K
edsomhed er kvalitetstid
Kedsomhed giver børn mulighed for at slappe af. Den lærer dem at kapere perioder, hvor de laver ingenting. Udsagnene kommer fra cand.pæd. og tidligere formand for Børns Vilkår John Aasted Halse, der ikke er i tvivl, når han bliver spurgt, om vi har brug for at bekæmpe kedsomhed i skolerne. »Nej, jeg synes, det er helt malplaceret og lidt ude i hampen. Hvis jeg skal tænke i samme overskrifter, så synes jeg, vi skal blæse til kamp for kedsomheden«, siger John Aasted Halse. Han udgav for ti år siden bogen ‘Børn og stress’, og han har i en stor del af sit liv forsøgt at gøre op med iveren efter, at der aldrig må være tomgang i et moderne børneliv. I skolen er der knald på, i fritiden skal vi på tur, og skal vi ikke på tur, så kommer stimuleringen fra de initiativ-dræbende telefoner og iPads. Ifølge John Aasted Halse er kedsomheden vigtig og tjener særligt to formål. Det første er afslapning til hjernen, fordi den i forbindelse med kedsomhed indtræder i en neurologisk hviletilstand. Den tilstand har alle mennesker brug for en gang imellem, om end den selvfølgelig ikke må blive langvarig, fordi den så træder ind i en vegetativ tilstand. »Men det gør den heller ikke ved almindeligt sunde børn. Fordi når de har kedet sig i noget tid, så begynder de tanker, der rimer på: Hvad skal jeg nu lave?«, siger John Aasted Halse. Det andet formål handler om social dannelse og om den robusthed, som børn med et moderne begreb skal bygge op for at begå sig i samfundet. Det er vigtigt at lære, at ikke alt er »fun, fun, fun« hele tiden. Eksempelvis skal de store elever lære kasusbøjning i
DISKUSSIONEN OM KEDSOMHED
I februar udkom bogen ‘Til kamp mod kedsomhed’, og i forbindelse med lanceringen skrev proceskonsulent Nanna Paarup og hendes tre medforfattere et debatindlæg i Politiken Skoleliv. I indlægget nævner de blandt andre tidligere formand for Børns Vilkår John Aasted Halse, der mener, at børn har godt af at kede sig og engang imellem gerne må opleve tomgang. »Faren ved den slags generelle udtalelser er, at de ikke rummer kompleksiteten i kedsomhedsbegrebet«, mener Nanna Paarup og de øvrige forfattere.
tysk og forstå fundamentale matematiske begreber. »Guderne skal vide, at det er svært at sige til en 12-årig, at det her skal du lære, for det får du måske brug for som 20-årig. Jamen, hvem har som 12-årig nogensinde været interesseret i, hvad de skal bruge som 20-årige?«, spørger John Aasted Halse. Det betyder dog ikke, at vi skal vende tilbage til dengang for over 50 år siden, hvor John Halse Aasted selv gik i skole, og hvor elevernes kedsomhed end ikke var et samtaleemne. Nutidens lærere kan godt anerkende, at noget er kedeligt, samtidig med at de insisterer på, at det er vigtig læring. Skolen skal ikke være røvkedelig, men tværtimod animere børns nysgerrighed, som John Aasted Halse siger. Den må bare ikke blive et sted, hvor børn aldrig må kede sig. »Voksne skal sige, at de godt kan forstå, at det her er kedeligt, men det er der ikke noget at gøre ved. Fordi jeg har besluttet, at det er noget, du skal lære«. ’Børn og stress’ er skrevet af John Aasted Halse og udgivet i 2008. Den identificerer nogle af de forhold, der stresser børn, og indeholder forslag til konkret handling til fagfolk. ■ 15