Frie Skoler 4, 2018

Page 1

NO. 04 • APRIL 2018

TEMA om

TIDEN side 6

Stormøde Hårene rejste sig, da 10.000 tillidsrepræsentanter mødtes i Fredericia side 22

Design for Change Dansk skole deltager i projekt med 2,2 millioner elever og 68.000 lærere. side 30


Nyt: Helt fra 1.- 5. klasse

Flygtninge og børneliv i ørkenlandet:

PÅ OPDAGELSE I JORDAN Kom tæt på børnene fra Syrien og deres nye liv hos naboerne i Jordan, og lær om det spændende ørkenland med den store natur og en smeltedigel af nye og gamle kulturer. Med Danidas materiale får I globalt udsyn med høj faglighed – differentieret, nemt og engagerende. I oplever hverdag og børneliv i Jordan fra mange vinkler – og mærker vingesuset fra den store historie. I møder de syriske familier i flygtningelejren og i hovedstaden Amman. I oplever ørkenen, beduinerne og de vigtige kameler. Og I besøger de gamle landbrug, parfumemageren og Det døde hav. Materialet rummer bl.a.: TIL DANSK, N/T, BILLEDKUNST OG TVÆRFAGLIGT • Månestenen af Bodil El Jørgensen: Stor elevbog med fortællingen om den stærke, syriske pige Nour, fakta og læselet-eventyr. • Masser af nye film fra DR og Danida. • Kreativitet og bevægelse med arabiske mosaikker, musik, bogstaver, madretter og lege. • Masser af gode opgaver: Eleverne læser, undersøger, eksperimenterer og formidler. • Forløb med Virtual Reality med Dansk Flygtningehælp. Dine elever prøver flygtningeliv.

• Skab fotohistorier og en sej, interaktiv lågekalender til forældrene, fyldt med elevernes nye viden. I laver det i skræddersyede web-værktøjer. • Lærer-web med alle materialer og nemme opgaveark med målpar og tegn på læring.

Bestil nu – lav pris indtil 1. juli

Komplet klassesæt

249,-

Jordan

LÆRERVEJLEDNING TIL “MÅNESTENEN”

30 elevbøger, 2 lærerbøger, omfattende web-materiale

u-landskalender.dk Lærerne siger: ”Fremragende og vedkommende materiale” • ”Nemt at gå til” • ”Det er bare et SUPERB materiale, som jeg anbefaler til ALLE!” • ”Superflot og fængende”.

BODIL EL JØRGENSEN

MÅNESTENEN


04

22

30

»Ingen kæmper for fantasien længere«, mener Mads Geertsen, bedre kendt som Onkel Reje.

10.000 tillidsrepræsentanter fandt fælles fodslag i Fredericia.

Sammen med millioner af andre børn forsøger eleverne på Skorpeskolen at ændre verden.

34 SF holder liv i Dansk Folkepartis forslag om at fjerne tilskuddet til muslimske friskoler.

06 TEMA

Vores forfædre fik bogstaveligt talt tæsket tiden ind. I dag er både arbejde og fritid skemalagt, og vi lader uret overvåge os. Vi har set på, hvad tid egentlig er, hvordan den går i Aabenraa, bag tremmer, og når børn keder sig.

Indhold 18 Foreningens sider 32 Livets Skole

26

fsl.dk

Men er det solidarisk? Og hvorfor slipper de for karenstid? Formanden svarer.

Følg med løbende og få seneste nyt på fsl.dk/OK18, foreningens Facebook-side og via nyhedsbrevet.

Strejkevarslet gav mange nye medlemmer.

Strejke, lockout og mine rettigheder?

38 Stillinger 42 Brev fra Kenya 44 På sporet af læreren 46 Epilog 3


MINUTTER med

MADS GEERTSEN aka Onkel Reje

»Svarene skal ikke komme fra fjernsynet. De skal komme fra far og mor« Af Peter Krogh Andersen · pka@frieskoler.dk Foto Søren Bidstrup / Ritzau Scanpix

4

Når Mads Geertsen rejser rundt i landet og optræder som den piberygende og uopdragne tv-figur Onkel Reje, ser han grinende forældre, uanset om han er i forstæder med hårdtpumpede, karseklippede mænd eller blandt kultureliten på Islands Brygge. Børnene er selvfølgelig målet, når en figur fra DR’s børnekanal Ramasjang står på scenen, men den brede appel blandt forældrene fortæller ham, at den højtråbende, pruttende og bad-hadende onkel opfylder en uhyre vigtig ambition. »Vi vil gerne nå bredt ud, men vi vil gøre det kompromisløst. Og jeg synes, vi rammer noget, som folk som Kim Larsen og Troels Trier og Niels Jørgen Thorsen også kan. Altså noget, som både kan være elitært og folkeligt alt efter, hvorfra du står og ser. Og det er jo skønt, at der er nogen, der kan se poesien, mens andre kan få røvballe«, siger Mads Geertsen. »Typer, der rummer det elitære og det folkelige samtidig, er noget helt særligt dansk. Og det er langt større end frikadeller og leverpostej. Det er noget folkesjæl, som vi ikke får med de internationale tv-kanaler, og som vi aldrig får tilbage, hvis vi ikke sørger for at holde det i live.« Den 47-årige vestjyde har budt inden for i sit hus på Amager til en snak om, hvad det er, han gerne vil med den rødmossede og lettere vanvittige Onkel Reje, og hvorfor han mon er blevet så populær. Fire år efter debuten på Ramasjang er der nemlig ikke noget tegn på, at det lakker mod enden, og Mads Geertsen har netop indgået en aftale med DR om endnu en sæson. »Det kommer til at handle om Onkel Reje og hans heavy metal-band«. Gulvet i Mads Geertsens nye køkken er postkasserødt, kaffen bliver håndbrygget og rundt omkring i huset læner designplakater sig op ad væggene. De venter på at blive hængt op, for Mads Geertsen og hans familie er lige flyttet ind. I køkkenet står desuden ‘Hesten med elefantpikken’, der i næsten naturtro størrelse er en rekvisit fra et tidligere show. I dag er Mads Geertsen alene hjemme med de to små piger, og selv om han som alle andre bruger iPad og fjernsyn til at pacificere dem en gang imellem, får de i dag en skål æbler og bliver bedt om at finde på noget at lege. Deres far er ikke vild med den mængde belærende ame-

rikansk og angelsaksisk kultur, som danske børn får ind via de internationale tv-kanaler eller Youtube. »For eksempel er det rigtige jo at være en god ven. Men det skal man lære af sine forældre, før det bliver en dyb erkendelse. Hvis man bare har set det i fjernsynet, hvor Disney siger, at venskaber er bedst, så bliver det til en hul erkendelse«, siger han. Idéen med Onkel Reje er derimod at give børnene en stemme, ved at han altid siger og gør det modsatte af, hvad voksne normalt siger og gør. På den måde lærer børnene at stille spørgsmålstegn. »Det, som børn kan få ud af fjernsynet, er nogle af de spørgsmål, som de kan stille. Men svarene skal de ikke finde i fjernsynet, for de skal komme fra mor og far. Det er jo det, der gør ens familie til noget særligt: Hvordan er det egentlig hjemme hos os?«

◊ Dagen før vi mødes i huset på Amager, har BT og Metroxpress skrevet en historie om en mor, der via et opslag på Facebook har udtrykt sin vrede og forargelse over Onkel Reje. Hun skriver, at hendes to børn hverken vil i bad eller spise grøntsager, fordi de ved, at Onkel Reje aldrig går i bad og hellere vil spise slik. Klager er ikke en ny ting for programmet – dem modtog DR fra de første programmer i 2014 – men det

OM MADS GEERTSEN AKA ONKEL REJE Mads Geertsen er 47 år, opvokset i Ringkøbing og bedst kendt fra DR Ramasjang, hvor han siden 2014 har optrådt som den selvopfundne Onkel Reje. Showet bliver skrevet, optaget og klippet af Mads Geertsen selv, og hver episode bliver streamet cirka 120.000 gange. Mads Geertsen sagde for nylig ja til en ny sæson, der skal handle om Onkel Reje og hans heavy metal-band.


er første gang, at de når bredt ud i offentligheden. »Jeg tror, det er en lille flok mennesker, som nogle journalister vælger at hive frem, og hvis man læser, hvad de mennesker skriver, så har de slet ikke set programmerne ordentligt. Det er mennesker, som ikke forstår tingene i deres sammenhæng og i sidste ende har kapituleret i forhold til at opdrage deres egne børn«, siger Mads Geertsen. »Men jeg tænker også, at det er mennesker, som nu får en stemme. Og hvad det kan sætte gang i af bevægelser, kan jeg godt være nervøs for«. Mads Geertsen er opvokset i et villakvarter i udkanten af Ringkøbing. Først gik han i en lille forstadsskole, og senere kom han som alle andre ind til den store folkeskole i byen. Han var medlem af elevrådet, skrev i skoleavisen og deltog af og til i byrådsmøder for at få nogle hundrede kroner til et projekt på skolen, som han selv siger. En engageret dreng, der sjældent sad stille, men som af de fleste lærere fik lov til at udfolde sig og udtrykke sin energi. »Nogle gange kom min lærer forbi mine forældre til en kop kaffe og sagde: Skal vi ikke lige tage en snak om Mads? For selv om jeg fik plads, så havde jeg ret meget krudt i røven og fyldte nok for tre. Samtidig var jeg ham, der stillede en masse spørgsmål hele tiden«. Ordene om hans egen skolegang er indledningen til en længere snak om skolen i dag. Hans voksne søn gik i folkeskole, og i dag går hans syv-årige datter i den lokale folkeskole. Den har 700 elever og vokser år for år, og Mads Geertsens hoved har svært ved at kapere alt fra antallet af elever til intranet og skole-hjem-samtaler. Han får følelsen af at være en del af et stort system i konstant forandring. »Jeg er en dårlig skole-forælder, for jeg kan slet ikke lide at komme ind i den maskine. Jeg tror på små enheder, og derfor tror jeg for eksempel også på nationalstaten. For det øjeblik du skal finde så store fællesnævnere, bliver det menneskelige udvandet«. Derudover kalder han det for en underlig logik, når politikere og andre tror, at flere timer er lig med klogere børn. Det er en tankegang, som ifølge Mads Geertsen tog fart under tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens opgør med ‘rundbordspædagogikken’, og som er udtryk for en slags købmandslogik. To plus

»Der er ikke nogen, der kæmper fantasiens sag længere. Og Onkel Reje er ikke et politisk projekt, hvor man kan pege på et bestemt parti, men man kan pege på nogle værdier, som jeg og nogle andre synes er vigtige«.

to giver ganske rigtigt fire, men her er hverken følelser, sanser eller fantasi medregnet. »Der er ikke nogen, der kæmper fantasiens sag længere. Og Onkel Reje er ikke et politisk projekt, hvor man kan pege på et bestemt parti, men man kan pege på nogle værdier, som jeg og nogle andre synes er vigtige. Det er jo ikke kun et spørgsmål om, hvordan barndommen skal være, men også om, hvordan fremtidens samfund med de børn skal være«, siger Mads Geertsen. »Og når vi har skabt et samfund i Danmark, som er forbillede for andre lande, så skyldes det jo, at nogle engang havde fantasi til at forestille sig noget, der var anderledes end andre samfund. Hvor nogen stillede sig op på en ølkasse og sagde: Hey, kunne det ikke være fedt, hvis vi havde et samfund, hvor alle kan få en uddannelse og komme til læge og få adgang til kunstmuseerne? Det var jo en vild fantasi engang!«

at de ville ende på Amager, og så var det for sent at få børnene skrevet op til en plads i børnehaveklassen på Amager Lille Skole. Men derudover ser Mads Geertsen også allerhelst, at det offentlige tager kampen på sig. Så det ikke ender med, at rummelighed, børnemedbestemmelse, kreative fag og respekt for naturen kun er for de privilegerede forældres børn. Ellers risikerer vi, at de kommer ud i verden, møder de andre og spørger: Hvorfor er I ikke ligesom os? »Og så bliver vi jo nødt til at købe vores egen ø eller alle sammen bo i Kartoffelrækkerne. Og så er vi jo lige fucked«. Før vi når så langt, skal Mads Geertsen dog have kreeret endnu en sæson med Onkel Reje. Egentlig havde han planlagt at slappe lidt af i et stykke tid, men da en ny kontrakt landede på bordet, havde han ikke lyst til at sige nej. Som altid kommer Onkel Reje til at henvende sig til de mindste børn, men som figur skal han fremover gøres ældre, have et rigere følelsesliv og besidde nogle voksenproblematikker. »Når man laver en børnefigur, så laver man som regel og helt instinktivt et barn i en voksen krop. Medmindre det er en figur i baggrunden, så er det en barnlig og ret dum figur. Altså Hr. Skæg er jo ikke for kvik. Han går rundt og spørger børn, hvordan man lægger to og to sammen. Hvis du mødte sådan en mand, ville du jo aldrig give ham ansvaret for noget som helst. Det er en gængs præmis, og det pikerer mig, kan jeg mærke. For hvorfor er det, vi ikke tør vise børn et voksent menneske? ■

◊ Med folkeskolen som katalysator for Mads Geertsens revselse af samfundet er det naturligt at spørge, hvorfor han ikke har sendt sine børn på en af de frie skoler? Den væsentligste forklaring skal findes i ventelister, for familien vidste ikke tidsnok, 5


6


Din arbejdsdag er inddelt i minutter, din sult kommer på klokkeslættet, og din fritid er afhængig af lukketider, ekspeditionstider og træffetider. På de næste sider kan du læse om, hvor de skemalagte dage kommer fra, hvordan tiden går i Aabenraa, og hvad vi skal gøre, når tiden går langsomt.

Af Peter Krogh Andersen · pka@frieskoler.dk Illustration Torben Schmidt Kjeldsen

7


TIDEN ER NOGET, VI HAR FÅET PRYGLET IND

Urets evne til at disciplinere folk og få dem til at overvåge sig selv er helt uden sidestykke i danmarkshistorien, mener historikeren Poul Duedahl. Det afgørende skridt i disciplineringen kom i 1894, hvor Danmark synkroniserede ure med resten af verden.

Af Peter Krogh Andersen · pka@frieskoler.dk

D

a året 1893 løb over i 1894, mistede alle danske ure 9 minutter og 41 sekunder. Danmark havde fået ny tidsregning, og den var hermed synkroniseret med resten af verden. »Det væsentlige, der sker efter 1894, er, at tid for alvor bliver penge«. Ordene kommer fra historiker Poul Duedahl fra Aalborg Universitet. Han har skrevet bogen Gudhjemtid, der handler om, dengang Danmark fik universaltid og dermed samlede postvæsenets tid, jernbanens tid, den nationale tid, den lokale tid og telegrafens tid. Poul Duedahl mener, at vi med rette kan tale om 1894 som starten på moderne dansk tidsregning. Universaltiden var den sidste del af missionen for at få folk til at følge urenes slag. Som det lyder i bogen: Disciplineringsmissionen var tilendebragt. Alle mennesker accepterede og fulgte den samme tid. Ovenikøbet i en grad, så de slet ikke tænkte over, at der fandtes andre måder at leve på. Det første ur kom til Danmark i 1401 og blev opsat på Ribe Domkirke. Urene bredte sig til resten af landet, og snart startede gudstjenester, retsmøder og markeder pludselig på et bestemt klokkeslæt. Timeglas hjalp skolerne med at holde styr på tiden. Det sørgede for, at undervisningstiden varede præcis så længe, som den skulle, og retfærdiggjorde, at børn blev tugtet, så det kunne mærkes på rygstykkerne, når de ikke respekterede tiden. Tidsdisciplinen gjorde skoleeleverne klar til arbejdslivet, og det blev op til uret at afgøre, om de havde grund til at spise, og ikke om de var sultne. 200 år senere begyndte Christian 4. at hænge ure op rundt i København. Hans bedstefar havde i en sen alder fået interesse for ure, og Christian 4. voksede dermed op med de mekaniske tidsmålere omkring sig og havde selv et lommeur i sin skoletid. I de øvre sociale lag gik de allerede op i timer og minutter, og det ville kongen brede ud i samfundet. »Christian 4. har en enorm betydning for tiden, fordi han kan se, at han kan skabe et effektivt samfund, hvis vi alle sammen har den

8

’Lille Big Ben’ i Kolding skulle trækkes op en gang om ugen og korrigeres til universaltiden. Uret var fra 1948. FOTO: KOLDING STADSARKIV / PETER THASTUM / KOLDING FOLKEBLAD.

samme tidsforståelse. Dengang blev opgaver altid gjort op i dage, men med offentligt tilgængelige ure kunne tiden pludselig inddeles i mindre enheder. Og dermed kunne arbejdsmarkedet blive mere effektivt, fordi folk kunne nå flere opgaver på én dag«, siger Poul Duedahl. To generationer senere med Danske Lov indførte Christian 5. begrænsninger på præsternes prædikerne – de måtte kun vare en time – og via kirkernes timeglas fik bønderne en opfattelse af tid. Ingen af dem havde selv ure, men herremanden havde, og han krævede, at de om morgenen dukkede op til tiden. »Hvis de kom for sent, fik de tæsk af herremanden. Så tidsforståelsen blev helt bogstaveligt talt tæsket ind i folk. Det var måden, de lærte det på«, siger Poul Duedahl.


Et kig indenfor i telefonhuset i Odense i 1955. Her kunne man også få oplyst klokkeslættet. FOTO: FYENS STIFTSTIDENDES PRESSEFOTOSAMLING/ODENSE STADSARKIV

Det skabte en desperation for at få fat i ure, og fra anden halvdel af 1700-tallet og hundrede år frem kom bornholmerurene og blev så udbredte, at den nøjagtige tid på sin vis blev demokratiseret. I USA havde jernbanefolkene sværere og sværere ved at få tidsplanen til at gå op henover det store land, og i 1883 indførte 700 selskaber zonetider. De brugte Greenwich uden for London som nulpunkt, fordi området allerede var udgangspunktet for søkort – og dermed verdenshandlen. I Danmark gik jernbanen også forrest, og ønsket om at gøre arbejdet med tidsplanerne lettere førte til, at danskerne tilsluttede sig universaltiden i 1894. Og da hele verden begynder at slå i takt, bliver præcision mere og mere vigtig, og mens lommeuret markerede konfirmandernes vej ind i de voksnes rækker, sørgede firmaet Dansk Normaltid for at holde danske virksomheder, kommuner og skoler ajour med tiden. Døgnet med otte timers søvn, otte timers arbejder og otte timers fritid slog igennem. »Pludselig opstår fritiden. Og her kan man for alvor se, at folk er styret af tid. De bliver så bange for spildtid, at de tager uret med sig ind i fritiden. Tiden skal bruges til noget, for den må ikke gå nyttesløst. Så der opstår cykelklubber, kajakklubber og klubber med alle mulige andre sportsgrene, hvor folk dyrker idræt på tid«. I dag har læger konsultationstid, lærere forberedelsestid, viceværter kontortid, studievejledere træffetid, postvæsenet ekspeditionstid, og uvorne eleverne kan – hvis de er heldige – få lidt betænkningstid. Vi er gået fra cykliske og elastiske tider til faste aftaler og skemalagte dage. Urets evne til at disciplinere folk og få dem til at overvåge sig selv er helt uden sidestykke, mener Poul Duedahl. Vi bliver irriteret over tidsspilde og langsomt talende mennesker, vi får dårlig samvittighed over at have tilbragt for lidt tid med familien, og mange sidder med en konstant følelse af at være bagefter på jobbet. Men behovet for at udnytte hvert et minut og organisere tiden kan så sandelig også ses på den danske betalingsbalance, og eftersom vi i dag har fænomenet fritid, har folk fået langt bedre

Kirkeklokkerne var tidens første lydside i Danmark. De fortalte folket, hvornår det var tid til bøn. Her får den nye Lindholm Kirke ved Nørresundby sat klokker op i 1934. FOTO: FRITZ KARNER / AALBORG STADSARKIV

Uret har i hundredevis af år været statussymbol. Her ser en mand på sit lommeur til Frederiksbergs Brandvæsens jubilæum i 1942. FOTO: FREDERIKSBERG STADSARKIV

mulighed for at forfølge deres drømme. Poul Duedahl er selv en mand med mange deadlines og tidsmæssige forpligtelser, men han er blevet mere bevidst om sin tid, efter han har skrevet bogen Gudhjemtid. En bevidst slave af tiden, som han kalder sig selv. »Som historiker går jeg jo på jagt i nogle meget eksotiske miljøer, som ikke findes længere, men som viser, at man kan leve livet på mange måder. Så med den her bog er jeg selv blevet mere bevidst om, at alt det her er menneskeskabt. Og det menneskeskabte kan jo laves om«, siger Poul Duedahl. ■ 9


Aabenraa Friskole ligger på en bakke med udsigt over byen. Ifølge skoleleder Werner Sternberg blev den bygget som sagførerbolig i 1910, lagde siden lokaler til både Gestapo og modstandsbevægelsen og husede børnehjemsbørn i 30 år efter Anden Verdenskrig. Siden 1982 har der været friskole.

10


I AABENRAA ER EN TIME EN TIME På Aabenraa Friskole varer både lektioner og frokostpause 60 minutter. De vil have tid til fordybelse, bevægelse, leg og variation i undervisningen. Vi fik lov til at være med en dag for at se og høre, hvordan tiden egentlig går i Aabenraa.

08.06

Lærerværelset summer, og kaffekopperne bliver fyldt, som nye kommer til. »Folk møder ofte tidligt ind, fordi de godt kan lide at være her«, siger tillidsrepræsentant Poul Erik Steenholt, som selv har været på skolen siden 1983. Firsernes arbejdsmarked sendte ham fra Østjylland til Aabenraa som 23-årig, hvor han fandt sin kone, stiftede familie, og hvor forberedelsestiden lå på alt mellem en halv time og fire timer. I dag er det hele mere struktureret, og det er meget godt, mener den 57-årige lærer. Da viseren slår op på 08.15, spørger jeg lidt uroligt, om det ikke er ved at være tid til at gå til time. »Jo jo, men har du hørt klokken ringe endnu? Det her bliver en lang dag. Du er allerede begyndt at stresse mig«, siger Poul Erik Steenholt.

09.01

»Når der er noget, man ikke kan lide, så går tiden for langsomt. Når der er noget, man elsker, så går den alt for hurtigt. Det er pisseirriterende«, siger Maria Straarup fra 8. klasse. Mens nogle i lokalet forsøger at finde rim i en af rapperen L.O.C.’s tekster, og andre diskuterer, hvem Maria Magdalene egentlig var, så er Maria Straarup og hendes gruppe færdig med at analysere teksten. De er enige om, at tysktimerne altid går langsomt, og at dagene generelt går hurtigere end før nytår, hvor den samme lærer ofte havde dem en hel dag. »Det føltes som én lang time, men bare med forskellige fag«, siger Maria Straarup.

09.17

Eleverne mødes hver dag til morgensamling. I dag skal de forberede sig på en tur i kirken inden påske og synger derfor ’Den signede dag med fryd vi ser’. Den stammer fra en nordisk vise fra

Af Peter Krogh Andersen · pka@frieskoler.dk Foto Peter Krogh Andersen Illustration Torben Schmidt Kjeldsen

det 14. århundrede, men blev skrevet i den nuværende form af N.F.S. Grundtvig i 1800-tallet. Efter fællessangen holder nogle elever fra 6. klasse oplæg. Det ene handler om plastikforureningen, og en elev læser op fra et stykke papir om udviklingen i plastproduktionen de sidste 50 år og de deprimerende udsigter for havene allerede i 2025. Tiden står næsten stille, og alligevel sidder små som store elever imponerende stille på gulvet i den store sal.

10.55

Plancher om lande fylde bordene, så eleverne i 3. klasse har sat sig med madkasserne i skødet rundt ved væggene. »1-2-3«, tæller de, og så falder roen over lokalet. For at alle husker at spise, skal de være stille i fem minutter. Nogle drenge skærer ansigter og en anden smækker madkassen ekstra hårdt i. Alle gumler. De enkelte lyde virker højere end det samlede støjniveau få minutter tidligere, og stilheden mærkes efter 60 minutters hektisk planche-arbejde som en helende ro i baghovedet. Bagefter skal eleverne fortælle, hvad de gerne vil lave i pausen, og en af pigerne siger, at hun ligesom i går gerne vil lege med deres klasselærer Heidi Glent-Madsen. Men Heidi skal holde pause i dag, får pigen at vide og ser forundret op. »Hvad er pause?«.

11.30

Der er delte meninger om frokostpausen på Aabenraa Friskole. Den er nemlig hele 60 minutter lang. De store, svedige fodbolddrenge i hallen er glade, fordi den fulde time giver tid til en ordentlig kamp efter maden, og de små børn på legepladsen virker også tilfredse. Lærerne og mange af de store elever synes til gengæld, at den er alt for lang. Især om vinteren, hvor de sidder inden for og keder sig, som eleverne selv siger. Derfor diskuterer lærere og

ledere lige nu, om pausen efter sommer skal være kortere. Til gengæld brokker ingen elever sig over, at det lange frikvarter er mobilfrit. »Jeg kan godt lide, at vi ikke må bruge mobilen. Så vi kan være sammen og snakke sammen. Vi bruger den alligevel, når vi kommer hjem«, siger Laura Pedersen fra 8. klasse.

12.44

Mens en vikarstyret tysktime i 6. klasse spreder alle eleverne rundt på skolen, lister jeg tilbage til lærerværelset, hvor 36-årige Mikkel Hein sidder for sig selv. Frygten for at gå glip er noget er erstattet af glæden ved at gå glip af noget, fortæller han med henvisning til, at han og hans familie for halvandet år siden flyttede fra København til Aabenraa. »For at sætte det hele lidt på spidsen så har folk altid et projekt i København. Det er svært bare at være i det, man er i. Så i min familie har vi fået mere ro på af at flytte hertil«, siger han. Tidligere på vinteren havde han sine elever med til undervisning ude i en skov i en uge, og han drømmer om at gøre det en hel måned. »Det er vores ’Nak og æd’-uge. Hvor pauser er noget, man tager, fordi man har brug for det, og ikke fordi klokken ringer«.

14.01

En af de små drenge råber på den halvtomme plads foran skolen efter en mooncar, og fra skoven bag legepladsen kommer svage lyde fra legende børn. Dagen med undervisning er ved at være ovre på Aabenraa Friskole. Oppe i 8. klasses lokale hænger en gruppe af elever stadig ud. Nogle er halvvejs i overtøjet, mens andre stadig virker langt fra dagens sidste exit. Ingen af dem kan sådan rigtig svare på, hvorfor de bliver hængende. »Jeg går nu«, siger en af drengen og bliver stående. ■ 11


Tiden bag tremmer

TANKER OM TID Hvordan går tiden i et fængsel eller sammen med de døende? Og hvorfor arbejder vi stadig så længe? Her er tre forskellige perspektiver på tid.

Af Peter Krogh Andersen · pka@frieskoler.dk Fotos Fotolia / Istock Photos Illustration Torben Schmidt Kjeldsen

12

Kim Poulsen er dømt for økonomisk kriminalitet og sidder i åbent fængsel. 10 måneder er gået, og han har udsigt til prøveløsladelse efter 24 måneder.

Tiden i fængslet skifter mellem at gå langsomt og ufatteligt langsomt, fortæller Kim Poulsen. Han mærker det direkte på sin krop, når han går ud af porten og tager på weekendorlov. »Der sker noget magisk, når jeg træder ud af porten i dag klokken 12. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det, men tiden flyver bare af sted,« siger Kim Poulsen. I fængslet savner han særligt at bestemme over sin egen tid. Her spiser de morgenmad klokken 07 hver dag og har dagen skemalagt med møder, rengøring, madlavning og andre gøremål frem til klokken 15. De næste seks timer er på egen hånd, indtil cellen bliver låst klokken 21. »Det lyder måske mærkeligt, men her i fængslet er der altid nogen omkring mig, så jeg nyder mest den tid, hvor jeg er låst alene inde i min celle. Det er min kvalitetstid«. Straffen er fortjent, siger han, og han forsøger at få den til at gå hurtigere med alt fra personlig udvilking til puslespil. »Men det er spild af tid. Jeg er på en eller anden måde fanget i en tidslomme. Mit liv er sat på standby. Den her tid er jo ikke ligefrem noget, jeg kan skrive på mit CV. Den skal bare overstås«. ■


Den sidste tid

Spild af tid

Anne Marie Mathiesen er leder på Hospice Søholm i Region Midtjylland. 94 procent af hendes patienter er døde, når de forlader hospice.

Anders Fogh Jensen, filosof og medforfatter til bogen ‘Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting’, der udkommer i april 2018.

Patienter på et hospice kæmper for at leve længere, fortæller Anne Marie Mathiesen. Bare en enkelt dag, to dage, tre dage. Indtil deres sygdom ramte, havde de ligesom de fleste andre mennesker stiltiende forventet, at deres liv var blevet meget længere. At de om nogle år ville få tid til at se familien noget mere, rejse og få det pilot-certifikat, som altid har rumsteret i baghovedet. »Herude hos os er døden en naturlig forlængelse af livet, men ellers er den jo stadig tabu. Den er et livsvilkår, som vi ikke tør tage på os«, siger Anne Marie Mathiesen. Og når du en dag træder ind i døden, er det ofte på samme måde, som du har levet dit liv. Dine holdninger, dine værdier og dine konflikter kommer med dig. »Det er svært at lave om på noget, når man er døende og afkræftet. Det er ikke nødvendigvis her, man forsones og får løst sine konflikter. Så det skal man gøre, mens man er i stand til det«. Anne Marie Mathiesen stopper selv op engang imellem og tænker over, hvordan hun bruger sin tid. Hun oplever patienter, der har haft så dårlige liv, at tiden på hospice er den bedste, de har haft. »Jeg tænker, at jeg skal være tilfreds med mit liv, og ellers skal jeg handle. Det duer ikke at vente til den dag, jeg ikke skal arbejde mere. Det er livet for kort til«. ■

I 1930’erne forudså økonomer og filosoffer, at vi i dag ville arbejde 15 timer om ugen. De teknologiske fremskridt fik æren, fortæller Anders Fogh Jensen. »Så hvad skal vi svare datidens økonomer og filosoffer? Har vi ikke haft de teknologiske landvindinger, som de forudså? Jo, men vi har bare brugt dem på at opfinde nye opgaver. Der er opstået alt muligt arbejde, som er lidt mystisk«. Bilen sparede os transporttid, men førte også til, at vi pendler længere. Vaskemaskinen gav kortere vasketid – og flere vaske. Emailen gjorde det hurtigere at sende et brev, men gav også langt mere kommunikation. »Engang sendte en virksomhed måske julekort ud én gang om året, men nu sender den nyhedsbreve ud hver 14 dag. Det virker rationelt i en konkurrencesituation på et lokalt niveau, men i et helhedsperspektiv er det meget ufornuftigt«. Vi opgør stadig værdien af vores arbejde i den tid, vi har brugt på det, og på den måde hænger vi fast i en tankegang fra industrisamfundet. Ifølge Anders Fogh Jensen kunne vi nøjes med at arbejde de forudsagte 15 timer, hvis vi fjernede de nye lag af arbejde og accepterede lidt lavere velfærd »Men når ledelsen foreslår et eller andet nyt tiltag, så er der desværre ikke ret mange, der bliver belønnet ved at sige: Ej, det er en dårlig idé. Lad os hellere arbejde noget mindre«. ■

13


Når tiden går laaaaaaaaaaangsomt Bør vi være bekymrede, når eleverne i skolen keder sig? Ja, siger fire forfattere til en ny bog. De kritiserer tidligere formand for Børns Vilkår, der forsvarer kedsomheden. Men kritikken får ham ikke til at ændre mening.

Af Peter Krogh Andersen · pka@frieskoler.dk Illustration Torben Schmidt Kjeldesen

K

edsomhed er et krisetegn

Alt for mange børn i skolen keder sig, og det går ud over deres indlæring og trivsel. Sådan lyder advarslen fra proceskonsulent Nanna Paarup, der sammen med tre andre forfattere har udgivet bogen ’Til kamp mod kedsomhed’, som er funderet i forskningen fra den positive psykologi. De fire forfattere bygger deres bekymring på den seneste trivselsmåling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), hvor 26 procent af eleverne i 4. til 9. klasse svarer, at de tit eller meget tit finder undervisningen kedelig. »Det må der simpelthen gøres noget ved. Nogle gange trækker man bare på skuldrene og siger: Nå, men det er en del af livet. Men det tænker vi fire ikke, når det er i en skolekontekst, hvor vi jo skal sikre optimal læring og gerne have eleverne videre på ungdomsuddannelser«, siger Nanna Paarup. Bogen tager udgangspunkt i trivselsteorien Perma fra den positive psykologi, og for Nanna Paarup er det vigtigt at skelne mellem den kortvarige og sunde kedsomhed på den ene side og langvarige og usunde kedsomhed på den anden side. Den kortvarige kedsomhed kan føre til nysgerrighed og kreative tanker, mens den langvarige kedsomhed er problematisk, fordi den kan føre til mistrivsel og dårligt selvværd. I undersøgelsen fra DCUM lyder spørgsmålet blot ‘Er undervisningen kedelig?’, og derfor er det ikke til at vide, om de positive tilkendegivelser drejer sig om den lange eller korte variant, og hvad eleverne hver især opfatter som kedeligt. Nanna Paarup kunne godt have tænkt sige at vide, hvad eleverne præcist mener, når de svarer, at de keder sig, men hun er alligevel ikke i tvivl om, at mængden af krydser ved tit og meget tit betyder, at vi har et stort problem. »Skal vi finde os i, at 26 procent keder sig så hyppigt, som de siger, de gør?«, spørger Nanna Paarup. »Hvad nu, hvis vi i undersøgelsen skifter kedsomhed ud med mobning. Synes vi så, at det er okay, at 26 procent siger, at de oplever mobning i skolen?«, spørger Nanna Paarup retorisk.

14

»Skal vi finde os i, at 26 procent keder sig så hyppigt, som de siger, de gør?« Nanna Paarup, medforfatter til bogen ’Til kamp mod kedsomhed’.

Der er vel trods alt en vis forskel på mobning og kedsomhed? Altså nogle eksperter mener, at det er godt for børn at kede sig - sådan er det jo ikke med mobning? »Det er derfor, det er vigtigt, at vi skelner mellem den sunde og den usunde kedsomhed. Vi må gøre op med myten om, at det er sundt at kede sig i skolen«. Ifølge forfatterne ved mange lærere slet ikke, at en stor del af deres elever keder sig, fordi eleverne skjuler det på forskellige måder. Nogle elever larmer, mens andre er stille. Derfor er det vigtigste, at lærerne snakker med deres elever om kedsomhed og finder ud af, hvordan det forholder sig i netop deres klasse. I bogen er der 90 øvelser, som kan bruges til at engagere og involvere eleverne og derved minimere kedsomhed. »Vi mener simpelthen ikke, at det er hensigtsmæssigt at bruge tiden i skolen på at kede sig. Det er ikke derfor, eleverne går derhen hver dag«, siger Nanna Paarup og mener, at eleverne i højere grad skal se en mening med skolegangen. »Vi vil gerne have et samfund, hvor mennesker bliver set og hørt og indgår aktivt i det, der foregår. At de oplever, at de kan se en mening med det hele. Sådan håber jeg, det er i de fleste fællesskaber, og det skal skolen også kunne honorere«. ■ ’Til kamp mod kedsomheden’ indeholder både teoretisk gennemgang og en række øvelser. Foruden Nanna Paarup er forfatterne Louise Tidmand, Nadia Holmgren og Mette Marie Ledertoug.


K

edsomhed er kvalitetstid

Kedsomhed giver børn mulighed for at slappe af. Den lærer dem at kapere perioder, hvor de laver ingenting. Udsagnene kommer fra cand.pæd. og tidligere formand for Børns Vilkår John Aasted Halse, der ikke er i tvivl, når han bliver spurgt, om vi har brug for at bekæmpe kedsomhed i skolerne. »Nej, jeg synes, det er helt malplaceret og lidt ude i hampen. Hvis jeg skal tænke i samme overskrifter, så synes jeg, vi skal blæse til kamp for kedsomheden«, siger John Aasted Halse. Han udgav for ti år siden bogen ‘Børn og stress’, og han har i en stor del af sit liv forsøgt at gøre op med iveren efter, at der aldrig må være tomgang i et moderne børneliv. I skolen er der knald på, i fritiden skal vi på tur, og skal vi ikke på tur, så kommer stimuleringen fra de initiativ-dræbende telefoner og iPads. Ifølge John Aasted Halse er kedsomheden vigtig og tjener særligt to formål. Det første er afslapning til hjernen, fordi den i forbindelse med kedsomhed indtræder i en neurologisk hviletilstand. Den tilstand har alle mennesker brug for en gang imellem, om end den selvfølgelig ikke må blive langvarig, fordi den så træder ind i en vegetativ tilstand. »Men det gør den heller ikke ved almindeligt sunde børn. Fordi når de har kedet sig i noget tid, så begynder de tanker, der rimer på: Hvad skal jeg nu lave?«, siger John Aasted Halse. Det andet formål handler om social dannelse og om den robusthed, som børn med et moderne begreb skal bygge op for at begå sig i samfundet. Det er vigtigt at lære, at ikke alt er »fun, fun, fun« hele tiden. Eksempelvis skal de store elever lære kasusbøjning i

DISKUSSIONEN OM KEDSOMHED

I februar udkom bogen ‘Til kamp mod kedsomhed’, og i forbindelse med lanceringen skrev proceskonsulent Nanna Paarup og hendes tre medforfattere et debatindlæg i Politiken Skoleliv. I indlægget nævner de blandt andre tidligere formand for Børns Vilkår John Aasted Halse, der mener, at børn har godt af at kede sig og engang imellem gerne må opleve tomgang. »Faren ved den slags generelle udtalelser er, at de ikke rummer kompleksiteten i kedsomhedsbegrebet«, mener Nanna Paarup og de øvrige forfattere.

tysk og forstå fundamentale matematiske begreber. »Guderne skal vide, at det er svært at sige til en 12-årig, at det her skal du lære, for det får du måske brug for som 20-årig. Jamen, hvem har som 12-årig nogensinde været interesseret i, hvad de skal bruge som 20-årige?«, spørger John Aasted Halse. Det betyder dog ikke, at vi skal vende tilbage til dengang for over 50 år siden, hvor John Halse Aasted selv gik i skole, og hvor elevernes kedsomhed end ikke var et samtaleemne. Nutidens lærere kan godt anerkende, at noget er kedeligt, samtidig med at de insisterer på, at det er vigtig læring. Skolen skal ikke være røvkedelig, men tværtimod animere børns nysgerrighed, som John Aasted Halse siger. Den må bare ikke blive et sted, hvor børn aldrig må kede sig. »Voksne skal sige, at de godt kan forstå, at det her er kedeligt, men det er der ikke noget at gøre ved. Fordi jeg har besluttet, at det er noget, du skal lære«. ’Børn og stress’ er skrevet af John Aasted Halse og udgivet i 2008. Den identificerer nogle af de forhold, der stresser børn, og indeholder forslag til konkret handling til fagfolk. ■ 15


NOTER Illustration Istock Photos

EU står på arbejdsgivernes side i OK18

EU

BONUS Europluspagten er en pagt til styrkelse af konkurrenceevnen og koordineringen af den økonomiske politik. Aftalen blev indgået i 2011 mellem de dengang 17 eurolande, Danmark og fem andre EU-lande. Kilde: EU-oplysningen.

har haft en finger med i de offentlige overenskomstforhandlinger. Og fingeren vejer tungt i arbejdsgivernes vægtskål. Sagen er den, at Lars Løkke Rasmussens VK-regering i 2011 underskrev den såkaldte Europluspagt. Med underskriften forpligtede regeringen sig til at sikre, at de offentlige lønninger stiger mindre end de private. Lønudviklingen i den offentlige sektor skal understøtte ”… bestræbelserne vedrørende konkurrenceevnen i den private sektor (under hensyntagen til den vigtige signaleffekt af lønningerne i den offentlige sektor)”, hedder det i pagten. Oversat til hverdagsdansk betyder det, at de offentlige lønstigninger skal holdes lavt, for ellers smitter det af på de private lønninger, og hvis lønningerne på det private arbejdsmarked stiger, mister landet sin konkurrenceevne. Europluspagten kan måske forklare Moderniseringsstyrelsens strategi ved overenskomstforhandlingerne. For regeringen har via pagten forpligtet sig til at holde de offentligt ansattes løn i stramme tøjler. Pagten kan muligvis også forklare, at Moderniseringsstyrelsens direktør, Poul Taankvist, får en pæn bonus, hvis han når sit mål med: ”… at der ved OK 18 opnås et resultat med en smal økonomisk ramme”. ■ MHV

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 16



FORENINGEN MENER Vi har plads til flere i fællesskabet Formand for kreds 1 Lars Holm Medlem af Frie Skolers Lærerforenings hovedbestyrelse

velkommen. Og måske er man slet ikke bevidst om, at der findes andre lærerforeninger end Danmarks Lærerforening (DLF). Dette forholder vi os selvfølgelig til ude i foreningens otte kredse. Vi har altid inviteret os selv ud på nyoprettede frie skoler, hvor vi informerer om FSL og om de særlige forhold, der gør sig gældende på vores område.

Frie skolers lærerforening (FSL) organiserer lærerne på det frie skoleområde. Sådan står der i foreningens nyligt vedtagne principprogram. Det er en hensigt mere end en sandhed. Desværre har ikke alle lærere på vores område fundet vej til vores forening. Det kan der være flere årsager til. Helt banalt kan en af grundene være, at ingen har inviteret dem indenfor. Har man for eksempel fået ansættelse på en af vore skoler uden tillidsrepræsentant, står der ikke per automatik en repræsentant for foreningen og byder én

18

Og som noget forholdsvis nyt har vi fået adgang til landets læreruddannelser. Når læreruddannelserne rundt om i landet inviterer fjerdeårgangsstuderende til informationsmøder eller karrieredage, har det tidligere været med Lærernes a-kasse og Danmarks Lærerforening som eneste værter. Men da en ikke uvæsentlig del af de studerende søger ansættelse på de frie skoler, har det været naturligt at invitere Frie Skolers Lærerforening med til møderne. Her informerer vi, i tæt og godt samarbejde med Danmarks Lærerforening, de studerende om ligheder og forskelle på folkeskolen og den frie skoleverden, set med lønmodtagerbriller. Det er en fornøjelse at møde engagerede og energiske studerende, der utålmodigt venter på at komme ud i det virkelige liv og prøve kræfter med den skoleverden, de har forberedt sig på at skulle være en del af. Blandt de studerende spores en

øget bevidsthed om, at der rundt om på skolerne kan være vidt forskellige måder at tilrettelægge lærerarbejdet på. Dette er ikke helt uvæsentligt, når man gerne vil give

Med et medlemstal på 9977 har foreningen flere lærermedlemmer end nogensinde før. Men vi arbejder målrettet for at få tallet endnu højere op.

sig selv den bedst tænkelige start på et godt og langt lærerliv. Og heldigvis giver flere studerende udtryk for, at lønnen ikke er helt ligegyldig. De er på vej ud for at tage arbejde som lærere, så derfor forventer de naturligt nok lærerløn. Grundskolen fylder en del i såvel de skrevne som de levende medier. På godt og ondt. Dette er med til at tydeliggøre over for de studerende, at det at søge ansættelse og være til jobsamtale er tovejskom-

munikation. På skolerne gør man, hvad man kan for at finde den helt rigtige nye kollega. Omvendt er de studerende kritiske i forhold til valget af kommende arbejdsplads. Et godt match er i alles interesse. Uanset om de studerende sigter mod folkeskolen eller mod den frie skoleverden er budskabet ved møderne enkelt: Sammen står vi stærkere – sammen får vi mulighed for indflydelse – sammen er vi med til at lave god skole! ■


Kort nyt 14.-17. juni : Folkemøde på Bornholm. Der vil være mulighed for at deltage en enkelt dag. Mere information og tilmelding følger.

Kreds 6

Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste måneds tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl. dk eller via kredsens Facebookside.

18. april: Kredsgeneralforsamling på Hotel Kirstine i Næstved, Uffe Rostrup vil informere om overenskomsten. 3. maj: TR-efteruddannelse og netværksmøder på Hotel Kirstine, Næstved. 16. juni: En-dags tur til Folkemødet på Bornholm.

Kreds 7 Kreds 1

24. maj: TR-netværksmøde kl. 16.30-18.30 på Viborg Private Realskole, Viborg. 24. maj: TR-netværksmøde kl. 16.30-18.30 på Sct. Mariæ Skole, Aalborg.

Kreds 2

23. april: Kredsgeneralforsamling og OK-resultat v. URO kl. 16-21 på Femmøller Efterskole. 8.-9. maj: TR-træf med overnatning på Knudhule Badehotel i Ry.

Kreds 3

24. april: Generalforsamling i Kreds 3 på Levring Efterskole kl. 17-21. Dagsorden kan ses på Kredsens hjemmeside sammen med diverse bilag. I løbet af april og maj afholdes Netværksmøder i kredsen. Datoer, dagsordener og tilmeldinger følger senere, så hold øje med hjemmesiden.

1. maj: Fælledparken kl. 12-19. Program i Undervisernes telt. 31. maj: Hent din forudbestilt kalender ved Christianshavn Døttreskole kl. 16.

Kreds 8

4. april: Kredsgeneralforsamling og nyt fra foreningen kl. 17-20.30 v/Uffe Rostrup, Bagsværd Friskole, Skovalleen 6, 2880 Bagsværd. 18. april: Medlemsarrangement `Fra stress til trivsel´ kl. 16 -18. Ådalens Privatskole, Skovvej 1518 2635 Ishøj. ■

FSL gentager kritik af karakterkrav I august 2016 gjorde Frie Skolers Lærerforening indsigelser mod det lovforslag, der ligger bag gymnasiereformen. Foreningen argumenterede dengang i et høringssvar mod, at karakterkrav skal være en del af en vurdering af elevernes uddannelsesparathed . Undervisningsministeriet lagde i marts 2018, op til en ’Skærpelse af de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparat til en gymnasial uddannelse i 9. og 10. klasse’. Skærpelsen består i, at karakterkravene gøres ufravigelige i den helhedsvurdering, som Ungdommens Uddannelsesvejledning eller skolens leder skal lave af den enkelte elev. En elev kan dermed ikke opveje lavere karakterer gennem personlige, sociale eller praksisfaglige forudsætninger. Frie Skolers Lærerforening har i et nyt høringssvar gentaget kritikken af karakterkravene og uddannelsesparathedsvurderingen generelt. Foreningen mener, at man i stedet bør bruge ressourcerne på at sikre, at alle elever vil kunne blive optaget på en ungdomsuddannelse medmindre, der er tale om helt særlige forhold, fortæller næstformand Monica Lendal Jørgensen.

I høringssvaret opfordrer Frie Skolers Lærerforening ministeriet til at præcisere, hvordan vilkårene er for elever på prøvefri skoler. Ifølge bekendtgørelsen kan skolerne fastholde prøvefriheden og i stedet lave individuelle vurderinger af, om elevernes faglige niveau lever op til karakterkravene. Elever fra prøvefri skoler kan dermed godt få en positiv uddannelsesparathedsvurdering, men før optagelse på en ungdomsuddannelse skal eleverne bestå en faglig optagelsesprøve. »Jeg mener, det er helt i orden, at man ønsker, at elever fra prøvefri skoler skal bekræfte det faglige niveau til en prøve. Men det er utrolig vigtigt, hvordan den optagelsesprøve bliver i form og omfang«, siger Monica Lendal Jørgensen. ■

KARAKTERKRAV KORT FORTALT Med gymnasiereformens vedtagelse i 2016 skal de første elever i 9. klasse leve op til karakterkravene i sommeren 2019 for stx, htx eller hhx. Her skal eleverne have mindst 5,0 i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer for at opnå en positiv UPV. På hf er karakterkravet til en positiv UPV 4,0 i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer, og kravet gælder fra sommeren 2018.

Du kan finde foreningens høringssvar på fsl.dk/høringssvar, og du kan læse mere om kravene til optagelse på ungdomsuddannelser på uddannelsesguidens hjemmeside ug.dk.

19


REDAKTIONEN

Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 // redaktionen@frieskoler.dk

Redaktør og journalist • Peter Krogh Andersen (PKA) pka@frieskoler.dk Ansvarshavende redaktør • Mikkel Hvid (MHV) mhv@fsl.dk Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk

Kommunikationspraktikant • Katrine Amalie Thornberg (KAT) kat@fsl.dk

Art director og grafisk designer • Christina Ann Sydow csy@frieskoler.dk

ANNONCER

AC-AMS Media ApS, Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 // ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE

Annoncer/læserbreve (max. 2500 anslag)/ mindeord (max 1200 anslag) 10 dage før udgivelse.

UDGIVELSER ABONNEMENT PRODUKTION ISSN OPLAG

Nr. 5 - uge 21 / Nr. 6 - uge 26 2018 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 // hra@fsl.dk Vahle + Nikolaisen 1902-3111 10.600 STK. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i “Foreningen mener”.

20

FORMAND NÆSTFORMAND SEKRETARIATSCHEF

Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61 Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84 Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82

SEKRETARIATET

T: 87 46 91 10 fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Kreds 1 Kreds 2 Kreds 3 Kreds 4 Kreds 5 Kreds 6 Kreds 7 Kreds 8

Hovedbestyrelse Lars Holm • T: 60 94 23 95 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Hanne Lindbherg Kristensen • T: 60 76 55 97 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Annie Storm • T: 29 91 04 78

?

KONSULENTENS BORD

Placeringen af din sommerferie er vigtig Af Bettina Nielsen, konsulent i FSL

Hvornår har jeg sommerferie? Det er et spørgsmål, de fleste mennesker kan besvare, men spørger man en lærer, er svaret ofte uldent. Det skyldes selvfølgelig, at det kan være svært at skelne mellem elevernes ferie, hvor skolen ofte holder lukket, og egen ferie. Lærere har samme antal feriedage som alle andre lønmodtagere, nemlig 5 ugers ferie i henhold til ferieloven. Det er vigtigt at vide præcis, hvornår ferien er placeret, da det har betydning for, om man har ret til erstatningsferie ved sygdom og barsel. Overenskomstens udgangspunkt er, at ferie i henhold til ferieloven er placeret de sidste 20 hverdage i juli og de første 5 hverdage i august. Dette gælder, med mindre skolen inden udgangen af marts måned det pågældende år har fastsat andet. Fastsætter skolen en anden placering af ferien, skal det meddeles til lærerne. Meddelelsen kan være i form af en oplysning på skolens hjemmeside, intranettet eller i personalepolitikken, en mail til alle lærere eller lignende. Udover 5 ugers ferie i henhold til ferieloven giver overenskomsten ret til 5 særlige feriedage. Optjening og afvikling af disse følger den almindelige ferie. De særlige feriedage, der blev optjent i 2016, skal holdes i det ferieår, der slutter med udgangen af april måned 2018. Er dagene ikke holdt inden udgangen af ferieåret, har du krav på at få dem udbetalt. Såfremt du kan aftale det med din leder, kan du også overføre dagene til det nye ferieår, der løber fra 1. maj 2018 til 30. april 2019. God ferie!■


meld din klasse til

gocook smagekassen

G

undeRATIS matervisnings smagrialer og ekas se

98%

155e.r0de0lt0og

elev i 2017

af lærerne vil deltage igen! Græskar er meget mere end haloween! Lad eleverne arbejde med græskarets smag, biologi, historie, madkultur og følg det fra jord til bord. Du modtager GRATIS undervisningsmaterialer og opskriftshæfter til hele klassen til 4-8 undervisningsgange fra uge 39. I uge 43, 44 ELLER 45 henter du en GRATIS smagekasse med råvarer til 24 elever i den lokale Coop-butik. DER ER ÅBENT FOR TILMELDING PÅ SKOLEKONTAKTEN.DK FRA 1. MAJ TIL 5. SEPTEMBER.

Forløbet er målrettet 4.-7. klasse i madkundskab, natur/teknologi, biologi, understøttende undervisning og tværfaglige forløb. Du må regne med ca. 150 kr. til ekstra råvarer pr. smagekasse til hokkaido suppe med græskarboller og risotto med græskar.


22


STORMØDE FIK HÅRENE TIL AT REJSE SIG Af Peter Krogh Andersen · pka@frieskoler.dk Foto Marie Hedegaard

Tillidsrepræsentanter udvekslede telefonnumre og idéer fra den daglige kamp, da de på tværs af fag mødtes til stormøde i Fredericia. Den reelle debat udeblev, men den enorme menneskemængde vækkede de store følelser hos repræsentanter fra de frie skoler.

F

ællesskabet lever, og lærerne står ikke alene. Efter en lidt ensom konflikt i 2013 virkede sammenholdet til at være det centrale for tillidsrepræsentanterne fra de frie skoler, da mere end 340 af dem gik hjem fra stormøde i Fredericia i marts. Med godt 10.000 tillidsrepræsentanter fra hele den offentlige sektor var mødet det største af sin slags nogensinde. En tillidsrepræsentant beskrev, hvordan hallen med 10.000 passionerede kolleger gav ham en følelse af ærefrygt, og Rasmus Wagner fra Klank Efterskole mærkede det historiske møde direkte på armene. »Da jeg gik ind i salen, rejste hårene på mine arme sig«, sagde han efter mødet og forklarede. »Det er følelsen af at komme ind i en sal med 10.000 mennesker, der alle sammen er i samme båd og vil det samme, og som formodentlig har den samme følelse, som jeg har: At der er no-

get, der skal rettes op, og derfor står vi sammen. Det giver da både forhåbninger og fortrøstning. Og i forhold til sidste gang står vi ikke alene« Den 38-årige tillidsrepræsentant forlod Fredericia med en stak telefonnumre på kolleger fra andre fagområder i sit lokalområde, så de fremover kan ringe til hinanden og stikke hovederne sammen, når de skal koordinere den fælles kamp for bedre forhold, løn og arbejdstid i den offentlige sektor. Bare 14 dage tog det fra beslutning til stormøde, fortalte arrangørerne, og selv om en del bilister måtte vente lang tid på en parkeringsplads, og særligt kvinderne stod i kø til toiletterne, forløb mødet uden synlige problemer. Fra morgenstunden lå 13.000 rundstykker klar på bordene, til frokost serverede værterne 10.000 sandwich, og sidst på dagen fik alle rundt i den 33.000 kvadratmeter store messehal både muffins og kaffe. Dagen gik med oplæg fra de øverste

forhandlere, gruppearbejde ved bordene, indlæg fra menige tillidsrepræsentanter og fællessang. Derudover stillede seks af de centrale forhandlere op til paneldebat, og mens uenighederne udeblev, klappede folk rundt ved bordene, hver gang en debattør krævede ordentlig forhold eller langede ud efter den manglende logik på den anden side af forhandlingsbordet. Men det virkede heller ikke til, at de fremmødte havde forventet at få noget nyt fra de seneste forhandlinger på bordet. Lisbeth Bøllehuus Olsen fra Stenløse Privatskole sagde inden mødet, at hendes forventninger først og fremmest var rettet mod følelsen af det store fællesskab. Og det lykkedes – særligt fordi tillidsrepræsentanterne var inddelt efter kommuner og ikke faggrupper. »Det var fantastisk, synes jeg. Jeg fik snakket med SOSU-assistenter, dem der laver regnskab i kommunen, og andre folk, som jeg normalt ikke får snak23


ket med. Jeg fik indsigt i deres syn på, hvad der er det vigtigste«, sagde Lisbeth Bøllehuus Olsen. Som tillidsrepræsentant på en skole med over 30 lærere og 600 elever, hører Lisbeth Bøllehuus Olsen normalt til blandt dem, der kommer fra de største arbejdspladser. Men i Fredericia sad hun over for en tillidsrepræsentant, der dagligt taler på vegne af 300 arbejdere, og de fleste andre ved bordet havde flere medlemmer under sig end hende. Uanset størrelse og fagområde var alle enige om, at stat, region og kommune skal overholde de spilleregler, som gælder i den danske model. »Jeg fik en følelse af, at vi står sammen om, at det her skal gøres ordentligt. Staten kan ikke bare tromle os. Så mødet gav gåpåmod: Det skal nok gå, for vi står sammen«, sagde Lisbeth Bøllehuus Olsen – dog med det lille aber dabei, at hele mødet kan vise sig overflødigt, hvis det ender med et lovindgreb. »Så kan det jo være fuldstændig ligegyldigt, hvad man gør. Så er den danske model jo helt væk«. ■

BONUS: CFU og Forhandlingsfællesskabet havde den 22. marts inviteret til stormøde i Fredericias Messe C, hvor 10.000 tillidsrepræsentanter fra den offentlige sektor dukkede op.

24

ØVERST: Lisbeth Bøllehuss Olsen (med briller og blomstret bluse) synes, det var fantastisk at møde folk fra alverdens faggrupper i Fredericia. NEDERST: Rasmus Wagner (i forgrunden) gik fra mødet fuld af fortrøstning. Mødet gav en følelse af sammenhold.


MATEMATIK 1.-3. KLASSE

Det er et godt materiale til at blive klog på elevernes læring. Alle eleverne var meget glade og positive over for testene.“ Lis Zacho, matematiklærer på Lindevangsskolen, Frederiksberg, og matematikblogger på folkeskolen.dk

Savner du også et bredt evalueringsmateriale? Af Ole Freil, Thomas Kaas og Heidi Kristiansen.

Matematikprofilen er et nyt test- og evalueringsmateriale, der giver dig bred information om dine elevers matematiske færdigheder, viden og kompetencer set i forhold til Fælles Mål.

Tegner en faglig profil for hver elev

Engangshæfter til 1., 2. og 3. klasse

Webdel med bl.a. facitliste, rettevejledning og forslag til opfølgning på testene

Udviklet i samarbejde med matematikvejledere, matematiklærere og deres elever.

A027

Se mere på matematikprofilen.gyldendal.dk


MEDLEMMERNE STRØMMEDE TIL FAGFORENINGERNE... Tekst Peter Krogh Andersen · pka@frieskoler.dk Illustration Istock Photo

D

e danske fagforeninger havde i starten af året godt gang i indmeldingsblanketterne. Djøf fik seks gange så mange medlemmer som normalt, FOA tre gange så mange, og HK Kommunal og HK Stat var med 2800 nye indmeldelser kun 900 fra at ramme niveauet for et helt år. Tallene kommer fra DR. Hos Frie Skolers Lærerforening betyder antallet af ind- og udmeldelser i januar og februar, at foreningen ender med en nettotilvækst på 284 medlemmer. De seneste år har foreningen haft en nettotilvækst på 40 medlemmer om måneden.

26

Ifølge ekspert i fagbevægelsen og professor emeritus ved Københavns Universitet Jørgen Steen Madsen er fremgangen op mod en konflikt ikke et nyt fænomen. »En truende konflikt er generelt en situation, hvor fagbevægelsen eksponeres, og følgeligt kommer der flere nye medlemmer«, skriver Jørgen Steen Madsen i en mail. Dog er det endnu for tidligt at glæde sig, understreger Jørgen Steen Madsen. Historien viser nemlig, at mange af de nye medlemmer forsvinder igen, når konflikten og den efterfølgende karantænepe-

riode er overstået. Den tendens er næppe blevet mindre i dag, hvor medlemmer kan melde sig ud uden de samme repressalier fra deres kolleger. »Der har altid været en større eller mindre gruppe af ’free-ridere’ (gratister, red.), som forsøger at slippe billigst muligt, men gerne modtager overenskomstgoder. Den er sandsynligvis ikke større i dag end tidligere, men i gamle dage var der måske nok en lidt hårdere arbejdskultur, der betød, at skruebrækkere og lignende fik en ublid behandling. De blev vel reelt udsat for systematisk mobning«, siger Jørgen Steen Madsen. ■


...MEN ER DET SOLIDARISK? De mange nye medlemmer i Frie Skolers Lærerforening får fra første dag de samme goder, som dem, der har betalt til foreningen i flere årtier. Normalt skal nye medlemmer ellers først igennnem tre måneders karenstid, men den fjernede hovedbestyrelsen op til strejkevarslet. Er det rimeligt? Er det solidarisk? Og hvorfor? Vi har spurgt formand Uffe Rostrup. FAKTA KARENSTID Hovedbestyrelsen besluttede før strejkevarslet, at medlemmer, der er indmeldt fra 1. januar, er fritaget den vanlige karenstid på tre måneder. Reglen gælder, indtil hovedbestyrelsen beslutter noget andet. FAKTA NYE MEDLEMSTAL I februar 2018 modtog Frie Skolers Lærerforening 408 tilmeldinger og havde en nettotilvækst på 284 medlemmer. De senere år har den månedlige nettotilvækst været på 40 medlemmer. 55 procent af indmeldelserne i februar 2018 kom de sidste tre dage i måneden. Nettotilvæksten i januar-februar 2018 er henholdsvis 14 og 20 gange højere end samme periode i 2016 og 2017. Foreningen havde i begyndelsen af april 9977 medlemmer. Det er det højeste nogensinde, når tallet korrigeres for de cirka 800 ledere, der trådte ud af foreningen i januar 2016.

Hvad siger du til den overvældende medlemsfremgang? Det er altid dejligt at blive flere medlemmer. Længere er den jo ikke. Men jeg har stadig det forbehold, at jeg først glæder mig rigtigt, når vi kommer hen til jul og ser, om solidariteten holder. Forhåbentlig indikerer det her, at der er nogen, som tænker, at det er vigtigt at være en del af fagbevægelsen – og ikke bare nu og her. Hvorfor har så mange nye meldt sig ind, tror du? Handler det om solidaritet, eller er det snarere for at få del i strejkekassen og ikke stå udenfor, hvis konflikten ender i en strejke? Jeg tror, det er et miks af mange ting. Jeg får henvendelser fra nogen, som gerne vil være solidariske, men også fra nogen, som bare ikke vil stå udenfor. Så det er meget forskelligt, hvad bevæggrundene er. Erfaringerne fra sidst er jo også, at det både var svært for dem, der stod udenfor, og dem, der kom tilbage og skal se de kolleger i øjnene, som havde været med til at holde skolen åben. Så der er masser af ting i det her, som er svært at håndtere. Hovedbestyrelsen vedtog at fjerne den normale karenstid op til strejkevarslet. Hvorfor det? Vi har for det første valgt at se bort fra karenstiden, fordi vi synes, det er vigtigt for folk at komme ind. Vores vedtægter siger, at når man er i karens, så kan man hverken modtage strejkestøtte eller konfliktlån, men vi synes ikke, at vi kan være bekendt at tage nye medlemmer med i en konflikt, men nægte dem den økonomiske støtte. Så da vi gerne ville have større opbakning bag konflikten, så valgte vi at ophæve karensen. For det andet har vi nedsat et udvalg, der skal kigge på karensreglerne for at se, om vi overhovedet skal arbejde på samme måde, som vi gør i dag, eller om, om vi overhovedet skal arbejde på samme måde, som vi gør i dag, eller om vi for eksempel skal indføre

længere udmeldelsesvarsel eller lignende. Der er et eller andet mærkeligt i at sige til folk, at de skal være en del af den her forening, men derefter sige – i det øjeblik, de melder sig ind – at I ikke kan få samme rettigheder som os andre. På den anden side kan man sige, at der er noget ulogisk i, at man kan melde sig ind, og så kan man melde sig ud, så snart man har fået en eller anden form for ydelse. Danmarks Lærerforening og andre fagforeninger har beholdt karenstiden. Synes du, det er rimeligt, at nye medlemmer får samme vilkår som dem, der har været medlem i tre årtier? Nej, reelt set er det ikke rimeligt. Men det er jo en opvejning af, om vi skal sørge for at være mange, eller om vi skal sige: Det skulle I have tænkt over i god tid. Og både på grund af foreningen og situationen ude lokalt synes vi, at det er en stor fordel, at folk er medlem af Frie Skolers Lærerforening, hvis strejken rammer. Men jeg kan godt forstå, at andre organisationer har valgt at gøre noget andet. Ud fra et traditionelt synspunkt er det ikke ret solidarisk at melde sig ind, fordi der kommer en konflikt. Men nogle gange skal man også turde vise udenforstående, hvad et forpligtende fællesskab kan, og det har vi valgt ved at vise fleksibilitet i forhold til medlemsoptaget. Gør fremgangen dig optimistisk på fagbevægelsens vegne? Både ja og nej. Jeg bliver tit mødt med spørgsmålet om, hvad skal det hele nytte, når vi hele tiden ender i konflikter? Vi havde en konflikt på det offentlige område i 2008 og 2013 og nu måske i 2018, og vi kan ikke leve med, at vi skal have en konflikt, hver anden gang vi forhandler overenskomster. Min egen holdning er helt klart, at – hvis vi ikke får en aftale hjem den her gang – så skal vi som samlet fagbevægelse på det offentlige område enten genforhandle hovedaftalen eller opsige den, og så gælder den danske model ikke på det offentlige område. ■ 27


NOTER

Bornholm Søg penge til naturfag Bør dine elever i naturfag møde en dygtig biolog eller naturvejleder? Mangler din skole en robot eller et udekøkken? Vil du gerne opgradere dine egne kompetencer? Frem til den 14. maj kan lærere på alle grundskoler søge om penge fra Naturvidenskabsfestivals Uddelingspulje. Carlsbergs Mindelegat har smidt en million kroner i puljen, som uddeles i portioner på op til 15.000 kroner. I alt forventes 80 projekter at få penge. Fire områder er i fokus: samarbejde med eksterne aktører, ekstraordinære materialer, udforskning af nye metoder og styrkelse af den naturfaglige kultur. ■ PKA

FAKTA Pengene fra Naturvidenskabsfestivals Uddelingspulje skal søges senest den 14. maj. Informationer og formular findes på naturvidenskabsfestival.dk/ festivalpulje. Foto Naturvidenskabsfestivalen

Giv dine elever en sjov og lærerig lejrskole. Glæd jer til: • Gratis rejse til Bornholm • Sjove læringsmuligheder i den flotte natur med alt fra busture til rappelling • Samarbejdsøvelser, som styrker klassens sammenhold • Skønne lejrskolesteder med swimmingpool og mange aktivitetsmuligheder

Mød skoledanmark på Lærermødet 2018

Foto Ritzau Scanpix

100 undervisere, forskere, uddannelsespolitikere, studerende og skolefolk mødes på Ryslinge Højskole fra den 4. til 8. juli til Lærermødet 2018, og ifølge Frie Skolers Lærerforenings næstformand, Monica Lendal Jørgensen, er det et virkelig spændende forum: »Lærermødet samler hele skoledanmark, og her tages nogle virkelig gode debatter«. Temaet for årets møde er dannelse, og Monica Lendal Jørgensen ser gerne, at flere lærere på de frie skoler deltager: »Det er vigtigt, at vores stemme også bliver hørt i debatten om de afgørende emner«. ■ MHV

BONUS Du kan læse, hvordan du kan komme med til Lærermødet 2018 på www.fsl.dk/lærermødet.

28

FAKTA: I slutningen af februar modtog Frie Skolers Lærerfore­ning langt flere ind- og udmeldelser end normalt. Foreningen har over 9600 Ring medlemmer. nu: 56 95 85 66

info@teambornholm.dk www.lejrskolebornholm.dk


Er du og dine elever klar til prøverne? Med Clio Onlines digitale læremidler sikrer du dine elever den bedst mulige prøveforberedelse: Digitale opgavesæt, I kan træne med I vores selvrettende opgavesystem kan du gøre alle dine elever helt trygge ved den digitale prøveform.

Ressourcer til både dig og dine elever Under portalens fane ”Ressourcer” finder du uddybende materiale om folkeskolens prøver og meget andet.

Prøvevejledninger til alle fag Til alle fag har vores redaktører udarbejdet grundige beskrivelser, prøvevejledninger, oplæg og meget mere.

Gratis webinarer om prøverne Deltag i et af vores mange gratis webinarer, og lad vores redaktører guide dig sikkert frem mod prøverne i alle fag.

Læs mere og prøv gratis på clioonline.dk/proevevejledning

Clio Online Inspirerer til ny viden


»ER DET IKKE BARE FANTASTISK, AT DE KAN LAVE SÅDAN NOGET?« Eleverne på Skorpeskolen deltager hvert år i det verdensomspændende projekt Design for Change. De forsøger at gøre verden til et bedre sted, uanset om det handler om spiseforstyrrelser eller fordelingen af legetøj.

Tekst Berit Jarmin · redaktionen@frieskoler.dk Fotos Mathias Christensen

30


D

et myldrer med mennesker på Skorpeskolen i Nordsjælland. Udenfor blæser en iskold forårsvind, og indenfor summer det af spænding og forventning. Skolens elever står bag deres stande, parate til at fortælle, for i dag skal de vise, hvordan de på tre uger har lavet et projekt, der kan skabe en positiv forandring for andre mennesker. For 9. klasserne er Design for Change afgangsprojektet, og ved det forreste bord sidder Andrea Stützer og Sara Lysgaard, der går i 9.X. Sammen med to andre har de arbejdet med unges selvværd. Foran dem ligger manuskriptet til en bog, de har redigeret, med case-historier om angst, cutting og spiseforstyrrelser. »Der er rigtig mange unge, der ikke synes, at de er gode nok. Det er vi nødt til at tage fat i. Vi skal lære at omfavne det uperfekte«, siger Sara Lysgaard. Bogen skal udgives på forlaget Saxo, hvor de også fik udgivet den bog, de lavede sidste år. De håber på, at lærere vil købe den og læse den med deres elever. Sidste år vandt de to pigers gruppe prisen for det bedste projekt i Danmark med bogen ’Mor er brandmand – far er jordmoder’, som de skrev til de små klassetrin om ligestilling – eller mangel på samme. Sejren betød, at de sammen med skoleelever fra 60 andre nationer blev inviteret til innovationsfest til den spanske hovedstad, Madrid, hvor de skulle præsentere deres projekt. »Det var virkelig interessant og satte tingene lidt i perspektiv. I Indien risikerer pigerne at blive voldtaget på vej til skole. Der gør vi ikke. Men omvendt var der mange skoleelever fra de andre lande, som var overraskede over, at der ikke er ligestilling i et rigt og velfungerende land som Danmark«, siger Andrea Stützer. Det er femte gang, at Skorpeskole har været med i Design for Change. Det er lige så længe, som skolen har eksisteret, og projek-

KØKKENHAVEN Du kan bruge gamle bøtter og plastflasker, hvis du gerne vil plante og så på din altan, fortæller Valdemar Andersen (stribet trøje) fra 2. klasse. Fra venstre mod højre står han sammen med Magnus Fritzen Møller, Malthe Jørgensen og Villads Pociot.

FAKTA Design for Change startede i Indien i 2009. Siden har skoler i mere end 60 lande taget projektet til sig, der på verdensplan involverer ca. 2,2 millioner elever og 68.000 lærere. Programmet består af fire trin: På det første trin skal eleverne opdage og tænke med hjertet og finde ud af, hvad de gerne vil ændre på. På næste trin skal de drømme og udvælge, hvilket problem de gerne vil gøre noget ved – og så visualisere succesen. På tredje trin skal eleverne planlægge og implementere projektet og reflektere over forløbet. Og på det fjerde trin skal de dele det med omverdenen og videregive budskabet ’hvis jeg kan, kan du også’

tet passer til skolens profil, som handler om entreprenørskab og iværksætteri. Valdemar Andersen fra 2.X passer en stand, der handler om planter og om, hvordan man kan lave hængende plantekasser til altanen ved at genbruge plastflasker og bøtter. »Vi hjælper folk, der gerne vil have en slags køkkenhave på deres altan«, fortæller han genert og ser helt lettet ud, da hans klassekammerater kommer over for at assistere ham. Præsidenten for Helsingør og Omegns Rotary Klub, Maria Schmidt, er også i hallen. Sammen med to andre fra klubben har hun været involveret i Design for Change i tre år. »Vi har fungeret som mentorer for nogle projektgrupper, og jeg er stadigvæk i kontakt med nogle af dem«, fortæller hun og fortsætter. »Selve projektet kan jo køre mange år efter, at det er udviklet«. Ét af de projekter, som Maria Schmidt har været mentor for, og som stadigvæk kører, består af en gruppe, hvor børn og unge i Helsingør kan mødes og lave kreative projekter sammen. »De har været supergode til at skaffe sponsorer til materialerne og få kommunen til at stille et lokale til rådighed«, fortæller Maria Schmidt, der til daglig er konsulent i forandringsledelse. Én af hendes tidligere mentees Fillipa Münster er i år i en gruppe, der har udviklet en legetøjscentral, hvor børn kan donere deres brugte legetøj til andre. Ligesom de andre grupper har de lavet en video om processen, som de viser på en laptop til de besøgende. »Er det ikke bare fantastisk, at de kan lave sådan noget«, siger Maria Schmidt med stolthed i stemmen. ■

To lærere blev selv elever Monica Navarro Trabolt og Sanne Hegner fik i år tre uger, hvor de kunne bruge hele deres arbejdstid til at lave deres eget Design for Change-projekt. Det var både sjovt og frustrerende – og lidt af en øjenåbner. Hvordan har det været selv at lave et projekt?

Vi har helt sikkert fået øjnene op for, hvilke frustrationer der kan komme, når man udvikler sådan et projekt. Den første udfordring er, at man skal brænde for det samme. Vi har siddet fast i nogle af faserne og været til vejledning hos vores leder. Det har skabt en bedre forståelse for, hvordan vi hjælper eleverne næste gang. Det har været et kæmpe privilegium at får lov til at hive tre uger ud af kalenderen til det.

Hvad handler jeres projekt om?

Vi kombinerer begrebet bæredygtighed med, hvilke personlige egenskaber der skal til for at begå sig i det 21. århundrede. Vi kalder det ’væredygtighed’. Det handler om at kunne mødes og samarbejde om at skabe noget og flytte fokus fra ’mig’ til ’os’.

Hvad har projektet udmøntet sig i?

Som en del af projektet lavede vi undervisningsforløb på to lokale skoler, som gik rigtig godt. Vi har planer om at lave undervisningsmateriale om emnet og undersøge, om vi kan få DPU involveret. Design for Change handler også om at drømme stort. ■

31


Lek tion No: 1804

LIVETS SKOLE Af Peter Krogh Andersen · pka@frieskoler.dk Foto Istock Photo

TELEFONKONTROL De fleste af os tjekker telefonen senest en halv time efter, vi har slået øjnene op om morgenen. I løbet af de vågne timer griber vi i gennemsnit fat i telefonen næsten 50 gange, og et dagligt telefonforbrug på mellem en time og fire timer er helt normalt. Med andre ord er du ikke alene, hvis du

32

har en følelse af, at du har mistet kontrollen over forholdet til din telefon. Men hvordan generobrer du kontrollen? Vi har spurgt den prisbelønnede videnskabsjournalist Cathrine Price, der over de seneste uger har optrådt i New York Times, Wired Magazine, The Guardian og en lang række andre

medier med sin nye bog ’How to break up with your phone’. I bogen fortæller hun om telefoner og apps, der bevidst er designet vanedannende, ligesom hun giver konkrete bud på, hvordan du ændrer dit forhold til din telefon. Forlaget Don Max udgiver bogen på dansk sidst i maj.


1. BLIV BEVIDST OM DIT FORBRUG

Brug to dage på at observere, hvordan og hvornår du bruger din telefon. Hvilket humør er du i, når du trækker den frem? Hvilke apps bruger du? Hvor lang tid bruger du hver gang? Bliver du urolig uden din telefon? Med den bevidsthed kan du spørge dig selv: Er det sådan, du har lyst til at bruge din tid?

2. PÅMINDELSER PÅ TELEFONEN

Skriv en besked til dig selv på et stykke papir, tag et billede af teksten og brug den som baggrundsskærm, når din telefon er låst. Eksempelvis: Er det nu igen tid til at samle telefonen op? Derudover kan du vikle et hårbånd eller lignende om din telefon, så du mærker noget uvant, når du tager fat i den.

3. SLET OG GEM SOCIALE MEDIER

Du får mest ud af at slette sociale medier på din telefon, så du i stedet skal finde din computer frem, hvis du vil scrolle igennem billeder af katte eller forargede opdateringer. Hvis det skridt føles for voldsomt, kan du begynde med at gemme appsene i en folder på sidste skærmside, så du ikke tilfældigt får øje på dem.

4. INGEN TELEFON I SOVEVÆRELSET!

Du skal hverken oplade din telefon i soveværelset eller have den med dig i seng, før du skal sove. For nogle er det skridt angstprovokerende, men det er en af de nemmeste måder at spare telefontid, og lyset fra skærmen påvirker din søvn. Bruger du uret som vækkeur? Køb et gammeldags vækkeur.

5. TELEFONFRI ZONER OG TIDER

Ligesom med soveværelset er det en god idé at begrænse forbruget af din telefon til særlige steder i dit hus eller din lejlighed. Du kan også bestemme dig for, at du aldrig tager din telefon med dig, når du handler ind, går i fitnesscenter eller tager på café. Det øger bevidstheden om dit forbrug.

6. HVAD VIL DU BRUGE TIDEN PÅ?

Forskningen viser, at vaner ændres ved at forstyrre dig selv, når du er på vej til at gentage dine gamle vaner. Hav derfor noget klar, som du kan gribe ud efter i stedet for din telefon. Placér en bog, dit malegrej eller din guitar et sted centralt i boligen (nu får du endelig tid til at lære de akkorder!).

7. BERED DIG PÅ EN TRIST FØLELSE

Når du selv har genvundet kontrollen over din telefontid, lægger du langt oftere mærke til, hvor ofte andre mennesker står med foroverbøjet nakke og ser ned på deres skærm. Det kan føles meget trist. Hvis du vil ændre andres vaner, så hold dig fra den hellige rolle og spørg i stedet: Skal vi ikke bruge noget tid sammen?

EN LILLE HJÆLPER

Appen Moment kan hjælpe dig, når du i starten skal blive klogere på dit forbrug. Den fortæller dig blandt andet, hvor meget tid du bruger med telefonen i hånden, og hvor ofte du tager fat i den. Nærværende skribent havde i ugen op til udgivelse 1 time og 27 minutters skærmtid om dagen. Det løber op i små fire år af et menneskeliv.

33


SF HOLDER LIV I DF-FORSLAG Tekst Peter Krogh Andersen · pka@frieskoler.dk Illustration Istock Photo

Dansk Folkepartis forslag om at fjerne statstilskuddet fra frie skoler med mere end 50 procent udlændinge er nu sendt til behandling i Undervisningsudvalget. Formand Uffe Rostrup ærgrer sig, men er ikke overrasket. Tak for åbenheden og håndsrækningen, lød det efter godt to timers debat i folketingssalen om de muslimske friskolers fremtid. Ordene kom fra Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen og var henvendt til Jacob Mark fra SF, der med sine syv mandater holdt liv i beslutningsforslaget om at fjerne tilskuddet fra friskoler med mere end 50 procent udenlandske elever. Socialdemokratiet bakker op om forslaget, og de tre partier kan samlet mønstre 90 mandater. Selv om Jacob Mark er uenig en række ting i forslag og ikke vil garantere SF’s endelige støtte til forslaget, fortalte han fra talerstolen, at han blev »meget positivt overrasket«, da han læste det. »Jeg bryder mig ikke om den her hetz, der har været alene mod de muslimske friskoler, men diskussionen om, hvordan vi sikrer, at der er god integration på skolerne, synes jeg faktisk, er meget interessant. Og derfor kan jeg ikke hælde det her ned ad brættet«, sagde Jacob Mark og uddyber: »Lad os arbejde videre med det, og så må vi se, hvor det bærer hen«. Dansk Folkeparti foreslår, at regeringen inden udgangen af 2018 skal ændre de nuværende regler for statsstøtte, så friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund, skal dokumentere, at de ikke modvirker elevernes integration i det danske samfund. Det er uklart, hvordan tiltaget skal udføres i praksis. Partiet skriver i forslaget, at skolerne skal dokumentere, at de ikke modvirker integrationen. Samtidig fremgår det af forslaget, at det skal vurderes, om de lever op til en række kriterier, der ifølge forslagsstillerne mindsker risikoen for parallelsamfund. Den enkelte skole skal for eksempel vurderes på diversiteten i elevsammensætningen, statsborgskab, tosprogede elever med behov for sprogstøtte og tidligere eksempler på »integrationsskadelige tiltag«. Ingen af regeringspartierne vil stemme for forslaget. Partiernes ordførere henviste blandt andet til et notat fra Justitsministeriet, som vurderer, at forslaget er et udtryk for indirekte diskrimination og strider mod Grundlovens paragraf 70. Samtidig mener undervisningsminister Merete Riisager (LA), at oppositionen bør afvente effekten af de stramning – blandt andet et skærpet tilsyn – som et bredt flertal for mindre end et halvt år siden blev enige om. Hverken Dansk Folkeparti eller Socialde-

34

mokratiet kan se problemer i Justitsministeriets vurdering, da juristerne ikke kalder forslaget for direkte grundlovsstridigt. Socialdemokratiets integrationsordfører, Matias Tesfaye, mener, at staten i dag risikerer at sende millioner af kroner efter skoler, der undergraver Folketingets integrationspolitik. Hos Frie Skolers Lærerforening er formand Uffe Rostrup ærgerlig over, at beslutningsforslaget ikke straks blev nedstemt. Han er dog ikke overrasket, fordi både SF og Socialdemokratiet har flyttet sig meget de senere år. Formanden kalder forslaget et fundamentalt brud på den mindretalsbeskyttelse, der er skrevet ind i friskoleloven, og han mener, det et udtryk for »islamforskrækkelse«. I stedet burde man diskutere, hvad integration egentlig er. »Hvad er integration? Det er en interessant debat. For de her politikere er det det samme som, at vi bliver blandet fra start til slut. For mig er det væsentlige nærmere, at man bliver et dannet menneske, som vokser op og kan klare sig selv i et dansk samfund. Og så synes jeg, det er uinteressant, hvilken skole man går i«, siger Uffe Rostrup og fortsætter: »Det skal fortsat være muligt at lave muslimske skoler i Danmark. For det er mærkeligt, at de skoler, som rent faktisk bruger deres frihed til at lave ideologiske skoler, sådan som friskoleloven foreskriver, de har det sværest«. ■

BESLUTNINGSFORSLAG B68, FREMSAT AF ALEX AHRENDTSEN OG ANDRE FOLKETINGSMEDLEMMER FRA DANSK FOLKEPARTI: Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2018 at iværksætte de nødvendige regelændringer, der medfører, at statstilskud til friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har en udenlandsk baggrund, betinges af, at den pågældende skole kan dokumentere, at den ikke modvirker de udenlandske elevers integration i det danske samfund.


Helt NYT dansksystem til indskolingen

NU

Maj-Britt Westi Bente Østergaard Pedersen Dorrit Bang

DANSK i 2. klasse

us

DANSK i 2. klasse

se æ L

fi d u s

e

n

L æ s e fi d

Maj-Britt We sti Bente Østerg aard Pederse n Dorrit Bang

R

J BE

D

MI

N

A

SB

en

OG

sti Maj-Britt We rd Pedersen gaa Bente Øster Dorrit Bang

KOMPLET TIL 1. OG 2. KLASSE

M IN L Æ S

EBOG ENS FORLAG

ORENING

ERF DANSKLÆR

LÆRERHÅN

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

DBOG

DANSKLÆRER

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Kalender 2018-2019

FORENINGEN

Pssst!

Så er den her.

Din nye kalender i bedste bullet journal-stil!

Glæd jer til forårets 16 nye udgivelser – udkommer 23. april 2018

Læs!

Læs!

Læs!

4. k

scra

lass

pbog

e DANS

KLÆR

Læs!

Læs!

Læse

ERFO RENIN

GENS

Af Charlotte Karrebæk

Illustreret af Oliver Streich og Els Cools

Læs!

Læs!

Læs!

Otto og den mystiske nabo

gc y k l e r

Lea og solskinsøen

Læs!

Læs mere, og bestil på dansklf.dk/shop

y og Trine Ma Arne-Hansen e Susann

y og Trine Ma Arne-Hansen e Susann

Otto og den mystiske nabo

y og Trine Ma Arne-Hansen e Susann

# n å r je

4. k

Fælle

sbog

lass

4. k

e

las

FORL AG DANS

Lærer

KLÆR

ERFO RENIN

GENS

FORLA

G

se

Lea og solskinsøen Af Charlotte Karrebæk

vejledn

Illustreret af Oliver Streich og Els Cools

ing

DANS

KLÆR

ERFO RENIN

GENS

FORLA

G

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

S FORLAG


NOTER Næstformand kritiserer læreruddannelsens visioner

D

anske Professionshøjskoler har udsendt pjecen ”Handleplan til en bedre læreruddannelse – 10 ambitioner”. Ud over mere forskning, tværfaglighed og ny teknologi vil uddannelserne skabe et større læringsudbytte og mere faglig fordybelse gennem feedback og højere prøvekrav i løbet af uddannelsen. Næstformanden i Frie Skolers Lærerforening, Monica Lendal Jørgensen, mener dog, at der skal andet og mere til end sværere prøver for at forbedre læreruddannelsen: »Man skal også stille krav til undervisningen. Det er helt rimeligt at stille høje krav til de studerende, men for at blive en dygtig lærer, skal du have mødt dygtige undervisere gennem din uddannelse«, siger Monica Lendal Jørgensen. Den 10. ambition handler om undervisningen på læreruddannelse, men der er ifølge Monica Lendal Jørgensen en unfair vægtning i handleplanen mellem forventningerne til de studerende og ambitionerne for bedre undervisning på uddannelsen. I hendes optik er det ikke muligt at kompensere for besparelserne på uddannelsesområdet ved at stille højere krav til de studerende. ■ KAT

BONUS Du finder pjecen med de 10 ambitioner på Danske Professionshøjskolers hjemmeside danskeprofessionshøjskoler.dk. Foto Jens Nørgaard Larsen / Ritzau Scanpix

Følg os på

Dialogens Vej Ansøgningsfrist 1. maj. Læs mere på www.midtjyskefterskole.dk

36

Midtjysk Efterskole søger lærer til dansk eller tysk samt et af linjefagene Friluftsliv, Teater eller Kunst.


Prøv MatematikFessor

GRATIS - helt indtil sommerferien 2018

SuperTrĂŚneren

GeometriFessor

Ring til Hanne:

Tlf. 26 82 19 99 salg@edulab.dk

Vi elsker matematik


søger leder Vi søger en engageret friskoleleder, der i tæt samarbejde med vores afdelingsansvarlig for børnehaven og vuggestuen vil stå i spidsen for en institution, hvor glæden og lysten til at lære, trives og plejes. Vi har drevet en velfungerende Grundtvig Koldsk friskole i snart 20 år. Skolen har i dag klassetrin fra 0. til 8. klasse med ca. 120 elever. Derudover har vi en børnehave og vuggestue med ca. 60 børn. Hos os er fællesskab, fantasi, faglighed og fordybelse vigtige værdier. Vi vægter at være sammenlæste klasser med 2-lærer-system, hvor der er plads til den enkelte, og hvor alle kender alle. Dette giver tryghed, som vi betragter, som en forudsætning for god læring. På dette fundament vil vi udvikle og udfordre det enkelte barn. I dette samspil - mellem fællesskab og den enkelte lærer vi vores børn at finde deres ståsted og deres værd i fællesskabet. Det er vigtigt for os, at vi kan se vores værdier afspejlet i dagligdagen med den daglige morgensamling på både

38

skolen, i børnehaven og vuggestuen, med de samlæste klasser, fælles lejrskole, motion i hverdagen og generelt opgaver, der fordrer det hele menneske. Vi søger en leder, der kan kende sig selv i vores værdier, som har et stort hjerte for friskoletanken og det sammenhængende børneliv. Du skal sikre den videre udvikling af vores institution gennem levendegørelse af vores værdier. Du skal vægte synlighed, nærvær og anerkendelse i dagligdagen overfor såvel børn, personale som forældre. Du skal med engagement, energi og tydelig kommunikation bidrage til, og være en del af, vores forpligtende fællesskab. Vi har gennem de senere år opbygget en solid og velfungerende administration, der hjælper med til løsningen af alle administrative opgaver. Du skal sikre en fortsat stabil og sund drift ved at have økonomisk overblik og indblik i skolens indberetninger, rapporteringer mv. Du forventes at have ledelseserfaring – gerne fra de frie skoler.

For yderligere information kontaktes bestyrelsesformand Merete Rousing Glob, 4115 5510 eller konstitueret leder Uffe Kirk, 6057 5436. Vi forventer ansættelse fra 1. august 2018 eller snarest derefter. Løn og ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Stillingen aflønnes i intervallet kr. 426.977 – 511.957 (december 2017). Ansøgningsfristen er 30. april 2018, kl. 12.00 / merete@ glob.re. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 19 og uge 20. Besøg også vores hjemmeside

fusfri.dk


Skoleleder til Grejs Friskole Vi søger pr. 1. august 2018 en leder, der fortsat kan skabe rammer for trivsel og fællesskab – for ansatte, elever og forældrekredsen Da vores dygtige skoleleder gennem 14 år har valgt at gå på pension, søger vi en ny skoleleder pr. 1. august 2018. Ledelsen består udover skolelederen også af SFO-leder og viceleder. Der er et tæt samarbejde mellem skolens daglige ledelse og bestyrelse. Vi søger: Vi søger en leder, der kan sikre en fortsat høj kvalitet af pædagogik og undervisning - både når det gælder dannelse og faglighed – og som kan stå i spidsen for den administrative drift. Herudover skal du sikre rammer og skrukturer, som gør Grejs Friskole til en attraktiv arbejdsplads med fokus på trivsel, gode kollegiale relationer og udviklingsmuligheder. Det er vigtigt for os, at du er bevidst om og i dit lederskab kan understøtte værdien af et stærkt fællesskab både blandt personale, elever og forældre. Du skal medvirke til, at skolen fortsat har stærke relationer til både lokalsamfundet og til samfundet i al almindelighed – herunder relevante foreninger, interessefællesskaber og offentlige instanser.

Du er en engageret og nærværende leder. På Grejs Friskole vægter vi god kommunikation i form af åben og tillidsbaseret dialog højt. Du er god til at indgå relationer til skolens mange forskelligartede interessenter. Du har både undervisnings- og ledelseserfaring. Vi er: Grejs Friskole er en velfungerende friskole inspireret af Grundtvig og Kolds tanker om skole og menneskeliv. Vi er lige nu 187 elever på skolen fordelt på klassetrin fra bh. kl. til og med 9. kl. Der er 77 børn i SFO’en. Vi har til huse i lyse og åbne lokaler og er beliggende i naturskønne omgivelser ved Vejle. Vi er en stabil og engageret medarbejderflok, glade og forventningsfulde børn og en involveret forældregruppe.

Vi lægger vægt på et tæt samarbejde mellem ledelse, bestyrelse, lærere, pædagoger, elever, forældre og skolens øvrige interessenter. Skolen har en sund og fremtidssikret økonomi. I 2018 har vi igangsat et fælles kompetenceløft i form af et udeskole-projektforløb med DGI. Vi ønsker at styrke koblingen mellem teori og praksis – bl.a. ved øget inddragelse af naturen og kulturen omkring skolen, men også i bredere forstand som f.eks. erhvervslivet og kulturelle institutioner. Skolens SFO er også inddraget i uddannelsesforløbets projekter. I foråret 2018 tages de første spadestik til byens nye kulturcenter, som bliver vores nabo. Vi glæder os til et samarbejde med kulturcentret og til at kunne gøre brug af bl.a. centrets sportshal. I det hele taget vægter vi samarbejdet med lokalsamfundet, hvor også langt den største del af vores elever er bosat. Hvornår: Skriftlig ansøgning med relevante udtalelser, CV og referencer senest d. 30. april 2018 på mail til gimle@grejsfriskole.dk. Alle ansøgninger behandles naturligvis med diskretion af ansættelsesudvalget. Samtaler gennemføres i to runder. Første runde forventes gennemført d. 9. maj 2018. Anden samtalerunde i uge 20. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem LC og finansministeriet og løn forhandles i intervallet 426.977 kr. til 511.957 kr. Beløbene er i årlige nutidskroner. Interesserede ansøgere kan se mere om skolen på vores hjemmeside www.grejsfriskole.dk og er velkomne til at kontakte bestyrelsesformand Linnea Nygaard Andersen på 25277685.

.

Grejs Friskole, Vestermarksvej 13b, Grejs, 7100 Vejle

Telefon 75853797 39


Friskolen Skallerup søger til skolestart august 2018 friskolelærer med: • • • •

Kærlighed til skoledrift i frie og værdiladede rammer Store forventninger til kolleger, ledelse og egen indsats Trang til at udvikle, inspirere og motivere Lyst til at virke med udgangspunkt i skolens værdigrundlag

Friskolen Skallerup søger en lærer, der kan undervise og guide skolens elever i en skolehverdag præget af tryghed, livsglæde, vilje og kreativitet.

EFTERSKOLEN FOR DET KREATIVE OG KUNSTNERISKE SØGER

2 LÆRERE

Østhimmerlands Ungdomsskole søger to skabende/ kunstneriske lærere til ansættelse pr. den 1. august 2018. OM STILLINGERNE Vi skal bruge en teaterlærer/instruktør, som skal stå for vores Teaterlinje. Derudover søger vi endnu en kreativ lærer, der kan profilere et nyt kreativt fag, der på sigt kan udvikles til et skabende linjefag. Det kunne f.eks. være i animation/3D design, forfatterskab, innovation produkt og formgivning, elektronisk musik, dans, kunsthåndværk eller noget helt andet, som du brænder for. Vi har i forvejen følgende linjefag: Film, Kunst, Musik, Mode og Design, Spiludvikling og Teater. OM ANSØGEREN Ud over dine kreative kompetencer skal du kunne undervise i mindst ét af følgende fag på 9.-10. klasses¬ niveau: engelsk, matematik eller alle naturfagene (geografi, biologi og fysik). Du skal være indstillet på fuldt ud at indgå i alle efterskolelivets facetter. OM SKOLEN Vi er en grundtvigsk efterskole med plads til 110 elever, og vi lægger meget vægt på det skabende. Nøgleordene for skolens liv og undervisning er frihed under ansvar, tillid, tolerance, udvikling, selvstændighed og åbenhed.

SE OGSÅ WWW.OEU.DK

Ansættelsen sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Berno på skolens tlf. 9833 7075 eller mobil 4037 7273. Ansøgningen sendes digitalt til oeu@oeu.dk senest mandag den 30. april kl. 12. Østhimmerlands Ungdomsskole • Skolevej 10 • 9574 Bælum

40

Vi forventer: • At du ser tydelig klasseledelse som en selvfølge. • At du ser alle elever og kommer dem i møde. • At du bygger fundamenter for positive sociale relationer eleverne imellem. • At du ser fordele og værdifulde udfordringer i temabaseret undervisning på tværs af årgangene. • At du imødekommer behovet for forskellige læringsstile og variation i skolehverdagen med entusiasme og kreativitet. • At du er positiv, rummelig og fleksibel i samarbejdet med friskolens øvrige medarbejdere og elevernes forældre. • At du ser det som din pligt at deltage aktivt i og tage medansvar for videreudviklingen af friskolen. • At du har erfaring fra en fri grundskole eller efterskole. Alternativt kender til og ønsker at arbejde på dette traditionsrige og unikke fundament. Du skal kunne genkende dig selv i friskolens værdigrundlag. Du skal begejstres over en skole i konstant udvikling. Du skal kunne undervise i et bredt udsnit af grundskolens fag i indskolingen, samt meget gerne musik/sammenspil på mellemtrinnet. Vi underviser ude én dag om ugen året rundt! Vi har et værdigrundlag, der er levende i vores skolehverdag. Vi har 114 skønne elever. Vi har muligheder og frihed som fri grundskole. Vi har ambitioner om altid at gøre vores bedste. Vi har egen bus. Vi har fri adgang til idrætshal. Vi har masser af grønne arealer at boltre os på. Vi er en del af et spændende og handlekraftigt lokalsamfund. Vi har vores egen børnehave og vuggestue. Vi insisterer på at være et tydeligt og betydeligt skoletilbud i Hjørring Kommune. Alt dette kan du få andel i som medarbejder på Friskolen Skallerup. Du er meget velkommen til at aflægge skolen et besøg forud for din ansøgning om jobbet. Find mere information på FriskolenSkallerup.dk eller kontakt skoleleder Poul-Martin Michno, PM@friskolenskallerup.dk eller viceskoleleder Bodil Møller Jensen, BM@friskolenskallerup.dk eller ring på tlf. 43 58 40 99. Send din ansøgning til PM@friskolenskallerup.dk senest 4. maj kl 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 20. Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.


LÆRER TIL DANSK OG TYSK Vi søger en dansk- og tysklærer, der med begejstring vil tage del i kostskolearbejdet og de mange aktiviteter og opgaver, der indgår i efterskoleåret. Fortæl os, hvis du har forudsætninger og interesse for at varetage fortælling, projektklassen OEX, kreative fag, idræt, eller hvad du ellers kunne brænde for.

OLLERUP EFTERSKOLE

VI ØNSKER OS ET EFTERSKOLEMENNESKE, DER: •Sprudler fagligt og kan lide at udvikle fagene - fx i vores alternative 9. klasse.•Har passion for sprog og litteratur •Besidder digitale kompetencer og interesse for fx multimodalitet•Har lyst til kursusbaseret undervisning og samskabelse af undervisningsforløb•Ikke kan lade være med at være en nærværende voksen i forskellige unges liv - ikke mindst som kontaktlærer•Har mod til at sætte sig selv i spil og en ærlig tilgang til samvær og samarbejde med elever, forældre og kolleger •Tænker organisatorisk og gerne tager lederskab i udvalgsarbejde m.m.

Ollerup Efterskole er en traditionsrig efterskole med afsæt i det Grundtvig-Koldske skolesyn. Vi er 114 elever og 29 ansatte. Vi tror på musikken som kilde til motivaDU FÅR: tion og engagement i de nce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: •Ansvar og medindflydelse fra dag ét •Engaøvrige skolefag og som gerede og dygtige kolleger til hverdag og fest grundlaget for et særligt vi har højt til loftet og let til latter •Tidssvarende faciliteter fællesskab kendetegnet på skole med god elevsøgning ved glæde og nærvær. Vi har tillid til og respekt for hinanden og eleverne, og vi tør leve tilliden Stillingen er i udgangspunktet en fast fuldtidsstilling med ud også i vanskelige sis.s.12 12 tiltrædelse den 1. august 2018. Ansættelse sker i hentuationer. Vi er stolte af hold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. vores skole og gennem Ansøgningsfristen er mandag d. 30. april. Samtaler afholhøj faglighed bidrager des mandag d. 7. maj efter 16:30. Ansøgningen med bivi hver især til det fælles lag mærkes “lærerstilling” og sendes som samlet PDF-fil projekt, som et efterskotil mail@ollemus.dk. Yderligere oplysninger og aftale om 185 frie 185 skoler 185 frie frie og skoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl leophold er. eventuelt besøg kan ske ved henvendelse til skolens forstander, Mette Sanggaard Schultz på mss@ollemus.dk.

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

W W W. L Æ R E R L O G . D K

nce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar januar2010 2010

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk 41


VISDOMMENS FRUGT Redaktionen har modtaget et brev fra de østafrikanske himmelstrøg. Her sidder en studerende fra Den Frie Lærerskole i Ollerup og fortæller de kenyanske børn historier om brugsen og bananer i Danmark. »Revolutionen starter i ørerne«, som skribentens efterskoleforstander sagde.

S

om barn spiste jeg altid de gule fingre, far smed ned i indkøbsvognen til mig, når vi handlede ind i Brugsen. Han betalte selvfølgelig altid, for det skal man, også selvom man er præst og fra Vestjylland. En dag, da han smed en bananskræl op på den pind, der adskiller varerne på båndet, kiggede kassedrengen spørgende på ham og spurgte: »Hvad skal jeg med den?«. »Den skal du scanne«, sagde far hæst, fordi han stadig pulsede på de sidste kistesøm, han havde haft med hjem fra Golfkrigen. »Men det er bare en skræl«, sagde kassedrengen. »Bare en skræl? Det er ikke bare en skræl. Det er visdommens frugts skræl«. Og med sin varme vestjyske stemme begyndte han at fortælle historien om bananens rejse fra Indien til den danske grøntsagsafdeling »Alexander var en kvik dreng, og han elskede at tænke. Alexander boede på et palads i Makedonien. Der blev han hjemmeundervist af sin elskede mor, Olympias, og sin læremester Aristoteles, Grækenlands filosofiske fyrtårn. Alexanders far, Filip 2., var aldrig hjemme, fordi han var så stor, at han havde andet vigtigt for. Derfor blev Aristoteles en slags faderfigur for Alexander. Aristoteles åndende for filosofien, og han var stolt over, at han skulle undervise den lille prins. Han lærte Alexander at reflektere og observere. Da Alexanders far blev dolket – for det blev konger dengang – besteg Alexander tronen. Alexander var pludselig blevet stor, men kunne stadig ikke sidde stille særligt længe – han var jo 42

Af Markus Bank Lentz, lærerstuderende på Den frie Lærerskole i Ollerup

sin fars søn – så han sadlede sin hest og drog ud for at erobre Persien. Men Alexander ønskede ikke kun at erobre verden, han ville også finde filosofiens vugge. Han var jo Aristoteles’ elev. Alexander var en dygtig soldat, en god strateg og en stor konge, men da han havde erobret det persiske rige og sad med tømmermænd i Babylonien efter et bryllup, hvor 10.000 af hans soldater var blevet gift med persiske kvinder, indså han, at filosofiens vugge ikke lå i Persien. Derfor red han videre mod øst. Da Alexander havde kæmpet sig igennem den asiatiske jungle, forbi menneskeædende tigere og krigselefanter, kom han til en mark, hvor han straks bemærkede, at der i marken kun var unge mænd, unge kvinder og gamle koner. Men hvor var de gamle mænd? Alexander spurgte sin tolk, som pegede over på en palme, hvorunder de gamle mænd sad i skyggen og spiste af palmens gule fingre og snakkede. Selv om Alexander ikke forstod, hvad de snakkede om, mindede det ham alligevel om de samtaler, han havde haft som barn med Aristoteles hjemme i Makedonien. Alexander spurgte sin tolk om, hvad de snakkede om, men tolken havde svært ved at forklare deres samtale – for det er meget svært at forklare filosofi. Da vidste Alexander, at han havde fundet filosofiens vugge. Han døbte den gule finger ’visdommens frugt’ og beordrede straks sine mest loyale soldater til at pakke kamelerne med palmerne og tage dem med til Makedonien og plante dem på deres vej i De Hængende Haver i Babylonien. Og videre i Medien, Baktrien og Punjab og igennem Ægypten. Palmen spredte sig videre

til Afrikas næsehorn og til de lande, vi i dag kender som Tanzania, Kenya, Uganda og Rwanda. I paladsets søjlegange havde Alexander lært af Aristoteles, at intet sker tilfældigt. Og det var heller ikke tilfældigt, at Alexander havde sendt sine mest loyale soldater ud for at plante bananer, så de ikke længere kunne beskytte ham imod det mytteri, der i sidste ende sendte ham med færgemanden ned ad floden Styx mod Hades. Alexanders største bedrift var ikke, at han erobrede det halve af verden. Hans største bedrift var, at han delte kilden til visdom med dig og mig«, sluttede min far. Kassedrengen havde tabt kæben, og ingen i køen havde brokket sig. Far smilte, betalte og tog mig i hånden, og sammen gik vi hjem til mor. Mange år senere var kassedrengen blevet ansvarlig for kundeservicen i den samme brugs og besluttede derfor, at alle børn og barnlige sjæle skulle have en gratis banan, når de besøgte dem. Om det så er sandt, at Alexander den Store var bananens Dr. Livingstone, om man faktisk bliver mere reflekteret af at spise palmens gule fingre, og om kassedrengen nogensinde blev prinsen af kundeservice, må du tygge lidt på. Jeg er bare glad for, at jeg kan få en gratis banan eller et andet stykke frugt, når jeg kommer hjem til Brugsen fra min årspraktik i Karens Kenya, hvor jeg underviser tidligere chokora – gadedrengene – i at fortælle om de bananer og banantræer, der vokser ind i den samme himmel, som masaierne hopper op i. ■


Vidste d u, at privatog frisk oler skal ha ve en strateg i mod mobnin g?

Foto: Ulrik Jantzen

HVAD GØR DU, NÅR EN ELEV BLIVER MOBBET? Med en antimobbestrategi har din skole en plan for, hvordan du sikrer elevernes trivsel og stopper mobning. DropMob giver din skole værktøjerne til at lave en strategi mod mobning.Værktøjerne er gratis og indeholder også konkret undervisningsmateriale til forebyggelse af mobning på alle klassetrin.

redbarnet.dk/dropmob

Lærerstandens Brandforsikring er et forsikringsfællesskab for udvalgte faggrupper, blandt andre lærere. Vi er ejet af vores medlemmer med alle de fordele, der følger med. Vores mål er at sikre dig den lavest mulige pris og den højest mulige erstatning. Tjener vi for meget på en forsikring, kommer det også dig til gode, enten ved at vi sænker priserne eller forbedrer dine forsikringer.

Et forsikringsfællesskab for dig, der ved, at det store frikvarter først begynder sidst i juni.

Derudover belønner vi dig årligt med en rabat på dine forsikringer, når du har været medlem i tre år. Hvis du kan se meningen, så se, hvordan du bliver medlem. Gå ind på lb.dk/blivmedlem eller ring til os på 33 95 76 80.

Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr. 16 50 08 36, Farvergade 17, 1463 København K

43


NIELS TILMA Født i 1974 og opvokset i Aarhus. Han er først uddannet som musiker og senere som lærer og er i dag tillidsrepræsentant på Orkesterefterskolen, hvor han underviser i musikteori. Som musiker spiller han kun barokmusik på sin trompet, der er en tro kopi af et instrument fra 1746. Han bor i Esbjerg med sin kone og tre børn.

44


PÅ SPORET AF LÆREREN

Hvis man er i tvivl, skal man sige ja Hver måned ringer vi til en lærer et sted i landet og stiller en række af de såkaldte proustspørgsmål. De er opkaldt efter den franske forfatter Marcel Proust, der havde den opfattelse, at du viser dit sande jeg, hvis du svarer ærligt på spørgsmålene. Denne gang er vi dykket ned i medlemskartoteket og har fundet 42-årige Niels Tilma fra Orkesterskolen i Esbjerg.

Af Katrine Thornberg · kat@frieskoler.dk Foto Maria Hedegaard

Hvad er et dominerende træk i din karakter? Engageret. Jeg starter meget op, men jeg gør det også færdigt. Hvad sætter du mest pris på ved dine venner? Jeg har mange venner, som bor langt væk, men når vi mødes, er det altid, som om der ikke er gået ret lang tid. Hvad er din største fejl? Jeg kan godt lide at være i gang hele tiden, og det kan tage tid fra familien. Jeg er meget engageret, og det er ikke altid det bedste, fordi det griber om sig. Hvad er din drøm om lykken? Det ville være at have mere tid med familien og venner og kun spille musik af Bach, Händel og Purcell. Som et peak into heaven hver eneste dag. Hvilken blomst kan du bedst lide? En julerose. De er på vej op lige nu, som noget af det første. Det er nogle af de blomster, som vi har gravet op og taget med, når vi er flyttet. Dine yndlingsforfattere? Jeg har rigtig meget Salman Rushdie stående. Han har en meget vidende og poetisk skrivestil. Din yndlingslyriker? Kirsten Hammann. Hun kom frem, da jeg var yngre, og har en meget moderne og fragmenteret skrivestil.

Hvilke historiske personer foragter du mest? Det vil jo altid være nemt at nævne en, som har slået uendeligt mange ihjel, men så skulle man også vælge nogle fra. Hvilket talent ville du gerne have? Jeg ville gerne være bedre til at smalltalke. Nogle gange er jeg lidt for fokuseret. Har du et motto? »Den der tør, vinder«. Hvis man er i tvivl, så skal man sige ja. Hvem er din yndlingshelt fra det virkelige liv? Peter Seymour. Han er en musiker, som jeg kender. Han er utrolig venlig og en fantastisk musiker. Hvem er din yndlingskomponist? J.S. Bach. Hans musik indeholder det hele. Det er skrevet til en anden verden, til nogle længere oppe. Man kan altid finde noget, som man kan lytte til i enhver situation. Hvad kan du bedst lide at foretage dig? Jeg kan allerbedst lide at være sammen med nogle om at spille musik. Det er, fordi man er sammen om at skabe noget, som er større end en selv. Man får skabt noget helt unikt. Hvem ville du gerne have været? Jeg har ikke nogen vision om at være en anden. Jeg har det fint med at være den, jeg er. ■

45


EPILOG

Af Peter Krogh Andersen redaktør • pka@frieskoler.dk

Hvad er tiden værd? Parkeringsvagten i 1961 havde formentlig nemmere ved at svare på det spørgsmål, end en samlet flok overenskomstforhandlere har i dette forår. Trods måneder med maratonmøder og to ugers ekstra tid i Forligsinstitutionen var arbejdsgivere og arbejdstagere på det offentlige område nemlig ikke blevet enige om et svar, da magasinet her gik i trykken. Derfor har vi her på redaktionen set nærmere på, hvad det egentlig er, vi taler om, når vi taler om tid. Vores håb er, at ord og tanker kan gøre dig mere bevidst om den dyrbare tid og måske virke som inspiration privat såvel som professionelt. For vores syn på tiden ændrer sig. Ikke bare over århundreder, men også inden for ganske få år, som den amerikanske videnskabsjournalist Cathrine Price fortalte mig, inden jeg begyndte interviewet om hendes bog. Den skal hjælpe folk med at vinde tiden tilbage fra deres telefoner (se Livets Skole på s. 32). »Da jeg for bare to år siden forsøgte at sælge idéen, var ingen forlag interesserede. Nu er bogen oversat til 16 sprog og udkommer i 21 lande. Så flere må være begyndt at tænke over, hvordan vi bruger vores tid«. ■

FOTO FRA BOGEN GUDHJEMTID // Københavns Stadsarkiv/copydanbilleder.dk

46


Riga fra kr. 2.798,-

Færøerne fra kr. 3.398,-

Budapest fra kr.af1.548,Masser tid til hyggeligt samvær AlfA Travel på Sicilien i 2013

Island fra kr. 2.598,AlfA Travel i Paris i 2017

ANDERLEDES REJSEMÅL Der er nogle absolutte klassikere blandt de mest populære rejsemål for skolerejser. Det behøver dog ikke at være mere besværligt at vælge et nyt og anderledes rejsemål på skolerejsen. Vores erfarne medarbejdere styrer jer sikkert gennem planlægningsprocessen. Hvad er jeres rejsedrøm? Uanset hvor i drømmer om at rejse hen, så undersøger vi meget gerne priser og muligheder. Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter idag. Skriv til info@alfatravel.dk eller ring 80 20 88 70.

Skolerejser med store oplevelser til små penge Fast kontaktperson fra start til slut 24/7 adgang til jeres rejsedokumenter Tryghed uden uventede overraskelser

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK


Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

eSport

- en undervisningshåndbog i CS:GO og LoL

eSport vokser eksplosivt i disse år. Overalt holdes der store stævner og etableres klubber, hvor man kan dyrke sin interesse i et organiseret fællesskab. eSporten er også på vej ind i skolerne. Men hvordan griber man lige dette nye fænomen an i en gammel institution som folkeskolen. I bogen eSport - en undervisningshåndbog i CS:GO og LoL gives et bud på, hvordan man kommer i gang med eSport i grundskolen. Hvordan indretter man et eSportslokale? Hvilke er de mest populære titler? Og er eSport i det hele taget en sport? Endelig gives nogle eksemplariske undervisningsforløb, som kan bruges som udgangspunkt for at komme i gang med eSport undervisningen på din skole.

300 kr. eksklusiv moms - Bestil på meloni.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.