Frie Skoler 11, 2023

Page 1

NO. 11 • DECEMBER 2023

»Det er lærerne, som ved bedst på skolens domæne« Stort interview med professor Lene Tanggaard om lærernes rolle, når eleverne mistrives.

SIDE 06-11


Skolerejser 2024 Få et tilbud på jeres næste skolerejse - ganske uforpligtende. Vi sidder klar til at hjælpe med jeres rejse og kan lave tilbud indenfor max 2-3 hverdage. Vi arrangerer rejser til hele Europa.

Oplev Mallorca Inkl. 4 nætter, flyrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

3.098

Oplev Bremen

Inkl. 3 nætter, rutebus t/r og morgenmad

Fra kr.

1.498

Fuld tryghed i bagagen Hos AlfA Travel får du kontakt med branchens absolut mest erfane rejserådgivere. De er din genvej til store rejseoplevelser. De er også din tryghed og følge dig og din gruppe helt fra tilbudsfasen og til I er godt hjemme igen.

Oplev Krakow

Inkl. 4 nætter, flyrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

2.098

Vi arrangerer både skirejser, aktivrejser, storbyrejser og introture.

Morten, Lotte & Sanne er dine erfarne rejserådgivere morten@alfatravel.dk lotte@alfatravel.dk sanne@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 81 30 +45 96 10 81 37 +45 96 10 81 31

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

Oplev Amsterdam Inkl. 3 nætter, rejse t/r og morgenmad

Fra kr.

1.898


14

20

26

FSL-formand Monica Lendal Jørgensen er lettet over, at trepartsforhandlingerne endelig er nået i mål.

De frie skoler scorer højere end folkeskolen i den nyeste PISA-undersøgelse – men faldet er identisk.

2023 rinder snart ud. Få et tilbageblik over året, der gik, i magasinet Frie Skoler.

Læs stort interview med professor Lene Tanggaard om at lytte noget mere og handle mindre.

LU

BBEN sskab

K

SIDE 06-11

D

t

i

lo k

lle

F S L-

FOTO HENNING HJORTH

»Børn og unge skal lære, at livet kan gøre ondt, og at vi ikke kan fikse det hele«

f ale

æ

16

ØVRIGT INDHOLD 12

Foreningen Mener

FSL-KLUBBEN BLEV SPARKET I GANG IGEN

13

Ajour

Malene Hegnelt har været tillidsrepræsentant på kostskolen Skolen på Slotsvænget i Nordsjælland i 12 år og har fået skabt nyt liv i den lokale klub.

22

Filosofisk Frikvarter

24

Læserbrev

25

Sprogskabet

28

Livets Skole

29

Julekryds

31

Epilog

»Dem, som er med i klubben, det er også dem, der er med til at bestemme, hvad jeg skal gå videre med«, siger hun.

03


Morgendagens poeter kæmpede på ord DM i Poetry Slam 2023 for efterskoler blev for fjerde gang afholdt i slutningen af november. Her dystede syv finalister i poetry slam, hvor de med digte, sange og taler gav deres syn på livet, ungdommen og verden. Poetry slam er, populært sagt, poesiens kampsport. Det er en konkurrence på ord, hvor de optrædende kæmper om publikums gunst – og hvor de bliver bedømt af publikum. I år var finalisterne elever fra Eisbjerghus Internationale Efterskole, Ollerup Efterskole, Højer Designefterskole og Smededal Efterskole. Vinderen af konkurrence blev Margrethe Skadborg Hansen fra Smededal Efterskole, som slammede om at være intens individualist • JLG / KILDE: EFTERSKOLERNESPOETRYSLAM.DK / FOTO KIM LINNET

SI DEN SI D ST

Kønsdiskrimination »Det svarer til, at nogen under en forskningspræsentation kommenterede på en persons tøj i stedet for indholdet. Egentlig skal din faglighed vurderes, men så handler det pludselig om din krop«. Lea Skewes, ligestillingsforsker ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk om en kvindelig forsker, der til en ansøgningssamtale hos Danmarks Frie Forskningsfond blev spurgt ind til sin graviditet.

04


100

… tons soldaterflue-larver er målet for den daglige produktion hos Danmarks første insektfabrik, Enorm, som ligger ved Horsens •

Nyt værktøj kan forhindre ChatGPT-snyd

Ny børnebog tog fusen på julehandlen

Værktøjet Editool kan opdage, hvis elever har brugt ChatGPT til deres skriftlige opgave. Værktøjet virker ved, at læreren tilføjer Editool som et tilføjelsesprogram til Google Docs eller Word. Når læreren åbner elevers opgaver, vil programmet analysere dokumentets tilblivelse, og læreren kan herefter se en graf, der viser elevens arbejdsproces, og hvor lang tid eleven har brugt på at skrive opgaven

En ny børnebog overraskede både forlag og butikker, da danskerne indledte årets julegaveindkøb. Forfatter og tegner Jakob Martin Strids nye bog, ”Den fantastiske bus”, blev revet ned fra hylderne og var udsolgt i fysiske og onlinebutikker allerede inden udgangen af november. »Det er ikke kommet bag på os, at der ville være stor efterspørgsel efter bogen, som vi jo – ligesom anmelderne – synes, lever op til sit navn og er ganske fantastisk, men vi må sige, at størrelsen på efterspørgslen er«, siger kommerciel direktør i Gyldendal Karen Bender til tv2.dk

• JLG / KILDE: SKOLEMONITOR.DK

MSO / KILDE: DR.DK

• MSO / KILDE: TV2.DK

Tilbagegang i PISA-resultater »Der er stor forskel på at tabe oplevelser, fra man er 39 til 41 år, som jeg selv oplevede det, og så til at tabe oplevelser og indlæring, fra man er ti til 12 år, som min ene søn var«. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) på pressemødet til præsentation af PISA-resultaterne, hvor han pegede på corona-nedlukningerne som en af flere forklaringer på tilbagegangen.

05


PROFESSOR OG FORFATTER LENE TANGGAARD:

»Nogle gange skal man lytte noget mere og handle noget mindre« Vi risikerer at forstærke børn og unges problemer eller at køre dem over med vores ”fikse-alt-maskine”. Ofte kan det være nok bare at lytte, for nogle problemer kan gå over ved at sove på det, og børn og unge skal lære, at livet gør op og ned. Og nogle gange gør det også ondt, siger professor og forfatter Lene Tanggaard. Hun opfordrer lærerne til at indtage en mere myndig rolle overfor dem, som mener, at alt er lærerens og skolens opgave.

Tekst Mette Søndergård • mso@frieskoler.dk Foto Henning Hjorth

06


»K

ære forældre, kære politikere. Hør her. Vi har valgt at gøre sådan her af disse grunde. Vi gør sådan og sådan. Vi har grundigt overvejet tingene, testet dem af, og derfor er I nødt til at have tillid til de valg, vi har truffet. Vi kan tage fejl, og så retter vi op på tingene«. Opråbet er et eksempel på, hvordan Lene Tanggaard, professor i psykologi,

mener, at lærerne skal sige fra overfor omverdenens pres. Hun opfordrer lærerne til at stille sig op på ølkassen og indtage en mere myndig rolle overfor alle dem, som mener, at alt er skolens ansvar. Markante forældre for eksempel, som vil se handling, når deres børn ikke trives i skolen. Men handling er ikke altid svaret på alt, mener Lene Tanggaard, der også er rektor på Designskolen Kol-

ding. Hun har netop udgivet bogen ”En lille bog om, hvorfor de fleste forældre skal gøre langt mindre, end de tror.” Bogen er, som titlen afslører, en bog til forældre, men budskabet kan let overføres til skolen og lærerens rolle, fortæller hun. »Børns Vilkår lancerede for nylig en undersøgelse, der viste, at børn og unge synes, at de voksne lytter for lidt og finder for hurtigt svar. Når vi handler for hurtigt, går samtalen i stå. Vi gør for meget, vi vil for meget. Vi lytter for lidt. Lad os lige sove på det nogle gange. Ting kan gå over. Nogle gange har man bare brug for at være i en følelse. Nogle gange skal man bare lytte lidt og gøre lidt mindre«, fortæller Lene Tanggaard. Voksne handler for hurtigt Undersøgelsen fra Børns Vilkår viser, at børn og unge frygter, at deres forældre handler for hurtigt. I virkeligheden har de bare brug for, at de lytter. »Det er en pointe, som sagtens kan overføres til skolen, selvom problemet er størst i forældreskabet«, siger Lene Tanggaard og nævner et eksempel, hvor et ungt menneske, der havde nogle ungdomsproblemer, var ude at køre i bil med sin far. Faderen havde travlt med at nu skulle de også hygge sig, og nu skulle de rigtigt snakke, nu havde de rigtig muligheden. Men i virkeligheden ville den unge fyr bare gerne sidde i fred og ro. Bare have lov til at være. Uden at snakke. »Jeg synes, det var så fint sagt af den unge fyr. Nogle gange puster vi problemerne op til noget, de ikke altid er. Nogle gange skal vi bare være sammen i det, der er svært. Det er også en måde at komme ud af noget, der er vanskeligt. At vi rummer hinanden, selvom den ene lige har afsløret eller fortalt noget, der er svært«. Lene Tanggaard anerkender, at der selvfølgelig er mistrivsels-problemer, som kræver andre fagfolk, lægelig el-

07


ler medicinsk assistance, og ”vi skal respektere det medicinske diagnose-sprog, men i skolen er det pædagogiske virkemidler, vi skal sætte ind med”, som hun siger. »De kan ikke klare alt, men de kan klare det, som man kan i skolen«. Bulldozeren der fikser alt Men hvad er problemet med at handle, løse og fikse problemerne for børn og unge, kan man spørge. De fleste vil jo hjælpe i den bedste mening, men det skal man ifølge professoren i psykologi passe på med. »Hvis vi handler for meget, så kører vi hen over vores børn og unge med en bulldozer, sådan en fikse-alt-maskine. Og så viser vi dem, at de ikke kan tåle, at livet går op og ned. Vi signalerer, at nu skal vi fjerne problemet. Det andet er, at vi risikerer at forstørre problemet ved at handle meget hurtigt på det. Vi skal ikke altid ringe til Ibens mor med det samme. Nogle gange skal vi selvfølgelig handle, men mange gange så går ting altså over igen. Der skal ikke nødvendigvis gøres noget. Der var bare lige noget, der skulle deles«, siger Lene Tanggaard. Hun nævner et problem, som mange nok vil kunne genkende, nemlig at problemer har det med at være størst om aftenen og om natten. Det er altid bedre dagen efter. Så det gamle råd om at sove på tingene, er slet ikke noget dårligt råd. »Den livsvisdom skal vi tage med i en tid, som er så præget af hastighed, udskiftningstrang og manglende resonans«. Lytte og behandle mindre Men hvad skal man så gøre, når man som lærer står med elever, der mistrives? Lytte noget mere, men handle mindre. Bruge sine pædagogiske virkemidler og sin faglige dømmekraft. Gøre noget, men ikke for meget. Hvad betyder det helt konkret? Lene Tanggaard anbefaler, at man prøver at skille tingene en lille smule ad,

08

»Selvevaluering er efter min mening med til at udvikle angst. Når vi for eksempel spørger en syvårig: ”Hvordan synes du selv det går i matematik?”. Det er ikke barnets opgave. Det er lærerens opgave at skabe rammer, så den dreng kan lære det, han skal. Vi skal ikke give ham ansvaret, så er vi med til at signalere, at vi selv er usikre. Og det er et tegn i tiden, som kan være med til at udvikle angst«

når man har med elever i mistrivsel at gøre. »Trivsel og mistrivsel er sådan nogle overkategorier, som er svære at arbejde med. Prøv at bryde det ned i mindre enheder. Hvad er problemet, hvad er mulighederne, hvad kan vi gøre noget ved her i skolen, du og jeg sammen? Hvad har vi råderum over, hvad er det mindste, vi kan gøre?«, siger hun og forklarer, at nogle gange vokser ting sig store og kan blive nogle uoverstigelige psykiske problemer. »Prøv at lave en analyse, bryd det ned, og find ud af, hvad I kan gøre. Ikke i sådan en omnipotent tro på, at vi kan løse det hele, for det kan vi sjældent. Men det vi kan gøre, det skal gøres. Men for at finde ud af, hvad der er problemet, forudsætter det, at man sætter sig ned og lytter. Ikke på den måde, hvor man siger: ”Nå, du siger, du har angst. Så finder vi nogle angstbehandlingsmetoder”. Nej, lytte. Behandle mindre«, siger hun.


Lene Tanggaard mener, det er helt essentielt, at lærerne kridter banen op for, hvad der er indenfor og udenfor banen. Hvad er skolens opgave, og hvad er ikke skolens opgave? Hvad kan vi gøre noget ved, og hvad kan vi ikke gøre noget ved? Og det kræver ærlighed og tydelighed. »Man skal tale om, hvad der er i vores magt, og hvad der ikke er i vores magt. Og så skal man turde være magtesløse sammen. Vi skal hjælpe vores børn og unge med at forstå, at det godt må gøre ondt og være svært. Sådan er livet. Det er besværligt. Det går ikke altid efter planen, og det skal vi kunne være i«. Op på ølkassen Og så er vi tilbage ved ølkassen. For Lene Tanggaard ved godt, at lærerne kan være underlagt et massivt pres fra forældrene, som forventer handling, når deres børn ikke trives. Og at der er tendenser i samfundet, som altid får pilen til at pege på skolen, når der er problemer, og kritikere, som mener, at det hele er lærernes rolle. »Den kamp bliver man nødt til at tage, for alt er naturligvis ikke skolens eller lærerens opgave. Der må man tage fat i formålet og forklare, at skolen ikke er en læringsmaskine. Skolen er et fælles ansvar, og der må man få forældrene med på, hvorfor det er så vigtigt at samarbejde. Skolen er ikke bare en butik, hvor man går ind og henter varer. Det er et fælles ansvar. En dannelsesproces. Og en meget kompliceret institution, hvor der er brug for tillid, for uden tillid kan man som lærer ikke udføre sit arbejde«, forklarer Lene Tanggaard og tilføjer:

»At lytte handler også om kollektivt at lytte på vandrørene i undervisningen. At man har et øje på hver finger«

09


Tekst Mette Søndergård • mso@frieskoler.dk Foto Henning Hjorth

10


»Det skal man turde sige højt, for hvis der ikke er tillid til læreren, kan det være svært at løse opgaven. Så hvordan kan vi genopbygge tilliden, kære forældre? Det er enormt svært at sige, men det kan være nødvendigt«, siger Lene Tanggaard. Hun genkender det sagtens fra sin egen hverdag som leder – ”hvis alle bare makkede ret og forstod, hvad jeg mente, så ville det være nemt” – som hun siger med et grin og tilføjer: »Men jeg tror også, vi ville blive dovne af det«. Det kan både været hårdt og en svær opgave at indtage den nødvendige og myndige rolle og forklare de moderne, veluddannede og kritiske forældre, som lærerne møder, og som i højere og højere grad møder institutionerne med mistillid og spørgsmålet: ”Magter de opgaven?” »Det er nødvendigt at indgå en psykologisk kontrakt, kigge hinanden i øjnene, give hinanden håndslag, så vi har nogle aftaler med de forældre – eller samfundet i det hele taget – som udfordrer autoriteterne. Det er på mange måder en kæmpe gave, for det betyder, at alle fagprofessionelle skal autorisere sig selv hele tiden, men det er også enormt hårdt og kan føre til udbrændthed«, siger Lene Tanggaard. Med en psykologisk kontrakt mener hun aftaler og regler for, hvad forældrene kan forvente. Hvornår svarer læreren på beskeder, og hvornår svarer læreren ikke. »Det kan være nødvendigt at sige, ”jeg ser det, jeg hører det, jeg arbejder, jeg har hånd om det, men jeg svarer ikke på alt. Jeg skal nok tage fat om det, der er alvorligt. Forældre har også tit brug for at opleve, at der bliver lyttet«. Udvikle dømmekraften sammen Det er ikke nogen let opgave for læ-

reren, ved Lene Tanggaard, men hvis lærerjobbet bare var et spørgsmål om at nå nogle læringsmål og følge en plan, ville det næsten også være for let, som hun siger. »Det er jo hele denne del, der er den svære. Man skal bruge sin faglighed til at træffe de rigtige valg på de rigtige tidspunkter«, siger Lene Tanggaard og kalder det en særlig visdom, fordi der ikke er nogen klare svar og ikke nogen manual. »Det kræver et godt kollegafællesskab, hvor man kan reflektere sammen og udvikle sin dømmekraft. Hvis den bare bor inde i os selv, så bliver den sløv. Derfor skal vi kultivere det i fællesskab, velvidende at det er svært. Men jeg er af den overbevisning, at samfundet forventer, at skolen og dens lærere kan prioritere og træffe disse valg. Det er kontrakten«, siger Lene Tanggaard og kalder det en væsentlig del af det at være lærer. »Men det er hårdt, og derfor er der også brug for både egenomsorg og fællesomsorg i lærerkollegiet«. ■

»Vi skal lade være med at forstærke problemet, og det kan vi gøre ved at lytte og lade eleven græde, uden at vi selv bliver semiterapeutiske. Vi skal generelt have mindre individualiseret terapeutisk opmærksomhed«

»Børn og unge har brug for mere Klods Hans, fadervor og Baronessen fra Benzintanken«

U

rbanisering og individualisering har afløst landsbysamfundet, vi er kommet for langt væk fra naturen og de store horisonter. Det, mener Lene Tanggaard, er nogle af årsagerne til, at børn og unge i stigende grad mistrives. »Vi oplever, at vi er centrum. Og så har vi glemt arvegodset«, siger hun og nævner Preben Koks bog Arvegods, hvor han fremhæver tre afgørende fortællinger i vores kulturkreds, nemlig Klods Hans, fadervor og Baronessen fra Benzintanken. »Klods Hans handler om, at du ikke behøver være den klogeste i klassen for at få et godt liv. Fadervor handler om, at vi ikke nødvendigvis er herre over vores eget liv, du er allerede elsket, uanset hvad du er, og hvordan du præsterer. Baronessen fra benzintanken handler om, at det gode liv kan leves mange forskellige steder, og det er nogle vigtige budskaber at fortælle børn og unge«. ■

11


FORENINGENS SIDER

Vi skal passe på kostskolerne og kostskolelærerne

KREDSFORMAND KREDS 8 LYKKE SVARRE

Som repræsentant for hovedbestyrelsen deltog jeg i foreningens kostskoletræf med 35 kostskolelærere, og jeg står tilbage med en dyb respekt for det vigtige arbejde, som kostskolelærerne yderst kompetent og engageret udfører. Deres arbejde har så afgørende betydning for de særlige grupper af elever, der går netop på de skoler. Det er oftest udsatte børn, børn, der har slået sig på tidligere skoleforløb, børn, der ikke udvik-

ler sig efter de forventede kurver og statistikker, diagnosebørn, børn, der har været klemt i forældrenes betændte skilsmisse, eller børn af udenlandsdanskere, der nu er flyttet væk fra børnene for at arbejde i et andet land. Lad mig derfor slå fast, at kostskolerne og kostskolelærerne kan noget særligt, som vi skal værne om. Vi som samfund har brug for dem til de børn, der kommer fra udfordrede eller ressourcesvage hjem, eller som selv har vanskeligheder, der er svære at favne i det øvrige skolesystem, idet disse børn kræver kompetencer, der ligger mellem det pædagogiske og socialpædagogiske felt. Kostskolerne er primært et skoletilbud for de børn, der ikke kan bo hjemme og derfor oftest anbringes frivilligt på en kostskole. Her møder barnet lærere, der er eksperter i at møde det enkelte barn, lige hvor det er, skabe rum og tid, til at barnet kan få fod på sig selv og sin daglige skolegang inden for tydelige og klare ram-

mer, hvor barnet indgår i mindre grupper, har faste pladser, når der spises, og er omgivet af professionelle voksne, der via en dagbog orienterer hinanden om, hvordan det enkelte barns dag er gået, så der er sammenhængskraft i den pædagogiske tilgang til barnet. Kostskolelærerne og -pædagogerne er specialiserede i at favne udsatte børn i et helhedsorienteret skoletilbud, hvor man naturligt tager særlige hensyn til den enkelte, i det tempo og til den tid som netop det barn har behov for. Det skal ikke ske på normeret tid eller nødvendigvis med egen aldersgruppe. Det allervigtigste er, at barnet oplever at lykkes og bliver klar til afgangsprøven, hvilket ifølge VIVE lykkes for 90 % af de anbragte børn på kostskolerne. Det er bedre end for børn anbragt i familiepleje eller på døgninstitution. Flere elever fra kostskolerne lykkes også med at gennemføre en ungdomsuddannelse. Er alt så godt? Nej, faldende elevtal truer landets seks kostsko-

ler. Blandt andet fordi kommunerne er mere tilbageholdende med at henvise elever til skolerne. Som fagforening vil vi i alle de instanser, hvor vi støder på eller samarbejder med Kommunernes Landsforening, gøre opmærksom på kostskolernes særegne kompetencer i forhold til at få deres elever til at lykkes med deres skolegang, så de ude i kommunerne i stigende grad kan få øjnene op for kostskolerne, når de visiterer elever. Her er det vigtigt, at de er klar over den markante forskel på en kostskole og et behandlingstilbud. Kostskolelærerne kan med deres særlige kompetencer inden for kostskolernes favnende rammer bidrage til at løfte flere børn og unge ud af mistrivsel ved at give dem en frisk start, så de lykkes i deres skoleliv. Som forening kan vi i det mindste slå et slag for jer, kostskolelærerne, hvor det giver mening. Tak for jer. ■

FORMAND Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84 • NÆSTFORMAND Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 • KREDSFORMÆND Kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 • Kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 • Kreds 3 Vivian Holm Witt • T: 40 26 94 52 • Kreds 4 Finn Trond Hansen • T: 25 76 90 50 • Kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 • Kreds 6 Karen Louise Pedersen • T: 40 29 92 39 • Kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 • Kreds 8 Lykke Svarre • T: 25 88 30 15.

12


SPØRGEHJØRNET

NYT FRA KREDSENE

22.-23. FEBRUAR: Træf for til-

lidsrepræsentanter på Hornstrup Kursuscenter. KREDS 5

16. JANUAR KL. 15-20: Fyraftens-

Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebook-side.

KREDS 1

23. JANUAR: AMR-kursus på

Scandic Aalborg Øst. ”Vær klædt på, når relationer går skævt, og konflikter opstår blandt kolleger”. KREDS 2

24.-25. JANUAR: Træf for tillids-

valgte på Sabro Kro. 29. FEBRUAR KL. 16-20: Medlems-

arrangement på Klank Efterskole. 7. MARTS KLOKKEN 16-20: Møde på Tirstrup Idrætsefterskole for TR-suppleanter, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter om ”Personalepolitikker”. KREDS 3

17. JANUAR KL. 16.30-20: Pensions-

møde på Bygholm Landbrugsskole. 6. FEBRUAR KL. 9.30-16: Kursus på Bygholm Kursuscenter for AMR, TR og TR-suppleanter om arbejdsrelateret stress og kemisk risikovurdering. 6. MARTS: TR-træf. KREDS 4

22. FEBRUAR: Træf for arbejdsmil-

jørepræsentanter på Hornstrup Kursuscenter.

arrangementet ”Vær klædt på, når relationer går skævt, og konflikter opstår blandt kolleger” på Scandic i Odense for kredsens tillids-og arbejdsmiljørepræsentanter. 5. FEBRUAR KL. 16.30-19: Fyraftensarrangement på Fangel Kro for kredsens medlemmer: ”Kickass kollega – spark arbejdsglæden i vejret”. 13. MARTS KL. 15.30-19: Fyraftensarrangement på Scandic i Odense: ”Kunsten at skærme eleverne i læringsrummet” af Imran Rashid med efterfølgende middag. 3. APRIL KL. 16.30-19: Minikursus på Nyborg Private Realskole: ”Veje til mindre skældud”. KREDS 6

25. JANUAR: Pensionsmøde kreds

6, 7 og 8 på Vor Frue Skole i Næstved. 27. FEBRUAR KL. 10-16: Hotel Kirstine, Næstved: Træf for kredsens arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter. Dagen handler om ”Når relationer går skævt” samt netværksmøde. KL: 17-20: Medlemsmøde og middag. Foredrag af Imran Rashid. 11. APRIL: Generalforsamling på Hotel Kirstine i Næstved. KREDS 7

?

Din privatøkonomi og skolens økonomi bør holdes adskilt

Spørgsmål: Jeg lægger ofte penge ud for skolen, når jeg køber noget, jeg skal bruge i undervisningen. Er det et problem?

Svar: Vi anbefaler, at du undgår at lægge penge ud for skolen. Hvis skolens økonomi er dårlig, risikerer du at få problemer med at få udlægget refunderet. Endnu værre vil det være, hvis skolen går konkurs, mens du har udlæg. Et udlæg dækkes nemlig ikke af Lønmodtagernes Garantifond, da udlæg ikke er en del af lønnen. Vi hører ofte om lærere, som lægger penge ud for skolen ved at købe noget, som man senere skal have refunderet af skolen. Det kan være kage til lærermødet, det kan være nye farveblyanter til billedkunst, eller det kan være madvarer til undervisning i hjemkundskab, som bliver købt og betalt med et privat kreditkort. Du bør aldrig købe noget på skolens vegne, uden at det på forhånd er afstemt med din leder. Er der ikke andre muligheder, end at du lægger penge ud for skolen, skal du sikre dig dokumentation i form af bilag og hurtigst muligt få bilaget godkendt af lederen, så du kan få dine penge refunderet straks. Venlig hilsen, Inge-Marie Huusmann Pedersen, konsulent ■

Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her bringer vi i anonymiseret form nogle af de spørgsmål og svar, andre medlemmer også kan have glæde af.

18. JANUAR KL. 16.30-19.30:

Medlemsarrangement ved Imran Rashid: Kunsten at skærme eleverne i læringsrummet, Scandic Copenhagen. 2.-3. FEBRUAR I KOLLE KOLLE:

Kasketweekend for tillidsvalgte. 7. MARTS KL. 16-19 I VARTOV: Forstå din arbejdstid. ■

På udkig efter nyt job? FSL.DK/JOBS

13


TREPARTSFORHANDLING OM LØN

Formanden er lettet over aftale Nu er det slut, og det er godt, mener Monica Lendal Jørgensen om trepartsforhandlingerne. De endte bedre, end hun havde frygtet. AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK ILLUSTRATION ISTOCK

F

ormanden for Frie Skolers Lærerforening, Monica Lendal Jørgensen, er glad for, at trepartsaftalen, som blev indgået mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter i starten af december, sætter et punktum for de diskussioner og uenigheder, som begyndte, da sygeplejerskerne i 2021 stemte nej til deres overenskomst. Og det punktum er formanden glad for: »Det er på tide, at det blev sat«, siger hun. Trepartsaftalen giver omkring 200.000 offentligt ansatte lønforhøjelser på mellem 1800 kr. og 3500 kr. om måneden, mens der ikke er noget til de resterende 500.000 – heriblandt lærerne. Det glæder Monica Lendal Jørgensen, at trepartsaftalen falder på plads, inden overenskomstforhandlingerne rigtig går i gang. Det er godt for den danske model, mener formanden,

14

at parterne nu kan koncentrere sig om overenskomstforhandlingerne. Positivt er det også, at det er lykkedes lønmodtagernes hovedorganisation, FH, at fjerne en del af tidslerne fra den buket, som finansministeren mødte frem med til trepartsforhandlingerne. Særligt positivt er det, at FH sikrede, at de milliarder, som de udvalgte faggrupper får, holdes uden for reguleringsordningen. Reguleringsordningen er den regnemodel, som sikrer, at lønningerne på det private og det offentlige område følges nogenlunde af. Hvis trepartsmilliarderne skulle regnes med i reguleringsordningen, ville det reducere de generelle lønstigninger til offentligt ansatte. »På den måde ville vi blive ramt af, at andre får ekstraordinære lønmidler«, siger Monica Lendal Jørgensen.

En gang for meget Endelige er det godt, at parterne understreger, at det er en engangsforeteelse. Og det skal det være, mener Monica Lendal Jørgensen: »Det er jo helt forkert at forhandle løn i en trepartsforhandling. Løn skal aftales mellem parterne og uden om regeringen. Det er forkert, at regeringen kan udpege personalegrupper, som skal have ekstraordinære lønstigninger«, siger hun. Hun peger samtidig på, at hele forløbet omkring trepartsforhandlingerne presser sammenholdet blandt lønmodtagerne: »Det har bestemt ikke været let«, siger hun. Intet er gratis Men, tilføjer hun, udfordringerne er størst på det kommunale og det regionale område. Her er der aftalt sammenkædning i forhold til


afstemningerne om overenskomstaftalerne i 2024. Det betyder, at enkeltorganisationer ikke kan gå i konflikt. Det er den samlede afstemning blandt alle medarbejdergrupper, der afgør, om der er flertal for at indgå aftalerne. Samtidig er det aftalt, at parterne på det kommunale og regionale område skal fremme mere fleksible lønsystemer som for eksempel lokalløn – det gælder også for og blandt de grupper, som ikke har fået ekstra midler. Der er ikke den samme binding på statens

område, hvor de frie skoler forhandler, men regeringens generelle ønske om en offentlig lønudvikling med mere lokalt aftalt løn er bestemt ikke noget, som Monica Lendal Jørgensen bryder sig om. »Vi har ikke gode erfaringer med at få de lokale lønkroner udbetalt til lærerne, og det er et konstant krav fra vores medlemmer, at lønnen skal aftales centralt«, siger hun. Men alt i alt landede trepartsforhandlingerne bedre end frygtet, mener Monica Lendal

Jørgensen. Samtidig regner hun med, at alle offentligt ansatte vil møde frem til overenskomstforhandlingerne med forventninger om pæne lønstigninger: »Aftalen her viser, at der er en sammenhæng mellem løn og rekruttering. Så hvis vi på det offentlige område skal undgå rekrutteringsudfordringer, skal vi have lønstigninger, så vi følger med lønudviklingen på det private arbejdsmarked«, siger hun. ■

KORT OM AFTALEN • Trepartsforhandlingerne fore-

geplejerskernes lange og resul-

• Lønstigningerne skal tilrette-

de forpligter sig til at fremme

går mellem regeringen, arbejds-

tatløse strejke i 2021.

lægges på en måde, så flere

mere bæredygtige og fleksible

vælger fuld tid, flere tager nat-

lønsystemer som for eksempel lokalløn. ■

giverne og lønmodtagerne. Trepartsforhandlinger bruges nor-

• Trepartsaftalen sikrer blandt

og aftenarbejde og arbejde på

malt ikke til at forhandle løn.

andre sygeplejersker, pædago-

skæve tidspunkter.

Men disse trepartsforhandlin-

ger, jordemødre, social- og

ger blev indledt for at løse de

sundhedsassistenter et lønløft

• Overenskomstparterne på det

problemer, der opstod efter sy-

på godt seks mia. kroner.

regionale og kommunale områ-

Natur/teknologi med Lakserytteren

GRATIS FORLØB FOR 5.-6. KLASSE

I et gratis forløb fra Alinea kan du med hjælp fra Lakserytteren lære dine elever om energi og klimavenlige løsninger.

I øjenhøjde med dine elever Lakserytteren præsenterer det hele med masser af humor og skæve forsøg, så det bliver undervisning fuld af god energi og elevdeltagelse. Forløbet er designet til elever i 5.-6. klasse. Det fokuserer på færdigheds- og vidensområdet ’Stof og energi’ med kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering, Perspektivering og Kommunikation. Det digitale undervisningsmateriale er udviklet af Alinea i samarbejde med Andel og kan tilgås på forstå.dk. Læs mere om forløbet på andel.dk/skole

15


»Dem, som er med i klubben, det er også dem, der er med til at bestemme, hvad jeg skal gå videre med«

16


sskab

BBEN

D

t

i

lo k

»Klubben er et sted, hvor vi kan drømme og tale om muligheder« Det er nemt at få indflydelse, hvis man møder op i FSL-klubben, siger Malene Hegnelt, der har været tillidsrepræsentant i 12 år. Og så er klubben et godt sted at ytre sin mening, så tillidsrepræsentanten ikke skal lytte sig frem på vandrørene.

lle

F S L-

K

LU

ale

Malenes tre råd til at etablere en god FSL-klub: • Giv ikke op, selvom der kun kommer få medlemmer til møderne. Et enkelt medlem med noget på hjerte kan også være et succeskriterium. Sæt ikke barren for deltagelse for højt. • Rammesæt møderne med indkaldelse, dagsorden, formål og forventningsafstemning, så medlemmerne ved, hvad de kan forvente, og hvad de kan byde ind med. • Væn medlemmerne til, at de skal komme med deres inputs på møderne, så det ikke bliver på gangene eller i korridoren – medmindre det er noget personligt. Gør det tydeligt, at det er det, der bliver aftalt på møderne, du går videre med. Ikke det du har hørt i krogene.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

D

et har ikke altid været let at have en aktiv FSL-klub på Skolen på Slotsvænget. Måske fordi der ikke har været et behov, for når tingene går fint, er der mindre at snakke om, siger Malene Hegnelt, som har været tillidsrepræsentant på kostskolen i Nordsjælland i 12 år. Men hun havde alligevel et behov for at sparke liv i FSL-klubben og gøre den til et sted, hvor man mødes og snakker om tingene. »Måske var det mest mit behov, men jeg synes, det er vigtigt at have en ramme, hvor vi kan tale om tingene, så det ikke bliver blabla i krogene«, siger hun og tilføjer: »Hvis jeg skal bruge informationerne til noget i en forhandling, så har jeg brug for, at jeg har talt med medlemmerne om det, så jeg er sikker på, at jeg har rygdækning. Men også så jeg ikke bruger for lang tid på

at gå og lytte mig til informationer. Det man hører på vandrørene, er ikke særlig kvalificeret«, forklarer Malene Hegnelt. Hun har derfor sparket liv i klubben igen efter nogle år uden møder trods en høj organisering på skolen. Det gjorde hun i et samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanten på skolen. Det første møde inviterede de alle med til – også ikke-medlemmer – og derefter er der blevet indkaldt til et møde hver anden måned, så der nu bliver holdt seks møder om året med forskelligt tema. Kort vej til toppen I starten var det lidt svært at trække folk af huse, men til det seneste møde var næsten halvdelen af medlemmerne til stede på trods af skiftende arbejdstider, som gør det vanskeligt at samle alle på en gang. Hun skjuler ikke, at det er ved at møde

op i klubben, man får indflydelse, og at der er ”giga-muligheder”, som hun kalder det. »Med den nye arbejdstidsaftale har vi mere at byde ind med, og tillidsrepræsentanten har meget mere at forhandle med. Derfor er der mere at tale om og flere ting at have en mening om, og man er med til at kvalificere det, jeg skal gå til ledelsen med«, siger Malene Hegnelt, som også sidder i kredsbestyrelsen. »Medlemmerne skal vide, at der er kort vej til toppen, for med et godt lokalt TR-netværk kan vi nemt bringe vores ønsker videre til kredsbestyrelsen, dernæst hovedbestyrelsen og dermed foreningstoppen. Vores kravforslag til OK24 for eksempel, der sagde jeg til klubben, at ”det tager jeg med videre”. I min optik er det virkelig vigtigt at være med. Klubben er et sted, hvor vi kan drømme og tale om muligheder«. ■

17


NOTER Friskolelærer anerkendt for projekt om mundtlighed i matematikundervisningen

Erik Bols Østergaard er lærer på friskolen Klippen i Voel udenfor Silkeborg.

Hvordan kan fokus på det talte sprog i matematikundervisningen skabe mere læring hos eleverne? Det var arbejdstitlen på det diplomprojekt, Erik Bols Østergaard har vundet en pris for – projektet er blevet kåret til landets næstbedste ved Lærerprofession.dk's prisfest for nylig. Erik Bols Østergaard er lærer på friskolen Klippen i Voel udenfor Silkeborg og har i sit projekt sat fokus på det mundtlige i skolens matematikundervisning, fordi han mener, at det kan være underprioriteret. »Der er en almindelig folkelig opfattelse af, at matematik er skriftligt, og at det handler om at regne opgaver og finde frem til et facit på papiret. Undervisere ved godt, at matematik både handler om det skriftlige og det mundtlige, men den mundtlige dimension kan være svær. Derfor interesserer det mig, hvordan vi kan facilitere den praksis i højere grad«, siger han. Erik Bols Østergaard er både matematiklærer og -vejleder for sine kolleger på skolen. Derfor fokuserer han på, hvordan han kan støtte andre lærere. Han er inspireret af canadieren Peter Liljedahl, som har udviklet metoden ”Det Tænkende Klasserum”. Her er udgangspunktet, at eleverne skal løse problemer. I stedet for at imitere, hvordan læreren for eksempel regner matematikstykker, bliver de præsenteret for et problem, som de skal byde ind med en løsning på. Det aktiverer elevernes tænkning og stiller krav til dialogen. »Som lærere skal vi være meget bevidste om, hvordan vi stiller spørgsmål. Vi skal spørge undersøgende, så vi finder ind til, hvad eleverne virkelig mener – ikke bare sige, at deres svar er rigtigt eller forkert«, siger Erik Bols Østergaard. Andenpladsen ved prisfesten gav 8.000 kroner, en statuette, et hædersbevis og et gavekort på 3.000 kroner til bøger. ■ MSO / ILLUSTRATION ISTOCK

Læringsmiljøet i hjemmet afhænger af forældrenes uddannelse

ILLUSTRATION ISTOCK

En ny undersøgelse af læringsmiljøer i danske småbørnsfamilier viser, at i familier med forældre med lange videregående uddannelser læses der mere, og medieforbruget er markant lavere end i hjem, hvor forældrene har grundskole eller erhvervsuddannelse. Undersøgelsen, der er lavet af VIVE, Det Nationale Forsknings-

18

og Analysecenter for Velfærd, viser også, at forældre med lang videregående uddannelse i høj grad forventer, at deres børn selv får en videregående uddannelse, og at ambitionerne om en videregående uddannelse er knap så udprægede blandt forældre med grundskole som højeste uddannelsesniveau. ■ JLG


NOTER Folkeskolerne kravler op ad CEPOS-stigen Dyhrs Skole i Slagelse topper den liberale tænketank CEPOS' nye 2022/2023-liste over undervisningseffekten. Eleverne på den vestsjællandske frie grundskole får i gennemsnit 1,1 karakterpoint mere til afgangsprøverne, end de kan forvente ud fra deres socioøkonomiske baggrund. Men selv om Dyhrs Skole topper listen, og selv om de frie grundskoler med 10 navne i top-20 overpræsterer, er det vigtigste resultat på den nye liste, at folkeskolerne er kommet bedre med. Folkeskolerne løfter deres elever

bedre nu end tidligere. Tidligere skulle man lede grundigt for at finde folkeskoler på toppen af listen – nu ligger der folkeskoler på anden-, tredje-, fjerde- og femteplads. Samtidig er det værd at bemærke, at de muslimske friskoler, som flere gange har domineret listens top, nu er gledet lidt længere ned. Flere af dem har stadig en høj undervisningseffekt, men den er ikke helt så iøjnespringende som tidligere. Undervisningseffekten er et begreb, som CEPOS har introduceret i uddannelsesde-

batten. Det viser den effekt, skolens undervisning har på eleverne. Klarer eleverne sig bedre til afgangsprøven, end man kunne forvente ud fra deres socioøkonomiske baggrund? Effekten tager hensyn til, at elevernes socioøkonomiske baggrund og dermed deres forventede prøveresultater varierer fra skole til skole. Så hvis en skole scorer lavt, skyldes det ikke, at eleverne kommer fra uddannelsesfremmede hjem – det er der taget højde for. ■ MHV / ILLUSTRATION ISTOCK

Fagforeninger øger ligheden og velstanden Det øger velstanden og sammenhængskraften og sænker uligheden, når mange lønmodtagere er medlem af en fagforening. Det konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som har gennemgået forskningen i fagforeningers samfundsøkonomiske effekter. »Først og fremmest sænker fagforeninger uligheden i lønindkomst, navnlig ved at lægge en bund under lønnen. Desuden tyder forskningen på, at en højere organisationsgrad øger lønmodtagernes samlede andel af indkomsten og øger gra-

den af omfordeling«, skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som også finder, at fagforeninger øger ligheden i politisk repræsentation og derigennem den politiske sammenhængskraft. Erhvervsrådet peger på et norsk forskningsstudie, som finder, at virksomheder får en højere produktivitet, når flere af medarbejderne er medlem af en fagforening, og det kommer især lønmod-

tagerne til gode i form af højere lønninger. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd henviser også til, at studier fra Italien, Norge og Storbritannien finder, at en høj organisationsgrad bidrager til at gøre virksomhederne mere innovative. Desuden tyder forskningen på, at fagforeninger forbedrer dialogen mellem ledelse og medarbejdere og kan forøge medarbejdernes deltagelse i efteruddannelse, skriver erhvervsrådet. ■ MSO / ILLUSTRATION ISTOCK

19


Frie skoler går også tilbage i PISA-test Danske elever klarer sig dårligere end sidst i den nye PISA-undersøgelse. Det gælder også elever fra frie skoler, som dog går tilbage fra et højere niveau end folkeskolen.

AF MIKKEL HVID MHV@FSL.DK OG METTE SØNDERGÅRD MSO@FRIESKOLER.DK

D

anske elever er blevet markant dårligere til at læse og regne. Det var den nedslående nyhed, da resultaterne fra den seneste PISA-undersøgelse blev præsenteret i starten af december. De fleste OECD-lande oplever tilsvarende fald i matematik og læsning. Dykker man ned i tallene, viser de, at eleverne på de frie skoler går lige så meget tilbage som folkeskoleeleverne. Men tallene viser også, at eleverne på de frie skoler scorer højere i både matematik og dansk end eleverne fra folkeskolen. Havde det ikke været for de frie skoler, rangerede Danmark altså endnu lavere på den internationale PISA-rangliste, hvor Danmark ligger henholdsvis nummer 13 (matematik), 15 (læsning) og 20 (naturfag) ud af de 81 deltagende lande og regioner i undersøgelsen. Kigger man udelukkende på resultaterne fra de frie skoler, ville Danmark placerer sig på to 9.-pladser samt en 10.-plads. Niveauet er ifølge PISA-resultaterne altså lidt højere på de private skoler end på de offentlige. Kredsformand Minna Riis, der følger PISA-undersøgelsen for Frie Skolers Lærerforening, glæder sig over, at eleverne på de frie grundskoler klarer sig godt – selv om de i år oplever et lige så stort fald som de andre danske elever og som 15-årige i andre OECD-lande. Faktisk er faldet i matematik en smule større på de frie skoler end i folkeskolen, mens det er lidt mindre i læsning. »Det er altid godt at vide, at vores elever klarer sig relativt godt. Men det er ikke nyt, at eleverne på de frie grundskoler klarer sig bedre ved afgangsprøverne end folkeskoleeleverne. Det kan der være mange grunde til – en af dem kan være de forfejlede folkeskolerefor-

20


mer, en anden, at folkeskolerne de seneste år er blevet økonomisk udsultet og forsømt«, siger Minna Riis. Skolen har brug for ro – ingen panik Det vigtigste er dog ikke, hvordan de to skoleformer klarer sig hver for sig, siger Minna Riis. »Det afgørende er det samlede danske grundskolesystem. Og generelt ligger vi godt. Men det går tilbage i de to fag – ligesom det gør andre steder i OECD, og helt overordnet er det ærgerligt, at danske elever går tilbage«, siger Minna Riis, som håber, at politikerne ikke panik-reagerer og kræver nye stramninger, mere detailstyring og så videre. »Det er ikke det, skolerne har brug for. Skolen har brug for ro, så lærerne kan koncentrere sig om at udvikle eleverne«, siger Minna Riis. Også de øvrige nordiske lande oplever faldende resultater. Tilbagegangen er på niveau med eller større end den danske. I Danmark deltog cirka 7.800 elever på 347 uddannelsesinstitutioner i PISA 2022. Testen er lavet på 15-årige i foråret 2022. ■

SÅDAN SCORER DE FRIE SKOLER

Matematik

Læsning

Naturfag

Danmark samlet:

489 (509)

489 (501)

494 (493)

Herunder: Offentlige skoler

485 (504)

483 (496)

489 (488)

Private skoler

505 (529)

505 (517)

508 (508)

Topscorer på den internationale liste: Singapore

575 (569)

543 (550)

561 (551)

Tallene i parentes er resultaterne i 2018.

me

/b

liv

Bliv ! m medle

dlem

Vi arbejder for dem der åbner verden

a lak

.d

k

21


FILOSOFISK FRIKVARTER AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK

THORSTEIN VEBLEN - og den nye Louis Vuitton-taske

P

harrell Williams, Louise Vuittons nye kreative direktør, stjal opmærksomheden, da han ved et modeugeevent i Paris i juni flashede sin seneste kreation: "Millionaires Speedy 40". Den gule taske var nemlig ikke bare meget gul. Den var også meget dyr. Høj pris – lav efterspørgsel, vil de fleste økonomer mene. Men, nej, siger den norsk-amerikanske økonom og filosof Thorstein Veblen (1857-1929), det forholder sig lige omvendt: Høj pris = meget prestige = høj efterspørgsel. Hvor klassiske økonomer ser på økonomien som netop økonomi og pengestrømme, betragter Thorstein Veblen økonomien som kultur og signal. Og der ligger en kamp- eller stridskultur bag al økonomi, påstår han. Det produktive arbejde handler ganske rigtigt om at skabe og udvikle sit og samfundets økonomiske fundament, men det handler også

22

om noget andet. Det handler også om at have mere end andre, om at sammenligne sig med andre – og om at vise sit økonomiske værd frem. Rigdom er relativ. Thorstein Veblen kalder det en pekuniær (i.e. vedrørende økonomi) kultur. Kulturen er opstået i og forbundet med det, han i sin berømteste bog, "The Theory of the Leisure Class" (1899), kalder den arbejdsfrie klasse. I tidligere samfund udgøres den arbejdsfrie klasse af krigerne, gejstligheden, den politiske elite, adlen, elitesportsfolk – grupper, som ikke behøver at udføre produktivt arbejde, og som foragter det produktive arbejde som vulgært og åndløst. I stedet bruger de deres tid på at vise sig selv og deres evner frem ved at jagte trofæer, præmier, bytte, rekorder – jo mere, jo bedre og jo større magt. I det produktive arbejde ligger en mulighed for at dygtiggøre sig. Man bliver god til at dyrke

marken. Men også her opstår et konkurrenceelement: Hvem dyrker markerne bedst? Hvem udkonkurrerer hvem? Den kappestrid kan blive produktiv og udvikle samfundet økonomisk. Men hos den arbejdsfrie klasse bliver konkurrencen løsrevet fra det produktive arbejde på en måde, så den bliver ødsel. Den arbejdsfrie klasses repræsentanter indleder en pekuniær kappestrid gennem det, Thorstein Veblen kalder iøjnefaldende forbrug (de køber ting, som er og ser ekstremt dyre ud), iøjnefaldende fritid (de bruger tiden på sysler, som er demonstrativt uproduktive, for eksempel jagtridning, sejlads eller racerløb) og iøjnefaldende spild (biler, som har langt flere hestekræfter, end der er brug for (Hummer H2 for eksempel), briller med indfattede diamanter, som ingen funktion har). Det handler om at flashe rigdom og frem for alt: at flashe, at de er så

rige, at de ikke behøver at arbejde. De er hævet over arbejdets vulgære nødvendighed. Og den herskende klasses kultur bliver samfundets herskende kultur. Den pekuniære kultur smitter fra den arbejdsfrie klasse af på resten af samfundet. Gennem iøjnefaldende forbrug, fritid og spild bliver de attraktive, indflydelsesrige, efterstræbelsesværdige. Håndværk er godt, fordi det er dyrt. Man køber dyrt tøj, fordi man ikke vil virke billig. Og man kører Ferrari, fordi man ved, at når folk ser én i bakspejlet, giver de respektfuldt plads og trækker ind. Som de gør det alle andre steder i samfundet. Det handler om at vise pekuniær styrke. Og et godt sted at starte er med en "Millionaires Speedy 40". Den fås i handlen fra den 4. januar. Pris: En million. Dollars. Hvis du vil sikre dig én, skal du være hurtig. De bliver revet væk. Det er en pekuniær perle. ■


Sproglærerforeningen Sprog i praksis

Sproglærerforeningens sprogkonference 2024 Torsdag den 21. marts 2024 kl. 10 -16 på Hotel Park Viaduktvej 28, 5500 Middelfart Kurset vil være en god blanding af teori og praksis. Du vil få ny viden og mulighed for at deltage i faglige diskussioner. Du vil få tips og ideer til din undervisning. Målgruppe: Sproglærere i grundskolen og andre med interesse for sprogundervisning Kursusafgift: Medlemmer: 1.495 kr.; ikke-medl.: 1.795 kr., lærerstuderende: 700 kr. Tilmelding: Senest 1. februar 2024 på www.sproglaererforeningen.dk Program Kl. 09.00: Morgenbuffet ved ankomst Kl. 10.00: Velkomst ved formanden Kl. 10.15: Den gode klassesamtale v/ Benthe Fogh, lektor v. læreruddannelsen i Haderslev. – Oplægget vil give forskellige bud på, hvordan klassesamtalen kan stilladseres og danne grundlag for udvikling af både elevernes kommunikative kompetence og deres sproglæring generelt. Derudover vil forslag til, hvordan inddragelse af elevernes perspektiver, interesser og behov kan gøre sprogundervisningen mere relevant, blive præsenteret. Kl. 11.00: Kaffebuffet med frugt Kl. 11:15: Workshop I – vælg mellem workshop A-B-C A: Stop Teaching! B: Billedbøger og kunst i v/ Frank Lacey, engelsklærer, tyskundervisningen v/ Pia Chrisformand for Engelsk Fagudvalg tensen, tysklærer og formand for Tysk Fagudvalg og Marie-Louise Kjær, tysklærer og medlem af Tysk Fagudvalg

Kompagnistræde 32 · 1208 København K · Tlf.: 70100018 Email: via hjemmesiden www.laka.dk

Formand Morten Kvist Refskov Book en aftale Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale. Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

E: Autentisk sprogmøde med ESEP/eTwinning v/ Charlotte Rørbøl, udskolingsleder, eTwinning-ambassadør

C: Barrières et motivation v/ Alain Clavier, fransklærer, medlem af Fransk Fagudvalg

Kl. 14.45: Kaffebuffet med kage Kl. 15.00: Nyt fra Undervisningsministeriet v/ læringskonsulenterne

F: Fremmedsprog, forandring og forankring v/ Rikke Mou Skogberg, konsulent på CFU I Ålborg og Malene Ravn, lærer og fremmedsprogsvejleder

Kl. 15.45: Afslutning og evaluering Kl. 16.00: Farvel og tak for denne gang

PÆDAGOG TIL FRILUFTSBØRNEHAVEN SØGES Vi skal modtage din ansøgning senest (gerne før) tirsdag den 19.12 kl. 12.00. Læs mere: fsl.dk/job2313

Odense Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M Esbjerg Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Aalborg Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg

Kl. 12.30: Frokost Kl. 13.30: Workshop II – vælg mellem workshop D-E-F D: Anvendelsesorienteret og praksisnær undervisning v/ Charlotte Duun, fagkonsulent for engelsk i VidensBy Sønderborg og medlem af Engelsk Fagudvalg

Vores kontorer Vi har fem kontorer rundt om i landet

www.laka.dk tlf. 70100018

København Hestemøllestræde 5 1464 København K Telefontider og åbningstider i København Man - tors: 9.00-15.30 Fre: 9.00-14.30

Brug Frie Skolers Lærerforenings prisbelønnede kursusejendom til dit næste møde, kursus eller konference Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

SANKT PAULS SKOLE i Taastrup søger ny

SKOLELEDER Ansøgningsfrist: fredag 19. januar kl. 12.00. LÆS MERE: FSL.DK/JOB2312

hornstrupkursuscenter.dk

KIRKEBYVEJ 33 • 7100 VEJLE • 7585 2111

23


LÆSERBREV

Moralsk stress er et fælles ansvar. Lad os blive bedre til at tale om det Læserbrev af Tine Dalskov, efterskolelærer og uddannelseskonsulent i www.skabrummet.dk Vi bør have et bedre arbejdsmiljø rundt om på de frie skoler. Det kræver, at vi lærere udviser mod og skaber rum for de svære samtaler, også med ledelsen. De svære samtaler kan dog have barrierer, som vi i min optik med fordel kan nedbryde sammen på den enkelte skole. Alle os, der arbejder med børn og unge, kender oplevelsen af at ramme plet i den pædagogiske hverdag. Det kan være i en samtale med en elev eller med forældre. Situationer, hvor alt bare går op i en højere enhed, og konflikter bliver løst. I vores arbejde søger vi altid at ramme plet med den pædagogiske pil. Men gør vi også det, når vi taler om arbejdsmiljø og moralsk stress? Det er let for os at kritisere ydre omstændigheder i vores arbejde som for eksempel for lidt forberedelsestid, utydelige rammer eller konfliktskyhed. Jeg betragter dog disse ytringer som unødige benspænd, der gør, at vores kommunikation om arbejdsmiljø slet ikke rammer plet. For hvordan skal modtageren vide, at der rent faktisk er tale om, at vi står i moralske dilemmaer, der giver os oplevelse af at svigte os selv eller andre? At vi bliver drænet for energi og presset på vores selvværd. Lederne på de frie skoler har ofte travlt. Vi kan ikke forvente, at de kan afkode kritik af arbejdsforhold som et bagvedliggende råb om støtte og sparring i en hektisk hverdag. Fatter vi i stedet for mod, anvender et fælles sprog og sigter pilen efter sagens kerne, får arbejdsmiljøet for os alle, i min optik, nye dimensioner. Det kan være en god ide, at man vender situationen med en god kollega, sin tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant, inden man går til sin leder og siger: »Chef, efter den konfliktfyldte elevcase i sidste uge, oplever jeg et moralsk dilemma. Kan vi være nysgerrige sammen og dykke ned i det, så jeg ikke bliver drænet af energi?« Chef: »Godt, du kommer, lad os tage et møde, hvor vi bliver klogere på det moralske i vores handlinger.« For at tale om adfærd, der har ført til moralske dilemmaer, kræver det, at vi går ind i en særlig mødeform. Navnet kan være moralske møder. Her kan vi med nysgerrighed vende dilemmaet og de svigt, det har ført med sig. Jeg foreslår, at man på de enkelte skoler bliver enige om en mødekultur, der også består af moralske møder. Når kulturen er opbygget, kan ledelse og den enkelte medarbejder selv gå ind i dette særlige samtalerum. Husk, at ledere også har brug for feedback og støtte for at kunne træde varsomt ind i den nysgerrige mødeform og forholde sig til det arbejdsmiljø, de selv er frontfigur for at skabe. Lad os med et fælles og præcist sprog, skyde pilen efter moralsk stress, så det både bliver spottet og håndteret professionelt. ■

24


Tre sprogråd, som forhindrer, at du bliver hængt ud på Facebook "Mormor boller hver onsdag" (fra annonce i bageri) "Jeg har sat et vildt kamera op" (fra Facebookside) "Søges: bar medarbejder" (jobannonce i pub). Det er let at blive til grin, når man skriver. Især kan fejl i sammensatte ord udløse grineflip og mobning på sociale medier. For når sammensatte ord særskrives – skrives i flere ord – giver det pludselig en helt anden og ofte komisk betydning. Men med tre enkle råd undgår du fejlene – og du undgår at blive hængt ud på Facebooksider for sprognørder, som bruger deres liv på at finde sammenskrivningsfejl i andres tekster. De tre råd lyder: • Tryktest det • Bøj det • Tjek ordklasserne. Tryktest det. Læs ordet op for dig selv. Hvis ordet har tryk på den første del af sammensætningen, skal det skrives sammen. Mormorboller i stedet for mormor boller. Vildtkamera i stedet for vildt kamera. Det kan være en god idé at prøve at lægge trykket forskellige steder i ordet – så bliver du lettere opmærksom på betydningsforskellene. Lyttereglen gæl-

der uden undtagelse – den kan også bruges ved forstærkende førsteled: allerbedst, megagod, kæmpestor – de sammenskrives altid, og du kan høre det. Bøj det. Ord, som bøjes sammen, holdes sammen. Så du kan prøve at bøje ordet. Hvis bøjningsendelsen kun kommer på den sidste del af sammensætningen, skal det skrives sammen. Et vildtkamera – flere vildtkameraer (ikke flere vilde kameraer). En barmedarbejder – flere barmedarbejdere (ikke flere bare medarbejdere). Bøjningsreglen er lettest at gennemføre ved sammensætninger med to eller flere navneord (for eksempel brandbil) men kan også bruges ved andre sammensætninger. Tjek ordklasserne. Sammensatte ord kan være sammensat af ord fra forskellige ordklasser. Det kan være to eller flere navneord (skoleskema). Det kan være et udsagnsord og et navneord (løbetur). Det kan være navneord og udsagnsord (markedsføre). Og det kan være et navneord og et tillægsord (kælderkold). De fire kombinationer af ord skal altid skrives sammen. Sammensatte ord kan bestå af to ord (rødspætte) eller af flere (specialundervisningsordning). Uanset hvor mange ord og led der indgår i sammensætningen, gælder reglen. ■ MHV

SPROG • SKABET

...

?

Har du et spørgsmål eller et synspunkt om sprog, så send en mail til redaktionen@frieskoler.dk.

25


Året, der gik I FRIE SKOLER

Hov – så gik der pludselig et år med magasinet Frie Skoler. Og hvad har du egentlig kunnet læse om i den tid? Her kommer et tilbageblik på nogle af de historier og temaer, magasinet har bragt det seneste år.

Af Simone Kamp • redaktionen@frieskoler.dk 26


bryde den. Det er lærer Verena Bartlett et godt eksempel på – hun har trodset fordomme og brudt sin sociale arv. Læs hendes vilde historie, og tag med til en historisk skole for socialt udsatte børn.

LEKTIER – KAN DE STADIG NOGET? Lektier i skoletiden har været en selvfølge for mange gennem årene, men i dette tema argumenterer en forsker for, hvorfor vi bør gentænke lektierne og lektiebegrebet. Lærere fra lektieglade og lektiefrie skoler forklarer, hvorfor de gør, som de gør, ChatGPT får sit første og eneste indlæg nogensinde i Frie Skoler, og eleverne svarer på, hvad de allerbedste lektier er.

STEFAN HERMANN OM REGERINGENS REFORMKURS »Det er jo interessant, at der ikke er skyggen af tanker om de frie skoler i regeringsgrundlaget. Det er de frie skolers tvetydige drøm, at den, der lever stille, lever godt. Men her bliver de helt ignoreret – muligvis, fordi de er urørlige«. Sådan sagde Stefan Hermann i apriludgaven af Frie Skoler, da han stadig var rektor på Københavns Professionshøjskole, om sammenhængen i SVM-regeringens skole- og uddannelsespolitik.

»TROR DU, VI OVERLEVER DET HER?« Hvad gør man, når ens skole pludselig går konkurs? Når man med ganske kort varsel skal fortælle sine elever, at skolen skal lukke, så de bliver spredt for alle vinde ud på nye skoler? Det prøvede Lisa Knudsen i sensommeren 2022, da Midtals Friskole over få uger gik fra at køre fint til at gå konkurs. Og selv om konkursen var hård både som lærer og menneske, bragte den også smukke oplevelser med sig, fortæller hun.

MUSIK I SKOLEN Musikfaget er og bliver et vigtigt fag på skoleskemaet, understreger hjerneforsker og jazzmusiker Peter Vuust i temaet ”Musik i skolen”: »Musik er fællesskabets rundtur i hjernen«, siger han. I temaet kan du også læse om blandt andet de frie skolers musiktradition, musikfagets udvikling og historie, og du kan tage med til lydløs musikundervisning og en særdeles rockende skolekoncert. KLASSEN I SKOLEN Med temaet ’Klassen i skolen’ satte Frie Skoler fokus på social arv anno 2023, hvad forskningen siger om social arv, og hvorfor forventninger spiller en afgørende rolle i arbejdet med at

26 Michelin-kokke til at komme med en opskrift, som skolebørn kan lave i madkundskab. Opskrifterne har hun samlet i bogen ’Stjernemad – fra stjernekokke til skolebørn’. Tag med i skolekøkkenet, når elever eksperimenterer med æggeblommer, ras el hanout og erfarer på livet løs om salte minifisk og kogningen af hjemmelavet pasta.

LÆRERIDEALER »I dag kalder vi det lærerprofessionen, ergo – lærere skal være professionelle. Det er noget af det dummeste, jeg har hørt«, siger Rasmus Kolby Rahbek, forstander på Den frie Lærerskole, i temaet om læreridealer. Temaet sætter fokus på opgaver, forventninger og krav til læreren fra antikken og frem til 2023, på skildringer af lærerrollen i skønlitteraturen.

LØNTJEK GAV EN HALV MILLION Da Rahima Due Andersen sendte sin lønseddel til løntjek i Frie Skolers Lærerforening, troede hun egentlig bare, at hun manglede at få udbetalt et par tusinde kroner. »Jacob spurgte, om jeg lige havde brug for at gå hjem og tænke over, om det var noget, jeg havde lyst til, at han gik videre med«, siger hun om det øjeblik, hvor konsulent Jacob Teglgaard fortæller hende, at beløbet, hun kan gøre krav på, er noget større – knap 500.000 kroner.

MICHELINKOKKE I SKOLEKØKKENET Madkundskabslærer Carina Skronski har fået

NEURODIVERGENTE LÆRERE Flere og flere mennesker får stillet psykiatriske diagnoser, der påvirker deres liv. Det gælder også lærere. Og selvom disse læreres hjerner fungerer lidt anderledes, er det ikke en hindring for et godt lærerliv. Mød Björk, Martin og Jesper – tre lærere, der hver især lever med en psykiatrisk diagnose, og bliv klogere på, hvordan vi favner neurodiversitet i hverdagen.

Hvis du har lyst til at læse en af de omtalte artikler eller temaer fra året, der er gået, kan du gå ind og finde tidligere udgivelser på fsl.dk/ frieskoler. 27


L ek t i on No: 2 3 0 3

LIVETS SKOLE AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION ISTOCK

H jemmelavet marcipan Konfekt hører julen til i mange hjem. De fleste går nok i supermarkedet efter den lækre marcipan, som er grundingrediensen i konfekt. Men har du overvejet at lave din egen marcipan i stedet for? Ingredienserne er overskuelige, opskriften er enkel, og så er smagen himmelsk, lover konditor Mette Blomsterberg. Hun guider her til sin egen hjemmelavede marcipan. Ingredienser til 400 gram færdig marcipan 250 g mandler 70 g glukosesirup 60 g flormelis 30 g vand Fremgangsmåde Hæld kogende vand over mandlerne, lad dem køle af og smut mandlerne. Er du i tvivl om, hvilke mandler du skal tage med hjem fra supermarkedet, siger konditoren: »Der skal bruges almindeligt søde mandler, og det er altid lækkert at bruge gode råvarer, men jeg vil lade det være op til den enkel-

te at købe det, der er rigtigst for netop dig«. Blend mandlerne ultrafint i en foodprocessor. Har du ikke en foodprocessor, er det en god ide at gå på jagt efter en, du kan låne, da man ifølge Mette Blomsterberg får det bedste resultat med en foodprocessor. Giv glukosesirup, flormelis og vand et kort opkog i en lille gryde, og kom den varme sukkerlage ned til mandlerne, mens du stadig blender. Stop maskinen, så snart massen begynder at blive homogen, da den ellers vil blende olien ud af mandlerne, og man risikerer, at marcipanen olierer for meget. Ælt slutteligt marcipanen sammen med hænderne. Den hjemmelavede opskrift smager ifølge Mette Blomsterberg himmelsk. Hun kalder marcipanen med den lidt grovere konsistens en glæde for ganen - til gengæld er den lidt vanskelig at bage med. »Formalingen på en foodprocessor gør, at marcipanen bliver lidt grovere end et industriprodukt, og der er heller ikke tilsat noget, der stabiliserer produktet i den hjemmelavede udgave, og det gør den vanskeligere at bage med«, siger Mette Blomsterberg, der la-

der den nylavede marcipan hvile i en frysepose til den er afkølet. Og så er den klar til julens konfekt. Skal du ikke bruge det hele med det samme, kan marcipanen holde sig på køl i en tætsluttende pose i tre uger.

God fornøjelse og glædelig jul !

Kilde: www.metteblomsterberg.com / Bogen Blomsterbergs jul.

I Livets Skole hjælper Frie Skoler med at finde løsningen på livets store og mindre spørgsmål. Skriv meget gerne til redaktionen@frieskoler.dk , hvis der er noget, du altid har undret dig over, hvordan man løser eller gør. Redaktionen står klar til at undersøge sagen nærmere! 28


Julekryds

Find bogstaverne 1-12 og gæt et ord. Mail dit svar ind til redaktionen@frieskoler.dk inden mandag den 8. januar – skriv ”krydsord” i emnefeltet og deltag i konkurrencen om et gavekort til bøger. Vi bringer løsningen i magasinet i januar 2024.

29


NOTER Danske unges viden om samfund og demokrati falder, og de har svært ved at se sig selv som politisk aktive Danske 8. klasse-elever scorer endnu engang topkarakter sammenlignet med unge i andre lande, når det kommer til viden om samfund og demokrati. Det viser den nyeste internationale ICCS-undersøgelse. Men det nye resultat viser også, at danske unges viden er faldet markant siden den foregående undersøgelse i 2016, og samtidig forventer færre af de danske elever at blive politisk aktive. For eksempel har danske elever tillid til sig selv som politiske aktører samt stor tillid til det politiske og demokratiske system. Men danske unge har svært ved at identificere sig med borgertyper, der engagerer sig aktivt i demokratiet. Og det

Søger I ny kollega?

kalder på eftertanke, mener forskere fra DPU, Aarhus Universitet, der står bag den danske del af undersøgelsen. »Selvom de danske elever på den ene side støtter op om det formelle demokrati og for eksempel i høj grad ønsker at stemme til valg, så forventer de på den anden side i væsentligt mindre grad end eleverne fra alle de andre lande i undersøgelsen at deltage i politiske aktiviteter«, siger Jonas Lieberkind, lektor ved DPU, Aarhus Universitet. Mere end 82.000 elever på 8. klassetrin i 23 lande har deltaget i undersøgelsen, hvor Danmark indtager en andenplads, kun overgået af Taiwan. ■ MSO / ILLUSTRATION ISTOCK

Klik ind på fsl.dk/jobs eller skriv til annonce@fsl.dk

KANDIDATGARANTI I FRIE SKOLER

Finder I ikke den rigtige kandidat til jobbet, får I gratis genindrykning.

ANNONCEPAKKE FRA 1.995 KRONER

30


v

EPILOG EPILOG

AF METTE SØNDERGÅRD REDAKTØR • MSO@FRIESKOLER.DK AF METTE SØNDERGÅRD REDAKTØR • MSO@FRIESKOLER.DK

REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov REDAKTIONEN T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk Ravnsøvej 6, 8240 Risskov Ansvarshavende redaktør T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk Mette Søndergård • mso@frieskoler.dk Ansvarshavende redaktør Kommunikationschef Mette Søndergård • mso@frieskoler.dk Mikkel Hvid • mhv@fsl.dk Kommunikationschef Journalist Mikkel Hvid • mhv@fsl.dk Jesper Fjeldsted • jfc@frieskoler.dk Journalist Journalist Jesper Fjeldsted • jfc@fsl.dk Julie Løndahl Grove • jlg@frieskoler.dk

Udgivelsesplan Udgivelsesplan www.fsl.dk/frieskoler www.fsl.dk/frieskoler Abonnement Abonnement 11 numre pr. år • kr. 530 kr. • fsl@fsl.dk 11 numre pr. år • kr. 530,- kr. • fsl@fsl.dk Produktion Produktion Cleanprint by Strandbygaard Vahle + Nikolaisen • ISSN 1902-3111 OPLAG OPLAG 11.392 • Oplag kontrolleret af DMO 11.078 • Oplag kontrolleret af DMO FORSIDEFOTO FORSIDEILLUSTRATION Henning Hjorth Els Cools Frie Skoler redigeres efter journalistiske Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan kriterier. Artikler illustrationer kan Skolers derfor derfor ikke tagesog som udtryk for Frie ikke tages som udtryk for Frieog Skolers LærerLærerforenings synspunkter holdninger. forenings synspunkter holdninger. De kommer til udtryk i og Foreningen mener. De kommer til udtryk i "Foreningen mener". NSERE T

T

NNEEMMÆÆRRKKEE VVAA

SS

PE

TT

M

KSAG

FOTO ISTOCKPHOTO ILLUSTRATION ISTOCK PHOTO / FOTO CHRISTINA ANN SYDOW

Annoncer Annoncer Media Partners • annonce@fsl.dk AC-AMS Media ApS • annoncer@fsl.dk T: 2967 1446 T: 21 72 59 39

RY

Da mine børn for et par år siden mistede en afholdt og kær oldemor, fortalte de efterfølgende, hvordan de savnede hende, fordi hun var så god at snakke med. Hun var over 90 år, hun var ikke så godt gående mere og sad de sidste år meget i en stol og flyttede sig meget lidt. Den sidste tid hørte eller så hun heller ikke alt for godt. »Men hun var så god at snakke med«, sagde mine børn. Det tænkte jeg lidt over, indtil det gik op for mig, at det var, fordi hun var så god til at lytte. Hun flyttede sig Loyalitetsforpligtelsen spænder ben for, Ingen jul uden corona, fristes man næsten ikke, hun gik ikke, hun havde ikke travlt, hun skulle ikke liiiiiiiige noget ….. Hun var hvordan du kan ytre dig om din arbejds- til at sige efter endnu et nedslående pressedet nærvær, som mange af os voksne ikke har tid til i en travl hverdag. Hun lyttede plads. Har du oplevet, at loyalitetsforplig- møde i december. Fjernundervisning, hjembørnenes historier til ende. Den ene efter den anden. Uden at afbryde. Ofte også uden telsen har bragt dig i et dilemma eller må- mearbejde, nedlukning og aflyste julefrokoat svare. Hun lyttede og smilede. ske i ansættelsesretlige problemer, så vil vi ster var ikke det, nogen drømte om, og det »Men hun var så god at snakke med«, som børnene sagde. meget gerne høre om det. Du har mulighed bringer dårlige minder frem fra sidste års Jeg vil ikke kalde det en samtale. Børnene snakkede. Hun lyttede. for at være anonym, så du ikke kommer i december, hvor der også blev trukket i håndJeg kom til at tænke på det i forbindelse med mit interview med Lene Tanggaard, problemer med netop loyalitetsforpligtel- bremsen fra myndighederne. som opfordrer jer – lærerne – men også os forældre og voksne generelt til at lytte nosen eller din ansættelse. Lad os alle håbe, at skoledagene og arget mere og handle noget mindre. Skriv til mso@frieskoler.dk og lad os bejdslivet kan genåbne trygt og godt, når Det er sagt om børn i mistrivsel, men jeg tror, det er et råd, vi alle sammen kan tage høre, hvilke dilemmaer eller udfordringer, der står 2022 på kalenderen. Her fra redaktil os, uanset hvilket menneske vi sidder overfor – barn eller voksen, trivsel eller mistrivden har bragt dig i. ■ tionen skal der lyde et ønske om en glædesel. lig jul og en god ferie til alle læsere. ■ Lytte uden at handle, lytte uden at være på vej, bare lytte til hinanden. En juleferie står for døren. Jeg håber, det bliver en dejlig en af slagsen med god tid til nærvær og snakke – og til at lytte til hinanden. Glædelig jul og godt nytår til alle læsere!

Grafisk designer Grafisk designer Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk

C O2 K O

»Hun var så god at snakke med« Glædelig jul Er du blevet klemt af loyalitetsforpligtelsen? og et deja-vu

Journalist Journalist Julie Løndahl Grove • jlg@fsl.dk Simone Kamp • ska@frieskoler.dk

CLIMATECALC CC-000033/DK

Miljømærkettryksag tryksag Miljømærket 50410751 0751 5041

Cleanprint by Strandbygaard

The catalogue is a Cleanprint product, which is Cradle to Cradle Certified® Silver

31 38


Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

NY

HØJSKOLESANGBOGEN FOR BØRN I alt 90 sange med lyriske illustrationer af Zarah Juul.

UD

GA VE

HØJSKOLESANGBOGEN FOR BØRN

I FORSALG NU! Udkommer 1. november Pris: 299 kr. 20 % rabat ved køb af minimum 20 stk. Bestil på webshop.hojskolerne.dk Gør den personlig med et navn i guldtryk: Pris i alt: 419 kr.

Forlaget Højskolerne


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.