__MAIN_TEXT__

Page 1

Nr. 7 26. august 2016 18   INTERVIEW

MED UFFE ROSTRUP

22   LEKTIEHJÆLP 42   KARAKTERER

BOOMER

GAVNER KUN DE STÆRKE

T R I I D LEÅ D O N I SK P E HO ST D E B m Te

a

m

ed

tip

s

til

et

t ny

og

lyk

ke

lig

er

e

ar

b

d ej

sl

8

iv


NYHED A029

MATLAB 2a MATEMATIKLABORATORIET TIL 2. KLASSE MATLAB 2a er den første af to elevbøger til 2. klasse i Gyldendals nye matematiksystem. På matlab.gyldendal.dk er der ekstra materialer, digitale resurser og en grundig lærervejledning. MATLAB bygger på: ■

konkrete læringsmål skrevet ud fra Forenklede Fælles Mål

forskning i, hvordan børn lærer matematik

et tæt samspil mellem bog og web

en undersøgende og problemorienteret tilgang til matematikken

Læs mere på matlab.gyldendal.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk


Indhold

Foto Martin Dam Kristensen

Illustration Solveig Hvidt

TEMA DIT NYE ARBEJDSLIV Hvordan sover du bedre, så du får mere overskud i hverdagen? Hvordan holder du stress stangen? Hvordan gør du arbejdet med forældrene lettere? Vi har snakket med en række eksperter og videregiver deres råd om en bedre arbejdshverdag.

8-16

18

Illustration Niels Poulsen

44

DET STORE SPØRGSMÅL

LÆRERFORFATTER

6 Hvilken opfindelse mangler verden?

28 Bøger kan åbne for de svære snakke

En fremtidsforsker, et medlem af Etisk Råd og en lektor i kemi- og biovidenskab giver hver deres bud på den ene ting, som verden mangler.

Ved siden af sit job på Mellerup Friskole skriver Mikkel Nordin Frost bøger og driver et forlag. I denne måned udkom hans bog om flygtningedrengen Achmed.

INTERVIEW

TALERSTOLEN

18 Successen har en pris

42 Karakterer gavner kun de allerstærkeste

Lønkamp, forsvar for de frie skolers frihed og modernisering af Frie Skolers Lærerforening (FSL) er blandt de ting, som er øverst på Uffe Rostrups to doliste efter sommerferien.

Ved et af FSL’s arrangementer på Folkemødet på Bornholm holdt Politikenredaktøren Poul Aarøe Pedersen en brandtale mod skolens karaktersystem. Vi bringer et uddrag.

LEKTIEHJÆLP

24 22 44

22 Professionel lektiehjælp boomer I de senere år er der sket en veritabel eksplosion i antallet af skoleelever, der modtager professionel lektiehjælp. Er det positivt, at forældrene investerer i deres børn uddannelse? Eller er der grund til bekymring?

Foto Cathrine Ertmann

4 VIDT OMKRING 20 NOTER 36 NOTER / KURSUSKALENDER 38 STILLINGER 40 KONSULENTENS BORD

FORENINGENS LIV

26 Hovedbestyrelsen puster liv i demokratiet Ny struktur, nyt indhold, ny debatkultur – det er hovedbestyrelsens bud på en mere moderne forening og en mere livlig debat.

4 REDAKTØREN MENER

40 AJOUR 43 KOLOFON 44 PÅ SPORET AF LÆREREN 46 VIDSTE DU... 47 FORENINGEN MENER

ILLUSTRATION SOLVEIG HVIDT

F R I E S KO L E R N R . 7 · 26 . AU G U S T 2016 

3


REDAKTØREN MENER

Stå ikke alt for fast

D

a psykologiprofessor Svend Brinkmanns bog Stå Fast for et par år siden udkom, ramte han tydeligvis et budskab, som mange havde følt i maven men ikke været i stand til at formulere. Nemlig en modstand mod den konstante jagt på selvforbedring, stræben og følen efter, som synes at være blevet forventningen til et være menneske med respekt for sig selv. Udvikler du dig ikke, går du baglæns. Jeg er ikke sikker på, at det var Brinkmanns dagsorden, men nogle steder blev hans budskab udlagt som en modstand mod al forandring og ønsker om at blive bedre og lykkeligere, end man

var i går og sidste år. Den udlægning er stivnakket og lige så absurd som den modsatte position. Debatten mellem de, der vil stå fast, og de, der prædiker evig udvikling, afspejler nok en indre kamp, de fleste af os har, mellem på samme tid gerne at ville flytte sig og trygheden og glæden ved at være, hvor man er. For i sværmen af mirakelkure og bogtitler der lover for meget, er der selvfølgelig også masser af gode råd, der virker, og som også er bakket op af forskning og erfaring. For eksempel at en tilstand af flow er med til både at gøre en både dygtigere og gladere for sit arbejde. At der er måder at øve sig i at iagttage en selv, som kan hjælpe til

Har du prikket til nye kolleger?

H

ar du nye kolleger, som har fået deres første job på en fri skole her efter sommerferien? Og har de meldt sig ind i Frie Skolers Lærerforening (FSL)? Hvis ikke, kan det være, du skal fortælle dem, at medlemskabet af FSL er gratis de første tre måneder efter ansættelsen, hvis de er Arkivfoto Fotolia nyuddannede, eller hvis det er første gang, at de arbejder på en fri skole. Nyuddannede, og andre i første lærerjob, bliver desuden altid optaget som medlem uden karensperiode, når indmeldelsen sker inden for tre måneder efter ansættelsen. UAN

4

F R I E S KO L E R N R . 7 · 26. AU G U S T 2 016

at forebygge stress. At der er ting, du kan gøre for at lette samarbejdet med forældre, og at der er metoder som er mere effektive end andre til at etablere nye vaner. Alle de ting og mere til kan du læse om i temaet, som er pakket ind i selvhjælpsglitter, men inde i pakken er der gode råd fra mennesker, som ved, hvad de taler om. Og som vil kunne gøre en forskel i de flestes arbejdsliv. Og nu vi er ved det, så velkommen tilbage til et skoleår, som vel allerede er blevet hverdag. Skriv til os, hvis I har gang i noget spændende på skolen eller hvis du har en kollega der bør portrætteres. Ulrik Andersen, redaktør

14

ud af de 25 skoler, der ligger øverst på tænketanken CEPOS' nyeste undersøgelse af undervisningseffekt, er frie skoler. DIA Privatskole i København ligger nummer et. Læs også "Foreningen mener" på side 47.


Vidt omkring

»Vi er dem, man må mobbe. Vi er nederst. Det er sådan, vi oplever det« Said Hussein har somaliske rødder og er blevet udsat for racisme og frygter det samme for sine børn. Han arbejder på selv at etablere en internationalt orienteret privatskole. Fra BT

»Det både undrer og bekymrer mig, at der er så store kommunale forskelle, da der ikke er nogen logisk lægefaglig forklaring. Syge børn skal hjælpes på en korrekt, ensartet måde« Hanne Børner, næstformand i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, efter en rapport har vist, at der er endog meget store regionale forskelle på andelen af børn, der får ADHD-medicin. Fra Politiken.

»Jeg er træt, når jeg kommer hjem, faktisk, fordi det er hårdt at være i skole. For når man møder ind, så skal man læse en bog, og bagefter skal vi regne i en halv time, og så skal vi læse en bog i ti minutter, og så skal vi tegne os selv i fem minutter. Så vi har rigtig travlt« Kalle Bülow Jepsen, 7 år, om springet fra 0. til 1. klasse. Fra Berlingske

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER 26. AUGUST: Der er festugestart i dag i både Aarhus og i Trekantsområdet. Weekenden byder også på mad- og designmarked i Skagen og Indian Summer festival i Svendborg med blandt andre Paul Young. 1. SEPTEMBER: Foruden Morgan Freeman er danske Pilou Asbæk med i nok en filmatisering af Ben-Hur, som har premiere i biograferne i dag. 4. SEPTEMBER: En ny æra for fodboldlandsholdet tager sin start, når Danmark starter EMkvalifikationen med Åge Hareide på trænerbænken. Modstanderen i Parken er Armenien. 11. SEPTEMBER: En stor historisk dag i både øst og vest. I USA er det 15-året for terrorangrebene i New York og Washington, mens man i Skt. Petersburg markerer 75-års-dagen for starten på den tyske belejring af byen, der dengang hed Leningrad. En million civile russere døde under belejringen. 23. SEPTEMBER: I anledning af sin 67-års fødselsdag udgiver Bruce Springsteen albummet Chapter and Verse. Albummet indeholder numre håndplukket af Springsteen fra hele hans karriere, heraf fem ikke tidligere udgivne sange. Fem dage senere udkommer Springsteens selvbiografi, Born to Run.

F R I E S KO L E R N R . 7 · 26 . AU G U S T 2016 

5


Det store spørgsmål

Af Jesper Fjeldsted · jfc@frieskoler.dk / Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Foto Lifestraw

Hvilken opfindelse er der mest brug for? KLAUS Æ. MOGENSEN, FREMTIDSFORSKER

»E

n løsning på vores afhængighed af fossile brændstoffer kan være fusionskraft. Det vil både gavne forsøget på at dæmme op for global opvarmning og gøre vores afhængighed af slyngelstater mindre. Fusionskraft kræver ikke mange råstoffer, og de er ikke så sjældne. Desuden skaber fusionskraften ikke meget radioaktivt afffald, og det der er, henfalder i løbet af årtier. Der er en del både offentlige og private projekter i gang, men der går nok en del år, før den rigtige løsning er der. I samme boldgade har vi også brug for bedre batteriteknologier, som kan opbevare ustadig energi fra sol og vind«.

KIRSTEN HALSNÆS, PROFESSOR I KLIMA OG ØKONOMI PÅ DTU, MEDLEM AF DET ETISKE RÅD

»D

et ville være givtigt, hvis man kunne opfinde et system med intelligente og persontilpassede fødevarer, hvor enkeltpersoner får lige hvad de har lyst til, og maden så samtidig kunne tilpasses aktivitetsniveau, alder, helbred osv. Det kunne minimere ressourceforbruget til fødevareproduktion, nedsætte madspild, mindske drivhusgasudslip og brødføde verdens befolkning billigere.Systemet skal kunne tage hensyn til personlige præferencer, for folk går op i mad. For at give incitament til at bruge det, skal det derfor kunne tilpasses folks smag. Jeg tror ikke, vi er så langt fra at kunne udvikle sådan et system med al den data, som folk selv giver om deres sundhedstilstand i deres smartphones, og der sker også en rivende udvikling i distributionssystemer«.

6

F R I E S KO L E R N R . 7 · 26. AU G U S T 2 016

MARIANNE HANSEN, FORMAND FOR OPFINDERFORENINGEN

»P

roblemet er, at når det gælder opfindelser, som kan være til glæde for samfundet, så kan selve opfindelsen ikke stå alene. Det kræver risikovillig kapital, som ikke kun ser på det økonomiske rationale, for hvis man selv kommer op mod de store spillere, så bliver det op ad bakke. Og så kræver det politikere, som har mod og mandshjerte til at give opfindelser en chance. Kommunerne herhjemme kunne f.eks. være bedre til at prøve ting af.«.

KAJ HENRIKSEN, EKSTERN LEKTOR VED INSTITUT FOR KEMI OG BIOVIDENSKAB PÅ AALBORG UNIVERSITET

»F

ri energi. Der findes allerede prototyper, som kan genere fri energi fra universets stråling. Man skaber energien ved at bruge elektromagnetiske felter til at lave en evighedsmaskine, og det vil decentralisere hele energisektoren. De prototyper jeg har set videoer af, de fylder mindre end en kubikmeter og kan generere energi nok til et parcelhus. Fri energi ville ændre hele den globale struktur i forhold til, hvem der har magten. Olie og kul vil være totalt uinteressant, og det er måske derfor, den fri energi er blevet gemt væk i mange år. Det er et kontroversielt emne, hvor man tænker, at så kommer der garanteret også UFO'er lige om lidt, og det er faktisk også den energiform, man mener, at de UFO'er som muligvis besøger os gør brug af«.


Annoncer

3 x ENGELSsKe

(priser ekskl. moms)

til 7.-10. klas

“PAPEGØJEBOGEN” “STIFINDEREN” “STEP BY STEP” • En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr. • Basisgrammatik med øvelser, • Differentierede øvelser i 80 sider i stort format (A4), 99 kr. engelsk grammatik, Indlærer de grammatiske regler på en nem og over128 sider, 99 kr. skuelig måde. Bag i bogen findes der en ‘Grammatisk Grammatik på venstre-siderne Et omfattende øvelsesmateriale, Værktøjskasse’ med en helt grundlæggende indføring i og øvelser på højre-siderne, så som er opdelt i 3 sværhedsordklasser og sætningsanalyse. eleven straks kan afprøve sin grader med hver sin farve. Tre forskellige niveauer er markeret med hver sin farve. forståelse uden at skulle bladre En ‘Grammatisk Huskefinger’ • Øvebog, 92 sider, 69 kr. rundt i bogen. minder eleven om de vigtigste • Facithæfte, 44 sider, 48 kr. Skrevet af forfatterne til den regler, som er relevante for • Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr. populære serie “Stifinderen”. den pågældende øvelse. 140 øvelser i par-opgaver, lege og brætspil. Motiverer • Facithæfte, 44 sider, 48 kr. • Løsningshæfte, 64 sider, 48 kr. indlærering af mundtlig engelsk. • Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis! Læs mere på www.andrico.dk: se uddrag, e-bøger, i-bøger, mm. FA Forlaget Andrico

|

tlf 86 57 92 19

|

forlaget@andrico.dk

BLIV KLOG PÅ

BERLIN & LUTHER

|

www.andrico.dk

KONTAKT OS I DAG PÅ 8020 8870 Følg i “Luthers fodspor” på skolerejsen når Tyskland i 2017 fejrer 500-året for landets reformation! Jubilæet markeres både i og udenfor Berlin med arrangementer der er relevante for en fagligt spændende skolerejse.

I Luthers fodspor på skolerejsen: -St. Nicholas´ kirke i Potsdam -Eisleben hvor Luther er født og døde -Den første protestantiske kirke, Torgau -Besøg kirken og hjemmet i Wittenberg -Udstillingen om Luther på Historisches Museum

Skolerejse til Berlin, 3 dage fra kun kr. 698,- pr. person: Prisen inkluderer: -Busrejse t/r -Indkvartering i 2 nætter -Morgenmad

FRA KUN

698,-

TLF: 8020 88 70 - www.alfatravel.dk - info@alfatravel.dk

F R I E S KO L E R N R . 7 · 26 . AU G U S T 2016 

7


Et nyt skoleår er begyndt. En tre djedel af din tid går med dit job. Så hvordan gør du den tid så god som mulig ? Hvordan opstår så mange øje blikke af arbejdslykke som muligt? Hvordan kan du gøre dit arbejdsliv nemm ere? Vi har samlet en række gode råd og ge nveje, der booster dit arbejdsliv , uanset om du er erfaren eller helt grøn

FLOW DIT ARBEJDSLIV Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Find lykken i arbejdet Der er en klar sammenhæng mellem din jobtilfredshed, og hvor ofte du oplever en følelse af flow

8

F R I E S KO L E R N R . 7 · 26. AU G U S T 2 016


KOM I FLOW For at komme i flow skal du have et klart mål med det, du gør. Aktiviteten skal være meningsfuld for dig. Du skal opleve feedback på, hvordan du klarer dig. Der skal være balance mellem udfordringen og dine evner, men dit mål skal være så ambitiøst, at det opleves udfordrende, således du ikke kan have din opmærksomhed andre steder. Når du er i flow er dit opmærksomhedsfelt altså smalt men dybt Til højre flow-teoriens fader, psykologen Mihaly Csikszentmihalyi.

H

ar du nogen gange følelsen af, at en undervisningstime er fløjet af sted, at det hele lykkedes, og at du har været så fordybet, at alt andet er trådt i baggrunden? Så har du formentlig været i en tilstand af flow. Følelsen har været der så længe, der har været mennesker, men selve begrebet blev for flere årtier siden og beskrevet af Mihaly Csikszentmihalyi, der i dag er 83 år og en af verdens mest kendte eksperter i psykologi. Foruden at beskrive og undersøge forskellige former for flow, så undersøgte han sammenhængen mellem flow og lykke. Og den er markant. Følelsen af fordybelse, hvor du glemmer dig selv, øger din lykke. Det har både Csikszentmihalyis egen forskning vist, men også utallige andre, der er gået i hans fodspor. Også på lærerområdet. En britisk undersøgelse af 20.000 lærere har vist en klar sammenhæng mellem flow og jobtilfredshed med den ekstra gevinst, at eleverne også udtrykte større begejstring for undervisning, hvor læreren havde været i flow. Men hvordan skaber man flere øjeblikke af flow i et arbejdsliv? En måde at gøre det på er at bringe mere flow i sit fritidsliv, fortæller Mihaly Csikszentmihalyi i telefonen fra sit sommerhus i Montanas bjerge. »Jo oftere du er i aktiviteter enten alene eller sammen med din familie,

hvor du er i flow, jo mere og desto bedre kan du også opleve det på jobbet,« siger Mihaly Csikszentmihalyi. Du kan altså træne din evne til at finde flow på arbejdet ved at øve dig i fritiden.

SKAB RAMMERNE FOR FLOW Der er noget paradoksalt ved, at følelsen af flow er karakteriseret ved, at man glemmer sig selv, men samtidig giver den lykke. Eller rettere: Den giver en følelse af lykke og tilfredsstillelse efterfølgende, og ofte står minder om intenst flow klart i ens erindring, uanset om det har været alene eller i selskab med andre. Men hvordan skaber man bedst rammerne for den? Det kan lyde som hinandens modsætninger men på samme tid gælder det om at styre sin opmærksomhed og om at lade den flyde. »Gør noget, du godt kan godt kan lide og som har en vis kompleksitet, så du kan få en følelse af at gå ind i og vokse med det. Hvis vi tager at spille musik som eksempel, så kræver det først koncentreret opmærksomhed. Men efterhånden som man går ind i det og bliver bedre, så bliver opmærksomheden mere holistisk og har ikke behov for at blive kontrolleret, samtidig med, at man er åben over for, hvad der sker rundt om en«. Smartphones og app er designet som distraktionsfælder og kan være en forhindring for særlig ofte at få fornemmelsen af flow. »Det er nemt at blive overstimuleret, så det bliver svært vanskeligt at komme over den første hurdle for flow og blive

fordybet i en aktivitet, hvis man er passiv forbruger af sin telefon eller nettet. Men omvendt giver den nye teknologi, så fantastisk mange muligheder for at være kreativ, opleve og producere spændende ting, at det for dem det interesserer er en god vej ind i en flow-tilstand, siger siger Mihaly Csikszentmihalyi. Selvom Mihaly Csikszentmihalyi selv har opfundet den moderne definition af begrebet, så er det i gammel russisk litteratur, nærmere Anna Karenina, at man finder den beskrivelse af flowtilstanden, som han selv holder mest af. En rig godsejer ser med misundelse ser ud på fattige arbejdende bønder, som trods deres hårde monotone job ser ud til at være lykkelige i deres fordybelse og mestring af arbejdet, alt imens godsejeren selv keder sig i sit liv. Eksemplet tjener til at vise, at flowtilstanden ikke bare hjælper til at blive dygtigere men også at man sin tilgang til sit arbejde eller livet i øvrigt kan fremelske den lykkefølelse, som man blandt andet opnår med flow. Livet er ikke defineret af hvad man laver, men hvordan man gør det, ifølge Mihaly Csikszentmihalyi. Så uanset om det er kreativt eller et samlebåndsjob viser Mihaly Csikszentmihalyis forskning, at går man til jobbet på en måde der øger muligheden for flow, så stiger jobtilfredsheden også. »Går du til jobbet med en nysgerrighed efter om du kan gøre tingene bedre, hurtigere eller på nye måder, så får du noget mere end din løn. En følelse af at have gjort, som var værd at gøre, og som du kan være stolt af«.


FORÆLDRESAMARBEJDE DIT ARBEJDSLIV Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Se på forældresamarbejdet som en didaktik Vejen til et godt forældresamarbejde er at synliggøre undervisningen for forældrene og inddrage dem aktivt i børnenes læring

E

t besværligt skole-hjem-samelevernes læring. For her kan forældrearbejde kan være en væsentlig ne være en kæmpe ressource, hvis man hindring for arbejdsglæden. inddrager og engagerer dem. Ofte ved Tilsvarende kan gode forældrerelatiode det bare ikke« ner ikke bare gøre hverdagen nemmere, men det kan også være en værdifuld VÆR NYSGERRIG ressource til at understøtte elevernes Målet er ikke at forældrene skal være læring. Det mener Ulla Kofoed, lektor hjælpelærere, målet er at synliggøre på UCC med speciale i blandt andet for forældrene hvad eleverne laver og forældresamarbejde. inddrage dem i det, så de kan stille gode »Det er nyttigt at spørgsmål til deres børn. Har man tænke på forælet forløb i natur/teknik om dresamarbejdet f.eks. havets dyr, så er det På www.foraeldresomressom en didakoplagt at få forældrene source.dk kan du finde artiktik. Der skal til at tale med børnene ler og en række værktøjer til, være et mål om den fisk de spiser til hvordan man inddrager klassens for samaraftensmaden. forældre i læringen. Ifølge Ulla bejdet, et »I det øjeblik Kofoed har skoler i København og indhold og læreren synliggør for Odense afprøvet materialet med en måde at forældrene, hvad gode resultater til følge. organisere det børnene er ved at på. Alle parter lære, så kan forældrene skal have en ide stille spørgsmål. Sprog og om, hvad målet med kommunikation er grundlasamarbejdet er«, siger Ulla get for al læring. Jo mere børnene Kofoed. får mulighed for at tale og komNår banen er kridtet tydeligt op for munikere om det de møder i skolen forældrene mindskes risikoen også for, og knytte det til deres liv uden for at skole-hjem-samarbejdet tager en skolen, jo mere meningsfuld bliver dårlig drejning. Og Ulla Kofoed er klar i undervisningen for eleverne«. mælet om, hvad det er for mål man skal Ikke mindst for sin egen skyld sætte op for samarbejdet. skal læreren tænke på forældrene »Forholdet til forældrene skal konsom en ressource. Og er nogle centreres om kerneopgaven, det vil sige besværlige, så lyt intensivt til,

10

F R I E S KO L E R N R . 7 · 26. AU G U S T 2 016

hvad de siger, er opfordringen fra Ulla Kofoed. Måske er de usikre på om de selv gør det godt nok. Måske er de bange for, at deres barn ikke lærer nok. Prøv at forstå deres motivation. »Vær nysgerrig på forældregruppens forskellighed. De fleste af os kan nemmest med de mennesker, der minder om os selv. Vær opmærksom på det, og mød dem der er anderledes end dig med et åbent sind«.


STRESS

Brug to minutter på at overveje:

DIT ARBEJDSLIV Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Sådan brænder du, uden at brænde ud

- Ved jeg, hvordan og til hvem, jeg kan dele min bekymring, hvis jeg føler mig for overbelastet? - Snak med kollegaer, leder eller tillidsrepræsentanten om, hvordan kulturen og den forebyggende stresspolitik er hos jer. Kilde: Lykke Mose

For at opdage stresssignaler før det er for sent, skal du øve dig i at iagttage dig selv udefra

D

er er teateropsætninger, der skal klappe, der er nye skoler, hvor der er brug for en ekstra tørn for at få det hele til at fungere. Følelsen af at brænde for noget bærer skoler, og den gør lærerlivet sjovt og meningsfuldt. Men af og til bliver det for meget. FSL’s konsulenter har jævnligt medlemmer i telefonen, som først for sent har opdaget, at de ikke kan holde kadencen og må sygemeldes for en tid. Men hvordan rammer man balancen mellem ikke at slække på engagementet, og samtidig få arbejdslivet til at hænge sammen med sit øvrige liv og forventninger til tilværelsen? Et vigtigt skridt på vejen er at oprette en metabevidsthed, altså evne at træde et skridt tilbage og se sig selv udefra. Det forklarer Lykke Mose, psykolog i Perspektivgruppen og ofte anvendt konsulent på skoler. »Man er nødt til at kunne iagttage sig selv, for der er ikke

nogen universelle regler for, hvad der stresser. Nogle har behov for at kunne lukke computeren på et bestemt tidspunkt, mens andre har det fint med at tage arbejde med hjem. Det er individuelt. Stress opstår, når man selv har en opfattelse af, at kravene overstiger de ressourcer, man har«. Derfor må man øve sig i at lære sig selv og sine stress-signaler at kende. »Taler du hele tiden om arbejdet? Er du fraværende over for dine børn? Kan du ikke sove? Ingen af delene behøver være et problem, hvis det er engang imellem. Så samtidig med at du opmærksom på dig selv, er det godt at tænke over, hvad du vil acceptere, og hvad der er bekymrende. Er det okay, at du en enkelt gang om ugen har tankemylder et kvarter om aftenen? Men ikke tre timer?«.

DU HAR ALTID ET VALG Derudover er det nyttigt at være opmærksom på de gængse faresignaler som søvnforstyrrelser, træthed, kortere lunte, manglende overblik og koncentrationsevne. Og opfanger man stresssignaler er det næste skridt afgørende for, hvorvidt man får stressen bremset. »Du skal ikke vende det indad, det skal vendes derhen, hvor det kommer fra, og der skal man finde løsninger på, hvordan det kan løses. Eksempel-

vis med en samtale med ens leder om opgaver og forventninger. Også selvom stressen fx kommer af ens høje krav til egne præstationer, bør man dele det og afstemme forventninger med leder eller kollegaer. «. Gør man ingenting er det også at træffe et valg. »Det er centralt at opleve, og huske på, at man har et aktivt valg. Nogle af de stressramte mennesker jeg har talt med siger bagefter ”Gud, jeg havde et valg, men jeg valgte ikke at bruge det”, uanset om valget så var at snakke med deres leder, gå ned i tid eller noget tredje. Gør man ingenting kan det være et tilvalg af noget mere alvorligt«. De, der kan have allersværest ved at opdage stresssignaler i tide, er dem der arbejder med meget høj energi, og måske ikke har nogen problemer med at slække alvorligt på nattesøvnen nogle dage for at få et projekt gjort færdigt og så godt som muligt. De er i flow og har det godt med det. Men er man det for længe og for ofte, kan selv den største arbejdsbegejstring tippe over og blive svær at styre for kroppen. For stress er i høj grad også fysisk. »Uanset hvor godt man trives med travlhed og et højt spændingsniveau, har kroppen ind i mellem behov for at koble af«, siger Lykke Mose.

F R I E S KO L E R N R . 7 · 26 . AU G U S T 2016 

11


VANER DIT ARBEJDSLIV Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Hils gode nye vaner velkommen Uanset om dit mål er at ændre arbejdsvaner eller stoppe en dårlig vane i fritiden, skal du sætte målbare mål for, hvordan du ændrer vanen.

V

il du gerne vænne dig til at stå tidligere op om morgenen og få en god og mere rolig start på dagen? Eller gå direkte i gang med at forberede dig, når du sætter dig ved computeren, i stedet for først at surfe i 45 minutter? De fleste kender nok følelsen af gerne at ville erstatte dårlige vaner med gode, men hvorfor gør vi det så ikke bare? Fordi vaner er automatiserede, og det kræver en særdeles bevidst indsats at ændre dem, ifølge Bobby Zachariae, professor i sundhedspsykologi og dr. med. »Alle vaner er opstået på et tidspunkt, og ofte har vi tillagt os dem, fordi de gav nogle fordele. Måske fordi vi oplevede, at alkohol gav en følelse af bedre at kunne slappe af, når vi var stressede, eller måske blev vi mindre generte i sociale sammenhænge. Så vedligeholder vi vanen, og gradvist bliver den stadig sværere at ændre«, siger Bobby Zachariae, der tidligere i år udgav bogen, Nye Vaner, der er en trin-for-trin–vejledning i at ændre en hvilken som helst vane.

12

F R I E S KO L E R N R . 7 · 26. AU G U S T 2 016

En hver vaneændring bør ifølge sig selv om planen. Bobby Zachariae tage sit udgangspunkt Større ændringer er sjældent gratis. i en bestræbelse på netop at forstå Selvom de er forbundet med fordele, vil vanen, og den sociale sammenhæng, der som regel også være omkostninger. hvori den er opstået. Og hvad man selv Hvis man røg cigaretter for at modvirke tænker om den. Har man eksempelstress, skal man finde frem til nye måder vis fundet en måde, hvorpå man kan at håndtere stress på. Her hjælper det retfærdiggøre sin rygning, eller hvorfor at lave et indre regnskab, så man bliver man altid kommer for sent, selvom bevidst om fordele og ulemper; specielt man måske godt ved nærmere inspekhvis gevinsten ved den nye vane ligger tion kan se, at formodningen ikke tåler et stykke ude i fremtiden. et nærmere tjek? Dernæst skal man tro »Hvis man visualiserer de fordele, på sin egen evne til at ændre vanen. man får ud af sin nye vane på sigt, gør Det gør man bedst ved at sætte sig det fordelene mere konkrete. Og ligger nogle realistiske delmål, der kan give gevinsten ved den nye vane langt ude succesoplevelser, når man når dem. i fremtiden, kan det også betale sig at Skriv målene ned, og gør dem målbare. love sig selv nogle belønninger underEt dårligt mål er at gå tidligere i vejs«, siger Bobby Zachariae. seng, et godt mål lyder derimod gå i Ved enhver vaneændring kan der seng før midnat fem dage om ugen. opståntilbegefald, men det skal man Og så gælder det om at tænke over, ikke straffe sig selv for. hvad man kan gøre for at fremme »Det er vigtigt at forstå vaneænsandsynligheden for, at dring som en proces, hvor vanen bliver etableret. man skal gennem en Det kunne eksemrække faser. Tilbapelvis være at stille gefald er naturBobby Zachariaes bog, Nye løbeskoene frem, ligt. Den eneste Vaner, udkom tidligere i år. Med aftenen forinden fiasko er ikke at i købet får man en CD med en man har tænkt blive ved med at række afspændings- og visualisesig at løbe, så prøve«. ringsøvelser, der hjælper de nye man fra morgenvaner på vej. stunden minder


Illustration Solveig Hvidt

TRE TIPS DER KAN LETTE DIN ELEKTRONISKE TILVÆRELSE Bliver du af og til træt af dig selv, når du opdager, at den tid, hvori du skulle have rettet opgaver, i stedet er gået med en time på Facebook eller Instagram? Og undrer dig over, hvorfor du ikke kan styre din opmærksomhed og koncentration og få arbejdet ekspederet? Måske fordi de store internetvirksomheder og smartphone-producenter har brugt usømmelige summer på at udvikle teknologi designet til hele tiden at tiltrække din opmærksomhed. Men der er måder at kæmpe imod.

når det først er slået til, er der ingen vej rundt om det. Se mere på freedom.to • Har du brug for et sted at holde styr på noter og tanker om dine egne projekter, er Evernote et rigtig godt notesbogssystem, som kan bruges og synkroniseres på tværs af computere og smartphones. Du kan oprette så mange notesbøger, du vil, lave tags og søge på tværs af notesbøgerne, ligesom du kan klippe artikler fra nettet over i notesbøgerne. Den gratis udgave dækker de flestes behov.

• Den kendte britiske forfatter Zadie Smith har sagt, at hvis det ikke var for programmet Freedom, ville hun aldrig få skrevet en bog. Og hvis hun ikke er for fin til at bruge Freedom, er du måske heller ikke. Programmet spærrer for internetadgang på både smartphone og din computer i et tidsrum, du selv definerer. Og

• Har du Gmail, eller er din arbejdsmail tilknyttet Gmail-platformen, så kan Boomerang hjælpe dig med at holde styr på din mail. Har du brug for at følge op på emails, giver Boomerang dig remindere, ligesom du kan skrive en mail om mandagen, men bede Boomerang om, at den først bliver sendt onsdag.

F R I E S KO L E R N R . 7 · 26 . AU G U S T 2016 

13


BRUG FSL’S VÆRKTØJER OG KONSULENTER

D

et er en god idé at optælle din arbejdstid, og til det formål har FSL udviklet appen Lærerlog. Se mere på www.lærerlog.dk Når FSL én gang om året sætter fokus på lønsedler, viser det sig, at der er overraskende mange lærere, som ikke får den rigtige løn. Du kan selv tjekke din løn med lønberegneren på fsl.dk/loen, ligesom du som medlem altid har mulighed for at

kontakte foreningens lønkonsulenter for at få tjekket, om du får den rigtige løn, og din lønseddel har de rigtige oplysninger. Du kan også få hjælp fra FSL’s konsulenter til at få tjekket din arbejdstidsopgørelse og eksempelvis se, om skolens opgørelse matcher din ansættelsesgrad eller eventuel aldersreduktion, eller om mængden af forberedelse er passende i forhold til antallet af undervisningstimer.

SØVN DIT ARBEJDSLIV Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

God søvn er trivslens hovedkilde Du skal tage din søvn dybt alvorligt, hvis du vil give dig selv de bedste muligheder for at have det godt.

M

an kan nærmest ikke overvurdere, hvor vigtigt det er at sove godt. For ingen anden individuel faktor har så stor indflydelse på ens tilstand som søvn, ifølge søvnekspert Mikael Rasmussen, der blandt andet har skrevet bogen Sov godt hele natten. »Folk sætter sig ind i alle mulige detaljer om deres kost og sundhed i det hele taget. Men søvnen er al øvrig sundheds hovedkilde. Prioriterer du ikke kvalitetssøvn, så går det ud over din kognitive og emotionelle regulering, dit humør svinger, du har flere stresshormoner, du mangler energi og impuls-

14

F R I E S KO L E R N R . 7 · 26. AU G U S T 2 016

kontrol, og så bliver det eksempelvis vanskeligere at spise sundt«, siger han. Efter bare en enkelt nat med for lidt søvn bliver hukommelse, koncentration og årvågenhed nedsat med mellem 10-30 procent. Men omvendt kan gode søvnvaner sikre, at du kan yde godt og med overskud. »Det er nærmest umuligt at blive stresset, hvis du får syv-ni timers kvalitetssøvn hver nat. Omvendt har 95 procent af alle med stress eller angst lidt af søvnproblemer i en længere periode«, siger Mikael Rasmussen. Problemet kan selvfølgelig være, at det netop er på grund af tankemylder, at

Kunsten at tage en lur Mikael Rasmussens råd til en god lur: En lur skal vare 20-30 minutter eller mere end halvanden time. Bare et kort powernap kan øge de kognitive funktioner væsentligt i flere timer. Tag aldrig en lur efter klokken 16. Og du må ikke sove om dagen, hvis du har søvnproblemer om natten. Sidstnævnte skal løses først.

man ikke får den nødvendige søvn. Men man kan selv gøre rigtig meget for at etablere gode søvnvaner. Og sover du godt, har de andre problemer det med at fortage sig. »Derfor giver det mening at se stress som et symptom på dårlig søvn og ikke omvendt«, siger Mikael Rasmussen. Og bliver dårlige søvnvaner til gode, vil man møde (arbejds)livet med et helt nyt overskud.


Illustration Solveig Hvidt

MIKAEL RASMUSSENS RÅD TIL GODE SØVNVANER: • For 70-80 procent gælder det, at de skal sove syv-ni timer. Enkelte kan klare sig med lidt mindre, men under én procent kan nøjes med under seks timer. Men det er vigtigt ikke at sove mere end de ni timer. • Dit søvnbehov er genetisk bestemt, men det er nyttigt at kende det. Sæt fem dage af, hvor du ikke bruger et vækkeur. De første to dage sover du ud og indhenter eventuelt søvnunderskud. Gennemsnittet af hvor meget du sover de næste tre dage er dit søvnbehov. • Det lyder kedeligt, men det bedste du kan gøre er at sove og stå op på stort set samme tid hver dag, også i weekenden. Varierer dine sengetider voldsomt får du ”socialt jetlag”. • Du skal aldrig ”prøve” at falde i søvn. For så kan du ikke. Du falder i søvn, når der er en konkurrerende kognitiv funktion i gang, ikke når du prøver. Det vil sige hvis du ikke kan falde i søvn, så læs i en bog, lav en åndedrætsøvelse, tæl får, eller hvad der ellers kan få dine tanker væk fra forsøget på at sove.

• Lav en overgangsfase før du går i seng. Ryd lidt op, læs i en bog, hør musik og skriv eventuelle bekymringer eller to do-lister ned på et papir. Elektroniske skærme er forbudt før sengetid. Og specielt hvis du vågner om natten. Kigger du på en skærm, tror din hjerne, det er solopgang. • Fyld dig med lys om dagen, dæk dig med mørke om natten. • Vågner du om natten, og tankerne buldrer afsted, så kig aldrig på et ur. Det er man tilbøjelig til, når man ikke kan sove, og man tænker ”åh nej, nu er der gået en time”. Men det aktiverer nervesystemet. Sig i stedet til dig selv, at det er helt normalt at vågne to-tre gange på en nat, de fleste af gangene kan man bare ikke huske det dagen efter. Og hvis du er vågen længe, så tænk, at din døgnrytme nok skal redde dig til at klare dagen. Og hold fast i den. Kompenser ikke ved at gå usædvanligt tidligt i seng den næste dag. • Snooze-funktionen er din fjende. Brug den aldrig.

F R I E S KO L E R N R . 7 · 26 . AU G U S T 2016 

15


Faglige noter Foto Scanpix Noter

Hop med på Pokemonbølgen

E

r dine elever begejstrede for at spille Pokemon Go, kan det være, at du skal overveje at se nærmere på Mapop. Mapop er en app, der er lavet til at understøtte udendørs undervisning, og man kan selv konstruere ruter, der kombinerer læring og bevægelse. Og man kan også integrere PokeStops i ruterne. Se mere på mapop.dk. UAN

Alkoholproblemer rammer unge hårdt

D

et kan være følsomt at tage op, men der er al mulig grund til at overveje, hvordan man hjælpe, hvis man bliver opmærksom på, at et barns forældre er alkoholikere. I et nyt studie fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU, angiver piger med forældre med alkoholproblemer, at de mere end dobbelt så ofte har en depression, mens lavt selvværd forekommer 67 procent oftere blandt drenge med forældre med alkoholproblemer, sammenlignet med henholdsvis piger og drenge med forældre uden alkoholproblemer. De unge, hvis forældre drikker, har også et dårligere forhold til forældrene, en lavere grad af fortrolighed med deres mor og far, og de føler at forældrene mangler både tillid til og interesse for dem. Af de 75.000 unge involveret i studiet angiver 8 procent af pigerne og næsten 6 procent af drengene at have en mor, far eller en stedforælder med alkoholproblemer. UAN

Illustration Fotolia

16

F R I E S KO L E R N R . 7 · 26. AU G U S T 2 016


_

SKITUR 2017

VI PAKKER JERES BAGAGE MED TRYGHED OG MULIGHEDER

Eleverne præsterer noget på skituren, de ikke troede var muligt... Helle Uhre, Waldemarsbo Efterskole

Foto: Tourismusverband Saalbach Hinterglemm

VÆLG IMELLEM UDVALGTE SKIDESTINATIONER I ØSTRIG

Kreischberg

Axamer Lizum *

Saalbach*

Ski Amadé*

Obertauern*

Wipptal*/**

fra kr. 2.145

fra kr. 2.295

fra kr. 2.450

fra kr. 2.650

fra kr. 3.120

fra kr. 3.595

*inkl. forplejning, ** inkl. liftkort, skileje og hjelm 5 dage

Må vi være med til at skabe de bedste rammer for jeres næste skitur? RING TIL OS PÅ 8723 1240

Conni, Kim, Patrick og Klaus Skoleafdelingen

_

UNITASREJSER.DK facebook.com/unitasrejser instagram.com/unitasrejser linkedIn.com/unitasrejser

_

UNITAS REJSER Glarmestervej 20 A DK 8600 Silkeborg +45 8723 1240 rejser@unitas.dk


»De frie skoler skal være opmærksomme på ikke at blive for selvfede i en tid, hvor det er forholdsvis nemt at rekruttere elever. For når eleverne næsten kommer af sig selv, kan man godt komme til at glemme, hvorfor det er, man holder skole«, siger Uffe Rostrup.

Foto Martin Dam Kristensen

INTERVIEW Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Successen har en pris Lønkamp, forsvar for de frie skolers frihed og bestræbelser på at modernisere Frie Skolers Lærerforening (FSL) er blandt de ting, som er øverst på Uffe Rostrups to do-liste efter sommerferien

18

F R I E S KO L E R N R . 7 · 26. AU G U S T 2 016

H

an kvier sig lidt ved at sige det. Rykker frem og tilbage i stolen, men så siger FSL-formand Uffe Rostrup det, han egentlig helst ikke har lyst til: »Jeg tror, de frie skoler fungerer bedre end folkeskolen. Lærere og ledere i folkeskolen er ligeså dygtige som i de frie skoler, men de underlægges så mange krav, at de har dårlige vilkår for at lave god skole. Så generelt tror jeg, at det er blevet sådan, at frie skoler laver bedre skoler end folkeskolen. Og det er nyt. Jeg ville ikke have sagt eller ment det samme for 5-6 år siden. Men problemet er, at folkeskolerne ikke har nok frihed til at lave skole«. Hvorfor skal det overhovedet være så svært for FSL’s formand at få sig selv til at sige, at de frie skoler er dygtige. Hvorfor jubler han ikke bare over elev- og lærerstrømmen til den skolesektor, han repræsenterer? Fordi det ikke er det, der er meningen med de frie skoler, i formandens optik.


»Jeg skyder udelukkende på de kommuner, der ikke lever op til deres ansvar. Jeg kan sagtens forstå folk, der ikke har lyst til, at deres børn skal køre 15-20 kilometer med bus for at komme i skole, og så i stedet åbner deres egen«. »Vores samfund bygger på et universelt velfærdssystem, hvor der er fri og lige adgang til blandt andet lægehjælp og uddannelse, og det system skal fungere for både rig og fattig. De frie skoler skal ikke løse dén grundlæggende opgave, men være for dem, der ønsker et værdibåret alternativ til den offentlige skole«. Og for de frie skoler er problemet også, at jo større sektoren bliver, jo mindre fri bliver den også, mener Uffe Rostrup »Hvis vi kun havde 10 procent af eleverne, ville både folk og især politikere være mere eller mindre ligeglade med de frie skoler«, siger Uffe Rostrup. Men tallet er snarere 20 procent, og med den størrelse er den frie skolesektor for stor til, at politikerne føler, at de kan holde fingrene væk, mener formanden. »Det kommer til udtryk med blandt andet de sociale taxametre, nye krav om certificerede tilsynsførende og ikke mindst de nye skærpede tilsynsregler, som regeringen ønsker at indføre«. Sidstnævnte er en af de problemstillinger, som har fyldt meget i formandens bevidsthed i første halvdel af 2016, og for nylig afgav FSL høringssvar til regeringens forslag om nye skærpede tilsynsmuligheder. Bliver de vedtaget, åbnes der blandt andet op for, at ministeriets tilsynsførende vil kunne interviewe børn om deres skole, ligesom skoler, hvis lærere og bestyrelsesmedlemmer bor i ghettoområder bliver holdt særligt godt øje med. Uffe Rostrup er ikke i tvivl om intentionen med forslaget, og han bryder sig ikke om den. »Man ønsker at give de muslimske friskoler nogen over nakken, og det bliver gjort legitimt at forfølge en minoritetsgruppe, uagtet at det i et land som vores er et grundlæggende princip, at man ikke lovgiver for at forfølge bestemte grupper. Og det er også fuldstændig unødvendigt. Der er intet, der tyder på, at der sker radikalisering på de muslimske skoler, tværtimod ser vi igen og igen undersøgelser, der viser, at de er blandt de allerdygtigste til at løfte eleverne«, siger Uffe Rostrup.

NYE SKOLER OPDAGER FRIHEDEN Der åbnede færre frie skoler efter sommerferien end sidste og forrige år, men det ændrer ikke på, at der over de seneste år er åbnet mange nye frie skoler dér, hvor folkeskoler kort forinden er lukket. Uffe Rostrup og andre ledende personer i den frie skoleverden har ved flere lejligheder udtrykt deres præference for skoler, der åbner på grund af en pædagogisk idé, og ikke på baggrund af en lukket folkeskole. Men hvis der er skepsis, er den aldrig rettet mod skolens initiativtagere, siger Uffe Rostrup: »Jeg skyder udelukkende på de kommuner, der ikke lever

op til deres ansvar. Jeg kan sagtens forstå folk, der ikke har lyst til, at deres børn skal køre 15-20 kilometer med bus for at komme i skole, og så i stedet åbner deres egen«. Og selv hvis de nye skoler fra starten ikke har været båret af religiøse eller pædagogiske idéer, så har idéerne det med hurtigt at opstå, har formanden noteret sig. »De opdager hurtigt, at de kan bruge frihedsgrader og gøre ting anderledes, end den gamle skole gjorde. Og så er det også værd at huske, at langt de fleste frie skoler oprindeligt startede i protest mod en samfundsudvikling. Måske vil vi se på samme måde på de skoler, der åbner i dag, om 20 år«.

MERE DYNAMIK Siden 2015 har FSL kørt en lønkampagne, som har været mere aggressiv end tidligere set, og da også indimellem skabt nogle diskussioner med blandt andet skoleforeningerne. Uffe Rostrup møder ofte argumentet om, at der er masser af lærere, der søger over i den frie skolesektor, og at der derfor ikke er noget lønproblem, der skal løses. »Det er jo rigtigt for så vidt, at så længe folk vil arbejde for en lavere løn, så kan systemet bevares. Men det er at udnytte, at de fleste lærere ikke tager et job på en fri skole på grund af lønnen, men på grund af engagement. Og mange, der kommer fra folkeskolen, har slet ikke tænkt over den lavere løn, før de får den første lønseddel, og først der bliver de sure. Det er en strukturel uretfærdighed, som vi vil blive ved med kæmpe for at få løst, indtil lønnen er nogenlunde sammenlignelig med folkeskolens«, siger Uffe Rostrup. Siden Uffe Rostrup kom til som formand, har det været et mål, at foreningen i højere grad skulle præge uddannelsesdebatten. Og efter flere års målrettet indsats, er det begyndt at lykkes. »Vi havde en finger med, da koblingsprocenten til de frie skoler blev vedtaget, og vi holder møder med politikere, som jeg føler, i stigende grad tager os seriøst. Vores argumenter har det med at dukke op i debatten lidt tid efter, at vi har fremført dem for politikerne«. Det er FSL’s demokratiske arbejde udadtil, men en styrkelse af det interne demokrati, står dog også højt på Uffe Rostrups prioritetsliste. »Jeg vil gerne gøre foreningen endnu mere åben og tilgængelig. En fagforening kan have nogle meget bastante strukturer. Dem vil jeg gerne gøre op med og forsøge at skabe en mere dynamisk forening og en større gensidig afhængighed mellem medlemmer og tillidsreræsentanter«, siger Uffe Rostrup. F R I E S KO L E R N R . 7 · 26 . AU G U S T 2016 

19


Faglige noter Foto Scanpix Noter

Arkivfoto Fotolia

Det er forbudt at dampe på e-cigarretten på skoler

T

rods en liflig duft af vanilje eller andre krydderier er det nu forbudt at dampe på e-cigaretter på grundskoler og efterskoler, siger en ny lov. Forbuddet gælder både elever, lærere og gæster. Arbejdstilsynet vil føre tilsyn med, at forbuddet bliver overholdt. UAN

Gør eleverne klogere på skat

E

n af efterårets store politiske stridsspørgsmål ser ud til at blive skatten. Skal topskatten væk? Vælter regeringen, hvis den ikke kan lande en aftale? Hvis du vil gøre dine elever klogere på, hvad det er politikerne strides om, så har SKAT lavet et interaktivt undervisningsmateriale henvendt til eleverne i ottende og niende klasse. Målet med materialet er dels at øge elevernes forståelse for, hvordan velfærdssamfundet er finansieret og samtidig øge deres viden om privatøkonomiske begreber. På hjemmesiden er der også en udførlig lærervejledning. UAN

Ny app holder styr på allergier

I

svære tilfælde kan eksempelvis nøddeallergier føre til åndedrætsbesvær og andre livstruende symptomer. En ny dansk app, Okayfood, gør det nemt for forældre til børn med madallergi at dele information om, hvad deres børn kan tåle og ikke tåle at spise, og så dele den information med andre forældre og lærere i forbindelse med eksempelvis fødselsdage eller lejrture. Okayfood er gratis og kan hentes både i app-store og Google play. Læs også mere på okayfoodapp.com. UAN

20

F R I E S KO L E R N R . 7 · 26. AU G U S T 2 016


Ny Vandetsvej.dk Gratis undervisningsmateriale om vandets kredsløb

På vandetsvej.dk finder du øvelser, grundviden, nørdviden, billeder og video lige til at bruge i undervisningen.

Vandetsvej.dk drives af: DANVA Dansk vand- og spildevandsforening · Aarhus vand A/S · Aalborg Kloak A/S BIOFOS A/S · DIN Forsyning A/S · Fors A/S · Vandspejlet Forsyning Ballerup · HOFOR A/S · VandCenter Syd A/S


LEKTIEHJÆLP Af Berit Jarmin · redaktionen@frieskoler.dk

Professionel lektiehjælp boomer

I de senere år er der sket en veritabel eksplosion i antallet af skoleelever, der modtager professionel lektiehjælp. Er det positivt, at forældrene investerer i deres børn uddannelse? Eller er der grund til bekymring?

n

tra

s Illu

22

F R I E S KO L E R N R . 7 · 26. AU G U S T 2 016

n

tio

Ni

el

lse ou sP


P

å bare tre år har de to største udbydere af professionel lektiehjælp i Danmark – Mentordanmark og My Academy – oplevet en stor stigning i efterspørgslen på deres ydelser. Mentordanmark, der er størst i Danmark, er gået fra en omsætning på seks millioner i 2013 – deres første år – til 33 millioner i 2015. Og det svenskejede firma My Academy havde en omsætning i Skandinavien på godt 71 millioner SEK i samme periode. Den professionelle lektiehjælp i mange år været et kendt fænomen i Asien men også i lande som Sverige, Frankrig og Tyskland. Ifølge Nicklas Kany, direktør og medejer af Mentordanmark har Danmark haltet bagefter med professionelle tilbud, hvilket kan være en af grundene til, at vi nu ser den store efterspørgsel. »Før i tiden var det måske naboens datter, man hyrede til at hjælpe, eller man hang en seddel op i Brugsen. Der har altid været et sort marked for lektiehjælp. Det nye er, at det er blevet professionaliseret«, forklarer Nicklas Kany.

FORÆLDRE MANGLER ANSVAR De forældre, som henvender sig til

Skyggeuddannelse Mentordanmark for at få hjælp til deres børn, har ofte børn, som halter efter i et eller to fag. Det er ca. 90 procent. De resterende 10 procent kommer ikke, fordi deres børn nødvendigvis er bagefter, men fordi forældrene gerne vil have, at børnene får bedre karakterer, ifølge Nichlas Kany. Firmaet yder lektiehjælp over hele landet til både grundskolelever og gymnasieelever. Blandt klientellet er der forholdsmæssigt flere privat- og friskolelever. »Vi har ikke et helt præcist tal, men et slag på tasken er, at 35-40 procent af vores elevers forældre allerede betaler for deres børns skolegang,« siger Nicklas Kany. En del af forklaringen kan være, at forældrene allerede er indstillet på at betale for deres børns undervisning, eller at nogle privatskoler stiller højere faglige krav. »Forældre henvender sig generelt, fordi de føler, at de mangler redskaberne og pædagogikken til at hjælpe deres børn på en god måde«, siger han. Hos Mentordanmark er undervisningen pædagogisk funderet. Man kan købe et skræddersyet forløb, hvor barnets læringsstil bliver testet, og hvor man ser på dets interesser og matcher dem med

I Østasien er privatundervisning en milliardforretning og går under betegnelsen ‘Skyggeundervisning’. Ifølge det amerikanske analyseinstitut Global Industry Analysts, Inc. vil markedet for privat undervisning på verdensplan overstige 103 milliarder dollars i 2018. Sydkorea, hvor ca. halvdelen af alle skoleelever modtager privatundervisning, står alene for ca. 15 procent af omsætningen. Kilde: Danmarks Pædagogiske Universitet og Global Industry Analysts inc.

en undervisers, der enten er lærerstuderende eller universitetsstuderende.

SKOLE OG FORÆLDRES ANSVAR Frie Skolers Lærerforenings (FSL) næstformand, Monica Lendal Jørgensen, finder det ærgerligt, at forældre oplever et stigende behov for at hente hjælp udefra til lektierne.

Det siger læreren, skolelederen og forældrene

Flemming Larsen, lærer Haarhs Skole, Svendborg »Jeg synes det er fint, hvis forældre vil benytte sig af professionel lektiehjælp, men det er super vigtigt, at børnene selv er motiverede og ønsker det. Det er ikke noget, der skal bruges til at presse børnene, for så ryger motivationen. Jeg er ikke stødt på elever her, som har modtaget professionel hjælp til deres lektier eller privatundervisning – i alle tilfælde ikke i fag, som vi tilbyder. Men vi gør også noget for at få eleverne fagligt på sporet allerede i de små klasser. Vi gør meget ud af at undervisningsdifferentiere, og så har vi et rigtig godt tilbud, hvor elever kan få hjælp af blandt andre læsevejledere både i og udenfor skoletiden«.

F R I E S KO L E R N R . 7 · 26 . AU G U S T 2016 

23


»Meningen er, at lektier skal understøtte undervisningen og ikke være et stort og uoverskueligt projekt i sig selv«, siger hun og fortsætter: »Hvis ens barn har problemer, som man ikke kan løse i hjemmet, synes jeg, at man i første omgang skal tage fat i skolen og læreren og spørge til, hvad de mener, at børnene skal have ud af lektielæsningen«. Næstformanden undrer sig over, at forældre til fri- og privatskolebørn først er villige til at betale for skolen og dernæst lektiehjælp. »Jeg kan sagtens forstå, at de vil deres børn det bedste, men jeg synes, at man skal overlade undervisningen til de professionelle lærere, som er på den skole, som man har valgt. Grundlæggende synes jeg, at lektiehjælp er en forældreopgave. Det handler om at vise interesse for sine børns skolegang og samværet med dem – også selv om det tager tid og giver nogle knaster og diskussioner«, siger hun.

hjælpen som et udtryk for en generel tendens til at pace børnene. »Vi skal passe på med ikke at presse dem og overveje, hvad det er for nogle signaler, vi sender til dem. Det er jo hele mennesker, vi skal uddanne«, siger Monica Lendal Jørgensen. Hos Mentordanmark siger Nicklas Kany, at man er opmærksom på ikke at gå skolerne i bedene »Skolernes opgave handler også om opdragelse og dannelse, og de har nogle helt andre arbejdsvilkår. Derfor er vi blot et supplement til skolerne«, siger han. Med øje på den udprægede brug af lektiehjælp i udlandet forudser han, at markedet også vil vokse i Danmark »I dag er der samlet set ca. en procent af grundskolebørnene, som modtager professionel lektiehjælp. Om fem til ti år regner vi med, at omkring 10-15 procent af alle grundskolebørn modtager professionel lektiehjælp«, siger han.

ET GLOBALT PRES Monica Lendal Jørgensen ser lektie-

Lars Peter Nitschke, skoleleder Klostermarksskolen, Aalborg »Jeg synes, det er fint med professionel lektiehjælp, og jeg har bestemt ikke et problem med det. Læring kan foregå på mange måder, og det er positivt, at der foregår meget af det. Jeg synes nærmere, det er et problem i vores samfund, at børnene ikke bliver udfordret nok. Vi tilbyder special-foranstaltninger til dem, som virkelig har behov for det, men jeg kan godt se, at der en mellemgruppe, som kæmper lidt for at følge med, og hvor forældrene måske har for travlt til selv at hjælpe, fordi de arbejder meget. Jeg vil tro, at vi ca. har 10 elever ud af 550, som modtager professionel lektiehjælp i dag, men det er ikke noget, vi går ind i. Jeg synes dog, at de er alt for dyre, de professionelle firmaer, så vi har startet vores egen ‘formidling’, hvor vi sætter vores gamle elever, som nu går i gymnasiet, i forbindelse med forældrene, og det ser ud til at virke godt«.

24

F R I E S KO L E R N R . 7 · 26. AU G U S T 2 016

Det koster det Det er muligt at få professionel lektiehjælp til alle skolefag – både i grundskolen og gymnasiet. Priserne svinger mellem ca. 200 kr. i timen hos de billigste udbydere til ca. 450 kr. i timen hos de dyreste. De større firmaer tilbyder klippekortsordninger og mængderabat. Indtil videre er det ganske få, der tilbyder privat gruppeundervisning.


Privatundervisning og lektier – gør det børnene dygtigere? Se til Finland og tænk lektierne ind i timen, siger forsker

H

vis forældre kan se sort på hvidt, hvad deres børn kan præstere i skolen, er de mindre bekymrede for, om børnene klarer sig i konkurrencen om den bedste uddannelse og de gode jobs. Det er Flemming B. Olsens erfaring. Han er ph.d., lektieforsker og gæsteforsker på Syddansk Universitet. På skolerne, hører jeg fra lærerne, at forældrene gerne vil have, at deres børn har mange lektier for«, siger han. Men opskriften på gode faglige resultater er ifølge Flemming B. Olsen ikke at skrue op for lektiemængden eller hyre en privatlærer. Hvis lektier skal styrke læringen, skal de i højere grad tænkes ind i undervisningen og laves i timerne, »Det gælder om, at læreren skal tænke opgaveløsning ind i undervisningen, så eleverne kan se et formål

med det og skal bruge den opgave, de har løst umiddelbart efter i den videre undervisning«.

KIG TIL FINLAND Den private lektiehjælp er især udbredt i Asien og lande som Sydkorea og Singapore, hvor eleverne generelt har en stor arbejdsbyrde. Men både forældre og lærere vil være bedre tjent med at se mod Finland, ifølge Flemming B. Olsen. »Kulturelt er vi meget tættere på Finland, og her opnår man de gode resultater uden lange skoledage og mange lektier. Faktisk har man fra politisk hold der besluttet, at lektier ikke skal være en del af skolegangen, men at opgaver skal løses i timerne i stedet for derhjemme. Det giver ligeså gode, hvis ikke bedre resultater. Og måske endnu vigtigere, så gør det børnene mere motiverede til selv at opsøge læring i deres fritid«.

Majbritt Dornreiter, mor til Filippa 6. klasse Helsinge Realskole, Helsinge »Vi bruger professionel lektiehjælp til vores datter, fordi vi har prøvet alt muligt andet uden den store succes. Hun har problemer med dansk, matematik og engelsk, og skolen har allerede gjort rigtig meget for at hjælpe. Men problemet er, at når hun skal have ekstrahjælp i et fag, så bliver hun taget ud af et andet fag, som hun også har svært ved. Det var faktisk skolen, der foreslog, at vi tog en snak med et af de private firmaer. Filippa er selv meget entusiastisk omkring det og vil gerne klare sig godt, selvom det tager hende over dobbelt så lang tid at lave de samme lektier som hendes klassekammerater. Selvom hun kun har fået hjælp i tre måneder, har det rykket meget. Den unge pige, der kommer og underviser, har en speciel tilgang til hende og nogle anderledes metoder. Når de laver matematik, går de over i en skolegård og tegner med kridt på asfalten. Jeg ved ikke præcis hvorfor, men det virker! Vi har overvejet, om hun skulle skifte til en mindre boglig skole, men hun er meget glad for at gå på skolen og villig til at knokle, så indtil videre må vi indregne i budgettet hver måned, at vi skal bruge penge til privatundervisning«.

F R I E S KO L E R N R . 7 · 26 . AU G U S T 2016 

25


FORENINGENS LIV Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Hovedbestyrelsen puster liv i demokratiet Ny struktur, nyt indhold, ny debatkultur – det er hovedbestyrelsens bud på en mere moderne forening og en mere livlig debat

H

ovedbestyrelsen foreslår en helt ny demokratisk struktur for Frie Skolers Lærerforening (FSL). Demokratiforslaget, som skal behandles på kredsbestyrelsesmødet i september og af repræsentantskabsmøde til november, ændrer både foreningens demokratiske struktur og den politiske debat- og udviklingskultur. Det fortæller foreningens formand, Uffe Ro-strup.

STÆRKERE BÅND TIL SKOLERNE Hvis hovedbestyrelsens forslag vedtages, skal FSL i fremtiden afholde et stort repræsen-tantskabsmøde hvert andet år og en mindre generalforsamling i de mellemliggende år. De to forskellige møder får forskellige dagsordner og opgaver – for eksempel kan for-mand og næstformand kun vælges af repræsentantskabet. Det er ikke de samme, som skal deltage i de to møder. Generalforsamlingen består af kredsbestyrelsesmedlemmerne, som også er fødte medlemmer af repræsentantskabet, mens tillidsrepræsentanterne bliver omdrejningspunktet i repræsentantskabet, og det er faktisk en af pointerne bag den nye struktur, fortæller Uffe Rostrup: »Tillidsrepræsentanterne er rygraden i foreningen, og med den nye struktur styrker vi de-res stilling i foreningen. De

26

F R I E S KO L E R N R . 7 · 26. AU G U S T 2 016

får med den nye struktur en mere central rolle i udviklingen og prioriteringen af foreningens politik«. På skoler, som ikke har en tillidsrepræsentant, vælger medlemmerne en, som kan repræ-sentere dem på mødet. Og skoler med mange medlemmer kan afhængigt af størrelsen sende en eller flere ekstra mødet. Ved – som i forslaget – at bygge repræsentantskabet op om tillidsrepræsentanterne eller en valgt skolerepræsentant bliver mødets politiske mandat også klarere. I dag kan det være lidt svært at gennemskue, hvem og hvad repræsentantskabsmedlemmerne faktisk repræ-senterer. I fremtiden vil tillidsrepræsentanterne og de øvrige skolerepræsentanter sikre en klar forbindelse til den enkelte skole og medlemmerne der. »Skolernes repræsentanter bliver medlemmernes stemme på repræsentantskabsmødet, og det håber vi vil styrke både demokratiet og de politiske mandater«.

DISKUSSIONER SKAL FORBEDRES For ikke at hælde gammel vin på nye flasker foreslår hovedbestyrelsen samtidig, at den politiske proces og indholdet i diskussionerne får en ny form. Målet er, at medlemmerne i højere grad skal inddrages i politikudviklingen og bruges

som de ressourcer, som de fak-tisk er. Uffe Rostrup forklarer: »Vi samler rigtig mange mennesker til vores repræsentantskabsmøder, men i dag bruger vi ikke dem og deres ressourcer kreativt. Hovedparten af tiden sidder de stille og lytter, og så forholder de sig til det, der kommer fra hovedbestyrelsen. I fremtiden skal vi prøve i højere grad at vende det på hovedet. Repræsentantskabet skal formulere og debattere em-ner mere åbent end i dag. De skal være kreative, ikke bare reaktive«, siger Uffe Rostrup.

»Jo mindre møderne kommer til at minde om generalforsamlingen i en typisk forening, jo bedre vil det være«. Kreds 4-formand Hans Erik Hansen


Annonce

FSL's medlemskursus

DU HAR KUN ÉT LÆRERLIV

- pas godt på det

Hvordan kan din skole udvikle et arbejdsmiljø, som understøtter arbejdsglæden og trivlsen og sikrer, at I ikke brænder ud? Og hvordan kan du forbedre dine elevers trivsel og derigennem værne om dit eget arbejdsmiljø? Sådan lyder de to spørgsmål, der løber som den røde tråd gennem årets medlemskursus fra Frie Skolers Lærerforening (FSL). Kurset afvikles over to dage – den 21. og 22. november 2016 – på Hornstrup Kursuscenter. Den første dag fortæller forfatter og stressekspert Thomas Milsted blandt andet om sammenhængen mellem arbejdsmiljø og skolens kultur. Den anden dag sætter lærer og cand.pæd.psyk. Rune Erlangsen fra Psykiatrifonden fokus på, hvordan du udvikler livsduelige elever, til glæde og gavn for dem og for dit eget arbejdsmiljø. Læs mere om og tilmeld dig medlemskurset på www.fsl.dk/kurser.

To vigtige kursusdage med fuld kost og logi på Danmarks bedste kursuscenter – gratis for medlemmer

Der er kun 56 pladser på kurset, og de fordeles efter først til mølle-princippet.

F R I E S KO L E R N R . 7 · 26 . AU G U S T 2016 

27


FORFATTERLÆRER Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Foto Martin Dam Kristensen

Bøger kan åbne for de svære snakke

28

F R I E S KO L E R N R . 7 · 26. AU G U S T 2 016


»Folk læser bøger ud fra deres eget ståsted, og det kan være forskelligt, hvad de oplever, er det centrale i en bog. Det vil jeg helst ikke styre, og derfor laver jeg heller ikke lærervejledninger«, siger Mikkel Nordin Frost.

Ved siden af sit job på Mellerup Friskole skriver Mikkel Nordin Frost bøger og driver et forlag. I denne måned udkom hans bog om flygtningedrengen Achmed

M

ikkel Nordin Frost vidste dårligt hvad han skulle stille op med sig selv sidste efterår. Flygtninge ankom til fods på danske motorveje og billedet af et livløst barn, der skyllede ind på en strand i Tyrkiet gik verden rundt. Uden tidligere at have haft nogen særlig interesse for Mellemøsten følte Mikkel Nordin Frost en dyb foruroligelse ved billederne, og også ved tonen, der blev talt om flygtningene i. Han læste alt, hvad han kunne komme i nærheden af om flygtningekrisen. For at blive klogere og for at kunne hjælpe sine elever på Mellerup Friskole med at finde ud af, hvad der foregik. En dag bad han eleverne skrive en fortælling, hvor de skulle forestille sig at være en syrisk flygtningefamilie undervejs til Danmark. Og da han kom hjem fra arbejde opdagede han, at han også selv havde behov for at skrive den. Få dage senere fandt han ud af, at han ikke kunne stoppe igen, og det er baggrunden for, at Mikkel Nordins Frost bog Achmed fra Syrien i slutningen af august er udkommet på Forlaget Conta. Bogen er tiltænkt elever fra 10-14 år, og håbet er at den kan danne udgangspunkt for refleksion i klasselokaler og børnehoveder. »Litteratur er så fantastisk, fordi det hjælper en til spejle sig i andre skæbner. Den kan bløde empatien op, og som lærer kan man bruge det som en vej ind til nogle væsentlige snakke med sine elever«, siger Mikkel Nordin Frost. Achmed fra Syrien er baseret på en virkelig historie. For efter Mikkel Nordin


Foto Martin Dam Kristensen

Frost havde færdiggjort den opgave, han først gav eleverne og siden sig selv, følte han, at der manglede noget i hans fortælling. Derfor kontaktede han et asylcenter i Randers, hvor han blev sat i forbindelse med en syrisk familie. De indvilgede i at fortælle deres historie, og det er deres skæbne, som danner grundlaget for bogen, hvor Mikkel Nordin Frost har taget udgangspunkt i, hvordan

flugten og siden ankomsten har føltes for familiens 12-årige dreng. Om hvordan det er pludselig at sidde i en dansk klasse og lade tankerne vandre til få måneder tidligere, hvor familien havde købt plads på en båd, der skulle fragte dem i sikkerhed i Grækenland for så at finde ud af, at de også selv skulle sejle båden. De skvulpede ind på en anden ø, end de sigtede efter, men øen var græsk, og siden fortsatte turen til Danmark, hvor familien har fået asyl. På Mellerup Friskole er der ikke nogen elever med flygtningebaggrund, og så meget desto mere er det vigtigt, at børnene stifter bekendtskab med flygtningene. »I deres fritidsliv kommer de til at møde dem, og jeg tror, det har en kæmpe betydning, at de har en idé om, hvilken baggrund, oplevelser og kultur, som eksempelvis syrerne kommer med«, siger Mikkel Nordin Frost.

DREVET AF LYST

Achmed fra Syrien

Mikkel Nordins bog udkom den 23. august. En enkelt bog koster 249 kr., fem koster 745 kr. og et klassesæt på 30 bøger koster 4000.

30

F R I E S KO L E R N R . 7 · 26. AU G U S T 2 016

Achmed fra Syrien er ikke Mikkel Nordin Frosts første bog. For et par år siden udgav han børnebogen Freddy Opfinder, som foregår i Gudhjem, hvor han selv er vokset op. Han har yderligere to børnebøger på vej, som også udspiller sig på Klippeøen. Der ligger også en fantasy-roman i skuffen, som ikke er udgivet endnu, men han bestemmer selv,

hvornår det sker. For sammen med en ven driver han forlaget Conta, som også har udgivet andre forfatteres børnebøger. Med både forlagsvirksomheden og egne bøger kunne man få den tanke, om Mikkel Nordin Frost gik efter at flytte sit professionelle liv helt over i litteraturen, men det er ikke tanken. »Jeg er ikke typen, der tænker på mit arbejdsliv som en karriere, jeg gør de ting, der er drevet af lyst. Og en af de ting, der gør mig glad i låget, er at være lærer, jeg har svært ved at forestille mig at undvære arbejdet med børn«, siger Mikkel Nordin Frost. Når målet ikke er at gøre bøgerne til sit levebrød, føler han også, at bøgerne bliver skrevet af de rigtige grunde. »Jeg skriver ikke, fordi jeg skal, men fordi jeg ikke kan lade være og for følelsen af at skabe noget«. Med familie og fuldtidsjob kræver det dog en vis planlægning af tiden at gøre det muligt at få kradset i skrivekløen. Men Mikkel Nordin Frost har fundet en ret simpel model. Lørdag og søndag morgen klokken 6.30 sætter han sig så vidt muligt ved computeren og får afløb for de idéer og tanker, som er opstået i løbet af ugen. Lige for tiden kredser hans tanker om en af bipersonerne i bogen om Achmed. »Jeg er gået i gang med den anden bog i serien«.


gocook smagekassen gratis madrejse til din skole 130.000

elever er allerede nu tilmeldt goCook smagekassen

Lad eleverne lave sund mad fra hele verden og følg Gorm og Mikkel på deres modige madrejse i undervisningsforløbet ’GoCook til verdens ende’.

TIS GRrA visnings

unde e og material sse! a k smage

Du modtager GRATIS undervisningsmateriale til 4-8 undervisningsgange i efteråret. I uge 43, 44 eller 45 kan du desuden hente en GRATIS* smagekasse med råvarer og opskrifter til 24 elever i den lokale Coop-butik. Forløbet er målrettet 4.-7. klasse i madkundskab samt egnet til tværfaglig og understøttende undervisning. DER ER ÅBENT FOR TILMELDING PÅ SKOLEKONTAKTEN.DK FRA 1. MAJ TIL 5. SEPTEMBER.

*NB: Læreren må påregne ca. 150 kr. til ekstra råvarer per smagekasse.


Faglige noter Foto Scanpix Noter

Foto Martin Dam Kristensen

Hovedbestyrelsen foreslår en lavere kontingentnedsættelse

H

ovedbestyrelsen foreslår, at det samlede kontingent nedsættes igen. Hvis repræsentant-skabsmødet til november følger hovedbestyrelsens indstilling, falder det samlede kontingent dermed fra 620 kr. per måned til 590 kr. for et almindeligt fuldtidsmedlem. Men den foreslåede nedsættelse er en stor pose Matadormix mindre end den, som indgår i det regneeksempel, som blev drøftet kort efter lockouten i 2013, og som har ligget på hjemmesiden. I den beskrivelse står der, at det samlede 2017-kontingent er på 560 kr. – altså 30 kr. lavere. Formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, forklarer, at justeringen er nødvendig, fordi foreningen er på vej ind i en hel ny fase: »Da vi drøftede kontingentudviklingen i 2013 handlede det om at komme af med vores gæld og overleve som selvstændig organisation. Nu har vi betalt gælden tilbage, og det er gået hurtigere, end vi dengang troede, at det var muligt.

32

F R I E S KO L E R N R . 7 · 26. AU G U S T 2 016

Nu må vi flytte fokus mod fremtiden, dens opgaver og udfordringer. Og som en troværdig fagforening bliver vi nødt til at have en betydelig fond, så vi kan tage hånd om og støtte vores medlemmer«. Uffe Rostrup understreger, at han ikke satser på en konflikt. Han håber heller ikke, at han igen kommer til at opleve en. »Det har vi prøvet, og det var ikke sjovt. Jeg har ikke brug for at opleve det igen«. Men som fagforening bliver hovedbestyrelsen nødt til at forberede os på alle situationer, siger Uffe Rostrup, og det er derfor, den foreslår et kontingent på 590 kr. Med et kontingent i den størrelse kan foreningen klare en strejke fra 2019 og en total lockout fra 2027. Hvis kontingentet i stedet sættes til 560 kr. per måned, varer det lidt længere, inden FSL selv har penge nok på kistebunden til at støtte sine medlemmer. MHV


Annoncer

DATAMARKED IT-RESERVEDELE & TILBEHØR

Brugt Bærbar Brugt iMac Brugt iPad Brugt iPhone Reservedele

FÅ BUDGETTET TIL AT RÆKKE LÆNGERE!

FÆRDIG MED SKOLEN?

Billig og hurtig reparations service Bedste kvalitet og service, altid med prisgaranti

Stationær fra 199,-

iMac fra 4995,-

Lenovo thinkpad fra 795-

Macbook air fra 3995,-

iPad fra 858,-

iPhone fra 695,-

Hent inspiration i FSL's folder om dine muligheder og rettigheder som pensionist. Læs eller download den på fsl.dk/foldere.

www.datamarked.dk / Tlf.:70400010 / salg@datamarked.dk

TJEN PENGE TIL KLAS SEKASSEN Mangler I penge til en lejrtur, klassefest eller noget tredje? I har nu mulighed for at tjene penge ved at sælge Diabetesforeningens skrabelodder. For hvert lod I sælger, tjener I 9 kr. Lodderne sælger I for 25 kr.

Sælg 500 skrabelodder og tjen

4.500,

Salgsperioden er fra den 1. september til den 11. december. Tilmelding er gratis, og I kan altid returnere usolgte lodder. Overskuddet fra lotteriet går til børn med den kroniske sygdom type 1-diabetes, forskning, rådgivning og oplysning. Læs om skrabelotteriet eller bestil lodder på diabetes.dk/lotteri eller tlf. 63 12 90 17.

F R I E S KO L E R N R . 7 · 26 . AU G U S T 2016 

33


Læserbrev

Arkivfoto Dansk Friskoleforening

200 elever er vigende. Så der skal kæmpes I nogle tilfælde opstår friskolen som konsekvens af, at de lokale politikere har valgt at lukke den lokale folkeskole. I andre tilfælde er en gruppe forældre gået sammen om en særlig pædagogisk idé, som de ønsker at føre ud i livet. Sidstnævnte kommer der flere og flere af, og det glæder mig, fordi vi også har brug for de pædagogiske fyrtårne, der tør bruge den frihed, friskolerne er givet. Uanset baggrund for den nye skole er der tale om protest. Mod de eksisterende valgmuligheder. Men på den positive måde. Forældrene etablerer deres egen version af verdens bedste skole. De tager slet og ret skeen i egen hånd og gør alvor af deres grundlovssikrede ret til at vælge, hvilken skole deres barn præges af. Det er en fornem ret, som Danmark kan bryste sig af. Når forældrene tager medansvar for deres barns skolegang, sker der i tilgift dét, at de får ejerskab til skolen. Og pludseligt kan man få forældre til både at betale skolepenge, gøre rent og bidrage i alle mulige sammenhænge. Civilsamfundet er en stærk kraft. Det glemmer vores politikere engang imellem. Når vi kæmper om en fælles sag, kan vi få rigtigt mange ting til at ske. Det ved friskolerne…

Friskoler er positive protester Læserbrev af Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening

D

a døren blev lukket og låst på alle skoler i juni, var der imidlertid ni skoler, der stadig var fulde af liv. Det var de friskoleinitiativer, der slog dørene op for første gang i august. Forældrene droppede sommerferien og malede og reparerede bygninger, de ansatte forberedte sig på at komme godt fra start, bedsteforældrene oprettede støtteforeninger til skolen osv. osv. Mange steder er der tale om, at store dele af lokalområdet er samlet om at sikre den lokale skoles fremtid. Og der er brug for alle ildsjælene, for uden for de større byer er det næsten umuligt at låne penge til skoleprojekter, og den politiske opbakning til at sikre en rentabel drift på skoler under

34

F R I E S KO L E R N R . 7 · 26. AU G U S T 2 016

Antallet af nye friskoler er mindre i år, end det plejer at være. Årsagen er blandt andet små årgange men også, at der fortsat er kommuner, der aktivt modarbejder nye friskoler ved eksempelvis at spænde ben for godkendelse af skolebygninger. Jeg begriber ikke den strategi, for en kommune står sig nu engang bedst med tilfredse borgere. Og børnefamilier er immervæk en borgergruppe, som en kommune burde være optaget af at tiltrække. Men der sker ofte dét, at friskoleinitiativerne næsten vokser med den modstand, de får. De bliver vante til at skulle kæmpe, så de giver ikke bare op. De bliver højst lidt forsinkede. Kommunerne må have større respekt for forældrenes ønsker for skole. Også selvom det set fra rådhuset ville være lettest at centralisere hele gøgemøget. Men forældre er ikke marionetter, der skal styres fra centralt hold. Derfor: velkommen til landets nye friskoler Tak, fordi I kæmper for jeres børns skole og det lokalsamfund, skolen er en del af. Det skaber sammenhold og engagement i vores land.


Annoncer

MELD JER TIL BØRNERETTIGHEDSDAGEN

Sæt børns rettigheder på skemaet fredag d. 18. november. Lav en involverende og sjov dag, der kan samle eleverne på tværs af klassetrin. I får idékatalog med masser af aktiviteter, balloner og meget mere, så det er nemt at arrangere dagen. Det hele er gratis. Tilmeld skolen, et grundtrin eller klassen nu: redbarnet.dk/børnerettighedsdag

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

Årets te

Stop vold ma: mod bør n

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s. 12

s.s.12 12

Tilmeldingsfrist 14. oktober 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Foto: Louise Dyring Mbae

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

BERLINSPECIALISTEN

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler

Vi er specialister på grupperejser til Berlin

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

Berlin 4 dage/3 nætter

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person

januar 2010

januar januar2010 2010

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

F R I E S KO L E R N R . 7 · 26 . AU G U S T 2016 

35


Faglige noter

Illustration Fotolia

Forslag og kandidater indkaldes

F

rie Skolers Lærerforenings næstformand, Monica Lendal Jørgensen, er på valg, når repræsentantskabet for Frie Skolers Lærerforening (FSL) samles fredag den 4. november på Hotel Nyborg Strand. Næstformanden har meddelt, at hun genopstiller, men hvis du ønsker at udfordre hende, skal du senest 23. september meddele dit kandidatur ved at aflevere en kandidatliste – underskrevet af mindst 20 FSL-medlemmer og dig selv – til

FSL’s sekretariat. Hvis du har forslag, som repræsentantskabet skal behandle, skal du indsende dem til FSL senest den 23. september. Hovedbestyrelsen opfordrer til, at eventuelle resolutionsforslag også indsendes så tidligt som muligt – det giver en bedre behandling af punktet. Se mere på om formalia, dagsorden mv. på www.fsl.dk/rep16. UAN

FAIR LÆRERLØN

Medlemmerne blåstempler lønkampagnen

67

procent af medlemmerne i Frie Skolers Lærerforenings (FSL) mener, at foreningens lønkampagne har været ”saglig og troværdig”. Det viser den imageanalyse, som FSL har gennemført blandt medlemmerne. Analysen indkredser, hvad medlemmerne mener om kampagnen. Det er vigtigt for foreningens politikere at vide, hvor medlemmerne står, for foreningen har aldrig før gennemført en så stor, så dyr og så markant kampagne for lærernes løn- og ansættelsesvilkår. Og analysen viser, at medlemmerne bakker op. Under fem procent af dem mener, at kampagnen har været for aggressiv. Medlemmerne afviser altså den kritik, som skoleforeningerne har haft af kampagnens tone og stil. Over halvdelen af foreningens medlemmer – 55 procent – vurderer, at lønkampagnen har åbnet forældrene og bestyrelsernes øjne for det lønproblem, som de frie skoler har, og netop det resultat glæder FSL-formanden, Uffe Rostrup: »Det har netop været et af kampagnens mål. Kampagnen skal gøre forældrene og dem, som søger job på en fri skole, opmærksomme på, at vores løn ligger for lavt i forhold til folkeskolens«. MHV

36

F R I E S KO L E R N R . 7 · 26. AU G U S T 2 016

61 procent af FSL’s medlemmer siger, at lønkampagnen har påvirket deres billede af FSL i positiv retning


Kursuskalender

FSLLÆRER K UR S U S

Fotos Privat

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING FSL@FSL.DK • +45 87469110

Minikurser: Der er både de helt korte og gratis kurser, minikursus, hvor man på to en halv time kan komme og blive inspireret og gå hjem med konkrete idéer til undervisningen og lærerarbejdet. I efteråret handler det om bevægelse i undervisningen, om at bruge grafisk facilitering til at ’tegne sin undervisning’ og om at kommunikere relationsskabende.

FSL-Lærerkursus:

FSL's pensionister på udflugt.

PENSIONISTUDVALGET

genvalgt D

er var en bustur til Fur, og der var foredrag med tidl. chefpolitiinspektør Per Larsen, da FSL’s pensionistmedlemmer i begyndelsen af august holdt sommerhøjskole på Hornstrup Kursuscenter. Som en del af sommerhøjskolen holdt pensionisterne også årsmøde. Beretningen gav ikke anledning til andet end applaus, og pensionistudvalget blev også genvalgt. Udvalget består af Marna Brunebjerg (formand), Merete Woll, Jens Arne Jensen og Bente Haugaard. UAN

Attraktiv annoncepakke

Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER

Der er også de længere internatkurser på Danmarks bedste kursuscentre, hvor der endnu er plads til flere deltagere. Det er professionsrettede kurser i alt fra klasseledelse og lærerens arbejdsrelationer til cooperative eller flipped learning. Kurserne koster et deltagergebyr, men der er en væsentlig rabat til medlemmer af FSL.

Fagfaglige kurser: Sammen med VIA-UC tilbyder FSL også fagfaglige kurser i dansk, matematik og for bibliotekarer. Det er kurser med et stærkt fagligt indhold, hvor oplægsholderne sørger for, at deltagerne bliver ajourførte ift. det nye i faget, og hvor du møder kolleger fra andre skoler, som også brænder for faget.

Medlemskurset: Endelig er der medlemskurset, som er gratis og åbent for alle medlemmer af FSL. I år handler kurset om lærerarbejdet med fokus på arbejdsmiljøet, trivsel i arbejdet og sammenhængen mellem elevernes trivsel og lærernes arbejdsglæde. Der er kun 56 pladser på kurset, så skynd dig.

Se mere om kurserne og tilmeld dig på: www.fsl.dk/kurser Se mange flere kurser: fsl.dk/kurser, kursusmarkedspladsen.dk og efterskoleforeningen.dk/da/Kurser. Indrykning af kursusomtaler: Josua Christensen • T: 51940428 • E: jch@fsl.dk


Stillinger

Lægaardvej 102 – 7500 Holstebro T 97 40 42 11 www.holstebrofriskole.dk

Holstebro friskole søger ny skoleleder Holstebro Friskole er en Grundtvig-Koldsk friskole, der er drevet af engagerede lærere, pædagoger og forældre i delvist nybyggede, overskuelige rammer hvor alle brænder for at skabe det bedste læringsmiljø for børn fra børnehave til 9. klasse. Skolen hviler på tre ben, musik, drama og oplevelser. Gennem fællesskab, kreativitet og oplevelser fokuserer vi på faglig og social udvikling og læring i klasser med op til 18 elever. Holstebro Friskole er en familieskole, fordi familien – i alle sine moderne former – er omdrejningspunktet for barnet, og derfor også for skolen. Børn og forældre har stor indflydelse på skolens hverdag og er en væsentlig drivkraft bag aktiviteter og vigtige beslutninger.

På Holstebro Friskole bliver barnet set og hørt i et trygt fællesskab. Vi kender alle hinanden, og vore lærere er engagerede, kreative og er i det hele taget skolens faglige fyrtårne. De har friheden, evnerne og opbakningen til at gøre ting anderledes, når det er nødvendigt at styre i en ny retning - for fællesskabet eller for den enkelte. Vi anerkender, at alle børn er forskellige og lærer forskelligt. Holstebro Friskole er en eksamensfri skole der prioriterer ture og fælles oplevelser, fordi vi ved, at den bedste læring og indlevelse ligger placeret et sted midt imellem skolebænk og fri fantasi. Derfor er vores elever i løbet af skoleåret af sted på flere ture med overnatning. Vi er i alt 160 børn i skolen, 25 børn i børnehave og 15 ansatte.

Vi ønsker en leder, som • har indsigt og erfaring med ledelse og organisation, på en måde, der samler skolens interessenter • har Grundtvig-Koldsk indsigt og evne til at omsætte denne i såvel daglig som visionær praksis • har høj faglighed og erfaringer fra skoleverdenen • har interesse og evne for budget og økonomistyring • evner balancen mellem tradition og fornyelse i en konsolidering af skolens nuværende udviklingsprocess, hvor vi er vokset fra 100 til 160 elever • evner uddelegering og medinddragelse - både i forhold til medarbejdere, forældre og børn • ønsker at gå forrest og være en samlende skikkelse både indadtil og udadtil • vil deltage i dagligdagen og har et godt kendskab til skolen, børnehaven og børnene Du får muligheden for at • arbejde med dygtige og engagerede medarbejdere, samt bestyrelse og forældre, der brænder for Holstebro Friskole. • gennemføre en proces, hvor du skal opbygge det fremtidige ledelsesteam • arbejde med en skole i rivende udvikling. Elevtallet er på få år steget med mere end 50% og vi har netop taget 6 nybyggede klasseværelser i brug - og har stadig 1-2 byggefaser i årene, der kommer. • arbejde med en skole, med solide Grundtvig-Koldske værdier • få et udviklende og udfordrende job, med mulighed for løbende videreuddannelse • løn efter kvalifikationer og erfaring (løninterval for skoleleder: 403.683 kr. – 484.027 kr. i 2012).

Vi indkalder relevante ansøgere til første og anden samtalerunde, og forud for 2. samtalerunde foretages en personlighedstest. Ansøgninger sendes til job@hfri.dk senest den 12. September 2016. Yderligere information kan findes på http://www.holstebrofriskole.dk/ og der kan rettes henvendelse til bestyrelsesformand Lars Hagsten på 41 89 32 05 eller bestyrelsesmedlem Janus Klok Matthesen på 22 41 63 17.

38

F R I E S KO L E R N R . 7 · 26. AU G U S T 2 016


Stillinger / ajour

FSL M I N I K U R S U S

Tilmeld dig på fsl.dk/kurser

Skab gode relationer med anerkendende kommunikation Du kan både få dit budskab igennem og styrke det gode forhold til elever, forældre og kolleger

Ni kurser fordelt over hele landet

2½ time

der løfter dine kompetencer

Tegn din undervisning Lær grafisk facilitering – en teknik, som styrker elevernes fokus, overblik og læring

Brug bevægelse i undervisningen Vi lærer bedst, når vi har kroppen med. Lær hvordan du får bevægelse ind i din undervisning

Inspirerende og praksisnær undervisning Gratis for FSL-medlemmer

F R I E S KO L E R N R . 7 · 26 . AU G U S T 2016 

39


Konsulentens bord

Ajour

Konsulentens

bord

Af Jette Morsing, konsulent i FSL

Ü

ER DER STYR PÅ ANSÆTTELSESBREVET?

Når du bliver ansat på en skole, skal du have et ansættelsesbrev. Hvis der sker ændringer i din ansættelse – f.eks. i din beskæftigelsesgrad – skal du have et nyt ansættelsesbrev eller en tilføjelse til det gamle. Væsentlige ændringer skal aftales med dig eller varsles med dit individuelle opsigelsesvarsel. Ansættelsesbrevet skal udarbejdes af skolen og skal være færdigt og udleveret til dig, senest en måned efter du er startet på skolen. Samme frist gælder, hvis der er sket væsentlige ændringer i dine ansættelsesvilkår. Ansættelsesbrevet skal indeholde alle væsentlige vilkår for din ansættelse. Det skal således f.eks. indeholde oplysninger om evt. tidsbegrænsning i ansættelsen, beskæftigelsesgrad, prøvetid, lønvilkår, evt. tjenestebolig osv. Vær opmærksom på, at tidsbegrænset ansættelse kun kan finde sted, hvor der er en objektiv begrundelse fra starten af ansættelsen – det kan f.eks. være en ansættelse i et barselsvikariat eller som vikar for en sygemeldt. Ansættelsesbrevet skal være underskrevet af skolens ledelse og af dig. Du bør dog ikke underskrive ansættelsesbrevet, førend du er helt sikker på, at I er enige om de vilkår, der står i det. Hvis du ikke har fået dit ansættelsesbrev, senest én måned efter du er ansat, bør du rette henvendelse til din tillidsrepræsentant eller FSL. FSL har sammen med skoleorganisationerne udarbejdet standardansættelsesbreve, som vi anbefaler skolerne at bruge. De kan downloades på vores fsl. dk. Her kan du også læse mere om ansættelse og krav til ansættelsesbrevene. Hvis du er det mindste i tvivl om dit ansættelsesbrev eller dine vilkår, så kontakt straks FSL.

40

F R I E S KO L E R N R . 7 · 26. AU G U S T 2 016

ð g ldin ilme t r o F fo: og in s ene reds k e e S id r mes m e j h

KREDS 2/

12. september: Kredsebestyrelsesmøde. 20. september: Møde for nye lærere kl. 17.00-19.00 på Jakobskolen – invitation sendes til tillidsrepræsentanterne. 26. september: AMR/TR-møde kl. 14.00-17.00 om "Vold og konflikter", invitation og sted følger, tilmelding på kredshjemmesiden. 4. oktober: Pensionsmøde om P25/Efterlønskassen kl. 16.30-19.00 på Jakobskolen. 10. oktober: Kredsbestyrelsesmøde.

KREDS 6/ Kredsen holder netværksmøder tre gange i september for tillidsrepræsentanter, suppleanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Netværk øst er den 5/9. Netværk syd er den 6/9, og netværk vest er den 12/9. Alle netværksmøderne er kl. 15-17. 8. september: Brænd igennem med dit budskab. Fælles medlemsarrangement i kreds 6, 7 og 8, kl. 17-19 på Taastrup Realskole. Arrangementet afholdes også den 27/9 på Haslev Privatskole.

KREDS 8/ 8. september: Brænd igennem med dit budskab. Fælles medlemsarrangement i kreds 6, 7 og 8, kl. 17-19 på Taastrup Realskole. Arrangementet afholdes også den 27/9 på Haslev Privatskole. 5. oktober: Mit arbejdsmiljø – sådan får du mest muligt ud af dit arbejdsmiljø. Se mere på kredshjemmesiden.


Er du parat til noget nyt? Et digitalt matematiksystem til 0.-3. klasse? Har skolen tablets eller pc til eleverne? Mangler du materiale, der kan mere end træning?

FÆLLES HVER FOR SIG

RDRING FO

EN

UD

P

R

GE

ELSER ØV

ØVELSE AR

G N

EMGA NN

DUKT I RO

ON

IN T

LÆRERSTYRET

Gratis i 2016 – grib chancen! UNI Matematik er et digitalt matematiksystem af den kvalitet mange har ventet på. Fuldt dækkende og online – med mulighed for at printe arbejdsark til supplering. Du og dine elever kan arbejde med UNI Matematik i 2016 – helt gratis! Se mere og bestil på edimia.dk

udgiver UNI Matematik • unimat@edimia.dk • 7527 7702 Sandbanken 18 • 4320 Lejre


Talerstolen

Arkivfoto Tiderne Skifter

Ved et af FSL’s arrangementer på Folkemødet på Bornholm holdt Politiken-redaktøren Poul Aarøe Pedersen en brandtale mod skolens karaktersystem. Her er et uddrag af talen.

KARAKTERER

gavner kun de allerstærkeste

»

J

eg er ikke gammel. Men jeg er gammel nok til, at jeg fik karakterer i mellemskolen. U, M og T for Tilfredsstillende. Dengang var der nogle få, der var glade for at få karakterer, og flere, der var mindre glade. Og der var et gennemgående mønster: Dem, der var glade for at få karakterer, var dem, der fik U og M. Mine egne oplevelser fra dengang ligger dermed fint i forlængelse af forskningen på området i dag. Den viser nemlig, at

42

F R I E S KO L E R N R . 7 · 26. AU G U S T 2 016

karakterer på ingen måde er til skade for de elever, der får topkarakterer. For langt hovedparten af folkeskolens elever er det halvårlige papirark med karakterer derimod anderledes tung læsning. For eleverne i midten og bunden af karakterskalaen ved vi, at det risikerer både at gå ud over deres læring og selvværd. Karakterer er noget, der bliver opfattet som en objektiv dom. De blokerer for alle videre læreprocesser – og selv om eleverne i forbindelse med karaktergivningen får lange mundtlige forklaringer på, hvad de kan gøre for at blive bedre, lytter de ikke efter. De lukker simpelt hen ørerne, fordi selve tallet – karakteren – fylder så meget. Hovedparten af eleverne får altså bare et hak i tuden, når de får karakterer: Kun et fåtal oplever, at karakterer styrker deres faglige udvikling. Dokumentationen for dette er ikke bare stenhård, den er senest hugget svensk i granit: I 2013 offentliggjorde den svenske skoleforsker Alli Klapp et studie med 7.000 elever i 6. klasse, som viste, at det kun var de seks procent bedst præsterende elever, der blev positivt påvirket af karaktergivningen. Resten var enten upåvirkede eller negativt påvirkede. Især drengene gik en svær 7. klasse i møde, hvis de havde fået dårlige karakterer i 6. klasse, viste undersøgelsen. Men det er ikke bare den faglige udvikling, som karaktergivningen har negative konsekvenser for. Karakterer kan også have en stor negativ indflydelse på elevernes selvværd. Det ved vi ikke mindst fra erfaringerne i gymnasieskolen i dag, hvor karakterrytteriet hele tiden truer med at trække fokus væk fra læringen og trække eleverne mentalt ned.I dag er det heldigvis først fra 8. klasse, at danske elever bliver udsat for det dræbende karaktersystem. Men sådan har det som bekendt ikke altid været. Og vi skal ikke længere tilbage end et par år, da hele den borgerlige oppositionsblok (eller i hvert fald V, K og DF) blev enige om, at ungerne fremover skulle have karakterer fra 4. klasse. Den ny undervisningsminister har endnu ikke spillet det på banen, men bare vent, det kommer. Men det er ikke det, der er brug for. I stedet er det tid til nytænkning i den danske grundskole – det er tid til at se på den enkelte elevs kompetencer i stedet for at se på elevens karakterer. Har eleven de faglige forudsætninger for at gå i gang med en erhvervsuddannelse? Eller ville gymnasiet eller handelsskolen måske være et bedre bud? Er eleven overhovedet motiveret til at gå i gang med ungdomsuddannelse? Det kan en karakter ikke afgøre. Eleverne og deres forældre kan heller ikke afgøre det. Men der er faktisk folk i uddannelsessystemet, som er uddannede til netop dette: nemlig lærere og uddannelsesvejledere. Vi skal bare huske, at give dem den rolle i stedet for at sætte dem til at tænke på et karaktertal«.


Stillinger / Info

REDAKTION

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · Ansvarshavende redaktør uan@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · Kommunikationschef/journalist mhv@frieskoler.dk Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) · Journalist jfc@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · Art director csy@frieskoler.dk

ANNONCER

AC-AMS Media ApS, Allan Christensen 21725939 eller 61142530 · ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 8 – 23. september / Nr. 9 – 21. oktober 2016 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG 10.292 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

h o r n s t r u p k u r s u s c e n t e r. d k KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 7585 2111

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK Formand

Uffe Rostrup • T: 51556061

Sekretariatschef

Henrik Wisbech • T: 20915382

Næstformand

Sekretariatet

Monica Lendal Jørgensen • T: 27581384

T: 87469110

fsl@fsl.dk • www.fsl.dk

Fredag kl. 12.00 - 14.30

Kredsformænd

Mandag - torsdag kl. 9.30 - 15.30

Hovedbestyrelse

Kreds 1

Lars Holm • T: 60942395

Kreds 3

Rikke Josiasen • T: 26672111

Kreds 2 Kreds 4 Kreds 5 Kreds 6

Kreds 7 Kreds 8

Rikke Friis • T: 27208737

Hans Erik Hansen • T: 74532886 Ricky Bennetzen • T: 28925511

Hanne Lindbjerg Kristensen • T: 60765597 Minna Ranta Riis • T: 50904714 Annie Storm • T: 29910478

W W W. L Æ RE RL OG. DK

Attraktiv annoncepakke

Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER F R I E S KO L E R N R . 7 · 26 . AU G U S T 2016 

43


På sporet af læreren Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Foto Cathrine Ertmann

Nogle gange må man tage en chance i livet

D

er stod æbler med flag på elevernes borde, der blev sunget Livstræet, og der blev hilst på børn og forældre. Det hele var nyt, da Overlade Friskole havde sin første skoledag i starten af august, og for Michelle Kristensen var det hele også nyt. Nyuddannet og på jagt efter sit første job kunne hun i foråret have valgt det sikre og satset på et job på en etableret skole, men da hun hørte om muligheden for at blive en del af et helt nyt skoleprojekt, gik hun efter det. Og det lykkedes. »Jeg har valgt med hjertet. Både da jeg tog læreruddannelsen og også, da jeg søgte job på en nystartet friskole. Her er frihed til at gøre tingene anderledes, processen er mere i fokus end målet. De tanker kan jeg godt lide«.

Hvad er din største bedrift? »At blive mor og lærer på samme tid. Det var et stort øjeblik for mig, da jeg højgravid gjorde læreruddannelsen færdig i Aalborg og stod med en søn på to år ved min side. Hvad er din mest dyrebare ejendom? »Mit el-klaver. Jeg tager høretelefoner på, spiller og lukker alt andet ude. Hvad vil du gerne ændre ved dig selv? »Være bedre til at udsætte huslige pligter. Der behøver nok ikke blive støvsuget tre gange om ugen«. Hvilken levende person beundrer du mest? »Min mormor. Hun er jordens mest nærværende person, hun er varm og omsorgsfuld. Hun var der meget i min barndom, og jeg snakker med hende flere gange om ugen«.

Hvad frygter du mest? At vores nye skole ikke overlever. Som nystartet skole er vi sårbare på elevtallet.

44

F R I E S KO L E R N R . 7 · 26. AU G U S T 2 016

Og så gør det ikke så meget, at det hele i begyndelsen har været hektisk med at få styr på både fysiske rammer og relationer til helt nye kolleger, som heller ikke har erfaringer fra den frie skoleverden. Det at være fælles om et helt nyt projekt har ifølge Michelle Kristensen skabt en pionererånd, og så har hun også fået en vis træning i at håndtere en hektisk hverdag. Hun er 25 år og har to små børn og en ægtefælle, der har et travlt job. De seneste år har være travle. »Der var mange, der ikke troede, jeg ville blive færdig, da jeg fik min søn midt i studiet, men nogle gange må man tage en chance i livet. Jeg havde et ønske om både at få børn tidligt og at blive lærer, så hurtigt jeg kunne, så jeg sprang i med begge ben«.


Som led i en populær selskabsleg fik en ung Marcel Proust en dag i 1890 en række spørgsmål af sin veninde Antoinette, datter af den senere franske præsident Félix Faure. Proust svarede så oprigtigt på dem, at spørgsmålene senere blev opkaldt efter ham.

F R I E S KO L E R N R . 7 · 26 . AU G U S T 2016 

45


Vidste du...

LYNLÆSEREN En bog kogt ned til 30 linjer

FØRSTE SÆTNING: ”Hvorfor egentlig skrive en bog om køn? Drenge og piger, mænd og kvinder, det er jo det, man er”.

QUIZ

TAKEAWAYS:

Foto Polfoto

• Gennem pædagogiske tiltag kan man udvide børns forståelse for, at der er mange forskellige måder at være dreng og pige på. • Som lærer kan man bidrage til, at eleverne ikke får en snæver kønsforståelse ved at undgå at bruge udtryk som tøsefnidder, rigtige drenge, typisk piget, drengestreger osv. •Forskning har vist, at den måde pædagoger, forældre og lærere taler til piger og drenge på, har væsentlig betydning for, hvordan de opfatter sig selv og deres kønsidentitet. • Nogle debattører mener, at skolen er blevet feminiseret. Argumentet overser dog, at skolen altid har været præget af stillesiddende aktiviteter. Og ved at lave modsætningen, fastholder man også opfattelsen af drengebørn, som nogen der altid er udfarende, mens refleksion og koncentration bliver gjort til noget særligt feminint. • Når man kønsopdeler aktiviteter i skolen, er der en risiko for at ekskludere drenge og piger, som ikke identificere sig med de kønsforståelser, der ligger til grund for opdelingen. Tænk over begrundelsen, når I opdeler efter køn. • Som lærer kan man udfordre kønsstereotyper ved at overveje, hvordan undervisningsmaterialet tager højde for køn, og hvordan man eventuelt kan udfordre det. • Specielt i Sverige arbejder man med kønsneutral pædagogik. En bedre tilgang er en kønsbevidst pædagogisk praksis, fordi man her anerkender, at køn er en central faktor i identitetsdannelsen, og derved kan man forholde sig reflekteret til køn i den pædagogiske praksis.

I starten af september ville Freddie Mercury være blevet 60 år. I efteråret er det også 25 år siden, han døde. Hvad ved du om Queen-forsangeren og hans band? Freddie Mercury døde på grund af komplikationer ved en frygtet sygdom. Hvilken? A) Japansk hjernehindebetændelse B) Kræft C) Aids Hvad hed Queens guitarist med det karakteristiske store krøllede hår? A) Brian May B) Nuno Bettencourt C) Joe Satriani

BONUS: Bogen er en del af serien Professionernes begreber på forlaget Samfundslitteratur. Serien henvender sig til lærere, pædagoger, socialrådgivere og sunhedspersonale. ”Køn – pædagogiske perspektiver”. Af Lone Bæk Brønsted og Tekla Canger. Samfundslitteratur 2016. UAN

En anden kendt britisk sanger synger sammen med Freddie Mercury på Queen-hittet Under Pressure. Hvem? A) Elton John B) Morrissey C) David Bowie Svar: C, A og C

46

F R I E S KO L E R N R . 7 · 26. AU G U S T 2 016


Foreningen mener

Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

Gode skoler er mere end gode karakterer Så fik vi sparket endnu et skoleår i gang. Jeg håber, at du har fået en god start, og at du har tid til at nyde skoleårets første blad, selv om travlheden som sædvanlig er høj i skoleårets begyndelse. I sidste uge kunne man læse og høre i mange danske medier, at de frie skoler i gennemsnit løfter eleverne ca. 0,2 karakterer yderligere, end folkeskolen gør. Det er en god nyhed, som bekræfter, at man målt på karakterer mange steder i landet har fremragende frie skoler med gode lærere. En skole bør vurderes på langt mere end blot karaktergennemsnit, men det er godt at vide, at vi kan være vores faglige resultater bekendt – måske understøtter undersøgelsen også vores argument om, at friheden til at lave skole ikke skal stækkes – for den bringer os faktisk godt på vej, i hvert fald når det handler om karakterer. Undersøgelsen rummer imidlertid også nogle spændende delresultater,

som er værd at hæfte sig ved. For eksempel er der mindst syv muslimske frie skoler på top 50-listen. Det er interessant, idet staten er ude i et sandt felttog mod netop disse skoler. For eksempel strammer regeringens antiradikaliseringspakke op om tilsynet på især disse skoler. I den kontekst er det rart at kunne konstatere, at rent karaktermæssigt har de også deres berettigelse. Et andet interessant faktum er, at man skal helt ned på plads 177 for at finde den første efterskole på listen. Efterskolerne har selvfølgeligt også eleverne i meget kort tid, men det er interessant, at Danmarks ubestridte mest populære skoleform altså ikke er populær for dens evne til at løfte eleverne rent karaktermæssigt. Det bestyrker tænkningen om, at skolen – ikke kun efterskolen – har en værdi i sig selv, og at skolen skal kunne andet end at forsyne eleverne med gode karakterer. Det er positivt, at det er sådan, og derfor skal man også passe på med at bruge listen til alt for bombastisk at sige, at ”fordi vi har fået en god karakterrating, så er vi også en god skole”. Tingene kan hænge sammen, men gør det ikke nødvendigvis. Gode skoler handler selvfølgelig om

at gøre eleverne klar til ungdoms- og voksenlivet. De handler om, at dygtige lærere giver eleverne redskaber til ikke kun at klare livets faglige udfordringer, men også sociale, personlige og demokratiske/samfundsmæssige udfordringer. Jeg er sikker på, at hvis man havde lavet en undersøgelse af andre forhold end karaktererne, så havde de frie skoler også klaret sig flot. Men karaktererne er i fokus, og det er egentligt ærgerligt, for CEPOS’ undersøgelse understøtter idéen om, at karaktererne er det vigtigste ved skolegangen – det tillader jeg mig at sætte spørgsmålstegn ved. Jeg er sikker på, at den diversitet og selvforvaltning, som er en del af DNA’et på de frie skoler, er afgørende for de frie skolers succes. Derfor er det vigtigt at stå vagt om friheden til at lave skole og samtidig gøre politikerne opmærksom på, at der burde være større frihedsgrader – også for den offentlige skole.

F R I E S KO L E R N R . 7 · 26 . AU G U S T 2016 

47


Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Den digitale Historiebog

Nu kan du endelig få et digitalt historiesystem. Meloni åbner nu for adgangen til et fuldstændigt historiesystem (3.-9. klasse) på nettet, så historieundervisningen kan blive helt digital.

historie.meloni.dk

Profile for Frie Skolers Lærerforening

Frie Skoler 7, 2016  

Frie Skoler nr 7, 2016, udgivet den 26/8-2016

Frie Skoler 7, 2016  

Frie Skoler nr 7, 2016, udgivet den 26/8-2016