Page 1

Nr. 1  30. januar 2015

22

NY RUNDE OK-FORHANDLINGER

24   TIL

KAP HORN PÅ CYKEL

28   SKOLER

SYLTER FØRSTEHJÆLP

TEMA OM MATEMATIK SIDE 8 - 14

DET HANDLER OM BARE AT VÆRE Bordings Friskole bruger teater og mindfulness til at træne eleverne i nærvær

18


Gratis

9446

KURSUS 28. april

DANSK 0.-2. KLASSE Anmelderrost og prisbelønnet bogsystem til dansk i indskolingen. Udvikler elevernes sprogforståelse og fornemmelse for fiktion. ■

Fiktionskompetence, sprogforståelse og afkodning

Systematisk udvikling af læsefærdigheder

Vinder af Gyldendals Læremiddelpris 2013

Grundbog, arbejdsbog, bogstavlydbog, lærervejledning og i-bog

Se priser på gyldendal-uddannelse.dk

Tilmeld dig kursus i Fandango til indskolingen på kurser.gyldendal.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk


Indhold

TEMA MATEMATIK

Foto Martin Dam Kristensen

Foto Lars Horn

8

24

8-14

Allerede fra spæd kan små børn skelne forskellige mængder fra hinanden, og på den måde har alle en medfødt evne for matematik. Evnen er lige stor hos piger og drenge, men i de første skoleår har pigerne det med at miste lysten til matematik.

DET STORE SPØRGSMÅL

FAGLIGT NYT

6 Hvad er det bedste, der kan ske for grundskolen i 2015?

30 Undersøgelse bekræfter FSL’s bange anelser

Årets lærer, en seminarierektor og lederen af Dansk Skoleidræt om deres største ønsker for skolen.

NÆRVÆR

18 Urteater skaber nærvær på Bording Friskole Bordings Friskole har hen over efteråret og vinteren arbejdet med nærværet hos eleverne i fjerde og femte klasse.

Værnene mod det grænseløse arbejde virker ikke.

PÅ SPORET AF LÆREREN

40 Det er mennesket, der tæller

Medlem nummer 11, Inge Bertelsen, har meldt sig ud efter 46 år. Vi siger pænt farvel og tak.

OK15

22 Så skal vi til det igen Interview med FSL-formand Uffe Rostrup om en ny runde overenskomstforhandlinger.

4 REDAKTØREN MENER 4 VIDT OMKRING 16 FAGLIGT NYT

UDLÆNGSEL

24 Det værste er sjældent ret slemt

Foto Henning Hjorth

Mikkel Wejdemann tager halvandet års orlov fra sit lærerjob for at cykle til Kap Horn.

40

30 FAGLIGT NYT 31 KURSUSKALENDEREN 32 KONSULENTENS BORD 33 AJOUR 34 STILLINGER 38 TALERSTOLEN 39 KOLOFON 40 PÅ SPORET AF LÆREREN

RED LIV

42 VIDSTE DU...

28 Skoler sylter førstehjælp

43 FORENINGEN MENER

40 procent af de frie skoler underviser ikke eleverne i livreddende førstehjælp.

FORSIDE HENNING HJORTH FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015 

3


REDAKTØREN MENER

OCEANER AF TID OG TAL

N

ogle opfattelser er svære at lave om på, og ideen om, at matematik er et drengefag, er et af de særligt stivnakkede fortidslevn. Optagelsestal på universiteterne og PISA-undersøgelser bekræfter det. Der er ikke meget dansk forskning, der forklarer hvorfor, men erfaringer fra udlandet viser, at pigernes matematikmodstand ofte grundlægges i de tidlige skoleår. Der er al mulig grund til ikke at reservere skolens dygtigste matematiklærere til de ældre klasser. Læs hvorfor i matematikteamet, hvor en forsker også giver svar på, hvorfor nogle børn har mere end almindeligt svært ved at lære tal. Og så får du svaret

»

på, hvor mange Martini der går på en flaske vodka. Det handler også om tal i overenskomstforhandlingerne, som så småt er ved at være i gang igen, og de vækker minder, som mange lærere sikkert gerne havde været foruden. Omvendt giver de - i hvert fald i det mest optimistiske udgangspunkt - mulighed for at rette op på problemer, som de nye arbejdstidsregler har skabt. Vi varmer op til forhandlingerne i et interview med FSL-formand Uffe Rostrup, og vi vender utvivlsomt tilbage til forhandlingerne i de kommende numre. Et begreb, der døde med indførelsen

D

er er seks historier i bogen, og den handler om en dreng, der hedder Villads, som bor i Valby. Det er ikke den bedste bog, i hvert fald ikke lige så god som Antboy. Måske er den bedre for børn, der er lidt yngre. Men der er en af historierne, som er ret god. Den hedder Villads fra Valby bliver bange. I den historie siger Villads ven, som hedder Mads, at der er spøgelser på skolen, men Villads tror ikke på det, og Villads siger, at han ikke er bange. Men så er de nede i kælderen, hvor der er mørkt, og så bliver Villads virkelig bange, for han tror, at der er en trold eller zombie i kælderen, men så er det bare en lærer«.

KALLE FRANCISCO AHLGREN, 1. KLASSE. 'Villads fra Valby laver en film - og andre godnathistorier' af Anne Sofie Hammer, Høst og søn.

4

FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015

af de nye arbejdstidsregler, var egentiden. Men det er et godt ord, der ikke fortjener at dø. Egentid. Egen tid. På Bordings Friskole har de i efteråret kørt et projekt, hvor et af målene netop har været at hjælpe eleverne med at lave oaser, hvor tanker og tid er helt deres egen. Mikkel Wejdemann får også masser af tid til at tænke sig om. Fra starten af april tager han knap halvandet års egentid, når han begynder sin orlov for at cykle fra Aarhus til Kap Horn. Det er en helt anden måde at tænke tid på, og en god reminder om at få sparket til den indre eventyrer. Ulrik Andersen, redaktør

6,2

mio. kr. – så mange penge skylder skolerne medlemmer, som i uge 50 fik tjekket deres lønsedler af Frie Skolers Lærerforenings konsulenter. Læs mere side 16.


Vidt omkring

»Ingen højt præsterende lande i verden ændrer retning i uddannelsespolitikken ved hvert regeringsskifte« PASI SAHLBERG, FINSK PROFESSOR PÅ HARVARD UNIVERSITY

»Tag hævn om nødvendigt«. Et af filminstruktøren Werner Herzogs 24 livsråd, som han giver videre til studerende på sin filmskole

»Hvorfor fremstilles valget af friskole ofte som en asocial handling? Hvad nu, hvis det er det modsatte? Hvad hvis det er tilvalget af et fællesskab omkring en skole, som kun virkeliggøres med engagement og holdning? Måske skulle vi se på fællesskabets muligheder og vilkår i vores folkeskole?« PETER BENDIX PEDERSEN, FORMAND FOR DANSK FRISKOLEFORENING. I INFORMATION.

»Folk forventer virkelig meget af sig selv. Får du 7, er du et nederlag, så er du tabt for evigt« 3.g-elev fra Rysensteen Gymnasium i Politiken

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER 1. FEBRUAR VM-finale i håndbold i Qatar. Og super bowl nummer 49 i Phoenix. 2. FEBRUAR Marie Key udgiver et nyt album. Det hedder Tænker Du Vi Danser. Ifølge pressemeddelelsen er det fyldt med begejstrede og boblende kærlighedssange. 11. FEBRUAR 25-årsdagen for Nelson Mandelas løsladelse fra Victor Verster-fængslet i Sydafrika. Den dengang 71-årige Mandela blev løsladt efter 27 års afsoning af den livstidsdom, han havde fået for sin modstand mod apartheid-styret. Fire år senere blev Mandela præsident i Sydafrika. 12. FEBRUAR Premiere på filmatiseringen af 50 Shades of Grey, bogfænomenet fra E.L. James, der har solgt over 100 millioner kopier og vist nok handler om en businessmand, der kan lide sex af den mere hårdhændede slags. 14. FEBRUAR Valentinsdag. Du kan fejre dagen, eller lade være, med at høre det legendariske The Who-album, Live at Leeds. I dag er det nemlig 45 år siden, at det blev optaget på University of Leeds. 20. FEBRUAR FC Midtjylland skal forsøge at holde sit otte-points forspring til FC København, når forårssæsonen i Superligaen indledes. 21. FEBRUAR 50-års dagen for mordet på den kontroversielle amerikanske borgerrettighedsforkæmper Macolm X. 25. FEBRUAR Plácido Domingo er blevet 73 år, men han kan stadig synge virkelig højt. Og flot. I dag gør han det i Koncertsalen i Musikkens Hus i Aalborg.

FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015 

5


Det store spørgsmål

Af Jesper Fjelsted Christiansen · jfc@frieskoler.dk

Hvad er det bedste, der kan ske for grundskolen i 2015? STEFAN HERMANN. REKTOR FOR PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL

»F

jeg meget trist. I et overflodssamfund som vores er det en katastrofe. Jeg er overbevist om, at børn bedst gøres skoleparate i børnehaven. Er miljøet i børnehaven rigtigt, så bliver arbejdet i grundskolen også af højere kvalitet. Det bedste, der kan ske for grundskolen i år, er derfor, om samtlige børnehavepædagoger fik de arbejdsbetingelser, de skal bruge for at kunne at pleje den spirende læringsglæde, som jeg er overbevist om, at alle børn har, inden de starter i skole. Et barn, der starter i skole uden at være begejstret, er allerede bagud«.

or det første, at a- og b-siden, lærere og ledere, finder hinanden i et fælles ejerskab til virkeligheden efter OK 13. Hermed mener jeg ikke en stille tilbagevenden til gamle vaner, men et fornyet håndslag om at skabe ledelse og arbejdsformer på en måde, der fremmer elevens læring og dannelse og samtidig stimulerer et professionelt arbejdsmiljø og arbejdsliv. For det andet, at forældrene bakker langt stærkere op om skolen, og ikke alene ser den som et tilbud til deres egne børn, men som en patriotisk, demokraNIELS GRINDERSLEV. tisk værnepligt, som er livsnødvendig. Derved vil forældrene GENERALSEKRETÆR FOR DANSK SKOLEIDRÆT bidrage til at skabe respekt og ærbødighed over for skolen. Dansk skole og pædagogik mistede op gennem 70’erne begret alle skoler får implementeret bevægelse som en ber som omhu, rettidighed, grundighed, flid og venlighed. Dem fast og naturlig bestanddel af en længere og mere har man brug for at genopfinde i skolen, i dens adfærd og hos varieret skoledag. Det vil være med til at løfte forældrene«. både sundhed og trivsel for eleverne, og så vil det føre til bedre læring, fordi det vil gøre eleverne mere læringsparate og mere motiverede. Det, der er rigtig vigtigt, er, at det sker på en god ASGER SCHMIDT. LÆRER PÅ RUNGSTED måde. Det er enormt vigtigt, at bevægelsen er meningsfuld, SKOLE OG 'ÅRETS LÆRER 2014' og at den understøtter elevernes bevægelsesglæde. Med andre ord, så skal det jo være sjovt. Hvis det bliver løbeture rundt eg underviser i matematik og fysik/kemi i 7.-9. om skolen, dræber det motivationen. Bevægelse i skolen skal klasse, og læringsglæde er en af de vigtigste begive eleverne lyst til mere bevægelse. Perspektivet i det er, at tingelser for, at jeg kan få succes med mine elever. de bliver mere aktive i foreningerne i deres fritid, for det er Når skolens faglige indhold er vigtigere end f.eks. pauserne, så ikke hinandens modsætninger. I det helt lange perspektiv skal har man som lærer meget lettere ved at skabe succes og mere det danne grundlag for livslang fysisk aktivitet, at man har ti læringsglæde. Når jeg ser børn i mini-sfo, børnehaveklasser år i grundskolen med meningsfuld bevægelse som et naturligt eller 1. klasse, som ikke er begejstrede for at gå i skole, bliver element af hverdagen.

»A

Foto Fotolia

»J

6

FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015


Tjekkiet

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed

• Prag y b r Sto r. 945

indl p S • n Actio 1.425 fra kr.

| Prag n e d res D | n i l r • Ber u t e i Stud

ndl i p S • Ski

1.695 . r k a r f 1.355 fra kr.

fra k

Jeg føler mig godt guidet igennem hjemmefra!

Riverrafting, svævebane, sommerbobslæde og rappelling Husby Efterskole i Vestjylland har prøvet det hele på deres skolerejse til Spindl. ”Udfordringerne kan tilpasses den enkelte, og der er ingen, der står og håner hinanden, hvis nogen føler sig presset. Der er en forståelse for, at nogle er mere usikre, for det er langt at rappelle 38 meter ned ad en mur. Den eneste, der grines af, er mig, fordi jeg ikke tør. Vi oplever, at de tjekkiske guider på stedet har rigtig godt styr på sikkerheden. Eleverne føler sig trygge, og der er mange hænder til at støtte op om dem”.

Sammen med vores team af professionelle guider er vi klar til at tage imod Unitas Rejsers mange grupper i Spindl. Vores 20 års erfaring med danske elever skal komme skolerne til gode!

Forstander Jesper Wedel, Husby Efterskole

Jitka og Martin, Spindl i Tjekkiet

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk


MATEMATIK Af Peter Krogh Andersen · redaktionen@frieskoler.dk

Matematik er stadig et drengefag Piger tror mindre på egne evner end drenge i matematiktimerne. Undersøgelser tyder på, at det er særligt vigtigt at være opmærksom på pigerne i de helt små klasser

M

atematik er et drengefag. Det burde måske være en saga blot i 2015, men kigger man på landets store universiteter, så er de matematiktunge fag stadig domineret af drenge – til trods for, at langt flere piger får sig en videregående uddannelse. Gamle myter om, at drenge er bedre til matematik, er ellers blevet slået ned. Eksempelvis i en amerikansk undersøgelse fra 2008 af næsten en halv million teenagere på tværs af 69 lande, hvor test af algebra, geometri og talknuseri ikke viste nogen mærkbar forskel på kønnene. Så hvornår og hvorfor går det galt?

PIGERNE ER BEKYMREDE Én indikator er PISA 2012, hvor pigerne scorer højere i alle fem kategorier inden for ’matematisk bekymring’. 49 procent af pigerne i fjerde klasse svarer således, at de er bekymrede for, om de kan følge med i matematiktimerne, mens 56 procent er bange for at få dårlige karakterer i faget. For drengene er de samme tal på 28 og 34 procent. Og udviklingen er kun gået den kedelige vej siden 2003. Til gengæld er det sværere at finde ud af, hvorfor det går galt, og ingen af de danske forskere, som Frie Skoler har været i kontakt med, kender til dansk forskning, der har set på fænomenet. Derfor kan det være nyttigt at se ud over landets grænser,

8

FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015

og her har Chicago Universitet lavet en række undersøgelser, som tyder på, at pigerne bliver ’smittet’ med tvivl og angst af de voksne kvinder i deres liv.

ANGSTEN SMITTER Den ene undersøgelse tog udgangspunkt i den amerikanske indskoling. Her er ni ud af ti lærere kvinder, og derfor var alle 17 medvirkende også kvinder. Nogle havde et normalt forhold til matematik, mens andre blev kategoriseret som ’matematikangste’ – altså at matematik kort fortalt fremprovokerede ubehagelige psykiske og følelsesmæssige reaktioner. Elevernes tilgang til matematik blev også testet, og i starten af skoleåret var der ingen væsentlige forskelle på drenge og piger. Men allerede efter et enkelt år havde 20 ud af 65 piger overtaget ’matematik-er-for-drenge’-fordommen, ligesom de scorede markant lavere i test. De fleste af dem var blevet undervist af en lærer med angst for matematik. Et tilsvarende projekt fra samme universitet bekræfter resultaterne og peger desuden på, at pigerne overtager deres mødres holdning til faget. Præcis hvordan ’smitten’ overføres, er mere uvist, men en af teorierne er, at børn i den tidlige skolealder i særlig grad spejler sig i voksne af samme køn. Det betyder altså, at hvis en kvindelig lærer virker nervøs, eller mor giver udtryk for, at hun ikke forstår matematik, er de små piger mere tilbøjelige til at blive


»Fra den rette synsvinkel besidder matematik ikke kun sandhed, men den yderste skønhed – en kold og spartansk skønhed«. FILOSOFFEN OG LOGIKEREN BERTRAND RUSSELL.

bekymret eller sige: så forstår jeg det nok heller ikke.

DE SMÅ ER VIGTIGE Selv om der i Danmark ikke eksisterer lignende undersøgelser af piger og matematik, så er det vigtigt, at skolerne ikke undervurderer betydningen af matematikken i netop de små klasser. Det fortæller lektor og underviser af matematiklærere Per Nygaard Thomsen fra VIA University College. Både forældre og regeringen har et ønske om, at en større del af undervisningen i landet bør foretages af lærere med linjefag, men tal fra folkeskolerne viser, at i knap en fjerdedel af matematiktimerne i 1.-3. klasse undervises af lærere uden matematik som linjefag. »Mange skoler har den politik, at man flytter linjefagslærere op i overbygningen, for det er der, man mener, at matematikken er svær. Men for dem, der har problemer med matematikken, så skabes de jo ikke der, men i indskolingen«, siger Per Nygaard Thomsen. Et udsagn, som bliver bakket op af, at kun 37 procent af de danske elever i 4. klasse siger, at de ’kan lide matematik’ – et godt stykke under gennemsnittet på 48 procent i en undersøgelse af 60 lande (Trends In International Mathematics and Science Study fra 2011) – mens en femtedel af de danske børn i 4. klasse slet ikke kan lide faget.

Matematikkens tal taler naturens og skønhedens sprog

F

or mange er matematik åndsforladt terperi. For andre ligger der en dyb og mystisk skønhed i tallene. Den italienske astronom Galileo Galilei (1564-1642) mente, at matematik er det sprog, som Gud skabte verden med. Og hvis man kaster et blik den talrække, som hans landsmænd, Leonardo Fibonacci (1175-1250), er kendt for, må man næsten give ham ret. Leonardo Fibonacci har givet navn til talrækken: 0-1-1-2-3-5-8-13-21 … osv. Rækken er speciel, fordi et hvilket som helst tal er summen af de to forudgående. Men hvis du tager en solsikke og ser på dens kerner, vil du opdage, at kernerne danner en række spiraler, som alle udspringer i blomstens centrum. Nogle af spiralerne går med uret, andre mod uret, og hvis du tæller de to spiraltyper, vil du altid lande på to fibonacci-tal, som ligger lige ved siden af hinanden i rækken. Du kan finde fibonaccital i broccoli, kogler, palmer, bikuber og i den måde, træers blade og grene fordeler sig på. Så fibonacci-tallene ligger dyb indarbejdet i naturen. Men tallene rummer også en anden hemmelighed: Hvis du dividerer et af tallene med det tal, som står til venstre for det, får du en brøk, og af de brøkker, det vil give, opstår en ny række tal: 0-1-2-1,5-1,667-1,625 osv. Allerede her nærmer vi os et andet mystisk tal, nemlig 1,618055… - tallet for det gyldne snit. Et rektangel har det gyldne snit, hvis den lange side er 1,618055 større end den korte. Og det gyldne snit er skønhedens tal: Hvis du beder dine elever dele en pind eller en snor på den skønneste og mest harmoniske måde, vil hovedparten af dem uvilkårligt dele, så det lange stykke er 1,618055 gange større end det korte. MHV Læs mere Vil du læse mere om mystisk matematik, så er Matemagi af Anker Tiedemann et godt sted at starte.

FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015 

9


Fem procent af befolkningen er talblinde. Forskere ved ikke hvorfor, men den manglende evne til at forstå matematik kan få triste konsekvenser for den enkelte, og derfor bør det være et fokus for lærere, mener canadisk hjerneforsker med speciale i børn og tal MATEMATIK Af Peter Krogh Andersen · redaktionen@frieskoler.dk

Hvorfor er E nogle børn dårlige til matematik?

n elev, som har meget svært ved matematikken, har som voksen større risiko for at blive en ’dårlig betaler’ og ende med huset på tvangsauktion. Eleven får som voksen sværere ved at forstå information fra sundhedsvæsenet og andre myndigheder og er i højere grad end andre i risikogruppen for at ende som arbejdsløs, få fysiske sygdomme eller en depression. Sådan lød de nedslående statistikker fra hjerneforskeren Daniel Ansari til en konference for undervisere på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) på Aarhus Universitet. Ansari er særligt interesseret i, hvordan børn får en forståelse for tal, og derfor bruger han en god del af sin forskning på at se nærmere på børn, der lider af talblindhed også kaldt ’dyskalkuli’. Hans skøn lyder, at cirka fem procent af befolkningen er talblinde. »Vi undervurderer ofte, hvor komplekse symboler for tal er: Hvert symbol har sin egen lyd; der er en forskellig mængde knyttet til hvert symbol; og symbolerne indgår alle i et system i forhold til hinanden«, siger Daniel Ansari. Netop symbolerne 0-1-2-3-4-5-6-7-8-9 er nøglen. Det er nemlig, når de kommer ind i et barns liv, at nogle står stille, mens flertallet fortsætter uden at skænke overgangen en tanke.

10

FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015


Illustration Gitte Thrane

»Vores forskning viser, at det er i forbindelsen mellem den Men på et tidspunkt er det ikke nok, og her er det altså, at medfødte fornemmelse for mængder og talsymboler, at nogle nogle børn gør klar til at plusse og gange og trække fra, mens børn klarer sig godt, mens andre går en lang kamp i møde«, andre er langsommere, og nogle slet ikke fanger konceptet. siger Daniel Ansari. Men hvorfor er de forskelle? »Det er spørgsmålet til én million«, siger Daniel Ansari. MEDFØDT HOS BØRN OG DYR »Dybest set aner vi det ikke, og vi kan kun spekulere. Men Matematikken før talsymbolerne – eller fornemmelsen for hvis vi finder ud af det og sådan rigtig forstår det ud fra et mængder – er altså ifølge Daniel Ansari medfødt hos børn udviklingsmæssigt synspunkt, så har vi virkelig et mål, som vi såvel som dyr. I dyreverdenen kan en fugl skelne mellem kan sigte efter, når vi kommer med nye idéer, og i forhold til klaserne af bær og udse sig den største, inden den vælger at hvad vi skal gøre med de her børn«. lande i et træ, mens forskellige dyr på sletten bruger fornemDaniel Ansari og hans medarbejdere på ’Numerisk Kognitiv melsen til at vurdere farer for at blive spist og chancer for Laboratorium’ på Western Ontario University laver et hav af et appetitligt bytte, når de vurderer forskellige flokke i det forsøg med børn, hvor de placerer dem i en hjerneskanner og fjerne. får børnene til at udføre matematikopgaver, så de kan følge Laboratorieundersøgelser af spædbørn og aber giver med i den fysiske aktivitet i hjernen. samme resultat. Et spædbarn kan tidligt skelne otte prikker fra seksten prikker – men ikke otte fra tolv prikker. Løbende INTET GEN FOR TALBLINDHED udvikler og forfiner barnet evnen og kan senere se forskel på På billederne kan den mest intense hjerneaktivitet ses som otte og tolv prikker – men stadig ikke otte og ti prikker. Uden en rød farve, og der er tydelige forskelle mellem børn, der er tallene fra 1 til 9 har spædbarnet altså en fornemmelse for gode til matematik, og dem, som kæmper. For de kæmpende matematik og bruger allerede på det tidspunkt de regioner i børn forbliver den samme region i hjernen således rød ved de hjernen, som voksne bruger til regning og algebra. samme typer opgaver, mens de bedre matematik-begavede

FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015 

11


Daniel Ansari er hjerneforsker på The University of Western Ontario, Canada.

FIRE SKARPE til forskeren Hvordan kan lærere og undervisningen få gavn af neurovidenskab? En af de vigtigste påstande fra mig er, at undervisningen i dag ikke bygger nok på beviser (fra forskningen, red.). Der er masser af beviser – ikke bare fra neurovidenskab, men også helt almindelig psykologi – som er informativ for uddannelse. Så jeg er stor fortaler for, at man på læreruddannelserne benytter mere videnskab om, hvordan børn lærer.

Illustration Gitte Thrane

børn med tiden trækker på deres erfaringer og holder den første region fri til nye udfordringer. Selv uden en hjerneskanner ved hånden er det dog forholdsvis nemt at finde ud af, hvilken del af hjernen barnet trækker på. »Hvis du vil vide, hvordan et barn har det med matematik, så find ud af: Hvordan løste barnet opgaven? Alle de med lavere præstationer (…) bruger samme strategi: De bliver ved med at tælle,« siger Daniel Ansari. Men hvordan hjælper man som lærer så et barn med problemer på vej, når de ypperste hjerneforskere ikke ved, hvorfor nogle børn ikke naturligt forbinder fornemmelsen for mængder med talsymboler? Daniel Ansari tror ikke på, at der er et særligt gen, som leder til dyskalkuli, men i stedet opstår den i kombination mellem gener og pleje: altså den evige diskussion om arv og miljø. Med tiden er det vigtigt, at barnet lærer at forstå, at alle tal indgår i en særlig rækkefølge – tre kommer efter to og fire kommer før fem – men et godt sted at starte er hele tiden at symbolisere sammenhængen mellem mængder og talsymboler. »Man bør hjælpe børn med at forstå sammenhængen mellem talsymboler og mere abstrakte gruppers egenskaber: Altså at jeg kan trykke på dørklokken lige så mange gange, som jeg kan tælle tre æbler, og lige så mange gange, som jeg kan tælle tre biler, siger Daniel Ansari.

12

FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015

Kan du give eksempler? Hvad skal lærere være opmærksom på i forhold til børns hjerner? Et par ting: Det ene er den formbare hjerne, plasticiteten. Idéen om, at man som lærer ændrer et barns hjerne hver dag i klasselokalet. Og man ændrer dem rent fysisk – man ændrer forbindelsen af nerveceller. Ellers ville det at lære være umuligt. Det lyder ligegyldigt, men jeg mener, det er en ny måde at give lærerne styrke, når de forstår, at de står bag de her ændringer. Det andet er idéen om, at der ikke er nogen bestemt rækkefølge for et barns udvikling. Der er store individuelle forskelle i børns livsbaner, og det er enormt vigtigt at anerkende det. Hvordan er børns hjerner gearet til undervisningen, som den er i dag? Jeg mener, at det i stadig højere grad er vigtigt, at vi genvurderer vores prioriteter inden for uddannelse. Ja, klassiske emner som læsning, skrivning og regning er afgørende, men emner som formning og musik spiller en rigtig, rigtig vigtig rolle i at udvikle børn på andre områder: Deres evner til at opfatte og tænke, deres arbejdshukommelse. Vi er nødt til at forstå, at det alt sammen spiller sammen. Det samme gælder for fysisk aktivitet, som har enorm betydning for arbejdshukommelsen og evnen til at lære. Så du taler om en mere helhedsorienteret tilgang til læring? Præcis. Men også om, at politikere skal anerkende, at formning og billedkunst er vigtigt. At fysisk aktivitet er vigtigt. Skær ikke i de fag. Og lande, som klarer sig godt, skærer ikke. De bygger dem ind (i den øvrige undervisning, red.). PKA


Matematik- og fysiklærer Kenneth Hald hjælper 10. klasse-eleverne Maria Picard Kai og Frederik Carlson med at aflæse pygnometeret, så de kan bestemme massefylden på deres 'white Russian'.

MATEMATIK Af Lone Amdi Boisen · redaktionen@frieskoler.dk Foto Lars Horn

På matematikfagdage lærer eleverne på Himmerlands Ungdomsskole matematik ved at bruge det i praksis på en sjov og anderledes måde

Der går W femten Martini på én flaske vodka

hite Russian, Tequila Sunrise, ”Mor, jeg skal hjem nu” og ”Det røde spøgelse”. Der er både klassikere og kreative nyskabelser i den drinksguide, som eleverne på Himmerlands Ungdomsskole i Havbro nær Aars producerer i løbet af matematik-fysik-fagdagen denne vinterfredag. Guiden indeholder ikke blot farvestrålende billeder og opskrifter på de forskellige drinks, men også fysiske fakta om drinksenes massefylde, antallet af genstande pr. drink og alkoholpromillen hos mænd og kvinder, der nedsvælger de kulørte drinks. Og grafer og budgetter viser, hvad prisen skal sættes til, for at økonomien hænger sammen til en elevfest med netop denne drink på kortet. Drinksguiden er resultatet af tre timers intenst arbejde med emnet ”Alkohol og elevfest”. Et højaktuelt emne for eleverne, der samme aften holder fest i Bislev Forsamlingshus. Festen foregår i privat regi og under forældreopsyn, og derfor må der sælges alkohol. Og selvom eleverne har meget forskellige erfaringer med alkohol, er alle interesseret i emnet, mener Anne Picard Cai fra 10. klasse: »Det er rigtig godt, at lærerne vælger et emne, som de ved, vi er optagede af, og at de tør arbejde med det, selvom der er

FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015 

13


nul-alkohol-politik på skolen. Jeg kan også godt lide, at vi på fagdage får friere tøjler i undervisningen, og det er en anderledes og sjovere måde at lære på«, siger hun.

DRENGEGRUPPEN LAVER BOND-TEMA Engagementet hos eleverne er da også tydeligt lige fra morgenstunden, hvor de i foredragssalen præsenteres for fagdagens indhold. Grupperne er hurtigt i gang. De ved, de skal være effektive, hvis de skal nå at uploade de færdige drinkskort inden klokken 11.20. Men strategierne varierer i grupperne, hvor nogle opfinder drinks med deres yndlingsingredienser, mens andre googler opskriften på kendte drinks, og atter andre pragmatisk tager et billede af flaskerne i skolekøkkenet, så de ved, hvad de har ved hånden. I drengegruppen vil de holde Bond-fest, og der skal selvfølgelig serveres ”Vodka Martini” – shaken not stirred. Men centiliter er blevet til milliliter, og derfor må de regne om, før de kan finde ud af, hvor mange flasker sprut der skal købes til festen. Så går turen til skolekøkkenet for at mikse drinken. Men her støder Bond-gruppen ind i næste problem, for der er ingen vermouth. Lærer Karina Rasmussen råder dem til at bruge vand i stedet for, så de kan tage et billede, der ligner den ægte vare. Det lykkes, men giver efterfølgende problemer i fysik. Vand har nemlig større massefylde end alkohol, og så bliver målingen forkert. Derfor må gruppen blande en ny drink og erstatte vand med kahlua, der har samme alkoholprocent som vermouth, før de omhyggeligt kan hælde den på pyknometer (glaskolbe) og veje af. Og så mangler gruppen stadig at få styr på festens økonomi. De skal både have dækket faste udgifter til lokaler og DJ og variable udgifter til alkohol og sodavand. Men hvad vil folk betale, og hvor meget drikker de? Og kan man godt skylde, indtil pengene er tjent ind? Der er stress på til sidst, og selvfølgelig driller internettet, da det er allermest ubelejligt. Men gruppen når i mål, og det var en overraskende sjov

dag, som også gav noget fagligt, fortæller Bond-dreng Peter Gielbert: »Jeg synes normalt, matematik er udfordrende, og det var det også i dag. Men vi var gode til at hjælpe hinanden med priser og tal, og jeg har fået bedre styr på regneark«, siger han.

LÆR MATEMATIK VED AT BRUGE DET TIL NOGET Netop muligheden for at give eleverne en sjov og anderledes oplevelse med faget, hvor anvendelsen af matematikken er i centrum, er formålet med fagdagene, forklarer lærer Sara Mols Græsborg: »På en fagdag som denne laver eleverne en masse matematik uden at opdage det. De anvender det til noget praktisk og opdager, hvad det kan bruges til. For eksempel har de fået en større forståelse for, hvad det kræver af planlægning og økonomi at holde en elevfest. Det har de færreste skænket en tanke før«, fortæller hun. Himmerlands Ungdomsskole har haft fagdage i mange år, men som noget nyt har skolen fra i år fagdag hver fredag. I matematik oplever lærerne, at fagdagene er gode til at slå hul på de svære emner, fordi eleverne her får nogle praktiske erfaringer, de kan relatere til i undervisningen. Til daglig er de 115 elever, som går i 8., 9. og 10. klasse, niveaudelt i matematik, men denne fagdag arbejder de sammen på tværs. Det giver de svageste elever mulighed for at få hjælp af de dygtige, mens de stærkeste elever træner mundtlig matematik, når de lærer fra sig. Andre gange arbejder de niveaudelt, og begge dele er fint, mener Morten Henriksen, der går i 10. klasse og er på niveau 1: »I dag havde min gruppe et nogenlunde ensartet niveau, så vi var ikke nødt til at tage hensyn. Det skal vi andre gange, men det lærer man også af, for man forstår først rigtigt stoffet, når man kan forklare det til andre«, siger han. Foto Lars Horn

14

FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015


Annoncer

tifinderen S : K S L E ENG bar e-bog - nu med

skrive

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard: • En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr. • Øvebog, 92 sider, 69 kr. • Facithæfte, 44 sider, 48 kr. • Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr. • Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis!

FA Forlaget Andrico Mossøbrå 5 • 8660 Skanderborg

• En differentieret engelsk grammatik (e-bog), enkeltlicens 89 kr., klasselicens: 595 kr for 6 måneder, 895 kr for 1 år, 1.895 kr for 3 år. Grammatikbogen er en læsebar PDF, hvor man med et enkelt klik skifter hurtigt rundt i bogen, fx til ‘værktøjskassen’. NYHED • Øvebog (e-bog), enkeltlicens 79 kr., klasselicens: ! 495 kr for 6 måneder, 795 kr for 1 år, 1.695 kr for 3 år. I 2015-udgaven kan eleverne skrive besvarelserne og egne noter direkte i e-bogen. Kan gemmes og evt. sendes til læreren. (se mere på www.andrico.dk) Priser ekskl. moms

Tlf 86 57 92 19

forlaget@andrico.dk

www.andrico.dk

Danmarks Læringsfestival Den 3. og 4. marts 2015 i Bella Center Få et hav af indtryk – se, hør og føl det kendte og det nye. Vi har sammensat det bedste indenfor it, læremidler og læring til undervisningsverden – kom og bliv inspireret, tilmeldingen er åben! Udstilling og oplæg for 50,- / Konference og forplejning fra 1.090,-

/danmarkslaeringsfestival

/laerfestdk

danmarkslæringsfestival.dk

20

Danmarks 15 Læringsfestival

FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015 

15


Fagligt nyt

LØNTJEK 14

Skolerne snubler i tillæg og pension Konsulenter fandt fejl for millioner, da FSL før jul tjekkede lønsedler. Efterskoler fik flest klip i lønsedlerne

6,2

mio. kr. – så mange penge skylder skolerne de medlemmer, som i uge 50 fik tjekket deres lønsedler af Frie Skolers Lærerforenings (FSL) konsulenter. Det viser en beregning, som fagforeningens konsulenter har lavet efter Løntjek 14-kampagnen. Og de mange fejl afslører, at der er kæmpestore problemer med skolernes lønudbetaling, siger foreningens formand, Uffe Rostrup: »Det her er helt uacceptabelt. Lærerne må kunne stole på, at de får den løn, der er aftalt. Skolerne og ledelsen må stramme op«, siger Uffe Rostrup.

EFTERSKOLERNE FEJLER LIDT MERE

Sådan blev tallet beregnet • Omkring 600 medlemmer sendte deres lønsedler ind, og konsulenterne fandt fejl i cirka hver fjerde af dem. • FSL har gennemregnet værdien af 75 tilfældigt udvalgte lønsedler. De rummede fejl til en samlet værdi af 825.000 kr. På baggrund af denne stikprøve regner vi os frem til det samlede tal på 6,2 mio. kr. • Fejlene er beregnet på baggrund af de oplysninger, lønsedler og lønaftaler, vi har fra medlemmerne. Men hvis medlemmernes oplysninger er ufuldstændige eller fejlagtige, vil der være en fejl i beregningen, og medlemmerne vil så ikke kunne gøre krav på beløbene.

16

FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015

35 procent af de fejlfyldte lønsedler kom fra Danmarks Privatskoleforenings medlemsskoler, 27 procent fra Dansk Friskoleforenings, 24 fra efterskoler, 12 procent fra Lilleskolerne og de sidste 2 fra kristne friskoler og tyske mindretalsskoler. Hvis man sammenholder de fundne fejl med, hvor mange medlemsskoler der er i de forskellige foreninger, svarer antallet af fejl nogenlunde til, hvad man statistisk burde forvente. Dog er efterskolerne svagt overrepræsenteret i bunken af fejl. Til gengæld er der tilsyneladende ingen sammenhæng mellem skolens størrelse og sandsynligheden for fejl.

TILLÆG OG PENSION GIVER FEJL Det er især tillæggene og pension, som volder skolerne problemer. 50 procent af alle de fejl, der blev fundet, lå i tillæggene. Især OK 13- og trin 4-tillægget volder problemer for bogholderne, som også har problemer med pensionsberegningerne (der står for 17,3 procent af alle fejlene). Men der er også overraskende mange fejl i basislønnen. 16,5 procent af fejlene lå dér, og det er mange af de dyre. Hvis en lærer i en årrække har stået på et forkert løntrin, kan det udløse en stor efterregning til skolen. MHV


Annoncer

RØNNE REVISION

VÆRDIBASERET SKOLELEDERSKIFTE Hjælp til skolelederskifte! Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skolelederskifte, som specielt er rettet mod de frie skoler. Vi bygger på skoleledererfaring og professionalisme i opgaven.

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler. Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov.

Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet.

Vi udarbejder oplæg på komplet og fleksibel rekrutteringsproces.

Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller

Det kunne f.eks. være: • Vi sørger for grundig profilbeskrivelse.

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® mail iq@ronnerevision.dk

s.s.12 12

• Vi laver oplæg på annonce og medieplan. • Vi laver personanalyser og tager referencer. • Vi tager os af alt det praktiske. • Vi headhunter – efter aftale. • Vi hjælper og støtter ved jobsamtalerne. • Vi skaber tryghed og fælles opbakning for beslutninger. Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregendahl, tlf. 24 87 19 05. Mail mb@bogetorp.com eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 3700 Rønne

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk Tlf: 0 3 1 9 5

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

Trysilfjellets billigste skiutleie Pris eks alpinpakker

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

1 dag

6–8 dgr

Barn 0–6 år Alpint og snowboard Ungdom 7–15 år Alle typer utstyr Voksen nybegynner alpint/snowbl. Voksen middels Alle typer utstyr Avansert alpint

80 195 255 295 350

295 595 695 795 970

Avansert pluss alpint

435

1150

Langrenn Racing Langrenn standard Langrenn Ungdom 0–15 år

255 155 130

695 44 320

Spar 20–30% Lei skiene hos oss

Opptil 50 % www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

for Efterskoler Vi kan transportere skiutstyret til din hytte. SKILEIE • SPORTSBUTIKK • SKISERVICE

januar 2010

januar januar2010 2010

Du finner oss ved Shell 3 minutter fra Trysil Turistsenter og Trysil sentrum

Tlf +47 03195 - info@skishop.no

FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015 

17


NÆRVÆR Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Foto Henning Hjorth

Urteater skaber nærvær på Bording Friskole Hen over efteråret og vinteren har eleverne i 4. og 5. klasse arbejdet med nærvær og indre ro

D

et klare vinterlys strømmer ind i kegler gennem de højtsiddende vinduer i den lille gymnastiksal på Bordings Friskole en onsdag formiddag. Det samme lys har skinnet ned på jordens organismer siden urtiden, og selvom snotnæserne fra indskolingen næppe gør sig store tanker om livets udvikling, så er det meningen, at de følelsesmæssigt skal mærke lidt af forbindelsen til liv gennem millioner af år i det evolutionsteaterstykke, som eleverne fra 4. og 5. klasse opfører. ’Stammer – fisk – krybdyr – pattedyr – mennesker – stammer’ står der på skilte, der hænger på ribberne rundt i salen, og ordene er kapitlerne i det 15 minutter lange stykke, der bliver opført. Trommer trommes på, fisk glider rundt for til sidst at blive spist som sushi, og en abe bliver dræbt. Det er ikke let at give et lineært referat af stykkets fortælling, men der er mange fødsler og meget død, og det bliver leveret med indlevelse og samarbejde fra malede ansigter i næsten identisk mørkt tøj. Stykket er kulminationen på et to måneder langt forløb, som eleverne i 4. og 5.klasse har haft med skuespiller og mindfulnessinstruktør Ulle Bjørn Bengtsson under titlen ’Nærværkstedet’.

I løbet af de to måneder har Ulle Bjørn Bengtson ledt en række workshops med eleverne med forskellige former for bevidsthedstræning. I minutterne inden teaterpremieren bad Ulle Bjørn Bengtsson eleverne trække lidt på træningen, da de fik besked på at lukke øjnene, føle deres åndedræt og centrere opmærksomheden midt i kroppen. Ikke alle øjne blev lukket, og slet ikke hele tiden, men lyden blev dæmpet, indtil roen gled over i teaterstykkets start.

SE MIG, SE MIG Meningen med teaterworkshoppen og de tidligere workshops er at sætte børnene bedre i kontakt med både egne og andres følelser og hjælpe dem til mere indre ro. Vejen går gennem kunstnerisk udfoldelse med kropsteater og gennem vejrtrækningsøvelser, der vender opmærksomheden indad. Forløbet kom i stand gennem forældreinitiativ, og det krævede ikke megen overtalelse at få skoleleder Mogens Krabek med på ideen. For i hans øjne har børnene udfordringer, som er anderledes end for bare 10 år siden. »Vi lever i en tid, hvor man dyrker den demonstrative forskellighed, og det


FRIE SKOLER NR. 1 路 30. JANUAR 2015 

19


Foto Henning Hjorth

fra babyalderen. Men børn såvel som voksne har brug for at kunne trække stikket og selv at kunne mærke, hvornår de har brug for det«, siger Ulle Bjørn Bengtsson. Får børnene lidt hjælp til indimellem at skabe sig en lille oase, så lærer de hurtigt også spontant at tage nogle pauser. De bliver mere selvberoligende og bedre til at mærke, hvordan de har det, mener Ulle Bjørn Bengtsson. Og det er gavnligt, ikke mindst i puberteten, og derfor er det heller ikke nogen tilfældighed, at det er præ-teenagerne i 4. og 5. klasse, som han har kørt forløbet med på Bordings Friskole. »Jeg tror, det kan give dem nogle holdepunkter, når de kommer i puberteten og oplever ekstremt mange impulser indefra og krav ude fra. Det er en udfordrende tid«, siger Ulle Bjørn Bengtsson. Øvelserne, han lavede med eleverne i de første workshops, handlede om at bruge åndedrættet til at fokusere opmærksomheden og sondere krop og sindsstemning. Der var også empatitræning, hvor eleverne blev bedt om tænke på én, de holder af, eller mindes følelser af kærlighed. Og så til sidst teateret med træning af scenisk indlevelse koblet sammen med evolutionshistorien. »Teater er frirum til at udforske både sig selv og andre«, siger Ulle Bjørn Bengtsson.

»Vi lever alle sammen i en informationsstorm, og det er rigtig fedt. Men jeg mener også, at det er nyttigt, at man har redskaber, så man ind i mellem kan trække sig ud af stormen for en stund,« siger Ulle Bjørn Bengtson, der er uddannet skuespiller og mindfulnessinstruktør. Læs mere om ham på udsigtfra4.dk.

er ikke svært at få børnene til at gøre sig bemærkede. Det er noget sværere at få dem til at mærke sig selv, og de har svært ved at vurdere sig selv og iagttage deres egen gøren og væren. Udvikling af den form for metabevidsthed er en afgørende del af dannelsen«, siger Mogens Krabek.

BARE AT VÆRE Udgangspunktet for Ulle Bjørn Bengts-

20

FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015

sons arbejde er en ide om, at der er to måder at være til stede. At handle og at være, og der skal gerne være en fornuftig balance imellem de to tilstande. »Næsten alt hvad eleverne foretager sig i skolen, og formentlig også uden for, kræver handling. De lytter, koncentrerer sig, skriver, svarer på beskeder, forholder sig til venner. Væren - der hvor man bare er til stede uden retning - dét bliver der mindre og mindre af, allerede

ØJE FOR ANDRE Laila Rasmussen er en af de lærere på Bordings Friskole, som har samarbejdet med Ulle Bjørn Bengtsson om forløbet. Tre workshops på et par dage ændrer i sagens natur ikke på alle de grundlæggende relationer og adfærdsmønstre hos 80 børn, men alligevel mener Laila Rasmussen, at det har været et godt forløb. Styrkes evnen til at mærke sig selv, styrkes trivslen hos og blandt eleverne også, mener hun. Og som Ulle Bjørn Bengtsson mener hun, det er et godt tidspunkt. »I den alder er de i gang med et opbrud i de indbyrdes relationer, og de får i stigende grad også øje for, hvad andre ser. Det er tydeligt ved, at de fx har


og privatøkonomi. Under Pengeuge 2015 kan dine elever lær grundlæggende færdigheder og værktøjer, til at styre deres eg økonomi. svært ved at lukkeiøjnene i rundkredsen. Indholdet Pengeuge følger de nye krav til undervisning Men så meget desto mere er det godt, hvis de også har noget inde i sig selv at i privatøkonomi. Foto Henning Hjorth

holde fast i«, siger Laila Rasmussen.

BÅDE GODT OGer SKIDT Pengeuge arrangeret af Finansrådet i samarbejde med Dan Elevernes modtagelse af projektet har været blandet. Ulle Bjørn Bengtsson Matematiklærerforening. Vi tilbyder: har noteret sig, at det er nemmere at introducere øvelserne jo yngre børnene • Nyt undervisningsmateriale målrettet folkeskolens ældste k er, for jo mindre skepsis har de. 5. klasserne har udvist mere modstand mod • Digitalt læringsscenarie, der skaber mulighed for differenat skulle sidde og koncentrere sig om vejrtrækningen i maven, spille mærketiering og fordybelse. ligt kropsteater og tænke på dem, de holder af, end eleverne i 4. klasserne. • Landsdækkende Og hvad siger eleverne selv? Da Alvin,konkurrence for 7. og 8. klasser. Milla og Alberte fra fjerde klasse diskuterer forløbet, har de både godt og skidt at sige om det. »Det var mest i starten, det var sjovt. Men til sidst var det også sjovt at lave teater og spille dyr«. »Det er nogen gange kedeligt bare at sidde stille«. »En af gangene kom jeg bagefter hjem fra skole og bare satte mig og slappede af i stedet for at løbe ned i gården med det samme. Det var rart«.

Det kan være lidt svært at finde meningen med at skulle sidde stille uden at sige noget, mener Alberte og Milla og Alvin fra 4.b, men det føles alligevel rart indeni, når det er slut, synes de.

Besøg www.pengeuge.dk og tilmeld din klasse. Du kan også gæsteundervisning ogstedetfinde gratis undervisningsmaterialer. skulle være at øge trivslen og at bidrage. Hvis man kun tænker på,

NYT PERSPEKTIV

2015

Det kan måske virke som en selvmodsigelse, at et af målene med Nærværk-

gøre eleverne mere opmærksomme på hinanden. For er det ikke netop en opfordring til selvoptagethed hele tiden at skulle mærke efter, hvordan man har det? Tværtimod, mener Laila Rasmussen, der også har brugt nogle af øvelserne i den daglige undervisning. »Mærker man sig selv, kan man også bedre mærke de andre og ikke mindst andres grænser. Og skal man være stille i fællesskab, har alle også et ansvar for

hvad man selv kan holde ud, så ødelægger man det for gruppen«. Skoleleder Mogens Krabek håber, arbejdet med at få eleverne til at iagttage sig selv kan være et lille bidrag til en tiltrængt ændring af perspektiv. »De kæmper så meget for at vise, de er anderledes, men så meget af det, vi har i os selv, er jo det samme. Ved adgangen til at mærke efter, gør man sig ens«.

Pengeuge 2015 – 9. til 13. marts Det er både sjovt og spændende at beskæftige sig med penge og privatøkonomi. Under Pengeuge 2015 kan dine elever lære de grundlæggende færdigheder og værktøjer, til at styre deres egen økonomi.

Økonomi i øjenhøjde

Fagdage i hele landet

Indholdet i Pengeuge følger de nye krav til undervisning i privatøkonomi.

Danmarks Matematiklærerforening, Forlaget MATEMATIK og Finansrådet inviterer til fagdage om planlægning af Pengeugen 2015 og information om nye læremidler til økonomi.

Pengeuge er arrangeret af Finansrådet i samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening. Vi tilbyder: • Nyt undervisningsmateriale målrettet folkeskolens ældste klasser. • Digitalt læringsscenarie, der skaber mulighed for differentiering og fordybelse. • Landsdækkende konkurrence for 7. og 8. klasser.

Økonomi- også for unge!

Hvordan støtter vi de unge, så de bliver bedre til at tage ansvar for Tderes egen økonomi? ilm

Besøg www.pengeuge.dk og tilmeld din klasse. Du kan også ønske gæsteundervisning og finde gratis undervisningsmaterialer.

din k eld for fagdagene er alle interesserede, men Målgruppen lasse specielt og matematiklærere, der i dasamfundsfagslærer g arbejder med økonomi på ældste trin i skolen. På fagdagen vil der være en præsentation af Pengeuge 2015 og dens indhold. Formålet med Pengeugen i uge 11 er, at øge elevernes kendskab til vigtige privat-økonomiske begreber ved brug af forskellige virkemidler i undervisningen og med virkelighedsnære eksempler.

Fagdagene afholdes alle steder fra kl. 12.30-16.00 Du finder Fagdage på følgende datoer Roskilde tirsdag den 3. februar 2015 København torsdag den 5. februar 2015 Herning mandag den 23. februar 2015 Odense torsdag den 26. februar 2015 Se mere og tilmeld dig på

www.dkmat.dk

Pengeuge • Finanssektorens Hus • Amaliegade 7 • 1256 København K • Tlf.: 3370 1000 • mail@pengeuge.dk

FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015 

21

d


OK15 Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Arkivfoto David Bering

registrering af overtid og meget andet.«.

Så skal vi Kun et halvt år efter implementeringen af de nye arbejdstidsregler står en ny runde overenskomstforhandlinger for døren. Og arbejdstidsreglerne er igen i fokus

D

e fleste lærere husker nok bedre lockouten for små to år siden, end hvad de lavede forrige torsdag ved 21-tiden. Sådan er det med hukommelsen. Det er de store indtryk, der fæstner sig. Derfor kan det måske også føles, som om at det er hurtigt, at det igen er blevet tid til en runde overenskomstforhandlinger. Ikke mindst for formanden

22

FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015

for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, der i sine første OK-forhandlinger som formand for to år siden fik en voldsom ilddåb. Men selvom også han føler, at indkaldelsen til en ny omgang ved forhandlingsbordet er kommet med lynpost, så giver OK15 også mulighed for forbrødring, mener Uffe Rostrup: »Der kan blive rettet op på tingene. Arbejdsgiverne vandt krigen for to år siden, men ikke freden. Det har de mulighed for at gøre nu, hvis de møder op med en anden lydhørhed og forhandlingsvilje end for to år siden. Men de kan også fortsætte krigen«. Og med det udsagn åbner Uffe Rostrup selv op for det helt store spørgs-

mål. Kan det ske igen? Kan der komme en ny konflikt? »Det korte svar er ja. Grundpræmissen for alle forhandlinger er, at de kan ende i sammenbrud og i sidste ende i konflikt. Når det er sagt, så er det bestemt ikke vores mål. Og jeg er ret sikker på, det heller ikke er Moderniseringsstyrelsens mål «.

FORNUFT KONTRA FØLELSER Flere faktorer taler for en mere fredelig løsning denne gang, mener Uffe Rostrup: »En konflikt er ikke i vores interesse, og jeg har også svært ved at se, at det skulle være i arbejdsgivernes interesse i et valgår. Tænker de sig om, ved de, at vi


Sådan foregår forhandlingerne

Der er flere niveauer i overenskomstforhandlingerne. På øverste niveau forhandler Frie Skolers Lærerforenings (FSL) via forhandlingsfællesskabet SKAF’s formand om de generelle vilkår for alle statsansatte, herunder lærerne på de frie skoler. På det næste niveau forhandler FSL og LC med modparten, Finansministeriet/Moderniseringsstyrelsen, om specielle vilkår på det frie skoleområde. Begge parter stiller krav, og dem forhandles der så om. Formelt set er det ikke FSL, der forhandler på lærersiden, men Lærernes Centralorganisation (LC), som FSL er en del sammen med en række andre undervisningsorganisationer.

Sådan kommer en aftale i stand Hvis FSL’s forhandlere når til enighed med Finansministeriet/Moderniseringsstyrelsen, så skal forhandlingsresultatet sendes til urafstemning hos alle FSL’s medlemmer, som så kan godkende eller forkaste aftalen. Herefter tages der endelig stilling i LC’s forretningsudvalg, hvor FSL’s DE GENERELLE KRAV: repræsentanter er • Reallønsstigninger forpligtede til at • Fastholdelse af reguleringsordningen følge resultatet fra • Bedre sikring af ny løn afstemningen. • Bedre forhold for tr

FSL's vigtigste krav

DE SPECIELLE KRAV FOR DET FRIE SKOLEOMRÅDE: •Nye rammer om lærernes arbejdstid •De fem feriedage må ikke inddrages i årsnormen.

.«.tedna tegem go ditrevo fa gnirertsiger

til det igen er nødt til at opnå et resultat, som vi kan være bekendt at sende til afstemning blandt medlemmerne, og som medlemmerne kan acceptere«. Det er i hvert fald én mulighed. En anden kunne være, at arbejdsgiverne afviser alle krav i fuld bevidsthed om, at deres modpart stadig slikker sårene fra for to år siden. Og så kan Uffe Rostrup stå i en svær situation. For hvad er så værst: En ny konflikt eller at indgå en aftale uden nogen forbedringer af de forkætrede arbejdstidsregler? »Fornuften siger, at vi skal undgå en konflikt. Omvendt siger følelserne, at det vil være vanskeligt at bede medlemmerne stemme ja til en aftale, hvor Lov 409 står helt uændret. Den samme lov,

som vi røg i konflikt over for to år siden, fordi vi mente – og stadig mener – at den er uegnet til at lave god skole«.

BEGRÆNSET BEGEJSTRING Derfor er det overordnede mål i Uffe Rostrups optik at få ændret reglerne, så de kan danne grundlag for gode skoler. Det hænger uløseligt sammen med ændrede og bedre vilkår for lærerne, men det er ikke muligt inden for Lov 409’s nuværende rammer, mener formanden. På besøg på skoler rundt i landet hører han om pressede lærere, der med mere undervisning og mindre forberedelsestid må slække på undervisningens kvalitet. Svaret på de problemer er ikke målstyring eller udvidet ledelsesret,

men en afskaffelse af de nye arbejdstidsregler, mener Uffe Rostrup: »En tilbagerulning af Lov 409 er det eneste udfald, der virkelig ville gøre mig glad. Uanset hvordan resultatet ellers kan blive, vil det ikke få mig til at hæve armene over hovedet i begejstring, men der er scenarier, hvor jeg alligevel vil kunne se, at vi får løst nogle af de grundlæggende problemer, der er med Lov 409. Det kunne handle om løsninger på de problemer, som allerede tydeligt har vist sig på skolerne, som fx manglende sammenhæng mellem undervisning og forberedelse, manglende registrering af lærernes arbejdstid, opgørelse af lærernes arbejdstid, problemer med registrering af overtid og meget andet.« FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015 

23


Mikkel Wejdemann har været på eventyr før, men aldrig på cykel. Bortset fra rejsen over Atlanten, så bliver cyklen hans eneste transportmiddel på vejen til Kap Horn. Foto Martin Dam Kristensen

24

FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015


EVENTYR Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Det værste, der kan ske, er sjældent ret slemt I starten af april tager Mikkel Wejdemann halvandet års orlov fra sit job på Risskov Efterskole og cykler en tur til Kap Horn. For eventyrets skyld, for at dyrke sin passion for mad, og fordi han kan

M

ajestætisk natur, ukendte byer, nye venskaber og fysisk udmattelse. Alt det og en hel masse mere venter på Mikkel Wejdemann det kommende år, men når den 36-årige lærer bliver spurgt, hvad han glæder sig mest til, så er det noget knap så håndgribeligt, han tænker på: »Det ukendte. At jeg har et år, hvor jeg kan tage imod og reagere på de impulser, der kommer. At jeg ikke aner, hvad der kommer til at ske«. Beslutningen er taget. Mikkel Wejdemann vil cykle til Kap Horn, Sydamerikas sydspids. Og beslutningen er også ført ud i livet. Han har fået aftalt sig til halvandet års orlov fra sit lærerjob på Risskov Efterskole. Den lyse taglejlighed er sagt op og grammofonen, Black Keys-plakaten, rejsebøgerne og madmagasinerne venter på at blive pakket ned. Far (jubel) og mor (sur) har fået besked. Nu er der kun hverdag med ventetid og forberedelser, som dog hovedsageligt består af at få anskaffet sig en cykel. For i ønsket om at lade impulserne styre eventyret, har Mikkel Wejdemann planlagt så lidt som muligt. Kun få ting ligger fast: I starten af april ruller han ned til færgelejet ved Aarhus Havn og sejler til Sjælland. Derfra

cykler han til København, og derefter videre til Berlin. Og så stopper planerne. Eneste mål er at bevæge sig over Atlanten mod Sydamerika i slutningen af sommeren. Måske med fragtskib fra Lissabon efter at have cyklet gennem Tyskland, Frankrig og Spanien med et ophold på Caminoen undervejs. Eller måske via Italien og så med et fly fra Spanien. Eneste regel er, at rejsen fra Europa til Sydamerika er det eneste tidspunkt, hvor han bruger andre transportmidler end sin cykel. I Sydamerika vil han bruge tid i Argentina og Chile. Og så cykle de cirka 3500 kilometer fra Buenos Aires til Kap Horn, så han kommer frem til sit mål i januar 2016. For så at cykle nordpå til Santiago i Chile, eventuelt lidt længere, og vende tilbage mod Danmark i starten af foråret.

PRIVAT INDKVARTERING Derefter har han stadig nogle måneder, før han skal tilbage på jobbet på Risskov Efterskole, og det er med vilje. For så er der tid til at holde foredrag om rejsen rundt på skoler. Men eleverne skal kende ham, før han kommer. Mikkel Wejdemann vil nemlig have kontakt til skoler, mens han er afsted, og det vil han gøre ved at lave nyhedsbreve undervejs. Nyhedsbrevene skal kunne bruges som undervisningsmaterialer og fortælle historier fra de steder, han kommer, og gennem de mennesker, han møder. Hvert nyhedsbrev kommer til at indeholde en lærervejledning, en eller flere fortællinger, et diskussionsoplæg og en opskrift. Den sidste del er en vigtig del af Mikkel Wejdemanns rejse, for mad er hans helt store passion. Han startede gastronomilinjen på Risskov Efterskole for 3 år siden, han underviser i madlavning, han bruger sin fritid på at eksperimentere med madlavning og opsøge spændende restauranter. Og det kommer til at præge cykelturen. Når han ikke sover i sit telt, vil han bo hos private gennem sider som couchsurfing.com og warmshowers.com. Han vil gå på markeder og købe lokale FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015 

25


Rejsefortællinger som undervisning Mikkel Wejdemann tilbyder to ’pakker’ til skoler, der vil følge hans eventyr. Enten tolv nyhedsbreve med undervisningsvejledning og et foredrag, når han kommer hjem, eller tolv nyhedsbreve uden et afsluttende foredrag. Interesseret? Så skriv til ham på mikkelwejdemann@gmail.com.

Foto Martin Dam Kristensen

varer og lave mad til dem, han bor hos, og han vil lade dem lave mad til ham og lade sig invitere ud og opdage ny mad og få nye opskrifter. »Nogle gange har man en automatreaktion, der får en til at sige nej tak, når folk, man næsten ikke kender, inviterer en ud, selvom man egentlig gerne vil. Så jeg vil tvinge mig selv til hele tiden at sige ja. For der sker noget omkring et bord med mad og andre mennesker. Der bliver brudt barrierer ned«, siger han. Ideen om at altid sige ja, handler også om mere end at opdage nye spændende måltider. Det er en generel pointe, som han har taget med fra rejser i blandt andet Kina, Mellemamerika og Tibet. »Dørene er mere åbne, end man tror«.

KRILLER I MAVEN Mødet med nye mennesker og anderledes gastronomi er et element af eventyret, men et andet er ensomheden. For der er kilometer, der skal tilbagelægges, og specielt den sidste strækning ned mod Kap Horn bliver hovedsageligt i selskab med bjerge, gletsjere og egen indre dialog. »Jeg har kriller i maven ved tanken om at skulle køre en uge alene på cykel uden at møde nogen. Den storslåede natur og at være alene i den, det gør noget ved en«, siger Mikkel

26

FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015

Wejdemann. Han ligger af og til i sin lejlighed og kigger på sit verdenskort og tænker på steder, han kan tage hen, og hvordan det mon vil være. Der er ikke så mange andre forklaringer på, hvorfor han gør det. Eventyrlysten er der, Sydamerika trækker i ham, muligheden er der, og derfor gør han det. Det er med vilje, han ikke har bil eller ejer en lejlighed, for det gør barriererne lavere til at kunne sige farvel for en stund. Og farvellet har han heller ikke så svært ved. De gode venner og familien er der stadig, når han er tilbage. Kun et farvel er han nervøs for, og det er til eleverne. Han har tænkt sig at fortælle det, dagen efter Frie Skoler er på besøg, og han har det ikke helt nemt med at skulle sige farvel før skoleåret er omme. Omvendt ligger der i farvellet og det meget løst planlagte eventyr en ide om, hvordan man også kan leve sit liv, som han gerne vil give videre til eleverne. At alting ikke behøver være så planlagt, at der opstår nye muligheder, når tingene ikke går helt, som man havde forestillet sig, og at verden er mere imødekommende, end man måske får indtryk af i nyhederne. Om drømmen er en weekend i Zürich eller en gåtur til Lofoten er underordnet, det vigtige er at gøre det. »Vælg eventyret. Tag ud og prøv ting af. Det værste, der kan ske, er sjældent så slemt«.


Annoncer

Kompetent rådgivning til jeres skolerejse Hos Team Benns sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Rejsen skræddersyes efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af studierejsen, fagligt som socialt.

PRAG

EGEN BUS fra kr.

1.270

Vores fokuspunkter er: Tid: Vi klarer alt det praktiske – og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept og vi er hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse

pr. person 6 dg/3 nt.

Andre rejsemål:

London, fly, 5 dg/4 nt ............................. Paris, egen bus, 6 dg/3 nt ....................... Barcelona, fly, 5 dg/4 nt ...................... Budapest, egen bus, 6 dg/3 nt ........... Hamborg, egen bus, 3 dg/2 nt ............

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

1865,1765,2335,1570,735,-

Top 3 faglige besøg i Prag: • Theresienstadt • Besøg på Skoda-bilfabrikkerne • Foredrag med tidl. ansat ved den danske ambassade Pris er pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt Helle på tlf: 46 91 02 49

hebe@team-benns.com www.team-benns.com

Mød os på facebook.com/TeamBenns

HOTTe

HAMBORG

BÆREDYGTIG - MILJØVENLIG - FREMSYNET MODERNE - HISTORISK - INDUSTRIEL & MARITIM

Hamborg blev i 2011 udnævnt til europæisk miljøhovedstad pga. byens mange initiativer indenfor miljø og bæredygtighed. Byen har samtidig en spændende historie, en levende industri og stor maritim sektor. -Et oplagt skolerejsemål.

Spændende pROGRAM International miljøorganisation Energibunkeren Wilhelmsburg & Energieberg Georgswerder Lufthansa - Airbus Hafencity - Speicherstadt BallinStadt og udvandrerhistorie Spion ubåden U434

pRiSeR fRA kun kR. 798,-

HAMBORG med bus 3 dage/ 2 nætter fra kr. 798,HAMBORG med tog 4 dage/ 3 nætter fra kr. 998,Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres skolerejse. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Tommy Iversen

NYT SPÆNDENDE PROGRAM KORT REJSETID LAV PRIS & GOD KVALITET FrieSkoler_Hamborg.indd 1

Lise S. Pedersen

Kirsten Kallesøe

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870 1/9/2015 8:51:26 AM FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015 

27


FØRSTEHJÆLP Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Førstehjælp

3500 danskere får hvert år hjertestop uden for hospitalerne. Hvis der ydes livreddende førstehjælp, stiger chancen for overlevelse 3-4 gange. For hvert minut der går uden hjælp, stiger risikoen for at dø med 10 procent.

Arkivfoto Fotolia

Skoler sylter førstehjælp 40 procent af de frie skoler underviser ikke eleverne i livreddende førstehjælp

N

år danske elever går ud af grundskolen, skal de have modtaget undervisning i livreddende førstehjælp. Det har været et lovkrav siden 2005, men mange skoler lever ikke op til kravet. Det viser en undersøgelse foretaget af Center for Interventionsforskning ved Statens Institut for Folkesundhed og Gentofte Hospital. Heller ikke på det frie skoleområde lever skolerne op til kravene. Af undersøgelsen fremgår det, at fire ud af ti frie grundskoler ikke underviser i hjerte/lunge-redning i 6.-9.-klasse. En stor del af forklaringen ligger i simpel uvidenhed om reglerne. I undersøgelsen er kun 29 procent af skoleledere og 14 procent af lærere i grundskolerne klar over, at der er lovkrav om at undervise i hjertemassage og kunstigt åndedræt. Måske fordi førstehjælpsundervisningen i Folkeskoleloven er en del af det timeløse fag, færdselslære, og derfor ikke prioriteres så højt. »En del kender til lovgivningen, men opfatter det ikke som et decideret krav«, siger Line Zinckernagel fra Center for Interventionsforskning og en af forfatterne bag rapporten De frie skoler er ikke underlagt Folkeskoleloven, men ifølge Friskoleloven skal de frie skolers undervisning stå mål med folkeskolens.

28

FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015

Under alle omstændigheder er der god grund til at gøre opmærksom på problemstillingen, mener Kurt Ernst, formand for Danmarks Privatskoleforening. »Vi skal bakke op om alle initiativer, for at vores arbejdspladser – og det er skolen for børnene – er så sikre som muligt. Derfor vil vi minde skolerne om, at forpligtelsen er der«, siger Kurt Ernst. For at kunne undervise eleverne er der behov for kvalificerede lærere, og dem er der langt imellem. Undersøgelsen viser, at blot 14 procent af lærerne i undersøgelsen mener, at de i høj eller meget høj grad har de nødvendige kompetencer til at undervise i hjerte/lunge-redning. Og de ved heller ikke, hvem der har ansvaret for, at det sker. Mindre end hver femte lærer mener, at der er klare retningslinjer på skolen for, hvem der har ansvaret for, at førstehjælpsundervisningen bliver udført. Det er der god grund til at stramme op på, mener Monica Lendal Jørgensen, næstformand i Frie Skoler Lærerforening (FSL). »Jo flere der kan førstehjælp jo bedre, og det giver god mening at undervise i det i grundskolen. Det er op til skolerne at sikre, at lærerne enten er kvalificerede til at give undervisningen eller at hente undervisere ind udefra«, siger Monica Lendal Jørgensen.


Hvorfor ikke få endnu mere ud af dine hårdt tjente penge? Som medlem af FSL kan du få en lønkonto med Danmarks højeste rente. Det betyder, at du får endnu mere ud af dine penge hver eneste dag. Med LSBprivat®Løn får du hele 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. For Lån & Spar er en bank, der har fokus på, hvad der er vigtigt for dig. Du får for eksempel en personlig rådgiver, der kan give klar besked.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Det skal der til, for at du kan få 5% på din lønkonto Du skal være medlem af FSL – og have afsluttet din uddannelse. Du skal samle hele din privatøkonomi hos os. LSBPrivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Og vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke. Du behøver ikke i første omgang at flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye boliglån og eventuelle ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. august 2014.

FÅ DANMARKS HØJESTE RENTE PÅ DIN LØNKONTO Ring:

Direkte til os på 3378 1948

Online: Gå ind på lsb.dk/fsl og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig.


Fagligt nyt

ARBEJDSTID

Arbejdstidsundersøgelse bekræfter FSL’s bange anelser Værnene mod det grænseløse arbejde virker ikke, og en stor del af lederne bruger ledelsesretten men lader ansvaret ligge

D

en gode nyhed lyder: Tre fjerdedele af Frie Skolers Lærerforenings (FSL) tillidsrepræsentanter har tillid til, at deres skole kan få de nye arbejdstidsregler til at fungere. Og det resultat fra FSL’s nye arbejdstidsundersøgelse glæder foreningens formand, Uffe Rostrup: »Det viser, at der på mange af de frie skoler er et godt samarbejde mellem lærerne og ledelsen, og det kan vi kun være tilfredse med. Samarbejde og inddragelse er en forudsætning for gode skoler og for et godt arbejdsmiljø«, siger han. Den dårlige nyhed: Undersøgelsen viser også, at en fjerdedel af tillidsrepræsentanterne ikke mener, at arbejdstidsreglerne kommer til at fungere hos dem, og det tal er Uffe Rostrup alt andet end glad for: »Det er stærkt bekymrende. Det er et meget højt tal, og det bekræfter det indtryk, vi har, at der i øjeblikket er problemer på mange skoler«.

PROBLEMER ER DER NOK AF Og problemer er der nok af i øjeblikket, også på de frie skoler. Det viser undersøgelsen. 53 procent af tillidsrepræsentanterne oplever, at undervisningsmængden er steget mærkbart, uden at de andre opgaver er reduceret tilsvarende. 57 procent rapporterer, at forberedelsen forsvinder under andre gøremål. 19 procent af tillidsrepræsentanterne fortæller, at over tre fjerdedele af lærerne på deres skole arbejder flere timer, end de får løn for, fordi de ikke kan nå deres opgaver inden for arbejdstiden. »Det viser«, siger Uffe Rostrup, »at de bestemmelser, som politikerne byggede ind i loven for at beskytte lærerne mod det grænseløse arbejde, ikke virker. Det sagde vi, allerede da loven blev vedtaget, og desværre fik vi ret«.

LOVENS ORD STÅR ALENE Godt en tredjedel af tillidsrepræsentanterne svarer, at lederen

30

FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015

på deres skole ikke lever op til lovens krav om at være i løbende dialog med lærerne om Det står værst til på skoler med lederopgaver og udmeldte timerammer (48 procent af den præstealle). Der er lærerne mest pressede, rede tid, og Læs formand Uffe Rostrups mening herom på side 43. det tal er alarmerende, mener Uffe Rostrup: »Det er et lovkrav, at der skal være dialog. Men det virker, som om lederne har taget ledelsesretten til sig, men vender ryggen til de forpligtelser, som følger med«, siger han.

Timerammer ligger i bunden

NU VENTER FORHANDLINGERNE Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Og undersøgelsen giver glimrende ammunition til foreningen i overenskomstforhandlingerne: »På det punkt er undersøgelsen spot on. Den viser, at de nye arbejdstidsregler rejser en række problemer for lærerarbedet, og den peger på, hvor vi skal have fundet nogle løsninger ved overenskomstfohandlingerne: Vi må kæmpe for, at der lægges et loft over undervisningstimer og, at lærerne får tid til at udføre deres arbejde ordentligt. Og vi må have nogle fornuftige varslingsregler og en ordentlig tidsregistrering, så lærerne ved, hvornår de skal arbejde, og hvornår de har fri«. MHV


Kursuskalender Undervisning af elever med læse- & stavevanskeligheder 2.-4. februar • Hornstrupcentret, Vejle

FLERE I FÆLLESSKAB

Foto David Bering

Vær med til at udvikle din fagforening Med en ny medlemsundersøgelse vil foreningen blandt andet undersøge, hvordan FSL skal være i fremtiden

F

or en uges tid siden fik du en mail, som opfordrede dig til at bruge et »Det er vigtigt for os at vide, hvad det lille kvarter på en medlemsundersøer, som gør FSL til en unik og værdifuld gelse fra Frie Skolers Lærerforening (FSL). forening for medlemmerne« Den opfordring vil foreningens næstformand, Monica Lendal Jørgensen, gerne gentage: »Det er vigtigt, at så mange som muligt giver deres besyv med. FSL er medlemmernes forening, og derfor er det afgørende for os at vide, hvad medlemmerne synes om det, vi gør i dag, og i hvilken retning, de mener, vi skal udvikle os i fremtiden«, siger hun. Undersøgelsen gennemføres af MSI Research, der har specialiseret sig i at undersøge medlemstilfredshed og loyalitet i netop faglige organisationer, og med MSI Researchs erfaring på området får FSL en ekstra fordel: »Når vores undersøgelse ligger færdig, kan vi sammenligne os med andre organisationer og se, hvor vi står stærkt, og hvor vi skal gøre det bedre«, siger næstformanden. Hovedbestyrelsen, som bestilte undersøgelsen, lagde vægt på, at MSI Researchs metode gør det let at handle på de resultater, man kommer frem til. Og det har været afgørende for hovedbestyrelsen, siger Monica Lendal Jørgensen: »Det er rart, at undersøgelsen gør os klogere på os selv og medlemmerne, men det er ikke nok. Vi skal også kunne bruge undersøgelsen til at justere kursen, så vi udvikler og ændrer os på den måde, medlemmerne ønsker det, og det kan vi, når vi får resultaterne af undersøgelsen«. Men hele projektet står og falder med, at rigtig mange medlemmer svarer på undersøgelsens spørgsmål: »Ved at svare får man indflydelse på sin fagforening, og jeg håber, at mange vil benytte den mulighed for at give deres mening til kende«. MHV

Kurset giver en grundig viden om afdækning, undervisning og inklusion af elever med læse- og skrivevanskeligheder. Info: kursusmarkedspladsen.dk.

Klasseledelse, elevmægling og relationsarbejde i skolen 25.-27. februar • Hornstrupcentret, Vejle

Via oplæg, øvelser og dialog gives der konkrete bud på både organiseringen af og rammerne omkring undervisningen samt præsenteres redskaber til at håndtere de konflikter, der trods alle gode forberedelser og intentioner uvægerligt vil opstå. Info: kursusmarkedspladsen.dk.

Kurser i Skoleplan 27. februar og 22. maj • Frie Skolers Lærerfore-ning. Ravnsøvej 6, 8240 Risskov.

Specielt for øvede brugere af systemet, hvor vi tager udgangspunkt i de nye arbejdstidsregler. Kurset den 22. maj er specielt til nye brugere af systemet, hvor man lærer at bruge systemet fra bunden. Deadline: 14 dage før kursets afholdelse og er bindende for skolen Info: http://www. fsl.dk/kurser/kurser-i-skoleplan.

Læsevejleder modul I 4.-6. marts • Thaisen Hus ved Ringe på Fyn

Nu med Ina Borstrøm som underviser. Ina Borstrøm er forfatter til en lang række bøger, bl.a. serierne 'På vej til den første læsning' og 'Den sikre læsning' samt flere læseevalueringsbøger. Modul II afholdes 4.-6. maj. Modul III afholdes 23.-25. september 2015. Info: friskoler.dk. Inspiration til skolebibliotekarer:

Skolebiblioteket - Skolens vindue ud og ind 16.-18. marts • Hornstrup Kursuscenter, Vejle

På kurset bliver du inspireret, får nye ideer og en indsigt i din egen praksis, identitet og værdier, som gør dig i stand til at sætte fokus på udviklingen af eget skolebibliotek og egen formidling, så du og dine kolleger kan indgå i rollen som udviklings- og forandringsagenter. Se mange flere kurser: fsl.dk/kurser og kursusmarkedspladsen.dk Indrykning af kursusomtaler: Josua Christensen • T: 51940428 • E: jch@ fsl.dk


Konsulentens bord

Annoncer / ajour

Konsulentens bord Af Peter H. Salomonsen – konsulent i FSL

Ü FÅR DU DET SÆRLIGE OK 13-TILLÆG? Som kompensation for udfasningen af muligheden for ekstra egentid for lærere og børnehaveklasseledere, der er fyldt 60 år (”aldersreduktion”), har der fra 1. august 2014 skullet ydes et særligt tillæg på 237,34 kroner om måneden for en fuldtidsansat.

KOM MED DIN IDE Arbejder du med et projekt, som andre kan lære noget af? Har du en dygtig kollega, som fortjener lidt omtale? Eller vil du gerne læse mere om: Pædagogik? Børne- og ungdomskultur? Inklusion? Det sidste nye fra dit fag? Nyt om de frie skoler? Arbejdstid? Send ideer og forslag til redaktionen@ frieskoler.dk eller ring til os på 87469153.

Det særlige tillæg skal udbetales til alle lærere og børnehaveklasseledere, og det er pensionsgivende. Betegnelsen for tillægget varierer meget fra skole til skole, og det skyldes, at tillægget, der stammer fra Lov 409, aldrig har fået en officiel betegnelse. Nogle skoler har kaldt det udfasningstillæg, andre for aldersreduktionstillæg eller noget helt tredje. Frie Skolers Lærerforening og skoleforeningerne anbefaler skolerne at bruge betegnelsen ”særligt ok 13-tillæg”.

HAR DU STÆR I KASSEN?

Hvis du som lærer eller børnehaveklasseleder er i tvivl, om du får tillægget, så send gerne din lønseddel til sekretariatet. Adressen er fsl@fsl.dk .

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

32

FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015

Hent inspiration i FSL's folder om barsel og adoption. Rekvirér den i dag på fsl@fsl.dk eller download den fra fsl.dk/udgivelser


ð

Ajour

g ldin ilme : t r o F fo og in enes eds der r k i Se mes hjem

KREDS 1/ 2. marts: Pensionsmøde på Skive Friskole. 3. marts: Pensionsmøde på Hjørring Private Realskole fra kl. 15.30-17. KREDS 2/ 25. februar: TR-5 på Hobro Efterskole inklusiv møde mellem nye TR og deres TR-buddies og TR-møde om medlemshvervning med Knud Lindholm Lau. Mødet om medlemshvervning starte kl.16 og varer til kl.20. KREDS 3/ 3. februar: Kredsbestyrelsesmøde. 18. – 19. februar: TR-møde. 2. marts: TR5 på Vesterlund Efterskole fra kl 13-17. 2. marts: KB-møde på Vesterlund Efterskole fra kl. 17-20. KREDS 4/ 3. februar: KB-møde. 27.- 28.februar: Træf for TR og AMR. Se invitation på fsl.dk/kreds4. 4. marts: Pensionsmøde på Ladelund efterskole fra kl. 16-18. KREDS 5/ 16. februar: TR. del 5 på Kerteminde Efterskole. Kl. 11.30-15.30. 19. - 20. februar: TR/TRsuppleant kursus på Hornstrup Kursuscenter. 28. april: Der indkaldes til kredsgeneralforsamling i Kreds 5 på Den Frie Lærerskole den 28.april 2015. Se hele invitationen på fsl.dk/kreds5.

KREDS 6/ 23. februar: Netværk Vest kl. 14:3016:30 på Helms skole, Dahlsvej 8, 4220 Korsør. Kontaktperson Lea Enggaard tlf. 25 13 43 80. 24. februar: TR5 på Lundby Efterskole. 21. april: Der indkaldes til generalforsamling i Frie Skoler Lærerforenings kreds 6 tirsdag den 21. april 2015 kl. 17 på Haslev Privatskole. Se hele invitationen på fsl.dk/kreds6.

KREDS 8/ 25. februar: Pensionsmøde Kreds 7 og 8 på Bording Friskole kl. 17-19. 26. februar: TR 5 på Frederikssunds Private Realskole kl 13-17. 19. marts: Der indkaldes til generalforsamling og orienteringsmøde, Frederikssunds Private Realskole kl 16.30-20.30. NETVÆRKSMØDER: 24. februar: Holbæk lille skole 16.30-18.30. 3. marts: Helsinge Realskole 16.30-18.30 3. marts: Kvikmarken Privatskole 16.30-18.30. FRIE SKOLERS LEDERE 4.-5. marts: Ledernes psykiske arbejdsmiljø - et komplekst dynamisk felt, som påvirkes af mange faktorer. På Hindsgavl Slot. 10. marts / 18. marts / 24. marts: Ledernes pensionsforhold – bliv klogere på din tjenestemandspension. Tre steder i landet: Aalborg 10/3 – Middelfart 18/3 – Høje Taastrup 24/3, alle dage 15.00-18.00.

MATEMATIK

Er der et mønster? • • • • • •

En strategi, der skaber mønsterbrydere, Lisbeth Zornig Andersen Læringsmål i praksis, Bodil Nielsen MatematikTalenter Mønsterbryder, Anette Gjervig iPad – hot or not? Lise Killerich Kongsted Mønstre i naturen, Hanne Due Bak Opsamling og perspektiver Mikael Skånstrøm taler med Frederik Aagaard om et liv som talblind Arrangør: Hanne Due Bak, CFU-Nordjylland, hdb@ucn.dk Ole Haubo Christensen, VIA CFU, oleh@viauc.dk

VIA Center for Undervisningsmidler

viacfu.dk/mateva.dk

FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015 

33


Stillinger

g la

s op en

Stevns Friskole er en skole med rødder dybt forankret i den grundtvig-koldske traStevns Friskole er en skole med rødder dition og sin egen pædagogiske model med dybt forankret den grundtvig-koldske tratydeligt afsæt i ien kreativ-musisk og histodition og sintænkning. egen pædagogiske model med risk-poetisk

G

Stevns Friskole

På Stevns Friskole tror Friskole vi på: tror vi på: På Stevns

 at plads til den enkelte i et forpligtende fællesskab,  at plads tilerden i et forpligtende fællesskab, hvor dannelse en enkelte forudsætning for uddannelse, hvor er enlivsduelige forudsætning for uddannelse ,er er det, derdannelse skaber hele, mennesker, der i det omgivende samfund og selvstænder skaber hele, livsduelige mennesker, der er erdet, rodfæstet i tilværelsen og har mod på at digt vælge den vej, vi tror på, i en omVi søger konstant at spejle vores værdier rodfæstetafsøge i tilværelsen og har mod på at afsøge nye nye horisonter. skiftelig verden. i det omgivende samfund og selvstænhorisonter.  at barnets frie leg og fantasiens væsen, det levende ord, Vores mantra VILvifrem Det digt vælge dener vej, tror for på,SKAL. i en ommusik og drama sammen med en højt faglig og gælder voksne såvel som børn. Vi tror på, skiftelig verden.  at barnets frie leg og fantasiens væsen, det levende anerkendende tilgang er uundværlige elementer. at tillid indenfor tydelige rammer skaber ord, musik og drama sammen med en højt faglig og an at ligestille håndens oguundværlige åndens arbejde. motivationen, får den leder, erkendende tilgang er elementer. Vores mantra der er VIL fremenkelte for SKAL. Det medarbejder og elev til at få oplevelsen af  VIL frem for SKAL. gælder voksne såvel som børn. Vi tror på, at lykkes såvel fagligt som personligt.  at ligestille håndens og åndens arbejde. at tillid indenfor tydelige rammer skaber

tydeligt afsæt i en kreativ-musisk og histoVi søger konstant at spejle vores værdier risk-poetisk tænkning.

Stevns Friskole kendt at skabe de motivationen, dererfår den for enkelte leder, gode resultater vores elever, der skal til medarbejder ogfor elev til at få oplevelsen af forlykkes at komme i livet uddannelsesat såvelvidere fagligt somog personligt. systemet.

 formidler, VIL frem for SKAL. Vi søger en dygtig der synligt for alle kan binde skolens værdier og profil sammen i en levende fortælling, der fænger både indadtil og udadtil.

Stevns Friskole kendtog for at skabe Vi har fokus på ater bevare udvikle dende søger en dygtig formidler, synligt for for alle kan helhedstænkning om læring og udvikling, gode resultater for vores elever, der skal til Vi Vi lægger vægt på, at du kander føle ejerskab derat erkomme skolens videre varemærke. skolens værdier og profil sammen i en levende for i livet og uddannelses- binde Stevns Friskole. En vigtig opgave er trods forskelfortælling, der fænger både indadtil udadtil. ligheder at samle og udvikle skolen og med dens 118 systemet. Skolen har for kun 2 år siden indført Folkeskolens Afgangsprøve og vi arbejder stadig

34

familier, 22 medarbejdere og 177 elever i et stort

Vi fællesskab. lægger vægt på, at du kan føle ejerskab for Stevns Friskole.atEn opgave og er udvikle trods forskelligVi forventer, duvigtig kan motivere vores heder at samle og udvikle skolen med dens 118 fadygtige medarbejdere samt indgå i en alsidig ling for at nå de mål, vi sætter os. Derfor milier, og 177 elever i et stort fælfaglig22 ogmedarbejdere værdibaseret refleksion. har vi høje forventninger til vores nye leder. Skolen har for godt kun 2 år over, sidenatindført Folke- lesskab. Men vi er også klar en leder skolens og viDerfor arbejder ikke gørAfgangsprøve det på egen hånd. stårstadig vi på attilfinde vores gøre det på. Vi forventer, at du kan motivere og udvikle vores klar at gøre alt egen for, atmåde vores at nye leder dygtige medarbejdere samt indgå i en alsidig faglig skal lykkes og trives på Stevns Friskole. skolens hjemmeside www.stevnsfriskole.dk og På værdibaseret refleksion. Vi er ambitiøse og er i en konstant udvikVi søger en jordnær, grundtvig-koldsk ildkan du finde flere informationer om job– og personling for at nå de mål, vi sætter os. Derfor sjæl med ledelsesmæssig, administrativ, profilen. har vi høje forventninger vores nye leder. økonomisk, pædagogisk ogtildidaktisk erfaMen er med ogsåtydelig godt klar over, at en ledelleder Supplerende oplysninger kan endvidere fås hos ring,vider og professionel bestyrelsesformand Henrik Larsen på telefon ikke gør det egen målrettet hånd. Derfor vi se formår at på arbejde med står skolens 4083 6585 eller 5650 6585. klar til og at gøre alt for, at vores nye leder vision overordnede strategier. På Din skolens hjemmeside www.stevnsfriskole.dk skal lykkes og trives på Stevns Friskole. ansøgning skal sendes elektronisk til formandkan Det skal ske i et ledelsesteam bestående af du Henrik finde flere informationer om job– og personprofiLarsen på bestyrelsen@stevnsfriskole.dk vores souschef og vores afdelingsleder for len.senest 22. februar 2015 kl 12.00. Vi søger ien grundtvig-koldsk ildSFO´en tætjordnær, samarbejde med bestyrelsen. sjæl med ledelsesmæssig, administrativ, Ansættelse sker efter gældende overenskomst Vi forventer,pædagogisk at du indsigtsfuldt og mederfatySupplerende oplysningerog kan endvidere fås hos beøkonomisk, og didaktisk mellem Finansministeriet Lærernes Centralordelige holdninger kan finde dig til rette i Henrik Larsen på telefon 40836585 ring, der med tydelig og professionel ledel- styrelsesformand ganisation. Lønnen aftales i intervallet 410.611skolens holdningsmæssige univers. Samti56506585 492.334 (per 1. april 2014). se formår at arbejde målrettet med skolens eller dig gør det ikke noget at kunne tænke anvision og og overordnede strategier. Tiltrædelse efter aftale. derledes vise mod og handlekraft. Din ansøgning skal sendes elektronisk til formand Det skal ske i et ledelsesteam bestående af Henrik Larsen på bestyrelsen@stevnsfriskole.dk senest 22. februar 2015 kl 12.00 vores souschef og vores afdelingsleder for SFO´en i tæt samarbejde med bestyrelsen. Ansættelse sker efter gældende overenskomst melFRIE SKOLER NR. 1 · 30. 2015 Vi forventer, at JANUAR du indsigtsfuldt og med ty- lem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen aftales i intervallet 410.611 – 492.334 delige holdninger kan finde dig til rette i (per 1. april 2014). skolens holdningsmæssige univers. Samtidig gør det ikke noget at kunne tænke anVi fokusvores på ategen bevare ogatudvikle den påhar at finde måde gøre det på. helhedstænkning om læring og udvikling, Vi er ambitiøse og er i en konstant udvikder er skolens varemærke.


Stillinger

Trunderup Friskole og Børnehave

søger skoleleder

Vil du lede en af landets ældste friskoler? Vi er et levende fællesskab med 70 elever fordelt på børnehaveklasse til 9. klassetrin, en børnehave med 25 dejlige børn, en engageret personalegruppe og en gruppe forældre, der bakker op om skolen.

Da vores nuværende skoleleder har valgt at gå på efterløn, søger vi en ny skoleleder med STORT hjerte og evne til samtale der mestrer både personale og pædagogisk ledelse som kan og vil være bindeleddet mellem børnehave og skole som med drømme- og dømmekraft kan udvikle os til fremtiden med afsæt i vores værdier der kan holde fokus på alt det gode vi gør og samtidig videreudvikle vores velfungerende lærings- og arbejdsmiljø. Det fulde stillingsopslag kan ses på www.trundfri.dk under ledige stillinger eller rekvireres hos bestyrelsesformand Lotte Moestrup. Ansøgningsfristen er den 20. februar 2015. Vi afholder samtaler i uge 12. Vi ønsker stillingen besat pr. 1. maj 2015. Ansøgningen stiles til bestyrelsesformand Lotte Moestrup, lottem@trundfri.dk. Ønsker du yderligere oplysninger eller en rundvisning, er du velkommen til at kontakte Lotte Moestrup, enten på ovenstående mail eller tlf. 2233 0188. Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet kr. 374.616 - kr. 445.674 (april 2014)

FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015 

35


Stillinger

Skoleleder! Vi er en ny privatskole med opstart august 2015. Skolen er til at starte med planlagt til at have 1-2 spor med SFO placeret midt i Hvidovre. Skolen skal kendetegnes ved, at der rettes fokus på læring i form af tydelige læringsmål, løbende evaluering og blik for det enkelte barn. Skolen skal bygge på trygge rammer for store og små, hvor der er respekt for det enkelte menneske. Skolens vision er at sikre høj faglig og social trivsel for alle børn.

Vi forventer, at du: › kan arbejde strategisk og effektivt med skolens vision › kan opsætte tydelige mål og motivere medarbejderne til at samarbejde og skabe resultater › har gode og tydelige kommunikative færdigheder › kan opbygge tillid i relationer på alle niveauer

› kan du se dig selv som en moderne, nytænkende, tydelig og ambitiøs skoleleder

› er evidensbaseret og kan sikre kvalitet i undervisningen Vi tilbyder

› vil du være med til at skabe Hvidovre Privatskole?

› en ny skole

› kan du lede en personalegruppe, der i forvejen ikke kender hinanden, mod fælles strategiske mål.

› en skole som i store træk skal lægge sig op af den nye skolereform › stor indflydelse på rammer og indhold

Så er du måske den rette for os. Vi ønsker en skoleleder, der kan, vil og har modet til at drive en nystartet privatskole, erfaring med skoleledelse er ikke et krav. Vi forventer du har indsigt i virksomhedsdrift.

Skolelærere: Da vi er en nystartet skole skal vi også bruge skolelærere, så hvis du syntes ovenstående lyder spændende er du velkommen til at sende en ansøgning. For yderligere information kontakt bestyrelsen på telefon: 72301002, vi foreslår dog at korrespondancen foregår på mail formand@hvidovre-privatskole.dk. Se også skolens hjemmeside www.hvidovre-privatskole.dk

Flere oplysninger Ansøgningsfristen er mandag den 16. februar 2015. Indledende samtaler afholdes mandag den 2. marts 2015. Anden samtalerunde afholdes mandag den 9. marts 2015.

Løn- og ansættelsesvilkår Tiltrædelse efter nærmere aftale. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønteriffen er Kr. 410.611-492.334

Annoncer

2 EFTERSKOLELÆRERE SØGES TIL KØKKEN-SUNDHEDSLÆRER GØDVAD EFTERSKOLE, SILKEBORG SØGES TIL GØDVAD EFTERSKOLE –I SILKEBORG pr. 1. august 2014

– pr. 1. april 2015, gernebasisfør friluftsliv, kanosejlads, klatring,

2 lærere søges til undervisning på linjerne ”Håndværk, Kunst og Design” og ”Idræt og Friluftsliv”. Gødvad Efterskole søger en lærer til

skolens ”KøkkenKunst & Sundhedslinje”. En Håndværk, og Design underviser primært skaltegne varetage Vi søger ensom lærer, der kan underundervisningen for linjens i madlavvisningen på skolens linjeelever for ”Håndning, egenkontrol, rengøring, planlægning, værk, kunst og design” sammen med indkøb mv., og som har lyst at indgå linjens 3 øvrige lærere. Dettilskal være i et team sammen medkan de undervise øvrige lærere en underviser, som i bl.a. på linjen og med køkkenets personale. håndværksmæssige og kreative områder i skolens værksteder: træværkstedet og I undervisningen på denneDulinje fremstilles billedkunst-værkstedet. skal have alle dagens måltider, og de almene skoerfaring inden for både træarbejde og lefag implementeres undervisningen. Vi andet håndværk, og isamtidig have flair søger en person med pædagogisk uddanfor både kunst og design. nelse eller relevant undervisningserfaring.

Idræt og Friluftsliv Desuden søger vi en, der kan lave mad, Vi søger en lærer, der kan tegne skolens og som også har en uddannelse som kok, Idræts- og Friluftlinje sammen med PB i ernæring, linjefag i hjemkundskab linjens 3 øvrige lærere. Det skal være eller lignende. en underviser, som kan undervise i bl.a.

idrætsfag mv., og som i det hele taget er vild medundervisning idræt og friluftsliv har lyst til Udover på linjenogindeholder at tænke efterskolelærerens det ind i skolens liv. stillingen opgaver: aftenvagter, kontaktlærerfunktion, Udover undervisning på linjen indeholder studieture,efterskolelærerens weekendvagter mm., samt stillingen opgaver undervisning på 1-2 valgfag. (aftenvagter, kontaktlærerfunktion, studieture, weekendvagter mm.) samt Vi…. undervisning på 1-2 valgfag. Stillingen - er en specialefterskole med 95vejledning unge kan også omfatte IT-funktion: med af særlige behov og læringsi brug skole-intra, IT særlige i undervisningen, forudsætninger. vedligehold af computere mv. Ansøger - er en som harpraktisk-musisk-kreativ–prøvefri kendskab til skovarbejde har efterskole også interesse. - kobler den boglige undervisning

Vi…. sammen med den praktiske. – er en specialefterskole med unge - har en veludbygget skole med gode med særlige behov og særlige faciliteter - smukt beliggende ved læringsforudsætninger Silkeborg Langsø og Gudenåen – er en praktisk-musisk-kreativ og - arbejder med begreber som selvforprøvefri efterskole syning, produktion og konkret læring.

– kobler den boglige undervisning sammen med den praktiske –Du… har en veludbygget skole med gode faciliteter er smukt beliggende ved - brænder for og at arbejde med unge menSilkeborg Langsø Gudenåen nesker og har lyst til og efterskolelivet –- har tilbyder med lyst til et at spændende arbejde med job vores udgangspunkt i en af skolens linjer elevgruppe. –- erarbejder med begreber som selvforen glad og levende underviser, der syning, konkret læring sætter prisproduktion på at væreog velforberedt. - er fortrolig med at beskrive og evaluere Du… mundtligt og skriftligt. – elever brænder for at arbejde med unge men- har erfaring medlyst pædagogisk arbejde nesker og har til efterskolelivet en naturlig ingen –- besidder har kendskab til ogautoritet, lyst til atsom arbejde betvivler. med vores særlige elevgruppe. – er en glad og levende underviser, der Læssætter mere pris om Gødvad Efterskole på på at være velforberedt. –www.goed.dk har lyst til at udfordre vores elever både fagligt, personligt og socialt. Vi håber at have vakt din interesse. – ved, at lærerjobbet er nobelt og kræver engagement

– er fortrolig med at beskrive og evaluere elever mundtligt og skriftligt –Skolens har erfaring medJacob pædagogisk forstander Thorningarbejde kan –kontaktes besidder naturlig information autoritet, som foren yderligere på ingen betvivler tlf. 86 82 08 11. Du kan tilmelde dig informationsmøde torsdag den 29. januar

Vi håber, at have vakt din interesse. kl. 14.30 eller mandag den 2. februar kl. Skolens forstander, Jacob Thorning, kan 14.30 hos skolens sekretær på 86 82 08 kontaktes for yderligere information på 11 eller info@goed.dk. tlf. 86 82 08 11. Vi holder informationsmøder mandag den 2. juni kl. 16.00 og Ansøgningsfristen er 10.00. torsdagTilmelding d. 5. onsdag den 4. juni kl. kl.sekretær 10.00. Samtaler afholdes tilfebruar skolens på info@goed.dk den 19.2. eller 86 82 08 11. Ansøgningsfristen eroverenskomst tirsdag d. 10. Ansættelsen sker efter juni 2014 kl. 10.00. Samtaler finder sted mellem Finansministeriet og Lærernes den 16. juni fra kl. 14.00. Centralorganisation. Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Gødvad Efterskole er en specialefterskole, der henvender sig til unge med særlige behov og generelle indlæringsvanskeligheder. Vi har 98 elever og 30 ansatte. Kernen iGødvad vores undervisningstilbud er undervisningen på vores praktiske, musiske linjer, som alle elever skal i etergrundforløb, inden ide vælger Efterskole er en specialefterskole, der henvender sig5tillinjer unge–med særlige kreative behov ogog generelle indlæringsvanskeligheder. Vi hargennemgå 95 elever og 28 ansatte. Kernen vores sig ind på en eller flere linjer. som- praktiske, selvforsyning, produktion oglinjer konkret er nøgleord, der gennemsyrer Undervisningen i almene skolefag skoletilbud er undervisningen på Begreber vores 5 linjer kreative og musiske - somlæring alle elever skal igennem. Begreber somhverdagen. selvforsyning, produktion og konkret læring er implementerer vi i linjefagsundervisningen, på valgfag mv. skolefag implementerer vi i linjefagsundervisningen. Derudover har vi en meget lang og omfattende liste af valgfag, nøgleord, der gennemsyrer hverdagen. Undervisningen i almene som tilbydeshar åretviigennem. Derudover en meget lang og omfattende liste af valgfag, som tilbydes året igennem. – Læs mere om Gødvad Efterskole på www.goed.dk 

36

FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015 Skoleleder til Sydvestmors Friskole søges pr. 1. august 2014

Har du skolemæssig baggrund, relevant erfaring med ledelse,

Waldemarsbo Efterskole

søger 2 lærere pr. 1. august 2014


Stillinger

Udfordr livet – bliv forstander på Viby Efterskole Vi er en grundtvigsk efterskole kendt og respekteret for et særdeles højt niveau på både den boglige og den kreative side. Kvalitet og ambition er væsentlige begreber, som i vores hverdag kommer til udtryk i en ”omvendt jantelov”. På Viby Efterskole har vi en særdeles dygtig og kreativ medarbejderstab samt en bestyrelse, der har planlagt og udført en gennemgribende renovering og udvidelse af skolen, så den i august 2015 fremstår moderne og up-to-date. Du skal være… Vi forventer… Vi lægger vægt på… Du er klar til… Det er en fordel… Du er glad for…

klar til at gå forrest og tegne skolen udadtil du kan identificere dig med skolens værdigrundlag og formår at fastholde og udvikle Vibys linje – med dit personlige præg et dynamisk samspil mellem bestyrelse, ledelse, personale, elever og forældre at påtage dig et ansvar for administration, økonomi og pædagogik du har ledelseserfaring, praktiske- og pædagogiske evner at være blandt unge, at være synlig og engageret i elevernes hverdag, og du brænder for efterskolelivet

Vores forstander gennem 9 år har søgt nye udfordringer, og derfor er stillingen ledig med tiltrædelse snarest. Viby Efterskole, den fynske efterskole for musik, dans og teater, med 112 elever i 10. klasse er centralt beliggende i trekantsområdet nær Middelfart. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning er i intervallet 463.938 – 537.665 (april 2014).Der er mulighed for fritliggende bolig til stillingen. Ønsker du yderligere oplysninger eller en rundvisning på skolen, er du meget velkommen til at kontakte skolens viceforstander, Kari Holm, på tlf. 6442 1241 eller skolens formand, Henning M. Mortensen, på tlf. 6442 2034 / 6017 4967. Motiveret ansøgning med relevante bilag skal være os i hænde senest mandag d. 23. februar 2015. Samtalerne afholdes i uge 10. Ansøgning og CV mailes til: forstander@viby-efterskole.dk.

Viby Efterskole · Vibyvej 26a · 5580 Nørre Aaby · www.viby-efterskole.dk

HAR I LAGT EN PLAN?

Underviser til Natur & Friluftsliv Brænder du for kano/kajak, mountainbike, klatring eller noget helt fjerde? Har du lyst til at formidle din erfaring til en flok friske elever, der gerne vil udfordres? KompetenceudviKling

Kan du undervise i ét eller flere boglige fag?

på frie skoler

en god begyndelse

Hent inspiration i FSL's folder om kompetenceudvikling. Rekvirér den i dag på fsl@fsl.dk eller download den fra fsl.dk/udgivelser

KompetenceudviKling

Så se stillingsannoncen på vores hjemmeside: venoe-efterskole.dk

på frie skoler

en god begyndelse

Vi glæder os til at høre fra dig! Ansøgningsfrist 16. februar 2015. Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

1

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

1

KompetenceudviKling

Venø Efterskole . Nørskovvej 8, Venø . 7600 Struer Tlf. 97 86 80 86 . info@venoe-efterskole.dk

på frie skoler

en god begyndelse

FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015 

37


Talerstolen Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

»De frie skoler er radikalt hjerteblod, men de har en opgave at løfte«

Foto Radikale Venstre

»

Mit radikale hjerte banker stadig for de frie skoler. Men skolerne skal levere, sagde partiets uddannelsesordfører Lotte Rod i en pause på partiets nytårsstævne.

38

FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015

S

om radikal politiker er jeg inspireret af det engagement og det ejerskab, man har på de frie skoler, og det var ikke med min gode vilje, at tilskuddet til de frie skoler er blevet sat ned til 71 procent. Det er en beslutning, truffet af VK-regeringen og støttet af Dansk Folkeparti, fra 2010. Som radikal mener jeg, at de frie skoler udfylder en vigtig opgave på det samlede grundskoleområde. Skolerne kan noget helt særligt, og med det kan de inspirere folkeskolen – ikke mindst fordi forældrene spiller en rigtig vigtig rolle på de frie skoler. Og så længe de frie skoler er et tilvalg, ser jeg det ikke som et problem, at de frie skoler får flere elever. Her er det vigtigt, at vi som radikale politikere med meget klar stemme siger: Det er godt, at de frie skoler har succes. Men kun hvis skolerne er et bevidst valg. Hvis successen skyldes, at forældrene vælger folkeskolen ryggen, så er det et problem. Samtidig er det vigtigt at understrege, at de frie skoler netop i disse år skal vise, at de kan løfte deres del af de store sociale opgaver, som grundskolerne står over for. Kun på den måde kan skolerne være med til at aflive nogle af de myter, der er om de frie skoler. Der er nogle få privatskoler, som har været med til at farve det image, som alle de frie skoler i dag lider under, og hvor de opfattes som skoler for elitens børn – som skoler, der ikke bidrager til at løse

de sociale udfordringer i samfundet. Og de få skoler har fået skabt en fortælling om alle de frie skoler, som er forkert. I virkeligheden kan vi jo se, at mange frie skoler kan noget, som folkeskolen kan lære af. Det er for eksempel små friskoler, som i lokalsamfundet og tæt på forældrene lykkes med nogle børn, som ikke trives ellers. Her er vi politikere også en opgave. Lige nu kigger vi på mulighederne for støtte til specialundervisning for på den måde at give de frie skoler bedre muligheder for at løse de sociale opgaver. I dag er systemet meget bureaukratisk, og nogle frie skoler er nødt til at sige nej til ressourcekrævende elever, fordi de ikke kan få støtte til specialundervisning – børn, som de gerne vil have i deres klasser, men som de ikke kan sige ja til, fordi de ikke kan tilbyde dem specialundervisning og pædagogisk støtte. Som politikere kan vi ikke på den ene side skælde skolerne ud for ikke at gøre nok for de svage elever og på den anden side forhindre dem i at tage imod børnene. Så politisk må vi sige: Vi forventer, at I vil leve op til jeres sociale ansvar, og så skal vi nok skrue reglerne sammen på en hensigtsmæssig måde. De frie skoler er i øjeblikket presset i defensiven af et asocialt image, selv om det ikke er fair. Og derfor er det vigtigt, at vi som politikere – ud over at tale om hele den pædagogiske tænkning og forældreopbakningen og alt det andet, som vi er så glade for – også gør det klart, at de frie skoler også skal kunne inkludere«.


Kolofon / info

REDAKTION

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · Ansvarshavende redaktør uan@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · Kommunikationschef/journalist mhv@frieskoler.dk Jesper Fjelsted Christiansen (JFC) · Journalist jfc@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · Grafisk designer csy@frieskoler.dk

ANNONCER

Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 2 – 27. feb. / Nr. 3 – 30. marts 2015 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG 10.292 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11 Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

www.hornstrupkursuscenter.dk

Pålidelig rådgivning som leder • Effektfuld viden når du forhandler din løn • Skræddersyede lederkurser • Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer • Læs mere på frieskolersledere.dk

RAVNSØVEJ 6 · 8240 RISSKOV · TLF. 8746 9150 · i n f o @ f s l e d e r. d k · w w w. f r i e s k o l e r s l e d e r e . d k ·

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK Formand

Næstformand

Sekretariatschef Sekretariatet

Uffe Rostrup

Monica Lendal Jørgensen Henrik Wisbech

T: 87469110

fsl@fsl.dk • www.fsl.dk

Fredag kl. 12.00 - 14.30

Kredsformænd

Mandag-torsdag kl. 9.30 - 15.30

Hovedbestyrelse

Kreds 1

Lars Holm • T: 60942395

Kreds 3

Rikke Josiasen • T: 26672111

Kreds 2 Kreds 4 Kreds 5 Kreds 6

Kreds 7 Kreds 8

Rikke Friis Sørensen • T: 27208737 Hans Erik Hansen • T: 74532886 Ricky Bennetzen • T: 28925511

Hanne Lindbjerg Kristensen • T: 55894455 Minna Ranta Riis • T: 50904714 Annie Storm • T: 29910478

Frie Skolers Ledere Rud Nielsen • T: 40187951

Attraktiv annoncepakke

Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015 

39


På sporet af læreren Af Jesper Fjeldsted · jfc@frieskoler.dk Foto Henning Hjorth

Det er mennesket, der tæller D

et var et rent tilfælde, at Inge Bertelsen fik sit første lærerjob på en privatskole, og derfor også, at hun blev medlem nummer 11 i Frie Skolers Lærerforening (dengang Den Private Realskoles Lærerforening). Ledigheden var høj i dengang 1968, og ”man tog, hvad man fik”, så Inge Bertelsen startede på Taastrup Realskole uden videre kendskab til privatskoler. Det fik hun så i løbet af de næste 41 år på samme skole. »Skolens ånd og min passede godt sammen fra start, og hvis jeg skal tænke tilbage, så tror jeg, det handlede om menneskesyn. Jeg anser ethvert menneske, jeg står overfor, som værende værdifuldt, og man tog sig meget af eleverne – også dengang«. Menneskesynet har været en rød tråd gennem Inge Bertelsens mange år som dansklærer, og senere leder af specialeundervisningen samt af supplerende dansk for tosprogede elever. Hun har ikke mindst lagt vægt på børns ret til at være den, de er. »Det er det, der er spændende som lærer, at stå over for nogle forskellige børn og finde ud af, hvordan man kan få brugt deres potentialer og gøre dem glade. Hvis vi oplever, at vi kan magte det, vi sidder med, så gør det noget ved selvtilliden, og så bliver man glad. Det hænger helt sammen. Og så kan man gøre noget ved sit liv«. I dag, fem år inde i sit otium, har Inge Bertelsen stadig kontakt til tidligere kollegaer, elever og forældre fra Taastrup Realskole. Hun håber, det er, fordi,hun har gjort en forskel. Det har fagforeningen gjort for hende, så det var ikke i vrede, hun meldte sig ud i november sidste år. »Slet ikke, foreningen har altid med stor seriøsitet og medmenneskelig forståelse hjulpet og bakket op om min tidligere arbejdsplads og om mig personligt. Stor, stor ros og tak for det«.

Hvilken nulevende person beundrer du mest? I øjeblikket beundrer jeg meget Naser Khader. Der er ikke noget politisk i det, men jeg synes, han har været et utroligt modigt menneske, og han argumenterer sobert. Han har turdet stå frem som muslim og stå ved, hvem han er, selv om han har været udsat for trusler. Det, tror jeg, betyder utroligt meget. Hvilket talent ville du gerne have? Tålmodighed, glæde og energi. Det med tålmodighed

40

FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015

skal man arbejde med altid. Det er noget, jeg har været meget bevidst om. Jeg vil også meget gerne være ærlig og sige tingene, som de er, men der skal man så også tænke sig godt om. Hvilke dyder betragter du som de mest overvurderede? Status på grund af penge kan jeg ikke bruge til noget. Jeg kan kun bruge mennesket og de menneskelige egenskaber. Jeg vil selvfølgelig gerne have et hus og


Som led i en populær selskabsleg fik en ung Marcel Proust en dag i 1890 en række spørgsmål af sin veninde Antoinette, datter af den senere franske præsident, Félix Faure. Proust svarede så oprigtigt på dem, at spørgsmålene senere blev opkaldt efter ham.

en bil, men jeg tror, det ligger meget dybt i mig, at det er mennesket, der tæller. Hvis du kunne ændre noget ved dig selv, hvad skulle det så være? At jeg skal glemme, hvis folk ikke opfører sig ordentligt. Hvad betragter du som din største bedrift? At jeg har fået tre børn, og de har klaret sig godt.

Hvem er din største helt i skønlitteraturen? Halfdan Rasmussen. Han er et utroligt tiltalende menneske, og så laver han de her tosserier og ordvrid med humor og også lidt ironi, men på en varm måde. Lunt og varmt, og man kommer til at grine af sig selv. Jeg har brugt ham meget i skolen til både små og store børn. Han skrev engang om at gå en tur i sin have uden briller, og hvordan det svarer til at gå rundt i et maleri af Monet.

FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015 

41


Vidste du...

LYNLÆSEREN

KØLIG QUIZ

FØRSTE SÆTNING:

Du ved måske, at februar er årets koldeste måned i Danmark. Men hvad ved du mere om kulderekorder?

En bog kogt ned til 22 linjer

»I efteråret 1993 trådte en mand, der skulle komme til at vende op og ned på meget af det, vi ved om vaner, ind i et lægehus i San Diego til en aftalt konsultation«.

Foto Fotolia

TAKE AWAYS: • Vaner er ikke skæbnen, vaner kan ændres. Det kan være svært og nogle gange kompliceret, men det er muligt. • En vigtig del af at nå sine mål, uanset om det er at tabe sig, blive mere produktiv, læse mere eller løbe et maraton, er at forstå, hvordan vaner virker, og hvordan man etablerer dem. • En simpel neurologisk sløjfe er kernen i enhver vane. Den består af tre signaler: Et signal, en rutine og en belønning. For at forstå vanen skal hvert delelement identificeres. Derefter kan du starte en ny rutine. • Har du en dårlig vane, skal du ikke bare forsøge at stoppe vanen, du skal etablere en ny rutine. • Forståelsen af vaner kan være vigtig for den enkelte, men det kan også være en katalysator for forandringer i organisationer og bevægelser.

BONUS: Bogens forfatter Charles Duhigg er en højt respekteret journalist og forfatter, som til daglig arbejder for New York Times. I 2013 vandt han Pullitzerprisen for en artikelserie om Apple. UAN

'Vanens magt – hvorfor gør vi, som vi gør, og hvordan ændrer vi det?' Charles Duhigg. Dansk Psykologisk Forlag.

Den koldeste måned i Danmark nogensinde (mens man har målt) var i februar 1947. Hvad var gennemsnitstemperaturen? A) Minus 3,5 B) Minus 7,1 C) Minus 13

Den koldeste temperatur, der nogensinde er blevet målt på Jorden var minus 89,2 grader. Hvor blev den temperatur registreret? A) Verkhoyansk, Rusland B) Vostok, Antarktis C) På en bænk i Tølløse

Hvilken by i verden med over en million indbyggere har det største snefald med et årligt gennemsnit på 5,95 meter? A) Denver, USA B) Sapporo, Japan C) Quebec, Canada Svar: B, B og B

42

FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015


Foreningen mener

Af Uffe Rostrup, formand Frie Skolers Lærerforening

Problemer på skoler med lederudmeldte timerammer

76

% af tillidsrepræsentanterne fortæller i en undersøgelse af de nye arbejdstidsregler, at de tror, at arbejdstiden nok skal komme til at fungere på deres skole. Det er positivt – faktisk er det dejligt at konstatere, at der er optimisme på baggrund af arbejdstidsloven fra 2013. Samtidigt kan man dog konstatere, at undersøgelsen ikke giver anledning til at række hænderne op over hovedet i begejstring – der (kursiv) er (kursiv) mange problemer med de nye arbejdstidsregler. Vi håber, at vi med den viden, som vi nu har erhvervet os, kan overbevise Moderniseringsstyrelsen om, at hvis der skal være mulighed for at lave god skole i samarbejde mellem skoler og lærere, så kræver det ændringer af flere dele af L409. Problemerne ser ud til at være størst på de skoler, hvor ledelserne har udmeldt timerammer for lærernes arbejde. Der er også problemer på skoler med fuld tilstedeværelse og skoler med vidtgående lokale aftaler, men uigennemsigtigheden i timerammerne giver anledning til stor usikkerhed blandt lærerne. Undersøgelsen viser, at

dialogen omkring arbejdet på mange af disse skoler lader meget tilbage at ønske. Lærerne efterlades mange steder med en uoverskuelig arbejdsmængde og desværre en alt for ofte utilstrækkelig vejledning fra ledernes side om, hvordan de skal kombinere deres bekymring for den faglighed, som de ønsker at levere, og så kravet om mere teamsamarbejde, undervisning og dermed mere individuel forberedelse, som de udmeldte timerammer betinger. Alt for ofte hører vi om ledere, som på lærernes spørgsmål om, hvordan de skal få tiden til at slå til, svarer: »Du må forberede dig lidt mindre« eller »det ved du bedst selv«. Men udover at det kan være dybt bekymrende, at ledere på denne måde decideret giver lærerne besked på at forringe kvaliteten af undervisningen, så er det simpelthen også alt for ukonkret beskeder. For hvilke dele af forberedelsen skal læreren skære væk? Og hvilke pædagogiske kriterier lægger lederen til grund for den enkelte lærers opgavefordeling? Og er ledelsen klar til at stå på mål for sine beslutninger, hvis forældre klager over, at matematikopgaverne er meget længe om at blive rettet, eller at der vises for mange film i dansk, fordi der skal spares på forberedelsen? Spørgsmålene står i kø – og fra tillidsrepræsentanter og andre medlemmer hører vi om store

frustrationer på den baggrund. Overenskomstforhandlingerne er lige begyndt, og det bør være en prioritet – også for Moderniseringsstyrelsen denne gang – at lave nogle rammer omkring arbejdet, som tilgodeser lærernes professionelle råderum. Nogle rammer, som igen gør det muligt for lærerne at levere førsteklasses undervisning uden at skulle tænke på, om de arbejder i deres fritid. Frie Skolers Lærerforening ønsker for forhandlingerne, at de åbenbare urimeligheder, som L409 har bibragt skolen og lærerarbejdet, bliver forvandlet til acceptable rammer, som vil kunne komme lærerne og dermed skolen til gode. Vi har ingen forventning om, at vi kommer i det forjættede land efter forhandlingerne. Men vi har en forventning om, at arbejdsgiverne denne gang forsøger at tage ansvar for, hvordan vi kan lave fornuftig skole sammen.

FRIE SKOLER NR. 1 · 30. JANUAR 2015 

43


Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

God og faglig historieundervisning

Indblik og udsyn er et historiesystem fra 3. til 9. klasse

Elevbog . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 120,Lærerens håndbog. . . . . . . kr. 500,Klassesæt . . . . . . . . . . . . kr. 2.500,Et klassesæt består af 30 elevbøger samt Lærerens håndbog.

med vægt på kronologi og sammenhængsforståelse. Igennem levende bøger guides eleverne gennem historien ved hjælp af billeder, faktabokse og kildetekster.

Indblik og udsyn består på hvert klassetrin af:

Bestil bøgerne til gennemsyn på post@meloni.dk eller gennemse bøgerne på meloni.dk

Elevbog

Lærerens håndbog

Elevbogen er opbygget opslagsmæssigt og med vægt på en kronologisk gennemgang af emnerne. Opslagene kan læses hver for sig, men opbygningen af bogen sikrer, at eleverne får en forståelse for historiens udvikling og sam-

I Lærerens håndbog gives den faglige baggrundsviden for emnerne i elevbogen. Lærerens håndbog sikrer læreren en solide baggrundsviden i arbejdet med historie. Der er desuden en række aktivitetsark til hvert enkelt emne.

menhængsforståelse.

Meloni • meloni.dk • post@meloni.dk • Alle priser er ex moms

Frie Skoler nr. 1, 2015  

Frie Skoler, udkommet den 30.januar 2015