__MAIN_TEXT__

Page 1

NO. 05 • MAJ 2019

VALG 2019

HVIS JEG VAR MINISTER... Side 08

MERETE RIISAGER: »Det er en rigdom, at vi har plads til, at skoler kan være forskellige« Side 04


Årets bog:

Kenneth Bøgh Andersen

Ta’ med på opdagelse i

BANGLADESH Rismarker og rickshaws, slumbyer og sarier, flodbåde og farver. Og masser af mennesker overalt. Kom tæt på børnelivet i det myldrende flodland – med høj faglighed, gode DR-film og masser af spændende opgaver. I lærer børnene i den hektiske mega-by Dhaka at kende. Også i de fattige slum-områder, hvor I får et unikt indblik i børnenes hverdag – både på godt og ondt. I møder børnene i de små fabrikker, i skolen, ved den store bogstavsfest og i den travle bazar. Ude i landets frodige delta møder I tigrene, børnene langs floden, de små fiskerbyer ved havet – og meget andet. Materialet er engagerende og nemt at bruge. TIL 1.-5. KLASSE I DANSK, N/T, BILLEDKUNST OG TVÆRFAGLIGT Årets bog: ”Trækfuglene” af Kenneth Bøgh Andersen. Om den modige Farjana fra Dhakas slum, der bryder grænserne og redder sin søster. Plus faktastof og 3 små gysere.

Bevægelse med mange sjove lege og spil fra Bangladesh.

Årets film: Mange nye film fra DR Ultra og Danida.

Gode web-værktøjer: Skab flotte fotohistorier og en sej, interaktiv lågekalender til fx forældrene, fyldt med viden.

Kreativitet: Syng årets sang, og lav rickshaw-kunst, Dhakapapirblomster og flotte bangla-bogstaver til juletræet. Masser af opgaver: Eleverne læser, undersøger, eksperimenterer og formidler.

BESTIL NU! – lav pris indtil 1. juli

Komplet klassesæt

249,-

30 store elevbøger 2 lærervejledninger Omfattende web-materiale

u-landskalender.dk Lærerne siger: ”Fremragende og vedkommende materiale” • ”Nemt at gå til” • ”Det er bare et SUPERB materiale, som jeg anbefaler til ALLE!” • ”Superflot og fængende”.

Lærer-web med materialer klar til brug og nemme opgaveark med målpar og tegn på læring.

Vind gratis skolebesøg med ”PlanBørneFonden”. Årets projekt: PlanBørnefonden skaber skolegang til slummens børn – især pigerne.


04

24

32

Undervisningsminister Merete Riisager er bekymret for de frie skolers fremtid.

For 100 år siden kæmpede man også med at fange børns opmærksomhed.

Man lærer bedst gennem leg, er mantraet hos International School of Billund.

TEMA

08

FOLKETINGSVALG 2019

STEM fsl.dk

38

FIND SVAR OM SÆRLIGE FERIEDAGE

MEDLEMSUNDERSØGELSE

Du har opsparet op til fem særlige feriedage med løn, som du kan afvikle i det nye ferieår. På fsl.dk/særligeferiedage finder du svar om bl.a. udbetaling, overførsel og placering af dine særlige feriedage.

Frie Skolers Lærerforening leverer service i top, hvis man spørger medlemmerne.

Vi får en ny regering, og Enhedslisten bliver det største parti i Folketinget – i hvert fald, hvis man skal tro en rundspørge blandt vores medlemmer.

Indhold 22 Noter 40 Foreningens sider 46 På sporet af læreren 50 Job 52 Livets skole 54 Epilog

Forsidefoto: Henning Hjorth 03


Jeg går ikke særligt meget op i at blive husket Undervisningsminister Merete Riisager (LA) genopstiller ikke ved det kommende folketingsvalg og er på vej ud ad døren i Undervisningsministeriet. Frie Skoler mødte hende til en snak om hendes ministertid og hendes bekymring for de frie skolers fremtid.

04


05


D

MINUTTER med

MERETE RIISAGER

Alle børn har ret til en god skolegang på en folkeskole eller en fri grundskole

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

06

a under v isn i ngsm i n ister Merete Riisager for nylig kom hjem fra en rejse til Island, blev hun stoppet af en mand i lufthavnen. Han ville blot sige et enkelt ord: Tak! »Hvad mener du med det?» spurgte ministeren, hvortil han svarede: »Jeg er lærer. Jeg ville bare lige sige tak«. Undervisningsminister Merete Riisager, Liberal Alliance, fortæller historien som svar på, hvad hun gerne vil huskes for, når hun lige om lidt forlader Undervisningsministeriet. Hun har besluttet, at hun ikke genopstiller ved det kommende folketingsvalg. »Jeg går ikke særligt meget op i at blive husket. Det er ikke det, der er det afgørende for mig. Jeg er meget resultatorienteret, så det betyder mere for mig, at der er nogle elever, der oplever, de har fået en bedre skolegang, nogle forældre, der oplever, at de har fået nogle muligheder, de ikke havde før, og nogle lærere, der har fået noget motivation tilbage«, siger Merete Riisager og tilføjer: »Men jeg blev ekstremt rørt over, at der kom en lærer hen til mig i lufthavnen og sagde tak. Og så behøver jeg sådan set ikke mere end det. Det er jeg meget glad for. Man kan aldrig gøre alle tilfredse som minister, og sådan vil det jo være. Man bliver valgt ind i politik, og der er nogle, der vil synes om det, og nogle, der ikke synes om det. Men hvis der er nogle, der føler, at de har fået en bedre platform at bedrive skole fra, så er jeg glad for det«, siger Merete Riisager. Frihedsgudinde? I efteråret 2016 blev hun til manges store overraskelse valgt som ny undervisningsminister efter Ellen Thrane Nørby (V). Fra at være en af de yderste kritikere af skolereformen, blev hun pludselig chef for selvsamme område. To år senere meddelte hun, at hun ikke genopstiller ved det kommende folketingsvalg, blandt andet med begrundelsen, at hun savner mere tid med familier og venner.

Jeg ser de frie skoler som en del af det demokratiske dna i Danmark og en vigtig del af vores kulturarv. M E R E T E R I I S AG E R

»Der en tid for alting, og det har også nogle omkostninger at være en offentlig person. Jeg kunne godt tænke mig en periode, hvor jeg arbejder mere fagligt, måske et arbejde i det private igen. Jeg nyder ikke nødvendigvis rampelyset lige så meget, som man kunne forestille sig, og det vil ikke gøre mig noget at have nogle år, hvor jeg ikke er på tv lige så ofte«, siger Merete Riisager og indikerer, at hun godt kan misunde minister-kolleger, der er knap så meget i vælten. Hun er på vej ud af politik, og det er tid til at gøre status over to et halvt år som undervisningsminister – en ministertid, hvor hun, hvad angår folkeskolen, har kæmpet for mere frihed til eleverne, den enkelte skole og til lærerne. Og selvom hun ikke repræsenterer et parti, der normalt høster mange stemmer hos lærerne, så blev hun afbilledet som frihedsgudinden på forsiden af magasinet Folkeskolen for nylig. Hun er blevet rost for at lytte til lærerne og for at erkende, at det er vanskeligt at ændre skolen, hvis man ikke har lærerne med sig, men ikke mindst for at give mere metodefrihed til lærerne, blandt andet ved at gøre de mange mål i Fælles Mål frivillige og ved at tage et opgør med læringsmålstyring. 50 folkeskoler har fået mulighed for at gøre skoledagen kortere, og 75 folkeskoler skal forsøge sig med at være selvstyrende, og samtidig har ministeren gerne talt om dannelse – blandt andet på den årlige sommerdebat på Sorø-mødet. De frie skoler vil dog næppe rose hende for en lignende rækker


forbedringer af de frie skolers vilkår, selvom hun gerne roser de frie skoler og også repræsenterer et parti med en officiel politik om, at de frie skoler skal være for alle, og at koblingsprocenten skal være 80 procent. I hendes ministertid har de frie skoler været udsat for en række stramninger af friheden – særligt målrettet de muslimske skoler – stramninger, Merete Riisager selv kalder indgreb med »kirurgisk præcision«. »Det har ikke været nogen glædesfyldt opgave at stramme friskolelovgivningen - overhovedet ikke – men det har været nødvendigt. Der har været nogle skoler, som vi ikke har kunnet forsvare. Vi kan ikke forsvare, hvis nogle skoler har jihad-materiale, som de underviser ud fra. Vi kan ikke forsvare, hvis skolefolk støtter terrororganisationer. Vi kan ikke forsvare systematisk forskelsbehandling af kønnene, og vi kan ikke forsvare, hvis skoler ikke underviser i overensstemmelse med grundloven. Så der er nogle helt grundlæggende præmisser, som skal være i orden. Derfor har det været nødvendigt at stramme lovgivningen for at kunne sanktionere de skoler. Jeg synes ikke, det har været spor morsomt, men det har været nødvendigt«, siger Merete Riisager. Bekymret for de frie skolers fremtid Selvom ministeren har været med til at stramme friskolelovgivningen, er hun også bekymret for de frie skolers fremtid. Socialdemokratiet har flere gange ytret ønske om at sætte koblingsprocenten ned til 71 procent, men også udtalt, at antallet af elever på de frie grundskoler skal halveres. Det fik Merete Riisager til tasterne tidligere på foråret. På sin personlige facebookprofil skrev hun blandt andet: »For at være ærlig frygter jeg, at en regering ledet af Socialdemokratiet vil føre en decideret destruktiv linje over for de frie skoler. Næsten hvert femte barn går i en fri grundskole. Jeg finder det bekymrende. Vi har i Danmark to skoleformer, der eksisterer side om

OM

MERETE RIISAGER Politik Undervisningsminister siden november 2016. Meddelte i efteråret 2018, at hun ikke genopstiller ved det kommende folketingsvalg. Folketingsmedlem for Liberal Alliance i Fyns storkreds fra 2011.

Baggrund 43 år, uddannet cand.mag. pæd. fra Københavns Universitet, har tidligere arbejdet som manager hos Lego og PricewaterhouseCoopers.

Privat Gift og har to børn, der går på en fri skole. Merete Riisager gik selv på Stige Friskole efter at have gået det meste af sin folkeskoletid på Kroggårdskolen i Odense.

side i gensidig respekt for hinanden. De supplerer og inspirerer hinanden. Mens folkeskolen er grundskolens rygrad, er de frie skoler et laboratorium for pædagogikkens væsen«. Merete Riisager uddyber sin bekymring: »Jeg kan ikke se den logiske begrundelse for at rundbarbere de frie grundskoler ned til 71 %. Alle børn skal kunne gå på en god skole, og folkeskolen bliver altså ikke bedre af, at man reducerer de frie skoler«, siger Merete Riisager. Hun frygter, at de små friskoler på landet får det svært, hvis koblingsprocenten sættes ned, men også, at de frie skoler ikke bliver en økonomisk mulighed for alle, hvilket hun ønsker. »Den frie skolesektor skal have lov til at leve sit eget liv på sine

egne præmisser. Man skal lade være med at lægge den for had, og man skal lade være med at lægge forældre, der vælger en fri grundskole, for had. Jeg ønsker, at de to skoleformer skal være i samtale med hinanden og respektere hinanden«, siger ministeren, som fnyser af politikere, som forsøger at gøre det moralsk forkert at vælge en fri grundskole, og som kører en hård retorik over for de frie skoler. »Det er en underlig måde at betragte det på. Der er jo også mange politikere, der vælger en fri grundskole til deres børn, og det har de jo lov til. Jeg vil til enhver tid forsvare den ret! Jeg synes bare, den skal gælde for alle – alle har ret til at vælge den frie grundskole, hvis de ønsker det. Jeg bryder mig ikke

Jeg synes, det er en rigdom, at vi har plads til, at skoler kan være forskellige M E R E T E R I I S AG E R

om den her moraliseren om, at det på en eller anden måde er lidt forkert at vælge en fri grundskole«, siger Merete Riisager. »Folkeskolen er grundskolens rygrad, og sådan skal det være. Men vi har brug for begge skoleformer«. ■

07


HVIS JEG VAR MINISTER …ville jeg afskaffe de nationale test, fjerne uddannelsesparathedsvurderingerne, skabe ro på den skolepolitiske arena, give folkeskolen mere luft, sikre trygge rammer for lærerne, værne om de Grundtvig-Koldske ideer…

Frie Skoler spurgte tre lærere, hvad de ville gøre, hvis de blev udnævnt til ny undervisningsminister.

FOTO HENNING HJORTH (FOTO 1 & 2) OG ALEX TRAN

08




09


TEMA

Hvis jeg var undervisningsminister:

…. ville jeg værne om de Grundtvig-Koldske ideer, hvor formålet er at give børnene lyst til at lære frem for kun at tænke i kundskaber og færdigheder. Mange unge har det hårdt i dag, der er store forventninger til dem, de er pressede, skal testes, til prøver og klare adgangskrav. Uddannelse er ikke kun en ret, men er blevet en pligt. Denne konstante test og vurdering af det enkelte individ bør stoppes. Test og vurderinger er kammet over. Der skal tænkes i det hele menneske og menneskets behov for nærvær, omsorg og kreativitet. Vi skal uddanne vores børn til raske og ansvarsbevidste samfundsborgere – borgere, som ikke har nok i sig selv, men som kan og vil indgå i det store fællesskab. Hvis jeg var minister, ville jeg også give skolerne trygge rammer, hvor læreren har tid og overskud. Mange skoler – især folkeskoler – har for få ressourcer. Mange folkeskolelærere nu om dage opfatter deres arbejdsliv som stressende, og der er ikke tilstrækkelig tid til at forberede god undervisning. Økonomien i folkeskolen skal styrkes, men de frie skoler skal bevares som en naturlig del af den danske skole.

Sverre Nattestad, 61 år, lærer på Efterskolen Smededal. FOTO HENNING HJORTH

10


TEMA

»Det er et ualmindeligt spændende valg, vi står overfor« Formand Uffe Rostrup håber på ro for hele grundskolen i Danmark, men han frygter store reformer og yderligere stramninger, når det kommende folketingsvalg er overstået. Konflikten fra 2013 nager stadig.

AF PETER KROGH ANDERSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK

H

vis man kun skal tænke på de frie skoler og deres fremtid, hvor skal man så sætte sit kryds ved det kommende folketingsvalg? Det spurgte vi formand Uffe Rostrup fra Frie Skolers Lærerforening om. »Det må du helt selv bestemme, og jeg mener ikke, at formanden for en fagforening skal fortælle folk, hvad de skal stemme. Jeg synes selv, det er meget, meget vanskeligt at finde ud af, hvor jeg skal sætte mit kryds, så jeg forstår godt, hvis der sidder mange medlemmer og tænker: Jeg ved ikke, hvem jeg skal stemme på«, siger Uffe Rostrup. Formanden tænker stadig på behandlingen af lærerne under og efter lockouten i 2013, hvor regeringen ledet af Socialdemokratiet stod i spidsen for en omfattende reform af hele skolesektoren. »Jeg har svært ved at se bort fra konflikten og reformen fra 2013, og jeg tror stadig, den sidder rigtig dybt i mange af os. Og det gør det ikke nødvendigvis nemmere at vælge, hvem vi skal stemme på«. Friheden har det svært Uffe Rostrup har tidligere kaldt den nuværende regerings stramninger af de frie skoler for groteske. Samtidig har han endog meget svært ved at forstå, hvorfor det største oppositionsparti, Socialdemokratiet, vil svække de frie skoler for at styrke folkeskolen. Partiet vil reduceret antallet af elever i de frie skoler og kanalisere penge fra de frie skoler

SÆRLIGT OM KOBLINGSPROCENTEN Mens Socialdemokratiet vil sænke koblingsprocenten – altså støtten til de frie skoler – og andre partier vil bevare det nuværende leje eller hæve den, så har Uffe Rostrup en bøn til alle partier: Find et fast leje, ligesom i perioden fra 1995 til 2009: »Den skal ikke skal være en del af finanslovsforhandlingerne hvert år. Lige nu kan vi tydeligt mærke, at skolerne er bange for, om socialdemokraterne vinder magten. Det er rigtig svært for vores tillidsmænd at forhandle løn, når skolerne ikke ved, om de pludselig skal spare fem procent. Vores løn skal ikke være styret af politikernes luner. Det er ikke rimeligt«.

til folkeskolen. Begge sider af midten kan dog blive enige om at gøre det sværere at åbne og drive en muslimsk friskole. Men står valget dermed blot mellem pest og kolera, set fra de frie skoler? »Der er plusser og minusser på hver side af brættet. Der er ingen tvivl om, at jeg er bekymret for Socialdemokratiets syn på frihed, men det er jeg også på Venstres og Dansk Folkepartis. Og det handler ikke bare om muslimer, men helt generelt i forhold til vores muligheder som mennesker for at tro og tænke det, vi gerne vil«, siger Uffe Rostrup,

som ser enighed og uenighed på tværs af hele det politiske spektrum – og dermed potentielt nye alliancer. »Jeg synes på mange måder, det er et ualmindeligt spændende valg, vi står overfor. Med stor betydning for det frie skoleområde«. Ingen vil slippe kontrollen Uffe Rostrup har ikke den store tiltro til, at den ene eller anden side frivilligt løsner op for styringen med de frie skoler – tværtimod – og derfor kommer kampen om friheden til at fortsætte uanset navnet på den næste statsminister. »Mit håb er, at vi får et folketing og en regering, som rent faktisk forstår, at vi har en grundskolesektor, der ikke er et enten/eller-valg mellem folkeskolen og de frie skoler. Jeg håber, at alle politikerne forstår, at der er nogle balancer mellem folkeskolen og de frie skoler, som skal bevares og understøttes«, siger Uffe Rostrup. Tæt op ad håbet ligger frygten dog og lurer. »Min frygt er, at vi får en regering, som igen – ligesom alle regeringer de sidste mange år – går ind og laver en hel masse reformer af folkeskolen, fordi det hele nu skal laves om. Jeg er sikker på, at der er nogle ting, der skal laves om – jeg mener, folkeskolen skal have meget mere frihed, end den har – men hold nu op med detailstyringen og de store reformer«, siger Uffe Rostrup. ■

11


TEMA

Hvis jeg var undervisningsminister:

…. ville jeg give folkeskolen mere luft, flere midler i det hele taget. Måske kan man lave om på inklusionen og skabe reelle specialtilbud i stedet for. Så ville folkeskolen have flere midler til den almene undervisning. Jeg synes, det er forkert at tale om at nedsætte koblingsprocenten for at styrke folkeskolen. Det er også med til at skabe en ”os mod dem-mentalitet”. Vi har behov for en fastfrysning af koblingsprocenten i stedet for. Vi skal have en stærkere folkeskole, så den fremstår attraktiv, for ellers kan vi heller ikke være et alternativ. Nogle steder er forældre nødt til at vælge en fri skole, fordi der ikke er en folkeskole, og så er det klart, at vi er oppe på at have 17 procent af eleverne. Vi er nødt til at have en stærk folkeskole, så friskolerne kan være holdningsog værdibasserede skoler. Ellers kan vi risikerer, at vi bare bliver kopier af folkeskolen, og så mister vi vores legitimitet. Hvis jeg var minister, ville jeg også fjerne uddannelsesparathedsvurderingerne og reducere kompleksiteten af ungdomsuddannelser. Der er for mange muligheder, det er alt for svært at finde rundt i alle forkortelserne, og der er for mange og for tidlige valg for eleverne. Allerede i 8. klasse skal eleverne have at vide, om de duer til noget, og de skal vide, hvad de vil, og vælge retning. De påvirker dem og giver et øget pres på eleverne.

Martin Rostkjær, 35 år, lærer på Kalundborg Friskole. FOTO HENNING HJORTH

12


TEMA

Hvis jeg var undervisningsminister:

…. ville jeg forsøge at skabe ro på den skolepolitiske arena. Der har været rigtig meget stormvejr omkring skolepolitikken i en del år – især omkring skolereform og lockouten i 2013. Ændringerne sker for hurtigt, vi kan næsten ikke nå at evaluere, før vi er videre til noget nyt. Vi savner arbejdsro. Jeg kunne godt tænke mig, at man spurgte dem, der befinder sig i suppedasen, mere til råds og lyttede til deres erfaring, og hvad de kan bidrage med. Når der i dag bliver nedsat ekspertgrupper og udvalg, så er der sjældent repræsentanter med fra skoleverdenen. Der er tendens til meget topstyring. Det er ærgerligt, og det ville jeg helt sikkert lave om. Hvis jeg blev den nye undervisningsminister, ville jeg også afskaffe de nationale test, som noget af det første. Der findes så mange andre muligheder for at teste eleverne, hvis det er det, man gerne vil. Der findes noget mere brugbart. Måling og vejning af børnene skaber et præstationspres, som jeg kan se, har en bagside hos eleverne. Vi ser elever med angst og andre psykiske problemstillinger, som jeg ikke stiftede bekendtskab med i starten af min karriere som lærer. Der er sket en ændring – måske i hele samfundet – og det presser børn og unge i højere grad, end vi har oplevet tidligere.

Jane Bang, 47 år, lærer på Giersings Realskole i Odense. FOTO ALEX TRAN

13


TEMA

Lærerne vil have en ny regering Vi får et regeringsskifte ved det kommende folketingsvalg, hvis det står til Frie Skolers Lærerforenings medlemmer. Enhedslisten er det største parti hos de 1.359 medlemmer, der svarede på vores undersøgelse i starten af april.

AF JULIE LØNDAHL PETERSEN · JLP@FRIESKOLER.DK OG METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK INFOGRAFIK GITTE THRANE

S

kal Lars Løkke Rasmussen (V) fortsætte som statsminister, eller skal vi have en ny regering? Det vil det kommende folketingsvalg snart vise. I starten af april spurgte Frie Skoler vores medlemmer, hvem de ville stemme på, hvis der var valg nu, og det gav et helt tydeligt billede: Lærerne ønsker en ny regering, og Enhedslisten ville blive Folketingets klart største parti med over 20 procent af stemmerne.

1.359 medlemmer svarede på undersøgelsen, og den viste, at lærerne på de frie skoler har de rød-grønne partier som deres favorit. Mere end hver femte ville sætte krydset ved Enhedslisten, hvis der var folketingsvalg i dag. Dermed fortsætter tendensen fra folketingsvalget i 2015, hvor Enhedslisten ifølge undersøgelsen også fik flest stemmer fra medlemmerne. Dengang fik Socialdemokratiet næstflest stemmer, men hvis der var valg i dag, ville So-

cialdemokratiet kun opnå omkring ti procent af stemmerne. Næststørste parti ville blive SF, som traditionelt set har været en storfavorit blandt lærere, men partiet oplevede en stor tilbagegang hos medlemmerne fra 2011 til 2015. Det ser dog ud til at vende ved det forestående folketingsvalg. Vores undersøgelse viser, at SF igen er på vej frem hos lærerne på de frie skoler og vil få næsten 15 procent af stemmerne. Samlet ville de partier, der traditionelt hører

Hvis der var folketingsvalg i dag, hvad ville du så stemme? ENHEDSLISTEN

ALTERNATIVET

UDEN FOR PARTI

BLANKT

VILLE IKKE STEMME

VED IKKE

20,82%

8,83%

0,29%

3,09%

0,81%

12,80%

1,55%

8,09%

KRISTENDEMOKRATERNE

1,55%

VENSTRE

LIBERAL ALLIANCE

K O V Ø Å

Enhedslisten bliver det klart største parti ved det kommende folketingsvalg, hvis det står til medlemmerne af Frie Skolers Lærerforening, Det viser den undersøgelse,du Frie Skoler sendte ud til alle medlemmer i Hvad stemte til folketingsvalget

i

starten af april. SF går lidt frem, mens Socialdemokratiet fortsætter nedturen. Bemærk også, at hverken Dansk Folkeparti eller Liberal Alliance kommer over spærregrænsen på to procent. 2015?

HUSKER IK

STEMTE IK

BLANKT

UDEN FOR

ALTERNATI

ENHEDSLIS

VENSTRE

DANSK FOL

KRISTENDE

LIBERAL AL

SOCIALIST

DET KONSE

DET RADIK

SOCIALDEMOKRAT

14

1,25%

SOCIALISTISK FOLKEPARTI

14,94%

I

DANSK FOLKEAPARTI

KLAUS RISKJÆR PEDERSEN

3,09%

0.22%

DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI

11,04%

0.44%

DET RADIKALE VENSTRE

10,23%

NYE BORGERLIGE

SOCIALDEMOKRATIET

A B C D E F


A B C D E F

I

A B C F I K O V Ø

K O V Ø Å TEMA

Hvad stemte du til folketingsvalget i 2015? HUSKER IKKE

STEMTE IKKE

BLANKT

UDEN FOR PARTI

ALTERNATIVET 15,82% 19,94%

ENHEDSLISTEN

VENSTRE

DANSK FOLKEPARTI

KRISTENDEMOKRATERNE

LIBERAL ALLIANCE

SOCIALISTISK FOLKEPARTI

DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI

DET RADIKALE VENSTRE

8,61%

2,65% 2,35%

2,87% 0,15%

2,65% 2,50% 3,61%

11,26% 3,38% 8,31%

til alle medlemmer af foreningen. Besvarelserne svarer til medlemsfordelingen på henholdsvis en privatskole, en friskole og en efterskole, ligesom besvarelserne kommer fra medlemmer, der er jævnt fordelt i alder – nøjagtig som foreningens medlemssammensætning, hvorfor undersøgelsen er repræsentativ.

A B C F I K O V Ø Å Hvad stemte du til folketingsvalget i 2011?

BLANKT

3,09%

8,83%

20,82%

I

0,29%

8,98% 3,97%

8,09%

1,25%

1,55%

1,55%

14,94%

0.22%

0.44%

3,09%

I 2011 var SF og Socialdemokratiet de klart største partier hos lærerne med samlet over 41 procent af stemmerne. Bemærk, at knap 9 procent ikke husker, hvor de satte deres kryds dengang.

A B C D E F

UDEN FOR PARTI

ALTERNATIVET HUSKER IKKE

VENSTRE

1,25% 0,22%

1,69% 2,06% 1,10%

2,94%

11,04%

10,23%

A B C F I K O V Ø

ENHEDSLISTEN STEMTE IKKE

BLANKT

DANSK FOLKEAPARTI UDEN FOR PARTI

13,98%

9,27%

ENHEDSLISTEN KRISTENDEMOKRATERNE

VENSTRE LIBERAL ALLIANCE

DANSK FOLKEPARTI SOCIALISTISK FOLKEPARTI

KRISTENDEMOKRATERNE KLAUS RISKJÆR PEDERSEN

LIBERAL ALLIANCE

SOCIALISTISK FOLKEPARTI

NYE BORGERLIGE

21,12%

DET RADIKALE VENSTRE

DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI

Hvis der var folketingsvalg i dag, hvad ville du så stemme?

DET RADIKALE VENSTRE 13,02% SOCIALDEMOKRATIET SOCIALDEMOKRATIET 20,38%

K O V Ø Å

Hvad stemte du til folketingsvalget i 2015? HUSKER IKKE

STEMTE IKKE

BLANKT

UDEN FOR PARTI

2,65% 2,35%

2,87% 0,15%

A B C F I K O V Ø Å

HUSKER IKKE

STEMTE IKKE

BLANKT

13,98%

UDEN FOR PARTI

VENSTRE

DANSK FOLKEPARTI

8,98%

ENHEDSLISTEN

9,27%

SOCIALISTISK FOLKEPARTI

KRISTENDEMOKRATERNE

LIBERAL ALLIANCE

21,12%

13,02%

SOCIALDEMOKRATIET

DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI

DET RADIKALE VENSTRE

20,38%

I 2015 oplevede SF stor tilbagegang hos lærerne. Blot 11 procent af de lærere, der har Hvadi undersøgelsen, stemte dusatte til dengang folketingsvalget i 2011? deltaget deres kryds ved SF, og dermed gik partiet omkring 10 procentpoint tilbage. Til gengæld gjorde Alternativet sit indtog i Folketinget og høstede næsten 16 procent af lærerne på de frie skolers stemmer.

3,9

1 2

2,

15

INFOGRAFIK GITTE THRANE

8,61% 2,65% 2,50% 3,61%

11,26% 3,38% 8,31%

ALTERNATIVET 15,82% 19,94%

ENHEDSLISTEN

VENSTRE

DANSK FOLKEPARTI

KRISTENDEMOKRATERNE

LIBERAL ALLIANCE

SOCIALISTISK FOLKEPARTI

DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI

15,89%

DET RADIKALE VENSTRE

SOCIALDEMOKRATIET

Stadig mange tvivlere Undersøgelsen viser, at omkring 13 procent af medlemmerne i starten af april stadig var i tvivl om, hvor krydset skal sættes. På næste side kan du læse, at Frie Skolers Lærerforenings formand, Uffe Rostrup, også er i tvivl om, hvor han skal sætte sit kryds, hvis man kun skal have de frie skolers interesse for øje. På de næste sider kan du få et overblik over, hvor de forskellige partier står i forhold til nogle af de sager, som kan få indvirkning på de frie skolers vilkår. ■

1.359 medlemmer svarede på den undersøgelse, Frie Skoler i starten af april sendte ud

15,89%

Lockouten spøger stadig Efter skolereformen og lockouten i 2013 fik de partier, der traditionelt høster mange stemmer hos lærerne, Socialdemokratiet og SF, et ordentlig hak i tuden fra lærerne. I 2011 fik Socialdemokratiet og SF hver over 20 procent af stemmerne, men de blev ved valget i 2015 straffet for både skolereformen og lockouten i 2013. Kun 11 procent af lærerne stemte i 2015 på SF, mens socialdemokraterne røg ned på knap 16 procent af lærernes stemmer. Det ser dog ud til at blive endnu værre for Socialdemokratiet ved det kommende folketingsvalg. Hvis undersøgelsen blandt medlemmerne på de frie skoler holder stik, vil blot ti procent af lærerne sætte kryds ved Socialdemokratiet. For Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening, er det ikke en overraskelse, at lærerne stemmer på de rød-grønne partier, men heller ikke, at Socialdemokratiet igen står til en tilbagegang hos lærerne. »Jeg tror, at Socialdemokratiet klarer sig dårligt hos lærerne på grund af flere ting: Lockouten i 2013, at de vil reducere koblingsprocenten kombineret med parties skift i menneskesyn. Især lockouten har stadig en del at sige. Mange har ikke glemt, at Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre ødelagde en arbejdstidsaftale, som nok trængte til justering men ikke en afskaffelse. Det har jeg det selv svært med, og det er jeg næppe alene om«, siger han og har også et bud på Enhedslistens popularitet. »At Enhedslisten er det klart største parti, tror jeg, skyldes to ting. For det første var de ikke en del af den tidligere røde regerings indgreb i lærerkonflikten, og så har partiet en grøn agenda, som sikkert tiltaler mange lærere«, siger Uffe Rostrup. Hverken Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Kristendemokraterne eller Liberal Alliance ville komme over spærregrænsen på to procent, hvis det står til lærerne på de frie skoler.

SOCIALDEMOKRATIET

til i rød blok, få over 65 procent af stemmerne, hvis medlemmerne, der har deltaget i undersøgelsen, skulle bestemme, og dermed ville vi få en helt ny regering.


– nyt system til 0.-1. klasse Med Læs sammen får du et system, som inkluderer alle elever med differentierede, lydrette tekster og et lydbilledalfabet.

tre niveauer. Arbejdsbogen har læringsmål for hvert kapitel, og alle kapitler afsluttes med evalueringsark.

Læs sammen sender eleverne på opdagelse i et eventyrligt univers og bygger på en balanceret læsepædagogik med fokus på afkodnings- og læseforståelsesstrategier, skrivning og sproglig bevidsthed.

Læs sammen består af en Arbejdsbog, Læsebog og Lærervejledning. Køb af Lærervejledning (649 kr.) giver adgang til 170 kopiark med spil og aktiviteter m.m.

Systemet har masser af aktiviteter, musik og bevægelse – og viser nye veje til forældreinddragelse og dialog.

Børn, der bliver undervist, som materialet er tænkt, bliver helt sikkert dygtige ...

Læsebogen indeholder både voksen- og elevtekster. Alle elevtekster er differentierede på sh

sssh

Kapitel Kapitel 11 ·· Spionen Spionen fra fra Nordskoven Nordskoven

Hokus pokus. En ny sten.

1

Kapite 1 · Spionen fra Nordskoven ? ?? ?

u

Jeg kan ære · at digte i in magi-bog · nye ord, at ytte og samta e · at pus e ord med to bogstaver · at rime · at kende, skrive, æse og synge: i, e, æ, a samt s og h.

i

e

æ

a a

2

2

69 kr. ekskl. moms LÆS SAMMEN.

FORLAG. LÆS

til?

Læringsmå

u æ

© DANSK PSYKOLOGISK

• Hvad er det, Spion-sten-glukken skal hapse, og hvad tror du, Alkymisten skal bruge det

Start med dagens læringsmål på Hvilket bogstav foldeflappen. er vi ved at lære? artikulation og Repetér lyd, håndfonem. 1) Skriv u og æ eller hele ordet. Vokalerne skrives på de farvede streger.9Repetér, at u hører til de blå bagtungevoka ler og æ til røde Rund mund ved smilevokaler. udtale af ord med blå streg.

Gennemgå ordene, mens de siges Peg på hver streg, langsomt. svarende til bogstavlyden. Lav de første to ord fælles i klassen. 2) Skriv ord og navne på alfe-tavlen. Min magi-bog: My er (modsat Hvis hun skulle Tuk) god til planter. avle en plante, en frugttræ frem til dig, hvad skulle blomst eller et det så være?

SAMMEN.

• Hvilke ord kan du finde, der begynder med s? (Snor, si, sværd, saks, sild, ske, støvle/sko, svampe, spejl, stjerne, stearinlys, snegl, søm, skæg, spindelvæv, skelethoved). • Hvad starter med h? (Hat, hoved, hår, hænder, hals, hale, honning, hammer).

8

1

se en a -ky-mist - -

© DANSK PSYKOLOGISK FORLAG.

”Hæ-hæ,” gnægger Alkymisten. ”Endelig! Nu har jeg endelig fundet den rette opskrift til at lave en lille, levende spion-sten.” Han blander en grøn, lysende væske ned i en flaske med rød eliksir. Det bobler og syder, og farven skifter til lilla. ”Ssschh stille, mit lille Drage-pus. Nu sker det!” Forsigtigt hælder han én enkelt dråbe af den lilla eliksir på en rund sten, der ligger på bordet, og hvisker: ”Hokus pokus”. Alkymisten står helt stille og stirrer på stenen. Han venter længe og spændt, men der sker ingenting. ”Hvad for noget? Hvorfor bliver den ikke levende?” Han klør sig i skægget og opdager ikke, at stenen begynder at ryge. Dragen gemmer sig bag Alkymisten og holder sig for ørerne. Pludselig lyder der et højt ”BANG.” Da røgen er forsvundet efter eksplosionen, ser Alkymisten forundret ned på den lille skabning, som ruller rundt på bordet. ”Næh goddag, lille Sten, nu har du sørme fået glukker og er blevet levende. Velkommen til Nordskoven! Lad mig se... hvad skal jeg kalde dig?” Alkymisten klør sig atter i skægget. ”Spion-sten-gluk. Ja, det lyder godt, ikke sandt lille Drage-pus?” Den lille, gule drage nikker nervøst og smiler. Stenen ruller stadig forvirret rundt. ”Hvad skete der?” spørger den og kigger skiftevis på Alkymisten og dragen. ”Hæ-hæ,” hoster Alkymisten. ”Ja, jeg har såmænd lige forvandlet dig. Og nu skal du være min tjener! Du skal tage ned i Sydskoven og hapse en af alfernes feltflasker med magivand til mig.” ”Magivand?” Stenen ser endnu mere forvirret ud. ”Hvad er magivand?” Alkymisten ser strengt på sin Spion-sten-gluk. ”Det skal du ikke bekymre dig om. Det eneste, du skal koncentrere dig om, er at rulle ned til alferne. Lig stille som en sten, hvis de er ved at opdage dig. Når du ser dit snit til det, skal du hapse en feltflaske til mig. Det er en lille rund flaske, der hænger i deres bælte, som ligner den her.” Alkymisten peger på en lille brun flaske. ”Én flaske er nok. Skynd dig hjem, og giv den til mig. Er det forstået?” Alkymisten løfter Spion-sten-glukken ned fra bordet og åbner døren. ”Afsted med dig!” Og så triller den lille sten ud i skoven på vej mod Alfely.

– Folkeskolen.dk

© DANSK PSYKOLOGISK FORLAG. LÆS SAMMEN

© DANSK PSYKOLOGISK FORLAG. LÆS SAMMEN

Spion-sten-glukken hapser

159 kr. ekskl. moms

Af Conni C. Isgaard. Illustreret af Vibeke Wang.

Læsebog u-siderne: Kig på alfernes Læsebogen. skole i Hvad skete der sidst? Repetér ord. Tal sammen fokusto og to. Læs historien højt Sammenlign igen. Tuks klasse med jeres. Tegn og om jeres skole skriv i kladdehæftet. Genlæs u-siderne.

for kapitel 1. Start med at repetere læringsmål smileVi skal lære om skrivehuset, de røde om korrekt vokaler, at rime og pusle ord. Påmind side 18. blyantsgreb. Se løbende evaluering Kopiark 4.1-14 Min magi-bog. 1 og 2. Kopiark 9.15-16. Rimkort niveau s og h i hokus 1) Læs læringsmålene op. Udpeg pokus. Repetér lyde og håndfonemer.

Alkymisten Vokalerne påvirker mundstillingen. med rund mund siger hokus pokus, hvilket udtales til de blå svampga. vokalerne o og u, som hører smilemund pe. Siger man: Simsalabim, har man ikke meningen, pga. smilevokalerne i og a. Det er hokus pokus. at eleven skal kunne læse ordet at skrive bogForklar ud fra ordet, at vi skal øve staver i skrivehuse.

nogle bogstaAlle bogstaver skrives i stuen, men flagermusen på ver er modige og tør kigge op til ned til musen loftet, og andre bogstaver tør kigge i stavelser. i kælderen. Forklar, at ordet er delt ned til Alfely-træHjælp sten-glukken med at finde mål, ål, bål, nål. et ved at gå på ord, der rimer: sål, der sidst? Læsebog: s-h-siderne. Hvad skete Repetér fokusord. Genlæs s-h-historien.

9

21

SYSTEMET TIL BOGSTAVINDLÆRING OG STAVNING Har du brug for et solidt og systematisk stave- og grammatikmateriale, der kan bruges til alle klassetrin? Stav følger forenklede Fælles Mål og de seneste retskrivningsregler. Systemet understøtter både fælles undervisning og individuelt arbejde – nemt og lettilgængeligt for læreren. giver en række fordele for underviseren; bl.a. er Stav Online 100 % selvrettende, giver et løbende overblik over klassens og elevernes fremskridt, sikrer fokus på faglige mål, giver mulighed for rapportgenerering til fx skole-hjem-samtaler og elevplaner. Fås til 1.-8. klasse. indeholder opgaverne fra elevhæftet samt ca. 600 supplerende opgaver til hvert klassetrin.

PSYKOLOGI PÆDAGOGIK

Bestil gratis prøveperiode på stav-online.dk Stav Online til 350 kr. Ved køb af klassesæt af de fysiske Stav elevhæfter får du Stav Online med for 350 kr. ekstra til din klasse (normalpris for klasselicens 1.260 kr.). Bestil på info@dpf.dk eller tlf. 4546 0050.

KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K TLF.: 4546 0050 • INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK


Hvad mener partierne om de frie skoler? Skal koblingsprocenten op eller ned? Må en fri skole bygge på religion? Og hvilken rolle skal 10.klasse spille? Udfaldet af det kommende folketingsvalg kan få stor betydning for de frie skolers fremtid. Få overblik over, hvad partierne og vores medlemmer mener om den aktuelle skolepolitik.

STEM

 17


TEMA

1 Hvad mener du, koblingsprocenten for de frie grundskoler bør ligge på?

MEDLEMMER AF FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

0%

»Koblingsprocenten skal ses i sammenhæng med bevillingerne til folkeskolen, og vi har derfor ikke lagt os fast på en bestemt procentsats, men vores udgangspunkt er, at vi ikke ønsker at forringe de frie skolers økonomi«.

JAKOB SØLVHØJ ENHEDSLISTEN

Vi har spurgt vores medlemmer og ordførerne fra de forskellige partier, hvor de står – på en skala fra 0 til 100 – i forhold de spørgsmål, der er på den politiske dagsorden i øjeblikket, og som kan få store konsekvenser for de frie skoler. Sf og Liberal Alliance har ikke ønsket at deltage i undersøgelsen. Stram Kurs var ikke opstillingsberettiget, da spørgeskemaet blev sendt ud.

100%

80

MARIANNE JELVED RADIKALE VENSTRE

0%

76

100%

LARS ASLAN RASMUSSEN SOCIALDEMOKRATIET

0%

72

100%

ALEX AHRENDTSEN DANSK FOLKEPARTI

0%

76

100%

CAROLINA MAGDALENE MAIER ALTERNATIVET

0%

76

100%

ISABELLA ARENDT KRISTENDEMOKRATERNE

0%

BRIGITTE KLINTSKOV JERKEL KONSERVATIVE

0%

METTE THIESEN NYE BORGERLIGE

0%

100 100%

ANETTE PRANG, PARTIET KLAUS RISKÆR PEDERSEN

0%

100 100%

ANNI MATTHIESEN VENSTRE

0%

80

76

76

100%

100%

100%

Koblingsprocenten viser, hvor stor andel af den gennemsnitlige elevudgift i folkeskolen, en fri grundskole modtager i statsligt tilskud. I øjeblikket er koblingsprocenten 76 %. 18


TEMA

2 I hvor høj grad mener du, at de frie skoler skal stå mål med folkeskolen?

0

3 Hvor stor en andel af alle undervisningspligtige børn og unge skal efter din mening undervises på en fri grundskole?

100 0%

53

»Vi har ikke hverken procentmål for eller procentloft over, hvor mange der skal gå i friskole. Det må være forældrenes valg«.

»De frie skoler skal naturligvis ikke være identiske med folkeskolen. De skal netop stå mål med, og det kan de gøre på mangfoldige måder«.

0

100 0%

50

Skal være så forskellig fra folkeskolen som muligt

Skal helst være som folkeskolen

0

75

0

75

60

50

50

Skal være helst som folkeskolen

100%

17

100%

100 0%

100 100%

Skal være så forskellig fra folkeskolen som muligt

Skal være helst som folkeskolen

30

25

Skal være så forskellig fra folkeskolen som muligt

Skal helst være som folkeskolen

0

100 0%

100 0%

25

Skal helst være som folkeskolen

100%

10

Skal være så forskellig fra folkeskolen som muligt

Skal helst være som folkeskolen

0

100 0% Skal være så forskellig fra folkeskolen som muligt

Skal helst være som folkeskolen

0

»Jeg har ikke mulighed for at svare på dette. Der er jo stor forskel på andel i danske kommuner. Fra 0 til 40 %, og Danmark hænger stadig sammen«.

100 Skal være så forskellig fra folkeskolen som muligt

Skal helst være som folkeskolen

0

»Det kan man ikke sætte et tal på. Det er ikke et mål i sig selv at så mange eller så få som muligt skal gå på friskole«.

100

50

0

100%

17

Skal være så forskellig fra folkeskolen som muligt

Skal helst være som folkeskolen

0

100%

27

Skal være så forskellig fra folkeskolen som muligt

Skal helst være som folkeskolen

100

»Andelen af elever på friskolerne skal ikke begrænses, men der skal være reelt valg mellem folkeskole og friskole«.

Skal være så forskellig fra folkeskolen som muligt

100 0%

20

100%

Skal være så forskellig fra folkeskolen som muligt

De frie skoler er et værdibaseret, pædagogisk alternativ til folkeskolen. Men ifølge loven skal de tilbyde undervisning ”... som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen”.

I 2018 blev 17 % af alle elever i børnehaveklassen undervist på en fri grundskole.

19


TEMA

4 Hvor frit, mener du, en fri skole skal have mulighed for at bygge på religion?

MEDLEMMER AF FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

JAKOB SØLVHØJ ENHEDSLISTEN

Vi har spurgt vores medlemmer og ordførerne fra de forskellige partier, hvor de står – på en skala fra 0 til 100 – i forhold de spørgsmål, der er på den politiske dagsorden i øjeblikket, og som kan få store konsekvenser for de frie skoler. Sf og Liberal Alliance har ikke ønsket at deltage i undersøgelsen. Stram Kurs var ikke opstillingsberettiget, da spørgeskemaet blev sendt ud.

20

0

Skal være så forskellig Frie skoler bør ikke bygge på religion

Fuldkommen frihed til at bygge på en hvilken som helst religion

0

100

0

Skal være så forskellig Frie skoler bør ikke bygge på religion

Fuldkommen frihed til at bygge på en hvilken som helst religion

MARIANNE JELVED RADIKALE VENSTRE

0

LARS ASLAN RASMUSSEN SOCIALDEMOKRATIET

0

100

59

100

17

Skal være så forskellig Frie skoler bør ikke bygge på religion

Fuldkommen frihed til at bygge på en hvilken som helst religion

100

50

Skal være så forskellig Frie skoler bør ikke bygge på religion

Fuldkommen frihed til at bygge på en hvilken som helst religion

»Jeg er ikke tilhænger af muslimske friskoler, fordi de undergraver det danske samfund, mens de kristne derimod understøtter og er en berigelse«.

ALEX AHRENDTSEN DANSK FOLKEPARTI CAROLINA MAGDALENE MAIER ALTERNATIVET

0

ISABELLA ARENDT KRISTENDEMOKRATERNE

0

BRIGITTE KLINTSKOV JERKEL KONSERVATIVE

0

100

5

Skal være så forskellig Frie skoler bør ikke bygge på religion

Fuldkommen frihed til at bygge på en hvilken som helst religion

100

0

Skal være så forskellig Frie skoler bør ikke bygge på religion

Fuldkommen frihed til at bygge på en hvilken som helst religion

100 100 Skal være så forskellig Frie skoler bør ikke bygge på religion

Fuldkommen frihed til at bygge på en hvilken som helst religion

»Danmark er et kristent land. Derfor skal det være en forpligtelse til at basere skolen på danske værdier, demokrati, ligeværd og ligestilling mellem kønnene. Skoler baseret på islamiske værdier skal derfor ikke have offentligt tilskud«.

METTE THIESEN NYE BORGERLIGE

ANETTE PRANG, PARTIET KLAUS RISKÆR PEDERSEN

0

ANNI MATTHIESEN VENSTRE

0

50

Fuldkommen frihed til at bygge på en hvilken som helst religion

3

Fuldkommen frihed til at bygge på en hvilken som helst religion

100 Skal være så forskellig Frie skoler bør ikke bygge på religion

100 Skal være så forskellig Frie skoler bør ikke bygge på religion


TEMA

5 Hvilken rolle mener du, at 10. klasse skal

6 Hvor enig er du i, at elever bør miste deres

spille?

0

Alment dannende

0

retskrav til optagelse på gymnasiet efter et skoleår på en prøvefri skole?

36

0

Alment dannende

0

100

50

Erhvervsrettet

100

0

Erhvervsrettet

Alment dannende

10

100

Alment dannende

0

Erhvervsrettet

100

0

Alment dannende

0

Erhvervsrettet

100

65

Alment dannende

0

Erhvervsrettet

100

0

Alment dannende

0

Erhvervsrettet

100

0

Erhvervsrettet

Alment dannende

0 Alment dannende

0

Erhvervsrettet

Alment dannende

0

100

100

Alment dannende

0

0

Erhvervsrettet

51

0

100

Erhvervsrettet

75

100

Erhvervsrettet

100 100

Helt enig

Helt uenig

0

72

Helt enig

100

0

Helt uenig

0

100 100

Helt enig

Helt uenig

0

100 100

Helt enig

Helt uenig

0

100 100

Helt enig

Helt uenig

100

0

Helt enig

Helt uenig

0

100 100

Helt enig

Helt enig

100 Helt uenig

Helt enig

0

100 Helt uenig

0

0

Helt uenig

99

Helt enig

0

100

74

Helt enig

Helt uenig

49

100 Helt uenig

I år skal alle unge, som kommer fra en prøvefri skole og ønsker at gå på gymnasiet, for første gang til optagelseprøve. Dette er uanset om de allerede tidligere har opfyldt adgangskravene. 21


NOTER Forhandlinger fortsætter i mørket

Illustration Istock Photo

Formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, er forsigtig optimist efter de første møder med Moderniseringsstyrelsen. Møderne – som reelt er de udsatte organisationsforhandlingerne fra OK18 – handler om lønsystemet på det frie skoleområde, og stemningen i forhandlingslokalet er god, mener formanden, som også tror på et resultat: »Jeg håber, at forhandlingerne ender med et helt nyt lønsystem for de frie skoler eller i

det mindste nogle justeringer, som betyder, at vi får ny løn til at fungere på skolerne«. Samtidig fortæller Uffe Rostrup, at forhandlingerne fra nu af vil være mørkelagte, og som medlem skal du ikke vente på opdateringer af, hvad der sker bag de lukkede døre: »Forhandlinger foregår bedst i et fortroligt rum, og det respekterer vi naturligvis«, siger Uffe Rostrup. ■ MHV

Hovedbestyrelsen skriver under på mere gennemsigtighed

Foreningen skal have nyt logo og du er inviteret til at komme med dit bud Logoet for Frie Skolers Lærerforening har rundet det første årti, og tidens tand har afsløret en række svagheder. Foreningen skal derfor have et nyt logo, og der er udskrevet en idékonkurrence, hvor medlemmer også er meget velkomne til at deltage. Der er kontante præmier på højkant til de bedste idéer til et iøjnefaldende logo, som passer til foreningen og kan være et stærkt symbol for lærerne på de frie skoler. Alle indsendte idéer til foreningens nye logo vil blive bedømt af et dommerpanel, som består af både repræsentanter for foreningen og fagprofessionelle. ■ JFC

22

  VIND OP TIL 10.000 KRONER Konkurrencen er åben for alle, men foreningen har opfordret enkelte designere til at indsende deres bidrag. De tre bedste idéer til foreningens nye logo præmieres. • Den bedste løsning modtager 10.000 kr. • Den næstbedste modtager 5.000 kr. • Den tredjebedste modtager 2.500 kr.

  SÅDAN DELTAGER DU Deadline for at sende dit bud på et nyt logo er den 16. juni. Du kan læse mere om konkurrencen på fsl.dk/logo.

Frie Skolers Lærerforening står som underskriver på Transparency Internationals krav om mere gennemsigtige regler for partistøtte. Det har hovedbestyrelsen vedtaget. Formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, fortæller, at foreningen altid har været uafhængig af partipolitiske interesser og kæmpet for, at hverken fagforeninger og hovedorganisationer støtter bestemte partier. Det ligger i god forlængelse af den holdning at kræve, at det skal være let at gennemskue, hvem der støtter hvilke partier, mener Uffe Rostrup. Derfor støtter hovedbestyrelsen kravet om mere gennemsigtige partistøtteregler: »Medlemmerne har krav på at vide, hvad deres medlemskroner bruges på, og det skal være gennemsigtigt, hvem der støtter hvilke partier«, siger han. ■ MHV


Skolekontakten

meld din klasse til

gocook smagekassen 99%

150.00lto0g

elever de i 2018

af lærerne ønsker at deltage igen

SMAGEKASSEN = KLIMAKASSEN

Et tværfagligt* forløb om klimavenlig mad. Lær om madens klimaaftryk, madspild og bælgfrugters betydning for klimaet, sundheden og madkulturen. Tilbered de lækreste veggie-sliders og forårsruller. Du modtager GRATIS undervisningsmaterialer og opskriftshæfter til hele klassen til 4-8 undervisningsgange fra uge 39. I uge 43, 44 ELLER 45 henter du en GRATIS smagekasse med råvarer til veggie-sliders og forårsruller** til 24 elever i den lokale Coop-butik. LÆS MERE OG TILMELD DIG PÅ SKOLEKONTAKTEN.DK

* Forløbet er målrettet madkundskab (både obl. og valgfag), natur/teknologi, biologi og understøttende undervisning. ** Du må regne med op til 200 kr. til ekstra råvarer pr. smagekasse til veggie-sliders og forårsruller. Se listen på skolekontakten.dk


Børns opmærksomhed har altid været svær at fange Det er ikke kun iPads, spil og nye teknologier, der har svækket børns evne til at koncentrere sig. I 1800-tallet kæmpede man også med at fastholde børns opmærksomhed i skolen.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION KATRINE LOUISE JAKOBSEN

24


Man kæmpede også med børns opmærksomhed for 100 år siden A N D E R S K R U S E L J U N G DA L H

B

ørn, der hænger i gardinerne, som har svært ved at finde ro, koncentrere sig og lytte, eller børn, der falder i staver og dagdrømmer sig langt ud ad vinduerne. Det kan være svært at trænge igennem og få opmærksomheden hos børn og unge. Lyder det som noget, du kender fra undervisningen, så er du ikke alene – og det er heller ikke et nyt fænomen. Børns opmærksomhed var nemlig også noget, man kæmpede med i 1800-tallet. Det siger Anders Kruse Ljungdalh, der er lektor i uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet og har skrevet bogen ”Opmærksomhedsbegrebets historie”. I den stiller han skarpt på, hvordan pædagogikken og psykologien siden 1800-tallet har arbejdet med at skabe og fastholde opmærksomheden i skolen. Han siger: »Om børn er blevet mere eller mindre opmærksomme end tidligere på grund af mobiltelefoner og nye teknologier, er ikke til at sige. Men det er ikke noget nyt, at man har revet sig i håret over, at børn ikke er opmærksomme nok«, siger Anders Kruse Ljungdalh. Opmærksomhed er en forudsætning for at lære noget, og det kan være en svær øvelse at styre både sin egen og børnenes opmærksomhed. Og det bliver ikke nemmere i en tid, hvor menneskets evne til dyb koncentration tilsyneladende falder på grund af den digitale udvikling, hvor opmærksomheden er i skarp konkurrence med skærmene. Man kan dog ikke give de nye teknologier og skærmene hele skylden.

»Man kan pege på alle mulige ting og dårlige vaner, som kan give uheldige konsekvenser. Men man skal passe på med at sige, at det er digitaliseringen, der har ødelagt børns opmærksomhed«, siger Anders Kruse Ljungdalh og tilføjer: »Man kæmpede også med børns opmærksomhed for 100 år siden«. Fra landliv til skole I sidste halvdel af 1800-tallet begyndte skolerne at minde om skolerne, som vi kender dem i dag. Befolkningen rykkede fra land til by, og dermed forandrede skolerne sig markant. Man fik større skoler med op mod 5070 elever i klasserne, og det stillede store krav til både undervisningsformen, læreren og evnen til at fange og fastholde elevernes opmærksomhed. »Man kæmpede blandt andet med de børn, der var vant til et landliv, hvor de havde levet det praktiske liv. Lige pludselig kom de børn ind i skolen for at sidde på en stol og kigge op på en tavle. Det var meget uvant, og derfor fylder opmærksomheden så meget i litteraturen«, siger Anders Kruse Ljungdalh, som blandt andet har studeret gamle lærervejledninger. Her er det tydeligt, at opmærksomhedsteknikker spillede en vigtig rolle. »Det ses i litteraturen, at de er meget interesserede i opmærksomheden som noget andet end motivation og interesse. Børns opmærksomhed har en helt særskilt interesse. Det er ikke tilfældigt, at den videnskabelige psykologi opstår på det her tidspunkt«, fortæller han. I psykologien bliver der skelnet mellem den viljestyrede opmærksomhed, hvor vi er i

stand til at blive ved noget, der kræver vores opmærksomhed, og den spontane opmærksomhed, som reagerer næsten som en refleks, for eksempel når nogen kalder på os. Skolen så det som sit formål at træne den viljestyrede opmærksomhed. Det gjorde lærerne blandt andet med særlige spørgeteknikker og ved at bringe plancher, illustrationer og landkort ind i klasselokalet. »I dag tænker vi: ”Ja selvfølgelig”, men det var uvant for dem dengang, men det var en måde at fastholde opmærksomheden på«, fortæller Anders Kruse Ljungdalh. Kedelige opgaver – hver dag Man var også af den opfattelse, at den viljestyrede opmærksomhed kunne trænes blandt andet ved at stille eleverne uinteressante opgaver i 20 minutter om dagen. »I dag er der ingen, der ville drømme om at foreslå, at eleverne skal have kedelige opgaver for at træne deres opmærksomhed«, siger lektoren, der dog alligevel mener, at vi kan lære noget af den særlige interesse, de dengang havde på netop børnenes opmærksomhed. »I dag er vi mere optagede af at motivere eleverne. Hvis vi har motiveret dem, så behøver vi ikke beskæftige os med opmærksomhed – det er den gængse holdning i dag. Opmærksomhed er blevet overset som begreb«, forklarer han. »Vi skal ikke gøre det, de gjorde, men jeg tror, vi kan vinde noget ved at øge interessen for opmærksomhedsbegrebet både i pædagogikken og i didaktikken. Det handler ikke kun om motivation«. ■

25


VIL DU REPRÆSENTERE DIN KREDS I NYBORG? Den 7. og 8. november afholder foreningen repræsentantskabsmøde i Nyborg, og du kan komme med. Frem til den 15. august kan du opstille som kandidat til at repræsentere din lokale kreds.

D

KRE

KRE

D

KRE D

D

KRE

KRE D

KRE

D

KRE

D

5 • 15 p l

5

s er

KRE

S

6

ad

s er

4

ad

4 • 13 p l

6 • 12 p l

s er

s er S

7

ser

ad

3

S

7 • 16 p l

ad

3 • 15 p l

S

ad

s er

S

  SÅDAN KOMMER DU MED  Repræsentantskabet er den øverste myndighed i Frie Skolers Lærerforening, og på mødet i Nyborg får du direkte indflydelse på foreningens beslutninger. Samtidig får du en unik mulighed for at debattere, netværke og hygge med hundredvis af engagerede lærere fra de frie skoler. For at blive kredsrepræsentant skal du opstille som kandidat senest den 15. august. Du anmelder dit kandidatur online på fsl.dk/rep19

26

8

2 • 15 p l

2

8 • 14 p d ser

s er

1

S

ad

S

1 • 14 pl

la

S

ad

D

AF JESPER FJELDSTED • JFC@FRIESKOLER.DK

  SÅDAN VÆLGES KREDSREPRÆSENTANTERNE  • Kredsene har en plads i repræsentantskabet for hver påbegyndte 80 medlemmer i kredsen pr. 1. maj 2019. • Er der flere opstillede kandidater end repræsentantskabspladser i kredsen, vil der blive gennemført et valg. • Et evt. valg vil foregå online og gennemføres i perioden 1. – 10. september 2019.


OPLEVELSER OG LÆRING FOR LIVET LEJRSKOLER ER ALL-INCLUSIVE - De fleste Danhostels inkluderer tre gode hjemmelavede måltider om dagen til lejrskoler.

MADPAKKEN ER OGSÅ MED

LEJRSKOLER I HELE DANMARK

TÆT PÅ FAGSPECIFIKKE LÆRINGSMILJØER

KUNST OG KULTUR

KROP OG BEVÆGELSE

DANSK OG HISTORIE

NATUR OG TEKNIK

- Madpakken på udflugten får I også med hos Danhostel (Gælder de fleste Danhostels).

VÆRTER MED LOKALKENDSKAB - Alle Danhostels har egen vært, med stort lokalkendskab, som hjælper med jeres planlægning.

PRISER Priserne er inklusive moms, spørg din skolesekretær om dit tilskudsbeløb eller ring og spørg værten på stedet.

/ LEJRSKOLE Frie Skoler 2019.indd 1

09-01-2019 11:27:17

SkoleIntra fortsætter med ny energi SkoleIntra fortsætter

Alle kommunale folkeskoler bliver fra august 2019 flyttet over på KOMBIT’s nye kommunikationsplatform AULA. Men SkoleIntra fortsætter med at levere den bedste og billigste samlede kommunikations- og læringsplatform til privat- og friskolerne.

Nyheder i SkoleIntra

Vi fortsætter også fremover med at udvikle og forbedre SkoleIntra. Blandt de seneste nyheder er vores PersonaleIntra app og 2-faktor login (for udvidet beskyttelse af persondata). Læs mere herom på vores hjemmeside: itslearning. com/skoleintra

itslearning A/S | Bygmestervej 5, 1. th., 2400 København NV | T: +45 82 30 40 50 | itslearning.com/skoleintra | kontakt.dk@itslearning.com @2019

27


NEJ NEJ NEJ NEJ NE JA Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening.

Vi har bedt de to formænd for henholdsvis Dansk Friskoleforening og Frie Skolers Lærerforening, Peter Bendix og Uffe Rostrup, skrive til hinanden og diskutere deres holdninger. De to formænd er blevet bedt om at skrive kortfattede svar. Redaktionen har ikke blandet sig i diskussionen.

FORMÆND ER RYGENDE UENIGE om nye underafdelinger af de frie skoler

Folketinget besluttede for nylig at give de frie skoler mulighed for at åbne underafdelinger andre steder i kommunen eller i nabokommunen. Men er det godt for de frie skoler? Ja, mener Dansk Friskoleforening, mens Frie Skolers Lærerforening siger nej.

AF PETER KROGH ANDERSEN • REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN / SOPHIA JULIANE LYDOLPH

UFFE: Kære Peter Muligheden for afdelinger på frie skoler er ingen god ide. Hvorfor ikke? For det første er der ikke i lovudkastet krav om, at der skal være en leder på afdelingerne – og erfaringerne med fjernledelse fra for eksempel folkeskolen er ikke positive. Lærernes overenskomst tager heller ikke højde for, hvordan man skal håndtere arbejde på flere matrikler, hvilket snildt kan blive virkeligheden for lærerne. Sidst men ikke mindst er det mærkeligt, at vi skal have denne mulighed på et tidspunkt, hvor kommunerne i stigende grad overlader skoleforsyningspligten til de

28

frie skoler på landet. Hvorfor skal det være officiel dansk skolepolitik, at hvis man bor i landområder, er det en betingelse, at man er villig til at betale for skolegangen af sine børn? Betalingsskoler bør altid være et pædagogisk, ideologisk eller religiøst tilvalg – ikke den eneste mulighed. Det bør være en kommunal forpligtigelse at sørge for, at der er en skole i nærområderne også på landet. Det bør vi arbejde for. PETER: Kære Uffe Friskolerne laver skole med og for forældrene, fordi der er et ønske om en anden pædagogik, et andet værdisæt eller et ønske om en lokal sko-

le – som jo også er en anerkendelsesværdig værdi. Det er derfor fint, at der nu også bliver mulighed for at oprette en afdeling, så friskoler ligestilles med folkeskolernes muligheder. Det er endnu et værktøj for forældre, borgere og lokale samfund til at bekæmpe politikernes målrettede centraliserings iver og økonomiske nytte-styring. Hvis vi skal forandre politik fra at være begrundet af nødvendighed til at være praktisk indretning til gavn for borgerne, så skal vi turde give frihed til civilsamfundet, så de kan indrette sig på bedste vis. Jeg synes, at forslaget om afde-

linger ved friskoler rummer ganske mange begrænsninger, som sikrer, at vi ikke vil se skoleimperier, som jeg før har hørt dig være bekymret for. Og det er rigtigt, at der ikke står noget om lederfunktion og læreres arbejdsforhold. Men vi må tro på, at arbejdsgiver og arbejdstager kan finde de bedste og mest praktiske løsninger, når vi har fået friheden til at lave fri skole? UFFE: Jeg tror ikke, vi bliver uenige om, at forældrenes mulighed for at lave frie skoler skal bestå. Og om arbejdsgivere og -tagere kan finde de bedste og mest pragmatiske løsninger sammen – tja, det er i hvert


EJJA AJAJA JAJA J   N Y LOV Alle partierne i Folketinget - foruden Enhedslisten og Alternativet - vedtog i slutningen af april en lovændring, der gør anonyme donationer til frie skoler forbudt. Ændringen tillader også frie skoler at åbne underafdelinger, der ligger væk fra hovedskolen. Den præciserer muligheden for at åbne klubtilbud for elever fra 4. klassetrin, og den indfører muligheden for et skærpet tilsyn med efterskoler, frie fagskoler og private gymnasier.

Peter Bendix, formand for Dansk Friskoleforening

fald ikke gået så godt siden 2013. Men den store bekymring er den glidebane, som vores velfærdssamfund er ude på. Forældre skal ikke være presset til at vælge en fri skole, fordi det er den eneste mulighed. Vi skal insistere på, at det er kommunerne, der har forsyningspligten på skoleområdet. Med afdelinger behøver forældre, som fortsat ønsker en lokal skole til deres børn ikke tænke på værdigrundlag – de kan overtage naboskolens. Det er forkert og for nemt. PETER: …. det bliver ikke nemt bare lige at lave en afdeling! Den skal anmeldes et år før og godken-

des, fuldstændig som var det en friskole. Og så er det altså en helt legitim værdi at ville sikre den lokale skole med en afdeling. At etablere en friskole skal være for alle, og ikke kun for folk med store forkromede værdier. Jeg tror ikke, ideen om forsyningspligt er det bedste for folkeskolen. Det vil enten kræve flere penge (og det bliver svært) eller betyde endnu flere besparelser, fordi der skal være flere skoler – og så bliver det en discount-skole. Det går ikke!

lige sektor til det private. Det er ikke ideen med hverken de frie skoler eller den danske velfærdsmodel? Den bygger jo netop på, at der skal være gratis uddannelse til alle. Og så bliver jeg forvirret, når du skriver, at etablere en fri skole skal være for alle. Det skal det netop ikke. De frie skoler skal være for dem, der vælger skolens værdier til. Men hvad er det for værdier, når det i virkeligheden helt legitimt handler om at have en skole til sine børn? Nå, enige bliver vi næppe, men tak for debatten.

UFFE: På den måde kan vi stille og roligt udlicitere hele den offent-

PETER: Vil det sige, at velfærd alene er for-

beholdt det offentlige at levere? Friskolerne leverer fuldt ud lige så god velfærd som folkeskolerne. Blot som selvejende institution. Det bryder monopolet, giver sund konkurrence uden profit for øje og understøtter et frit valg. Måske skal vi have mod til at gentænke, om velfærd kan udfoldes i partnerskaber? Jo – alle skal kunne etablere en friskole, fordi det handler om, at forældre og borgere kan tage initiativet. Når skolen er i gang, kan den vælges til på dens værdier – og én værdi er at have en lokal skole. Selv tak! ■

29


Billige, skræddersyede studieture til under kr. 2000 pr. person Når du køber studieturen hos BENNS, får du: 56 års erfaring • Lave priser • Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse Hjælp til fagligheden • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon Kr. 500 - 1000 Berlin | Bus | 3d/2n ..........

Kr. 1000 - 1500

665,-

Hamborg | Bus | 3d/2n .....

795,-

*Afg. fra Billund

Dublin | Fly | 5d/4n* ........ 1.400,Budapest | Fly | 5d/4n ..... 1.498,-

Prag | Bus | 6d/3n ............. 1.295,Amsterdam | Bus | 6d/3n 1.115,-

Bruxelles | Fly | 5d/4n ...... 1.499,-

Madrid | Fly | 5d/4n ......... München | Bus | 6d/3n ... Cesky Raj | Bus | 6d/3n ... Krakow | Fly | 5d/4n ......... Milano | Fly | 5d/4n ..........

Manchester| Fly | 5d/4n . Wien | Bus | 6d/3n ........... Sevilla | Fly | 5d/4n ........... Warszawa | Bus | 6d/3n .. Strasbourg | Bus | 6d/3n .

Kr. 1500 - 2000 Barcelona | Fly | 5d/5n .... London | Fly | 5d/4n ......... Paris | Fly | 5d/4n .............. Rom | Fly | 5d/4n ............... Edinburgh | Fly | 5d/4n ....

1.598,1.695,1.695,1.915,1.798,-

1.845,1.615,1.695,1.850,1.695,-

1.782,1.798,1.945,1.575,1.775,-

Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller fly på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. For mere information om priserne - se www.benns.dk/studietur.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk


Skiløb for øvede og begyndere

Alt gearet er klar ved ankomst

Fællesskab, luft fart på samvær pisterne Masserfrisk af tid til og hyggeligt AlfA Travel på Sicilien i 2013

Ring til vores ski-eksperter Lise og Brian - 80 20 88 70 AlfA Travel i Paris i 2017

SKITUR NEUKIRCHEN FRA 2.198,Neukirchen er det perfekte skirejsemål for skolegrupper. Lige nu har vi et særligt tilbud på skirejsen i 2020! Prisen gælder for grupper på min. 20 deltagere.

Skirejse til Neukirchen i 2020

Skirejser med store oplevelser til små penge

6 dage/3 nætter fra kr. 2.198,-* -Busrejse med Østrigsruten Danmark - Østrig t/r -3 overnatninger i flersengsværelser -Halvpension under opholdet -4 dages skileje og 4 dages liftkort (unge under 18 år)

Fast kontaktperson fra start til slut

* Prisen er baseret på flex-pris, som gælder ved booking senest 1.7. 2019.

Tryghed uden uventede overraskelser

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter

Læs mere om flex-pris på www.alfatravel.dk eller ring 8020 8870.

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK


Over alt på skolen har eleverne bygget små enklaver, hvor de kan trække sig tilbage og skabe deres eget lille rum. Ude i det store fællesrum har fem elever bygget en mørk hule af to sofaer og et sort stræklagen. De arbejder koncentreret og snakker kun sammen, når en af dem har brug for hjælp til opgaverne.

Her bygger eleverne deres eget skema Læring igennem leg er en kerneværdi på International School of Billund. Derfor har eleverne selv planlagt skemaet i to uger for uden det frie valg er det ikke en leg.

AF JULIE LØNDAHL PETERSEN • JLP@FRIESKOLER.DK FOTO MARIA TUXEN HEDEGAARD

32


T

o piger med store plettede forklæder står med hver deres pensel og stirrer intenst på et staffeli, imens de lavmælt diskuterer farvekompositionen på den enes maleri. ”What if you do like this?” siger den ene, imens hun svinger penslen i en fejende bevægelse i luften. ”That could work”, svarer den anden og kaster sig igen over maleriet. Det er Student Composed Schedule Week (SCS Week) på International School of Billund. Det betyder, at i 14 dage er skemaet smidt ud til højre, og eleverne i 5.- 8. klasse bestemmer selv deres dag. De har i starten af forløbet fået at vide, hvor mange timer de hver især skal have i hvert fag, hvilke opgaver de skal løse, og så har de hver fået en pose med legoklodser. Det er jo i Billund. Eleverne starter hver dag med at beslutte sig for, hvad de vil lave den dag, og når dagen er slut, evaluerer de på, hvad de egentlig har lavet. Dagen bygges derefter op i legoklodser, hvor hver fag har en farve, og hver klods repræsenterer 45 minutter. På den måde bliver det visualiseret for eleven, hvad tiden er gået med, og hvor mange timer de har brugt i alt.

selig er de i gang med at hjælpe hinanden«, siger Ole Stahlfest. I billedkunstlokalet, hvor de to piger står og maler, sidder også en dreng og arbejder med en engelsk opgave. For selvom han ikke arbejder med sin billedkunstopgave lige nu, og læreren ikke er engelsklærer, så har han valgt at have sine timer dér, fordi han bare godt kan lide at være i lokalet. Tid til passion Det er tredje gang, skolen kører med SCS Weeks, og de ændrer lidt på formlen hver gang. Denne gang er pauserne faste, lærerne er til stede i faglokalerne hele dagen, og eleverne behøver ikke overholde deres egen plan, hvis de er i et godt flow og gerne vil afslutte opgaven.

Skolen i tal

• • •

Hulebyggeri på skemaet Idéen med at lade eleverne bestemme skemaet kommer fra en af skolens fysik- og kemilærere, Ole Stahlfest, som ville prøve at få endnu mere leg ind i læringen. Skolens vigtigste kerneværdi er nemlig læring igennem leg, og de definerer leg, som noget, der skal have ”choice, wonder and delight”. Men i en skemalagt skoledag er der ikke meget choice. Eleven skal være til stede til et bestemt fag på et bestemt tidspunkt. Derfor kom Ole Stahlfest Jørgensen på at smide skemaet ud og lade eleverne selv bestemme deres dag. »Ved at vi viser eleverne den tillid, at de selv kan få lov til at bestemme deres dag, vokser eleverne. De tager ansvar for egen læring og får en enorm stor forståelse for deres individuelle læringsstile. Friheden til selv at bestemme hvor og hvornår gør også, at de kommer til at arbejde sammen og problemløse på tværs af både årgange og fag. En fra 6. kommer til at sidde ved siden af en fra 8., og plud-

• •

International School of Billund blev grundlagt i august 2013. Skolen har 379 elever i alderen fra 3-16 år og 103 medarbejdere. Hos cirka 30 procent af eleverne er begge forældre etniske danskere. International School of Billund er en International Baccalaureate (IB) World School. Der er cirka 5.000 IB skoler i verden fordelt på 150 lande, og i Danmark er der fem skoler, som bruger programmet for grundskolen.

Opgaverne er i den lette ende, så eleverne også får tid til, at de kan kaste sig over et valgfrit ”Passion Project”. Her kan de arbejde med lige dét emne, som de synes, er allermest spændende. En elev vil gerne dykke ned i Vietnamkrigen. En anden undersøger, hvordan skolen kan blive mere miljøvenlig. En tredje er vild med katte og illustrerer med tegninger og malerier deres kropssprog. Det vigtigste er, at de brænder for emnet og kan folde det ud til et projekt. Imens eleverne er spredt ud over hele skolen, er lærerne bundet til deres faglokaler. Det betyder, at de skal være til rådighed for eleverne hele dagen. Det har givet lidt organisatoriske udfordringer, da det bliver nogle lange og intense dage for lærerne. Det har projektets styringsgruppe løst ved at fordele fagene i de to uger, så lærerne kun er på i den ene af ugerne. Den anden uge har lærerne frit kunnet bruge på andre projekter, samarbejde på tværs eller planlægning. De svageste skal også med De fleste elever på International School of Billund er glade for det afbræk, som SCS Weeks giver, men der er elever, som ikke helt kan håndtere friheden og den manglende struktur på hverdagen. »Cirka 75 procent får mere ud af undervisningen på den her måde og ser det som et par gode uger, hvor de virkelig rykker sig. Men der er også dem, som ikke fungerer ret godt med det. Der er måske 10-15 procent, som vi som lærere skal gøre en ekstra indsats for og støtte mere op omkring. Tilbage er der omkring 10 procent, som har svært ved at overskue SCS Weeks, men det er den gruppe, som også har brug for særlig opmærksomhed og støtte i det daglige. Jeg ved ikke, om vores elever er specielt gode til at navigere i konceptet, men de er generelt ”opdraget” til at være meget selvstændige og fokuserede på at lære noget«, siger Ole Stahlfest. Lærer Awanti Seth Rabenhøj er med i styringsgruppen, som denne gang har forsøgt at gribe de lidt svagere elever ved at skabe mere faste rammer end sidst. Blandt andet ved, at eleverne altid ved, hvor de kan finde den rele-

33


»Det er virkelig dejligt, at man kan mærke efter, om man har en god dag eller en dårlig dag, og så bestemme sig for, hvad man gerne vil lave ud fra det. Og så er det rigtig dejligt at have frihed til at kunne blive færdig med det, man sidder og laver, selvom timen slutter«, siger Mai Karlskov Thomsen, som går i M6 og her får hjælp af Awanti Seth Rabenhøj til sit kunstprojekt.

vante lærer og ved at holde fast i pauserne. »Sidste gang, vi kørte skemafri uger, oplevede vi, at mange elever kørte sig selv rigtig hårdt og slet ikke fik holdt pause. Derfor har vi valgt, at de denne gang skal holde deres pauser. Det er vigtigt, at de kommer ud og får frisk luft og får bevæget sig. Samtidig arbejder vi meget med, at de skal mærke efter, hvordan de har det. Det handler meget om flow og energi. Hvis de bare er virkelig fordybet i arbejdet, så opfordrer vi dem til at blive ved og få afsluttet, selvom de så ikke kommer i gang med næste fag med det samme«, siger Awanti Seth Rabenhøj, som underviser i billedkunst. En stor del af styringsgruppens arbejde består i at evaluere på projektet og forsøge at gøre det bedre næste gang. Evalueringen kommer især fra eleverne, og her vil deres små legotårne blive brugt. De viser sort på hvidt – eller faktisk brunt på lyserødt på grønt på blåt – hvordan elever helst vil organisere deres dag. Den viden tager lærerne videre til næste SCS Weeks og i deres øvrige arbejde med eleverne. ■

34

»Der er meget tid til opgaverne, og vores karakterer baseres ikke på dem. Så jeg stresser ikke over, at det hele skal være fuldkommen perfekt. Det gjorde jeg sidste gang vi havde SCS, fordi der var mange opgaver, og jeg endte med at arbejde alt for meget, så jeg slet ikke fik holdt mine pauser. Men det er faktisk lidt træls, at pauserne er på bestemte tidspunkter. Nogle gange er man jo midt i noget«, siger Hannah Sofie Vraa (t.h.). Til venstre er det Hannah Kavin. Begge piger går i M9.


Sammensæt din helt egen undervisning i matematik

Gyldendals Fagportaler giver dig faglig frihed Gyldendals Fagportaler giver dig ikke blot et bredt udvalg af digitalt materiale i høj kvalitet. Med den nye Forløbsbygger får du også friheden til at sammensætte undervisningen, så den passer til dig og din klasse. Prøv Forløbsbyggeren på gu.dk/forloebsbygger


Meet the Chairman of the New International Committee »We can learn a lot from each other because we have a lot of the same challenges«

Óscar Manero Catalá, a teacher at Sønderborg International School, is the first chairman of the international committee in the Teachers' Union for Danish Independent Schools. Here, he talks about his thoughts about the new committee, the challenges you have as an international teacher in Denmark, and about the role of the Teachers' Union for Danish Independent Schools from his perspective.

AF JESPER FJELDSTED · JFC@FSL.DK ARKIVFOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

36


Y

ou are the first chairman of the international committee of the Teachers' Union for Danish Independent Schools. What are your thoughts about your new role? I am very excited, actually. Some years ago, I helped organise the international seminar, and I have been involved every year since. So, it seemed natural to put up my candidacy for the international committee, and I am happy that the other members of the committee elected me as chairman.

In your opinion, what is the most important task of the new international committee? I see it as our biggest task to organise the international seminar. It puts the specific questions from the international teachers on the agenda. We are a small group of members in the Teachers' Union for Danish Independent Schools, but at the international seminar, I really feel that I am listened to. I can ask specific questions to Uffe (chairman of the Teachers' Union for Danish Independent Schools) and Rikke (contact person from the executive committee) and get a direct and precise answer. I always get great help from the secretary, but at the seminar you have two days only about being an international teacher and an international member of the union. Also, the seminar is a unique opportunity to network with other international teachers. We can learn a lot from each other because we have a lot of the same challenges. This year, one of the other participants taught me how to fill in a PPR-report quicker, better and in a more specific way, and that really makes my life easier.

What do you see as the main challenges of being an international teacher in Denmark? Our biggest challenge is to get used to the Danish system. It took me three years to really understand my payslip with the different “tillæg” (supplements) and how my pension was connected to my salary, and so on. I have lived in Denmark for seven years, and there are still a lot of things about the Danish system that I don’t understand. Another main challenge, in my opinion, is that we don’t know our own rights and duties. Often, when international teachers are offered jobs at Danish independent schools, they feel so happy about the opportunity that they forget to ask about their rights, or ask themselves

if they know enough about their rights as an employee at a Danish independent school. I have had colleagues who have shown up for work, sick with a fever, because they don’t know that in Denmark you don’t have to do that to get paid or not lose your job. Some teachers are so deeply affected by their cultures that even if they are told about the Danish rules, they show up sick again and again.

OM

ÓSCAR MANERO CATALÁ Origin Valencia, in Spain

How do you see the role of the Teachers' Union for Danish Independent Schools in relation to the international teachers? I believe that the Teachers' Union for Danish Independent Schools is the key for international teachers in Denmark. You don’t have any international teachers as far as I know in Folkeskolen (the Danish municipal primary and lower secondary school), so the vast majority of international teachers in Denmark are working at independent schools, and they are organised in the Teachers' Union for Danish Independent Schools. But international teachers need to figure out how the union system works in Denmark. I know how it works in Spain, and I am not saying it is better or worse, I am just saying that it is different. For some international teachers, the Danish union system is very different from what they know in their home country. In some countries, you are considered a rebel or a communist if you are a member of a union.

How do you think the Teachers' Union for Danish Independent Schools could organize more international teachers? It is my experience that once international teachers understand the role of the unions in Denmark, they realize how big a difference it makes if you are a member. I believe that the Teachers' Union for Danish Independent Schools should ensure that there is a flow of information about the Danish system to international teacher, but you are up against the knowledge and cultures that the teachers have from their home countries. If people don’t understand what a union is in a Danish context, they often don’t see any point in joining. To me, it made a big difference when we had a representative from the union at our school who spoke fluently English and could answer all our questions. It was a relief.

School Sønderborg International School Position Teacher and working environment representative Years in Denmark 7

What do you hope to achieve during the next year in the international committee? It is my ambition that in 2020 at least one or two teachers from each international school or international department will participate in the international seminar. I think that it is pivotal that all schools get the chance to benefit from the international seminar. At my school, for instance, we have an arrangement which ensures that at least two teachers are attending each year. This could work for other international teams here in Denmark. We are a small group, which means that we are getting to know each other very well and that we share experiences about how is our everyday at school and what is going on at the international schools and departments all over Denmark: from Roskilde to Esbjerg, from Aarhus to Sønderborg. Sharing these experiences with other international colleagues has been very enriching. Moreover, in a global world and with families from all over the world settling in Denmark, the natural tendency will be that more and more international departments and schools will be opened and the ones that already exist, will grow. We will become a bigger group in the union. ■

37


Skolerne har de nationale tests, mens fagforeninger og andre medlemsorganisationer bliver målt ved hjælp af medlemstilfredshedsundersøgelser. Frie Skolers Lærerforening er for tredje gang blevet målt og vejet af medlemmerne.

Foreningen scorer højt på medlemmernes tilfredshed Resultaterne i den seneste medlemstilfredshedsundersøgelse er rigtig flotte. Men de skal stadig bruges som benzin til udviklingen af en endnu bedre medlemsorganisation.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK ILLUSTRATION HELLE SCHEFFMANN

38


»D

et er et virkelig flot resultat. I må gerne hæve armene højt op over hovedet«, sagde Jan Merrild Hansen, da han præsenterede resultatet af den seneste medlemstilfredshedsundersøgelse for hovedbestyrelsen. Jan Merrild Hansen er kundeansvarlig hos Ennova, der er specialist i at undersøge tilfredshed og loyalitet i fagforeninger og medlemsorganisationer. Og resultatet er flot, medgiver sekretariatschef i Frie Skolers Lærerforening, Henrik Wisbech. På medlemstilfredshed scorer foreningen 76 – otte point mere end gennemsnittet for de fagforeninger og medlemsorganisationer, som Ennova har undersøgt. På loyalitet (”Jeg vil anbefale Frie Skolers Lærerforening til andre”) scorer foreningen 79 – det ligger fem point over gennemsnittet. Samtidig sætter foreningen ny højeste score på rådgivning. Foreningen scorer 89, og det er fire point mere end den hidtil højeste score. Resultaterne skal bruges Så der er nok at prale af. Men medlemstilfredshedsundersøgelser er ikke en konkurrence. De er et strategisk værktøj, som skal bruges til at udvikle foreningen, siger sekretariatschefen: »Vi gennemfører undersøgelserne for hele tiden at være i sync med medlemmerne. Undersøgelserne skal sikre, at vi gør det godt, og at vi bruger vores ressourcer på de områder, som har størst betydning for vores medlemmer«. Bedømmelse matcher betydning I medlemstilfredshedsundersøgelsen bedømmer medlemmerne Frie Skolers Lærerforening på en række områder. Samtidig afdækker undersøgelsen, hvor meget de enkelte områder betyder for medlemmerne. Målet er et resultat, hvor foreningen bliver bedømt bedst på de områder, som betyder mest for medlemmerne. Og selv om årets resultat er godt, afslører det, at foreningen bør justere indsatsen på en

række områder. Henrik Wisbech siger: »Der er nogle områder, som betyder meget for medlemmerne, men hvor de mener, at vi ikke gør det godt nok. På udbyttet, for eksempel, bedømmes vi lavt, og det samme gælder interessevaretagelsen. Derfor må vi i den kommende periode lægge flere ressourcer der, så medlemmerne oplever, at de får et højere udbytte af medlemskabet, og at foreningen bliver bedre til at varetage deres interesser«. Udbytte defineres i undersøgelsen som forholdet mellem den værdi, medlemmerne oplever, og det kontingent, de betaler. Interessevaretagelse dækker for eksempel forhandling af overenskomster, indgåelse af lokalaftaler men også kampagner for at forbedre løn og ansættelsesforhold, politisk lobbyarbejde og kommunikation. Undersøgelsen afslører forskelle Medlemstilfredshedsundersøgelsen giver også et vigtigt indblik i de forskelle, der måtte være i foreningen. Er nogle medlemsgrupper mindre tilfredse end andre? Er der nogle, som føler sig forsømt, og som foreningen bør give ekstra opmærksomhed? Er der forskelle mellem skoleformerne? Mellem unge og ældre medlemmer? Mænd og kvinder? Eller mellem skoler med tillidsrepræsentanter og skoler uden tillidsrepræsentanter? Er der forskel på tilfredsheden i forskellige kredse? Den slags spørgsmål forsøger foreningens konsulenter nu at finde svar på i undersøgelsens tal- og tekstjungle, så der kan udvikles målrettede indsatser til grupper og sager, som ikke har fået tilstrækkeligt fokus. Og det er netop den vidensstyrede og målrettede indsats, som er afgørende for udviklingen af foreningen, siger Henrik Wisbech. »Vores score steg fra 2015 til 2017 og igen fra 2017 til 2019. Det skyldes, at vi systematisk arbejder ud fra den indsigt, som undersøgelserne giver os. Vi lytter til, hvad medlemmerne fortæller os, og vi forsøger at indrette os efter det«. ■

Loyale og tilfredse medlemmer er gode ambassadører for foreningen, og dem har Frie Skolers Lærerforening heldigvis mange af.

FORENINGEN ER ROBUST Jo mere foreningen kommer i sync med medlemmerne, jo mere robust bliver den. Figuren her viser, at 80 procent af foreningens almindelige medlemmer ligger i den gruppe, der defineres som enten ambassadører eller kernemedlemmer. Det er medlemmer, som både er meget tilfredse og meget loyale. 12 procent af medlemmerne er trofaste (de har høj loyalitet men ikke så høj tilfredshed), to procent er troløse (det vil sige, at de har lav loyalitet men højere tilfredshed), mens de sidste syv procent er den kritiske gruppe – de scorer lavt på både tilfredshed og loyalitet.

39


FORENINGENS SIDE

Seniorordninger på dagsordenen

F O R M A N D FO R K R E D S 8 A N N I E STO R M

E

t af den kommende valgkamps helt store temaer bliver retten til at kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før den officielle – og stigende – pensionsalder. En ret der, som det foreslås, skal gælde for de nedslidte. Et af slagsmålene kommer til at stå om, hvordan man definerer at være nedslidt. Hvem er nedslidt? Hvordan måler man det? Er det mere bela-

40

stende at kravle rundt på et stillads end at stå med 25 meget forskellige små individer? Kan man kun være fysisk slidt og ikke psykisk? På mange måder minder det om at skulle forklare forskellen på højden mellem Rundetårn og et tordenbrag. I den aktuelle valgkamp er retten til at gå tidligere på pension pludselig blevet et spørgsmål om erhverv og antal år på arbejdsmarkedet. Det er for os i Frie Skolers Lærerforening ikke rimeligt, hvis det alene blive kriteriet. Vi kender alle kolleger, der er eller har været stressramt, hvor gnisten er blevet ganske lille og tæt på at være slukket – skal retten til en værdig tilbagetræden fra arbejdsmarkedet ikke også gælde for dem? Men hvorfor overhovedet lade det komme dertil? Hvorfor ikke hellere forebygge og lave nogle gode aftaler både centralt og på den enkelte skole? Vi kunne starte med at gøre noget ved problemets rod. Man skal ikke blive syg eller nedslidt af at gå på arbejde. Lad os kigge på de strukturer og problemstillin-

ger, der slider. Man kunne jo håbe på, at lærerjobbet igen bliver normaliseret, og vi får en arbejdstidsaftale. Det er ikke løsningen på alle problemer, men det ville være et rigtig godt sted at starte. Vi kunne også gøre noget ved muligheden for at få førtidspension efter en individuel vurdering. Når skaden alligevel er sket, skal man have mulighed for en værdig afsked med arbejdsmarkedet. Og vi kunne gøre det til et vigtigt tema for arbejdsmarkedets parter, således at det kan forhandles i samarbejde og ikke ved at spille de enkelte faggrupper ud mod hinanden. Som forening skal vi blande os i debatten. Det skal vi altid og konstant gøre i de fora, hvor vi har en mulighed for det. Vi skal sætte seniorordninger på dagsordenen til overenskomstforhandlingerne. Den nuværende ordning, hvor vi kan får en aldersreduktion på 175 timer om året, gælder kun for de ældste af vore kolleger. Vi må arbejde på at få ordentlige forhold i fremtiden. På den enkelte skole vil der være muligheder for at aftale forskellige seniorordninger. Derfor

skal vi hjælpe tillidsrepræsentanterne og klæde dem på til at lave gode senioraftaler. Ikke bare for den enkelte kollegas skyld, men i høj grad også af hensyn til skolen, der kan fastholde en dygtig og erfaren kollega. Vi skal turde være med til at pege på muligheder for andre, fleksible ordninger, der kan det samme – nemlig fastholde muligheden for og lysten til at arbejde i et af verdens bedste jobs. ■

Alle bør have mulighed for på en værdig måde at forlade arbejdsmarkedet efter lang og tro tjeneste, uanset om de er fysisk eller psykisk nedslidte A N N I E STO R M


KORT NYT FRA FORENINGEN Taastrup Privatskole. Foredraget handler om, hvad smerter er, og hvad man selv kan gøre for at forebygge smerter. Efterfølgende er der spisning.

REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk Ansvarshavende redaktør • Mette Søndergård (MSO) • mso@frieskoler.dk Kommunikationschef • Mikkel Hvid (MHV) • mhv@fsl.dk Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk Journalist • Julie Løndahl Petersen (JLP) • jlp@frieskoler.dk

STUDERENDE VÆLGER NYT UDVALG

Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebookside.

KREDS 6

Kreds 6 holder netværksmøder i uge 21: 20. maj kl. 14.30 - 16.30: Netværk Øst på Tybjerg Privatskole. 22. maj kl. 13 - 15: Netværk Vest på Vinde Helsinge Friskole. 23. maj kl. 15 - 17: Netværk Syd på Næsgaard Efterskole. KREDS 7

20. maj kl. 16 - 17.30: Foredrag om smerter for kreds 7 og 8 på Taastrup Privatskole. Foredraget handler om, hvad smerter er, og hvad man selv kan gøre for at forebygge smerter. Efterfølgende er der spisning. 23. maj kl. 16 - 20: Fagpolitisk møde med formand Uffe Rostrup på Green Solution House Bornholm, Rønne. Efterfølgende er der spisning.

De studerende på Den frie Lærerskole i Ollerup, der er medlemmer af Frie Skolers Lærerforening, valgte i april deres nye udvalg. Udvalget består af Ida Emilie Sørensen (formand), Sofie Holm Bang (næstformand), Hannah Lykke Godiksen (kasserer) og Line Højgaard Brink. Karen Guldborg er suppleant til gruppen.

GENVALG TIL FIRE KREDSFORMÆND

Foråret 2019 har budt på generalforsamlinger i de otte kredse i Frie Skolers Lærerforening. I alle fire kredse med ulige kredsnumre var der valg til posten som kredsformand, og alle siddende formænd opnåede genvalg. De fire genvalgte formænd er: • Kreds 1: Lars Holm, lærer på Klostermarksskolen • Kreds 3: Rikke Josiasen, lærer på Flemming Efterskole • Kreds 5: Ricky Bennetzen, lærer på Broby Fri- og Efterskole • Kreds 7: Minna Riis, lærer på Rygaards Skole

KREDS 8

20. maj kl. 16 - 17.30: Foredrag om smerter for kreds 7 og 8 på

Formændene i de fire kredse med lige kredsnumre er på valg i lige år.

Grafisk designer • Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk ANNONCER

AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 • ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer/læserbreve • se udgivelsesplan på fsl.dk UDGIVELSER

Nr. 6 - uge 25 / Nr. 7 - uge 35 2019 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk

ABONNEMENT

11 numre pr. år • kr. 530 • Kontakt: Hanne Rasmussen • T: 87 46 91 10 • hra@fsl.dk

PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG

10.600 stk. • Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i “Foreningen mener”.

FORMAND

Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61

NÆSTFORMAND

Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84

SEKRETARIATSCHEF Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82 SEKRETARIATET

T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Hovedbestyrelse Formand • kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 Formand • kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Formand • kreds 3 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 Formand • kreds 4 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 Formand • kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Formand • kreds 6 Hanne Lindberg Kristensen • T: 60 76 55 97 Formand • kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Formand • kreds 8 Annie Storm • T: 29 91 04 78

41


FORENINGENS SIDE

?

Spørgehjørnet Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening finurlige og vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her i Spørgehjørnet bringer vi nogle af de spørgsmål og svar, som vi tænker kan have betydning for andre end den, der stillede det. Har du et spørgsmål om dit arbejde, dit arbejdsliv eller din skole, som du gerne vil have svar på, kan du sende det til mso@frieskoler.dk, så forsøger vi at svare. Vi kan ikke garantere, at alle spørgsmål bliver besvaret.

Elever har filmet mig i undervisningen og lagt et lille klip på Facebook med en kæk kommentar. Jeg har ikke lyst til at ligge der. Hvad gør jeg? Du er i din gode ret til at ønske klippet fjernet fra Facebook. Det bør være din leder, der har dialogen med eleven og forældrene om, at filmklippet skal fjernes, og du bør derfor hurtigst muligt orientere din leder om sagen. Du kan også inddrage arbejdsmiljørepræsentanten i dialogen med din leder. Det er vigtigt, at du ikke står alene, og at du føler, at du får hjælp og opbakning fra din leder. Det er uden betydning, om elevens handling er udtryk for ubetænksomhed eller et decideret ønske om at krænke. Din leder bør hurtigst muligt tage kontakt til eleven og forældrene med henblik på at få klippet fjernet fra Facebook. Det er vigtigt at finde ud af, om klippet er blevet delt på andre so-

42

ciale medier, hvor det så også skal slettes. Det kan man samtidig tage en samtale med eleven og forældrene om. Skolen bør have en personalepolitik, der tager stilling til forebyggelse af digital chikane, og som også indeholder en beskrivelse af, hvordan en konkret hændelse håndteres. Skolen bør også have klare og synlige værdier og holdninger, der skal formidles over for elever og forældre dels som målsætninger men også som regler og i praktisk handling. Det sidste, du kan gøre, er at gemme beviserne. Tag et skærmprint af siden og gem det. Måske virker den enkelte hændelse ikke så voldsom. Men det kan være, at det er den tiende sms, mail, opslag på Facebook eller lignende, der får bægeret til at flyde over. Og så er det ærgerligt ikke at have dokumentation for de ni andre.

Jeg har ikke holdt mine særlige feriedage (6. ferieuge) i det ferieår, der lige er slut. Bliver de automatisk overført til næste ferieår?

Mvh. Malene Stranddorf, konsulent.

Mvh. Bettina Nielsen, konsulent.

Udgangspunktet i ferieaftalen er, at de særlige feriedage skal udbetales til den ansatte, hvis de ikke er afviklet ved ferieårets afslutning den 30. april. De særlige feriedage skal derfor udbetales til dig. Beløbet beregnes som to en halv procent af den ferieberettigede løn i optjeningsåret (2017). Hvis du hellere vil afholde dagene, kan du spørge skolen, om du i stedet kan overføre dem til afvikling i det nye ferieår, der løber fra 1. maj 2019 til 30. april 2020. Dette er også en mulighed efter reglerne i ferieaftalen, men det forudsætter, at du har en aftale med skolen.


DIGITAL GENIAL

Aktiviteter til forældremødet Nyt, gratis materiale styrker dialogen om børnenes online-liv på forældremødet i indskoling og mellemtrin. DIGITAL GENIAL er en online-værktøjskasse med aktiviteter, der kan gennemføres på 20 minutter. Find materialet på digitalgenial.dk

Udgivet i samarbejde med Facebook, Legebranchen LEG, Microsoft, Stofa/SE, TDC Group, Teleindustrien, Telenor, teleselskabet 3 og Telia.


NOTER MINDEORD

Farvel til en stor kæmper Efterskoleforeningens tidligere formand Troels Borring er død, og selv om han længe har været syg, så er nyheden om hans alt for tidlige død alligevel et chok og helt uforståeligt. For få uger siden trådte han officielt af som formand for Efterskoleforeningen, og selv om han tydeligvis var syg, var han i fuld vigør, som han altid var det, når talen faldt på efterskolerne, 10. klasse eller i det hele taget samfundsforhold. Troels var et følelsesmenneske, som hav-

de hjertet på rette sted og orden i sit værdimæssige kompas. Et ordentligt menneske. Han var også et menneske med sine meningers mod. Jeg husker ham i storform under lærerlockouten i 2013, hvor han på Efterskoleforeningens årsmøde nærmest råbte, at det var noget pjat, at lærerne ikke kunne få lov at være på skolerne og passe deres job. For, som han sagde: Hvis Uffe og jeg sætter os i samme rum, så skal vi nok løse det her problem på en eftermiddag. Sådan husker jeg Troels – ivrig, engageret, pragmatisk men også stædig, ihærdig og en fremragende samarbejdspartner samt en glimrende taler.

Troels var et stort menneske, og hans utrættelige kamp for efterskolerne vil for evigt stå tydeligt for mig. Det er ubegribeligt i dag, at han ikke er her mere. Jeg savner allerede Troels, og det er uvirkeligt ikke igen at skulle mærke hans ildhu og virkelyst – noget, som har påvirket alle, der kendte Troels. Ære være Troels' minde Uffe Rostrup, formand Frie Skolers Lærerforening

SPØRG DOG

BØRNENE! Læsetid i børnehøjde med børnenes helt egen avis.

Prøv 8 uger for kun 199 kr. Læs mere på børneavisen.dk eller ring på 70 15 95 15.

Et samarbejde mellem

44

og


Leasing er godt for miljøet Vælger I at lease friskolens elektriske udstyr, siger I farvel til brug-og-smid-væk og velkommen til brug-og-giv-videre. Det gavner både miljøet, jeres hverdag og jeres økonomi.

Spar penge, problemer og CO2 Der er mange gode grunde til at lease. Nyt udstyr bruger væsentligt mindre energi, og når leasingaftalen udløber, bliver udstyret leaset videre til en ny bruger. Den dag udstyret endeligt har udtjent sin pligt, sørger vi for, at 95 % af materialerne bliver genbrugt.

Når I leaser med L’EASY Business, følger dette mærkat med produktet. Det viser, at I er med til at give udstyret videre, og med til at genanvende det.

Nu vi er ved prisen, er en leasingaftale også god for økonomien. En leasingaftale, er nemlig inkl. service og reservedele i hele perioden. Det betyder færre udgifter og mindre besvær med service, så I kan fokusere på at drive jeres friskole.

Leasing for miljøet

Til glæde for elever, medarbejdere og miljøet.

Vaskeløsninger

Køkkenudstyr

Skærme

Vi samarbejder med både Miele og Electrolux og kan derfor tilbyde markedets mest miljøvenlige og slidstærke løsninger.

Vi hjælper med at skifte alt fra en enkelt opvaskemaskine til et komplet køkken med lavt vand- og strømforbrug.

Vi samarbejder med Samsung og LG, så vi kan tilbyde den højeste kvalitet af skærme med lavt energiforbrug.

Et enkelt produkt eller en komplet løsning

Små, faste månedlige ydelser.

Leasingaftalen er altid inkl. levering, installering og løbende service i hele leasingperioden, så hverdagen kan glide uden tekniske afbrydelser. Afdragene er delt op i faste månedlige ydelser, så I altid har et godt overblik over jeres udgifter. Vi leverer og installerer når det passer jer, alle ugens dage.

Levering og installering.

72 15 11 15

Fri service og reservedele i hele leasingperioden. Telefonsupport og hjælp til fejlfinding. All-risk forsikring der bl.a. dækker brand, tyveri, vandskade og uheld.

skoleleasing.dk

Løsninger til erhvervslivet


PROUST

SPØRGSMÅLENE I 1890 svarede forfatteren Marcel Proust (18711922) på en lang række spørgsmål som led i en traditionel selskabsleg. Spørgsmålene er siden blevet kaldt Proust-spørgsmålene, da han havde den opfattelse, at du viser dit sande jeg, hvis du svarer ærligt på spørgsmålene. Det var Marcel Proust, der skrev klassikeren ”På sporet af den tabte tid”.

46


PÅ SPORET AF LÆREREN

Det er ikke en fejl at begå fejl Da 31-årige Betina Matzen blev uddannet lærer, endte hun lidt tilfældigt på en friskole. Men hun kunne hurtigt mærke, at friskolens åbenhed og frihed i lærerarbejdet var den rette vej for hende. I dag er hun lærer på Grænseegnens Friskole i Holbøl ved Kruså, hvor hun underviser i dansk og billedkunst. Derhjemme har hun to børn, som er lige så glade for at klippe-klistre, som deres mor.

AF JULIE LØNDAHL PETERSEN · JLP@FRIESKOLER..DK FOTO LENE ESTHAVE

Hvad er din største fejl? Jeg troede ikke på mig selv som barn. Jeg var så bange for at gøre noget forkert. Når jeg skulle op til tavlen, så kunne jeg slet ikke sige noget, fordi jeg var så rystende nervøs for at dumme mig, så jeg blev bare sendt ned på min plads igen. Jeg har brugt alt for lang tid af mit liv på at tro, at man ikke må lave fejl. Senere har jeg arbejdet meget med den side af mig selv, og jeg siger altid til mine elever, at det er okay at lave fejl, og at ingen kan vide alt. Hvis du skulle være en anden, hvem ville du da være? Jeg har ikke lyst til at være en anden. Alt det man har været igennem; alle de fejl man har begået, alle de ting, man har oplevet. Det er jo det, der har skabt ens liv. Den bagage vil jeg ikke bytte for noget andet. Jeg vil bare være mig selv. Hvor vil du helst leve? Det er måske lidt kedeligt, men jeg vil allerhelst leve i Danmark. Jeg elsker at rejse og komme ud og opleve noget, men jeg vil bo i Danmark. Det er et trygt og dejligt land, og jeg elsker alle de danske traditioner og de forskellige årstider. Det vil jeg ikke bytte for noget. Hvad er dit yndlingsdyr? Det er hunde. Eller rettere sagt små hunde. Der er bare noget ved den måde, de aflæser en, nærheden fra dem, og den ro de kan skabe. Til gengæld er jeg utroligt angst for fugle. Det kan godt være lidt en udfordring, når mine elever finder en død fugl. Dem kan jeg ikke lide. Da jeg gik i skole, fik jeg altid en sommerfugl, når vi skulle lave noget med udstoppede fugle. Hvem er din største heltinde fra fiktionen? Det må være Pippi. Hun kan bare alt. Hun tror på sig selv og er ligeglad med, hvad andre tænker om hende. Det passer meget

godt på den udvikling, jeg selv har været igennem. Jeg tror også, hvis du spørger hende, hvem hun helst vil være, så vil hun bare gerne være sig selv. Hvem er din yndlingsmaler? Friedensreich Hundertwasser. Han laver nogle fantastiske farverige malerier med så mange detaljer og små ting, som man kan gå på opdagelse i. Jeg bruger ofte hans billeder i undervisningen, og det er så fedt at undersøge billederne sammen med børn. De opdager altid nogle ting, som jeg aldrig havde set. Og hans billeder kan bruges på alle alderstrin, for alle kan byde ind og blive inspireret. Hvilken begivenhed synes du bedst om? Kvindernes Internationale Kampdag. Jeg har fødselsdag den dag, og min mor har altid sagt, at der altså er noget med mig og den dag. Det er bare en super vigtig dag. Både historisk men også stadig i dag. Der er mange kampe, som stadig mangler at blive kæmpet, selvom vi er kommet enormt langt allerede. Så jeg fejrer både min fødselsdag og kvinderne den dag. Hvilken sport kan du bedst lide? Jeg er en håndboldpige. Det har været en kæmpe del af mit liv, og det har to ting, som jeg rigtig godt kan lide: sammenhold og vindermentalitet. Jeg er en sindssygt dårlig taber, men jeg prøver virkelig at blive bedre til det. Så jeg kan godt forstå mine elever, når de ikke er helt gode tabere. Det er bare nemmere at vinde end at tabe, lad os sige det sådan. Hvilken fejl kan du bedst tolerere? De fejl, som man er villig til at indse og til at lære af. Det er okay at lave fejl, bare man finder ud af, hvad man kan bruge det til. ■

47


NOTER BOGANMELDELSE:

Livsduelighed – det skal der til! Af Josua Christensen, konsulent i Frie Skolers Lærerforening

Hvem er livsduelig, og hvad er livsduelighed? Og hvem har til opgave at gøre børn livsduelige? Er det skolens, samfundets eller hjemmets opgave? De spørgsmål handler blandt andet om, hvilket syn man har på livet, dannelse og duelighed. I Bogen: ”Livsduelighed – Fra Grundtvig til konkurrencestat” sætter Pia Rose Böwadt begrebet livsduelighed under lup. Livsduelighed er blevet omtalt som folkeskolens egentlige formål. Men den nuværende undervisningsminister Merete Riisager kalder det for dumhedens pædagogik, for livsduelighed er ifølge hende en opgave for forældrene og ikke skolen. Alligevel er der noget attraktivt over begrebet, som bruges af såvel tilhængere af konkurrencestaten som modstandere. Måske hænger det sammen med, at skolen er blevet sammenhængsløs,

som K.E. Løgstrup betegner den. Med skoleloven fra 1975 har grundskolen været uden en samlende kulturoverlevering. Løsrevet fra sit udgangspunkt i den kristne tro. Og med et tab af fortællingen som et middel til, at den enkelte kan opdage sin egen plads i historien. Skolen er et vindue ind til en kampplads, hvor eksistentielle diskussioner som forholdet mellem liv/død, spontanitet/disciplin, kompetencer/dannelse forsøger at sætte formel på, hvad der skal til, for at du lykkes i livet. Det evige spørgsmål er: ”Hvorfor holder vi skole?” Grundtvigs svar er livsoplysning, og centralt står fællesskabet. Men i 70’erne opstår et nyt fokus på individet. Og i dag har konkurrencestaten i højere og højere grad sat en anden målestok for den livsduelige borger. Nu skal læringsmål, resiliens og konkurren-

ceevne sikre os et godt liv som arbejdsduelige i en global verden. Grundtvigs og Løgstrups tilhængere og moderne kritikere som Svend Brinkmann, Rasmus Willig m.fl., råber vagt i gevær. Men livsdueligheden har fået en anden lyd. Nu er den livsduelige den, der har det, der skal til på et arbejdsmarked, som kræver omstillingsparathed, færdigheder og kompetencer, der passer til en virkelighed, der endnu ikke har indfundet sig. Ikke så underligt, hvis man får sved på panden, for livsduelighed er ikke et tilvalgsprojekt. Det er fundamentet i skolen og i livet. Livsduelighed – det skal der til!

Livsduelighed – Fra Grundtvig til konkurrencestat henvender sig til studerende og undervisere ved universiteter og professionshøjskoler med interesse for at udforske og udvikle den danske grundskole.

  OM BOGEN

Titel: Livsduelighed – Fra Grundtvig til konkurrencestat Forfatter: Pia Rose Böwadt Forlaget: Hans Reitzel

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 48


VI GENTAGER SUCCESSEN OG UDBYDER FOR SJETTE ÅR I TRÆK NYE, INSPIRERENDE DANSKKURSER I HJERTET AF KØBENHAVN

DANSKKURSER I KØBENHAVN

25/11–2019 Indskoling

Når billedbøger bevæger

––

26/11–2019 Mellemtrin

Multimodalitet, Creative Writing og alt det vi deler

––

27/11–2019 Udskoling

Konger og dronninger i stand-up og ungdomslitteratur

Trine May MØD OGSÅ Mette Vedsø, Kim Fupz Aakeson og Anders Matthesen. Få inspiration, ny viden og indsigt / Bliv fagligt opdateret, præsenteret for den bedste og nyeste børne- og ungdomslitteratur, nyere teorier om medier, litteratur og læsning, nye tilgange / Mød nogle af vores største og helt aktuelle forfattere. INSTRUKTION

L Æ S M E R E O M KURS ERN E, O G TI L ME L D D I G SE N E ST 1/ 10 P Å

t r i n e m ay. d k


Ryslinge Friskole søger ny skoleleder pr. 1. august 2019 Ryslinge Friskole blev etableret i 1856 og er i dag en velfungerende Grundtvig-Koldsk friskole med egen vuggestue, børnehave, SFO og klubordning. Vi har 180 elever på skolen og 70 børn i børnehave og vuggestue. Selvom hverken Grundtvig eller Kold lever længere, så lever deres tanker og ånd i bedste velgående på Ryslinge Friskole. Fællesskab, faglighed, det levende ord, musik og kreativitet vægtes højt. Det er en afgørende del af vores værdigrundlag at dannelse omfatter både det faglige og det menneskelige, og vi altid tager udgangspunkt de værdier, vi ønsker at videregive til vores elever. Vi er en karakterfri skole, og vi anvender en alternativ afgangsprøve. Som skoleleder på Ryslinge Friskole har du det overordnede ansvar for hele institutionens pædagogiske og økonomiske grundlag og retning. Du er den samlende figur og står i spidsen for de daglige samlinger, årets særlige begivenheder og er skolens ansigt udadtil i lokalsamfundet. Ledelsen af Ryslinge Friskole foregår i samarbejde med bestyrelsen og afdelingslederne for henholdsvis SFO og Børnehave. Dagligdagens opgaver løses i samarbejde med skolens øvrige medarbejdere. Det administrative arbejde udføres i tæt samspil med skolens sekretær. Som skoleleder har du få undervisningstimer og kan lejlighedsvis indgå som vikar. Du skal sammen med medarbejderne kunne samle skolen om en klar fælles identitet og samtidig klargøre, hvilken vej skolen skal bevæge sig i. Kvalifikationer: • • • • • • • • • • •

Du har kendskab til og interesse for de Grundtvig-Koldske skoler Du har grundskoleerfaring fra de frie skoler Du kan lede og har lyst til at lede Du kan lide børn og har blik for kerneopgaven Du kan prioritere og uddelegere Du er en dygtig administrator og er god til at planlægge og sætte rammer Du er lydhør og møder børn, forældre og medarbejdere med anerkendelse og respekt Du kan omsætte skolens værdier til hverdag Du er en tydelig leder, der står fast, når det er nødvendigt Du løser konflikter og ser denne opgave som en selvfølgelig del af ledelsesansvaret Du kan inspirere og motivere både børn, forældre og medarbejdere så vi i fællesskab skaber den bedste skole

Vi glæder os til at høre fra dig og regner med at du som interesseret ansøger kontakter bestyrelsesformand Klaus Even Enevoldsen med henblik på en rundvisning på skolen. Formanden kan endvidere kontaktes ifm. yderligere information og spørgsmål: 26393570 eller klaus@even.dk. Ansøgningen sendes elektronisk til ryslingefriskole@even.dk inden d. 23. maj 2019 kl. 16.00. Samtalerne afholdes i ugerne 24 og 25, med ansættelse pr. 1. august 2019. Alle ansøgninger behandles fortroligt af ansættelsesudvalget. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning forhandles i intervallet 433.948 - 520.315.

50


Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

SkoleIntra-træf 2019 Kom med til dette års SkoleIntra-træf den 11.-12. november 2019, hvor vi har arrangeret et fagligt inspirerende arrangement – med fokus på digital metodefrihed og fleksibilitet!

WWW.LPPENSION.DK

Tilmeld dig på: https://bit.ly/2TCZkV6

itslearning A/S | Bygmestervej 5, 1. th., 2400 København NV +45 82 30 40 50 | itslearning.com | kontakt.dk@itslearning.com @2019

W W W. L Æ R E R L O G . D K

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Sekretariatschef Træffes I sekretariatet efter aftale Lærer Frank A. Jørgensen Sekretariatschef Hovedkontor Lærer Frank A. Jørgensen Kompagnistræde 32 Postboks 2225 Hovedkontor 1208København KøbenhavnKK 1018 Kompagnistræde 32 Postboks 2225· Fax: 3314 3955 Tlf: 7010 0018 1018 København K Email: via hjemmesiden www.laka.dk www.dlfa.dk Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden Kontaktoplysninger www.dlfa.dk Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt Vil du have en personlig samtale, aftaler fremmøde i a-kassens du en tid ved at ringe påkontakttid. tlf. 70 10 00 18. Du du kanogså sende en via hjemmesiden. kanhave ogsåen sende enmail besked viaaftaler Vil personlig samtale, hjemme du en tidsiden ved at ringe på tlf. 70 10 00 18. Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Regionscentre Tlf: 7010 0018 Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Esbjerg Tlf: 7010 0018 Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Århus – Risskov Tlf: 7010 0018 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Aalborg Tlf:W.7010 0018 C. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg

Brug FSL’s prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

h o r n s t r u p k u r s u s c e n t e r. d k K IRK EBYVEJ 33 · 7100 V EJ LE · 75 8 5 2 1 1 1

Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg København Tlf: 7010 0018 Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Åbningstider Tlf: 7010 0018 Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30 Åbningstider Man - tors: 09.00–15.30 10.00–15.30 Fre: 09.00–14.30 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

ATTRAKTIV ANNONCEPAKKE

Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000

FRIESKO LER.DK/ANNONCER


L e k t i o n N o: 19 0 5

Livets Skole AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO ISTOCK PHOTO

SKOPASNING

Ian Kolding fra Skomagerhuset i Paradisgade, Aarhus, har sagt det så mange gange til kunder, at han burde have haft en papegøje i butikken: Hvis du vil pleje dine lædersko, er der kun en ting, som virker, og det er læderfedt.

J

o mere fedt, jo bedre. Men altid lidt ad gangen. Og det lønner sig at fedte skoene ind. Hvis du følger skomagerens råd, holder skoene din tid ud. De forbliver pæne. Og ikke nok med det: De bliver ikke bare vandskyende, men praktisk talt vandtætte. Og hvordan opnår du så det? Du bruger som sagt læderfedt. Sprays og den slags er til ruskind, kunstlæder og syntetiske materialer. Så regel nummer et: Læderfedt til sko af læder.

52

Vælg en god læderfedt. Ian Kolding foretrækker Gold Quality – et klassisk produkt – men du kan vælge andre varianter med bivoks, olie og så videre – det afgørende er bare, at det har en høj fedtprocent. Smør et tyndt lag læderfedt på dine sko. Bemærk at det skal være tyndt. Nogle smører tykt på, fordi de vil gøre det så godt, så godt, men det virker ikke. Tag så en hårtørrer og varm læderfedtet op, til det begynder at smelte. Du skal bevæge hårtørreren frem og tilbage på skoen,

mens du varmer – du må ikke holde den et sted og kun varme det op. Når du varmer læderfedtet op, til det smelter, trænger det lettere ind i læderet. Derefter børster du overskydende fedt af. Ian Kolding bruger selv en skobørste med hestehår. De holder i mange år, men – igen – du kan vælge en anden børste eller en klud. Det afgørende er, at du tørrer det overskydende fedt væk. Skoene skal være håndtørre, når du er færdig. De må ikke virke klistrede eller våde,


når du rører dem. Hvis de er det, tiltrækker de bare støv og skidt, og det er ikke heldigt. Når du har gjort det her et par gange over en måneds tid, har du et par sko, som ser godt ud, som holder, og som modstår vand, siger Ian Kolding. »Vandet ligger og perler på skoene. Det trækker ikke ind, fordi læderet er mættet af fedt«. Men hvad så, hvis du skal til en fest, og du

gerne vil have et par sko, som du kan spejle dig i? Så bruger du det gamle soldatertrick: Giv dem læderfedt, men i stedet for at børste skoene, finder du en nylonstrømpe, tager fat i begge ender af den og kør den så op og ned, lige som en gadeskopudser gør det. Så får du et par sko, som vil gøre dig ære ved et hvilket som helst bal. ■

53


EPILOG

AF METTE SØNDERGÅRD REDAKTØR • MSO@FRIESKOLER.DK

Unge skal tale om døden

Et folketingsvalg står for døren

Hvert år er der børn og unge, som oplever at miste en forældre eller en søskende, og hvert år er der tusindvis af børn, der oplever at være pårørende til et familiemedlem med alvorlig sygdom. Til efteråret bliver der anledning til at snakke om døden og om sorg, når årets mediekonkurrence for 6.-10. klasser bliver med temaet ”Døden er da noget, vi taler om.” Her lægger arrangørerne, JP/Politikens Hus, Mary Fonden, Børn, Unge & Sorg og Østifterne op til at udforske spørgsmål som ”Hvor længe varer sorgen?”, ”Hvorfor er det svært at tale om døden?” og ”Hvordan hænger kærlighed og sorg sammen?” På newsdesk.dk kan du læse mere om mediekonkurrencen og tilmelde din klasse. Eleverne vælger selv, om de vil lave en avis eller et nyhedssite. ■

Læreruddannede fravælger i stigende grad den danske folkeskole. Sådan lyder konklusionen i en ny analyse udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Mere end hver tredje læreruddannet arbejder uden for folkeskolen, og tendensen er stigende, viser analysen. Andelen af uddannede lærere, som arbejder i folkeskolen er faldet fra 64,7 procent til 62,8 procent fra 2014 til 2017. På samme tid er andelen af uddannede lærere, der arbejder på de frie grundskoler eller i helt andre brancher, vokset fra 35 til 37 procent. I alt arbejder næsten 17.000 uddannede lærere slet ikke som lærer, men helt uden for grundskoleområdet. Det er rigtig mange uddannede lærere, som har valgt et andet erhverv. Som flere af de lærere, der medvirker i dette blad, siger, så er der brug for at skabe ro om skolepolitikken, styrke rammerne for både skolerne og lærerne, så der bliver tryghed og arbejdsro. Der er brug for, at det er attraktivt at være lærer og undervise vores børn – både i folkeskolen og på en fri skole. Et folketingsvalg står for døren. Lad os håbe, at det bliver et godt valg med gode visioner for både folkeskolen, de frie skoler, lærerne og ikke mindst eleverne, så vi efter valget står med en regering, der prioriterer det gode skoleliv. ■

Foto Istock Photo / Marie Hald , ScanpixRitzau

54


Vidste du, at dine elever kan starte på HF efter 9. klasse?

HF-uddannelsen giver dem adgang til de samme videregående uddannelser som STX, HHX og HTX og de kan starte direkte efter 9. eller 10.klasse. Efter HF-reformen i 2017 kan de unge således starte på HF direkte efter 9. klasse, hvilket erfaringerne viser flere og flere nu vælger. De er tiltalt af fagpakkerne, der er målrettet deres videre uddannelsesplaner, og at de kan blive færdige på kun 2 eller 2 ½ år. Det giver dem mulighed for også at komme ud at rejse et halvt eller helt år og stadig være klar til videre uddannelse på samme tidspunkt, som de af deres kammerater som valgte en STX, HHX eller HTX efter folkeskolen.

Positive erfaringer med start efter 9. klasse Intet problem med stor aldersforskel Erfaringerne fra de unge, som er startet efter 9. klasse er, at de ser aldersspændet i klassen på HF som en sidegevinst, som dog kan være lidt skræmmende i opstarten. Nynne fra Randers HF & VUC fortæller: ”Da vi startede, var jeg bange for, at de lidt ældre ville tænke; her kommer en lille baby. Men det har ingen betydning. Der er ingen, som ikke vil tale med

www.herninghf.dk

mig, fordi jeg kun er 17. Det er fedt.” Hun suppleres af Nana fra TH. LANGS HF & VUC i Silkeborg: ”I min klasse er spændet fra 15 til 22 år. Jeg synes klassen fungerer godt både fagligt og socialt. Samtidig er det spændende at have klassekammerater, som kommer med en anden – og længere – historie end min.” Stærkt fællesskab Spørger man de nuværende elever på den 2-årige HF i Herning, Horsens, Randers og Silkeborg, hvad der gør HF til deres helt rigtige uddannelsesvalg, vil mange svare: ”På HF udfordres man fagligt og personligt i et stærkt elevfællesskab understøttet af en nær relation til lærerne.” Det har stor betydning for de unge og deres videre faglige og sociale udvikling.

HF åbner de samme døre som STX, HHX og HTX Målrettet uddannelse På 2. år skal de unge vælge mellem en række fagpakker der indeholder to

www.HorsensHFogVUC.dk

valgfag: Fagpakkerne kan give eleverne et pejlemærke mod et fremtidigt studie, som eksempelvis findes som finansøkonom, lærer, politimand eller sygeplejerske. De unge, som har planer om at fortsætte på universitetet, vil oftest vælge ”Uni” linjen. HF er dermed både et godt valg for dem, der på den ene side gerne vil have den almene dannelse med de brede uddannelsesmuligheder og på den anden side ønsker undervisning, som peger i retning af deres videre uddannelse. HF åbner alle døre Med en HF-uddannelse i bagagen åbnes de samme døre til videre uddannelse for de unge, som de ville have med en STX, HHX og STX. Uddannelsen er dermed også den hurtigste vej til universitetet, hvis de ønsker at gå videre ad den vej.

Vil du vide mere om HF-uddannelsen, så kontakt:

www.randershfvuc.dk

www.thlangshf-vuc.dk


Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Nyt materiale til idræt

(BE)GREB OM IDRÆT Læs mere på meloni.dk

Profile for Frie Skolers Lærerforening

Frie Skoler 5, 2019