__MAIN_TEXT__

Page 1

Nr. 1 29. januar 2016 20   TRAGISK 28   LEDERE 40   LÆRER

UDSKOLING:

2016-START PÅ EFTERSKOLE

BRYDER REGLERNE LØBER OP AD MONT BLANC

HOLD FOKUS PÅ TRIVSEL 8


Se mere på

tysk5-7. NYT gyldendal.dk 9889

KLASSETRIN ALLEZ HOP ! 6

FRANSK FOR 6. KLASSE Til sommer bliver Allez hop ! komplet fra 5. til 9. klasse. Systemet lægger vægt på kommunikation lige fra begyndelsen. ■

Har fokus på hverdagsfransk, fx tal (0-100), dyr, madvarer, frugter, klokken, måneder, årstider, familie, fødselsdag og jul

Indeholder mange lytte- og udtaleøvelser

Præsenterer basisgrammatik på en let og indbydende måde med fokus på verbernes bøjning

Hjælper eleverne med at sætte mål for egen læring og evaluere dem

Allez hop ! 6 udkommer til skolestart 2016

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk


Indhold

Foto Martin Dam Kristensen

Foto Søren Steffen

SIDE 8-15 TEMA TRIVSEL

8

24

24 40

I de små klasser er der stor fokus på trivsel, men i udskolingen tager det faglige fokus over. Men der er al mulig grund til også at fastholde fokus på trivsel i de store klasser, siger både forskere og skolefolk.

DET STORE SPØRGSMÅL

NY SERIE: LIVETS SKOLE

6 Hvad tror du, er sandt, selvom du ikke kan bevise det?

36 Sådan parallelparkerer du

En filosof, en astrofysiker og en digter giver deres bud. FLYGTNINGE

18 Flygtninge kommer også til de frie skoler Lærere, som underviser flygtningebørn, skal klædes godt på.

I Livets Skole får Frie Skoler hjælp fra fageksperter til at lære dig nogle af de ting, som du måske aldrig rigtig har fået styr på. PÆDAGOGISKE TÆNKERE

38 Skolen skal støtte barnets sjæleliv Ifølge Rudolf Steiner skal børnene styrkes igennem kunsten.

SYGDOM

20 Meningitis lammer efterskole Med få ugers mellemrum fik to elever på Efterskolen ved Nyborg konstateret meningitis. Den ene døde. INTERVIEW

PÅ SPORET AF LÆREREN

40 Jeg træner ikke – jeg løber Siden 2013 har Søren Grimstrup løbet en række af verdens hårdeste ultraløb.

4 REDAKTØREN MENER

24 Lønnen skal op, og friheden skal forsvares

4 VIDT OMKRING

Kampen for at få lønnen i vejret er øverste prioritet for FSL-formand Uffe Rostrup i 2016.

30 NOTER / KURSUSKALENDER

16 NOTER 32 AJOUR / STILLINGER

Foto Martin Dam Kristensen

36 LIVETS SKOLE ARBEJDSTID

38 PÆDAGOGISKE TÆNKERE

28 Skolelederne bryder reglerne om arbejdstid

39 KOLOFON

Lærernes arbejdstid skal opgøres – det siger reglerne. Men lederne gør det ikke.

40 PÅ SPORET AF LÆREREN 42 VIDSTE DU... 43 FORENINGEN MENER FORSIDE KIRSTEN GJERDING

FRIE SKOLER NR. 1 · 2 9. JANUAR 2016 

3


REDAKTØREN MENER

Gode erfaringer skal deles

M

ens andre mødte friske og glade i skole og på job efter juleferie, så fik året den mest tragisk tænkelige start på Efterskolen ved Nyborg. En af skolens elever mistede livet på grund af meningitis få dage inde i 2016, og de resterende elever modtog på første skoledag beskeden om deres kammerats ulykke med sorg og chok (side 20). Sygdommen var en af de ulykkelige statistiske sjældenheder, som ingen kan stille noget op imod. Det kan man til gengæld mod masser af andre ulykker, som efterskoleansatte hver dag har travlt med at forebygge og afværge, og tilsyneladende har de held

Sæt børnene til at danse

med det. For med tanke på at skoleformen har flere end 28.000 elever i en alder, hvor grænsesøgende opførsel mere er reglen end undtagelsen, er det egentlig bemærkelsesværdigt, hvor sjældent der for alvor er noget, der går galt. Efterskolerne lykkes tilsyneladende med at være et forældreløst rum, hvor der er plads til, at eleverne kan prøve sig selv og hinanden af, men alligevel i rammer, der beskytter dem mod eget hovmod. Den slags oplevelser skaber både modenhed og robusthed, og det er der måske i stigende grad brug for. Som man kan læse i temaet (fra side 8) mistrives en del unge, og der er en tendens til, at

Foto Scanpix

H

vordan får man børn – ikke mindst dem, der kan være på vej ad en Illustration Fotolia forkert sti – til at udvikle og kultivere gode egenskaber som respekt, samarbejdsvilje og empati? Det spørgsmål giver lærere selvfølgelig deres egne svar på hver dag, men måske en ny metode er værd at give lidt mere overvejelse: Dans. Flere steder i USA arbejder man i disse år med at bruge danselektioner i arbejdet med især socialt belastede børn. Og undersøgelser tyder på, at det virker, ifølge The Atlantic. Flere forskningsprojekter har fulgt danseprogrammer i skoler og observeret gode resultater. Fx et toårigt studie med børn i New York, hvor 95 procent af deltagende lærere mener, at dansen har øget børnenes samarbejdsevner, mens andre studier beretter om øgede empatiske evner. UAN

4

FRIE SKOLER NR. 1 · 2 9. JANUAR 2016

fagligheden skubber trivselsarbejdet i baggrunden i de store klasser. De to ting er ikke hinandens modsætning, og gode efterskoler kan tjene som eksempel på, hvordan trivsel og faglighed understøtter hinanden. Den opgave bliver ikke mindre aktuel i starten af et år, hvor 9000 flygtningebørn forventes at få opholdstilladelse og derfor skal undervises (side 18). Også på de frie skoler. I efteråret skrev vi om, hvordan flere skoler allerede på frivillig basis har taget den opgave på sig. De erfaringer kan vise sig værdifulde og værd at dele, nu hvor opgaven i stigende grad vil blive obligatorisk. Ulrik Andersen, redaktør

63,7

procent af efterskolernes elever går i 10.-klasse. Tallet er steget støt siden 2009 på trods af et udtalt politisk ønske om at begrænse antallet af elever, som vælger 10.-klasse. Kilde: Efterskoleforeningens elevanalyse


Vidt omkring

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER

»Det er kærligheden til det, som er essentiel. Og hvis du elsker noget, vil du komme til at forstå det. Og hvis du forstår det, vil du lære en masse. Fraværet af den kærlighed definerer en dårlig lærer«. Den amerikanske forfatter John Williams (1922-1994) i et interview om sin bog Stoner. »Vi har så mange eksempler på støttekrævende børn i 1970'erne og 1980'erne, som ikke blev stemplet for livet, og de har i dag uddannelser, gode job og velfungerende familier«. Christiane Pedersen, der i 40 år var leder af Institionen Læssøgården på Nørrebro, og som mener, man bør forsøge at bremse antallet af diagnosticeringer af børn (fra Berlingske).

»Der er blevet skældt så sindssygt meget ud på 68’erne, og jeg synes, at det er forkert. For selvfølgelig var en del af dem selvoptagede, men de var meget mere end det. De var også vildt optagede af at drømme på deres børns vegne. De ville sætte børnene fri og skabe et andet børneliv baseret på en stor respekt for og tro på børnenes evner til at indgå på lige vilkår med de voksne«.

Thomas Vinterberg, filminstruktør (i Information)

29. JANUAR: Fra i dag og resten af weekenden afholdes ArtHerning i Herning Kongrescenter, hvor gallerier fra hele landet medbringer hundredvis af værker fra internationale, landskendte og nye talentfulde kunstnere. Årets tema er fotokunst. 5. FEBRUAR: De næste 20 dage er der Frost Festival i København, hvor en række bands spiller på usædvanlige scener for at kaste lidt lys på den koldeste vintermåned. Fx spiller Allan Olsen på Arbejdermuseet, mens Choir of Young Believers spiller på Planetariet. 6. FEBRUAR: Royale og venner af Kongehuset kan kippe med flaget, når Prinsesse Marie fylder 40 år. 16. FEBRUAR: Chelsea vs. Paris, Bayern vs. Juventus og Arsenal vs. Barcelona. Champions League er tilbage. 21. FEBRUAR: 100-årsdagen for starten på slaget ved Verdun, der står som et af skrækeksemplerne på 1. Verdenskrigs uhyrligheder. Slaget varede det meste af året og kostede over en kvart million soldater livet og sårede endnu flere. 25. FEBRUAR: Premiere på den stærkt roste film Spotlight, som skildrer, hvordan en gruppe journalister på avisen Boston Globe afslørede en pædofiliring blandt katolske præster.

FRIE SKOLER NR. 1 · 2 9. JANUAR 2016 

5


Det store spørgsmål

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk og Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Hvad tror du, er sandt, selvom du ikke kan bevise det? LARS BINDERUP, FILOSOF, SYDDANSK UNIVERSITET

»D

et kommer jo meget an på, hvad man mener med ”bevis”. Hvis tanken er, at jeg skal kunne bevise noget uden enhver mulig tvivl, så er der et væld af ting, jeg tror, som jeg strengt taget ikke kan bevise. Jeg kan fx ikke bevise, at jeg ikke hele mit liv har levet i en forfalsket virkelighed, hvor alt, jeg har oplevet med mine sanser, har været styret af en ond videnskabsmand, der med et sindrigt apparat har indgivet mig falske forestillinger. Og så er der mange ting, jeg tager for givet, som jeg heller ikke kan bevise. Fx at jeg er et menneske med hænder og fødder – for det er jo baseret på min sanseerkendelse, som jeg ikke kan udelukke, er manipuleret. Alligevel tror jeg fuldt og fast på, at jeg er et menneske med hænder og fødder. Betyder det så, at jeg tror på alt muligt mellem himmel og jord, som jeg ikke kan bevise i denne strenge forstand? Nej. Jeg tror herunder ikke på den slags ting, som religiøse mennesker angiveligt tror på – en skabende gud og lignende. Ikke så meget fordi de religiøse forestillinger ikke kan bevises. Mere fordi jeg ikke har den mindste gode grund til at tro på dem – for jeg prøver generelt at lade være med at tro på, eller i det mindste forblive agnostisk, ting, jeg ikke har grund til at tro på. Og så hjælper det, at jeg ikke har den mindste tilbøjelighed til alligevel at tro på dem. Men jeg er heller ikke religiøst opdraget«.

TINA IBSEN, ASTROFYSIKER, TYCHO BRAHE PLANETARIET

»J

eg tror – og jeg håber i øvrigt også – at vi finder liv på en anden planet. Tidligere troede vi, at antallet af planeter var begrænset. Nu myldrer det frem med planeter, og jeg tror, at det er sandsynligt, at der vil være liv på en af de nye, vi opdager. Vi finder næppe en "Jorden version 2.0", men det skulle være mærkeligt, hvis ikke en af de mange planeter opfylder betingelserne for liv – der skal være vand og en atmosfære, og hvis betingelserne for liv er

6

FRIE SKOLER NR. 1 · 2 9. JANUAR 2016

Foto Polfoto

til stede, vil det undre mig, hvis der ikke er udviklet liv på planeten. Betingelserne behøver ikke at være så gunstige, som de er her på jorden. Vi kan jo finde simple former for liv de mærkeligste steder – på bunden af vulkaner, i syresøer, i de radioaktive reaktorer i Tjernobyl – så hvorfor skulle det ikke være liv på en af de mange planeter? Jeg tænker ikke på menneskeligt liv, men en eller anden form for liv, simpelt liv, det vil være sandsynligt. Og så opstår problemet, for biologernes definition på liv er i virkeligheden ikke ret god, så vil vi egentlig kunne genkende liv på en anden planet, hvis det ikke er, som vi er vant til at se det?«.

METTE MOESTRUP, DIGTER OG FORFATTER

»J

eg tror, poesi er sandt. Ikke poesi forstået som hyggedigte, men poesi i sin sublime form. Den poesi, der skaber noget, som ikke var der i forvejen. Hvor der opstår nye måder at undersøge det menneskelige sprog på, og dermed opstår noget, der har samme karakter af sandhedsoplevelse, som andre mennesker finder i religion eller kærlighed. For det er sproget, vi mennesker har til at komme helt tæt på hinanden og forsøge at forklare, hvad der sker inden i os. Og samtidig viser sproget også begrænsningen – at vi aldrig kommer helt ind i et andet menneskes hoved. På den måde er det i poesien, at tingene tilspidses og står mest tydeligt frem – og dét på en måde, som hverken videnskaben eller fortællingen kan. For poesien står også i opposition til løgnen. Den indeholder kritik af eviggyldige sandheder, samtidig med den selv prøver at sige noget sandt. Jeg kan læse poesi af en digter fra Kashmir fra 1400-tallet, og det kan ramme en følelse, jeg havde i går. Derved skaber poesien sammenhænge, der rejser på tværs af årtusinder og kulturer. Og tror man, som jeg, på det mellemmenneskelige som den store sammenhæng, vi indgår i, så er det i sproget og poesien, at man finder sandhed eller i det mindste en mulighed for sandhed«.


Annoncer

K

ENGELS

asse

i 7.-10. kl

Step by Step

- En engelsk basisgrammatik med øvelser af Hanne Wacher og Kim Kjærgaard

En grundlæggende engelsk grammatik med øvelser. Grammatik på venstre-siderne og øvelser på højre-siderne, så eleven straks kan afprøve sin forståelse uden at skulle bladre rundt i bogen. Kapitlerne indledes med en “Basics-boks”, som giver en kort indledning til et grammatisk emne. • Step by Step - En engelsk basisgrammatik med øvelser, papirudgave, 80 sider, A4-format, 99 kr. • Step by Step som interaktiv e-bog, PDF-udgave til Mac og PC. Se licenspriser på www.andrico.dk. Eleverne kan skrive og gemme besvarelserne og egne noter direkte i e-bogen. • Facithæfte, papirudgave, 44 sider, 48 kr. Priser ekskl. moms.

FA

Forlaget Andrico Mossøbrå 5 • 8660 Skanderborg • Tlf 86 57 92 19 • forlaget@andrico.dk • www.andrico.dk

Danmarks Læringsfestival 15. og 16. marts 2016 i Bella Center

Inspiration til læring

REGISTRERING NØDVENDIG

Festivalmagasinet er på jeres skole nu – find det på biblioteket! Læs om udstillingen, oplæg, konferencen og planlæg jeres dag på festivalen. Alle skal registrere sig via hjemmesiden.

www.danmarkslæringsfestival.dk

FRIE SKOLER NR. 1 · 2 9. JANUAR 2016 

7


TRIVSEL Af Berit Jarmin · redaktionen@frieskoler.dk

Der mangler fokus på trivslen i udskolingen

Der er behov for mere efteruddannelse i udskolingspædagogik, mener Tekla Canger, ph.d. og lektor ved UCC København.

Forskning viser, at mange udskolingsbørn har det svært – både med sig selv og fælleskabet. Lærerne kan hjælpe ved at tage styringen for de sociale spilleregler – også i de store klasser

F o

t Fo t

iva

pr

8

FRIE SKOLER NR. 1 · 2 9. JANUAR 2016

lere børn og unge har det svært i Danmark. Forrige år viste en stor undersøgelse, foretaget af Vidensråd for Forebyggelse, at de unge mellem 10 og 24 år er mere ensomme, er mere stressede og har lavere selvværd, end de har haft på noget andet tidspunkt i de seneste 20 år. Og i 2015 slog en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet fast, at et stort mindretal af skolebørn i alderen 11-15 år i stigende grad oplever at have det skidt mentalt. På trods af at gentagne undersøgelser de senere år peger i samme retning, har det ikke medført, at skolen har arbejdet med trivsel i de ældste klasser – tværtimod, ifølge lektor og ph.d. ved Professionshøjskolen UCC København Tekla Canger. I hendes optik skyldes udviklingen, at der er et stort fokus på at opfylde faglige mål, og at der derfor ikke i samme grad er plads til at arbejde med trivslen. »Der har været stigende fokus på mobning og trivsel i de små klasser, men når eleverne bliver større, regner mange lærere med, at de klarer det selv. Det er dels, fordi eksklusion og


inklusion foregår mere skjult, når børnene bliver ældre, og dels, fordi det bliver sværere at afsætte tid til at arbejde med trivslen i de store klasser«, siger Tekla Canger og tilføjer: »Det er en stor fejl – flere og flere undersøgelser viser, at læring og trivsel går hånd i hånd. Eleverne lærer mest, når de trives.«

UDE OG INDE AF FÆLLESKABET Tekla Canger har sammen med et forskerhold igennem et halvt år undersøgt fælleskabet i en københavnsk 9. klasse indgående – både i skoletiden og i deres fritid. Hun oplevede, at der under overfladen foregår et hierarki og en gruppedannelse, som ekskluderer og inkluderer på skift, og at relationerne kan være flygtige og ændre sig flere gange over korte tidsperioder. »For nogle af eleverne var det en barsk omgang at gå i skole. Det kræver utrolig meget energi at skulle bekymre sig om, hvem man skal være sammen med til gruppearbejde og i frikvartererne, eller om der i det hele taget er nogen, der har lyst til at sidde ved siden af én«, siger Tekla Canger.

LÆREREN SKAL TAGE STYRINGEN En af udfordringerne i udskolingen er, at der er mange elever, der skifter skole, og at klassen skifter lærere og ofte har mange forskellige lærere. Det ændrer den sociale dynamik. Samtidig er der en tendens til, at eleverne bliver opfattet som værende gamle nok til ‘selv at finde ud af det’. Madgrupper og regler om, at man inviterer alle til fødselsdage er ikke en praksis, som tages i brug, når børnene når udskolingen. »Der opstår et tomrum i de sociale spilleregler, når det er op til eleverne selv at sammensætte grupper. Det kan være svært at gøre noget ved uden for skolen, men i skolen vil det være en fordel, hvis lærerne tager styringen. Det kunne f.eks. være ved at lærere i højere grad bestemmer, hvem der skal arbejde sammen, når der skal laves gruppearbejde, og bestemmer, hvem der skal sidde ved siden af hinanden og hvornår«, siger Tekla Canger. En anden ting, som Tekla Canger og hendes team peger på, er, at det kunne være en god idé at genindføre klassens time i de store klasser, og at de tilknyttede pædagoger kunne være tættere på eleverne, ligesom man ser det i indskolingen. Teambuilding og aktiviteter som lejrskoler, hvor man kommer ud af klasselokalet og oplever hinanden på en anden måde, styrker også fællesskabet.

SAMARBEJD OM DET Charlotte Broe er koordinator i Landsforeningen Skole og Forældre, hvor man får en stadig stigende mængde henvendelser fra forældre, der overvejer, om deres børn i udskolingen skal skifte skole. Otte af 10 gange er det på grund af trivsel, ifølge Charlotte Broe. »Når der sidder børn i udskolingen og ikke trives, er det som regel ikke noget, der er sket pludseligt, men noget, der

starter på mellemtrinnet, når der ikke længere er så meget fokus på det sociale. Derfra er det for de børn ofte en nedadgående spiral«. Tekla Canger mener, det er tid til mere efteruddannelse i udskolingspædagogik. »I de sidste 25 år har der været fokus på det faglige i udskolingen, for at børnene blev rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse, men der er lige så mange nu som før, der falder fra, så det er på høje tid, at vi tager skeen i den anden hånd og forsøger at se på alternative måder at få eleverne godt igennem systemet på«, siger Tekla Canger.

Det kniber med selvværdet

E

n del af forklaringen på, at et stigende antal børn og unge har det svært, er, at vi lever i et konkurrencesamfund med fokus på individualitet og perfektionisme, og hvor pilen peger på en selv, hvis man har svært ved at leve op til krav og forventninger. Det er svært at navigere i, og hvis man er ung og samtidig ikke har et stærkt fundament at stå på, kan det være ekstra svært. Det mener Tinna Winther Olesen, der er psykolog i Ungerådgivningen i Skive, som er et samarbejde mellem Skive Kommune og PsykologCentret, hvor unge kan komme ind fra gaden og få hjælp og rådgivning. »Vi møder unge, som oplever at være triste, ensomme og frustrerede. De kan have svært ved at overskue deres liv – det er både kammerater, forældre, skolen og fremtiden«, siger Tinna Winther Olesen, der var med til at starte rådgivningen i 2013. Rådgivningen er primært bemandet af unge psykologistuderende, som med afsæt i KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik) tilbyder rådgivende samtaleforløb. »Når de unge har det svært, kan det være vanskeligt for dem at begå sig i skolen og i sociale sammenhænge. De er lynhurtige til at vende problemerne indad og bebrejde sig selv. De bliver ramt på selvværdet og har dårlige tanker om egen værdi og formåen. Som de fleste mennesker har de brug for oplevelsen af, at 'jeg er okay, som jeg er, og min oplevelse af verden, af den situation, som jeg står i, giver mening for et andet menneske'«, siger Tinna Winther Olesen.

FRIE SKOLER NR. 1 · 2 9. JANUAR 2016 

9


TRIVSEL Af Berit Jarmin · redaktionen@frieskoler.dk

Alle vinder når fællesskabet styrkes Efterskolerne er traditionelt gode til at skabe fælleskaber blandt eleverne, men også her er man udfordret af, at der kommer flere elever til, som har det svært. Et nyt efteruddannelsesmodul, ‘Social Inklusion’, på UC Lillebælt giver lærerne nye redskaber til at arbejde med inklusion

E

t efterskoleophold bliver ofte omtalt som noget skelsættende og som et fantastisk år i livet. Og i de senere år oplever mange efterskoler et indfluks af elever, som vil udfolde sig kreativt, musisk, sportsligt eller noget helt tredje, mens de tager det sidste skoleår. »Ligesom andre steder oplever efterskolerne, at der kommer flere elever, som har det svært, samtidig med, at der er blevet stillet krav om, at de skal arbejde med inklusion«, fortæller Marieke Brinck, adjunkt på diplommodulet på UC Lillebælt. Her påbegyndte man sidste år et efteruddannelsesmodul med navnet ”Social Inklusion”. Fokus er på normalitet, sprogets betydning, trivsel, anerkendelse og relationskompetencer.

DELTAGELSE ER EN FORUDSÆTNING På uddannelsen arbejder man ikke med ordet ‘inklusion’, sådan som man generelt opfatter begrebet. »Det handler ikke om, hvordan man inkluderer børn med diagnoser, men om hvordan man kan arbejde med, at alle oplever at være en del af fælleskabet«, forklarer Marieke Brinck. »Vi ser på, hvordan man kan gå fra et ‘fejlfindningsblik’ til et ‘ressourceblik’ og fra individet til i højere grad at arbejde med fælleskabet«.

10

FRIE SKOLER NR. 1 · 2 9. JANUAR 2016

Én af måderne man gør det på, er at sørge for, at alle kan deltage i undervisningen, og at undervisningen er målstyret, for det styrker deltagelsen, viser forskning. »Hvis man skal føle sig som en del af et fællesskab, forudsætter det, at man deltager, og det kræver en anden form for opmærksomhed og forståelse, end hvis læreren tager udgangspunkt i de elever, der altid selv melder sig på banen«, siger Marieke Brinck.

INKLUSION ER DYNAMISK Social inklusion er modsat den ‘administrative inklusion’, som går ud på, at man samler alle slags elever i en klasse, en dynamisk størrelse. »Den inkluderende tænkning er en vision, som vi med fordel kan have i baghovedet i mødet med mennesker«, forklarer Marieke Brinck. »Det kræver, at man i lærergruppen reflekterer sammen, og at man er bevidste om at udvide sit syn på det ‘normale’. Social inklusion handler om at være bevidst om, at alle er for-skellige med forskellige behov, men at vi alle sammen har noget at tilbyde fællesskabet«.


TRIVSEL Af Berit Jarmin · redaktionen@frieskoler.dk

Jagten på den indre verdensD mester

Stor bevidsthed om gruppeinddeling, klare regler og hjælp til eleverne med at kortlægge deres styrker er nogle af de ting, man på Sydøstsjællands Idrætsefterskole lægger vægt på i trivselsarbejdet. Og der er god grund til det, for de unge mangler ro og robusthed, ifølge forstanderen

en kolde vintervind blæser træerne godt igennem på den smalle allé, der fører ned til Sydøstsjællands Idrætsefterskole i Haslev. Udenfor er der ikke et øje, og indenfor er der stille. Meget stille i betragtning af, at der går 136 elever på skolen. Dansk- og engelsklærer Lene Clasen tager imod Frie Skolers udsendte. Hun har netop færdiggjort et efteruddannelsesmodul i social inklusion på UC Lillebælt. Sammen med en anden lærer er hun i gang med at forberede dagens undervisning. De har temauge om terrorisme. »Vi har opdelt eleverne på tværs af klasserne her i temaugen, og så kører vi forskellige workshops, hvor vi ser på

Lene Clasen er blevet mere opmærksom på betydningen af at målstyre undervisningen, siden hun har været på kursus i social inklusion.

Fotos Søren Steffen

FRIE SKOLER NR. 1 · 2 9. JANUAR 2016 

11


emnet fra forskellige vinkler«, forklarer Lene Clasen. Opdelingen af eleverne på kryds og tværs i forskellige grupper er bevidst: Alle skal kunne arbejde sammen, selvom de ikke bor på gang sammen, eller går i samme klasse, eller dyrker den samme sport. Fælles for eleverne er, at de alle går i 10. klasse og er langt væk hjemmefra.

DET KRÆVER EN INDSATS Lene Clasen har undervist på efterskole, siden hun blev uddannet. At hun landede her var en tilfældighed, men nu kunne hun slet ikke tænke sig andet. »Man har et anderledes og tættere bånd til sine elever, fordi man ser dem på alle tider af døgnet. Og det betyder også, at man er nødt til at beskæftige sig meget mere med deres trivsel«, siger Lene Clasen. »Vi er meget opmærksomme på at vise dem, at man sagtens kan være sammen med andre, selvom de ikke er ligesom én selv. Derfor er vi meget styrende, når det kommer til gruppedannelse - både i forhold til undervisningen og sociale events. Det gør, at eleverne kan koncentrere sig om alt det andet, og der ikke er nogen, der kommer til at hænge i yderkanten«.

DEN INDRE VERDENSMESTER

mer i forbindelse med en skilsmisse, som de troede, de var kommet over, og når de så møder andre med en anden baggrund, så blusser det op igen. Men det kan også være curlingbarnet, som pludselig oplever, at der bliver stille nogle krav, og hvis man ikke har lært at vride en karklud hjemmefra, kan dét være overvældende med de krav, vi stiller her. Så er det vigtigt, at der er nogen voksne til at gribe dem. Men jeg plejer at fortælle dem, at hvis de kan gennemføre et år på efterskole, kan de klare alt”«, siger Karina Knaack..

ÅBENHED ER EN STYRKE Ude ved fællessalen møder vi forstanderen Lissi Brae. Hun er ved at gøre klar til at holde en præsentation for kommende elever og deres forældre. Hun har været forstander på efterskolen siden 1992 og har igennem årene været med til at hjælpe mange unge mennesker igennem 10.klasse, problemer og livskriser. På spørgsmålet om hvilke udfordringer de unge mennesker har idag i forhold til for 20 år siden, kommer svaret prompte »De mangler ro. Og de er ikke så robuste. Familierne idag har travlt med arbejde og fritidsaktiviteter, og der sker noget hele tiden. Børnene oplever ikke de samme rammer og fælleskab som tidligere. Som alle andre steder møder vi også børn med spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd og den slags problemer, selvom det umiddelbart er ressourcestærke elever vi tiltrækker«, fortæller Lissi Braae. »Når det sker, gør vi selvfølgelig alt for hjælpe. Vi er åbne om problemerne og beder også eleverne om at hjælpe hinanden, når det er svært«. Det er sidst på eftermiddagen, og der er igen helt stille på skolen. Eleverne har fri og har trukket sig tilbage på værelserne. Et par søgende forældre stikker hovedet ind og spørger, om de er havnet det rigtige sted. Til næste år er det måske deres børn, der kommer og skal undervises i 10. klasses pensum og lære om alle mulige andre vigtige ting i livet og fællesskabet.

12

FRIE SKOLER NR. 1 · 2 9. JANUAR 2016

Foto Søren Steffen

Klokken er ved at være 12, og der er frokost i kantinen. Eleverne sidder i grupper rundt om bordene og snakker stilfærdigt. Ved første øjekast virker de anderledes end andre grupper af unge mennesker. Og det er ikke kun fordi, at de alle er iført træningstøj; De har ingen mobiltelefoner i hånden. »De er her for at være sammen, og der forstyrrer telefonerne. Derfor har vi lavet nogle regler for brug af telefoner, og det skaber også en tryghed«, forklarer Lene Clasen. Sydøstsjællands Idrætsefterskole lægger vægt på et højt faglig niveau og sport. Men som i alle andre fællesskaber er der nogen, der er dygtigere end andre. »Men vores grundtanke er, at alle har en ‘indre verdensmester’. Det er bare et spørgsmål om af finde ud af, hvad det er, eleven er god til. Jeg har lige været tovholder på en musical, hvor nogen af de elever, som måske ikke er de bedste til sport eller matematik, virkelig imponerede. Det kom som en hel overraskelse for dem selv« At starte på en efterskole kan være lidt af en mundfuld. For mange betyder det, at navlestrengen til forældrene bliver klippet »Det bedste ved at være første gang. Ifølge viceforstander Karina på efterskole er, at man Knaack kan det medføre, at de begynder at kan være sig selv«, siger spekulere over nogle ting lidt før andre unge Stine Kirstein (th), der er elev på gymnastiklinjen. mennesker; »Nogle børn har måske oplevet proble-


TRIVSEL Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Sæt tal på elevernes trivsel Et gennemprøvet og forskningsbaseret værktøj til at måle børns trivsel med er nu også tilgængeligt online

EN DEFINITION PÅ TRIVSEL Ligesom sygdomsbegreber har ændret sig i de seneste årtier, har trivselsbegrebet det også. Det handler ikke længere blot om at være fri for at have det skidt, men også at have overskud. Professor Poul Nissen definerer trivsel på følgende vis: ”Trivsel er ikke blot fravær af negative faktorer, men et udtryk for i hvor høj grad der er ”energi” til udvikling i form af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved at være til”.

E

n trivselsskala, som i en årrække er blevet brugt i større forskningsprojekter, på institutioner og andre tilbud til unge, hvor man har ønsket at måle trivslen over en længere periode, er nu kommet i en netversion og er blevet væsentlig mindre tidskrævende at bruge. Værktøjet er udviklet af lektor fil.dr. Poul Nissen fra Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet, der har skrevet flere bøger om børn, trivsel og identitet. Kort fortalt går systemet ud på, at barnet eller den unge på sin telefon, tablet eller computer markerer med en smiley-score på fem trivselsparametre for, hvordan de har det. Data fra besvarelsen ryger så ind i systemet, som eksempelvis en lærer kan administrere, og i systemet er der indbygget en række værdier, så man bliver gjort opmærksom på udsving i trivsel, eller hvis der er grund til særlig opmærksomhed på et barn. »Det fungerer godt til både at måle trivsel over tid og som udgangspunkt for en samtale med en lærer eller pædagog«, siger Poul Nissen Hvor en del trivselsværktøjer koncentrerer sig om enten relationer eller barnet selv, er trivselsskalaen forankret i en teoretisk model, hvor identitetsudviklingen finder sted i et samspil mellem både barn og omgivelser, og som tager højde for begge dele. Men, kunne man spørge, giver det overhovedet mening at gøre trivsel til en række datapunkter i et program? Er det ikke lærerens opgave i det daglige at fornemme, hvordan børnene har det? Ifølge Poul Nissen er der ingen modsætning mellem de to ting: »Det tager mindre end et minut at udfylde målingen, så det udelukker jo på ingen måde, at man også taler med børnene og laver det normale relationsarbejde. Det er blot en måde at få et kvantitativt billede af både en hel klasses trivsel og det enkelte barns trivselsudvikling," siger Poul Nissen. Der kan tegnes abonnement på trivselsskalaen på Dafolos hjemmside.

Trivselsskalaen er lavet til børn i skolealderen, lige fra indskoling til udskoling.

FEM PARAMETRE FOR TRIVSEL Poul Nissens trivselsskala tager udgangspunkt i fem parametre for trivsel: • Nærmiljø • Skolen • Kammeraterne • Familien • Hvordan har du med dig selv?

FRIE SKOLER NR. 1 · 2 9. JANUAR 2016 

13


ELEV FRA 7.-KLASSE PÅ VINDBLÆS FRISKOLE.

TRIVSEL Af Jesper Fjeldsted · jfc@frieskoler.dk

Mindre skærmtid har givet bedre trivsel For to år siden blev Vindblæs Friskole helt mobilfri, og selv om reglerne er lempet, så er restriktioner nok til at hjælpe eleverne til bedre relationer og dermed bedre trivsel ELEV FRA 8.-KLASSE PÅ VINDBLÆS FRISKOLE.

14

FRIE SKOLER NR. 1 · 2 9. JANUAR 2016


E

n undersøgelse fra Børnerådet viser, at hver tredje elev i syvende klasse har mobilvaner, der minder om et afhængighedsforhold. Undersøgelsen, der omfatter 2.000 elever fra hele landet, viser blandt andet, at de unge har svært ved at lægge telefonerne fra sig, også i skoletiden. For to år siden tog Vindblæs Friskole nær Hadsund beslutningen på elevernes vegne. Mobiltelefoner skulle afleveres ved skoledagens start, og de blev udleveret igen, når eleverne tog hjem. I dag er reglerne blødt op, så eleverne godt må have telefonerne på sig, men de må ikke bruge dem i frikvartererne. »Hvis vi ser en elev gøre det alligevel, så beholder vi telefonen resten af dagen, men de er blevet gode til at styre det selv«, fortæller skoleleder Niels Jørgen Sloth, som oplever, at mobiltelefonerne primært er problematiske i frikvarterene. Eleverne må derfor gerne bruge dem som værktøj i undervisningen som bl.a. opslagsværk, lommeregner og e-reader.

”HUMØRET ER ET HELT ANDET” Før skolen blev mobilfri, sad især de større elever ofte med hver deres telefon i frikvarterene, og de kommunikerede med både hinanden og kammerater uden for skolen. Det er den situation, skolelederen vil undgå. »Hvis man ikke interagerer med dem, man er iblandt, så ses det tydeligt, at man trives dårligere. Med reglerne tager vi trykket af det pres, de unge er under. Vi siger i stedet, at det er her, I er, og det er kun det her, I skal forholde jer til. De skal nyde samværet med hinanden, « siger Niels Jørgen Sloth. Skolelederen mener, at friskolens erfaringer viser, man ikke bare skal lade stå til, når der kommer ny teknologi. Det handler om at finde en måde at leve med mobiltelefoner på i skoletiden, og mobilfrit frikvarter har haft en mærkbar effekt på Vindblæs Friskole. »Humøret er et helt andet. Det er flere smil og mere grin, når eleverne laver noget aktivt sammen, og når humøret er bedre, smitter det også af på undervisning og indlæring,« siger Niels Jørgen Sloth. Men hvad laver de så, eleverne, når mobilerne er taget ud af ligningen? De spiller, hygger, snakker og gør generelt de samme ting, som elever gjorde, før alle fik en telefon i lommen, fortæller skoleleder Niels Jørgen Sloth.

IPHONE-EFFEKTEN En ny amerikansk undersøgelse har påvist en tydelig sammenhæng mellem samtalekvalitet og tilstedeværelsen af mobiltelefoner. Forskere fra Virginia Tech universitetet observerede 100 cafésamtaler og lavede efterfølgende interviews med de involverede parter. I samtaler uden en mobil i nærheden oplevede parterne markant mere empati fra hinanden, og den såkaldt iPhone-effekt viste sig mere udtalt, hvis de, der talte, kendte hinanden.


Faglige noter Noter

TV 2 søger (måske) en lærer som dig

Foto Fotolia

E

r du den faglige lærer, der vil have ro i klassen, som fokuserer på, hvad eleverne skal lære, og ikke gider spilde tid på at diskutere processer og socialt fnidder i pigegruppen? Eller er du den lærer, der tager udgangspunkt i eleverne og synes, at de skal udvikle sig til hele mennesker, som kan begå sig i en kompleks og ukendt fremtid? Er du læreren, der lytter til eleverne og tror på, at det er vigtigt at inddrage dem i undervisningen? Uanset hvem af de to du er, så er det måske dig, TV 2 leder efter. Hvis du altså brænder for at undervise og gøre dine elever så dygtige som muligt. Tv-stationen har lånt to klasser på en østjysk skole. Planen er, at du skal overtage den ene sammen med en lærer med samme profil som dig, mens to lærere med den modsatte profil overtager den anden klasse. I tre måneder vil TV 2’s dokumentarafdeling følge jeres arbejde og beskrive, hvordan de forskellige pædagogiske tilgange udvikler den enkelte elevs potentiale – ikke som en konkurrence mellem de to forskellige pædagogiske tilgange, men som en åben undersøgelse af tilgangenes effekt på forskellige elever og situationer. Projektet indledes til påske og slutter med skoleåret. Det er et fuldtidsjob, og TV 2 betaler din løn i de tre måneder, projektet varer. Det er bedst, hvis du bor i Østjylland, men hvis du er den rette til opgaven, og du er parat til at bo i Aarhus-området i en periode, så kan det også lade sig gøre. Hvis du har lyst til at høre mere, så skriv eller ring til journalist Dennis Kragelund, der er tovholder på projektet. Mail: Dennis@dokukom.dk, tlf. 6169 7999. MHV

16

FRIE SKOLER NR. 1 · 2 9. JANUAR 2016


Annonce

På Danhostel får I høj faglighed, spændende udflugter, god mad hver dag og placeringer tæt på seværdigheder. I får hjælp til at få undervisningen bygget ind i lejrskoleturen.

D

anhostels lejrskoleophold er populære. Med mere end 135.000 lejrskoleelever om året, har Danhostel markeret sig som markedsledende inden for Lejrskoleophold. Danhostels værter arbejder sammen med de fagspecifikke læringsmiljøer, der ligger i områderne omkring de mange Danhostel lejrskolers beliggenhed. På den måde, kan Danhostel, sammen med skolens lærer, sikre at børns faghistoriske viden og pædagogiske læringskrav bliver opfyldt. ”Med beliggenheder tæt på leg og læring, vil Danhostel være med til at sætte lejrskolerne på danmarks-

defrieskolerannonce.indd 1

LEJRSKOLE PRØV DANHOSTELS ALL INCLUSIVE

FÆLLES OPLEVELSER OG LÆRING FOR LIVET

kortet igen” siger Danhostels marketingchef, Anette Brylov og fortsætter ”det bør være et mål, at alle der går ud af folkeskolen skal have besøgt en nationalpark, og da mange af vores Danhostels ligger ved Danmarks smukkeste nationalparker, håber vi at skoleklasserne vil prøve et lejrskoleophold på et af vores Danhostels” slutter Anette Brylov. Danhostel udvikler hele tiden kædens lejrskolekoncept. Lige nu er der fokus på udvikling af nye opskrifter på ny, lækker lejrskolemad og et forestående samarbejde med Skoletjenesten, både regionalt og nationalt. Læs mere på: danhostel.dk/lejrskole

VIDSTE DU AT LEJRSKOLE ER ALL-INCLUSIVE - De fleste Danhostel inkluderer tre gode hjemmelavede måltider om dagen MADPAKKEN ER OGSÅ MED - Madpakken på udflugten får I også med VÆRTER MED LOKALKENDSKAB - Alle Danhostels har egen vært, med stort lokalkendskab DSB FRIREJSE - Husk også - at bestille frirejse til DSB så snart I har bestilt jeres ophold. Frirejse skal bestilles mindst 10 uger før afrejse hos DSB Skolerejser PRISER - Priserne er inklusiv moms, spørg din skolesekretær om dit tilskudsbeløb eller ring og spørg værten på stedet

18-01-2016 15:17:32

FRIE SKOLER NR. 1 · 2 9. JANUAR 2016 

17


FLYGTNINGE Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk Foto Polfoto

Flygtninge kommer også til de frie skoler Lærere, som underviser flygtningebørn, skal klædes godt på

I

kølvandet på det store antal flygtninge følger en kæmpe undervisningsopgave. Kommunernes Landsforening (KL) har beregnet, at vi skal bruge 748 modtageklasser til de knap 9000 flygtningebørn, som forventes at få opholdstilladelse i år og derfor skal undervises.

FRIE SKOLER MÅ TAGE DEL Mange forventer, at de frie skoler bliver bedt om at tage deres del af denne integrationsopgave, og det vil også være helt naturligt, siger Monica Lendal Jørgensen, der er næstformand i Frie Skolers Lærerforening (FSL): »Vi siger normalt, at de frie skoler afspejler befolkningens sammensætning, og det håber jeg da også, at vi kommer til på dette område«, siger hun. Monica Lendal Jørgensen, der er formand for foreningens Uddannelse & Professions udvalg, synes, at de frie skoler har rigtig meget godt at tilbyde flygtningebørnene: »Vi har nogle rigtig gode og spæn-

18

FRIE SKOLER NR. 1 · 2 9. JANUAR 2016

dende skoler med kompetente og engagerede lærere, og de kan være et godt match til flygtningebørnene«. Hun peger blandt andet på, at et efterskoleophold kunne være oplagt for nogle af de uledsagede drenge, som søger asyl: »De har ingen familie, intet sted at være, og derfor kunne man umiddelbart tænke på efterskolerne som en mulighed. Efterskoler kan noget helt specielt, som helt sikkert også vil være gavnligt i et integrations- og dannelsesperspektiv«.

DET KRÆVER KOMPETENCER Monica Lendal Jørgensen har intet bud på, hvordan flygtningene i praksis kan fordeles på de frie skoler. Opgaven er ikke uproblematisk. For eksempel har mange frie skoler ventelister, og det kan gøre det svært at optage nye elever, medmindre skolerne vælger at tænke alternativt i forhold til den helt særlige situation. »Der vil være en masse udfordringer her, som bl.a. skoleforeningerne må drøfte og løse. Det er en klar skole- og sektoropgave«, siger hun. Men uanset hvordan den konkrete

løsning kommer til at se ud, skal der følge kompetenceudviklings- og støttemidler med, siger Monica Lendal Jørgensen: »Mange af de børn, vi taler om, har udfordringer, som ligger langt uden for det, vi som lærere er uddannede til at håndtere«. Hun peger på, at nogle af børnene er stærkt traumatiserede af flugten og de oplevelser, de flygter fra. Samtidig har en del af børnene ikke gået i skole i lang tid, og de skal un-dervises på et niveau, som slet ikke er alderssvarende. »Det er ikke bare en læreropgave som alle andre. På de frie skoler er vi vant til integration og undervisningsdifferentiering, men den her opgave kræver meget mere af os«, siger Monica Lendal Jørgensen. Hun oplyser, at FSL har kontaktet andre interessenter på området for at være med til at kortlægge, hvad der skal til, for at lærerne kan løse opgaven på en pædagogisk forsvarlig vis. »Det skal vi kunne. Og jeg synes, at vi på de frie skoler er forpligtede til alle sammen at gøre vores bedste for at tage hånd om de flygtningebørn, der kommer til os«.


Lombardiet

studieturen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed

NYHED: Studietur til Norditaliens skatte Få sammensat et indholdsrigt program med fokus på fx historie, kultur, design, science, gastronomi, musik, teater eller action aktiviteter... Byerne Milano, Bergamo, Cremona, Monza, Verona, Bologna, Venedig, Parma og Modena samt de naturskønne søer Maggiore, Garda, d’lseo, d’ldro og Como ligger inden for få timers kørsel. • • • • • • • •

Kokkekursus eller pizzabagning i gammel stenovn Besøg på Lamborghini fabrikken og Monza formel 1 banen Teaterkursus af lokal teatertrup og besøg i La Scala i Milano Eksklusiv koncert på Stradivari-violinmuseet på original Stardivarius og workshop hos violinbygger Danselektioner i moderne dans Rundvisning på gen-forskningsinstitut med væddeløbsheste Besøg på 1700-tals gård med blandede oprindelige dyreracer Action aktiviteter, fx canyoing, klatring/rappeling og mountainbike

Læs mere på www.unitasrejser.dk/skolerejser eller ring 8723 1245.

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk


Foto Fotolia

SYGDOM Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Meningitis lammer efterskole Med få ugers mellemrum fik to elever på Efterskolen ved Nyborg konstateret meningitis. Den ene døde

E

fter at have været forskånet for alvorlige ulykker i sine hidtidige 25 år som forstander, så blev Keld Schmidt og resten af Efterskolen ved Nyborg i starten af 2016 ramt af en tragedie. En elev kom ikke tilbage fra juleferie, da han døde af meningitis kort efter nytår. Skolens cirka 180 elever blev chokerede, da de fik meldingen første dag efter ferien, fortæller Keld Schmidt. »Det var rigtig svært. Sorgen kom væltende ind over dem, og samtidig blev både elever og ikke mindst forældre rigtig bange. For de færreste ved særlig meget om meningitis, og hvordan det smitter«. Frygten blev ikke mindre af, at 20 af eleverne på skolen havde holdt nytår med den nu afdøde elev, og skolen skulle finde ud af, præcis hvilke elever der var tale om, og koordinere med embedslægen om, hvor eleverne kunne komme i den rigtige behandling. Samtidig blev der sørget for akut krisehjælp til enkelte elever, ligesom der blev lavet en mindehøjtidelighed på skolen, og tre terapeuter hjalp eleverne med at holde fortællingen om den afdøde i live. En tirsdag midt i januar kørte 80-100 elever med bus til København og deltog i begravelsen af deres efterskolekammerat. Men dermed sluttede trængslerne ikke. For da busserne tre dage senere var ved at blive pakket og gjort klar til skitur, viste det sig, at endnu en elev havde meningitis. Han kom i hurtig behandling og kommer sig uden mén. Men

20

FRIE SKOLER NR. 1 · 2 9. JANUAR 2016

skituren blev aflyst, og eleverne blev sendt hjem i ni dage. Ifølge de lægelige anbefalinger var det ikke nødvendigt at sende eleverne hjem, men ikke mindst på grund af frygten hos både elever og forældre, var det det rigtige at gøre, siger Keld Schmidt, som rådførte sig med de ansatte i hele det svære forløb. »Jeg har været utrolig glad for personalet, som alle har bidraget på forskellig vis. De har vist eleverne den omsorg, de har haft brug for, og samtidig har de været en stor hjælp i bestræbelserne på at træffe de korrekte beslutninger. Det har været en svær situation at handle i, men med fælles hjælp har vi fået gjort det rigtige. Det er også den melding, vi får fra forældrene. Men det har været en meget belastende situation«, siger Keld Schmidt. Ifølge lægerne blev den afdøde elev formentlig ikke smittet på skolen, men først da han tog på juleferie. Om den anden elev er blevet smittet af afdøde eller af en anden vej, kan lægerne ikke sige. Tilbage står, at det har været en hård tid for både elever og personalet. Nu er der et skoleår, der skal samles op igen. Skituren er flyttet til påskeferien, men først skal skolen tilbage til hverdagen. »Det vil altid komme til at stå som et specielt år, og det der er sket, vil være en del af erindringen om det. Det er et grundvilkår, vi nu skal agere ud fra, og så gælder det om at finde ind i en almindelig hverdag og prøve at se fremad«, siger Keld Schmidt.


Annoncer

Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne til at gøre det sjovt at være aktiv.

Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10

BLIV KLOG PÅ

MULIGHEDERNE

KONTAKT OS I DAG PÅ 80 20 88 70 Vi er specialister i grupperejser for skoler, og vi tilbyder de mest efterspurgte rejsetyper - de klassiske og de anderledes. Vi ved, hvilke udfordringer der er forbundet med at arrangere skolerejser, og vi overtager gerne administrationen og hjælper med at realisere jeres rejseplaner.

Aktiv- og træningsrejser Italien, Spanien, Tjekkiet, Østrig & Norge Skirejser Østrig, Norge & Sverige Storbyrejser Europa, USA & Kina Få et gratis rejseforslag på www.alfatravel.dk/tilbud

AKTIVREJSER fRA KUN KR.

1.498,-

TLF. 8020 8870 - www.ALFATrAVEL.dK - INFo@ALFATrAVEL.dK

FRIE SKOLER NR. 1 · 2 9. JANUAR 2016 

21


Faglige noter Foto Scanpix Noter

LANGT FLERE PÅBUD på grund af vold

A

ntallet af påbud til skoler på grund af vold er nu steget tre år i træk. Nye tal fra Arbejdstilsynet viser, at 38 skoler fik et påbud på grund af vold i 2015, og det er en stigning på over 170 procent i forhold til 2012, hvor der faldt 14 voldsbegrundede påbud på skoler. I samme periode har Arbejdstilsynet sænket antallet af kontrolbesøg på skoler fra 1066 til 523, og udviklingen afspejler blandt andet, at Arbejdstilsynet i stigende grad fokuserer på lærernes psykiske arbejdsmiljø. På hjemmesiden stressfrihverdag.dk, som Arbejdstilsynet står bag, findes inspiration til at undgå vold og konflikter på skoler og uddannelsesinstitutioner. JFC

See further details at fsl.dk/ english

YOU ARE NOT ALONE FSL would like to invite all teachers at international schools and international departments to an overnight seminar focusing on: • tools to improve your teaching skills • your working conditions and what FSL can offer • networking with other teachers

TEACHERS' UNION FOR DANISH INDEPENDENT SCHOOLS

BLIVER DU RIGTIGT AFLØNNET

for dit arbejde med praktikanter? For halvandet år siden blev der ændret på professionshøjskolernes praktikordning for lærerstuderende. I nogle tilfælde betyder det, at de praktiklærere, der er tilknyttet praktikanterne på skolerne, skal bruge flere timer end tidligere på praktikanterne. Men selvom praktikordningen har ændret sig, så er det beløb, der er aftalt i overenskomsten som afregning for praktiklærerens opgaver uændret. Det er i den forbindelse vigtigt, at praktiklæreren får aflønning for sine praktiktimer, og det er ligegyldigt, om skolens udgifter til praktiklæreren overstiger den sum penge, som følger i hælene på praktikanten. Er du i tvivl, om du får tilstrækkelig tid eller tillæg for dit arbejde med praktikanter – ikke mindst i forbindelse med praktikeksamen - så tøv ikke med at kontakte FSL. UAN

22

FRIE SKOLER NR. 1 · 2 9. JANUAR 2016

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk


*Kilde: Forsikring & Pensions opgørelse af markedsandele baseret på de forsikringer, LB Forsikring tilbyder (4. kvartal 2013).

Lyder det for godt tiL at være sandt? I juni 2015 blev vores bilforsikrings pris og dækning samlet set kåret som ”Bedst i test” af forbrugerbladet Tænk Penge. Nu gør vi den gode bilforsikring endnu bedre. Nemlig ved at sænke prisen, og det gælder både for nye og nuværende medlemmer. Dækningen er fuldstændig den samme som hidtil. Når det går godt i et medlemsejet forsikringsselskab, kommer det altid medlemmerne til gode.

Se hvad Danmarks 5. største forsikringsselskab* kan gøre for dig på lb.dk/sandt eller ring 33 95 76 80.

Lærerstandens Brandforsikring er en del af LB Forsikring


Foto David Bering

»Vi hører jævnligt, at godt nok får lærerne på de frie skoler ikke så meget i løn som lærerne i folkeskolen, men så har de gode forhold på andre områder. Det er muligt, men det kan man altså ikke købe æg og rugbrød for«

INTERVIEW Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Lønnen skal op, friheden skal forsvares Kampen for at få lønnen i vejret er øverste prioritet for FSL-formand Uffe Rostrup i 2016

24

FRIE SKOLER NR. 1 · 2 9. JANUAR 2016

D

et vakte ikke ligefrem begejstring hos ledere eller skoleforeninger, da Frie Skolers Lærerforening (FSL) efter repræsentantskabsmødet i november sendte et åbent brev til skolebestyrelser og forældre og gjorde opmærksom på lønefterslæbet på frie skoler. Men jagten på at lukke lønhullet er så vigtig for FSL, at bekymringer over at trampe nogen over tæerne for en stund må træde i baggrunden, siger FSL-formand, Uffe Rostrup.


»Måske risikerer vi nogle relationer, men nogle gange er man nødt til at sætte noget på spil for at opnå noget. Vi har tradition for, at vi laver gode fælles løsninger på det frie skoleområde, men når det kommer til løn, så er der ganske enkelt for mange skoler, som ikke tager det nødvendige ansvar. Af den årsag har vi følt os nødsaget til at stramme grebet«. Derfor vil FSL’s Fair lærerløn – nu!-kampagne også være et af de vigtigste fokuspunkter i 2016, fortæller FSL’s formand i et interview på sit kontor et par uger inde i det nye arbejdsår. »Vi er kommet godt fra start med kampagnen, og nu skal vi holde dampen oppe og have den forankret politisk. Der er en balance mellem at være vedholdende og ikke gøre folk trætte af kampagnen, men det første er vigtigere end det sidste. For kampagnen er nødvendig, og vi har allerede indicier på, at den virker«, siger Uffe Rostrup. Fra et FSL-synspunkt er problemet med lønsystemet på de frie skoler, at der ikke er nogen penge at hente i de decentrale lønforhandlinger i dårlige tider, og at der ikke bliver puttet penge nok i systemet i gode tider. Det har ført til, at løndannelsen er gået i stå fra 2013-14, og de frie skolers lønefterslæb i forhold til folkeskolen er vokset. Lønkampagnen søger at få skolerne til at udmønte decentrale lønkroner, men samtidig foregår der også en politisk kamp for at få ændret det statslige lønsystem. Uffe Rostrup er en af fagbevægelsens hovedkræfter i bestræbelserne på at få afdækket muligheden for et nyt lønsystem på statens område. »Jeg har deltaget i møder med alle de store organisationer på statens område, og der er taget initiativ til en lønkonference, hvor det skal afklares, om vi kan finde fælles fodslag om et nyt lønsystem. Der er andre end os, som ikke er forgrinte af det decentrale lønsystem«, siger Uffe Rostrup.

ARBEJDSTIDSPAPIR SKAL OP AF SKUFFEN I kraft af ledernes farvel til Frie Skolers Lærerforening havde FSL fra nytår 800 færre medlemmer, men det betyder samtidig også, at der er færre hensyn at tage for FSL’s formand. Det var ikke hans ønske, at lederne skulle ud, men nu, det er sket, giver det også nogle friheder: »Vi kommer til at kunne markere lærersynspunkter tydeligere, og det bliver nemmere at give udtryk for, hvad vi fra lærerog børnehaveklasselederes synspunkt mener, er god ledelse. Men generelt er jeg spændt på at se, hvilken forening det er, som lederne vil lave, ikke mindst, om de fortsat vil markere sig i forhold til fx lønkampagnen. Vil de agere som lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation?«, spørger Uffe Rostrup retorisk. Et muligt spændingsfelt mellem lærere og ledere er arbejdstidspapiret, som var en del af OK15, og som beskriver, hvad parterne kunne blive enige om, er god arbejdsgiverpraksis. Men i FSL-optik lever papiret mange steder en for hengemt skæbne. »Mange steder bliver det ikke brugt, og vi og i særdeleshed tillidsrepræsentanterne har en opgave med at få lederne til at forstå, hvordan vi forventer, at de skal agere som arbejdsgi

vere«, mener Uffe Rostrup. Blandt andet ønsker formanden, at der bliver gjort op med den praksis, som er på flere skoler, hvor man sætter sig et sted mellem fuld tilstedeværelse og lokale aftaler og i stedet har nogle selvopfundne flexordninger og forståelser, som lederen melder ud. Men det er ikke okay, mener Uffe Rostrup: »Det bliver nogle underlige personafhængige ordninger, som ender ud i, at ingen ved, hvor meget de reelt arbejder«.

FORMANDEN ER FORARGET Efter i en årrække at være faldet i statstilskud var der i den seneste finanslov godt økonomisk nyt til frie grundskoler, som fik sat koblingsprocenten op fra 71 procent til 73 procent. Det glæder også Uffe Rostrup, men til gengæld var han ikke begejstret for den debat, der efterfølgende kom, da det gik op for blandt andet Dansk Folkeparti, at det dermed også betød flere penge til de muslimske skoler. »Det forarger mig, den måde nogle politikere og debattører er ude efter de muslimske skoler på. Så må de komme med eksempler på skoler, som ikke lever op til loven, for man kan ikke tale om dem som ét samlet hele. Der findes sikkert muslimske skoler, som ikke lever op til kravene, præcis som der er andre frie skoler, der ikke gør. Men det er derfor, vi har tilsynet. Der var absolut intet at komme efter, da man for nogle år siden lavede det såkaldte ekstremisme-tilsyn, og muslimske skoler ligger igen og igen i toppen af ranglisterne over de skoler, der løfter eleverne mest«. Debatten om de muslimske skoler er udtryk for en generel udfordring, ifølge Uffe Rostrup. I kraft af at den frie skolesektor er vokset, øges presset for politisk styring. »Vi må ikke give køb på friheden, men det er en udfordring, for jo større sektoren bliver, jo mere kontrol kommer der sammen med krav om fx at tage større socialt ansvar. Det er et vilkår, men man må bare ikke glemme, at de frie skoler er værdiskoler, og den enkelte skoles værdier er nødvendigvis styrende for, hvilke børn der går på skolen«, siger Uffe Rostrup.

NEJ TIL FUSION, JA TIL SAMARBEJDE På Danmarks Lærerforenings kongres i efteråret kom der nogle meget tydelige meldinger om, at man gerne ser en fusion med FSL. Uffe Rostrup er åben over for et styrket samarbejde, og der er taget initiativer til at finde ud af, på hvilke områder det kan ske. Men fusionstanken skyder han ned. »Ville Danmarks Lærerforening blive stærkere med vores 8500 medlemmer i folden? Det tror jeg ikke. Ville lærerne på de frie skoler blive stillet bedre af at blive indlemmet? Det tror jeg heller ikke. Der er stor forskel på, hvordan vi oplever verden. Der er politikere i DLF, som gerne vil af med de frie skoler. Vi holder af de frie skoler, og vi vil ikke bare lærerne det godt men også yde positiv indflydelse på hele sektoren,« siger Uffe Rostrup. FRIE SKOLER NR. 1 · 2 9. JANUAR 2016 

25


Faglige noter Noter

Illustration Fotolia / FS

NATIONALE TEST under hård kritik

E Folkeskolen bløder lærere L

ærere i folkeskolen søger i stadig større grad væk fra deres job. Det viser en opgørelse, som Ritzau har lavet. Heri fremgår det, at de seneste to er antallet af lærere, der forlader folkeskolen, steget med 31 procent. Og blandt de 35-54-årige folkeskolelærere er tallet helt oppe på 60 procent. Hvor mange af lærerne, der søger mod de frie skoler, er der ikke tilsvarende tal for, men på især frie grundskoler i de store byer lyder meldingen, at der er usædvanligt mange ansøgere til ledige stillinger. Nye lærere ser heller ikke ud til at være opsatte på et job i folkeskolen – således har tre ud af fire kommuner det seneste år haft problemer med at rekruttere kvalificerede lærere, skriver Berlingske. UAN

26

FRIE SKOLER NR. 1 · 2 9. JANUAR 2016

n række forskere i såvel læring som statistik langer kraftigt ud efter de nationale tests. I en kronik i Politiken kalder Jeppe Bundsgaard, professor i fagdidaktik og it ved Institut for Læring, Aarhus Universitet, de nationale test for »ubrugelige«. Han mener lærerne tillægger testene for stor værdi, og at forældre får et fejlagtigt indtryk at, at testene giver et præcist billede af deres barns kunnen. Han bakkes op af Thomas Højgaard, lektor i matematikkens didaktik, der mener man skal skrotte testene, ligesom statistikprofessor Peter Allerup ikke mener, at testene kan bruges som individuelle målinger. Kritikken får dog ikke undervisningsminister Ellen Trane Nørby til at ryste på hånden. Til Ritzau siger hun: »Det er ikke kun et spørgsmål om, hvad tre forskere mener. Evalueringen af de nationale tests peger på, at lærerne bredt set kan bruge testene. Så den evaluering viser flere nuancer«. UAN

Bruger du Forbrugsforeningen?

S

om medlem af Frie Skolers Lærerforening (FSL) har du mulighed for at være medlem af Forbrugsforeningen, der er Danmarks største indkøbsforening. I 2015 var 630 medlemmer af FSL som brugte Forbrugsforeningen og til sammen opsparede de 622.990 kroner i bonus svarende til 989 kroner i bonus pr. medlem. Det koster 132 kroner om året at være medlem og fungerer på den måde, at hver gang man handler ind i en butik, som samarbejder med Forbrugsforeningen, så opsparer man en bonus. Eksempelvis får man fire procent i bonus, hvis man køber ferie hos Star Tour eller 10 procent i bonus, hvis man skifter dæk hos Super Dæk. På Forbrugsforeningen.dk kan man se alle de butikker, hvor køb udløser en bonus. UAN


Annoncer

Pengeuge 14.-18. marts Råd #1 Prioritér dine penge. Du har ikke altid råd til alting, så find ud af, hvad du helst vil have.

Skal din klasse være Danmarks bedste til privatøkonomi? 598 7.-9. klasser deltog i Pengeuge 2015, nu er det jeres tur. Tilmeld jer på www.pengeuge.dk, hvor I også kan ønske gæsteundervisning fra banken og bestille gratis undervisningsmaterialer. Finansrådet og Danmarks Matematiklærerforening arrangerer Pengeuge.

Pengeuge.dk

Foredrag om stoFmisbrug og aFhængighed Jeg hedder Martin og jeg var narkoman og stofmisbruger i mere end 13 år. I 2010 blev jeg stoffri og idag holder jeg foredrag på skoler i hele Danmark, hvor jeg fortæller om min destruktive fortid. “Hej Martin! Tak for et godt foredrag. Du fortalte din historie med stor indlevelse og eleverne var med fra start til slut. Mange elever var rørte efter dit foredrag og det var tydeligt, at din livserfaring gav dybde og troværdighed, vi sjældent når i den almindelige undervisning.” Peter D. Larsen Assens10

www.martinfritzen.com/skole skole@martinfritzen.com 5258 1107 efterskole_ann_181x119.indd 1

20/12/15 22.03 FRIE SKOLER NR. 1 · 2 9. JANUAR 2016 

27


ARBEJDSTID Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Skoleledere bryder regler om arbejdstid Lærernes arbejdstid skal opgøres – det siger reglerne. Men lederne gør det ikke

G

odt en tredjedel af de frie skoler har ikke opgjort lærernes arbejdstid for det skoleår, som sluttede i juni – altså for mere end seks måneder siden. Det viser svar fra godt 200 tillidsrepræsentanter, som deltog i en spørgeskemaundersøgelse, som Frie Skolers Lærerforening (FSL) gennemførte kort før jul. Og ifølge Uffe Rostrup, der er formand for FSL, er det udtryk for sløseri af den værste skuffe: »Skolelederne overholder ganske enkelt ikke Lov 409«, siger han. De nye arbejdstidsregler, som Folketinget gennemtrumfede efter lærerlockouten, fastslår, at den enkelte lærers præsterede arbejdstid skal opgøres, og at det er lederens ansvar, at det sker. Derfor undrer det Uffe Rostrup, at så mange skoleledere fejler: »Lederne ønskede sig mere ledelsesrum. Det fik de efter lockouten, men så må de altså også leve op til ansvaret og løse de opgaver, som følger med. Det kan ikke passe, at de på den måde ser stort på reglerne«, siger han. Lærerformanden har svært ved at se noget, som kan undskylde ledernes svigt: »Det er jo ikke svært, det her. Det er bare en opgave, som skal afsluttes«. Arbejdstidsopgørelsen er et af de elementer, som skal beskytte lærerne mod det grænseløse arbejde, og derfor er det vigtigt for Uffe Rostrup, at skolelederne tager opgaven alvorligt.

LEDERNE BRYDER REGLERNE FSL’s undersøgelse er i det hele taget deprimerende læsning for Uffe Rostrup. For cirka en tredjedel af de skoler, som har opgjort lærernes arbejdstid, har gjort det så generelt, at det ikke er muligt for lærerne at se, hvor meget tid der er registreret på

28

FRIE SKOLER NR. 1 · 2 9. JANUAR 2016

forskellige opgaver og funktioner, og det ærgrer Uffe Rostrup: »Der er ingen formelle krav til opgørelserne, men lederne skal da i det mindste sørge for, at lærerne kan se deres præsterede arbejdstid – og ikke blot sige, at det passer med, hvad der var afsat fra årets start«. FSL har også spurgt tillidsrepræsentanterne på de skoler, som ikke har modtaget en arbejdstidsopgørelse, om baggrunden for, at de ikke har fået den. Over halvdelen af dem svarer, at skolelederen ikke registrerer lærernes arbejdstid. Det svar chokerer Uffe Rostrup: »Hvis det er korrekt, er det jo et direkte brud på arbejdstidsreglerne. Lederen skal følge den enkelte lærers præsterede arbejdstid, og det er uanset, om man har lokale aftaler, fuld tilstedeværelse eller mærkelige, uhjemlede lederudmeldte timerammer«, siger han.

LEDERFORMAND ÆRGRER SIG Formanden for Frie Skolers Ledere, Rud Nielsen, synes heller ikke, at det er godt nok: »Det er brandærgerligt«, siger han. Rud Nielsen havde håbet, at alle skoleledere havde opgjort arbejdstiden – ikke mindst her i år et: »Opgørelserne er ekstra vigtige denne gang for at hjælpe de nye arbejdstidsregler godt på vej«, siger skolelederformanden, som understreger, at han hverken har været med til at lave undersøgelsen eller læst alle delresultaterne. Men ud fra de hovedtal, han har fået, undrer han sig over, at så mange ledere tilsyneladende svigter på dette område. »Det er jo ikke en opgave, som kan komme bag på lederne. Der har været utrolig meget fokus på netop arbejdstidsopgørelserne, så det undrer og ærgrer mig, at så mange ikke har gjort arbejdet godt nok«, siger han.


UNDERSØGELSEN VISER … Frie Skolers Lærerforening (FSL) spurgte i december sine tillidsrepræsentanter, om lærerne på deres skole havde modtaget deres individuelle arbejdstidsopgørelse. Godt 200 tillidsrepræsentanter svarede på undersøgelsen, som viser … rne på • at lære ent af c ro 34 p ar e ikke h skolern sjd e rb a et modtag n ørelse tidsopg dem, • at 58 procent af t en fåe r som ikke ha rer kla for , lse opgøre en er led at d, me det lærerikke registrerer nes arbejdstid

• at på 31 procent af de skoler, hvor lærerne har fået deres opgørelse, er opgørelsen så generel, at lærerne ikke kan se, hvor meget tid der er brugt på de enkelte opgaver og funktioner;

e ent af d 52 proc d e v • at på n re e hvor led tak s skoler, d u rt ts sta skoleåre , som ramme e m ti en ruge til kunne b v lærerne v a er, ble ige opg ll e g k ru rs fo eforb tiske tim lt; ta p det fak o og istreret ikke reg

, af dem rocent p 4 5 s t •a n arbejd r fået e a h r m e o d s en ørelse, tidsopg gen af In . id rt e med ov ar fået h m ikke o s , m e d pgøjdstidso en arbe . r overtid relse, få

Det siger reglerne om arbejdstiden • Inden skoleårets start skal lærerne have en oversigt over, hvilke opgaver de forventes at løse (opgaveoversigten). • Opgaveroversigten skal udarbejdes på baggrund af en individuel dialog mellem læreren og skolens leder. Dialogen skal altså være individuel og ligge før opgaveoversigten. • Skolens leder skal løbende opgøre den præsterede arbejdstid. Desuden skal lederen ved skoleårets afslutning opgøre, hvor meget den enkelte lærer har arbejdet i

løbet af skoleåret. • Den præsterede arbejdstid skal også konkret opgøres på skoler, som har lokalaftaler. Det gælder også den del af arbejdstiden, som lærerne har andre steder end på skolen.

Kilde: Tjenestemændenes arbejdstidsaftale og Moderniseringsstyrelsens vejledning om de nye arbejdstidsregler på de frie skoler.

FRIE SKOLER NR. 1 · 2 9. JANUAR 2016 

29


Faglige noter Kursuskalender

Faglige noter

Arkivfoto (Fejø) Flemming Keith Karlsen

FSL LÆRERKURSUS Du kan læse mere om frie skoler på småøer i Frie Skoler nr. 9 / 2015.

Frie Skolers Lærerforening udbyder seks forskellige kurser, som dækker alt fra lærernes arbejdsrelationer til flipped learning. Kurserne afvikles fra efteråret 2016 og frem til foråret 2017. Halvdelen placeres i københavnsområdet og den anden halvdel i Jylland, og alle kurserne tilbydes medlemmerne til en fordelagtig pris. LÆS MERE I ANNONCEN PÅ MODSATTE SIDE

Ø-skoler fik deres lov

F

olketinget vedtog den 21. januar den lov, som gør det lettere at oprette frie grundskoler på 27 danske småøer. Loven, som træder i kraft den 1. februar, betyder, at frie skoler på fastlandet kan lave filialskoler for øens børn. Og loven sænker kravet til antallet af elever på frie skoler på de små øer. Loven deler vandene i den frie skoleverden, hvor grundskoleforeningerne hilser loven velkommen, mens Frie Skolers Lærerforening (FSL) er imod. Formanden for FSL, Uffe Rostrup, siger: »Loven er god for beboerne på øen, men den er dårlig for folkeskolen, og den er dårlig for de frie skoler som skoleform. Vi skal ikke løse kommunale opgaver i randområder-ne. Vi skal være et værdibaseret alternativ til folkeskolen – ikke erstatte folkeskoler«, siger Uffe Rostrup. MHV

NOGET FOR DIG? Et årsmøde tilsat matematik og klasseledelse

B

ørnehaveklasseledernes årsmøde bliver i år holdt den 3.-4. marts på Hornstrup Kursuscenter. Foruden årsmødet med tilhørende beretning og valg er der på årsmødet fokus på matematik og klasseledelse i børnehaveklasserne med oplæg fra eksterne foredragsholdere. Læs mere og meld til via fsl.dk. UAN

30

FRIE SKOLER NR. 1 · 2 9. JANUAR 2016

FSLminiKURSER Sidste chance for minikursus i denne omgang! Alle kurserne finder sted i tidsrummet kl. 16:30-19.00. Tilmeldingsfristen er syv dage inden kurserne, og du kan tilmelde dig her: www.fsl.dk/kurser

Stemmen – dit vigtigste redskab 7/3 2016 På kurset lærer du, hvordan du bruger din stemme på en sund måde, og hvordan du opbygger en stærk stemme og forebygger hæshed.

Lommefilm 8/3 2016 På kurset arbejder du med små, overskuelige filmkoncepter, som efterfølgende kan integreres direkte i din undervisning.

Den Digitale Tarzanbane 9/3 2016 Den Digitale Tarzanbane er en ny og anderledes tilgang til at introducere faglige og pædagogiske emner i kombination med it på en aktiv og legende måde.

Se mange flere kurser: fsl.dk/kurser, kursusmarkedspladsen.dk og efterskoleforeningen.dk/da/Kurser. Indrykning af kursusomtaler: Josua Christensen • T: 51940428 • E: jch@fsl.dk


Ajour

FSLLÆRER K UR S U S Klasseledelse i praKsis FRIE SKOLERS

FSL@FSL.DK

flipped learning LÆRERFORENING • +45 87469110

Kurset styrker dine evner til klasseledelse gennem en eksemplarisk, involverende og praksisnær undervisning. Du får en række teoretiske inputs, som øger din viden om, hvad klasseledelse er, og hvordan det bedst praktiseres, og gennem diskussioner, refleksionsøvelser og praktiske opgaver bliver du bevidst om og udvikler din egen praksis.

Undervisere: Søs Rask Andresen – proceskonsulent, lærer & coach. Nanna Paarup - udviklingskonsulent, cand. merc. & coach dato: 12. og 13. september 2016

Cooperative learning 1

Kurset henvender sig til alle, der med cooperative learning vil opnå mere motivation og fokus i undervisningen, mere aktive elever og et højere læringsudbytte for alle elever, uanset deres niveau og eventuelle særlige behov.

Undervisere: Cooperative Learning DK leverer underviserne dato: 3. og 4. oktober 2016

lærerens arbejdsrelationer

Som lærer på en fri skole skal du kunne samarbejde med mange forskellige mennesker – forældre, kolleger, elever og ledelse – og relationerne mellem jer er afgørende for et godt og konstruktivt samarbejde. På kurset får du hjælp til at komme godt fra start med de afgørende relationer, og du får inputs til helt nye måder at gribe samarbejdet an på. Arbejdsformen er en god blanding af oplæg, diskussioner, refleksionsøvelser og praktiske opgaver. Underviser: Lisa Ott har holdt flere godt besøgte og flot evaluerede kurser for Frie Skolers Lærerforening dato: 5. og 6. december 2016

Kurset introducerer dig til flipped learnings særlige læringssyn og giver et bud på, hvordan undervisning med digitale medier understøtter og fremmer den enkeltes læringsproces bedst muligt – blandt andet ved at flytte ejerskabet for undervisningen væk fra læreren og hen imod elevens aktive deltagelse i læringsprocessen. Flipped learning handler om at tænke pædagogik og didaktik mere end at tænke digitale materialer. Undervisere: Roald Hachmann og Peter Holmboe er fra UC SYD og forfattere til flere bøger om flipped learning dato: 17. og 18. januar 2017

Cooperative learning 2 Dette kursus er til dig, der allerede har en del erfaring med cooperative learning og kender den grundlæggende teori. Kurset varer to dage, og sammen med del 1 danner det et sammenhængende kursusforløb på fire dage.

Undervisere: Cooperative Learning DK leverer underviserne dato: 6. og 7. februar 2017

MotivationspædagogiK

Kurset formidler inspiration fra nogle af tidens mest omtalte læringsprojekter og sætter fokus på, hvordan du arbejder pædagogisk med motivation i en moderne kontekst. Du får inspiration til at organisere din undervisning, så alle lærer mest muligt, du får viden om positiv psykologi og de fem trivselskategorier, og du opnår kendskab til flowteorien og får konkrete ideer til at arbejde med flow i din undervisning. Underviser: Svend Erik Schmidt fra TV 2-serierne ”Plan B” og ”Skolen – Verdensklasse på 100 dage” dato: 18. og 19. april 2017

Læs mere om FsL Lærerkursus på FsL.dk/kurser NY_helsides FRIE

SKOLER 2016.indd 1

11/01/16 FRIE SKOLER NR. 1 · 2 9. JANUAR 2016 

13.29 31


Ajour /stillinger

ð g ldin ilme t r o F fo: og in s ene d re s r e Se k d i mes m e j h

KREDS 2/

8. februar: Kredsbestyrelsesmøde kl. 16-20 på N. Kochs Skole 23. februar til onsdag 24. februar: Tillidsrepræsentanttræf på Hornstrup Kursuscenter, Vejle. Tilmelding stadig muligt på kredshjemmesiden, hvor invitation også kan ses. 3. marts: TR5 for tillidsrepræsentanter under uddannelse. Kl. 13.00-17.00 på Feldballe Friskole.

KREDS 4/ 2. marts: Pensionsmøde kl. 17-19.30 på Sportsefterskolen SINE med lønkonsulent i FSL Britta Juul Jensen. Tilmelding til lene.mikkelsen4@skolekom.dk senest 22. februar. 4. april: Der indkaldes til kredsgeneralforsamling kl. 18.30 på Kongeådalens Efterskole, Dovervej 19, 6660 Lintrup. Dagsorden ifølge vedtægterne. Forud for generalforsamlingen kl. 17.00 vil FSL's formand Uffe Rostrup fortælle aktuelt nyt fra foreningen.

ER DU VORES NYE

KONSULENT?

Det er du måske. Hvis du kan sige tjek til følgende tre udsagn, har du et godt udgangspunkt: Jeg interesserer mig for og kender forholdene på £ de frie skoler Jeg vil være god til og glad for at give FSL's med£ lemmer super god faglig rådgivning Jeg har erfaring med og interesserer mig for arbejds- £ miljøområdet

Tjek? Ok, så læs mere om os og om stillingen på www.fsl.dk/jobs Ravnsøvej 6

8240 Risskov

T: 87 46 91 10

fsl@fsl.dk

KREDS 6/ 23. februar: Træf for TR/AMR om samarbejdsaftalen. På Hotel Vinhuset kl.9-16. 19. april: Generalforsamling i kreds 6. Dagsorden ifølge vedtægter. FSL-næstformand Monica L. Jørgensen deltager og fortæller om nyt fra FSL. Tilmelding på hjemmeside.

KREDS 7/ 26. februar: Træf for tillidsrepræsentanter, tillidsrepræsentant-suppleanter og AMR på Hotel Frederiksdal fra kl. 13 til næste dag kl. 13. På programmet: 'Arbejd med din gennemslagskraft' ved Mette Rix, Uffe Rostrup om fagpolitisk nyt og Henrik Lykø Hansen om bla. arbejdstid. 3. marts: Tillidsrepræsentantuddannelsens modul 5 på Rygaards Skole kl. 16-20. 30. marts: Møde om Pension på Taastrup Realskole kl. 17-19.30. 31. marts: Medlemsarrangement med Rune Strøm efterfulgt af kredsgeneralforsamling på Ådalens Privatskole. Arrangementet begynder kl. 17.

GUDENÅSKOLEN Friskolen i Ry søger lærer Se opslag på www.gudenaaskolen.dk Ansøgningsfrist 19. februar

RIE SKOLERS 32

FRIE SKOLER NR. 1 · 2 9. JANUAR 2016


Stillinger

LYNE FRISKOLE I DET VILDE WESTJYLLAND – SØGER NY SHERIF Vores skoleleder har trukket pensionskortet, og derfor søger vi fra 1.8. 2016 en ny leder, der kan få os videre ud over stepperne.

Hvis du er den vi efterlyser, skal din ansøgning være skudt afsted senest 1. marts 2016 inden solnedgang!

Vi er en velfunderet friskole med knap 80 små cowboys- og girls, og p.t. 16 sjæle på lønningslisten.

Dusør udbetales i h.t. overenskomst mellem Finansministeriet og LC med aflønning i intervallet 376.304 - 447.682 kr.

Våbentilladelse og jagttegn er ikke et krav – derimod vil det være en fordel, om du læser og forholder dig til det fulde stillingsopslag på vores hjemmeside www.lynefriskole.dk

- sammen i leg og læring

Nysted Efterskole søger viceforstander Løn og ansættelsesvilkår Ansættelser sker i henhold til gældende overenskomst og organisationsaftale mellem Finansministeriet og LC indenfor lønintervallet: 403.088 – 467.769

Stillingen er en fuldtidsstilling med ledelse, undervisning, tilsyn og andre pædagogiske opgaver. Vi søger viceforstander som kan se sig selv som: • Leder, der gennem sparring med forstander, ansatte og bestyrelse, kan løfte Nysted Efterskole videre ind i fremtiden. • Engageret pædagogisk leder med afsæt i Nysted Efterskoles anvendelse af ressourceorienteret relationspædagogik. • Sparringspartner til lærerne i deres pædagogiske og faglige arbejde. • Ansvarlig for en række administrative opgaver vedr. planlægning og koordinering.

Tiltrædelse 1. april eller efter aftale. Ansøgning med bilag sendes til: info@nysted-efterskole.dk i én samlet pdf-fil, mærket ”viceforstander” og skal være skolen i hænde senest mandag d. 29. februar kl. 09.00. Ansættelsessamtaler gennemføres uge 10-11.

Vi forventer endvidere at du kan, eller vil lære at anvende: • EDBbrugsen • Skoleintra SKOLEPLAN

Nysted Efterskole er en praktisk og teoretisk efterskole, der hovedsagligt henvender sig til elever, der har brug for et anerkendende og inkluderende tilbud. Skolen er for elever på 8.-9.-10. og 11. årgang. Nysted Efterskole tilbyder en ligelig prioritering af såvel boglige- som praktiske værkstedsfag.

Vi tilbyder… • engagerede og kompetente medarbejdere • en efterskole i udvikling og omstrukturering • udviklingsorienteret ledelsesteam

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens forstander, Per Just på 25187914 og bestyrelsesformand Henrik Nyberg på tlf. 21 26 22 48. Læs mere om skolen på www.nysted-efterskole.dk

Ved ansættelse som leder ved Nysted Efterskole, er det obligatorisk, at du har gennemført eller gennemfører en diplomuddannelse i ledelse, eller lign. uddannelse. Uddannelsen skal påbegyndes indenfor 2 år efter din ansættelse. S k a n s e ve j 2 2

·

4880 Nysted

·

T l f. 5 4 8 7 1 1 7 8

·

i n f o @ ny s t e d - e f t e r s ko l e . d k

·

w w w. ny s t e d - e f t e r s ko l e . d k

Nysted Efterskole søger viceforstander. Stillingen er en fuldtidsstilling med ledelse, undervisning, tilsyn og andre pædagogiske opgaver. FRIE SKOLER NR. 1 · 2 9. JANUAR 2016 

33

Vi søger viceforstander som kan se sig selv som: • Leder, der gennem sparring med forstander, ansatte og bestyrelse, kan løfte Nysted Efterskole videre ind i fremtiden.


Stillinger

FORSTANDER SĂ˜GES TIL MUSISK KREATIV EFTERSKOLE VED VARDE

SE POTENTIALET OG UDNYT DET

Skaber du fÌllesskabsfølelser og motivation gennem anerkendelse og har du visioner om at skabe den bedste skole, sü er du müske vores nye forstander. Du viser den gode vej og für büde elever og personale til at udnytte deres potentiale.

Du ved, der er stor motivation i anerkendelse – at det fx er med til, at dit personale føler ejerskab for skolen og derfor arbejder mod at skabe verdens bedste skole.

Dit overblik gør, at du ser udviklingspotentialet hos büde personale, elever og for skolen som helhed. Pü den müde skaber vi nye interessante müder at formidle viden, dannelse og lÌring til vores elever.

• • •

Du har erfaring med at arbejde med unge mennesker og personaleledelse Du er vant til at bruge pĂŚdagogiske teorier i dit arbejde Du er god til at formidle og kommunikere bĂĽde i skrift og tale

Ă˜SE EFTERSKOLE

Skolen er for elever pü 9. og 10. ürgang, der interesserer sig for kunst, musik, teater og film, animation og IT, som er vores linjefag. Vi lÌgger vÌgt pü skolens traditioner og vÌrdier og pü vores 3 M’er: Medleven + Medansvar = Medbestemmelse. Vi lÌrer vores elever at tro pü, at de med deres gode idÊer og deltagelse kan fü medbestemmelse i livet.

UDVIKLING GENNEM ENGAGEMENT OG INDDRAGELSE

Som forstander leder du vores efterskole baseret pü dialog med büde bestyrelsen, lÌrere og elever. Du er en tydelig leder, der inddrager og lytter, før du trÌffer beslutninger. Der arbejdes hele tiden med udvikling, sü vi forbliver en attraktiv skole, som elever og deres forÌldre søger mod, ligesom det udvikler og motiverer büde personale og elever til at yde den ekstra indsats, der gør büde dem selv og os bedre.

SPĂ˜RGSMĂ…L TIL STILLINGEN?

Ă˜se Efterskole samarbejder med konsulenthuset Bøgetorp om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte konsulent Mogens Bregendahl pĂĽ 24 87 19 05 eller bestyrelsens formand Erling S. Pedersen pĂĽ 20 51 99 23.

TILTRÆDELSE DEN 1. AUGUST ELLER EFTER AFTALE.

AnsÌttelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 420.722 – 493.201 (marts 2012). Send din ansøgning, CV og relevante bilag til MB@bogetorp.com senest d. 3. april 2016. Der afholdes samtaler d.19. og 25. april. Besøg skolen pü www.oese.dk og lÌs mere om stillingen pü www.bogetorp.com.

Forstander til efterskole med kreativt fokus 

Er du den der fĂĽr det bedste ud af dine medarbejdere, skaber gode relationer med eksterne samarbejdspartnere og udvikler unge Forstander til efterskole med kreativt fokus mennesker, sĂĽ er du sikkert voresEr nye med sans og historisk interesse. du denforstander der fĂĽr det bedste ud af kreativ dine medarbejdere, skaber gode relationer med eksterne

samarbejdspartnere og udvikler unge mennesker, sĂĽ er du sikkert vores nye forstander med kreativ sans og

historisk interesse. Frøslevlejrens Efterskole fokuserer pü kreativitet fortÌller nye elever og forÌldre om vores skole og de muligheder, den Frøslevlejrens Efterskole (FLE) er for elever pü 8., 9., og 10. ürgang, giver eleverne. Frøslevlejrens Efterskole fokuserer pü kreativitet som har interesse i et af vores linjefag: teater,Frøslevlejrens dans, musik,Efterskole film, lyd/(FLE) er for elever pü 8., 9., og 10. ürgang, som har interesse i et af vores linjefag: I det daglige er du synlig for büde elever og personale, som du stoler lys og eSport. Vores teatersal, moderne dansefaciliteter, 3 musiklokaler teater, dans, musik, film, lyd/lys og pü, eSport. Vores teatersal, moderne dansefaciliteter, 3 musiklokaler for du ved, det er den bedste müde at klÌde elevernemed pü til deres og lÌkkert teknisk grej gør, at vores elever kan fordybe sig i netop deres interesse. Samtidig für de med lydstudie og lÌkkert teknisk grej gør, at lydstudie vores elever kan fordybe nÌste skridt i livet. undervisning pü sig i netop deres interesse. Samtidig für de undervisning püsolidt solidtbogligt niveau og vores 15 medarbejdere sørger for, at dagligdagen kører optimalt. • Du har erfaring i arbejdet med unge mennesker og med bogligt niveau og vores 15 medarbejdere sørger for, at dagligdagen Udvikl skolen med fokus pü samarbejde, uddelegering og tiltrÌkning af nye elever personaleledelse kører optimalt. Som ny forstander leder du vores efterskole og gür forrest for at udvikle den. I tÌt samarbejde med skolens • Du en godvision forhandler, somelever kan argumentere godt sin sag bestyrelse og personale arbejder du hen imoderskolens om, at vores bliver motiveret til atfor tage Udvikl skolen med fokus pü samarbejde, uddelegering • Du kan Samtidig skabe rammer fordupÌdagogisk udvikling i en ansvar for og fordybe sig i egen og fÌlles lÌring. tiltrÌkker nye elever, fordi du formür at fri skole og tiltrÌkning af nye elever fortÌlle historien om FLE og de gode oplevelser, unge mennesker für hos os. Som ny forstander leder du vores efterskole og gür forrest for at udvikle Spørgsmül til stillingen? den. I tÌt samarbejde med skolens bestyrelse og personale arbejder �Vi har knÌkket koden til, hvordan de unge bliver bedst rustet til ungdomsuddannelserne efter 10. FLE samarbejder med Konsulenthuset Bøgetorp om denne rekrutklasse. Samspillet du hen imod skolens vision om, at vores elever bliver motiveret til mellem det boglige og kreative giver vores elever en fordel, nür de skal tering. Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra videreuddanne sig.� at tage ansvar for og fordybe sig i egen og fÌlles lÌring. Samtidig Konsulenthuset Bøgetorp pü 24 87 19 05 eller skolens formand, tiltrÌkker du nye elever, fordi du formür at fortÌlle historien om FLE og Relationsbygger med ledelseserfaring Erik Schrøder pü 40 59 90 99. de gode oplevelser, unge mennesker für hos Du os.skaber relationer med dit gode humør, dine gode samarbejdsevner samt din übne kommunikation om TiltrÌdelse efterogaftale. og vÌrdier fortil FLE. Du fortÌller nye elever forÌldre om vores skole og de muligheder, den giver �Vi har knÌkket koden til, hvordan de ungevisioner bliver bedst rustet eleverne. AnsÌttelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet ungdomsuddannelserne efter 10. klasse. Samspillet mellem det og LC. intervallet kr.pü, 420.722 - 493.201 (marts 2012). boglige og kreative giver vores elever en fordel, nür deerskal I det daglige du synlig for büde elever ogAflønning personale,i som du stoler for du ved, det er den bedste müde videreuddanne sig.� at klÌde eleverne pü til deres nÌste skridt i livet. Søg stillingen Send dinmennesker ansøgning, relevante bilag til MB@bogetorp.com Relationsbygger med ledelseserfaring  Du har erfaring i arbejdet med unge og CV medog personaleledelse senest d. 21. februar 2016. Du skaber relationer med dit gode humør, dine gode samarbejdsevner  Du er en god forhandler, som kan argumentere godt for sinDer sagafholdes samtaler d. 29. februar og 7.  Dufor kanFLE. skabe rammer for pÌdagogisk udvikling i en fri skole marts. samt din übne kommunikation om visioner og vÌrdier Du Spørgsmül til stillingen?

 !      på  www.bogetorp.com #"" (# $" "" " Besøg skolen på www.fle-skole.dk og læs mere  om stillingen

!   !#"#!"" 24871905 !!  '    40 599099(

34

FRIE SKOLER NR. 1 ¡ 2 9. JANUAR 2016

    !""!! "$ !!" !!" " (" $ " 420(722*493(201+ "!2012,(      


Annoncer

Matematik værktøj til livet 31. marts 2016 · Helnan Marselis Hotel, Aarhus • Flyt dig! Eller fremtiden kommer efter dig • Succes eller kaos i klasserummet • Statistiske undersøgelser på kirkegården • Regneark og hverdagsøkonomi i børnehøjde • Ingeniørens arbejdsmetode i matematik • Hvis matematik er værktøjet – hvordan bør værktøjet så anvendes? Arrangør: Hanne Due Bak, CFU-Nordjylland, hdb@ucn.dk - Ole Haubo Christensen, VIA CFU, oleh@via.dk

VIA Center for Undervisningsmidler

viacfu.dk/mateva

Skolerejser med bus

Ring eller mail

efter uforpligtende tilbud!

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

/ ANNONCERING Med en annonce i magasinet Frie Skoler når du ud til mere end 10.000 lærere, ledere og forstandere på 500 grundskoler og 250 efterskoler. Stillingsannoncer i bladet bringes automatisk på hjemmesiden www.fsl.dk, som har cirka 15.000 unikke besøgende hver måned. Du kan også vælge en netannonce, som bringes på vores hjemmeside. Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet tilbyder en pakkeløsning for alle tre blade med trioannoncer. Kontakt annoncekonsulent Allan Christensen og få sammensat den annoncepakke, som passer netop dig: Allan Christensen / AC-AMS Media ApS / 21725939 eller 61142530 / ac@ac-annoncer.dk

FRIE SKOLER NR. 1 · 2 9. JANUAR 2016 

35


Livets skole Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

I Livets Skole får Frie Skoler hjælp fra fageksperter til at lære dig nogle af de ting, som du måske aldrig rigtig har fået styr på

Sådan parallelparkerer du

I

mange år var Kaj Rützou Grunert lærer i folkeskolen med linjefag i engelsk og sløjd. Men for otte år siden skulle der ske noget nyt. Han ville skifte erhverv men helst ikke give slip på det at lære fra sig. Så han blev kørelærer. I dag ejer han Køreskolen KøreGlæde i Aarhus, hvor han har fire kørelærere, der kører for ham. En isglat dag i januar tog han Frie Skoler under kyndig vejledning og gav et lynkursus i parallelparkering. Her følger Kaj Rützou Grunerts guide: Når du parallelparkerer, skal du holde sidespejl mod sidespejl ved siden af den bil, du skal bakke ind bag ved. Du skal holde så tæt på bilen, at eventuelle cyklister ikke kan komme ind mellem bilerne, men skal køre uden om. Start med at bakke lige tilbage, mens du kigger skråt bagud til højre. Når bagenden af bilen ved siden af er i midten af vinduet i din højre bagdør, begynder du at dreje rattet i bund til højre. Når din bil er i en vinkel af 45 grader i forhold til fortovet, begynder du at rette op og dreje til venstre i én glidende bevægelse. Kig fremad og hold øjnene på bilen foran, og brug den som rettesnor til at komme ind på plads. Hvis det er småt med plads, fordi der også holder en bil tæt på bagved, så lader du med vilje være med at rette nok op til venstre, sådan at du lige nøjagtig kommer ind og rører ved kantstenen med højre bagdæk og gør din vinkel lidt for spids. Derefter kan du dreje helt i bund til højre og køre en anelse frem, og du er på plads. Gå generelt efter at holde mellem 10-15 centimeter fra kantstenen. Ikke tættere. Ellers kan du komme i problemer, når du skal køre væk, og der i mellemtiden er kommet en ny bil foran dig, som holder meget tæt på. I det tilfælde er du tvunget til at dreje meget skarpt til venstre. Det betyder, at dit

Tre bonusråd fra kørelæreren Efter en del år bag rattet får de fleste en række uvaner bag rattet. Her er tre af dem, som du ifølge kørelærer Kaj Rützou Grunert skal have gjort op med. 1: Kig dig over skulderen, hver gang du skifter bane eller drejer. Hver gang. Og det skal være inden, du drejer, ikke mens du drejer. 2: Lad være med at holde hænderne inde i rattet i et underhåndsgreb, når du drejer. Hvis du rammer en sten af en vis størrelse, brækker du håndleddet. Det sker for adskillige mennesker hvert år. 3: Da du tog kørekort, lærte du måske, at du skulle have hænderne i positionen ti minutter i to. Det er imidlertid ikke den sikreste position at have hænderne i, hvis der sker en kollision, og airbaggen sprænger. I biler med airbag bør du placere hænderne på rattet som klokken kvart i tre.

højre fordæk bliver presset mod kantstenen, og det kan være rigtig skidt for styretøjet i bilen.

Foto Martin Dam Kristensen

36

FRIE SKOLER NR. 1 · 2 9. JANUAR 2016


Billigt billån - specielt til dig % p.a. 5 9 , 2 n u K

*

Vil du sammenligne med andre udbydere, så tjek ÅOP’en – de årlige omkostninger i procenter. Kig også på de samlede omkostninger, så får du et overblik over, hvad lånet i sidste ende koster dig.

BILLIGT BILLÅN – BEREGN NU Beregn selv eller søg billån på: lsb.dk/fsl

BILLIGT BILLÅN – RING NU Ring:

Ring 3378 1948 hvis du vil tale billån med en personlig rådgiver

Online: Gå på lsb.dk/fsl og ’vælg book’ møde. Så kontakter vi dig. * Betingelser og eksempel på billån med medlemsfordele (min. 20% udbetaling): Bilen koster 200.000 kr. Du har selv 40.000 kr. (20%) til udbetalingen. Oprettelse af lån koster 4.500 kr. Tinglysning og finansieringsdeklaration koster i alt 4.710 kr. Din månedlige ydelse i 84 måneder er 2.231 kr. før skat. Variabel rente er 2,95% p.a. Debitorrente er 2,98%. ÅOP er 4,70%. Samlede omkostninger er 187.443 kr. Billån med medlemsfordele kræver almindelig kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke med­ regnet. Renten gælder ved oprettelse af nye billån samt ved overførsel af billån fra andre banker/finansieringsselskaber. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2016.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9­11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Er du medlem af FSL, kan du nu låne til en ny bil på ekstra gode betingelser. Her er ingen skjulte gebyrer eller ekstraordinære omkostninger – du betaler for oprettelse, og får en lav variabel rente på 2,95 % p.a.


Videnskab Af Geske Maria Hvid · redaktionen@frieskoler.dk

PÆDAGOGISKE TÆNKERE

Skolen skal støtte barnets sjæleliv

I

dag fylder ord som ånd, sjæl og spiritualitet sjældent særlig meget i skolernes læringsmål. For skolen skal først og fremmest gøre børnene klogere, ruste dem med viden, så de kan klare sig ude i den store verden og videnssamfundet. Men det er for smalt, hvis vi spørger den pædagogiske tænker Rudolf Steiner (1861-1925). Han gør op med vores stræben efter viden i skolerne. Lærerne skal slippe tanken om, at det er barnets intellekt, som skal næres og støttes i skolen. Ifølge Steiner må skolen som helhed og lærerne i særdeleshed forstå, at barnet både består af sjæl, legeme og ånd; tankevirksomheden og evnen til at lære alfabetet, matematik og alt det andet, som skolen i dag har fokus på, er kun en lille del af et hele. Men hvordan tilrettelægger man sin undervisning, så den støtter barnets sjæleliv? Hvordan ser en læreplan, som har barnets følelsesliv i fokus, ud? For Steiner er det blandt andet gennem kunsten, at barnets følelsesmæssige og sjælelige sider styrkes. Enhver undervisers opgave er at bringe en kunstnerisk dimension ind i hvert eneste fag, der undervises i. Barnets æstetiske sans skal udfordres og støttes hver eneste skoledag. Børn skal male, synge, danse, hugge i sten, skære i træ og forme ler. De skal tilbringe masser af timer i naturen. Både drenge og piger skal sy, strikke, hækle og væve, for uanset hvor store sting der broderes med, eller hvor meget der males uden for papiret, har kunsten en altafgørende betydning for barnet. Det æstetiske kan nemlig møde barnet der, hvor det er, og give det en evne til at se det skønne i verden. Samtidig styrker det kreative arbejde barnets tro på sin egen evne til at forandre og skabe, og det er en af skolens vigtigste opgaver, en opgave, som skal vægtes mindst ligeså højt som ABC’en. Steiner inddeler barnets liv i faser på syv år, og disse faser kræver forskelligt fokus fra barnets lærer. En skole kan blandt andet bruge arkitektur og farver til at støtte barnet på de forskellige udviklingstrin. Rudolf Steiner-skoler har nøje

38

FRIE SKOLER NR. 1 · 2 9. JANUAR 2016

Fot o

Sc a

npi

x

»Du bliver aldrig en god lærer, hvis du kun fokuserer på det, du gør. Du skal også reflektere over, hvem du er.«

Rudolf Steiner valgte farver til ethvert rum. I de første skoleår skal barnet for eksempel støttes i udadvendte aktiviteter, da barnets energi og nysgerrighed går til at udforske livet, kammeratskaber og alt det nye i skolen. I denne periode er det rødlige farver, som afspejler barnets sjælestemning. Først på de ældste klassetrin er rummet farvet i lilla nuancer. Lilla er nemlig intellektets og videns farve, og farven støtter det sidste udviklingstrin i det unge menneskes skolegang. Først da er det hensigtsmæssigt at tale til barnets intellekt. Indtil da handler det om at udvikle dets følelser og forme dets vilje. I dag findes der Steiner-børnehaver og -skoler i mange danske byer.


Info

REDAKTION

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · Ansvarshavende redaktør uan@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · Kommunikationschef/journalist mhv@frieskoler.dk Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) · Journalist jfc@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · Art director csy@frieskoler.dk

ANNONCER

AC-AMS Media ApS, Allan Christensen 21725939 eller 61142530 · ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 1 – 29. januar / Nr. 2– 26. februar 2016 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG 10.292 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

hor nstr upkursuscent er.dk KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 7585 2111

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK Formand

Uffe Rostrup • T: 51556061

Sekretariatschef

Henrik Wisbech • T: 20915382

Næstformand

Monica Lendal Jørgensen • T: 27581384

Sekretariatet

T: 87469110

Mandag - torsdag kl. 9.30 - 15.30

fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Fredag kl. 12.00 - 14.30

Kredsformænd Hovedbestyrelse Kreds 1

Lars Holm • T: 60942395

Kreds 3

Rikke Josiasen • T: 26672111

Kreds 2 Kreds 4 Kreds 5 Kreds 6

Kreds 7 Kreds 8

Rikke Friis Sørensen • T: 27208737 Hans Erik Hansen • T: 74532886 Ricky Bennetzen • T: 28925511

Hanne Lindbjerg Kristensen • T: 60765597 Minna Ranta Riis • T: 50904714 Annie Storm • T: 29910478

W W W. L Æ RE RL OG. DK

Attraktiv annoncepakke

Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER FRIE SKOLER NR. 1 · 2 9. JANUAR 2016 

39


P氓 sporet af l忙reren Af Ulrik Andersen 路 uan@frieskoler.dk Foto Martin Dam Kristensen

40

FRIE SKOLER NR. 1 路 2 9. JANUAR 2016


Jeg træner ikke – jeg løber N

år de mest hardcore ultraløbere holder sig opdateret om, hvad der sker i deres sport, går de ind på websitet irunfar.com. Her fandt man i midten en januar en liste over favoritterne til dette års udgave af Ultra-Trail du Mont Blanc – et 170 kilometer langt ultramaraton i Alperne. Et af navnene på listen er Simon Grimstrup, som allerede én gang har gennemført løbet på omtrentligt 25 timer. For det er det, Simon Grimstrup gør, når han ikke er lærer på Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole ved Ry. Han løber. Ture i skovene i Søhøjlandet og ultraløb rundt i hele verden. Det begyndte i 2013, da han ikke mindst til egen overraskelse vandt et løb på 250 kilometer over fem dage i Perus Amazon-jungle. Siden har han løbet ultraløb i Rocky Mountains, på Fillippinerne, i Himalaya, Japan og en masse andre steder. I år skal han også løb VM i bjergløb og trailløb i Slovenien og Portugal. Man skulle måske tro, at det forudsatte et liv med kostplaner og træningsprogrammer, men det er ikke sådan, 39-årige Simon Grimstrup gør. Som han siger: »Jeg træner ikke. Jeg løber. Fordi det er sjovt«. Fra ekstrematleter hører man tit tale om, at de dyrker

smerten, gør den til deres ven. Men det meget langt fra at være tilgangen for Simon Grimstrup. »De der pain junkies forstår jeg ikke. Det virker tåbeligt. Jeg prøver snarere at tænke på, at det ikke er specielt modbydeligt. At nyde det og være i det og kun se få kilometer og minutter frem. Og når det så af og til gør ondt, så være i bevidstheden om, at det snart bliver bedre«. Simon Grimstrup er efter eget udsagn ikke specielt hurtig på løb på 20-30 kilometer, hans force er, at han kan blive ved og ved på de lange distancer. Hvad der driver ham til det, har han svært ved helt at pege på. Han bliver næsten lidt blufærdig ved spørgsmålet, for en del af ham synes selv, at det er skørt. Men konkurrenceelementet er en del af det, og så den sindstilstand man kan opnå i adskillige tusind meters højde med snesevis af kilometer i benene. »Jeg mærker naturen på en helt særlig måde, når jeg er presset. Det er, som om sindet åbner op, uden at jeg kan beskrive det helt præcist. Jeg kan næsten huske hvert minut af mine løb«.

Hvor vil du helst bo? »Jeg er hjemmefødning og har haft base omkring Søhøjlandet hele mit liv. Det er her, jeg helst vil bo«.

fascineret af pionerer inden for bjergbestigning og polarudforskning som Maurice Herzog og Ernest Shackleton«.

Hvem beundrer du? »Min gode tidligere kollega Niels fra Opholdsstedet Skovly. Han kunne få styr på de børn med en enkelt sætning. Derudover er jeg

Hvad vil du gerne ændre ved dig selv? »Min magelighed«Hvad er din mest skattede ejendom? »Jeg har en gammel hullet Helly

Hansen-undertrøje, som jeg har haft på til nogle af mine hårdeste løb. Den bringer held. Tror jeg«. Hvad er du stolt af? Jeg gennemførte et ultraløb på Mt. Fuji i Japan (168 km og 9500 højdemeter, red.)helt alene og uden nogen form for support. Det var en god følelse«.

Som led i en populær selskabsleg fik en ung Marcel Proust en dag i 1890 en række spørgsmål af sin veninde Antoinette, datter af den senere franske præsident Félix Faure. Proust svarede så oprigtigt på dem, at spørgsmålene senere blev opkaldt efter ham.

FRIE SKOLER NR. 1 · 2 9. JANUAR 2016 

41


Vidste du...

Foto Scanpix

QUIZ

LYNLÆSEREN En bog kogt ned til 30 linjer FØRSTE SÆTNING: IRENE OESTRICH

EL

SE

KNUBS I LIVET D

”Der er tidspunkter i et menneskes liv, hvor smerten rammer som en tsunami, og efterdønningerne er langvarige – for nogle evige.”

EL

TAKEAWAYS:

Endelig kom vinteren, og med rigtig vinter kommer is, der har en lavere massefylde end vand. Det er derfor, bjerge af is kan flyde, men hvad ved du ellers om is?

AN

M

• Det gælder om at ruste sig til livets modgang. Det gør man ikke ved at overbeskytte sig selv men ved at styrke sin modstandskraft i gode tider, så man har robusthed, når livets svære tider uvægerligt indtræffer. • Nogle forsøger at feje alt ubehag ind under gulvtæppet og fortrænge det svære – andre har hovedet fuld af mareridtsscenarier og forbereder sig hele tiden til det værste. Kunsten er at finde en balance mellem yderpunkterne. En del af det handler om at opnå en grundlæggende accept af, at livet er hårdt, og at alle har svære følelser. • Udvikling af stærk modstandskraft kan blandt andet hjælpes på vej af god fysisk form, evne og vilje til at samarbejde og række ud efter hjælp samt bevidsthed om ens egen evne til at regulere sine følelser. • Hvis du er i nød, er isolation din fjende.

TI

L

– O M AT OV E RV I N D E O G L Æ R E A F M O D GA NG

DA N S K P S Y KO L O G I S K F O R L AG

OM FORFATTEREN: Ingrid Oestrich er psykolog og ph.d. i psykologi og specialist i kognitiv psykoterapi.

UAN

Knubs i livet – om at overvinde og lære af modgang (211 sider), Dansk Psykologisk Forlag.

Vands frysepunkt er 0 grader, hvis man måler på Celciusskalaen, men hvad er det på Fahrenheit-skalaen? A) 32 grader B) 66 grader C) 98,6 grader

Iskrystaller dannes, når temperaturen i vandholdige skyer falder til under frysepunktet, men hvad betyder temperaturen for krystallernes størrelse? A) De bliver større, jo mere det fryser B) Intet, det er vinden der afgør størrelsen C) De bliver større, jo tættere temperaturen er på frysepunktet

Danbjørn, Isbjørn og Thorbjørn var navnene på statens sidste isbrydere, som nu er sat ud af drift. Hvornår var de sidst i drift? A) 1981/82 B) 1995/96 C) 2000/2001

Svar: A, C og B

42

FRIE SKOLER NR. 1 · 2 9. JANUAR 2016


Foreningen mener

Af Uffe Rostrup, formand i Frie Skolers Lærerforening

Hvad er der med det lønsystem? D

et er nødvendigt, at ledere og lærere omfavner det decentrale lønsystem og sammen viser, at det ikke er lønnen, som skal adskille folkeskolen fra de frie skoler, men derimod skolernes pædagogiske indhold. I 17 år har vi haft et lønsystem på det statslige område og altså også på de frie skoler, som går på to ben: centralt forhandlet løn og lokalt forhandlet løn. De to slags løn skal gå hånd i hånd, og det gør de heldigvis også mange steder. Når jeg alligevel tager løn op igen i årets første ”Foreningen mener”, så skyldes det, at jeg i de seneste uger har haft en meningsudveksling med et par efterskoleforstandere på min facebookside. Det er påfaldende, hvordan begge de to herrer nægter at acceptere præmissen for lønsystemet, nemlig at der er en lokal forpligtigelse til også at udmønte en efterhånden ikke ubetydelig lønsum som decentral løn. Begge forstandere mener, at løn skal løses ved det store forhandlingsbord og ikke overlades til de lokale parter at klare. Det ville være dejligt, hvis det var

sådan, men hele det decentrale lønsetup er baseret på, at ledelse og lærere i fællesskab skal bruge lønkronerne til at understøtte skolernes pædagogiske projekt – det er det, som er aftalt ved det store bord! Meningen har aldrig været, at lærerne på de frie skoler skulle have mindre i løn end folkeskolelærerne, men at løndannelsen var anderledes. Et andet argument, som går igen i mange forstanderes argumentation er, at mange mener, at der er andre forhold, der kan kompensere for den lavere løn – ikke mindst mindre arbejdsbelastning. Jeg er ikke i tvivl om, at man mange steder har det rigtigt godt med hinanden – og det er dejligt, at det er sådan. Men den 1. april 2014 (vi har desværre ikke nyere tal) underviste en lærer på en fri grundskole cirka 60 timer mere om året end en folkeskolelærer. Man kan selvfølgelig ikke lave den samme sammenligning på efterskoleområdet, da meget mere af lærernes arbejde består af andet end den traditionelle undervisning. Men den lille joke med, at lærerne på de frie skoler underviser en lille smule mere end folkeskolen men til gengæld får de en lavere løn – den er desværre sand. Vi har i foreningen lavet en udregning, som går på, at hvis

man som nyuddannet lærer får 1.000 kr. mindre i løn om måneden i hele ens arbejdsliv (som det er tilfældet i gennemsnit på de frie grundskoler), så har man ca. 770.000 kr. mindre i livsløn end kollegaen i folkeskolen (de 230.000 er pension). Hvis forskellen stiger til 1.500 kr., som det er tilfældet i gennemsnit på efterskolerne, så stiger tabet til cirka 1.150.000 kr. (de 340.000 er pension). Det er mange penge – faktisk mellem to og tre års løn! Derfor skal vi i foreningen arbejde for at ændre dette forhold – det er vores topprioritet. Vi vil politisk arbejde for at få et andet lønsystem i staten, men indtil det lykkes, så er det vigtigt, at I lokalt bruger systemet og også udfordrer rammerne, så I kan få den løn, som I retteligt fortjener. PS: Jeg vil rigtig gerne have flere af jer medlemmer som Facebook-venner og høre fra jer om, hvad der optager jer. Så send mig en venneanmodning: facebook. com/uffe.rostrup

FRIE SKOLER NR. 1 · 2 9. JANUAR 2016 

43


Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

God og faglig historieundervisning

Indblik og udsyn er et historiesystem fra 3. til 9. klasse med vægt på kronologi og sammenhængsforståelse. Igennem levende bøger guides eleverne gennem historien ved hjælp af billeder, faktabokse og kildetekster. Bestil bøgerne til gennemsyn på post@meloni.dk eller gennemse bøgerne på meloni.dk

Indblik og udsyn består på hvert klassetrin af:

Elevbog . . . . . . . . . . . kr. 120,Lærerens håndbog. . kr. 500,Klassesæt . . . . . . . kr. 2.500,Et klassesæt består af 30 elevbøger samt Lærerens håndbog.

Elevbog

Lærerens håndbog

Elevbogen er opbygget opslagsmæssigt og med vægt på en kronologisk gennemgang af emnerne. Opslagene kan læses hver for sig, men opbygningen af bogen sikrer, at eleverne får en forståelse for historiens

I Lærerens håndbog gives den faglige baggrundsviden for emnerne i elevbogen. Lærerens håndbog sikrer læreren en solide baggrundsviden i arbejdet med historie. Der er desuden en række aktivitetsark til hvert enkelt emne.

udvikling og sammenhængsforståelse.

Meloni • meloni.dk • post@meloni.dk • Alle priser er ex moms

Profile for Frie Skolers Lærerforening

Frie Skoler 1, 2016  

Frie Skoler nummer 1, 2016, udkommet 29.januar, 2016

Frie Skoler 1, 2016  

Frie Skoler nummer 1, 2016, udkommet 29.januar, 2016