Frie Skoler 9, 2019 by Frie Skolers Lærerforening

NO. 09 • OKTOBER 2019

SÅDAN HJÆLPER SKOLER

PRESSEDE UNGE

Bekymringer og præstationspres giver mistrivsel blandt unge. Læs om problemet og to svar på udfordringen. Side 04

ER DU HÅNDVÆRK OG DESIGN LÆRER ...er denne annonce til dig! LINÅ UDVIDER MED TEKSTIL og er klar til at være din medspiller både på tekstil og hårde materialer til faget. Ikke mindst pga. vores nystartede samarbejde med Betty Mørck Pedersen - mangeårig underviser fra Via University. Tjek det nye tekstilkatalog ud på linaa.dk eller rekvirer et eksemplar på firma@linaa.dk

(der er også fremsendt et katalog til alle privatskoler).

Vi ses på linaa.dk!

LINÅ A/S · BERGSØESVEJ 11 · 8600 SILKEBORG · TLF. 8680 2666 · FIRMA@LINAA.DK · WWW.LINAA.DK

22 Anne-Bente Bergsvik er nordmand, bor i Tyskland og underviser i Danmark.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil deltager på repræsentantskabsmødet.

Ny rapport viser, at der ikke er en klar sammenhæng imellem socioøkonomi og skolevalg.

Viborg Realskole har sat arbejdstidsopgørelsen i system. Det giver lærerne ro.

TEMA

PRESSEDE UNGE

Det kan være et dilemma at stå over for sårbare og bekymrede unge, som man skal undervise, selvom de har store personlige problemer. Hvad skal man prioritere, og hvad er lærerens rolle? Læs temaet om pressede unge i en præstationskultur.

fsl.dk

HUSK DIN SKOLEKOM-MAIL

MIG OG MIN ... ROCKMUSIK

Knap 500 medlemmer i foreningens medlemssystem har en SkoleKom-mail. Hvis du er en af dem, er det vigtigt, at du får ændret mailen, da SkoleKom lukker den 31. december. Skift nu på medlem.fsl.dk. .

Jørn Knudsen underviser i The History of Rock og lærer eleverne, hvad rockmusik kan.

Øvrigt indhold 18 Foreningens sider 21 Kolofon 26 Frikvarter 30 Talerstolen 32 Noter 38 Job 42 Epilog Forside: Katrine Louise Jakobsen

PR E ST SED MEAU N G E

PR SÅERSBA S ER DEE U UN NGGEE

Førstehjælp til pressede unge Fire eksperter i ungdoms- og skolekultur giver deres bud på, hvorfor det er svært at være ung i dag. Lærere på to skoler fortæller om deres nye redskaber til at hjælpe de unge, så eleverne bedre er i stand til at navigere i præstationssamfundet og – ikke mindst – modtage undervisning.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION KATRINE LOUISE JAKOBSEN

SPR O CEISASLT E DA ENUSNVA G ER

Præstationspres tynger de unge Et stigende antal unge trives dårligt og føler, at de skal præstere hele tiden. De savner trygge fællesskaber og rollemodeller, og derfor er de voksne nødt til at hjælpe dem.

AF PETER KROGH ANDERSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION KATRINE LOUISE JAKOBSEN

PR E S S E D E U N G E

a Søren Østergaard var dreng, hang han ud med andre børn og unge på et værelse eller ude på gaden. De yngre, de jævnaldrene og – ikke mindst – de store. De store drenge stod øverst i hakkeordenen og sørgede for, at fodboldkampen aldrig gik op i hat og briller. Og hvis lille Søren kravlede tre meter op i et træ, kravlede en af de store straks seks meter op. »Så kunne jeg kigge op på ham og tænke: Der skal jeg nok også op en dag. Dengang var vi meget mere sammen på tværs af generationer, og det var de store på gaden, der lærte mig at træde ind i et fællesskab. De var rollemodeller og kulturbærere«, siger Søren Østergaard. I dag er Søren Østergaard leder af Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik, og han ser en ungdomsgeneration, hvor en ud af fire sjældent eller aldrig er sammen med deres venner. Antallet af børn, der trives i skolen, er dalende, og det samme gælder antallet af elever, der vurderer, at de klarer sig fagligt godt (ifølge Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd). Halvdelen af pigerne har været til psykolog, inden de forlader teenageårene. Ungdommen er gået fra at være en øvebane til en præstationsarena, mener Søren Østergaard, der er i kontakt med unge fra alle samfundets lag i hele landet og færdes på efterskoler, musikskoler og i foreninger. Mange forældre aner ikke, hvad de unge laver – særligt på de sociale medier – og de unge kan ikke tale med deres jævnaldrende, fordi de ved lige så lidt som dem selv. »Ungdomslivet bliver mere og mere segmenteret og afsondret, hvor de unge kommer til at sidde med deres egne ting. Mange af dem har egentlig ret små problemer, men de har ingen at snakke med dem om. De sammenligner sig med hinanden og ser sig selv som idioter, hvis de ikke får 10 eller 12. De mangler nogen til at sætte deres liv i kontekst og for eksempel forklare, at der er forskel på, om du kommer fra et hjem med veluddannede forældre og et hjem med to analfabeter«, siger Søren Østergaard og fortsætter: »Jeg er vokset op med nogle meget bestemte krav, mens de unge i dag arbejder med grænseløse projekter og ofte får at vide, at de bare skal gøre det så godt, de kan. Uden at nogen fortæller dem, hvad det egentlig be-

Som voksne kan vi sagtens betragte de unge udefra og sige: Rolig, det skal nok gå. Men vi må simpelthen ikke vende dem ryggen og bruge vores voksenoverskud til at sige, at de bare skal være i det. ANDERS LADEGAARD FORMAND FOR UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING (UU)

tyder. De kan hele tiden optimere noget, og det er hårdt. Særligt for pigerne«. Altid et blik på fremtiden Den øgede individualisering og famlen efter det perfekte liv oplever de også hos Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Rundt i kommunerne rådgiver UU-centrene alle landets unge fra 7. til 10. klasse, og formand Anders Ladegaard mener, at stigende usikkerhed er det, der bedst karakteriserer de unge i dag. Mens 14 procent af en årgang i 2005 følte sig presset af at skulle vælge uddannelse, gælder det mindst halvdelen af en årgang i dag, fortæller han. Forandringen stammer dels fra en præstationskultur, hvor de unge tænker mere over, om de kan leve op til alle krav og dermed få deres drømmejob, dels fra et stort fokus på globalisering og teknologi, som hver dag fortæller om gamle typer af job, der forsvinder. »De unge orienterer sig altid mod fremtiden og tænker meget på, om de nu også kan få det job, de ønsker sig, hvis de vælger den eller den vej. Samtidig får de også at vide, at de skal holde alle døre åbne, fordi ingen ved, hvad der er af jobs, når de om mange år er færdige«, siger Anders Ladegaard og nævner sin egen ungdom, hvor han fulgte sine kammerater og ikke tænkte voldsomt meget på fremtiden. »Sådan er det ikke længere. Der er helt klart sket et skifte, hvor de unge i en tidlig alder ser en kobling mellem en god uddannelse og et lykkeligt liv, og det øger præstationspresset«. Anders Ladegaard fortæller, at de unge i dag er meget optagede af at have en plan. Selv om de ved, at planen kan ændre sig om få måneder, så giver det en følelse af ro og kontrol, hvis de kan holde fast i en plan. Men

Velvære og trivsel blandt børn og unge • ENSOMHED: Fra 2009 til 2017 føler en højere andel af de 15-19-årige sig ofte eller meget ofte ensomme. Mere end hver tiende 15-19-årige pige føler sig ensom. • FYSISK SAMVÆR: Blandt de 15-19årige er andelen, der hyppigt har fysisk kontakt med deres jævnaldrende uden for skoletid, faldet markant. 15-årige, der har fysisk samvær med venner flere gange om ugen, er dalet fra 63 % til 41 % fra 2009 til 2017. • DIGTALT SAMVÆR: Antallet af unge, der er i kontakt med venner via sociale medier, er over de seneste otte år steget for de 11-, 15- og 19-årige. Mens kun 42 % af de 19-årige i 2009 svarede, at de er i kontakt med venner hver dag på de sociale medier, var det 76 % i 2017. • PSYKOLOGHJÆLP: Mere end hver tredje af undersøgelsens 19-årige kvinder svarer, at de har haft en psykisk lidelse, og 45 pct. har på et tidspunkt fået hjælp af en psykolog. • SKOLEGLÆDE: De 7-11-årige oplever størst skoleglæde; over halvdelen kan ”virkelig godt lide skolen”. Kun hver tredje 15-årige svarer det samme. Siden 2009 er andelen, der ”virkelig godt” kan lide skolen, faldet blandt undersøgelsens 15-19-årige. Flere børn og unge skifter også skole end tidligere, og flere oplever problemer og konflikter med lærere og kammerater. • LIVSTILFREDSHED: Blandt de 15-19årige er der siden 2013 sket et fald i andelen med høj livstilfredshed. I samme periode er andelen med lav livstilfredshed steget. Kilde: ”Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2018” udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Find hele rapporten på vive.dk.

PR E S S E D E U N G E

kontrol over fremtiden er ikke nemt – særligt ikke når man blot lige er trådt ind i teenageårene. Derfor bruger UU-centrene meget energi på at ruste de unge til at leve med usikkerheden, ligesom de forsøger at give dem nogle værktøjer til at håndtere det, der er svært og gør ondt. »Meget af det her handler ikke bare om uddannelse, men tanken om det perfekte liv. Mange af dem synes, de skal gøre det godt i skolen, i fitnesscentret, til idræt, blandt vennerne og til fest. Hvor er det rum, hvor de kan slappe af? Når de kommer hjem og smider sig på sengen, er de på Instagram eller sender beskeder til hinanden. Der er ikke nogen pauser for unge længere«, siger Anders Ladegaard. En hypet fortælling Men hvor svært er det egentlig at være ung i dag i forhold til tidligere? Svaret er stort set umuligt at finde frem, fordi det er et relativt nyt fænomen, at vi overhovedet spørger de unge om deres ve og vel, fortæller professor og historiker med speciale i skolehistorie Ning de Coninck-Smith fra Aarhus Universitet, DPU. »Derfor er det også rigtig svært at vide, om børn tilbage i tiden følte sig stressede, men det vil jeg tro, de gjorde. Da jeg skrev om Gladsaxe Kommunes historie, var noget af det mest slående, hvor mange børn fra 60’erne og 70’erne, der huskede en barndom, hvor de aldrig holdt fri, fordi mor og far byggede hus hver weekend. Jeg tror ikke, at vi kan forestille os, hvad den sociale opstigning betød for barndommen«, siger Ning de Coninck-Smith.

Vi lever i en præstationskultur – det gælder også de voksne. Vi er til eksamen hver dag. I det hyperkomplekse videnssamfund skal vi altid præstere det maksimale NING DE CONINCK-SMITH, PROFESSOR OG HISTORIKER

Hun har en fornemmelse af, at snakken om de pressede unge i dag er en »lidt hypet fortælling«. »Man kan vende fortællingen om og sige, at når man har travlt med erhvervsarbejde, fritidsaktiviteter og gå til fest i weekenden, og når man derfor ikke får prioriteret sin skole nok, så bliver man stresset«, siger Ning de Coninck-Smith. Den hypede fortælling betyder dog ikke, at undersøgelserne og tallene skal negligeres. I stedet er det vigtigt at være klar over, at vi har ændret vores forventninger til, hvad det vil sige at gå i skole og være ung. Ungdomslivet i dag er et produkt af en lang række sammenbundne og modsatrettede udviklinger, hvor de unge skal gå i lektiecafé, men kan ikke nå det, fordi de også skal cykle over og fodre hesten. De skal i talentskole, musikskole og gå til en eller flere fritidsaktiviteter. For mange forældre er det en taberposition, hvis børnene ikke går til noget. Samtidig taler vi om de unge som ofre for en præstationskultur. »Det er simpelthen så paradoksalt, det her. Og realiteten er jo, at mange forældre og lærere står i et dilemma, fordi de skal og gerne vil udfordre deres børn og elever, men på den anden side er bange for at udfordre dem for meget, fordi de risikerer at få stress. Det er jo absurd«, siger Ning de Coninck-Smith. Pas på den moralske panik På Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet ser centerleder og professor Noemi Katznelson også reelle problemer med de unge såvel som en debat, der hurtigt går i selvsving. »Det er vigtigt, at vi ikke går i moralsk panik og tror, at vi ser angst eller spiseforstyrrelser, hver gang vi ser en ung, der er lidt ked af det. For nylig interviewede jeg nogle unge med nogle helt almindelige ungdomsproblemer, men når de omtaler sig selv, taler de ind i det her sprog og de her fortællingerne om stress og diagnoser«, siger Noemi Katznelson. Samtidig ser hun også en udvikling på skolerne, hvor præstationerne fylder mere og mere. Her skelner Noemi Katznelson mellem den offensive og defensive præstationsorientering, hvor den offensive i udgangspunktet er drevet af lyst og handler om at demonstrere evner og vise løsninger, mens den defensive giver ondt i maven og handler om at undgå nederlag og udvise manglende viden.

Det er vigtigt, at vi som professionelle voksne har et holistisk perspektiv på de unges liv. Vi ved, at de unge stortrives til deres fritidsaktiviteter, og de erfaringer skal vi tage med ind på skolerne. SØREN ØSTERGAARD, LEDER AF CENTER FOR UNGDOMSSTUDIER OG RELIGIONSPÆDAGOGIK

Ifølge de unge selv er den defensive præstationsorientering i vækst, og undersøgelser viser, at frygten for at række hånden op allerede starter i 4. klasse. »Vi risikerer at få nogle elever, som i et klasselokale ikke tør være nysgerrige. De vil hellere holde kæft end spørge, hvad der foregår. Men hvis man er helt hægtet af og ikke tør sige, at man ikke forstår en disse af, hvad der sker, så lærer man jo ikke noget«. Trods de bekymrende tendenser og erfaringer er ingen af eksperterne alvorligt bekymrede for hele generationen af unge i dag. Dog tror Søren Østergaard, at mange unge kommer ud af uddannelsessystemet med ar på sjælen, og ligesom de andre eksperter taler han om, at den mindre gruppe af særligt pressede unge er voksende. Her taler Søren Østergaard særligt om dem, der har svært ved at træde ind i et fællesskab, og han mener, at det stigende tidsforbrug foran computerskærme og telefoner samt de manglende rollemodeller bærer skylden for, at flere unge mangler gode venner. Fra 2009 til 2017 er antallet af unge mellem 15-19-årige uden meningsfyldte venskaber fordoblet, fortæller han. »Mange unge har ikke lært at sige: ”Hej, skal vi lave noget sammen?” De har ikke den kompetence. Og dem er jeg bekymret for, fordi det bliver invaliderende for dem på langt sigt, når de ikke har nogen at dele tingene med«. ■

PR E S S E D E U N G E

HVAD GØR VI MED DE PRESSEDE UNGE? SØREN ØSTERGAARD: »De professionelle voksne skal iklæde sig en funktion som professionelle legemestre. Det handler om at eksperimentere og skabe en kultur, hvor de unge kan lave fejl. De skal også hjælpe til at få skabt de trygge fællesskaber, hvor de tør tale om det, der er svært. Det sker kun, hvis vi som voksne viser dem vejen og tør gå forrest: De unge har ikke en forventning om, at vi er eksperter på alt, og vi behøver ikke have svarene på alt. Men vi skal turde rejse spørgsmålene og snakke om det svære«.

ANDERS LADEGAARD: »Når vi er ude og snakke med de unge, forsøger vi at samle dem i mindre grupper og giver dem mulighed for at lytte til hinanden og på den måde tage trykket væk. Så de finder ud af, at de ikke er alene med det her. Vi ved, at særligt de unge, der aldrig taler uddannelse eller fremtid med deres forældre, er i risikozonen, og at pigerne er under et enormt tryk. For mig at se har udskolingen en vigtig rolle i at skabe trygge rum og fællesskaber, så de unge ikke føler sig alene med deres tanker og præstationspres«.

NING DE CONINCK-SMITH:»Vi er nødt til at omdefinere, hvad børn og unges pligter og ansvar er. Der er en tilbøjelighed til at se børn som nogle, der bliver fragtet rundt og sat af foran skolen, og det er der sikkert også mange, der gør, men jeg ser også rigtig mange, der tramper af sted på cyklen selv. De har et balkort fyldt op med to-tre træninger i løbet af ugen og kamp i weekenden, og de skal bevæge sig i skolen. Vi har talentskoler og musikskoler, der stortrives. Vi andre ville jo falde om, hvis vi skulle nå det samme«.

NOEMI KATZNELSON: »Vi skal finde ud af, hvordan vi får en mere nuanceret diskussion, hvor vi ikke enten er for eller imod præstationer. Det giver ikke mening, fordi præstationer er en del af skolesystemet og af livet. Så hvad er det, vi gerne vil lave om, og hvilke pædagogiske tiltag kan vaccinere mod den dårlige udvikling? Det hele handler om balancer og små forskydninger. Men for de unge er det at snakke med nogen og føle sig som en del af noget afgørende«. ■ ILLUSTRATION KATRINE LOUISE JACOBSEN

PR SÅERSBA S ER DEE U UN NGGEE

Viceskoleleder Jakob Fischer-Nielsen har særligt i de seneste par år set, at elever reagerer med mistrivsel, angst og skolevægring.

Lukas-Skolen øver sig i at mindske presset på de unge Hvordan er det gået til, at vi som skole er blevet medskaber af en præstationskultur hos børn og unge? Det spørgsmål har man revet sig i håret over på Lukas-Skolen i Vejle. Nu er lærerne blandt andet stoppet med at tale om eksaminer, gymnasiet og fremtiden – på opfordring fra eleverne.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

PR E S S E D E U N G E

Det har LukasSkolen gjort

lere elever sygemeldte sig til eksamen på grund af angst, elever stak af fra undervisningen, flere og flere elever ville ikke fremlægge eller peges ud i timerne, en talte om selvmord og en anden begyndte at skære i sig selv. Den kristne friskole Lukas-Skolen i Vejle har de senere år måttet forholde sig til flere og flere helt nye og uvante situationer. »Overbygningslærerne begyndte at klage over, at elevernes trivsel fyldte som aldrig nogensinde før, og at hver enkelt elev krævede mere af læreren. Pludselig sad vi med nogle udfordringer, som vi aldrig havde oplevet på skolen før«, fortæller viceskoleleder Jakob Fischer-Nielsen, der særligt de seneste par år har set, at eleverne reagerer med mistrivsel, angst og skolevægring. Det har han følt sig nødsaget til at reagere på – ikke bare for elevernes skyld, men også for lærernes. »Hele skolen blev påvirket af, at lærerne følte sig overbebyrdede af de mange personlige samtaler med eleverne – samtaler, lærerne følte, de var nødt til at tage med elever, der var bekymrede eller havde angst«, forklarer Jakob Fischer-Nielsen, der kalder det et stort dilemma for lærerne at være fagligt optagede af deres fag og samtidig skulle tage sig af elevernes mistrivsel. »Det tærer hårdt på kræfterne, når man som lærer skal tage sig af mange elevers problemer og bekymringer og modtage beskeder på telefonen sent om aftenen«. Et paradigmeskift Derfor satte han sig i forbindelse med en lederuddannelse for at undersøge, hvad elevernes problemer handler om, og hvordan skolen kunne blive bedre til at håndtere elevernes udfordringer. I forbindelse med det arbejde har skolen blandt andet haft en temadag for hele personalet med psykologer fra ungerådgivningen Girltalk. De gjorde det blandt andet klart, at det ikke er meningen, at man som lærer kan og skal klare alle elevernes problemer, og at det næsten kan virke modsat, hvis man tror, at man kan fikse alt. »Det var virkelig et paradigmeskift i vores hoveder. Vi har altid vægtet trivsel højt og i mange år haft mottoet ”Alle børn skal være glade for at gå i skole.” Det siger vi ikke mere. Nu siger vi: ”Vi vil skabe gode rammer

Som tilskuer til de unges liv kan man jævnligt gribes af forundring over, hvordan de på samme tid er enormt privilegerede og pressede og ulykkelige.

• En psykolog har lært lærerne at inddele elevernes problemer i rød, gul og grøn. Det har gjort det lettere at skelne mellem problemerne og sige ”det venter vi med at tale om” eller ”kan vi tage den på fredag” i stedet for at ville hjælpe og stå til rådighed for samtaler hele tiden.

• Psykologen har også lært personalet, at de ikke kan og skal fikse alle elevernes problemer. Teenagere har og har altid haft problemer – det skal

JAKOB FISCHER-NIELSEN, VICESKOLELEDER LUKAS-SKOLEN

ikke løses hele tiden. Eleverne har brug for, at der er voksne, der sætter rammerne i stedet for at tage for mange hensyn.

• Lærerne taler meget mindre om fremtiden og bruger helst ikke vendingerne ”Når I skal til eksamen…” eller ”Når I kommer i gymnasiet….”

for alle børn”, og det siger noget om, hvordan vi har ændret vores måde at tænke på, men også hvordan tiden og kulturen har ændret sig«, forklarer Jakob Fischer-Nielsen. Lærerne fik med psykologernes hjælp også et fælles sprog og en farvekode for elevernes problemer. Farverne har gjort det lettere at skelne mellem, hvilke udfordringer der haster, og hvilke der kan vente. »Nu kan vi med meget mere ro i stemmen sige ”det venter vi med” i stedet for med det samme at sætte os ned og tale med eleverne om deres problemer«.

• Tændte mobiltelefoner er ikke længere tilladt på skolen. Eleverne skal være sammen og tale sammen i stedet for at kigge ned i skærmene.

• Lærerne har begrænset antallet af snakke og møder i pigegrupperne eller udskudt dem til senere med den fordel, at mange ting løste sig selv.

• 7. klasse har fået en særlig opmærksomhed. Særligt i frikvarterne har eleverne nu lettere adgang til en voksen.

• Forældrene til de store elever bliver informeret Forældrene skal ikke blande sig Lukas-Skolen har også erfaret, at det ikke har været nogen fordel at inddrage forældrene alt for meget i de store elevers skolegang og eksaminer. Mange forældre sad til forældremøder og griflede noter ned, så de kom hjem til deres unge mennesker med en lang tjekliste. Det var også med til at gøre de unge mere stressede og pressede. »Vi har fundet ud af, at det fungerer bedst, hvis vi bare holder det mellem elev og skole. Det er ikke for at lukke forældrene ude, men eleverne kan klare meget mere selv, end forældrene regner med«, siger viceskolelederen. Lærerne er stoppet med at tale om fremtiden, eksaminerne og gymnasiet, fordi eleverne følte sig pressede af det. De bad selv lærerne om at stoppe med at stresse dem med fremtiden. Og det er blot en lang række af nye tiltag, skolen har gjort for at øge elevernes trivsel, så den er mindre styret af bekymringer,

væsentligt mindre ud fra devisen ”de unge har styr på det”. Flere påmindelser kan være med til at stresse de unge yderligere.

• Forældre opfordres til at aflevere og sige farvel til børnene uden for skolen for at styrke børnenes robusthed.

• Skolen er ved at indføre mere kreativitet og flere eksperimenter i undervisningen, så eleverne kan lære, at det er okay at fejle og finde en anden vej at gå.

• Lærerne har mere fokus på at indrømme egne fejl eller sige ”det ved jeg faktisk ikke”. Eleverne skal vide, at lærerne heller ikke er fejlfri.

• Lærerne har større fokus på at rose det gode i elevernes skriftlige opgaver i stedet for at fokusere på det, der skal forbedres.

• Alle klasser skriver et fødselsdagskort ved fødselsdage. Heri skal alle elever skrive noget pænt om fødselaren, så alle oplever at få ros fra klassen.

PR SÅERSBA S ER DEE U UN NGGEE

angst og præstationspres. Viceskolelederen understreger, at skolen ikke har opfundet den dybe tallerken, men at de alligevel føler, at de går i den rigtige retning i stedet for at famle i blinde. »Vi er blevet bedre til at sige, at eleverne altid kan komme til os, og vi lytter. Men vi kan ikke løse deres problemer, og det er heller ikke sikkert, at vi kan tage hensyn. Nogle gange skal det gøre ondt, men vi er der for hinanden. Det betyder, at vi ikke længere føler, at vi bærer elevernes trivsel på vores skuldre, men at vi alligevel er der for dem«. ■

Lærer Karin Möglich, underviser i tysk og dansk, klasselærer i 8. klasse, AKT-vejleder:

Lærer Astrid Berg, underviser i tysk og dansk, klasselærer i 9. klasse, koordinator i overbygningsteam:

Det er en udfordring at tage sig af både det faglige og elevernes personlige problemer

Jeg er hverken psykolog eller præst – jeg er lærer

»J

ILLUSTRATION KATRINE LOUISE JACOBSEN

Jeg kan hurtigt se på eleverne, om der er noget, der trykker, og om der er sket noget i pigegruppen hen over weekenden. Så kan de ikke koncentrere sig i timerne, og så kan vi lige så godt få snakket om det med det samme, selvom jeg på den anden side også gerne vil have, at de får det løst selv. Men det er en svær balance, for det er svært både at passe undervisningen og elevernes problemer. Som lærer er jeg jo hele mig. Jeg brænder også for at hjælpe dem, der har det svært, og jeg vil gerne gøre en forskel i hele deres liv. Det kan være en udfordring, at man ikke kan gøre alt det, man gerne vil. Det betyder, at jeg nogle gange tager elevernes problemer med hjem og har svært ved at lægge arbejdet fra mig. Efter vi har sat fokus på det på skolen, er jeg blevet bedre til at spørge eleverne, om det kan vente, når de gerne vil tale med mig, og så har de ofte løst det selv i mellemtiden. Det er bedre og mindre stressende for mig, at vi tager det, når jeg har tid, og ofte lærer eleverne også at løse det selv«. ■

»S

om klasselærer føler jeg mig ofte presset i min funktion. Vores opgave som lærer er at undervise, men klasselærerfunktionen bliver større og større. Man vil gerne hjælpe eleverne og være der for dem, men jeg er hverken psykolog eller præst, jeg er lærer, og hvor stort er mit ansvar? En vigtig opgave som klasselærer er, at eleverne oplever, at man er der for dem, men jeg kan ikke løse deres problemer, og det har jeg heller ikke tid til. Det at være klasselærer bliver betragtet på samme måde som for ti år siden, men hele ungdomskulturen har ændret sig. Jeg forsøger at tale mindre om eksamenstiden, fordi det bliver et unødigt pres for mange piger, som har bedt os om at tale mindre om eksaminerne. Men samtidig sidder der nogle sløve drenge, som har brug for at få at vide, at der altså venter en eksamen, og at de er nødt til at oppe sig. Den snak må man så tage under fire øjne, fordi det har den modsatte effekt på pigerne, og sådan oplever jeg mange dilemmaer. Det stiller større krav til at differentiere undervisningen«. ■

PR E S S E D E U N G E

Hvad der skal ske efter 9.klasse og efterskolen, er en stor beslutning, er de tre 15-årige piger Katrine (tv), Alberte og Mathilde (th) enige om.

»Hvis jeg får 4 hvad så med min fremtid?« Karakterer, gymnasiet og fremtiden fylder meget for tre piger i 9. klasse.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

»N

år jeg laver lektier, sidder jeg og tænker på, om jeg kan række fingeren op i undervisnin-

gen dagen efter.« Ordene falder fra Alberte, der går i 9. klasse på Lukas-Skolen i Vejle. Hun og hendes to klassekammerater Mathilde og Katrine er enige om, at karakterner fylder meget for dem – både i undervisningen, og når de sidder og laver lektier. »Hvis jeg får 4, hvad så med min fremtid? Man tænker meget over, hvad man siger i undervisningen, fordi lærerne siger, at alt tæller«, fortæller Alberte, mens Mathilde tilføjer: »Nogle lærere anbefaler, at du siger noget to gange i timen. Det tæller op, jo mere du siger. Man føler, man skal sige noget hele tiden. Det er lidt et pres. Man sidder hele tiden og tænker, om man nu har husket at sige no-

get, og har jeg noget at sige«? forklarer hun. Katrine tilføjer: »Man bliver lidt mere usikker, hvis man ikke så godt føler, at man kan række hånden op«. De tre 15-årige piger skal alle på efterskole til næste år, men derefter ved de ikke, hvad de skal. De bliver ofte spurgt, og de føler, at alle forventer, at svaret er gymnasiet. Selv kan de godt blive i tvivl. »Det er svært at beslutte sig, for man kan ikke bare gøre det om. Jeg føler, det er en beslutning for resten af livet«, siger Katrine. »Jeg tænker hele tiden på at gøre mit bedste, fordi jeg ved, at det får betydning for min fremtid og måske hvilket universitet, jeg gerne vil på«, siger Alberte. Nemmere for drengene De tre piger ved godt, at det er i den bedste mening, at lærere, uu-vejledere, forældre og

eleverne selv spørger hinanden, hvad de skal i fremtiden, men de er enige om, at det også er et pres. »Jeg tror, mange piger tænker rigtig meget over det og også, hvad andre synes om det, man gerne vil. Jeg ville gerne kunne sige, at det rører mig ikke, hvad andre tænker, men det kan jeg ikke«, siger Katrine, mens Alberte siger: »Drengene er bedre til at sige, jeg vil være tømrer, eller jeg vil være arkitekt, og så tænker de ikke så meget mere over det. De er også bedre til at sige pyt, hvis de får 02. Karaktererne betyder mere for os. Mathilde tilføjer: »Ja drengene er mere ligeglade. Jeg forstår ikke, at de ikke bliver bange, hvis de får 02«. »Jeg kan ikke lade være med at tænke, om jeg klarer mig godt nok, og om jeg kan komme ind på det jeg gerne vil«, siger Alberte. ■

PR SÅERSBA S ER DEE U UN NGGEE

Maria Skovsgaard mener selv, at hun er blevet en bedre lærer efter NLP-kurset – især bedre for de elever, som har det svært.

Efterskole bruger NLP til at hjælpe pressede elever Bjerget Efterskole ved Fjerritslev oplevede, at mange elever led under præstationspresset. Nu har skolen fundet sit bud på en pædagogik, som hjælper eleverne.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO CATHRINE ERTMANN

PR E S S E D E U N G E

edarbejderne på Bjerget Efterskole havde længe været opmærksomme på det: Mange elever havde det svært. De følte sig presset af forventninger, karakterkrav og hinanden. De turde ikke fremlægge for klassen. De var bange for, hvad de andre tænkte. De afleverede ikke deres opgave af frygt for, at den ikke var god nok. Der var ingen tvivl: Eleverne led under et hårdt præstationspres. Men det var Gerda Grønhøj fra køkkenet, som slog hovedet på sømmet. En dag kom hun ind på lærerværelset og fortalte, at præstationspresset også lammede de elever, som havde køkkentjansen. Hun havde bedt en af dem skære nogle agurker ud til salaten. Hvordan? spurgte eleven. Bare skær dem i nogle stykker, så vi kan blande dem i salaten, fortsatte Gerda Grønhøj. Men hvordan? insisterede eleven. Det er ligegyldigt, skær nu bare. Jamen, hvad så, hvis jeg skærer dem forkert?, kom det fra eleven. Den historie fra køkkenet fik efterskolen til at stoppe op. Når eleverne er så bange for at fejle, at de ikke tør skære i en agurk, så har skolen en kæmpe pædagogisk udfordring. Så

er der et eller andet, skolen ikke gør godt nok. Efterskolens svar på udfordringen hedder NLP. Neuro-Lingvistisk Programmering. Med støtte fra Den Statslige Kompetencefond har alle skolens medarbejdere gennemgået et NLP-kursus, og nu bruger de NLP’ens tænkning og teknikker til at hjælpe eleverne med at håndtere de udfordringer, de står med.

STEFANIE BLAAMEIER, 9. KLASSE: »Jeg oplever et stærkt pres for at få gode karakterer. Der er forventninger om, at jeg klarer mig godt. Og der bliver ikke lagt skjult på det, hvis karakterne ikke er gode nok«.

SIMON BANGSGAARD, 9. KLASSE: »Jeg oplever, at der stilles nogle krav, og det kan være svært. Jeg vil være landmand, så jeg skal have 02 i dansk og matematik. Lige nu ligger jeg pænt i forhold til de krav, men jeg skal holde fast og være opmærksom. Især fordi jeg er ordblind. Så, jo, det er et pres«.

Skolen savnede en løsning At netop NLP blev det, skolen kastede sig over, er lidt tilfældigt. En NLP-instruktør ringede til skolens forstander, Steffen Krøyer, mens han gik og grundede over, hvad skolen kunne gøre for at ruste eleverne, fortæller forstanderen. »Vi vidste, at de unge var pressede, og vi vidste, at de var så pressede, at de ikke fik alt det ud af deres efterskoleår, som vi kunne give dem. Alle – vi, kollegerne, forskerne – var enige om, at der var et problem: De unge lider under præstationspresset. Men ingen havde løsningen på problemet. Hvad skal vi som skole gøre anderledes? Det var det, jeg gik og tænkte over, da telefonen ringede«. Steffen Krøyer syntes, at det, NLP-instruktøren fortalte, lød både fornuftigt og brugbart.

Og det lå i fin forlængelse af noget af det arbejde, som skolen allerede gjorde. Så Steffen Krøyer bookede et NLP-kursus til sig selv for at tjekke, om det kunne være noget at gå videre med. Det var det. Sindet begrænser de unge Udfordringen, forklarer Steffen Krøyer, er, at præstationssamfundet ikke bare forsvinder. Måske på langt sigt kan det ændres, men ikke lige nu og her. Derfor må skolen udvikle en pædagogisk praksis, som hjælper eleverne til klare sig med præstationerne og forventningerne uden at gå ned, siger Steffen Krøyer: »Eleverne slipper ikke for presset. Men vi kan lære dem at håndtere det på en bedre måde«. I løbet af året gennemgår eleverne på Bjerget Efterskole fire NLP-inspirerede forløb. Et om selvindsigt. Et om selvkontrol. Et om at definere sine mål. Og et om at være vedholdende. Gennemgående i de fire forløb er undervisningen i sindets – eller hjernens – måde at fungere på, fortæller Steffen Krøyer: »Vi lærer dem om sindet, så de bliver bevidste om, hvad det er, der sker i deres hjerne og

TRINE KROGH HANSEN, 9. KLASSE: »Jeg manglede 0,01 point i at blive uddannelsesparat i folkeskolen. Jeg synes, det er fjollet. Men karakterer er en stor ting. Og vi spørger hinanden om karakterer. Når nogen får 12, er alle glade og siger tillykke. Når nogen får 02, siger man, at det skal nok gå og så videre. Men man kan jo godt høre og mærke, at det er sådan en trøsteting«.

PR E S S E D E U N G E

»Eleverne har selv ressourcerne til at løse deres udfordringer. Vi hjælper dem bare med at finde og bruge dem«.

Steffen Krøyer: »Alle var enige om, at vi som skole havde et problem med de pressede unge, men ingen havde løsningen til os. Derfor ledte vi selv, og vores svar blev NLP-kurset«.

krop, når de for eksempel bliver angste. Eller når de oplever præstationspresset. Det er et selvoplevet ydre pres. Og for den enkelte elev er oplevelsen helt reel. De oplever presset, og derfor er det reelt. Men – og det er det vigtige – de behøver ikke at opleve det på den måde. De kan ændre deres oplevelse af presset, og dermed kan de også ændre angsten«, siger Steffen Krøyer. Eleverne har ressourcerne Eleverne reagerede også på presset, før efterskolen begyndte at arbejde med NLP. De reagerede med at udsætte opgaverne. Med at bryde sammen. Med næsten manisk at øve lektierne. Problemet var blot, at deres adfærd ikke gav dem det ønskede resultat. Og her kommer skolen og lærerne ind: De hjælper eleverne til at finde nogle andre, mere hensigtsmæssige reaktioner. Lærerne fortæller ikke eleverne, hvad de skal gøre. Slet ikke. Men lærerne bruger deres nye lytte- og spørgeteknikker til at hjælpe eleverne med selv at finde mere åbne og hensigtsmæssige veje, siger Steffen Høyer:

Kurset ændrede Maria Maria Skovsgaard, der er lærer, skolevejleder og tillidsrepræsentant på Bjerget Efterskole, var med på NLP-kurset, og hun fik meget ud af det. Først og fremmest er hun blevet bedre til at få øje på de elever, som har det svært: »Jeg er blevet mere bevidst om, hvordan jeg kan spotte elever, som er presset«. Men Maria Skovsgaard synes også, at hun er blevet en bedre lærer for sine elever og især for dem, som har det svært. »Det er jeg helt sikkert, og …«, siger hun, mens hun griner, »… jeg er blevet mindre sur«. Tidligere kunne Maria Skovsgaard godt blive frustreret og irriteret, når en elev igen-igen glemte sine lektier eller igen-igen gjorde det, de lige havde aftalt, at han skulle stoppe med. »Så blev jeg lidt skrap«, fortæller hun. Sådan reagerer hun ikke længere. Om det skyldes, at kurset har lært hende noget nyt om eleverne og deres model af verden, eller om kurset pillede ved et eller andet i hende selv, det ved hun ikke, men hun oplever, at hun i dag har langt bedre kontakt til eleverne: »Jeg tror, at jeg har en mere nysgerrig indstilling, når jeg oplever, at de glemmer deres lektier eller glemmer vores aftaler. I stedet for at blive irriteret eller sur, bliver jeg nysgerrig og forsøger at finde ud af, hvad der forhindrer dem i at gøre det rigtige, og hvordan jeg kan hjælpe dem på vej«, siger hun.

NLP som hjælperedskab NLP – eller Neuro-Lingvistisk Programmering – beskrives normalt som 1) en åben og nysgerrig indstilling; 2) en metode til modellering – det vil sige at lære af gode eksempler; og 3) et væld af teknikker. NLP er en amerikansk udviklet teoridannelse, der minder om og ligger tæt på meget coaching. Med inspiration fra en lang række videnskabelige discipliner – lingvistik, neurologi, datalogi, kognitiv terapi, storytelling, hypnoterapi – arbejder NLP coachende med udvikling. Udgangspunktet for NLP’en er, at det er den måde, vi repræsenterer (ser, føler, sanser, tænker) verden på, som giver os de problemer og muligheder, vi har. Det er ikke verden i sig selv, vi reagerer på, men verden, som vi opfatter den. Men da vores repræsentation af verden er det eneste virkelige, er vi også herrer over vores resultater. Når vi ændrer vores måde at opfatte (om-)verdenen og os selv på, åbner eller begrænser vi vores muligheder og handlerum. NLP-praktikere bruger en lang række spørge- og lytteteknikker, som alle sigter på at forstå andres model af verden og på at hjælpe dem med at

Indsatsen er for alle Efterskolen fik støtte til NLP-kurset fra blandt andet Den Statslige Kompetencefond. Det betød, at alle medarbejderne kom med, og det har været en fordel, mener både Maria Skovsgaard og Steffen Krøyer. Det giver fokus og etablerer et fællesskab om projektet. Samtidig gør skolen ekstra meget for at sikre, at alle elever bliver set. Skolen kører med meget små klasser – cirka 15 elever i hver – og skolen har mange lærere per elev. Og tre gange om året gennemgår de på et lærermøde alle eleverne for at sikre sig, at de har god nok kontakt til dem og er sikre på, at eleverne trives. Og hvis de opdager, at der er enkelte elever, som de ikke har god nok fornemmelse af, aftaler de, hvem der rykker tættere på dem. For ingen elever må forsvinde under radaren på Bjerget Efterskole. ■

løse op for deres begrænsende overbevisninger og dermed begrænsninger. Med NLP’en ændres vores tillærte hjælpeløshed. ■

Ny portal til ENGELSK i 7. - 10. klasse Differentieret engelsk grammatik med øvelser, videoer og værktøjskasse. ▶

Gennemgang af de grammatiske regler med eksempler. Differentieret i tre niveauer (blå/rød/grøn).

▶

Interaktive øvelser med respons og point (drag-and-drop, drop down, bullet, click-on).

▶

Grammatisk værktøjskasse med grundlæggende gennemgang af ordklasser og sætningsled.

▶

Videoer repeterer de grammatiske regler (velegnet til visuelle elever og ‘flipped learning’).

▶

Vælg selv danske eller latinske betegnelser.

▶

Af Hanne Wacher og Kim Kjærgaard (forfatterne til de meget solgte grammatik- og øvebøger “Stifinderen” og “Step by Step”).

Andrico FA Forlaget Mossøbrå 5 • 8660 Skanderborg

Prøv den gratis på www.andrico.dk

• Tlf 86 57 92 19 • forlaget@andrico.dk • www.andrico.dk

Vil du være med til at præge fremtiden i vores forsikringsfællesskab?

Vidste du, at du som forsikringstager i Lærerstandens Brandforsikring er medejer af dit forsikringsselskab? Hos os er man ikke bare en kunde, men et medlem med en demokratisk stemme. Dit og de andre medlemmers ejerskab varetages af 45 delegerede i LB Foreningen, der er hovedaktionær i LB Forsikring, som

valgannonce_2019 - Frie Skoler 189x127mm.indd 1

består af Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring. Netop nu er det muligt for medlemmer i postnummer 1000-3690 at stille op som kandidat og blive en af de delegerede i LB Foreningen. Læs mere på www.lbforeningen.dk/valg

03-10-2019 14:20:40

FORENINGENS SIDE

Vi bør stå sammen

F O R M A N D, K R E D S 7 MINNA RIIS

foråret 1899 udløste en mindre snedkerkonflikt i syv jyske byer en storlockout. Da den var på sit højeste, var 40.000 arbejdere sendt hjem fra arbejde. Bag arbejdskonflikten lå en principiel kamp om retten til at lede og fordele arbejdet og om retten til at organisere sig i fagforeninger. Efter næsten fire måneders konflikt blev der indgået et forlig – Septemberforliget af 1899. Septemberforliget er arbejdsmarkedets grundlov og fundamentet for det, som vi i dag kalder den danske model. Det er et system til at regulere løn- og arbejdsvilkåre-

ne på arbejdsmarkedet gennem kollektive aftaler. Og det er et system til at håndtere uenigheder, så man undgår vilde strejker og vilkårlige lockouter. Modellen bygger på respekt for de gensidigt konfliktende interesser. Udgangspunktet er, at stridighederne må løses gennem kompromiser. Den danske model har udviklet sig siden etableringen, og omverdenens skiftende krav har fået parterne til at tilpasse aftalesystemet til det, vi kender i dag. Men hvordan er dagsformen så for den 120 år gamle fødselar? Der er udfordringer. EU-lovgivning, de gule fagforeninger, faldende tilslutning til nogle af de overenskomstbærende fagforeninger osv. er blandt de store trusler mod den danske model. Men modellens grundelementer er stadig relevante og afgørende. De fire grundelementer er et velorganiseret arbejdsmarked, centraliserede forhandlinger om kollektive aftaler, et konsensusbaseret forhold mellem parterne og en høj grad af aftaleregulering. Den danske model fungerer stadig fint på det private område, mens flere peger på, at der er et asymmetrisk magtforhold mellem parterne inden for det offentlige.

Det blev blandt andet tydeliggjort i 2013, da regeringen brugte Moderniseringsstyrelsen til at tromle lærerne. Hvis ikke man får sin vilje ved forhandlingsbordet, kan man få det igennem som et lovindgreb. Efterfølgende overenskomstforhandlinger har også båret præg af at være vedligeholdelsesoverenskomster og til en vis grad en kamp om at bevare det, man havde.

Septemberforliget gav arbejdsgiverne retten til at lede og fordele arbejdet. Men det viste også, at hvis vi som lønmodtagere står sammen, kan vi forhandle os til vilkår, som vi ellers ikke ville få. MINNA RIIS

Men der er også lyspunkter. I Frie Skolers Lærerforening har vi aldrig haft så mange medlemmer, som vi har netop nu. Og det er godt. For os. For skolerne. Og for

modellen. Der er organisationsfrihed i Danmark, og man kan således være medlem i den organisation, man vil. Men man bør selvfølgelig vælge den, som har overenskomsten på området. Når man er ansat på en fri grundskole, er det os, Frie Skolers Lærerforening, som har indsigten i reglerne på området, som kan føre faglige sager, og som indgår aftalerne med og på skolerne – ofte igennem tillidsrepræsentanterne. Den danske model har gennem årene givet os lønmodtagere en lang række goder, lige fra et fagligt konfliktløsningssystem til løn under sygdom, bedre vilkår under graviditet og barsel, den sjette ferieuge, barnets første og anden sygedag, omsorgsdage, seniorordninger, midler til kompetenceudvikling, fokus på arbejdsmiljø, regler for samarbejde på skolen og meget mere. Det er vigtigt, at vi bakker op om det system, som blev grundlagt for 120 år siden. Systemet virker, og det sikrer os vilkår, som vi ikke ville kunne forhandle os til på egen hånd. Derfor er det også vigtigt, at du er medlem af en overenskomstbærende fagforening. Alternativet er et arbejdsmarked med vilkårlige løn- og arbejdsforhold. ■

Spørgehjørnet Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening finurlige og vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her i Spørgehjørnet bringer vi nogle af de spørgsmål og svar, som vi tænker, kan have betydning for andre end den, der stillede det. Har du et spørgsmål om dit arbejde, dit arbejdsliv eller din skole, som du gerne vil have svar på, kan du sende det til mso@frieskoler.dk, så forsøger vi at svare. Vi kan ikke garantere, at alle spørgsmål bliver besvaret.

Jeg er tillidsrepræsentant på en efterskole, hvor vi udbyder e-sport som nyt fag. Skolen har ansat et e-sportsfirma til at stå for undervisningen. Deres folk skal have 900 kroner i timen. Kan skolen det?

Ikke umiddelbart. E-sportsundervisningen er en del af efterskolens tilskudsberettigede virksomhed, og derfor er underviserne underlagt vores overenskomst på området. E-sportsunderviserne skal derfor ansættes på præcis samme vilkår som alle andre lærere. Det er ved ansættelsen muligt efter en konkret vurdering af undervisernes kvalifikationer at indplacere dem på et højere løntrin, end de har læreranciennitet til. Derefter er e-sportsunderviserne omfattet af skolens lønpolitik og lokallønsaftale, og de kan derfor få et kvalifikationstillæg. Det tillæg skal aftales mellem skolens ledelse og dig som tillidsrepræsentant eller – hvis skolen ikke har en tillidsrepræsentant – med Frie Skolers Lærerforening. I sådanne tilfælde bør der skeles til skolens lønpolitik.

Hvis det årlige arbejdstimetal ikke overstiger 320 timer, kan e-sportsfolkene ansættes som timelønnede lærere. Taksterne for ikke-uddannede lærere ligger mellem 222 og 365 kroner per time for undervisningsopgaver. Hvis de ansættes som timelærere, indregnes pauser i forbindelse med undervisningen i arbejdstiden, og den timelønnede er berettiget til mindst tre timers løn, på betingelse af at vedkommende står til rådighed i tre timer. Forberedelsestiden er inkluderet i lønnen. Ansættelsen som timelønnet lærer kan ligeledes suppleres af lokale løntillæg. Også disse aftaler indgås mellem skolens ledelse og dig som tillidsrepræsentant – eller Frie Skolers Lærerforening på skoler, hvor de ikke har valgt en tillidsrepræsentant. Så skolen kan ikke aflønne dem med 900 kroner i timen uden aftale med dig. Det vil være et brud på overenskomsten. ■

Min svigerfar fylder 60 år. Har jeg ret til at holde fri på fødselsdagen?

Det korte svar er, at overenskomsten ikke giver dig ret til at holde fri, når svigerfar bliver 60 år, du selv fylder 40, eller dine forældre fejrer sølvbryllup. Du har heller ikke ret til at holde fri den 24. december, 31. december, 1. maj og 5. juni. Det er - modsat hvad mange tror – ganske almindelige arbejdsdage, medmindre andet er aftalt lokalt. Der kan være retningslinjer i jeres personalepolitik, der giver jer fri eller fri med løn ved særlige lejligheder. Ellers må I aftale jer frem. En aftale kan indebære omlægning af timer, afspadsering, omsorgsdage eller afholdelse af særlige feriedage. ■ Med venlig hilsen Britta Juul Jensen, konsulent

Med venlig hilsen Jakob Teglgaard, konsulent

FORENINGENS SIDE

KORT NYT FRA FORENINGEN

Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebookside.

KREDS 1

28. oktober kl. 16.30-19: Kursus i ”Elevernes egne erindringer” på Skipper Clement Skolen i Aalborg. 29. oktober kl. 17-20: Lønmøde og løntjek på Phønix Hotel Aalborg. 29. oktober klokken 17-19: Medlemsarrangement med Rikke Yde Tordrup med foredraget ”Markante forældre” på Himmerlands Ungdomsskole, Aars. KREDS 2

tantskabsmøde kl. 17-21 på Levring Efterskole. 7. november: TR-E, Nyborg Strand 19. november: Medlemsarrangement og foredraget ”Markante forældre” med forfatter og psykolog, Rikke Yde kl. 17-19. Sted oplyses senere. 25. november: Temadag for TR, AMR og ledere om arbejdsmiljø: ”Væk med stress, op med trivsel”. Hornstrup Kursuscenter kl. 9.30-15. 25. november: Temadag for tillidsrepræsentantsuppleanter kl. 1015.45 på Hornstrup Kursuscenter. 26. november: Lønmøde for medlemmer på Best Western Plus i Herning kl. 17-20 inklusive middag. 28. november: Union Rep Day for raps at international school and international departments. Hornstrup Kursuscenter 9.30-16. 28.-29. november: Kursus i konflikthåndtering for lærere, Hornstrup Kursuscenter.

melser osv. Efterfølgende netværksmøde. Lundby Efterskole. KREDS 7

30. oktober: TR-træf for efterskoler i samarbejde med kreds 8. Sted kommer senere. 31. oktober kl. 16-19: Formøde til repræsentantskabsmøde. Kom og debatter beretningen, og klæd kredsens repræsentanter på til mødet. Sted kommer senere. 25. november kl. 17-20: Lønmøde og løntjek – ”Får du den løn, du skal have?” på Scandic Glostrup. KREDS 8

Fonden støtter faglige kurser, og måske er du så heldig, at den kan støtte dit kursus. Det kræver lidt af dig. Du skal have din skoleleder med på idéen. Kompetencefonden kan kun støtte projekter, som har opbakning fra både medarbejderen og skolens ledelse. Derudover er der et krav om egendækning. Det betyder, at skolen skal betale den arbejdstid, du bruger på kurset. Men når du kan sætte hak ved de to punkter, kan du søge. Så hvis du brænder for at lære mere: Grib fat i din skoleleder, lav en aftale om et lærerkursus, og søg så pengene. ■ MHV

30. oktober: Netværksmøde for TR, AMR og TR-suppleant på efterskoler. Sted kommer senere. ■

KREDS 4

23. oktober kl. 16.30: Medlemsarrangement med Rikke Yde Tordrup om ”Markante forældre” på Gram Slot med efterfølgende spisning kl. 18.30. INTERNATIONALT SEMINAR BLIVER

23.-25. oktober: TR-2C på Hornstrup Kursuscenter. 30. oktober kl. 16-21: Formøde for alle kredsens repræsentanter til det kommende repræsentantskabsmøde samt andre interesserede. Sted følger.

KREDS 5

EN FAST TILBAGEVENDENDE BEGIVENHED

22. oktober kl. 17-20: Lønmøde og løntjek på Vissenbjerg Storkro. 28. oktober kl. 17-20: Lønmøde og løntjek på Tøystrup Gods, Ringe.

MANGLER DU PENGE TIL ET LÆRERKURSUS? PRØV KOMPETENCEFONDEN

KREDS 6 KREDS 3

25.-26. oktober: Medlemsweekend i kredsen. Laugesens Have. 31. oktober: Formøde til repræsen-

28. november kl. 13-18: Kursus for TR og TR-suppleanter på kredsens efterskoler. Her vil blive gennemgået arbejdstid, hviletidsbestem-

Er det prisen, som afholder dig fra at søge et af foreningens lærerkurser, så skulle du tage og sende en ansøgning af sted til Den Statslige Kompetencefond.

Fremadrettet vil det internationale seminar for lærerne på internationale skoler ligge hvert år i uge 12. På seminaret er der fokus på vidensdeling, arbejdslivet på de frie skoler og netværk for de internationale medlemmerne. I 2020 er det den 20. og 21. marts, og tilmelding kan allerede nu ske på www.fsl.nemtilmeld.dk/589/. ■ JLG

REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk

kan bruge i skolernes FSL-klubber. Medlemsdrøftelserne gennemføres i januar 2020. ■ MHV

Ansvarshavende redaktør • Mette Søndergård (MSO) • mso@frieskoler.dk Kommunikationschef • Mikkel Hvid (MHV) • mhv@fsl.dk Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk Journalist • Julie Løndahl Grove (JLG) • jlg@frieskoler.dk Grafisk designer • Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk ANNONCER

BUSSEN KØRER IGEN

Igen i 2020 lejer Frie Skolers Lærerforening en bus, som kan køre medlemmer til Folkemødet på Bornholm. Det besluttede hovedbestyrelsen på sit oktobermøde. Folkemødet ligger fra den 11. til den 14. juni 2020. Medlemsbussen kører af sted (og hjem) lørdag den 13. juni, så sæt kryds i kalenderen, hvis du vil med på en oplevelsesrig bustur til solskinsøen og landsskuet for politisk debat. ■ MHV

MEDLEMMERNE STILLER OK-KRAV

Medlemmerne skal inddrages mere, inden foreningen fremsætter sine krav til overenskomstforhandlingerne i 2021. Det besluttede hovedbestyrelsen på oktobermødet. Formand Uffe Rostrup siger, at kravene i alt for høj grad kommer fra hovedbestyrelsen og kredsbestyrelserne, og det skal der laves om på: »Vi vil gerne have, at medlemmerne kan se sig selv og deres hverdag i de krav, vi stiller. Derfor skal de komme nedefra«, siger han. Sekretariatet udarbejder et materiale, som tillidsrepræsentanterne

AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 • ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer/læserbreve • se udgivelsesplan på fsl.dk

SAGEN OM BETALT SPISEPAUSE ER UDSAT

Godt 1.100 ansatte på seks erhvervsskoler og gymnasier må vente nogle måneder endnu på at finde ud af, om de har ret til betalt spisepause. Netop denne ret blev ellers skrevet ind i OK18-forliget, men parterne har siden været uenige om fortolkningen. På de seks skoler havde ledelsen fjernet den betalte spisepause inden OK18, og Moderniseringsstyrelsen mener derfor, at retten ikke gælder ansatte på netop disse skoler. Forhandlerne for de statsligt ansatte, CFU, mener derimod, at overenskomsten gælder for alle ansatte i staten, og ikke kun dem der havde ret til betalt spisepause før OK18. En faglig voldgift skulle oprindeligt have afgjort sagen i oktober i år, men afgørelsen vil nu tidligst komme i januar 2020. ■ MHV

UDGIVELSER

Nr. 10 - uge 47 / Nr. 11 - uge 51 2019 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk

ABONNEMENT

11 numre pr. år • kr. 530 • Kontakt: Hanne Rasmussen • T: 87 46 91 10 • hra@fsl.dk

PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG

10.527 stk. • Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i “Foreningen mener”.

FORMAND

Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61

NÆSTFORMAND

Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84

SEKRETARIATSCHEF Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82 SEKRETARIATET

T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Hovedbestyrelse Formand • kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 Formand • kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Formand • kreds 3 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 Formand • kreds 4 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 Formand • kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Formand • kreds 6 Hanne Lindberg Kristensen • T: 60 76 55 97 Formand • kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Formand • kreds 8 Annie Storm • T: 29 91 04 78

61-årige Anne-Bente Bergsvik forlod Norge som 19-årig. Hun har boet i Tyskland lige siden, og hver dag krydser hun grænsen for at arbejde i Padborg.

Norsk lærer bor i Tyskland og arbejder i Danmark:

»Jeg savner naturen i undervisningen« Som nordmand undrer Anne-Bente Bergsvik sig over, at danskerne og tyskerne ikke bruger naturen mere både i undervisningen og i fritiden. Hun ser både fordele og ulemper ved de forskellige måder, man underviser og driver skole på i Norge, Tyskland og Danmark.

AF METTE SØNDERGÅRD • MSO@FRIESKOLER.DK FOTO LENE ESTHAVE

nne-Bente Bergsvik er nordmand, bor i Tyskland og arbejder i Danmark. Og når man kender tre nationaliteter og tre skolesystemer indgående, så er der noget, der undrer den norske lærer. Hvorfor bruger danskerne og tyskerne ikke naturen mere – både i undervisningen og efter arbejdstid? Sådan er det i Norge, hvor der ofte er friluftsliv på skoleskemaet – især i de små klasser. Eleverne skal lære at begå sig i fjeldet, stå på ski, tænde et bål, og ofte rykker den almindelige boglige undervisning også ud i naturen. »I Norge går man meget op i at forberede eleverne på friluftslivet, så man også bruger fjeldet i fritiden«, siger hun. »Det savner jeg. Og det er jo ikke, fordi Danmark og Tyskland ikke har naturen. Der er ganske vist ikke fjelde, men her er jo skov og vand og anden smuk natur«, siger Anne-Bente Bergsvik, som også undrer sig over den dansk/tyske måde at bruge naturen på i fritiden. Danskerne og tyskerne tager bilen på stranden eller på legepladsen. Og tager bilen hjem igen. Går til håndbold eller fodbold i weekenden. I Norge er der en større tendens til, at man bruger naturen så snart, man har fri. Tager i skoven, har termokanden med, rister pølser over bål, bevæger sig og er aktive i naturen. Når man er sammen i familien, så er det gerne med en gåtur i fjeldet. »Det savner jeg, men ellers er jeg meget glad for både Tyskland og Danmark«, fortæller Anne-Bente Bergsvik, der er ansat på den tyske skole i Padborg. Tyskland dyrker fagligheden Det er dog langt fra den eneste forskel, hun ser mellem de tre skolesystemer. For eksempel ville det aldrig ske i Tyskland, at man tager en dag ud af skemaet for at lære eleverne at stå på ski. »Uh nej… « siger hun og griner. »I Tyskland er man bange for at miste undervisning. Der går man mere op i faglig læring.«

Man lærer man så mere i det tyske skolesystem? »På den korte bane lærer eleverne i Tyskland måske hurtigere at læse og skrive. Men på den lange bane, tror jeg, man får et andet syn på skolen og et bedre forhold til det at gå i skole på den skandinaviske måde«, siger Anne-Bente Bergsvik. Danmark bør være stolt Generelt er der flere prøver og tests syd for den dansk-tyske grænse, og eleverne starter også direkte i 1. klasse på en lidt hårdere måde end i Danmark og i Norge, hvor overgangen til skole er blidere. I Skandinavien er der et større fokus på elevernes trivsel, børnene står som det centrale, og friheden i skolen er større, hvor man i Tyskland er mere bundet op af regler. »I Danmark og Norge er det vigtigste ikke, hvad man lærer – men måden man lærer på. Der er en større frihed, og generelt er hele det frie skolesystem i Danmark ret unikt. Det skal man være stolt af i Danmark. Det har vi hverken i Norge eller i Tyskland«, siger 61-årige Anne-Bente Bergsvik, som kom til Tyskland for 42 år siden, da hun var 19 år. Hun havde mødt en tysk mand, som hun senere blev gift med, og han fik hende til Flensburg, hvor hun indledte et højskoleophold med fokus på kunst, design og håndværk. Hvad hun ikke vidste dengang, var, at det skulle udvikle sig til, at hun uddannede sig til lærer i Tyskland, slog rødder i landet og stadig bor tæt på Flensburg. De første år som nyuddannet, og mens hendes børn var små, arbejdede hun i vikariater på de nærliggende skoler i Tyskland. Hendes første fastansættelse var på Deutsche Schule Pattburg, og her har hun nu været ansat i 25 år. Store forandringer i Skandinavien Anne-Bente kalder den tyske skole, som hendes egne børn har gået i, og som hun selv startede med at undervise i, for et lidt tungt system, hvor man ikke bare sådan lige laver ting om. For eksempel er skolen i Tyskland langt bagefter, hvad angår digi-

Anne-Bente Bergsvik ser både fordele og ulemper ved de forskellige måder, man driver skole på i Norge, Tyskland og Danmark.

talisering i undervisningen. Smartboards er ikke på samme måde en integreret del af undervisningen. Det er til gengæld gammeldags lærebøger, som man stadig fastholder på et andet niveau end Danmark og Norge. »Tyskland er meget bagefter. Måske er det, fordi landet er så stort, forandringer tager lang tid. Det er ikke noget, man bare gør. Men det har også sine fordele, for skolen i Tyskland har mere ro og fordybelse og er ikke præget af så mange forandringer, som de skandinaviske skoler, hvor der hele tiden sker noget nyt, og hvor der er mange forandringer«, fortæller Anne-Bente Bergsvik. Hun er meget lattermild og kritiserer ikke nogen af skolesystemerne, som har hver deres fordele. Kunne man tage det bedste fra hvert land, vil hun fremhæve Norges prioritering af friluftsliv og mindre fokus på tests og karakterer, Tysklands prioritering af faglighed og Danmarks prioritering af de praktiske og kreative fag som håndværk, kunst og design. »Men når man ser på slutresultatet, så ved jeg ikke, hvem der kommer bedst ud af skolen«. ■

VINDER MANGE KONKURRENCER På den tyske skole i Padborg er Anne-Bente Bergsvik blandt både elever og lærere blevet kendt for at deltage i og ikke mindst vinde alverdens konkurrencer til glæde for skolen og eleverne. Hun har gennem årene vundet alt fra en lagkage til klassen til 20.000 kroner til hele skolen. Klassekassen har flere gange nydt godt af præmier fra diverse færdselskonkurrencer – reflekskonkurrencer, skolepatruljekonkurrencer, gå-prøver, aktive elever-konkurrence og så videre. »Det giver lidt ekstra motivation, at man kan vinde noget – både for de store og de små elever. Jeg tror ikke, alle vores elever gik med refleks, hvis ikke vi deltog i sådan nogle ting. Og når man først har været heldig at vinde et par gange, så er man med næste gang også«, siger Anne-Bente Bergsvik, der er skolens færdselskontaktlærer.

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 24

Den nye serie SkriveSkud gør det sjovt at skrive i 3. og 4. klasse. For med SkriveSkud oplever eleverne at skrive i en kontekst. Der er altid en modtager, og der er altid et formål med teksten. Eleverne møder et bredt udsnit af genrer og opgaver, der let kan flettes ind i årsplanen. De fire skrivefaser førskrive, skrive, revidere og færdiggøre gør det skriftlige arbejde overkommeligt. Og kommende materialer for 5.-6. klasse sikrer, at skrivelysten kan fortsætte med at vokse. Hent prøvekapitler fra begge bøger på skriveskud.gyldendal.dk

FRIKVARTER 10 PROCENT af de unge i alderen 13-17 år har delt en andens intime billede uden samtykke. Det viser en undersøgelse fra Red Barnet. Derfor sætter Red Barnet sammen med Medierådet for Børn og Unge samt Center for Digital Pædagogik i den kommende tid fokus på digitale sexkrænkelser blandt unge. Alle grundskoler har netop modtaget gratis undervisningsmaterialer henvendt til udskolingen.

1.023

tebreve og én efterskolepige er blevet optaget i Guiness Rekordbog. Freja Louise Kristiansen går på Hou Maritime Idrætsefterskole og er netop blevet optaget i Guiness World Records med den største samling unikke tebreve i verden. Hun slår en tidligere rekord på 743 tebreve.

VERDENSTOPPEN uden danske universiteter

Oxford topper for fjerde år i træk den rangliste, som The Times hvert år laver over verdens bedste universiteter. Københavns Universitet ligger som nummer 101, Aarhus Universitet som nummer 115, mens Aalborg Universitet ryger helt ud af top 200. Svenskerne er bedre til det med universiteter. De har fem på ranglisten. Højst placeret er Karolinska Universitet på plads nummer 41. Nordmændene har Oslo Universitet med som nummer 197.

19.500 Så mange elever gik i 10. klasse på en efterskole i 2018, og det er rekordmange. Faktisk gik 55 procent af alle elever i 10. klasse sidste år på efterskole, og det er den højeste andel siden 2005. Siden 2011, hvor 42 procent af eleverne i 10. klasse gik på efterskole, er tallet steget stødt. Kun 12 procent . af eleverne i 9. klasse gik på efterskole sidste år

REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2019:

Undervisningsministeren møder lærerne fra de frie skoler Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har taget imod invitationen til at tale ved Frie Skolers Lærerforenings repræsentantskabsmøde den 7.-8. november i Nyborg.

AF JESPER FJELDSTED • JFC@FSL.DK FOTO STEEN BROGAARD

e knap 500 repræsentanter og gæster ved Frie Skolers Lærerforenings repræsentantskabsmøde får mulighed for at høre, hvad undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) tænker om de frie skoler, om skolernes rolle i uddannelsessystemet og i fremtiden. Ministeren har nemlig takket ja til at tale på foreningens repræsentantskabsmøde i Nyborg. Det bliver første gang, at ministeren henvender sig direkte til lærerne på de frie skoler. Flere deltagere end i 2017 Repræsentantskabsmødet afholdes den 7.-8. november på Hotel Nyborg Strand, og deltagerne kommer denne gang til at sidde en del tættere, end sidst repræsentantskabet mødtes i november 2017. Godt 100 flere stole skal denne gang på plads i salen, og de mange deltagere kan se frem til et tæt program. Formand Uffe Rostrup lægger sædvanen tro ud med at fremlægge sin mundtlige beretning, som efterfølgende vil være til debat og

afstemning blandt deltagerne. Derudover byder programmet blandt andet på paneldebatter, næstformandsvalg, prisoverrækkelse, afstemning om indkomne forslag og så altså ministerbesøg. Den nuværende næstformand, Monica Lendal Jørgensen, genopstiller til posten, og ved redaktionens afslutning var der ikke andre kandidater. Følg med online Indkomne forslag og øvrig information om repræsentantskabsmødet er tilgængelig på foreningens hjemmeside. På siden fsl.dk/ rep19 vil der løbende blive opdateret under repræsentantskabsmødet, så foreningens medlemmer kan følge med i afstemningsresultater og eventuelle ændringer i indkomne forslag. Formandens mundtlige beretning vil desuden være tilgængelig online, umiddelbart efter den er fremlagt for repræsentantskabet. I november-udgaven af medlemsmagasinet Frie Skoler kan du læse meget mere om repræsentantskabsmødet. ■

TILLIDSREPRÆSENTANTER STARTER MED EFTERUDDANNELSE Inden selve repræsentantskabsmødet starter den 7. november kl. 15.00, vil godt 300 tillidsrepræsentanter få ny inspiration med hjem til arbejdet på skolerne. Da tillidsrepræsentanter automatisk er med i repræsentantskabet, har foreningen valgt at placere efteruddannelse for tillidsrepræsentanterne i forbindelsen med repræsentantskabsmødet. Efteruddannelsen består af et fælles oplæg efterfulgt af en workshop, hvor tillidsrepræsentanterne har haft 15 forskellige emner at vælge mellem. Det fælles oplæg står forhandlingsrådgiveren Søren Viemose for. Oplægget vil tage udgangspunkt i et forskningsprojekt, som bl.a. resulterede i håndbogen ”God praksis for tillidsvalgte” – forslag til at styrke de tillidsvalgtes rolle.

FORÆLDRES SKOLEVALG

er styret af værdier og normer – ikke penge De højtuddannede bruger mest tid på at vælge børnenes skole, men for resten af befolkningen er der ingen klar sammenhæng mellem socioøkonomi og valget af skole, viser ny rapport. Uffe Rostrup er glad for at have fået svar på noget af det, som mange gisner om.

AF PETER KROGH ANDERSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION ISTOCK

orældre, der vælger frie skoler, er hverken asociale eller særligt rige. Det viser en ny rapport udarbejdet af Nationalt Center for Skoleforskning/DPU i samarbejde med Frie Skolers Lærerforening og Epinion. Konklusionen er først og fremmest, at der ligger mange årsager bag forældres skolevalg. Den vished glæder formand Uffe Rostrup fra Frie Skolers Lærerforening. »De her resultater siger mig, at vi alle sammen skal stoppe med at snakke om stereotyper og generalisere, når det handler om forældre og deres skolevalg. Der er rigtig, rigtig mange grunde til, at forældre vælger, som de gør, når de leder efter skole til deres barn«, siger han. Rapporten bygger på 5547 spørgeskemaer og 20 interviews med forældre og er udarbejdet for at undersøge årsagerne til forældres skolevalg – særligt med fokus på valg mellem offentlige og private skoletilbud. Frie Skolers Lærerforening har ikke blandet sig i metoden eller arbejdet og håber, at rapporten kan bidrage med uvildige fakta til et område med mange meninger. Økonomi betyder meget lidt Forskerne er nået frem til fire grupper af resultater, der fortæller noget om socioøkonomi, rationaler, forældretyper og de strategiske overvejelser. Den første gruppe af resultater viser, at forældre med lange videregående uddannelser og meget høje indkomster er mere tilbøjelige til at vælge en fri skole end resten af befolkningen. Men resultaterne viser også, at i resten af befolkningen spiller socioøkonomien ingen rolle for, hvem der vælger folkeskole eller en fri skole. Årsagen skal formentlig findes i det høje statstilskud, der gør, at forældrebetalingen typisk udgør 9000-16.000 kroner om året – langt mindre end i andre lande. Det høje tilskud giver flere adgang til de frie skoler, bemærker Uffe Rostrup: »Rapporten slår fast, at det høje statstilskud gør de frie skoler tilgængelige for langt flere. Tilskuddet har betydning for, hvem der har råd til at gå på skolen. Så hvis man rykker ved tilskuddet, rykker man også ved elevsammensætningen«, siger Uffe Rostrup. Den anden gruppe resultater viser, at forældre rationaliserer ens, når de vælger skole. Uanset socioøkonomisk status vælger forældrene ud fra, at de gerne vil have glade og robuste børn med et grundlæggende fagligt

fundament. Når de alligevel vælger forskelligt, bunder det først og fremmest i sociale og kulturelle normer og værdier – ikke uddannelsesbaggrund. Uffe Rostrup kalder det fornuftigt, at forældre vil det bedste for deres børn, og han tror, at man her kan finde en af de væsentlige årsager til, at mange forældre har valgt folkeskolen fra de senere år. Ingen vil have, at deres barn er en del af et stort eksperiment: »Problemet for folkeskolen er, at den har været igennem en lang række reformer og i dag har væsentligt dårligere vilkår end for 10-15 år siden – det kan jeg se, og det kan forældrene se. Hvis folkeskolen får bedre vilkår, så er jeg også sikker på, at forældrene vælger folkeskolen til igen«. Ja tak til en stærk folkeskole – men også til en plan B I den tredje gruppe hovedresultater har forskerne inddelt forældrene i typer, efter hvilke faktorer de vægter højest, når de vælger skole. De forskellige grupper har fået titlerne de lokale, de ambitiøse, de pragmatiske og de fællesskabsorienterede. Særligt sidstnævnte vælger at sende deres børn på frie skoler. Den fjerde – og sidste – del af undersøgelsen handler om forældrenes strategier for skolevalg. Tendensen er, at forældre med videregående uddannelser bruger længst tid på at finde den rette skole til deres børn, blandt andet ved at snakke med venner og familie og ved at bosætte sig i et bestemt område. Generelt støtter de fleste forældre op om folkeskolen og ønsker en stærk og god folkeskole, men de er også tilhængere af det frie skolevalg, så de kan vælge en anden skoletype. Forskerne beretter om forældre, der nærmest ideologisk taler om at bakke op om folkeskolen, mens andre gerne vil give folkeskolen en chance. Dog opererer mange samtidig med en plan B, så de kan søge væk, hvis folkeskolen ikke lever op til forventningerne. Og det er et sted, hvor Uffe Rostrup også ser en klar tendens inden for valg af skole. »Vi lever i en tid, hvor forældre hurtigere skifter skole end tidligere, fordi de ikke vil lægge børn til et eksperiment, uanset om det er i folkeskolen eller de frie skoler. Hvis Frederik går og har det dårligt, så skal han skifte skole. Og den beslutning træffes hurtigere i dag end førhen«, siger Uffe Rostrup. ■

FAKTA OM DE FIRE TYPER FORÆLDRE Rapporten deler forældrene ind i fire grupper, alt efter hvad forældrene lægger relativt mest vægt på, når de vælger skole til deres barn. DE LOKALE (4 %) – Lægger mest vægt på kort afstand til skolen, at skolen er gratis, og at barnets kammerater går på skolen. 1 procent af den gruppe vælger en fri grundskole. DE AMBITIØSE (12 %) – Lægger mest vægt på ressourcestærke forældre på skolen, at skolen har en lav andel af tosprogede elever, og at eleverne på skolen får gode karakterer. 19 procent af den gruppe vælger en fri grundskole. DE PRAGMATISKE (42 %) – Lægger mest vægt på små klasser, et stærkt fagligt fokus, på trivsel og på, at skolen har et godt ry blandt venner og familie. 15 procent af den gruppe vælger en fri grundskole. DE FÆLLESSKABSORIENTEREDE (41 %) – Lægger mest vægt på forældreinvolvering og -indflydelse, et stærkt socialt fokus, et godt skole-hjem-samarbejde, og at skolen er mangfoldig. 25 procent af den gruppe vælger en fri grundskole.

Rapporten er en del af et forskningsprojekt, der er etableret i samarbejde mellem Nationalt Center for Skoleforskning/DPU, Frie Skolers Lærerforening og Epinion. Nationalt Center for Skoleforskning står for metodevalg og udarbejdelse af rapporten. Rapporten bygger på 5547 spørgeskemasvar og interviews med 20 forældre.

Michael Thagaard på

TALERSTOLEN

»H

Hvad kan vi opnå, hvis fx kreativiteten får en helterolle? Hvis vi går åbne, nysgerrige og begejstrede til værks? MICHAEL THAGAARD SKOLEDER FUND FRISKOLE

vad vil det sige at være et menneske? Det er et af de vigtigste spørgsmål, vi kan stille os selv, hvis vi vil være en nation af dannede borgere og hele mennesker. Svarene på det spørgsmål bør til stadighed afspejles i det, som vores børn og unge møder i den danske skole. I dag er det vigtigste tilsyneladende, at vi er kompetente. Det er ikke længere et spørgsmål om at kunne tale med om Shakespeare, men om, hvad vi kan bruge Shakespeare til, og det er der i og for sig ikke noget galt i. Problemet opstår, når vi ikke længere kan Shakespeare. Når vi ved, hvad vi kan bruge det til, men ikke ved, hvad det er. Tillige koster jagten på det perfekte på vores mentale fleksibilitet, og måske er det i virkeligheden det værste tab. Evnen til at spænde over flertydighed, turde se ind i sprækkerne, vove at træde ved siden af og at tage fejl. Den evne kan ikke rummes i det perfekte. Her findes kun den slagne vej, her findes kun det, der med sikkerhed leder til succes, her findes kun livrem og seler. Væk er opdagelsen, eventyret og det frie fald. Derfor bør vi minde hinanden om, at en skole skal udfordre, berige, frustrere, rumme, stå ved sig selv og være nysgerrig på sine omgivelser. Hvad kan vi opnå, hvis fx kreativiteten får en helterolle? Hvis vi går åbne, nysgerrige og begejstrede til værks? At hylde det uperfekte og kreativiteten ekskluderer ikke fagligheden og det fokus på boglighed, som der med rette skal være på en skole. Livet handler jo netop ikke kun om at finde det perfekte svar, den hurtige eller rette løsning på alt, men også om at lade det ukendte og det uperfekte få plads. Blomstens duft bliver i sandhed ikke mindre af, at vi ikke bemærker den. Men vores virkelighed bliver først magisk for os, når vi vælger at indsnuse duftene omkring os. At indgyde elever livsmod og opfindsomhed bør være lige så vigtigt, som at lære dem om tyske gloser og Pythagoras. Igen og igen bør vi gøre opmærksom på, at når man tror, at alt er muligt, så sker det somme tider, at det umulige faktisk bliver muligt. Man erfarer, at det umulige kan være muligt for den, der stædigt vil«. ■ FOTO: ALEX TRAN

Michael Thagaard er skoleleder på den nystartede Fund Friskole i Odense. Tidligere har han været skoleleder på Faaborgegnens Efterskole gennem 15 år. På folkemødet på Bornholm i juni holdt han en tale om mod, ansvar og de frie skolers opgave på et af Frie Skolers Lærerforenings arrangementer. Vi bringer den her i en forkortet version.

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

nnonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

ar 2010

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar januar2010 2010

NOTER Hovedbestyrelsen præsenterer sociale principper på repræsentantskabsmødet Hvad er socialt ansvar på de frie skoler? Hvilket socialt ansvar kan man forlange af de frie skoler? Og hvordan kan socialt ansvar sammentænkes med de frie skolers traditionelle frihed? De tre spørgsmål præsenterer hovedbestyrelsen sit svar på, når foreningens repræsentantskab samles på Hotel Nyborg Strand den 7. - 8. november. Det står klart, efter at hovedbestyrelsen drøftede emnet på sit oktobermøde. Foreningen kommer ikke med en færdig model for et socialt taxameter, fortæller formanden, Uffe Rostrup. Han siger: »Det er alt for tidligt at tale om modeller, synes vi. Så snart vi begynder at tænke i modeller, lukker diskussionen ned«. I stedet formulerer hovedbestyrelsen en række principper, som den vil forsøge at vinde opbakning for hos repræsentantskabet. »Først når vi har principperne på plads, kan vi drøfte de konkrete modeller«, siger Uffe Rostrup. Socialt ansvar er en brændende platform for de frie grundskoler. Både Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti presser voldsomt på for at få skolerne til at tage et større socialt ansvar. Men det er også en svær diskussion, påpeger Uffe Rostrup. Dels fordi det er uklart, hvad kritikerne præcis mener med socialt ansvar. Dels fordi politikernes krav om socialt ansvar let kommer i clinch med skolernes frihed til selv at vælge deres elever, selv at bestemme deres pædagogik og selv prioritere deres økonomi. Men at det er svært, skal ikke forhindre Frie

Skolers Lærerforening i at tage diskussionen, mener Uffe Rostrup: »Hvis vi på det frie skoleområde bare står med korslagte arme og ser til, risikerer vi, at politikerne gennemtrumfer en løsning, som er mere ødelæggende, end den ville være blevet, hvis vi selv tog ansvar«. Uffe Rostrup tror, at hvis alle parter på det frie skoleområde kunne enes om en løsning, som adresserer politikernes ønsker, vil de få stor indflydelse på, hvordan den endelige løsning kommer til at se ud. For hovedbestyrelsen er det afgørende, at de frie grundskolers traditionelle frihed skal respekteres. Det sociale ansvar skal defineres inden for de rammer, som friheden udstikker. Hovedbestyrelsen arbejder ud fra en meget overordnet formulering af, hvad socialt ansvar indebærer: De frie skoler skal under et • give bedre adgang til de lavest uddannede familiers børn; • i højere grad imødekomme socialt udsattes børns læring. De to overordnede formuleringer skal ses i lyset af, at de frie skoler kritiseres for kun at være for de socialt stærke og for at skumme fløden og fravælge ressourcekrævende elever. Det er ud fra den overordnede hensigtserklæring, at hovedbestyrelsen formulerer de principper, som bliver præsenteret i formandens mundtlige beretning på hovedbestyrelsesmødet. ■ MHV / FOTO HENNING HJORTH

Din løn er steget

Unge på kanten ( konference )

På næste lønseddel vil du kunne spotte en stigning på 0,86 procent på både din basisløn og på forskellige tillæg. Stigningen er gældende fra 1. oktober og er den fjerde af i alt seks lønstigninger fra OK18-aftalen. Du kan se, hvilke tillæg der stiger, og kontrollere, om din løn er reguleret korrekt på fsl.dk/medlemssider. ■ JLG

Uddannelsesforbundet inviterer sammen med blandt andre Frie Skolers Lærerforening til konference om de udfordrende barrierer og vanskeligheder, der gør det til en særlig opgave at få de unge på kanten med i fællesskabet. Konferen-

ce løber over to dage den 25. og 26. marts 2020 i Odense, og der er fokus på blandt andet autisme, ensomhed og præstationsræs. Læs mere og tilmeld dig på www.conferencemanager.dk/ungepaakanten2020. ■ JLG

Billige, skræddersyede studieture med tog, bus eller fly Når du køber studieturen hos BENNS, får du:

56 års erfaring • Lave priser • Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse Hjælp til fagligheden • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon Tog

Bus

Fly

Berlin

4 dg./3 nt. | Tog | kr. 725,-

3 dg./2 nt. | Bus | kr. 685,-

4 dg./3 nt. | Fly | kr. 895,-

Hamborg

4 dg./3 nt. | Tog | kr. 765,-

3 dg./2 nt. | Bus | kr. 820,-

3 dg./2 nt. | Rutebus | kr. 995,-

München

5 dg./4 nt. | Tog | kr. 2.586,-

6 dg./3 nt. | Bus | kr. 1.615,-

5 dg./4 nt. | Fly | kr. 2.298,-

Amsterdam

4 dg./3 nt. | Tog | kr. 1.675,-

6 dg./3 nt. | Bus | kr. 1.125,-

4 dg./3 nt. | Fly | kr. 1.815,-

Paris

5 dg./4 nt. | Tog | kr. 3.329,-

6 dg./3 nt. | Bus | kr. 1.798,-

5 dg./4 nt. | Fly | kr. 1.575,-

Rom

5 dg./4 nt. | Tog | kr. 2.964,-

Bruxelles

4 dg./3 nt. | Tog | kr. 2.350,-

5 dg./3 nt. | Bus | kr. 1.598,-

5 dg./4 nt. | Fly | kr. 1.648,-

Prag

5 dg./4 nt. | Tog | kr. 1.225,-

6 dg./3 nt. | Bus | kr. 1.295,-

5 dg./4 nt. | Fly | kr. 1.645,-

5 dg./4 nt. | Fly | kr. 1.395,-

Mange flere priser og rejsemål på www.benns.dk/studietur Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller tog, fly på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i fler- sengsværelser inkl. morgenmad. Togprisen er baseret på fritransport med DSB til enten Padborg eller Rødby. Mere info. om priser - se www.benns.dk/studietur.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk 33

Viborg private Realskole har styr på lærernes tid AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO FLICKR / MIKKEL HVID

Lærerne på Viborg private Realskole får deres arbejdstidsopgørelse til tiden. Ja, faktisk får de én to gange om året.

år skoleåret er ovre, tikker en mail ind i Joan Aarups mailboks. Arbejdstidsopgørelsen. Sammen med opgaveoversigten, som hun får, inden skoleåret går i gang, er opgørelsen med til at sikre ro og overskuelighed i Joan Aarups arbejdsliv: »Det fungerer rigtig godt. Det er let for mig at se, hvilke opgaver jeg skal løse i løbet af året, hvor meget tid jeg forventes at bruge på de forskellige opgaver, og hvordan min arbejdstid var fordelt i året, som gik«, siger hun. På Viborg private Realskole, hvor Joan Aarup er lærer og tillidsrepræsentant, får lærerne deres arbejdstidsopgørelse hvert halve år. Af opgørelsen fremgår det, hvor meget arbejdstid den enkelte lærer har præsteret, hvordan arbejdstiden er fordelt på forskellige opgaver, og om læreren er i overtid eller ej. Systemer giver ro Joan Aarup er godt tilfreds med det system: »Opgørelsen og oversigten giver nogle klare rammer om arbejdet. Samtidig har vi som lærere stor indflydelse på vores arbejde, og det er vigtigt. Lokalaftalen sikrer, at vi selv kan administrere en del af vores tid«, siger hun. Denne dobbelthed mellem forventninger og frihed kommer for eksempel til udtryk i forbindelse med forberedelsen. Den ligger ikke i en resttid som på nogle andre skoler. På Viborg private Realskole fastlægger lokalaftalen, hvor lang tid lærerne har til for eksempel at forberede en matematiktime i 8. klasse. Alligevel er det vigtigt, at lærerne holder øje med, om akkordaftalerne er rimelige i forhold til den faktisk præsterede arbejdstid. Og det gør de også, siger Joan Aarup: »Vi drøfter løbende, om akkorderne afspejler virkeligheden. Og hvis der for eksempel sker noget med faget, så vi arbejder betydeligt meget mere end akkorden, tager vi det op i forhandlingerne med ledelsen«, siger hun. Det er så retfærdigt som muligt Skolens leder, Lisbeth Rose-Hansen, er også godt tilfreds med de systemer, skolen har, til at planlægge og styre arbejdstiden: »Jeg synes, at det fungerer godt. Og jeg synes, at vi har fået så meget retfærdighed ind i systemet, som man kan«, siger hun. Et system kan aldrig være helt retfærdigt, mener skolelederen. Nogle er måske lynhurtige til at forberede matematikundervisningen,

mens de bruger længere tid end gennemsnittet, når de retter elevernes tyskopgaver, og den slags individuelle forskelle kan et akkordsystem ikke tage højde for. Men Lisbeth Rose-Hansen mener, at de aftaler, skolen har i øjeblikket, i det store og hele går op. Og, siger hun, hvis der sker noget uforudset, eller hvis en lærer af en eller anden grund bruger væsentlig længere tid end forudsat på en opgave, melder læreren det ind til ledelsen, som så overvejer, om læreren skal have lidt mere arbejdstid for sine opgaver. Men det er ikke bare noget, man får per automatik, forklarer Lisbeth Rose-Hansen. »Vi er en relativt stor skole med mange undervisere, og vi er helt afhængige af at have et system med fast aftalte rammer for planlægning og udførelse af arbejdstiden«, siger hun. »Udgangspunktet er jo, at vi har en aftale om akkord, og det er den, der gælder. Sådan er det med akkorder. Vi regner altså med, at læreren løser opgaven inden for den tid, der er afsat. Men det er klart, at der kan opstå situationer, hvor der nærmest er tale om en ny eller meget større opgave, så må vi selvfølgelig tale om det«. Ændringsbehovet var lille En del af arbejdstiden er lagt ud, så lærerne selv administrer den. Systemet forhindrer altså ikke, at en lærer sidder hjemme hele weekenden og forbereder sig eller arbejder til langt ud på natten hver eneste dag. Skolen er opmærksom på den problemstilling, fortæller Lisbeth Rose-Hansen. Faktisk overvejede skolen i sin tid at indføre fuld tilstedeværelse. Det ville sætte nogle endnu mere klare grænser for lærernes arbejdstid og forhindre, at de systematisk arbejder mere, end de skal, og langsomt brænder ud. Skolen valgte dog at holde fast ved en planlægningsmåde og et system, som i vidt omfang ligner den, parterne kendte fra tiden før Lov 409, og det er der en god grund til, siger Lisbeth Rose-Hansen: »Vi var rigtig glade for det arbejde, vores lærere udførte før lockouten og de nye arbejdstidsregler. Hvis vi havde været skuffede over lærerne dengang, havde vi nok gjort noget andet, men det var og er vi ikke. Men«, siger hun, »hvis vi pludselig opdager tegn på stress blandt vores lærere, fordi de arbejder mere, end de bør, så kan det være, at vi må planlægge anderledes. Men som det er nu, synes vi, at systemet virker«. ■

Joan Aarup, lærer og tillidsrepræsentant på Viborg private Realskole

Sådan fungerer opgørelsen • Lærerne får en opgørelse. I den første linje står det samlede antal arbejdstimer – altså godt 1900. Dernæst fradrages ferie, helligdage og så videre, indtil de lander på nettoarbejdstiden, som er de cirka 1600 timer for en fuldtidsansat. • Dernæst fradrages de opgaver, læreren har løst. Nogle – for eksempel undervisningen af lærerens faste klasser – fremgår som større puljer (for eksempel 250 timer til undervisning og forberedelse i matematik i 7. A). Det samme gælder aftalte akkorder som for eksempel tillidsrepræsentantakkorden. • Dernæst opregnes de møder og opgaver, som læreren derudover har løst. Det kan være skolefodboldstævne, pædagogiske møder, julearrangementet i 9. klasse og så videre. Alle disse opgaver er nævnt med en dato, så man er enige om, hvornår det foregik. • Derefter modregnes fravær – altså timer og dage, hvor læreren har været fraværende uden løn. Beløbet modregnes i arbejdstiden. • Og derefter står det klart, om læreren har overtid eller ej. ■

NOTER Regeringen svinger kniven over de frie grundskoler Regeringen vil spare godt 300 mio. kr. på de frie grundskoler i 2021. Det fremgår af det finanslovsforslag, som finansminister Nicolai Vammen (S) fremlagde onsdag den 2. oktober. Ministeren rører ikke ved tilskuddet for 2020. Skolerne skal – skriver han – have tid til at vænne sig den nye økonomiske virkelighed. Men fra 2021 bliver det en ny virkelighed. Regeringen sænker nemlig koblingsprocenten fra 76 til 71 procent af, hvad en gennemsnitlig folkeskoleelev koster. Det svarer til, at hver frie grundskole i gennemsnit mister 600.000 kr. per år. Eller godt og vel en lærerstilling. Eller knap 3000 kr. per elev. Ifølge foreningens formand, Uffe Rostrup, er Socialdemokratiets udspil underligt: »Signalet er helt forkert, og timingen er helt skæv«, siger han. Uffe Rostrup peger på, at regeringen i det forståelsespapir, som blev skrevet i samarbejde med støttepartierne, forpligter sig til at undersøge mulighederne for at indføre sociale taxametre. Tanken er, at der skal flyttes midler fra de skoler, som har mange elever fra socioøkonomisk stærke familier til de skoler, som tager mange elever, der kommer fra mere ressourcesvage miljøer.

Frie Skolers Lærerforening er parat til at se på en mere socialt ansvarlig tilskudsmodel, men, siger Uffe Rostrup, projektet vil aldrig kunne lykkes, når regeringen samtidig skærer en stor luns af skolernes midler: »Det her ender ikke lykkeligt. Desværre. Jeg tror ikke på det. Sociale taxametre vil i sig selv skabe splid og strid mellem skolerne. Hvis vi nu skal til at omprioritere midlerne fra en pulje, som bliver betydeligt mindre end i dag, stiller regeringen os over for en helt umulig opgave«. Regeringen har afsat en pulje på 75 mio. kr. til sociale taxametre fra 2021. Men i præsentationen skriver regeringen, at pengene skal bruges til at støtte frie grundskoler i yderområderne, skoler, hvor der er langt til den nærmeste folkeskole, eller skoler, som tager et stort socialt ansvar. Formuleringerne ligger i forlængelse af det forslag, Socialdemokratiet fremsatte i valgkampen. Her ville man også skærme de såkaldte landsbyskoler. ■ MHV / ILLUSTRATION: ISTOCK

Finansloven gavner efterskolerne, men sparekursen fortsætter på andre uddannelser

Efterskolerne nyder godt af, at den nye S-regerings finanslovsforslag fjerner omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet. Det betyder nemlig, at efterskolernes tilskud fortsætter

på det nuværende niveau i hele 2020. Heller ikke i de kommende år er der udsigt til nedskæringer på efterskolerne. VLAK-regeringens budgetoverslag for 2020 varslede endnu en to-procentsnedskæring. Men det nøk nedad slipper efterskolerne for, fordi regeringen holder sit valgløfte. Men ellers er der ikke nogen opmuntring at hente i det 3600 sider lange finanslovsudspil. Forslaget tilfører ikke efterskolerne ekstra midler.

Og fra andre hjørner af uddannelsesområdet råbes der højt om løftebrud. Således sparer regeringen små 300 mio. kr. på de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser, og uddannelsesloftet, som blev indfør t under VLAK-regeringen, videreføres også af S-regeringen. Oppositionen – og især Radikale Venstre og Enhedslisten – beskylder regeringen for at løbe fra en klar aftale. ■ MHV / ILLUSTRATION: ISTOCK

Skal turen gå til

Bornholm?

Oplev et anderledes Danmark. Skab spændende læring i den unikke natur. Overrask eleverne med den dramatiske historie. Giv børnene en god lejrskoletur, som de vil huske hele livet. ✔G ratis rejse til/fra Bornholm

✔G ode råd og gratis hjælp til at bestille ture og oplevelser

✔ Feriesteder med swimmingpool

og mange andre sjove aktiviteter

✔ Vælg mellem helpension, eller lav selv maden i de gode feriehuse

Sæt din undervisning fri fra målstyring og testkrav Hvad kan jeg gøre, hvis jeg er fri til selv at planlægge min undervisning uden tanke på målstyring, nationale test eller anden udefrakommende outputstyring? Har du tænkt den tanke? Kunne du tænke den? Så er det nu. For Frie Skolers Lærerforenings medlemskursus handler om netop det: frisat undervisning. På kurset får du oplæg om den kundskabsskole, som kunne være alternativet til tidens testskole. Du kan lære, hvordan du kan bruge skrald

Team Bornholm har hjulpet over 1.500 skoleklasser. Må vi også give dig og din klasse en god tur?

i din undervisning. Du kan prøve legesyg undervisning med Lego. Og du bliver bevidst om, hvordan du kan udfordre dine blinde pletter og få alle eleverne med. Oven i hatten får du to dages inspirerende selskab med gode kolleger fra de frie skoler og rigtig god mad på Hornstrup Kursuscenter. Pladserne på medlemskurset fordeles efter først til mølle-princippet, så skynd dig. Kurset er gratis, men vi opkræver et depositum på 400 kr. ■ MHV / ILLUSTRATION: ISTOCK

LÆS MERE OM KURSET PÅ: fsl.dk/medlemskursus2019

Det bliver en god lejrskole!

Ring på 56 95 85 66 lejrskole@teambornholm.dk www.lejrskolebornholm.dk facebook.com/lejrskolebornholm

SKOLELEDER TIL GREJS FRISKOLE Grejs Friskole er en friskole inspireret af Grundtvigs og Kolds tanker om skole, menneskeliv og dannelse. Vi er en åben og levende skole, hvor børn, forældre og skolens ansatte samles i et gensidigt forpligtende fællesskab til varetagelse af børnenes undervisning og dannelse.

Vi lægger vægt på, at du kan sikre rammer og strukturer, som bevarer Grejs Friskole som en attraktiv arbejdsplads med fokus på trivsel, gode kollegiale relationer og udviklingsmuligheder.

Vi har til huse i nye, lyse og åbne lokaler beliggende i det naturskønne område på kanten af Grejsdalen ved Vejle – nabo til Grejs nye kulturcenter, som vi har et tæt samarbejde med.

Det er vigtigt for os, at du med din ledelse understøtter værdien af et stærkt fællesskab blandt personale, elever og forældre.

Vi har 190 elever fra 0. til 9. kl. og 70 børn i SFO’en. Vi er en stabil, loyal medarbejderflok, der har et tæt og engageret samarbejde i hverdagen. Vi har glade og forventningsfulde børn og en positiv involveret forældregruppe. Vi lægger vægt på et tæt samarbejde mellem ledelse, bestyrelse, lærere, pædagoger, elever, forældre og skolens øvrige interessenter. Skolen har en sund og fremtidssikret økonomi. I 2019 har vi afsluttet et fælles kompetenceløft i form af et udeskole-projektforløb med DGI. Vi ønsker at styrke koblingen mellem teori og praksis, bl.a. ved øget inddragelse af naturen og kulturen omkring skolen, men også i bredere forstand som f.eks. erhvervslivet og kulturelle institutioner. Skolens SFO er også inddraget i uddannelsesforløbets projekter. I 2020 og fremadrettet forventer vi, at arbejde med skolens strategiske udvikling, herunder evt. en udvidelse af bygningerne. Vi søger pr 1. januar eller snarest derefter en skoleleder, der kan sikre gode rammer for trivsel og fællesskab for elever, ansatte og forældrekredsen, samt kan stå i spidsen for skolens fortsatte udvikling. Skolens ledelse består ud over skolelederen af viceleder og leder af SFO. Der er et tæt samarbejde mellem ledelse og bestyrelse. Hvis du finder ovenstående beskrivelse af skolen interessant og kan se dig som lederen, der kan sikre en fortsat høj kvalitet af pædagogik og undervisning og samtidig stå i spidsen for skolens administration, opfordrer vi dig til at søge stillingen.

Desuden er det vigtigt, at du kan medvirke til at udvikle skolens stærke relationer til lokalsamfundet, relevante foreninger, interessefællesskaber og offentlige instanser. Vi forventer, du fører en åben og tillidsbaseret dialog og at du som vores leder er god til at indgå i relationer med mange forskelligartede interessenter. Hvornår: Skriftlig ansøgning med relevante udtalelser, CV og referencer senest 11. november på mail til mogens@bregendahl.dk Alle ansøgninger behandles naturligvis med diskretion. Første samtale 18. november. Anden samtale 25. november. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem LC og Finansministeriet og løn forhandles i intervallet 444.341 kr. til 532.248 kr. – herudover kan der forhandles om tillæg. Du er velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Niclas Scott Bentsen på tlf. 20 20 63 18 – eller vores tilknyttede konsulent, Mogens Bregendahl, på 24 87 19 05. Vores hjemmeside er under ombygning, men gå alligevel ind og læs mere om os på: www.grejsfriskole.dk

GREJS FRISKOLE Vestermarksvej 13 B • Grejs • 7100 Vejle • Telefon 75 85 37 97

ATTRAKTIV ANNONCERING Med en annonce i medlemsmagasinet Frie Skoler når du ud til mere end 10.000 lærere, ledere og forstandere på ca. 500 grundskoler og ca. 250 efterskoler.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER

WWW.LPPENSION.DK

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Sekretariatschef Træffes I sekretariatet efter aftale Lærer Frank A. Jørgensen Sekretariatschef Hovedkontor Lærer Frank A. Jørgensen Kompagnistræde 32 Postboks 2225 Hovedkontor 1208København KøbenhavnKK 1018 Kompagnistræde 32 Postboks 2225· Fax: 3314 3955 Tlf: 7010 0018 1018 København K Email: via hjemmesiden www.laka.dk www.dlfa.dk Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden Kontaktoplysninger www.dlfa.dk Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt Vil du have en personlig samtale, aftaler fremmøde i a-kassens du en tid ved at ringe påkontakttid. tlf. 70 10 00 18. Du du kanogså sende en via hjemmesiden. kanhave ogsåen sende enmail besked viaaftaler Vil personlig samtale, hjemme du en tidsiden ved at ringe på tlf. 70 10 00 18. Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

W W W. L Æ R E R L O G . D K

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Regionscentre Tlf: 7010 0018 Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Esbjerg Tlf: 7010 0018 Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Århus – Risskov Tlf: 7010 0018 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Aalborg Tlf:W.7010 0018 C. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg København Tlf: 7010 0018 Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Åbningstider Tlf: 7010 0018 Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30 Åbningstider Man - tors: 09.00–15.30 10.00–15.30 Fre: 09.00–14.30 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Du er en del af nogle stærke fællesskaber

Siden 1880 har Lån & Spar været en bank for helt almindelige mennesker. En bank som hylder fællesskabet. Vi er nemlig ejet af mere end 45 organisationer bl.a. Frie Skolers Lærerforening. Få høj rente på din lønkonto Med fællesskabet følger ekstra gode fordele. Som bl.a. 3 % i rente på de første 50.000 kr. på din lønkonto. Det kan ingen andre banker matche. Se mere på lsb.dk/fsl

PÅ LØNKONTOEN

– bare fordi du er medlem af FSL

Ring: 3378 1948 – eller gå på lsb.dk/fsl og book møde

Sådan får du 3 % i rente på din lønkonto Du er medlem af FSL og har afsluttet din uddannelse. Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kredit vurderes ud fra). Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkår. Rentesatserne er variable og gælder pr. 9. maj 2019. De 3 % i rente er på de første 50.000 kr. på løn kontoen. Der er 0 % på resten. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Mig og min…. … er en ny serie, hvor der er plads til at udfolde en særlig interesse, et særligt undervisningstrick, fag, emneuge eller undervisningsråd. Det kan også være, at du har en kollega med en helt særlig teknik, hobby eller evne, som andre elever eller lærere kan have glæde af, så send et tip på mso@frieskoler.dk.

BLÅ BOG Lærer Jørn Knudsen elsker rockmusik. Han er 63 år og har været ansat på Himmerlands Ungdomsskole i 37 år, hvor han blandt andet underviser i valgfag som golf, bedstefarmad og History of Rock.

Mig og min...

ROCKMUSIK »Det er svært at være sur, når man hører rockmusik«, siger 63-årige Jørn Knudsen, der underviser i valgfaget History of Rock. Efter 37 år som lærer på Himmerlands Ungdomsskole går han i år på pension og skal bruge tiden på golf, fiskeri og jagten på rock-LP'er.

AF PETER KROGH ANDERSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER..DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

Hvorfor underviser du i valgfaget History of Rock? De fleste unge i dag streamer musik på deres telefon, og de aner ikke, hvad der findes af musik tilbage i tiden, og hvad en masse af den nuværende musik bygger på. Det, synes jeg, er en skam, og derfor startede jeg det her valgfag. Jeg hører selv musik konstant og kommer i godt humør af det. Den samme effekt kan jeg se på eleverne. De får energi af det. Hvordan bruger du musikken i valgfaget? Vi lytter selvfølgelig til de gamle bands og snakker om, hvad det er, de spiller. Men valgfaget handler lige så meget om den omkringliggende tid og kultur. De skal for eksempel høre om det britiske band Iron Maiden, og hvorfor den musik dukkede op i 70’erne, og hvem de senere har haft indflydelse på. Jeg prøver altid at koble musikken til historie og kultur. De fleste unge har jo hørt om punk, men de aner ikke, hvorfor den opstod. Hvad betyder det, at du selv har en stor kærlighed til rock? Jeg oplever, at de unge er rigtig meget med, når jeg fortæller om mine personlige oplevelser med musikken. Vi skal snart snakke en hel del om 1970’erne, som jeg selv ved en del om, fordi jeg var teenager dengang. Jeg hørte Gnags’ allerførste kon-

cert uden for Skjern i 1968, og jeg stod og sang med på ‘Ob-la-di, ob-la-da’, da Peter Belli turnerede med den i 1969. Når jeg fortæller om de oplevelser, vil eleverne altid gerne høre mere. Hvad synes eleverne om History of Rock? De fleste elever aner ikke noget om rockmusik, når de ankommer på skolen, så til den første valgperiode er der aldrig ret mange. Men så begynder de at fortælle hinanden om faget, og så kommer der mange til anden valgperiode. Her er det også vinter, hvor et mørkt og varmt lokale virker tillokkende på en teenager fredag formiddag fra klokken 10 til 12. Og selv om jeg ikke er meget for den moderne musik, så snakker vi også om det, som de godt kan lide. Hvad kan History of Rock, som andre valgfag ikke kan? Jeg underviser også i golf, og her skal eleverne præstere. Det samme skal de, når de har madlavning. Med rocken kan de bare side ned, lytte og lige så stille synke ind i sig selv og tage tiden til at mærke efter. Det er vigtigt i det her samfund, hvor vi stresser af sted. Hvad tror du, de unge tager med sig videre? At det er svært at være sur, når man hører rockmusik. Jeg får af og til henvendelser fra elever, der stadig kan huske, at vi for

20 år siden sad og hørte Pink Floyds album The Wall. På den måde har jeg sat et aftryk. De får øjnene op for den gamle musik – og nogle af dem finder ud af, at de også kan streame album, og at det giver en anden oplevelse og en anden stemning at høre et helt album end bare at høre de mest spillede singler. Hvad skal der ske med valgfaget, når du nu går på pension? Jeg forsætter med History of Rock resten af skoleåret, og så er der faktisk tre-fire unge lærere, som kæmper om at få lov til overtage. Det er selvfølgelig dejligt. Faktisk er der også sket meget med eleverne over de senere år, fordi flere og flere af dem samler på vinyler og kender til de gamle bands. Det er fedt! Når du ser tilbage på 37 år som lærer samme sted, hvad står så klarest? At jeg aldrig har været træt af at gå på arbejde. Jeg har altid glædet mig til at undervise, fordi de unge giver så meget tilbage. Det er også det, der har holdt mig ung – i hvert fald indeni! Og så tænker jeg rigtig meget tilbage på succeshistorierne, hvor nogle af de elever, der ikke har fået tildelt de nemmeste kår, alligevel har fundet en vej i livet. For uanset hvad, så er der noget for dem alle sammen, og det er da det vigtigste. ■

EPILOG

AF METTE SØNDERGÅRD REDAKTØR • MSO@FRIESKOLER.DK

Hvad er det, der har ændret sig?

6-årig: Tak til lærerne i skolen

Velkendt ansigt tilbage på Frie Skoler

Da jeg gik i 9. klasse, var det de færreste, der bekymrede sig om fremtiden, uddannelse, karakterer, eller hvordan man præsterede i den enkelte time, fordi man skulle have en årskarakter. Der var en ubekymret tilgang til fremtiden og valget af uddannelse. Hvis man ikke havde lyst til gymnasiet, fandt man på noget andet. Sådan er det ikke i dag, kan man tydeligt høre på de unge, som i dette blad ærligt fortæller om deres overvejelser om fremtiden. Forskellige eksperter giver fra side 4 deres bud på, hvad der har ændret sig, og hvorfor det er svært at være ung i dag. Jeg håber, du kan bruge temaet om sårbare og pressede unge og måske kan lade dig inspirere af, hvordan de griber det an på Lukas-Skolen i Vejle og på Bjerget Efterskole ved Fjerritslev, som prøver at hjælpe de unge på hver deres måde. ■

For nylig var jeg til en barnedåb hos gode venner. Under gudstjenesten blev skolebørnene i kirken tilbudt at gå med til børnekirke i et tilstødende lokale. Min datter på seks år gik lidt betuttet med til arrangementet. En halv times tid efter kom hun stolt tilbage med en lille fin seddel med et billede af et par foldede hænder og linjer med plads til at skrive tre ting, hun gerne ville sige tak for. Det fik vi en lang snak ud af en aften ved sengetid. Stort og småt blev vendt, men min datter var ikke i tvivl om, hvad der skulle stå øverst på hendes lille, nu krøllede seddel: »Tak til alle lærerne i skolen, som hver dag lærer mig en masse ting«. ■

Når det næste nummer af Frie Skoler dumper ned i din postkasse i slutningen af november, er det med en ny vikarierende redaktør på bladet. Peter Krogh Andersen, der tidligere har siddet ved roret på magasinet Frie Skoler, overtager posten, når jeg går på barsel i slutningen af oktober. Peter Krogh Andersen er allerede nu en flittig skribent i bladet og har blandt andet skrevet denne udgaves store baggrundsartikel om, hvordan det er at være ung i dag. Send ham gerne gode ideer til historier eller emner, du gerne vil læse om i Frie Skoler på pka@frieskoler.dk! ■

Foto istock / istock / Martin Dam Kristensen

Sagrada Familia katedralen i Barcelona

Street Art Tour i Madrid

af tidytillas hyggeligt Ciudad Masser de las Artes Cienciassamvær i Valencia AlfA Travel på Sicilien i 2013

Picasso Museet i Malaga AlfA Travel i Paris i 2017

FAGLIGE SKOLEREJSER TIL SPANIEN Få inspiration til fantastiske, faglige skolerejser til Spanien. Eksemplerne herunder er med fly og 5 dage/4 nætter.

Madrid fra kr. 1.898,-

Fast og erfaren kontaktperson fra start til slut

Prado Museet | Kongeslottet | Street Art Tour | Mange virksomhedsbesøg

Barcelona fra kr. 1.998,-

Tryghed uden uventede overraskelser

Sagrada Familia katedralen | Ramblaen | Cosmo Caixa videnskabsmuseum

Valencia fra kr. 1.998,Valencia Katedralen | Ciudad de las Artes y las Ciencias (eksperimentarium m.m.)

24/7 vagttelefon & adgang til rejsedokumenter

Malaga fra kr. 2.398,Besøg Avisen “DIARIO SUR” | Guidet tur i Malaga Lufthavn | Picasso Museet

Fleksibilitet, når I har brug for det

Priserne er inkl. flyrejse, indkvartering og morgenmad (Malaga ekskl. morgenmad). Program kan tilkøbes. Bemærk desuden, at priserne gælder i udvalgte perioder. Se mere på www.alfatravel.dk

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Klassesæt til foræringspris!

Køb et sæt og få 25 bøger om Tordenskiold med:

Historie Billedkunst Dansk 1000 kr.

Frie Skoler 9, 2019

Articles inside

Mig og min... Rockmusik