Foreningen mener
Af Uffe Rostrup, formand Frie Skolers Lærerforening
Problemer på skoler med lederudmeldte timerammer
76
% af tillidsrepræsentanterne fortæller i en undersøgelse af de nye arbejdstidsregler, at de tror, at arbejdstiden nok skal komme til at fungere på deres skole. Det er positivt – faktisk er det dejligt at konstatere, at der er optimisme på baggrund af arbejdstidsloven fra 2013. Samtidigt kan man dog konstatere, at undersøgelsen ikke giver anledning til at række hænderne op over hovedet i begejstring – der (kursiv) er (kursiv) mange problemer med de nye arbejdstidsregler. Vi håber, at vi med den viden, som vi nu har erhvervet os, kan overbevise Moderniseringsstyrelsen om, at hvis der skal være mulighed for at lave god skole i samarbejde mellem skoler og lærere, så kræver det ændringer af flere dele af L409. Problemerne ser ud til at være størst på de skoler, hvor ledelserne har udmeldt timerammer for lærernes arbejde. Der er også problemer på skoler med fuld tilstedeværelse og skoler med vidtgående lokale aftaler, men uigennemsigtigheden i timerammerne giver anledning til stor usikkerhed blandt lærerne. Undersøgelsen viser, at
dialogen omkring arbejdet på mange af disse skoler lader meget tilbage at ønske. Lærerne efterlades mange steder med en uoverskuelig arbejdsmængde og desværre en alt for ofte utilstrækkelig vejledning fra ledernes side om, hvordan de skal kombinere deres bekymring for den faglighed, som de ønsker at levere, og så kravet om mere teamsamarbejde, undervisning og dermed mere individuel forberedelse, som de udmeldte timerammer betinger. Alt for ofte hører vi om ledere, som på lærernes spørgsmål om, hvordan de skal få tiden til at slå til, svarer: »Du må forberede dig lidt mindre« eller »det ved du bedst selv«. Men udover at det kan være dybt bekymrende, at ledere på denne måde decideret giver lærerne besked på at forringe kvaliteten af undervisningen, så er det simpelthen også alt for ukonkret beskeder. For hvilke dele af forberedelsen skal læreren skære væk? Og hvilke pædagogiske kriterier lægger lederen til grund for den enkelte lærers opgavefordeling? Og er ledelsen klar til at stå på mål for sine beslutninger, hvis forældre klager over, at matematikopgaverne er meget længe om at blive rettet, eller at der vises for mange film i dansk, fordi der skal spares på forberedelsen? Spørgsmålene står i kø – og fra tillidsrepræsentanter og andre medlemmer hører vi om store
frustrationer på den baggrund. Overenskomstforhandlingerne er lige begyndt, og det bør være en prioritet – også for Moderniseringsstyrelsen denne gang – at lave nogle rammer omkring arbejdet, som tilgodeser lærernes professionelle råderum. Nogle rammer, som igen gør det muligt for lærerne at levere førsteklasses undervisning uden at skulle tænke på, om de arbejder i deres fritid. Frie Skolers Lærerforening ønsker for forhandlingerne, at de åbenbare urimeligheder, som L409 har bibragt skolen og lærerarbejdet, bliver forvandlet til acceptable rammer, som vil kunne komme lærerne og dermed skolen til gode. Vi har ingen forventning om, at vi kommer i det forjættede land efter forhandlingerne. Men vi har en forventning om, at arbejdsgiverne denne gang forsøger at tage ansvar for, hvordan vi kan lave fornuftig skole sammen.
FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015
43