Frie Skoler 4, 2021

NO. 04 • APRIL 2021 Danske børn og unge har

REKORD I SKÆRM

Læs, hvad der giver os rekorden, og hvad børnene laver bag skærmen.

Side 06 - 17

Bliv medlem

Som medlem får du: • • • • •

på fbf.nu

Bonus på alt – også det på tilbud og udsalg Første års medlemskab til 0,- kr., herefter 132,- kr. om året Ét kort til at handle i 4.500 butikker og webshops Bonus fra første krone – intet minimumskøb Ikke bare point – rigtige penge – ingen udløbsdato

Spar penge på alt det du alligevel køber

Bliv medlem

Brug kortet

Optjen bonus

Medlemmer i Forbrugsforeningen kan optjene bonus over 4.500 steder. Her er et lille udvalg:

På god fod med dig

Tasker med et formål

3 vindere hver måned

Vind flotte præmier

Deltag på quiz.fbf.dk

24

26

30

32

For mange og for lange møder, der dræner dig for energi?

Få gode råd til at tøjle mødet.

Formænd er rygende uenige om genåbning af efterskolerne.

Undervisning i sengen, frokost på værelset og en kat på skødet i hjemmeskolen.

Medlemmerne er tilfredse med Frie Skolers Lærerforening, viser ny undersøgelse.

TEMA

06

BAG SKÆRMENE

Spil, serier og sociale medier optager oceaner af danske børn og unges tid. Men hvad laver de egentlig bag skærmen? Og hvordan har udbuddet af skærmindhold ændret sig?

Læs temaet om skærmforbrug.

FSL.DK

22

SÅDAN ER DIN NYE OVERENSKOMST

OK21-AFSTEMNINGEN

90,6 stemte ja til OK21. På fsl.dk/ok21 kan du læse alt om overenskomsten, som blandt andet omfatter en ny arbejdstidsaftale.

På Viby Efterskole på Fyn spiste lærerne kage, da de havde afgivet deres ok21-stemme.

Øvrigt indhold 18

Foreningens sider

29

Mindeord

35

Jobannoncer

36

Note: Ombudsmand kritiserer

37

Speciale: Friheden begrænses

38

Epilog

FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

03

Undervisning og møder på skærmen trætter hjernen Føler du dig også drænet af undervisning, møder og socialt samvær – online?

Så er du langt fra alene. Forskere verden over taler om Zoom-fatigue – altså Zoom-træthed – med henvisning til online-platformen Zoom.

En amerikansk forsker fra Stanford University peger på flere årsager til, at det kan være drænende at arbejde en hel dag bag en skærm.

• Mange øjne på skærmen hele tiden får din hjerne til at tro, at du er ”på”. Man har følelsen af, at alle stirrer på dig hele tiden.

• Alle ansigterne på skærmen er tæt på. I virkelighedens møde vil der altid være en naturlig afstand til andres ansigter, men på skærmen er der ofte kun få centimeter.

• Man sidder ofte passiv og stille og kigger ind i en skærm. Alene det at være stillesiddende på den samme stol en hel dag kan være trættende.

• Det lille spejl, du har nede i hjørnet – billedet af dig selv – suger den sidste energi ud af dig, for det er udmattende for hjernen at forholde sig til, hvordan du tager dig ud på andres skærm • FOTO ISTOCK

SAG T SI DEN SI D ST

Flere dropper ud »Der er blevet langt mindre tid til at fordybe sig som studerende på grund af fremdriftsreformen. Man skal blive hurtigt færdig, og det skubber i den forkerte retning. Hvis der opstår en personlig krise, ender flere med at droppe ud, da systemet ikke kan rumme, at de har det svært« • Mike Gudbergsen, formand for Danske Studerendes Fællesråd, om at en tredjedel af de studerende på de videregående uddannelser falder fra i løbet af bacheloruddannelsen, Politiken 15. april.

04

6,6 kilo slik om året køber danskerne i gennemsnit.

Det viser en opgørelse fra DTU, og dermed indtager Danmark førstepladsen globalt i slikforbrug pr. indbygger. Dertil kommer 5,7 kilo chokolade, 22,7 kilo kager, is, dessert og snackbars.

Kilde: Videnskab.dk

Kvalt i corona En gruppe elever fra Aarhus Efterskole har som led i et undervisningsprojekt udgivet bogen ”Kvalt i corona?”, der handler om unges tanker og følelser under nedlukningen.

Bogen indeholder tanker, digte, krea-projekter fra unge over hele landet. Derudover er der også lydklip fra digtoplæsninger, sange og andet, der kan høres via QR-koder.

Formålet er at give andre unge en oplevelse af, at de ikke har været alene med deres tanker og følelser under nedlukningen, men også, at der i fremtiden er en bog til minde om denne tid, og hvordan den påvirkede unge •

Har du hørt om voldsneglen, der æder planterne i din have?

Har du nogensinde hørt om sortmundet kutling, der udkonkurrerer skrubber og ålekvabber, eller om den plettede voldsnegl, der æder planterne i folks haver? Og vidste du, at der lever omkring 3.000 mårhunde i den danske natur. De ser søde ud, men de er en trussel mod vilde fugle og små pattedyr, overalt hvor de færdes.

Har du lyst til at vide mere, så har Miljøstyrelsen netop udgivet et gratis læringsmateriale om invasive arter. Se mere på www.mst.dk/invasivearter/læringsmateriale • FOTO SCANPIX RITZAU

FOTO AARHUS EFTERSKOLE

Kunsten kom først

Savner vennerne

»Kunsten var med os, inden vi lærte at læse, skrive og regne, så der ligger et værdifuldt grundlag for hele den menneskelige udvikling ved at beskæftige sig med kunst« •

»Vi savner også vores venner. Jeg har ikke haft legeaftaler siden før jul, men jeg har set nogle enkelte venner.

For eksempel har jeg mødtes med en på en legeplads og været ude og cykle en tur. Men det er ikke helt det samme, når vi ikke kan besøge hinanden« •

Læge og hjerneforsker Kjeld Fredens om kunstfagenes betydning for børns udvikling og læring til Organisationen ”Children need Arts”.

Alma Marie Brandt Andersen, 4. klasse på Uhre Friskole i et læserbrev i Avisen Danmark 4. april.

05

BAG S K Æ R M E N

FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

06

BAG S K Æ R M E N

Hvad foregår der bag skærmen?

07

BAG S K Æ R M E N

Danske forældre sætter gerne børnene bag skærmen Sammenligner vi os med andre europæiske lande, er danske børn og unge storforbrugere af skærm, og det er der flere forklaringer på.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK INFOGRAFIK STIG WINTHER / THUMBS UP FOTO STEEN JACOBSEN / RITZAU SCANPIX

08

BAG S K Æ R M E N

H

vem vil danse en TikTok-dans, hvem vil spille Roblox, og hvem har fundet en sjov challenge eller prank på YouTube, og hvem har sendt den fedeste snap?

Det fyger gennem luften med samtaler om serier, film, spil og sociale medier, når der er frikvarter i de danske skoler.

Danske børn og unge har nemlig rekord i forbruget af skærm, når vi sammenligner os med andre lande.

I en europæisk undersøgelse fra 2018, som sammenlignede 17 lande, blev det konkluderet, at danske børn og unge er ”heavy users” af digitale medier. »Forældre er generelt pragma-

tiske i deres tilgang til både børneopdragelse og børns mediebrug. Danske børn får adgang til digitale medier og teknologier i en meget tidlig alder«, står der blandt andet i rapporten, som lektor og medieforsker ved Aarhus Universitet samt formand for Medierådet Stine Liv Johansen har været med til at udforme den danske del af. »Vi har al mulig grund til at antage, at børn i Danmark bruger digitale medier ret meget i forhold til andre lande«, siger Stine Liv Johansen, som ser to hovedårsager til, at danske børn og unges forbrug er højt. »Vi har adgang til meget teknologi i familierne, og vi har alle en god internetforbindelse. Man-

ge børn har deres eget device, og mange steder har kommunerne også uddelt iPads eller computere til deres folkeskoleelever«.

Børn får tidligt eget udstyr Danske undersøgelser viser et tydeligt billede af, at danske børn og unge bruger meget tid bag skærmene. 57 procent af de 10-14-årige piger ser serier dagligt eller næsten dagligt, mens 80 procent af drengene gamer dagligt eller næsten dagligt. Det fremgår af en undersøgelse fra 2020, som Det Danske Filminstitut står bag.

Her svarer 73 procent af de 7-14-årige, at de har deres egen smartphone/mobiltelefon, der kan gå på internettet.

Over 50 procent af de

Vi har adgang til meget teknologi i familierne, og vi har alle en god internetforbindelse.

ST I N E L I V J O H A N S E N L E KTO R O G M E D I E FO R S K E R A A R H U S U N I VE R S I T E T

11-14-årige børn svarer, at de har tre-fire devices, som er deres egne (tv, computer, telefon, tablet, spilkonsol).

Tal fra DR Medieforskning viser, at hvert tredje danske barn under tre år ugentligt streamer indhold fra DR, og at omkring halvdelen af børnene bruger

HVOR MEGET SPILLER BØRN OG UNGE

HVOR OFTE SER BØRN OG UNGE SERIER

100 %

100 % 89 % 82 %

80 %

76 %

9%

15 %

82 %

80 % 18 %

14 %

88 %

84 %

10 % 12 %

14 % 21 %

22 %

60 %

84 %

82 %

60 %

22 %

73 % 12 %

22 % 27 %

40 %

40 %

80 % 67 %

64 %

54 %

69 %

20 %

20 %

0%

50 %

57 %

47 % 35 %

0% Total

Pige

Dreng

Hver dag/næsten hver dag

7-9 år

10-14 år

Pige 7-9 år

Pige 10-14 år

Hver dag/næsten hver dag

En gang om ugen

1-2 gange om måneden

Kilde: Det Danske Filminstitut, 2020

Dreng 7-9 år Dreng 10-14 år En gang om ugen Kilde: Det Danske Filminstitut, 2020

ALARMKLOKKERNE RINGER HOS SUNDHEDSSTYRELSEN Danske børn og unges digitale medieforbrug er nu så højt, at Sundhedsstyrelsen i efteråret 2020 udgav en række anbefalinger til forældre til 0-15-årige.

Anbefalingerne går blandt andet på at have aftaler om skærmforbruget i familierne, men også på forældrenes eget forbrug som

rollemodeller. Anbefalingerne går på at tale om og interessere sig for sine børns digitale liv, men der er også anbefalinger om at huske børns behov for søvn og fysisk aktivitet samt en anbefaling om at undgå skærme lige før sengetid.

09

BAG S K Æ R M E N

YouTube. Børnene i samme aldersgruppe ser også indhold fra for eksempel Netflix og Viaplay.

At danskerne både ejer mere elektronik og har bedre internetadgang end vores europæiske naboer, kommer især til udtryk i en ny europæisk rapport, som har undersøgt, hvilken indflydelse corona-nedlukningen i foråret sidste år havde på børns digitale liv.

Rapporten er endnu ikke offentliggjort, men Stine Liv Johansen fortæller, at vi også skiller os ud her. »I Danmark fik vi lynhurtigt stablet en god hjemmeskole på benene, hvor børnene faktisk lærte noget. Samtidig opstod der en masse andre digitale tilbud.

Sofaskolen blev etableret på ingen tid, Randers Regnskov gik online på Facebook med daglig undervisning. Der var en masse tilbud fra forskellige aktører, som lynhurtigt etablerede et samarbejde. Det så vi ikke på samme måde hverken i Sydeuropa eller i Tyskland for den sags skyld«, fortæller hun og tilføjer: »Det kunne lade sig gøre, fordi danske børn har meget teknologi, fordi de ikke skal dele det med resten af familie, og fordi de er gode til at bruge det.

Rødder i børne-tv En anden årsag, til at danske børn og unge er storforbrugere af skærm, er den danske holdning

og tilgang til digitale medier og nye tilbud. Den er generel pragmatisk, som der står i den europæiske rapport – en formulering, Stine Liv Johansen har været med til at skrive. »Hvis vi skal male lidt med den brede pensel, så er danske forældre generelt positive overfor teknologi, i forhold til hvad vi ser i mange andre lande. Vi har stor tillid til public service, og der er en opfattelse af, at det er okay at præsentere sine børn for forskellige medier. Danske børn får lov til meget, og der er en bred opfattelse af, at digitale medier er en del af børnelivet«, siger Stine Liv Johansen.

Tilliden skal blandt andet fin-

Vi har et stort passivt forbrug af digitale medier, men vi er ikke særligt gode til at gå ind i kritiske samtaler med børnene om deres forbrug.

ST I N E L I V J O H A N S E N L E KTO R O G M E D I E FO R S K E R A A A R H U S U N I VE R S I T E T

des tilbage i vores public service-tilbud, hvor vi har tradition for godt, danskproduceret indhold, hvilket ikke er almindeligt i et europæisk perspektiv. »Vi har en meget stærk traditi-

ADGANG TIL DEVICES 7-14-ÅRIGE Hvilke af disse har du adgang til i hjemmet?

Og hvilke af disse er dine egne/har du selv?

0%

20 %

40 %

60 %

80 % 82

Smartphone/mobiltelefon, der kan gå på internettet

73 82

Tablet (fx iPad)

59 74

Computer/bærbar

48

62

Spillekonsol (fx PlayStation, Xbox, Nintendo Switch, Wii etc.)

39 83

TV/fjernsyn (skærmen)

Ved ikke

37 1 6 Har adgang til i hjemmet

10

100 %

Har selv

Kilde: Det Danske Filminstitut, 2020

BAG S K Æ R M E N

on for børne-tv. Mange forældre har et stort kærlighedsforhold til børne-tv som for eksempel Kaj og Andrea fra 1970’erne, og det er nok blandt årsagerne til, at danske forældre bliver ved med at vise det til deres børn. Vores pragmatiske skærmtilgang har dybe rødder«, forklarer Stine Liv Johansen.

Uvidende storforbrugere At både børn og voksne er storforbrugere af digitale medier, betyder dog ikke, at danskerne er dygtige til det. Vi er gode til hverdagsforbruget, men vi ved for lidt om datasikkerhed, algoritmer, digital mobning og andre faldgruber i cyberspace, pointerer medieforskeren.

»Det er en generel misforståelse, at fordi vi har et stort forbrug, så er vi også gode til det.

Det er ikke helt sandt. Vi har et stort passivt forbrug af digitale medier, men vi er ikke særligt gode til at gå ind i kritiske samtaler med børnene om deres forbrug – hverken forældre, lærere eller pædagoger«, siger Stine Liv Johansen. »Som formand for Medierådet for Børn og Unge mener jeg, at vi bør sætte ind med mere viden og oplysning om digital dannelse – både i familierne, i skolerne og på professionsuddannelserne.

Det hører med til et stort digitalt medieforbrug«. ■

BØRNS SPILLEVANER 2020 92 pct. af børnene mellem 1 og 15 år spiller digitale spil.

51 pct. af alle spiller dagligt: - 23 procent af de 1-5-årige spiller dagligt - 51 procent af de 6-8-årige spiller dagligt - 75 procent af de 9-11-årige spiller dagligt - 70 procent af de 12-15-årige spiller dagligt 58 pct. af børnene svarer, at de spiller for at mødes med vennerne eller for at være en del af et fællesskab.

De mest populære spil blandt børnene er Roblox, Minecraft, Fortnite og Among Us. Kilde: Medierådet, DR og Det Danske Filminstitut, 2020

Andel, som bruger sociale medier eller andre kommunikationstyper mindst fire timer dagligt på hverdage

Andel, som spiller elektroniske spil (på smartphone, tablet, spilkonsol, computer) mindst fire timer dagligt på hverdage

30 %

40 %

27 22

34

20

20 %

30 %

30 %

20 %

10 % 10 %

0%

Piger

13-årige

20

20 %

6 7

11-årige

24

29

28

14 10 %

Andel, som bruger mindst fire timer dagligt på at se film, TV-serier, YouTube-film eller underholdningsprogrammer på hverdage

15-årige

Drenge

Kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2018

24 21

19

10

9 6 3

0% 11-årige

0% 11-årige

Piger

13-årige

15-årige

Drenge

Piger

13-årige

15-årige

Drenge

Kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2018

Kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2018

EUROPAREKORD I NY ELEKTRONIK

Danmark satte i 2020 europarekord i at købe ny elektronik. Næsten 30 milliarder kroner spenderede danskerne på computere, fladskærms-tv, spillekonsoller, telefoner, kaffemaskiner, robotstøvsugere og lignende.

Onlinesalget voksede alene i december med over 64 procent. Salget af elektronik i Danmark steg 17,1 procent i 2020.

Kilde: Berlingske Tidende, januar 2021.

11

BAG S K Æ R M E N

De unge søger humoren bag skærmens blå lys Selvom tiden er løbet fra Dylan og Donna fra Beverly Hills, er ungdomsserier stadig et hit. De unge på Flemming Efterskole ser serier i timevis, og det er vennernes anbefalinger, der er vigtigst.

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

»O

n Wednesdays, we wear pink« lyder et citat fra "Mean Girls" - en af 00’ernes klassikere i kategorien ungdomsfilm. Og denne tirsdag morgen skulle man næsten tro, at eleverne på Flemming Efterskole vest for Horsens havde aftalt, at »On Tuesdays, we wear sweatshirts«.

En efter en kommer 20-25 sweatshirts trillende ind i matematiklokalet, de fleste med en computer under armen. Nogle lægger mindre skjul end andre på, at der ikke har været særlig langt fra sengen og til klasseværelset, og hyggen er tyk som selvfølgeligheden i Emils ’jaeh’ til læreren om, at det da måske nok er gået lidt hurtigt med hans aflevering. En flok piger ser en video på en mobil, for »Årh, ham der er også sød«, mens drengene i hjørnet smækker deres computere op. De få minutters pause inden ligningernes indtog skal udnyttes, og skærmenes tilbud er blevet en integreret del af de unges hverdag. Men hvad går ungdommen egentlig efter i dag, når de skal finde de næste 25 minutters underholdning?

For Joakim Mikkelsen, Johanne Qvortrup,

12

Valdemar Grøn, Amalie Mørk og Josephine Aagaard, der alle går i 10. klasse, er film en fællesaktivitet, mens serier er noget, man ser hver for sig og i de pauser, man har i løbet af dagen. Serier er med deres korte afsnit mere overskuelige at kaste sig over, og de ses primært på computer. I nødstilfælde kan en virkelig god serie ses videre på mobilen. »Her på skolen er der ikke vildt meget tid til at se serier, for det kan vi ikke rigtig nå med vores skema. Men jeg havde regnet sammen, at jeg havde set serier i 150 timer derhjemme under coronanedlukningen«, siger Josephine Aagaard. »Ja, jeg kan også snildt se serier i fire timer om dagen. Da vi var hjemsendt, lavede jeg nærmest ikke andet«, siger Amalie Mørk.

Og så længe de har abonnement til streamingtjenesterne, er det ligegyldigt, om serierne ligger på Netflix, HBO, Viaplay, DR eller YouTube. Men alligevel er det langt fra alt, der får de unges opmærksomhed.

Komisk og ikke belærende Det er klart oftest vennernes ord og anbefa-

linger, der får lov til at bestemme, hvilke serier de fem unge kaster sig over. Selv om de har hørt om både Beverly Hills og Friends, 90’ernes og 00’ernes store hits, er der faktisk ingen af dem, der har set dem. Jo, Josephine Aagaard har set et halvt afsnit af Beverly Hills, men hun kan ikke rigtig huske, hvad det handlede om. For Amalie Mørk handler det om, at hun hellere vil se det, der er in lige nu.

Joakim Mikkelsen ser lidt eftertænksom ud. »Jeg har ikke set Friends, men det er jo en ikonisk serie ligesom The Office og Brooklyn Nine-Nine. De to er virkelig sjove og komiske, så dem ser jeg stadig«, siger han.

Generelt bliver ordet ’komisk’ nævnt i nærmest hver sætning, når de fem unge skal beskrive, hvad der skal til, for at de bliver fanget af en ungdomsserie: Der skal være noget, de kan grine af. Punktum.

Amalie kan også godt lide, når samfundsnyheder og -temaer bliver flettet ind i serier. »Det er fedt, når det handler om noget,

BAG S K Æ R M E N

»Ej, det er egentlig ret sygt, at der ikke er nogen af os, der har set Friends? Altså – what?«, udbryder Josephine Aagaard. I huset ’Skoveren’ er sengene på Amalie Mørks værelse skubbet sammen til den obligatoriske efterskole-fællesseng-og-hjemmebiograf.

man måske ikke selv har oplevet, men som man har hørt om. På den måde ved man, at man ikke er den eneste, samtidig med at det sætter fokus på problemet eller nyheden«, siger Amalie Mørk. »Ja«, tilføjer Johanne Qvortrup, »Bare det ikke er på en træls måde, hvor de virkelig forsøger at lære en om noget. Det skal ske naturligt«, siger hun og får et ’jaer’ fra gruppen.

Johanne Qvortrup synes, at ungdomsserier tit bliver meget ens. Derfor kan hun godt lide dem, der er anderledes og mere direkte. »Nye serier tager jo de ting op, som findes i dag. Sociale medier for eksempel. I serien Euphoria er der vold, stoffer, rodede familieforhold og et nøgenbillede, der bliver delt rundt. Det var der nok ikke så meget af i Friends«, siger hun.

Farlige cocktails Antallet af serier, de unge har set, vokser med længden af snakken. Riverdale. 13 Reasons Why. Sex Education. Pretty Little Liars. Prison Break. Euphoria. Gossip Girl. Centrum. The Fosters. Good Trouble. Modern Family. Krimi-

serier. Klassen. »Nårh, ja, og Sjit Happens!«.

Drengene er mere til krimier og spændingsserier end ungdomsserier. Men de tungere serier tager typisk også længere tid, og derfor er YouTube tit nemmere at åbne for, synes Joakim Mikkelsen. »Jeg finder nok mere min ungdoms content i YouTube end på Netflix. Her ser jeg mange engelske ting om gaming eller finder en engelsk youtuber på min alder, der taler til sine seere om et eller andet sjovt. YouTubes algoritmer gør, at den konstant kommer med forslag, der minder om det, man lige har set.

Det gør det virkelig let og hurtigt at finde noget sjovt«, siger han.

En serie, der er nærmest umulig at komme udenom som ung i disse år, er SKAM. Flere af eleverne har arbejdet med den norske successerie i skolen, men den cocktail er der blandede meninger om. »Altså – det var mere spændende end at have om det moderne gennembrud. Men det var ikke sådan, at jeg tænkte "ej, hvor vil jeg gerne sidde og analysere alle episoder af SKAM"«, siger Valdemar Grøn.

Amalie Mørk synes, at det er en balance, når ungdomsserier bliver draget ind i undervisningen. Det kan både være fedt, fordi det gør skolearbejdet mere interessant, men det kan også ødelægge oplevelsen af serien. Til gengæld er de alle enige om, at det betyder noget, hvilke skuespillere der er med, og så trækker det da heller ikke ned, hvis der er en lækker dreng eller pige med. Josephine Aagaard kan også godt lide, når hun kan bruge karaktererne som rollemodeller. »Jeg så på et tidspunkt serien Gilmore Girls, hvor der var en pige, der var helt vildt klog, og så ville jeg også være klog… Så det virkede jo«, griner hun.

Og noget, der til en vis grad også kan virke, er at se serier med sine forældre. Det har flere i gruppen gjort. »Bare der ikke kommer en sexscene, så er det fint«, indskyder Johanne hurtigt og får de andre til at vride sig i et fælles, anerkendende ubehag, inden de flækker af grin. ■

13

BAG S K Æ R M E N

SKAM er en norsk ungdomsserie fra NRK, der blev sendt fra 2015-2017. FOTO NRK

FRA KOMTESSE VILDKAT OG FRIENDS TIL ONKEL REJE OG SKAM:

Børne- og ungdoms-tv dropper den løftede pegefinger Børne-tv og ungdomsserier er blevet mindre formynderiske, og tempoet er skruet kraftigt i vejret. Børn og unges medieforbrug har været igennem en drastisk udvikling.

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK

14

BAG S K Æ R M E N

K

an du huske, dengang du som barn tændte for tv’et, og der kun var én ting at se, og hvis den ikke var interessant eller passede dine forældre, måtte du slukke igen? Dengang Fjernsyn for Dig var dagens højdepunkt, fordi det var det eneste børnefjernsyn, der blev sendt?

Mange ting har ændret sig siden 50’erne og 60’ernes tv-tilbud til børn og unge. Nye strukturelle omstændigheder har givet mange flere ting at vælge imellem, og alene det seneste årti har udbuddet ændret sig markant.

Det fortæller Dennis Christensen, der er chef i DR Medieforskning. Som de største ændringer fremhæver han monopolbruddet i slutningen af 80’erne, TV 2’s store opblomstring i 90’erne og Netflix’ indtog i medieforbruget i 2012. Men også indholdsmæssigt er der sket en forandring i dansk børne- og ungdoms-tv: »I 50’erne og 60’erne handlede det primært om oplysning til borgerne om samfundet. Det var forældregenerationen, der fortalte historier til de unge. I dag er det mere i øjenhøjde.

Derudover er der kommet mange flere detaljer, som jeg kan blive fascineret over – for eksempel tempoet«, siger Dennis Christensen og nævner julekalendere som eksempel. »Når jeg tænker på første gang, ’Nissebanden i Grønland’ blev sendt, husker jeg følelsen af at tænke ’ej, hvor var den god’. Men da jeg genså den med mine børn for et par år siden, syntes de, at den var SÅ kedelig – og jeg tænkte da også selv ’jamen, der sker jo ingenting?’«, siger han.

Også fortælletraditionen, dynamikken og æstetikken i ungdomsserierne har ændret sig siden tiden med Nissebanden og Beverly Hills.

Julekalenderen ’Nissebanden i Grønland’ blev sendt første gang på DR1 i 1989. Den har siden v æret genud s endt f ire gange.

FOTO RITZAU SCANPIX

»Den formynderiske pegefinger er mindre til stede i dag. Beverly Hills er eksempelvis et meget moralsk program, fordi hver episode har et tema: Nu skal vi se noget om det farlige ved stoffer, noget om utroskab eller kærlighedsproblemer – og det ender næsten altid godt. Det står i kontrast til det, vi ser i dag«, siger medieforskeren.

Børn og Bamse er egoistiske Et af de flotteste eksempler på nutidens ungdomsserier er ifølge Dennis Christensen ’Euphoria’ fra HBO, der er trist og direkte, men tackler livets udfordringer i stedet for at løfte pegefingeren. Den diametrale modsætning til lærdommen i Bamses Billedbog. »Bamse er jo helt grundlæggende et egoistisk røvhul. Men et elskeligt røvhul – han gør alt det, han ikke må. Det er det samme med Onkel Reje og John Dillermand. Men de laver også mange andre ting ved siden af, som børnene kan have det sjovt med og lære af. Og børn er jo også egoistiske, så dansk tv er bare mere legende og stiller derved større krav til børn og unge om at navigere i indholdet. Det enkelte læringsråd bliver ikke sagt eksplicit, men ligger under overfladen«, siger han.

På samme måde er nutidens rollemodeller mindre bornerte og mindre eksplicitte end i Beverly Hills 90210, men der stilles stadig krav. Tv-serien Friends er en slags mellemstation, der skulle kunne ses af alle, men den har et meget ’etnisk hvidt’ udtryk, så tiden er også lidt løbet fra den, mener Dennis Christensen. »Dengang var det vigtigt, at du ikke stødte nogen fra dig. Det skulle ikke være for kantet.

En serie som Euphoria ville aldrig være kommet igennem i 90’erne«, siger han.

Tegneserier som kulturel trussel Tager man de historiske briller på, kom den første store ændring i børn og unges medieforbrug i 1800-tallet, hvor børn lærte at læse, fortæller Karen Klitgaard Povlsen, der er lektor og medieforsker ved Aarhus Universitet. Folkeskolereformen i 1814 gjorde, at det pludselig blev almindeligt, at børn kunne læse, og dermed blev de et interessant marked, så der opstod børne- og ungdomslitteratur.

De første internationale bølger kommer omkring år 1900, hvor blandt andet amerikansk og tysk populærkultur inden for ungdomslitteratur bliver oversat og mere eller mindre illustreret. Piger får tilbudt nye pigeroller at spejle sig i som for eksempel ’Komtesse Vildkat’, og drengene får tilbudt detektiver

Onkel Reje kom frem i 10’erne på DR Ramasjang og er kendt for ikke at skåne børn for sine hjemmelavede bandeord.FOTO DR.

og westernhelte – og det kulminerer i en kæmpestor debat i Danmark i 50’erne. »Tekst forsynet med billeder bliver i 50’erne set som en stor kulturel trussel over for danske børn. Tegneserier menes at være triste, voldelige og at overskride normale seksuelle normer, fordi man ser Betty Boop kysse sin kæreste. Tegneserier ville med andre ord ødelægge kommende generationer«, siger Karen Klitgaard Povlsen.

Allerede i 1930’erne blev der faktisk lavet amerikansk forskning, der viste, at volds- og krigsfilm ikke havde en skadelig effekt på unge. Disse undersøgelser blev dog syltet og gemt på et universitets bibliotek, så de først blev genopdaget i 80’erne og 90’erne, fortæller Karen Klitgaard Povlsen. Og nogle af de samme diskussioner kender vi fra 00’erne, hvor spil og børns skærmforbrug kom under stor debat.

Derfor kommer det næste store gennembrud ifølge medieforskeren først med SKAM, der også er et eksempel på, at serierne afspejler hverdagens cross-media med direkte/ kropslig kommunikation, sms’er og Facebookaktivitet på samme tid. Fortælletråden er blevet treleddet – og den vokser.

Ud med det opstyltede Noget andet, der vokser, er antallet af folk, der

15

BAG S K Æ R M E N

Bamses Billedbog havde sin debut på DR i 1983. Kylling var med fra starten, men Ælling kom først til historien i 1993. FOTO DR

har mulighed for at gribe et mobilkamera og fortælle deres historie på diverse sociale medier. Adgangen til at lave indhold er blevet demokratiseret, og af samme grund har flere store producenter hentet unge kræfter ind for at lave historierne, fortæller Dennis Christensen fra DR Medieforskning. »Det er altså unge, der laver historier til andre unge, i stedet for forældre eller voksne, der laver historier til unge. Og man får helt andre perspektiver med i fortællingen og produktionen, når holdet bag er på alder med målgruppen«, siger han.

En ændring, der har været behov for, fordi unge i dag er mindre til ’det opstyltede serieformat’, som Dennis Christensen kalder det.

Mobilæstetikken vinder frem, og håndholdt og rystende kamera er fedt, for det virker mere autentisk og ægte. Se bare på YouTube, der står i skarp kontrast med sit svælgende udbud af rystede billeder og folk, der filmer deres egen hverdag – det skaber alt sammen et vist konkurrenceaspekt for serieproducenterne i forhold til at ramme autenticiteten præcist, påpeger medieforskeren. »Dengang DR havde monopol på publikummet, tænkte man mest på, hvad publikum havde godt af – ikke så meget, hvad de havde lyst til. Og lysten er alle producenter nødt til at tage højde for i dag, for det er hurtigt at smut-

16

te hen til et andet alternativ. Det skaber konvergens – man kan se det på serien Doggystyle på DR, der har æstetik, men ikke ender lykkeligt, så man selv må læse sig til budskabet«, siger han.

Og lysten blandt de unge i dag bærer præg af en uudtømmelig appetit på fiktion. I 80’erne var der ingen fiktion, for det var ikke fint at lave serier. Fiktion var dyrt, det er det stadig, og derfor er der opstået en konkurrence om at skabe unikke serier. Den større konkurrence har samtidig skabt et skred i hastigheden i børne- og ungdoms-tv: I dag keder børn sig hurtigere. »Det handler om, at hvis du ikke har et alternativ, så finder du dig i nogle ting. I dag har vi internettet, hvor vi kan slå ting op med det samme. Og man skal jo aldrig kede sig, så de fem minutters ventetid på bussen skal bruges på noget – og de fem minutter er eftertragtede blandt serieproducenterne. Derfor er kravene til hastigheden i serier også blevet højere«, siger Dennis Christensen.

Norden vil selv Hvis du har børn i teenagealderen eller bare generelt interesserer dig for ungdomsserier, har du måske også bemærket, at der inden for

de senere år er sket en solid opblomstring inden for nordiske ungdomsserier. »I det øjeblik vi begyndte at få nordiske produktioner som for eksempel SKAM, skete der noget med moralen. Vi opdagede, at serier baseret på vores værdier kan sælges, om ikke worldwide, så i hvert fald i vesten – og det rykker faktisk også ved den amerikanske moral«, siger Karen Klitgaard Povlsen.

Både Friends og Beverly Hills blev nemlig produceret til den amerikanske middelklasse i high schools og colleges, det vil sige et bornert, kristent, amerikansk publikum. Først efterfølgende blev de store eksportsucceser – faktisk blev Beverly Hills større i Europa end i USA. Men det europæiske publikum har altid været mere frisindet. Især det nordiske publikum, der gennem tiden ofte har forholdt sig ironisk til de bornerte, amerikanske problemer, der ikke var rigtige problemer. »De nordiske lande kan ikke konkurrere med Hollywood. Men de kan finde serienicher, hvor de kan slå igennem og blive store succeser – og det har de gjort med dels ligestillings- og køns-nichen, dels børne- og ungdoms-nichen«, siger Karen Klitgaard Povlsen.

■

Beverly Hills 90210 er en amerikansk serie, der blev produceret og sendt i USA fra 1990 til 2000.

Første gang, serien blev sendt i Danmark, var i 1992. FOTO RITZAU SCANPIX

Instruktør får ideer til indholdet i beskeder fra de unge Jonas Risvig instruerer ungdomsserier og modtager et hav af beskeder fra unge.

De vil se serier, som de kan spejle sig i, og som kan forberede dem på ungdomslivet.

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK FOTO JONAS RISVIG PRESSE

Jonas Risvig (t.h.) inddrager de unge fra start til slut. Og da han kunne se, at 11-årige også var begyndt at se hans serier, besluttede han, at det var nødvendigt at inkludere seksualundervisningen. Han tog fat i Sex & Samfund, og det, de fortalte, implementerede han i serierne.

H

vad gør man, når man bliver gravid i en meget ung alder?

Når man rager uklar med sine forældre og gerne vil flygte fra dem? Når de jævnaldrende begynder at drikke alkohol, men ens religion forbyder det?

Det er emner, der popper op i Jonas Risvigs indbakke på Instagram og YouTube, hvor han jævnligt spørger, hvad de unge synes, der skal være med i det næste afsnit af en af hans serier.

En instruktørtilgang, der har skabt serier som blandt andet ’Centrum’, ’Grænser’, ’Stikker’ og ’Flokken’, og som samtidig sikrer den 27-årige instruktør, at de unge føler sig hørt og gider at se

med. På relativt kort tid er Jonas Risvig således blevet et kendt navn blandt unge i udskolingen.

Selv har han bare erkendt, at han ikke ved nok om at være 1517 år. »Jeg føler, at jeg rammer ned i en stor efterspørgsel hos den målgruppe. I stedet for at være en voksen, der gætter sig til, hvordan det er at være ung, som der har været tendens til i produktionen af ungdomsserier hidtil, så går jeg ud og spørger dem«, siger Jonas Risvig.

Unge får ejerskabsfølelse Hvert enkelt afsnit er baseret på nedslag i de beskeder, Jonas Risvig får fra de unge. Nogle gange handler beskederne meget kon-

kret om, at to bestemte personer skal blive kærester, eller hvor i landet det næste afsnit skal foregå. Men mange gange handler det om noget dybere. »Bare måden, de forklarer det på: ’Vi vil gerne se nogen, som tør gå foran i autentiske situationer, og som kan forberede os på, hvad vi kommer ud for de næste år’«, siger Jonas Risvig. »For mig vidner det om, at de unge gerne vil se modige karakterer. Nogen, der kan lære de unge noget, og som tør kæmpe imod modgang. Sådan så de unge selv får nemmere ved at stå op for noget senere«.

Mange unge i dag er vokset op med YouTube, og platformens algoritmer medvirker også til, at

de unge føler, at de selv opdager serierne. Det giver ejerskabsfølelse, fortæller Jonas Risvig. Men indbakken bliver da også bombarderet med beskeder fra forældre om, hvad han bør lave afsnit om. »Men jeg kommunikerer til de unge, og det, de unge skriver, er langt vigtigere, end det forældre pådutter mig at skrive om. Jeg har fået beskeder fra unge om, at de oplever, at "hvis Agnes fra Centrum kan snakke om det her, så kan jeg også". Og hvis de serier, jeg laver, kan hjælpe de unge til at åbne for snakke og diskussioner, der ikke blev italesat før – så er det nok for mig«, siger han.

■

17

FORENINGENS SIDER

Lad os køre skoleåret sikkert i garage KREDSFORMAND FOR FRIE SKOLERS LÆRERFORENINGS KREDS 6 HANNE LINDBERG KRISTENSEN

N

u har corona rundet sit første år som en del af vores hverdag. Vi har vænnet os til nedlukninger af vores skoler, genåbninger, aflysning af undervisningstimer, omlægninger.

Undervisningen er foregået virtuelt, og vi er på kort tid ble-

18

vet eksperter i brugen af teams – dele skærm, lave grupper, forsøge på at nå eleverne med de virkemidler, vi nu en gang har, osv.

Efterskoler har besøgt deres elever, holdt ”tilsyn” både om aftenen og i weekender, hvor der er blevet lavet fælles mad, lavet musikkonkurrencer, dyrket idræt, yoga og meget mere.

Alligevel lurer tvivlen i de fleste af os: Får eleverne nok udbytte af mine timer, og når jeg mine planlagte timer? Hvad vil der ske med det, der er blevet aflyst – pædagogiske dage, lejrskoler, eksamener? Vil det blive omlagt, og hvor meget tid skal jeg lægge på min skole inden sommerferien? Og kan ikke-læste timer flyttes til næste skoleår?

Til en start er det vigtigt at slå fast, at det ikke er meningen, at alle de timer, som ikke har været læst, mens der forgik hjemmeundervisningen, skal læses på skoleårets sidste tre måneder. Selvfølgelig skal skolen fungere, og derfor kan arbejdsbelastningen godt være større end normalt frem til sommerferien, men skolen skal ikke nå det hele på den halve tid.

Lad mig yderligere slå fast, at når skoleåret er slut, så opgøres din arbejdstid. Hvis du har haft overarbejde, skal du have overarbejdsbetaling. Omvendt skylder du ikke tid, hvis du ikke har læst alle dine timer. Undertid findes ikke. Det er heller ikke muligt at flytte ikke-afviklet tid til en ny normperiode. Det vil stride mod overenskomsten. Så hvis en lejrskole flyttes til næste skoleår, skal der afsættes timer til dette ud af næste års norm.

Lov 409 giver skolerne lov til at flytte ikke-afviklede arbejdstimer inden for skoleåret. Men vi er enige med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i, at reglerne ikke betyder, at alle ikke-læste timer skal brændes af før sommerferien på toppen af et i forvejen fuldt skema.

Det er desuden lykkedes for mange af vores dygtige tillidsrepræsentanter at få aftaler i stand, så den enkelte lærer kan overskue arbejdet frem til sommerferien.

Tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten har en stor opgave i at prøve at få af

Gennemsigtighed i planlægningen og en fornuftig tilrettelæggelse af arbejdet er vigtigt for arbejdsmiljøet og dermed også for dig og dit arbejde H A N N E L I N D B J E R G K R I ST E N S E N , FO R M A N D FO R K R E D S 6

taler på plads omkring genåbningen af skolerne. Og hvis dette ikke lykkes, så hører Frie Skolers Lærerforening meget gerne fra dig, da vi så må bringe sagerne videre til vores arbejdsgivere i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. ■

?

Spørgehjørnet Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her bringer vi nogle af de spørgsmål og svar, som andre medlemmer også kan have glæde af.

Jeg har fået nyt arbejde efter sommerferien. Hvornår skal jeg sige op? Jeg vil gerne give skolen mulighed for at finde min afløser.

Svar: Først og fremmest til lykke.

Hvornår du senest skal sige op, afgøres af dit opsigelsesvarsel. Det er normalt løbende måned plus en måned.

Hvis du siger op i april, kan du altså fratræde med udgangen af maj. Der kan i helt særlige tilfælde være aftalt et længere opsigelsesvarsel, så tjek din ansættelseskontrakt, inden du siger op.

Der er ikke noget til hinder for, at du vælger at opsige din stilling med et længere varsel end en måned. Men du bør ikke sige op, før du er helt sikker på, at du har det nye job. Du skal have en underskrevet ansættelseskontrakt.

En mundtlig aftale er ikke nok. Du skal også være overbevist om, at den nye skoles økonomi og drift er så stabil, at skolen ikke, før du når at tiltræde, pludselig reducerer i antallet af ansatte. Gør den det, kan du være en af dem, som er udsatte.

Først når du er helt sikker, bør du sige op på din nuværende skole. ■ Mvh. Jette Morsing, forhandlingschef

Jeg er stress-sygemeldt på grund af et dårligt arbejdsklima og samarbejde på min skole. Nu får jeg at vide, at jeg ikke må søge job, når jeg er sygemeldt. Er det korrekt?

Svar: Der er ingen regler, som i sig selv forhindrer, at du søger job, mens du er sygemeldt. Men din jobsøgning kan i nogle tilfælde få indflydelse på kommunens udbetaling af sygedagpenge til skolen, og skolen kan stille spørgsmålstegn ved, om du faktisk er syg, når du kan søge andre job.

Du er sygemeldt, fordi du er uarbejdsdygtig i forhold til dit arbejde. Men selv om du er uarbejdsdygtig her og nu, kan det være relevant for dig at søge et job, der ligger ude i fremtiden, hvor du forventer at være rask. Det kan også være, at du er sygemeldt på grund af nogle særlige problemer i netop dit nuværende job eller på din nuværende arbejdsplads – samarbejdsproblemer eller dårligt arbejdsmiljø, for eksempel. Så er du uarbejdsdygtig i forhold til netop det job, og derfor kan det være relevant at søge et andet job. Det kan i dette tilfælde være vigtigt, at lægen noterer, at du er sygemeldt på grund af specifikke problemer i dit nuværende job, og at lægen bakker op om, at det vil være godt for din helbredelse at finde et andet arbejde.

Kontakt sekretariatet og få individuel vejledning, hvis du er sygemeldt og på udkig efter et nyt job. ■ Mvh. Bettina Nielsen, konsulent

19

FORENINGENS SIDER

KORT NYT FRA FORENINGEN SAMME BESTYRELSEN I KREDS 6

KREDSGENERALFORSAMLING 2021

G E N VA LG I D E T N O R DJYS K E

Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebookside.

KREDS 2

28.-29. april: TR-træf på Knudhule Badehotel.

Der var ingen udskiftninger i bestyrelsen for foreningens nordligste kreds, Kreds 1. Lars Holm Jensen fra Klostermarksskolen er formand, Joan Aarup er næstformand, mens Allan Simonsen fra Vesterbølle Efterskole, Mette Saabye Pedersen fra Privatskolen i Frederikshavn og Sanne Solvejg Stentoft fra Hjørring Private Realskole er bestyrelsesmedlemmer.

KREDS 3

Kreds 6's bestyrelse ligner sig selv på en prik: Hanne Lindbjerg Kristensen fra Bogø Kostskole er formand for kredsen, Britt Beuer fra Faxehus Efterskole er næstformand, mens Kenneth Peter Nielsen fra Helms Skole, Lea Enggård fra Vor Frue Skole og Martin Rostkjær fra Kalundborg Friskole sidder på de sidste bestyrelsestaburetter.

Der er fem gengangere i bestyrelsen for Kreds 7. Minna Riis fra Rygaards Skole er formand, John Laursen fra Amager Privatskole fortsætter som næstformand, mens Torben Falkenberg fra Landsbyskolen, Steffen Holm fra Rygaards Skole og Morten Bruun fra Østerbro Lilleskole satte sig på de sidste tre pladser.

KREDS 6

28. april kl. 9.15-15.30: TR-E om tillidsrepræsentantens relationelle styrker efterfulgt af netværksmøde (virtuelt).

19. maj kl. 17-19.15: Foredrag med Kasper K. Hyttel: ”Lærer i tilgængelighedens tidsalder” (virtuelt).

27. maj kl. 16.30-19: Pensionsmøde 16.30-19.00 ved konsulent Britta Juul Jensen fra sekretariatet (virtuelt). ■

20

NYT ANSIGT I KREDS 8'S BESTYRELSE

Generalforsamlingen genvalgte bestyrelsen for kreds 2, som derfor ser således ud: Rikke Friis Sørensen fra Skanderborg Realskole fortsætter som formand, Pernille Rovsing Schulz fra Østerskov Efterskole fortsætter som næstformand, og tilsvarende var der genvalg til Ditte Kjærulf Bækgaard fra Sankt Knuds Skole, Bente Sørensen fra Jakobsskolen og Rasmus Wagner fra Klank Efterskole.

KREDS 4 FORTSÆTTER SOM HIDTIL

På generalforsamlingen i det sønderjyske var der heller ikke de store udskiftninger. Hans Erik Hansen fra Haderslev Realskole er formand, Finn Trond Hansen fra Kongeådalens Efterskole næstformand, mens Inga Fries fra Ludwig Andresen Schule, Lene Mikkelsen fra Fredericia Realskole og Torben Hansen fra Skanderup Efterskole er bestyrelsesmedlemmer for Kreds 4.

De lærerstuderende på Den frie Lærerskole i Ollerup holdt deres årsmøde online i år.

Formanden for det afgående udvalg, Tenna Wahl, aflagde bestyrelsens beretning, der blev godkendt af de tilstedeværende. Derudover orienterede Tenna Wahl om udval-

KREDS 7 LIGNER SIG SELV

G E N SY N I TO PPE N A F K 2

28. april kl. 19-21: Kredsgeneralforsamling (virtuelt).

11. maj kl. 9-15: TR-5 for tillidsrepræsentanter under uddannelse, Hornstrup Kursuscenter.

27. maj kl. 12-16: TR-6 for tillidsrepræsentanter, DGI-Herning.

ÅRSMØDE I OLLERUP GIK ONLINE

Dorthe Frederiksen fra Kundby Friskole genopstillede ikke til kreds 8's bestyrelse. I stedet valgte generalforsamlingen Malene Hegnelt fra Skolen på Slotsvænget. Derudover stod den på genvalg. Lykke Svarre fra Holbæk Lilleskole fortsætter som formand, Anne Mette Mungsfeldt fra Helsinge Realskole som næstformand, mens Bjarne Jørgensen fra Bagsværd Friskole og Andreas Nørretranders fra Viby Friskole tager en omgang til som bestyrelsesmedlemmer.

gets arbejde og om arbejdet med at sikre de lærerstuderende en praktikplads på de frie skoler.

Da der efterfølgende skulle vælges kandidater til udvalget, lykkedes det kun at finde to. Oliver Poulsen fra 4. årgang blev valgt til bestyrelsen, og det lykkedes at overtale den afgående formand, Tenna Wahl, til at tage en tørn til. Det bliver dog ikke som formand, kun som udvalgsmedlem. Tenna Wahl og Oliver Poulsen forventer, at de kan få flere kræfter ind i udvalget, når skolen åbner for fysisk undervisning, og det bliver muligt at mødes ansigt til ansigt. ■ MHV

H ØJ S KO L E O G Å R S M Ø D E F O R F O R E N I N G E N S PE N S I O N I ST E R

I uge 32 er der igen årsmøde og højskole på Hornstrup Kursuscenter for foreningens pensionister. Højskolen foregår ad to omgange – 9.11. august og 11.-13. august. Onsdag 11. august holdes årsmødet med valg til pensionistudvalget, så beg-

ge højskoleophold kan deltage.

På dette års pensionisthøjskole vil der blandt andet være foredrag med Ernst Trillingsgaard, Niels Ole Frederiksen samt musikalsk indslag ved Kristian La Cour, komponist og højskolelærer på Askov Højskole.

Udflugten går i år til Skamlingsbanken, Knivsbjerg, Ballebro Færgekro samt Gråsten. Der er tilmeldingsfrist 20. maj. ■ SKA

len og løfte det faglige niveau, der hvor det halter. Som lærere er vi jo de nærmeste til at vide, hvor behovene er«, siger hun.

Frie Skolers Lærerforening har ikke kunnet få oplyst, hvor mange penge der triller ind på de frie skolers konti. Men der er afsat 390 mio. kroner til fagligt løft og 88 mio. kroner til trivselsfremme i folkeskolerne. Og folkeskolerne underviser cirka fire gange så mange elever som de frie grundskoler. ■ MHV

SPAR 80 PROCENT PÅ HJÆLP TIL ARBEJDSMILJØET

I begyndelsen af april sendte Undervisningsministeriet en betydelig pose penge af sted til de frie skoler. Pengene, som skal anvendes inden udgangen af juli 2021, er øremærket til at håndtere faglige udfordringer og til at styrke elevernes trivsel. Hovedparten af midlerne er tiltænkt elever i afgangsklasserne.

Monica Lendal Jørgensen, der er næstformand i Frie Skolers Lærerforening, mener, at lærere og tillidsrepræsentanter på de frie skoler bør være vågne og sikre, at pengene bliver brugt efter hensigten og ikke bare forsvinder i et sort hul: »Det er vigtigt, at vi får så meget ud af de her midler som muligt.

Som lærere skal vi være med til at sikre, at midlerne bliver brugt på de elever, som har brug for dem. Og at de bliver brugt på at styrke trivs-

Har din skole problemer med fysisk og psykisk arbejdsmiljø eller arbejdsulykker, så har Arbejdstilsynet et godt tilbud til jer: Søg arbejdsmiljøpuljen og spar op til 80 procent på arbejdsmiljørådgivning, på fysisk træning i arbejdstiden eller på leje af tekniske hjælpemidler, som forbedrer jeres arbejdsmiljø.

Der smides 105 mio. kroner i arbejdsmiljøpuljen i hvert af de kommende tre år. Midlerne, som fordeles efter først til mølle-princippet, kan søges af frie skoler med 10 til 50 ansatte. ■ MHV

Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk

Ansvarshavende redaktør • Mette Søndergård • mso@frieskoler.dk

Kommunikationschef • Mikkel Hvid (MHV) • mhv@fsl.dk

Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk

Journalist • Simone Kamp (SKA) • ska@frieskoler.dk

Grafisk designer • Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk ANNONCER

SKOLERNE FÅR PENGE TIL EN SÆRLIG INDSATS

REDAKTIONEN

AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 • ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer/læserbreve • se udgivelsesplan på fsl.dk UDGIVELSER

Nr. 5 - uge 21 / Nr. 6 - uge 25 2021 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk

ABONNEMENT

11 numre pr. år • kr. 530 T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk

PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG

10.796 stk. • 2020 • Oplag kontrolleret af DMO

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i "Foreningen mener".

FORMAND

Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61

NÆSTFORMAND

Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84

SEKRETARIATSCHEF Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82 SEKRETARIATET

T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Hovedbestyrelse Formand • kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 Formand • kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Formand • kreds 3 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 Formand • kreds 4 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 Formand • kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Formand • kreds 6 Hanne Lindberg Kristensen • T: 60 76 55 97 Formand • kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Formand • kreds 8 Lykke Svarre • T: 25 88 30 15

21

På lærerværelset på Viby Efterskole var der ”vi-har-stemt-til-OK21-kage” en formiddag midt under musicalforberedelserne. Kagen bestod af to fynske klassikere: Brunsviger pyntet med romkugler.

OK21-AFSTEMNING

I Nørre Aaby har de deres egen brunsviger-regel På Fyn har man gjort en særlig indsats for at banke stemmeprocenten til OK21-afstemningen i vejret. Derfor lovede formanden for Kreds 5 kage til de skoler, hvor alle medlemmer har stemt.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO ALEX TRAN

22

»M

mmm, den er dejlig fynsk.« Og hvad dækker det så over, vil mange læsere måske gerne vide? »Godt med snask«, lyder svaret samstemmende fra lærerværelset på Viby Efterskole i udkanten af den fynske by Nørre Aaby.

Der er kage til alle i ti-frikvarteret denne onsdag midt i musical-forberedelserne. Anledningen er OK21-afstemningen, som alle medlemmer har afgivet deres stemme til, og derfor har tillidsrepræsentant Jens Christian Tambjerg købt kage til hele lærerværelset.

Hvorvidt den perfekte fynske brunsviger består af en tredjedel kage og to tredjedele snask, som de kalder det, er lidt uklart. Ingen på lærerværelset har den helt rigtige fynske opskrift, mens det fyger gennem luften med brunsviger-erfaringer. En ting er de dog enige om: Den fynske brunsviger skal hverken serveres med flødeskum eller creme.

»Det hører slet ikke til«, som de siger.

I Nørre Aaby har de dog deres egen brunsviger-regel: Her må den serveres med romkugle. »Vi er jo i Nørre Aaby«, som de siger og kalder versionen "Nørre Aabysk".

I 2018 vandt den lokale bager DM i romkugle, og det har sat den vestfynske by på kage-landkortet. Så tydeligt, at bageren nu har rykket sin romkugle-produktion med 60 ansatte til Middelfart, hvorfra der nu sendes romkugler betrukket med tyk chokolade ud til hele landet.

Sin demokratiske ret Tilbage til overenskomsten. Hvorvidt aftalen er god, dårlig eller midtimellem, er en personlig sag, men lærerkollegiet er enige om, at det er vigtigt at afgive sin stemme. »Det bør man gøre, det handler om at bruge sin demokratiske ret«, siger lærer Rikke Bruselius.

»Det klinger også lidt hult, hvis man brokker sig bagefter, men ikke har afgivet sin stemme. Selvfølgelig skal man stemme«, siger lærer Jens Eriksen.

Tillidsrepræsentant Jens Christian Tambjerg har opfordret lærerne til at stemme og har haft en dør åben for spørgsmål gennem hele forløbet, og det er der flere, der har benyttet sig af. For overenskomsten kan være tidskrævende at sætte sig ind i, hvis man vil forstå det hele, er lærerne enige om. »Jeg har ikke læst alt, men jeg har fulgt med i overenskomstforhandlingerne på et overordnet plan. Jeg synes for eksempel, det er spændende, at sygeplejerskerne har stemt nej. Jeg kan godt forstå, at de har gjort det, og jeg er spændt på, hvad det får af betydning«, siger lærer Charlotte Vang.

Ti-pausen er slut. Lærerne forsvinder tilbage til musical-forberedelserne. Brunsvigeren med romkugler blev der ikke gjort kål på i dette frikvarter. ■

OK21

Afstemningsresultat:

90,6%

stemte ja

4,6%

stemte nej

4,8 %

stemte blankt Lærer Charlotte Vang (tv.) har fulgt med i OK21-forhandlingerne, fordi det er vigtigt, som hun siger. Her er hun i snak med Maria Thomsen, der er kostumier til musicalen.

Lærer Jesper Madsen skærer ”Vi-har-stemt-kagen” for, mens kollegerne Jens Eriksen og Rikke Bruselius kigger på.

Tillidsrepræsentant Jens Christian Tambjerg diskuterer den nye overenskomst med lærerne Jens Eriksen og Rikke Bruselius.

23

Dårlig snakkekultur ødelægger møderne Uanset om det er din leder eller din kollega, der snakker mødet i stykker, så er løsningen ret simpel, siger ekspert.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION SOLVEIG MØNSTED HVIDT

24

H

er er en gåde: Hvad er det, der ofte ender som en forudsigelig langgaber, fordi alt for mange siger det samme, ingen stopper talende Tanja, og de reelle beslutninger udebliver?

Det rigtige svar er: Et møde.

Møder er vigtige, fordi det er her, vi kan få hverdagen til at glide og vende alt det, der gør det svært at arbejde med børn og hinanden. Men mange møder bærer i alt for høj grad præg af snakkekultur og et misforstået demokratisk hensyn, siger lektor Ib Ravn fra Aarhus Universitet, DPU. Han er en af landets førende eksperter i møder og facilitering og har blandt andet skrevet bogen ‘Skolens teammøder’. »De fleste møder veloplagte op til møder og har faktisk lyst til at engagere sig og være aktive, og derfor lytter de engageret i de første minutter«, siger Ib Ravn og fortsætter: »Men de finder som regel meget hurtigt ud af: “Okay, det her er et møde, hvor lederen bare sidder og snakker hele tiden, eller hvor tre kolleger taler sindssygt meget”. Og så kobler de gradvist af«.

Ifølge Ib Ravn trækker mødekulturen i Danmark tråde tilbage til 1800-tallets opgør med enevældens censur, men er særligt præget af de anti-autoritære bevægelser i 1970’erne. Bevægelsen begyndte i uddannelsessektoren, men rullede sig efterfølgende ud på både det offentlige og private arbejdsmarked. Det betyder, at vi i dag har en mødekultur, hvor “alle har noget at bidrage med, og ingen skal opleve, at de ikke må sige noget”, som Ib Ravn udtrykker det. Problemet er bare, at der aldrig er trådt noget i stedet for den gammeldags og autoritære mødeledelse. Tanken er, at vi må og skal løfte mødet i flok. Og det ender alt for ofte i noget rod.

Kontant og afrundende Den gode nyhed fra Ib Ravn er, at løsningen ikke er særligt langt væk. Og den kræver hverken indkøb af ekstra udstyr eller et nyt lokale. I stedet skal I udpege

en person til at lede mødet: en såkaldt facilitator. Facilitatoren udpeges ikke på baggrund af sin plads i hierakiet, eller fordi vedkommende har indkaldt til mødet, men fordi personen kan og vil bære ansvaret for, at mødet glider, og ingen deltagere eller diskussioner bevæger sig ud af en tangent. »Det er en person, som til mødet tager kasketten på og siger: “Skal jeg ikke sørge for, at det her møde kommer til at flyde? Så vi når det hele og bliver færdige til tiden”. Og så siger de andre: “Jo, det må du gerne, hvis du gør det respektfuldt og ordentligt”«, siger Ib Ravn og uddyber: »Facilitatoren skal være venlig og anerkende, men samtidig kontant og afrundende«.

Ifølge lektoren er det facilitatorens ansvar, at diskussioner ikke kører i ring, og at deltagerne ikke gentager hinandens argumenter igen og igen.

Samtidig skal facilitatoren fordele taletiden nogenlunde ligeligt, så det ikke er de samme få personer, der taler 90 procent af tiden. »Det er noget, som en almindelig mødedeltager ikke kan gøre, fordi det er rigtig, rigtig vanskeligt at gå ind og afbryde Nikolaj, der taler og taler. Men det kan en facilitator godt, og faktisk er det facilitatorens ansvar at skærme de knap så talende mødedeltagere fra den, der taler rigtig meget«, siger Ib Ravn.

Derudover er det naturligvis vigtigt, at alle på mødet ankommer forberedte og har gjort det arbejde, som de fik tildelt før mødet. Og hvis de ikke gør det, er det facilitatorens ansvar at tage hånd om det.

Når lederen er problemet Men hvad gør en gruppe af lærere, hvis det er skolelederen eller viceskolelederen, der er problemet? Hvis det er hende, der enten taler for meget eller ikke kan styre et møde? Her kræver det lidt diplomatisk snilde, siger Ib Ravn. Fordi det kan være overvældende og lidt nedværdigende at modtage kritik fra 20 lærere på samme tid, foreslår han, at snakken indledes af to-tre lærere med et godt forhold til lederen. »De kan banke på lederens dør og sige: “Vi synes ikke, at møderne kører så godt, og det skyldes blandt andet, at

BLÅ BOG Ib Ravn er ph.d., lektor ved Aarhus Universitet, DPU. Han forsker og rådgiver i møder og har skrevet fem bøger om facilitering.

Blandt andet bogen"Skolens teammøder".

møderne ikke bliver ledt på den måde, som vi tror, der er bedst for vores lærergruppe”«, siger Ib Ravn.

Herfra er den diplomatiske øvelse, at lederen ikke ser forandringerne som et ansigtstab. Det kan være svært, hvis lederen oplever sig selv som kongen eller dronningen på skolen, og derfor er en idé at præsentere facilitator-modellen som en aflastning for lederen. »Her kan man sige: “Du er jo den med det strategiske udsyn og de store beslutningskompetencer, og det sætter vi stor pris på. Men skal vi ikke udpege Johannes til at tage sig af alt det lavpraktiske og operationelle, så du kan koncentrere dig om de større ting?”«, siger Ib Ravn.

Hvis lederen er med på idéen, skal facilitatoren og lederen forberede mødet, så de er enige om en tidsplan og om eventuelle gruppediskussioner.

Den indledende snak gør det lettere for facilitatoren at afbryde lederen, hvis hun taler for længe.

Og når mødet går i gang, kan lederen stadig sidde for bordenden, mens facilitatoren sætter sig i nærheden. »Så starter lederen med at fortælle, at hun har aftalt med Johannes, at han er facilitator, men at hun selv forbliver mødeleder. Dermed har lederen sagt, at det var hendes beslutning: “Værsgo at lede mødet, Johannes”«. ■

25

CO R O N A

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN / TRINE BUCK

Genåbningen af efterskolerne deler vandene Hvornår og hvordan er det forsvarligt at åbne op for efterskolerne under en pandemi? Det har skabt uenighed på lærerværelserne, men også blandt de to formænd Torben Vind fra Efterskoleforeningen og Uffe Rostrup fra Frie Skolers Lærerforening. Vi bad de to formænd diskutere deres synspunkter omkring genåbningen.

Diskussionen fandt sted som en brevveksling over mail i perioden fra 6.-11. april. Redaktionen har ikke blandet sig i debatten.

Det er vigtigt at forstå, at der er et kæmpe spænd mellem de mest bekymrede lærere og dem, som stort set er ligeglade med corona.

U F F E R O ST R U P

26

Kære Torben Lad mig indledningsvist konstatere, at jeg er rigtig glad for, at det nu er lykkedes at få elever og lærere tilbage på efterskolerne.

Jeg vil også gerne kvittere for samarbejdet vores foreninger i mellem på administrativt niveau under krisen.

Vi har i lærerforeningen insisteret på, at der i forbindelse med genåbningen skulle tages hensyn til lærerne. Der har været et massivt fokus på især elevernes forhold undervejs, da det jo helt naturligt, er dem skolen handler om. Men når vi står midt i en pandemi, så skal tilbagevenden til skolerne ske på fornuftige vilkår for både elever og lærere.

Det er vigtigt at forstå, at der er et kæmpespænd mellem de mest bekymrede lærere og dem, som stort set er ligeglade med corona. For ikke at bringe konflikterne mellem disse to grupper helt ud på det enkelte lærerværelse har vi argumenteret for stærkt centraliserede regler i forbindelse med genåbningen.

Og det er her, jeg oplever, at der måske er ret stor forskel på, hvordan vi ser på genåbningen.

Jeg vil derfor gerne spørge dig om, hvad der har været Efterskoleforeningens fokus i forbindelse med genåbningen?

der 30.000 unge efterskoleelever og de konsekvenser, de oplever af nedlukningen. Det er vores stemme og vores mulighed for at stimulere politikerne til at tage de rigtige beslutninger.

Med den store forskellighed, der er på 239 skoler, glæder det mig, at der er tale om anbefalinger og ikke centrale krav. Skolernes organisering og indretning er simpelthen for forskellige til de samme krav. Men der skal tages et fælles hensyn -også til medarbejderne, og derfor var jeg glad for den model, der blev lagt frem sidste forår, hvor AMR, TR og skolens ledelse sammen skulle udarbejde en plan på den enkelte skole. Det bur-

Der hvor jeg bliver bekymret på skoleformens vegne, er, hvis alting skal stadfæstes ved lov og krav.

de sikre fælles forståelse og inddragelse af medarbejderne.

Set med FSL-briller må det også være den rigtige model, eller hvad tænker du, Uffe?

Kære Torben Selvfølgelig var det en god model, at TR, AMR og skoleledelse arbejdede sammen om at sikre en sikker tilbagevenden til skolerne.

Det kan dog ikke kun overlades til gode lokale løsninger, når dis-

se bliver til indenfor en uklar ramme.

FSL har ligesom Efterskoleforeningen fulgt den linje ikke at lege læger eller virologer. Vi har derfor været glade for, at regeringen har lagt et forsigtighedsprincip til grund for samfundets lukning og genåbning. Vi har ikke set det som vores opgave at sørge for, at skolerne blev rykket frem i genåbningskøen. Så vi har ikke lobbyet for hurtigere genåbning. Vi har lobbyet for en sikker og kontrolleret genåbning med udgangspunkt i, hvad der ville være trygt for lærerne. Vi har kunnet konstatere, at regeringen til dels har forladt deres forsigtighedspolitik i forbindel-

TO R B E N VI N D R A S M U S S E N

Kære Uffe Når der tages beslutning om genåbning/ikke genåbning af samfundet, er Folketinget forpligtede på at se på helheden.

Med et øre skal de lytte til pandemieksperter, der analyserer konsekvenser af genåbning, og med det andet øre skal de lytte til praktikere og fagfolk, der analyserer konsekvenser af nedlukningen.

Vi har ikke forstand på pandemier og betvivler ikke den faglighed, der lægges frem, men vi tillader os at være de fagfolk/praktikere, der ken-

27

se med den seneste genåbning og erstatte den af ”håbs”-politik, som i mindre grad bygger på sundhedsmæssige anbefalinger end politiske hensyn. Det ”håber” vi, så går.

Kære Uffe Jeg læser imellem linjerne, at du hellere havde ønsket en opretholdelse af regeringens forsigtighedsprincip og dermed havde ønsket en senere genåbning for efterskolerne. Deri er vi helt uenige.

Medarbejdere i børnehaver, vuggestuer og de yngste skoleklasser fortjener stor ros for at have vist genåbningsvejen først.

Da landets efterskoler 14 dage senere fulgte efter, reddede vi mange sårbare elever fra at droppe helt ud, og jeg håber inderligt, at vi kan undgå skolelukninger eller fyringer af medarbejdere som et resultat af, at elevtilgangen på nogle skoler er stagneret pga. af nedlukningen. Det er også en del af Efterskoleforeningens ansvar.

Efterskolerne kender de unge, kender deres styrker og svagheder, ved, hvad en nedlukning gør ved dem. Så vi ville ganske enkelt være uansvarlige, hvis ikke vi skulle dele den viden – også med myndighederne.

Regeringen har taget stort hensyn til risikoen ved genåbning. Det er godt, men jeg har ikke tillid til, at de af egen fri vilje ville tage hensyn til unges konsekvenser af nedlukningen. Sikkerheden for det hensyn er derfor

også en del af Efterskoleforeningens ansvar.

Kære Torben Jamen, så læser du forkert mellem linjerne😊 For vores holdning har været, at så længe der var et sundhedsmæssigt argument for at holde skolerne lukkede, så var det ikke vores opgave at betvivle dette. Til gengæld har vi ligesom jer også været med til at påpege, at der selvfølgelig også skal tages hensyn til unges trivsel, velbefindende og så videre i forbindelse med en pandemi. Men hvad stikker hvad i den diskussion? Det er ikke og bliver ikke vores bord.

Jeg prøver blot at sige, at vores udgangspunkt for ageren er væsensforskelligt fra Efterskoleforeningens. Vores interesse er og vil fortsat være at passe godt på lærerne, når de vender tilbage til skolen. Og den interesse har vi helt legitimt forsøgt at varetage.

Du ved lige så godt som jeg, at Undervisningsministeriet har haft endog meget stort fokus på at genåbne, når det har været muligt, og at skolerne hele tiden har stået først. Man kan være uenig i regeringens fremgangsmåde, men det har ikke skortet på information fra interesseorganisationer til hverken ministerium, minister eller andre politikere. Jeg hævder bare helt fredsommeligt, at fokus på tryg tilbagevenden for lærerne har været svært at få sat på dagsordenen. Det har stort set kun handlet om eleverne, og derfor har vi også hele tiden markeret, at der var andre interesser.

Kære Uffe

Jeg hævder bare helt fredsommeligt, at fokus på tryg tilbagevenden for lærerne har været svært at få sat på dagsordenen. Det har stort set kun handlet om eleverne.

U F F E R O ST R U P

28

Jeg synes faktisk ikke, at det kun har handlet om eleverne. Du har sikret, at lærere ikke skal passe eller transportere coronasyge, hvilket jeg er meget enig i. Du har også medvirket til, at restriktionerne om sang på efterskolerne blev skærpet meget – også mere end de var før jul, så jeg synes godt, du kan bryste dig af, at I har

Efterskolerne kender de unge, kender deres styrker og svagheder, ved, hvad en nedlukning gør ved dem. Så vi ville ganske enkelt være uansvarlige, hvis ikke vi skulle dele den viden – også med myndighederne.

TO R B E N VI N D R A S M U S S E N

fået klare læreraftryk i retningslinjerne på bekostning af elevernes udfoldelse. Også flere end vi i Efterskoleforeningen fandt nødvendige.

Der hvor jeg bliver bekymret på skoleformens vegne, er, hvis alting skal stadfæstes ved lov og krav. Skolernes frihed til at udfylde en ramme må og skal være omdrejningspunktet for de frie skoler – også når det drejer sig om corona. Det handler jo ikke om, hvorvidt man vil snyde, men om, hvordan den enkelte skole med medarbejderstab, elevklientel og fysiske rammer bedst kan skabe sundhedsmæssig tryghed. Det skabes i fælles dialog på den enkelte skole. Og så skal vi hjælpe dem, der ikke kan finde ud af det, i stedet for at regelrette alle.

Kære Torben Tak for den anerkendelse – det vil jeg faktisk tage som et kompliment😊 Og så er det dejligt, at vi ender vores lille brevveksling et sted, hvor vi kan være næsten enige. Jeg er helt enig, som i HELT enig i, at ikke alt skal stadfæstes ved lov. Det har været hjørnestenen i hele den frie skole fortælling, at der skal være mulighed for forældre eller skolekredse til at lave lige præcis den skole, som de ønsker. Det bakker jeg 100 procent op om. Der, hvor vi så ikke når helt i mål, er, når det kommer

til en pandemi. Jeg mener faktisk, at lige præcis i tilfældet en pandemi, så er det godt, at der er politikere, der kan tage beslutninger på fællesskabets vegne. Politikere, der kan lave hastelovgivning.

Men samtidigt politikere der har inddraget og lyttet til interesseorganisationerne. Jeg vil sikkert ligesom dig være meget opmærksom på, at vi lige så snart, det er muligt, igen får friheden tilbage til skolerne. Men jeg har samtidigt været tryg ved, at det ikke var overladt fuldstændigt til det lokale niveau at fastsætte kursen under pandemien.

Tusind tak for denne brevveksling.

Kære Uffe Også fra min side tusinde tak for en nuanceret brevveksling. Jeg er glad for muligheden, og jeg er glad for, at du hylder frihedsbegrebet, hvori der kan ligge en ny fælles kamp, men den starter vi ikke her😊 Jeg synes også, dialogen har vist, at du ikke behøver påtage dig rollen som ”den sure gamle mand” i offentligheden, som du benævner dig selv i Altinget den 23. marts.

Jeg tror på, at det er vigtigt at have blik for alt det, der faktisk går godt, fremfor primært at fokusere på det, der kunne gå dårligt.

Dermed ikke sagt, at vi skal lukke øjnene. Pandemien har vist et tydeligt behov for at gå i direkte dialog med de skoler, der ikke evner det gode samarbejde om det, det hele handler om; at drive en stærk, god og tryg skoleform.

Det arbejde skal vi være fælles om, selvom dit blik må være på lærerne, imens mit blik altid vil være på hele skoleformen, hvor sol og vind skal fordeles imellem personalegrupper, bestyrelser og skolekredse. ■

MINDEORD Solveig Johansen Fredericia Realskole Onsdag den 7. april gik flaget på halv på Fredericia Realskole. Tidligere lærer på skolen Solveig Johansen døde den 30. marts efter længere tids sygdom.

Solveig var en meget dedikeret lærer og underviste primært i faget matematik, hvilket mange elever har nydt godt af. Hun forventede meget af sine elever, men ”klædte dem godt på” i sit fag.

Hun kendte sine elever og kerede sig om dem.

Hun opgav aldrig en arbejdsopgave, fandt bare nye veje og nye måder at forklare en opgave på, indtil alle i klassen var med. Ingen elever har regnet så mange opgaver (og fået rettet tilsvarende) som dem, der havde fru Johansen til matematik.

Hun var en pligtopfyldende og meget dygtig kollega, som til fulde levede op til skolens gamle motto om at gøre sin pligt og lidt til, hvilket hun også forventede af eleverne.

Hun har sat sig spor og sat sit aftryk på alle de gøremål, hun satte sig for.

I ferierne udforskede Solveig gerne fjerne egne af verden sammen med sin mand. Det internationale engagement slog også igennem i de opgaver, hun kastede sig over på skolen.

Solveig var igennem en lang årrække en meget vellidt og afholdt tillidsrepræsentant, som vi/man havde tillid til og trygt brugte i store og små spørgsmål, for Solveig var indbegrebet af ordene kollegial tillid og troværdighed.

Hun stoppede sit virke på Fredericia Realskole i sommeren 2016 efter en lang årrække, da hun gik på efterløn, men desværre blev Solveigs otium alt for kort.

Solveig blev bisat onsdag den 7. april fra Sct. Michaelis Kirke i Fredericia.

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Sekretariatschef Træffes I sekretariatet efter aftale Lærer Frank A. Jørgensen Sekretariatschef Hovedkontor Lærer Frank A. Jørgensen Kompagnistræde 32 Postboks 2225 Hovedkontor 1208København KøbenhavnKK 1018 Kompagnistræde 32 Postboks 2225· Fax: 3314 3955 Tlf: 7010 0018 1018 København K Email: via hjemmesiden www.laka.dk www.dlfa.dk Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden Kontaktoplysninger www.dlfa.dk Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid.

Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt Vil du have en personlig samtale, aftaler fremmøde i a-kassens du en tid ved at ringe påkontakttid. tlf. 70 10 00 18.

Du du kanogså sende en via hjemmesiden. kanhave ogsåen sende enmail besked viaaftaler Vil personlig samtale, hjemme du en tidsiden ved at ringe på tlf. 70 10 00 18.

Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Regionscentre Tlf: 7010 0018 Odense Klaregade Esbjerg 7, 1. · 5000 Odense C Tlf: 7010 0018 Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Århus – Risskov Tlf: 7010 0018 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej Aalborg 6 · 8240 Risskov Tlf: 0018 C. W.7010 Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg København Tlf: 7010 0018 Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Åbningstider Tlf: 0018 Man7010 - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30 Åbningstider Man - tors: 09.00–15.30 10.00–15.30 Fre: 09.00–14.30 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Æret være hendes minde.

På vegne af tidligere kollegaer Lene Mikkelsen og Anette Pedersen

29

O N LI N E U N D E RV I S NING

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTOS PRIVATE

HVAD ELEVERNE LAVER, NÅR LÆREREN IKKE KIGGER Lærer Lea Jensen satte sig for at undersøge, hvad elever i 9. klasse laver bag skærmen på børneværelset, mens læreren underviser.

Hun bad eleverne fotodokumentere deres hjemmeskole.

I

stedet for at tage overtøj på om morgenen og gå ud ad hoveddøren og til skolen, går mange teenagere stadig ind på børneværelset og smækker døren til hjemmeskolen. Klasselokalet er måske skiftet ud med sengen, men hvad foregår der egentlig på børneværelset, mens lære-

ren underviser? Det satte lærer Lea Jensen sig for at undersøge hos eleverne fra 9. klasse på Ollerup Friskole som led i et studie på Syddansk Universitet i Odense.

Tag billeder af to genstande i løbet af en skoleformiddag, lød opgaven fra Lea Jensen. Billederne skal vise et

sted, en ting, en stemning eller en aktivitet, du forbinder med at være onlineelev, fik de besked på. Det kom der følgende billeder ud af. Læs Lea Jensens fortolkning af billederne i billedteksterne herunder. ■

»Alle billeder viser udsnit af elevernes værelser.

Skriveborde, frokostrester, kæledyr på skødet og computerskærmen med billeder af klassekammeraterne eller spilaktiviteter mellem dyner. Den 15-årige er alene uden socialt samvær, larm og vigør, som ellers hører ungdomslivet til«.

»Jeg var nysgerrig på, hvordan 15-årige oplever livet

»På forhånd havde jeg en forståelse af, at eleverne var trætte

som elever, når de sidder bag en skærm derhjemme.

af online-undervisningen. Man hører hele tiden om dårlig

Er det den samme måde at være elev på, har de den

trivsel i medierne. Men det er ikke det, billederne her udstrå-

samme elevidentitet som i den fysiske skole? Bille-

ler. Tristhed er ikke et udtryk i billederne. Mange har måske

derne viser en del af elevlivet, som læreren ellers

endda fået noget godt og hyggeligt ud af det«.

ikke får indblik i«.

30

BLÅ BOG

Lea Jensen er uddannet lærer fra Den frie Lærerskole i 2005, læsevejleder i 2019. Nu studerende på Kultur & Formidling på Syddansk Universitet.

Tidligere lærer på Ollerup, Haastrup og Egebjerg Friskoler.

»Er den nye elevidentitet på Zoom lig med mere magt til eleven? En hjemmeskole hvor eleven arbejder på måder, som læreren ikke får indblik i? Viser billederne en ny version af, at eleverne altid har forsøgt at omgås lærerens opmærksomhed og lave deres eget? Eller er det elever, der prøver at få det bedste ud af en svær situation ved at være optimistiske?«

»Det traditionelle magtforhold mellem lærer og elev er blevet skubbet. Der foregår mange ting, som læreren ikke kan se. Men læreren ser også nye sider af eleverne. Nattøj og dyner. En ny intimitet. Eleven skal stadig selv logge på for at undgå fravær, men derudover kan læreren ikke holde øje med eleverne. En ny form for selvstændighed kommer i spil«.

»Eleverne lever i en billedkultur og er vant til at fotografere deres dagligdag. Måske har de netop derfor taget ”pæne” billeder? Eller måske er det så almindeligt for dem at meddele sig visuelt, at de ikke har haft filter på?«

31

Medlemstilfredsheden får endnu et nøk opad Frie Skolers Lærerforening modtog i slutningen af marts den fjerde medlemstilfredshedsundersøgelse fra Ennova. Og resultatet af undersøgelsen ser godt ud – endnu bedre end i 2019.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK ILLUSTRATION HELLE SCHEFFMANN

32

M

edlemmerne af Frie Skolers Lærerforening bedømmer deres forening endnu mere positivt end i 2019. Siden 2019 er de blevet mere tilfredse med foreningen, og de vurderer, at de får mere for deres kontingentkroner.

Det viser den medlemstilfredshedsundersøgelse, som firmaet Ennova netop har afleveret til Frie Skolers Lærerforenings hovedbestyrelse.

Siden 2015 har Frie Skolers Lærerforening gennemført medlemstilfredshedsundersøgelser hvert andet år. Og fra 2019- til 2021-udgaven er medlemstilfredsheden vokset med fire point til 80.

Alle scorer ligger på en skala fra 0 til 100, hvor 100 er det bedste.

Medlemmernes score for udbyttet af medlemskabet er i samme periode vokset med syv point til 71. Begge tal ligger solidt over gennemsnittet for de fagforeninger og medlemsorganisationer, som Ennova undersøger – her er gennemsnittet for tilfredshed 71 point, mens gennemsnittet for udbytte er 63.

Flot udvikling Nicholas Vinther Skov, der er seniorrådgiver i Ennova, kalder Frie Skolers Lærerforenings resultat flot: »I scorer højt og over gennemsnittet på alle områder. Det er i sig selv flot. Derudover forbedrer I resultatet fra 2019 – selv om 2019-resultatet allerede lå højt.

Men det vigtigste er måske, at de områder, I valgte at prioritere efter 2019-undersøgelsen, bærer frugt. Medlemmerne scorer jer bedre på de områder, hvor I gjorde en ekstra indsats, nemlig interessevaretagelse og evnen til at sætte den politiske dagsorden. Og det er jo netop pointen: Undersøgelsens resultat skal bruges til at udvikle foreningen og styrke medlemsrelationen. Og det har I gjort«, siger Nicholas Vinther Skov.

35 procent bærer jer frem Ennova beregner i undersøgelsen det, som kaldes en Net Promoter Score. En score, som er meget interessant for foreningens sekretariatschef, Henrik Wisbech. Net Promoter Scoren viser nemlig, hvor stor en del af den samlede medlemsskare, der aktivt vil anbefale foreningen.

På en skala fra 0 til 10 skal medlemmerne oplyse, hvor sandsynligt det er, at de vil anbefale foreningen til andre. Jo højere tal, jo mere sandsynligt.

Alle dem, som vælger et tal fra 0 til 6, trækkes fra alle dem, som vælger 9 eller 10. De, som vælger 7 eller 8, fjernes fra regnestykket.

Net Promoter Scoren er altså differencen mellem dem, som gerne vil anbefale foreningen, og dem, som ikke vil det.

Frie Skolers Lærerforenings Net Promoter Score er 35 procent. Det er et rigtig højt og vigtigt tal, konstaterer Henrik Wisbech. »Gennemsnittet for de fagforeninger og medlemsorganisationer, som Ennova undersøger, ligger på 15. Vores tal er mere end dobbelt så højt. Det vidner om et stærkt fællesskab i foreningen«, siger sekretariatschefen. ■

SJOVE FACTS Højskolelærerne er den medlemsgruppe, som er allermest begejstret for Frie Skolers Lærerforening. Deres begejstring ligger langt over både grund- og efterskolelærernes.

Kvindelige medlemmer er noget mere begejstrede for Frie Skolers Lærerforening end mandlige.

Medlemmerne i de jyske kredse er mere tilfredse end medlemmerne på Sjælland – Fyn ligger imellem de to.

MEDLEMMERNES TOP 6 Ennova-undersøgelsen viser, hvordan medlemmerne bedømmer foreningen på en række områder. Men den viser også, hvad der betyder mest for medlemmernes vurdering af foreningen.

Top seks-listen over, hvad der har betydning for medlemmerne bedømmelse af foreningen, ser således ud: • • • • • •

image interessevaretagelse medlemsfordele kommunikation rådgivning evne til at sætte den offentlige dagsorden.

›

Fortsætter...

33

›

UFFE ROSTRUP:

Jeg synes, at vi sagtens kan være stolte af undersøgelsen. Den viser, at vi har et stærkt og godt fællesskab, som er medlemmernes forening.

U F F E R O ST R U P, FO R M A N D

34

»Udviklingen viser, at vi lytter til medlemmernes feedback«

»D

et er et superdejligt resultat. Det viser, at medlemmerne i det store og hele er glade for den forening, de er en del af, og at de langt hen ad vejen synes, at foreningen gør det godt. Foreningen er medlemmernes forening, og det skal sådan en undersøgelse også afspejle, og det gør den heldigvis«, siger Uffe Rostrup om den nye medlemstilfredshedsundersøgelse.

Medlemmerne bedømmer foreningen positivt på en række punkter. Men Uffe Rostrup hæfter sig især ved to områder: foreningens evne til at sætte den politiske dagsorden og til at varetage medlemmernes interesser.

I de tidligere undersøgelser har foreningen scoret svagt netop der. Og derfor har hovedbestyrelsen, siden 2019-undersøgelsen, satset benhårdt på at styrke den politiske kommunikation og interessevaretagelsen. Og det arbejde kvitterer medlemmerne for i den nye undersøgelse, mener Uffe Rostrup: »Medlemmerne mener, at vi som forening er blevet bedre til at kæmpe for lærernes løn- og arbejdsvilkår og for den frie skolesektors frihedsrettigheder. Og den feedback er jeg glad for. For det er jo det, en fagforening som vores skal kunne: varetage lærernes interesser«.

Hovedbestyrelsen vil også bruge resultaterne til at udvikle foreningen, så den passer endnu bedre til medlemmernes ønsker og forventninger. Men der er ikke et bestemt område i årets undersøgelse, som man kan kaste sig over. Derfor er planen ifølge Uffe Rostrup at styrke og udvikle interessevaretagelsen. Men det skal ske, siger han, uden at det går ud over kvaliteten af foreningens individuelle rådgivning: »Vi har verdens bedste sekretariat. Det har jeg sagt før, og jeg vil gerne gentage det. Og vi må ikke glemme eller nedprioritere den individuelle rådgivning i kampen for bedre løn- og arbejdsvilkår«, siger Uffe Rostrup. ■ MHV

Up -Travel

^

Skolerejser med bus www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

HERLEV PRIVATSKOLE søger lærer med linjefag i matematik, naturfag og idræt (m/k) Læs mere på FSL.DK/JOB116

AFDELINGSLEDER der har lyst til at drive og udvikle skolen i et stærkt ledelsesfællesskab

LÆS MERE PÅ FSL.DK/JOB116

WWW.LPPENSION.DK

STIGE FRISKOLE

søger uddannet pædagog til børnehaven Læs mere på FSL.DK/JOB116

STIGE FRISKOLE søger afdelingsleder til SFO

Læs mere på FSL.DK/JOB116

søger ny

FORSTANDER LÆS MERE PÅ FSL.DK/JOB116

35

NOTER Ombudsmanden kritiserer styrelses tilsyn med frie skoler

I et nyt brev giver ombudsmanden kritik af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk). Styrelsen har i de seneste år frataget flere friskoler og efterskoler deres tilskud, hvis de af forskellige årsager ikke har levet op til kravene for at drive skoler. Derfor har Stuks arbejdsmetoder ad flere omgange fået kritik fra forskellige sider og er endt i ombudsmandens søgelys. Det skriver Politiken Skolemonitor.

Brevet, Stuk nu har fået, handler konkret om styrelsens arbejds-

metoder over for Den danskfranske skole i København, som i 2020 blev frataget støtte, bedt om tilbagebetaling af tidligere støtte og tvangslukket.

Jens Brusgaard er advokat og har ført flere sager for friskoler. Han kalder kritikken ’en løftet pegefinger’, og han mener, at reglerne på området er svære at forstå, hvilket gør Stuk til dommeren i et spil, hvor de selv laver reglerne. Derudover bruger Stuk »ufine« metoder – blandt andet at kommunikere uden om skolens hyrede advokat og bru-

ge to måneder på at rejse en sag mod en skole, der derefter får få hverdage til at svare på anklagerne.

Skolerne føler sig jaget, siger Jens Brusgaard til Skolemonitor.

Og det er formand for Frie Skolers Lærerforening Uffe Rostrup enig i: »I den tid, skolen bliver undersøgt, får den ikke noget tilskud, så den står i en retsløs tilstand. Skolerne ligger vandret for at svare på styrelsens ofte mange spørgsmål, og når så de får udarbejdet et svar, kan det tage måneder, før Stuk reagerer. Alt imens skoler løber tør

for penge. Deres retssikkerhed er ikke til stede,« siger Uffe Rostrup.

Stuk har skrevet et længere svar til Skolemonitor som reaktion på kritikken. Stuk tager ombudsmandens udtalelse om partshøring til efterretning, men lægger vægt på, at der ikke er øvrige bemærkninger til udformningen af kommende afgørelser. Derudover argumenterer Stuk for de korte tidsfrister og indrømmer, at der i nogle tilfælde er sket fejl i kommunikationen med skolernes advokater. ■ SKA

Bevægelse i dansk og matematik Sæt bevægelse og fællesskab på skemaet i 12 dansk-, matematik- og bevægelseslektioner.

Prøv Diggi – et aktivt forløb, som kobler bevægelse og læring i dansk og matematik gennem sjove og udfordrende lege og opgaver via historien om den søde dinosaurus Diggi.

Diggi har et forløb målrettet elever i 0.-2. klasse og 3.-4. klasse.

Forløbet indeholder en komplet undervisningsmanual med tilhørende materialepakke.

Om Diggi:  Trivsel og fællesskab er i fokus.  Undervisningen giver lyst og mod til at lære mere.  Undervisningsmaterialet opfylder de alderssvarende læringsmål.

Se mere på dgi.dk/diggi

36

NYT SPECIALE

De frie skolers frihed blev markant begrænset Staten blander sig i skolernes værdier, juraen politiseres, og skolernes frihed begrænses i kølvandet på debatten om de muslimske friskoler i 2016, fremgår det af nyt speciale.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK ILLUSTRATION ISTOCK

D

en politiske debat efter TV-2'-dokumentaren "Moskeerne bag sløret" har medført markante begrænsninger i de frie skolers traditionelle frihed. Det gælder både den pædagogiske, den religiøse, den ideologiske og den ansættelsesretlige frihed.

Det konkluderer Helene Kofoed-Pihl i det speciale, hun i januar afleverede på religionsvidenskab ved Aarhus Universitet.

De frie skoler har traditionelt haft udstrakt frihed til at præge undervisningen og dermed eleverne i deres værdimæssige billede. Men efter dokumentaren vedtog Folketinget i 2016 den såkaldte imam-pakke. Pakken indførte blandt andet et krav om demokratisk dannelse i friskolelovens formålsparagraf, og det krav er det store dyr i Helene Kofoed-Pihls åbenbaring.

Kravet betyder, at staten begynder at blande sig i noget, som tidligere blev opfattet som en privatsag eller var overladt til skolerne selv: pædagogisk indhold, dannelse og religiøse værdier.

Helene Kofoed-Pihl forklarer:

»Lovgivningen handler ikke kun om indhold og kvalitet, men også om skolernes dannelse og værdiprægning. Og de embedsmænd, som fører tilsyn med, at de frie skoler lever op til lovgivningen, bliver dommere, som skal afgøre, om religiøse forestillinger bidrager til demokratisk dannelse eller ej«.

Så ligesom staten breder sig ind over det, som tidligere var privat, breder politikken sig ind i juraen.

Også skolernes frihed til at ansætte dem, de opfatter som bedst egnede, og de ansattes frihed til at ytre sig offentligt begrænses med henvisning til kravet om demokratisk dannelse.

Loven understreger, at skolen i hele sin virksomhed skal leve op til kravet om demokratisk dannelse. Det betyder, at ansatte også i fritiden skal bidrage til den demokratiske dannelse ved at være gode forbilleder. I praksis viser det sig at have den konsekvens, at ansatte og bestyrelsesmedlemmer ikke offentligt må give udtryk for kontroversielle holdninger. Efterleves dette dekorumkrav ikke, kan det udløse

sanktioner og i værste fald lukke skolen.

Helene Kofoed-Pihl peger på, hvordan en skole fik problemer, fordi en ansat på Facebook havde liket en tyrkisk forfatter, som efter tilsynets opfattelse havde antisemitiske holdninger. Ifølge tilsynet kan det ikke afvises, at den slags er i strid med kravet om demokratisk dannelse.

Nogle skoler har over for tilsynet sagt, at de mener, at den slags er en privat sag. Det synspunkt afviser tilsynet. Det mener, at ytringerne er en del af den offentlighed, der er om skolen, og hvis ikke skolerne griber ind over for kontroversielle holdninger, kan det blive sanktioneret med påbud, krav om tilbagebetaling af tilskud eller – i værste fald – betyde, at skolen mister retten til at undervise og modtage tilskud, viser Helene Kofoed-Pihl i sit speciale.

Helene Kofoed-Pihl peger på, at det skred, der er sket, udtrykker et markant holdningsskift til de frie skoler. Og bag skredet lokaliserer hun fire tendenser: Staten blander sig i stigende grad i religiøse spørgsmål og dermed borgernes privatliv. De frie skolers værdier og

Fra en tradition med høj grad af frihed og tolerance over for blandt andet religiøse grupper medførte den politiske debat om de muslimske friskoler fra 2016 et brud med denne friskoletradition. Friheden er blevet markant indskrænket.

H E L E N E KO FO E D - PI H L

dannelse reguleres i stigende grad via lovgivning og jura. Embedsmændene og juristerne bliver i stigende grad tvunget til at træffe afgørelser i holdnings- og samvittighedsspørgsmål. Og de ansatte og bestyrelsens adfærd og ytringer begrænses af hensynet til skolens image. ■

37

EPILOG

AF METTE SØNDERGÅRD REDAKTØR • MSO@FRIESKOLER.DK

Hvad har corona betydet for dig?

Bliver du træt, så snart du hører ordet møde?

Stort skærmforbrug gav hjemmeskolen vinger

I over et år har vi danset tæt med corona, restriktioner og nedlukninger. Vi har opholdt os meget hjemme med tid til at reflektere over tilværelse, hverdagen og arbejdslivet.

Nu vender hverdagen så småt tilbage.

Nogle steder er alt ved det gamle, andre steder har nedlukning vendt tingene på hovedet, og en ny hverdag venter.

Måske er der en tid før corona, og en tid efter corona?

Hvad har corona og nedlukningen betydet for dig og dit arbejdsliv? Din arbejdsplads?

Skriv til mso@frieskoler.dk, hvis du vil dele, hvad corona har gjort ved dig og dit arbejdsliv. ■

For mange møder, for lange møder, møder uden dagsorden eller bare møder, der ender med ingenting …

Vi kender det alle, når et møde dræner en for energi, og man går frustreret derfra og måske med følelsen af tidsspilde.

Jeg håber, du i artiklen på side 24 fandt inspiration og råd til, hvordan du kan ændre mødekulturen på din skole. Måske fik du inspiration til, hvordan du på en god måde kan få indført en dagsorden og en facilitator, der kan sørge for, at I holder rammen omkring mødet.

Nu vender de fysiske møder så småt tilbage, og det er måske tid til at kigge mødet efter i sømmene. ■

Danske børn og unge sidder meget ved deres skærme. Måske også for meget – hvis man spørger de voksne. Og undersøgelser tyder på, at det kan have forskellige uheldige konsekvenser. Men under corona-nedlukningen kom der også fordele frem. Danske børn og unge var forholdsvis selvkørende under online-undervisningen. Langt de fleste med egen computer og med internetadgang, hvilket ikke er en selvfølge i vores europæiske nabolande.

Derudover viser en endnu ikke offentliggjort undersøgelse, at danske forældre under hjemmeskolen fik et større indblik i og et mere positivt syn på, hvad digitale medier også kan, og hvilke læringsmæssige fordele der er ved digitale medier. ■ for

FOTOS ISTOCK

38

L

ANSIERIN G Ring 3378 1948 – eller se mere på lsb.dk/gro en-bil

Spar på billånet, når du skifter til en klimavenlig bil De fleste af os vil gerne være med til at løse klimakrisen.

Som forbruger kan du vælge en bil, der reducerer CO2-udslippet. Derfor gør vi det mere attraktivt at låne til en Plug-in hybrid/elbil. Vælg et grønt billån, der er markant billigere end et traditionelt billån.

Lån & Spar er ejet af bl.a. Frie Skolers Lærerforening.

Er du medlem, ejer du os. Derfor får du billigere finansiering, bedre vilkår og en ejerkreds, der forlanger, at vi er med til at tage ansvar for klimaet.

Giver det mening? Ring 3378 1948 og fortæl, hvad du har brug for.

PS. Du kan selvfølgelig stadig få billån på fornuftige betingelser til traditionel brændstofdrevet bil.

RENTE 1,25%

til med Frie Skole lemmer af rs Lærerfo rening

Låneeksempel.

400.000 kr. til køb af Plug-in hybrid/elbil

Grønt billån med medlemsfordele · 4.074 kr./md. før skat Løbetid 96 mdr./udbetaling 40.000 kr. (10%) Bilens pris 400.000 kr. Lånebeløb 360.000 kr.

Rente 1,25% p.a. (var.) Debitorrente 1,26% p.a. (var.)

Samlede låneomkostninger · 372.000 kr. ÅOP: 2,10% Samlet tilbagebetaling ekskl. udbetaling · 391.083 kr.

Læs mere på: lsb.dk/groen-bil Billån med medlemsfordele kræver almindelig kreditgodkendelse.

Du skal samle hele din privatøkonomi i Lån & Spar og være medlem af Frie Skolers Lærerforening. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet. Renten gælder ved oprettelse af nye billån samt ved overførsel af billån fra andre banker/finansieringsselskaber.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl

GRØN BI

GRØN FIN

Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Giv eleverne den bedst mulige sprogstart

Bestil på meloni.dk

Meloni · Havnegade 100 · 5000 Odense C · meloni.dk · post@meloni.dk