Frie Skoler 11, 2019 by Frie Skolers Lærerforening

NO. 11 • DECEMBER 2019

LÆSELYST Læs om computeren, kroppen og kammeraternes rolle, når læselysten skal vækkes. Side 06 EN TAVS MINISTER

Ingen af medierne i den frie skolesektor kan få et interview med undervisningsministeren. Det strider med lighedsprincippet, vurderer ekspert. Side 04 FEJL I LØNNEN

Hver fjerde lønseddel har fejl, viser foreningens løntjek. Side 27

opdage

Udviklet af Elisabeth Arnbak, Signe Wischmann og Anna Steenberg Gellert

Ordnøglen og Rundt om ordet henvender sig til elever med sproglige udfordringer, der har behov for støtte til ordtilegnelse og udvikling af læseforståelse. Materialerne hjælper eleverne til at forstå ukendte ord i tekster, de møder i skolen. I Rundt om ordet lærer eleverne at bruge teksten omkring et ukendt ord til at forstå ordets betydning. I Ordnøglen lærer de at dele ord i morfemer og forstå de forskellige orddeles funktion og betydning. Ordnøglen og Rundt om ordet kan både bruges hver for sig og i forlængelse af hinanden. Bestil materialerne på gu.dk

Nej tak til interview. Ingen af de frie skolers medier kan få ministeren i tale.

Jakob Dahl Poulsen indgik forlig og fik 460.646 kroner efter uberettiget fyring.

Tilbageblik på 2010'erne i den frie skoleverden, der bød på syv ministre og en voksende friskolelov.

30 Skoler med flest svage elever har færrest penge, viser analyse lavet af forstander.

TEMA

06 LÆSELYST

Læselyst smitter, siger bibliotekaren fra Gladsaxe. Bliv også klogere på romanlæsning i 8. klasse, digital vs. papir, sansernes betydning og Antboyforfatterens kontante metoder.

SAVNER DU GODE BØGER TIL JULEFERIEN?

MIG OG MIT KAMERA

Hvad læser en læse-ekspert? Vi har spurgt alle dem, der optræder i dette nummer af Frie Skoler og samlet deres anbefalinger.

Hvis lyset er godt, tager det ofte lang tid for Christian Eriksen at komme hjem fra arbejde. Der er insekter og natur, der skal fotograferes.

Øvrigt indhold 20 Foreningens sider 27 Løntjek på skolerne 34 Noter 38 Epilog

Forsidefoto: Henning Hjorth

Den tavse minister Ingen af medierne i den frie skoleverden kan få et interview med den nye undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil. Det er i strid med lighedsprincippet, vurderer ekspert.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK ARKIVFOTO OLAFUR STEINAR GESTSSON / SCANPIX

t lille halvt år efter at Pernille Rosenkrantz-Theil tiltrådte som børne- og undervisningsminister, og efter lige så lang tid med mailkorrespondancer af skiftende intensitet har hverken Magasinet Friskolen, Magasinet Efterskolerne eller magasinet Frie Skoler fået et interview med ministeren. Dermed vælger Pernille Rosenkrantz-Theil en anden vej end sine forgængere, der relativt hurtigt stillede op til interviews for at fortælle om deres tanker og visioner. Samtidig handler hun i strid med lighedsprincippet. Trods forklaringer, der bunder i travlhed, har hun nemlig haft tid til at stille op i en lang række medier, og hun har til nogle af dem ladet sig interviewe specifikt om de frie skoler. Det er særligt problematisk, mener jurist og offentlighedsrådgiver

Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Undervisningsministeren er nemlig underlagt principper om saglighed og ligebehandling – også i forhold til interviews med medier. Her er det væsentligt, at hun har givet interview til andre medier om de frie skolers forhold. I slutningen af august og igen i slutningen af oktober talte hun specifikt om de frie skoler i interview med Politiken Skoleliv, mens hun i starten af november tonede frem i DR’s 21 Søndag for at forklare, hvorfor det giver mening at sænke tilskuddet til de frie skoler. »Min vurdering er, at hvis ministeren faktisk har givet interviews til andre medier om de frie skolers forhold, så er det i strid med lighedsprincippet, hvis ministeren ikke vil give interview til medier, der har særligt fokus på de frie skolers forhold«, skri-

ver Oluf Jørgensen i en mail. Oluf Jørgensen henviser til Folketingets Ombudsmand, der i 2007 tog stilling til en klage fra en journalist, der blev nægtet et interview om Irak-krigen med daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen. Her slog Ombudsmanden fast, at princippet om lighed og saglighed også gælder ”beslutninger om deltagelse i interviews”. »Statsministeren skulle give en konkret saglig begrundelse for fortsat at afvise journalisten, Anders Fogh afviste dog igen uden begrundelse, men kort tid efter fik journalisten det ønskede interview«, skriver Oluf Jørgensen. Begrundelse: Tiden er knap Ingen af de tre medier, der har særlig fokus på de frie skolers forhold, har fået andet end prioriteringen af tid i kalenderen

som begrundelse for afvisningen fra undervisningsministeren. Til Frie Skoler såvel som Friskolen skrev ministeriets pressefolk den 2. september: Pernille Rosenkrantz-Theil ”har ikke mulighed for at stille op til interview”. Magasinet Friskolen fulgte ikke op på afvisningen, mens magasinet Frie Skoler kort efter sendte en mail med spørgsmålet: ”Gælder det i al fremtid, eller hvordan skal det forstås?”. Den mail svarede ministeriet aldrig på. Senere aflyste ministeren et kort telefoninterview om social taxameter. På Magasinet Efterskolerne havde redaktionen en aftale om et interview den 29. august, men det blev aflyst med blot to timers varsel. Det er ikke lykkedes redaktionen at få et interview sidenhen. Uden mulighed for at få et interview sad redaktionen bag ma-

LANG PROCES UDEN RESULTAT Magasinet Efterskolerne anmodede første gang om et interview med undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil den 28. juni 2019, altså dagen efter hendes tiltrædelse. Magasinet Friskolen skrev første gang til hende den 3. juli, og magasinet Frie Skoler gjorde det samme den 1. august. Ingen af magasinerne har indtil nu fået et interview med ministeren.

gasinet Frie Skoler i stedet klar som tilhører, da Pernille Rosenkrantz-Theil skulle holde tale til Frie Skolers Lærerforenings repræsentantskabsmøde og efterfølgende havde lovet at deltage i en debat med de 416 repræsentanter. Her meldte ministeren dog afbud et kvarter før, hun skulle have været fremme ved mødet og fem kvarter før, hun skulle have holdt sin tale. Siden da har magasinet Frie Skoler flere gange været i kontakt med ministeriets pressefolk for at få en interview-aftale. Som det så ud, da bladet her gik i trykken, var redaktionen blevet sat et interview i udsigt den 19. marts 2020. Trods argumentet om travlhed i ministeriet har Pernille Rosenkrantz-Theil som sagt haft tid til en lang række andre medier. Foruden de to optrædener i Politiken Skoleliv og det ene interview i DR om de frie skolers for-

hold og fremtid har hun blandt andet været i Alt for damerne, Folkeskolen, A4 Medier, Altinget og Skolelederforeningens medlemsblad Plenum, og hun har holdt tale for Danmarks Lærerforenings kongres i oktober. Hun har også været på folkeskole-turné med formand Anders Bondo Christensen fra Danmarks Lærerforening. Folkeskolerne er ellers kommunernes skoler, mens de frie skoler er en del af staten og hører til den forvaltning, der har Pernille Rosenkrantz-Theil som øverste chef. Hvad mener du, minister? Et journalistisk interview med undervisningsministeren er vigtigt, fordi det giver mulighed for at stille spørgsmål til tanker, planer og visioner og spørge kritisk ind til tidligere udtalelser. Sådan et interview bliver kun vigtigere af, at de frie skoler var et centralt

emne under den seneste folketingsvalgkamp, og at ministeren flere gange efter sin tiltrædelse har udtalt sig kritisk om sektoren til andre medier. For hvad mener hun egentlig, når hun siger, at »en del friskoler er skabt med henblik på at stemple ud af fællesskabet«, at »overskuddet er blevet lige rigeligt højt« blandt de frie skoler, og at skolerne fremover skal tage et større socialt ansvar? Pernille Rosenkrantz-Theils tre forgængere havde da også en anden tilgang til medierne i den frie skole-sektor. For Frie Skoler tog det 14 dage at få Merete Riisager (LA) i tale, en måned med Ellen Trane Nørby (V) og 3,5 måned med partifællen Christine Antorini (S). Hvis Pernille Rosenkrantz-Theil stiller op til det lovede interview den 19. marts 2020, vil det være små ni måneder efter sin tiltrædelse. ■

INGEN KOMMENTAR FRA MINISTEREN

Frie Skoler har sendt børne- og undervisningsministeren en række spørgsmål om, hvorfor ministeren ikke stiller op til interview med de frie skolers medier. Ministeriets presseafdeling oplyser, at det ikke er muligt at få et svar eller en kommentar fra ministeren. ■

LÆSELYST

Et stigende antal børn kalder bøger kedelige og dropper dem i fritiden. Så hvordan vækker vi læselysten? På de næste sider får du inspiration fra læserapporten, bibliotekaren, forfatteren og den nyeste forskning.

L Æ S E LY S T

Giver den gåsehud? Intet virker så stærkt på læselysten som en anbefaling fra en jævnaldrende.

BIBLIOTEKAR PÅ 15. ÅR:

»Læselyst smitter virkelig« Bøger skal få børn til at undre sig, mener bibliotekar Ea Eskjær-Køppen. Hun noterer elevernes smag, diskuterer livligt og læser helst alle bøgerne på biblioteket. Ellers kan hun ikke helhjertet anbefale dem.

AF PETER KROGH ANDERSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

L Æ S E LY S T

Carla Læ Skøtt (midt i billedet) læste ikke ret meget tidligere, men så præsenterede Ea Eskjær-Køppen (tv.) hende for serien ‘Er du okay’. »Hvis jeg har en øv-dag i skolen eller er uvenner med en ven, så glemmer jeg det, når jeg læser - fordi dem, jeg læser om, måske har det værre«. Her sidder Carla ved siden af Elea Lund Rasholt og Astrid Skovmand Olsen.

Jeg kan tale herfra og til evigheden om en bog, men så snart en af de andre elever anbefaler den, så er den solgt.

BLÅ BOG EA ESKJÆR-KØPPEN 55-år. Ea Eskjær-Køppen arbejder på Kvikmarkens Privatskole. Dels som lærer, dels om bibliotekar igennem de seneste 14 år. Hun elsker at læse. »Jeg føler mig meget privilegeret over, at jeg kan kombinere noget af det, jeg holder allermest af, med mit arbejde«.

n lang dreng i hættetrøje kommer trissende i ulige vej hen til bibliotekaren på Kvikmarkens Privatskole i Gladsaxe og siger, at han mangler en læsebog. Bibliotekaren Ea Eskjær-Køppen skal nå at spise sin frokost inden sin tjans som gårdvagt om lidt, men drengen mangler en læsebog, siger han. Så hun tænker lidt, kigger sig omkring og trækker en flot, mørkeblå bog frem fra hylden bag disken. Det er bogen Kraken af Benni Bødker, som er så ny på biblioteket, at den endnu ikke er registreret i lånersystemet. »Men du må godt få den med. Så er det en aftale mellem dig og mig. Jeg tror lige, det er en bog for dig«, siger hun til drengen. Drengen er formiddagens sidste låner. Han brummer vistnok »okay«, inden han smutter ud af biblioteket med bogen under armen. Han er en intelligent og meget visuel dreng, forklarer Ea Eskjær-Køppen, og lige præcis Kraken med de mørke tegninger og undervandsuhyret fra havets dyb er god til ham. »I de små klasser var han lidt udfordret, fordi han var aggressiv og udadreagerende, men så fandt han et helle her på biblioteket. Hvor han bare kunne være sig selv og godt måtte være lidt nørdet«, siger hun. Vi skal tale åbent om bøgerne I godt to og en halv time som bibliotekar denne tirsdag formiddag har Ea Eskjær-Køppen talt litteratur med elever fra indskoling til udskoling. Om hvorfor Biblen står under faglitteratur. Om at spændende bøger skal være fulde af action og gerne lidt fantasy – men uden at være uvirkelige. Og om hvorfor det er vigtigt at stoppe med at læse en bog efter 30 sider, hvis den viser sig at være kedelig. Sidstnævnte er hendes eget princip, som hun understreger ved at fortælle tre piger fra udskolingen. om dengang hun brød med det og var lige ved at dø af kedsomhed under læsningen af Hulebjørnens Klan og Kongens Fald. »Jeg kan ikke helhjertet anbefale en bog, hvis jeg ikke selv har læst den. Så kan jeg jo ikke snakke med og gå ind i en diskussion om den. Heldigvis er jeg en ret hurtig læser, og børnebøger jo ikke så komplicerede«, siger Ea Eskjær-Køppen, der altid er i gang med at læse seks-otte bøger. Ea Eskjær-Køppen har været bibliotekar i 14 år på skolen. Hun gør meget ud af at huske navnene på alle skolens elever, og hun lægger altid mærke til, hvilke boghylder der trækker i hvem. Nogle gange tager hun også noter for at huske, hvad eleverne læser, og hun spørger dem om ønsker til nyt materiale på biblioteket. Det vigtigste er at præsentere litteratur, der får børn til at undre sig, mener hun. »Jeg spørger dem altid: Hvad var den sidste bog, du kunne lide at læse? Så kan jeg ret nemt finde en ny bog til dem. Bagefter snakker vi om bogen, og her må de rigtig gerne komme og være uenige og sige: Nej, den var sgu ikke god. Jeg vil ikke være sådan en autoritet, de skal brydes med«. Hendes ord bliver bekræftet af en pige fra udskolingen,

L Æ S E LY S T

der godt kan lide at læse om græsk mytologi og fortæller, hvor dejligt det er, at »en voksen interesserer sig for det, jeg læser, så jeg ikke er alene om det«. De nære relationer Stilheden falder sjældent over det lille, tætpakkede bibliotek på Kvikmarkens Privatskole sådan en tirsdag formiddag. Når ikke indskolingens højtsnakkende børn kommer for at låne bøger, bruger kollegerne kopimaskinen i det ene hjørne eller trasker igennem lokalet for at komme op til lærerværelset. Sofagruppen i den fjerneste ende huser ofte liggende eller tilbagelænede udskolingselever, og i pauserne spiller drenge fra mellemtrinnet kort ved bordene. Ea Eskjær-Køppens udgangspunkt er, at ingen af eleverne kommer ned på biblioteket af sig selv for at læse, og derfor har hun blandt andet en lang række legetøjsdyr stående øverst på de røde metalbogreoler. »Dyrene er til for at lokke nogle af de mindre børn herind. De kan få dem ned på bordet, så de kan røre ved dem, og så kan vi vise dem nogle af fagbøgerne om de samme dyr«, siger Ea Eskjær-Køppen. Når eleverne bliver lidt ældre, skriver de små bøger, som biblioteket indregistrerer på samme måde som alle andre bøger. Bøgerne er fyldt med sære plots og stavefejl – og er enormt populære. De lidt ældre elever vil bibliotekaren gerne have til at anmelde de almindelige bøger, hvilket dog langt fra kører glat, fordi det er så tidskrævende at holde opdateret. Til bibliotekarens store ærgrelse, fordi en anmeldelse af en elev på skolen virker bedre end selv den mest entusiastiske voksne – særligt på de svage læsere. »Læselyst smitter virkelig! Jeg kan tale herfra og til evigheden om en bog, men så snart en af de andre elever anbefaler den, så er den solgt«, siger bibliotekaren. Som eleverne bliver ældre og træder ind i udskolingen, bliver de også sværere at fange, fortæller Ea Eskjær-Køppen, som dog prøver med alt fra forfatterforedrag til tæt samarbejde med Gladsaxe Hovedbibliotek. Og når hun er på biblioteket, bruger hun sin tid på at lytte, snakke og grine højt. I dag griner hun højt, da en 8. klasses-elev svarer »Så man kan læse avisen, når man bliver gammel?«, da han bliver spurgt om, hvorfor man overhovedet skal lære at læse. »Eleverne skal lære, hvem jeg er, og de skal mærke, at det her er et trygt sted uden fordømmelse. Hvor de møder oprigtig interesse i, hvorfor de kan lide en bog, og hvorfor de ikke kan lide en bog. Og hvor de kan sige, når de synes, at en bog eddermame er kedelig«, siger Ea Eksjær-Køppen. ■

Det største problem for Simon Wagner Nielsen fra 4. klasse (th.) er, at en bog kun holder en enkelt weekend-dag. »Jeg bruger mere tid på at vente på den næste bog i serien end at læse den«. Simon har et fantasy-fællesskab med Linus Bergström Hesselballe (midt) og Simon Vils Pedersen (tv.). For dem er en god bog nogenlunde realistisk, men uden at være kedelig.

L Æ S E LY S T

Romanlæsning i udskolingen Når unge læser romaner, giver det mening kun at fokusere på læseoplevelsen, viser Kristiane Hauers forskning i læsefordybelse. Både elever og lærere skal reflektere mere over de ydre rammer.

Hvad ser forskerne på?

Kristiane Hauer er cand. mag. i dansk og kunsthistorie. Forsker i læsning og fordybelse og er desuden skønlitterær forfatter. I sit ph.d.-studie undersøger hun, hvad det vil sige at fordybe sig i skønlitteratur såsom romaner. Elever fra tre 8. klasser har deltaget i forskellige eksperimenter. Kristiane Hauer er færdig med sin ph.d. i foråret 2020.

æser jeg mon godt med ørepropper i ørene? Kan jeg fordybe mig, hvis jeg er på biblioteket med mine bedste venner? Hvad er egentlig en god roman for mig? Kristiane Hauer, ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskoler, har under sin forskning fået eleverne i tre 8. klasser til at reflektere over, hvad de læser, og hvor de læser. Undersøgelsen handler om dybdelæsning og læselyst, hvor Kristiane Hauer hjælper de unge med at jagte den gode læseoplevelse. »Nogle af eleverne syntes for eksempel, at det var vildt ubehageligt, at de skulle læse med ørepropper i ørene eller have slukket telefon. Men så kunne vi snakke ud fra det, og det var befriende for eleverne«, siger Kristiane Hauer. I forsøget med eleverne blev evnerne til at analysere og fortolke slet ikke målt. Fokus var på at finde ud af: Hvornår har jeg en fordybet læseoplevelse? »Derfor blev det pludselig legalt at have alle mulige oplevelser – også for dem, der oplevede, at de slet ikke kunne koncentrere sig. Det betød, at nogle andre stemmer i klassen kom frem. Og flere af dem havde på den ene eller anden måde haft en god læseoplevelse«, siger hun. En vigtig del af Kristiane Hauers eksperiment var at udvælge den rette roman i stedet for at overlade det til læreren eller tilfældighederne. Eleverne coachede hinanden, lavede profilkort og snakkede med bibliotekarer på det lokale bibliotek. Næste trin var at vælge tre bøger og læse de 10 første sider i hver. Først derefter tog de fat i den roman, de ville læse. I løbet af 14 lektioner bad Kristiane Hauer eleverne om at gå udenfor, tage på bibli-

oteket, læse med ørepropper, slukke mobiltelefonen og tænke over, hvordan de sidder og læser derhjemme. I en af klasserne sad kun halvdelen af eleverne en dag og læste i klasselokalet. I en anden slukkede de loftslyset, bryggede te og tændte stearinlys. Teen og lysene forstyrrede nogle, mens andre fandt det hyggeligt. »Som voksne tænker vi jo over, hvilke rammer vi læser i, og det skal de unge også gøre. Og fremfor at få at vide, at du skal læse på den og den måde, så er det vigtigt, at de finder ud af, at de ikke er ens, og at alle ikke læser godt på samme måde«, siger forskeren og fremhæver telefoner og andre digitale redskaber, der ofte forstyrrer og stjæler opmærksomheden. »Det er noget, som vi alle sammen er nødt til at arbejde med, fordi der kommer altså ikke andre og siger: Nu skal du slukke mobiltelefonen og læse. Og hvis man ser sine venner og forældre trække mobiltelefonen frem hele tiden, så skal man lære strategierne andre steder«. Kristiane Hauer er stadig ved at bearbejde de data, som hun har fået ud af at observere og snakke med eleverne i de tre 8. klasser, men når hun til foråret er færdig, er håbet, at hun kan hjælpe skoler rundt i hele landet med nogle alternative metoder, så flere elever kan finde glæde ved at fordybe sig i de lange tekster. Hun har dog allerede gjort sig én overvejelse, som hun gerne vil give videre. »Den lange fordybende læsning er i sig selv så udfordrende for de unge, så det, fremfor at fokusere på analyse og fortolkning, måske giver bedre mening at fokusere på læseopmærksomhed og læselyst. Selvfølgelig skal de også lære at lave analyser, men måske er de kortere tekster bedre til den øvelse«, siger forskeren. ■

L Æ S E LY S T

Forfatter til Antboy:

Jeg skriver ikke til børn i 5. klasse Lad børn læse uden rigtige og forkerte svar, og lad nogle gange et uhyre være et uhyre. Forfatter Kenneth Bøgh Andersen er uddannet lærer, men lever i dag af sin evne til at fange de yngre læsere ind i sit univers af superhelte og djævlelærlinge.

AF PETER KROGH ANDERSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO KENNETHBOEGHANDERSEN.DK

Kenneth Bøgh Andersen er i december aktuel med elevbogen Trækfuglen, som udgives i forbindelse med Børnenes U-landskalender.

L Æ S E LY S T

orfatter Kenneth Bøgh Andersen har fat i særligt drengene på mellemtrinnet. Hans serier om drenge, der ender i helvede eller som skolegårdens superhelte, er oversat til flere sprog og filmatiseret eller opført som musical. På bibliotekerne fylder hans bøger så meget, at han ligger i top 10 over modtagere af bibliotekspenge. Men hvad er hans hemmelighed? »Der er nogle temaer og dilemmaer i mine bøger, som er sindssygt spændende for unge læsere – og som man vel egentlig aldrig bliver for gammel til: Hvad er døden? Er der noget efter døden? Hvad er meningen med livet og din frie vilje? Er vi styret af andre kræfter? Jeg har også prøvet at se ondskaben fra en positiv synsvinkel«, siger Kenneth Bøgh Andersen. Derudover er der en vis seriøsitet over bøgerne. Kenneth Bøgh Andersen fremhæver selv historien om den 12-årige dreng, der bliver bidt af en myre og derefter får superkræfter. Antboy var ikke den første børnesuperhelt, men modsat en type som Kaptajn Underhyler er han mere virkelig. »Antboy er humoristisk, men ikke fjollet. Og så foregår den i en virkelig verden, som børn kan genkende. Alle børn ved jo godt, at de ligner en forvreden karklud, når de tager Spiderman-kostume på, og det gør Antboy også. Så på den måde er Antboy meget virkelig«, siger Kenneth Bøgh Andersen. Til sidst – og måske vigtigst af alt – er forfatteren altid meget bevidst om sin målgruppe. Når han sætter sig til tasterne i privathjemmets kælder, betyder det fokus, at han altid skriver med lyst og glæde. Og det er noget, som læserne kan mærke, tror han selv. »Mit udgangspunkt er ikke, at jeg prøver at skrive en spændende bog for en elev i 5.-6. klasse, men at jeg prøver at skrive en bog, jeg selv synes, er spændende. Derfor har jeg også en meget snæver målgruppe, der består af høje, skaldede mænd i starten af 40’erne«, siger den 43-årige høje, skaldede Kenneth Bøgh Andersen. Drop rigtigt og forkert Kenneth Bøgh Andersen er uddannet lærer og arbejdede på en skole i fem år, inden han i 2007 blev fuldtidsforfatter. Da han begyndte at udgive bøger, var han sikker på, at lærerkollegerne rundt i landet ville gå en lang bue uden om, fordi bøgerne er langt fra den traditionelle litteratur.

»Men de bliver faktisk brugt, og når jeg holder foredrag ude på skolerne, kan jeg høre, at eleverne er glade for dem. Om end bøgerne selvfølgelig allerede har tabt point, fordi eleverne er blevet tvunget til at læse dem«, siger han. Selv om Kenneth Bøgh Andersen ikke har undervist på en skole i mange år, er han stadig i kontakt med grundskolen via foredrag såvel som sine to sønner i 6. og 8. klasse. Han ved, hvor svært det kan være at få de unge til at læse, men han ser alligevel nogle konkrete muligheder for forbedringer. »Jeg synes, man skal springe den opgave over, der hedder, at eleverne skal skrive kapitelresuméer, når de er færdige med at læse. Det slår altså lysten til at læse ihjel. Lad dem læse, hvor der ikke efterfølgende er rigtige og forkerte svar, og hvor de ikke bliver tjekket i hoved og hale«, siger han og fortsætter: »Og nogle gange er det fedt, at et uhyre bare er et uhyre og ikke nødvendigvis et symbol på noget ufedt, der er sket ovre i skolen«. Kontant læselyst Som barn læste Kenneth Bøgh Andersen rigtig meget, og han kalder det lokale bibliotek i Ringsted for sit andet hjem. Først var han i selskab med De tre detektiver, Sværd og Trolddom og Dennis Jürgensens bøger, senere med Stephen King og den amerikanske horror-genre. I dag opdrager han to drenge, der læser mindre end ham selv, men også har adgang til en lang række andre underholdningsformer end bøger. Det fører til en del »kampe mod virkeligheden«. »Lige nu kører vi en kamp mod computerne, hvor de får 25 kroner per læst bog. Det har virkelig sat gang i læselysten, og den yngste har fået læst 10 bøger på tre uger«, siger Kenneth Bøgh Andersen og griner. Selv om det kan lyde paradoksalt, at forfatteren må betale sin børn for at læse, så er der en klar strategi bag den kontante belønning. »De skulle gerne opleve at blive suget ind i bogens univers, i stedet for at det bliver en sur skolepligt. For når de først har prøvet det, så finder de forhåbentlig ud af, at bogen er en fed verden at dykke ned i. Det bliver en nærmest sanselig oplevelse«, siger han. Samme kontante belønning kan han ikke give de børn, han holder foredrag for ude på

skolerne, og i stedet gør han meget ud af at fortælle dem om sin egen glæde ved at læse. »Jeg prøver at fortælle dem, at der er nogle oplevelser, som de kun kan få ved at dykke ind i den her verden af ord og bogstaver. Nogle gange kommer du bare ud på den anden side som et forandret menneske. Ulempen er, at det tager lang tid i forhold til at se en film eller spille computer, men belønningen er også tilsvarende større«. ■

BLÅ BOG KENNETH BØGH ANDERSEN 43 år, bosat i Valby og uddannet lærer. Forfatter til 40 bøger – heriblandt serierne om Antboy, der også er filmatiseret, og Den store djævlekrig. Opvokset i og omkring Ringsted og begyndte at skrive i 10. klasse. Lægger lige nu sidste hånd på 7. bog i serien om Antboy.

Alle børn ved jo godt, at de ligner en forvreden karklud, når de tager Spiderman-kostume på, og det gør Antboy også. Så på den måde er Antboy meget virkelig.

Papirbøger styrker børns lyst og evne til at læse Læsning på skærm hjælper ikke på læseevnerne, viser dansk og international forskning. Derfor skal børn vejen omkring papirbøgerne.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

L Æ S E LY S T

De, der klarer sig dårligst i læseundersøgelsen, er dem, der ikke læser på papir derhjemme. Uanset hvor meget de læser på computeren. JAN MEJDING, PROFESSOR EMERITUS FRA DPU, AARHUS UNIVERSITET

er er en klar sammenhæng mellem evnen til at læse og lysten til at læse. Det er næppe overraskende, men alligevel vigtigt at huske på i en tid, hvor mange børn hellere vil være i selskab med en skærm end en papirbog. Hvad de vælger at læse på, er nemlig langt fra ligegyldigt for evnerne. Det fortæller Jan Mejding, professor emeritus fra DPU, Aarhus Universitet. I hans seneste analyse af den store, internationale læseundersøgelse ePirls viser det paradoksale sig nemlig: Danske 4. klasses-elever er gode til at læse på skærm, men skærmlæsning gør dem ikke til bedre læsere. »Læsning er en kognitiv færdighed, som man bliver bedre til, jo mere man øver sig. Det kan vi se, når vi måler på børn, der læser på papir. Derimod ser det ikke ud til, at børn bliver bedre læsere af at læse mere på skærm. Også hvis vi tager andres forskning med, viser alt os, at elever skal vejen om-

Læseundersøgelse

I slutningen af oktober udgav DPU, Aarhus Universitet en rapport om danske 10-årige elevers læseevner og -forbrug. Rapporten er en analyse af de danske 2016-tal fra den internationale ePirls-læseundersøgelse, der planlægges og styres af The International Association for the Evaluation of Educational Achievement.

kring papir, hvis de skal blive bedre læsere«, siger Jan Mejding. Særligt de svage læsere bliver udfordret yderligere af at læse på skærm. Når hjernen vænner sig til, at den hele tiden kan blive forstyrret af beskeder og lyde, der pludselig popper op, så svækker det evnen til at koncentrere sig. »De, der klarer sig dårligst i læseundersøgelsen, er dem, der ikke læser på papir derhjemme. Uanset hvor meget de læser på computeren«, siger Jan Mejding. Analysen af tallene fra ePirls kommer på et tidspunkt, hvor der er stort fokus på danske børns evner til at læse, og i slutningen af november viste de nationale test, at antallet af gode læsere i folkeskolen er gået tilbage på alle de målte klassetrin. I Jan Mejdings analyse er det kun 20 procent af børnene i 4. klasse, der siger, de rigtig godt kan lide at læse, mens 30 procent siger, at de ikke kan lide at læse. Dertil er der et stigende antal børn, der læser

mindre end 30 minutter uden for skoletiden. »Vi ved, at børn bliver gode læsere, hvis de læser dagligt, og derfor er det bekymrende, at en stadig større del af børnene vælger bøgerne fra i deres egen tid. Det skal vi holde øje med og overveje: Hvordan kan vi styrke deres interesse for læsning?«, siger han. Hvorfor overhovedet læse? I rapporten fra DPU, Aarhus Universitet, henviser forskerne til Anne Mangen fra Universitetet i Stavanger. Hendes tidlige studier af læsning på skærm vs. papirbog har vist, at blandt andet evnen til at huske kronologi går tabt, når fingrene aldrig skal bladre i papiret og mærke, at tykkelsen på venstre og højre side af bogen ændrer sig, som bogen skrider frem. Fra 2014 til 2018 var hun leder af et europæisk netværk, som 200 forskere fra forskellige discipliner deltog i. Af det netværk kom en meta-analyse – en sammenkørsel af flere enkeltstudier – som sammenligner læsefor-

Resultaterne af læseundersøgelsen i 4. klasse: BØGER? GAB!: 30 % siger, at de ikke kan lide at læse, mens kun 20 % siger, at de rigtig godt kan lide at læse. Ydermere er der en klar sammenhæng mellem lysten til at læse og læseevnerne, og de elever, der ikke syntes om læseopgaverne i undersøgelsen, havde også de klart laveste læsescorer.

STOR TILTRO = GODE EVNER:

SKÆRM HJÆLPER IKKE:

De elever, der har den største tiltro til egen læseforståelse, scorer højest i læsetesten. De, der har lavest tiltro til deres egen læseforståelse, scorer, hvad der svarer til to klassetrin lavere end de bedste. Også her er der sammenhæng mellem evner, og om elever kan lide at læse.

89 % af eleverne er gode til at læse online-tekster. Dog viser undersøgelsen, at skærmen ikke hjælper på evnerne, så selv om børn ikke bliver dårligere læsere af at læse på skærm, bliver de heller ikke bedre. Elever, der sjældent læser på skærm har den højeste læsescore. ■

L Æ S E LY S T

Læsning handler blandt andet om evnen til at være i sit eget selskab og gå ind i en langsom tankeproces, der kræver en indsats. ANNE MANGEN, PROFESSOR FRA UNIVERSITETET I STAVANGER

ståelse på papir og skærm. I alt så meta-analysen på 54 studier, der havde gjort brug af samlet 170.000 test-personer. Også her var resultaterne nedslående for skærmlæsningen. »Samlet viser gennemgangen af de studier, at den negative effekt af skærmen er stigende fremfor faldende fra 2000 til 2016. Det punkterer argumentet om, at folk bliver bedre til at læse på skærm, fordi de er vokset op med de digitale muligheder. De digitalt indfødte er ikke blevet bedre læsere – tværtimod«, siger Anne Mangen. Anne Mangen er især bekymret over, at mange børn finder det kedeligt at læse. I et af hendes nuværende studier bliver skoleelever fra 11 til 18 år spurgt om, hvad de bedst og dårligst kan lide ved at læse på papir og på skærm, og her svarer et stigende antal, at papirbøgerne er kedelige. På skærmen er der nemlig mulighed for at gøre alt muligt andet end blot at læse. Den udvikling skal vi være opmærksomme på. »Læsning – og evnen til at fokusere på en kognitiv opgave, som kræver opmærksomhed og fokus over tid – er en vigtig kognitiv færdighed, som siger noget om og betyder noget for vores mentale helbred. Hvis du hele tiden bliver styret og drevet af notifikationer og an-

dre ting, du kan foretage dig, så er du ikke i en sund tilstand. Læsning handler blandt andet om evnen til at være i sit eget selskab og gå ind i en langsom tankeproces, der kræver en indsats og for eksempel fører til grundigere overvejelser, empati og evnen til at se ting fra andres perspektiv«, siger Anne Mangen. Voksne skal tage ansvaret Foruden de kognitive færdigheder og det mentale helbred handler læsning også om noget så basalt som at kunne klare sig i verden. For selv om meget information og underholdning i dag kommer via spil, videoer og sociale medier, så er langt den største del stadig tekstbaseret, understreger Jan Mejding. »Det vil sige, at du også bliver hægtet af online, hvis du ikke er god til at læse på papir. Fordi det er ikke lettere at læse på en skærm – i hvert fald ikke når du læser tekster, der bevæger sig ud over to skærmbilleder«, siger han og fortsætter: »At kunne læse er enormt vigtig for børn på længere sigt. I skolen og resten af uddannelsessystemet. Og selv om ”på sigt” er et dårligt argument over for børn – de gider heller ikke spise deres levertran, selv om det

er godt for dem på sigt – så er det noget, vi voksne skal tage ansvar for og få dem hjulpet med at lære«, siger Jan Mejding. Indsatsen i skolerne bliver ikke nemmere af, at ressourcerne og bøgerne i hjemmet spiller den største rolle for børns evner og lyst til at læse. Den vigtigste indikator på et barns fremtidige forhold til bøger er stadig antallet af bøger i hjemmet – ikke fordi de fyldte bogreoler udsender en særlig aura, men fordi de siger noget om fokus på læsningen i hjemmet, som Jan Mejding fortæller. Men selvfølgelig er der også meget at gøre i skolen, og når en lærer eller bibliotekar skal hjælpe et barn til at blive en bedre læser, handler det om at spørge ind til interesser og lyst. Det kan være nemmere sagt end gjort i et skoleår, hvor eleverne skal nå omkring bestemte tekster og genrer, men det er en vigtig nøgle. »Måske kan man som lærer sige til eleverne, at de skal læse et kvarter i den bog, som alle i klassen læser, men så må de til gengæld læse i deres egen bog bagefter. Hvis man gør det lystbetonet, bliver det også nemmere for eleverne at læse og selv gribe en bog en anden gang«. ■

L Æ S E LY S T

Læsning med krop og sanser Hvad ser forskerne på?

Sarah Bro Trasmundi er lektor ved Institut for Sprog og Kommunikation på Syddansk Universitet. I sit forskningsprojekt om fysisk læsning undersøger hun, hvilken rolle kroppen spiller, når vi læser. Formålet er at blive klogere på de læseudfordringer, der fører til et stort frafald på de videregående uddannelser.

Vores fastlåste forventninger til korrekt læsning dræber glæden hos børn og kan spores langt op i uddannelsessystemet, viser Sarah Bro Trasmundis forskning. Hun ser på læsning med krop, følelser og erfaringer.

cenen er en 11-årig dreng, der læser højt. Han hakker i ordene, holder pauser og laver mange fejl. Seks år tidligere var han en rigtig god læser, så hvad foregår der? Det spørgsmål stillede forskere under ledelse af lektor Sarah Bro Trasmundi fra Syddansk Universitet sig selv. »Da vi undersøgte det nærmere, viste det sig, at han fint kunne læse og forstå teksten, men at han under højtlæsningen begyndte at forudse, hvad historien handlede om. Og så begyndte han at bruge sine egne erfaringer og arbejde kreativt med teksten – og finde på noget, som han selv syntes, var mere interessant«, siger hun og fortsætter: »Sådan som vi uddanner og eksaminerer børn i dag, bliver den slags straffet. Og den snævre tankegang slår kreativiteten og læselysten ihjel«. Sarah Bro Trasmundi leder et forskningsprojekt, der tager udgangspunkt i spørgsmålet: Hvad er læsning egentlig? Projektet har fået 4,5 millioner kroner i støtte af Danmarks Frie Forskningsfond og Syddansk Universitet og udføres i samarbejde med kolleger fra Norge og USA. Hovedstudiet handler om den fysiske læsning, hvor forskerne måler på pædagog- og lærerstuderendes hjerterytme, puls, bevægelsesmønstre og svedproduktion, mens de læser. For at forstå reaktionerne og overlevelsesteknikkerne, når tekster er svære, og det kan være svært at finde en vej ud. »Når man læser, handler det om at få skabt en rytme og et flow. Vi kan se, at de, der bevæger læberne, gestikulerer eller tager noter, er mere rolige og har nemmere ved at være i frustrationen, når de rammer en svær passage. De, der bruger kroppen under læsningen, husker også bedre«, siger hun.

Udover studiet af de voksne studerende består forskningsprojektet af en lang række mindre pilotstudier, der samlet har et mål om at ændre den måde, vi forstår læsning på. Holdningsændringen skal starte allerede i grundskolen, hvor børn typisk mister lysten til at læse omkring 4. klasse, siger Sarah Bro Trasmundi. Fra den alder dropper de i højere og højere grad at bruge krop, stemme og leg under læsningen og begynder i stedet at afkode og analysere. Det er her, de fleste negative læseoplevelser finder sted uanset læserens alder. Den fynske forsker har fået flere henvendelser fra skoler, der gerne vil samarbejde med hende. »De kan intuitivt se og forstå, hvad der sker, men de mangler empirien«, siger hun. Ifølge Sarah Bro Trasmundi afkoder børn ret hurtigt systemet med 28 bogstaver og kan relativt nemt lære at gengive en historie præcist. Dog kan begge dele gøres, uden at eleverne forstår, hvad de skal bruge teksten til. Derfor er en teknisk korrekt læsefærdighed en fattig målestok for læseevner og kan virke negativt i forhold til børns læselyst. Og de negative læseoplevelser i barndommen trækker tråde hele vejen op til frafaldet på de længerevarende uddannelser. Derfor bør vi tidligt tænke over, at alle børn læser forskelligt, og at den traditionelle opfattelse af læsning som en stille, mental proces ikke er den bedste for alle. »Når vi er færdige med det her projekt, håber vi, at vi ved meget mere om, hvad folk gør, når de læser. Så de erfaringer kan bruges op igennem hele uddannelsessystemet uanset alder og niveau, så vi i fremtiden kan tage højde for, at alle mennesker læser forskelligt«, siger Sarah Bro Trasmundi. ■

Julelæsning Mangler du en god bog til vinterens lange aftener? Vi har spurgt læseeksperterne, hvad de kan anbefale, og hvad de er fordybet i lige nu. God læselyst!

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO DIGITALMUSEUM

KRISTIANE HAUER (side 11)

Hvad læser du lige nu? Jeg har lige læst Trude Marsteins roman Så mye hadde jeg fra 2018. Den er endnu ikke oversat til dansk, men jeg læste den på norsk med stor begejstring. Det er en bog, der indfanger et helt liv. Hvilken bog vil du anbefale? Min egen roman Kattefugl, som udkom i sommeren 2019. Den føltes helt umulig at skrive, indtil den pludselig var der. Den handler om søskende, sorg, labyrinter, fugle og byen Berlin.

SARAH BRO TRASMUNDI (side 17)

Hvad læser du lige nu? Exhalation: Stories af Ted Chiang. Han har en elegant måde at kredse om basale menneskelige spørgsmål på, som hvad der gør os unikke, hvordan viden, moral, følelser og videnskab spiller sammen og ikke spiller sammen. Hvilken bog vil du anbefale? Jeg husker min klasselærer læste højt for os i de mindre klasser fra Mio, min Mio af Astrid Lindgren. Hun begyndte at græde, så jeg måtte læse den færdig for klassen, da hun ikke kunne. Siden har jeg selv læst den igen og igen for mine egne børn, og hvis man ikke har læst den, så er det en fantastisk bog at læse sammen.

ANNE MANGEN

KENNETH BØGH ANDERSEN

(side 15)

(side 12)

Hvad læser du lige nu? Full spredning af Nina Lykke. Der står på forsiden, at det er en lægeroman, men det er en meget anderledes lægeroman. Det er et ret sarkatisk syn på hospitalsverdenen set fra en læge, der er ved at bryde sammen.

Hvad læser du lige nu? Lige nu er jeg i gang med at læse to bøger færdig. Den ene er Full Throttle af Joe Hill, som er Steven Kings søn. Det er en novellesamling, og Joe Hill er skide god og har skrevet nogle vanvittigt fede ting. Den anden er Det mystiske bibliotek af Haruki Murakami, som er i en helt anden boldgade. Den handler om, hvad der også kan ske på et bibliotek.

Hvad vil du anbefale? Her vil jeg nævne Rosens navn af Umberto Eco. Jeg husker stadig, da jeg læste den som studerende og blev slået helt ud af den unikke blanding af spændingsroman, historisk værk, leg med sprog, filosofi og en række referencer til andre litterære værker. En sand godtepose af en roman.

Hvad vil du anbefale? Det skal være The Road af Cormac McCarthy. Da jeg læste den færdig, løb tårerne ned af kinderne på mig. Det var en virkelig speciel oplevelse.

JAN MEJDING (side 16)

Hvad læser du lige nu? Jeg har haft en pause, fordi der har været så meget andet at se til. Men den næste bog, jeg skal læse, er Den som dræber drømme sover aldrig af Jan Guillou. Det er det ottende bind i hans værk om hele det 20. århundrede, og jeg har læst de første syv. Den glæder jeg mig rigtig meget til. Der er læsestof til lang tid. Hvad vil du anbefale? Jeg kan anbefale så mange, men for eksempel Profeterne i evighedsfjorden. Det er en grum, men fantastisk spændende bog.

EA ESKJÆR-KØPPEN (side 8)

Hvad læser du lige nu? Jeg har flere bøger i gang, men en af dem er Inden vi blev jeres af Lisa Wingate. Det er fiktion om dengang, hvor et amerikansk børnehjem solgte de fattiges børn til rige familier. Hvad vil du anbefale? Folk der aldrig har læst Den store djævlekrig af Kenneth Bøgh Andersen, skal læse den serie. Også voksne. Det kræver selvfølgelig, at man kan lide fantasy, men det er virkelig god underholdning fyldt med filosofi og religionshistorie.

FORENINGENS SIDE

Mor er ikke skuffet – mor er vred

N Æ ST F O R M A N D F R I E S KO L E R S L Æ R E R F O R E N I N G M O N I CA L E N DA L J Ø R G E N S E N

i har fået en regering, som uafladeligt fortæller alverden, at de frie skoler ikke tager socialt ansvar, og at de frie skoler melder sig ud af fællesskabet. At de frie skoler bør reguleres på lige fod med folkeskolen, og at de frie skolers tilskud kunne bruges meget bedre i den kommunale skole. Og hvis nogen tror, at det ikke påvirker lærerne på de frie skoler, så tager de fejl. Det er vores

arbejdspladser, og de frie skolers frihed er også lærernes frihed, respekten for de frie skoler er også respekten for lærerne på de frie skoler. I mange år har det været lidt forbudt at sige, at lærerarbejdet er et kald. Det har været afgørende for os som lærere og fagforening at fokusere på, at arbejdsforhold og løn skulle være i orden, og at man ikke måtte undskylde ringe forhold på skolerne med, at lærerne var en gruppe af mennesker, som var så heldige at have et arbejde, der nærmest bar lønnen i sig selv. Men for nylig bemærkede jeg faktisk, at nogle talte om lærerfaget som et kald, uden at nogen studsede over det, og det har jeg tænkt lidt over. For hvad er det egentlig, der gør det til noget helt specielt at være lærer? Hvorfor er det, at nogle af os faktisk synes, at det er fantastisk på trods af umulige elever mandag eftermiddag, trætte kolleger tirsdag morgen og nye bekendtgørelser fra ministeriet hver anden onsdag? Jamen, det er jo nok det der kald, som vi ikke må kalde det. Det er den der ekstra glæde, når

det lykkes. Det er indflydelsen på eget arbejde. Det er tilfredsstillelsen ved at forberede og gennemføre undervisningen og se, at det lykkes. Og det er den respekt, som lærerne får fra elever og forældre, fordi de hver dag gør deres yderste, for at hver enkelt elev skal lykkes. Det er faktisk stoltheden ved at have et arbejde, som har så stor betydning for børnene og de unge – og for fremtidens samfund. Når skolerne ikke vil betale lønnen, så presser de lærerne på deres engagement. Når skolerne fortæller lærerne, at de skal undervise mere og forberede sig mindre, så presser de lærerne på deres faglige stolthed. Det er ikke nogen nyhed, at vi skal kæmpe for gode løn- og arbejdsforhold, og det fortsætter vi med. Men i øjeblikket kæmper vi også for respekt. Respekt for de frie skoler. Og respekt for deres lærere. I Frie Skolers Lærerforening diskuterer vi gerne, hvordan de frie skoler får bedre mulighed for at løfte opgaven med udfordrede elever. Vi kan godt være med til at tale om tilskuddets fordeling eller finde løsninger på, hvordan skolerne til enhver tid kan over-

Det er ingen nyhed, at vi kæmper for lærernes løn- og arbejdsvilkår. Det har vi længe gjort, og det vil vi fortsætte med. Det nye er, at vi også må kæmpe for skolernes frihed og for, at lærerne kan bevare deres professionelle stolthed MONICA LENDAL JØRGENSEN

holde børnekonventionen. Men vi vil ikke finde os i, at vores skoler og vores arbejde tales ned og beskyldes for at være årsag til alskens ulykker i folkeskolen. De frie skoler er en succes, og det er i høj grad lærernes fortjeneste. Måske er der stadigvæk et element af kald i lærerfaget, for når nogen går til angreb på vores skoler, så bliver vi ikke bare skuffede – vi bliver virkelig vrede. ■

? Spørgehjørnet Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige og finurlige spørgsmål fra medlemmer. Her i Spørgehjørnet bringer vi nogle af de spørgsmål og svar, som kan have betydning for andre medlemmer rundt i landet.

Må jeg drikke et glas rødvin med mine kolleger, når vi er på lejrskole med eleverne?

Du må som udgangspunkt ikke drikke alkohol med dine kolleger, når I er på lejrskole. Du må nemlig ikke indtage alkohol i forbindelse med udførelsen af dit arbejde. Fravigelse fra dette udgangspunkt kræver, at din skole har en klar, skriftlig alkoholpolitik, der fortæller, hvornår og hvor meget alkohol I må indtage i arbejdstiden, og at dette også gælder i forbindelse med en lejrskole. Det kan være, at der har udviklet sig en praksis på jeres skole, hvor alkohol i arbejdstiden herunder i forbindelse med en lejrskole i en vis grad er accepteret. I så fald kan indtagelse af et enkelt glas rødvin efter omstændighederne måske være berettiget. Dog kræver det altid en konkret vurdering, og du skal til enhver tid være i stand til at passe dit arbejde på betryggende vis, da du og dine kolleger jo har tilsynsforpligtelsen med eleverne. Er du i tvivl om ret-

ningslinjerne for indtagelse af alkohol på lejrskole, så er det vigtigt, at du får det afklaret med din leder forud for selve lejrskolen. I værste fald kan du nemlig risikere, at din leder opsiger eller bortviser dig på grund af indtagelse af alkohol på en lejrskole. Det er Frie Skolers Lærerforenings anbefaling, at du slet ikke indtager alkohol på en lejrskole. Med venlig hilsen, Kristina Dalgaard-Juul, konsulent. ■

Jeg er tillidsrepræsentant, men skal på barsel. Samtidig har min suppleant fået bevilget orlov, så der er to måneder, hvor vi ikke har en tillidsrepræsentant. Hvad gør vi?

vil sige, at du fortsætter som tillidsrepræsentant, men er på barsel. Din suppleant indtræder i hvervet som tillidsrepræsentant, når hendes orlov er overstået. I meddeler medlemmerne og skolen, at i orlovsperioden er I uden fungerende tillidsrepræsentant. Eventuelle uopsættelige sager, forhandlinger o.l. foregår direkte med Frie Skolers Lærerforening i denne orlovsperiode. Hvis kollegerne ikke kan leve uden en fungerende tillidsrepræsentant, kan enhver kollega indkalde til nyvalg på en eller begge tillidsposter. Efter valget overgår hvervet til de nyvalgte. Udgangspunktet i cirkulærets §2 stk. 6 er en valgperiode på mindst to år. Med venlig hilsen. Josua Christensen, konsulent. ■

Frie Skolers Lærerforening anbefaler følgende: I fortsætter på posterne, det

FORENINGENS SIDE

KORT NYT FRA FORENINGEN ografi, skoleformer, størrelse eller andet

KREDS 3

Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebookside.

KREDS 1

12. februar 2020 kl. 17-20: Pensionsmøde på Klostermarksskolen i Aalborg.

KREDS 2

19. februar kl. 10-16: TR-efteruddannelsesmodul om GDPR. Frijsenborg Efterskole. 3. marts kl. 17-20: Pensionsmøde med LP, Efterlønskassen og P25. Jakobskolen eller Børnenes Friskole. 24. marts kl. 16 -20: Medlemsarrangement m. Rikke Yde Torndrup ”Markante forældre”. Aarhus Efterskole. 16. april, Skanderborg Realskole: Kl. 10-16: TR5. Kl. 17-20: TR6 - opfølgning på TR, uddannet 2018-19. 28. april kl. 16-21: Kredsgeneralforsamling. Regnbueskolen i Hammel. Alle TR/AMR-møder afsluttes med netværksmøde inddelt efter ge-

15. januar kl. 16:30 -19:30: Seniormøde for medlemmer med en tjenestemandslignende pensionsordning. Tilmelding på Kredsens hjemmeside via Nemtilmeld. Orkesterefterskolen. 25. til 26. februar: TR-træf og TRE, Hornstrup Kursuscenter for tillidsrepræsentanter. Dagsorden og tilmelding på kredsens hjemmeside via Nemtilmeld. 23. januar 2020 kl. 10-15.45: TR-temadag. Introkursus for nyvalgte tilllidsrepræsentanter. Faglig opdatering for nyvalgte tillidsrepræsentanter, der ikke er med på årets grunduddannelse for tillidsrepræsentanter. Frie Skolers Lærerforening, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov. Tilmeldingsfrist 17. januar 2020 kl. 23.55.

med opsparing i Lærernes Pension og medlemmer med tjenestemandspension i P25 eller Efterlønskassen. Det foregår på Skanderup Efterskole, og vi sender invitationen ud direkte til vore medlemmer på 58 år og derover. 25. marts kl. 17: Der afholdes kredsgeneralforsamling på Gram Efterskole. I forlængelse af generalforsamlingen står foreningens næstformand, Monica Lendal Jørgensen, for en orientering om de kommende overenskomstforhandlinger og opsamling af medlemmernes krav til disse.

KREDS 5 KREDS 7

5. marts: TR-efteruddannelse omhandlende GDPR på Kerteminde Vandrerhjem. 12.-13. marts: TR og TR-S døgn på Kerteminde Vandrerhjem. 2. april: TR5 og pensionsmøde for lærere med indbetalinger til P25 og Efterlønskassen. Kerteminde Vandrerhjem.

KREDS 4

20. og 21. februar 2020: Træf for TR og AMR på Hornstrup Kursuscenter, hvor der bl.a. afholdes det obligatoriske efteruddannelseskursus for tillidsrepræsentanter i GDPR, oplæg om at være på forkant med arbejdet om psykisk arbejdsmiljø ved Bolette Bom og TR6 for nye TR’er. Indbydelsen med link til Nemtilmeld udsendes i uge 1, så hold øje med mailboksen. 19. marts kl. 16:30-19:30: Pensionsmøde både for medlemmer

Medlemsmøde. Mødet afholdes på Hotel Kirstine, Købmagergade 20, Næstved. Rikke Yde vil holde foredraget “Markante forældre – handler i kærlighed”. Et foredrag, der handler om, hvordan lærere kan optimere samarbejdet mellem forældre, der markerer sig langt ind i skolens hverdag. 29. januar 2020 kl. 16.30-19.30: Pensionsmøde på Vor Frue Skole, Præstøvej 29, Næstved. De forskellige ordninger gennemgåes, og der gives information om pension, seniorordninger, efterløn og ATP.

23. januar kl. 16.30-19.30: Informationsmøde om tjenestemandspension. Ådalens Privatskole. 31. januar-1. februar: Kasketweekend i Kolle Kolle. Fokus på lokalaftaler og konflikthåndtering samt politisk nyt ved formanden. 30. april kl. 16.30-19.30: Pensionsmøde. Rønne Privatskole.

KREDS 6

22. januar 2020 kl. 13-17.30: AMR/TR træf. Mødet afholdes på Hotel Kirstine, Købmagergade 20, Næstved. Mads Lund fra BFA Velfærd & Offentlig administration afholder workshop om TRIO-samarbejdet. Træffet fortsætter om aftenen med medlemsmøde, hvor Rikke Yde vil holde foredraget “Markante forældre – handler i kærlighed”. 22. januar 2020 kl. 17.30-20.30:

KREDS 8

21. januar 2020 kl. 17-19: Medlemsarrangement med emnet: Markante forældre v. Rikke Yde. Sankt Josefs skole, Frederiksborgvej 10, Roskilde 22. januar 2020 kl. 16.30-19.30: Pensionsmøde på Thomasskolen, Dyregårdsvej 9, Skovlunde 1. april kl. 13: TRE med GDPR i Roskilde Kongrescenter. ■

KORT NYT FRA FORENINGEN INTERNATIONALT UDVALG VÆLGES DEN 21. MARTS

pladserne fordeles efter først til mølle-princippet. Tilmeld dig her fsl.dk/international2020. ■ JFC

REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk Ansvarshavende redaktør • Peter Krogh Andersen • pka@frieskoler.dk Kommunikationschef • Mikkel Hvid (MHV) • mhv@fsl.dk Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk Journalist • Julie Løndahl Grove (JLG) • jlg@frieskoler.dk

TILLIDSREPRÆSENTANTER HAR MODTAGET OK21-MATERIALE

Fredag den 20. marts og lørdag den 21. marts afholder foreningen internationalt seminar på Hornstrup Kursuscenter. På seminaret mødes medlemmer fra en stor del af landets internationale skoler og afdelinger til faglig inspiration, networking og seneste nyt fra foreningen. Programmet byder desuden på årsmøde i foreningens internationale udvalg. Udvalget blev valgt for første gang i 2019, og medlemmerne er på valg hvert år på det internationale seminar. Alle medlemmer på internationale skoler og internationale afdelinger kan stille op til udvalget. Du kan stille op på selve årsmødet den 21. marts. Hvis du ønsker at stille op til udvalget men ikke kan deltage på seminaret, kan du skrive til udvalgets formand, Óscar Manero, der er lærer på Sønderborg International School. Du finder mailadressen på fsl.dk/committee. Du kan tilmelde dig det internationale seminar allerede nu. Der er et begrænset antal pladser, og

Hvilke krav skal foreningen fremsætte til overenskomstforhandlingerne i foråret 2021? Det er omdrejningspunktet i det materiale, alle tillidsrepræsentanter har modtaget i december. Formålet er, at tillidsrepræsentanten kan anvende materialet på et fagligt møde, hvor skolens medlemmer kan komme med input til OK21. Materialet indeholder et inspirationsskema, som hjælper til at formulere de krav, der kan gøre arbejdslivet bedre ude på de frie skoler. Efter det faglige møde sender tillidsrepræsentanten medlemmernes krav til formanden for den lokale kreds i Frie Skolers Lærerforening. Det er foreningens hovedbestyrelse, der har iværksat initiativet, som i højere grad skal inddrage medlemmerne i overenskomstprocessen. Medlemmernes input vil blive anvendt på kredsvise kravopstillingsmøder, ligesom foreningens sekretariat sammenfatter alle kravene. Dine og de andre medlemmers krav skal være kredsformændene i hænde inden vinterferien 2020. Husk at prikke til din tillidsrepræsentant inden da, hvis I ikke har haft OK-kravene på dagsordenen på jeres faglige møder. ■ JFC

Grafisk designer • Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk ANNONCER

AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 • ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer/læserbreve • se udgivelsesplan på fsl.dk UDGIVELSER

Nr. 1 - uge 5 / Nr. 2 - uge 8 2020 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk

ABONNEMENT

11 numre pr. år • kr. 530 T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk

PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG

10.527 stk. • Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i “Foreningen mener”.

FORMAND

Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61

NÆSTFORMAND

Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84

SEKRETARIATSCHEF Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82 SEKRETARIATET

T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Hovedbestyrelse Formand • kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 Formand • kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Formand • kreds 3 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 Formand • kreds 4 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 Formand • kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Formand • kreds 6 Hanne Lindberg Kristensen • T: 60 76 55 97 Formand • kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Formand • kreds 8 Annie Storm • T: 29 91 04 78

Jakob fik 460.646 kroner efter uberettiget fyring Trods en underskrevet kontrakt forsøgte Rudersdal Lilleskole at opsige Jakob Dahl Poulsen uden varsel. Sagen måtte i Arbejdsretten, før parterne indgik forlig.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO: HENNING HJORTH

D JAKOB DAHL POULSEN 39 år. Tidligere lærer og skoleleder på Rudersdal Lilleskole. I dag ansat på Søstjerneskolen i København.

TIDSLINJE: Jakob Dahl Poulsen og Rudersdal Lilleskole • 1999: Tilkaldevikar og barselsvikar på skolen • 2008: Fastansat lærer • 2013: Konstitueret leder • 2015: Skoleleder • 2017: Opsiger sin lederstilling og overgår til en lærerstilling. Underskriver ansættelseskontrakt • 2018 maj: Modtager mail om, at der er fejl i hans kontrakt. På barsel. • 2018 juni: Jakob Dahl Poulsen sygemeldes. Skolen stopper udbetaling af løn. • 2019 august: Forlig, hvor Jakob Dahl Poulsen modtager 460.646 kroner svarende til 10 måneders løn inklusive renter. Seks af månederne dækker den retmæssige fratrædelsesperiode, og de fire måneder er en godtgørelse for uberettiget opsigelse.

et tog over halvandet år. Fra Jakob Dahl Poulsen modtog en besynderlig mail fra Rudersdal Lilleskole, til han i november endelig fik den sidste del af de 460.646 kroner, som et forlig gav ham ret til. Beløbet består af seks måneders erstatning for mistet løn og fire måneders godtgørelse for uberettiget fyring. »Det har været hårdt. Særligt i starten, hvor vi jo forventede, at de ville indgå et forlig, men hvor skolen gang på gang smækkede med døren og ikke ville forhandle noget som helst. Det kommer jeg aldrig til at forstå«, siger han. Som oftest er parterne i et forlig underlagt tavshedspligt, men fordi Jakob Dahl Poulsens sag måtte hele vejen op i Arbejdsretten, kan sagen lægges offentligt frem. Og det betyder rigtig meget for den 39-årige lærer, der har været en del af Rudersdal Lilleskole i to årtier og stadig kender mange børn og forældre. »Uanset hvad skolens leder vil sige om, hvordan det hele hænger sammen, så vil jeg altid kunne fremvise et dokument, der viser, at jeg er blevet tilkendt 460.000 kroner i erstatning. Jeg har retten på min side, og for mig giver det en følelse af retfærdighed, fordi jeg så længe bare har nikket og forholdt mig tavs. Nu kan jeg snakke om det frit, og det er den største sejr for mig«, siger han. Et liv på skolen Jakob Dahl Poulsen trådte for første gang ind på Rudersdal Lilleskole i 1999. I begyndelsen som tilkaldevikar, senere som fastansat lærer og fra 2013 til 2017 som skoleleder. Og selv om han nu har været væk fra skolen i halvandet år, siger han ofte »vi«, når han omtaler Rudersdal Lilleskole. »Skolen er stadig en del af mit dna. Indtil 2018 havde jeg aldrig lavet andet, og jeg har aldrig været i tvivl, om jeg skulle lave andet. Jeg har også stadig et godt forhold til mange af forældrene«, siger han. Under sin ferie i sommeren 2017 besluttede Jakob Dahl Poulsen sig for, at han ikke længere havde lyst til at være skoleleder. Mere overskud til familien og færre bekymringer skrev han som begrundelse i en mail til skolens bestyrelse. Han fortalte også bestyrelsen, at han gerne ville forblive som almindelig lærer på skolen, og at han var flek-

sibel i forhold til aftrædelsesdato. Samtidig var han indstillet på en tidsbegrænset stilling, for at den nye skoleleder kunne vurdere, om samarbejdet ville fungere. Senere på efteråret fik skolen en ny leder, og i december 2017 skrev skolelederen og Jakob Dahl Poulsen under på en ansættelseskontrakt. I kontrakten var der ifølge klageskriftet ikke noget, der indikerede, at den var tidsbegrænset. Din kontrakt er forkert Under sin barselsorlov i foråret 2018 modtog Jakob Dahl Poulsen en mail fra bestyrelsesformanden. Den 13. maj 2018 skrev formanden, at ledelsen i forbindelse med en gennemgang af Jakob Dahl Poulsens ansættelsesforhold var blevet opmærksom på, at hans »kontrakt er udarbejdet forkert, da den ikke er lavet som en midlertidig ansættelse. Dette skal vi have rettet op på«. I mailen og i den efterfølgende udveksling af mails lagde formanden vægt på, at Jakob Dahl Poulsen selv havde tilbudt en tidsbegrænset stilling, da han sagde sin stilling som skoleleder op, og formanden skrev endvidere, at parterne telefonisk havde aftalt, at Jakob Dahl Poulsen kun var ansat på skolen frem til 30. juni 2018. Derfor var han ikke berettiget til at blive varslet om sin opsigelse. Jakob Dahl Poulsen havde længe følt sig dårligt behandlet og udstillet foran både lærere og forældre af skolelederen, men det her sendte ham i knæ. »Da jeg læste den mail, blev jeg forskrækket og chokeret. Og vred. Jeg havde måske lugtet lunten lidt, fordi så mange af skolens lærere og personale på det her tidspunkt var blevet opsagt eller selv havde søgt væk, men jeg tænkte alligevel: Mener I det her alvorligt?«, siger Jakob Dahl Poulsen. Da Jakob Dahl Poulsen modtog mailen, kontaktede han Frie Skolers Lærerforening og blev sygemeldt med stress-symptomer. Med den underskrevne kontrakt i hånden forsøgte han i første omgang – og i samarbejde med Frie Skolers Lærerforening – at finde frem til en rimelig fratrædelsesordning. Men skolen rykkede ikke på sig og stoppede lønudbetalingen med virkning fra den 1. juli 2018. I stedet måtte parterne frem til august 2019, før der lå et forlig og en erstatning. Han fremhæver selv hjælpen fra Frie Skolers

Lærerforening som afgørende for, at han havde ro i maven og altid følte sig velforberedt til forligsmøderne. Forliget betegner han som en kæmpe forløsning. Et ambivalent forhold Nu er Jakob Dahl Poulsen videre og er startet i et nyt lærerjob. Hele oplevelsen og resterne af sygemeldingen sidder stadig i kroppen, men han føler sig næsten fuldt ud klar igen. »Jeg kan stadig godt have dage, hvor jeg tænker: Hvor ærgerligt, at det hele skulle ende sådan her – og hvorfor skulle det egentlig det? Men jeg er glad for, at jeg har fået en afslutning på det hele og kan fortælle historien til dem, jeg vil«, siger Jakob Dahl Poulsen. Rudersdal Lilleskole har stadig en særlig plads i hans hjerte, om end han i dag har et mere ambivalent forhold til skolen. »På den ene side er jeg vred, ked af det og skuffet. Jeg blev forsøgt listet ud, og det var benhårdt – og ikke en rimelig behandling af en person, der har været så længe på en skole og løftet så stort et ansvar«, siger han og fortsætter: »På den anden side er det en skole, der har været en del af hele mit voksne liv. Og selv om der lige nu er mange ledelses-beslutninger på skolen, som jeg simpelthen ikke kan forstå, så kender jeg stadig mange af forældrene og børnene. Dem håber jeg alt det bedste for«. ■

Bestyrelsesformandens syn på sagen Bestyrelsesformand Rikke Lindberg fra Rudersdal Lilleskole mener ikke, at skolen begik en fejl i Jakob Dahl Poulsens sag. Med det her forlig i tankerne erkender I så, at I begik en fejl, da I stoppede Jakob Dahl Poulsens lønudbetaling? Nej, det erkender vi ikke.

Og hvad henviser du til? Det vil jeg ikke sige mere om, end at det er min holdning. Det må være den lære, vi har fået ud af det her.

Er der noget i hans sag, der får jer til at genoverveje, hvordan I behandler den her type sager? Nej.

Men I havde vel den indgåede kontrakt, som var på skrift? Det ønsker jeg ikke at gå ind i. Det kan jeg ikke oplyse om.

Hvorfor tog det jer så lang tid at indgå et forlig? Der er masser af proces i sådan en sag. Og fordi den kørte i to spor, var den ikke sådan ligetil.

Jakob Dahl Poulsen siger, at han længe følte sig dårligt behandlet og udstillet foran forældre og kolleger af skolens ledelse. Er det et billede, du kan genkende? Nej, overhovedet ikke. Han blev inviteret med til forældremøder og deltog også. Så han har haft mulighed for at stille op. ■

Er der noget, I fortryder i den her sag? Ja, nogle gange ville det være rarere, hvis man havde tingene på skrift. Hvad mener du med det? Indgåede aftaler – dem skal man bare altid huske at have på skrift.

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 26

Løntjek viste fejl i hver fjerde lønseddel Du skal være særligt opmærksom på skoleårets sidste lønseddel, viser Frie Skolers Lærerforenings løntjek.

AF JESPER FJELDSTED · JFC@FSL.DK

er er ekstra god grund til at tjekke skoleårets sidste lønseddel. Det viser en opsamling på de 14 lønmøder, Frie Skolers Lærerforening har afholdt i løbet af efterår 2019. I forbindelse med møderne har 300 medlemmer sendt deres lønsedler ind til gennemgang hos foreningens lønkonsulenter. Konsulenterne fandt fejl i 27 procent af de indsendte lønsedler. Heraf var der flest fejl i lønsedlerne for juni 2018, hvor flere medlemmer viste sig at have penge til gode for undervisningstillæg og overtidsbetaling. Konsulenterne fandt fejlene ved at sammenholde lønsedler for juni med medlemmernes arbejdstidsopgørelse. Flere opgørelser viste, at medlemmerne i løbet af skoleåret havde undervist flere timer end det antal, deres udbetalte undervisningstillæg var baseret på. Lærerne har derfor krav på efterbetaling af det manglende undervisningstillæg. Et enkelt medlem var blevet trukket i løn, fordi medlemmet havde undervist færre timer, end der fremgik i opgaveoversigten. Det er en klar fejl, da det er skolens opgave at gøre brug af de aftalte undervisningstimer. Medlemmet havde derfor penge til gode. Flere lønsedler viste også, at overtidsbetalingen var forkert. Når en arbejdstidsopgørelse viser overtid, skal lønnen for de sidste timer tillægges 50 procent. Lønkonsulent Peter Houlberg Salomonsen mener, at fejlene på medlemmernes juni-lønsedler viser, hvor vigtig arbejdstidsopgørelsen er. »Løn og arbejdstid hænger uløseligt sammen, og hvis man ikke får en opgørelse af sin

27 % af alle tjekkede lønsedler indeholdt fejl

DEN GODE LOKALE LØNAFTALE Erfaringerne fra konsulenternes tjek af lokale lønaftaler vil indgå i foreningens rådgivning af tillidsrepræsentanter. Især tre punkter er vigtige for en god lokal lønaftale: ∙∙ Aftalen skal være formuleret på en måde, så det fremgår tydeligt, hvilke lokale løntillæg de ansatte er berettiget til. Og med præcise beløb. ∙∙ Lokale løntillæg skal i aftalen defineres som enten et funktionstillæg, et kvalifikationstillæg, et engangsvederlag eller resultatløn. ∙∙ Lokale løntillæg skal reguleres, når der er overenskomstbestemte lønstigninger. Foreningens opfordrer tillidsrepræsentanter til at sende et udkast til den lokale lønaftale til kommentering på sekretariatet, før de skriver under.

arbejdstid, risikerer man at gå glip af penge, som man ellers er i sin gode ret til at få udbetalt«, siger han. Også fejl i pension og lokale tillæg En anden hyppig fejl på medlemmernes lønsedler handlede om pension. En del medlemmer manglede pensionsindbetaling af løntillæg, som ellers altid er pensionsgivende. Tjekket viste også, at en del medlemmer med tjenestemandspension manglede at få indbetalt supplerende pensions til Lærernes Pension. Fejl i pensionsindbetalinger har været en genganger i alle foreningens løntjek-kampagner, og konsulent Peter Houlberg Salomonsen fortæller, at fejlene ofte handler om små beløb på den enkelte lønseddel. »Fejl i pension kan umiddelbart synes små, men på sigt kan betydningen være ganske stor, så der er god grund til at være opmærksom«, siger han. Lønmøderne i efteråret 2019 havde et særligt fokus på de lønaftaler, der er indgået mellem ledelse og tillidsrepræsentant. Medlemmerne blev derfor bedt om at sende deres lokale lønaftale ind sammen med lønsedlerne, og foreningens lønkonsulenter fandt adskillige eksempler på lokale løntillæg, der ikke var blevet udbetalt korrekt. Konsulenterne fandt lønsedler, hvor medlemmer ikke havde fået udbetalt tillæg, som de var berettigede til ifølge deres lokale lønaftaler. Omvendt fandt konsulenterne også fejl, hvor medlemmer fik udbetalt løntillæg, der ikke fremgik af den lokale lønaftale. ■

201020112012201320142 2013 2010

Ved indgangen til det nye årti går 18 procent af landets børn i de frie grundskoler og efterskoler. 10 år senere er det tal steget til 21.

2011

Vagtskifte i toppen af Frie Skolers Lærerforening. Efter 15 år med Arne Pedersen ved roret hedder den nye formand fremover Uffe Rostrup.

I 25 dage i april lockouter de offentlige arbejdsgivere cirka 67.000 lærere – mange af dem ansat på de frie skoler. Konflikten koster Frie Skolers Lærerforening cirka 10 millioner kroner dagligt, fortæller formand Uffe Rostrup. »Det er nemt at glemme, hvor voldsom OK13 var for alle lærerne og for os som forening. Ingen havde nogensinde forestillet sig, at vi ville miste vores arbejdstidsaftale, men den blev fuldstændig pulveriseret. Konflikten er virkelig mit år 0, og den ændrede vores syn på verden og på vores egne sårbarheder og styrker«.

ÅRTIETS GANG I DE FRIE SKOLER Hvad var det nu, der skete? Vi har samlet nogle af 2010'ernes vigtigste begivenheder i den frie skoleverden.

✹ ✹

23. februar 2010 Tina Nedergaard (V) er ny undervisningsminister.

1. januar 2010 Bertel Haarder (V) er undervisningsminister. Det har han været siden februar 2005.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK

8. marts 2011 Troels Lund Poulsen (V) er ny minister, efter Tina Nedergaard trækker sig.

3. oktober 2011 Christine Antorini (S) er S-R-SF-regeringens eneste undervisningsminister.

20152016201720182019 2019

2017

2014

Den nye folkeskolereform træder i kraft. Fire år senere viser en undersøgelse af Frie Skolers Lærerforening, at reformen har smittet kraftigt af på de frie skoler, der over en bred kam har fået flere undervisningstimer og tidligere sprogundervisning.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet ændrer praksis og foretager nu helhedstilsyn på de skoler, der har haft problemer med frihed og folkestyrekravet. Her indgår også uafhængighed, vedtægter, prøveafholdelse etc. i vurderingen. To skoler lukker inden nytår, flere andre kommer under skærpet tilsyn.

2015

2018

Skolelederne forlader Frie Skolers Lærerforening og danner Frie Skolers Ledere.

2016

Med nye regler og love vokser friskoleloven sig tykkere i løbet af årtiet. Loven bliver på ti år ændret 19 gange, og den vokser fra 7948 til 13.242 ord. Blandt andet med vedtagelsen af krav om demokratisk dannelse i 2016.

28. juni 2015 Ellen Trane Nørby (V) er ny minister i en ren Venstre-regering.

En musktér-ed og senere en solidaritetspagt på tværs af fagbevægelsen vækker stor opsigt, og forskere peger på behandlingen af lærerne i 2013 som udslagsgivende. Resultatet er lønstigninger og betalt spisepause – men stadig ingen arbejdstidsaftale for lærerne.

De frie skoler er et markant tema i folketingsvalgkampen, hvor Socialdemokratiet halvvejs henne bløder op for kravet om en sænket koblingsprocent. Under finanslovsforhandlingerne senere på året må partiet igen droppe spareplanerne, da ingen af støttepartierne bakker op.

VED ÅRTIETS UDGANG

Antallet af frie grundskoler er vokset til 556 fra 505 det seneste årti, mens antallet af efterskoler er faldet fra 264 til 245. I Frie Skolers Lærerforening er antallet af medlemmer 10.216 – det højeste nogensinde. I 2010 var der 9193 medlemmer, og dengang indgik lederne også i opgørelsen.

✹✹ 28. november 2016 Merete Riisager (LA) overtager posten, da Liberal Alliance går i regering

27. juni 2019 Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er minister i den socialdemokratiske regering.

Det er ikke helt balance mellem opgaver og ressourcer på de frie grundskoler. På de skoler, som har den svageste økonomi, fylder de svage elever mere end på de mere velbeslåede skoler.

Skoler med mange svage elever har færrest penge De skoler, som har de største udfordringer, har også færrest ressourcer, viser en analyse af økonomien og elevprofilen på de frie grundskoler.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK ILLUSTRATION ALLAN STOCHHOLM

e frie grundskoler, som har de svageste elever, har markant færre penge til undervisning end grundskolerne med det stærkeste elevgrundlag. Faktisk har skolerne med de svageste elever i gennemsnit 5000 kr. mindre per elev per år end skolerne med de stærkeste elever. En stærk skole med 200 elever har dermed råd til at ansætte godt to lærerårsværk mere end en svag skole med lige så mange elever. Derfor har skolen med den stærke elevsammensætning mulighed for at bruge flere penge på undervisningen end den skole, som har mere ressourcekrævende elever. Det viser en analyse, som forstanderen på Det Kgl. Vajsenhus, Mathias Bruun, har lavet af sammenhængen mellem skoleøkonomi og elevgrundlag. Analysen bygger på tilgængeligt og anerkendt talmateriale fra Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik. Socio-økonomisk profil er vigtig Mathias Bruun har inddelt de frie grundskoler i tre lige store grupper. I gruppe A ligger den tredjedel af de frie grundskoler, som har den so-

cio-økonomisk svageste elevgruppe. I gruppe C ligger den tredjedel af skolerne, som har den socio-økonomisk stærkeste elevgruppe. Gruppe B består af den tredjedel, der ligger i midten. Skolernes socio-økonomiske profil er vigtig. Den bygger på viden om elevernes baggrund – for eksempel forældrenes uddannelsesniveau, indkomst, etnicitet og jobstatus (ledig/i arbejde). Og på baggrund af profilen kan man forudsige, hvor stor sandsynligheden er for, at en elev får høje karakterer, kommer på gymnasiet, får behov for specialundervisning, består afgangsprøven, har en diagnose osv. Profilen er altså et statistisk udtryk for, hvor stor den pædagogiske og sociale opgave med eleverne er, og den fortæller noget om den sociale opgave, den enkelte skole står med. De frie er ulige Mathias Bruun mener, at hans analyse peger på et problem i den frie skolesektor: »Der er ikke nogen sammenhæng mellem de pædagogiske og sociale udfordringer, skolerne har med deres elever, og så de ressour-

Om analysen: Mathias Bruuns samler de frie

ditetsgrad osv. fremgår. I analysen

socio-økonomiske reference. Refe-

visningsministeriet og Danmarks

grundskolers økonomiske nøgletal

indgår kun grundskoler, der findes

rencen er et udtryk for elevernes

Statistik. Referencetallet er bereg-

fra Undervisningsministeriets regn-

sammenlignelige tal på – i alt 383

socio-økonomiske baggrund – det

net ud fra de elever, som er gået op

skabsportal. Her fremgår det, hvor

skoler. De tyske skoler, grundsko-

vil sige forældrenes uddannelses-

til afgangsprøverne. Det er ikke alle

mange elever skolerne har, hvor

lerne på de private gymnasier og

niveau, indkomst, den familiære si-

elever på skolen. Men de tal findes

stort tilskud de modtager, hvor

kostskolerne er holdt ude af analy-

tuation (enlig/samlevende), jobsi-

også. ■

mange skolepenge de opkræver,

sen ligesom enkelte andre skoler.

tuation (arbejde/ikke-arbejde) og

hvor store ejendomsudgifter de har

Mathias Bruun sammenholder

etnicitet. Skolernes socio-økono-

osv. Også skolernes overskud, soli-

de økonomiske tal med skolernes

miske reference findes hos Under-

cer, som skolerne har til at løse deres opgave«, siger han. Mathias Bruun mener ikke, at man kan eller skal forhindre de stærke skoler i at opkræve høje skolepenge: »Det er frie skoler, og skolerne skal have frihed til selv at fastlægge niveauet for skolepenge«, mener han. Men i analysen er der en klar sammenhæng mellem høje skolepenge og lave sociale udfordringer, og det kalder på omfordeling af midler inden for sektoren: »Jo højere skolepengene er, jo stærkere er elevernes socio-økonomiske profil, og jo mindre bliver skolens sociale opgave. I en tid, hvor der er et voldsomt politisk pres på de frie grundskoler for at tage et større socialt ansvar, må de frie grundskoler med de stærkeste elever derfor også vise forståelse for, at en del af statstilskuddet omfordeles for at støtte de skoler, der står med de største sociale opgaver«, siger Mathias Bruun. Han fortsætter: »Når der kræves socialt ansvar af de frie skoler, bliver vi nødt til at udvise en social ansvarlighed internt i sektoren. Hvis ikke vi er solidariske, kan vi ikke leve op til det sociale ansvar, som kræves af os, og det kommer til at gå ud over os alle«, siger han. ■

Ja, jeg ved det godt. Det kan opfattes som ren Robin Hood, det her. MATHIAS BRUUN, FORSTANDER PÅ DET KGL. VAJSENHUS

PRIVATSKOLERNE:

Støt familierne, ikke skolerne

ormanden for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, kender Mathias Bruuns analyse. Men skoleforeningsformanden advarer imod at lade Mathias Bruuns tal bliver retningsgivende for en eventuel omfordeling af tilskuddet på det frie grundskoleområde: »Jeg mener ikke, at Mathias Bruuns analyse er tilstrækkeligt beskrivende«, siger han. Karsten Suhr peger på, at Mathias Bruuns analyse viser gennemsnitstal på skoleniveau. Det giver problemer, hvis man skal lave en model, som

løser nogle af de uligheder, der kan være mellem skolerne. For med gennemsnitstal vil en skole, der udelukkende har gennemsnitlige elever, få den samme profil som en skole, hvor halvdelen af eleverne er ekstremt ressourcestærke, mens den anden halvdel er ekstremt ressourcesvage. Men udfordringen for de to skoler er meget forskellige. Karsten Suhr er dog enig i, at det kan være nødvendigt at omfordele midler. Men han ønsker en model, som primært støtter familier i stedet

for udelukkende at støtte skoler ved at øge deres tilskud: »Hvis vi skal have større mangfoldighed, skal vi støtte de familier, som faktisk har brug for støtte for at kunne vælge en fri skole. Hvis vi øger tilskuddet de skoler, som har mange svage elever, vil vi indirekte komme til at støtte ressourcestærke familier på den skole. Derfor bør støtten rettes direkte til den enkelte familie, for eksempel i form af fripladsordninger, så familierne får råd til at vælge skolen«, mener Karsten Suhr.■

Sådan opstår uligheden: Skolernes indtægter kommer fra

nomisk stærkeste elever (gruppe

skolepenge per årselev, opkræver

A-skolerne – have 2000 kroner

to kilder: statstilskuddet og sko-

C) har i gennemsnit 68.000 kro-

C-skolerne i gennemsnit 18.000

mere per elev per år. Men med sko-

lepengene. Skolerne med de so-

ner per elev.

kroner per årselev. C-skolerne op-

lepengene får C-skolerne 5000

cio-økonomisk svageste elever

Det er skolepengene, som gi-

kræver altså godt 7000 kr. mere i

kroner mere per år per elev.

(gruppe A) har i gennemsnit ind-

ver C-skolerne bedre økonomi.

skolepenge end A-skolerne. Hvis

tægter på 63.000 kroner per elev

Mens gruppe A-skolerne i gen-

man kun så på det nøgne statstil-

nes ikke af højere ejendomsudgif-

per år. Skolerne med de socio-øko-

nemsnit opkræver 11.000 kroner i

skud, ville de svageste skoler –

ter hos C-skolerne. ■

De økonomiske forskelle udlig-

Sådan får du 3 % i rente på din lønkonto

Stærke fællesskaber

Du er medlem af FSL og har afsluttet din uddannelse. Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra). Se alle vilkår på lsb.dk/ medlemsvilkaar. Rentesatserne er variable og gælder pr. 9. maj 2019. De 3 % i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Der er 0 % på resten. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

– også til din fordel

Som medlem af FSL kan du få fordele i Lån & Spar – en solid bank fra 1880. Vi er nemlig en bank for fællesskaber. I dag ejet af FSL – og mere end 50 andre organisationer. Få høj rente på din lønkonto Med fællesskabet følger ekstra gode fordele. Som bl.a. 3 % i rente på de første 50.000 kr. på din lønkonto. Det kan ingen andre banker matche. Læs mere og book møde på lsb.dk/fsl

% PÅ LØNKONTOEN

– bare fordi du er medlem af FSL

Ring: 3378 1948 – eller gå på lsb.dk/fsl og book møde

FSL_191120_3%-Fordele-A_189x127.indd 1

02.12.2019 10.42

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig! Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

Kan

Nyhe

nu o g el-try så fås m e kkna pper d

● 4 års omkostningsgaranti uden merpris og uden serviceaftale ● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (flere tappehaner fra samme anlæg!)

NOTER To lærere fra Randers Realskole får pris for ordblinde-indsats

FAKTA: Nota er en institution under Kulturministeriet, der producerer og udlåner tekster, der er gjort tilgængelige for mennesker med læsehandicap. Institutionen har siden 2014 uddelt prisen ’Årets Læsevejleder’ til en vejleder eller et team, der gør en særlig indsats for at skabe gode rammer for elever med læsevanskeligheder.

Line Degn og Mette Søndergaard fra Randers Realskole har modtaget Notas Læsevejlederpris 2019 for deres dedikerede arbejde for elever med læsevanskeligheder. Prisen blev især tildelt for projektet ’Ordblinde i overgange’, som består af møder mellem de ordblinde elever og deres kommende læsevejledere på ungdomsuddannelserne. Møder, hvor også læsevejlederne udveksler erfaringer. Den personlige kontakt er med til at lette overgangen for eleverne, så de får en tryg opstart det nye sted. »Før var der mange, der slet ikke fortalte, at de var ordblinde, når de startede på en ungdomsuddannelse. Måske fordi de gerne ville starte på en frisk, eller fordi de syntes, det var pinligt. Det er bare en dårlig strategi for læ-

ring«, siger Mette Søndergaard. Projektet ’Ordblinde i overgange’ har været så stor en succes, at Randers Kommune har besluttet at brede det ud til alle skoler i kommunen – de frie skoler såvel som folkeskolerne – og alle ungdomsuddannelser, fortæller Mette Søndergaard. »Det er motiverende at få sådan en pris, og det giver lyst til at blive ved med at udvikle på de her ting. Og det er super vigtigt, at det nu bliver et kommunalt projekt«, siger læsevejlederen. Det kommunale projekt sættes i gang med en konference den 12. marts i Randers. Med titlen som Årets Læsevejledere følger 12.500 kroner. ■ PKA

UFFE ROSTRUP OM SPISEPAUSEN:

»Det bedste er, at det blev et forlig« Kort før dommeren i en faglig voldgift fandt parykken frem, indgik parterne på statens område – Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og de statsansattes faglige organisationer – et forlig om spisepausen. Forliget betyder, at den betalte spisepause nu er en eksplicit ret for (næsten) alle medarbejdere på de statslige arbejdspladser. Enkelte grupper, som aldrig før har haft ret til betalt spisepause, får den heller ikke i fremtiden. Alle andre – herunder alle ansatte på frie

skoler – har nu papir på, at spisepausen regnes som en del af deres arbejdstid – under forudsætning af, at de står til rådighed i pausen. Formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, kalder forliget »mega positivt«. Det, som glæder lærerformanden mest, er, at det lykkedes parterne at undgå en retsafgørelse. Et forlig er meget bedre end en voldgiftsafgørelse, mener Uffe Rostrup: »Uanset hvordan en afgørelse var faldet ud, havde den skabt mis-

Ingen afklaring på ny-løn Det lykkedes ikke Frie Skolers Lærerforening at få Medarbejder- og Kompetencestyrelsen med på at ændre det omstridte (ny-)lønsystem på de frie skoler. Det måtte formand Uffe Rostrup erkende ved udgangen af 2019, da de møder, der blev aftalt under OK18, sluttede. »Vi vidste godt, at det ville bli-

ve svært, men jeg havde faktisk håbet, at vi kunne finde nye veje at gå«, siger Uffe Rostrup. Hovedbestyrelsen ser nu på, hvordan foreningen kan understøtte tillidsrepræsentanterne endnu bedre i den lokale lønkamp. ■ PKA

lyd og mistillid mellem parterne. Og det har vi ikke brug for forud for aftaleforhandlingerne i 2021«, siger han. Forliget antyder, at S-regeringen mener det alvorligt, når den varsler nye tider, vurderer Uffe Rostrup: »Det virker, som om regeringen ønsker, at man forhandler sig til aftaler i stedet for bare at bosse sine løsninger igennem. Og det signal er det allervigtigste i det her forlig«. ■ MHV

ATTRAKTIV ANNONCERING

Med en annonce i medlemsmagasinet

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Sekretariatschef Træffes I sekretariatet efter aftale Lærer Frank A. Jørgensen

når du ud til mere end 10.000 lærere på 500 grundskoler og 250 efterskoler NO. 02 • FEBRUAR 2019 NO. 04 • APRIL 2019 NO. 05 • MAJ 2019

VALG 2019

HVIS JEG VAR MINISTER...

TEMA

HJEMMEUNDERVISNING Side 08

Side 08

MERETE RIISAGER: »Det er en rigdom, at vi har plads til, at skoler kan være forskellige« Side 04

SIGURD BARRETT: Grundtvig er jo langt sejere end Superman Side 04

TEMA

PENSION

Henny Mogensen følte sig på dybt vand, da hun stoppede med at arbejde og skulle have overblik over sin pension. Side 10 PETER MYGIND:

»Mit budskab til eleverne er, kig ind i dig selv. Er du den kammerat, du gerne vil være?« Side 04 PIGER MED PROBLEMER

Ny linje skal lære efterskolepiger at tro på sig selv og klare livets udfordringer. Side 24

Stillingsannoncer i bladet bringes også på fsl.dk, som har cirka 15.000 unikke besøgende hver måned. Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet tilbyder en pakkeløsning for alle tre blade med trioannoncer.

f rieskoler.dk/annoncer

Sekretariatschef Hovedkontor Lærer Frank A. Jørgensen Kompagnistræde 32 Postboks 2225 Hovedkontor 1208København KøbenhavnKK 1018 Kompagnistræde 32 Postboks 2225· Fax: 3314 3955 Tlf: 7010 0018 1018 København K Email: via hjemmesiden www.laka.dk www.dlfa.dk Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden Kontaktoplysninger www.dlfa.dk Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt Vil du have en personlig samtale, aftaler fremmøde i a-kassens du en tid ved at ringe påkontakttid. tlf. 70 10 00 18. Du du kanogså sende en via hjemmesiden. kanhave ogsåen sende enmail besked viaaftaler Vil personlig samtale, hjemme du en tidsiden ved at ringe på tlf. 70 10 00 18. Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Regionscentre Tlf: 7010 0018 Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Esbjerg Tlf: 7010 0018 Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Århus – Risskov Tlf: 7010 0018 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Aalborg Tlf:W.7010 0018 C. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg København Tlf: 7010 0018 Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Åbningstider Tlf: 7010 0018 Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30 Åbningstider Man - tors: 09.00–15.30 10.00–15.30 Fre: 09.00–14.30 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.laka.dk www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK Brug FSL’s prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

hornstrupkursuscenter.dk KIRKEBYVEJ 33 • 7100 VEJLE • 7585 2111

W W W. L Æ R E R L O G . D K

Mig og mit….

… er en serie, hvor der er plads til at udfolde en særlig interesse, et særligt undervisningstrick, fag, emneuge eller undervisningsråd. Det kan også være, at du har en kollega med en helt særlig teknik, hobby eller evne, som andre elever eller lærere kan have glæde af. Send et tip på pka@ frieskoler.dk.

BLÅ BOG Hans Erik Hansen, 62 år, bosat i Haderslev, underviser i matematik og fysik/kemi på Haderslev Realskole, medlem af kreds- og hovedbestyrelsen i Frie Skolers Lærerforening.

Mig og mit...

KAMERA

»Du behøver ikke rejse om på den anden side af kloden for at opleve det vildeste dyreliv. Du skal bare åbne din hoveddør og kigge ned«. Christian Eriksen er naturfotograf og vild med krible-krable-verdenen.

AF JULIE LØNDAL GROVE · JLG@FRIESKOLER..DK FOTO MARIA TUXEN HEDEGAARD

Hvor ofte tager du billeder? Der ligger altid et kamera i bilen. Så når jeg lige ser et smukt lys, lidt dis, der skaber en flot stemning, eller nogle flotte farver på vej hjem fra arbejde, stopper jeg op og fotografere det. Så nogle dage kan det godt tage lang tid at komme hjem. Hvad kan du bedst lide at tage billeder af? Jeg kan allerbedste lide at tage makro-billeder. Altså de billeder, hvor vi kommer helt tæt på selv de mindste ting. Især insekter er sjove, for der er så mange forskellige, og du skal bare kigge ned for opleve en hel Serengeti af dyr. Hvad er det sværeste ved at tage billeder af insekter? Duskal bruge en helt særlig teknik for at snige dig ind på flyvende insekter, som for eksempel sommerfugle. Du skal skynde dig meget langsomt og hele tiden passe på din skygge, både fordi dyret kan opdage dig, og fordi en mærkelig skygge kan ødelægge dit billede fuldstændigt. Nogle gange kan du også have jagtet en sommerfugl hen over en hel eng, og når den så endelig sidder stille,

og du får et godt billede af den, så opdager du, at den har et hak i vingen. Men sådan er naturen jo, og sommerfuglen er stadig smuk. Bruger du fotografering i din undervisning? Jeg bruger rigtig meget mine egne billeder i undervisningen, når jeg har biologi eller natur-teknik. Mine billeder viser ofte en anden side af dyret og dets liv, end det vi ser i bøgerne. Og så giver det mig mulighed for at formidle naturen til eleverne og give dem et indblik i den oplevelse, du kan få i den natur, der er lige om hjørnet. Tit kommer eleverne begejstret tilbage og fortæller, at nu har de selv været ude og kigge på alle mulige spændende dyr. Hvorfor tager du billeder af naturen i stedet for at bare opleve den? Jeg har bare en trang til at gengive det, jeg ser. Jeg kan ikke male, men jeg forestiller mig, at det er samme drive, nogle malere har. Det er både for at forevige øjeblikket og for at dele det med andre. Igennem mine billeder kan jeg give andre indblik i den verden, jeg ser.

Hvad drømmer du om at fotografere? En svalehale. Og det skal ikke være en af de sydlige. Det skal være den ægte vare. En af dem, som vi en sjælden gang har besøg af som trækgæst, fordi de ikke yngler i Danmark længere. Jeg har aldrig set en her oppe nord på. Det ville være fedt at få chancen for at skyde sådan en. ■

BLÅ BOG Christian Eriksen er 47 år og lærer på Fænøsund Friskole i Middelfart, hvor han underviser 4.-9. klasse i de forskellige naturvidenskabelige fag. Han er uddannet på Den frie Lærerskole og bor i Odense med sin kone og datter. Christian Eriksen har været bidt af at tage billeder, siden han fik sit første kamera som fireårig. Du kan se hans billeder på facebooksiden ”EriksenFoto”.

EPILOG

AF PETER KROGH ANDERSEN REDAKTØR • PKA@FRIESKOLER.DK

Appendix til julebogguiden

Spreder du klimaskræk?

Glædelig jul - og godt årti!

“Tvivlen er den eneste Sygdom i Sjælen, der forværres igennem Erkendelse” skrev Johannes V. Jensen i Kongens Fald for 120 år siden. Den bog ligger på mit natbord, og selv om jeg giver Ea Eskjær-Køppen (s. 8) ret i, at den er lidt træg i starten, så venter der et grumt og mærkværdigt historisk drama i den anden halvdel. Til de mere utålmodige kan jeg varmt anbefale Charles Bukowskis dystre og morbide selvbiografiske roman Ham on Rye (På dansk: Med det hele). “I often stood in front of the mirror alone, wondering how ugly a person could get”. På side 18-19 kan du få yderligere inspiration til julelæsningen.

“En ny krig vil være total, og en angriber vil benytte sig af propaganda og forsøge at skabe frygt og panik”. Teksten er fra statsministeriets pjece ‘Hvis fjenden kommer’ fra 1962, og en repræsentant fra Bedsteforældres Klimaaktion nævnte den for nylig, da han advarede mod, at vi i dag skræmmer børn på samme måde, når vi taler om klimaforandringerne. Men hvordan snakker vi så bedst med børn om klimaet? Det vil vi gerne undersøge nærmere, og derfor har vi brug for dine erfaringer, tanker og idéer. Ring gerne til redaktionen eller send en mail til pka@frieskoler.dk.

Som du kan få genopfrisket på side 28-29, bød det forgangne årti på en kraftigt voksende friskolelov, en dramatisk lockout og til sidst en folketingsvalgkamp med de frie skoler som et af de centrale emner. Hvorvidt det kommende årti leverer samme intensitet i de politiske debatter og faglige kampe, ved vi naturligvis ikke, men meget tyder på, at det hele fortsætter et godt stykke tid endnu. Så derfor: Nyd den velfortjente juleferie – og glædelig jul og godt nytår til alle jer fra hele redaktionen!

Foto kb.dk / Garry Knight (Flickr.com) / Frie Skoler

ONE ONE ONE ONE

CHILD TEACHER BOOK PEN CAN CHANGE THE WORLD

Malala Yousafzai

Undervisning i menneskerettigheder Vær med til at ændre verden: Book et gratis oplæg, hent undervisningsmaterialer eller deltag i Skriv for Liv.

www.amnesty.dk/undervisning

AFHOLDES IGEN DEN 9. -13. MARTS

2020 O

Tilmeld dig på:

PENGEUGE.DK

og få en bankrådgiver som gæsteunderviser i din klasse

Gratis undervisningsmateriale udarbejdet af Danmarks Matematiklærerforening

Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Gode solide håndbøger til undervisningen - mere variation i undervisningen

Nyere historiedidaktisk forskning påviser på overbevisende måde, at variation i undervisningen fremmer elevernes interesse for historiefaget. Nyere historiedidaktisk forskning påviser på overbevisende måde, at variation i undervisningen fremmer elevernes interesse for historiefaget. Nærværende bog indeholder forslag til metoder i historieundervisningen, som kan være med til, at eleverne oplever undervisningen som varieret – blandt andet ved at vægte, at: • •

• • • • •

•

eleverne bruger deres personlige indsigter og følelser i valgsituationer (fx rollespil) eleverne bruger sproget i undervisningen (drama, historiefortællinger, rapporter m.m.) eleverne bruger tal, logik og kritisk tænkning (kildekritik, statistik) eleverne bruger billeder, farver, kunst og billedsprog (drama, historiske fortællinger og tegneserier) eleverne er fysisk aktive (historisk værkstedsarbejde, drama, dans, ture i lokalområdet m.m.)

Historie - mere variation i undervisningen

Historie - mere variation i undervisningen indeholder forslag til metoder i historieundervisningen, som kan være med til, at eleverne oplever undervisningen som varieret – blandt andet ved at vægte, at:

Henning Brinckmann & Thomas Meloni Rønn (red.)

Historie

Henning Brinckmann & Thomas Meloni Rønn (red.)

Historie

- mere variation i undervisningen

www.meloni.dk

eSport

- en undervisningshåndbog i CS:GO og LoL

eSport vokser eksplosivt i disse år. Overalt holdes der store stævner og etableres klubber, hvor man kan dyrke sin interesse i et organiseret fællesskab. eSporten er også på ved ind i skolerne. Men hvordan griber man lige dette nye fænomen an i en gammel institution som grundeskolen? I bogen eSport - en undervisningshåndbog i CS:GO og LoL gives et bud på, hvordan man kommer i gang med eSport i grundskolen. Hvordan indretter man et eSportslokale? Hvilke er de mest populære titler? Og er eSport i det hele taget en sport? Endelig gives nogle eksemplariske undervisningsforløb, som kan bruges som udgangspunkt for at komme i gang med eSport undervisningen på din skole.