Frie Skoler 11, 2020 by Frie Skolers Lærerforening

NO. 11 â&#x20AC;¢ DECEMBER 2020

pause.

Hvad gør man, når dominerende forældre tager over på forældremødet? Få råd her.

Kom i julestemning med Frie Skolers julekryds. Der er en præmie på højkant.

2020 blev et år lagt i benlås af corona. Frie Skoler laver et tilbageblik, hvor skolen er i fokus.

Kreds 4-formand Hans Erik Hansen anmelder: »En bog jeg ville ønske, var skrevet for 40 år siden«.

_ TEMA

04 PAUSE

pause.

Har du overvejet, hvordan du giver din hjerne pause i løbet af en travl arbejdsdag? Frie Skoler satte et eksperiment i gang og bad tre lærere holde pause på en ny måde. Læs hvad de fik ud af det.

FSL.DK/KURSER

HVAD VIL DU BLIVE BEDRE TIL I 2021?

NY HØJSKOLESANGBOG

På foreningens hjemmeside finder du kurser i bl.a. klasseledelse, tegneteknik, ungdomslitteratur, digitale læremidler, specialpædagogik og den fælles prøve i naturfagene.

»Det er det største«, siger komponist og højskolelærer Katrine Muff Enevoldsen om at have fået sang og melodier med i den nye Højskolesangbog.

Øvrigt indhold 16

Foreningens sider

24 Julekryds 25 Noter 33 Stillingsannoncer 34 Epilog

FORSIDE FRIE SKOLER

pause.

»Lærernes arbejdsdag er en forbandelse for hjernen« Læs om pausens betydning for hjernen, og hvad tre lærere fik ud af at holde pauser på en ny måde. Frie Skoler satte et eksperiment i gang.

Det pauseløse arbejde giver hjernen problemer Tre minutters pause, hvor hjernen ikke skal forholde sig til beskeder, indtryk og informationer kan gøre en kolossal forskel for resten af din arbejdsdag, fortæller en ekspert i læring, trivsel og pauser.

PAUS E . AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION ISTOCK

anset hvor du bevæger dig på gangene eller i skolegården, bliver du mødt med spørgsmål og snak fra eleverne. På lærerværelset bliver du overvældet af beskeder fra kolleger, anmodninger om møder og planlægning af alt fra juletræsfest til projekter og emneuger. Har du en fornemmelse af, at du altid er i gang med noget, går ind og ud af samtaler og beskeder og aldrig finder ro i løbet af din arbejdsdag, så er du langt fra alene med den følelse. »Lærernes arbejdsdag er en forbandelse, når man ønsker at give hjernen optimale arbejdsbetingelser. Man får aldrig fred. Ikke bare et øjeblik, hvor man kommer ned i gear, får samlet ressourcer og så kommer op igen. Det er på lærerværelset, gangene, i klasselokalerne – der er konstant støj og synsindtryk. Kroppen og hjernen får ikke fred på noget tidspunkt«, siger Ole Lauridsen, lektor emeritus i undervisning og læring ved Aarhus Universitet. Han holder foredrag og underviser blandt andet om pausens betydning for hjernen, læring og trivsel. »Hjernen bliver meget nemt oversvømmet

»Det er en forbandelse og en strabads for hjernen, hvis vi hele tiden kræver vores opmærksomhed rettet mod 120 ting. Det kan den kort og godt ikke«. OLE LAURIDSEN, LEKTOR EMERITUS I UNDERVISNING OG LÆRING

i dette miljø. Mange lærere vænner sig jo til dette arbejdsliv, men så er det vigtigt, at man får bygget sine ressourcer op igen, når man er hjemme«, siger Ole Lauridsen og har en helt klar opfordring til, at man passer bedre på sin hjerne. »Det lyder grotesk, men nogle gange anbefaler jeg, at man sætter sig ud på toilettet, låser døren, lukker øjnene og laver noget afspænding, en kort meditation, i tre minutter. Lav en øvelse, hvor du får fokus på øjeblikket nu og her og ikke alt det, der sker eller skal ske«. Hjernen lærer dårligt Problemet med de manglende hjernepauser, som Ole Lauridsen kalder dem, er, at hjernen arbejder dårligere, hvis den aldrig får pauser. Vi har sværere ved at tænke klart, tage beslutninger, holde fokus og koncentrere os. Bare få, korte hjernepauser i løbet af en dag kan forbedre hjernens effektivitet markant, viser undersøgelser. Pauser kan forebygge stress. Og her er der vel at mærke tale om hjernepauser, hvor hjer-

nen ikke bare bliver tilbudt nye indtryk fra en skærm, en lydbog eller anden stimuli. Den ægte hjernepause foregår ikke med en telefon i hånden. Når vi bliver stressede for alvor, tager vores følelseshjerne over og forhindrer vores storhjerne i at tænke og i det hele taget arbejde rationelt: Klappen går ned. »Og så er det, at vi mister overblikket og hukommelsen, handler uden omtanke og farer rundt som hovedløse høns«, siger Ole Lauridsen. »Vi skal med passende mellemrum lægge skidtet fra os, gå ned i gear og tanke ressourcer, før vi kommer op igen«, som Ole Lauridsen siger. Hjerneskanninger har desuden vist, at en pause, hvor hjernen får lov til at arbejde selv, uden at vi fokuserer og koncentrerer os om noget bestemt, åbner for neurale netværk, som vi ellers holder nede – tit med overraskende, men velkendte resultater. »Vi kender det alle sammen – når vi har lagt tingene fra os og tænker på noget andet, så kommer løsningen på problemet til os«.

Pauser er truet og er blevet et tabu Men hvordan er det kommet dertil, at hjernepauserne ikke længere hører vores arbejdsdag eller hverdag til? Ole Lauridsen peger blandet andet på internettets ankomst og den medfølgende og stigende informationsmængde. Mange føler sig konstant nødt til at være opdateret på nyheder, mails, sociale medier og til at besvare henvendelser hurtigt. Enhver ventetid bliver med telefonen i hånden. Tidens tempo tager pusten fra os. »Tempoet i samfundet og den vilde mængde information, vi alle føler, vi skal tage til os, ødelægger os. Det er en ond cirkel, for hvis vi skal tænke og tage stilling til alle de informationer, så kræver det også pauser«, siger Ole Lauridsen. »Pauserne er under pres. Det er ikke acceptabelt at holde pause. Det hører jeg hele tiden på mine kurser. Pauser er ikke noget, vi taler om eller prioriterer. Vi stempler ind og så 'værsgo at være på'. Det er vigtigt at få pausen lusket ind i vores arbejdsdag, og få en opmærksomhed på problemet, men det kræver en enorm omstilling. Det er ikke bare noget, man gør«. ■

Hold bedre pauser med apps

Du kan finde masser af apps, som kan hjælpe dig med at koble fra, holde fokus og huske dine pauser. Ole Lauridsen anbefaler appen Serenity, som er på engelsk, til at lære meditationsteknikker, du kan bruge i korte pauser i løbet af dagen. Det samme gælder den danske app Nærvær. Hvis du vil optimere din forberedelse, kan du bruge appen FocusList til at holde styr på pauser og perioder med fokus. FocusList gør brug af den såkaldte pomodoro-teknik, og der er et stort udvalg af pomodoro-apps i din appstore.

Få pause ind i din arbejdsdag Ole Lauridsen, lektor emeritus i undervisning og læring ved Aarhus Universitet giver råd til, hvordan du får hjernepauserne ind i din arbejdsdag :

· ·

Pauser i undervisningen: Læg småafbrydelser ind i løbet af en lektion – til gavn for både dig og dine elever. Det vil få opmærksomheden op igen. Pauser i forberedelsen: Arbejd fokuseret i intervaller på 20 minutter og hold pauser på fem minutter indimellem. Lad telefon, tablet og så videre ligge, og brug i stedet pauserne til at høre musik, læse noget sjovt, eller luk øjnene og lad tankerne flyve.

· ·

Pauser i pauserne: Husk mindst et par pusterum i dine pauser i løbet af hver arbejdsdag. Find løsninger, så du har nogle minutter, hvor din hjerne ikke udsættes for sanseindtryk. Pauser derhjemme: Skal du arbejde igen, når du kommer hjem, er det vigtigt med et afbræk. Lav noget, der får tankerne væk arbejdet. En powernap kan også gøre underværker. Psykologiske test viser, at man arbejder bedre efter en ”morfar”. ■

Sådan er reglerne

Der findes to pausetyper: Pauser, hvor du kobler af mentalt. Det er dem, vi skriver om i det her tema. Og så er der de pauser, som du skal have som lønmodtager, og som kan være defineret i din overenskomst, ansættelseskontakt eller lignende.

· · · · ·

Det er ikke sikkert, at du kan bruge de pauser, du har i løbet af en arbejdsdag, som en mental pause, for ofte skal du stå til rådighed. Du har ikke krav på mentale pauser, mens du er på arbejde. Men det kan være en god idé for dig og for arbejdsmiljøet. For grund- og efterskolelærer medregnes pause på mindre end en halv time i arbejdstiden. Du må ikke forlade arbejdspladsen, og du skal stå til rådighed, medmindre I lokalt aftaler noget andet med jeres arbejdsgiver. På efterskoler medregnes pauser af over en halv times varighed med en tredjedel – også selv om du ikke er til rådighed for skolen. På alle skoleformer – også højskoler – har lærere med en daglig arbejdstid på mere end seks timer som minimum ret til en pause ”… af et sådant omfang, at pausens formål tilgodeses”, står der i et EU-direktiv. Direktivet siger ikke noget om, hvorvidt der er tale om en betalt pause eller ej. Det er muligt, at du er sikret bedre pause-vilkår i din ansættelseskontrakt eller med en aftale på skolen. Men aftalerne må ikke stille lærerne dårligere end EU-direktivet. Kilde: Jette Morsing, Jørn Rasmussen og Kirsten Herskind, Frie Skolers Lærerforening

Læg pauser ind i både forberedelse og undervisning Pauser vil øge evnen til at holde opmærksomheden både hos lærer og elever.

n voksen persons opmærksomhed er som regel i top, når man starter på noget nyt. Det vil den være i 10-12 minutter af en lektion. Så styrtdykker

den. Mod slutningen vil opmærksomheden stige lidt igen, men ikke op til samme niveau, som da lektionen startede. Det samme gør sig gældende for koncentrationen, når man underviser. Det fortæller Ole Lauridsen, lektor emeritus i undervisning og læring ved Aarhus Universitet. Undersøgelser har vist, at en undervisers koncentration ofte er lavere end en elevs mod slutningen af en lektion. I en dobbelttime med 2 x 45 minutter uden frikvarter, vil perioden uden opmærksomhed omfatte 40 procent. På en enkelt lektion vil 'downtime' ifølge Ole Lauridsen være 25 procent. »Læg småafbrydelser ind både for din egen og for elevernes skyld. Lad dem overveje noget, snakke med sidemanden. Eller lad dem bare sidde og lade tankerne svæve. Det er også en slags pause«, siger Ole Lauridsen, som selv benytter sig af mange pauser både når han underviser og holder foredrag – ikke lange pauser. Blot et minut eller to, hvor kursisterne eller eleverne kan dvæle ved det, der lige er blevet sagt. Nogle gange kan 30 sekunder også gøre det. Han anbefaler samme metode, når man forbereder undervisning. »Hvis man lægger koncentreret arbejde i tyve minutter efterfulgt af en kort pause og derefter tyve minutters koncentreret arbejde igen vil ”downtime” kun være ti procent«, fortæller Ole Lauridsen. »Det giver et markant højere udbytte at tænke sin undervisning eller forberedelse som tyve minutters koncentreret arbejde ad gangen«, siger han og bruger selv at lytte til et stykke musik, inden han dykker ned i en ny periode med koncentreret arbejde. ■ MSO

Uden pause tager hjernen beslutninger som en otteårig Undersøgelser viser, at vi skifter opmærksomhed hvert 40. sekund, når vi er på arbejde. Det sætter hjernen på overarbejde. PAUS E . AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION ISTOCK

il du overlade vigtige beslutninger på din arbejdsplads til en 8-årig? Eller til en, der var under påvirkning af cannabis? Nej vel? Men det er faktisk, hvad der sker med hjernen, når vi arbejder derudad uden pauser og 'shifttasker' – altså skifter opmærksomhed – hvert 40. sekund, mens vi er på arbejde. »Når vores kognitive kapacitet bliver ved med at blive påvirket af forskelligartede arbejdsopgaver, og når vores opmærksomhed hele tiden ændrer sig, så kan vi opnå et tab af IQ på op til 15 IQ-point. Så kan man sige, nå ja 15 IQ-point fra eller til, hvor meget er det i virkeligheden? Men det svarer altså til tre gange så meget, som når menneskehjernen er påvirket af cannabis«, fortæller Henrik Tingleff, psykolog og partner i Mindwork i podcasten Restituhvafornoget, der er udgivet af BFA Velfærd og Offentlig Administration. »Et andet godt billede på, hvad en overbelastet hjerne gør ved en, hvis vi har et tab på de her 10-15 IQ-point, er, at det også er cirka forskellen mellem et otteårigt barn og et vok-

sent velbegavet menneske«, fortæller Henrik Tingleff, der også er medforfatter til bogen 'Hjernen på overarbejde'. Han fortæller, at vores analoge hjerne er for gammeldags til at håndtere det moderne teknologiske samfund, hvor vi hele tiden er online og bombarderes med information. Derfor vil den begynde at nedprioritere rationelle beslutninger, evnen til at analysere, fortolke, skabe mening og sammenhæng, hvis ikke den får en pause. Han opfordrer derfor også til, at man giver hjernen de nødvendige pauser. »Hvis vi holder en tre minutters pause og i tre minutter ikke udsætter hjernen for nye informationer og nye påvirkninger, så reduceres adrenalinindholdet i blodet, som vi kan sammenligne med et stresshormon, altså vores stressmængde, med 30 procent«, siger Henrik Tingleff. »Bare tre minutters pause er nok til at genstarte hjernen«. ■ Lære mere og hør en podcastserie om restitution og pausekultur på www.etsundtarbejdsliv.dk/ pauser.

pause.

Hjernen på overarbejde

· ·

Det gennemsnitlige menneske håndterer op til 122 e-mails på en almindelig arbejdsdag. Vi shifttasker – altså skifter opgave, flytter vores opmærksomhed fra en ting til noget andet – hvert 40. sekund, når vi er på arbejde.

Vi udsættes for så meget information, så mange data at det svarer til, at vi midt i 80’erne havde læst 275 daglige aviser. Kilde: BFA Velfærd og Offentlig Administration, der står bag hjemmesiden www.etsundtarbejdsliv.dk

H Britta Hovad Petersen, Lene Darling og Gitte Huusmann Jacobsen fra Sct. Michaels Skole i Kolding indvilgede i at være med i et pause-eksperiment for Frie Skoler. De er forbavsede over, hvad bare fem minutters frisk luft og gåtur kan gøre for hjernen.

Eksperiment:

Det kræver arbejde at holde rigtig pause Tre lærere sagde ja til at eksperimentere med deres pauser i løbet af en arbejdsuge. De har nu fået et nyt syn på pauser, hvor vigtige de er, og hvor svært det kan være at holde dem.

PAUS E . AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO MARIA TUXEN HEDEGAARD

vordan holder du pause? Og hvad sker der, hvis du holder pause på en ny måde? Det eksperiment sagde tre lærere fra Sct. Michaels Skole i Kolding ja til at være med i, da Frie Skoler fremlagde et pause-eksperiment og søgte testpersoner. Alene tanken om at holde en ”ægte” pause i fred og ro, var dog en udfordring. »Som lærere holder vi ikke pauser. Vi stempler ind, når vi møder, og stempler ud, når vi går hjem. Det er helt modstridende for mig at skulle holde en pause midt på dagen«, siger lærer Lene Darling og tilføjer: »Vi er der jo for børnenes skyld og er altid tilgængelige. Det harmonerer ikke med at stemple ud«. Alligevel gik lærerne med på forsøget. Eksperimentet gik ud på at observere sin arbejdsdag og måde at holde pauser på, men også at holde nye pauser. Tre minutters pause i løbet af dagen var én opgave, en anden var et holde pause med eleverne. Ikke alt lykkedes »Det er jo sjældent, at en arbejdsdag går præcis, som man havde tænkt«, som Britta Hovad Petersen siger. Men selvom der var pause-udfordringer undervejs, har de tre lærere høstet gode erfaringer. »Jeg fandt ud af, at selv små korte pauser, gav mig overskud til at være den rolige, når der er 17 konflikter mellem eleverne«, siger Britta Hovad Petersen. »Det blev nemmere at være den bedste udgave af sig selv og gav dermed også mere overskud til at være en god kollega«, siger Lene Darling og tilføjer: »Det her eksperiment har virkelig været en øjenåbner for,

hvor mange bolde vi har i luften i løbet af en dag, og det har givet mig en større bevidsthed om, at hjernen er på arbejde hele tiden og har brug for pauser. Men det er ikke noget, vi taler om. Det er måske næsten lidt tabuiseret at være et menneske, der har brug for en pause«. Prøv det Eksperimentet satte også fokus på, hvor svært det faktisk kan være at holde pause. Frikvarterne går ofte med små møder, mails, beskeder og anden faglig snak. »Jeg vil forsøge at lade være med at lægge møder med kollegerne i frikvarterne, for det gør det sværere at holde en reel pause«, siger Gitte Huusmann Jacobsen. De tre lærere er enige om, at pauser kan tænkes ind flere steder, men at det kræver, at man tænker pauser på en ny måde. For eksempel kan en musiktime indeholde fem minutters hjernepause, hvor man ligger på gulvet og lytter til et stykke musik, foreslår de. »Jeg har virkelig fået fokus på, at jeg ikke er god til at tage pauser. Jeg vil være mere opmærksom på at få de pauser, jeg har brug for, men også på. at eleverne får hjernepauser, så de ikke stempler ud af undervisningen, for så er der jo ingen læring«, siger Lene Darling. »Jeg vil helt klart fortsætte med at gøre det her – tænke mere i pauser både for mig selv og for eleverne. Jeg tror også, det vil være en fordel for dem. De bliver mere selvhjulpne, hvis jeg klapper mere i og ikke blander mig så meget, når de skal arbejde selv«, forklarer Britta Hovad Petersen. Samstemmende er de enige

om, at alle burde sætte fokus på deres måder at holde pause og frikvarter på gennem en arbejdsuge. Sæt evt. streger for, hvor mange gange du bliver afbrudt i din pause eller i det, du er i gang med, som lærergruppen fra Kolding gjorde. De blev overraskede over eksperimentets resultat. ■

pause.

Sådan gjorde vi Frie Skoler bad tre lærere fra Sct. Michaels Skole i Kolding om at være med i et eksperiment, hvor de skulle eksperimentere med deres pauser gennem en arbejdsuge. Lærerne sagde ja til at observere deres arbejdsdag og pauser, og til at eksperimentere med nye måder at holde pauser på. Helt konkret fik de tre lærere tre pause-opgaver:

· · ·

Skab rum til at holde pause. Forsøg dig med tre minutters pause om formiddagen og tre minutter om eftermiddagen. Uden at arbejde eller kigge i telefon. Hold pause med eleverne. Det kan være med musik, massage, en fysisk aktivitet, kort historie, alle lukker øjnene eller lignende. Observer din daglige rytme og betydningen af pauser. Bliver du afbrudt, eller er det slet ikke en reel pause? ■

Læs på de følgende sider, hvad de hver især erfarede.

→ 11

Før: Jeg har ikke være opmærksom på

mine pauser før. Jeg er vant til, at når man er stemplet ind, så er man stemplet ind. På lærerværelset går snakken. Der er meget faglig snak, det er altid vigtigt og spændende, men der er også mange spørgsmål og beskeder, man skal forholde sig til. Hvis jeg har haft brug for ro, har jeg sat mig i forberedelsen, men så er det jo for at forberede mig. En decideret pause i fred og ro har jeg meget sjældent haft.

Britta Hovad Petersen, 47 år, TR og underviser på mellemtrinnet: »Jeg fortsætter helt sikkert med at tænke mere på pauser efter dette eksperiment«.

Før: Jeg har aldrig holdt pause på den

måde, vi nu tænker på pause. Der er altid noget at gøre, noget der skal kopieres eller snakkes med elever eller kolleger om. Noget, der skal ryddes op i køkkenet, eller andre praktiske ting. Jeg har en fornemmelse af, at jeg hele tiden skal ”liiiige” og altid er fem minutter for sent på den. Jeg er TR, så der er ofte også andre lærere, der tager fat i mig i de små mellemrum. Jeg taler altid med elever på gangene. Jeg hilser på dem og lader mig stoppe, for jeg ved, hvad det betyder for dem at blive set.

Under eksperimentet:

Det gik op for mig, hvor mange hurtige skift, der er i løbet af en arbejdsdag, at alle tingene kræver fuld koncentration og nærvær, og at jeg aldrig bruger frikvarterne som pauser. Da jeg begyndte at bruge frikvarterne som pauser, oplevede jeg, at jeg gik videre til næste opgave med et overskud på 90-100 procent i stedet for at have en følelse af hele tiden at køre på 80 procent. I en mellemtime gik jeg en tur, som blot var fem-ti minutter. Jeg er overrasket over, hvor meget energi, jeg kom tilbage med, og hvor meget nemmere det var at holde fokus. I undervisningen i 3. klasse eksperimenterede jeg med at lade eleverne holde

Under eksperimentet:

en pause med nogle koncentrationsklod ser, som de skulle balancere med rundt i klassen – kravle under borde, over borde, uden at de sagde noget og uden at tabe klodserne. Det gav mig fem minutters ro, hvor jeg bare skulle observere og kunne have en mental pause. Og selvom nogle elever tabte klodserne og skulle samle op, kunne jeg bevare roen. For eleverne har det også været en mental pause, for det var helt vildt, hvor meget bedre elevere arbejdede bagefter. Med en elev, som har nogle særlige behov, har jeg eksperimenteret med, at han skulle sidde og kigge ud i luften i fem minutter. Det havde en fantastisk effekt på ham, han blev helt rolig. Jeg fandt ud af, at jeg godt kunne lykkes med at få tre minutters luft til hovedet i madkundskab, hvor jeg ellers plejer at tænke, at det er tre timer uden pause. Jeg har nok en tendens til hele tiden at snakke med eleverne om, hvad de gør, når jeg underviser. Interagere med dem. Eksperimentet gjorde mig mere opmærksom på, at eleverne godt kan selv, og at jeg ikke behøver blande mig i alt. På den måde fik jeg brudstykker med ro, hvor jeg kunne gå og observere, inden der kom nye spørgsmål. Men det er en svær øvelse, fordi man hele tiden føler, man skal være tilgængelig og på forkant. ■

Lene Darling, 46 år, underviser i indskolingen og på mellemtrin: »Jeg er blevet opmærksom på, hvor meget vi shifttasker ud og ind af forskellige ting, og hvor dårlig jeg er til at holde en pause. Jeg er jo på arbejde og føler hele tiden, jeg skal være på forkant med at skrive beskeder til forældre, kopiere, få styr på grupper og så videre. Jeg kunne selvfølgelig bare lægge det og gøre det senere, men det skal jeg nok øve mig i«.

Jeg satte mig i forberedelsen en dag og ville forsøge at lave en meditationsøvelse for at holde en kort pause bag lukket dør og med hørebøffer på som en del af eksperimentet. Men jeg nåede kun halvvejs, så bankede det på døren, og jeg blev afbrudt og følte næsten, at jeg skulle undskylde. En anden dag døjede jeg med hovedpine og besluttede mig for at prøve at lægge mig ned i spisepausen. Det ville jeg aldrig tidligere have gjort, men det gav et løft til at blive klar til den næste lektion. I undervisningen har jeg forsøgt at tænke mere i en hjernepause til eleverne. Især mellem femte og sjette lektion, som godt kan være lidt tung. En dag fik jeg eleverne til at slukke alt og fik dem til at tegne eller lægge sig hen over bordet og bare lave ingenting. Det tog de godt imod, og det skal jeg helt klart prøve igen. Jeg har forsøgt at få en ”rigtig” pause i frikvarteret. Men det har vist sig at være svært. Frikvarterne går med faglig snak, møder og hurtigt videre. Hele tiden. Til gengæld fandt jeg ud af, at omklædningen i forbindelse med idræt godt kan fungere som en hjernepause for mig. Man er meget mere i kroppen end i hovedet efter idræt, og jeg fik mig en rolig stund i omklædningen. Det har jeg ikke været opmærksom på før, men det fungerede som en pause. Jeg har altid haft løbeskoene med mig, hvis jeg havde en mellemtime eller lange dage. Så møder jeg mere frisk ind til mødeaktiviteten. Under eksperimentet er jeg blevet mere opmærksom på, hvad frisk luft giver til hjernen, inden man skal forberede sig. ■

Gitte Huusmann Jacobsen, 53 år, læsevejleder og underviser i indskoling og på mellemtrin: »Jeg eksperimenterede med at sætte mig med avisen for at signalere, at jeg ikke ville forstyrres. Sådan har jeg aldrig holdt pause før«.

Før: Jeg har ikke tænkt så meget over

mine pauser i arbejdsdagen, men jeg er også meget social og har altid holdt meget af snakken på lærerværelset, så jeg har nok heller ikke søgt roen og den pause, som vores hjerne har brug for. Men jeg føler mig heller ikke så presset lige nu, og det har nok også noget at gøre med, hvilke klasser du har. Jeg har tidligere været i en situation, hvor jeg var mere stresset, og så havde jeg nok i højere grad efterspurgt pauserne.

Under eksperimentet:

Det har været svært at tænke pausen ind i hverdagen, fordi jeg føler mig på som lærer hele dagen – jeg forventer jo ikke, at jeg skal have en pause. Det er mit arbejde, jeg kan ikke forvente ro. Jeg forsøgte at finde ro på lærerværelset for at se, hvad roen gjorde ved mig i stedet for snakken i frikvarteret, så jeg satte mig ned i ”fodboldhjørnet” hos mændene på lærerværelset. Her kunne jeg sidde i fred og ro. Jeg eksperimenterede også med at sætte mig med avisen for at signalere, at jeg ikke ville forstyrres. Sådan har jeg aldrig holdt pause før. Jeg er nok selv slem til at snakke. Jeg fandt ud af, at den friske luft som gårdvagt kunne fungere som en mental

pause for mig. Der er ikke så meget uro, og det var godt for mig at gå lidt rundt og få noget frisk luft. Jeg lod telefonen være og var ikke på sociale medier eller tjekkede tilbud i garnbutikken i mine pauser. I undervisningen eksperimenterede jeg med at lade eleverne være mere selvkørende, arbejdede med deres struktur og selvhjulpethed, så de i højere grad selv var i stand til at gå videre uden at skulle spørge mig hele tiden. Jeg var opmærksom på, hvordan jeg holdt pauserne i forberedelsen, og det gik op for mig, at jeg er en klovn til at snakke. Jeg vender mig ofte rundt og snakker til en kollega, og det gik op for mig, hvor meget vi shifttasker og skifter opmærksomhed. Der er det jo også mit ansvar, at mine kolleger ikke bliver forstyrret og skal skifte opmærksomhed hele tiden. Jeg er blevet mere bevidst om, at kolleger, der ikke siger så meget, kan have brug for pausen og kan have brug for roen, selvom jeg ikke selv føler behov for det. Tidligere har jeg undret mig over, at en kollega konsekvent stemplede ud og lagde sig på sofaen i frikvarteret. Nu forstår jeg, at han måske havde brug for pausen. Jeg er blevet mere bevidst om, at vores behov er forskellige, og at vi skal respektere hinandens behov for en pause. ■

Sagt om pauser

[

Den danske ordbog: Pause

Betydning: »kortere eller længere tidsrum, hvor en aktivitet er ophørt og midlertidig ligger stille«. Ordet kommer via latin, pausa, fra græsk pausis, 'standsning', afledt af pauein, 'standse'.

»Pauser er jo den trettende tone i musik, siger man, og det er faktisk ret anstrengende at lytte til musik, når der ikke er taget højde for pauser, eller alt er fyldt op med fraseringer og toner«. KATRINE MUFF ENEVOLDSEN, HØJSKOLELÆRER MED FEM NYE SANGE I HØJSKOLESANGBOGEN

[

»En pause betyder jo ikke, at man er væk i længere tid og er uarbejdsdygtig. Det betyder bare, at ens præstation bliver bedre«. OLE LAURIDSEN, LEKTOR EMERITUS I UNDERVISNING OG LÆRING

»Man kan godt begrunde manglen på pauser med, at vi har fået mobiltelefoner, så vi konstant kan fylde tiden ud, men teknologien kan ikke forklare det alene. Det er jo os, der betjener den, og vi ville ikke betjene den konstant, hvis ikke det var, fordi vi er præget af den effektiviseringsrationalitet, som har gennemsyret de seneste 100 års vestlig civilisation«. ANDERS FOGH JENSEN, FILOSOF, TIL DAGBLADENES BUREAU (2015)

»Hvis jeg kunne forbyde et ord i højskoleverdenen, så skulle det være pause«. ELSEBETH GERNER NIELSEN, GENERALSEKRE-

Over halvdelen af adspurgte folkeskolelærere svarede i en undersøgelse, at de i mindre grad eller slet ikke kan holde pauser i løbet af en arbejdsdag. Undersøgelsen er foretaget i foråret 2020 af Københavns Universitet i samarbejde med Danmarks Lærerforening.

TÆR I FOLKEHØJSKOLERNES FORENING, I ET INTERVIEW MED HØJSKOLEBLADET I JUNI 2020 SOM SVAR PÅ, OM HØJSKOLERNE HAR EN FORPLIGTELSE TIL ”AT VÆRE EN PAUSE FRA DET HELVEDE”, SOM DANSKE UNGE HAR VÆRET EN DEL AF SIDEN 0. KLASSE.

FORENINGENS SIDER

EN GOD ARBEJDSTIDSAFTALE VIL GIVE EN BEKYMRING MINDRE KREDSFORMAND FOR FRIE SKOLERS LÆRERFORENINGS KREDS 3 RIKKE JOSIASEN

uhammedtegninger og halshugning af lærer i Frankrig, klimaforandringer, præsidentvalg i USA, corona med dertilhørende restriktioner og smittefare og bekymringer om landets økonomi, fortsat krig i Syrien, uro i Hviderusland – der er i sandhed nok at bekymre sig om. En af de ting, jeg også har bekymret mig om de seneste år, er, om det vil lykkes os at få aftalte

forhold for lærerne på de danske skoler igen. Vi har arbejdet under den forhadte Lov 409, siden lovindgrebet i 2013 stoppede lockouten af lærerne, og ved overenskomstforhandlingerne i 2018 blev vi lovet en ny arbejdstidsaftale, hvis de nåede frem til en i kommunerne. Nu er der indgået en aftale på folkeskoleområdet, og ifølge aftalen, der blev indgået ved OK18, skal den overføres til det statslige område med de nødvendige tilretninger. Der står i sagens natur ikke noget om døgnarbejde i den kommunale aftale, da der ikke er døgnarbejde i kommunerne. Så ud over at vi skal have oversat et kommunalt led i aftalen til noget, der har værdi og kan bruges på vores område, skal vi opfinde en aftale, der giver mening på kost- og efterskoler. Vi arbejder på højtryk. Vi skal have en arbejdstidsaftale, da det er helt vildt vigtigt, at vi igen kan arbejde under aftalte forhold. Aftalte forhold gør tillidsrepræsentanten og ledelsen på skolerne mere ligeværdige i samarbejdet om at lave god skole.

Forhåbentlig ser vi altså ind i en fremtid, hvor lærerne via deres tillidsrepræsentant igen får reel indflydelse på, hvordan arbejdet bliver organiseret på den enkelte skole. I en forhandlet aftale er der taget hensyn til mere end den ene part. På den ene side at lave god skole og på den anden side at lave gode arbejdsforhold for lærerne. Når de to ting går op i en højere enhed, bliver der virkelig tale om at lave god skole. Til glæde for både elever, ansatte og skoleledelser. Når vi er færdige med at forhandle, og medlemmerne forhåbentligt har stemt ja til aftalen, kommer aftalen ud på skolerne. Så starter forhandlingerne på hver eneste skole. Det er en anden slags aftale, end vi har haft før. Der kommer næppe faste regler for, hvordan alting skal gøres, men tillidsrepræsentanten, må vi forvente, bliver igen en meget central person i samarbejdet på skolerne. For det er det, den nye aftale lægger op til: samarbejde. Det vil give nye muligheder for aftaler på hver enkelt skole.

Jeg har allerede holdt et FSL-klubmøde for medlemmerne på min skole om den nye arbejdstidsaftale. Aldrig har vi været flere til et klubmøde. Vi snakkede om, hvordan vi gerne ser en ny aftale med vægt på samarbejde. Ordet transparens gik igen flere gange. Måske er det noget andet på din skole. Noget af det første, der skal ske, hvis medlemmerne stemmer ja til aftalen, bliver at få afholdt FSL-klubmøder på alle skoler og få snakket om, hvad det er, I gerne vil have ud af den nye aftale. Hvordan I gerne vil tilrettelægge jeres arbejde. Hvor er det, I har følt jer presset i de seneste år, og hvad vil I foreslå, at der ændres på. Det vil klæde tillidsrepræsentanten på til at indgå i en forhandling med ledelsen. Det er nemlig vigtigt at komme godt fra start, når vi igen endelig får en arbejdstidsaftale. Måske er der lige om lidt en ting mindre at bekymre sig om. Det vil jeg håbe på. ■

Spørgehjørnet Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige og finurlige spørgsmål fra medlemmer. Her i Spørgehjørnet bringer vi nogle af de spørgsmål og svar, som andre medlemmer også kan have glæde af.

Lige efter efterårsferien blev jeg ansat på naboskolen, men jeg er løbet ind i en udfordring: Mit undervisningsmateriale, alle mine årsplaner og oplæg lå på min konto på den tidligere skoles intranet. Men da jeg sagde op, lukkede de min adgang til kontoen, så jeg kan ikke få fat i mit materiale. Må skolen det? Svar: Ja, skolen må gerne lukke din adgang til intranettet. Men vi kan sige, at du ikke står alene med problemstillingen. Vi får faktisk en del henvendelser om tilsvarende problemstillinger. Det bedste, du kan gøre, er at tale med din skoleleder og prøve at overtale ham eller hende til, at du får lov til at hente det materiale, som er dit. Nogle skoler kan overtales til at give adgang til deres materiale, andre

ikke. Og hvis de ikke vil give dig adgang, er der intet, som hverken du eller vi kan gøre. I fremtiden skal du huske at gemme en kopi af dine planer, materialer og oplæg på din private computer, et usb-stik eller i en sky. Men sørg for, at alle personoplysninger (elevernes navne, karakterer osv.) er fjernet fra det materiale, du gemmer privat. ■ Mvh. Malene W. Stranddorf, konsulent. ■

Svar: Ja, det kan skolen godt. Men kravet skal være sagligt begrundet, for eksempel i hensynet til smittespredningen eller skolens drift. Hvis skolen kræver, at du bliver testet, skal det gennemføres i arbejdstiden. Hvis det kun kan ske uden for normal arbejdstid, skal du have løn for den tid, det tager. Du har pligt til at fortælle skolen om testresultatet. Skolen skal sørge for, at testen gennemføres professionelt og i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes regler. ■ Mvh. Michael F. Sørensen, konsulent.

Kan skolen kræve, at jeg bliver testet for corona?

NOTER

FORENINGENS SIDER

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

MUNDBINDET SIGER DET HELE:

STØTTER FAGFORENINGER I KENYA

VI PASSER PÅ LÆRERNE

Coronaen rammer fagbevægelsen og lønmodtagerne i Kenya hårdt. Sundhedsarbejderne mangler værnemidler, 200.000 fyrede lønmodtagere lever i slum og fattigdom, og fagforeningerne knokler under urimeligt svære vilkår. Derfor besluttede Fagbevægelsens Hovedorganisation i samarbejde med Ulandssekretariatet at støtte arbejderne og fagbevægelsen i Kenya med en økonomisk solidaritetspakke. Hovedbestyrelsen i Frie Skolers Lærerforening støtter kampagnen fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. Det samme gør BUPL, FOA, Uddannelsesforbundet og Fagbevægelsens Hovedorganisation. Formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, begrunder hovedbestyrelsens beslutning således: »Som fagforening i et land med rimelig velordnede forhold for fagbevægelsen og lønmodtagerne synes jeg godt, at vi kan række ud mod kolleger, som kæmper en meget hårdere kamp i hverdagen«, siger han.

Et mundbind med logo gør ikke i sig selv arbejdsdagen mere tryg for lærerne på de frie skoler. Det ved hovedbestyrelsen godt. Men tanken tæller. Derfor besluttede hovedbestyrelsen at sende et CE-godkendt, trelags-mundbind ud til medlemmerne på de frie skoler. Mundbindet er tænkt som en lille omsorgsfuld tanke i en svær og turbulent tid, fortæller formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup: »Vi ved, at mange medlemmer har det virkelig hårdt, dels på grund af coronasmitten, dels fordi vi samtidig går ind i den mørke tid. Vi håber, at mundbindet tænder et lille lys i mørket«, siger Uffe Rostrup, som understreger, at mundbindet også ligger i forlængelse af foreningens mission: »Vi passer på lærerne og de frie skoler. Det er vores mission. Og mundbindet er en lille konkret reminder om det: Pas på jer selv og hinanden«. ■ MHV

Ansvarshavende redaktør • Mette Søndergård • mso@frieskoler.dk

Kommunikationschef • Mikkel Hvid (MHV) • mhv@fsl.dk

Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk

Journalist • Julie Løndahl Grove (JLG) • jlg@frieskoler.dk

Grafisk designer • Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk

ANNONCER

AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 • ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE

Annoncer/læserbreve • se udgivelsesplan på fsl.dk

UDGIVELSER

Nr. 1 - uge 4 / Nr. 2 - uge 8 - 2021 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk

ABONNEMENT

11 numre pr. år • kr. 530 T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk

PRODUKTION ISSN

Vahle + Nikolaisen 1902-3111

OPLAG

10.796 stk. • 2019- 2020 • Oplag kontrolleret af DMO

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i “Foreningen mener”.

FORMAND

Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61

NÆSTFORMAND

Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84

SEKRETARIATSCHEF Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82

■ MHV

OBS!

På grund af coronavirussen er flere kurser og arrangementer aflyst. Hold øje med nyhedsbrev og fsl.dk for sidste nyt.

REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk

SEKRETARIATET

T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Formand • kreds 1 Formand • kreds 2 Formand • kreds 3 Formand • kreds 4 Formand • kreds 5 Formand • kreds 6 Formand • kreds 7 Formand • kreds 8

Hovedbestyrelse Lars Holm • T: 60 94 23 95 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Hanne Lindberg Kristensen • T: 60 76 55 97 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Lykke Svarre • T: 25 88 30 15

Uffe Rostrup forsvarede friskoletanken i ministeriet Formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, var den 2. december 2020 inviteret med til et udvalgsmøde i Folketingets børneog undervisningsudvalg. Uffe Rostrup skulle kommentere forslaget om at fjerne tilskuddet til frie skoler, hvor under halvdelen af eleverne er af etnisk dansk oprindelse. Forslaget er tidligere blevet behandlet og nedstemt, men nu er det genfremsat. Uffe Rostrup angreb forslaget fra flere flanker. Han mente, at det var det største anslag mod de tanker om mindretalsbeskyttelse, som ligger bag Grundlovens tanker om undervisningsfrihed. Han pegede på, at de frie skoler

er sat i verden for at sikre mindretal en mulighed for at undervise deres børn på en måde, som er i overensstemmelse med deres pædagogiske, ideologiske, politiske og religiøse værdier, men som samtidig står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Han mener, at forslaget om at fjerne tilskuddet til skoler med en særlig etnisk sammensætning spænder de frie skoler for en politisk vogn. Det er ikke de frie skolers opgave at løse integrationsproblemerne, mener Uffe Rostrup. Samtidig understregede han, at der ham bekendt ikke findes dokumentation for, at elever fra skoler med en særlig etnisk profil er min-

dre integreret i det danske samfund end andre. Tværtimod tyder noget på, at elever fra for eksempel muslimske skoler får høje afgangskarakterer og kommer videre i uddannelsessystemet. ■ MHV

»De frie skoler er ikke sat i verden for at opfylde statens behov for skole – det skal folkeskolen«. UFFE ROSTRUP

INFO Du kan se udvalgsmødet og høre Uffe Rostrups tale på Folketingets hjemmeside.

AFHOLDES IGEN DEN 15. – 19. MARTS

2021

For 7., 8. og 9. klasse

Tilmeld dig på:

PENGEUGE.DK

og få en bankrådgiver som gæsteunderviser i din klasse

Gratis undervisningsmateriale udarbejdet af Danmarks Matematiklærerforening

FORÆLDREMØDET:

Kom dominerende forældre i forkøbet Hvad gør du, når forældre overtager et forældremøde? Start indsatsen langt tidligere, og invitér forældrene med ind i maskinrummet, lyder det fra eksperter. FO R Æ L D R E MØDE

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION SOLVEIG MØNSTED HVIDT

t forældremøde i 5.b. Du er i gang med din gennemgang af skoleåret og de faglige udfordringer i klassen, men allerede efter ti minutter rækker en af forældrene hånden i vejret. Hun spørger ind til sidste uges konflikt mellem nogle af pigerne. En af de andre forældre stemmer i, og snart overtager de hele mødet. Stemningen er dårlig, og hvor meget du end prøver, kan du ikke generobre dirigentstokken. Scenariet er ikke usædvanligt, viser erfaringer og forskning i forældresamarbejde. Mange lærere har stået i situationen. Lektor i pædagogisk psykologi Dorte Kousholt fra DPU, Aarhus Universitet, forklarer: »Som regel er der et forløb op til sådan en episode. Hvor forældrene har været utilfredse med noget, og hvor de formentlig føler sig pressede. Og hvis de ikke har følt sig hørt, kan det udmønte sig i et modpres«, siger Dorte Kousholt. Sådan en hårdknude kan skyldes mange

ting. Blandt andet formen på forældremødet. Traditionelt møder læreren op med en dagsorden og informerer forældrene. Altså en envejskommunikation – med tilhørende spørgsmål til de forudbestemte punkter på dagsordenen. »Læreren har en dagsorden og vil gerne fortælle om skolen og det faglige. Det er ikke, fordi forældrene er uinteresserede i at høre den del, men de kan også være meget optaget af: Hvordan går det med konflikterne i klassen? Mit barn siger sådan og sådan – hvordan kan det være? De hører jo en masse og har brug for at sætte det hele i en større kontekst. Og det kan de kun gøre sammen med læreren og de andre forældre«, siger lektoren. Invitér forældrene med ind Dorte Kousholt mener, at lærere kan vinde meget ved at involvere forældrene. Til et af de første møder kan man snakke med dem om, hvad forældrene er optagede af, og hvad der skal til, for at de finder møderne relevante. Senere kan man som lærer lade forældre diskute-

Hold ved din professionalisme Hos virksomheden Systemisk Consult, der rådgiver skoler og forældre, nævner ejer og tidligere lærer Tacha Elung også større forældreinddragelse omkring forældremøderne som en måde at styrke skole/hjem-samarbejdet. Hun opfordrer dog også lærere til at være tydelige, når det handler om, hvilke områder forældrene har indflydelse på, og hvilke de ikke har indflydelse på. »Jo mere, du lytter, jo bedre, men du er også nødt til at holde fast i, at du har truffet nogle professionelle valg, og at de ikke er til forhandling. Så bliver forældre også mere trygge. På den måde er du nødt til at klasselede både børn og forældre«, siger Tascha Elung og fortsætter: »Lærere skal hjælpe forældre til at forstå, hvorfor vi arbejder pædagogisk på den her måde, og hvorfor vi har skiftet langsigtet strategi for 5.b.«.

Derudover opfordrer Tacha Elung til, at man som lærer tager sine egne reaktioner og mønstre som professionel op til revision: Hvorfor gør jeg egentlig, som jeg gør? »Hvorfor ender sådan et forældremøde, som det gør? Hvad er det ved en bestemt forælder, der går lige i maven på mig, og hvordan mon forældrene opfatter mig, når jeg har det på den måde? Det er os, der som lærere skal tage det op til overvejelse og gøre noget ved det, for det er os, der er de professionelle«. Tænk over formen De fleste skoler opfordrer forældre til, at de først kontakter læreren med spørgsmål og derefter ledelsen. På samme måde er det almindeligt, at ledelsen kommer med til et forældremøde, hvis der er begyndt at opstå problemer. Om inddragelsen af ledelsen virker konstruktivt eller konfliktoptrappende – uanset om det er læreren eller forældrene, der tager initiativet – afhænger af den enkelte skole og klasse. Hvis tingene går i hårdknude, er det selvfølgelig godt som lærer at bruge ledelsen, men Dorte Kousholt mener, at de fleste skoler og lærere kan have glæde af at starte langt tidligere i processen. »Generelt tror jeg, det er en rigtig god idé, at lærere og ledelse diskuterer: Hvad er det, vi gerne vil have ud af forældremøderne? Hvis man vil arbejde med klassens udfordringer og have forældrene til at støtte hinanden og skolen, så skal det organiseres. Det kommer ikke bare af sig selv«, siger hun og fortsætter: »Forældrene kender måske hinanden i små, lidt tilfældige grupper, og ofte taler de ikke med dem, som de egentlig har brug for at tale med. Så forældremødet er et vigtigt forum, hvor man samlet kan tale om udfordringer og lave nogle processer, der styrker hele klassen«. ■

Vrede forældre, der bliver ubehagelige eller overtager dagsordenen på et forældremøde, er noget, mange lærere kan nikke genkendende til eller frygter. Det fortæller konsulent Bolette Bom fra Frie Skolers Lærerforening. Hun taler af og til med lærere, som har været udsat for, at forældre har opført sig ubehageligt på et forældremøde, og som efterfølgende føler sig alene, fordi de ikke har fået tilstrækkelig opbakning eller støtte fra lederen. »Når man som lærer, ikke oplever støtte fra ledelsen i en sådan situation, så kan man føle sig meget alene og magtesløs, og det kan give stress-symptomer og sygefravær, hvis der ikke bliver taget hånd om det pres, læreren er udsat for«, siger Bolette Bom. »Det er en dobbeltpresset og alvorlig situation, hvis man både føler sig presset op i et hjørne på et forældremøde og bagefter mangler støtte og opbakning fra ledelsen«, siger hun og opfordrer til, at man forebygger, at forældre får lov til at overtage dagsordenen på et forældremøde. »Hvis man på forhånd ved, at der er forældre, der er utilfredse, så skal man ikke vente til forældremødet og se, om de stadig er vrede. Man må mødes med de forældre og finde ud af, hvad de er kede af, trætte af eller sure over, så man ikke risikerer at sætte sig selv i en ubehagelig situation på forældremødet«, siger Bolette Bom og understreger, at hvis det så alligevel sker, så må skolens leder ikke negligere det eller forvente, at læreren selv kan løse problemerne. Her er der brug for støtte og hjælp. ■ MSO

re udfordringer og dilemmaer i mindre grupper. Inddragelsen af forældrene betyder ikke, at de skal høres, i forhold til hvordan læreren skal udføre sin undervisning. »Det er lærerne, der har den faglige dagsorden, og den skal forældrene ikke blande sig i. Men trivsel og læring hænger sammen, og forældrene har jo ansvaret for børnene og kender dem. Deres feedback kan ofte være en hjælp til et ordentligt læringsmiljø for alle«, siger Dorte Kousholt og fortsætter: »I nogle af de konfliktforløb, som jeg har fulgt, har forældrene været usikre på, hvad der overhovedet foregår oppe i skolen. Har læreren egentlig styr på det? Derfor skal det at inddrage forældrene heller ikke ses som afgivelse af kontrol, men nogle gange ved forældre jo, hvad der virker og ikke virker, fordi de hører det fra deres børn – og det er den feedback, som lærere kan bruge. Også til at træffe de bedste faglige beslutninger«.

hvis ledelsen ikke bakker op

Up -Travel

Dorte Kousholt, lektor i pædagogisk psykologi fra DPU, Aarhus Universitet

DOBBELTPRES

Skolerejser med bus

Mange lærere oplever sig selv som kompetente og sikre i lærerrollen, men er usikre i deres rolle over for forældrene. Hvordan skal man håndtere en situation, hvor nogle forældre overtager eller dominerer? Det fylder jo ikke ret meget på læreruddannelsen.

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig! Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

Nu m

NYH

uligh

ED:

ed fo betje r berøring ning sfri

● 4 års omkostningsgaranti uden merpris og uden serviceaftale ● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (flere tappehaner fra samme anlæg!)

Nap JULEKRYDS

PR ÆMIE PÅ HØJKANT

NOTER Rasmus Borring folder Højskolesangbogen ud for dig Der findes næppe nogen bedre til at indføre dig i Højskolesangbogens univers end netop ham, som du møder på Frie Skolers Lærerforenings webinar: Rasmus Skov Borring. Rasmus Skov Borring er født ind i og barn af friskoleverdenen, han lever af at spille og skrive san-

ge, og så er han forlagsredaktør for den 19. udgave af den lille, tykke, blå bog med 601 kanoniske sange. Torsdag 17. december klokken 19.00 sidder Rasmus Skov Borring klar med begge poter på tastaturet, og han vil så synge, fortælle og føre dig igennem et udvalg af san-

ge i den nye Højskolesangbog. Samtidig giver han inspiration til, hvordan du som lærer kan bruge højskolesangen pædagogisk i din hverdag på skolen. Webinaret er en lukket begivenhed kun for medlemmer af Frie Skolers Lærerforening. ■ MHV

INFO Du kan læse om arrangementet og tilmelde dig på: www.fsl.dk/højskolesang.

Skole må betale for rod i arbejdstiden

Find bogstaverne 1-11 og gæt en sætning. Mail dit svar ind til redaktionen@frieskoler. dk inden 11. januar – mrk. "krydsord" - og vær med i konkurrencen om en gavekurv.

En mindre nordjysk skole skal betale 12.000 kr., fordi den ikke har haft styr på arbejdstidsreglerne, som blev indført sammen med Lov 409. Det blev resultatet af et fællesmøde mellem Lærernes Centralorganisation og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Det var Frie Skolers Lærerforening, som havde ønsket mødet, efter at længere tids dialog med skolens ledelse endte uden resultat. På fællesmødet blev det præciseret, at lærerne skal have en opgaveoversigt inden starten på et nyt skoleår, og at ledelsen skal have en dialog med den enkelte om opgaverne og forventningerne. Og hvis der sker ændringer i planlægningen undervejs, skal ledelsen have en dialog med den enkelte medarbejder om de konsekvenser, det kan have for deres planlægning og opgaveløsning. På mødet oplyste skolen, at den er ved at etablere et system til registrering af arbejdstiden. Skolen skal på skrift tydeliggøre over for lærerne, hvordan de skal aflevere en ugentlig oversigt over antallet af arbejdstimer, der er lagt andre steder end på skolen, så de kan medregnes i den arbejdstidsopgørelse, lærerne skal have. Afgørelsen er vigtig for Frie Skolers Lærerforening, fortæller konsulent Kirsten Herskind »Afgørelsen viser, at ledelsen skal overholde arbejdstidsreglerne. Og frem for alt viser den, at Medarbejder- og Kompetencestyrelsen bakker os op, når det handler om at få skolerne til at overholde de få bestemmelser, som beskytter lærerne og deres arbejdstid. Det er det principielt vigtige for os i den her sag«, siger Kirsten Herskind. Frie Skolers Lærerforening holder øje med, om skolen følger op på aftalerne, så lærerne får dialogen, opgaveoversigten og en arbejdstidsopgørelse. Og ikke mindst holder Kirsten Herskind øje med, om ledelsen inddrager tillidsrepræsentanten i drøftelsen af, hvordan planlægningen af skoleåret og dialogen foregår på skolen. ■ MHV

OUTDOOR

Robust vandtæt rygsæk til ski og vandreture

Item no.: B00320

Material: 100% polyester PU coating backpack water resistant

Color: Black FC

Size: 42 x 32 x 16

Weight: 0.95 kgs

Volume: 21 liter

Laptop: 15.6”

Mærkevaren i rygsække/backpack mail@conda.dk Tlf. 21 62 34 60 www.arctichunter.dk

THORB JØRN KRO GSHEDE:

Tre højskolelærere debuterer i Højskolesangbogen

Løftet pegefinger i forhold til demokratiet Højskolen handler om nysgerrighed og udvikling, og det bør melodierne i Højskolesangbogen også afspejle, mener højskolelærer Thorbjørn Krogshede, der har fem melodier med i den nye udgave. Hvordan vil du præsentere 'Fuglene' for første gang til en morgensamling? Det er en sang, som er skrevet til de gigastore grundlovsmøder, som vi er begyndt at holde på Testrup Højskole. Vores forstander bad om en grundlovssang, og så gik min kollega Christian Dorph og jeg i gang. Grundlovsmøder er jo en hyldest til demokratiet, men her skriver Christian nogle løftede pegefingre ind i teksten. Fordi vi måske er blevet lidt dovne i forhold til demokratiet.

Den velkendte blå sangbog – Højskolesangbogen – ligger i mange danske hjem og er fast inventar på skoler landet over. På de følgende sider kan du læse om tre højskolelærere, som har fået optaget sange og melodier i den nye udgave, der udkom i november. H Ø J S KO L E SANGBOG

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO HOJSKOLESANGBOGEN.DK / PRIVAT

BLÅ BOG

Den 19. udgave af Højskolesangbogen • • • •

151 sange er nye i forhold til forgængeren. 122 sange og salmer fra 18. udgave er blevet fravalgt. 13 af de gamle sange er suppleret af nye melodier. På din musik-streamingtjeneste kan du finde klaverindspilninger af 100 nye sange i Højskolesangbogen. Søg på ’Højskolesangbogen’ som artist og find albummet ’100 nye sange’ fra 2020.

Thorbjørn Krogshede er for første gang optaget i Højskolesangbogen – med fem melodier til to nye og tre gamle tekster. Til daglig underviser han i musik på Testrup Højskole, hvor han også har startet faget ’fysisk grundtræning’. »Der er mange, der er dygtige til at skrive og spille, men de har også godt af at brænde en masse energi af. Så vi kører den hårde cirkeltræning«.

Men er det ikke vigtigt at stå på et fundament af traditioner, når vi skal gå fremtiden i møde? Der er helt sikkert en ekstremt stor styrke i traditioner, men de traditioner gør jo ikke, at man ikke kan nytænke en morgensamling og være vild! Det er selvfølgelig en balancegang, og i virkeligheden er nogle af de sange, som jeg holder mest af i bogen, de gamle sange. Min pointe er bare, at man godt kan have fat i traditionerne uden at blive tilbageskuende.

Hvorfor har du valgt at skrive den melodi til sådan en tekst? I omkvædet lyder det næsten som vals? Jeg læser altid teksterne uden at tænke over deres mening. I stedet kommer melodien ud af den sindsstemning, som jeg bliver bragt i. Det er en vals, men der er ikke nogen forbindelse mellem teksten om demokratiet og valsen – jeg kan bare rigtig godt lide vals. Særligt når den lyder lidt ligesom Tom Waits. Vals på værtshusmåden.

Hvad betyder det for dig at have sange med i Højskolesangbogen? Det er jeg helt vildt glad for. Jeg er på en eller anden måde vokset op med, at Højskolesangbogen er urørlig – der er en form for afstand til den, så længe man ikke er med til at skabe den. Så det betyder uendeligt meget for mig, at jeg kan være medskabende på noget så traditionsbærende. Den bliver levende på en helt anden måde.

Dine melodier til 'Natskygge' og 'Ingen har guldtårer fældet' virker også ret eksperimenterende. Hvorfor? Jeg er faktisk meget overrasket over, at 'Ingen har guldtårer fældet' er kommet med, for den er ret vild! Og jeg gad godt, at tonesproget i Højskolesangbogen blev udviklet lidt. For mig at se skal højskolen balancere på kanten af fremtiden – jeg ser højskolen som fremtidsorienteret – for højskolen handler om nysgerrighed og udvikling. Det burde melodierne også afspejle.

Kan du fremhæve en eller to andre sange, der er gode til morgensamling? Jeg har allerede spillet nogle af de folkeviser (fx 'Ravnen' og 'To Søstre', red.), som Sorten Muld har peppet op, og de er topfede. Jeg oplever, at der er en revival af folkemusik i Danmark, og det er sindssygt fedt, at det nu også afspejler sig i Højskolesangbogen. Derudover har C.V. Jørgensen også fået nogle sange med, og det er jo virkelig kreativ sangskrivning. Det samme gælder David Bowie. ■

MARIANNE SØ GA ARD :

'Usynlige' beskriver Gud som alt det, vi ikke forstår

En sang om de svære følelser i en klimakrise

»Det er det største«, siger højskolelærer Katrine Muff Enevoldsen, om at hun har fået flere melodier med i Højskolesangbogen. Her fortæller hun om 'Usynlige', der er en salme om Gud og klimaet.

Teologi spiller en rolle i Marianne Søgaards sang 'Dommen er faldet, ingen appel', som handler om menneskets følelse af utilstrækkelighed midt i en klimakrise.

Hvordan vil du præsentere 'Usynlige' for første gang til en morgensamling? Den er skrevet af Hans Anker Jørgensen, som er en af mine yndlingssalmedigtere. Han kan noget med at bygge poetisk op og så komme med en punchline, som nærmest kan slå luften ud af maven på en. Og hans tekst i 'Usynlige' taler meget til den måde, jeg selv tror på, fordi han blandt andet beskriver Gud som alt det, vi ikke forstår.

Hvordan vil du præsentere 'Dommen er faldet, ingen appel' for første gang til en morgensamling? Den blev skrevet i 2019, hvor klimaet for alvor var på dagsordenen, før coronavirus – da mange unge, inspireret af Greta Thunberg, holdt fredagsdemonstrationer over hele verden. Den er skrevet til en morgensamling på Silkeborg Højskole under overskriften 'Klimaet og jeg', og jeg havde lyst til at have teologien med som samtalepartner i sangen. I kristendommen er dom et centralt begreb, men ikke forstået på den måde, at vi er dømt på forhånd, altså fordømt. At fælde dom er noget, vi mennesker gør hver eneste dag: vi dømmer i forskellige sammenhænge, om vi skal gøre det ene eller andet, og vores dømmekraft er hængt op på vores ansvarsfølelse og samvittighed. 'Dommen er faldet, ingen appel' handler om menneskets følelse af utilstrækkelighed midt i en klimakrise: Hvad kan lille jeg stille op overfor et problem, der er så stort, komplekst og skræmmende? Er jeg i stand til at dømme rigtigt og forkert, og hvad bliver jeg selv stillet til regnskab for?

K ATRINE MUFF ENE VOLDSEN:

Kan du forklare det lidt mere? Jeg er datter af en præst og har selv gået på kristen friskole, og særligt dengang jeg var ung og troende, havde jeg brug for at putte Gud i en kasse. Så Gud blev konkret, en han. Da jeg kom i gymnasiet, mødte jeg første gang en anden virkelighed, og i dag er jeg gift med en mand, som ikke er kristen. Han har også været med til at give mig et andet perspektiv på min tro. Så når 'Usynlige' beskriver Gud som værende alt det, der er uden for vores forstand, er det også det, jeg er kommet frem til. Når min forstand ikke rækker længere, så må Gud være på den anden side. Jeg mærker også Gud i kærligheden, og den forstår jeg jo heller ikke. Hvordan skal vi ellers forstå salmen? Først er salmen en beskrivelse af, hvor små vi er som mennesker over for det guddommelige: Betyder vi overhovedet noget? Langsomt udlægges vores betydning. Både i relation til hinanden i det nære, men også i det store perspektiv, hvor vi har skaberkraft og frihed. Der står, at kloden brænder, og det hele bliver understreget af din dramatiske melodi. Kan det ikke være lidt voldsomt for et ungt menneske? Jo, den er lidt voldsom. Men i teksten står

også, at Gud har givet os et ansvar som mennesker. Over for hinanden og over for vores jord. 'Du lagde kloden i vores hænder'. Det er en salme om menneskeligt ansvar, for vi er de eneste, der har mulighed for at stoppe op og ændre noget. Så det er også lidt af en klimasalme: Vi mennesker kan vælge at gøre noget andet. Hvorfor skrev du melodien til Usynlige? Jeg var til et seminar med Kirkesangbogen, hvor der lå nogle tekster, som manglede en melodi. Efter at have skrevet en melodi til 'Når morgensangen lyser' af Johannes Johansen, tog jeg fat på 'Usynlige'. Når jeg skriver melodier, ser jeg teksten lidt ligesom et maleri, hvor jeg så skal lave rammen. Rammen kan for eksempel gå med teksten – når der står "standse op", standser melodien op – eller den kan gå i modsat retning. Det gjorde jeg for eksempel med Susanne Brøggers 'Så, min sol, gå bare ned', hvor teksten siger tak for en lortedag, mens melodien er lidt let og lystig – for at understrege det humoristiske i teksten. Hvad betyder det for dig at have sange med i Højskolesangbogen? Det er jo det største. Det vildeste. Det er en drøm som komponist. Særligt fordi mine rødder er plantet i fællessang: først i kirken, men nu også i højskolen. Højskolesangbogen er på en eller anden måde den danske sangbibel, og nu skal jeg stå i den i mange år. Nogle af sangene får måske betydning, mens andre måske ikke gør, men det er bare vildt, at andre folk kan bladre i bogen og opdage sangene – og at sangene kommer til at blive sunget rundt om lejrbålet, ved mindehøjtideligheder og andre steder. De er ude af mine hænder og kommer ud og lever deres eget liv! ■

BLÅ BOG

Katrine Muff Enevoldsen har skrevet melodier til fem nye sange i Højskolesangbogen, og det er første gang, hun har sange med i bogen. Hun underviser i kor og på sangskriverlinjen på Johan Borups Højskole, og hun synger kor for blandt andet kunstneren Oh Land. Vært på DR1’s 'Fra skrål til skønsang' og 'Danmark synger julen ind' i 2020.

BLÅ BOG

Marianne Søgaard har komponeret melodier til syv nye sange i Højskolesangbogen og har også skrevet teksten til 'Dommen er faldet, ingen appel'. Det er første gang, hun optræder i Højskolesangbogen. Hun er lærer på Silkeborg Højskole, hvor hun primært underviser i kor, vokalensemble og religion. Hun er uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i København, har en bachelor i teologi og er i gang med kandidaten.

Kan du tage os igennem sangen? I det første vers er der et jeg, der erkender, at havene stiger, og land styrter ned. Det er noget, jeg ikke kan komme udenom: Det kommer mig ved. Teologien er igen med bag ordene: 'Skyldig er den, der kun er sig selv' – det er ikke nok kun at gå op i sin egen lille verden, det globale perspektiv er til stede. I det andet vers er der en lidt tåget fornemmelse, hvor det moralske kompas er i opløsning: det er komplekst at være menneske i klimakrisens tidsalder. Paradishaven er et modbillede til det tågede. Det er tiden før æblet, før mennesket kunne begå fejl – men

også tiden før mennesket havde muligheden for at handle ansvarligt i verden. I tredje vers er kloden kravlet op på knæet af mennesket, og det er netop i dét billede, at der er en forsoning og et håb i sangen, idet mennesket spørger: Kan vi prøve igen? Er du nervøs for, om det blot tilføjer mere skyldfølelse til de unge, der allerede bærer rundt på det, du selv kalder for klimaskyld? Jeg har selv tænkt meget over, om det er for voldsomt. Det er vigtigt i forhold til klimakrisen, at vi taler om håb og ikke bliver tynget ned under gulvbrædderne. På den anden side tror jeg også, at de unge gerne vil have, at voksne tør sætte ord på alvoren i det her. I 2019 talte vi meget om klimaet i et politisk og videnskabeligt sprog – men sange har et poetisk sprog, som kan beskrive de følelser, der er forbundet med at være menneske i sådan en krise. Skal vi pakke det ind? Det synes jeg ikke, men vi skal samtidig pege på håb og handlemuligheder. Hvilke tanker ligger bag melodien? Melodien er rytmisk prægnant (klar og kortfattet, red.) og har en struktur, der gentager sig igen og igen. Det gør, at den er nem at lære. Det er ikke sådan, jeg har sat mig ned og tænkt, at den selvfølgelig skal have lige netop den melodi. Når jeg skriver melodier, foregår det ved, at jeg synger nogle af ordene i teksten, og så kommer melodien bare. Hvad betyder det for dig at have sange med i Højskolesangbogen? Det er en kæmpe ære. Jeg går og svæver af glæde. Det er så stort at få lov til at bidrage til den fællessangskultur, som jeg selv er vokset op med og arbejder med hver dag. ■

2020

11. januar: Kinesiske statsmedier beretter om den første person, der er død af virussen. En 61-årig mand, som var stamkunde på et lokalt marked i byen Wuhan. I de følgende dage beretter flere andre lande om smittede borgere. Det er uvist, hvornår virussen opstod og begyndte at sprede sig, men formentlig i slutningen af 2019. 30. januar: WHO erklærer udbruddet for en international sundhedskrise. 2. februar: Den første døde af coronavirus uden for Kina registreres i Filippinerne. 7. februar: Den kinesiske doktor Li Wenliang, som forsøgte at advare om et virusudbrud, dør med coronavirus. 27. februar: Den første danske statsborger testes positiv. Han har været på skiferie i Norditalien.

11. marts:Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), siger på et pressemøde, at alle skoler og institutioner lukker i to uger. Alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, sendes hjem. Forsamlinger på flere end 100 personer forbydes. Grænserne lukkes for alle ikke-nødvendige rejser. WHO betegner virusudbruddet som en pandemi.

11. MARTS

17. marts: EU forbyder ikke-nødvendige rejser for udefrakommende til 26 europæiske lande. 18. marts: En konvoj af militærlastbiler fyldt med lig i kister kører ud af italienske Bergamo, fordi det lokale krematorium kun kan kremere 25 lig om dagen. Billederne går verden rundt. 23. marts: Regeringen forlænger – med opbakning fra samtlige partier i Folketinget – alle restriktionerne til påske.

24. marts: De Olympiske Lege udskydes. Det er kun sket tre gange tidligere – i 1916, 1940 og 1944 – alle gangene på grund af krig.

14. APRIL

27. MAJ 18. MAJ

14. april: Skolerne genåbner for elever fra 0. til 5. klasse. Det samme gælder børnehaver og vuggestuer. De store klasser skal fortsat følge undervisning hjemmefra.

18. maj: De store klasser i grundskolen kan vende tilbage efter mere end to måneder væk fra skolen. Det samme gælder efterskoleeleverne.

27. maj: Højskolerne kan åbne for elever igen. Samme dag er USA det første land, der runder 100.000 coronarelaterede dødsfald.

3. juni: Italien genåbner for turister. Italien har været et af Europas hårdest ramte lande i foråret.

2. april: Antallet af smittede overstiger én million på verdensplan.

2020

Et år i coronaens tegn

14. marts: Den første dansker med coronavirus dør.

21. AUGUST

5. NOVEMBER 23. OKTOBER 26. NOVEMBER

1. juli: EU gør klar til at genåbne grænserne for en række lande. Dog ikke USA, Brasilien og Rusland. 21. juli: EU vedtager en historisk stor genopretningsfond på 5585 milliarder kroner. Den skal hjælpe de lande og sektorer, der lider mest under corona-nedlukningen.

5. november: Regeringen annoncerer særlige retningslinjer for syv nordjyske kommuner på grund af fare for spredning af en muteret version af coronavirus. De nye retningslinjer blev dog annulleret før tid, da den muterede version af coronavirus forsvandt.

10. august: Et nyt skoleår starter med nye regler og retningslinjer for at minimere smitterisikoen.

21. august: Silkeborg Højskole må, som den første højskole, lukke midlertidigt på grund af coronasmitte på skolen.

23. oktober: Nye retningslinjer gør det muligt for lærere at anvende visir i undervisningen. Skolen må dog beslutte, at lærerne ikke bærer mundbind i undervisningen.

9. november: Medicinalfirmaet Pfizer samt tyske forskere fra BioNTech offentliggør, at deres kommende vaccine ser ud til at have en effektivitet på 90 procent.

2021

26. november: Sundhedsminister Magnus Heunicke fremlægger den danske vaccinationsstrategi. Personer med øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb samt frontpersonale i sundheds- og ældreplejen står først for. Lærerne er nævnt under øvrige samfundskritiske nøglefunktioner sammen med pædagoger, politi, personale i transportsektoren samt ansatte i kriminalforsorgen.

23. december: De fleste danskere går på juleferie med et håb om, at anden halvdel af skoleåret bliver mere normalt, og at coronavirus kommer til at fylde mindre i det nye år, men også til at den første dansker formentlig snart vaccineres.

4. november: Alle mink skal aflives, fortæller regeringen på et pressemøde. Årsagen er risikoen for spredning af en muteret version af coronavirus. Dog har regeringen ikke haft lovgrundlaget på plads, og det kommer to uger senere til at koste Mogens Jensen posten som fødevareminister.

CORONA

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION ISTOCK

Kun kr 5,199

GRUNDPAKKE

JOBANNONCE I FRIE SKOLER

BOGANMELDELSE

Webannonce på fsl.dk Rubrikannonce i Frie Skoler Link til annoncen i medlemsnyhedsbrevet. Gratis genindrykning inden for to måneder 25% rabat på efterfølgende jobannoncer inden for otte måneder.

af Hans Erik Hansen, lærer på Haderslev Realskole og medlem af hovedbestyrelsen

Læs mere på fsl.dk/annoncer

En bog jeg ville ønske, var skrevet for 40 år siden

et er måske lige lovligt kækt at mene, at 'Evaluering på godt og ondt' udkommer 40 år for sent, men da jeg i 1983 som en del af min læreruddannelse skrev pædagogisk specialeopgave om evalueringsformer i folkeskolen, kunne jeg have haft overordentlig stor gavn af denne bog. Jens Dolins bidrag til bogserien 'Pædagogisk Rækkevidde' er en lille perle. Gennem seks kapitler får læseren en grundig og praksisnær indføring i de evalueringsmetoder, vi anvender i skolen. Både dem vi bruger i den daglige undervisning, og dem vi er pålagt udefra. Og uden at opstille en liste over ”de gode” og ”de onde” lader Jens Dolin aldrig læseren i tvivl om, hvilke evalueringsformer han med forskningen i ryggen anbefaler. I bogen skelnes mellem summativ og formativ brug af evaluering. Den summative evaluering har til formål at afdække elevens læring og præstation med henblik på at give en karakter eller et tal, der kan sammenlignes og rangordnes, mens den formative evaluerings formål er at fremme læring, så læreren kan forbedre undervisningen, og eleven kan forbedre sin læring. Som undervisere kan vi ikke undgå at skulle give karakterer, tælle antal rigtige i en diktat eller matematikprøve, men det er altså ikke det, der rykker noget ved elevernes læring. For nogle elever snarere tværtimod.

end en refererende fagbog eller et kritisk partsindlæg mod PISA og nationale test. Jens Dolin taler varmt om brugen af formativ evaluering løbende i undervisningen som et uhyre vigtigt redskab for elevernes læring og udbytte af undervisningen. Det giver derfor god mening, at bogens centrale og længste kapitel har overskriften ”Feedback og faglig progression”, og at det er fyldt med gode eksempler på, hvordan vi kan anvende det i den daglige undervisning.

Feedback og faglig progression Bogen er prisværdigt let at læse. Der er ganske få fremmedord og fagudtryk, og de, der er, bliver grundigt forklaret. Dermed ikke være sagt, at Jens Dolins pointer er funderet i fornemmelser og synsninger. De er derimod baseret på forskning; både hans egen og andres. Under læsningen af bogen gik det op for mig, at den er langt mere

'Evaluering på godt og ondt' er skrevet af Jens Dolin. Bogen er den 18. titel i serien Pædagogisk Rækkevidde, som udgives i et samarbejde mellem Frie Skolers Lærerforening, Danmarks Lærerforening og Aarhus Universitetsforlag. Bogen er på 75 sider. Som medlem af Frie Skolers Lærerforening kan du gratis downloade bogen som e-bog eller som lydbog.

Dobbeltheden ved evalueringer Et andet gennemgående tema i bogen er dobbeltheden ved evalueringer. Dels er de med til at forbedre og øge læringen hos både lærere og elever, og dels kan de give misvisende resultater og medføre stress og præstationsangst hos nogle elever. En god pointe i bogen er, at når vi evaluerer, skal vi være sikre på hvad, vi evaluerer. Som matematiklærer har jeg ofte oplevet, at nogle opgaver er så teksttunge, at det snarere er elevernes læsefærdigheder end deres matematiske færdigheder, der testes. Og endelig er der områder, der meget svært lader sig evaluere. Hvordan vurderer vi f.eks., om eleverne har tilegnet sig demokratisk dannelse? Vi undgår ikke evaluering som en del af undervisning, men med denne bog i hånden er vi godt hjulpet til at gøre det endnu bedre til gavn for eleverne og os selv. Den kan varmt anbefales. ■

SKOLELEDER TIL HELMS SKOLE Vi søger en visionær skoleleder til fortsat udvikling af vores velfungerende skole. Læs mere på FSL.DK/JOB114

SKOLELEDER SØGES

TIL ELISE SMITHS SKOLE Vi skaber det værdifulde skoleliv på Elise Smiths Skole – vil du stå i spidsen for os?

Læs mere på FSL.DK/JOB115

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Sekretariatschef Træffes I sekretariatet efter aftale Lærer Frank A. Jørgensen Sekretariatschef Hovedkontor Lærer Frank A. Jørgensen Kompagnistræde 32 Postboks 2225 Hovedkontor 1208 KøbenhavnKK 1018 København Kompagnistræde 32 Postboks 2225· Fax: 3314 3955 Tlf: 7010 0018 1018 København K Email: via hjemmesiden www.laka.dk www.dlfa.dk Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden Kontaktoplysninger www.dlfa.dk Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt Vil du have en personlig samtale, aftaler fremmøde i a-kassens du en tid ved at ringe påkontakttid. tlf. 70 10 00 18. kanogså sende en via hjemmesiden. Du kanhave ogsåen sende enmail besked viaaftaler Vil du personlig samtale, hjemme du en tidsiden ved at ringe på tlf. 70 10 00 18. Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Regionscentre Tlf: 7010 0018 Odense Klaregade Esbjerg 7, 1. · 5000 Odense C Tlf: 7010 0018 Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Århus – Risskov Tlf: 7010 0018 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Aalborg Tlf: 0018 C. W.7010 Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg København Tlf: 7010 0018 Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Åbningstider Tlf: 0018 Man7010 - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30 Åbningstider Man - tors: 09.00–15.30 10.00–15.30 Fre: 09.00–14.30 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 32

Flap ( back ) 100 mm

Spine 12 mm

RNE

Helle Brønnum Carlsen er ma g.art. i litteratu videnskab, ph. rd. fra DPU i Ma d og Æstetik, lektor og på 29. seminarieår lærer ved N. Zahles Semina Desuden madsk rieskole. ribent, kogebo gsforfatter og til EAT i Københ idékvinde avns Madhus. Hel le er også medforfat til de nye kom petencemål i fag ter et madkundskab som hun stadig – et fag, underviser i til daglig.

Bogen er en guide til dagliglivet som skolebarnsfamilie. Den giver inspiration til, hvad forældre kan gøre for at deres barn trives og glædes ved at gå i skole og lægger bl.a. stor vægt på forældres engagement i skolens fælles liv.

Dr.med. Bente Klarlund Peders en er overlæge hospitalet, pro på Rigsfessor ved Køb enhavns Univer leder af Trygfo sitet og ndens Center for Aktiv Sundhe har været med d. Hun til at sætte fys isk aktivitet og på den politis sundhed ke dagsorden, bl.a . som tidl for Det Nation igere formand ale Råd for Sun dhed.

En pause i ferien Ser du dig omkring i bussen eller toget, så er det svært at få øjenkontakt med nogen. De fleste sidder med ansigtet begravet i en skærm. Og sådan udnytter de fleste af os enhver ventetid. Men det er faktisk den værste pause, vi kan få, fortæller Ole Lauridsen, lektor emeritus i undervisning og læring. »Den dårligst tænkelige pause er med en telefon i hånden, for så er hjernen stadig i gang. Det er absolut forbudt. Vi bilder os ind, at det er en pause, og at det er afslappende, men det er det ikke. Vi lægger bare et lag mere på i hjernearbejdet«, fortæller han. Jeg håber, du fik noget ud af vores tema om pauser i arbejdsdagen og måske fandt du også inspiration til at tænke mere i pauser til hjernen, når du har fri. Som en af lærerne i vores eksperiment sagde: »Jeg vil også eksperimentere med pauser i mine weekender. Hvorfor ikke sætte sig med en kop te foran brændeovnen i stedet for hele tiden at løbe rundt og ordne?« Måske også en opfordring til den kommende juleferie. Rigtig glædelig jul og god ferie til alle læsere. ■

Skal lærerne vaccineres? MF_Sund_Glad_

Skolestart_O

Computere er blevet en stor del af undervisningen, men oplever du også, at eleverne ikke kan lade spil og sociale medier være i undervisningen? Lyder det genkendeligt, at computerne også bliver et forstyrrende element, hvor eleverne bliver tiltrukket af spil og sociale medier, som var det en slikskål, de ikke kan holde fingrene fra, så skriv gerne til os. Vi vil gerne vide, hvordan du løser det i undervisningen, eller hvordan I håndterer det på din skole. Frie Skoler tager emnet op, så skriv til mso@frieskoler.dk. ■

mslag_Rettet

_FA_311019.

indd 1

Vaccinationen mod coronavirus nærmer sig med hastige skridt og dermed også spørgsmålet – skal du vaccineres? Kan du som lærer blive pålagt at blive vaccineret? Skal eleverne på efterskoler og højskoler vaccineres for at blive optaget på skolen? Og skal lærerne så også? Er vaccination den eneste vej ud af de mange retningslinjer på især efterskoler og højskoler? I første omgang står lærerne ikke først for i den danske vaccinationsstrategi. Det gør personer i risiko for et alvorligt sygdomsforløb samt sundheds- og ældrepersonale. Hvilke overvejelser har du som lærer gjort dig om den kommende coronavaccine? Skriv til mso@frieskoler.dk, så tager Frie Skoler emnet op. ■

FOTOS ISTOCK

Sund slags skoleb gives d så du s som in hvad d barn tr gå i sko mulighe faglige, og socia Helle Brønnum

SUND

Per Schultz Jør gensen er udd annet lærer, can og dr.phil. fra d.psyk. Københavns Uni versitet. Han har ansat ved Køb været enhavns Univer sitet, Socialfors instituttet og kni ngsDanmarks Pæ dagogiske Uni som professor. versitet – her Han har også væ ret me dle siden 1994 og m af Børneråde været rådets form t and 1998-2001 .

Når spil sniger sig ind i undervisningen

”

FORÆLDREHÅ NDBOGEN

Rasmus Edelbe rg er landsform and i Skole og og har selv bør Forældre n i folkeskolen. Han har i nog medlem af sko le år været lebestyrelsen på sine børns folk Til daglig er han eskole. sekretariatsch ef i Udbetaling Danmark. Pia Jessen er formand for Bør nehaveklasseforeningen og pædagog og kon sulent i udeliv bevægelse. Pia og er børnehavekla sseleder på Ho Tistrup skolern rnee i Varde kom mune og har del i forenklingen tag et af Fælles mål for børnehave 2014. Pia holder klassen i foredrag for sko ler om den vigtige overgang fra bør nehave til sko le.

Sund & Glad sko lestart er en all round håndbo 5-7-årige børns g til forældre liv. Den er tænk og andre voksn t som inspirati nye børnehave ei on og opslagsb klassebørn og og til forældre som redskab til mellem skole til opstarten af de og forældre. t vigtige samarb ejde Vi har lagt sto r vægt på lavpra ktiske tips til – især skolem go de skoledage. åltidet – har sto Søvnen og må rt fokus, for ma trivsel og oplag ltiderne d og drikke be thed til at lære tyder meget for nyt og danne veltilpashed, de et barns ve nsk aber. Det sam r kommer af en me gør den kro god motorik og pslige en krop i fysisk balance. I bogens sidste kapitel finder du opskrifter morgenmad, og til madpakker, på den allersids eftermiddagsm te side, har vi skrive dit barns ad og gjort plads til, madpakkelivret at du og dit ba ter ind. rn kan

SKOLESTART

Adam Breum er uddannet pæ dagog, børneh leder og cand.p aveklasseæd. i pædagogi sk psykologi. arbejdet 12 år Han har (1998-2010) som børnehavekla AF METTE SØNDERGÅRD på N. Zahles Sem sseleder inarieskole og arb ejd er pædag•ogi nu som skpsykologisk REDAKTØR MSO@FRIESKOLER.DK konsulent sam me sted og på N. Zahles Gru ndskole og Zah les Gymnasium .

Front 172 mm

SUND & GLAD

EPILOG

OM FORFATTE

Back 172 mm

Bogen, der er finansieret af Mejeriforening i samarbejde me en og udgivet d foreningen Sk ole og Forældr til rådighed for e, stilles gratis alle folkeskoler og frie grundsko Redaktionen ha r arbejdet sam ler. men med foræl dre, udvalgte skoleledere og andre fagkynd ige.

FORÆLDREHÅ

NDBOGEN

Af Helle Brøn num Carlsen og Adam Breu Med bidrag af m Pernille Rosen krantz-Theil, Rasmus Edelb Per Schultz Jø erg, Pia Jesse rgensen, n og Bente Kla rlund

BE ST IL NU T IL SKOLE START 2021 Nu kan du bestille den nye version af forældrehåndbogen, så alle forældre til kommende skolebørn kan få et eksemplar op til skolestart i 2021. Bogen, hvis hovedforfattere er Helle Brønnum Carlsen og Adam Breum, har forord af børne- og undervisningsministeren og bidrag af bl.a. Per Schultz Jørgensen. Siden 2007 har ca. 75% af alle grundskoler hvert år valgt at benytte bogen som forberedelse af forældre ved skolestart.

Alle skoler kan bestille bogen gratis på skolemælk.dk.

TAK TIL

Redationsgrup pen sige sparring med kompeten i tilblivelsen af denne b Kristian Toft, skoleder p Poul Erik Hovel sø, skole i Aalborg. Også tak til bø Nørgaard, Bal lerup Bibli

Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

INNOVATION

DRONER OG FREMTIDENS TEKNOLOGIER Læring & udvikling af kompetencer med anvendelse af XR-teknologier

KLIMA

ROBOTTER, AUTOMATISERING OG PROGRAMERING

WORKSHOPS TIL UNDERVISERE! Fremtiden er her nu og I skal med på rejsen! Få et kompetenceløft og bliv skarp på hvordan I kan bruge XR-teknologierne i undervisningen og øge motivationen og indlæringsevnen blandt eleverne.

PLUG & PLAYLØSNINGER MED ”HOW TO”-VIDEOER

DESIGN

VR/AR/MR/=XR EXTENDED REALITY TEKNOLOGIER

SCAN QR-KODEN OG SE VORES NYE KATALOG

FN17 SEND EN MAIL: KONTAKT@XPLORXR.DK

WWW.

HAPTICS

.DK

XR TLF: +45 42520719 BANEGÅRSPLADSEN 2, 1. SAL - 8800 VIBORG