Frie Skoler 9, 2018 by Frie Skolers Lærerforening

NO. 09 • OKTOBER 2018

TEMA

ÆNGSTELIGE BØRN

Flere og flere børn er overbekymrede og skal hjælpes, inden de udvikler angst. Side 06-17

SPOT EN ARBEJDSTID

Få styr på de tre modeller til planlægning af din arbejdstid. Side 20 MOBNING SKADER ALLE

Mobning har negative konsekvenser for hele klassen og ikke kun for offeret. Side 26

Downlo ad materia gratis le h codan. dk/sko er lepakk e

Har du online sikkerhed på skoleskemaet? Codan har sammen med erfarne undervisere udviklet gratis undervisningsmateriale til indskoling og mellemtrin for at ruste eleverne til at blive mere sikre online. Sikker Online Skolepakken består bl.a. af: – Cases baseret på elevernes hverdag – Quiz – Udførlig lærervejledning – Fleksibelt materiale til brug i en enkelt time, til et længere undervisningsforløb og til forældremøder.

”Jeg synes materialet er rigtigt fint. Jeg føler mig rigtigt godt klædt på, og jeg var meget tilfreds med lærevejledningen, som var let at bruge. Jeg vil anbefale materialet til mine andre kolleger på mellemtrinnet, og så er det rigtig godt til vores klasselærermoduler.” Birgitte Frandsen, lærer i 4. klasse.

Download det gratis materiale til indskolingen og mellemtrinet på codan.dk/skolepakke Sikker Online Skolepakken

Kristian Leth er optimist trods strømmen af deprimerende historier om klima, fattigdom og krig.

Tag med Frie Skoler på arbejdstidssafari, og lær at genkende de tre fredede arter.

Det er ikke kun for offeret, at mobning har konsekvenser. Det har det også for resten af klassen.

Ni deltagere brugte to timer sammen i Aarhus Skatehal, da FSL-skolen blev skudt i gang.

TEMA

ÆNGSTELIGE BØRN

Flere og flere danske børn og unge er ængstelige og overbekymrede, lider af angst og ender i værste fald med at blive væk fra skolen i en længere periode. Læs temaet om ængstelige børn.

fsl.dk

STYRK DINE KOMPETENCER

PÅ SPORET AF LÆREREN

Få fem gode argumenter for, at du skal have kompetenceudvikling på fsl.dk/kompetenceudvikling. Her finder du også et værktøj til at afklare dine egne kompetencer.

26-årige Heidi Lund Pedersen har været uddannet lærer i et år og vil gerne hjælpe unge mennesker, der kæmper med dårligt selvværd og dårlig selvtillid.

Indhold 18 Noter 30 Foreningens sider 40 Livets skole 44 På sporet af læreren 46 Epilog

Forside: Els Cools

MINUTTER med

KRISTIAN LETH

ristian Leth er optimist. På klodens vegne. Trods en konstant strøm af deprimerende og voldsomt negative historier om klimaforandringer, fattigdom, krig, plastik i havene, folk på flugt og smeltende iskapper er der nemlig god grund til at holde fanen højt og tro på, at verden bliver endnu bedre i fremtiden. »Hvis tingene fortsætter, som de har gjort hidtil, så er jeg meget, meget, meget glad for den verden, som mine børn skal leve i. Jeg har virkelig stor tiltro til og håb om, at det bliver en god verden at leve i. Ikke bare for dem, men for de fleste mennesker i verden«, siger Kristian Leth. Den danske forfatter, musiker og komponist ved, at mange mennesker går rundt med grå og deprimerede tanker om fremtiden, men han er ikke i tvivl om, at de også har grund til at være optimister på klodens vegne. Alt andet er irrationelt og bygger på en frygt, som menneskets hjerne ganske logisk kan slå til, når en fare lurer om hjørnet, men som er blevet banket ud af kurs af mediestrømmen og en evig venten på dommedag. »Vi skal selvfølgelig kigge på de trusler, der er i verden, men vi skal have smidt frygten ud. For den har ikke ret meget at gøre med virkeligheden«. ***

»Det er meget udansk at tale om håb og tale om, hvad man vil, og hvordan fremtiden skal se ud. Og jeg tror, det er meget vigtigt at gøre – særligt over for unge mennesker« AF PETER KROGH ANDERSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO JENS DRESLING / RITZAU SCANPIX

Det håbefulde og optimistiske udsyn er dog ikke noget, Kristian Leth er født med. Det er kommet i takt med researchen til hans seneste bog ”Håb – et forsvar for fremtiden”, hvor han har talt med eksperter inden for naturvidenskab, religionshistorie, statistik og psykologi, og hvor han har indsamlet data og læst sig igennem videnskabelige artikler og bøger. Den intense søgen efter klodens sande tilstand begyndte for nogle år siden, da han skulle fortælle sine egne børn om verden og indså, at han havde udviklet et kynisk og pessimistisk udsyn. Noget, som han ikke havde lyst til at give

videre til de uspolerede poder. »Det er min opgave som forælder at fortælle mine børn om verden og give dem en idé om, at de har en plads i en verden, der bevæger sig i den rigtige retning. Og hvis jeg ikke kan finde mening med det, så ved jeg ikke, hvordan børnene skal kunne gøre det«, siger Kristian Leth og fortsætter. »Børn gør jo ikke det, vi siger, men det vi gør. De ser fuldstændig igennem alle ens flosker. Og hvis man har de lidt kyniske udlægninger og håbeløse fremstillinger af verden, skal man ikke narre sig selv: det forstår børn udemærket godt. Også selv om det ikke kommer direkte, men kun ud igennem sidebenene engang imellem. Børn former deres syn på verden ud fra vores udlægninger«. *** Efter to års søgen argumenterer Kristian Leth – som flere internationale forskere – i dag for, at vi lige nu lever i en bedre tid, end vi nogensinde har gjort, men at vi via medierne, klassiske såvel som sociale, sjældent bliver præsenteret for historier, der peger i den retning. Her er nogle af Kristian Leths eksempler på de væsentlige, globale udviklinger, som ofte drukner i kaskaden af dårlige nyheder. Præsenteret i overskrifter: Verden har færre krige, færre folkemord, færre civile døde og blot halvt så mange malariadødsfald som for 15 år siden (klodens største dræber). Fødselsraten er halveret over de sidste 50 år, mens verdens nyfødte har større chance for at overleve og få et liv med færre sygdomme. Der er i dag færre sultne og fattige mennesker i verden, og antallet af analfabeter falder stadig støt. Alle verdens regeringer har på kun 45 år udviklet en fælles ide om klima og forurening, hvilket ifølge Kristian Leth er den eneste gang, hele verden har erklæret sig enig i noget som helst. Desuden udvikles vind- og solenergi hurtigere, end nogen havde forudset, og priserne falder i rekordfart, lige som salget af elektriske biler

Vi skal selvfølgelig kigge på de trusler, der er i verden, men vi skal have smidt frygten ud. For den har ikke ret meget at gøre med virkeligheden. K R I ST I A N L E T H

ser ud til at gå meget hurtigere en forudset. Pointen er ikke, at alle verdens problemer løser sig selv eller er mere eller mindre ligegyldige, men at de får voldsomt meget opmærksomhed i forhold til de positive historier. Derudover bruger medierne ofte ”worst case”-scenarier og holder sig ikke tilbage med på forsider at bringe spekulationer fra en enkelt, ekstrem forsker. »De positive historier hører vi ikke meget til, fordi en god historie er overstået, når den er fortalt. Hvis du siger: Der er færre, der døde af hungersnød i år end sidste år – så er den færdig. Men hvis du siger: Der er hungersnød i det her land – så kan du dække historien med reportager, video og intense billeder, og så kan den køre i fem dage«. »Det mest uhyggelige er, at man bruger videnskabelige termer til at sprede hysteri. For eksempel er der jo reelle udfordringer med klimaet, men det er måden, vi taler om det på, der er gal«. *** Den massive strøm af nyhedshistorier via internettet har forværret vores pessimisme, mener Kristian Leth, men det giver ikke mening at udpege verdens medier som enestående syndebukke. I sin bog bringer Kristian Leth et 4800 år gammelt citat fra en lertavle i det nuværende Irak, der afslører, at vores forfædre også havde tendens til sortsyn. Der stod: Vores jord er degenereret i de sidste dage. Der er tegn på, at

verden hurtigt er på vej mod sin ende. Bestikkelse og korruption er udbredt. Børn adlyder ikke længere deres forældre […] Verdens undergang er tydeligvis på vej. På samme måde havde de voksne i Kristian Leths barndom i 1980’erne en voldsom frygt for atomkrig, AIDS og menneskets destruktive adfærd i naturen. En af hans lærere talte om, når Barsebäck smeltede sammen – ikke hvis. »Det var ikke særligt håbefuldt. Det er meget udansk at tale om håb og tale om, hvad man vil, og hvordan fremtiden skal se ud. Og jeg tror, det er meget vigtigt at gøre – særligt over for unge mennesker«. Ifølge Kristian Leths research kan en stor del af fundamentet for det kyniske og pessimistiske udsyn forklares ved at se på den kristne kultur og hente hjælp i neurologien. I forhold til den kristne kultur handler det primært om kristendommens lineære opfattelse af tiden, hvor der er en start (jordens skabelse) og en ende (jordens undergang). Mens andre religioner ser på tiden som cirkulær, går vi altså rundt med en fornemmelse af, at verden har en udløbsdato. »Dommedag er en del af vores kultur. Vi har sådan en fortløbende diskussion af, hvad verdens ende betyder, og det er ret unikt. Vi tænker, at den diskussion er logisk, men det er den ikke: At vi er i en tid, der kommer før en dårlig tid«. Den anden vigtige komponent for at forstå det negative udsyn, er hjernens evne til at identificere farer og reagere på dem. Særligt udefinerede farer. For tusinder af år siden brugte vi evnen til at fornemme en lurende tiger eller en fjende, og på den måde hjalp den os til at overleve. I dag får den os til at klikke på en historie om trusler, død og ødelæggelse, fordi vi vil se, hvilken fare der mon lurer næstefter. »Og når du klikker på sådan en historie, så fungerer sociale

medier så smart, at de tænker: Ah, du kan godt lide historier om overhængende farer – her er 10 mere. Det vil sige, at du ender med et konstant flow af artikler om trusler mod menneskehedens eksistens. Du ser jo mange flere billeder af vold og ødelæggelse og tortur i dag, end du gjorde for 30 år siden, selv om der rent faktisk er mindre af det«. *** Det samlede resultat bliver det, som den amerikanske sociolog Michael Barkun på engelsk betegner som ‘apocalypse porn’, hvor medierne præsenterer os for rygende kraftværker, lossepladser, slum og jordskælv, og vi ender med et indtryk af at leve i et postapokalyptisk samfund. Det kan være svært at se, når man står midt i det, understreger Kristian Leth, men hvis du har tendens til at tænke, at klimaforandringerne, plastik i havene eller krig og ødelæggelse bliver klodens endeligt, har han et godt råd: »Jeg tror, vi skal forsøge at se de her trusler som mere konkrete og afgrænsede i stedet for at se dem som kæmpestore og altoverskyggende trusler, der overtager alt. Altså, når der sker noget godt, er det jo totalt dumt at sige, at nu behøver vi ikke koncentrere os mere om det. Til gengæld har vi ikke noget problem med at sige, at nu er alt håb ude, når der sker noget dårligt«. Personligt er de umiddelbare reaktioner på de voldsomme trusler ikke forsvundet for Kristian Leth, men han har fundet et fundament af håb, som han kan stå på, når han oplever de reaktioner eller skal snakke med sine børn om verden og fremtiden. Og det handler ikke om blind optimisme, men om at gå til verden med en tanke om, at problemerne kan løses – som de også er blevet i fortiden – i stedet for at tænke, at alt er på vej i et stort hul. »Selv om jeg nu ved alt det her, så rammer det mig i maven

KRISTIAN LETH Baggrund Kristian Leth beskriver sig selv som musiker, forfatter og komponist, men har blandt andet også været tv- og radiovært og skuespiller. Han bor med sin familie i New York og er søn af digteren og filminstruktøren Jørgen Leth og skuespilleren Hanne Uldal. Kristian Leth har otte litterære udgivelser bag sig. En bog om håb Kristian Leth udgav i 2018 bogen ”Håb – et forsvar for fremtiden”, da han skulle forklare sine børn om verden, men fandt sig selv fanget af et pessimistisk og kynisk udsyn. Han har brugt to år på at snakke med eksperter og læse om verdens sande tilstand, inden han udgav bogen denne sommer.

og brystet, når jeg står over for en troværdig udlægning af, at verden er ved at gå under. Så får jeg det stadig lidt angstagtigt og tænker: Shit mand. Og her er det godt at vide, at den reaktion ikke har noget at gøre med, hvor virkelig truslen er – men at vi som mennesker er indrettet til at reagere på den måde. Ligesom at jeg kan afkode den tone, der er i medierne, som et kulturelt fænomen«, siger Kristian Leth og fortsætter. »Det giver et greb til at få fat om de her ting. For pludselig kan du se forskel på, hvad der på den ene side er reelle udfordringer inden for eksempelvis klima, og hvad der på den anden side er den sætning, der altid følger efter og forudser, at det hele er noget lort«. ■

ÆNGSTELIGE BØRN

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION ELS COOLS

De små elever græder, har ondt i maven og bliver ringet hjem til forældrene. De større elever tør ikke fremlægge og er bange for at blive til grin. Flere og flere danske børn og unge er ængstelige og overbekymrede, lider af angst og ender i værste fald med at blive væk fra skolen i en længere periode. Læs temaet om ængstelige børn, og hvordan du som lærer kan gribe det an.

Ængstelighed skal bekæmpes før den bliver til angst AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION ELS COOLS

Stadig flere børn og unge lider af overbekymring og angst, og det går blandt andet ud over skolegangen, hvor skolevægring er et stigende problem. Ny bog sender børn, forældre og lærere på monsterskole, så børnene kan lære at tackle ængstelige tanker, før de bliver til angst.

re gange så mange børn og unge lider i dag af angst eller depression som for ti år siden. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. I 2016 blev 7.189 børn og unge under 18 år diagnosticeret med angst eller depression, mens det tilsvarende tal i 2006 var 2.354. Dertil kommer alle de børn, som ikke figurerer i statistikkerne, men som er angste og kede af det. Ofte hænger angst sammen med skolevægring – altså perioder, hvor børn ikke kommer i skole, fordi de ikke kan, selvom de gerne vil i skole. Man regner med, at omkring fem procent af alle børn rammes af skolevægring. »Hvis et barn ikke kommer i skole, vil jeg altid spørge, om der er angst, for der er i høj grad en sammenhæng. I mange tilfælde er der angst eller ængstelighed inde i billedet. Men det er ikke den form for angst, hvor du bliver bange for mordere om natten eller monstre under sengen, men præstations- og socialangst, som vi ser mere af. Altså angst for at dumme sig, at blive til grin, angst for at være sammen med andre mennesker og for at føle sig forkert«, siger Anne Vibeke Fleischer, der er psykolog og netop har udgivet bogen ”Jeg vil ikke i skole”. I en rundspørge fra 2018 foretaget af Dansk Psykolog Forening blandt 508 PPR-psykologer fra hele landet svarer 60 procent, at skolevægring har været et stigende

problem i de seneste par år, mens 71 procent svarer, at de i deres arbejde ofte møder børn, som har brug for hjælp med skolevægring. I den samme rundspørge svarer 94 procent af de adspurgte PPR-psykologer, at psykiske og sociale problemstillinger er dominerende årsager til skolevægring hos børn, og at angst i 49 procent af tilfældene er skyld i, at børn og unge ikke er i stand til at komme i skole. Ifølge Anne Vibeke Fleischer er der særdeles god grund til at skride ind, hvis man som lærer, pædagog eller forældre til et barn er bekymret for, hvis et barn er meget ængsteligt, at det kan udvikle sig til angst og skolevægring. »Mange børn føler sig som dårlige børn, når de ikke går i skole, for de lever ikke op til forventningerne fra både skolen og forældrene. Ved nogle lidt ældre børn, som led af massiv skolevægring, spurgte man børnene, om de havde tænkt, at de ikke ville leve længere, og det har de faktisk tænkt. Jeg siger ikke, at de er i højrisiko for selvmord, men de synes, at de er til besvær for familien og har tænkt tanken, at det ville være rarest for familien, at de ikke var der mere. Så man skal handle på en bekymring«, siger Anne Vibeke Fleischer.

TEGN DER KAN TYDE PÅ, AT BARNET BEKYMRER SIG FOR MEGET

Barnet har ofte mavepine, hovedpine og har måske indimellem svært ved at koncentrere sig og er uoplagt.

Barnet har svært ved at falde i søvn.

Barnet er ofte overdrevent bekymret og mere end jævnaldrende børn.

Barnet har behov for rigtig megen beroligelse og forsikringer om, at der ikke sker noget.

Barnet undgår ting på grund af bekymringerne i en grad, så det påvirker hverdagens aktiviteter. Kilde: Psykolog Stine Hæk

Synd hvis børnene ikke får hjælp Søger man som lærer, pædagog eller foræl-

TEMA

der redskaber til at hjælpe et ængsteligt barn, har psykolog Stine Hæk for nylig udgivet en ny bog sammen med sin medforfatter, Gitte Winther Graugaard. I den nye bog, Monstermanualen, sætter de fokus på at tale om bekymringsmonstret, der plager mange børn – i stedet for at tale om angst og diagnoser. Psykolog Stine Hæk taler konsekvent om ængstelige børn, fordi det rammer den store brede gruppe, mens det er en mindre gruppe, der reelt har diagnosen angst. Men den store gruppe af ængstelige børn har også brug for hjælp. Monstermanualen er et redskab, der hjælper børnene med at takle de store bekymringer, så det ikke udvikler sig til en reel diagnose. »Mange børn har store bekymringer, som slet ikke kvalificerer dem til en diagnose, men det er alligevel børn, vi bør hjælpe. Jeg siger ikke, der er noget galt med disse børn, men det vil være synd, hvis vi ikke hjælper dem. Der er mange, hvor man også kan forebygge, at det bliver til egentlig angst«, siger psykolog Stine Hæk. Hun understreger, at angst og bekymringer er en naturlig del af at være menneske, men for nogle børn fylder det så meget, at det går ud over både barnets og familiens trivsel. »Angst og overbekymring er et stigende problem, ikke mindst hos børn og unge. Med denne bog ønsker vi at bidrage til, at voksne lærer at genkende bekymringerne tidligere, så de kan hjælpe barnet, inden bekymringerne eskalerer«, siger Stine Hæk. I bogen Monstermanualen kommer både børn og voksne i monsterskole. De voksne lærer monstersprog, altså bekymringerne at kende, så de for eksempel ved, hvad de kan sige, når monsteret er på spil. De lærer også at forstå barnets bekymringer og angst bedre, og de bliver bedre klædt på til at hjælpe dem. Børnene får hjælp til at udarbejde deres egen monstermanual gennem øvelser og gradvise udfordringer, der jager monstre – altså deres tanker – væk. »Man skal sige til børn, at "du ikke er din angst. Det er dine tanker, og du kan ikke gøre for, at du har det her monster, men du kan gøre noget ved det, når det hiver i dig og snakker og snakker og snakker"«, siger Stine Hæk. Overse ikke store problemer I Anne Vibeke Fleischer ører lyder det som en

ANGST I TAL … Hver femte dansker rammes af angst. Det anslås, at 5-10 procent af danske børn lider af angst. Der er sket en tredobling af børn, der får en angstdiagnose – men det er formentligt kun toppen af isbjerget, da mange børn ikke henvises til udredning. En tredjedel af alle opkald til Børnetelefonen i 2017 drejede sig om angst eller andre psykiske lidelser – det svarer til 38 opkald hver eneste dag. Kilder: PsykiatriFonden, Sundhedsdatastyrelsen og psykolog Stine Hæk..

god ide at lære børnene nogle strategier, så de kan hjælpe sig selv ud af deres ængstelighed. Men hun advarer også om, at man ikke overser børns store problemer. »Vi må selvfølgelig ikke undervurdere, hvis monsteret er så stort, at barnet ikke kan bekæmpe det, for så skal vi passe på med at sige, ”at det vist bare er dit monster,” for så vil barnet blive ensomt, fordi det går alene med det. Men jeg er i høj grad enig i, at man ikke skal tale og tale med barnet om dets ængstelighed, men i stedet give det nogle redskaber, så barnet bliver bevidst om, at barnet kan gøre noget selv«. Skal ængstelige og angste børn hjælpes, er de afhængige af de voksne, de omgives af. Særligt må forældre arbejde med sig selv, hvis de også lider af angst, for det smitter børnene, som Anne Vibeke Fleischer pointerer. Hun understreger dog, at læreren eller pædagogen også har et stort ansvar for at hjælpe barnet. »For mig at se er det halvdelen af lærerjobbet at sørge for gode relationer til og mellem børnene, og hvis man som barn skal lære noget, er man nødt til at have det nogenlunde rart. Hvis man er bange og bekymret, lærer man ingenting«. ■

Hvem er de ængstelige og overbekymrede børn i klassen? Ængstelige børn går ofte under radaren i skolen, fordi de ikke gør stort væsen ud af sig. De er tit bekymrede for at få skældud og er dygtige til at tilpasse sig i skolen. Ængsteligheden kommer ofte til udtryk ved, at børnene bliver usikre og utrygge overfor nye ting. De er typisk mere stille, og det kan være svært at læse, hvad de sidder med. Konsekvensen af overbekymring kan være at barnet får sværere ved at koncentrere sig og i højere grad sidder i sin egen verden. I de yngre klasser har de ængstelige børn måske lidt sværere ved at blive afleveret og søger måske mere sikkerhed ved lærerne. I de større klasser kan ængsteligheden også komme til udtryk på det sociale område ved, at de har svært ved at fremlægge for resten af klassen eller har svært ved at række hånden op. For nogle er det ganske frygteligt at blive peget ud af læreren uden at have rakt fingeren i vejret. Ængsteligheden kommer ofte til udtryk ved emneuger eller lignende, hvor skemaet er uforudsigeligt. »For mange er det mega fedt med emneuger, for nogen er det okay, men for måske 20 procent er en emneuge det værste, der kan ske, og det kan være værd at tænke med som lærer. Uforudsigeligheden kan skubbe til, at bekymringerne overtager for nogle børn, når de ikke har kontrol over, hvor og hvad de skal og sammen med hvem. Disse børn kan man hjælpe ved at forberede dem lidt mere inden nye aktiviteter og samtidig udfordre børnene til at udfordre deres grænser gradvist«, siger Stine Hæk. ■

Hvilket device fungerer bedst i undervisningen? Hvor ofte bruger lærerne digitale læremidler? Og er du en del af de 38 %, der oplever ustabilt internet? Vi har spurgt 4.979 lærere. Find hele undersøgelsen og lær mere om digitale læremidler i Danmark 2018 på clioonline.dk/survey

Clio Online Inspirerer til ny viden

Eleverne har lavet et huskekort, som de kan tage frem, når deres indre monster begynder at tale for meget.

Elever rykker sig fagligt når der er styr på monstrene AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO MARIA TUXEN HEDEGAARD

Syv elever i Dorte Kastbergs klasse har fået redskaber til at håndtere deres angst og overbekymringer. Det har frigivet mere tid til læreren, som ikke længere står med utrygge og grædende børn i frikvartererne.

TEMA

ngang var der næsten dagligt grædende elever i Dorthe Kastbergs 6. klasse på Stepping Friskole i Sønderjylland. På skift var der elever med ondt i maven. De ville fritages for forskellige dele af undervisningen, ind og ligge i et rum alene og endte nogle gange med at blive ringet hjem til forældrene. Dorthe Kastberg kan ikke huske, hvornår hun sidst har stået i en sådan situation med et grædende barn. Og hun er ikke i tvivl om, hvor årsagen skal findes. »Monstermanualen har været et vidunderligt redskab. Jeg kan slet ikke få armene ned. Mange af eleverne har rykket sig fagligt, fordi de er mere ovenpå, de har fået mere mod og selvtillid i klassen, og det har også frigivet noget af min tid, og så har vi faktisk kun arbejdet med det i halvanden måned«, forklarer klasselæreren. Gennem flere år har hun læst og søgt efter redskaber, der kunne hjælpe hende i arbejdet med ængstelige og overbekymrede børn. Nu er hun klasselærer i en klasse med 21 elever, hvoraf en har diagnosen angst, mens syv elever er så plaget af overbekymringer, at det har indflydelse på deres hverdag og evne til at lære. »Jeg har prøvet mange ting, men hver gang har jeg følt, at eleverne bare har kigget måbende på mig. Men det her med Monstermanualen, det har de taget til sig. Et monster er så konkret, det er noget, alle kan forholde sig til. Flere af eleverne har ændret sig meget og har også løftet deres faglige niveau. De er mere modtagelige for læring, hvor de før var så styret af deres bekymringer, at de ikke var i stand til at lære noget«. Hvor mange vogne har monster-toget? Arbejdet med Monstermanualen startede kort efter sommerferien. Helt konkret har eleverne læst en novelle om en ængstelig pige, tegnet tegninger, hvor de markerede, hvor på kroppen det gjorde ondt, når deres monstre snakkede, de har talt om, hvad der udløste en masse monster-snak, og hvordan man kan få monsteret til at stoppe igen. Nogle børn har fundet ud af, at de kan skælde deres monster ud, så det ikke igen ødelægger deres frikvarter, gør idrætstimen til en dårlig oplevelse eller nægter dem at tage med på en overnatningstur. De har lært at tale om, hvor mange vogne, monster-toget kører med, og hvordan de får det stoppet igen. Vognene består af ”hvad nu hvis”-tanker. Tanker som ”hvad nu, hvis jeg siger noget forkert under en fremlæggelse, hvad nu, hvis alle griner af mig, eller hvad nu, hvis de ikke vil være venner med mig mere”. Syv elever har lavet deres egen lille monstermanual, som består af en lille bog og et huskekort, som de altid har med i tasken. Når monsteret begynder at tale for meget, tager de kortet frem og læser, hvad det er, de skal huske, når de skal have monsteret til at stoppe igen. »Arbejdet med huskekort betyder, at jeg kan sige til eleverne, når det bliver svært, at nu skal de tage deres huskekort frem, men nogle gange gør de det også selv. Det er

Dorthe Kastberg er klasselærer i en 6. klasse på Stepping Friskole ved Christiansfeld. I klassen er der en elev med diagnosen angst. Syv andre elever har symptomer på angst.

Mange ville have glæde af at vide, at det kan være et monster, der taler, når barnet kommer og siger, at det har ondt i maven, ondt i hovedet og ikke vil være med. I stedet for at vi måske siger ”det går nok over”, ”gå ud og tag et glas vand”, eller ”sæt dig ned og tie stille,” kan vi møde dem med en anden forståelse. Det kræver ikke ret meget af os, men det gør en kæmpe forskel for børnene. D O RT H E KA ST B E R G

E M NT EE O MRAD E T

blevet et redskab og en tryghed, de selv kan bruge, hvor de før ikke havde redskaber til at stoppe deres tanker, når angsten løb af med dem,” siger Dorthe Kastberg, Hun har også selv fået et konkret redskab. Hun kan berolige eleverne med, at det bare er deres monster, der taler – i stedet for at falde i fælden med at spørge ind til angsten, bekymringerne og knuden i maven, fordi det ofte er selvforstærkende at spørge ind til det.

Klassen har taget redskaberne fra Monstermanualen til sig. Flere elever har ændret sig markant og løftet deres faglige niveau.

Fællesskab i stedet for ensomhed Arbejdet med Monstermanualen har også været et redskab eleverne imellem. De er blevet bedre til at forstå hinanden og til at vide, hvad der er på spil, når en klassekammerat for eksempel ikke har lyst til at spille bold i frikvarteret eller bliver ked af det til idræt. »Jeg hørte en dag to af de meget bekymrede piger gå og tale sammen, hvor den ene så sagde til den anden: Tror du ikke bare, det er dit monster, der taler?« Et andet eksempel tilhører en dreng, der havde det meget svært med at sove ude. Han lavede som et delmål i sin monstermanual, at han skulle med på klassens introtur i starten af skoleåret. Og det lykkedes ved fælles hjælp, fordi klassekammeraterne bakkede ham op og roste ham for

at gennemføre det, så både drengen selv og moderen havde tårer i øjnene, da klassen kom hjem igen. »Det giver dem en fællesskabsfølelse i stedet for før, hvor de ofte sad med en følelse af ensomhed. Før kunne de blive mødt med ”ej, hold nu op”, eller ”lad være med at tænke på det”. Nu er der en fælles forståelse«, siger Dorthe Kastberg. »Det er så lidt voksenstyret, for det er børnene selv, der har formuleret deres manual og det, de har behov for, når de har det svært. Det giver dem noget af den selvtillid tilbage, som monsteret har ædt af gennem flere år. De fanger hurtigt, at de kan klare det her selv, og hvis de ikke kan, så kan de fortælle mig, at nu har de brug for hjælp til at stoppe monsteret. Derfor er det heller ikke så ressourcekrævende for mig som lærer at arbejde med«, forklarer Dorthe Kastberg. Og netop ressourcedelen er et vigtigt spørgsmål, for der er ikke oceaner af tid til nye projekter i en klasse. »Jeg har ikke brugt mange timer på at sætte mig ind i det, og vi havde heller ikke arbejdet længe med det, før børnene havde fanget det og fået effekt af det. Når man tænker på, hvor mange ressourcer skoler ofte bruger på de børn, der ikke trives, har ondt i maven, så er det godt givet ud«. ■

TEMA

Hvor meget er egentlig lærerens ansvar? Er børns personlige problemer som angst og bekymring også en del af lærerens ansvar? Det mener lærer Dorthe Kastberg.

orthe Kastberg har taget den nye bog Monstermanualen til sig for at hjælpe de elever i hendes klasse, som lider af angst og overbekymringer. Hun kan ikke lade være, men hun ser det også som en del af sin opgave, at få eleverne i hendes 6. klasse til at trives i skolen. »Jeg kunne jo være ligeglad, men det er et stigende problem med ængstelige børn, og symptomerne bliver hele tiden forværret. Jeg mener derfor ikke, at man udelukkende kan sige, at det kun er hjemmets problem. Man er nødt til at nytænke netværket omkring barnet, for der er brug for, at alle voksne omkring dem taler samme sprog og møder dem med forståelse,« siger Dorthe Kastberg. »Vi må se børnene som en helhed og ikke kun en brik i skoletiden. Vi kan ikke lære dem noget, hvis de sidder og er i alarmberedskab og derfor ikke er til stede i undervisningen. Jeg mener ikke, at vi kan tillade os at sige, at skolen og lærerne ikke har et medansvar«, siger Dorthe Kastberg. Mange lærere føler, at de har opgaver nok og ikke kan tage sig af de enkelte elevers personlige udfordringer. Nogen vil sige, at det ikke er lærerens opgave. »Det kan jeg til dels godt forstå, og derfor kommer jeg heller ikke med løftede pegefingre. Men jeg synes omvendt ikke, at vi kan være bekendt at sige, at det ikke er vores bord, og acceptere, at vi er tilskuere til et barn, der er bange og ked af det eller ikke vil i skole. Min erfaring siger mig, at små bekymringer på sigt bliver til store bekymringer hos de ængstelige børn. Dette kan i værste tilfælde udvikle sig til en angstdiagnose, som muligvis kunne have været undgået, hvis det blev taget i opløbet, for eksempel ved hjælp af et simpelt redskab som monstermanualen«, siger Dorthe Kastberg. »Det er en investering, som på sigt vil frigive ressourcer i det daglige og give større trivsel hos børnene«. ■ MSO

Dorthe Kastberg vil gerne gøre en indsats for de børn, der lider af angst eller har symptomer på det. »Vi kan ikke lære dem noget alligevel, hvis de sidder og er i alarmberedskab«, siger hun.

TEMA

Efterskolerne oplever flere og flere unge i psykisk mistrivsel AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION ELS COOLS

Elever med psykiske vanskeligheder eller egentlige psykiske diagnoser er noget, efterskolerne ofte møder. Efterskoleforeningen er på vej med et kursus i, hvordan skolerne håndterer elever med angst, og en vejledning til lærerne om arbejdet med elever i psykisk mistrivsel.

sykisk mistrivsel hos eleverne er ikke sjældent at opleve på efterskolerne. Flere og flere elever kæmper med eksempelvis angst, spiseforstyrrelser og selvskade. Dertil kommer en stor mængde elever, som synes, det er svært at være ung i dag, som føler sig stressede og pressede. Det fortæller Sine Eggert, der er specialkonsulent i Efterskoleforeningen. »Specifikt oplever skolerne en stigning i antallet af elever med forskellige former for angst. Både elever med diagnosen angst eller blot symptomer på angst«, fortæller Sine Eggert fra Efterskoleforeningen. Hun fortæller, at skolerne også oplever flere unge med andre former for psykisk mistrivsel. Derfor er Efterskoleforenin-

gen lige nu ved at lægge sidste hånd på en 24-siders vejledning, ”At holde balancen”, som bliver sendt rundt til skolerne og deres personale med gode råd og fakta om de forskellige diagnoser samt eksempler på skoler, der har gode erfaringer med at arbejde med elever i mistrivsel. »Der er stor forskel fra skole til skole, men vi oplever, at der er nogle skoler og lærere, der er bange for, at de kan gøre noget forkert og måske fremprovokere en diagnose ved at håndtere en elev forkert«, fortæller Sine Eggert. Senere på efteråret afvikler Efterskoleforeningen to kurser i netop angst, da den diagnose fylder meget på skolerne. Budskabet er, at man som efterskolelærer godt kan støtte og hjælpe elever med angst. ■

Flere og flere efterskoler oplever, at eleverne kæmper med angst.

TEMA

STOP DIAGNOSE-TÆNKNINGEN:

Alle børn har det svært indimellem AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK PRIVATFOTO

Diplomuddannelsen i social inklusion på de frie skoler sætter fokus på fællesskaber frem for diagnoser. Her taler man om, at alle børn kan have det svært, og at alle kan have brug for hjælp til at blive inkluderet i fællesskabet.

n ny diplomuddannelse i social inklusion er blevet skræddersyet til de frie skoler. Det er Den frie Lærerskole i Ollerup, der i samarbejde med University College Lillebælt tilbyder modulet, som er direkte henvendt til lærere på de frie skoler, fortæller Marieke Brinck, der er underviser på Den frie Lærerskole og tovholder på modulet: »Vi har oplevet, at skolerne har behov for mere viden om udvikling af fællesskaber samt brug for et forum, hvor man har fokus på muligheder. Det handler både om skolens struktur, der kan ændres, så der i højere grad er plads til alle, men også om, hvad den enkelte underviser kan gøre i mødet med eleven«, siger hun og fortæller, at særligt efterskolerne har efterspurgt videre- og efteruddannelse i social inklusion. Kurset er dog ikke et traditionelt kursus i at inkludere børn med problemer, diagnoser og udfordringer i en klasse. Modulet tager i stedet afsæt i den inkluderende tænkning, som handler om at inddrage alle børn i fællesskabet – også dem, som ikke er traditionelle special-elever, men almindelige børn med udfordringer og perioder med brug for ekstra støtte: »Grundtanken er, at alle børn har det svært indimellem. Vi taler om børn i problemer og ikke børn med problemer. I den inkluderende tænkning går vi på jagt efter, hvordan det enkelte barn oplever situationen, for det har stor betydning for den enkelte elevs trivsel at opleve sig som deltager i fællesskabet. Nogle vil påstå, at man kan reducere

børns bekymringer, hvis man har blik for, at de får en reel oplevelse af, at de er accepteret og gode nok, som de er. Men det kan være svært at lure, om alle føler sig ligeværdige og kan bidrage, når man som lærer står med 2025 elever i en klasse. Det kan især være svært at aflæse de mere stille elever«, fortæller Marieke Brinck. Hun har en fortid som lærer og viceskoleleder på både folkeskole, efterskole og højskole, inden hun i fire år var lektor på University College Lillebælt og underviste i netop social inklusion, inden hun kom til Den frie Lærerskole. »Det er vigtigt at sætte fokus på, at alle elever skal føle sig som en del af klassens fællesskab. Det er mange frie skoler gode til, men det er også noget, vi er nødt til at blive ved med at arbejde med. Vi må virkelig være nysgerrige på, hvordan den enkelte oplever skolelivet, hvornår det er rart, og hvornår det er svært«. Tydelige voksne Marieke Brinck opfordrer generelt til, at man passer på med at kigge efter diagnoser og sætte børn i kasser og rammer, for det kan være med til at fastholde eleverne i deres udfordringer. Hun tror mere på fællesskabets kraft. »Traditionelt og lidt gammeldags har vi haft den opfattelse, at et barn med en diagnose eller en udfordring har en fejl i sig. Når vi tænker mere systemisk, kan vi ikke nøjes med at kigge på det enkelte barn og fikse det med en pille eller nogle samtaler. Vi må være gode til at organisere inkluderende under-

visning og være tydelige voksne, som kan gøre det lettere for det enkelte barn at være«, siger hun. Uddannelsen kører indtil videre hvert andet år og starter næste gang i vinteren 2020. ■

Friskoler og efterskoler er oftest optaget af udvikling af det hele menneske og forpligtende fællesskaber, men vi må alle blive ved med at øve os i at arbejde inkluderende. Nogle børn har i perioder brug for mere struktur og styring, mens andre børn trives i den mere frie undervisning. MARIEKE BRINCK

M ARIEKE BRINCK underviser og tovholder på

diplomuddannelsen i social inklusion.

NOTER Arbejdstidskampagnen rulles ud På oktobermødet vedtog hovedbestyrelsen, at der skal gennemføres ”Tjek din arbejdstid”-møder i alle kredse. Møderne, som sætter fokus på arbejdstidsopgørelsen, planlægning af arbejdstiden og opgaveoversigten, blev gennemført som et pilotprojekt i kreds 3 i september og starten af oktober, og evalueringerne fra møderne var rigtig gode, fortæller forhandlingschef Jette Morsing: »Deltagerne skriver, at de blev meget klogere på arbejdstidsreglerne. Og vi opdagede, at der er en lang række problemer med skolernes arbejdstidsopgørelser, og nu vil vi arbejde for, at de skoler, som har problemer, overholder reglerne«, siger Jette Morsing. Den survey, som blev lavet efter møderne i kreds 3, peger på, at under halvdelen af mødedeltagernes arbejdstidsopgørelser lever op til de krav, man kan stille. Så rigtig mange skoler over-

holder ikke reglerne om planlægning, registrering og opgørelse, siger kreds 3-formand Rikke Josiasen: »Der er virkelig noget at arbejde med her. Og det er vigtigt, at vi får styr på det her, for det handler i sidste ende om lærernes arbejdsmiljø. Lærerne skal ikke knokle sig ihjel, fordi skolerne ikke kan overholde reglerne«, siger hun. Hovedbestyrelsen besluttede, at der afholdes to møder i hver af de resterende syv kredse fordelt over skoleåret. Den samlede plan udmeldes senere, og alle vil få en invitation til at deltage i et af møderne. Denne satsning på arbejdstid betyder, at løntjek-kampagnen og lønmøderne udskydes til efteråret 2019. Det har dog den fordel, at det kommer til at ligge samtidig med de andre fagforeningers løntjek-uger. ■ MHV

HOLD DIG ORIENTERET Hold øje med Frie Skolers Lærerforenings hjemmeside / fsl.dk for nyt om mødedatoerne for "Tjek din arbejdstid"-møderne landet over. ILLUSTRATION ISTOCK

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 18

628 1.335 1.598 1.698 2.550 1.748 1.398

New York | Fly | 7 dage/5 nætter* Rom | Fly| 5 dage/4 nætter Beijing | Fly | 7 dage/5 nætter Firenze | Fly | 5 dage/4 nætter Lissabon | Fly | 5 dage/4 nætter Paris | Bus | 6 dage/3 nætter Boston | Fly | 7 dage/5 nætter*

Alle priser er FRA-pris i kr. pr. person inkl. transport, overnatning og morgenmad. * Ekskl. morgenmad i New York, Boston og Reykjavik.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk

4.116 2.199 4.995 1.897 2.199 1.775 5.398

Spot en arbejdstid AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK ILLUSTRATION GITTE THRANE

Tag med Frie Skoler på arbejdstidssafari på det frie skoleområde, og lær at genkende de tre eneste fredede arter. Alle andre arter strider mod Lov 409 og arbejdstidsreglerne.

TO TING OM ARBEJDSTIDEN: ∙∙ Bemærk, at du har ret til at udføre dit arbejde på skolen. Skolen kan ikke kræve, at du arbejder hjemmefra. ∙∙ Når du er på skolen, skal skolen stille de nødvendige faciliteter til rådighed, for at du kan udføre dit arbejde. Det indebærer, at du skal have anvist et sted til de forskellige funktioner: et lokale til undervisning, et til forberedelse, et mødelokale osv. Der skal anvises et egnet sted, hvor du kan spise.

- FULDT PLANLAGT

Omrids: Lederen plan- eller skemalægger alle dine 1680 arbejdstimer. Særlige kendetegn: Du skal "… i så god tid som muligt…" modtage en plan for den kommende periodes arbejdsdage. Planen skal vise, hvornår dit arbejde begynder, og hvornår det slutter på alle dine arbejdsdage. Planen skal ikke nødvendigvis nævne de opgaver, du skal løse i løbet af arbejdsdagen (dog vil den ofte nævne undervisning, tilsyn, weekendvagter mv). Variationer: Den reneste form af modellen findes på skoler, hvor du skal lægge al din arbejdstid på skolen (fuld tilstedeværelse). En underart findes på skoler, hvor ledelsen meddeler, hvornår dit arbejde starter og slutter på de enkelte arbejdsdage (komme-/gåtid), men hvor ledelsen accepterer, at du forbereder dig, retter opgaver eller løser andre opgaver hjemme. Der kan være en accept af, at du reelt udfører arbejdet på andre tidspunkter end komme-/gåtiden. For: Det letter teamsamarbejdet, at alle er på skolen i hele arbejdstiden. Modellen giver en klar adskillelse mellem arbejde og fritid, dog mindre klar i varianten med komme-/gåtid. Mange lærere oplever, at de får mere fritid med denne model, og at fritiden bliver rigtig fritid. Hvis du er syg eller har fri en dag, er der ingen tvivl om, hvor mange timer du er fraværende. Imod: Nogle lærere oplever, at de ikke har tid til at levere undervisning af den kvalitet, som de opnåede, da de sad hjemme og forberedte sig om aftenen – de arbejdede reelt i fritiden. Nogle har svært ved at arbejde koncentreret på skolen, eller lige efter at undervisningen er slut, og det giver dem problemer med fuld tilstedeværelse. Pasning og pleje: Hvis en time trækker ud, skal planlægningen ændres, så du kompenseres for den ekstratid, du har brugt. Skolen bør have et skema eller en procedure, som sikrer, at ændringer registreres og kompenseres. Hvis en forælder kommer og gerne vil snakke med dig klokken 16, må du sige, at du har fri og ikke kan tale. Medmindre, naturligvis, at lederen har pålagt jer, at I skal tage de opgaver, og at I vil blive kompenseret efterfølgende – ved at jeres planlægning ændres. ■

- DIN EGEN TIDS SMED

Omrids: Din leder planlægger en del af din arbejdstid, og du får et skema for denne del (for eksempel undervisning, tilsyn, lærermøder eller lignende). Men ledelsen overlader det til dig at løse og planlægge de resterende opgaver i din opgaveoversigt inden for den arbejdstid, du har til rådighed. Særlige kendetegn: Der er en større eller mindre pulje timer, som du selv administrerer, men der er ikke indgået en lokalaftale om dem. Det er altså ledelsen, som bestemmer puljens og puljernes størrelse, og derfor kaldes det lederudmeldte timerammer. Variationer: Modellen kan både bruges på skoler, som kræver, at du lægger al din arbejdstid på skolen, og på skoler, som accepterer, at du kan løse de ikke-planlagte opgaver hjemme eller et andet sted. For: Du får indflydelse på, hvor meget og hvornår du arbejder den enkelte dag. Mange nyder at få et break og komme væk fra skolen, inden de går i gang med at rette opgaver og forberede næste dags undervisning, og det kan de, hvis ledelsen accepterer det. Du behøver ikke at sige nej til forældre, der ringer, eller blive stresset, hvis et møde trækker ud. Du kan arbejde mindre næste dag. Imod: Skellet mellem fritid og arbejde kan blive udvisket, og du kan opleve, at arbejdet kommer til at fylde det hele. Det kan være svært at sige nej til forældre, som ringer om aftenen, for er du på arbejde, eller er det en del af den timepulje, du har? Pasning og pleje: Modellen er kun lovlig, hvis skolen sikrer, at den tid, som du selv administrerer, bliver registreret og talt op. Du bør løbende have en dialog med din leder om, hvordan det går med tiden til puljerne. ■

Frie Skoler var med, da kreds 3 holdt møde om arbejdstidsopgørelse. Læs på næste side om dine kollegers erfaringer.

- VI HAR EN AFTALE

Omrids: Arbejdstiden kan se ud på mange forskellige måder, hvis I har lokale aftaler. Særlige kendetegn: Skolens leder og lærernes tillidsrepræsentant skal begge underskrive den lokale aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden – ellers er det ikke en lokalaftale. Det er ikke nok, at parterne er enige om, hvordan arbejdstiden planlægges på skolen – de skal underskrive en aftale om det, de er enige om. Variationer: I den reneste form er alle 1680 arbejdstimer omfattet af en akkord. I den model får du en aftalt pose timer til at løse nogle aftalte opgaver, og du afgør selv, hvor og hvornår du gør det. Det er altså en akkord, hvor ledelsen og tillidsrepræsentanten er enige om, at du løser opgaven inden for den aftalte ramme. Du behøver derfor ikke at tælle eller opgøre arbejdstiden. Hvis kun en del af arbejdstiden er omfattet af en lokalaftale, falder den resterende del af arbejdstiden ind under en af de to andre modeller, og de resterende timer skal derfor enten planlægges eller konkret optælles. Skolen kan også indgå lokalaftaler om rammerne for fuld tilstedeværelse. For: Lokalaftaler anerkender forestillingen om den professionelle lærer. Aftalerne bygger på den danske model. Akkorder giver den enkelte medarbejder et stort rum for selv at planlægge sin arbejdsdag og prioritere sin opgaveløsning. Imod: Fokus flyttes fra, at du skal arbejde et bestemt antal timer og til, at du skal løse opgaven. Det kan betyde, at du kommer til at arbejde meget mere end de 1680 timer, du får løn for. Fokus på opgaven i stedet for tiden gælder normalt for ansatte i en helt anden lønklasse end lærere. Pasning og pleje: Akkorden forudsætter, at du løser de aftalte opgaver inden for den aftalte mængde tid. På nogle opgaver bruger du måske mere tid, end de var tiltænkt, på andre mindre, men du løser dem. Det er kernen i akkorderne. Men det er afgørende, at du overvejer, om akkorderne er fornuftige. Hvis du oplever, at du bruger mere tid, end du får, bør du tage problemstillingen op med din tillidsrepræsentant, så akkorden kan blive justeret. ■

➠ 21

Det er svært at gennemskue, hvor meget tid det forventes, at jeg bruger på de forskellige ting L I N E C H R I STO F F E R S E N , G Ø DVA D E F T E R S KO L E

➠

Kreds 3 i Frie Skolers Lærerforening har i efteråret afviklet tre møder om opgørelse af arbejdstiden. Frie Skoler var med på mødet i Silkeborg og spurgte deltagerne om, hvad der er udfordringerne ved at opgøre sin arbejdstid, og hvad de fik ud af mødet?

Line Christoffersen og Lene Nørtoft, Gødvad Efterskole:

Lene Ackermann, Th. Langs Skole, Silkeborg:

»Det er vanskeligt, fordi der i overenskomsten ikke er klare rammer. Det var nemmere før i tiden, altså inden 2013, hvor vi lavede en lokalaftale. Nu forbereder jeg mig på skolen, og det betyder, at jeg aldrig har brugt så lidt tid på forberedelse som nu, og det afspejler sig også på min undervisning, som nok var bedre tidligere. Men der sad jeg også i timevis og forberedte mig derhjemme. Det gør jeg ikke mere. Jeg sidder på skolen og går hjem, når min arbejdsdag er slut. Jeg har ret godt styr på min arbejdstid. Jeg brugte LærerLog de første tre år, og det gav mig et klart billede af, om det passede. Det første år havde jeg brugt for meget tid, og så blev jeg frataget nogle opgaver, og de næste to år passede det. Nu bruger jeg ikke Lærerlog mere, for det tager også lang tid, og jeg har en god fornemmelse af min arbejdstid«. ■ MSO

Line Christoffersen: »Arbejdstidsopgørelsen er et uigennemsigtigt system. Jeg føler, vi har en klar fordeling og opgørelse over arbejdsopgaverne, men det er svært at gennemskue, hvor meget tid det forventes, at man bruger på de forskellige ting. Jeg har været på mødet for at blive klogere og blive bedre klædt på til at forstå reglerne, og jeg føler, at vi har fået en god gennemgang«. Lene Nørtoft: »Ledelsen siger, at vi bare skal banke på og bede om en forklaring eller komme med spørgsmål, men det er svært, for man kan godt blive i tvivl om, hvorvidt alle andre har styr på det, og det bare er en selv, der ikke har styr på det. Engang sagde man, at det var en livsstil at arbejde på en efterskole, og at det var umuligt at gøre arbejdstiden op, men det kan vi jo godt. Det er bare en ny måde, man skal vænne sig til. Nu hører vi, at man ikke skal tage arbejdet med hjem, men det er svært, når man arbejder med mennesker. Man vil gerne være godt forberedt, og det falder jo tilbage på en selv, hvis man ikke er det«. ■ MSO

Casper Holm Christensen, Balle Musik- og Idrætsefterskole:

»Det er en jungle at finde ud af. Selvom det er mit niende år på skolen, så er der mange regler at sætte sig ind i. Lokalaftaler, nye lokalaftaler og så videre. Jeg er humanist, og for mig er det en jungle at finde ud af. Jeg siger ikke, at skolen snyder. Det gør den ikke. Jeg tror, skolen er oprigtig interesseret i at gøre det rigtigt, men for mig er det bare uigennemsigtigt. Ledelsen siger, at vi bare kan spørge, men hvad er det, man skal spørge om? Jeg vil i virkeligheden bare gerne forstå systemet. Det her møde har givet mig en god forståelse for det hele. Det var mega godt. Jeg kendte ikke systemet, og jeg vidste ikke engang, efter hvilken model vi opgør arbejdstiden hos os. Jeg vidste kun, at vi ikke havde fuld tilstedeværelse, så jeg er blevet meget klogere«. ■ MSO

På den nye fagportal til fransk i 8.-9. klasse finder du et spændende supplement til din undervisning. De fleksible forløb er udviklet af erfarne fransklærere. Indholdet dækker et bredt udvalg af relevante emner tæt på elevernes virkelighed, og nye vinkler på velkendte temaer giver dig masser af frisk inspiration til fransktimerne. Prøv et gratis forløb på fransk.gyldendal.dk

Alle kan læse og skrive!

Book en gratis prøveperiode i dag. Ring til os på tlf. 65 91 80 22.

www.mv-nordic.com

IntoWords

CD-ORD

• Opnå større ordforråd og bedre stavning - på dansk, andre sprog og fagsprog • Få ekstra hjælp til at lære nye ord - digital ordbog med billedstøtte • Opnå bedre udtale og literacy-kompetencer • Få adgang til al slags tekst via OCR-funktion

www.mv-nordic.com

Mobning har negative konsekvenser for hele klassen AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION KATRINE LOUISE JAKOBSEN

Det er ikke kun for offeret, at mobning har negative konsekvenser. Det har det også for resten af klassen, som mister evnen til at føle medlidenhed, og som kommer til at opleve udstødelse som en livsstil.

t det kan have livslange konsekvenser for et barn at blive mobbet, er kendt viden for de fleste. Men at mobning også kan have negative følger for resten af klassen, er ofte overset. Det fortæller Helle Rabøl Hansen, som i 20 år har forsket i mobning og i år har udgivet bogen ”Mobning”, som er en bog i serien Pædagogisk Rækkevidde. »Den kollektive konsekvens ved at være barn i en mobbe-klasse er, at evnen til at føle medlidenhed forsvinder. Det gør noget ved et barn at gå i en mobbeklasse, for hvis man skal se på, at et barn bliver mobbet eller ignoreret gennem længere tid, så er du nødt til at acceptere, og du kan ikke både acceptere og have medlidenhed«, fortæller Helle Rabøl Hansen. I starten kan det som klassekammerat være svært at være vidne til, men efterhån-

»Hvis vi snakker dannelse, så kan vi jo spørge os selv, om det er sådan nogle mennesker, vi vil sende ud i verden, hvor udstødelse er blevet en livsstil«. H E L L E R A B Ø L H A N S E N , M O B B E FO R S K E R

den begynder man stiltiende at acceptere, selvom det ikke matcher den almindelige menneskelige moral. »Elever, der er ramt af medlidenhedsstop vil for eksempel sige, at "det var også hans egen skyld", eller "hun var også irriterende", mens elever, der har medlidenheden intakt, vil få ondt i maven over at være vidne til mobning. De kan ikke holde ud at se på det, og de vil stoppe det. Og vi ved, at børn, der blander sig, de stopper det her medlidenhedsstop både hos sig selv og hos andre«, forklarer Helle Rabøl Hansen, som derfor opfordrer til, at børn lærer, at de skal blande sig. »Når man har gået i en mobbeklasse i mange år, er det blevet livet og kulturen. Udstødelse er blevet en livsstil. Børnene forventer, at fællesskab indeholder positionering, mens elever, der kommer fra en ikke-mobbe-klasse, vil være mere overbærende«, siger Helle Rabøl

Hansen, som blandt andet bygger sin forskning på interviews og observationer fra skoler. Mobning er raffineret Læreren er den mest centrale voksne, når man taler mobning i skolen, for læreren står på den centrale scene for mobning. Men det kan være svært for læreren at se, hvornår der er tale om mobning. Det har Helle Rabøl Hansen set i sin forskning, hvor hun også har interesseret sig for læreropfattelsen af elevmobning. Mange lærere blev overrasket over, hvilke elever der følte sig mobbet og holdt udenfor. Og det overrasker ikke Helle Rabøl Hansen. For mobning kan være tavse symbolikker eller bare tavshed, og det gør mobningen svær at spotte. »Mobning kan være så raffineret, at de voksne har svært ved at aflæse, hvad der

foregår«, siger Helle Rabøl Hansen og understreger, at det er vigtigt at tage henvendelsen fra et barn, der siger, det bliver mobbet, alvorligt – også selv om man som lærer bliver overrasket og ikke har lagt mærke til noget. »For barnet vil det opleves som en ekstra krænkelse, hvis det oplever at være udstødt, og at læreren så bagefter ikke tror på det. Barnet rammes to gange, så det er vigtigt, at man lytter til barnet, selvom man som voksen er i tvivl«, siger Helle Rabøl Hansen. Vigtigt at barnet bliver hørt Særligt kan det være svært at spotte mobning, hvis offeret er en elev, der i lærerens perspektiv er skoleutilpasset – altså en elev, der har svært ved – eller ikke vil – følge normerne, som måske ikke har styr på sine ting, og som keder sig i skolen. Der er en klar tendens til, at lærerne lette-

FOKUS PÅ MOBNING re genkender de skoletilpassede elever, som ofre for mobning, men ikke de skoleutilpassede, og omvendt er det for udøverne af mobning. Her er en tendens til, at de skoleutilpassede genkendes som udøvere af mobning, men ikke de skoletilpassede, fortæller Helle Rabøl Hansen. »Der er et genkendelsesparadoks, som peger på, at det er afgørende, hvordan relationen til læreren er, og om mobning kan blive italesat. Man må ikke undervurdere, hvor vigtig lærerindsatsen er. Også selv om lærerindsatsen ikke stopper mobning, men bare det, at barnet oplever at blive set, og at det bliver set, at det krænkes, betyder utrolig meget for barnet i modsætning til dobbelt-op-effekten, hvor barnet krænkes, men læreren ikke tror på det«. ■

Helle Rabøl Hansen definerer mobning som ”en uformel fællesskabsform, der bygger på systematiske udstødelsesmønstre af deltagere i formelle sociale sammenhænge”. Den uformelle fællesskabsform skal i denne sammenhæng forstås som kultur, mens den formelle fællesskabsform skal forstås som struktur. Mobning har været et kendt fænomen siden slutningen af 1700-tallet, men først i 1969 begyndte der at blive forsket i det, da svenske Dan Olweus begyndte at gøre folkelige forklaringer til faglighed. Først i 1999 kom der øget fokus på mobning i Danmark, da Børnerådet begyndte at sætte mobning på den politiske dagsorden.

I 2009 blev alle folkeskoler forpligtet til at indføre en trivsels- eller antimobbestrategi. I 2017 blev der i en treårig forsøgsordning indført en klageadgang for elever og deres familier, og privatskoler blev også forpligtet til at indføre trivsels- og antimobbestrategier. Det store fokus på mobning har tilsyneladende haft en effekt. I 1998 svarede 25 procent af 5000 adspurgte danske elever, at de var blevet mobbet to-tre gange om måneden, mens tallet i 2014 var faldet til 7 procent. Det svarer til cirka to elever i hver klasse.

Kilde: ”Mobning” af Helle Rabøl Hansen, Aarhus Universitetsforlag, 2018.

Synet på mobning har ændret sig gennem historien Mobning ses ikke længere kun som et forhold mellem to personer, men som et socialt fænomen Da mobbeforskningen tog sin begyndelse i slutningen af 1960’erne, var det med en klar antagelse af, at udøveren af mobning har aggressive personlighedstræk, og at mobbeofret ofte er fysisk svagt. De første forskningsresultater fra den svenske forsker Dan Olweus blev fremlagt i bogen ”Hakkekyllinger og skolebøller” fra 1973 – bogens titel er sigende for synet på mobning dengang. Han beskrev blandt andet mobbeudøveren som ondsindet og aggressiv og tillagde blandt andet for-

ældrenes opdragelse eller mangel på samme som en årsag. Først i midten af 1990’erne begyndte andre svenske forskere at interessere sig for mobning som et socialt fænomen. Interessen for mobningens blinde vinkler og forskellen på graden af mobning i de forskellige klasser fik politisk interesse i Danmark kort før årtusindeskiftet, hvor Helle Rabøl Hansen begyndte at forske i mobning og klassekulturens betydning for mønstre. »Det så ud til, at opdelingen i hen-

holdsvis aggressive og svage mobberoller ikke altid holdt stik, så der måtte være mere på spil end personlige egenskaber«, siger Helle Rabøl Hansen, som efter 20 år med forskning i mobning i sommer udgav bogen ”Mobning”, som er en bog i serien Pædagogisk Rækkevidde. ■ Læs mere i bogen ”Mobning”, som du som medlem af Frie Skolers Lærerforening kan hente gratis på fsl.dk/medlem/medlemstilbud.

BERLIN

KRAKOW

BRUXELLES Masser af tid til hyggeligt samvær AlfA Travel på Sicilien i 2013

PRAG AlfA Travel i Paris i 2017

4 POPULÆRE REJSEMÅL FOR FRISKOLER Få inspiration til jeres skolerejse i 2019 blandt 4 af vores mest populære rejsemål for friskoler og folkeskoler. Fandt du ikke det du søgte? Kontakt os idag for et uforpligtende tilbud.

Berlin - 3 dage /2 nætter bus fra kr. 698,Krakow - 6 dage/3 nætter bus fra kr. 1.658,Bruxelles - 5 dage/3 nætter bus fra kr. 1.698,Prag - 6 dage/3 nætter bus fra kr. 1.568,-

Skolerejser med store oplevelser til små penge

Fast og erfaren kontaktperson fra start til slut

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter

Tryghed uden uventede overraskelser

Prisen er baseret på billigste fra-pris i 2019. Inkluderet er: busrejse t/r, indkvartering på hostel og morgenmad. KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

FORENINGENS SIDE

Trivsel kræver opbakning og støtte fra ledelsen

F O R M A N D FO R K R E D S 8 M I N N A R A N TA R I I S

Medlem af Frie Skolers Lærerforenings hovedbestyrelse

april 2018 lavede Frie Skolers Lærerforening en trivselsundersøgelse blandt vores medlemmer. Generelt kan man sige, at trivslen er høj, og det opleves som meningsfuldt at være lærer på en fri skole. Undersøgelsen viser, at op mod 78 % af lærerne på de frie skoler trives på deres skole, og langt de fleste oplever, at de leverer en meningsfuld arbejdsindsats.

I trivselsundersøgelsen var det også muligt at skrive kommentarer. En af kommentarerne lød: ”Det er af stor betydning for mig at yde en god indsats, men tiden rækker ikke til det. Hvis det italesættes over for ledelsen, er svaret, at jeg skal sætte ambitionerne ned. Det er et stort problem og giver ikke et godt arbejdsmiljø for mig, for jeg vil gerne være en dygtig og ambitiøs lærer.” Hvis man bliver bedt om at skrue ambitionerne ned, betyder det, at man selv skal prioritere, lede og fordele arbejdet. Det kan også betyde, at man må lave arbejdet af en lavere kvalitet og gå på kompromis med sine faglige ambitioner. Kan man stole på sig selv og på, at ens egne prioriteringer som professionel lærer er de rigtige? Kan man leve med at levere arbejde af ringere kvalitet? Bliver man ladt i stikken og skal øve for stor en grad af selvledelse? De seneste trivselsundersøgelser viste, at henholdsvis 31,8 (2015) og 23,4 procent (2016) manglede den nødvendige støtte

fra deres leder. I år er tallet faldet helt ned til 10 procent. Det er et fald på 21,8 procentpoint siden 2015 og 13,4 procentpoint siden 2016. Det er meget positivt, at flere får den nødvendige støtte fra deres leder. Men hvad forstår man

Det er afgørende for vores trivsel, at vi oplever opbakning og støtte fra vores ledelse. Der skal jævnlig dialog til, og der skal diskuteres tidsforbrug og kvalitet. M I N N A R A N TA R I I S

ved støtte? De 10 procent, der ikke oplever at få den nødvendige støtte fra deres leder, fik mulighed for at sætte kryds ved det udsagn, der passer bedst på den støtte, vedkommende savner. De to udsagn, der fik flest krydser, var:

1.Jeg savner en dialog med min leder om, hvornår jeg har udført mine opgaver godt nok. 2. Jeg savner en jævnlig dialog om opgaveoversigtens opgaver. Det er afgørende for vores trivsel, at vi oplever opbakning og støtte fra vores ledelse. Der skal jævnlig dialog til, og der skal diskuteres tidsforbrug og kvalitet. Hvis ledelsen har tillid til selvledelse uden tidsangivelser eller formulerede kvalitetskrav, risikerer vi, at vores arbejdsglæde reduceres, og vi får dårligere trivsel. Selvledelse kræver værktøj og kompetencer. Hvis de sidste 10 procent af lærerne på de frie skoler skal trives på deres skoler og levere en meningsfuld arbejdsindsats, kræver det fortsat opmærksomhed på forholdet mellem tid og opgaver, på den gode dialog, supervision og kompetenceudvikling. ■

KORT NYT FRA FORENINGEN og "TR som bisidder". Tilmelding på kredsens hjemmeside. Alle tillidsrepræsentanter forventes at deltage. KREDS 4

Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebookside.

KREDS 1

5. november kl. 16.30-19.00 på Hjørring Private Realskole: Minikursus "Feedback i praksis". KREDS 2

29. oktober kl. 13-19 på Frijsenborg Efterskole: TR-uddannelsesmodul "TR som bisidder". Modulet er obligatorisk for tillidsrepræsentanter, der ikke deltager i TR-uddannelse. KREDS 3

29. oktober kl. 16.30 - 18.30 på Staby Efterskole: Møde for både medlemmer og ikke-medlemmer. "Få en forklaring på din lønseddel, ansættelseskontrakt, opgaveoversigt. Hør om LærerLog, medlemsfordele og rabatordninger". Tilmelding på kredsens hjemmeside. Det kan nås endnu. 13. november på Hornstrup Kursuscenter: TR-E om "Den nye ferielov"

23. oktober klokken 17-19 på Gram Slot: Foredrag med efterfølgende middag for alle medlemmer med Thomas Grønnemark "Få de tre magiske nøgler til arbejdsglæden". Tilmelding på Nemtilmeld fsl.nemtilmeld.dk/409.

SPUTNIK? NIX!

Medlemmer af Frie Skolers Lærerforening må ikke søge job hos eller arbejde for Skolen Sputnik, der ligger flere steder i Nordsjælland og Københavns-området. Lærernes Centralorganisation, som Frie Skolers Lærerforening er en del af, har siden slutningen af september blokeret stillinger på skolen, fordi den nægter at indgå en overenskomst om lærerarbejdet. ■ MHV

var en mundtlig aftale om, at medlemmets ansættelse var midlertidig. Medlemmet, som har en helt almindelig ansættelseskon-

KREDS 5

20. november: TR-netværk og TR-E om den nye ferielov. 5. februar: Pensionsmøde for indbetalere til P25/Efterlønskassen. 28. februar – 1. marts: TR og TR-S træf samt TR-E om TR som bisidder. 18. marts: Aktuelt nyt ved Uffe Rostrup samt generalforsamling. KREDS 6, 7 OG 8 TO SAGER PÅ VEJ TIL

21. november kl. 17-19.30 på Svenstrup Efterskole, Dybsøvej 64, Næstved: Debattør Jeppe Søe holder foredrag om "Den taktfaste skole". Tilmelding på hjemmesiden fsl. nemtilmeld.dk/410/. 22. november kl. 17-19.30 på Tåstrup Realskole, Elme Alle 17-21 Tåstrup: Debattør Jeppe Søe holder foredrag om "Den taktfaste skole". Tilmelding på hjemmesiden fsl. nemtilmeld.dk/411/.

Begge arrangementer i samarbejde med kredsene 6, 7 og 8.

ARBEJDSRETTEN – EN SAG VENTER

Frie Skolers Lærerforening har to, måske tre, sager på vej i Arbejdsretten. Det fortæller foreningens forhandlingschef, Jette Morsing, der samtidig understreger, at det er meget sjældent, at foreningen fører sager i Arbejdsretten. Og nu er der så to eller tre på vej. Den ene sag føres mod en skole, som afskedigede en arbejdsmiljørepræsentant uden at anerkende det forlængede opsigelsesvarsel. I den anden sag har en skole stoppet lønudbetalingen til et medlem med henvisning til, at der

trakt, kender intet til den påståede mundtlige aftale. Endelig er der en sidste sag, som foreningen i øjeblikket forhandler med Moderniseringsstyrelsen om. Sagen handler om en lærer, der har været ansat i et fleksjob på den samme skole i otte år uden lønanciennitet. Frie Skolers Lærerforening mener, at medlemmet har omkring 300.000 kr. til gode. Hvis ikke foreningen finder en løsning med Moderniseringsstyrelsen, føres sagen videre i Arbejdsretten. ■ MHV

Arbejdsretten behandler sager om brud på de kollektive overenskomster. De faglige voldgifter behandler sager om forståelse eller fortolkning af overenskomsten. Begge instanser er en del af det fagretslige system.

FORENINGENS SIDE

REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk Ansvarshavende redaktør • Mette Søndergård (MSO) • mso@frieskoler.dk Kommunikationschef • Mikkel Hvid (MHV) • mhv@fsl.dk Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk Grafisk designer • Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk ANNONCER

AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 • ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer/læserbreve • se udgivelsesplan på fsl.dk UDGIVELSER

Nr. 10 - uge 47 / nr. 11 - uge 51 2018 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk

ABONNEMENT

11 numre pr. år • kr. 505 • Kontakt: Hanne Rasmussen • T: 87 46 91 10 • hra@fsl.dk

PRODUKTION

Vahle + Nikolaisen

ISSN 1902-3111 OPLAG

10.600 stk. • Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i “Foreningen mener”.

FORMAND

Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61

NÆSTFORMAND

Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84

Sikker opbevaring af mobiltelefoner Mobilhoteller fra Hold On styrker det vigtige nærvær Hold On har produceret en serie mobilholdere specielt designet til uddannelsesinstitutioner. De er praktiske og lette at flytte rundt på. Hold On skræddersyr også produkter, der opfylder dine behov. Hold On - giver rigtig god mening og mere ro i klasserne.

SEKRETARIATSCHEF Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82 SEKRETARIATET

T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Hovedbestyrelse Formand • kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 Formand • kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Formand • kreds 3 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 Formand • kreds 4 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 Formand • kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Formand • kreds 6 Hanne Lindbherg Kristensen • T: 60 76 55 97 Formand • kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Formand • kreds 8 Annie Storm • T: 29 91 04 78

Bestil via www.holdon.dk eller på telefon: 2763 9508

Få mere for mindre Ved at genbruge afskrevet, professionelt IT kan du få meget mere for pengene. Refurb opkøber, renoverer og sælger afskrevet IT af høj kvalitet på samme vilkår som nyt. Du vinder på budgettet - og miljøet vinder på dit valg. Ganske enkelt!

HP ProBook 640 G1 i5-processor | 8GB RAM | 128GB SSD | 14” | Windows 10

Er din skole på jagt efter kvalitets-IT til klasseundervisning eller til administrationen, er HP ProBook 640 G1 maskinen for jer. Maskinen er det idelle valg som en ’Bring your own device’-maskine til institutionens elever. Denne bærbare computer kommer næsten som ny. Det vil eksempelvis sige med lang batterilevetid og få brugsspor.

Ved køb af mere end 15 enheder er prisen 2.199,- pr. enhed. Kontakt erhverv@refurb.dk ved brug af tilbud.

2.499,-* *Prisen er inklusiv moms.

Er du interesseret? Kontakt os på erhverv@refurb.dk eller telefon 70 20 36 47. Vi glæder os til at høre fra dig.

,0 0 7 R SPA

Hornbjergvej 8 · 8543 Hornslet · +45 70 20 36 47 · erhverv@refurb.dk · refurb.dk

Det handler om at få jer til at mærke mekanismerne ved en situation, hvor man er usikker, og dem bliver der flere af på FSL-skolen. Vi kommer til at stå i flere usikre situationer. Det skal man, når man skal flytte sig. PE T E R M AT Z E N , TOVH O L D E R PÅ F S L- S KO L E N

FSL-skolen skatet i gang

METTE AMSTRUP, LÆRER PÅ RYNKEBY FRISKOLE

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO MATHILDE BECH

Ni deltagere og deres instruktører brugte to timer sammen i Aarhus Skatehal i slutningen af september, da FSL-skolen blev skudt i gang. Målet var at overskride egne grænser samt blive bevidst om, hvornår man er ude at kontrol og begynder at mærke ”det indre jordskælv.”

wish… lyden af skaterhjul på ramper, væltede boards, hvin, jubel og styrt, giver genlyd i en skaterhal i det sydlige Aarhus. En flok nybegyndere på skateboards er blevet stillet en udfordring – de skal teste deres grænser ved at øve tricks på skateboards. FSL-skolen blev skudt i gang i slutningen af september, og deltagere har netop mødt hinanden for at tage imod den første udfordring på kurset: To timer på et skateboard. Formålet er at udfordre deltagerne ved at bringe dem ud af deres komfort-zone og ud over kanten, men ikke i panik. Deltagerne skal mærke, når kroppen ”flincher” – altså har lyst til at flygte eller undvige.

»Vores intention er at skabe en bevidsthed om det, der forhindrer os i at forfølge mål og drømme. Man kan træne og øve sig i at rumme den uro og hjertebanken, alle oplever, når de står i usikre situationer, hvor kroppen ”flincher”. Hver gang vi udfordrer det, så tager vi et lille skridt«, siger Peter Matzen, tovholder på FSL-skolen. Anne Eggebrecht, skaterinstruktør, tilføjer: »Man kan lære meget af skatermiljøet, hvor det at falde ikke er en fejl, men viser, at man har prøvet noget af. Og du kan ikke lande et nyt trick, før du har prøvet noget af«. ■

FSL-SKOLEN Formålet med FSL-skolen er blandt andet at tilbyde deltagerne personlig udvikling, øvelse i noget, den enkelte gerne vil blive bedre til, men ikke mindst at inspirere til lokalt og fagligt engagement på skolerne og i foreningen. FSL-skolen kommer til at løbe over det næste år med fem moduler af to-tre dages varighed. Mellem modulerne er der øvelser og hjemmeopgaver. Ni medlemmer har meldt sig til FSL-skolen.

har blandt andet meldt sig til FSL-skolen for at for at komme mere ind i arbejdet i foreningen. »Jeg vil gerne mere ind i det fagpolitiske arbejde, hvor vi arbejder for gode skoler og gode arbejdsvilkår, og så var der noget ved programmet, der tiltalte mig ved FSL-skolen. Selvudvikling er interessant«. ■

JOACHIM SKOVBORG, LÆRER PÅ EFTERSKOLEN FLYVESANDET har blandt andet meldt sig

til FSL-skolen for at få udvidet sit netværk af kolleger på tværs af landet. »Men det er også en mulighed for at udvikle mig, få ny inspiration, nye indspark og ny viden. Det er et anderledes input, end det man får til daglig, og så er der mulighed for nogle pædagogiske og faglige debatter med nogle engagerede kolleger«. ■

Jo mere bevidst, du er om det indre jordskælv, der begynder at ryste, når du skal ud og møde nye mennesker, tale foran 400 mennesker eller lignende, jo mere kan du udfordre og træne de. A N N E E G G E B R E C H T, S KAT E R O G KAO S PI LOT

AT FLINCHE LISBET KJÆR ER LÆRER PÅ MARIAGERFJORD IDRÆTSSKOLE

og har blandt andet meldt sig til FSL-skolen for at blive bedre til at varetage sit job som tillidsmand på skolen. »Jeg håber, at jeg får noget viden og en større indsigt, som jeg kan bruge i kredsen og som tillidsmand. Fagforeningsarbejdet er mega vigtigt og et fællesskab, hvor vi sammen kan opnå nogle ting. Jeg håber blandt andet, at jeg bliver bedre til at spotte kolleger, der har det svært, for der er måske ikke altid dem, der råber højest«, siger Lisbet Kjær. »Lærerjobbet har været meget udskældt siden konflikten, og jeg ved, der sidder mange og føler sig udbrændte, er opgivende og ikke føler, at de slår til. Jeg håber, at jeg får nogle nye inputs til arbejdet i foreningen, så vi bliver bedre til at passe på arbejdsmiljøet og hinanden, så vi kan bevare folk, der overvejer at forlade faget, i jobbet«, siger Lisbet Kjær, som ikke selv befinder sig alt for godt på skateboardet, men har taget udfordringen op og fået varmen af det. »Det giver god mening, at vi skal prøve at slippe kontrollen her og udfordres lidt på vores grænser«. ■

At flinche betyder at vige og er det instinkt, du møder, når du træder ud i nye, ukendte situationer. Det er instinktet, der får dig til at flygte, fryse eller kæmpe. Måske får du hjertebanken, svedige håndflader, tankemylder eller ondt i maven. Du kan flinche, fordi du skal til jobsamtale, fordi du skal tale foran en større gruppe, fordi du skal løse en konflikt, fordi du skal på date, eller fordi du skal starte i et træningscenter. Hver gang der er en potentiel ændring i dit liv, så flincher du – uanset om det er en reel trussel eller ej.

FOTO HERUNDER: Efter øvelsen på skateboard blev der evalueret i fællesskab. Hvordan reagerede kroppen? Var der nogen, der mærkede, at kroppen ”flinchede”? Anne Eggebrecht og Peter Matzen samlede op efter øvelsen.

GODE RÅD, NÅR DU FLINCHER

Sæt ord på og bliv bevidst om, hvad der sker, når du står i de her situationer. Hvad sker der i kroppen? Og hvornår sker det?

Få sprog for det. Sæt ord på det over for dig selv, men også gerne over for andre.

Træn det. Tag små skridt, og start i det små, men du skal øve dig i det.

NOTER ILLUSTRATION ISTOCK

Temadag fokuserer på negativ social kontrol Undervisningsministeriet har inviteret dig til en temadag om negativ social kontrol. Hvad er negativ social kontrol? Hvordan kan du som lærer spotte, hvis en elev er udsat for negativ social kontrol? Og hvad kan du som lærer og I som skole gøre for at

forebygge negativ social kontrol? Temadagen, som er for lærere og pædagoger, afvikles i Aarhus den 5. november og i København den 28. november. Ud over at høre oplæggene kan du vælge mellem fem forskellige workshops. ■ MHV

LÆS MERE OG TILMELD DIG Du kan tilmelde dig og læse mere, hvis du går ind på uvm.dk og søger på negativ social kontrol.r.

Er dine elever klar til at indgå i kæresteforhold? En holdningsundersøgelse blandt 16-24 årige viser, at det kan være svært at sætte grænser i et kæresteforhold, og at mange, både kvinder og mænd, har oplevet at få deres grænser overtrådt – både psykisk og fysisk. Det sætter kampagnen og konkurrencen ”Skal – skal ikke” fokus på med en kreativ konkurrence, hvor udskolingselever klassevis opfordres til at arbejde med emnet og indsende et kreativt bidrag, der illustrerer elevernes refleksioner over temaet. Det kan både være film, billeder, digte, noveller eller lignende, som man har arbejdet med på klassen. Hovedpræmien er på 10.000 kroner samt 2 x 5.000 kroner. Læs mere om kampagnen og konkurrencen på brydtavsheden.dk Bidrag skal indsendes senest 30. november. Bag konkurrencen og kampagnen står ”Bryd Tavsheden”, ligestillingsministeren og Det Kriminalpræventive Råd. ■ MSO

EN HOLDNINGSUNDERSØGELSEN FRA 2017 VISER AT:

• 22 procent kvinder og otte procent mænd mellem 16 og 24 år, der har været i et forhold, har på et tidspunkt oplevet at få deres grænser overtrådt fysisk. • 33 procent kvinder og 13 procent mænd mellem 16 og 24 år, der har været i et forhold, har på et tidspunkt oplevet at få deres grænser overtrådt psykisk. • 36 procent af mændene og 33 procent af kvinderne mellem 16 og 24 år siger, at de er meget enige eller enige i, at det kan være svært at sætte grænser for, hvad der er okay at gøre i et kæresteforhold. • 3,2 procent kvinder og 1,6 procent mænd mellem 16 og 24 år har været udsat for fysisk partnervold inden for det seneste år. Kilde: Epinion og Statens Institut for Folkesundhed

KAMPAGNEFOTO

Du er en del af nogle stærke fællesskaber Siden 1880 har Lån & Spar været en bank for helt almindelige mennesker. I dag er vi også en bank for fællesskaber. Vi er nemlig ejet af mere end 45 organisationer bl.a. Frie Skolers Lærerforening. 5 % er Danmarks højeste rente Med fællesskabet følger ekstra gode fordele. Som bl.a. 5 % i rente på de første 50.000 kr. på din lønkonto. Det er Danmarks højeste rente og noget ingen andre banker kan matche. For Lån & Spar er en personlig bank, vi deler med hinanden.

Sådan får du 5 % i rente på din lønkonto Du er medlem af FSL og har afsluttet din uddannelse. Du samler din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn) er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit. De 5 % i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Der er 0 % på resten. Rentesatserne er variable og gælder pr. 1. januar 2018. Se vilkårene på lsb.dk/medlemsvilkaar.

Lån & Spar har samarbejdet med FSL siden 2012. Det får vi alle sammen mere ud af...

VIL DU HAVE

PÅ LØNKONTOEN Ring: 3378 1948 – eller gå på lsb.dk/fsl og book møde

L e k t i o n N o: 18 07

Livets Skole AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION GITTE THRANE

FÅ MERE LUFT Vejrtrækningen er en overset funktion ved kroppen, siger Kurt Lykke Larsen, der har udviklet en teknik til at få mere luft og dermed undgå at hive og puste efter vejret, så snart du skruer farten op. Kurt Lykke Larsen har undervist sportsfolk på eliteniveau, fridykkere, astmatikere og folk med nedsat lungefunktion i at udnytte vejrtrækningen bedre. Her giver han dig en guide til at forstå din vejrtrækning og dermed undgå at blive forpustet, når du går, løber eller tager trapperne.

TILPAS FREKVENSEN AF ÅNDEDRÆTTET Går du lige ud, trækker du vejret i én frekvens. Måske bruger du tre-fire skridt på at trække vejret ind og tre skridt på at puste ud. Går du op ad trapper, skal frekvensen være dobbelt så stor for at undgå at blive forpustet – åndedrættet skal altså være dobbelt så hurtigt. Når du løber, er rytmerne de samme, bare hurtigere, da du bevæger benene og dermed også trækker vejret hurtigere, når du løber. Lærer du kroppen dette system, vil den selv tilpasse vejrtrækningen, når den kender teknikken. ■

FÅ STYR PÅ DIT LUFTREGNSKAB Alle former for aktivitet har en pris i luft. Hvis vi sidder og taler, skal vi betale en pris i luft, men går eller løber vi, skal vi betale en højere pris og bruge KEND PRISEN

mere luft. Hvis man ikke betaler

PÅ DIN AKTIVITET

prisen, bliver man forpustet.

Du skal kende prisen på din aktivitet.

Få styr på dine omkostninger i

Bliver du forpustet, har du trukket vejret

luft, så du ikke får luftgæld

for lidt. Hvis du er mere rolig, kan du ned-

og bliver forpustet. ■

sætte prisen på din aktivitet og nedbringe omkostningen på luft med op til 50 procent. Ved at være mere rolig og bedre til at trække vejret, øger man sin betalingsevne. Man kan altså yde mere og sænke sin pris på luft ved at trække vejret i overensstemmelse med det, man laver.

■

RAMMER DU VÆGGEN Du kan øve dig og få en markant bedre lungefunktion ved hjælp af teknikken, men på et tidspunkt vil du formentlig ramme en væg, som ikke handler om vejrtrækning, men om fysisk form. Men når folk taler om ikke at have luft nok, er det ikke nødvendigvis dårlig form, der er årsagen. Oftest vil det være, fordi de ikke trækker vejret i overensstemmelse med det, de laver. ■

GÆLDEN KOMMER BAGEFTER Føler du dig forpustet, når du for eksempel går på trapper, så er det, fordi du ikke har trukket vejret nok og sat luft nok ind på kontoen. Gælden kommer, efter man har købt varer, man ikke har betalt for. Prisen for at gå på trapper er dobbelt så stor, som hvis du går lige ud. Du skal altså trække vejret dobbelt så meget, når du går på trapper. Helt konkret skal du sætte hastigheden på dit åndedræt op, inden du begynder at gå op ad trapperne. ■

Bornholm

NOTER Du får mere i løn

ILLUSTRATION ISTOCK

Din løn for oktober skal meget gerne ligge 200 kr. højere end de tidligere måneders. Og det kan du takke overenskomstforhandlingerne for. Ved OK18-forhandlingerne blev der aftalt en lønstigning på 0,5 procent fra den 1. oktober. Derudover blev der indført et OK18-tillæg på 900 kr. om året. Tillægget udbetales første gang med oktoberlønnen. Til sammen giver de to en månedlig lønstigning på godt 200 kr. for en fuldtidsansat lærer. ■ MHV

Giv dine elever en sjov og lærerig lejrskole. Glæd jer til: • Gratis rejse til Bornholm

TJEK DIN LØN Du kan beregne, om din løn er steget, som den skal, på www.fsl.dk/beregn.

• Sjove læringsmuligheder i den ﬂotte natur med alt fra busture til rappelling

Mere end hver fjerde afgangselev går på efterskole

MERE INFO Gå ind på statistikbanken.dk, søg på

"afgangselever " og se flere tal fra undersøgelsen.

Det er populært at gå på efterskole. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. 1. oktober 2017 gik 27.300 afgangselever på efterskole. Det svarer til 26,5 procent af alle afgangselever. 12 procent af alle elever i 9. klasse gik på efterskole i 2017, mens det var 53 procent af eleverne i 10. klasse. I forhold til 2007 gik 3.000 flere afgangselever på efterskole i 2017. Det er i Midt- og Vestjylland, at det er mest populært at gå på efterskole. I 2017 var andelen af afgangselever på en efterskole 57 procent i Ringkøbing-Skjern Kommune, efterfulgt af Lemvig Kommune med 55 procent og Herning Kommune med 44 procent. Færrest afgangselever gik i 2017 på efterskole i Brøndby Kommune med 9 procent, Fanø Kommune med 12 procent og Glostrup Kommune med 13 procent. ■ MSO

• Samarbejdsøvelser, som styrker klassens sammenhold • Skønne lejrskolesteder med swimmingpool og mange aktivitetsmuligheder

Ring nu: 56 95 85 66

info@teambornholm.dk www.lejrskolebornholm.dk

Sct. Joseph Skole søger snarest muligt en

SKOLELEDER

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK Skolen står foran at skulle realisere en ambitiøs vækst- og udviklingsplan. Du vil som skoleleder skulle stå i spidsen for denne proces og vil få en enestående mulighed for at sætte dit aftryk på skolens fremtidige udvikling. Læs mere om stillingen og Sct. Joseph Skole på

sctjoseph.dk

Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Aflønning i intervallet: DKK 433.948 til DKK 520.315.

Sct. Joseph Skole er en katolsk skole, der bygger på det kristne livs - og menneskesyn. Det er vores ambition at skabe gode rammer for elevernes faglige og kreative udvikling i et skolefællesskab, hvor børn og voksne tager hensyn til og ansvar for hinanden.

W W W. L Æ R E R L O G . D K

STUDIEREJSER - rejser med karakter Berlin Prag Budapest London Rom Barcelona

Bus Bus Fly Fly Fly Fly

3 dage/2 nætter 6 dage/3 nætter 5 dage/4 nætter 5 dage/4 nætter 5 dage/4 nætter 5 dage/4 nætter

kr. kr. kr. kr. kr. kr.

628 1.258 1.498 1.798 1.998 1.998

Brug FSL’s prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

h o r n s t r u p k u r s u s c e n t e r. d k K IRK EBYVEJ 33 · 7100 VEJ LE · 758 5 2 1 1 1

Alle priser er FRA-priser inkl. transport, overnatning og morgenmad

Attraktiv annoncepakke



A+ Studierejser • Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8646 1060

grupper@aplus-studierejser.dk • aplus-studierejser.dk

Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKO LER.DK/ANNONCER

Heidi Lund Pedersen vil som efterskolelærer give eleverne en robusthed og et ståsted med videre i livet. Hun forsøger at gøre dem mere selvstændige og proppe dem med selvtillid.

PROUST

SPØRGSMÅLENE I 1890 svarede forfatteren Marcel Proust (1871-1922) på en lang række spørgsmål som led i en traditionel selskabsleg. Spørgsmålene er siden blevet kaldt Proust-spørgsmålene, da han havde den opfattelse, at du viser dit sande jeg, hvis du svarer ærligt på spørgsmålene. Det var Marcel Proust, der skrev klassikeren ”På sporet af den tabte tid”.

PÅ SPORET AF LÆREREN

Jeg vil hjælpe unge, der har det svært 26-årige Heidi Lund Pedersen har været uddannet lærer i et år og underviser i dansk, idræt og friluftsliv på Vesterbølle Efterskole i Himmerland. Hun vil gerne hjælpe de unge mennesker, der kæmper med dårlig selvtillid.

Af Peter Krogh Andersen · redaktionen@frieskoler.dk Foto Mathilde Bech

Hvilket karaktertræk ved dig selv sætter du højest? Jeg tror, jeg er rimelig god til at overskue mange bolde i luften, og selv om jeg faktisk ikke er et særligt struktureret menneske, så har jeg det rigtig godt med at have mange opgaver i gang på samme tid. Der skal meget til, før jeg bliver frustreret.

Hvad hader du mest af alt? Det første, jeg kommer til at tænke på, er en episode den anden dag, hvor jeg så en cyklist, der var væltet. Der var så mange bilister, der bare lod hende ligge og kørte forbi. Jeg ved ikke, om det er noget, jeg direkte hader, men det gav mig ondt i maven.

Hvad er din drøm om lykke? Lykke er et vanvittigt svært begreb. Hvis du spørger: Hvornår er du lykkelig? Altså, det kan jeg være i mange situationer. Men jeg har det bedst sammen med min familie og mine venner, for jeg er et meget socialt menneske. Så der er jeg nok mest lykkelig.

Hvilken begivenhed synes du bedst om? Det er helt klart julen. Jeg kommer fra en kristen familie, og det er også en kristen skole, jeg arbejder på. Så det handler selvfølgelig om det kristne budskab, men også om den familiære stemning og glæden ved, at vi nu er sammen igen. Jeg har en gang arbejdet i Indien og fejret jul dernede, og det var noget af det mest specielle, jeg har oplevet, fordi jeg forbinder julen så meget med familien, men jeg stod dernede med et plastikjuletræ og måtte forklare andre mennesker, at de skal putte gaverne under træet.

Hvad er dit yndlingsdyr? Jeg synes, den vandrende pind er mega-cool. Jeg har rejst en del og set den i Costa Rica. Det er så sejt, at den kan camouflere sig på den måde. Den ligner ikke et dyr, men kan sidde på et træ, hvor man slet ikke kan se den, før man virkelig zoomer ind. Jeg forstår ikke helt, hvordan den har organer, for den ligner jo bare et træ. Hvem er dine største heltinder? Det er et spørgsmål, jeg altid har hadet, fordi helte er sådan et stort ord. Men der er en personlighedstype, som jeg ser meget op til. Det er den type, som er gennemgående god og ikke kan blive træt af mennesker. Som altid vil andre det godt. Altså, jeg vil også andre det godt, men nogle gange kan jeg godt tænke, at puha, det kan være en hård omgang. Hvilken historisk personer beundrer du mest? Generelt beundrer jeg dem, der tør gøre noget ved det, de tror på. Når der er et problem, så gør de noget. Vi har lige lært eleverne om Malala (afghansk modtager af Nobels fredspris, red.), som var en del af et ulige uddannelsessystem og turde gøre noget ved det. Jeg kan godt lide folk, der har gjort noget i stedet for at sidde på deres flade og brokke sig.

Hvilket talent ville du ønske, du havde? Jeg gad virkelig godt, at jeg var rigtig musikalsk og kunne spille til morgensang og aftensang. Men det er bare, som om at jeg ikke er kommet længere end til ”Se min kjole”. Og det med at sætte sig ned én time hver dag og øve, det er jeg desværre for utålmodig til. Hvordan er din sindsstemning lige nu? Den er faktisk helt okay. Jeg har været til familiefødselsdag hele weekenden, og nu er jeg kommet hjem til min lejlighed i Aarhus, hvor jeg kan se ud over Aarhus Havn. Jeg elsker søndag aften, hvor der er ro over byen. Det er altid en god aften – i hvert fald hvis man er forberedt til mandag morgen. Hvad er dit yndlingsmotto? Hmm, jeg tror, det er lidt af en kliché, men: Smil til andre! Jeg smiler meget, og jeg kan ikke helt se, hvorfor vi skal lade være. Det smitter så meget, og jeg kan se, hvor meget det gør ved andre. Så jeg prøver at smile. ■

EPILOG

AF METTE SØNDERGÅRD REDAKTØR • MSO@FRIESKOLER.DK

Blev du en angstbuster?

24 nye frie grundskoler er anmeldt til start

Undervisningsminister takker af

Når elever ikke tør fremlægge eller række fingeren i vejret eller bare græder og har ondt i maven i frikvartererne, idrætstimerne, på lejrskole - ja, hvad gør du så som lærer? Hvad med ængstelige børn, overbekymring og angst, som flere og flere børn og unge lider af i så høj grad, at de ikke trives i skolen, ikke er i stand til at lære noget og i værste fald bliver helt væk fra skolen i en længere periode. Hvad er det et udtryk for, og hvad gør man? Jeg håber, du har fundet viden og inspiration i dette blads tema.

Da fristen udløb 15. august havde 24 nye frie grundskoler anmeldt sig til skolestart i 2019. Erfaringen viser dog, at langt fra alle anmeldte initiativer kommer i gang. Sidste år var der 26 anmeldte skoler, da anmeldelsesfristen udløb, og kun fem skoler blev til virkelighed, mens der i 2016 var 27 anmeldte skoler, da fristen udløb. Også her blev kun fem skoler til noget.

Merete Riisager, undervisningsminister fra Liberal Alliance, har besluttet, at hun ikke genopstiller til Folketinget ved det kommende valg. Det meddelte hun i starten af oktober. Merete Riisager forklarede sin beslutning i et længere opslag på Facebook. Her skrev hun, at hun savner at være sammen med sine børn og sin mand, men hun savner også at løse en konkret opgave for nogen, der har brug for det. Merete Riisager har været undervisningsminister siden november 2016.

EFTERÅRETS NYHEDER UDK

OMM ER 12 . N OV.

Fake news

AUTOMATISK BOGPAKKE

TRINE MAY, FREDERIK MAY & JONATAN MAY

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

– så slipper du for selv at bestille Tilmeld dig ”Automatisk bogpakke” og modtag de nye bogpakker uden at skulle bestille, hver gang de udkommer. Læs mere på dansklf.dk/ automatisk-bogpakke

Pssst!

60% medlemsrabat Bestil senest 5. november og få rabatten

Læs mere om udgivelserne, og bestil på dansklf.dk dansklf.dk/bogpakke

Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

FORLAGET MELONI FYLDER 10 ÅR! Det fejrer vi med en superskarp pris på klassesæt til:

Historie Natur & Teknologi Samfundsfag Billedkunst Dansk

Frie Skoler 9, 2018

Articles inside

Mobning har negative konsekvenser for hele klassen