftsaktiviteter med eleverne. 77 procent af de frie skoler havde dengang klare retningslinjer og aftaler for, hvad man skal gøre i en ulykkessituation. ■

SIKKERHED

ULYKKEN, DER RYSTEDE DANMARK 11. februar 2021 er det ti år siden den tragiske ulykke på Præstø Fjord, hvor en dragebåd kæntrede med 13 elever fra Lundby Efterskole. Ulykken kostede en lærer livet.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION FRIE SKOLER NR. 3 / 2001

andet var iskoldt den februardag i 2011, hvor 13 elever og to lærere fra Lundby Efterskole stævnede ud på Præstø Fjord i en dragebåd. Båden kæntrede, da den skulle vende, elever svømmede i land og slog alarm, og redningsarbejdet varede flere timer, mens eleverne blev fløjet til forskellige hospitaler rundt i landet, efterhånden som de blev reddet op af vandet. Ulykken kostede skolens friluftslærer livet og gav flere af de 13 elever svære fysiske og psykiske men efter det lange ophold i den kolde fjord. I den retssag, som fulgte efter ulykken, blev skolens leder dømt – blandt andet, fordi skolen ikke havde skriftlige og forsvarlige regler for sejladsen. Dragebåden var ikke sikkerhedsgodkendt, og eleverne havde for eksempel svømmeveste på i stedet for redningsveste. Derudover havde svømmevestene ikke farver, hvilket besværliggjorde redningsarbejdet. Præstøulykken blev massivt dækket i medierne i tiden efter ulykken – ikke mindst i forbindelse med de efterfølgende retssager. Derfor har skolen også i

dag besluttet, at den ønsker fred og ikke har noget behov for at tale med medierne om ulykken for ti år siden. »Vi kan ikke tilføje noget til de oplysninger, der allerede foreligger, og ønsker ikke at rippe unødigt op i de sår, de involverede bærer rundt på. Vi kan ikke ændre på fortiden og kan derfor desværre kun beklage og undskylde mange gange overfor de berørte personer,« siger den nuværende forstander på Lundby Efterskole, Lars Schou Jensen, i et skriftligt svar. »At eleverne er blevet påført men af forskellig sværhedsgrad, kan vi desværre ikke ændre på, og der er derfor også efterfølgende gennemført et retsligt efterspil, der har givet eleverne en økonomisk erstatning, som desværre er den eneste måde, man kan kompensere for skaderne på. Jeg er sikker på, at eleverne gerne havde været erstatningen foruden, hvis de også havde været deres men foruden, og jeg kan kun på det kraftigste beklage, at økonomi er den eneste måde, man kan forsøge, utilstrækkeligt, at sige undskyld på», siger forstanderen i en pressemeddelelse. ■

Lundby Efterskole må som skole bære bevidstheden om ulykken med sig og aldrig glemme, hvad den har påført de ramte elever af smerte og begrænsninger i deres muligheder for at føre et almindeligt liv. Det er en smertelig bevidsthed, som vi desværre ikke kan gøre andet ved end at tage den på os og bære den med os. LARS SCHOU JENSEN, NUVÆRENDE FORSTANDER

SIKKERHED

Allan Møller, 47 år og efterskolelærer på Skovbo Efterskole, oplever, at eleverne ikke altid hører efter, og at det kan være årsagen til, at ulykker med elever sker, selvom der som udgangspunkt er styr på sikkerheden. Han dykker, står på ski og kører mountainbike med eleverne.

SIKKERHED

»Det er mig, der står med ansvaret og skal ringe efter ambulancen og forældrene« Selvom der er styr på regler og procedurer, kan man ikke altid regne med, at eleverne gør, hvad de får besked på. Det har efterskolelærer Allan Møller erfaret.

igger man ned over listen af sportsgrene med karakter af ekstremsport på Skovbo Efterskole, så er der ikke én sportsgren, der ikke har en sikkerhedsmanual og en procedure udarbejdet af skolen. Men alligevel sker der indimellem ulykker på efterskolen, der ligger ved Ringsted. For en ting er, hvad man siger – noget andet er, hvad eleverne gør, fortæller Allan Møller. »Der er ikke én elev, der ikke er klar over, hvad det handler om. Vi giver meget nøje instrukser på, hvad de må og ikke må. Men der kan godt være en tendens til, at nogle elever ikke helt hører efter, når man giver en instruks. Nogle gange står de og fjoller. Jeg kan se, de ikke hører efter, selvom jeg siger, at det er sindssygt vigtigt, og at det vedrører deres egen sikkerhed«, siger Allan Møller. Når han er på dykkertur med elever, som er uddannet til 18 meters dybde, så oplever han, at især drenge vil længere ned, fx 22 meters dybde. Når skolen er på den årlige skitur, ser han en gang imellem elever, der ikke er godkendt til at køre på sorte pister, komme ræsende ned ad netop de sorte pister. Og når han er med eleverne på mountain-

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

bike i skoven, hænder det, at de ligger lige i hjulet af hinanden, selvom de har fået instrukser på at lade være. Så har de nemlig ikke udsyn over stubbe, trærødder og lignende, der kan forårsage alvorlige styrt. »Der kan selvfølgelig altid ske hændelige uheld. Men der er – for nogen elever – en tendens til at udforske det forbudte, og at når man er i elementet, så skal der lige udforskes lidt mere«, siger Allan Møller, der udover sportsfagene underviser i dansk, engelsk samt dannelse & demokrati. En hel flok måtte vente på ambulancen I efteråret gik det galt. En elev fik et kompliceret brud på albuen efter et styrt på mountainbike, fordi han netop havde kørt for tæt på den forankørende og ikke havde frit udsyn til sporet. Han måtte hentes af ambulance og blev opereret for at få normal funktion i armen igen. »Det er mig, der står med ansvaret, mig, der skal ringe efter ambulancen og ringe hjem til forældrene, selvom det er eleven, der ikke har hørt efter. Det er en rigtig træls situation, og jeg føler, det er mit ansvar, fordi jeg har taget ham med ud i skoven som led

i undervisningen«, siger Allan Møller. »Det var også træls for resten af holdet. Vores eftermiddag med valgfag gik i stykker. Vi skulle alle sammen vente på ambulancen, og jeg kunne ikke bare sende eleverne videre uden at have opsyn med dem«. ■

SIKKERHED

Uffe Rostrup:

Vi er ikke færdige med at tale om sikkerhed Det er problematisk, at 30 procent ikke har en plan for, hvad der skal ske i tilfælde af en alvorlig ulykke, og at 13 procent ikke har ledelsens fulde opbakning til at aflyse en aktivitet, siger formanden.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK

D Det mest problematiske for mig at se er, at 30 procent ikke har en plan for, hvad der skal ske, hvis der sker en alvorlig ulykke. At man ikke har tænkt så langt. Uffe Rostrup

er er sket en kraftig forbedring af sikkerheden, og flere skoler har fået styr på reglerne, siden Frie Skoler i 2013 spurgte til sikkerheden, når der er adventure, sejlads og farlig sport på skemaet. Og det kalder Uffe Rostrup, formand i Frie Skolers Lærerforening, for en meget glædelig nyhed. Men der er et men: »Vi er ikke i mål. Vi er ikke færdige med at snakke om det. Når vi har 30 procent, der ikke har en klar plan for, hvad der skal ske i tilfælde af en alvorlig ulykke, eller 13 procent, der ikke har ledelsens fulde opbakning til at aflyse en aktivitet, så er vi ikke helt i mål«, siger han. Det er problematisk ikke at have en plan for, hvad man gør i tilfælde af en alvorlig ulykke, når det er højrisikoidræt, man har med at gøre, forklarer han. »Jeg tror, det vil være sundt at snakke om, hvad man gør, hvis der sker en alvorlig ulykke. Hvem skal orienteres og i hvilken rækkefølge? Hvem skal tage sig

af de involverede lærere og elever? Det tror jeg, kan være en ekstra hård situation at stå i, hvis man ikke har forberedt sig på det«. 13 procent af lærerne i undersøgelsen, som Frie Skoler har lavet, indikerer, at de ikke har ledelsens fulde opbakning til at aflyse en aktivitet i tilfælde af for eksempel dårligt vejr, manglende sikkerhedsudstyr eller manglende lærerressourcer. Og det undrer i høj grad Uffe Rostrup. »Det er tankevækkende, at så mange ikke har ledelsens fulde opbakning til at aflyse en aktivitet«, siger han og opfordrer til, at det er noget, man snakker om på skolen og i hele lærerkollegiet, så det ikke bliver den enkelte lærers problem. En alvorlig ulykke vil berøre hele skolen, mener han. »Inddrag din arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant, og sig: ”Hey, der er en udfordring her. Der er et pres på os for at få den mest fantastiske og vilde tur. Men det skal også være sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og derfor er der nogle ting her, vi skal have fokus på”«, siger Uffe Rostrup. ■

Efter dødsulykke på højskole:

I dag ved alle, hvor den røde mappe står

Efter en dødsulykke med en elev lærte Silkeborg Højskole, at det er vigtigt at have en kriseplan for, hvem der gør hvad og ikke mindst håndterer en glubsk presse.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO BO AMSTRUP / RITZAU SCANPIX

å forstander Jacob Zakarias Eyermanns kontor på Silkeborg Højskole står der en helt særlig mappe, som ikke altid har været der – og som han håber, han aldrig får brug for. I mappen, der adskiller sig fra alle de andre ved at være rød, står alle skolens handleplaner, i tilfælde af at en elev dør, en medarbejder dør, at skolen skal håndtere en situation med vold, trusler, overgreb eller lignende. Det prøvede skolen i 2016, da en 20-årige elev på skolen mistede livet under en friluftstur til Canada. Under en vandretur mistede hun fodfæste, gled ned ad en skrænt, slog hovedet og døde på stedet, selvom lærere og elever ydede førstehjælp. »Når alle alarmklokker ringer, er det svært at bevare overblikket. Vi brugte vores sunde fornuft, da ulykken indtraf hos os, men i dag har vi helt andre og klare planer for, hvem der gør hvad, hvem der skal orienteres, og hvem der ringer til hvem. Det er nemmere at fordele arbejdsopgaver, når der er noget på skrift«, siger forstanderen, som for eksempel erfarede, at det er politiet, der skal orientere pårørende om dødsfald – og ikke en forstander. Brug for mange hænder Jacob Zakarias Eyermann advarer om, at der er mange, der har et stort informationsbehov, når der sker en ulykke. Elever, pårørende, medarbejdere og ikke mindst pressen har alle brug for mere information. Samtidig spredes informationer hurtigt på sociale medier, som man også skal overvåge og håndtere. »Der er brug for mange hænder, når der sker en ulykke, for der er et meget stort informationsarbejde og mange, der skal ringes til. Det er ikke

Jeg vil opfordre alle skoler til at have en pressestrategi. Der kan pludselig opstå en uheldig situation, som du ikke kan styre, og hvor presset er stort. Jacob Zakarias Eyermann, forstander

bare noget, en eller to kan klare. Mediepresset et stort, det går stærkt, og det kan lægge en hel skole ned - også en forstander«, siger Jacob Zakarias Eyermann i et råd til andre skoler. »Sørg for at kalde folk nok ind, så der er mange hænder til at hjælpe. Og sørg for at have en plan for at håndtere pressen. Det er nok den største udfordring. Hvis ikke man har erfaring med den, skal man måske søge professionel hjælp, for det går virkelig stærkt«, siger Jacob Zakarias Eyermann og fortæller, at der kan blive brug for at besvare henvendelser og parere kritik, selvom man som forstander hellere vil være der for sine ansatte og elever. »Det handler også om skolens renommé«, siger han. Tryghed for alle Nu står mappen med handleplaner der. Og højskolen har forsøgt at tænke mange scenarier igennem. Ikke alt er nedfældet på papir, men i store træk er der planer for, hvem der gør hvad i tilfælde af en ulykke og især i forhold til pressen. I dag ved alle på skolen for eksempel, at det er forstanderen, der er beredskabschefen, og kun ham, der udtaler sig til medierne. »For medarbejderne betyder det også en tryghed, at de ved, lederen har styr på det, at der er en plan og en ansvarlig. Det giver alle ro«. ■

SIKKERHED

Færre ulykker kræver forberedelse – og lidt held ‘Tur efter evne’ er blevet erstattet af klare regler og retningslinjer de seneste 20 år, fortæller højskolelærer Johnnie Bøtker Laursen, der har arbejdet med sikkerhed lige så længe.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA @FRIESKOLER.DK FOTO PRIVAT

vordan undgår man igennem 35 år ulykker som friluftslærer, når turene i havkajak går til alt fra det kolde Vesterhav til Alaska? Det har Johnnie Bøtker Laursen fra Viborg Idrætshøjskole ofte funderet over. »Jeg har så mange gange givet begyndere en økse i hånden, haft elever med i fos-kajak i Norge og til surf på Vesterhavet – og roet i havkajak i Grønland og Alaska. Og det har ofte undret mig, at jeg aldrig har været på skadestuen«, siger den nu 64-årige lærer og fortsætter:

»En stor del af det handler selvfølgelig om dygtighed og forberedelse. Men der er også meget held involveret«. 64-årige Johnnie Bøtker Laursen er en af de højskolelærere, der ved mest om sikkerhed i Dan-mark. Siden han for 20 år siden tog orlov og med Undervisningsministeriet i ryggen drog rundt i verden for at hente inspiration til området, har han arbejdet med at forbedre sikkerheden i under-visningen – ofte i samarbejde med Efterskoleforeningen. Mavefornemmelser er skiftet ud med klare

retningslinjer, som de store organisationer er enige om. »Da jeg startede med arbejdet, var der en tradition for, at man tog på ‘tur efter evne’. Men hvad er en tur efter evne? Det har vi fået klart defineret i de forskellige fag«, siger han. En øjenåbner gav stramninger Mens sikkerheden inden for undervisningen langsomt blev bedre og bedre i starten af årtusinde-skiftet, ændrede det hele sig i 2011, da

Johnnie Bøtker Laursen er lærer på Viborg Idrætshøjskole og har i 20 år arbejdet for sikkerhed i friluftsliv.

SIKKERHED

13 elever og to lærere kæntrede med en dragebåd i Præstø Fjord. Johnnie Bøtker Laursen kalder episoden for en øjenåbner for alle, og den medførte en lang række stramninger, særligt inden for sejlads. Skærpelserne var på mange måder gode, men gjorde det også svært for skolerne at tilbyde aktiviteter på vand: »Vi skal selvfølgelig hele tiden skærpe os, og det gør vi også. Men nogle af reglerne giver slet ikke mening. For eksempel krævede Søfartsstyrelsen en overgang, at hver kajak skulle sejle rundt med en 15 meter lang ankerkæde og brandslukningsudstyr«, siger han. Hvis du er i tvivl, så lad være Når Johnnie Bøtker Laursen taler om sikkerheden i friluftsundervisningen, understreger han igen og igen, hvor mange dygtige kolleger han har. De underviser alle sammen i friluftsliv, fordi det er »sindssygt sjovt«, og fordi det giver en særlig følelse i kroppen at slutte en hel dags strabadser med at tale om livets store spørgsmål rundt om et lejrbål. Og så kan de glæde sig over, at ulykker hører til sjældenhederne. »Der sker uendeligt få ulykker, og de fle-

ste af dem, der sker, kan kategoriseres som hændeligt uheld. Resten skyldes ofte, at læreren ikke havde de rigtige kompetencer«. Selv arbejder Johnnie Bøtker Laursen altid med flere backup-planer, end han kan nå at bruge, når han er af sted. Uanset hvor ufarligt det hele umiddelbart ser ud. »Og så havde jeg i mange år en kollega, Michael, som er meget mere forsigtig end mig. Han står altid på min skulder, når jeg er i tvivl: "Michael ville nok tænke, at det her er en dårlig idé". Og så lader jeg være. Hvis du er i tvivl, så lad være«. ■

BLÅ BOG 64-årige Johnnie Bøtker Laursen underviser i havkajak, fos- og surfkajak og kajakpolo på Viborg Idrætshøjskole. Han er tidligere formand for Dansk Forum for Natur- og Friluftsliv, hvor han har været med til at indføre nye retningslinjer for sikkerhed. Underviser også i kajak på en friluftsvejlederudddannelse.

Her kan du læse mere om regler Hvis du er i tvivl om regler og retningslinjer for sejlads med dine elever, kan du finde mere viden på Søfartsstyrelsens hjemmeside under linket ‘Institutions- og udlejningssejlads’. Generel information om sikkerhed og friluftsliv – og mere specifik viden om kajak, kano, klatring og badning – findes på Efterskoleforeningens hjemmeside. Du kan også kontakte Kanosamrådet, Klatresamrådet eller Sejladssamrådet, der arbejder med sikkerhed og uddannelse. ■

MANGLENDE OPBAKNING FRA LEDELSEN:

Urimelig situation at bringe lærerne i Lærere kan stå i en meget svær situation, hvis mavefornemmelsen siger et, men lederen siger det modsatte. Det er ikke i orden, mener Rikke Friis fra hovedbestyrelsen.

»D

et er overhovedet ikke rimeligt, at man bringer lærerne i den her situation, hvor det er svært at sige fra overfor en aktivitet, man finder sikkerhedsmæssigt uforsvarlig«. Sådan siger Rikke Friis, medlem af hovedbestyrelsen og formand for det fagpolitiske udvalg, der beskæftiger sig med arbejdsmiljø. Hun er forundret over, at

ikke alle lærere har deres lederes fulde opbakning til at aflyse. I undersøgelsen er der 13 procent, som ikke har ledelsens fulde opbakning til at aflyse en aktivitet i tilfælde af for eksempel dårligt vejr eller manglende sikkerhedsudstyr. »Netop når man underviser unge i noget, som kan være risikabelt, er det vigtigt, at man lytter til sin mavefornemmelse. Og mavefornemmelse er noget af det,

lærere er knalddygtige til. At aflæse et rum og fornemme, hvad det er, der foregår«, siger hun. »Hvis mavefornemmelsen siger, at det her ikke er rigtigt, så skal man stole på sin egen dømmekraft og gøre opmærksom på, at man mener, at aktiviteten bør aflyses. Hvis man så har en leder, der siger, at man skal gennemføre, og lederen har jo ledelsesretten, så må man tage sin tillidsrepræsentant eller os som forening i brug«.

Rikke Friis opfordrer til, at man også taler med sin arbejdsmiljørepræsentant, eller tager det op i et samarbejdsudvalg, så man forebygger og sikrer, at der er nogle procedurer – således at man som lærer undgår at komme til at stå i en situation, man oplever som uforsvarlig. ■ MSO

NOTER Valget til højskoleudvalget går online skulle have valgt et højskoleudvalg på det nu aflyste træf. Valget gennemføres i stedet online. Forperson Sigrid Lauenborg Dahl vil på årsmødet fortælle om udvalgets arbejde. Medlemmer, som ønsker at stille op til højskolelærerudvalget, skal melde deres kandidatur og præsentere sig selv senest den 2. februar klokken 12. Valget gennemføres digitalt fra den 3. til den 10. februar. Højskoleudvalget skal vareta-

ge højskolelærernes interesser i fagforeningen. Der skal vælges fire til seks medlemmer af højskolelærerudvalget. Alle medlemmer, som er valgbare og har stemmeret, har fået et link til afstemningen via mail, og der er informeret om formalia i et særskilt nyhedsbrev. Hvis du ikke har fået noget, kan du kontakte foreningen eller sende en mail til konsulent Simon Astrup (sas@fsl.dk). ■ MHV

Johnnie Bøtker Laursen er lærer på Viborg Idrætshøjskole og har i 20 år arbejdet for sikkerhed i friluftsliv.

Up -Travel

Skolerejser med bus

Corona-pandemien har krævet endnu et offer i Frie Skolers Lærerforening: Højskolelærernes træf er aflyst. Det er ikke muligt at afholde træffet med de restriktioner, som gælder for området. Det fortæller højskoleudvalgets formand, Sigrid Lauenborg Dahl. Aflysningen betyder samtidig, at højskolelærernes årsmøde flyttes. Det afvikles nu online den 28. februar fra klokken 20 til 21. Højskolelærer-medlemmerne

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 18

Engelsk i 7. - 10. klasse

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard: “STIFINDEREN” • En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr. • Øvebog, 92 sider, 69 kr. • Facithæfte, 44 sider, 48 kr. • Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr. • Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis!

Andrico FA Forlaget Mossøbrå 5 • 8660 Skanderborg

• Stifinderen i-bog, Samme niveaudelte grammatik som i “Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik”. Helt nye interaktive øvelser med respons (rettelser og point ved rigtigt svar). Videoer repeterer de vigtigste grammatiske regler. Vælg selv danske eller latinske betegnelser. Særdeles velegnet til selvstændigt hjemmearbejde. Elevlicens: 27 kr for 6 mdr, 38 kr for et skoleår. Rabat i 2021: Ved køb af papirbogen i klassesæt medfølger 1 års gratis skolelicens af i-bogen. (priser ekskl. moms)

•

Tlf 86 57 92 19

•

forlaget@andrico.dk

•

www.andrico.dk

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig! Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

Nu m

NYH

uligh

ED:

ed fo betje r berøring ning sfri

● 4 års omkostningsgaranti uden merpris og uden serviceaftale ● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (flere tappehaner fra samme anlæg!)

FORENINGENS SIDER

VI SKAL HUSKE BALANCEN, OGSÅ I EN UNDTAGELSESTILSTAND NÆSTFORMAND FOR FRIE SKOLERS LÆRERFORENING MONICA L. JØRGENSEN

et seneste år har været en surrealistisk oplevelse overalt og ikke mindst i skolerne. Og der er ikke udsigt til, at vi vender tilbage til normale tilstande lige foreløbig – hvis ”normal” betyder ”som før pandemien”. Fra starten er lærerne gået ind i arbejdet med fjern- og nødundervisning med højt løftet hoved – på trods af de helt åbenbare bekymringer for smitterisikoen og de efterfølgende udfordringer med at få en skole, hvor man ikke

kan mødes fysisk, til at fungere som en skole. Respekten for lærerne steg, da de fra den ene dag til den anden kastede sig ind i kampen med afstand, håndsprit, værnemidler og virtuel undervisning. Restriktionerne skiftede fra måned til måned og fra uge til uge, og her efter næsten et år gør lærerne stadigvæk deres allerbedste for at løse en vanskelig opgave. Og selv om lyset er til at ane i horisonten, så er det svært at forestille sig, at skolerne åbner helt lige med det samme. Jo længere tid, der går, des større krav stilles der til skolerne og lærerne. I starten var nødundervisning, hvor antallet af fag og timer kunne reduceres, det normale – nu er det kun helt undtagelsesvist, at det er OK. I perioder var kun de store elever sendt hjem, mens de små blev undervist på skolen. Hen over vinteren har alle været hjemme med fjernundervisning. På efterskolerne er der både udfordringer med fællesskabet i undervisningen og i den øvrige vigtige tid for et efterskoleår, og på højskolerne er der den særlige problematik, at man her efter nytår skal starte nye lange kurser op, og hvordan gør man

det, når man ikke kan møde eleverne på skolen? På skoler med udsatte børn og unge er der fortsat krav om, at eleverne skal undervises på skolen, og det skaber selvsagt utryghed blandt lærerne, når alle andre er sendt hjem. Coronatrætheden og vinteren er over os, men vi giver ikke op. I Frie Skolers Lærerforening er vi konstant i dialog med ministeriet om restriktioner og anbefalinger, og vores fokus ligger klart på sikkerheden og trygheden for lærerne og børnehaveklasselederne. For på den ene side vil alle lærere jo gerne tilbage til normal undervisning på skolen, og på den anden side møder en gennemsnitslærer virkelig mange elever, forældre og kolleger i løbet af en normal arbejdsuge. Når nogen argumenterer for at åbne efterskolerne og isolere eleverne der i stedet for at isolere dem hjemme, så gør vi opmærksom på, at lærerne kan bringe smitten til og fra skolen. Når sårbare elever skal undervises i små grupper, minder vi om, at det kræver flere lærere, hvis det skal kunne lade sig gøre. Vi er nødt til at få hensynet til sikkerheden og undervisningen til at hænge sammen. Vi må holde fast i, at smitten skal begrænses

mest muligt, samtidig med at vi får undervisningen til at fungere på et rimeligt niveau. Vi må være opmærksomme på de lærere, som er på skolerne i nedlukningsperioderne for at tage sig af elever, som ikke kan hjemsendes. Der bør være adgang til test, og lærerne bør tilbydes vaccination, så snart der er kapacitet til det. Skolerne bør have vide muligheder for at planlægge undervisningen, så både hensynet til kvaliteten og lærernes ve og vel tilgodeses. Vi bliver samtidig nødt til at tage de gode erfaringer med fra fjern- og nødundervisningen, og så må vi, når presset letter, tale om, hvordan vi sikrer klassefællesskabet, hvordan vi sikrer undervisningens kvalitet, og hvordan vi sikrer, at ingen elever bliver ladt alene, hvis vi bliver nødt til at lukke helt eller delvist ned igen. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at vi ikke kommer i en tilsvarende krise igen, men 2020 har vist os, at det utænkelige kan ske – og lærerne har vist, at de kan håndtere en skole i undtagelsestilstand. Bagefter må vi forholde os til en ny normal, og det klarer vi også. ■

Spørgehjørnet Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige og finurlige spørgsmål fra medlemmer. Her i Spørgehjørnet bringer vi nogle af de spørgsmål og svar, som andre medlemmer også kan have glæde af.

For mig er det ikke almindeligt at sidde så meget på en stol bag en computerskærm, og jeg kan mærke det i skulderen og nakken. Hvad kan jeg gøre? Svar: Arbejdstilsynet anbefaler, at du og din leder taler om, hvordan du bedst indretter dig i hjemmet. Hvis det er muligt, kan skolen give dig mulighed for at tage computer, skærm, tastatur, mus, stol, lampe med hjem. Bruger du dit eget bord og stol i hjemmet, som ikke er beregnet til længere stillesiddende arbejde, kan du skifte mellem forskellige borde og stole for at få den variation i løbet af arbejdsdagen, som kan være med til at afhjælpe ubehag og smerter i kroppen. Når du indretter dig, kan du følge de almindelig råd om indretning af skærmarbejdspladsen. Sørg for tilstrækkelig plads på arbejdsbordet, så skærmen kan placeres i passende synsafstand. Vælg et bord, hvor du kan støtte hænder/underarme foran tastaturet, og hvor der er plads til dokumenter og arbejdsredskaber. Hvis din arbejdsstol ikke passer til dig, bør du undersøge muligheden for at låne en kontorstol, som kan indstilles i højden, fra skolen. Alternativt kan du som nævnt skifte mellem forskellige stole i løbet af en ar-

bejdsdag. Kig også på belysningen. Er den tilstrækkelig og undgår du reflekser og blænding under arbejdet ved skærmen? . Hvis du oplever symptomer, bør du tale med din leder om, hvordan du organiserer arbejdet anderledes, får de nødvendige pauser og/eller en bedre indretning af arbejdspladsen i hjemmet. Du kan også drøfte dine muligheder og få hjælp hos tillidsrepræsentanten eller arbejdsmiljørepræsentanten. Medlemmerne kan kontakte Frie Skolers Lærerforening for at drøfte den aktuelle situation og få rådgivning om, hvordan man kommer videre. ■ Mvh. Bolette Bom, konsulent.

Jeg har det virkelig svært med at sidde hjemme og undervise bag en skærm. Jeg føler mig isoleret fra elever og kolleger, og jeg ved ikke, om jeg kan holde til det længere. Hvad gør jeg? Svar: Skolens ledelse og arbejdsmiljøorganisation skal være opmærksom på og forholde sig til de arbejdsmiljømæssige problemer, der opstår med den nye måde at arbejde på. Arbejdstilsynet har blandt andet føl-

gende opfordring til arbejdspladserne: Tal med de ansatte om, hvordan opgaverne tilpasses til den aktuelle situation med hjemmearbejde. Vær løbende i dialog med de ansatte via fx telefon, chat, videomøde og lignende, og hold dem orienterede om, hvad der sker på tværs af arbejdspladsen. Vær opmærksom på, at de ansatte får den støtte og feedback, de har brug for i arbejdet. Undervurder ikke, at nogle ansatte kan føle sig isolerede og pressede. Hjælp de ansatte med at sætte grænser mellem arbejde og fritid ved at kommunikere klart omkring, hvornår de forventes at arbejde og være til rådighed, og hvornår de har fri. Hvis det ikke sker på din skole, kan du kontakte tillidsrepræsentanten eller arbejdsmiljørepræsentanten for at overveje, hvilke lokale initiativer I har brug for og kunne gå videre til skolens ledelse med. Du kan også kontakte en konsulent i Frie Skolers Lærerforening, så vi kan tale om, hvordan du har det, og hvad du eventuelt kan gøre for at ændre på din situation. ■ Mvh. Bolette Bom, konsulent.

FORENINGENS SIDER

KORT NYT FRA FORENINGEN

GRAFISK FACILITERING – NU SOM VIDEOKURSUS

15.-16. april: TR-træf på Hornstrup Kursuscenter. 22. april: Medlemsforedrag på Gram Slot, "Pas på dig selv og dine kolleger i tilgængelighedens tidsalder" med Kasper Kiilerich.

KREDS 6 VI HAR BRUG FOR DIN MENING:

Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebookside.

KREDS 2

11. februar: Pensionsmøde for alle medlemmer over 55 år og tillidsrepræsentanter kl. 17-20 på Jakobskolen i Risskov. (UDSAT) 1. marts: Medlemsarrangement med Rikke Yde kl. 16-20 på Kochs Skole. (UDSAT) 7. april: Kredsgeneralforsamling kl. 16-21. 28.-29. april: TR-træf på Knudhule Badehotel. KREDS 4

3. marts: Orientering om efterløn/ pension på Skanderup Efterskole for lærere med tjenestemandspension i Efterlønskassen eller P25 samt lærere med opsparing i Lærernes Pension. 17. marts: Efteruddannelsesmodul for tillidsrepræsentanter om TR’s relationelle kompetencer på Kongeådalens Efterskole kl. 15.3018.30. 7. april: Kredsgeneralforsamling på Agerskov Ungdomsskole.

7. april: Generalforsamling for medlemmer i kreds 6 på Hotel Kirstine, Købmagergade 20 i Næstved kl. 17-20.

KREDS 8

7. april: TR-Efteruddannelse om TR's relationelle kompetencer, Metalskolen Jørlunde kl. 13.30-16.30. 7. april: Kredsgeneralforsamling og middag, Metalskolen Jørlunde kl. 17-20. ■

BEMÆRK! Der kan komme aflysninger i henhold til de restriktioner, der er gældende på det pågældende tidspunkt. Kredsene følger myndighedernes anbefalinger.

HVAD SYNES DU OM DIN FAGFORENING?

Lever Frie Skolers Lærerforening op til dine forventninger som fagforening? Er vi imødekommende nok? Svære at komme igennem til? Hurtige eller langsomme til at behandle din sag? Fokuserer vi på det, der er relevant for DIG? Din mening betyder utrolig meget for os. Det er derfor, at du for nylig har modtaget en mail med et link til medlemstilfredshedsundersøgelsen 2021. Vi kan godt gætte os til, hvad der fylder i dit arbejdsliv, men kun ved at høre det direkte fra dig, kan vi forbedre os, så du får mere ud af dit medlemskab. Ved at svare på undersøgelsen deltager du samtidig i konkurrencen om at vinde et spaophold med overnatning for to på enten Hotel Vejlefjord eller Marienlyst Strandhotel. Noget, som mange formentligt godt kunne drømme om at se frem til oven på snart et år med lange og mange restriktioner. Måske har du det også sådan? Vi ved, at der altid er ting, vi kan blive bedre til. Det er derfor, at vi har gennemført undersøgelsen hvert andet år siden 2015. Så du skal faktisk svare på undersøgelsen for din egen skyld – på den måde får du nemlig en endnu skarpere fagforening. ■ SKA

Frie Skolers Lærerforening har fået lavet en undervisningsvideo til medlemmer. Du finder den på foreningens hjemmeside som et tilbud, der kan bruges, uanset hvilke corona-restriktioner der ellers begrænser kursusudbuddet. Videoen er lavet sådan, at de, som aldrig har arbejdet med grafisk facilitering, og de mere erfarne begge kan få brugbare redskaber til undervisningen. Hvis man ingen erfaring har, kan man prøve metoden og teknikkerne af. Hvis man allerede tegner, er der ny inspiration og tips til, hvordan man bruger ikoner, mennesker, rammer og skabeloner m.m. Videoformatet gør det muligt for dig i dit eget tempo at lære, hvordan få enkle tegneteknikker kan visualisere undervisningen og styrke elevernes læring. Hanne Houbak, som også underviser på minikurser om grafisk facilitering, fremhæver fordelene ved grafisk facilitering: »Tegninger binder sammen på tværs af køn, alder, kultur og fagligt niveau«. Det er foreningens ønske, at videoen bliver til inspiration, som er lige til at gå til. ■ JCH

Denne gang er det Annika Aakjær, som du han opleve hjemme fra din sofa. Koncerten finder sted tirsdag 26. januar klokken 19-19.40. Du skal tilmelde dig via Nemtilmeld, hvorefter du får tilsendt et link til koncerten. Koncerten er kun for medlemmer. ■ MSO

LØNNEN FALDER EN KVART PROCENT FRA 1. FEBRUAR

Den 1. februar falder alle statsansattes løn med 0,25 procent. For en lærer svarer det i gennemsnit til små 100 kr. om måneden – før skat. Faldet sker, fordi lønnen bliver reguleret i forhold til det private arbejdsmarked, hvor coronakrisen presser lønudviklingen. Alle statslige faglige organisationer har valgt at tage lønnedgangen nu i stedet for at skubbe en gæld med ind i overenskomstforhandlingerne. »Jeg håber, at du har forståelse for, at coronakrisen nu også kræver økonomiske ofre hos os. Og så håber jeg, at vi lander en OK21-aftale, som retter op på den lønnedgang, som vi nu må tage«, skriver formand Uffe Rostrup i en kommentar på fsl.dk. Lønnedgangen gælder indtil videre kun til 1. april. ■ SKA

KONCERT MED ANNIKA AAKJÆR FOR MEDLEMMER

Foreningen vil gerne være med til at sprede lidt glæde blandt medlemmerne i en mørk og kold tid, hvor vi er ekstra meget hjemme på grund af nedlukningen. Derfor indbyder Frie Skolers Lærerforening til en ny livestreamet koncert, som vi også gjorde i december, hvor Karl William optrådte.

REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk

Ansvarshavende redaktør • Mette Søndergård • mso@frieskoler.dk

Kommunikationschef • Mikkel Hvid (MHV) • mhv@fsl.dk

Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk

Journalist • Simone Kamp (SKA) • ska@frieskoler.dk

Grafisk designer • Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk

ANNONCER

AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 • ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE

Annoncer/læserbreve • se udgivelsesplan på fsl.dk

UDGIVELSER

Nr. 2 - uge 8 / Nr. 3 - uge 12 2021 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk

ABONNEMENT

11 numre pr. år • kr. 530 T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk

PRODUKTION ISSN

Vahle + Nikolaisen 1902-3111

OPLAG

10.796 stk. • 2019- 2020 • Oplag kontrolleret af DMO

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i “Foreningen mener”.

FORMAND

Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61

NÆSTFORMAND

Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84

SEKRETARIATSCHEF Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82 SEKRETARIATET

T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Formand • kreds 1 Formand • kreds 2 Formand • kreds 3 Formand • kreds 4 Formand • kreds 5 Formand • kreds 6 Formand • kreds 7 Formand • kreds 8

Hovedbestyrelse Lars Holm • T: 60 94 23 95 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Hanne Lindberg Kristensen • T: 60 76 55 97 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Lykke Svarre • T: 25 88 30 15

1 2 3 4 5

Jeg er overbevist om, at det bliver bedre for medlemmerne Formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, ser meget positive takter i arbejdstidsaftaleteksten, som blev offentliggjort på årets første hverdag.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK ILLUSTRATION THUMBSUP.DK

»J

a! Det er da kæmpestort«. Begejstringen i Uffe Rostrups stemme er tydelig. Og han fortsætter ad samme

grønne sti: »Hey, hør nu her: Med den her tekst står vi for første gang i otte år i en situation, hvor det ikke er ledelsen, som ensidigt kan diktere arbejdsvilkårene. Teksten lægger op til, at ledelsen og lærerne i samarbejde udvikler den gode skole. Og som lærere får vi en række bestemmelser, som gør det tydeligt, hvad vi kan forvente af vores leder, af planlægningen og den konkrete arbejdstid. Det handler ikke længere kun om ledelsesret – aftalen beskriver også en ledelsespligt. Det er da

stort«, siger Uffe Rostrup – formanden for Frie Skolers Lærerforening. Du skal stemme om den Aftalen, som foreningens formand taler så varmt om, blev præsenteret umiddelbart efter nytår. Det er en arbejdstidsaftale for lærerne på statens område, og dermed også på de frie grund- og efterskoler. Aftalen er underskrevet af Medarbejderog Kompetencestyrelsen og af Lærernes Centralorganisation, men den er ikke vedtaget. Den kommer til at indgå som et delresultat i overenskomstforhandlingerne. Dermed skal der stemmes om den, når vi har et samlet overenskomstresultat – sandsynligvis en

UFFE ROSTRUPS TRE AFTALEFAVORITTER: • Nu får lærerne igen aftalte forhold omkring tilrettelæggelsen af deres arbejdstid.

gang i slutningen af april. I praksis har vi altså allerede en vigtig hjørnesten på plads i den samlede overenskomst. Og Uffe Rostrup synes, at aftalen er god: »Jeg er sikker på, at aftalen vil forbedre arbejdstiden og planlægningen for langt de fleste medlemmer. Den nye aftaler indeholder en række håndtag, som vi har efterlyst, og som sikrer en bedre lokal dialog om planlægningen af arbejdstiden, og som vil kvalificere planlægningen«. Konkret peger Uffe Rostrup på, at lærerne skal have deres arbejdstid opgjort fire gange om året, de skal have deres opgaveoversigt fem uger før skoleårets start, og ledelsen skal redegøre for sine prioriteringer og estimere forberedelsestiden – alt sammen helt konkrete og gode forbedringer. Desuden vil efterskole- og kostskolelærerne få bedre bestemmelser om planlægningen af deres arbejdstid og – ikke mindst – hviletid, og der ligger klare forbedringer for lejrskoler. Forbedringerne varierer Hvor meget og hvordan medlemmerne vil opleve den nye aftale, afhænger af deres vilkår i dag, siger Uffe Rostrup. Og på flere skoler har de allerede i dag fornuftige lokale aftaler, så der vil den nye aftale ikke betyde så meget konkret.

Men aftalen vil få en helt overordnet betydning, siger Uffe Rostrup: »Aftalen lægger op til samarbejde om arbejdstiden og om at udvikle gode skoler. Og på den måde synes jeg, at aftalen passer rigtig godt til de frie skoler: Vi har en lang tradition for samarbejde og for at indgå gode lokale aftaler, som passer til forholdene på den enkelte skole. Det var den tradition, som Lov 409 brød med«. Der venter opgaver Aftalen stiller også en række krav til Frie Skolers Lærerforening og medlemmerne, påpeger Uffe Rostrup. I første omgang bør medlemmerne sætte sig ind i aftalen, så de kan tage stilling til den, når de i april skal stemme om det samlede overenskomstresultat. Foreningen er i gang med at planlægge, hvordan den kan informere medlemmer og involvere tillidsrepræsentanter i den nye aftale. I anden omgang bliver opgaven at omsætte indholdet til praksis ude på skolerne. Aftalen rummer en række procedurer og stiller en række krav til ledelsen, og det er vigtigt, at medlemmerne kender dem, og det er vigtigt, at tillidsrepræsentanterne går ind i arbejdet og tager ansvar for de nye arbejdstidsregler. Hvis, understreger Uffe Rostrup, medlemmerne stemmer ja til april. ■

• Tillidsrepræsentanten bliver igen en fremtrædende figur på skolerne, og det er tydeligt beskrevet, at der skal følge tid med til at løse opgaven som tillidsrepræsentant. • Aftalen pålægger ledelsen en række pligter – for eksempel om opgørelse af arbejdstiden og planlægningen af arbejdstiden – som vil kvalificere ledelsens beslutninger og prioriteringer og dermed giver en bedre planlægning og et bedre arbejdsmiljø. •

UFFE ROSTRUPS TRE AFTALE-FUSERE: • Det er ærgerligt, at vi ikke har fået det samme tvisteløsningssystem på efterskoleområdet, som vi har med de andre skoleforeninger. • Det er træls, at vi må vente helt til 2022 med at tage hul på den nye arbejdstidsaftale. • Man kan altid ønske sig en bedre aftale med flere sikringer og garantier.

29-årige Ellen Mortensen og nogle af hendes tidligere medstuderende på Den frie Lærerskole har udviklet 'Lås Verden Op', som er et hus, der hjælper med at få dannelsen ind i danskfaget. Her er temaet 'lighed og ulighed' i 2. klasse på Vejle Friskole.

ELLEN ÅBNER DØREN TIL DANNELSEN I EN TRAVL HVERDAG 'Lås Verden Op' er et hus – en almendidaktisk metode – skabt til at få dannelse med ind i danskfaget. Den er nemlig truet af travlhed og politisk nedprioritering, mener Ellen Mortensen. DA N N E L S E

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO MARIA TUXEN HEDEGAARD

»R HVAD ER 'LÅS VERDEN OP'? 'Lås Verden Op' er en almendidaktisk metode til at få dannelse med ind i et undervisningsforløb. Metoden bruges i både planlægning og udførelse, når målet er at skabe større sammenhæng mellem undervisningen i skolen og den virkelighed, som eleverne møder i resten af verden. Centrum for metoden er huset, som også fungerer som en visualisering af undervisningsforløbet for eleverne.

etfærdighed. Hvad betyder det egentlig?« Spørgsmålet kommer fra lærer Ellen Mortensen, der står over for eleverne i sin 2. klasse på Vejle Friskole med rammen af et halv meter højt hus i hænderne. Huset hedder 'Lås Verden Op', og det er opfundet af den 29-årige lærer og nogle af hendes tidligere medstuderende på Den frie Lærerskole i Ollerup. Halvdelen af elevernes hænder ryger i vejret. Retfærdigheden er lidt svær at pege på, men flere af dem ved, hvad uretfærdighed er. »Hvis min storebror fik en Playstation, og jeg ikke fik en«, siger en af drengene, hvorefter flere andre følger op med varianter af samme søskende-scenarie. »Og hvad hvis vi kigger ud i Danmark: Ved I så, hvordan man sørger for retfærdighed?«, spørger Ellen Mortensen og får svar fra en af pigerne: »Man sørger for, at en kvinde kan få samme arbejde som en mand«. Eleverne og dansklæreren er ved at gennemgå de seneste ugers undervisningsforløb.

»Jeg oplever, at vi ofte kommer steder hen, som vi ellers aldrig ville være kommet. Pludselig sidder vi i 2. klasse og snakker om menneskerettigheder og ligeløn«. Lærer Ellen Mortensen Vejle Friskole

Øverst under husets tag står undervisningsforløbets tema 'Lighed & Ulighed' skrevet på en seddel, mens rummene længere nede i huset har sedler med forskellige tilgange til temaet. Sammen går de fra rum til rum og genopfrisker dengang, Ellen Mortensen fortalte 'Den lille pige med svovlstikkerne', og de diskuterede behov og tegnede i stearinlysets skær: Først deres egne behov, så klassekammeraternes behov og til sidst behov hos andre børn ude i verden. De taler også om, da de lærte om ulighed i det danske samfund,

SÅDAN VIRKER 'LÅS VERDEN OP' 'Lås Verden Op' består af et hus med forskellige rum, nøgler og vinduer. Huset udgør rammen for undervisningsforløbets tema (temaet skal være af eksistentiel karaktér, fx lighed/ulighed, venskaber, krig og fred. Husets rum er forskellige tilgange til temaet – det kritiske, det litterære, det personlige rum etc. – og nøglerne er de begreber og værktøjer, der låser det enkelte rum op. Inde i hvert rum er et vindue, som hjælper eleverne til at perspektivere og koble skolen til verden.

Det er nemmere at tale om abstrakte begreber, når talen falder ud fra et hus med forskellige rum.

Eleverne i 2. klasse på Vejle Friskole tegner 'lighed og ulighed' efter at have snakket om det.

og Ellen Mortensen belønnede børnene for en opgave ved at placere fire stykker slik foran alle drengene og kun to stykker foran pigerne. »Bare fordi de var drenge. De havde slet ikke været bedre«, som en af pigerne siger. Nu er de nået til husets sidste rum og skal tegne 'Lighed', og derefter hænger Ellen Mortensen tegningerne op på en planche, så resten af skolen kan se med, fortæller hun. »Til sidst i forløbet skal der gerne komme et aktivistisk element, hvor eleverne kommer med forslag til, hvad de selv kan gøre for at ændre verden. For eksempel at lave en indsamling eller sælge legetøj. Men på grund af corona må vi nøjes med at tegne den her gang«. Vi glemmer dannelsen Huset 'Lås verden op' lyder måske som et simpelt instrument, men faktisk hviler det på et fundament af sociologen Zygmunt Baumans flydende modernitet og didaktikeren Wolfgang Klafkis kategorier. En grundig gennemgang af de tanker kræver mere plads end i magasinet her, men grundtanken er, at eleverne dannes til en verden, hvor de faste regler og

veje er færre og mere flydende end tidligere tider. Altså, at mulighederne i dag er langt flere og mere flygtige for et ungt menneske i dag end for 30-50-100 år siden. Det hele handler om at få dannelse ind i danskfaget, så dannelse ikke kun bliver noget lidt luftigt og udefineret, der blot handler om relationerne og en måde at lave skole på. Lidt mere konkret betyder det, at eleverne altid styrkes i fire egenskaber – også kaldt dimensioner i metoden – når de gennemgår et forløb med 'Lås Verden Op': modstandskraft, aktivisme, empati og autonomi. Hvorfor er 'Lås Verden Op' et nødvendigt redskab? »Fordi det sørger for, at vi altid får dannelsen med ind i undervisningen. Dannelse kan nemt forsvinde og blive lidt ukonkret, når man planlægger sine undervisningsforløb. Der er travlt, og skolen i Danmark er i stigende grad orienteret mod nytte og kompetencer, og derfor kommer planlægningen ofte til at handle om hvad og hvem – og meget lidt om hvorfor«, siger Ellen Mortensen. Hvordan gør det en forskel i din klasse? »På to måder: For det første sikrer det mig, at jeg kommer forbi alt det vigtige og ikke væl-

ger den nemme løsning. Det sikrer variation og sørger for, at danskfaglige værktøjer – som analysemodeller, genrekendskab, periodekendskab etc. – er en del af temaet og ikke bliver centrum i undervisningsforløbet. For det andet virker huset som en visualisering af forløbet for eleverne og gør det nemt for dem at huske tilbage. Så det, vi har lavet, ikke bare hænger frit, men bliver sat ind i en ramme«. Hvilken effekt kan du se i klassen? »Jeg oplever, at vi ofte kommer steder hen, som vi ellers aldrig ville være kommet. Pludselig sidder vi i 2. klasse og snakker om menneskerettigheder og ligeløn, og eleverne bliver enormt nysgerrige, når vi i hvert rum når frem til vinduet og skal kigge ud i verden. De bliver meget opmærksomme på, at vi har det ret godt i Danmark. Det er noget, som jeg ikke havde opnået, hvis jeg bare havde sagt: Nu skal vi tale om eventyr«. ■

L ÆS OG HØR MERE Hvis du er inte-

resseret i at vide mere om ‘Lås Verden Op’, kan du kontakte Ellen Mortensen på ellenmortensen@hotmail.com.

NOTER De frie skoler holder niveauet i matematik, mens folkeskolen falder De danske folkeskoleelever i 4. klasse er gennem de seneste fire år blevet mærkbart dårligere til matematik, mens 4. klasseeleverne på de frie skoler fastholder niveauet. Det viser den nye, internationale undersøgelse TIMSS 2019. I 2015 var der ikke forskel på folkeskolens og frie grundskolers resultater i matematik. Nu viser den nye undersøgelse, at eleverne fra de frie grundskoler klarer sig bedre end eleverne fra folkeskolen, idet de frie skoler ikke har oplevet samme fald i elevernes matematikfærdigheder. Ifølge undersøgelsen klarer de

frie grundskoler sig bedre i 2019, fordi eleverne har flere hjemmeressourcer end eleverne i folkeskolen. Hjemmeressourcer dækker blandt andet over forældrenes uddannelsesniveau og økonomi. Havde eleverne i folkeskolen haft samme adgang til hjemmeressourcer, havde der altså ikke været nogen forskel på deres niveau i matematik. Fra en dansk synsvinkel er TIMSS 2019 særlig interessant, da undersøgelsen omfatter den første årgang af elever, der udelukkende har gået i en skole, der efterlever skolereformen fra 2014. Undersøgelsen er derfor en indi-

kator på, om reformen er lykkedes i ambitionerne om at gøre eleverne dygtigere og give dem mere lyst til at blive undervist i matematik i skolen – og dermed målet om, at den sociale arv skal have mindre betydning i forhold til elevernes faglige resultater. TIMSS gennemføres hvert fjerde år i mere end 60 lande. I alt har 580.000 elever internationalt deltaget i TIMSS 2019. Mens niveauet hos folkeskolens elever i 4. klasse i matematik er faldende, har niveauet været uændret i natur/teknologi i både folkeskolen og de frie skoler. ■ SKA

Vinder af julekryds Rigtig mange læsere har hygget sig med december-bladets julekryds og indsendt os bevarelsen ”glædelig jul”. Tak for alle besvarelser. Vinderen blev lærer Morten Valdemar Dahl, som kan se frem til at få leveret en gavekurv. Her bringer vi løsningen, for dem som ikke har fået den bakset helt i mål. ■ MSO

ONLINE IGEN

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK FOTO PRIVATE / ILLUSTRATION ISTOCK

Vi spørger to lærere, vi også snakkede med i foråret, hvordan det nu går med onlineunder vi sningen – og humøret.

BLÅ BOG Søren Skriver Tillisch (f. 1975) er lærer på Atheneskolen, som ligger i Gladsaxe – lidt nordvest for København. Han underviser i biologi, geografi AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK og idræt og bor på FredeFOTO CHRISTIAN LYKKING / SCANPIX riksberg med sin kone.

»Nu synes de bare, at det er nederen fra starten«

ordan har du det? Personligt har jeg det sådan set fint, men jeg savner at undervise in real life. Og det gør børnene uden tvivl også. Hvordan er humøret omkring hjemmeundervisning? Lysten kan jeg nok finde, for det er jo en kreativ proces at undervise. Og der er mange spil på nettet, så det er nemt at sætte dem til en opgave, hvor de lærer noget. Det største problem er at sidde ved en skærm hele dagen, så jeg prøver at få dem væk derfra. Er der noget, der er nemmere nu? Vi kunne jo se den komme denne gang, så vi var meget bedre forberedt. Med de store var der nærmest ingen overgangsfornemmelse, de kørte bare videre. Med de små kører vi nu en flydende struktur, fordi vi har valgt, at de ikke kan sidde 45 minutter og modtage undervisning. Så vi

tjekker kort ind, hører om gamle opgaver og giver nye, som de skal aflevere senere på ugen. Og så møder de ikke mere ind i den time. Har du fået nye idéer? Ja, det var faktisk en forælder, der gav mig den: Hvis jeg har skemafri om formiddagen, og det passer ind, så laver jeg en hyggekanal for 3. klasserne, hvor de kan snakke, spille spil og udveksle ideer. Jeg gør ikke andet end at holde styr på, at chatten ikke stikker af. Så får de lidt samvær på den måde. Det har været en succes!

kan jo egentlig bare skrive en privatbesked til mig, men det gør de ikke. Så jeg siger virkelig ofte, at de skal komme væk fra skærmen, når de kan. Rejse sig fra stolen, gå en tur med hunden, løbe eller cykle en tur. Af samme grund tilrettelægger jeg opgaverne, så det ikke gør noget at tage en pause undervejs. Og så kommer jeg med sjove bemærkninger og kommenterer på, hvis de skriver noget sjovt i chatten. Laver sjov med, hvis der er nogen der kommer for sent. Der kan virkelig være mange underholdende forklaringer.

Hvordan er stemningen blandt eleverne? Der er en udtalt træthed. I foråret var det lidt spændende i de første par uger, men nu synes de bare, at det er nederen fra starten. Især 9. klasse er bekymret over eksamener og savner muligheden for at snakke én til én. De

Sidst sagde du, at du havde fået understreget vigtigheden af skarpe og klare spørgsmål. Hvordan går det? Det går godt, og jeg bliver stadig mindet om det på daglig basis. 9. klasse er gode til at rette mig. Så jeg gentager mange informationer, for nogle gange ryger infor-

mationerne, hvis forbindelsen falder ud, eller man lige er uopmærksom i to sekunder. Du fortalte også, at der er svært online at støtte dem, der i forvejen har det svært. Har det ændret sig? Det er stadig svært. Men vi er mere opmærksomme på dem nu, og som kolleger hjælper vi hinanden med at følge op på de elever, der ikke tjekker ind, fx ved at ringe direkte til dem eller forældrene. At lære at slappe af, når alt foregår online, var en læring for dig sidst. Kan du stadig finde ud af det? Jeg er faktisk blevet mere opmærksom på det siden sidst. I foråret var jeg slem til at tjekke mails i pauser – nu går jeg væk og laver noget helt andet. Jeg er også blevet meget striks med, at hvis jeg arbejder over, så sker det tirsdag og torsdag, så jeg ved, at jeg har de andre dage fri. ■

Blå bog Heidi Flou Mikkelsen (f. 1980) er lærer påTønning-Træden Friskole, som ligger ved Brædstrup. Hun underviser i dansk, samfundsfag og musik og bor ved Silkeborg med sin mand og deres to børn.

»Det er vigtigt at skabe et eller andet, vi kan grine ad«

vordan har du det? Jeg har det godt og trives. Der er positive ting i forhold til familielivet, men så er der også en masse men’er. Jeg er især påvirket af, at man ikke ved, hvor længe det her står på.

altså den tid, hvor eleven arbejder selv – og den tid, hvor læreren er på. Man kan ikke tale lige så længe på en skærm som i en klasse, og der er også god læring i læretiden, så det har virket godt at give dem mere af den.

Hvordan er humøret omkring hjemmeundervisning? Det er lidt et slag i hovedet at skulle til det igen. Vi var endelig nået dertil, hvor det i store træk mindede om en normal hverdag. Så eleverne tænkte ikke ligefrem ’yes, én gang til’. Men de er skidegode, har disciplin, styr på at tjekke ind og tænder fra start for kameraet. Uanset morgenhår. Det betyder noget, at de kan mærke hinanden i en eller anden grad, selvom det er på afstand.

Hvordan er stemningen blandt eleverne? Efteråret var svært med alle reglerne. Vi ville gerne have hverdagen til at minde så meget som muligt om den normale hverdag mht. friskolens dna: morgensang, fællesspisning, samvær på tværs osv. Vi prøvede derfor at lave en plan B og C, men det blev alligevel ikke, som vi helst ville have det. Alt i alt har det været en hård omgang for alle på skolen og en kilde til frustration og konflikter blandt eleverne. Nu er vi slået tilbage, men vi ved, at vi har klaret det før. Og lige nu er elevernes humør højt, fordi det er lækkert at

Har du fået nye erfaringer? Vi har talt meget om at blive bedre til balancen mellem læretid –

kunne sidde i sofaen igen. Men jeg er spændt på, om det kan holde. På fredag (midt i januar, red.) skal vi holde nytårskur, hvor vi har aftalt at komme i gallaskrud, spise snacks, holde taler og skåle. Det glæder de sig til. Vi er nødt til at være faglige, men det er vigtigt at skabe et eller andet, vi kan grine ad. Sidst sagde du, at det var svært at have en fornemmelse af, hvordan det gik med den enkelte elev, når det foregik online. Hvordan går det nu? Jeg synes, at vi er blevet bedre til det. Det er også blevet præciseret oppefra, at det er vigtigt, at vi har hånden under de sårbare elever. Nu er vi lærere på skift på skolen med dem modsat i foråret, hvor det var mere telefonisk kontakt. Du sagde også, at du stillede dig selv til rådighed i højere grad end

normalt. Gælder det stadig? Ja, jeg har tidligere sms’et og spillet wordfeud med eleverne, og hvis det her bliver forlænget til mere end de par uger, så gør jeg det igen. Men ellers vil jeg gerne værne om mit privatliv, så det er ikke noget, jeg fortsætter med, når vi er tilbage igen. I den forbindelse har jeg tænkt på noget: Hverken ledere eller fagforening har stillet spørgsmål om vores ønske til at være online og på så mange skærme. Det har bare været en nødvendighed, at man gjorde det. Vi snakker med eleverne om digital dannelse og om at passe på hinanden, men lige pludselig siger jeg bare, at de skal have kamera på. Man bliver jo potentielt foreviget uden at have noget valg. Det kan være grænseoverskridende. Det er en frihed, der er taget fra os – om end det er nødvendigt. ■

ONLINE IGEN

AF JESPER FJELDSTED · JFC@FRIESKOLER.DK FOTO PRIVATE

Forsøg med skæg og blå briller blev en blandet succes Med farverige udklædninger og karakterer som Leopold Kransky og Filthy McNasty forsøgte lærer Lars Holm at få skærmsky elever til at deltage mere i onlineundervisning.

kærmudgaven af 8.a på Klostermarksskolen er på ingen måde den samme som den klasse, der efterlader en lugt af madpakker i klasseværelset i Aalborgs centrum. Det fortæller lærer Lars Holm, der har klassen i matematik, fysik, kemi og idræt. Da landet lukkede ned og onlineundervisningen åbnede op tilbage i marts 2020, overraskede det ham, hvor stor forskel der var på klassens deltagelse online i forhold til den almindelige undervisning. »Det er bestemt ikke nogen stille klasse normalt. Her er udfordringen nærmere at få fordelt taletiden rimeligt. Men online blev det langt mere envejskommunikation fra min side, og det kom bag på mig, for jeg har ikke haft det indtryk, at de var fremmede for hverken kamera eller mikrofon, når de var på TikTok eller spillede CS-GO«, siger Lars Holm, der er formand for Kreds 1 i Frie Skolers Lærerforening og medlem af foreningens hovedbestyrelse. Sig goddag til Leopold Kransky Lars Holms oplevelse tilbage i marts var, at mange elever undlod at deltage i undervisning, fordi de ville undgå at tone frem som en

af dem, der var synlige i Microsoft Teams. For sjov udfordrede han derfor eleverne til at iføre sig paryk, briller og sjov hat, hvis de havde det svært med onlineundervisningen. Lars Holm gik selv forrest, og den 23. marts kunne eleverne derfor hilse på Leopold Kransky med store briller og endnu større paryk. I løbet af foråret fulgte karakterer som Filthy McNasty og Caleb ”G'day mate” Wilson, og Lars Holm gennemførte et par moduler som hver karakter. Dog uden ændret stemmeføring, og selve undervisningen var den samme, som den ville have været i civil. »Det var et billigt forsøg på at lave lidt sjov med det hele, og eleverne kunne godt se, at hvis ham den gamle kunne sidde og skabe sig, så var det måske ikke så farligt«, fortæller Lars Holm, der selv betegner udklædningerne som en blandet succes. »Hvis succeskriteriet alene var, at eleverne skulle deltage mere i undervisningen, så er det nok ikke lykkedes. Men jeg er ret sikker på, at det fik nogle af eleverne til at tænke over deres egen ageren, og så var det også et forsøg på at indgyde en lidt mere afslappet stemning i en træls tid med meget usikkerhed«, siger Lars Holm.

Ved den seneste nedlukning har Lars Holm gennemført undervisningen uden udklædninger, og han oplever, at både eleverne og han selv har fået bedre styr på onlineundervisningen. Teams har efterladt en pukkel »Sådan noget bliver ikke opbygget fra den ene dag til den anden, og vi bliver alle sammen bedre. Nu håber vi bare, at det snart er slut, så vi ikke behøver at blive bedre«, siger Lars Holm. Han håber at se eleverne i klasseværelses så hurtigt som muligt, for de mange uger med hjemmeundervisning har presset læseplanen. »Undervisningen er bare knap så effektiv på Teams, og det betyder, at der bliver opbygget en pukkel, som begynder at presse sig på i de enkelte fag. Vi skal tænke prøverne ind i undervisning, og det er ikke noget, vi kan feje ind under gulvtæppet som en corona-aflysning. Det kommer til at kræve nogle ledelsesbeslutninger at prioritere, hvor ressourcerne skal lægges, og det kan godt blive svært. Som faglærer vil man altid gerne have, at ressourcerne går til ens eget fag«.■

ONLINE IGEN

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO HANDLEMOD.DK / ILLUSTRATION ISTOCK

Brems din tankpasserlærer, når I er online Hvordan bevarer man gejsten og motivationen hos eleverne i undervisningen online? Peter Matzen og Anne Eggebrecht, som underviser i onlinedidaktik, giver her et bud på, hvordan man kan forbedre klasselokalet online.

Hvad er udfordringen med onlineundervisning? PETER MATZEN: »Udfordringen er den manglende tryghed. Mange elever er utrygge ved onlinemødet. Onlinemødet er todimensionelt og koldt, og vi kan ikke mærke hinanden på samme måde som i den fysiske undervisning. Derfor er der også mange, som føler sig udenfor«.

eleverne tage noget med, som fortæller noget om, hvordan de har det lige nu – noget fra deres hverdag. Spørg ind til, hvordan det går. Vis noget af dig selv. Men det er også vigtigt, at du sætter rammerne for mødet fra starten. Hvorfor mødes I her? Hvilke forventninger har du til dem – skal de række hånden op eller bare tale? Må de skrive i chatten? Skal kameraet være slået til eller ej? Ved fra starten at kommunikere reglerne, bliver det mere trygt at deltage og tage ejerskab«.

ANNE EGGEBRECHT: »Ja, udenfor og ensomme. Og så kan det være meget svært at tage ordet og byde ind online. Når man gør det, er man pludselig meget på. Og det bliver ikke lettere af, at man kan se sig selv«.

Didaktisk – hvordan lyder rådet her?

Hvad er den pædagogiske løsning?

PETER MATZEN: »Onlineundervisningen risikerer at fremme en tankpasserpædagogik, hvor vi som lærere bare fylder på eleverne med enetaler. Det går ikke. Eleverne skal gøre noget«.

PETER MATZEN: »Vi taler meget for at udvikle en ”feel free to fuck up-indstilling”. Vi skal vænne eleverne til, at det er OK at lave fejl og at tale, mens mikrofonen er slået fra. Som lærer fremmer du den tilgang ved ikke at være perfekt, ved ikke at slå dig selv i hovedet, hvis du gør noget forkert, og ved ikke at udstille eller grine ad dem, som fejler«.

ANNE EGGEBRECHT: »Deltagelse. Online må der aldrig gå mere end ti minutter, før du involverer eleverne. Bed dem bidrage. Lad dem tegne deres løsning. Svare på et spørgsmål. Gå i grupper. Nikke. Smile. Det behøver ikke at være meget, men det skal komme hyppigt«. ■

BLÅ BOG

Anne Eggebrecht er kaospilot og skater, Peter Matzen er lærer, højskolelærer og uddannet i lærings- og forandringsprocesser. Sammen har de virksomheden handlemod.dk.

Mere om online-didaktik Som medlem af Frie Skolers Lærerforening kan du gratis komme på Anne Eggebrecht og Peter Matzens kursus i onlinedidaktik. Find kurset på www.fsl.dk/kurser

ANNE EGGEBRECHT: »Det kan også være en god idé at gøre mødet mere hjemligt. Lad

ONLINE IGEN

AF SIMONE KAMP · SKA@FSL.DK ILLUSTRATION ISTOCK

LÆRERE UNDRER SIG:

Hvorfor kæmper ingen for at rykke os frem i vaccinekøen? Flere lærere mener ikke, at Frie Skolers Lærerforening har kæmpet nok for at rykke lærerne frem i vaccinekøen. Men der bliver faktisk gjort en masse, siger formand Uffe Rostrup.

ærerne skal længere frem i vaccinationsplanen. Sådan lød budskabet i friskolelærer Nina Faartofts debatindlæg i Politiken 9. december. Nina Faartoft arbejder på Mariendal Friskole i København, og hun skrev indlægget, fordi hun ikke følte, at det var et emne, der blev belyst fra andre sider. Nu er størstedelen af Danmarks lærere hjemsendt, men frygten lurer stadig bagved. »Jeg går ikke rundt i samme frygt lige nu, fordi vi ikke er sammen med børnene p.t., men jeg oplever det som foruroligende, hvis jeg inden for en nær fremtid får at vide, at jeg skal møde op i skolen, og der endnu ikke er udsigt til en snarlig vaccine for lærerne«, siger Nina Faartoft.

Hendes ønskescenarie er, at lærerne fik en status, der mindede om sundhedspersonalets. For de kommer selvfølgelig i første række, men lærerne er også frontpersonale, mener Nina Faartoft. Lærerne er en udsat gruppe, fordi de er sammen med mange mennesker i løbet af en arbejdsdag og ikke har mulighed for at bruge værnemidler, uden at det går ud over undervisningen og børnenes trivsel. »Hele lærerværelset på min skole har været kede af, at hverken Frie Skolers Lærerforening eller Danmarks Lærerforening har været ude at kæmpe for, at lærerne blev rykket frem i køen til vaccinerne. Der har ingen samtale eller udmelding været«, siger Nina Faartoft. Hun nævner som eksempel, at UNICEF har meldt ud, at det pædagogiske personale

skal vaccineres tidligere, og at Tyskland har lavet en vaccinationsplan, hvor det pædagogiske personale står som nummer fire i rækken sammen med 65-69-årige. Fysisk fremmøde gør forskellen Lene Juel er privatskolelærer og har skrevet om samme utryghed og undren til Frie Skolers Lærerforening. Hun har ligesom Nina Faartoft fuld forståelse for Sundhedsstyrelsens fordeling af de første vacciner. »Selvfølgelig står sundhedspersonalet først i køen, men folk på min alder skal først vaccineres til maj. Der er lang tid til, så jeg synes da også, at vi er i front. Og det synes jeg egentlig ikke, der er lagt mærke til«, siger Lene Juel.

Vi har måske ikke kommunikeret så meget ud i den store brede offentlighed, men overfor forskellige ministerier og politikerne har vi kommunikeret og kommunikerer meget. Uffe Rostrup

»Derfor skuffer og undrer det mig lidt, at Frie Skolers Lærerforening og Danmarks Lærerforening slet ikke har være ude at sige noget i medierne«. Men Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening, mener, at foreningen i den grad har gjort en masse for at få fokus på lærernes tryghed, vilkår og vaccinationer. »Vi har faktisk gjort en masse, og vi bruger rigtig meget krudt på det. Vi har måske ikke kommunikeret så meget ud i den store brede offentlighed, men overfor forskellige ministerier og politikerne har vi kommunikeret og kommunikerer meget. Men bare fordi jeg siger noget, er det ikke ensbetydende med, at det sker. Det er svært at ændre på de planer, som Sundhedsstyrelsen eller politi-

kerne har lavet. De laver dem ikke bare om«, siger Uffe Rostrup. Så hvad er foreningens holdning til sagen? »Vi mener, at det ville give rigtig god mening at betragte de lærere, der stadig er på arbejde, som frontpersonale. Derfor synes vi ikke som sådan, at hele lærergruppen skal rykkes frem. Men de, som er på arbejde og dermed bliver frontpersonale, skal rykkes frem«. Men hvad så hvis lærerne med en uges varsel får at vide, at de mindre klasser skal tilbage i skole – så står vi pludselig med en stor gruppe lærere, der ikke er vaccineret og pludselig er blevet frontpersonale igen. Så holder jeres plan jo ikke? »Nej, og i så fald ville det give god mening

at vaccinere alle. Derfor synes jeg heller ikke, at man kan sammenligne skolernes ansatte med butiksmedarbejdere, der kan gemme sig bag visir og plexiglas. Jeg er glad for, at der er nogen med et nationalt udsyn, der bestemmer rækkefølgen på vaccinationsprogrammet. Når det er sagt, så vil det give umådeligt god mening at fremrykke de faggrupper, der arbejder med mennesker i vaccinationskøen, fx pædagoger og lærere«. ■

NOTER Flere elever pr. lærer på de frie grundskoler Der er kommet flere elever og flere lærere på de frie grundskoler over de seneste 11 år. Men antallet af lærere kan ikke følge med elevtallet. Ifølge Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik var der i skoleåret 2009/2010 95.412 elever på de frie grundskoler fra 0. til 10. klassetrin. I skoleåret 2019/2020 var tallet steget til 122.130. Det svarer til en stigning på 28 procent. I samme periode steg antallet af fuldtidsansatte lærere fra 6.865 i skoleåret 2009/2010 til 8.193 i 2019/2020. Det svarer til en stigning på 19 procent. Undervisningsministeriet beregner hvert år antallet af elever pr. lærer. Beregningen la-

ves ud fra elevantallet i 1.-10. klasse og antallet af fuldtidsansatte lærere og ledere. I 2009/2010 havde hver fuldtidsansatte lærer i gennemsnit 12,8 elever, mens dette tal i 2019/2020 var steget til 13,1 elever. Læreropgaven er altså blevet større. I folkeskolen er der kommet både færre lærere og færre elever. I december 2020 fremlagde Danmarks Lærerforening en analyse, som viste, at antallet af fuldtidsansatte lærere i folkeskolen var faldet med 19 procent i perioden 2009-2020, svarende til mere end 10.000 lærere, mens antallet af elever var faldet med 10 procent.

Ser man på antallet af elever pr. lærer i folkeskolen, er udviklingen den samme som hos de frie grundskoler: Hver lærer har fået flere elever. I 2009/2010 havde hver lærer i folkeskolen i gennemsnit 12,1 elever, i 2019/2020 12,8 elever. Selvom antallet af elever pr. fuldtidsansatte lærer er højere på de frie grundskoler, var der i perioden 2009-2019 hvert år flest elever pr. klasse i folkeskolen. I 2009 var der 20,1 elever i en gennemsnitlig klasse i folkeskolen, mens antallet på en fri grundskole var 17,3. I 2019 var antallet steget til 21,4 i folkeskolen og til 19 på de frie grundskoler. ■ MFA

På opdagelse med natur/teknologi – Naturoplevelser og vild natur i undervisningen Morten D D Hansen – Fortællekunst i natur/teknologi Kari Brinch, forfatter og storyteller – Nye læseplaner i natur/teknologi Kåre Rasborg, Undervisningsministeriet

Læs mere og tilmeld dig på

viacfu.dk/påopdagelse

Workshopper: Verdensmål.nu Bevægelse til vands, til lands og i luften Begreber på spil Fiskens indre Artskendskab ligger i detaljen 99-arter du skal opleve inden du bliver voksen Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler

9936 -jyst -08.20

Mandag den 14, juni 2021 – Campus Aarhus C, Ceresbyen 24, Aarhus C

HERLEV PRIVATSKOLE søger lærer til udskolingen med linjefag i dansk og engelsk gerne i kombination med tysk, kristendom og pigeidræt

Læs mere på FSL.DK/JOB116

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Sekretariatschef Træffes I sekretariatet efter aftale Lærer Frank A. Jørgensen Sekretariatschef Hovedkontor Lærer Frank A. Jørgensen Kompagnistræde 32 Postboks 2225 Hovedkontor 1208København KøbenhavnKK 1018 Kompagnistræde 32 Postboks 2225· Fax: 3314 3955 Tlf: 7010 0018 1018 København K Email: via hjemmesiden www.laka.dk www.dlfa.dk Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden Kontaktoplysninger www.dlfa.dk Regionscentrene har åbent for personligt

WWW.LPPENSION.DK

fremmøde i a-kassens kontakttid. Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt Vil du have en personlig samtale, aftaler fremmøde i a-kassens du en tid ved at ringe påkontakttid. tlf. 70 10 00 18. Du du kanogså sende en via hjemmesiden. kanhave ogsåen sende enmail besked viaaftaler Vil personlig samtale, hjemme du en tidsiden ved at ringe på tlf. 70 10 00 18. Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Regionscentre Tlf: 7010 0018 Odense Klaregade Esbjerg 7, 1. · 5000 Odense C Tlf: 7010 0018 Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Århus – Risskov Tlf: 7010 0018 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej Aalborg 6 · 8240 Risskov Tlf: 0018 C. W.7010 Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg København Tlf: 7010 0018 Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Åbningstider Tlf: 0018 Man7010 - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30 Åbningstider Man - tors: 09.00–15.30 10.00–15.30 Fre: 09.00–14.30 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

JOBANNONCE I FRIE SKOLER

Grundpakke

Kun 1995,- kr Webannonce på fsl.dk Rubrikannonce i Frie Skoler

Brug Frie Skolers Lærerforenings prisbelønnede kursusejendom til dit næste møde, kursus eller konference.

Link til annoncen i medlemsnyhedsbrevet. Gratis genindrykning inden for to måneder

Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

25% rabat på efterfølgende jobannoncer inden for otte måneder. Læs mere på fsl.dk/annoncer

hornstrupkursuscenter.dk

KIRKEBYVEJ 33 • 7100 VEJLE • 7585 2111

EPILOG

AF METTE SØNDERGÅRD REDAKTØR • MSO@FRIESKOLER.DK

Læste du om den røde mappe?

Mest af alt holder jeg af hverdagen

I dette magasin har vi sat fokus på sikkerheden i adventure og anden farlig sport med vores medlemsundersøgelse på efterskoler og højskoler. Jeg håber, du har fundet inspiration og gode råd, også selvom du underviser i et helt andet fag eller på en anden skoletype, for ulykker kan ske alle steder. Og som formand Uffe Rostrup siger: »Hvis der sker en alvorlig ulykke, bliver det hele skolens problem«. Det oplevede Silkeborg Højskole i 2016, da en elev omkom på en vandretur med højskolen. Først derefter formulerede skolen konkrete handleplaner for forskellige krisesituationer. Alle skolens handleplaner står nu i en særlig rød mappe på forstanderens kontor. Det kom også skolen til gavn i sensommeren, hvor højskolen igen fik en tur i mediemøllen, da Silkeborg Højskole var den første højskole i landet, som blev lagt ned af et corona-udbrud. »De frie skoler hylder jo en tradition, hvor vi ikke nødvendigvis skriver alt ned, og sådan har jeg det også selv. Men det er godt med en plan, når korthuset vælter«, siger forstander Jacob Zakarias Eyermann. Fik du læst om den røde mappe på side 15? ■

Sådan sagde forfatteren Dan Turèll engang, og sådan er vi nok mange, der har det lige nu under endnu en nedlukning. Igen opholder vi os primært hjemme, mens skoler og arbejdspladser står gabende tomme. Ingen ved, hvornår vi kan vende tilbage til hverdagen, som vi kender den, og igen høre børneleg og latter fra skolegårde. Det er den helt almindelige hverdag, Dan Turèll beskriver, og her under endnu en nedlukning er man tilbøjelig til at give ham ret. Dan Turèlls tekst er en god påmindelse om, at hverdagen, når den er, som den plejer, nu ikke er så ringe endda, som man siger, hvor jeg kommer fra.

Jeg holder af hverdagen Jeg er vild med den Hold da helt ferie, hvor jeg holder af hverdagen Jeg holder stinkende meget af hverdagen Dan Turell

FOTOS ISTOCK OG JØRGEN ANGEL/RITZAU SCANPIX

Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

NYHE

DER

Håndbøger til de nye valgfag Få hjælp til undervisningen og prøven Læs mere og bestil på

meloni.dk

Meloni · Havnegade 100 · 5000 Odense C · meloni.dk · post@meloni.dk