Frie Skoler nr.7, 2015 by Frie Skolers Lærerforening

Nr. 7 28. august 2015

TEMA OM SPECIALUNDERVISNING

26 FALD 30 GIV

IKKE I FACEBOOK-FÆLDEN

DE STILLE ELEVER EN STEMME

Ministeren Ellen Trane Nørby om de frie skoler, 10. klasse, reformen og socialt ansvar. Interview på side 20.

Se mere på

9669

tysk5-7. gyldendal.dk NY TYSKPORTAL 5.-7. KLASSE Portalen indeholder undervisningsforløb, der er lige til at gå til. De varierede opgaveforslag til ordforrådstilegnelse, grammatik og Landeskunde giver mulighed for leg, kreativitet og bevægelse i undervisningen. ■

Lærervejledning til hvert forløb med bl.a. læringsmål og forslag til inddragelse af fagportalens øvrige materialer

■

Træningsopgaver og kommunikative aktiviteter til ordforråd og grammatik

■

Interaktivt Landeskunde-opslagsværk

■

Mediathek med supplerende materialer

Se First Boost B på sebogen.dk Tilmeld dig nyhedsbrev på minprofil.gyldendal.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Indhold

8 Foto Henning Hjorth

De frie skoler inkluderer flere specialundervisningselever end fokeskolen, viser en opgørelse. Vi ser nærmere på tallene og søger svar på, hvordan man skaber god inklusion.

Foto Henning Hjorth

20 24 42 30 PÅ SPORET AF LÆREREN Foto Martin Dam Kristensen

TEMA SPECIALUNDERVISNING

Det handler om relationer Mikkel Skotte Sølvkjær

DET STORE SPØRGSMÅL

6 Hvad er den nye undervisningsministers største udfordring?

skoleforsker og historiker Keld GrinderHansen. Alligevel skal reformen have mere tid, mener han.

Tre eksperter i uddannelse giver deres bud.

LØNKAMPAGNE

INTERVIEW

Ansættelsen af en ny lønkonsulent i FSL er en del af jagten på lønkroner, som intensiveres på flere fronter.

20 Mangfoldighed kommer alle til gode Skolens nye minister er klar i mælet. De frie skoler har hverken for mange elever eller for stor frihed, men med friheden kommer også en forpligtelse til at tage socialt ansvar. FACEBOOK

26 Facebook-fælden

38 FSL's nye lønbisse skal fiske lokale lønkroner

TALERSTOLEN

42 Hvad blev der af dannelsen? Vi har glemt værdien af flid, selvovervindelse, rutine og fasthed i den pædagogiske praksis, mener Stefan Hermann, rektor på Metropol.

Når lærere kommer galt af sted på de sociale medier, så skyldes det først og fremmest uforsigtighed og indiskretion. FSL hører jævnligt fra lærere, som er kommet i problemer. STILLE ELEVER

30 Verden går ikke under, hvis du rødmer

Der har altid været stille elever, men omkostningerne ved at være det er blevet større. En gruppe gymnasielærere har sat sig for at hjælpe de grå mus, og de har held med det.

4 REDAKTØREN MENER 4 VIDT OMKRING 16 NOTER 36 NOTER / KURSUSKALENDER 40 KONSULENTENS BORD 40 AJOUR

Foto Mathilde Bech

41 STILLINGER

STATUS

42 TALERSTOLEN

34 Skolen betaler prisen for en forvirret og forhastet reform

43 KOLOFON

Det første år med folkeskolereformen har skabt besværligheder for både folkeskoler og frie grundskoler, ifølge

47 FORENINGEN MENER

44 PÅ SPORET AF LÆREREN 46 VIDSTE DU...

FORSIDE HENNING HJORTH FRIE SKOLER NR. 7 · 28. AUGUST 2015

REDAKTØREN MENER

Det er ikke (kun) kritikeren, der tæller

en kommentar til folkeskolereformen siger Dansk Friskoleforenings formand i dette nummer, at alene det, at nogen har brugt kræfter på at gentænke skolen, har betydet, at alle andre har måttet forholde sig til reformen og overveje den måde, de selv laver skole på. Statementet fik mig til at fundere. Både fordi det fik mig til at se reformen i en anden nuance, men også fordi det ledte mine tanker hen på nogle af de andre mennesker, jeg har mødt under tilblivelsen af nærværende nummer. Folk, som har turdet sætte ting i verden og turdet gøre det ud fra en overbevisning og metode, andre kan sætte spørgsmålstegn ved. Men de har gjort det alligevel, uagtet at de derved åbner sig selv for kritik.

Før jeg tog ud for at lave interviewet med gymnasielærerne, som giver stille elever en stemme, der knækker knap så let (side 30), spurgte flere lettere sarkastisk, om det nu også var blevet en sygdom ikke at lave ballade. Lærerne havde hørt indvendingen før, men da de talte om, hvor rørende det er pludselig at se en normalt forsagt elev stå med rank ryg og klar stemme foran kammeraterne, var det tydeligt, at for lærerne gjorde de oplevelser omgivelsernes rynkede pander ligegyldige. På færgen over for at besøge specialskolen Mir (side 10) læste jeg artikler om det, nogen kalder en ”ADHD-boble”, om 96 procent-målsætningen, om kritik af inklusionstanken etc. Da jeg tog færgen

Kom ud

lere medier har i august berettet om, at mange danskere er nedtrykte efter ferien. Er du en af dem, så bliver det hele lidt lettere, hvis du opretholder en af de ting, som du givetvis har gjort i ferien; været ude i det grønne. Stadig mere forskning understøtter idéen om, at tid i naturen eller sågar bare en bypark er særdeles godt for ens mentale helbred. Senest fik forskere fra Stanford University to grupper af byboer til at gå en tur i henholdsvis en park og i tæt trafik, og de hjernescannede og interviewede dem før og efter. Resultaterne var tydelige; De som havde gået i en park havde det bedre. De var mindre tilbøjelige til at tænke dårligt om sig selv, og der var væsentlig mindre aktivitet i den del af hjernen, der er forbundet med den slags endeløse grublerier. Så er post-ferie-humøret lidt anstrengt, er det med at finde haven, stranden eller parken. UAN

FRIE SKOLER NR. 7 · 28. AUGUST 2015

hjem, tænkte jeg på et personale, som ikke lader sig gå på af al støjen, men som ud fra nogle klare principper hver dag forsøger at gøre livet lysere og fremtiden lidt mere overskuelig for 20 børn. Og jeg tænkte især på et par af de børn, som trods besværlige forudsætninger og hårdt optjent selvindsigt stadig kunne tale med forsigtig optimisme om fremtiden. Der er ikke noget i vejen med at være kritisk og debattere de store linjer, tal og teorier. Det er nødvendigt, og det lægger vi også masser af spalteplads til. Men det er også værd at huske, at mens nogen påpeger alle de ting, der er galt, så er andre i gang med at sørge for, at en 12-årig dreng kan gå i skole uden mavepine. Ulrik Andersen, redaktør

19...

ud af de øverste 30 skoler i tænketanken CEPOS’ nye opgørelse over undervisningseffekt er frie skoler. Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund. Hay Skolen i København er nummer et.

UAN

Vidt omkring

»Der er jo noget frelst og løgnerisk i altid at være positiv. En følelse af falskhed. Jeg foretrækker altid ærlighed, jeg bliver irriteret på mig selv, når jeg ikke tør være ærlig«. MICHAEL KVIUM, MALER, I JYLLANDS-POSTEN

»Silas er en gave til et samfund, der har mistet selvorståelsen. Pligtlæsning for de folkevalgte. Og lystlæsning for alle. Udødelige klassikere simpelthen«. Journalist Anita Brask Rasmussen i Information i forbindelse med genudgivelsen af Cecil Bødkers bøger om Silas og den sorte hoppe

»Jeg tror på, at der er en deroppe, som får sange til at dale ned over det hele. Og hvis ikke jeg er klar til at gribe dem, så griber Chris Martin dem, så griber Bono dem. Men de har fået rigeligt. Jeg lader dem ikke få dem«. NOEL GALLAGHER, OASIS-

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER 28. AUGUST Aarhus Festuge begynder. Overskriften for dette års festivitas er Lys Mere Lys. Ganske logisk betyder det installation af fem hvide kæmpe kaniner i Rådhusparken. De er syv meter høje og forklædt som eventyrvæsener. 1. SEPTEMBER Efter 72 år på tronen døde ”Solkongen” af Frankrig – Ludvig den 14. – i dag for 300 år siden. På hjemmefronten bidrog Europas længst siddende overhoved nogensinde til en opblomstring af fransk kultur. På udebane startede han et utal af krige. 4. SEPTEMBER Fodboldlandsholdet spiller hjemme mod Albanien i en kamp, der pludselig er blevet voldsomt vigtig, efter albanerne fik tilkendt en skrivebordssejr mod Serbien. 5. SEPTEMBER Det er FN’s internationale dag for velgørenhed. Giv lidt. 7. SEPTEMBER For 75 år siden startede nazisternes Blitz – den langvarige strategiske bombning af en række byer i Storbritannien. Over de følgende otte måneder mistede 40.000 civile briter livet, halvdelen af dem i London. Målet var at demoralisere briterne til at overgive sig. Det lykkedes ikke. 11. SEPTEMBER Premiere på denne sæsons åbningsforestilling på det Det Kongelige Teater. Horisonten, hedder forestillingen, som er instrueret af den femdobbelte Reumert-vinder Catherine Poher. 18. SEPTEMBER Hør Castles Made of Sand og giv et anerkendende nik til Jimi Hendrix. I dag er det 35 år siden, han døde.

SANGSKRIVER I BBC-PROGRAMMET DESERT ISLAND DISCS

FRIE SKOLER NR. 7 · 28. AUGUST 2015

Det store spørgsmål

Af Jesper Fjeldsted · jfc@frieskoler.dk

at køre. Lærere og ledere føler ikke, at der er fulgt ressourcer med. De kan ikke mærke det, og det skyldes decentraliseringen af skolernes økonomi. En tredje udfordring er at dæmpe fravalget af elever i folkeskolen. Der er et voldsomt pres mod de frie skoler, som til dels skyldes de udfordringer, folkeskolen kæmper med«.

ERIK SIGSGAARD, BØRNEFORSKER OG TIDLIGERE SEMINARIELEKTOR

Foto Henning Hjorth

»H Hvad er den nye undervisningsministers største udfordring? NIELS EGELUND, LEDER AF CENTER FOR STRATEGISK UDDANNELSESFORSKNING PÅ AARHUS UNIVERSITET

»A

t få flere gennem et ungdomsuddannelsesforløb, og vel at mærke få dem til at vælge en ungdomsuddannelse, som passer til deres kompetencer. Vi skal have skubbet elever fra gymnasiet til erhvervsuddannelserne, og i det hele taget have flere ind på erhvervsuddannelserne. Der er en overproduktion af studenter, og mange får en studentereksamen, der er for dårlig. Så er det bedre at få dem ind på en erhvervsuddannelse fra start. Siden 1993 har det været et mål, at 95 procent af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og vi er på lige knap 80 procent i dag. Med de kompetencer, der er brug for på fremtidens arbejdsmarked, vil der ikke være mange job fremover for den ufaglærte. En anden udfordring er at få inklusionen til

FRIE SKOLER NR. 7 · 28. AUGUST 2015

un skal få børnenes timetal sat ned til, hvad det var før den såkaldte reform. Ellers bliver børnene kede af det, stressede og lidt for dumme. Børn lærer mest uden for skolen, sådan har det altid været, og den del af livet er hårdt ramt, når de skal være så lang tid i skolen. Og så bliver hun nødt til, på egne og de øvrige forligspartiers vegne, at sige ’undskyld, det var en svipser’ til skolebørnene. De har simpelthen eksproprieret masser af børnenes sparsomme fritid, så de i dag er den befolkningsgruppe, der arbejder hårdest. Ud fra alt hvad vi ved, kommer der ikke noget godt ud af det. Skulle ministeren ikke rette sig efter mit forslag, må hun indføre skolegang om lørdagen eller kortere sommerferie, så dagene kan blive lidt kortere. I dagtilbuddene mener jeg, at hun skal afskaffe læreplaner, for de går alt for hårdt ud over børns leg. Små børn lærer det meste gennem leg, og det er i øvrigt det, børn gør, hvis man ikke forhindrer dem i det«.

JENS ANDERSEN, PSYKOLOG SAMT ORGANISATIONS- OG LEDELSESKONSULENT

»A

t få italesat, at inklusion i skolen er en succes. Det er det først og fremmest, fordi det er lykkedes at få flere børn med i det store, daglige fællesskab i skolen. Vi skal være opmærksomme på, hvor meget det betyder for langt de fleste børn at være en del af det store fællesskab, som handler om ganske almindelig skole og en ganske almindelig klasse. Ikke alle børn kan være med, men for mange børn har det været en succes. Historierne i medierne handler om fiaskoer, og det er ærgerligt, når der er mange succeser, og lærerne på både folkeskoler og frie skoler knokler for at få det til at lykkes. Skoler der lykkes, er dem, hvor de voksne tager ansvar for børnenes fællesskaber og sørger for, at alle børn er en del af dem. Der bliver uddannet masser af inklusions- og læringsvejledere, og i det hele taget bliver der arbejdet intensivt med at udvikle skolernes læringsmiljø. Alle involverede er dog nødt til at bakke op om udfordringen, herunder forældrene, og netop derfor skal vi have fortalt de gode historier, som faktisk er derude«.

skitur 2016

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed

Vælg imellem udvalgte skidestinationer i... Sverige Norge Tjekkiet ** Tyskland *, ** Østrig **

fra kr. 1.155 fra kr. 1.455 fra kr. 1.720 fra kr. 2.275 fra kr. 2.295

* inkl. skileje og liftkort | ** inkl. forplejning

Læs mere på www.unitasrejser.dk

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Få råd og vejledning af erfaren rejsekonsulent. Du får altid en rejse, der er tilpasset lige netop din skoles behov og ønsker! Vini, René, Niels og Klaus Skoleafdelingen

TEMA SPECIALUNDERVISNING Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Frie skoler inkluderer FLEST SPECIALUNDERVISNINGSELEVER

Men de frie grundskoler får dækket under halvdelen af udgifterne til deres specialundervisning

EKSKLUSION Ud over de godt 2915 elever, som modtager specialundervisning i tilknytning til deres almindelige klasse (inkluderende specialundervisning), går cirka 27.000 elever i kommunale specialklasser og på specialskoler. Det er elever, som helt eller i overvejende grad undervises adskilt fra deres almindelige folkeskoleklasse (ekskluderede specialundervisning). I 2010 besluttede regeringen, at kun 4 procent af de kommunale elever måtte være ekskluderende i 2015. Det mål blev ikke nået. Men næsten. I 2014/15 modtog 4,8 procent ekskluderede specialundervisningstilbud. I 2010/11 var tallet et procentpoint højere – altså 5,8 procent. (Kilde: Undervisningsministeriet. Bemærk, at eleverne på de frie skoler holdes uden for 96 procent-målsætningen).

er sidder flere specialundervisningselever i klasserne på de frie grundskoler end i folkeskolen. I alt 1472 frie grundskoleelever modtog specialundervisning i det seneste skoleår, mens lidt færre – 1443 – folkeskoleelever blev specialundervist i deres »På de frie skoler har almindelige klasse. vi en god tradition for Tager man skoleforinkluderende undervismernes samlede elevtal ning, og det er det, som i betragtning, er andeviser sig i de her tal«. len af inkluderede speMONICA LENDAL JØRGENSEN, NÆSTFORMAND I FRIE SKOLERS LÆRERcialundervisningselever FORENING på de frie grundsoler 5,5 gange højere end i folkeskolen; hvor rundt regnet 1,45 procent af alle elever på de frie grundskoler er specialundervisningselever, gælder det kun for 0,27 procent af eleverne i folkeskolens almindelige klasser. Det viser tal fra Undervisningsministeriet, som medlemsmagasinet Frie Skoler har analyseret. Og tallene afslører, at de frie skoler tager en god del af de elever, som har et stort støttebehov, siger næstformanden i Frie Skolers Lærerforening (FSL), Monica Lendal Jørgensen: »Tallene prikker hul på den sejlivede myte, at de frie skoler kun har privilegerede og fagligt dygtige elever. Det er en myte. Vores skoler tager også et socialt og fagligt ansvar, og når det handler om enkeltinkluderende specialundervisningselever, har vi flere end folkeskolen«, siger hun.

NYE REGLER STILLER STØRRE KRAV Reglerne om specialundervisning blev ændret i 2012. Det nye regelsæt betød, at elever med et støttebehov på mindre end 12

FRIE SKOLER NR. 7 · 28. AUGUST 2015

lektioner om ugen ikke længere regnes for specialundervisningselever. Det er den kommunale pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR), som vurderer elevernes behov for specialundervisning – og det gælder, uanset om eleven kommer fra folkeskolen eller de frie skoler. Det er altså ikke lettere at få specialundervisning, hvis man går på en fri grundskole; der går bare flere specialundervisnings elever på de frie grundskoler end i folkeskolen.

PENGENE FØLGER IKKE MED De mange elever giver imidlertid de frie skoler et problem. Skolerne afsætter cirka tre procent af det samlede statstilskud til at dække specialundervisningsudgiften, men de 140 mio. kr., det bliver til, dækker på ingen måde støttebehovet. Da behovene er større end det beløb, der er afsat til formålet, får skolerne kun dækket en del af de udgifter, som er forbundet med specialundervisningen. Sidste år dækkede tilskuddet 40 procent af de støttetimer, som PPR visiterede. Skolerne måtte selv betale de resterende timer. For når PPR har vurderet støttebehovet, skal skolen give eleven støtte. Men hvis skolerne har flere elever med samme udfordring, har de lov til at finde løsninger, hvor flere elever er sammen. Hvis det

kan foregå i tilknytning til elevens almindelige undervisning og klasse.

HJÆLP KAN KOSTE Formanden for Dansk Friskoleforening, Peter Bendix Pedersen, peger på, at det kan betyde, at skoler bliver nødt til at sige nej tak til elever, som de ellers gerne ville have, men som de ikke har råd til at undervise. Friskoleformanden påpeger, at problemerne ikke kun opstår, fordi tilskuddet kun dækker en del af timerne, men også fordi specialundervisningstilskuddet beregnes ud fra en lavere timepris end den faktiske udgift: »Når vi kun får støtte til 40 procent af timerne, kan en elev, der får 12 lektioners specialundervisning om ugen, koste skolen op mod 130.000 kr.«, siger han. Monica Lendal Jørgensen, der er næstformand og formand for foreningens pædagogiske udvalg, peger samtidig på, at underfinansieringen kan give problemer på andre områder: »Når skolerne ikke får penge til at løse opgaverne, kan det være svært at skaffe ekstra midler til efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærerne inden for specialundervisning, og det gør inklusionsopgaven endnu sværere«, siger Monica Lendal Jørgensen.

SPECIALUNDERVISNINGSBEHOV OG -TILSKUD PÅ DE FRIE GRUNDSKOLER

ANTAL ELEVER, DER ER SØGT TILSKUD TIL

ANDEL, DER ER YDET TILSKUD TIL (PCT.)

2011/ 2012

2012/ 2013

2013/ 2014

2014/ 2015

2015/ 2016

5943

6134

1883

1547

1684

25 i efteråret / 50 **

47 (SH) * * 47 (SH)* * 20 (alm .) 25 (alm.)

i foråret

*) Frem til 2012 skelnede man mellem specialundervisning af elever med svære handicap (SH) og almindelig specialundervisning (ALM). Den adskillelse bortfaldt med ændringen i 2012, hvorefter støttebehov på mindre end 12 lektioner om ugen ikke regnes som specialundervisning. **) I foråret modtog skolerne 25 procent af de støttetimer, de havde søgt, men på grund af en ekstrabevilling fik de i efteråret tilskud til halvdelen af timetallet. (Kilde: Undervisningsministeriet. Bemærk, at det nye specialundervisningsbegreb trådte i kraft i skoleåret 2014/2015 på det frie skoleområde. Det blev indført et år før i folkeskolen).

FRIE SKOLER NR. 7 · 28. AUGUST 2015

Efter en række gode år på specialskolen Mir 4 skal Johannes Varnes snart i praktik på en almindelig folkeskole.

TEMA SPECIALUNDERVISNING Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Nu er Johannes klar J Hvis man skal have nogen chance for at lykkes med at inkludere specialelever, så er lærerne nødt til at sætte sig ind i børnenes neurologiske udfordringer 10

FRIE SKOLER NR. 7 · 28. AUGUST 2015

Foto Henning Hjorth

ohannes Varnes havde det godt, dengang han gik i børnehave. Der var godt med plads, og man kunne lege. Men så kom skolen, og det var slet ikke det samme. Det hele var så omskifteligt og kaotisk. »Det hele var et mess. Jeg blev meget let sur. Der var så mange mennesker omkring mig hele tiden. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle lave – alting kom så pludseligt«, fortæller Johannes, som i dag er 14 år. Bedre blev det ikke af, at Johannes begyndte at blive drillet af de andre børn. Efter et par år stod det klart, at han ikke

kunne passes ind i den skole, han gik på, og han begyndte i stedet på Skolen Mir i Værløse – en specialskole drevet af Askov Fonden. Her går Johannes, som har ADHD, nu på sjette år, og fra starten var det hele nemmere for ham på Mir. »Det hele var mere struktureret. Jeg lærte ikke at råbe, og jeg fik alting forklaret i detaljer, indtil jeg selv kunne klare det«, fortæller Johannes.

FORSTÅ DIAGNOSEN Liselotte Rask er pædagogisk vejleder på Mir, og hun underviser derudover lærere i at tackle inklusionsudfordringen. Og et af de budskaber, som hun både er rejsende i på kurser, og som danner udgangspunkt for undervisningen på Mir-skolen, er, at det er helt afgørende, at lærere har indgående kendskab til børnenes neurologiske udfordringer. »Det er så vigtigt, for lidt populært kan man sige, at de her børns problem er, at neurologien spiller dem et puds. Deres kognitive stil er anderledes, deres hjerners frontallapper er atypiske, og de har meget svært ved at lære at planlægge. Har man ADHD, er alle sluser åbne hele tiden, mens autisme er lig med indlevelsesproblemer. Forstår man ikke baggrunden for det, og hvordan det opleves for barnet, så er det meget svært at hjælpe dem«, siger Liselotte Rask. Der er en del overlap mellem diagnoser som autisme og ADHD, men der er også forskelle, og de er vigtige at forstå. Eksempelvis i puberteten, hvor børn med ADHD har det med at gå ind i en voldsom løsrivelse og er grænsesøgende, mens børn med autisme reagerer modsat. Nogle børn har flere diagnoser, og grundfilosofien på Mir er, at alle diagnoser er nuancerede, og derfor skal børn også behandles forskelligt. Eller som Johannes selv filosoferer, da han fortæller om, hvordan han selv har lært sig metoder til håndtere, når han bliver vred: »Jeg tror, at alle mennesker har deres egen måde til at blive glade igen«.

SELVKONTROL OG SELVVÆRD SKAL FORBEDRES Børnene på Mir er typisk på skolen i tre-fire år, før de igen bliver forsøgt sluset tilbage i et almindeligt skoletilbud, dog er der også børn, som bliver på skolen, indtil de går ud af 9. klasse. Mirs overordnede mål med alle børnene er at øge deres robusthed og styrke deres selvkontrol. Indsatsen står på tre ben: faglig, personlig og social udvikling. Det faglige, selvfølgelig, fordi det er en skole, men ofte er det ikke det, der er det største problem. Alle børn på Mir er som minimum almindeligt begavede, nogle af dem er højt begavede, men har så andre vanskeligheder. »Vi har en dreng, som jeg er sikker på, bliver professor i fysik eller noget i den stil. Men han kan ikke køre med bus eller tage tøj på selv og har det med at kravle rundt oven i folk. Så er det selvsagt også nogle andre ting end de faglige, vi

arbejder meget med«, siger Liselotte Rask. Derfor er ”socialt fag” også en fast del af skemaet på Mir. Her snakker de med børnene om, hvordan det er at være dem, arbejder med forskellige strategier til eksempelvis at håndtere, hvis de en dag bliver hentet to timer senere, end de fik at vide om morgenen, eller hvis de på andre måder møder forandringer eller usikkerhed i løbet af deres dag. Og igen er det afgørende, at læreren forstår børnenes diagnose for at kunne hjælpe dem med at lave strategier og forstå, hvorfor eksempelvis en tom gymnastiksal kan være noget af det mest skræmmende i verden for en person med autisme.

ANDRE KAN LÆRE AF SPECIALSKOLER Mir er en specialskole, og nogle af de ting, der bliver arbejdet med på skolen, vil være svære at få ind i en almindelig grundskole-kontekst. Alligevel er Liselotte Rask ikke i tvivl om, at mange af metoderne kan implementeres og gøre overordentlig stor gavn for børn med lidt mildere former for eksempelvis ADHD, som går på almindelige skoler, eller børn, som skal inkluderes efter et specialskoleforløb. Ud over vigtigheden af, at lærerne kender diagnosen, lægger Mir stor vægt på et tæt samarbejde med forældre, og det er en grundsten i arbejdet med børnene, at man tager udgangspunkt i deres styrker: »Vi tager fat i alt det, der virker. Vi får børnene selv, deres forældre og tidligere lærere til at nedskrive alle de ting, barnet er god til. Det kan være at regne, at komme til tiden eller holde orden. Og så formulerer vi de ting, der skal arbejdes med i et udviklingsperspektiv og siger, ”Der er noget, du mangler at lære”«, forklarer Liselotte Rask. Men det er ikke kun barnet, der skal arbejdes med, også omgivelserne. Når et barn skal videre fra Mir og tilbage til en almindelig grundskole, bliver der gjort meget ud af at forberede ikke bare lærere i den nye klasse men også de andre elever. For det gør en kæmpe forskel, når de nye klassekammerater har fået en forståelse af, hvem det er, der kommer i klassen. Hvad han/hun er god til, og hvad han/hun måske skal have lidt hjælp til. »Det er så opmuntrende at være ude at tale med andre børn i modtageklasserne. De er så dybt ordentlige«, siger Liselotte Rask. Og det er ikke bare klassekammerater men skoler og samfundet i det hele taget, som også skal indrette sig efter de børn, der skal inkluderes. Ellers er der ikke tale om inklusion, men snarere integration, fordi børnene så skal integreres i det eksisterende system, uden at man indretter noget efter dem. »Normalitetsbegrebet er nødt til at blive udvidet«, mener Liselotte Rask.

VIDENSNIVEAUET SKAL HÆVES Men der er lang vej. Samme dag som Frie Skoler er på besøg FRIE SKOLER NR. 7 · 28. AUGUST 2015

på Mir, er en børnelæge i pressen med et udsagn om, at kun et af ti børn i folkeskolen med ADHD er glad for sin skolegang. Liselotte Rask tror ikke, det er meget skudt forbi. Og selvom ressourcer kan være med til at hjælpe, så er det ikke nødvendigvis afgørende. Det er viden til gengæld. »Hvis barnet er i en kontekst, hvor det bliver misforstået, så vil reaktionen oftest være negativ og måske oveni købet med en udadreagerende adfærd«, siger Liselotte Rask. Hun oplever, at der rundt på skolerne er behov for en voldsom hævning af vidensniveauet om børn med diagnoser. Kurser og efteruddannelse er nummer et, men der er også overordentlig meget fri tilgængelig viden i bøger og tidsskrifter, som vil kunne hjælpe på skolerne. Og for både børnenes og samfundets skyld er der behov for, at den bliver spredt. »Hvis man inkluderer dem ordentligt, er der simpelthen så meget potentiale i de her børn«, siger Liselotte Rask. Johannes har i sine seks år på Mir gennemgået en markant udvikling. Planen er, at han snart skal i praktik i en almindelig folkeskoleklasse, og om alt går vel, så bliver det der, han tager Det er svært at hjælpe børn med eksempelvis ADHD, hvis ikke man forstår, hvordan de rent neurologisk er anderledes end andre børn, ifølge Liselotte Rask.

den sidste del af sine obligatoriske skoleår, før han skal på en videregående uddannelse. Ved siden af skolen er han spejderleder, og han lærer også nogle mindre børn at sejle. Og når de ikke hører efter, og det hele er ved at blive for meget for ham, ved Johannes nu også, hvad han skal gøre for at klare det. Og tanken om at komme videre fra Mir er også ved at være modnet hos ham selv. »Socialt klarer jeg mig ret godt nu. Jeg føler, at jeg er klar til det«.

7 RÅD TIL GOD INKLUSION FRA LISELOTTE RASK: • Anerkend, at barnet har en ande rledes kognitiv stil, og brug tid på at forstå hver enke lt elevs stil. • Vær ressourcedetektiv – find ud af alt, hvad eleven kan, og dyrk det. • Øg resten af klassens forståels e for, hvad barnet er god til, og hvad det skal have hjæl p til. • Gør ikke børn til problembørn. Søg efter viden, der kan hjælpe dem til at klare sig god t. • Hav ressourcepersoner, der kan tage sig af situationer, når de opstår. • Gør meget ud af kontakt og spar ring med forældre, og lyt grundigt til dem. • Hav et fysisk rum, hvor specialel ever kan gå hen og finde ro, når de har svært ved at overskue tingene.

FAKTA: • Der findes mange gode bøger, der kan hjælpe lærere i arbejdet med at inkludere specialelever. Se en litteraturliste udarbejdet af Lise lotte Rask på fsl. dk/inklusionslæsning

Foto Henning Hjorth

• Mir-skolerne drives af AskovFon den. Der er fire skoler i alt, de tre af dem er for børn, der overvejende kommer fra svære socioøko nomiske kår, den fjerde skole, som Frie Skoler besø gte, er for børn med diagnoser, men som typisk kommer fra stabile hjem, omend de kan være udfo rdrede af at have et barn med en anden kognitiv stil.. Pædagogikken på Mir-skolerne er baseret på TEAC HH-programmet, der blev udviklet på University of Nort h Carolina i 70’erne.

FRIE SKOLER NR. 7 · 28. AUGUST 2015

»Nogle elever føler sig sat i bås, når de kommer fra en specialskole. Men det bliver der blødt meget op på, når de kommer på en efterskole«, siger Casper Simonsen. Foto Martin Dam Kristensen

TEMA SPECIALUNDERVISNING Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Naturefterskole inkluderer i praksis Et inklusionsprojekt på en række efterskoler har forvandlet inklusion fra noget abstrakt til konkrete og afgrænsede projekter

ogle ting kan blive snakket så store, at de virker helt uoverskuelige. Sådan er det måske blevet med inklusion, som sammen med folkeskolereformen vel er det mest omdiskuterede begreb i skoledebatten i de seneste år. Snakken om procenter, politik og samfundsansvar er for nogle kommet til at hænge som en stor alvorsfyldt skygge på den enkelte skole – selv om inklusion ikke behøver at handle om mere end små, men effektive projekter i dagligdagen. Og hvordan de projekter kan komme til udtryk, er blevet levendegjort i det inklusionsprojekt, som Efterskoleforeningen i samarbejde med Frie Skolers Lærerforening (FSL) har kørt i FRIE SKOLER NR. 7 · 28. AUGUST 2015

SPECIALUNDERVISNING PÅ EFTERSKOLERNE det seneste års tid sammen med syv efterskoler. Rasmus Anker Bendtsen, lektor på UCC, har været tilknyttet projektet som forandringsagent, og han har fulgt med i, hvordan efterskoler med forskellige initiativer og eksperimenter har arbejdet med at opkvalificere arbejdet med specialelever. »Når man flytter inklusion fra at være en samfundsdiskussion til at være noget konkret, så finder man ud af, at der er 100 ting, man kan gøre. I projektet har hver skole valgt én ting ud og arbejdet med den gennem en længere periode. Og på flere af skolerne har man virkelig rykket sig«, siger Rasmus Anker Bendtsen.

PLANERNE FÅR DYNAMIK Helgenæs Naturefterskole er en af de skoler, som har været med i projektet. På en solbeskinnet dag i august ligner omgivelserne omkring skolen en lille bid af Astrid Lindgens eventyrland Nangijala med selvtilfredse islandsheste, der trisser rundt i højt græs med det blå Kattegat i baggrunden. Et nyt elevhold er begyndt, og de 60 nye elever vil nyde godt af erfaringerne fra det arbejde, skolen lavede med inklusionsprojektet i sidste skoleår. Skolen tager hvert år cirka fem specialeelever, fortæller skolens pædagogiske leder, Casper Simonsen: »Selvom vi har haft gode erfaringer med specialelever, så følte vi, at vi havde brug for noget mere struktur i arbejdet med dem«. Måden, Helgenæs Naturefterskole søgte at få det på, var ved at arbejde mere intensivt med dynamiske elevplaner, hvor de gjorde mere ud af at specificere de faglige og sociale mål for hver enkelt elev på skolen og bruge dem i hverdagen. Det var et større arbejde end normalt at lave planerne, men til gengæld kom de til at fungere som et godt og fast holdepunkt for hver enkelt elevs udvikling i løbet af skoleåret. Samtidig blev de brugt som et aktiv i en forstærket forældrekontakt. Planerne blev sendt til forældrene før forældresamtalerne, og de blev så brugt som udgangspunkt for samtalerne. »Det fik vi rigtig stor ros for. Både forældre og elever følte, at de blev taget meget seriøst«, fortæller Casper Simonsen.

FORBEREDELSE VIRKER Skolens medvirken i projektet har i det hele taget været en god anledning til at se på, hvilke praksisser der ikke virker, og hvad der er effektivt i forhold til specialeleverne. En af de vigtige ting er at være godt forberedt, før de ankommer til skolen, ifølge Casper Simonsen. »Hvis man ved, hvilke specielle behov eleverne har, kan man forberede sig på det. Hvis en elev for eksempel har nogle problemer omkring at modtage kollektive beskeder, kan man

FRIE SKOLER NR. 7 · 28. AUGUST 2015

Efterskolerne følger ikke de helt samme regler som grundskolerne, når det handler om specialundervisning. Men Efterskoleforeningen vurderer, at cirka 300 elever på de almene efterskoler modtager specialundervisning. Det svarer til 1,2 procent af alle elever på de almene efterskoler. På specialefterskolerne får mange flere elever støtte. Efterskoleelever skal – lige som på grundskoleområdet – have et PPR-vurderet støttebehov på mindst 12 ugentlige lektioner, før skolen kan få tilskud til udgiften. Men efterskolerne har været heldigere stillet økonomisk: De får i princippet tilskud til alle de specialundervisningstimer, som PPR har vurderet, at eleverne har behov for (men stadig kun for elever, som har et behov på mindst 12 ugentlige lektioner). I 2016 træder nye regler i kraft. Efterskoleforeningen ved endnu ikke, hvordan det påvirker tilskuddet til skolernes specialundervisning. Men Efterskoleforeningen vurderer, at det nye regelsæt giver gode muligheder for at tilrettelægge og gennemføre specialundervisningstilbud. (Kilde: Ole Bjerring og Anette Ingemansen fra Efterskoleforeningen)

være opmærksom på det fra start og ikke først tage hånd om det, når det har vist sig som et problem«.

EFTERSKOLERNES FORDEL Efterskolen på Helgenæs er en naturefterskole, og det at kunne mødes og nørde om en interesse med andre ligesindede unge er medvirkende til, at specialelevernes særlige behov i hvert fald i nogle sammenhænge kan skubbes i baggrunden. Det, der får dem til at skille sig ud, fylder mindre, er Casper Simonsens erfaring. »Nogle elever føler sig sat i bås, når de kommer fra en specialskole. Men det bliver der blødt meget op på, når de kommer på en efterskole«, siger Casper Simonsen. Netop det er efterskolernes store styrke i en inklusionssammenhæng, mener Rasmus Anker Bendsten fra UCC, som var tilknyttet inklusionsprojektet: »Der er super gode muligheder for at tænke inkluderende på efterskolerne, fordi de har nogle rammer, som tillader, at de kan gøre nogle anderledes ting. Både i deres aktiviteter og i lærer/elev-kontakten, hvor de har mulighed for at komme meget tæt på eleverne«, siger Rasmus Anker Bendtsen.

Ref.: FR IE

Bestil et gratis prøveabonnement på 30 dage. Klik ind på bib.tellerup.dk bib@tellerup.dk 50 59 63 40

SKOLER

Noter

Har du været på nettet?

? BLIVKLOG.DK

Nyt materiale hjælper unge mod chikane Co-funded by the European Union

å Red Barnets rådgivning, sikkerchat.dk, oplever man det som et stærkt voksende problem, at unge modvilligt får intime billeder offentliggjort online. Derfor har Red Barnet udviklet materiale, som kan hjælpe børn og unge til at håndtere situationen, genvinde kontrollen og sikre sig et godt digitalt rygte. Materialet ’Nøgen på nettet’ er udviklet i samarbejde med Center for Digital Pædagogik, og kan findes på redbarnet.dk og sikkerchat.dk. UAN

Forlag overtager videnssite for lærere

vordan bruger du cooperative learning? Det er et af de emner, du kan læse om på sitet blivklog.dk, som undervisningsforlaget Alinea nu overtager fra Kata Fonden, der udvikler og driver projekter med fokus på læring og innovation. Sitet har i dag omkring 10.000 brugere og mere end 100 fagartikler, der er målrettet lærere og lærerstuderende. Alinea vil sætte fokus på udvikling af mere indhold, men allerede i dag kan du kvit og frit gå til temasiden om naturfag og blive klog på bl.a. videnskabsteater, skak og argumentation i en naturfaglig sammenhæng. JFC

Forebyg stress med enkle rutiner

ivet kan være hektisk og kompliceret på en skole, men det er ofte små rutiner og tiltag, som kan forebygge stress. Det er tanken bag et værktøj målrettet skoler, som Branchemiljørådet for Uddannelse og Forskning har udarbejdet. Første del hjælper alle lærere, eller blot det en-

FRIE SKOLER NR. 7 · 28. AUGUST 2015

kelte team, til at afklare, hvad der giver energi, og der hvad dræner. De øvrige værktøjer hjælper til at sætte initiativer i gang på både gruppe- og individuelt niveau. Se mere på stressfrihverdag.dk. UAN

Annoncer

NYT TIL ! SK ENGEL “Step by Step”

! NYHED m o s å s Nu og ve ti k ra te in e-bøger

En engelsk basisgrammatik med øvelser af Wacher og Kjærgaard

Hvert kapitel indledes med en “Basics-boks”, som giver en kort indledning til et grammatisk emne. Grammatik på venstre-siderne og øvelser på højre-siderne, så eleven straks kan afprøve sin forståelse uden at skulle bladre rundt i bogen. • Step by Step, 80 sider, A4-format, 99 kr. • Facithæfte, 44 sider, 29 kr. • Step by Step (interaktiv e-bog), enkeltlicens: 89 kr, klasselicens: 595 kr for 6 måneder, 895 kr for 1 år, 1.895 kr for 3 år.

Se forlagets andre sprogbøger på www.andrico.dk (priser ekskl. moms)

Forlaget Andrico

Mossøbrå 5 • 8660 Skanderborg • Tlf 86 57 92 19 • forlaget@andrico.dk • www.andrico.dk

Få en bedre skole

RØNNE REVISION

– Opret et skoleorkester – det skaber musik- og kulturliv på hele skolen! På to måneder er 30 børn i gang, også dem man ikke troede. Vi kommer gerne og fortæller, hvordan det lader sig gøre. Instrumenter, finansiering, økonomi og gunstig drift.

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler. Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet. Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail iq@ronnerevision.dk

Herluf Eriksen, skoleleder gennem 25 år. Tlf. 20 76 01 46 herluf.eriksen@gmail.com

Ulf Nordlund, lærer og musiker, oprettet 8 skoleorkestre Tlf. 20 31 96 84 Ulfnordl@Yahoo.dk

www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 3700 Rønne

FRIE SKOLER NR. 7 · 28. AUGUST 2015

Annoncer

Kompetent rådgivning til jeres skolerejse Hos BENNS sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Rejsen skræddersyes efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af studierejsen, fagligt som socialt.

LONDON FLY fra kr.

1.865

Vores fokuspunkter er: Tid: Vi klarer alt det praktiske – og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept og vi er hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse

pr. person 5 dg/4 nt.

Andre rejsemål:

Paris, fly, 5 dg/4 nt .................................... Edinburgh, fly, 5 dg/4 nt ...................... Krakow, fly, 5 dg/4 nt .............................. Budapest, fly, 5 dg/4 nt ......................... Firenze, fly, 5 dg/4 nt ..................................

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

1.995,1.995,1.780,1.675,2.245,-

Top 3 faglige besøg i London: • Theater workshop • BBC studios rundvisning • Harrow School Pris er pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt Sanne på tlf: 46 91 02 59 savr@benns.dk

www.benns.dk

MARITIME

HAMBORG

BÆREDYGTIG - MILJØVENLIG - FREMSYNET MODERNE - HISTORISK - INDUSTRIEL & MARITIM

Dit personlige rejsebureau

Hamborg blev i 2011 udnævnt til europæisk miljøhovedstad pga. byens mange initiativer indenfor miljø og bæredygtighed. Byen har samtidig en spændende historie, en levende industri og stor maritim sektor. -Et oplagt skolerejsemål.

SPÆNDENDE PROGRAM International miljøorganisation Energibunkeren Wilhelmsburg & Energieberg Georgswerder Lufthansa - Airbus Hafencity - Speicherstadt BallinStadt og udvandrerhistorie Spion ubåden U434

PRISER FRA KUN KR. 798,-

HAMBORG med bus 3 dage/ 2 nætter fra kr. 798,HAMBORG med tog 4 dage/ 3 nætter fra kr. 998,Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres skolerejse. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Tommy Iversen

NYT SPÆNDENDE PROGRAM KORT REJSETID LAV PRIS & GOD KVALITET FrieSkoler_Hamborg_august15.indd 1

FRIE SKOLER NR. 7 · 28. AUGUST 2015

Lise S. Pedersen

Kirsten Kallesøe

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870 8/5/2015 8:45:25 AM

Annoncer

Skolerejser med bus 

Adventure-rejser



Storby-rejser



Skirejser mod nord eller syd

Læs mere på www.up-travel.dk eller kontakt lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne til at gøre det sjovt at være aktiv.

Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10

FRIE SKOLER NR. 7 · 28. AUGUST 2015

Det er ikke mindst op til politikerne at sørge for, at folkeskolen er så stærk, at forældrene tilvælger de frie skoler i stedet for at fravælge folkeskolen, mener Ellen Trane Nørby.

INTERVIEW Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Foto Henning Hjorth

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby om de frie skoler

Mangfoldighed kommer alle til gode 20

FRIE SKOLER NR. 7 · 28. AUGUST 2015

Skolens nye minister er klar i mælet. De frie skoler har hverken for mange elever eller for stor frihed, men med friheden kommer også en forpligtelse til at tage socialt ansvar

orskere, lederskribenter og andre meningsdannere har udtrykt bekymring hen over sommeren. Over ’flugten’ fra folkeskoler til frie skoler, som i år er kommet til udtryk i åbningen af en snes nye skoler. Men måske meningsdannerne kan finde lidt lettelse fra grublerierne hos chefen for det hele, undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V). For hun er ikke synderligt bekymret, i hvert fald ikke over tallene i sig selv. De frie grundskoler og efterskolerne er tæt på at huse hver femte danske skolelev, men det er ikke i nærheden af nogen smertegrænse, mener hun. »Jeg synes ikke, at det er så ekstremt eller voldsomt. Ikke på det nuværende niveau. At nogle vælger en fri skole, tror jeg, afspejler en generel tendens i samfundet, hvor vi hver for sig er mere bevidste om at vælge præcis det, der passer til os. Vores valg af både tv-kanaler og fritidstilbud bliver stadig mere segmenterede og specialiserede, og der er en øget bevidsthed om, at det vi vælger, skal passe lige præcis til vores ønsker«. Ordene falder på undervisningsministerens kontor dagen efter, at hun har været ude til første skoledag på et par skoler i Storkøbenhavn. Der står stadig flyttekasser på hendes kontor, og da hun den 28. juni blev udnævnt til ny undervisningsminister, blev hendes sommerferie forvandlet til en læseferie. Ellen Trane Nørby har med tre år på bagen som politisk ordfører for Venstre nødvendigvis været bredt orienteret på de fleste politikområder, men hun har ikke tidligere beskæftiget sig specifikt med skoleområdet. Et område, som i en årrække har været genstand for hidsige debatter om PISA, tests, ny nordisk skole, inklusion, lærerarbejdstid og folkeskolereform. Sidstnævnte reform har nu et år på bagen, og selvom ministeren ikke er bekymret over andelen af elever i de frie skoler i sig selv, så er hun opmærksom på, at reformen har haft begyndervanskeligheder, og at modstanden mod reformen nogle steder har været katalysator for oprettelsen af frie skoler.

VISIONEN ER VIGTIG Ubetinget begejstret er hun imidlertid ikke for de skoler, som er opstået i opposition til folkeskolereformen. »Tanken med de frie skoler er, at de skal være frie, og det er ikke op til mig at blande mig i, hvad der er den rigtige model – det er op til kredsen omkring skolen. Men når det er sagt, så tror jeg, at både når det gælder skoler og generelt i livet, så holder drivkraften sjældent til mere end det første år, hvis man først og fremmest er imod noget. Det, der engagerer og opretholder energi, er, at man er for noget og har et klart værdigrundlag og en vision. Jeg kan se, at nogle skoler promoverer sig som anti-folkeskolereformen - det står dem frit for, men så sender de også et klart signal om, at det er et valg for eller imod folkeskolen, frem for at sige, at man er en fri skole med egne værdier«, siger Ellen Trane Nørby. Til gengæld mener hun, at nogle folkeskoler kan lære af de frie skoler, som har en klart defineret profil. Det vil Ellen Trane Nørby gerne se mere af i folkeskolen, som hun også tror ville få et gevaldigt løft, hvis den nød samme forældreopbakning som frie skoler. »Man er ekstremt privilegeret i den forstand, at man tør og kan stille krav til forældrene på en måde, som folkeskolen ikke kan. Jeg kan ikke lade være med at tænke: Hold da op, hvor kunne man rykke folkeskolen meget, hvis nogle forældre engagerede sig ligeså meget i folkeskolen, som de gør i private skoler«, siger Ellen Trane Nørby. På nogle skoler er hjælp fra forældre til eksempelvis rengøring og renovering af lokaler ikke bare en luksus men også en økonomisk nødvendighed. Koblingsprocenten er i de seneste fem år faldet fra 75 procent til 71 procent, så skolerne har fået færre penge mellem hænderne. Men det går nu ganske godt alligevel, ifølge ministeren: »Samlet set genererer sektoren overskud, og i år åbner 19 nye skoler. Så det er ikke sådan, at jeg ud fra de økonomiske nøgletal kan se, at det går frygteligt«.

FRIE SKOLER NR. 7 · 28. AUGUST 2015

Debatten om 10. klasse er overstået For et par år siden rasede debatten om 10. klassernes berettigelse. Både fra interesseorganisationer og politikere blev 10. klasse betegnet som både et fjumreår og en luksus, som vi ikke længere havde råd til. Selvsagt ikke betegnelser, der vækkede begejstring på efterskolerne, men de behøver ikke frygte, at undervisningsministeren genopliver den. »Vi har haft en kæmpe diskussion om 10. klasserne, ikke mindst i mit eget parti, og den debat har jeg ikke tænkt mig at vække til live. Vi er videre«, siger Ellen Trane Nørby. Undervisningsministeren mener, at debatten havde en god funktion, så 10. klassestilbuddene i dag er blevet skarpere. »Det har været med til at rykke 10. klasserne, så det ikke længere bare er noget, der hænger i halen på 9. klasse, men er et tilbud, der har sin egen berettigelse og identitet. Nu er det et aktivt valg, man tager, og nogle vælger så 10. klasse på en efterskole«, siger hun. Ellen Trane Nørby fremhæver 10. klasser, der målrettes uddannelser på erhvervsskolerne, som gode tilbud for elever, der måske er kørt læringstrætte. »Vi skal dyrke de dyder, at det at være super dygtig med hænderne og kunne et håndværk, er en mindst ligeså vigtig kompetence i det danske samfund som at være mere bogligt orienteret. Vi skal dyrke talenter inden for alle faglige felter«, siger Ellen Trane Nørby.

Skolebestyrelser vil formentlig indvende, at det faldende tilskud er lig med øget forældrebetaling, og det gør det sværere for økonomisk klemte familier at vælge en fri skole. Et argument ministeren har en vis sympati for: »Det er en balance, vi skal være bevidste om, så det ikke kun bliver et tilbud til dem med en stor pengepung. Men vi er også nødt til at forholde os til, at dansk økonomi er udfordret. Genopretningspakken blev ikke lavet, fordi vi ville være budgetbisser, men på grund af en global krise. Det er altid let at bede om en større check, men det er også en dyd at klare sig, for det, der er, og sætte prestige i at få det til at fungere under de givne vilkår«, siger Ellen Trane Nørby.

TAG ANSVAR Der bliver jævnligt stillet spørgsmål ved, hvorvidt frie skoler tager tilstrækkeligt socialt ansvar. Og ikke uden grund, ifølge undervisningsministeren: »Der er da helt klart privatskoler, som ikke påtager sig samme inklusionsansvar, som naboskolen gør«, siger hun. Ved også at tage de svære elever kan frie skoler selv bidrage til at sikre, at det ikke bliver anset som usolidarisk at have sit barn i en privatskole, mener hun: »Jeg læste den kronik, hvor ledere fra den frie skoleverden beskrev, at de oplevede, at det nærmest er ugleset at sende sit barn på en fri skole. En måde at modvirke den tendens på er ved aktivt at vise, at man tager sin del af samfundsansvaret«, siger Ellen Trane Nørby.

RO PÅ Blandt lærere fornemmer man af og til en vis træthed over for initiativer ovenfra. Men ifølge undervisningsministeren er der udsigt til lidt roligere tider: »Jeg har sagt meget klart og tydeligt, at der skal være ro om skolen. Folkeskolereformen skal have lov til at komme ud og virke. Vi giver den et serviceeftersyn og laver formentlig nogle justeringer i samarbejde med skolens aktører, men reformen bliver ikke lavet grundlæggende om«, siger Ellen Trane Nørby. Selvom de også indirekte bliver påvirket af den, så er frie skoler som bekendt ikke bundet af folkeskolereformen. Og den frihed til at gøre noget andet styrker hele systemet, mener ministeren. »Jeg tror ikke, vi lærer børn mere eller sikrer dem bedre forudsætninger, hvis vi begrænser den mangfoldighed af uddannelsestilbud, som vi har. Tværtimod. Derfor anerkender jeg og støtter det frie valg til, at forældre vælger det skoletilbud, der passer deres børn bedst. Det vi så politisk skal sørge for, er, at vi har så attraktive folkeskoler, at privatskoler bliver et tilvalg af noget andet og ikke et fravalg af folkeskolen«, siger Ellen Trane Nørby.

Ellen Trane Nørby er 35 år, og blev valgt til Folketinget for Venstre første gang i 2007. Hun er uddannet cand.mag. i kunsthistorie på Københavns Universitet, og opvokset i Nørre Nissum.

Foto Henning Hjorth

FRIE SKOLER NR. 7 · 28. AUGUST 2015

Annoncer

SPECIALIST I STUDIEREJSER

SKOLEBYEN NØRRE NISSUM SKOLEBYEN NØRRE NISSUM PRÆSENTERER: PRÆSENTERER: SKOLEBYEN NØRRE NISSUM PRÆSENTERER: SKOLEBYEN NØRRE NISSUM PRÆSENTERER:

EDINBURGH er fuld af oplevelser

on gt destinati la p o n e r e Edinburgh klasserneig overskuelig, der bor . 0 -1 -9 8 r fo rimel lade de unge hyggelig og

at ig her er trygt Byen er rigt dbyggere og in n io ill m kun ½ skoven på en hånd. r en tur i regn nd og færdes på eg jordskælv elle ru et rg , de ud un br s ud en Oplev et vulkan g med ”Mar y” gennem by World eller a Se Ta p h. ee rt D i Ea Dynamic Se på hajer solut must er i 1600-tallet. e Mound. Et ab il 1982, i th se Edinburgh on m eu us ine indt ste nye M r en stor kulm besøg det sid olliery, som va de steder at besøge. C as ri to ic V Lady ænden rtur burghs mest sp sejler igennem rædsler, to dag et af Edin å an m sm or ge hv an , m on r ge ha Eller oplev Dun inburghs fortid. Edinburgh ud gt en udflu i Ed kan også tage og heksejagt is adgang. I r. at tu gr na ed ke m tis r musee s fantas leve Skotland af byen og op morgenmad ed m r tte Pris inkl. fly t/

r og 4 næ

fr a

kr. 2095

Spørg på vores andre velegnede destinationer for 8-9-10. klasserne, fx London, Berlin, Krakow, Amsterdam, Paris og Rom. Ring og hør nærmere

Amsterdam.. fra kr. 1750 Budapest..... fra kr. 1795 Krakow........ fra kr. 1895

London..... fra kr. 1895 Dublin...... fra kr. 2295 Reykjavik.. fra kr. 2895

Pris inkl. fly t/r og 4 nætter med morgenmad

UDDANNELSESDEBATTEN 2015 UDDANNELSESDEBATTEN 2015 Et folkemøde om uddannelse Et folkemøde om uddannelse 2015 UDDANNELSESDEBATTEN 11. og 12. september

11. og 12.om september Et folkemøde uddannelse Tema Debat med Tema Debat 12. Sammenhænge i 11. og Annett emed Lindseptember (A), Esben foreningen, FriskoleSammenhænge i uddannelsessystemet

uddannelsessystemet Tema Sammenhænge i Ordstyrere Ordstyrere uddannelsessystemet Clement Kjersgaard ogog Clement Kjersgaard NielsNiels Krause Kjær Krause Kjær Ordstyrere Clement Kjersgaard og Niels Krause Kjær

Annette Lind (A), Esben Lunde Larsen (V), Søren Lunde med Larsen (V), Søren Debat Pape Poulsen (C), Alex Pape Poulsen (C), Esben Alex Annett e Lind(DF), (A), Ahrendtsen Jacob Ahrendtsen (DF), Jacob Lunde Larsen (V), Søren Fuglsang (Politi ken), Hans Fuglsang (Politi ken), Hans Pape Poulsen (C), Alex Henrik Knoop (DPU), Henrik Knoop (DPU), Ahrendtsen (DF), Jacob Charlott Ringmose Charlottee(Politi Ringmose Fuglsang ken), Hans (DPU),Andy Andy Robert Robert (DPU), Henrik Knoop (DPU), Højholdt (UC Metropol). Højholdt Metropol). Charlotte(UC Ringmose Danmarks Lærerforening, Danmarks Lærerforening, (DPU), Andy Robert Skolelederforeningen, Skolelederforeningen, Højholdt (UC Metropol). BUPL, EfterskoleDanmarks Lærerforening, BUPL, EfterskoleSkolelederforeningen, BUPL, Efterskole-

Fredag d. 11/9 kl. 09.30 -16.00

Fredag d. ungdomsuddannelser 11/9 kl. 09.30 -16.00 Danske i frem-

ﬂere ...

Lærerforening og mange ﬂere ...

Lørdag d. 12/9 kl. 09.30 -18.00

Danske ungdomsuddannelser i frem- i tiden, Lærer- og pædagoguddannelsen Fredag d. 11/9 kl. 09.30 -16.00 fremti den og pædagoguddannelsen i tiden, LærerDanske ungdomsuddannelser i fremStandup: fremti den Anders Lund Madsen tiden, Lærer- og pædagoguddannelsen i Standup: Anders Lund Madsen fremtiden Standup: Anders Lund Madsen

foreningen, Friskoleforeningen, Højskoleforeningen, Højskoleforeningen, Foreningen foreningen, Foreningen foreningen, Friskole-FOLA, Skoleogog Forældre, Skole Forældre, FOLA, foreningen, HøjskoleForeningen Ligeværd, Foreningen Ligeværd, VIA VIA foreningen, Foreningen DSR,Danske Danske Skoleelever, DSR, Skoleelever, Skole og Forældre, FOLA, Danske Gymnasieelevers Danske Gymnasieelevers Foreningen Ligeværd, VIA Sammenslutning, Sammenslutning, DSR, Danske Skoleelever, Lærerstuderendes Lærerstuderendes Danske Gymnasieelevers landskreds, FrieFrie Skolers landskreds, Skolers Sammenslutning, Lærerforening og mange Lærerforening og mange Lærerstuderendes ﬂlandskreds, ere ... Frie Skolers

Lørdag d. 12/9 -18.00 Børns trivsel, læringkl. og09.30 dannelse, Børns trivsel, læring og dannelse, Daginsti tutioner: Normering og tidlig Lørdag d. 12/9 kl. 09.30 -18.00 læring, 1 år efter,og Debatt DaginstiSkolereformen tutioner: Normering tidliger Børns trivsel, læring og dannelse, arrangeret af interesseorganisati læring, Skolereformen 1 år eftoner er, Debatter Daginstitutioner: Normering og tidlig Underholdning: Sebastian Klein og oner arrangeret af interesseorganisati læring, Skolereformen 1 år efter, Debatter Store Nørd Underholdning: Sebastian Kleinoner og arrangeret af interesseorganisati Store Nørd Underholdning: Sebastian Klein og Store Nørd

GRATIS DELTAGELSE TIL OPLÆG, DEBAT OG UNDERHOLDNING

GRATIS DELTAGELSE TIL OPLÆG, DEBAT OG UNDERHOLDNING GRATIS DELTAGELSE TIL OPLÆG, DEBAT OG UNDERHOLDNING

Find program på: www.uddannelsesdebatten.dk VIA University College Læreruddannelsen & hf i Nørre Nissum, Svinget 5, 7620 Lemvig Find program på: www.uddannelsesdebatten.dk Find program på: www.uddannelsesdebatten.dk VIA VIAUniversity UniversityCollege College Læreruddannelsen Lemvig Læreruddannelsen&&hfhfi iNørre NørreNissum, Nissum,Svinget Svinget 5, 5, 7620 7620 Lemvig

Find vejen frem VIA University College

Lemvig Kommune

Find vejen frem

Find frem VIA vejen University VIA University College College

Lemvig

Kommune Lemvig Kommune

TLF. 7020 9160 | INFO@SBTOURS.DK WWW.SBTOURS.DK

FRIE SKOLER NR. 7 · 28. AUGUST 2015

Xplore opfylder Forenklede GO Forlags store naturfagssystemer Xplore til natur/teknologi, geografi, biologi og fysik/kemi i 1.-9. klasse er tilrettelagt med fokus på læringsmål og opfylder kravene fra Forenklede Fælles Mål. Til hvert af Xplores kapitler er der formuleret videns-

Alle Xplore-lærerhåndbøger indeholder forslag

og færdighedsmål. Alle emner indeholder et bredt

til metoder, som læreren kan tage i anvendelse i

udvalg af opgaver. Til hver opgave er der formuleret

undervisningen, herunder undersøgende arbejde,

læringsmål. I opgaverne skal eleverne undersøge,

modellering, perspektivering og forslag til varierede

modellere, perspektivere og kommunikere på for-

kommunikationsformer. Med Xplore er du derfor sik-

skellige måder jf. Forenklede Fælles Mål.

ret et system, der lever op til Forenklede Fælles Mål.

XPLORE ER OPBYGGET MED FOKUS PÅ LÆRINGSMÅL 111

122

BÆREDYGTIGHED

Bæredygtighed

Viden om

OM KONSEKVENSER Af MENNESKERS AKTIVITET

Bæredygtighed betyder at aktiviteten ikke reducerer fremtidige generationers muligheder for at få

To verdener

VALGOPGAVE 1

dækket deres behov.

Du skal undersøge drivhuseffekten i to 1,5 L sodavandsflasker med lidt jord og et termometer. Lav en præsentation for klassen af forsøget og dine resultater. Perspektivér dine resultater til Jorden og problematikken omkring den forøgede drivhuseffekt. Du får et kopiark der hjælper dig på vej.

Mineraler, der udvindes ved minedrift, kan i praksis blive opbrugt. Grundstoffer omdannes ikke, men hvis de spredes efter brug kan de i praksis blive umulige at få fat på igen.

”At skaffe mennesket og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generation-

123

Valgopgaver

Drivhuseffekten gør at Jordens overflade er ca. 35 °C varmere end den ville være uden en atmo-

ers mulighed for at dække deres behov”. Sådan definerer en fN-rapport fra 1987

sfære. Drivhuseffekten stammer især fra atmosfærens indhold af carbondioxid og methan. Men-

”bæredygtighed”.

neskets husdyrhold og afbrænding af fossile brændsler øger atmosfærens indhold af disse gasser.

Overblik over energiproduktion

VALGOPGAVE 2

Herved øges drivhuseffekten hvilket giver klimaændringer.

Rapporten blev udarbejdet af en kommission med den tidligere norske stats-

Du skal udføre seks små forsøg der repræsenterer energiteknikkerne solenergi, vindenergi, vandenergi, bølgeenergi, geotermisk energi og energi fra fossile brændstoffer. To af forsøgene må gerne erstattes af en computersimulering. Du skal vise forsøgene for klassen. For hver energiteknik skal du gøre rede for de grundlæggende principper samt for hver energitekniks fordele, ulemper og global udbredelse. Du får et kopiark der hjælper dig på vej.

CO2 neutrale brændsler er brændsler der er fremstillet af planter, der er vokset op for kort tid

minister Gro Harlem Bruntland som formand. Bruntlandrapporten forholder sig til

siden. Den carbondioxid, der frigives ved forbrændingen, er lige så stor som den mængde carbon-

de problemer der er opstået i forbindelse med den moderne produktions forbrug

dioxid som planten optog da den voksede op. Modsætningen til CO2 neutrale brændsler er fossile brændsler som kul, olie og naturgas.

af Jordens ressourcer.

Vedvarende energikilder er en fællesbetegnelse for energikilder, der ikke kan opbruges. Fx sol-

Vi bruger af Jordens mineraler, kul, gas og olie som på et tidspunkt vil slippe op.

energi, vindenergi, bølgeenergi. I sidste ende drives disse alle af energi fra Solen. Kul, olie og naturgas

Genbrugspapir

VALGOPGAVE 3

er ikke vedvarende fordi de udnytter en ressouce, der gendannes meget langsommere end den for-

Et stigende forbrug af kul, olie og gas medfører et øget udslip af cO2, som påvirk-

Du skal fremstille et ark genbrugspapir af brugt papir. Læg mærke til undervejs hvilken anden resurse, du bruger meget af når du fremstiller genbrugspapiret. Du skal også undersøge papirfremstillingens historie Du skal vise dit genbrugspapir frem for klassen og fortælle om papirfremstilling før og nu og om problematikkerne ved ikke at genbruge brugt papir og aviser. Du får et kopiark, der hjælper dig på vej.

bruges. Kernekraft er ikke vedvarende fordi den udnytter nogle atomkerner, der slet ikke gendannes.

er Jordens klima med hævet vandstand i verdenshavene og vildere vejr til følge.

Vugge-til-grav produktion er industriproduktion, hvor det der fra start af er tænkt over hvordan produktet skal kasseres når det ikke skal bruges længere.

I dette kapitel kan du lære om

Vugge-til-vugge produktion er industriproduktion, hvor der fra start af er tænkt over hvordan produktet skal omdannes til nye produkter når det ikke skal bruges længere.

– hvad bæredygtighed er

Bæredygtige opfindelser

VALGOPGAVE 4

– hvad drivhuseffekten er og hvordan den påvirker Jordens klima

Du skal finde på en idé til en opfindelse der kan gøre et ikke-bæredygtigt produkt, eller en ikke-bæredygtig aktivitet, bæredygtig. Du kan tegne en model af et produkt, skrive et lovforslag eller lave en liste med bæredygtige råd til unge på din egen alder, og præsentere din opfindelse for klassen.

– landbrugsproduktion – hvorfor energi- og industriproduktion forbruger jordens ressourcer – hvordan energi- og industriproduktion påvirker miljøet.

En bæredygtig skole

PÅ TVÆRS

Du skal beskrive hvordan du kan gøre din skole mere bæredygtig. Du skal undersøge hvor der er problemer i forhold til bæredygtigheden og komme med forslag til forbedringer.

92138_xplore fysik_.indd

110

13/11/12

10.56 92138_xplore fysik_.indd

111

13/11/12

I begyndelsen af hvert kapitel får

92138_xplore fysik_.indd

10.56

122

13/11/12

10.56 92138_xplore fysik_.indd

123

13/11/12

eleven et klart overblik over

Ved hvert kapitels afslutning findes ”Viden om” med

kapitlets videns- og færdigheds-

opsummering af centrale faglige begreber samt valgopgaver

mål.

til evaluering.

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

fysik/kemi set i biologisk perspektiv.

Ny bagsidetekst

- en fordybelsesdel med det faglige stof

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

- en afsluttende del med opsamling og opgaver til evaluering.

- en motiverende indledning med målbeskrivelse

- en motiverende indledning der åbner op for elevers forforståelse

Hvert kapitel er inddelt i tre faser:

- en fordybelsesdel med det faglige stof

- en motiverende indledning der åbner op for elevers forforståelse

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

788777 027369

788777 027871

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering Ny

- en hjemmeside med supplerende materialer, adaptive test mv.

Fysik/kemi set i geografisk perspektiv.

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

- en motiverende indledning med målbeskrivelse

- en central fordybelsesdel med det faglige stof

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

788777 027369

- en elevbog - et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

Xplore Geografi 7 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med Biologi og

fysik/kemi set i geografisk perspektiv.

- en fordybelsesdel med det faglige stof

ISBN 978-87-7702-787-1 ISBN 978-87-7702-787-1

NY 9

Naturfagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

- en afsluttende del med opsamling og opgaver til evaluering.

ISBN 978-87-7702-736-9 ISBN 978-87-7702-736-9

ELEVBOG

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 7.-9. klasse i Geografi, Biologi og Fysik/kemi.

Xplore Geografi 7 består af

Xplore Geografi 7 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med biologi og

Fysik/kemi set i geografisk perspektiv.

ISBN 978-87-7702-607-2 ISBN 978-87-7702-787-1 ISBN 978-87-7702-787-1

- en hjemmeside med supplerende materialer, adaptive test mv.

Xplore Geografi 7 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med Biologi og

- en central fordybelsesdel med det faglige stof

ISBN 978-87-7702-736-9 ISBN 978-87-7702-736-9

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering

- en hjemmeside med supplerende materialer, adaptive test mv.

Geografi 7

Xplore Xplore systemerne kan også anvendes hver for sig.

- en elevbog - et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering NY

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

7-7702-607-2

Naturfagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men systemerne kan også anvendes hver for sig.

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

Xplore Natur/teknik 3 Elevbog indeholder xx kapitler.

ELEVBOG

788777 027871

Biologi 7

Hvert kapitel er inddelt i tre faser: - en motiverende indledning der åbner op for elevers forforståelse

Fysik · kemi 7

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 7.-9. klasse i geografi, biologi og fysik/kemi.

Xplore Geografi 7 består af

- en elevbog

Xplore Xplore

- en central fordybelsesdel med det faglige stof

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

ISBN 978-87-7702-604-1 ISBN 978-87-7702-604-1

ISBN 978-87-7702-604-1

NY 9

788777 026041

Xplore

- digitale læremidler.

Naturfagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

Xplore Geografi 7 består af

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter - en lærerhåndbog med vejledning og kopiark

Hvert kapitel er inddelt i tre faser:

ELEVBOG

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 7.-9. klasse i Geografi, Biologi og Fysik/kemi. systemerne kan også anvendes hver for sig.

NY Xplore Natur/teknik 5 Elevbog indeholder fem kapitler.

Xplore Biologi 7 Elevbog indeholder syv kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

Natur·teknik 6

Xplore Xplore

Geografi 7

- en motiverende indledning der åbner op for elevers forforståelse

geografi.

- en elevbog

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver - en e-bog med lyd, animationer, videoer, mv.

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering - en hjemmeside med supplerende materialer, adaptive test mv.

Xplore Natur/teknik 3 Elevbog indeholder xx kapitler.

- en fordybelsesdel med det faglige stof

Xplore er fire naturfagssystemer til 1.- 6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi og

Xplore Natur/teknik 3 består af

- en elevbog

- en elevbog - et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

ELEVBOG

Xplore

- digitale læremidler.

og geografi.

Natur·teknik 5

Xplore Xplore

Fysik · kemi 7

Xplore Biologi 7 består af

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter - en lærerhåndbog med vejledning og kopiark NY

Hvert kapitel er inddelt i tre faser:

Xplore er et naturfagssystem til 1.-6 klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi

Xplore Natur/teknik 5 består af

- en elevbog

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver - en e-bog med lyd, animationer, videoer, mv.

ELEVBOG

Xplore

systemerne kan også anvendes hver for sig.

Natur·teknik 4

Natur·teknik 6

Naturfagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

Xplore Natur/teknik 3 består af

- en elevbog

Xplore Natur/teknik 2 Elevbog indeholder fem kapitler.

Xplore er naturfagssystemer til 7.-9. klasse i biologi, geografi og fysik/kemi.

Xplore Xplore

Xplore

geografi.

ELEVBOG

Natur·teknik 1

Xplore er fire naturfagssystemer til 1.- 6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi og

Rygtykkelse?

Natur·teknik 3

Xplore Xplore

Xplore

Xplore Natur/teknik 2 består af

ELEVBOG

Natur·teknik 1

og geografi.

Natur·teknik 2

Xplore Xplore

Natur·teknik 3

Xplore er et naturfagssystem til 1.-6 klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi

Natur·teknik 1

ELEVBOG

Xplore

Natur·teknik 1

Xplore

Xplore Xplore

Xplore

Rygtykkelse?

10.56

ISBN 978-87-7702-604-1

Fælles Mål SE SKEMA OVER XPLORE OG FORENKLEDE FÆLLES MÅL På www.goforlag.dk kan du for hvert fag og klassetrin se et skema, der viser hvilke færdigheds- og vidensmål kapitlerne i Xplore-bøgerne opfylder.

BESTIL GENNEMSYNSEKSEMPLARER På www.goforlag.dk kan du bestille gennemsynseksemplarer, så du kan kigge nærmere på Xplore i ro og mag. Xplore består af elevbøger, elevhæfter (4.-9. kl.) og lærerhåndbøger. Hvis du også vil arbejde digitalt med naturfag, kan du bestille prøveabonnement på de digitale systemer iXplore på www.goforlag.dk/prøveabonnement. Hvis du har spørgsmål til Xplore, sidder vi klar til at hjælpe på tlf. 63 44 16 83 eller go@goforlag.dk.

FLERE FÆLLESFAGLIGE FORLØB PÅ VEJ I Xplore-bøgerne til overbygningen findes allerede tre fællesemner for hvert klassetrin. Disse giver god mulighed for fællesfaglige forløb i geografi, biologi og fysik/kemi. Ultimo 2015 udkommer også Xplore På tværs med forløb til de nye fællesfaglige fokusområder jf. Forenklede Fælles Mål.

Xplore Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 1.-6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse Naturfagssystemerne til 7.-9. klasse indeholder fælles emner så de tre fag kan

systemerne kan også anvendes hver for sig.

arbejde sammen, men systemerne kan også anvendes hver for sig. Xplore Biologi 7 består af

Xplore Xplore

Fysik · kemi 9 ELEVBOG

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 1.-6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i geografi, biologi og fysik/kemi. Naturfagssystemerne til 7.-9. klasse indeholder fælles emner så de tre fag kan

Fysik · kemi 9

ELEVBOG

i geografi, biologi og fysik/kemi.

Naturfagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

systemerne kan også anvendes hver for sig.

Geografi 8

Xplore

Xplore er naturfagssystemer til 7.-9. klasse i biologi, geografi og fysik/kemi.

Xplore

Fysik · kemi 9

ELEVBOG

Xplore

Naturfagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

Fysik · kemi 8

Biologi 8

Xplore er naturfagssystemer til 7.-9. klasse i biologi, geografi og fysik/kemi.

Xplore Xplore

Xplore

ELEVBOG

Biologi 8

Biologi 7

Xplore

Xplore Xplore

Xplore

Geografi 9 ELEVBOG

arbejde sammen, men systemerne kan også anvendes hver for sig.

Xplore Biologi 7 består af Xplore Fysik·kemi 9 består af

- en elevbog

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

Xplore Geografi 9 består af

- en elevbog

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- en hjemmeside med supplerende materialer, adaptive test mv.

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering og ekstraopgaver

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter - en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering og ekstraopgaver NY

- en e-bog med lyd, videoer, supplerende materialer, adaptive test mv. Ny bagsidetekst

- en e-bog med lyd, videoer, supplerende materialer, adaptive test mv.

Ny bagsidetekst

Xplore Biologi 7 Elevbog indeholder syv kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

fysik/kemi set i biologisk perspektiv.

Xplore Fysik·kemi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

fysik/kemi set i biologisk perspektiv.

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

biologi set i fysik/kemi perspektiv.

- en motiverende indledning med målbeskrivelse

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

- en central fordybelsesdel med det faglige stof

- en motiverende indledning med målbeskrivelse

- en central fordybelsesdel med det faglige stof

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

Xplore Geografi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og Hvert kapitel er inddelt i 3 faser - en motiverende indledning med målbeskrivelse

- en central fordybelsesdel med det faglige stof

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

biologi set i fysik/kemi perspektiv.

- en central fordybelsesdel med det faglige stof

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

Check bagsidetekst

ISBN 978-87-7702-607-2

ISBN 978-87-7702-732-1 ISBN 978-87-7702-732-1

ISBN 978-87-7702-607-2

ISBN 978-87-7702-732-1 ISBN 978-87-7702-732-1

NY ISBN 9

788777 027321

www.goforlag.dk

FACEBOOK Af Thomas Davidsen · redaktionen@frieskoler.dk

bo ok

Når lærere kommer galt af sted på de sociale medier, skyldes det først og fremmest uforsigtighed og indiskretion. FSL hører jævnligt fra lærere, som er kommet i problemer

fac e

FÆL DEN 26

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

Konsulentens fem gode råd til lærere og skoler på sociale medier 1. Aftal, hvordan I vil anvende medierne i undervisningen og i kommunikationen mellem elever, lærere, forældre og ledelse.

amle klassekammerater, venner og familie, bekendte fra lokalmiljøet, kolleger og elever – alle de sociale berøringsflader mødes i dag på det samme sociale medie. Facebooks succes som platform for både det private og det arbejdsmæssige rum, har på godt og ondt åbnet døren indtil begge rum på én gang. Som den halvoffentlige person i lokalmiljøet skolelæreren er, bliver det mere og mere påtrængende at få styr på spillereglerne på de sociale medier. For hvor trækker man grænserne? På Klejtrup Musikefterskole er musiklærer Hans Walther Blak mest bekymret over, hvor de mange billeder og videoer, som eleverne hver dag tager af underviserne, ender. »Man kan meget nemt komme til at sige noget, som kan tage sig uheldigt ud, hvis det kommer op på Facebook. Specielt fordi man jo heller ikke kan ikke styre konteksten. Jeg spillede fx for nylig en koncert, hvor der var en lille passage, jeg spillede forkert. Det klip blev offentliggjort af en elev, og da jeg selv opdagede det, havde opslaget allerede fået en 20-30 likes«, fortæller Hans Walther Blak.

ELEVERNE VED MEST Skolelæreren er i en speciel udsat situation på de sociale medier, påpeger studielektor på RUC med speciale i de sociale medier, Mads Kæmsgaard Eberholst: »Eleverne er typisk langt mere avancerede brugere, end læreren er. Og det er jo ikke nogen hemmelighed, at eleverne cybermobber hinanden. Det er en kultur, som læreren skal passe meget på med at blive en del af. Det bør være i alles interesse, at skolen som helhed opfordrer lærere og elever til at have en politik og en form for kontrakt på området. For

tvivlssituationerne hober sig jo op«, siger Mads Kæmsgaard Eberholst. Bør man for eksempel lufte sine politiske holdninger på Facebook, og hvis man gør det, har man så et personligt ansvar for, at ens private indstillinger er ’private’? Bør man være Facebook-ven med forældre? Med tidligere forældre? Er det en god idé at være Facebookven med sin leder? Hvordan taler man med én tunge til de flere hundrede mennesker, der nu ved, hvornår man har fødselsdag? Og som – afhængig af hvor påpasselig man er med sine private indstillinger, og hvor højtråbende man i øvrigt fører sig frem på sin personlige profil – også kan følge med i ens familieferier, musiksmag og nye kæreste? Det er presserende spørgsmål, som de færreste skoler indtil videre har gjort noget aktivt for at afklare internt.

EN UBEKVEM VIDEN På Klejtrup Musikefterskole vil forstander Finn Jægersdorf ikke pådutte sine medarbejdere en politik på området. »Hvorfor skulle man begynde at regulere de sociale medier? Det hører privatlivet til. Jeg skal ikke bestemme hvad lærerne vil, men hvis de spørger, hvad jeg mener, så er jeg afklaret om det på ét punkt: Jeg mener ikke, man bør være ven med eleverne på Facebook. Dybest set mener jeg, der bør være en distance mellem eleven og læreren, der passer dårligt sammen med Facebook-venskab, hvor man kan få en ubekvem viden om hinanden”, siger Finn Jægersdorf. Musiklærer på skolen Mikkel Kiilerich har sin egen skarpe politik: Han er ikke facebook-ven med elever og forældre, men gerne med tidligere elever og forældre.

2. Diskuter og aftal, hvor grænsen går i forhold til at være personlig eller privat på de sociale medier; hvem er man fx ”venner” med, og hvordan foregår deltagelse i chats, på SMS, Facetime/ Skype o.l. 3. Gør opmærksom på, at man ikke skal tage billeder af, filme eller på anden måde udstille hinanden uden samtykke. 4. Tænk før du taster, poster og sms’er – det, du skriver, kan opfattes anderledes end tænkt - skrevne ord står fast og kan blive offentliggjort overfor andre end dem, du har skrevet til. 5. Lav en beredskabsplan – stil de nødvendige spørgsmål: Hvad gør I, hvis en lærer/elev bliver mobbet via. de sociale medier? Hvordan takler I grænseoverskridende handlinger?

»Jeg er musiker ved siden af lærer-jobbet, så jeg har ikke bare én, men to åbne sluser ind til min profil på Facebook. Derfor har jeg taget det valg ikke at ytre mig om noget, nogen kunne have noget imod på de sociale medier. Jeg er helt bevidst om, at det for mig er en offentlig kanal, der har mest at gøre med min karriere. Derfor kan man eksempelvis ikke umiddelbart se på min profil, hvilket politisk parti jeg stemmer på«, siger Mikkel Kiilerich.

DET FAGLIGE VS. DET PRIVATE I Frie Skolers Lærerforening (FSL) hører FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015

OOK: . Å FACEB der du hængelåsen P R E G IN n L fi , r s IL e u T pp lob E INDS e målgru en lille g lge, hvilk E PRIVAT øjre for d TJEK DIN n på Facebook, til h e opslag’, kan du væ m der må se hvilket

man jævnligt fra lærere, der har båret sig kluntet ad på sociale medier. Det skyldes, ifølge konsulent i forening Josua Christensen, først og fremmest uforsigtighed og indiskretion. Han kan ikke fortælle om konkrete sager, men giver gerne eksempler på, hvad sagerne kan dreje sig om: »En lærer lægger billeder op fra en fest. På skolen synes man, at læreren fremstiller sig selv i et lys, som ikke stemmer overens med skolens værdier. Det er en indiskretion, som kan få en betydning for skolens omdømme udadtil«. Andre typer uforsigtigheder er mest problematiske indadtil. Det kan for eksempel være en lærer, der på Facebook giver udtryk for ærgrelse eller frustration over ikke at få lov til at fortsætte med sin 7. klasse. Er det illoyalt? »Man glemmer, at Facebook er et rum, som alle og enhver kan følge med i. Man kan lynhurtigt, blive draget ind i sammenhænge, man slet ikke havde tænkt på«, siger Josua Christensen. Mange lærere får et meget tæt forhold til forældregruppen, og er på specielt de mindre skoler ofte ret afhængig af den, mener Josua Christensen. »Jo tættere forholdet er, jo sværere kan det være at skelne mellem det faglige og det private. Hvis der opstår en konflikt, har man vænnet sig til, at man siger tingene lige ud. Hvis man så ovenikøbet glemmer, at det svarer til at hænge en seddel op i Brugsen, når man siger ting lige ud på Facebook, så kan man løbe ind i store problemer«, siger Josua Christensen.

FRIE SKOLER NR. 7 · 28. AUGUST 2015

nue tidig r, hve • I topme dine frem lister ove m kan se gså lave e o v n ‘h a r k e u d Un hold. D ud tidslinje’ se dit ind rofil ser der kan se på din n l. fi a k ro an din p p re rd d in o n d v a h å d p g a o v h profil, indhold nnemse r ser din også ”Ge e venne in d n • Du kan a rd o du se, hv r med. Her kan er venne e k ik k, u d Faceboo for folk, nligning e IG m D m A a T s ER S er uden netværk OK VOKS ag. FACEBO s foretrukne sociale k hver d Faceboo rne e 15 k ringer. 0 s 2 n te f a a a D d • s og op i starten t vækst. e a s te lik g rt d fo ru e i b n aktivt m som er folkninge er i dag ent af be re deltag e k s n • 59 proc a d millioner d er 'tag • Over 3,5 ngang ve e e k ik u d billeder, U...? ansigt på VIDSTE D ok kan genkende dit bo …at Face ? ig d f a t' e g

Det digitale spor Det er ikke bare ens personlige Facebook-venner, der kan følge med i ens privatliv, når man deltager aktivt på de sociale medier. For deres venner, og deres venners venner, kan dele, like og kommentere det, man lægger op. Dertil kommer, hvad der dukker op på google, når man søger et navn. »Tag ikke fejl«, siger Mads Kæmsgaard Eberholst. »Hvis du har ansvar for folks børn, så bliver du også googlet og ’facebooket’ af eksempelvis forældre og elever. Det bliver mere og mere almindeligt, at man tjekker professionelle tillidsrelationer ud på nettet«, siger Mads Kæmsgaard Eberholst. For mange mennesker, der bestrider jobs, som indebærer tillidsrelationer med borgere, er det gået under radaren, hvor vigtigt det digitale spor, man efterlader sig på nettet, er gået hen og blevet, mener han. »Det kan have store konsekvenser i dag, hvis den synlighed, man som enkeltperson ønsker at føre sig frem med, ikke er afstemt med virkeligheden på de sociale medier. Som er, at man, også selvom man er påpasselig med sine private indstillinger, risikerer, at ens privatliv bliver udbasuneret overfor mennesker, man dybest set ikke ønsker at dele private ting med«, siger Mads Kæmsgaard Eberholst.

Annoncer

2,5 TIME der løfter dine kompetencer

FSL M I NI KURSUS Den visuelle lærer

Mediekonkurrence for skoler 2016

Visualisering af undervisning og samarbejde

Stille elever

klar til forandring

Lektier og læreprocesser Giv lektier, som giver læring

www.fsl.dk minikursus

Frie skoler 1/4.indd 1

14/08/15 10.33

HAR DU STÆR I KASSEN? OM TEMAET

Foto: PhotoAlto/Polfoto

Hvem bestemmer over din krop, og om du vil have sex? Vælger du selv din kæreste, og om du vil have børn? Millioner af piger og drenge verden over træffer ikke disse valg selv. Deltag i Mediekonkurrencen 2016 og bliv klogere på dine rettigheder.

OM KONKURRENCEN Lav et nyhedssite eller en rigtig avis trykt i 1.000 eksemplarer. 6.-10. klasse kan deltage. Vælg mellem uge 9, 10 eller 11. Læs mere og tilmeld klassen på ekstrabladet.dk/skole eller politiken.dk/skole.

Hent inspiration i FSL's folder om barsel og adoption. Rekvirér den i dag på fsl@fsl.dk eller download den fra fsl.dk/udgivelser

Støttet af Danidas Oplysningsbevilling.

FRIE SKOLER NR. 7 · 28. AUGUST 2015

STILLE ELEVER Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Foto Martin Dam Kristensen

Verden går ikke under, hvis du rødmer Der har altid været stille elever, men omkostningerne ved at være det er blevet større. En gruppe gymnasielærere har sat sig for at hjælpe de grå mus, og de har held med det

FRIE SKOLER NR. 7 · 28. AUGUST 2015

»Jeg havde en gruppe på tre piger, som reelt ikke kunne række hånden op. Vi øvede os i det med grin og humor, og de fandt ud, at de faktisk godt kunne hæve armen«. METTE RASMUSSEN, GYMNASIELÆRER PÅ AARHUS KATEDRALSKOLE (SOM SES TIL HØJRE PÅ BILLEDET VED SIDEN AF KOLLEGA SOFIE REIMICK).

e kan det, de skal, og på skrift er de dygtige. Men i timerne er angsten for at fejle større end lysten til at deltage. For dem handler undervisningen i vidt omfang om ikke at blive set. Alle lærere kender formentlig til at have den slags stille elever i klassen, og uanset hvor mange velmenende ”du skal sige noget mere i timerne”, som de sender elevens vej, så har de ikke held til at få de tøvende tunger på gled. Det er der næppe noget nyt i, men måske er det et større problem for eleverne, end det var engang. Det mener i hvert fald Sofie Reimick, lærer på Aarhus Katedralskole. »Skolen, gymnasiet og samfundet i det hele taget er i stigende grad baseret på at kunne performe og levere varen. Vi lærer dem at kunne markere sig og at turde stå foran andre elever«, siger Sofie Reimick. Sammen med tre kolleger på Aarhus Katedralskole har hun udviklet et forløb, der hjælper de stille elever med at overvinde sig selv, række hånden op i timerne og ikke at have mavepine i dage eller uger op mod en præsentation foran klassen. De har kørt forløbet på gymnasiet i to år med rigtig gode resultater, senere på skoleåret udkommer en bog for lærere i grundskolen og gymnasiet, men allerede i efteråret kan medlemmer af Frie Skolers Lærerforening (FSL) høre nærmere om projektet på foreningens minikurser. Her kan de også møde Mette Rasmussen, der er en af de andre lærere, der har udviklet forløbet. Hun siger: »Det er elever, der ikke har fravær, der ikke forstyrrer, men som heller ikke får de karakterer, de kunne få, og som så måske heller ikke kan komme ind på det studie, de drømmer om. De vil gerne lave om på det, men de har svært ved selv at gøre det«.

RØRENDE UDVIKLING Motivationen er vigtig. Forløbet er ikke for de talentfulde, som er dovne og bare ikke gider tage sig sammen eller er ligeglade med deres gennemsnit. Det er for dem, der får mavepine over at markere sig i timen eller sige deres mening. Eleverne skal lave en ansøgning for at blive en del af forløbet, der varer omkring tre måneder. Og er viljen til at lave noget om hos eleven til stede, har resultaterne også vist sig til glæde for både elev og Mette Rasmussen og Sofie Reimick. »Det stopper ikke med at være rørende at se, hvordan en elev pludselig bliver i stand til at holde oplæg med rank nakke foran 30 andre elever«, siger Sofie Reimick. I de første to år har cirka 40 elever gået igennem forløbet, og mange har fået forbedret deres karakterer betragteligt. Ka

raktererne er imidlertid ikke den eneste målestok for succes, siger Mette Rasmussen: »Det handler om at turde tage sin plads i verden og at have det godt i sin egen krop«. Sofie Remick supplerer: »Det er en vigtig del af dannelsen at blive robust som menneske. At vide, at man kan fejle, og at det er okay«, siger hun. Angsten for at sige noget forkert er typisk den dominerende grund til, at nogle elever ikke tør markere sig. De frygter at blive til grin, og at de andre elever og læreren tænker, at de er dumme. Så føles det mere sikkert slet ikke at sige noget. Og de får opbygget nogle katastrofale tanker om, hvad konsekvenserne af en fejl kan være, fortæller Mette Rasmussen: »I deres hoveder går verden under, hvis de rødmer, eller hele deres fremtid står på spil i et enkelt svar i en time. Og i det lys er det jo ikke så mærkeligt, at de lader være«. For at komme de katastrofale tanker til livs arbejder lærerne i et krydsfelt af kognitiv psykologi, coaching og studievejledning. De starter med at identificere problemet med eleverne og sætter mål og delmål. De snakker om forskellen på hjælpsomme og uhjælpsomme tanker, laver selvtillidsøvelser, fejløvelser og rykker pinlighedsgrænser. En af kongstankerne bag metoderne er, at tanke, adfærd og krop hører sammen, fortæller Mette Rasmussen: »De oplever en kropslig reaktion, hvis de skal sige noget. Jeg havde en gruppe på tre piger, som reelt ikke kunne række hånden op. Vi øvede os i det med grin og humor, og de fandt ud, at de faktisk godt kunne hæve armen«.

GRIB TIDLIGT IND Aarhus Katedralskole er et gymnasium, men Mette Rasmussen og Sofie Reimick mener, at det faktisk er lidt sent at gribe ind. Derfor målretter de deres bog til lærere både i grundskolen og gymnasiet, for jo før man får ind i hovedet på elever, at omverdenen ikke dømmer dem på en enkelt fejl, jo nemmere er det at bryde mønstret. Med enkelte tilpasninger kan metoderne, de bruger i gymnasiet, ligeså vel bruges i 6. klasse. Og både til piger og drenge, om end det i gymnasiet har været svært at få særligt mange drenge til at melde sig, siger Mette Rasmussen: »Det er en udfordring. For hvor piger trods alt kan hvile i identiteten ’stille pige’, så er der ikke meget 'street credit' i at være en stille dreng«. Derfor bliver der også gået stille med dørene med forløbet, hvis eleverne ønsker det. I hvert fald over for klassekammeraterne, men der er en vigtig pointe i, at andre lærere er FRIE SKOLER NR. 7 · 28. AUGUST 2015

Det er tredje år, at Sofie Reimick

På fsl.dk/minikurser kan du finde dato og steder for minikurserne om blandt andet de stille elever

bevidste om det. For resultaterne skal gerne fastholdes ud over de tre måneder, forløbet varer. Dels gennem vedligeholdelsesøvelser, som eleverne får, men også gennem opmærksomhed i lærergruppen. »Det er aldrig nok bare at bede eleven om at markere sig noget mere. Lærerne skal hjælpe dem med at finde ud af hvordan«, siger Sofie Reimick. Lærerne bag forløbet på Katedralskolen bliver jævnligt mødt med skepsis. Skulle det nu også være et problem med elever, der ikke har travlt med at gøre opmærksom på sig selv? Og er generthed nu også en diagnose? Helt klart nej, siger Sofie Reimick: »Men der er så meget fokus på urolige elever, at andre elever kan blive glemt. Jeg tror ikke, der er flere stille elever end tidligere, men sådan som vores uddannelsessystem og arbejdsmarked er indrettet nu, har man brug for noget gennemslagskraft. Og den får man kun, hvis man ikke tror, alle griner af en, hvis man laver en lille fejl«.

træ

gang med deres forløb, som hjælper stille elever med at finde modet til at markere sig. De to gymnasielærere kan også opleves på FSL’s minikurser, hvor de på skift med de to andre lærere bag projektet, Maiken Løsmar og Marianne Jørgensen, vil dele af deres erfaringer.

‘15 Underviser-træf

28.-29. sept. 2015. Mød bl.a.

JohAn olsen

thoMAs illuM hAnsen

Christine FeldthAus

OrganisatiOnstræf

30. sept.-1. okt. 2015. Mød bl.a.

Anette prehn

Rasmussen skal i

Foto Martin Dam Kristensen

int

le skO

(t.h.) skal og Mette

helle hein

FRIE SKOLER NR. 7 · 28. AUGUST 2015

knud roMer

kom til praksisoplæg, erfaringsudveksling og relevante foredrag på

skoleintra-træf 2015 i kolding

se det store program på: www.sit2015.skoleintra.dk – og tilmeld dig nu! videre med samarbejdet i hverdagen!

Note / annonce

Pensionistkursus bliver til højskole

begyndelsen af august holdt FSL’s pensionistmedlemmer det årlige pensionistkursus på Hornstrup Kursuscenter. Der var oplæg med Preben Kok, der talte om sin bog ”Skæld ud på Gud”, og provst Anders Bonde holdt oplægget "Når livet ler, er det sjældent for sjov". Derudover var pensionistmedlemmerne også på tur til Esbjerg og Fanø, hvor de blandt andet var på rundtur i Sønderho, ligesom de besøgte Esbjerg Musikhus. I den mere formelle del af årsmødet var der genvalg til udvalget bestående af Marna Brunebjerg, Merete Woll, Bente Haugaard og Jens Arne Jensen. Som suppleant blev Søren Sørensen genvalgt og Betty Weinschenck nyvalgt. Næste års kursus er i uge 31. Men så hedder det ikke længere kursus, for deltagerne var enige om at ændre navnet til Pensionist Højskole. UAN

Du må ikke have andre fagforeninger

vis du er ny på de frie skoler men kommer fra en anden fagforening, er det vigtigt, at du flytter over i Frie Skolers Lærerforening (FSL). På de frie skoler er det FSL og kun FSL, som kan og må hjælpe dig. Det gælder både, når du har brug for hjælp eller råd fra sekretariatet og når det er fra din tillidsrepræsentant. Hvis du var medlem af Danmarks Lærerforening eller Uddannelsesforbundet under lockouten i foråret 2013, betaler du et lavt kontingent til FSL. Det nedsatte kontingent tager hensyn til afdragene på dit lån eller manglende lønindtægt fra lockouten. MHV

Som medlem af FSL får du al den hjælp, du skal bruge hos Lån & Spar. Billån kan nemlig være lidt svære at gennemskue. En lav rente kan virke fristende. Men dertil kommer de forskellige gebyrer, der ofte bliver højere, hvis renten er lav. Vi ser gerne papirerne igennem med dig. Så ved du, hvad det i sidste ende koster dig!

Lav rente på et billån er ikke det samme som lav pris Vær opmærksom på skjulte gebyrer, før du forpligter dig

Men uanset, hvor langt du er i processen, vil vi gerne give dig nogle gode råd med på vejen. En guide til, hvad du skal være opmærksom på, når du kigger på ny bil. Find guiden på lsb.dk/5gode

FRIE SKOLER NR. 7 · 28. AUGUST 2015

STATUS PÅ SKOLEREFORMEN Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Skolen betaler prisen for en forvirret og forhastet reform Det første år med folkeskolereformen har skabt besværligheder for både folkeskoler og frie grundskoler, ifølge skoleforsker og historiker Keld GrinderHansen. Alligevel skal reformen have mere tid, mener han

koleårets start var også lig med begyndelsen år to med folkeskolereformen. Reformen kom til verden under megen opmærksom og debat, og ligesom med andre spæde liv har der bestemt heller ikke været stille om reformen i dens første leveår. Meget af opmærksomheden har været negativ, uanset om det har handlet om lektiecaféer, heldagsskole, bevægelse, understøttende undervisning eller nogle af reformens andre elementer. Og kritikken har i vidt omfang også været begrundet, mener Keld Grinder-Hansen, skolehistoriker- og -forsker og forfatter til blandt andet bogen 'Den gode, den onde og den engagerede – 1000 år med den danske lærer'. Lektiecaféerne kalder han et »vildskud«, og han finder den systematiserede bevægelse i løbet af dagen pedantisk. Alligevel vil det være en fejltagelse allerede nu at lave om på reformen, mener Keld Grinder Hansen. »Politikerne valgte at brage igennem og vedtage en omsiggribende reform meget hurtigt. Nu er de nødt til at have is nok i maven til at evaluere den meget grundigt og først derefter modificere. Det kan man ikke allerede gøre i år to. Det vil kun føre til større kaos og yderlige vandring af elever til privatskolerne«.

REFORMEN ER VÆRDIFORVIRRET I stedet for at analysere enkeltelementerne af reformen mener Keld Grinder-Hansen, at det er mere formålstjenstligt at træde et skridt tilbage og overveje værdierne bag den. For en god del af problemerne med folkeskolereformen er i hans optik forårsaget af en værdiforvirring. Det er for uklart, hvilken skole det er, at man ønsker, reformen skal give, og det er eksempelvis diskussionen om antallet af lærernes undervisningstimer et

FRIE SKOLER NR. 7 · 28. AUGUST 2015

Et af problemerne med folkeskolereformen er ifølge Keld GrinderHansen, at man ikke har kunnet bestemme sig for, om man vil satse på en pensumskole eller en kreativ skole.

symbol på, ifølge Keld Grinder-Hansen: »Hvis man ønsker en faglig skole i traditionel forstand med pensumundervisning, så kan lærerne godt undervise mere, for er det groft sagt bare at køre lærebogen igennem. Men hvis man ønsker en skole med individuel tilrettelæggelse, så kræver det flere forberedelsestimer. Debatten om, hvor mange timer lærere underviser – eller burde gøre det – er forfejlet, for svaret kommer an på, hvad indholdet er, og hvilken skole, vi vil have«. Den sondring virker politikerne ikke til at være bevidste om, mener skoleforskeren. Når de refererer til PISA og ønsket om bedre læseresultater, så lyder det, som om de ønsker sig til en

Hvor meget og hvordan har folkeskolereformen påvirket de frie skoler?

gammeldags pensumskole. I andre sammenhænge maler de billedet af en kreativ, projektorienteret skole. »Det er, som om man har haft en diffus fornemmelse af, at længere skoledage vil gøre eleverne dygtigere og styrke dem i tests. Men samtidig er Christine Antorini og mange andre rundet af en skole med barnet i centrum, og den vil de ikke have, ryger ud med badevandet. Jeg savner, at retningen bliver mere tydelig«, siger Keld Grinder Hansen. Det seneste år er antallet af elever i de frie skoler vokset, og Keld Grinder Hansen er ikke i tvivl om, at folkeskolereformen er forklaringen. Ej heller at det er uheldigt, ikke mindst for de frie skoler selv. »Det udvander de frie skoler. De bliver ikke et alternativ men bare en mainstream-konkurrent, som laver det samme, som den offentlige skole gør. Og jeg ser ikke noget positivt i, at vores skolevæsen bliver privatiseret ad bagvejen«, siger Keld Grinder Hansen.

PETER BENDIX PEDERSEN, FORMAND FOR DANSK FRISKOLEFORENING: »Reformen har indvirkning på os alle i den forstand, at nogen har gentænkt skolen, og uanset om man er enig i den eller ej, må man som fagprofessionel person forholde sig til det. Dermed også friskolerne, men hvor meget skolerne har ladet sig inspirere, er forskelligt. Generelt tror jeg, at de fleste holder lidt igen, og ser hvordan det går. De fleste skoler holder også fast i SFO’en, fordi de vægter en fri, social fælleskabstid. Der tror jeg, mange af skolernes værdigrundlag med vægt på et rigt barneliv, inklusive frihed fra voksnes styring, spiller ind. En udløber af al debatten om folkeskolereformen er, at forældre er blevet mere bevidste om skolevalg til deres barn. De vælger ikke bare bevidstløst den nærmeste skole, og det er positivt, uanset hvilken skole de så ender med at vælge«.

DE FRIE SKOLE SKAL VARE SIG Folkeskolereformen har ganske naturligt også vakt selvrefleksion på frie skoler, der skal tage stilling til, om de vil adoptere nogle af elementerne fra folkeskolereformen. Keld GrinderHansen opfordrer dem til at gøre det i ikke alt for hastigt tempo, men afvente evalueringerne på de enkelte områder. »Eksempelvis er tanken om en lang skoledag tillokkende, hvis man er i stand til at kombinere læring og leg, og det kan understøtte den traditionelle klasseundervisning. Men det kræver ressourcer at lave interessante forløb. Ender det i tomgang, er der ikke nogen kvalitet i sig selv i en lang dag. Så er det bedre med kortere og mere effektive dage med læring for sig og leg for sig. I Finland, som vi ser på med misundelse, er skoledagen kort«. Så selvom nogle reformelementer kan være gode til inspiration, er det også kun det, de skal være for de frie skoler, mener han. »Jeg tror, man skal vare sig med at gøre tingene så rigidt som i folkeskolen«.

KURT ERNST, FORMAND DANMARKS PRIVATSKOLEFORENING: »Reformen fylder meget på skolerne, idet man prøver at nå samme mål som folkeskolen ud fra en anden styring. Den største afsmitning fra reformen over til privatskolerne, tror jeg handler om målstyring. Det påvirker meget, og jeg mener, det i udpræget grad er til det gode, at man har store ambitioner på børnenes vegne og er tydelige omkring dem over for børn og forældre. De andre enkeltelementer af reformen beslutter skolerne sig selv for, hvor meget de vil udvikle på. Alt i alt tror jeg, at reformen vil betyde et løft for folkeskolen, når den rigtig kommer til at virke, og den tjener allerede nu som nyttig inspiration til privatskolerne«. FRIE SKOLER NR. 7 · 28. AUGUST 2015

Faglige noter Faglige noter

Kom godt i gang med LærerLog 2.0 Vidste du, at du som medlem af Frie Skolers Lærerforening (FSL) har adgang til en gratis onlinetjeneste, hvor du kan registrere din arbejdstid? Det har du, og LærerLog er netop lanceret i en opdateret version med både tilføjelser og forbedringer. Med LærerLog får du et langt bedre overblik over dit tidsforbrug på forskellige opgaver, og dermed bedre forudsætninger for at gå i dialog med din leder om opgaveoversigten.

HER ER DET NYE I VERSION 2.0 • Du kan importere hele dit skema fra skemalæg- ningsprogrammet Tabulex • Du kan eksportere fra LærerLog til en Google- kalender • Skolens tillidsrepræsentant kan lave grundske- maer, som lærerne kan importere til deres egen LærerLog • Du kan oprette egne fag, opgaver o.l. under fanen ’Aktiviteter’ • Du kan få en detaljeret oversigt over, hvornår du har holdt møder, undervist osv. • Kostskolelærere har fået en særlig brugerprofil For at benytte LærerLog skal du have et login, som virker til både hjemmesiden lærerlog.dk og de tilhørende apps til iOS og Android. Start på hjemmesiden, hvor det er lettest at oprette dit skema, og brug derefter app’en til at orientere dig og lave f.eks. noter og ændringer.

SÅDAN BLIVER DU BRUGER • • •

Gå til www.lærerlog.dk Tast dit medlemsnummer og sæt et kryds i boksen "Jeg har glemt eller ikke modtaget min adgangskode til LærerLog" Du modtager nu en adgangskode på den mail, du er oprettet med i FSL’s medlemssystem

Er du i tvivl om dit medlemsnummer? Log på www. medlem.fsl.dk med NemID. Find nyttige guides på www.fsl.dk/lærerlog. JFC

FRIE SKOLER NR. 7 · 28. AUGUST 2015

Klubben skal styrke FSL på din skole

»F

SL-klubben skal gøre Frie Skolers Lærerforening (FSL) endnu mere synlig, mere tydelig og mere relevant på den enkelt skole og for den enkelte lærer«, siger kreds 2-formand Rikke Friis om det initiativ, som om kort tid går i luften. Navnet er klub, FSL-klubben. Og i virkeligheden etablerer FSL-klubben bare en ny ramme om det lokale FSL-arbejde, der altid har været på skolerne. Men FSL-klubben giver det lokale arbejde en grafisk identitet, og gennem klubben forsøger sekretariatet, hovedbestyrelsen og kredsene at støtte og hjælpe tillidsrepræsentanterne på de mange skoler med at lave bedre møder, med at få større opbakning og med at udvikle klubben til et sted, hvor lærerne tager de diskussioner, som fylder i deres hverdag. »FSL-klubben skal gerne være en helt naturlig del af vores profession og vores hverdag på skolen«, siger hun. Som en del af FSL-klub-konceptet producerer sekretariatet en række færdige oplæg om emner, som er relevante for lærerne på skolerne. Det første oplæg kommer til at handle om lokalløn (lønkrav, lønforhandling, lønpolitik), men der kommer også oplæg om arbejdstid og det nye arbejdstidspapir, om professionsidealerne og om fysisk og psykisk arbejdsmiljø. MHV

Forslag og kandidater indkaldes

Formanden drager vestpå

vordan skaber vi værdifulde overgange og sammenhænge i uddannelsessystemet? Sådan lyder temaet for årets version af Uddannelsesdebatten – et slags folkemøde om uddannelse, som hvert år trækker debatlystne lærere, ministre, rektorer og politikere til Nr. Nissum. Arrangementet foregår i weekenden den 11. til 12. september, og igen i år har Uffe Rostrup fået en plads som paneldeltager. Man skal både diskutere læreruddannelse og Landsbyskolen vs. Den frie skole. Se mere på www.uddannelsesdebatten. dk. JCH

rie Skolers Lærerforenings formand, Uffe Rostrup, er på valg, når repræsentantskabet for Frie Skolers Lærerforening (FSL) samles fredag den 6. november i Lillebæltshallerne i Middelfart. Formanden har meddelt, at han genopstiller, men hvis du ønsker at udfordre ham, skal du senest 25. september meddele dit kandidatur ved at aflevere en kandidatliste – underskrevet af mindst 20 FSL-medlemmer og dig selv – til FSL’s sekretariat. Hvis du har forslag, som repræsentantskabet skal behandle, skal du indsende dem til FSL senest den 23. september. Hovedbestyrelsen opfordrer til, at eventuelle resolutionsforslag også indsendes så tidligt som muligt – det giver en bedre behandling af punktet. Se mere om formalia, dagsorden mv. på www.fsl.dk/rep15. UAN

Kursuskalender First Class English - Tidlig engelskundervisning. 23.-24. september, Hornstrup Kursuscenter, Vejle.

Kurset giver dig en bred vifte af idéer og konkrete forslag til, hvordan du kan undervise engelsk i de små klasser. Efter dette kursus vil du have stof nok til et helt års undervisning i 1. eller 2. klasse.

Uderummet i et digitalt perspektiv - Nye lag på Krop, Rum og Læring. 28.-30. september, Hornstrup Kursuscenter, Vejle.

Uderummet i et digitalt perspektiv – Nye lag på Krop, Rum og Læring Formålet med kurset er at lægge nye lag til læring, oplevelse og formidling af natur, naturfænomener og matematik i indskoling og institution. Der gives helt konkrete værktøjer og idéer til at videreudvikle og implementere læringsmiljøet i egen praksis. Kurset giver inspiration til lærer og pædagogsamarbejdet.

Matematik i udskolingen – De matematiske it-værktøjer og nye afgangsprøver. 5.-7. oktober, Hornstrup Kursuscenter, Vejle.

Dansk i udskolingen – Gør dine elever til gode og sikre skri-

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dg/3 nt. inkl. morgenmad samt ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering

fra kr. 790 Lillehøjvej 2 8600 Silkeborg Tlf. 86 46 10 60

www.berlinspecialisten.dk

vere. 21.-23. oktober, Hornstrup Kursuscenter, Vejle.

Uderummet i et digitalt perspektiv – Nye lag på Krop, Rum og Læring Formålet med kurset er at lægge nye lag til læring, oplevelse og formidling af natur, naturfænomener og matematik i indskoling og institution. Der gives helt konkrete værktøjer og ideer til at videreudvikle og implementere læringsmiljøet i egen praksis. Kurset giver inspiration til lærer og pædagogsamarbejdet.

INFO OM OVENSTÅENDE KURSER: www.kursusmarkedspladsen.dk Se mange flere kurser: fsl.dk/kurser, www.fsl.dk/kursuskalender og kursusmarkedspladsen.dk Indrykning af kursusomtaler: Josua Christensen • T: 51940428 • E: jch@fsl.dk

LØNKAMPAGNE Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Ansættelsen af en ny lønkonsulent i FSL er en del af jagten på lønkroner, som intensiveres på flere fronter

ange skoleledere har allerede fået en mail eller et opkald. Lønnen skal op, lyder budskabet i den anden ende fra Thomas Højgaard Urbak, som den 1. august begyndte som lønkonsulent på Frie Skolers Lærerforenings (FSL) sekretariat i Risskov. Thomas Højgaard Urbak er projektansat resten af denne overenskomstperiode som et led i FSL’s lønkampagne, der skal lukke løngabet mellem folkeskolen og de frie skoler. FSL har i forvejen konsulenter, der beskæftiger sig med løn, men Thomas Højgaard Urbak bliver den eneste, der udelukkende arbejder med at indhente de kommunale læreres lønforspring. Første fase af arbejdet går ud på at kontakte skoler uden en tillidsrepræsentant, for her er det FSL, som skolen skal forhandle løn med. På nogle skoler er der slet ikke nogen lønaftaler, og det er principielt et brud på overenskomsten. Andre steder kører man videre på nogle gamle aftaler, som ikke er blevet genforhandlet.

BLANDEDE REAKTIONER

FSL's nye lønbisse skal fiske lokale lønkroner 38

FRIE SKOLER NR. 7 · 28. AUGUST 2015

Reaktionerne på henvendelser fra FSL varierer meget og spænder fra glæde over at få hjælp til et hængeparti til dyb tavshed eller irritation. I sidstnævnte tilfælde har Thomas Højgaard Urbak ikke problemer med at skrue bissen på, og han kan også trække på sin egen erfaring som tillidsrepræsentant på Forældreskolen i Aarhus. »Det er jo en rolle, man spiller, og så længe begge parter er bevidste om det, kan man godt have en forhandling, som er både hård og god. Men på nogle måder er det lettere at være hård, når man har en hel organisation i ryggen, frem for at det er ens egen daglige ledelse, man forhandler med«, siger han. Efter 12 år på Forældreskolen følte Thomas Højgaard Urbak, at det var tid til at prøve noget nyt. Og efter at have tilbragt ikke så få stunder med at diskutere løn og lønforhandlinger med andre tillidsrepræsentanter var det naturligt for ham at søge jobbet, da det blev slået op. »Der er mange lærere, der går rundt i lykkelig uvidenhed om, at de tjener 10-12.000 kroner for lidt om året. Det vil jeg gerne hjælpe med at rette op på«, siger han. FSL’s lønkampagne har flere elementer. Ud over kontakten til skoler uden tillidsrepræsentant ruster sekretariatet skolernes tillidsrepræsentanter med nyt materiale til brug i forhandlingerne, og desuden iværksættes der også en annoncekampagne.

Annonce

Eksamensfri juridisk rådgivning MEET H E

per hansen special (kold)

* * OR * * AT HO ME * * OR AT VAR ** TOV

FRISKE unge ADVOKATER

Efterskoler VAND AD LIBITUM Byggesager FSL-link REN BESKED GRUNDSKOLER www.frieskolerlaw.dk

RÅMARINERET

a ntor i n i

fredericia banegård køb dit GYMNASIUM

Højskoler RETSSAGER hele menneske

Frie Børnehaver VEDTÆGTER

HJEMMEBAG ANSÆTTESELSRET

klimavenlig

følsom inkasso ÆGTE KAFFE ØKOLOGISKE SALÆRER Jelved Phu Quoc FAST EJENDOM GRATIS PARKERING

FRIE SKOLER NR. 7 · 28. AUGUST 2015

Konsulentens bord

Konsulentens bord Af Jette Morsing, faglig leder, FSL

Ü ER DER STYR PÅ ANSÆTTELSESBREVET? Når du bliver ansat på en skole, skal du have et ansættelsesbrev. Hvis der sker ændringer i din ansættelse – fx i din beskæftigelsesgrad – skal du have et nyt ansættelsesbrev eller en tilføjelse til det gamle. Ansættelsesbrevet skal udarbejdes af skolen og skal være færdigt og udleveret til dig senest en måned efter, du er startet på skolen. Ansættelsesbrevet bør dog udleveres til dig, inden du starter. Samme frist gælder, hvis der er sket væsentlige ændringer i dine ansættelsesvilkår. Ansættelsesbrevet skal indeholde alle væsentlige vilkår for din ansættelse. Det skal således fx indeholde oplysninger om eventuel tidsbegrænsning i ansættelsen, beskæftigelsesgrad, prøvetid, lønvilkår, tjenestebolig osv. Ansættelsesbrevet skal være underskrevet af skolens ledelse og af dig. Du bør dog ikke underskrive ansættelsesbrevet, førend du er helt sikker på, at I er enige om de vilkår, der står i det. Hvis du ikke har fået dit ansættelsesbrev senest en måned efter, du er ansat, bør du rette henvendelse til din tillidsrepræsentant eller Frie Skolers Lærerforening (FSL). Skolen skal nemlig skriftligt gøres opmærksom på det manglende ansættelsesbrev. Hvis der 15 dage efter en skriftlig henvendelse fortsat ikke er styr på ansættelsesbrevet, er der tale om brud på gældende regelsæt, og skolen kan blive pålagt at betale dig en godtgørelse. FSL har sammen med skoleorganisationerne udarbejdet standardansættelsesbreve, som vi anbefaler skolerne at bruge. Disse kan downloades på vores hjemmeside. Her kan du også læse mere om ansættelse og krav til ansættelsesbrevene. Hvis du er det mindste i tvivl om dit ansættelsesbrev eller dine vilkår, bør du straks kontakte FSL.

FRIE SKOLER NR. 7 · 28. AUGUST 2015

Ajour / job

ð g ldin ilme t r o F fo: og in s ene d re s er Se k d i s me hjem

KREDS 2/ 14. september: KB-møde i Hobro 15. september: TR-møde om arbejdstidspapiret kl. 13.30-16.30, lokalitet følger. Invitation og tilmelding på kredshjemmesiden. 21. september: Ny lærermøde. To lærere fortæller om deres erfaringer med at starte som lærer på hhv. en fri grundskole og en efterskole. Information om FSL – ”Hvorfor er man medlem af en fagforening?”. Invitation sendes til TR. Fra kl. 17.00-19.00 på Jakobskolen. KREDS 5/ 26.-27. oktober: Efterskolelærere i Kreds 5 inviteres sammen med efterskolekolleger fra de øvrige kredse til kredstræf på Hornstrup Kursuscenter.

KREDS 6/ 26. oktober: Formøde til repræsentantskabsmødet. 24. november: Pensionsmøde. Desuden er TR-træf om økonomi og løn, oprindeligt programsat til den 22/9, flyttet til den 18/11. KREDS 7/ 9. september: Are you a teacher a teacher in an International school/department? Come and meet a fellow member from another school and join us for a 1-hour guided tour in English of the exhibitions in National Gallery of Denmark, Sølvgade 48-50, 1307 Copenhagen. sign up: mri@fsl.dk (room for 28 members) From 17:15 - 19.00. 14. september: Hvilke muligheder for efter- og videreuddannelse kan man benytte sig af som lærer på en fri skole? Hvad med økonomien – hvem betaler for hvad? Kom og bliv klogere på kompetenceudvikling. På Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 København fra kl. 17-19. Tilmelding senest d. 10.9 til mri@fsl.dk. KREDS 8/ 9. september: Skyd på formanden. Netværksopstart fælles for hele kredsen med besøg af FSL-formand Uffe Rostrup. Forbered et par spørgsmål til formanden. TR, AMR og TR-suppleanter. På Bagsværd Friskole kl. 16.30-18.30. 23. september: Arbejdsmiljøarrangement TR, AMR og suppleanter (vi regner med, det bliver på Kvikmarken, men det er ikke endelig aftalt). Fra kl 16.30-18.30. 27. oktober: TR-E kl. 14-16.30. 27. oktober: Formøde til Repræsentantskabsmødet kl. 17-19.

Job

DEDIKERET INDSKOLINGSLÆRER I HORSENS SØGER NY AFDELINGSLEDER Skolens ene afdelingsleder skal være skoleleder i Århus, og vi søger derfor ny afdelingsleder. Du skal indgå i skolens ledelsesteam, der består af skolelederen og de to afdelingsledere. Arbejdsområder, som den tidligere afdelingsleder har haft ansvaret for, har været indskolingen og mellemtrinnet samt samarbejdet mellem SFO og skole, ressourcecentret og en del af vikardækningen. Om arbejdsområderne fremadrettet skal være de samme afgøres efter ansættelsen. Det vi søger er en energisk kompetent person, hvor samarbejde, tydelighed og rummelighed er nøgleord og en person der har lyst til at arbejde på en yderst dynamisk privatskole med et klart værdigrundlag.

SCT. IBS SKOLE • er en 142 år gammel katolsk privatskole, der bygger på det kristne livs- og menneskesyn • har 729 elever fra Børnehave til 10. klassetrin samt SFO • beskæftiger 110 dygtige og engagerede medarbejdere • sætter samarbejde, faglighed og kreativ tænkning højt • har en omfattende musikafdeling med individuel musikundervisning.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos skoleleder Dan Ingemann Jensen på tlf. 7566 6701. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende aftale mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningen sendes pr. mail til dj@sctib.dk, senest den 10.9. 2015. Samtaler vil finde sted medio september måned.

Vi er en lilleskole, der bl.a. arbejder med aldersintegreret undervisning i matematik-, dansk- og projektbånd samt teater og musik. Vi arbejder tæt sammen om undervisningen og eleverne og mangler lige dig til at fuldende det perfekte team i indskolingen (0.-2.). Kan du byde ind med Klasselærerkompetencer Matematik-linjefag (didaktisk tovholder) Dansk Natur & teknik Historie & religion Idræt (ikke kun indskolingen) Tysk i overbygningen (linjefag eller tilsvarende)

• • • • • • •

Er du dertil læreruddannet samt en engageret, stabil og samarbejdsorienteret holdspiller, der vil udvikle skolen sammen med os, så er vi stedet for dig! Erfaring er ingen hindring, blot du er frisk på lidt af hvert. Da vi tilstræber en ligelig kønsfordeling foretrækker vi mandlige ansøgere. Det er afgørende for os at få den helt rigtige kollega og medarbejder, så du kommer kun i betragtning, hvis du har besøgt os og undersøgt hvilken skole vi er - for ”Ikke to skoler er ens”.

• Fuld tid fra 1. november 2015 • Ansættelse i hht. OK mellem FSL og Finansministeriet. • Dialogorienteret arbejdsplads. Tilstedeværelse i forhold til det fælles. Mulighed for flex-/hjemmearbejde og arbejdsplads på skolen.

Ansøgning med referencer, eksamenspapirer og cv pr. mail senest onsdag d. 16. september. Første samtale afholdes mandag d. 21. september ml. kl. 16.15 og 19.15 og evt. anden samtale onsdag d. 23. september ml. kl. 16 og 18. Du kan læse om os på www.albertslundlilleskole.dk og kontakte os for besøg nedenfor. Albertslund Lille Skole Herstedøster Skolevej 28 2620 Albertslund Tlf. 43 45 12 30 info@albertslundlilleskole.dk att. Skoleleder, Trine Nielsen

ALBERTSLUND

LILLE SKOLE

Fussingø-Egnens Friskole, Børnehave og Vuggestue søger leder

Ring og få en snak med vores annoncekonsulent på 21 72 59 39

Vores leder gennem 11 år har søgt nye udfordringer. Derfor søger vi pr. 01.11. 2015 en ny leder til at sikre og udvikle det sammenhængende børneliv på vores sted. Vi er en velfungerende og veldrevet grundtvig-koldsk friskole med ca. 120 elever i 0.-8. klasse samt en vuggestue/børnehave med ca. 60 børn. Fællesskab, fantasi, faglighed og fordybelse er vores vigtigste værdier. Vi vægter at være små enheder med plads til den enkelte, hvor alle kender alle. Dette giver nemlig tryghed, som er en forudsætning for al læring og sikrer de bedste overgange for børnene. På dette fundament vil vi udvikle og udfordre det enkelte barn. I dette samspil – mellem fællesskab og den enkelte – lærer vi vores børn at finde deres ståsted og at sætte spor. Det er vigtigt for os, at vi kan se disse værdier spejlet i de daglige handlinger, såsom den daglige morgensamling i både skolen, børnehaven og vuggestuen, samlæste klasser, fælles lejrskole, motion i hverdagen og generelt udfordringer, der fordrer det hele menneske. Vi ønsker en leder, som kan kende sig selv i vores fundament og brænder for friskoletanken og det sammenhængende børneliv i og mellem vuggestue, børnehave og skole. Du skal kunne holde værdierne levende og derudfra udstikke en retning og vise vejen. Du vægter synlighed, nærvær og anerkendelse i dagligdagen overfor såvel børn, personale som forældre. Du har økonomisk overblik. Du kan læse mere om skolen, børnehaven og vuggestuen på www.fusfriskolen.dk Du er velkommen til at kontakte skoleleder Annette Jellesen, 2346 8645, og bestyrelsesformand Anette Straadt, 6138 8582, for yderligere information. Ansøgningsfristen er d. 7. sept. 2015 kl. 12.00. Ansøgningen sendes til info@fusfriskole.dk Der er samtaler d. 19. september i dagtimerne. Anden runde samtaler er d. 24. sept. fra kl. 16.00. Løn og ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Stillingen aflønnes i intervallet kr. 403.683 - 484.027 (april 2015).

Akademileder & redAktør

OVERVEJER I AT ANNONCERE?

Leder af Grundtvig-Akademiet og redaktør af Dansk Kirketidende søges til Grundtvigsk Forum. Læs mere på www.grundtvig.dk

FRIE SKOLER NR. 7 · 28. AUGUST 2015

Talerstolen

Stefan Hermann, rektor på Professionshøjskolen Metropol, var en af de 12 personer, som Frie Skolers Lærerforening (FSL) under folkemødet bad holde en tale om grundskolen, dens udfordringer og dens lærere. Her er et uddrag af, hvad han sagde:

» »Tak, fordi jeg må være med i denne sammenhæng. Det er altid en fornøjelse at være i selskab med de frie skoler, for I bærer nogle af de rigeste elementer i dansk kultur, nemlig evnen til at diskutere, samtale og lade meninger brydes på en berigende facon«.

»Vi har glemt en vigtig del af dannelsen« 42

FRIE SKOLER NR. 7 · 28. AUGUST 2015

i taler meget om dannelse i Danmark, og dannelse fylder meget i vores forståelse af grundskolen. Men der er et centralt element i dannelsen, som vi har glemt. På trods af at det er et meget vigtigt element i enhver sund dannelse, har vi forsømt at give det vægt, fylde og betydning i de seneste 30 år – både i kulturen og i vores pædagogiske praksis. Og det element, vi har glemt, er værdien og betydningen af noget så banalt som flid og selvovervindelse, af rutine, af fasthed. Faktisk kan jeg ikke komme i tanke om et betydeligt pædagogisk værk og en pædagogisk praksis, som hylder de egenskaber. Ja, jeg føler mig som en gammel nar, når jeg siger det, og det er netop problemet: At vi anser den del af dannelsen som en gammel kulturting, som noget, der hører den sorte skole og fortiden til. Men det er fuldkommen afgørende for enhver form for dygtighed og for enhver form for dannelse, at man har evnen til at overvinde sig selv for at blive sig selv. Og selvovervindelse kræver, at man er grundig, at man er flittig, at man kan være venlig og civiliseret og kan udsætte sine behov. Det element i dannelsen er stort set gået tabt, og det er et stort tab. Ikke fordi erhvervslivet efterspørger det, men fordi det er kritisk afgørende i enhver form for samvær, i enhver form for arbejdsfællesskab, ja, sågar i et ægteskab. Så vi har rigtig meget brug for det aspekt af dannelsen. Vi har brug for, at det er ok, at man skal være i timen i god tid, inden den begynder. Og vi har brug for, at skolerne og lærerne ved, at de er fremkaldervæske for forældrene. Derfor skal skolerne vise forældrene, at de ikke accepterer alle former for adfærd. Det er ikke ok, for eksempel, at det på skoler er helt normalt, at børnene er væk i betydelige perioder, fordi de er på ferie uden for sæsonen. Det er bare ikke ok. Det er ikke ok for fællesskabet, og det er ikke ok for dannelsen. Så der er et element i dannelsen, vi har mistet, og som vi må genskabe. Og vi kan ikke bare bede Christiansborg om at genskabe det for os. Det skal vi bede hinanden om, for i sidste ende handler det om autoritet og om selvrespekt. Og flid er vigtigt. Flid er ikke kun noget, som gør ondt, mens dannelsen er alt det, som er sjovt og motiverende. Nej. Man bliver motiveret af at lære. Og man lærer for alvor ikke noget uden flid og uden selvovervindelse«.

info

REDAKTION

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · Ansvarshavende redaktør uan@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · Kommunikationschef/journalist mhv@frieskoler.dk Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) · Journalist jfc@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · Grafisk Designer csy@frieskoler.dk

ANNONCER

Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 8 – 25. september / Nr. 9 – 23. oktober 2015 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG 10.292 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11 Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

www.hornstrupkursuscenter.dk

Pålidelig rådgivning som leder • Effektfuld viden når du forhandler din løn • Skræddersyede lederkurser • Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer • Læs mere på frieskolersledere.dk

NY KONGENSGADE 10 · 1472 KØBENHAVN K · TLF. 3032 6389 · i n f o @ f s l e d e r. d k · w w w . f r i e s k o l e r s l e d e r e . d k ·

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK Formand

Næstformand

Sekretariatschef Sekretariatet

Uffe Rostrup

Monica Lendal Jørgensen Henrik Wisbech

T: 87469110

fsl@fsl.dk • www.fsl.dk

Fredag kl. 12.00 - 14.30

Kredsformænd

Mandag-torsdag kl. 9.30 - 15.30

Hovedbestyrelse

Kreds 1

Lars Holm • T: 60942395

Kreds 3

Rikke Josiasen • T: 26672111

Kreds 2 Kreds 4 Kreds 5 Kreds 6

Kreds 7 Kreds 8

Hans Erik Hansen • T: 74532886 Ricky Bennetzen • T: 28925511

Hanne Lindbjerg Kristensen • T: 60765597 Minna Ranta Riis • T: 50904714 Annie Storm • T: 29910478

Frie Skolers Ledere Rud Nielsen • T: 40187951

W W W. L Æ RE RL OG. DK

Rikke Friis Sørensen • T: 27208737

Attraktiv annoncepakke



Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER FRIE SKOLER NR. 7 · 28. AUGUST 2015

På sporet af læreren Af Jesper Fjeldsted · jfc@frieskoler.dk Foto Martin Dam Kristensen

Han vil vise de unge verden I

foråret var Mikkel Skotte Sølvkjær i tvivl om lærergerningens lyksaligheder. En tvivl, der kom snigende under et vikariat på en folkeskole i København; »Der var lidt for meget pølsefabrik over det. Jeg havde kontaktflade med over 100 elever på en uge, og jeg kom jo ikke til at kende nogen af dem«, fortæller han. Den 3. august havde Mikkel så første arbejdsdag på Hobro Efterskole, og tvivlen er ikke flyttet med til landsbyen Ravnkilde, hvor familien har købt hus og ser frem til mere luft og ro – og større armbevægelser. Han føler sig allerede overbevist om, at det store skridt vil give ham plads til være den lærer, han ser i sig selv. »Det handler om relationer, og gode relationer skal have tid til at udfolde sig. Mange unge har nogle indgroede mønstre og roller, som siger dem, at de ikke kan det ene og andet. Jeg vil rykke deres opfattelse af, hvad de selv kan, og hvad omverdenen har at tilbyde dem«. Hobro Efterskole henvender sig til elever med svære læse- og skrivevanskeligheder, og undervisningen foregår derfor i små hold, og ofte på værksteder, der minder mest muligt om teknisk skole. Som søn af en smed passer det Mikkel Skotte Sølvkjær godt, at læringen også skal ind gennem hænderne. »Jeg befinder mig bedst, når jeg laver noget praktisk. Dermed ikke sagt, at jeg ikke værdsætter det boglige, for uden det får man ikke så meget med i livet. Viden giver en masse nuancer i, hvad man kan aktivere sig med, inden man skal dø«, siger han småironisk, men med en snert af alvor, som kan komme fra den kandidatgrad i pædagogisk filosofi, hvor han kun mangler specialet. »Det er et personligt projekt for mig, og egentlig ikke rettet mod lærergerningen, men jeg har fået et andet blik på verden«.

FRIE SKOLER NR. 7 · 28. AUGUST 2015

Hvem er din yndlingskarakter fra fiktion? »Tintin. Fordi han hele tiden oplever noget nyt og stiller spørgsmålstegn ved det, han møder«. Hvad er den største luksus, du tillader dig? »At flade ud med min søn. Der er mange skæbner, så man skal være taknemmelig over, hvad man har«. Hvornår er du gladest? »Hver morgen, når kaffemaskinen er færdig. Det er symbolet på noget nyt, at man skal i gang igen«. Hvad er din største bedrift? »At bedåre min kone«. Hvad ville du gerne ændre ved dig selv? »Jeg er ret selvtilfreds. Jeg spej-

ler mig ikke så meget i idealer, og accepterer det, jeg har«. Hvordan vil du gerne dø? »En meget heroisk død. For alt i verden vil jeg ikke sidde stille i ti år inden det sker«. Hvor vil du helst bo? »Lige ved åen. Så er der altid frisk vand og ro«. Hvad er din livret? »Alle former for kage«. Hvad er din største frygt? »At være helt alene«. Hvilken person i verdenshistorien hader du mest? »Immanuel Kant. Fordi jeg aldrig rigtig er kommet ind under huden på ham, men det kan være, det kommer«.

Som led i en populær selskabsleg fik en ung Marcel Proust en dag i 1890 en række spørgsmål af sin veninde Antoinette, datter af den senere franske præsident Félix Faure. Proust svarede så oprigtigt på dem, at spørgsmålene senere blev opkaldt efter ham.

FRIE SKOLER NR. 7 · 28. AUGUST 2015

Vidste du...

LYNLÆSEREN En bog kogt ned til 20 linjer FØRSTE SÆTNING: ”Vi kender alle til længsel. Om ikke andet har vi i alle fald oplevet længsel som barn og ung”.

TAKE AWAYS: •Længsel er en higen efter livsudfoldelse og selvvirkeliggørelse. Der er ligheder mellem savn/længsel på den ene side og behov/begær på den anden. Men også væsentlige forskelle. Behov og begær er rettet mod noget afgrænset, det er savn og længsel ikke. • Der er flere forskellige former for længsel. Længsel efter kropslig udfoldelse, rejselængsel, længsel efter at udfolde sine evner og, måske mest almindeligt: kærlighedslængsel. • Længsel kan antage destruktive former. Den kan blive til verdensfjernt fantasteri, hvor det er lettere at fortabe sig i drømme og fantasier end at forholde sig til det daglige liv. • I det vellykkede liv har længslen en afbalanceret form. Man forfalder ikke kun til fantasteri, men kan også se ud over hverdagens gøremål. Et liv, ”hvor man hverken svæver i luften eller kryber eller kæmper sig frem i jorden, men hvor man står på og går frem på jorden”.

OM FORFATTEREN: Mogens Pahuus er professor emeritus

QUIZ Foto Scanpix

I slutningen af september er det 70 år siden, at James Dean døde, blot 24 år gammel. Hvor meget ved du om det amerikanske film- og kulturikon?

James Deans gennembrud kom i 1955 i en filmatisering af en John Steinbeck-roman. Hvad hedder bogen og filmen? A) Vredens druer B) Øst for Paradis C) Mus og Mænd

I Giganten spillede James Dean over for et andet ikon og sexsymbol fra Hollywoods guldalder. Hvem?

på Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet.

Mogens Pahuus’ forskningsfelt er ikke bare filosofi men også litteratur, og bogen henter sine eksempler fra værker af blandt andre Johannes V. Jensen, Karen Blix og Tom Kristensen. Der er med andre ord inspiration at hente for dansklæreren. UAN ”Længsel”, (64 sider), Forlaget Mindspace

SKOLE- OG GRUPPE REJSER MED FAGLIGT INDHOLD

ISLAND

FÆRØERNE GRØNLAND fra kr. 3185 inkl. fly

Nordatlant Rejser

www.nordatlantrejser.dk

FRIE SKOLER NR. 7 · 28. AUGUST 2015

tlf. 46 98 90 94

A) Ava Gardner B) Elisabeth Taylor C) Grace Kelly

James Deans nok mest kendte rolle var i Vildt Blod (Rebel without a cause). Dean oplevede ikke selv filmens succes, da den først udkom tre uger efter hans død. Hvordan døde James Dean? A) I en bilulykke i sin Porsche B) I et flystyrt nær Hawaii i sit privatfly C) Af en overdosis i sit hjem i Los Angeles Svar: B, B og A

BONUS:

Foreningen mener

Af Uffe Rostrup, formand i Frie Skolers Lærerforening

Fokus på løn og arbejdstid ”S

ombesked på at tælle. Og omkring tiden til meren forberedelse bør det i år være sådan, at er forbi hvis I har planlagt forberedelsestid, så nu, og den skal skolen respektere dette. I tilfælde nærmest fløj af ændringer bør skolen nu pege på, afsted”, skrev CV hvornår lærerne så skal løse forberedelJørgensen i en sesopgaven. gammel sang fra Vi håber, at arbejdstidspapiret har 80’erne. Sandt er givet anledning til nogle gode snakke det i hvert fald, at rundt om på skolerne. Vi ved, at de sommerferien er forbi, og der er sikkert fleste tillidsrepræsentanter har været andre, der ligesom jeg føler, at den fortrøstningsfulde med hensyn til at få nærmest fløj afsted. alt det nye til at fungere. Så vi håber, at Forventningsfulde elever, lærere, den generelle velvilje også har betydet, ledere og forældre har igen befolket at I på fredelig vis har kunnet impleskolerne, og vejret er nu blevet godt, så mentere arbejdstidspapiret på skolen. alt er, som det plejer. Vi vil i foreningen holde fokus på Men selvom den travle tid er komarbejdstiden, og vi anbefaler fortsat, met igen, så er der ting, som I skal være at I anvender LærerLog (foreningens opmærksomme på. Forhåbentlig har I tælle-app) eller noget lignende, hvis brugt foråret til at evaluere det første I har en fornemmelse af, at I leverer år med den nye arbejdstid. I har forhåmere arbejdstid, end I bliver honoreret bentlig taget det nye arbejdstidspapir for. til jer, således der både har været en Foreningen vil i dette og de komgod dialog på skolen om opgaveovermende to skoleår intensivere vores sigten, og skolerne har fået udviklet fokus på decentral løn. Vi har siden nogle systemer, så lærerne i år kan 1999 kunnet konstatere, at decentral følge med i, hvordan deres arbejdstid løn ikke fungerer ordentligt på de frie udvikler sig henover året. I har forhåskoler. Derfor vil vi køre annoncekambentligt også indgået lokale aftaler, i pagner, styrke tillidsrepræsentanternes det omfang det har været nødvendigt, fokus på lønnen, styrke medlemmernes så I ikke i år skal arbejde med uigenfokus på lønnen gennem FSL–klubben, nemsigtige timerammer, som lederne arbejde politisk for en ændring af systeikke kan tælle, og som lærerne ikke får met og meget mere. Målet er, at vores

løn kommer til at stå mål med folkeskolelærernes løn. Du og dine kolleger leverer 100 procent hver eneste dag, for ellers fandtes din skole ikke. Det skal man også kunne se på lønsedlen. Vores undervisning skal stå mål med folkeskolen. Tilskuddet (i hvert fald til grundskolerne) er afhængigt af folkeskolen. Der findes ingen god grund til, at lærerne skal være 1.000 til 1.500 kr. i gennemsnit efter folkeskolen om måneden. Så vi vil intensivere arbejdet for, at vi får en fair lærerløn. Der er nok at tage fat på. Og det skal vi gøre i fællesskab. Derfor vil vi også fortsat meget gerne besøge jer – og der behøver ikke at være ballade på skolen, for at vi dukker op. Vi vil meget gerne komme og forklare lønsystemet eller tale om arbejdstid, eller om stort og småt på jeres skole. Så inviter os gerne ud til fx et klub-møde – vi deltager gerne. Vi håber, at I alle sammen får en rigtig god skolestart. Og husk at tage jer godt af jeres nye kolleger.

FRIE SKOLER NR. 7 · 28. AUGUST 2015

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Engelsk

Få g ratis melo prøvelo ni.dk g /eng in på elsk

i indskolingen THUMBS

Thumbs up er et nyt læringssystem til engelsk i indskolingen, der giver eleverne den bedst mulige sprogstart.

THUMBS

Systemet præsenterer en bred vifte af ideer til aktiviteter, sange, onlineøvelser og apps, og lærervejledningen giver konkrete bud på, hvordan man opbygger en god og tryg sprogstart for eleverne via en struktureret, men varieret og engagerende engelskundervisning. Få gratis prøvelogin på meloni.dk/engelsk

Website: . . . . . . . . . . . . . . . kr. 2.000,- pr. år (Dækker både 1. og 2. klasse) Elevbog 1. og 2. kl: . . . . . . . kr. 50,- pr. bog Klassesæt med 25 bøger . . . . . . kr. 1.000,-

Forlaget Meloni • meloni.dk • post@meloni.dk • Alle priser er ex moms